Økologisk Landbrug | oktober 2021 by Økologisk Landsforening

24. SEPTEMBER 2021 | NR. 669 | 41. ÅRGANG

GRÆNSEN ER NÅET

Knap 9 ud af 10 æglæggende høner går med brud på brystbenet. Økologisk Landsforening har indkaldt til stormøde for at løse problemet, og Dyrenes Beskyttelse overvejer helt at stoppe med at anbefale økologiske æg. Side 12-13 Foto: Morten Telling

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

24. september 2021 nr. 669

Slutspurten

LEDER

AF PER KØLSTER

Regeringen og partierne er inde i slutfasen om landbrugsaftalen. Bag kulisserne er der utallige parter, som forsøger at påvirke aftalen for at beskytte deres interesser. Det gælder også Økologisk Landsforening. Aftalens bagtæppe er alvorlig. Den handler ganske enkelt om menneskehedens fremtid. Så kan det ikke siges tydeligere. Nok er Danmarks areal og aktiviteter en dråbe i havet. Men som alle dråber, så er det summen af dem, der giver mening. I årtier, ja endda de seneste to århundreder, har brugen af fossile brændsler og en i mennehedens hidtil uhørt opfindsomhed skabt en befolkningstilvækst og en belastning af kloden, som vi alle ved er på vej ud over kanten. Begrebet ’world overshoot day’, den dag hvor vi har opbrugt dette års ressourcer, ligger for verden som helhed i august, mens den for Danmarks vedkommende allerede ligger i marts. Vi er trods alle skåltaler på den helt forkerte side af den bæredygtige streg. Og landbruget er ingen undtagelse. Dilemmaet handler naturligvis om, at hvad der gælder for almenvældet, det kan se totalt anderledes ud for den enkeltes hverdag og økonomi. Indtil videre er vi ikke parate til at sadle om med vores forbrug. Vi vil ha’ det samme for mindre. Og dermed lægge yderligere pres på vores landbrug, ressourcer og fødevaresystemer. Det er de færreste i landbru-

UDGIVER Økologisk Landsforening Agro Food Park 15 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk UDKOMMER 10 udgivelser årligt Oplag 3.500 ISSN 2596-8181

FN’s 17 verdensmål og deres nøje sammenhæng er ikke en skåltale, men dyb alvor. Og økologien har et solidt bidrag til løsningen. Arkivfoto: Xizi Luo flickr CC BY-NC-ND 2.0 get, som danser hen i banken eller ved, de gør det i morgen og i overmorgen. Usikkerheden og frygten står ikke bare malet i landmændenes øjne, der bli’r også sagt fra. Det er den position, vi skal navigere i. Som økologer kan vi kun se os selv i øjnene, når vi lægger de progressive spor ud til en fremtid med en balance imellem det, vi nyder, og det, vi yder. En balance hvor landbrugets leverance af samfundsgoder er vores ’license to produce’. Og hvor der er balance rent økologisk i form af cirkulære ressourcestrømme, der kan understøtte en stigende produktion og endda med mindre areal afsat til landbrug. Samtidig skal det være en sund produktion med den frugtbare jord som vores fælles eksistensgrundlag.

REDAKTION Henrik Hindby Koszyczarek, journalist & ansv. redaktør hhk@okologi.dk 4190 2005 Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk 2889 9868

Vi skal finde den komplicerede formel, der skaber den retfærdige mulighed for at bevare et livsperspektiv i landbruget og samtidig skabe adgang for nye, friske hjerner, hjerter og hænder i landbruget. Og endelig er alt det, vi gør, båret af en omsorg både for hinanden og for alt levende, der ikke selv har mæle. Økologiens fire principper, nemlig sundhed, balance, retfærdighed og omsorg er ikke grebet ud af den blå luft, men er dem, der tilsammen skaber reel mening for at sikre fremtiden. Vi står med forhandlinger, som har et alt for snævert fokus på klima og kvælstof. Det er i sig selv vigtigt, men skal vi sikre omstilling til et bæredygtigt system, kræver det en helhedsorienteret løsning. Landbrugsaftalen skal også som

ABONNEMENT Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms). Bestil på hmo@okologi.dk Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.økonu.dk

TRYK OTM Avistryk, Ikast

minimum rumme naturen i landbruget og biodiversitet, husdyrenes velfærd og med den begrænsning og dermed reservationen af antibiotika til os mennesker og endelig sikringen af vores fælles vand - både det, vi drikker, og det hav, vi også lever af. Den påvirkning, vi i Økologisk Landsforening kæmper for her i sidste time, er at sikre den helhed og dermed økologernes position, fordi det giver så dyb mening for fremtiden. Og til sidst, så burde alle berørte parter italesætte, at det mindst bæredygtige selvfølgelig også skal være det dyreste. I dag forholder det sig modsat. Den grønne landbrugspolitik forlader sig på, at filantropiske forbrugere er klar til af egen lomme,

at betale for grøn omstilling i direkte konkurrence med produkter, hvis pris ikke dækker deres aftryk på kloden. Med den tilgang når vi aldrig det danske 2030-mål eller det globale 2050-mål, det siger sig selv. Se bare på den økologiske markedsandel, der nu er oppe på bare 12 pct. En andel vi fejrer, da den er skabt på trods, men som lokomotiv for den grønne omstilling går det alt for langsomt. Og forhåbentlig ryger økologien ikke som barnet ud med badevandet, fordi politikerne ikke har overblik og mod til at handle på helheden. FN’s 17 verdensmål og deres nøje sammenhæng er ikke en skåltale, men dyb alvor. Vi har et solidt bidrag til løsningen.

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed. Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

DEBATINDLÆG Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD

24. september 2021 nr. 669

MARK & STALD

SIDE 19 - 21

SIDE 15 - 18

SIDE 5

MAD & MARKED

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 4 - 14

ØKOLOGISK LANDBRUG

SIDE 15

SIDE 19

Økologiske ungtyre er en balancegang

Forskning viser økologi som miljøvinder

Økotopen løber om kap med lysen

Læs også:

- Tegn på fremgang for planteavl - men...

- Knap 200 placeringer var i spil til Danmarks nye naturnationalparker

Mark & stald Side 4 - Klima og kroner hænger sammen - Ungtyre skal fodres intensivt

Side 11 - Forsøg med Instagram har givet blod på tanden

Side 6 - Forskere vil finde ud af, hvor køer går hen på skovtur Side 7 - Klimaværktøj klar til test - Kulstofbinding tælles med Side 8 - Fagligt Talt: Rodukrudt skal bekæmpes i god tid - ICROFS: Forskningsprojekt resulterer i nye værktøjer

Side 12 - Store æg presser hønerne Side 13 - Coop og Duelund vil mindske antallet af brud hos øko-høner - Coop fastholder hjerter på æg trods brystbenbrud Side 14 - Jordbrugsfond har bevist, at modellen holder - Øko-fond sikrer, at jysk kvæggård bliver i familien

Side 9 - Større udvalg af ærter til 2022 - Forskere vil undersøge, om træer kan huske

Politik & udvikling Side 16 - ØL rækker ud til landmænd på Bornholm - Nye fund overrasker: Kød og mælk belaster klimaet mere end antaget

Side 10 - Slut med racediskrimination af kvæg

Side 17 - Økologikongres 2021 - fremtidens robuste løsning

Side 18 - Paul Holmbeck valgt til Ifoams bestyrelse - ØL siger nej tak til forslag om forhøjet øko-støtte - Hjælp med at finde årets Øko-elev Mad & marked Side 20 - Mere viden er nøglen til succes for bælgfrugterne - Økologer dyrker flere bælgfrugter til konsum Side 21 - Nu skal der sættes navn på de bedste sorter - Jysk svinefarmer har mistet tålmodigheden med Friland Mennesker & meninger Side 22

ANNONCE

17-18 November 2021

Nordens største fagmesse for naturprodukter og økologi Dit essentielle mødested til at købe sunde og bæredygtige livsstilsprodukter fra over 500 udstillere.

CO-LOKALISERET

17-18 November 2021

TILMELD NU Book din gratis messebillet online på nordicorganicexpo.com og spar 20EUR. Angiv kampagnekoden NFDK1017 INKLUSIVE

NOFF_DAN ad 261x180.indd 1

08/09/2021 09:19

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

24. september 2021 nr. 669

Klima og kroner hænger sammen Det er muligt at producere ungtyre af malkerace med både økonomisk overskud og lavt klimaaftryk. KØDPRODUKTION

AF KAREN MUNK NIELSEN

Oksekød er blandt de mest klimabelastende fødevarer, men inden for kategorien er der håndtag at skrue på, som sænker udledningen af drivhusgasser. Samme værktøjer kan også bidrage til bedre produktionsøkonomi, men det kan i praksis være særdeles svært at gennemskue sammenhængene mellem klima og kroner i kødproduktionen. Når det gælder produktionen af ungtyre af malkerace, er der hjælp at hente i et faktaark, som Center for Frilandsdyr har udgivet i projektet

Produktion af øko-ungtyre med lav klimabelastning. Ser man alene på landmandens økonomi, er den optimale strategi en høj tilvækst. Om dyret skal slagtes 13 eller 17 mdr. gammel afhænger af notering og tillæg. En slagtealder på 17 mdr. kan være økonomisk fordelagtig, hvis det betyder, at dyret da kan slagtes i en periode med højt økologitillæg. TIDSPUNKT AFGØRER BELØB I beregningerne, der er baseret på Frilands notering og klassificering, varierer restbeløbet for renracede DH-tyrekalve fra 646 til 2.757 kr. pr. dyr alt efter fodringsstrategi og fødselstidspunkt. Det lave restbeløb opnås for tyrekalve født i september, opdrættet ved lav fodringsintensitet og slagtet ved 17 mdr. Det høje restbeløb opnås for tyrekalve født i marts, fodret intensivt og slagtet ved 17 mdr. Fødselstidspunktet gør, at de er slagteklar i sommerperioden, hvor

tillægget er højst. Frilands kontrakttillæg for ungtyre indgår ikke i beregningen. Klimamæssigt er det mest fornuftigt at slagte tyrene, så snart de har nået den ønskede vægt. Krydsnings-

kalve giver et højere restbeløb og et lavere klimaaftryk pr. kg slagtevægt end ren Holstein. Det skyldes en højere slagtevægt og et lavere foderforbrug pr. kg tilvækst. Prisen på økologisk korn i forhold

til og grovfoder har indlysende en stor indflydelse på økonomien og restbeløbet. Beregningerne fra Center for Frilandsdyr bygger på en kornpris på 2,20 kr./kg.

ØKONOMI I UNGTYREPRODUKTION Økonomi i DH ungtyre født i marts eller september. Resultater for andre fødselstidspunkter og for krydsningskalve kan ses på www.frilandsdyr.dk. Forudsætninger: Indkøb af kalv 1.740 kr./stk.; kornpris 2,20 kr./kg; grovfoder 1,50 kr./FE. Restbeløb er inkl. forrentning og slagtepræmie (takst 2019). L = lavfodringsintensitet, H = høj fodringsintensitet, SF er slutfedning. SLAGTEVÆGT, KG

RESTBELØB, KR./DYR

RESTBELØB, KR./FODERDAG

Marts, H 13 mdr.

231

873

2,85

Marts, L 17 mdr.

226

2036

4,76

Marts, H 17 mdr.

301

2757

6,46

Sept, H SF 13 mdr.

231

1200

3,92

Sept, L 17 mdr.

226

646

1,51

Ungtyre skal fodres intensivt Økologiske ungtyre af malkerace kan nå en slutvægt på 450 kg på 14 måneder.

Skal tyrene nå slagtealderen på 14 måneder, kan det være en god ide at sætte nogle delmål og veje kalvene undervejs. Foto: Karen Munk Nielsen

KØDPRODUKTION

Klimabelastningen er dog, uanset om slagtealderen er 13 eller 17 mdr., betydeligt lavere ved tyreproduktionen end ved en traditionel produktion af stude. Ifølge beregningerne udleder stude omkring 17 kg CO2-ækv. pr. kg produceret kød.

AF KAREN MUNK NIELSEN

Ungtyre er en relativt ny produktion under økologiske forhold. Hovedparten af det økologiske oksekød kommer traditionelt fra stude, kvier og malkekøer. Tyre vokser imidlertid mere effektivt end stude, og det har såvel en økonomisk som økologisk værdi. For at udnytte den skal man lægge den rette strategi. Sigtepunktet bør, ifølge specialkonsulent Per Spleth fra Seges, være en slagtealder på 14 mdr. På dette tidspunkt skal tyrekalvene have nået en kampvægt på minimum 210 kg slagtet vægt, som er et af de krav, Friland A/S stiller til økologiske ungtyre. Det svarer til ca. 450 kg levende vægt. »Det opnår man kun ved at give dem grovfoder af god kvalitet. De skal som udgangspunkt have samme kvalitet som køerne får,« understreger Per Spleth, der forleden var en af flere oplægsholdere ved et åbent hus-arrangement hos Lene og Lars Jørgensen, Auning, som har produceret økologiske ungtyre i fem år, og som i den periode har optimeret produktionen i samarbejde med rådgivere fra Seges og Center for Frilandsdyr. Lars og Lene Jørgensen fodrer tyrene med 60 pct. grovfoder og 40 pct. korn. Med en sådan foderplan skal grovfoderet have en kvalitet svaren-

de til 1,3 kg tørstof pr. foderenhed. Skal græs udgøre en højere andel af foderet til ungtyre – og det kan ifølge Per Spleth godt lade sig gøre - er kravet til kvalitet blot ekstra højt: 1:1 kg

tørstof/FE. Proteinindholdet i foderet til ungtyre skal være 13-14 pct. i gennemsnit for den samlede ration. En slagtealder på 14 mdr. er et ambitiøst mål, men det er samtidig

SÅDAN FODRER DU ØKOLOGISKE UNGTYRE En klimavenlig strategi for ungtyre indebærer hurtig tilvækst. Det forudsætter bl.a. ekstra opmærksomhed ved overgangen fra mælkefodring til den græsbaserede foderplan. ALDER 0-3 mdr.

FODER Mælk, kalveblanding, hø, ko-fuldfoder

3-6 mdr.

Frisk græs/græsensilage, ko-fuldfoder, valset korn, mineraler

6-14 mdr.

Frisk græs/græsensilage, valset korn afhængig af grovfoderkvalitet

Kilde: Per Spleth, SEGES

SLUTVÆGT MÅL 100-120 kg 180-200 kg 450 kg

også vejen til at reducere klimabelastningen ved produktionen af kød. Forskellen på 14 og 17 måneders slagtealder er 90 ekstra dage med udledning af metan. »Men det er også 90 dage, hvor de æder fire FE/dag alene til vedligehold, hvor de skal passes, fodres, strøs og så videre. Der er meget at spare ved at have en høj tilvækst,« konstaterer Per Spleth. LAVERE END FOR STUDE Klimabelastningen ved den lave slagtealder er omkring 12 kg CO2-ækv. pr. kg kød, mens den ved 17 måneder er et par kg højere, viser beregninger foretaget af DCA, Aarhus Universitet i Center for Frilandsdyrs projekt Produktion af øko-ungtyre med lav klimabelastning.

SÆT DELMÅL FOR TILVÆKST Skal tyrene nå slagtealderen på 14 måneder, kan det være en god ide at sætte sig nogle delmål og løbende tjekke, at man når dem ved fx at veje kalvene undervejs. Per Spleths bud på delmål for kalve af stor race er en vægt er 100-120 kg, når kalvene er tre måneder gamle og fravænnes mælk, og 180-200 kg, når de er seks måneder gamle. Overgangen fra mælkefodring til græs og fuldfoder er en kritisk periode. »Hvis de har fået køernes fuldfoder i kalvestalden, skal de have det med over i ungtyrestalden i en overgangsperiode. Det er derfor en god ide at have disse kalve i et særskilt hold i den første periode,« anbefaler Per Spleth. Et godt tip er i øvrigt at flytte kalve fra det ’lille’ hold til det ’store’ samme dag, som man tager de største dyr ud til slagtning. Den dag skal der alligevel etableres en ny rangorden i flokken, og det skaber mindst uro og stress, når ændringer i flokken sker samtidig.

MARK & STALD

24. september 2021 nr. 669

ØKOLOGISK LANDBRUG

Lars og Lene Jørgensen har investeret 30.000 kr. i en kreaturvægt, så de kan slagte tyrene på det helt rigtige tidspunkt. Det er afgørende at ramme både vægtgrænser, alder og klassificering for at opnå en afregning, der giver overskud. Foto: Karen Munk Nielsen

Økologiske ungtyre er en balancegang Vægt, alder, klassificering og foderøkonomi skal gå op i en højere enhed, når man producerer ungtyre af malkerace, og når klimaet også skal tænkes med, skal man holde tungen lige i munden. Det forsøger Lene og Lars Jørgensen at gøre. KØDPRODUKTION

PRODUKTIONSRESULTATER 2019-2021 Opgørelsen viser gennemsnit for ungtyre slagtet i sommerperioden, hvor tillægget har været højst. Produktionsresultaterne viser stor fremgang fra 2019 til 2021. 2019

2021

Alder, mdr.

18,4

14,7

Dgl. tilvækst fra fødsel, g/dag

818

938

Form

4,27

3,74

505/261

448/238

Vægt levende/slagtet, kg

AF KAREN MUNK NIELSEN

Som den fredelige børnebogs-tyr Ferdinand, der helst vil ligge i skyggen dagen lang, dufte til blomsterne og lytte til fuglene, ligger Lene og Lars Jørgensens ungtyre en solbeskinnet septemberdag og tygger drøv under et stort, bredkronet træ i bakkerne ved Auning. Der er 10-15 mellemstore tyrekalve tilbage i flokken, for Lene og Lars Jørgensen har for nylig slagtet godt ud i den. 1. september udløb perioden med Frilands kontrakttillæg på 3 kr./kg. De to landmænd, der driver en mælkeproduktion med 70 røde køer ved Randers, begyndte at producere ungtyre for fem år siden, da der opstod efterspørgsel på disse fra Friland A/S. Ret hurtigt efter kom de med i et projekt, hvis mål bl.a. var at skrive en manual i økologisk ungtyreproduk-

tion. Det indebar nøje registreringer af foderforbrug og -kvalitet og af dyrenes tilvækst. Forløbet og dialogen med eksperter fra Seges og Center for Frilandsdyr har gjort dem meget klogere på en produktion, som i hvert fald Lars Jørgensen i begyndelsen tænkte, måtte være enkel. I dag opfatter han de fem år som læreår. »Der er så mange steder, man kan optimere, og man er nødt til at være helt skarp på alle områder for at få økonomi i det. Er man ikke det, risikerer man at tabe penge på produktionen,« opsummerer han. JO HURTIGERE, JO BEDRE Noget af det, han har lært, er, at dyrene skal vokse mest muligt hurtigst muligt. Resultaterne taler for sig selv. Fra 2019 til 2021 har parret skåret tre en halv måned af slagtealderen primært ved at fodre med bedre grov-

foder. Der er flere grunde til, at høj tilvækst er et mål. Jo tidligere tyrene når slagtevægten, jo bedre klassificerer de, og jo mindre belaster de klimaet. Sidst, men ikke mindre vigtigt bliver de slagtet, inden de bliver alt for gamle. »Når de bliver omkring et år, kan man mærke, de går fra at være kalve til at være tyre, nogle rigtige brumbasser, som man skal holde godt øje med,« siger Lars om det at passe tyrekalve i det fri. Ikke fordi tyrene er vilde eller aggressive. De vil blot lege og vise sig, og det er nu engang ikke sjovt at lege med en tyr på 400 kg, er Lars, Lene og Henning Jørgensen enige om. Sidstnævne er Lars Jørgensens far, og det er ham, der til daglig passer tyrene, som går på hans ejendom i Ring 10 km fra Lars og Lene Jørgensens gård. Kalvene kommer i hold,

når de er fire-seks måneder gamle, og de slagtes knap et år senere, når de er 14-17 måneder. Henning Jørgensen er vant til at tænke på sin egen sikkerhed, for inden tyrene indtog gården, havde han Charolais ammekøer, som heller ikke er at spøge med, især når de har små kalve, fortæller han. Lene Jørgensen indskyder, at det er vigtigt at arbejde med kalvene i de første måneder, så de bliver trygge ved mennesker. »Kalvene skal være selvkørende, når de kommer herud. Vi kan jo ikke så nemt fange dem igen,« smiler hun. Ægteparret har investeret 30.000 kr. i en kreaturvægt, så de kan slagte tyrene på det helt rigtige tidspunkt. Det er afgørende at ramme både vægtgrænser, alder og klassificering for at opnå en afregning, der giver overskud. KRÆSNE VÆSNER Når kalvene skal vokse hurtigt, skal de have foder af høj kvalitet. Kløvergræsensilagen skal være lige så god som den, de høster til malkekøerne. Korn skal der også til. Det er primært valset rug, de får, og Lars Jørgensen anslår, at korn totalt set udgør 40 pct. af foderet, dvs. helt til grænsen i økologireglerne, der kræver 60 pct. grovfoder. Frisk græs udgør omkring 20 pct. af det samlede foderforbrug. Tyrene kan godt være lidt kræsne, har Henning Jørgensen observeret.

KROGSAGERGÅRD I TAL Lars og Lene Jørgensen driver Krogsagergård ved Randers med økologisk mælk som hovedproduktion. Tyrekalvene opfedes på anden ejendom. • 70 malkekøer, RDM • 143 hektar • Produktion af 30-40 ungtyre årligt til Friland A/S

Han har netop taget hul på en ny portion ensilageballer, som de ikke er vilde med. Det viser sig straks på foderbordet. »De har fri adgang til ensilage, for jo mere, vi kan få i dem, jo bedre,« fastslår Henning Jørgensen. TAGER ØKOLOGISK ANSVAR Men ud over at det skal løbe rundt økonomisk, er der en tilfredsstillelse ved selv at opdrætte tyrekalvene, mener Lars Jørgensen. Før blev de solgt til en nabo, der opdrættede dem til Dansk Kalv-konceptet. I og for sig en udmærket løsning. »Men tyrekalve er en del af det at have malkekøer, og i stedet for at eksportere problemet, tager vi nu selv hånd om det. Det er tilfredsstillende, at de forbliver økologiske, og at kødet kan sælges økologisk,« siger han.

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

24. september 2021 nr. 669

Eksperter vil finde ud af, hvad køerne laver, når de er på skovtur På gården Ellinglund ved Silkeborg har ammetanter og kalve adgang til indhegnede skovarealer. Center for Frilandsdyr undersøger, hvordan dyrene bruger skoven. Det sker med GPS, kameraer og adfærdsstudier i marken. ADFÆRD

AF KAREN MUNK NIELSEN

Ko nr. 4748 har ikke mange hemmeligheder, når hun går og græsser på den bakkede mark omkranset af skov i Funder ved Silkeborg. Her blev Tollundmanden fundet engang, og opgaven med at udrede hans færden og skæbne har givetvis været noget sværere for arkæologerne, end det er at redegøre for de brogede køers i dag. På 4748’s halsrem sidder en lille sort pakke, der indeholder en GPS. Hvert kvarter sender den et signal om, hvor på marken, hun er. Det samme gør GPS’er på seks-syv andre køer i flokken. Signalerne kan aflæses i Randers. Her sidder Kirstine Flintholm Jørgensen og Rikke Thomsen, begge medarbejdere i Center for Frilandsdyr. Deres opgave er at danne sig et billede af, om køer og kalve bruger skoven, og hvad de i givet fald laver derinde mellem træerne. TEKNOLOGI OG NOTESBLOK Ud over at bære rundt på GPS overvåges køerne af kameraer i skoven. De to teknologiske overvågninger toppes yderligere op med mere håndholdte observationer.

AKTIVITETER MED HUSDYR Blandt formålene med projektet ROBUST er at undersøge, hvorvidt løv fra træer og buske kan bruges som foder til kvæg, og hvordan træer indvirker på dyrevelfærd under afgræsning. Aktiviteterne er: • Måle indholdsstoffer og foderværdi fra tre-fire træarter • Udarbejde foderplaner med løv • Høste og fodre med løv på to bedrifter • Registrere kvægs brug af træer/ skov til skygge, læ og ly samt adfærd ift. stikkende insekter • Registrere kvægs brug af træer til hudpleje og evt. træskader • Registrere kvægs placering på arealet ift. vejr, tidspunkt og ydelsesniveau • Måle mikroklima/vurdere risiko for varmestress

Ellinglunds ammetanter og deres kalve går på arealer, der grænser op til skov og i forvejen tilbyder gode forhold med læ og ly. Dyrene slider ikke på skovens træer og buske, i samme grad som Kirstine Flintholm Jørgensen (t.v.) og Rikke Thomsen ser der, hvor køerne har adgang til læhegn. Foto: Karen Munk Nielsen Det er dem, Rikke Thomsen og Kirstine Flintholm Jørgensen er kommet for at gøre i dag behageligt placeret i klapstole under et birketræ der, hvor græsmark og skov mødes. De næste seks timer skal de notere, hvilke dyr der går ud og ind af skoven, og hvad de i givet fald foretager sig derinde. »Nu er de godt nok gået helt ud i den anden ende, så det er da lidt spændende, om der overhovedet kommer nogen herind. Vi kan håbe på noget sol og varme op ad dagen. Det kan måske få dem til at søge ind i skyggen,« siger Kirstine Flintholm Jørgensen håbefuldt. Adfærdsstudierne er et led i et større GUDP-projekt om fordele og ulemper ved skovlandbrug under danske forhold. ROBUST, hedder projektet. ET GODT TILBUD TIL KVÆG I forhold til en flad græsmark har skoven meget at byde på set med kvægets øjne. Her er skygge for solen, læ for vind og ly for regn. Her er træer, man kan klø sig på, og her er bark og blade, man kan æde. At skoven bliver brugt, er let at se, når man går ind i den. Dyrene har trampet stier i skovbunden, og bladene på de nederste meter er mange steder ædt. Enkelte steder er det også gået ud over barken på et træ. »Det er selvfølgelig ikke store mængder løv, de æder, men man kan se det som et supplement, en kilde

til mineraler og valgmuligheder, som dyrene ellers ikke ville have,« forklarer Kirstine Flintholm Jørgensen. Hun fortæller, at kvæget tilsyneladende har en forkærlighed for egeløv, men at projektet har fokus på seks forskellige træarter som fødekilde til kvæg. Der er høstet løv, som nu skal analyseres for indhold af mineraler og fedtsyrer. Det drejer sig om bævreasp, tjørn, røn, pil, sargentsæble og sibirisk ærtetræ. Det er arter, som trækyndige folk vurderer, kan tåle noget afbid. Ærtetræet findes på Ellinglund og er

taget med på opfordring fra gårdens driftsleder, Henrik Jespersen. Det udmærker sig ved at fiksere kvælstof og have spiselige bælge og blade med et højt proteinindhold. EN ENKELT KOM FORBI Kombinationen af GPS, kameraer og fysiske adfærdsstudier er optimal, fordi de tre metoder supplerer hinanden. »GPS’erne er ikke helt præcise. Når køerne er tæt på hegnet, kan det være svært at afgøre, om de reelt er inde i eller uden for skoven. Her er kameraerne en støtte« forklarer Kirstine Flintholm Jørgensen.

Det er desuden kun køernes færden, der registreres af GPS’erne. Kalvenes gør ikke, og de leger efter sigende gerne i skoven. »Skal vi vide, hvad dyrene laver, så skal vi observere dem fysisk, som vi gør det i dag,« konstaterer Kirstine Flintholm Jørgensen. Det blev dog en lang dag i skovbrynet for Rikke og Kirstine. En enkelt ko kom forbi og satte en enkelt klov i skovbunden. Formentlig ikke tiltrukket af birketræer og skygge, men overmandet af nysgerrighed over de to kvinder i klapstolene.

OM ROBUST

Rikke Thomsen (t.v.) og Kirstine Flintholm Jørgensen er klar til at notere, mens køer og kalve er gået ud i den fjerneste ende af marken. Tiden må vise, om de kommer tilbage i løbet af de seks timer, adfærdsstudierne varer. Foto: Karen Munk Nielsen

Projektet udvikler, undersøger og udbreder skovlandbrug i Danmark og dokumenterer effekten af skovlandbrug på de væsentligste grønne parametre. • Projekt ROBUST er støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) og Fonden for Økologisk Landbrug • Projektet løber i perioden 20202024 • Projektet ledes af Økologisk Landsforening. Øvrige partnere er Københavns Universitet, Center for Frilandsdyr, Skovdyrkerne, Them Andelsmejeri, Sinatur Hotel og Konference samt fire økologiske landmænd.

MARK & STALD

24. september 2021 nr. 669

ØKOLOGISK LANDBRUG

Kulstofbinding tælles med Fra 2022 kan landmænd sætte tal på kulstoflagringen i kløvergræsmarker og i sædskiftet i det hele taget. Landbrugets Klimaværktøj medregner jordens kulstofbalance, når udledning af drivhusgasser fra planteavl gøres op. KLIMAVÆRKTØJ

AF KAREN MUNK NIELSEN

Klimaværktøjet skal være et værktøj for hele landbruget, understregede projektleder i Økologisk Landsforening Julie C. Henriksen og klimachef i Seges Hans R. Thysen, da de præsenterede værktøjet ved et seminar i Aarhus i september. Foto: Karen Munk Nielsen

Klimaværktøj klar til test I løbet af efteråret skal et nyt klimaværktøj afprøves på forskellige bedriftstyper. Værktøjet, der kan regne klimabelastning ud for plante-, kvæg-, svine- og fjerkræbedrifter, er netop blevet præsenteret for 70 landmænd, rådgivere og embedsmænd. KLIMAVÆRKTØJ

AF KAREN MUNK NIELSEN

Alle landmænd skal kunne beregne klimabelastningen fra deres produktion. Det bliver muligt, når Landbrugets Klimaværktøj (LKV) sættes endeligt i drift i begyndelsen af 2022. Værktøjet er tæt på at være klar og skal nu gennem de sidste test inden lanceringen. Ambitionerne er og har i udviklingsfasen været store. Det skal være et værktøj for hele landbruget, understregede projektleder i Økologisk Landsforening Julie C. Henriksen og klimachef i Seges Hans R. Thysen, da de præsenterede værktøjet ved et seminar i Aarhus i september. »Det er vigtigt, at alle regner på samme måde, hvis vi skal opnå en reel fremgang og sænke landbrugets klimabelastning. Derfor har vi også helt fra begyndelsen været i dialog med foderstof- og mejerivirksomheder, som selv arbejder med klimaberegninger, så vi arbejder frem mod fælles standarder i beregningerne. Det er vigtigt for at kunne benchmarke sig, når forhåbentlig mange landmænd får lavet klimaberegninger,« forklarer Julie Henriksen.

Landbrugets Klimaværktøj kan

LANDBRUGETS KLIMAVÆRKTØJ

Udviklingen af en grundversion er støttet af Fødevareministeriet via Promilleafgiftsfonden. Versionen dækker markdrift og husdyrproduktion. Data hentes dels fra gødningsregnskabet, dels fra landmanden. Hvor der ikke er bedriftsspecifikke data, anvendes normtal. Landmænd og rådgivere har været inddraget i udvikling og test af klimaværktøjet Landbrugets klimaværktøj er i grundversionen færdigt i slutningen af 2021 og frigives til brug i begyndelsen af 2022.

regne på nudrift og på scenarier, og dermed kan det bruges til at tage beslutninger om klimaoptimering på bedriften. Det kan nemlig være svært at vurdere, om den samlede effekt af et tiltag er positivt eller negativt, for-

Det er vigtigt, at alle regner på samme måde, hvis vi skal opnå en reel fremgang og sænke landbrugets klimabelastning. JULIE C. HENRIKSEN, PROJEKTLEDER I ØKOLOGISK LANDSFORENING

di ændringer ét sted påvirker driften mange andre steder. FORDELES PÅ PRODUKTER I sin første version henter LKV automatisk data fra gødningsregnskabet, mens andre data skal indtastes manuelt. Det har ikke været muligt at automatisere dataoverførsel fra fx Mark Online, som ellers blev efterspurgt på seminaret. Det er der flere grunde til. »Landmænd bruger forskellige programmer, og vi kan og må ikke favorisere det ene frem for det andet i et projekt, der er offentligt støttet,« forklarer Hans Thysen. Ud over at beregne klimabelastningen på bedriften bliver det muligt at fordele den på de produkter, der går ud af bedriften, dvs., hvor meget et kg kød, mælk eller æg ’koster’ klimaet. Hvor bedriftens klimaregnskab er vigtigt for landmanden, er disse tal interessante i forhold til omverdenen. KAN FORFINES Indtil videre er produktregnskaberne ikke integreret i det digitale værktøj, men foregår i separate regneark. »Det vil kunne gøres mere sofistikeret med tiden, men vi har lagt vægt på at vi kan aflevere et værktøj, der virker, når projektet udløber,« siger Hans Thysen, der over for forsamlingen lovede, at værktøjet ikke bliver lagt i mølposen, selv om det endnu ikke står klart, hvordan den videre udvikling og drift skal finansieres. »Klimaregnskabet er blot første skridt i en større digitalisering af landbrugets bæredygtighed. Det skal være nemt for landmanden at dokumentere, afrapportere bæredygtighed og få fordele af det,« lyder Hans Thysens vision for fremtiden.

Landbrugets Klimaværktøj (LKV), der sættes i drift i begyndelsen af 2022, estimerer kulstoflagring i jorden i regnskabet. Regnemaskinen sætter tal på mængden af kulstof, der hhv. indlejres og nedbrydes som følge af de afgrøder, landmanden vælger at dyrke, og måden det gøres på. Det lyder måske indlysende, men det er faktisk unikt, at det er lykkedes at løse netop den knude, konstaterer projektleder Julie Henriksen, Økologisk Landsforening. »Der findes ikke internationale standarder for at regne kulstofbalancer på bedriftsniveau, men sammen med eksperter fra Aarhus Universitet giver vi nu vores bedste bud på en C-balance i et sædskifte på årsbasis,« forklarer hun. »Det er en gennemsnitsberegning for nudriften. Den tager ikke hensyn til bedriftens dyrkningshistorie, men hvis landmanden laver beregningen gennem flere år, vil det give et billede af, i hvilken retning det går, og om han opbygger eller tærer på jordens kulstof,« siger Julie Henriksen. Kulstofbinding i jord er en kompliceret sag, bl.a. fordi man ikke kan måle ændringer på den korte bane. Kulstof bindes og frigives løbende i en balance, der kun langsomt forskyder sig, og som derfor skal ses over en lang årrække. Langt det meste kulstof omsættes de første år, efter det er tilført. Efter to år er ca. 75 pct. af kulstoffet omsat og dermed uden for rækkevidde. Med tiden går omsætningen langsommere, og efter 100 år er der 9,7 pct. af kulstoffet tilbage, forklarer chefforsker Frank Oudshoorn, Seges Økologi Innovation, der gennemgik plantemodulet i LKV ved et seminar i august. »Det betragter vi som stabilt, indlejret kulstof, og det er det grundlag, modellen regner på,« siger han. LKV beregner kulstofbalancer for

hver afgrøde og den organiske gød-

DRIVHUSGASSER FRA MARKBRUG

Plantedyrkning genererer drivhusgasser, primært lattergas, fra omsætning af gødning og planterester i jorden. Kulstofbinding i jorden er den eneste post, der kan trække klimaregnskabet for marken i positiv retning. • Udledning fra mark er i størrelsesordenen 700 kg CO2ækv. pr. 100 kg tilført N. • Fremstilling af handelsgødning ’koster’ 600 kg CO2-ækv. pr. 100 kg N • Virkemidler, der begrænser udledning af lattergas, er: flere græsmarker, efterafgrøder, bedre gødningshåndtering, lavere gødningsniveau, nitrifikationshæmmere. ning, der tilføres. Fra den mængde kulstof, som indlejres med en given afgrøde, trækkes en standardværdi svarende til at dyrke hvede med gennemsnitligt 40 procent nedmuldet halm. »Det er en neutral afgrøde, der hverken opbygger eller tærer på jordens kulstof. Alt, hvad der efterlader mere kulstof i jorden end hveden, tæller positivt i klimaregnskabet. Alt, hvad der efterlader mindre, tæller negativt,« forklarer Frank Oudshoorn. Eksempler er græsmarker, der med et større rodnet og flere planterester i jorden ved pløjning, har en positiv effekt på kulstofbalancen, mens vårbyg omvendt har en negativ effekt. GØDNING GIVER LATTERGAS Ud over kulstofbalancen er gødning en vigtig post i et klimaregnskab for marken. I jorden omsættes 1 pct. af det tilførte kvælstof til lattergas. Det er en meget lille del, men da lattergas er så potent en drivhusgas, bliver effekten alligevel temmelig stor, ca. 470 kg CO2-ækv. pr. 100 kg tilført N. Hertil kommer lattergas fra ammoniakfordampning og nitratudvaskning samt fra N i efterafgrøderester. Når den faktiske klimabelastning fra marken er beregnet, kan den fordeles på afgrøderne i et egentligt produktregnskab. Dermed kan landmanden dokumentere afgrødernes klimaprofil over for køberne, uanset om produkterne sælges ud af bedriften eller til stalden som foder til egne dyr.

SÅDAN PÅVIRKER DU KULSTOFBALANCEN I JORDEN TÆRER PÅ C I JORDEN

OPBYGGER C I JORDEN

Majs, roer, kartofler, grøntsager og korn med lavt udbytte

Kløvergræs, frøgræs, flerårige afgrøder

Jordbearbejdning

Efterafgrøder

Bortførsel af halm

Nedmuldning af halm

Omlægning af vedvarende græs

Husdyrgødning, organisk gødning

Dyrkning af humusjorder

Tidlig såning, høje udbytter

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

24. september 2021 nr. 669

Rodukrudt skal bekæmpes i god tid, før bælgsæd indgår i sædskiftet

FAGLIGT TALT

AF POUL CHRISTENSEN ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Vi ser hvert år marker med bælgsæd, der har store problemer med rodukrudt. Rodukrudt kan oftest ikke bekæmpes på et år, derfor vil jeg foreslå, at der i dette efterår laves en strategi for bekæmpelse af rodukrudt i de marker, hvor der skal være bælgsæd i 2023. Bælgsæd - hestebønner, ærter og lupiner - har en dårlig konkurrenceevne over for rodukrudt. Findes der lidt rodukrudt året inden, man sår bælgsæd, har man meget rodukrudt året efter. Mange rodukrudtsarter går i dvalevækst fra ca. 15. september. Derfor er det udelukkende kvikbekæmpelse, der kan iværksættes

For at få et godt udbytte i bælgsæd skal alle faktorer i dyrkningen være optimale. Ellers vil afgrøden ofte frembringe et skuffende resultat. Foto: ØRD

frem til foråret. I foråret kan man få god effekt af at bekæmpe de øvrige rodukrudtsarter. På arealer med en del rodukrudt kan en mekanisk bekæmpelse med fordel kombineres med en kraftigt voksende afgrøde, der høstes tidligt. Jeg anbefaler en godt gødet havremark, der kan give den største konkurrence til noget næsten bekæmpet kvik og svinemælk. Straks efter at havren bliver høstet i 2022, skal man påbegynde den mekaniske behandling af rodukrudt, og den skal gentages flere gange i sensommeren og efteråret 2022. Bliver rodukrudtet ikke tilstrækkeligt bekæmpet i efteråret 2022, skal man udsætte såning af bælgsæd til 2024.

Det er vigtigt, at der ikke er lave reaktionstal i de marker, der skal dyrkes hestebønner og ærter i, for sandjord gerne mindst 6,0 og lerjord 6,2. Det er derfor vigtigt, at der er nyere jordbundsanalyser for de marker. For smalbladet lupin, som er dem, vi nu dyrker til modenhed, er det lige omvendt; den kan ikke lide kalk, så her er 5,5-5,7 i reaktionstal det optimale.

Med de nye regler om 20 pct. bælgplanter kan det være nødvendigt at have mere kløvergræs i sædskiftet f.eks i forbindelse med en mini-sommerbrak, idet der skal være mindst fem år mellem ærter og hestebønner og mindst tre år mellem lupin-lupin og de øvrige bælgplantearter. Valg af bælgsæd i forhold til jordtypen: • På lerjord jb 5-7 er hestebønner normalt den bælgsæd, der kan give det største udbytte

• På jb 4-5 vil ærter normalt give gode udbytter • På sandjord kan vårhvede/lupin

være det bedste valg. • Bælgplanter på sandet jord skal vandes, og de skal prioriteres højt

På sandjord er der større risiko for udvaskning af kalium, og derfor er det vigtigt, at der også her er nye jordprøver, som viser, om der skal tilføres ekstra kalium og andre næringsstoffer. For et godt udbytte i bælgsæd er det vigtigt, at alle faktorer i dyrkningen er optimale, ellers vil afgrøden ofte frembringe et skuffende resultat.

Forskningsprojekt resulterer i nye værktøjer mod svamp i såsæd giske landmænd har adgang til sund og hurtigt spirende såsæd, da der i økologisk landbrug er få muligheder for at kompensere for lav såsædskvalitet efter såning. NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

KRONIK

ANDERS BORGEN, PROJEKTLEDER FOR SAAGODT OG LEDER AF AGROLOGICA, ANTON BRANDER LICHTENBERG, FORSKNINGSFORMIDLER, ICROFS

Såsæd kan i visse tilfælde blive inficeret med svampesygdomme. Hvis det ikke behandles korrekt, kan afgrøden få sygdomme eller have dårlig konkurrenceevne mod ukrudt, og det kan reducere landmandens udbytte. Derfor er det vigtigt, at især økolo-

For at sikre adgang til økologisk såsæd af høj kvalitet har forskningsprojektet SaaGodt testet en række behandlingsmuligheder mod svampen stinkbrand. Det har affødt nyt udstyr og ny viden om behandling af sygdomsinficeret såsæd. Projektet har udviklet nyt teknisk udstyr, som benytter en såkaldt SonoSteam-metode. Med en kombination af ultralyd og højtryksdamp kan behandlingen styres meget præcist, så den kun rammer overfladen af frøet, hvor især stinkbrand udgør en alvorlig trussel. Ved at behandle overfladen, uden at frøets vitale dele tager skade, kan man fjerne stinkbrand, uden at afgrødens udbyttepotentiale forringes. Projektet har også undersøgt, hvordan nye mulige behandlingsmidler klarer sig mod stinkbrand. I projektet lykkedes det at bekæmpe stinkbrand med midlerne saponin og laminarin, som ser ud til at have en god effekt. Hvis saponin og laminarin skal være rentable i forhold

til kendte metoder, kræver det, at midlernes råvarepris reduceres, men det sker sandsynligvis i kraft af nye bioraffineringsanlæg, som er under opbygning. Derfor kan midlerne være kommercielt interessante i fremtiden. Et andet velfungerende middel er eddike, som har en syreeffekt, der kan fjerne stinkbrand. Det viser sig, at det ikke er mængden af eddike, men tiden hvor eddiken virker på frøet, som er den afgørende faktor for behandlingens svampehæmmende effekt. Hvilken metode, der er bedst,

afhænger af, hvor stor en mængde såsæd, der skal behandles, da investeringerne i det nødvendige udstyr er af forskellige størrelser fra metode til metode. Eddikebehandling egner sig til små portioner af såsæd, men med den nye viden om eddikes virkningsmekanisme mod stinkbrand er der basis for at videreudvikle metoden til industriel anvendelse. Det mest oplagte til større mængder økologisk certificeret såsæd er etablerede metoder som eksempelvis ThermoSeed, hvor såsæden

behandles med varm fugtig luft på industrielle anlæg. SonoSteam er en ny mulighed med et begrænset erfaringsgrundlag, men det tyder på, at metodens etablerings- og driftsomkostninger er konkurrencedygtige i forhold til etablerede metoder.

SaaGodt er en del af Organic RDD 3-programmet, som koordineres af ICROFS og har fået tilskud fra GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

MARK & STALD

24. september 2021 nr. 669

ØKOLOGISK LANDBRUG

Forskere vil undersøge, om træer kan huske Er træer i stand til at huske tidligere stresspåvirkninger og overføre det til deres efterkommere, er det vigtig viden i vores kamp for klimatilpasning. SKOVLANDBRUG

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Ærter til konsum kommer i mange forskellige varianter. Også når det gælder blomstringen. Foto: Inger Bertelsen

Udvalget af ærter vokser Der er høstet pæne udbytter i ærter til konsum i 2021. Foreløbige resultater fra landsforsøgene viser, at udvalget af dyrkningsegnede sorter er bredere, end vi har tradition for i Danmark. PLANTEAVL

AF KAREN MUNK NIELSEN

Otte sorter er i år dyrket i landsforsøg i Øst- og Sydjylland. Alle sorter er tilgængelige på markedet og dermed også for dyrkning i 2022. De foreløbige resultater tegner et billede af, at paletten af spiseegnede sorter hurtigt kan udvides, hvis markedet efterspørger det. I forsøget indgår sorten Ingrid med et udbytte på 41 hkg/ha. Den dyrkes i forvejen i Danmark til foder, og ganske heldigt i denne sammenhæng har den god smag og er også velegnet til konsum, konstaterer Inger Bertelsen fra Seges Økologi Innovation. »Hvis man regner med at give produktionen af ærter fuld skrue næste år, er Ingrid det sikre valg. Den har en god højde, et fornuftigt udbytte og smager godt. Men ærter til konsum er meget andet end gule ærter, og det er baggrunden for valget af sorter til forsøget i år,« siger Inger Bertelsen. Udbyttet i Ingrid matches af den anden gule ært i forsøget, Orchestra, samt af en lille grøn ært, Greenwood. I forsøgene er der klare forskelle i udbyttet på op til 11 hkg/ha, men mange andre parametre spiller ind, når man skal vælge sort, pointerer Inger Bertelsen. STOR VARIATION Ud over landsforsøgenes otte sorter er 16 sorter screenet i Økologisk Landsforenings projekt Sort it out,

herunder en række gamle landsorter. De er dyrket på henholdsvis vandet jord i Østjylland og uvandet jord ved Roskilde. »Der er stor variation i udbytter mellem sorter, men også mellem lokaliteter. Nogle af de gamle sorter har klaret sig godt på især uvandet jord. Lollandsk rosin har givet 35 hkg og Brun ært fra Nakskov 29 hkg pr. hektar under meget tørre forhold,« oplyser projektleder Jesper Fog-Petersen.

Foruden at screene for de dyrkningsmæssige egenskaber bliver sorterne i såvel landsforsøg som Sort it out bedømt på smag og konsistens. »Det betyder, at aftagerne af ærter kan melde deres ønsker ud på et virkeligt solidt grundlag, og at de økologiske landmænd til foråret ved, hvad de kan forvente med hensyn til udbytte og dyrkningsegenskaber,« siger Jesper Fog-Petersen.

UDBYTTE I ÆRTER TIL KONSUM Foreløbige resultater fra de økologiske landsforsøg tegner et billede af, at flere ærte-sorter til konsum egner sig til dyrkning i Danmark under økologiske forhold. ÆRTETYPE

SORT

UDBYTTE, HKG/HA

Gul ært

Ingrid

Gul ært

Orchestra

Grøn ært

Greenway

Marrow fat

Octavia

Marrow fat

Banshee

Small blue

Greenwood

Marple pea /gråært

Mantara

Marple pea / gråært

Rose

Træer er måske i stand til meget mere, end mange umiddelbart tror. I hvert fald vil forskere i et britisk projekt nu undersøge, om træer rent faktisk har en form for hukommelse og kan videregive erfaringer til deres efterkommere. Håbet er, at bedre viden om træers reaktion på stresspåvirkninger kan understøtte en bedre planlægning i bevarelse og plantning af skov i forbindelse med klimatilpasning og Storbritanniens mål om klimaneutralitet i 2050. Det skriver University of Birmingham i en pressemeddelelse. Forskerne skal både demonstrere, om træer kan huske stresspåvirkninger, og om de kan videreføre disse erfaringer til efterkommere via såkaldt epigenetik, hvor visse geners aktivitet ændres, uden at selve dna-sekvensen ændres. »Denne forskning vil øge vores forståelse af de enorme sociale, økonomiske, kulturelle og miljømæssige fordele, der er forbundet med træer i landskabet. Det inkluderer vigtigheden af træer i byområ-

der, hvorfor vi er så forbundne med skove, og hvordan vi kan opmuntre lodsejere og landmænd til at plante flere træer. Denne viden vil hjælpe os med at identificere, hvor og hvordan vi kan udvide vores skovområder og sikre deres modstandsdygtighed over for pres og stress i årtier og århundreder,« siger professor Sir Duncan Wingham, direktør for Natural Environmental Research Council, som er en del af UK Research and Innovation, der finansierer projektet. VEJ MOD KLIMANEUTRALITET Projektet er et af i alt seks projekter, der har modtaget bevillinger fra UK Research and Innovation i dets program ’Future of UK Treescapes Programme’, som skal udvikle værktøjer til at hjælpe træer med at tilpasse sig klimaforandringerne og gøre Storbritannien klimaneutral. Tesen om, at træer kan kommunikere på tværs af generationer, er ikke helt ny. Suzanne Simard, der er professor ved University of British Columbia, Canada, har forsket i økologien i canadiske skove i over 30 år, og ifølge hendes forskning kan træer faktisk kommunikere med hinanden; de koloniserer deres familie med tættere netværk, flytter rødderne for at give mere plads og sender ligefrem kulstof og forsvarssignaler videre gennem deres svampenetværk og rødder. Og netop de forbindelser har øget resistensen hos de unge planter mod fremtidige farer, har Suzanne Simard konkluderet.

ANNONCE

MARKDAG OM SKOVL ANDBRUG SOM KLIMATILPASNING

Kilde: Seges Økologi Innovation Udvalgte resultater fra screening i projekt Sort it out. ÆRTETYPE

SORT

UDBYTTE, HKG/HA

Gul ært

Ingrid

46,7

Gul ært

Trendy

45,0

Grøn ært

Greenway

27,6

Marvært

Oktavia

26,4

Gråært

Red fox

32,9

Gråært

Black bagger

38,3

Gråært

Lollandsk rosin

28,9

Gråært

Brun ært fra Nakskov

21,1

Kilde: Sort it out, Økologisk Landsforening

OBS! Datoen er ændret fra 16. sept. til 29. sept.

Kom med til åbent skovlandbrug hos Henrik Pedersen i Brønderslev og hør landmandens, forskerens og konsulentens bud på, hvorfor skovlandbrug er et godt middel til klimatilpasning i en fremtid med mere ustabilt vejr. Onsdag den 29. september kl. 10-12.00. Program og tilmelding: okologi.dk/arrangementer

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

24. september 2021 nr. 669

PLANT FOR VILDT

Forhøjelsen af slagtealderen til højst 30 mdr. og en reduktion af slagtevægt til mindst 130 kg betyder, at der bliver flere dyr, som opfylder kriterierne for slagtepræmien. Foto: Mads Mortensen

NATUR: Overvejer du, hvordan du kan skabe flere levesteder for vilde planter og dyr, har Naturstyrelsen lige nu flere tilbud på hylden. Det drejer sig om tilskud til indkøb af planterne, men ikke til at få dem i jorden og passe dem. Plant for vildtet, Plant for hasselmusen og Plant for birkemusen hedder tre af ordningerne, der sigter efter at skabe flere små-beplantninger. Der er to ansøgningsrunder om året, og første frist for ansøgning er 31. oktober. Der gives 70 pct. støtte til vildtplantninger og 90 pct. til musene. /kmn

BETINGELSER FOR SLAGTEPRÆMIE I 2022 Slagtepræmier søges i foråret 2022 i det såkaldte fællesskema, som også bruges til ansøgning om enkeltbetaling. For at få slagtepræmien er kravene til dyrene: • Mindst 130 kg i slagtet vægt • Under 30 måneder • Ophold hos producenten i mindst to ud af de sidste tre måneder før slagtning • Korrekt registrering CHR • Minimum fem præmieberettigede dyr slagtet i støtteåret

ØKO-MÆLK PRESSES FRA TO SIDER PRIS: Mælkeprisen er den seneste måned faldet 7 øre/kg, og foderpriserne er samtidig på vej op. Det presser indtjeningen hos mælkeproducenterne, kan man læse i Ø-barometer fra Sagro og ØkologiRådgivning Danmark, der på baggrund af modelberegninger følger udviklingen i økonomien for økologisk plante- og mælkeproduktion. Konsekvensen er, at konsolideringen i september ender på 373.000 kr. og dermed er godt på vej mod lavpunktet i februar. Prisstigningen på foder gør, at en god egen forsyning med foder kan blive altafgørende for indtjeningen. /kmn

AMMETANTER MINDSKER ORM SUNDHED: Kalve, der græsser med en ammetante, kan være bedre beskyttet mod indvoldsorm, end hvis de sendes på græs alene. Det konkluderer franske forskere, som har studeret ormebelastningen hos 438 kalve fra 30 forskellige bedrifter efter deres første græsningssæson. Forekomsten af indvoldsorm ar lavere hos kalve i ammetantesystemet, og forskerne forklarer det med, at kalvene dels æder mindre græs, når de har adgang til mælk, dels at køerne er immune og udskiller færre æg. Resultaterne blev fremlagt på Ifoams verdenskongres. /kmn

GRØNTSAGER TÆRER PÅ KULSTOF JORDFRUGTBARHED: Frilandsgrøntsager tærer typisk på jordens kulstofpulje, og derfor er der brug for tiltag, der kan modvirke det. Sammen med Skiftekær Økologi, Tåsinge, tester Økologisk Landsforening i år, om man kan underså kulstofbindende efterafgrøder i hokkaido, havebønne og knoldselleri. Efterafgrøden består af vinterhavre, rødkløver og honningurt. Det er arter, som kan etablere sig godt uden at konkurrere for meget med grøntsagerne, og som ikke bliver et ukrudtsproblem senere. Indtil videre klarer de undersåede efterafgrøder sig godt, og 14. oktober er der åbent hus i forsøget. /kmn

Slut med racediskrimination af kvæg Flere økologiske dyr kan fra 2022 få del i EU’s slagtepræmie. Nye vægt- og aldersgrænser sikrer, at græsbaseret oksekødsproduktion ikke diskrimineres, og at også små kødracer og jersey kan få præmie. KØDPRODUKTION

AF KAREN MUNK NIELSEN

Fra 2022 bliver det nemmere for landmænd at få adgang til slagtepræmier til kvæg. Landbrugsstyrelsen sænker vægtgrænsen fra 160 til 130 kg slagtet vægt, og aldersgrænsen for kvier øges samtidig fra 16 til 30 mdr. og harmoniseres dermed med vilkårene for at producere stude. Dermed imødekommer styrelsen et ønske, som økologiske mælke- og kødproducenter har kæmpet for i mere end 10 år. De mener, at de hid-

tidige grænser har diskrimineret en græsbaseret og dermed typisk økologisk produktion af oksekød samt de små, hårdføre racer, der ofte anvendes til naturpleje. »Vi er meget tilfredse. Vi fik det, vi gerne ville have, og som vi har kæmpet for længe,« siger Finn Tang, der som formand for mælkeudvalget i Økologisk landsforening (ØL) har siddet i en arbejdsgruppe om slagtepræmier, som Landbrugsstyrelsen nedsatte sidste år. Han er faktisk overrasket over resultatet. »Der var ikke andre i arbejdsgruppen, der syntes, det var en god ide at ændre vægt- og alderskrav, men vi fik det indføjet i rapporten, og nogen i ministeriet må jo have læst den og tænkt, argumenterne var fornuftige,« siger han. GLAD FOR LIGESTILLING Også hos kødproducenterne er der glæde over de nye vilkår for slagtepræmierne. »Efter vores mening bør staten

støtte græsbaseret kødproduktion i højere grad end tyrekalve fedet op med korn, som kunne have været menneskeføde. Nu får vi i det mindste ligestillet produktionerne,« lyder reaktionen fra formanden for kødproducenterne i ØL, Carsten Sørensen. Han er overbevist om, at den nye model kan give et tiltrængt løft til økonomien i naturpleje med økologiske dyr. Med udmeldingen fra Landbrugsstyrelsen vil der også i 2022 være 245 mio. kr. i puljen til slagtepræmie. Forhøjelsen af slagtealderen til højst 30 mdr. og en reduktion af slagtevægt til mindst 130 kg betyder, at der bliver flere dyr, som opfylder kriterierne for slagtepræmien. Præmiesatsen pr. dyr forventes derfor at blive lavere i 2022 end i de seneste år. Den endelige størrelse af slagtepræmien pr. dyr kender man først, når man ved hvor mange dyr, der er slagtet i 2022, og som opfylder kriterierne for slagtepræmien. Kvæg- og økologikonsulent Arne Munks, SEGES Økologi Innovation,

forsigtige bud er, at slagtepræmien under de nye vilkår vil falde med 150-175 kr., så den lander et sted mellem 900 og 925 kr. i 2022. FORVENTER IKKE BOOM Både Finn Tang og Carsten Sørensen er bevidste om, at den nye vægtgrænse åbner mulighed for støtte til slagtekalve af jerseyrace, men ingen af dem forventer, at det vil føre til en øget tilgang af renracede jerseydyr til slagterierne. »Uanset slagtepræmie er det ikke nogen god forretning af lave jerseystude, og der bliver ikke født ret mange jerseytyre længere. Problemet løste vi, mens vi ventede på den nye vægtgrænse,« siger Carsten Sørensen, med henvisning til at jersey-tyrekalve for år tilbage blev aflivet ved fødslen, fordi de ikke havde værdi som køddyr. Det aftalte man i branchen at stoppe, og takket være en kombination af kønssortering og krydsning med kødkvæg har jersey-tyrekalvene fået en større værdi.

Tegn på fremgang for planteavl - men... Det går – måske - fremad for økonomien i økologisk planteavl. Det er især prisen på økologisk korn, der er på vej op. ØKONOMI

AF KAREN MUNK NIELSEN

Priserne på korn og bælgsæd er stigende, og de positive takter er tiltrængt. Økologisk planteavl har

kæmpet med lave afgrødepriser i mere end et år, hvilket kan aflæses af driftsresultatet for 2020. Det er dog nok for tidligt at juble, for årets høstudbytter er næppe på niveau med tidligere. Mangler der mængde, slår prisstigningerne ikke igennem på driftsresultatet, konstaterer økonomirådgiver Keld Dieckmann, Sagro, i september måneds Ø-barometer. Aktuelt løftes priserne til dels op af prisstigninger på konventionelt korn. I juli krydsede afgrødeprisen kurven for 0-punktskonsolidering på den modelejendom, der ligger til

grund for barometeret, og senest er kornprisen i modellen hævet fra 130 til 169 kr./hkg. ET STRAMT 2020 Samlet set peger priserne i den rigtige retning, men hvis udbytterne har været lavere, så udvikler indtjeningen sig væsentlig anderledes i virkeligheden end i modellen. Mangler der i gennemsnit 5 hkg i udbytte på alle afgrøder, vil indtjeningen havne på niveauet med april med en konsolidering på ca. -16.000 kr. og ikke 91.000 kr., som modellen viser.

Fremgangen kommer efter et stramt 2020, hvor afgrødepriserne var ekstraordinært lave. Den seneste regnskabsanalyse fra Seges viser et gennemsnitligt driftsresultat i 2020 på knap 2.000 kr./ha for økologiske heltidsbrug med planteavl. Resultatet er 850 kr. ringere end i 2019 og 800 kr. ringere end driftsresultatet for konventionel planteavl i samme periode. Der indgår 53 økologiske bedrifter med 215 ha jord i gennemsnit Analysen udarbejdes af Sagro og kan ses på www.oerd.dk.

MARK & STALD

24. september 2021 nr. 669

ØKOLOGISK LANDBRUG

Forsøg med Instagram har givet blod på tanden Den 24-årige landbrugsstuderende Stella Lund er en af fire unge, som i et projekt de seneste fem måneder har delt billeder af deres hverdag. ØL er så tilfreds med forløbet, at man håber at kunne gentage projektet næste år. GENERATIONSSKIFTE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det er en særdeles tilfreds projektleder Jens Peter Hermansen, der ser tilbage på det første år med et projekt af en helt ny art: Fire unge landbrugsstuderende har på Instagramkontoen @derforlandmand delt billeder og videoer fra deres hverdag på landet. Hensigten er at gøre flere interesserede i at arbejde med landbruget og skabe en tættere forbindelse mellem by og land. Jens Peter Hermansen, der har ledet projektet hos Økologisk Landsforening, har oplevet en stor interesse for at følge de fire unges arbejde i landbruget, hvilket har fået ham til at søge om midler til at gentage projektet næste år. »Det er rigtig interessant, at vi på under et halvt år har kunnet skabe så stor opmærksomhed om helt almindelige hverdagssituationer, og det viser, at det arbejde, der er ude på landet, har en appel til mange mennesker. Faktisk har det været så interessant, at der samlet set har været ca. 45.000 visninger af de små videoklip fra de unges arbejde, som er lagt på Instagram,« siger Jens Peter Hermansen.

kun givet hende mulighed for at vise sin dagligdag – hun har også været på flere kurser i at bruge sociale medier i forbindelse med sit arbejde, og i september skal hun og de andre på studietur til Portugal, inden projektet afsluttes. »Det har været sjovt og lærerigt at være en del af. Jeg har lært, hvordan man bruger Instagram lidt mere professionelt, og så har jeg lært noget om mig selv og det arbejder, jeg laver, fordi jeg samtidig skal formidle om det,« siger hun.

EN POSITIV OVERRASKELSE Kontoen har over 1.100 følgere, hvilket er omtrent 12 gange så mange, som kontoen selv følger. Ifølge analyseinsituttet Keyhole betegnes et sådant forhold som en »kvalitetskonto«, der er værd at følge. »Det har været en glædelig overraskelse, hvor langt man kan nå ud med en forholdsvis lille indsats. Vi kan hurtigt nå ud til en målgruppe, som vi ikke før har kunnet nå via de mere traditionelle kanaler,« siger Jens Peter Hermansen. Den 24-årige landbrugsstuderende Stella Lund er en af de fire unge, som de seneste fem måneder har delt billeder af sin hverdag som elev hos Hestbjerg Økologi. En del af hende havde forinden gruet lidt for, om hendes opslag ville blive mødt med vrede kommentarer fra modstandere af den animalske produktion, men hun har slet ikke mødt nogen negativitet. »Jeg havde frygtet det lidt, men jeg er blevet positivt overrasket. Jeg har kun oplevet positive kommentarer på Instagram – og egentlig også i min omgangskreds,« siger hun. For Stella Lund har forløbet ikke

GIV NOGET AF DIG SELV Hun overvejer at oprette sin egen profil, når projektet afsluttes, dels fordi hun er blevet interesseret i den måde at formidle på, dels fordi hun har oplevet at kunne sparre med andre, som også arbejder med grise og har fulgt @derforlandmand. Skal hun give et godt råd til det nye hold af influencere, der – måske – kan følge i hendes fodspor næste år, er det at vise noget personlighed i opslagene og ellers bare springe ud i det: »Folk kan godt lide, at personen selv er med på billedet – man kan se, at de opslag når længere ud.« Stella Lund er i gang med sin sidste praktik og begynder på det sidste skoleforløb til januar. Til sommer er hun færdiguddannet med speciale i svin, og herefter overvejer hun kraftigt at studere til produktionsleder, hvorefter hun vil arbejde med økologisk svineproduktion. Instagramkontoen @derforlandmand er oprettet i og drives som en leverance i projekt ”Bæredygtigt Generationsskifte” der er finansieret af Promilleafgiftsfonden for landbrug.

Landmandsstuderende Stella Lund og projektleder Jens Peter Hermansen, Økologisk Landsforening, er i marken for at filme sammen med grisene. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen

ANNONCE

GODT ØKOLOGISK LANDMANDSKAB I EN NY TID Årsmøde for økologer Torsdag den 28. oktober 2021 Nordjyllands Landbrugsskole, Nibe På programmet er: • Fødevareminister Rasmus Prehn • Godt økologisk landmandskab – sådan bliver du klar til de nye økologiregler fra 2022 • Økologi som løftestang for liv og vækst – oplæg om Halkær Kro og Aurion Se program og tilmeld dig på:

Hør fødevareminister Rasmus Prehns oplæg: ”Fordobling af økologien – vejen fremad”

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

24. september 2021 nr. 669

Store æg presser hønerne:

De fleste render rundt med brækket brystben Næsten ni ud af ti økologiske høner render rundt med et brækket brystben, viser ny forskning. Billedet er det samme for høner i bur og skrabehøner. »Det er et voldsomt dyrevelfærdsproblem,« siger en af forskerne bag. SKADER HOS HØNER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

I årtier har ægproduktionen fremavlet høner til at lægge et unaturligt højt antal æg: I naturen lægger en vild høne ca. 20 æg årligt, mens en produktionshøne lægger knap ét æg om dagen. Nu viser ny forskning fra Københavns Universitet, at hønerne i landbruget bliver så pressede, at ca. 85 pct. af dem render rundt med brud på brystbenet; de store æg presser efter alt at dømme deres kroppe indefra og forårsager bruddet. »Vi vidste godt, at der var et problem, men vi havde bestemt ikke forventet, at det nærmest gælder for alle høns i landet. De her dyr har ondt, både når bruddet sker og efterfølgende, så det er et voldsomt dyrevelfærdsproblem, vi står med her,« siger adjunkt Ida Thøfner fra Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab i en pressemeddelelse. Hun forklarer, at problemet dog ikke kun er i danske høns men observeres i de lande, hvor man kigger efter det. GÅR MED FLERE BRUD Sammen med professor Jens Peter Christensen har hun undersøgt næsten 4.800 høns fordelt på 40 flokke for brud på brystbenet og fundet brud hos næsten 4.100 af dem. Bruddene ses i alle produktionsformer - uanset om hønerne er i bure eller er økologiske, skrabe- eller frilandshøner. 80,7 pct. af høner i berigede bure har brud på brystbenet, og hver høne har i gennemsnit to brud, for skrabehøner har 90,1 pct. brystbensbrud, og i gennemsnit har hver høne 2,9 brud, mens det blandt økologiske og fritgående høner er 87,5 pct., som render rundt med brud, og hver høne har i gennemsnit 2,6 brud. »Det er med andre ord et problem, som gennemsyrer produktionen på alle leder og kanter,« siger Jens Peter Christensen og forklarer, at den måde frakturerne ser ud på, stemmer overens med, at deres kroppe simpelthen bliver presset indefra af for store æg. Og fordi hønerne ikke kan få brystbenet i gips eller holde det i ro, heler det formentlig rigtig dårligt og giver

Knap 88 pct. af de økologiske og fritgående høner har brud på brystbenet - og i gennemsnit har hver hønde mindst to brud, viser ny forskning. Det kan muligvis afhjælpe problemet at udskyde æglægningen, og på længere sigt kan det hjælpe at avle sig ud af problemet. Arkivfoto: Tina Bøje Clausen

dem længerevarende smerter, vurderer han. Forskerne har undersøgt, hvilke risikofaktorer, der spiller ind på bruddene, og den overordnede konklusion lyder, at jo større æggene er, og jo mindre hønerne er, desto større bliver problemet. »Deres kroppe bliver simpelthen for presset, fordi de er avlet til at være små og lægge mange, store æg. Samtidigt ved vi, at brystbenet er lang tid om at blive færdigforbenet. Det problem tager desværre en del generationers hønseavl at løse,” siger Jens Peter Christensen. UDSKYD ÆGLÆGNINGEN Landmændene behøver dog ikke vente flere år på at forsøge at afhjælpe problemet - hvis man udskyder æglægningen i nogle uger, vil hønerne være blevet mere robuste og brystbenet mere solidt, hvilket mindsker risikoen for brud. Ida Thøfner mener ikke, at det vil føre til tab på bundlinjen, da de samlet set vil lægge æg i lidt længere tid med denne strategi. Lars Bredahl, formand for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, vidste godt, at der var problemer med brystbenbrud i ægproduktionen, men han troede ikke, at omfanget var så stort. »Det er uacceptabelt. Det skal vi

have lavet om på,« siger Lars Bredahl og fortsætter: »Det her problem skal udryddes. Vi skal ikke have dyr, der går rundt med brud, og det skal alle i værdikæden tage et ansvar for. Vi skal have ændret det, og hvis vi ikke kan ændre det inden for det nuværende system med de eksisterende racer, så må vi tænke i nye racer.« Han har været hønseavler i omtrent 20 år og har oplevet, hvordan produktionen har udviklet sig; hønerne spiser mindre og lægger flere æg. En produktionshøne lægger i dag omtrent 320 æg om året, mens en vild høne lægger ca. 20.

Det her problem skal udryddes. Vi skal ikke have dyr, der går rundt med brud, og det skal alle i værdikæden tage et ansvar for. Vi skal have ændret det, og hvis vi ikke kan ændre det inden for det nuværende system med de eksisterende racer, så må vi tænke i nye racer. LARS BREDAHL, ÆGPRODUCENT

»Der er ingen tvivl om, at vi har nået og måske er gået over grænsen for, hvad vi kan presse ud af en høne rent produktivitetsmæssigt,« konstaterer Lars Bredahl. TO FLUER MED ÉT SMÆK Forskernes anbefaling om at udskyde æglægningen er dog noget, som Lars Bredahl allerede er gået i gang med - faktisk på grund af et andet problem, og det kan derfor vise sig, at hans indsats kan slå to fluer med et smæk: Når ægproducenterne modtager hønnikerne - altså høner, der endnu ikke har lagt æg - får de en kraftig startfoderblanding, som er rig på protein. Men fordi det har øget risikoen for dårlig mave, har Lars Bredahl og nogle af hans kolleger arbejdet med at udskyde æglægningsstarten og give en tyndere foderblanding, så overgangen fra hønnike til høne bliver mere mild. »Mit håb er, at hvis vi strækker produktionsperioden over længere tid – sætter dem langsommere i gang med at lægge æg – så får vi bedre resultater med hensyn til brystbensfraktur. Og det er meget vigtigt, at hele branchen bidrager med midler til at få undersøgt det her, for alle ved godt, at vi ikke kan bære det her problem,« siger Lars Bredahl. Økologisk Landsforening har taget initiativ til et stormøde med bran-

chen og og fødevareminister Rasmus Prehn (S) i november for at finde en løsning på problemet. »Det er forkasteligt og sætter dyrevelfærden over styr, når sådan noget sker! Vi bliver nødt til at handle for dyrenes skyld. Derfor tager Økologisk Landsforening initiativ til at samle ægbranchen og afsøge mulige handlinger. Helt konkret vil vi gerne gå sammen med hele erhvervet om at få ændret avlsmålene for vores fjerkræ, og sammen stille krav om, at problematikken bliver et fokuspunkt hos dem, der avler de dyr, som ægproducenterne får ind i staldene,« siger formand Per Kølster.

BRUD PÅ BRYSTBENET Høner i berigede bure Forekomst af brud: 80,7 pct. Gns. antal brud per høne: 2 Skrabeægshøner Forekomst af brud: 90,1 pct. Gns. antal brud per høne: 2,9 Øko- og fritgående høner Forekomst af brud: 87,5 pct. Gns. antal brud per høne: 2,6

MARK & STALD

24. september 2021 nr. 669

ØKOLOGISK LANDBRUG

Coop fastholder hjerter på æg trods brystbenbrud Løser branchen ikke problemet med brystbenbrud hos høner, vil Dyrenes Beskyttelse ikke længere anbefale økologiske æg til forbrugerne. Coop fastholder dog sine tre velfærdshjerter til øko-æg - indtil videre.

bedre – det er ikke det samme som at sige, at det er fuldstændig perfekt. Men lige nu har man som leverandør ingen muligheder for at agere, så hvad hjælper det at tage hjerterne fra dem?« spørger Thomas Roland. Hos Dyrenes Beskyttelse, der har sin egen »Anbefalet Af«-mærkningsordning, er man dog parat til at tage

SKADER HOS HØNER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Dueholm vil nu forsøge at udsætte æglægningstidspunktet, så hønerne når at vokse sig større, inden de begynder at lægge æg. Arkivfoto: ØL

Coop og Duelund vil mindske antallet af brud hos øko-høner Otte ud af ti æglæggende høns har frakturer på brystbenet, og det er ikke acceptabelt, mener Coop, der sammen med leverandøren af økologiske æg Dueholm nu vil teste en ny metode, der er mere skånsom for hønsene. SKADER HOS HØNER

AF JAKOB BRANDT

Branchen har reageret på det nye fund, at ca. 85 pct. af hønerne render rundt med brud på brystbenet, og at skaderne formentlig opstår, fordi hønen er for lille, når den begynder at lægge æg. Dueholm vil nu forsøge at udsætte æglægningstidspunktet med to uger ved at ændre i lysprogrammet, så hønsene når at vokse sig større, inden de begynder at lægge æg, fortæller Rolf Poulsen, der er direktør hos det jyske ægpakkeri Dueholm, som leverer økologiske æg til Coop. »Det er nok ikke en løsning, der fjerner problemet hundrede procent, men vi kan på den anden side ikke bare vente på, at der kommer

en løsning. Vi er nødt til at prøve noget af det, som forskerne peger på,« siger Rolf Poulsen i en pressemeddelelse fra Coop. CSR-chef hos Coop Thomas Roland er godt tilfreds med, at problemet, som forskerne pegede på, allerede nu fører til handling hos producenten. »Det er helt afgørende, at alle, der kan gøre noget ved problemet, forsøger at gøre noget. Og jeg er tilfreds med, at vores leverandør af økologiske æg anerkender problemstillingen og allerede nu ændrer i produktionen i håb om at finde nye løsninger,« siger Thomas Roland. Dueholm er klar til at gå i gang med forsøget ved opstart af næste besætning.

Det er helt afgørende, at alle, der kan gøre noget ved problemet, forsøger at gøre noget. THOMAS ROLAND, CSR-CHEF HOS COOP

Køber man æg - uanset om de er økologiske eller konventionelle - er der næsten 90 pct’s risiko for, at hønen, der har lagt dem, har brud på brystbenet. Branchen er over en bred kam enig om, at det er et velfærdsproblem, men hvor Dyrenes Beskyttelse er klar til at trække sin anbefaling af økologiske æg tilbage, fastholder Coop, at øko-æg stadig kan få mindst tre ud af fire velfærdshjerter i kædens mærkningsordning. »Hjerterne er tildelt efter andre kriterier, og inden man identificerede dette problem. Økologiske høner har bedre vilkår end i de andre produktioner så dyrevelfærdsmæssigt er det stadig et bedre produkt,« siger Coops CSR-chef, Thomas Roland. MÅLER ANDRE FAKTORER Han forklarer, at hjertetildelingen baserer sig på faktorer som flokstørrelser, muligheden for at udleve en mere naturlig adfærd, plads og andelen af grovfoder - alt sammen noget, hvor økologien præsterer bedre end de alternative systemer - og så hæfter han sig ved, at alle i branchen nu vil gøre noget ved problemet. Adspurgt om, hvorfor halekupering trækker fra i hjertetildelingen på svinekød svarer han, at problemet her er anderledes, fordi det handler om management, som man kan gøre noget ved. »Halekupering kan man stoppe med - problemet med æggene er, at det formentlig ligger genetisk i racen, så der er ikke umiddelbart et alternativ, som kan tilvælges for at stoppe problemet. Jeg har hørt om opdrættere, der har forsøgt at udskyde tidspunktet for første æglægning, men de har til gengæld oplevet mere stress i flokken ved det,« forklarer Thomas Roland. KLAR TIL AT GENOVERVEJE Skulle der findes en løsning på problemet, vil Coop da også overveje sin hjertetildeling, for hensigten med velfærdshjerterne er at producenterne honoreres for at vælge alternativer, som forbedrer velfærden. »Hele ideen med velfærdshjerter i flere niveauer er at give alle et incitament til at sigte mod noget, der er

Lige nu har man som leverandør ingen muligheder for at agere, så hvad hjælper det at tage hjerterne fra dem? THOMAS ROLAND, CSR-CHEF I COOP

anbefalingen af æg op til overvejelse, hvis der ikke findes en gangbar løsning. Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse. VIL FJERNE ANBEFALING Efter branchemødet den 1. november, som Dyrenes Beskyttelse og Økologisk Landsforening har ind-

kaldt branchen og fødevareminister Rasmus Prehn (S) til, vil Dyrenes Beskyttelse se mere definitivt på mærket til æg. »Vi kommer til at ændre mærkekravene til produktionen under vores mærke. Hvordan og med hvilke kriterier vil vi sætte os sammen og finde ud af, når vi har haft stormødet. Vi har haft denne her nye viden i en god uges tid (siden 2. september, red.), og der er ikke nogen snuptagsløsninger. Det skal være fagligt funderede og langsigtede løsninger, men det har en skarp bagkant. Hønerne skal ikke vente meget længe på løsningerne. Såfremt vi ikke finder en løsning, kan vi selvfølgelig ikke længere anbefale æg,« siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse. Både hun og Thomas Roland påpeger desuden, at problemet ikke er begrænset til Danmark, men er et globalt problem. »Eksempelvis ligger to store avlsvirksomheder i andre europæiske lande. Derfor tager vi også fat i dyrevelfærdsorganisationernes europæiske sammenslutning, Eurogroup for Animals, så vi i fællesskab kan adressere avlen. Det er ikke et problem, der er løst i overmorgen, men det er heller ikke et problem, der kan vente længe med at finde en udvej for hønerne,« siger Britta Riis.

ANNONCE

Overvejer du at lave eller forhandle biodynamiske Demeter-produkter i din virksomhed?

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug tilbyder gratis vejledning om vilkår for produktion, mærkning og markedsføring af biodynamisk produkter. Kontakt os på info@biodynamisk.dk eller 86 19 94 45 Projektstøttet af Fonden for økologisk landbrug

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

24. september 2021 nr. 669

Evald Vestergaard, som selv sidder i bestyrelsen for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, har netop solgt sin egen gård til fonden, som han håber i fremtiden vil gøre det muligt for flere unge økologer at få adgang til landbrugsjord. Arkivfoto: Irene Brandt-Møller

Jordbrugsfond har bevist, at modellen holder Efter to nye opkøb har Danmarks Økologiske Jordbrugsfond rundet en milepæl med en samlet investering på over 100 mio. kr., men fonden er stadig på jagt efter en professionel investor med et grønt hjerte. GENERATIONSSKIFTE

AF JAKOB BRANDT

På det seneste bestyrelsesmøde i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond godkendte bestyrelsen to nye opkøb. Dermed ejer fonden 12 landbrug med i alt næsten 900 ha jord. De to nye ejendomme ligger begge i Jylland, og med de seneste opkøb er der snart behov for mere kapital, hvis opkøbene skal fortsætte i samme tempo som hidtil. Lars-Christian Brask, formand for Danmarks Økologisk Jordbrugsfond, oplyser da også, at fonden løbende er i dialog med potentielle investorer, men at det endnu ikke har været muligt at lande en aftale. Dansk Økojord A/S, som står for opkøbene af fondens ejendomme, fik i 2020 sit første overskud. Med de nye ejendomme i portefølgen er der basis for at øge fondens resultater yderligere og dermed sikre investorerne det lovede afkast i 2022, og ifølge formanden sender det et vigtigt signal til potentielle investorer. »Vi har bevist, at modellen holder. Ud over at være økologisk og naturmæssigt bæredygtig er fonden også økonomisk bæredygtig, og det åbner døre til samtaler med de professionelle investorer,« siger LarsChristian Brask. NYE ANSIGTER I BESTYRELSEN Han erkender dog samtidig, at det formentlig er de færreste professionelle investorer, som vil være tilfredse med den ene procent i dividende, som fonden stiller investorerne i udsigt. »Vi er hele tiden på jagt, og vi taler med mange, og jeg mener, at det er helt realistisk at få en investor ombord, men vi er også nødt til at være realistiske. Vi har jo ikke opfundet en chip, der kan styre en førerløs bil, så vi er nødt til at gå efter en investor, der går ind i det med

hjertet,« siger formanden. Han minder i den forbindelse om, at fonden løbende øger aktiekapitalen, så han er fortrøstningsfuld med hensyn til de fremtidige investeringer. Samtidig har en udvidelse af fondens bestyrelse med to personer på den seneste generalforsamling tilført nogle vigtige kompetencer, som der kan blive god brug for i fremtiden, i takt med at fondens økonomi vokser. De nye ansigter i bestyrelsen er den tidligere direktør og medstifter af Merkur Andelskasse, Lars Pehrson, og Stine Birk, som har mere end 20 års erfaring med danske og internationale fondsinvesteringer. HAR KIG PÅ FLERE EJENDOMME Det er Kim Qvist, direktør i Dansk Økojord, som står for indkøbene af landbrugsejendomme, og han håber inden nytår at kunne investere yderligere 10-12 mio. kr. i et par mindre ejendomme. »Vi er i den privilegerede situation, at der løbende bliver tegnet nye aktier, og vi hæver ca. aktiekapitalen med 1,5 mio. kr. i kvartalet,« siger Kim Qvist. Hver gang han får 1.000 kr. i kassen, har han mulighed for at finansiere jordkøb for 3.500 kr., men det ændrer ikke ved behovet for at få en professionel investor med ombord. »I øjeblikket har vi kig på fem-seks ejendomme, men vi er tæt på en fuld portefølje, så fremover skal vi tegne nye aktier, før vi kan investere i nye ejendomme,« siger Kim Qvist. Det forhold, at en af de to seneste køb omfatter et landbrug, som var ejet af Evald Vestergaard, der sidder i fondens bestyrelse, er ifølge formand Lars-Christian Brask blevet håndteret helt efter bogen, og han oplyser, at fonden hentede ekstra juridisk rådgivning for specifikt at sikre, at der ikke var problemer med habiliteten.

Øko-fond sikrer, at jysk kvæggård bliver i familien Den tidligere formand for Økologisk Landsforening Evald Vestergaard glæder sig over, at Dansk Økojord A/S er med til at sikre, at hans søn kan overtage familiens kvægbrug, uden at han behøver at stifte en kæmpe gæld. GENERATIONSSKIFTE

DANMARKS ØKOLOGISKE JORDBRUGSFOND Danmarks Økologiske Jordbrugsfond blev stiftet i februar 2017 af Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening. Fondens hovedmål er: • at fastholde og øge det økologiske landbrugsareal i Danmark • at bidrage til et generationsskifte i dansk landbrug • at bidrage til mere natur og bedre miljø For at nå de mål stiftede fonden i 2018 Dansk Økojord A/S, som via salg af aktier skaffer kapital til at opkøbe landbrugsjord og forpagte den ud til yngre økologer, som på den måde får mulighed for at bidrage til generationsskiftet.

AF JAKOB BRANDT

Da Evald og Erene Vestergaard satte deres økologiske kvæggård med eget gårdmejeri ved Hinge i Midtjylland til salg, anede de ikke, hvor skødet ville havne og dermed hvilken fremtid, der ventede deres livsværk. På mange af de kvæggårde, der er handlet de seneste år, er mælkeproduktionen blevet nedlagt, og de er endt som såkaldte satellitgårde. Men sådan kommer det heldigvis ikke til at gå for landbruget Lille Tanghus, som Vestergaard-familien har drevet siden 1986. Efter flere års liggetid har familien netop solgt gården til Dansk Økojord A/S, som via en længerevarende forpagtningsaftale til november overlader driften til Evald og Erenes 26-årige søn Morten Vestergaard. Hvis han selv skulle have købt det 158 ha store landbrug, skulle han have præsteret en opsparing i omegnen af fem mio. kr. Nu slipper han

langt billigere, da han for at leve op til fondens krav kan nøjes med at købe bygninger og maskiner, og det betegner Evald Vestergaard, som en optimal løsning for alle parter. »Det er en helt anden afslutning på livet som landmand at give stafetten videre til næste generation på den måde, og det er fantastisk at vide, at det, som vi har bygget op gennem 35 år fortsætter,« siger Evald Vestergaard. DET BEGYNDTE MED 27 KØER Da han og Erene købte gården, var den på 27 ha jord, og der var 27 køer i stalden, men gennem årene har parret bid for bid opkøbt små nabolandbrug og arealet og antallet af køer er vokset til henholdsvis 158 ha og knap 200 køer. »Jeg tror, at vi gennem årene har lavet otte-ni opkøb,« siger Evald Vestergaard, som har det rigtig godt

med, at gården ikke i denne omgang kommer til at bidrage til den galoperende strukturudvikling i retning af færre men større landbrug, som er en medvirkende årsag til, at unge landmænd har vanskeligt ved at erhverve et landbrug. »Fonden giver en fantastisk mulighed for, at næste generation kan prøve kræfter med landbruget,« siger Evald Vestergaard. Han havde besøg af flere interesserede købere, men selv om de havde en større opsparing, blev det ikke til en handel, før fonden kom på banen, oplyser den jyske kvægbonde. Han var formand for Økologisk Landsforening fra 2007 til 2013, hvor han blev afløst af foreningens nuværende formand, Per Kølster. Evald Vestergaard er desuden med i bestyrelsen for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond.

POLITIK & UDVIKLING

24. september 2021 nr. 669

ØKOLOGISK LANDBRUG

Det gavner livet på marken at dyrke jorden økologisk - og endnu bedre er det, hvis man reducerer jordbearbejdningen, viser et flerårigt igangværende studie i Schweiz. Foto: Colourbox

Forskning viser økologi som klar miljøvinder Økologien er mere skånsom over for miljøet og jordens arter sammenlignet med konventionel dyrkning, viser forskning, der i 12 år har undersøgt forskellene på fire dyrkningssystemer.

Hvis man ser på alle miljøpåvirkninger, er økologi klart foran. MARCEL VAN DER HEIJDEN, LEDER AF STUDIET

FORSKNING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Godt nok har økologiske marker lavere udbytter end konventionelle marker, til gengæld er der højere biodiversitet samt en lavere giftighed i jord og vand, når der ikke bruges pesticider og kunstgødning. Det viser et igangværende schweizisk studie af forskere fra Agroscope og University of Zürich, der indtil videre har været i gang i 12 år og fortsætter i mindst seks år endnu. De hidtidige resultater er netop publiceret i tidsskriftet Scientific Reports. I studiet dyrker forskerne fire typer landbrug; konventionelt med pløjning, pløjefri dyrkning (CA), økologi med pløjning og økologi med reduceret jordbearbejdning. De gør opmærksom på, at forbruget af sprøjtning og tildelingen af gødning var relativt beskedent, hvilket betyder, at forskellene mellem dyrkningssystemernes miljøpåvirkning kan være endnu større i praksis. Ifølge resultaterne er økologisk og jordbevarende dyrkningsmeto-

der særligt gode for biodiversiteten, jordstrukturen og vandmiljøet - den økologiske dyrkning er i gennemsnit dobbelt så god for miljøet som en konventionelt dyrket mark, hvor der pløjes. FLERE REGNORME OG ARTER Rundt regnet har en økologisk dyrket mark op mod 230 pct. flere plantearter og 90 pct. flere regnorme end en

Test over så lang en periode er meget sjælden på verdensplan og en af Agroscopes store styrker, da vi undersøger hele systemet. MARCEL VAN DER HEIJDEN, LEDER AF STUDIET

konventionel mark, samtidig er økotoksiciteten i vandmiljøet - påvirkningen fra gifte - 80-85 pct. lavere per hektar grundet fraværet af pesticider. »Hvis man ser på alle miljøpåvirkninger, er økologi klart foran,« siger studiets leder Marcel van der Heijden fra Agroscope til instituttets hjemmeside. Alle fire dyrkningssystemer viser fordele og ulemper, men de to økologiske metoder leverer bedst på miljøparametrene, mens de største udbytter ses i konventionel dyrkning med plov. Økologi og CA fører til en bedre sundhed i jorden og mindsker desuden risikoen for erosion sammenlignet med konventionel dyrkning med plov. PLADS TIL FORBEDRING Derudover bekræfter studiet, at udledningen af drivhusgasser per ha er mærkbart lavere i økologien, men forskellen udlignes, når man måler per kg. produceret fødevare, idet de økologiske udbytter er lavere. I forsøget er udbytterne fra den pløjede økologi ca. 22 pct. lavere end konventionel dyrkning med pløjning, mens udbytterne i økologi med reduceret jordbearbejdning er 34 pct. lavere. »Økologisk landbrug har stadig et stort forbedringspotentiale her,« siger hovedforfatter Raphael Wittwer. Her kan økologerne med fordel se på mulighederne inden for mere robuste sorter, forbedret biologisk

plantebeskyttelse og forædling. Varigheden af studiet gør det særligt unikt, siger Marcel van der Heijden fra Agroscope til instituttets hjemmeside:

»Test over så lang en periode er meget sjælden på verdensplan og en af Agroscopes store styrker, da vi undersøger hele systemet.«

De fire dyrkningssystemer sammenlignes på flere parametre. C-IT står for konventionel pløjning (Conventional Intensive Tillage), C-NT er konventionel pløjefri dyrkning/CA (Conventional No Tillage), O-IT er økologi med plov (Organic Intensive Tillage), og O-RT er økologi med reduceret jordbearbejdning (Organic Reduced Tillage). De grønne og lilla bjælker viser effekterne på miljø, klima og biodiversitet, de gule er produktivitet og udbytter og de blå er økonomiske faktorer. Jo højere værd desto bedre. Kilde: Wittwer et al., 2021, Organic and conservation agriculture promote ecosystem multifunctionality

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

24. september 2021 nr. 669

ØL rækker ud til landmænd på Bornholm Med en helsidesannonce i en lokal avis tilbyder Økologisk Landsforening at give gratis omlægningstjek til bornholmske landmænd, der overvejer at lægge om til økologi. OMLÆGNINGSTJEK

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Bornholm har et mål om at blive Danmarks mest økologiske kommune, og derfor rækker Økologisk Landsforening nu en hånd ud til kommunens konventionelle landmænd med tilbuddet om, at de kan et gratis omlægningstjek. »Byrådet har cementeret en tidligere beslutning om at tredoble kommunens økologiske areal, så det når 20 pct. inden 2025, og samtidig har man oprettet en økologisk jordbrugsfond på Bornholm, så vores tilbud om omlægningstjek passer som fod i hose til kommunens mål,« siger Jens Peter Hermansen, der er omlægningskonsulent i Økologisk Landsforening. Derfor har foreningen indrykket en helsidesannonce i Ugeavisen Bornholm, hvori man gør landmændene opmærksomme på tilbuddet om et gratis omlægningstjek. Tjekkene er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug og er tilgængelige for både landmænd, gartnere og frugtavlere, der overvejer at omlægge til økologi – de skal bare have kontaktet Økologisk Landsforenings Jens Peter Hermansen senest den 1. oktober. UNDER GENNEMSNITTET Kun godt seks pct. af den bornholmske landbrugsjord dyrkes i dag økologisk, hvilket er ca. halvt så meget som landsgennemsnittet. Kommunalpolitikerne har dog fastholdt ambitionen om at nå op på 20 pct. økologi i 2025. Der kan også være hjælp at hente fra Bornholms Økojord A/S, der blev stiftet i januar. Selskabet har til formål at opkøbe landbrugsjord, som skal dyrkes økologisk, og i foråret kunne selskabet skrive under på købet af sin første landbrugsejendom, da man købte en knap 10 ha stor bedrift fem km nordøst for Hasle. Målsætningen om mere økologisk landbrug er ikke kun forbeholdt Bornholm. Regeringen har en målsætning om at fordoble økologien frem mod 2030, mens EU har sat et mål om, at 25 pct. af landbruget skal være økologisk dyrket i 2030. Lykkes EU-målsætningen, vil det betyde en tredobling i økologien, der aktuelt udgør ca. 8 pct. af landbruget i unionen. Herhjemme udgør det økologiske landbrugsareal knap 12 pct. (2020-tal).

Det omfattende datamateriale dækker over 171 afgrøder og 16 animalske produkter fra over 200 lande samt de udledninger, der er forbundet med processerne fra jord til bord, heriblandt arealbrug, dyrkningsmetoder, opdræt af husdyr og udledningerne, efter at maden har forladt bedriften. Foto: Colourbox

Nye fund overrasker: Kød og mælk belaster klimaet mere end antaget Kød- og mejeriproduktionen står for næsten 60 pct. af fødevaresektorens samlede udledning - dobbelt så meget som udledningen forbundet med produktionen af planter til human konsum. FORSKNING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

En ny, detaljeret beregning af fødevaresystemets klimaaftryk viser, at vores mad - særligt kød og mejeriprodukter - står for omtrent en tredjedel af menneskets samlede udledninger af drivhusgasser. Medregner man både selve produktionen på marken, brugen af landbrugsmaskiner, produktionen og forbruget af kunstgødning og pesticider, rydning af skov til afgræsning og dyrkning samt transport af produkter, udleder verdens landbrug over 17 mia. ton drivhusgasser hvert år - det er dobbelt så meget som udledningen fra USA og svarer til 35 pct. af vores samlede emissioner. Særligt den animalske produktion er klimatung, da opdræt af dyrene samt dyrkning af foder står for 57 pct. af udledningen - næsten dob-

belt så meget som produktionen af vegetabilsk mad til mennesker, der står for 29 pct. af udledningen. De sidste 14 pct. udledes fra ikke-fødevarer såsom bomuld og gummi. Det skriver flere internationale medier, heriblandt The Guardian, Scientific American og University of Illinois, USA, der har ledt projektet. »Udledningerne er i den høje ende af, hvad vi havde forventet, og det var lidt af en overraskelse,« siger Atul Jain, atmosfærisk forsker og medforfatter på studiet, til The Guardian. HØJERE END FN’S VURDERING De 35 pct., som forskerne når frem til, er markant højere end de godt 14 pct., som FN’s fødevareorgan, FAO, tidligere har vurderet. Det skyldes, at forskernes tal har medregnet flere led i produktionskæden, og deres beregningsmetode af udledningen forbundet med foderproduktionen er mere detaljeret end i tidligere studier. Et andet aspekt er så at vurdere, hvor mange kalorier, man får ud af de forskellige produktioner, men det er ikke noget, det nye studie er gået i detaljer med. Derimod har et studie fra 2018 af Joseph Poore og Thomas Nemecek undersøgt, hvor vores kalorier stammer fra. Ved at se på data fra 38.700 landbrug i 119 lande dækkende over 40 fødevareprodukter,

som repræsenterer 90 pct. af den mad, vi indtager, beregnede de, at kød- og mejeriprodukter leverer 18 pct. af kalorierne og 37 pct. af proteinerne fra hele fødevareproduktion. Deres studie viste samtidig, at kødog mejeriproduktionen lige nu lægger beslag på ca. 83 pct. af verdens landbrugsareal. DATA FRA OVER 200 LANDE Det omfattende datamateriale fra det nye studie dækker over 171 afgrøder og 16 animalske produkter fra over 200 lande samt de udledninger, der er forbundet med processerne fra jord til bord, heriblandt arealbrug, dyrkningsmetoder, opdræt af husdyr og udledningerne, efter at maden har forladt bedriften. Der er tale om udledningerne fra de tre vigtigste drivhusgasser fra landbruget; CO2, metan og lattergas, og studiet viser, at andelen af drivhusgasser varierer, alt efter hvad der produceres; hvor den kraftige drivhusgas metan udgør 20 pct. af den animalske produktions udledning, udgør den blot 4 pct. i planteproduktionen til human konsum. »Selvom CO2 er den vigtigste og mest omdiskuterede drivhusgas, så er metanudledningen fra produktionen af ris og dyr og lattergas fra næringsstofferne hhv. 34 og 298 gange mere kraftfulde end CO2, når

det kommer til at opvarme atmosfæren,« siger Xiaomin Xu, hovedforfatter på studiet, til universitetets hjemmeside. Lewis Ziska, der er plantefysiolog ved Columbia University og ikke medvirkede i studiet, har gennemgået det for The Guardian og betegner det som »et hamrende godt studie«, som landene bør være opmærksomme på i forbindelse med det forestående klimatopmøde senere på året i Skotland. »Mens der tidligere er lavet vurderinger, er dette arbejde guldstandarden, som vil være en essentiel reference i de kommende år,« siger hun. FORVENTER STIGNING Forskerne håber da også, at deres detaljerede udregninger kan hjælpe politikerne med at træffe beslutninger, der kan reducere klimaaftrykket fra fødevaresystemet. De forventer nemlig, at klimabelastningen kun vil stige i takt med befolkningstilvæksten, hvis der ikke sættes ind mod udledningen. Forskere fra Laboratoire des Sciences du Climat et de l’Environnement i Frankrig, FN’s fødevareorgan FAO, University of Aberdeen i Skotland og PlantPure Communities i North Carolina, USA, bidrog også til studiet, der er publiceret i tidsskriftet Nature Food.

POLITIK & UDVIKLING

24. september 2021 nr. 669

ØKOLOGISK LANDBRUG

Økologikongres 2021 – fremtidens robuste løsning Kom til Økologikongres d. 25.-26. november 2021 og vær med til at debattere hvordan vi sikrer en robust økologisk produktion i fremtiden.

De to økologiformænd Per Kølster (t.v.) og Hans Erik Jørgensen opfordrer økologerne til at møde op til årets økologikongres, så de kan lære af hinanden og udvikle deres bedrift. Foto: Torben Worsøe

KONGRESOPTAKT

AF LINDA ROSAGER DUVE, KONSULENT, LANDBRUG & FØDEVARER

Både i Danmark og indenfor EU er der fokus på at øge selvforsyningsgraden inden for økologien. Det skal bl.a. ske via en større lokal produktion af protein, mere økologisk udsæd og en udfasning af konventionel gødning, foder m.m. Men hvordan gør vi det? Det er et af de centrale spørgsmål, som skal debatteres ved årets Økologikongres. Kongressen har i år hovedtemaet ”Fremtidens robuste løsning” og åbnes med en debat om vejen til det bæredygtige og robuste økologiske landbrug. For hvilke agro-økologiske metoder og systemer bør vi se meget mere af i fremtiden, hvis vi skal nå til et mere robust landbrug og samtidig nå målene for grøn omstilling? Og hvilke perspektiver skal vi have med, når vi evaluerer bæredygtigheden i landbruget? »Økologiens vandmærke er at holde hus med næringsstofferne, og dermed også genanvendelse af spildprodukter fra f.eks. fødevareindustrien og biogasproduktion, men også husholdningsaffald. Det er helt

afgørende, at vi holder hus med næringsstofferne, så vi er mindre afhængige af at indkøbe gødning og foder. Derfor har vi på årets kongres bl.a. fokus på cirkulær økologi,« siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. »Selvforsyning og robusthed skal kendetegne økologien, så vi viser, at vi kan selv. Det er helt afgørende, at vi får den økologiske sektor til at hænge bedre sammen, så vi forpligter os over for hinanden. Det protein, der bliver dyrket på danske marker, bør f.eks. bruges til foder og til human

konsum i Danmark, så vi minimerer importen,« forklarer Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen, Landbrug & Fødevarer. »Jeg glæder mig til at diskutere på Økologikongres 2021, hvordan når vi frem til at arbejde sammen på tværs af alle produktionsgrene inden for økologien,« forsætter han.

Programmet byder blandt meget andet på den nyeste viden inden for: • Cirkulært landbrug • Planteprotein til human konsum • Regenerativt jordbrug • Lokal produktion af foder • Skovlandbrug • Økologiregler • Biodiversitet og nyttedyr

TILMELDINGEN ER ÅBNET Der er nu åbnet for tilmeldingen til Økologikongres 2021 så gå ind på okologi-kongres.dk og se det spændende program.

MULIGHED FOR AT NETVÆRKE På Økologikongressen er der mulighed for at blive opdateret med den nyeste viden, og deltage i debatter og workshops med branchens specia-

lister. Samtidig er der rig mulighed for at netværke med andre økologer og dele et godt grin ved kongresmiddagen. »Økologikongressen er et sted, hvor den faglige rygsæk bliver fyldt op, og samtidig kan man få skabt nogle rigtig gode og rigtig vigtige kontakter. Så tag ja-hatten på og kom med, for der er så meget, vi kan lære af hinanden,« siger Hans Erik Jørgensen med et smil. »Det er sindsygt vigtigt, at så mange landmænd som muligt deltager i kongressen. Der er et enormt behov for at udveksle viden og for at blive inspireret. Mange landmænd går rundt alene i hverdagen, men på kongressen mærker de det kollegiale fælleskab, og den faglige udveksling gør, at de bliver inspireret til at tænke nyt på deres egen bedrift. Det er det, der skal til for, at økologien folder sig ud og udvikler sig,« siger Per Kølster. Kongressen organiseres af Seges, Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening og Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Endvidere deltager Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) samt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug i tilrettelæggelsen.

Knap 200 placeringer var i spil til Danmarks nye naturnationalparker Miljøministeriet har barberet de mange forslag ned til en bruttoliste på 23 forslag, og nu starter processen for alvor med udvælgelsen af de sidste 10 naturnationalparker på statens arealer.

AF JAKOB BRANDT

Hvor på danmarkskortet skal Danmarks ti nye naturnationalparker ligge? »Alle gode bud modtages,« lød opfordringen fra miljøminister Lea Wermelin i maj måned. Helt konkret lød efterlysningen på store sammenhængende statsejede naturområder, hvor store pattedyr fremover kan græsse året rundt omgivet af gamle træer, genskabte vandhuller, vilde blomster og et summende insektliv.

Arbejdet med at skabe bedre rammer for den vilde natur møder opbakning i hele landet. Borgere, interessenter og kommuner har indsendt forslag til næsten 200 steder, hvor Danmarks næste ti naturnationalparker skal ligge. Efter en gennemgang af de mange forslag har Miljøministeriet nu sendt en bruttoliste med 23 forslag til mulige naturnationalparker til politikere, kommuner, ministerier, interessenter og eksperter.

HAR BRUG FOR PLADS Det fik omkring 300 borgere, organisationer og kommuner til at sende deres idéer ind. Tilsammen er der kommet knap 200 konkrete forslag på danmarkskortet, og det glæder miljøministeren. »Naturen har brug for meget mere plads, og det er vi i fuld gang med at skabe med Danmarks kommende naturnationalparker. Det er fantastisk at mærke den store interesse derude, som de mange forslag

NATUR

vidner om,« siger Lea Wermelin i en pressemeddelelse. Heraf fremgår det, at processen med udvælgelsen af de sidste 10 naturnationalparker på statens arealer nu er nået ind i den afgørende fase, hvor der bliver offentlige møder med plads til debat ved alle de 23 potentielle placeringer på bruttolisten. EL: VIGTIGT SKRIDT Peder Hvelplund, miljøordfører for Enhedslisten, glæder sig til at kigge nærmere på forslagene: »Vi står midt i en global biodiversitetskrise, og med de kommende naturnationalparker sikrer vi områder, hvor naturen får absolut førsteprioritet. Det er et rigtig vigtigt skridt i arbejdet med at stoppe tilbagegangen af truede dyr og planter i Danmark,« siger han. Udvælgelsen af op til ti nye naturnationalparker er den sidste store udvælgelsesrunde i arbejdet med at etablere i alt op til 15 naturnationalparker, og politikerne håber at kunne

sætte navne på de sidste placeringer inden årsskiftet.

BRUTTOLISTE

VIGTIGT MED DIALOG Men ifølge Zenia Stampe, miljøordfører for Radikale Venstre, er det vigtigt, at der bliver god tid til dialog med borgerne i de berørte områder: »Det har været vigtigt for os at få de lokale ildsjæles input til placering af de næste naturnationalparker, og vi er glade for, at så mange danskere har meldt idéer ind. Men det er også vigtigt at understrege, at der nu følger en lang proces med lokal dialog, så vi er sikre på, at der er solid lokal opbakning til de projekter, vi ender med at udvælge. Fem naturnationalparker er allerede tidligere blevet udpeget. Det drejer sig om: • Fussingø ved Randers • Gribskov i Nordsjælland • Almindingen på Bornholm • Stråsø mellem Herning og Holstebro • Tranum ved Jammerbugt

Gamle skovegne • Bidstrupskovene • Tisvilde Hegn • Hellebæk Skov • Horserød Hegn • Søhøjlandet • Hald Sø • Pamhule og Hindemade • Kaløskovene • Stenderupskovene • Rold Skov • Mols Bjerge Hedeegnene Midt- og Sydjylland • Nørlund Plantage og Harrild hede • Draved Skov og Kongens Mose Klitplantagerne Jylland • Skagens Odde • Læsø Klitplantage • Vester Thorup • Hanstholm • Husby Klitplantage • Nyminde og Blåbjerg Plantage • Skallingen og Ho Plantage Mindre områder, som kan sikre geografisk spredning • Svanninge Bakker • Sydlangeland • Ulvshale skov

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

24. september 2021 nr. 669

Paul Holmbeck valgt til Ifoams bestyrelse

Sybille Kyed, Økologisk Landsforening, siger, at foreningen hellere vil lade markedet styre den økologiske omlægning. Lægger for mange om, uden at markedet følger med, giver det økonomiske problemer, påpeger hun. Arkivfoto: Hans Christian Jacobsen

Paul Holmbeck, der i to årtier har været direktør i Økologisk Landsforening, er netop blevet valgt ind i bestyrelsen for den internationale økologiorganisation Ifoam. POLITIK

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Paul Holmbecks begejstring er tydelig at høre gennem telefonen. »Har du set bestyrelsen? Det er en fantastisk, global bestyrelse, der repræsenterer alle kontinenter,« siger han, inden det første spørgsmål overhovedet er stillet. Anledningen til interviewet er, at Paul Holmbeck, der gennem 25 år har været både direktør og politisk direktør i Økologisk Landsforening, indtil han takkede af i 2020, netop er blevet valgt ind i bestyrelsen hos den internationale økologiorganisation Ifoam, der har omtrent 800 medlemsorganisationer fra hele verden. Han lægger særligt vægt på to områder, som han vil fokusere på i sit bestyrelsesarbejde: Det ene er at positionere økologi og agroøkologi i den globale debat om fremtidens fødevaresystemer. »Der er flere definitioner på bæredygtighed, som konkurrerer lige nu,« siger han og uddyber: »Der er mange konkurrerende visioner og mange interesser bag, for eksempel argumenterer nogle for en bæredygtig intensivering, som har en meget høj brug af kemi. Der er nogle firmaer, der har store interesser på spil, og et tankesæt om, at den måde, vi har udviklet landbruget på i Vesten, må være den rette. Vi skal forsøge at bringe de gode erfaringer frem i lyset og vise, at der er andre måder at dyrke jorden på, som tager hensyn til for eksempel biodiversiteten.« »MR. ØKOLOGI« Et andet fokuspunkt for ham bliver at styrke Ifoams medlemmers arbejde med politik, markedsudvikling og organisationsopbygning. »Vi skal sprede best practice. Der er så meget talent i økologibevægelsen, og vi skal sikre os, at de virkelig gode erfaringer bliver spredt rundt om i verden,« siger han og tilføjer, at han også løbende kommer til at arbejde med fundraising, idet Ifoam er en non-profit organisation. Siden 1995 har Paul Holmbeck været en af de ledende skikkelser i det politiske arbejde med at fremme økologien herhjemme, og foreningens tidligere formand Knud Erik Sørensen har af den grund tidligere betegnet ham som »Mr. Økologi«. Paul Holmbeck er valgt ind i Ifoams bestyrelse for de næste tre år.

Økologisk Landsforening siger nej tak til forslag om forhøjet øko-støtte Regeringen foreslår at øge omlægningstilskuddet til økologi, men Økologisk Landsforening mener ikke, at det er vejen frem til mere og bedre økologi. POLITIK

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det skaber hverken bedre eller økonomisk bæredygtig økologi, at regeringen vil hæve omlægningstilskuddet til økologien. Sådan lyder reaktionen fra Økologisk Landsforening, efter at regeringens landbrugsudspil er kommet frem i flere medier. Ifølge Agriwatch, der har set udspillet, vil regeringen afsætte 324

mio. kr. til økologiområdet ved at forhøje støttesatserne til omlægning til økologisk landbrug samt hæve tilskuddet til de økologer, der forpligter sig til at anvende mindre kvælstof. Og selvom foreningen bifalder regeringens ønske om at få mere økologi, så slår den fast, at omlægningen skal ske på baggrund af øget efterspørgsel frem for øget støtte. »Skal det lykkes for os at øge økologien, er efterspørgslen afgørende - et større udbud sikrer ikke mere efterspørgsel,« siger Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, til Økologisk Landbrug. MARKEDET SKAL VÆRE DER Foreningen ønsker, at landmænd lægger om til økologi, fordi de bakker op om den måde at drive landbrug på og kan se et marked for de-

res produkter, frem for at en højere støtte er deres incitament. Derfor lægger foreningen mere vægt på, at der gives midler til at fremme markedet for økologien frem for produktionen - på den måde ender markedet med at bestemme omfanget af produktionen. Er det ikke stadig støtte, uanset om pengene gives til omlægningsstøtte eller markedsfremme? »Der er en væsentlig forskel på, om man lever af et marked, der efterspørger ens produkt, og om man lever direkte af tilskud fra staten. Og forvrider vi systemet ved at skabe et overudbud af produkter, kan det hele bryde sammen.« MERE PLANTEBASERET Indtil videre lægger regeringen op til at tildele den forhøjede støtte

til og med 2024 - i samme periode er der i finanslovsudspillet lagt op til at investere i markedsfremme, hvilket ifølge Sybille Kyed netop er vigtigt, så udbuddet ikke løber fra efterspørgslen. Vælger politikerne at forlænge den forhøjede støtte, er det derfor afgørende, at man også fortsætter med at investere i at fremme markedets efterspørgsel på økologi. »Vi arbejder også for at få flere økologer - vi ønsker bare at bruge et andet værktøj end mere støtte til landmanden,« siger Sybille Kyed. Regeringen foreslår desuden, at en større andel af landbrugsarealet skal gå til at producere plantebaserede fødevarer, og derfor foreslår den at afsætte et endnu ikke defineret beløb til en plantefond i perioden 2022-25.

Hjælp med at finde årets Øko-elev Kender du en landbrugselev med en særlig interesse for økologi og mod til at udfordre vanetænkningen? Så kan du indstille ham eller hende til prisen som årets økoelev. KÅRING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

For tredje gang uddeler Landbrug & Fødevarers Økologisektion prisen som årets Øko-elev. Det sker i forbindelse med sektionens årsmøde den 28. oktober på Nordjyllands Landbrugsskole. Titlen gives til en landbrugselev,

der udviser en særlig interesse for den økologiske driftsform, er nysgerrig på det økologisk håndværk, og som tør udfordre vanetænkningen. Landbrugselever på alle trin af uddannelsen i praktik eller på skole samt elever, der er færdiguddannet i 2021, kan indstilles til prisen. »Vi har bare så meget brug for, at der hele tiden bliver uddannet unge landmænd, der brænder for det økologiske håndværk og har mod på at bidrage til en fortsat udvikling af den økologiske sektor, ikke mindst i lyset af forventningen om vækst i økologien i de kommende år. Det er derfor med stor fornøjelse, at vi igen i år vil kåre årets Øko-elev, hvor vi får givet nogle af de talentfulde, unge økologer et ekstra klap på skulderen,« siger formand for Økologisektionen

i Landbrug & Fødevarer Hans Erik Jørgensen. PENGE OG ABONNEMENT Til kåringen af årets Øko-elev er sammensat et bredt dommerpanel bestående af repræsentanter fra Økologisektionens bestyrelse, sektorchefen for Økologi i Landbrug & Fødevarer, chef for SEGES Økologi Innovation, et medlem af LandboUngdoms landsledelse, repræsentanter fra to landbrugsskoler samt en repræsentant for Landbrug & Fødevarers Netværk for Unge Økologer. Med titlen følger en præmie på 5.000 kr. 2. pladsen modtager 2.500 kr., og endelig kåres ’Årets bobler’. Til alle tre priser følger desuden et abonnement på magasinet ’Økologi – Inspiration til jordbruget’.

INDSTILLINGSPROCEDURE Landbrugselever kan indstilles til prisen af enten elevens underviser(e), elevens praktikvært eller eleven selv. Alle tre parter skal motivere indstillingen – enten skriftligt (maksimalt én A4-side), video eller lyd (maks 2:30 min). Indstillingen sendes senest d. 1. oktober 2021 til Søren Vang, L&F Økologi (svan@lf.dk). Større filer uploades via WeTransfer (wetransfer.com).

MAD & MARKED

24. september 2021 nr. 669

MADSPILD: Kampen mod madspild har mange fronter, og i 2018 begyndte Eat Grim at sælge grimme grøntsager i form af 2. sorteringsfrugt og grønt og overskudsproduktioner fra økologer, som eller ville gå til spilde. Bag firmaet står 33-årige, tyskfødte Carolin Scheimer og 32-årige Petra Kaukua fra Finland, som mødtes, da de tog deres master på CBS i København. De havde gjort det til deres mission at skabe en ny standard for, hvad der er spiseligt, ved at få grimme og uønskede afgrøder tilbage i fødekæden, men efter en voldsom vækst under conanedlukningen kæmper startup-virksomheden Eat Grim nu for sit liv, skriver FødevareWatch. »Vi har også investeret meget i mennesker dette år, hvilket betyder at 39 stillinger hænger i en tynd tråd, hvis ikke vi kan få vendt situationen på hovedet. Vi opfordrer derfor stærkt vores fællesskab og offentligheden til at tage handling nu,« siger Eat Grim-medstifter og direktør, Petra Kaukua til mediet. Læs mere på økonu.dk

I serien ’Et år med Økotopen’ har Økologisk Nu i år fulgt den autodidakte mikrogartner Jes Hjort gennem sin fjerde sæson med ’Økotopen’, som han driver i landsbyen St. Darum midt mellem Esbjerg og Ribe. Gartneriet omfatter 800 kvm og fire drivhuse, og ikke alt går som forventet, men Jes Hjort har vænnet sig til at fokusere på det, der går godt.

Økotopen løber om kap med lyset

MIKROGARTNERI

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Fredag i denne uge er dagens længde allerede aftaget med 5 timer og 26 minutter. Om en måned er dagene under ti timer lange dage, og så er det for sent at få noget i jorden. Så for Jes Hjort har efteråret i øjeblikket udviklet sig til lidt af et kapløb med lyset for at nå at klargøre mikrogartneriets bede til den kommende vinter. Set i det lys er det en smule ærgerligt, at sæsonen i år begyndte sent på grund af det kolde forår, men Jes Hjort holder som altid fast i den positive attitude, som netop er en af årsagerne til, at han har fået en stor fanskare blandt private frugtog grønt-entusiaster, som bruger Økotopen som inspirationskilde til arbejdet med deres egne grøntsager. »Selv om sæsonen kom lidt sent i gang, har det været et fantastisk

FIRMAET EAT GRIM KÆMPER FOR SIT LIV

Højsæsonen for grøntsager er slut, men hver torsdag sår Jes Hjort nye ærter og solsikker, så kunderne også i løbet af vinteren kan købe friske spirer.

Højsæsonen er slut hos Jes Hjort og Økotopen, men det betyder ikke, at den vestjyske mikrogartner kan drosle ned. Tværtimod er der stadig masser af opgaver, som skal løses – både i de udendørs bede og inde i de fire drivhuse, og det begynder at haste i takt med, at dagene bliver kortere.

ØKOLOGISK LANDBRUG

tomatår, og jeg kommer til at høste på tomatplanterne til et stykke ind i oktober,« siger Jes Hjort, som til gengæld allerede i slutningen af august måtte vinke farvel til agurkeplanterne. De blev i år tidligt ramt af sygdom og måtte lade livet for at give plads til salat og spinat i drivhuset, så der bliver noget at høste af i de kommende måneder. SALAT FORTRÆNGER ZUCCHINI Jes Hjort har aldrig påstået, at det er nemt at dyrke grøntsager, og han lægger ikke skjul på, at flere afgrøder også i år har slået fejl eller ikke er blevet høstet, fordi han har manglede tiden til det. Men manden, som for fem år siden udskiftede et stressende liv som forsikringssælger med jobbet som mikrogartner, er udstyret med evnen til at fokusere på de positive ting. Noget han selv betegner som en vigtig egenskab. Når man arbejder med planter, som ikke altid har de samme planer som gartneren, skal man ikke ærgre sig over sine fejlskud, men glæde sig over alt det, der går godt. »Zucchiniplanterne gik helt amok i år, hvor jeg har haft gode erfaringer med at dyrke dem i drivhus. Det er nemmere at styre væksten, men jeg har været nødt til at beskære planterne flere gange,« fortæller den jyske gartner i et af de mange videoklip, som han hver uge bringer på Økotopens sociale medier. Restauranterne er vilde med babyzucchini, som de hverken kan købe hos grossisterne eller i supermarkedet, og selv om han i år havde to udendørs bede og et i drivhus,

ROYAL THY-WHISKY BLEV REVET VÆK DRIKKEVARER: Selv om økologisk whisky næppe har udsigt til at blive den foretrukne hofdrik i Kongehuset, var der på alle måder tale om et vellykket besøg, da dronningen besøgte Thy Whisky Destilleri. I den anledningen lavede Thy Whisky en særlig royal aftapning med efternavnet ”Rex”, og det har de næppe fortrudt på Gyrup Gård, da flaskerne med Rex-whisky blev udsolgt på 18 minutter. Læs mere på økonu.dk

ARLA VIL TESTE REGENERATIV DRIFT I år har Jes Hjort ikke nået at høste alle bedene, men nu skal de ryddes og gøres klar til vinter ved at blive dækket med ukrudtsdug, mens han sætter løg og hvidløg i en del af bedene. kunne Økotopen ikke følge med efterspørgslen. Af samme grund var det lidt hårdt, da han i sidste uge var nødt til at rydde bedene for at få plads til vintersalat, selv om planterne stadig producerede frugter hver dag. »Men jeg ved godt, at om en måned så siger zucchini-planterne for alvor farvel, og så ville jeg stå der med et tomt bed, og på det tidspunkt er løbet kørt i forhold til at få noget i jorden,« siger Jes Hjort. Ved at udplante salaten nu, kan den stadig nå at vokse sig tilpas stor, inden dagene bliver kortere end 10 timer, hvor der ifølge Jes Hjort kun vil være marginal vækst at spore hos planterne. WORKSHOP FOR GARTNERSPIRER Økotopen planlægger at afholde totre workshops for gartnerspirer, som

drømmer om at etablere deres egen produktion, og selv om det er nogle hårde dage, er det noget, som Jes Hjort ser frem til. »Det er en dejlig følelse at hjælpe andre, og jeg oplever, at jeg gør en større forskel, hvis jeg kan være med til at fjerne bump på vejen for andre, der gerne vil i gang med grøntsager og mikrogrønt.« Ifølge Jes Hjort er der masser af muligheder for at afsætte mikrogrønt til gode priser. »Jeg hører ofte økologiske producenter, som brokker sig over priserne. Derfor går jeg med vilje i en stor bue uden om dagligvarehandlen og mellemhandlere. Ved at levere direkte til kunderne er det nemt at få den pris, jeg skal have,« siger Jes Hjort, som tager 100 kr. for en pose med 300 g friske spirer.

MEJERI: 24 udvalgte Arla-gårde i fem lande skal de næste fire år teste praksisser for regenerativ mælkeproduktion og dokumentere påvirkningen af natur og klima. Samtidig vil mere end 900 økologiske Arla-landmænd måle kulstofindholdet i deres jord og registrere praksisser, der fremmer biodiversitet. Det skal give mere data og viden om, hvordan mælkeproduktion kan være med til at forbedre jordkvalitet, kulstofbinding, vandkvalitet og biodiversitet via regenerative landbrugsmetoder. Læs mere på økonu.dk

ØL TRYLLER MED PROTEINER PÅ FOLKEMØDE MADENS FOLKEMØDE: Hvad har en tryllehat, 15 blendere, kød og bælgfrugter med hinanden at gøre? Det vil Økologisk Landsforening gøre besøgende på Madens Folkemøde klogere på, når foreningen hylder magien i proteiner i weekenden den 24. og 25. sep. på Engestofte Gods på Lolland.

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

24. september 2021 nr. 669

Mere viden er nøglen til succes for bælgfrugterne Sommerens branchemøder under titlen »Bælg og business« vidner om stor interesse for danske bælgfrugter i hele værdikæden, men både forbrugerne og de professionelle køkkener er usikre på, hvordan de kan integrere de grønne proteiner i madlavningen. BÆLGFRUGTER

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Flere undersøgelser har de seneste år vist, at en voksende andel af danskerne ønsker at spise flere grønne proteiner. Men det går stadig langsomt med at integrere bønner, ærter og linser i madlavningen - både i private og professionelle køkkener. Det skyldes især manglende viden om, hvordan de klimavenlige råvarer kan indgå i kosten, lød det fra flere sider, da Maltfabrikken i Ebeltoft dannede rammen om inspirationsdagen »Bælg og business«, som forsøgte at kaste lys over, hvordan produktion af danske bælgfrugter til konsum kan udvikle sig til en god forretning. Deltagerne talte både landmænd, grossister, kokke, kantinekæder, offentlige indkøbere, kornrenserier, forarbejdningsvirksomheder og de-

tailhandlen, og dagen efterlod et entydigt indtryk af, at alle står på spring for at komme med på den grønne proteinbølge, som alle forventer vil skylle ind over verden i de kommende år. Men mens flere af de fremmødte landmænd allerede havde flere års erfaringer med at dyrke linser, kikærter og bønner, pointerede en af landets nye grønne kokke, Emilie Qvist Kjærgaard fra Restaurant Medvind i Hanstholm, at det i foodservicebranchen stadig er en udfordring, at kokkeuddannelserne ikke helt er fulgt med tiden og at mange uddannelsessteder er for dårlige til at sætte planteproteinerne på skoleskemaet. »Jeg oplever at kokkeuddannelsen mange steder stadig er lidt forældet,« sagde Emilie Qvist Kjærgaard. VI VIL HAVE DANSKE VARER Gitte Breum, chef for Mad og Frivillighed hos Odense Kommune, hvor køkkenerne alle har det økologiske spisemærke i sølv, er enig i, at køkkenuddannelserne i fremtiden bør blive bedre til at inddrage bælgfrugterne i undervisningen. For Odense Kommune beskriver hun det som en væsentlig udfordring, at de ansatte i kommunens køkkener mangler grundlæggende viden om, hvad der findes af danske bælgfrugter, og hvordan de kan bruges til andet end humus, falafler og dahl. »I dag bruger vi mange udenlandske bælgfrugter, da vi er nødt til at bruge de varer, som vi kan få via vores grossist, men vi foretrækker dan-

ske – helst fynske – råvarer, og vi er i Ebeltoft for at få inspiration til nye leverandører,« sagde Gitte Breum, som blandt andet har testet bælgfrugter fra Pure Dansk, som p.t. ikke bliver forhandlet via en grossist. De jyske bælgfrugtproducenter bag Pure Dansk har indtil videre valgt selv at stå for distributionen, men også de oplever, at manglende viden hos slutbrugerne er en barriere, når de sælger linser, ærter og bønner, og også de har hyret en konsulent i skikkelse af madblogger Trine Rubak. Hun skal hjælpe bælgfrugterne ud over rampen ved løbende at lancere opskriver, hvor de indgår som ingredienser. NU BLIVER DER LAVET AFTALER »Vi forsøger at gøre det nemt for kunderne at bruge bælgfrugter ved at fortælle mest muligt om vores produkter på vores hjemmeside. Der har vi opbygget et helt oplevelsesunivers, hvor der hver uge kommer nye opskrifter,« sagde Astrid Søgaard, som driver Pure Dansk sammen med søsteren Malene Søgaard. De ser frem til, at de næste år kan øge produktionen, så flere kan teste opskrifterne, og ifølge Christian Palmberg fra grossisten Cater Grønt er det netop den type initiativer, der er brug for. »Hvis vi skal have bælgfrugterne bredt ud i de danske køkkener, er vi nødt til at udvikle nogle komplementære retter til dem, vi kender i dag,« sagde han under den afsluttende de-

Madblogger og opskriftudvikler Trine Rubak t.v. og søstrene bag Pure Dansk, Malene og Astrid Søgaard, tjekker her nye vareprøver fra Linser for Livet, som drives af Ditte Tranberg. De forventer alle, at bælgfrugter kommer til at fylde mere i kosten, når danskerne bliver fortrolige med bønner, ærter og linser.

bat ved Bælg og business, hvor han oplyste, at Grøn Cater har et halvt hundrede udenlandske bælgfrugter i sortimentet, hvoraf flere i fremtiden forhåbentligt kan produceres i Danmark. Ifølge Lærke Lund, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, er branchen godt på vej. »Ca. 500 har deltaget i Bælg & business hen over sommeren, og mens

mange sidste år overvejede, om bælgfrugter var noget, de skulle gå ind i, så ser vi flere partnere, som nu er blevet enige om at lave forretninger sammen,« siger Lærke Møller. Bælg og business er arrangeret af Seges, Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening og Food Organisation of Denmark med støtte fra Promilleafgiftsfonden.

Økologer dyrker flere bælgfrugter til konsum De seneste år har de danske landmænd øget arealerne med bælgfrugter markant. De skal erstatte importeret soja i foder eller benyttes til fødevarer.

Mens mejetærskerne har ædt sig gennem årets kornhøst, så afslører afgrødesammensætningen hos både konventionelle og økologiske landmænd en voksende interesse for at dyrke bælgfrugter. Det fremgår af nye tal fra Landbrugsstyrelsen. De viser, at økologerne har øget arealerne med bælgfrugter fra 10.665 ha i 2019 til 18.840 ha i indeværende år. Tallene fra 2021 er dog foreløbige, og ifølge chefkonsulent Inger Bertelsen fra Seges Økologi

Innovation, er det ikke muligt at sige noget konkret om, hvor meget af høsten som går til foder, og hvor meget som er målrettet fødevareproduktionen, men der er under alle omstændigheder tale om en tydelig tendens. I forhold til ambitionen om at dyrke flere bælgfrugter til konsum peger hun på, at det er interessant, at økologernes arealer med »andre typer af bælgsæd til modenhed« siden 1999 er øget fra 18 ha til 317 ha. Alene sidste år var der tale om en tredobling af arealet, som bl.a. omfatter linser og kikærter. »Samtidig ved vi, at mange økologer eksperimenterer med linser, som vi har dyrket on and off herhjemme i mange år,« siger Inger Bertelsen, som er mere usikker på, hvor meget kikærterne fylder. Jesper Fog-Petersen, plantefaglig vidensudvikler hos Økologisk Lands-

forening, oplyser, at foreningen har lavet en optælling, som viser, at økologer i år dyrker ca. 100 ha hestebønner og linser til konsum, og han forventer, at det økologiske areal med konsumbælgfrugter bliver mindst fordoblet til næste år. BÆLGFRUGTBØLGEN RULLER Kigger vi på udviklingen i hele landbruget, er arealet med ærter, hestebønner og lupin mangedoblet siden 2015, men hovedparten bliver brugt til foder oplyser Landbrugsstyrelsen. Siden 2015 er arealet med ærter fordoblet, i samme periode er hestebønner tredoblet og lupinerne fylder i dag elleve gange så meget på de danske marker som for bare seks år siden. »Det er faktisk sjældent, vi ser afgrøder, der mangedobles over så kort tid. Vi kan se, at lupin har været

FLERE ØKO-BÆLGFRUGTER TIL MIDDAGSBORDET Danske økologer har de seneste to år skruet markant op for produktionen af bælgfrugter, som er velegnet til human ernæring. Samlet er arealerne fra 2019 til 2021 øget med 8.145 ha. Det svarer til en vækst på 77 pct. Arealer med bælgfrugter (ha)

1999

Sojabønner

2020

2021

Ærter

1.840

2.520

3.595

Hestebønner

8.339

10.574

12.336

468

639

2.592

102

317

Sødlupin Bælgsæd, andre typer til modenhed

2021 er foreløbige tal. Det er tal fra Landbrugsstyrelsen

stigende de seneste par år, og i år er den mangedoblet. Vi ved, at lupin og hestebønner er populære hos flere økologer, der bruger dem til at fodre

deres dyr og dermed skære ned på forbruget af importeret soja,« siger teamleder i Landbrugsstyrelsen Peter Byrial Dalsgaard. jb@okologi.dk

MAD & MARKED

24. september 2021 nr. 669

ØKOLOGISK LANDBRUG

Jysk svinefarmer har mistet tålmodigheden med Friland Efter 17 år som leverandør til Friland har økologen Hans Henrik Thomsen meldt sig ud af selskabet for at opbygge kødbrandet »Felix« på basis af kød fra grise, der lever hele deres liv med trynen i jorden og adgang til mobile stalde. GRISE

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Nu skal der sættes navn på de bedste sorter Så længe branchen ikke er enig om, hvilke sorter de danske økologer skal satse på, kan det blive vanskeligt at få gang i en større lokal produktion af bælgfrugter. »Hvis vi skal videre, er vi nødt til at være modige og sige, at nu kører vi i større skala med den sort af ærter og den sort af linser. Så kan landmanden altid nørde med andre sorter ved siden af,« sagde Margit Bæk Jensen, planteavlskonsulent i Agri Nord under debatten ved Bælg og business. Den udlægning er Jesper FogPetersen, plantefaglig vidensudvikler hos Økologisk Landsforening kun delvist enig i. »Det er rigtigt, når vi taler om forarbejdningsindustrien, som efterspørger store mængder af ensartede, smagsneutrale bælgfrugter, men spørger vi detailhandlen og foodservicebranchen foretrækker de bælgfrugter med spændende smage, mange farver og forskellige teksturer,« siger han til Økologisk Nu. HJÆLPEN ER PÅ VEJ I forbindelse med projektet »Sort it Out«, som har testet dyrkningen af ca. 70 forskellige bælgplanter, har et smagepanel tygget sig igennem

Jesper Fog-Petersen oplyser, at Økologisk Landsforening inden nytår forventer at lancere en liste, som beskriver hvordan ca. 70 forskellige sorter af bælgfrugter egner sig bedst til danske forhold og beskriver, hvordan de skal håndteres i et køkken. Foto: Jakob Brandt

et mindre bjerg af ærter, bønner og linser, og Jesper Fog-Petersen forventer, at han inden årsskiftet kan præsentere en liste over de mest velegnede bælgfrugter med oplysning om dyrkning, udbytte, smag, kogetider, konsistens m.m. »Jeg forestiller mig, at vi kommer til at arbejde med kategorier som salatært, kogeært, spiseært og melært m.fl., så det bliver nemmere for forbrugerne at finde ud af, hvad de skal købe,« siger han. jb@okologi.dk

Hvor en almindelig økologisk gris normalt går på marken i syv-otte uger, lever Hans Henrik Thomsens grise hele livet på marken, hvor både stald og fold bliver flyttet dagligt. På den måde får grisene løbende adgang til nyt græs og ny jord, hvor de kan rode efter føde. Det sikrer både en bedre dyrevelfærd, mindre foderforbrug og en lavere klimabelastning. Ifølge den nordjyske økolog var det tanken, at han sammen med Friland skulle udvikle et kødkoncept, som kunne sikre en højere afregning, da det mobile koncept er mere arbejdskrævende. Men efter fem år har han mistet tålmodigheden, og han vil nu forsøge at stå på egne ben. DET BEGYNDTE GODT »I det første år betalte Friland to kr. ekstra per kg. Da var prisen 32 kr., og vi kunne næsten ikke få armene ned og valgte at udvidede med to ekstra stalde,« siger Hans Henrik Thomsen. I dag er både priserne og armene kommet ned, og han lægger ikke skjul på, at han er skuffet over, at Friland ikke har været i stand til at finde en kunde, som ville markedsføre hans kødkoncept. »Friland blev ved med at snakke om, at de var på vej med noget, men det blev aldrig til noget, og jeg synes, at det er ærgerligt, at de på den måde bliver ved med at holde fast i den laveste fællesnævner for økologi,« siger Hans Henrik Thomsen til Økologisk Nu. Derfor opsagde han 1. september sin aftale med Friland, og om et lille år står han selv med ansvaret for salget af den årlige produktion på 1300 grise, men han havde håbet på en anden udgang. DET ER IKKE SÅ ENKELT Efter hans vurdering burde Friland både have styrken og viljen til at etablere en ny mærkningsordning for de mobile grise, men ifølge Frilanddirektør, Claus Hein, er det ikke så enkelt at etablere et nyt kødkoncept. Han lægger ikke skjul på, at han altid ærgrer sig over udsigten til at skulle vinke farvel til en leverandør,

Nu må det bære eller briste,« siger Hans Henrik Thomsen. Han har netop opsagt sin aftale om at levere økologiske grise til Friland uden at ane, hvem der om et år skal aftage kødet fra hans koncept med mobile grisestalde.

men han mener, at karakteristikken af Friland som et selskab der går efter laveste fællesnævner, er forkert. Claus Hein henviser i den forbindelse til, at Friland allerede driver to nichekoncepter i form af Skovgrisen og de Økologiske Græsgrise. Fælles for begge koncepter er, at mængderne er så små, at der ikke er nok til at levere fast til en kæde. Derfor bliver kødet afsat via forskellige events i løbet af året, og den lille mængde har også været en udfordring i forhold til Hans Henrik Thomsens produktion. »Jeg synes, at vi har været gode til at sætte nicheprodukter på dagsordenen, men vi har forgæves forsøgt at finde en kunde, der ville aftage Hans Henrik Thomsens grise. Når vi henvender os til en detailkæde med et nyt koncept, skal der være en tonnage, så vi kan levere kød hver uge, så det er muligt at lave en kontinuerlig markedsføring,« siger Frilanddirektøren. ANDRE HAR TAGET TUREN Friland har tidligere sagt farvel til en leverandør, som drømte om at skabe sit eget koncept, da Bertel Hestbjerg forlod Danish Crown-datterselskabet, som på daværende tidspunkt ikke ønskede at bryde med andelstanken om, at alle leverandører skal have den samme afregning. Siden skabte Bertel Hestbjerg og Tamaco velfærdskonceptet Poppelgrisen, som bliver leveret til Coop, og nu bliver det op til Hans Henrik Thomsens at bevise, at der er plads til yderligere et velfærdsbrand på det danske kødmarked. »Til syvende og sidst er det Hen-

riks beslutning, og jeg ønsker ham alt mulig held og lykke med konceptet,« siger Claus Hein. SATSER PÅ FLERE SALGSKANALER Held og lykke er måske også, hvad den snart forhenværende Frilandleverandør får brug for, men selv om han erkender, at han lige nu ikke aner, hvem der skal aftage hans grise i fremtiden, vurderer han, at konceptet rummer så mange fordele, at det må være muligt at finde forbrugere, som er villige til at betale en ekstra pris for kødet. »Jeg vil gerne have 100-200 lokale kunder via webshoppen for at få en lokal forankring og så sælge resten til kantine- eller hotelkæder, som kan fortælle historien om de mobile stalde,« siger Hans Henrik Thomsen, som oplever, at stort set alt, hvad der sker i samfundet i øjeblikket, er vand på hans mølle. »Selv Pia Kjærsgaard mener, at alle køer skal på græs, og når Slagter Munk kan sælge konventionelle skinke for 700 kr. kiloet, så må der også være penge til at betale for mine grise, men det kræver at der er nogen, som vil fortælle historien om hvordan grisene lever.« Bliver det sen succes, er der yderligere et par nordjyske producenter med mobile stalde. Tilsammen har de en årlig produktion på ca. 4.000 svin. Går det ikke, som Hans Henrik Thomsen håber, er han også klar til at tackle den situation. »Lånene i mine stalde er betalt til næste år, så hvis ikke jeg kan opnå en merpris, kan jeg principielt stoppe med at have grise,« siger den jyske økolog tørt.

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

24. september 2021 nr. 669

Skovlandbrug bør blive en større del af dansk landbrug Dette indlæg er oprindeligt bragt på jaaktuelt.dk d. 12/08/21 Af: Julie Rohde og Sybille Kyed, hhv. projektleder og landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening DEBAT: De store, monotone landbrugsflader kan snart være fortid. Samfundet står med både en klimakrise og en biodiversitetskrise, og træer kan med deres multifunktionelle egenskaber – herunder evnen til at omdanne CO2 til kulstof – og de semipermanente habitater, de udgør, være et vigtigt svar fra landbruget under overskriften ’skovlandbrug’. I Danmark har vi ikke en egentlig definition af skovlandbrug. I Økologisk Landsforening henviser vi til FAOs definition: ’Skovlandbrug er en fælles betegnelse for landbrugssystemer, hvor vedplanter bevidst anvendes på de samme arealforvaltningsenheder som landbrugsafgrøder og/eller dyr i en rumlig indretning eller tidsmæssig sekvens.’ Skovlandbrug kan indføres ved at lukke dyr ind i eksisterende skov eller dyrke afgrøder i skovbunden, men herhjemme er den mest nærliggende form for skovlandbrug at plante træer og buske på markflader, enten som ’øer’ eller ’bånd’, der følger landskabets topografi, eller som rækker på marken. Disse beplantninger vil typisk bestå af arter, der ud over at bidrage med samfundsnyttige effekter også vil indgå i en form for produktion i kombination med husdyr eller planteavl. Det kan fx være afgrøder til konsum som æbler, nødder eller bær, foder i form af løvhø, tømmer, biofiber eller energiafgrøder. HISTORISK LAVPUNKT At have træer og buske integreret i plante- eller husdyrproduktionen er som sådan ikke et nyt fænomen i

Træer kan både gavne klimaet, miljøet og dyrevelfærden - eksempelvis har køer godt af træernes skygge i solrigt vejr. Arkivfoto: ØL landbrugets arealanvendelse. Traditionelle landbrugssystemer verden over har historisk set været indrettet med forskellige former for skovlandbrug, og også i de danske landbosamfund har der været både træer i markerne og landbrug i skoven frem til slutningen af 1700-tallet, hvor skovreformer bl.a. påbød en adskillelse af skov og mark. På det tidspunkt var udbredelsen af skovene på et historisk lavpunkt med kun 3-4 pct. af det danske areal. Selvom det siden er gået fremad med antallet af træer, bl.a. på baggrund af skov- og læhegnsplantning, har træerne ikke fundet tilbage på markerne. Tværtimod har industrialisering og intensivering af landbruget de seneste år, godt understøttet af EU’s landbrugspolitik, betydet, at markerne er blevet større og skel er nedlagt. Med klimakrisen og biodiversitetskrisen hængende over hovedet synes der imidlertid at være god grund til at få træerne tilbage, og interessen blandt landmændene er stor, hvis de rette rammer etableres. Landmændenes motivation

spænder fra ønsker om at bidrage positivt til naturen eller reducere gårdens klimabelastning ved at binde kulstof i træer over introduktion af træer som læ-foranstaltning til ønsker om højere dyrevelfærd for udegående husdyr eller klimasikring mod fremtidens vejrekstremer og sikkerhed i form af større diversitet i afgrøder. I Spanien og Portugal produceres bl.a. kork og sortfodsskinke i såkaldte dehesa- eller montadosystemer, hvor svin går i savannelignende landskaber med egetræer. I Frankrig arbejder flere landmænd med at kombinere afgræsningsarealer for kvæg med pil og ask, der fungerer som løvfoder i de tørre sommermåneder, hvor græsset ikke gror. FLERE POSITIVE EFFEKTER Der findes endnu ikke færdiggjorte studier af skovlandbrug, der dokumenterer potentialerne under danske forhold, men udenlandsk forskning har vist, at skovlandbrug har potentiale til at bidrage med positive effekter for ikke bare klima og biodiversitet, men også dyrknings-

sikkerhed, dyrevelfærd, jordbundskvalitet, vandmiljø og robusthed overfor fremtidens mere ekstreme vejrfænomener i form af tørke og tunge regnskyl. Ligeledes giver skovlandbrug mulighed for at producere nye fodermidler og levere råvarer til fiber-, energi- og byggeindustrien. FAO har netop publiceret en rapport under FN’s miljøprogram, hvor skovlandbrug er estimeret til at øge fødevaresikkerheden for 1,3 milliarder mennesker. Økologisk Landsforening har i flere år arbejdet for at gøre det nemmere at drive skovlandbrug inden for de rammer, der foreligger med den indretning, som EU’s landbrugspolitik har fået i Danmark, og det er lykkedes os at få flere vigtige ændringer gennemført. Antallet af poppeltræer i en lavskovsbevoksning er halveret fra 2.000 træer til 1.000, og omdrifts tiden er hævet fra 10 til 20 år. Det er ændringer, der gør det nemmere at kombinere beplantning med husdyrhold. Vi har ligeledes fået øget antallet af træer af andre arter, der må være i en lavskovsbeplantning med poppeltræer, fra 100 til 400 træer, hvilket gør det nemmere at anlægge alsidige beplantninger til gavn for dyrevelfærd og biodiversitet. Desuden har vi fået afklaret mange spørgsmål i Landbrugsstyrelsen relateret til etablering af skovlandbrug samt fundet veje og løsninger på de fleste udfordringer. GRUND TIL OPTIMISME Nu står vi på tærsklen til en ny periode i EU’s landbrugspolitik, og der er grund til optimisme. Hvor skovlandbrugere i dag skal indrette sig med skovlandbrug i en ramme, der har haft fokus på at holde træer ude af de støtteberettigede arealer, så har EU-kommissionen nu et aktivt mål om at øge udbredelsen af skovlandbrug. Skovlandbrug er

skrevet ind i Den Europæiske Grønne Pagt og EU-kommissionens Farm-toFork strategi samt Biodiversitetsstrategien for 2030 med en opfordring til, at medlemslandene skal definere skovlandbrug, så arealerne er støtteberettigede. Det er et helt andet afsæt for fremtiden, hvor effekter som kulstofbinding, dyrevelfærd og fremme af biodiversitet bør kunne bestemme systemets layout og indhold. Rammerne synes dermed at kunne blive mere gunstige for træernes tilbagetog. Nu skal fokus her i Danmark og Europa være på at indsamle dokumentation om potentialet, så vi kan indrette systemerne bedst muligt og modellere effekterne af at udbrede skovlandbrug på en større national skala og undersøge de produktionsøkonomiske effekter. Vi er i Økologisk Landsforening godt i gang, bl.a. i vores projekt ROBUST, som vi startede i sommeren 2020 med en fireårig bevilling fra GUDP og Fonden for Økologisk Landbrug. Økologisk Landsforening har formuleret en vision for fremtidens danske landbrug i pagt med klima- og natur, og skovlandbrug er en central del af denne vision. Men det er ikke kun i Økologisk Landsforening, at skovlandbruget vokser. Landbruget står på en brændende platform, den politiske interesse for skovlandbrug i EU og globalt er vakt, og der efterspørges nytænkning. Træerne er efter vores bedste overbevisning på vej ind i dyrkningssystemerne som svar på verdens klima- og biodiversitetskrise, og de vil sætte deres præg på det danske landbrugslandskab. Skovlandbruget vil rykke grænsen for, hvordan der skabes samspil mellem drift og natur og udvide bredden og kompleksiteten af de ydelser, som landbruget kan og skal levere til fremtidens samfund.

Input til demokratisk struktur i ØL Af Arne Juel Jensen, Kristina Due, Niels Ebbe, Inge Lis Dissing, Aage Dissing, Niels Nørskov, Carsten Sørensen, Bjarne Krog, Trine Kammersgaard, Preben Drastrup, Anders Lund, Steen Nørhede, Knud Erik Sørensen, Bjarne Larsen og Karin Stavnskær DEBAT: Der er i øjeblikket fuld gang i september måneds medlemsmøder i vores forening, hvor vi blandt andet debatterer ønsker til en demokratisk model for fremtidens ØL. Sammenlignes de af bestyrelsen fremførte argumenter for behovet for en repræsentantskabsmodel med ØL’s nuværende vedtægter og gældende organisationsmodel (fra 2018) ser det ud til, at de fremførte udfordringer kan løses inden for vores nuværende model – når blot dens muligheder tages i brug.

Svarer bestyrelsens sammensætning til medlemsskarens? Ja, det gør den, når man sammenligner bestyrelsens procentuelle sammensætning med medlemmernes. Endda med overvægt af antallet af forbrugermedlemmer i bestyrelsen i forhold til blandt medlemmerne. BRED MEDLEMSSKARE Hvad hvis der mangler specifikke kompetencer i bestyrelsen? Argumentet for at ønske at kunne inddrage eksterne kompetencer i bestyrelsen er at supplere bestyrelsen med faglighed, som måtte mangle. Vores medlemsskare er meget bredt sammensat – specielt blandt de personlige medlemmer. Her kunne organisationsmodellens eksisterende mulighed for, at bestyrelsen

kan indhente hjælp fra medlemmer og/eller oprette midlertidige Kompetenceudvalg nok være til gavn i mange tilfælde. Giver et repræsentantskab mere eller mindre medlemsindflydelse? For nuværende mødes alle folkevalgte en gang årligt til stormøde. Desuden mødes bestyrelse og udvalgsformænd to gange årligt. Med den foreslåede repræsentantskabsmodel skal repræsentantskabet mødes to gange årligt. Dette vil reelt betyde, at kontakten mellem bestyrelsen og foreningens resterende folkevalgte bliver mindre. Et repræsentantskab tilføjer endvidere et ekstra led/lag ml. medlemmer og bestyrelse. Hvis de nuværende formandsmøder og stormødet bliver organiseret

på en anden måde, så vil mængden af input og sparring kunne forøges. KAN GIVE MERE LUFT Bestyrelsen mangler tid og luft til udviklende arbejde: I ØL’s gældende organisationsplan står der, at bestyrelsen holder ca. seks årlige møder. For nuværende er der planlagt fem årlige ordinære møder, og mødernes varighed er indskrænket i forhold til for nogle få år siden. Hvis man udvider det til syv-otte årlige møder, kan det give luft til det udviklende og visionære arbejde. Måske er der også noget at hente i arbejdsformen i bestyrelsen. Andre muligheder i den nuværende organisationsmodel: Organisationsmodellen indeholder adskillige andre muligheder for fornyelse, som

p.t. ikke udnyttes. F.eks. nedsættelse af interessegrupper og netværksgrupper, som sammensættes ud fra aktuelle emner og ønsker fra medlemmerne. Eller oprettelse af lokalforeninger, som også vil kunne styrke udbredelsen af ØL, forøge medlemstallet og bidrage med input til bestyrelsen. Endelig giver modellen mulighed for afholdelse af et-tre møder for alle medlemmer mellem hver generalforsamling – det kunne udnyttes til at debattere og kvalificere forslag til ØL’s udvikling og retning. KONKLUSION Der er masser af muligheder i vores nuværende model for at gøre demokratiet mere aktivt og dynamisk – lad os starte med at udnytte dem.

ANNONCER

24. september 2021 nr. 669

OKOLOGI.DK ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

LÆS NYHEDER PÅ WWW.ØKONU.DK

Økologisk gødning sælges

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Næste nummer: Udkommer 29. oktober

Annoncedeadline 18. oktober

Nr. 670

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

ØKOLOGISK LANDBRUG

KORT & GODT En tekst på højst 20 ord koster kun 125 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 250 kr. (inkl. moms). Send til hhk@okologi.dk

SÆLGES: 3M MASHIO FRÆSER C300, årgang 2015, haft fræseren fra ny. Har påmonteret dybdehjul for/bag. Sælges pga. salg af ejendom. Brugt til fladekompostering, med udsprøjtning af Bio/ferment, 800l fronttank i A-ramme , elpumpe, 3m sprøjtebom. Fræser 30000 - kr, fronttank 2000 - kr Henv.: 23306362

I november udkommer årsbrevet. Kontakt redaktionen ang. annoncering. 30. dec.

13. december

671

Se oplysninger om annoncering på okologi.dk

Koens rolle i det biodynamiske jordbrug Kursus om biodynamiske metoder og praksis med fokus på koens betydning for belivning af jord, plante, dyr og menneske og kræfter til menneskets opgave.

Økoskilte i smedejern

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke

Film om biodynamisk korndyrkning på Østagergård På Østagergård ved Jystrup er der balance i den biodynamiske produktion af fødevarer til forbrugere, foder til køer og heste og kulstof til jorden. Opskriften hedder kløvergræs, korn, køer og kompost. Gården er selvforsynende med foder og gødning og bruger eget såsæd. Den forsyner butikker i lokalområdet med mel fra eget mølleri og brød fra gårdens bageri. Østagergårds leder Carsten Hansen fortæller om gårdens aktiviteter, bl.a. uddannelse af unge, og erfaringerne med at dyrke og forarbejde biodynamisk korn. Se den på www.biodynamisk.dk Støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug

Fredag den 12. og lørdag den 13. november 2021 på Højbo, Nordlundvej 105, 7330 Brande

Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Koen må nok siges at være det vigtigste dyr i det biodynamiske landbrug. Hvad er det særlige ved koens fordøjelse? Hvilken betydning får denne fordøjelse for Jorden og planterne? Hvorledes hjælper vi koen til at opfylde sin opgave? Kurset er for alle med interesse for biodynamiske principper og metoder.

Gadeskilt med metal Ø-mærke

Undervisere: Karl Henning Mikkelsen, Højbo, Kirsten Larsen og Simon Wiesner, Skjoldhøj Landbrugsfællesskab og Birthe Holt, Herthas Gartneri Se program og praktiske oplysninger på www.biodynamisk.dk. Kurset er støttet af projektmidler fra Fonden for økologisk landbrug

86 49 59 21 surrow.dk

CN AGRO A/S

24. SEPTEMBER 2021 | NR. 669 | 41. ÅRGANG

En god landbrugsaftale skal mødes med lige dele glæde og frygt

POLITISK KLUMME

AF SYBILLE KYED

Økologisk Landsforening er i det samlede billede en lille organisation, men vi har store ambitioner og arbejder med store visioner. Vi vil intet mindre end skabe en verden, der

tænker og handler økologisk. Det vil vi, fordi vi tager ansvar for, at der også er en fremtid for de kommende generationer. Og 2021 kan blive et skelsættende år for foreningens vision. Landbrugsaftalen, der forhandles i skrivende stund, vil potentielt sætte retningen for den fremtidige udvikling af landbruget her i Danmark. Derfor vil Økologisk Landsforening selvfølgelig måle aftalen på, om vi kan se, at den sætter en ny retning, og vi vil fejre alle de aftryk, vi kan sætte på den. Lægger den grunden til at bruge landbrugsstøtten til grønne tiltag

efter perspektivet fælles goder for fælles penge? Lægger den grunden til, at produkternes aftryk på klima samtidigt med natur og dyrevelfærd, vandmiljø og drikkevand kan læses på slutprisen, så de mest belastende produkter er de dyreste forstås og ikke det modsatte, som det er tilfældet i dag? Vil tilskud til ny teknologi blive erstattet med betaling til bedrifter med lavt klimaaftryk og lille påvirkning af vandmiljøet, så den landmand, der når klima- og vandmiljømål gennem en mere naturnær produktion, er mindst lige så godt stillet, som den landmand, der prioriterer ny tek-

nologi? Vil aftalen potentielt bringe os tættere på et landbrugssystem, som det vi i Økologisk Landsforening har formuleret som vores vision for fremtidens landbrug? Lykkes alt dette, skal vi i Økologisk Landsforening selvfølgelig glæde os og kommunikere det. Men det vil være en glæde, der naturligvis også må være ledsaget af en stor portion frygt. For lykkes det, er vi på vej til at sætte gang i en større omstilling. Og den omstilling efterlader alle i usikkerhed over for fremtiden på den korte bane. Målet er at lægge skinnerne ud til

mere økologi. Men nutidens økologer er etableret i nuværende rammer, så vi vil være blinde og uærlige, hvis vi bilder os ind, at der ikke også vil være økologiske producenter, som vil blive udfordret på deres eksistens som følge af en aftale, vi ellers vil betegne som god for den grønne omstilling i landbruget og Danmarks forpligtelse på FN’s 17 verdensmål. Økologisk Landsforenings medlemmer fortjener stor respekt for deres mod til at formulere og vedtage en politik, der ryster op i det samlede erhverv. En mulig ambitiøs landbrugsaftale skal fejres med stor ydmyghed.

Annonce

Markdemo efterafgrøder i grøntsager Kom til Tåsinge og se hvordan efterafgrøder kan implementeres på forskellige måder i et grøntsagssædskifte med fokus på at øge kulstofinputtet til jorden. I demoen er der både etableret efterafgrøder under en stående afgrøde, efter høst af en afgrøde, mellem bedene og i forager.

Kontakt angående arrangementet Malene Kræfting på tlf. 30625852 eller mail. mhk@okologi Torsdag den 14. oktober kl. 14.00-16.00 Mødested: Skiftekær Økologi, Søren Lolks vej 2, 5700 Svendborg

Det er gratis at deltage og arrangementet er uden tilmelding. Arrangementet er arrangeret af Innovationscenter for Økologisk Landbrug i samarbejde med HortiAdvice og ØkologiRådgivning Danmark. Støttet af produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter.