Årsbrev 2023 - Økologisk Landsforening

Page 1

ØKO-ÅRET ØKOLOGISK LANDSFORENING

Støttet af

2023

ÅRSBREV


ÅRSBREV 2023 INDHOLD

Forord af Louise Køster

s. 3

Året i billeder

s. 4

Politik

s. 6

Inspirationsdag

s. 12

Marked

s. 14

Generalforsamling

s. 20

Repræsentantskab

s. 22

Kommercielle indsatser

s. 24

Eksport

s. 26

Foodservice

s. 27

Mærkesager

s. 28

Økologi og klima

s. 31

Uland

s. 32

Forbrugerevents

s. 34

Plantebaseret Videnscenter

s. 35

Innovationscenter for Økologisk Landbrug

s. 36

ØkologiRådgivning Danmark

s. 38

Danmarks Økologiske Jordbrugsfond

s. 39

Bagsideklumme af Helle Borup Friberg

s. 40

6 FRA FODER TIL FØDE Sammen med otte andre grønne organisationer udgav Økologisk Landsforening i november rapporten Fra foder til føde II, der giver et bud på, hvordan dansk landbrug fremtidssikres.

12 KURS MOD NY VÆKST 2023 har været et ’mellemår’, men med en god slutspurt kan salget af økologi lande omkring resultatet for 2022.

BLIV EN DEL AF DET Ø KO LO G I S K E F Æ L L E S S K A B Økologisk Landsforening arbejder for en verden, der handler økologisk - til glæde for mennesker, dyr og jord. Vil du være med til at gøre en forskel og samtidig få adgang til viden, rådgivning og inspiration til, hvordan din bedrift, virksomhed eller hverdag bliver mere bæredygtig? Bliv medlem af Økologisk Landsforening og besøg vores hjemmeside for at finde et medlemskab, der matcher dine behov. Læs mere her.

30 R E P R Æ S E N TA N T S K A B E T På årets generalforsamling valgtes for første gang et repræsentantskab i Økologisk Landsforening.


VOX POP – 4 MEDLEMMER

R E D A KTØ R Simon Møbjerg Sørensen sms@okologi.dk SKRIBENTER Birgitte Jørgensen Henrik Hindby Koszyczarek Jakob Brandt Ninna Jalog Marendine Krainert Ladegaard Mikkel Ringgaard Jensen Peter Rasmussen Sigrid Soelberg Vestergaard LAYOUT Mai Tschjerning Simonsen MEDLEMSKAB Se typer, priser mv. her.

Økologisk Landsforening har i 2023 arbejdet med projekter inden for landbrug, marked og kommunikation. Projekterne er støttet med midler og bevillinger fra nedenstående fonde: • Fonden for økologisk landbrug (FØL) • Mælkeafgiftsfonden (MAF) • Promilleafgiftsfonden for landbrug (PAF) • Civilsamfund i Udvikling (CISU) • Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter • Økokød (producentforening for økologiske kødproducenter)

ØKOLOGIEN GIVER SVAR PÅ STORE SPØRGSMÅL AF: LOUISE KØSTER, FORPERSON I ØKOLOGISK LANDSFORENING

Endnu et år i Økologisk Landsforening er gået, et år hvor økologien igen har været udfordret, både af verdens gang og dets aftryk på markedet, men også i det politiske landskab. Men lige nu mærker vi små tegn på, at det begynder at gå den rigtige vej. Både i marked og politisk. For at forstærke de tegn og få økologien tilbage på fordoblingssporet, er det vigtigt, at vi står sammen om økologien. Og ja, det lyder næsten som en nytårstale eller et nytårsforsæt, men 2024 SKAL blive året, hvor økologiens vækstsæson bliver lang, god og stabil, så vi kan vokse os stærkere sammen og sikre, at vi opnår alt det, økologien leverer væsentlige bidrag til En af de ting er klimaet. For selvom vi står midt i den tid på året, der burde være den koldeste, viser planetens termometer noget andet. FN’s seneste klimarapport gav os den triste nyhed, at gennemsnitstemperaturen i 2100 vil være 2,9 grader højere end i dag. Det er 0,3 grader mere end beregnet. Det lyder ikke af meget, men er enormt. PLA NETE NS G R ÆNS ER ER U D FO R D R ET Det er måske svært at forholde sig til noget, der er så langt ude i fremtiden, og som for nogle er så abstrakt. Men det er nødvendigt, at vi tager det alvorligt. For vi kan ikke blive ved med at leve, som vi gør i dag. Ellers brænder vi, kort sagt, planeten af. Det har et forskerhold forklaret ved at definere ni grænser for planeten. Det drejer sig om bl.a. klima, biodiversitet, ferskvand og jordens areal, samt kemikalier vi udskiller som eks. PFAS. Økologien kan bruge de planetære grænser til at navigere efter, og den skal være med til at sikre, at vi forbruger af planetens ressourcer på et niveau, så klodens egne systemer kan regenerere. Problemet er bare, at vi allerede har overskredet seks ud af de ni planetære grænser. I året der er gået, har vi i økologien mærket de overskridelser. Foråret var ekstremt vådt og gjorde det svært at komme i jorden til tiden. Det ledte over i en påsketørke, der fortsatte langt ind i sommeren og gjorde fremspiring og vækst kropumulig. Da vi nåede høsttiden, faldt regnen i urimelige mængder, så høsten 2023 kommer i scrapbogen som en af de ringeste i mands minde. Det der sker ude i det økologiske landbrug

sætter sig i hele vores værdifulde kæde. Det påvirker priser på de råvarer, der skal forarbejdes i de økologiske virksomheder og blive til produkter i detail og køkkener. Det hindrer det ryk, vi skal tage for at flytte flere bælgfrugter og planter ind i køkkenerne. Alt det på ryggen af krigen i Ukraine, der er gået ind i en lang og opslidende fase og en inflation, så stod ulykkerne jo nærmest i kø. ØKO LO G I EN R U MMER G O D E SVA R Det lyder jo som ren dommedag det hele, og det er også kritisk, men i økologien er der altid et lys at pejle efter. Og faktisk er det lys blevet et fyrtårn. For det er blevet endnu mere tydeligt, at det er de økologiske grundprincipper, der sikrer os, at vi holder os inden for planetens grænser. Det er blevet endnu mere tydeligt, hvad vi kæmper for. Derfor var det også vigtigt for os i år at udgive rapporten ’Fra foder til føde II’ sammen med otte andre grønne organisationer. Vi skal dyrke samarbejdet med ligesindede organisationer og NGO’er, så vejen til indflydelse bliver kortere men stærkere. Vi skal skabe frugtbare alliancer og partnerskaber, så økologien kan blive mere og bedre. Med rapporten har vi vist, at vi vil fremtidssikre dansk landbrug, så vi overholder de planetære grænser og en hel række andre politiske pejlemærker. Vi er ikke alle sammen enige om alt det, der står i rapporten. Sådan skal og må det være. Rapporten er et oplæg til debat, og jeg glæder mig til at debattere den med jer også i det nye år. Lige her til sidst skal lyde en stor hyldest til alle vores medlemmer, der kæmper økologiens kamp hver dag. Det gælder de køkkener, der fik Det Økologiske Spisemærke til Inspirationsdagen, alle de nysgerrige virksomhedsmedlemmer, ildsjælene blandt de personlige medlemmer og de landmænd, der arbejder i marken hver eneste dag for at levere de økologiske fødevarer, som vi køber, når vi handler i vores lokale supermarked. Det er unikt, at vi har et fællesskab i Økologisk Landsforening, der rummer så mange gode og stærke medlemmer i hele værdikæden. Det fællesskab skal vi værne om og styrke i 2024.


4

ÅRET DER GIK - 2023

ÅRET I BILLEDER

Foto: Henrik Hindby Koszyczarek MARTS Der var lutter glade ansigter på Økologisk Landsforenings generalforsamling i Horsens.

Foto: Økologisk Landsforening FEBRUAR Igen i år var der masser af aktivitet på den danske stand på messen Biofach i Nürnberg.

Foto: Carsten Ahrenfeldt

Foto: Privat

APRIL Til stor glæde for køerne blev de lukket ud af stalden præcis kl. 12 på årets Økodag.

JUNI Louise Køster og Sybille Kyed havde et sommermøde med Miljøm Magnus Heunicke, hvor de drøftede økologi, miljø og politik.


2023

ØKO-ÅRET 2023

5

Foto: Jesper Rais NOVEMBER Årets Økopris gik i år til Peter Mejnertsen fra Mejnerts Mølle. Han fik overrakt prisen af direktør Helle Borup Friberg.

Foto: Susanne Bæksvang Østergaard

Foto: Iben Anett Kjerside Nielsen

SEPTEMBER På Økologisk Høstmarked var der igen i år masser af aktiviteter for børn og voksne på 40 gårde rundt om i landet.

NOVEMBER Der var fuld fart på økologien til Økologikongres på Vingsted hotelog konferencecenter.

økologi-

minister

Foto: Jesper Rais NOVEMBER Der var Økologisk Inspirationsdag i Skuespilhuset i København med deltagelse af op mod 400 deltagere.

Foto: Afa O KTO B E R HuskMitNavn forener klima og økologi i et kunstværk, som kunne ses i landets største byer.


6

POLITIK

FRA FODER TIL FØDE II GIVER BUD PÅ FREMTIDENS LANDBRUG I november udgav Økologisk Landsforening og otte andre grønne organisationer rapporten ’Fra foder til føde II’, der viser, hvordan dansk landbrug kan indrettes i fremtiden, når vi samtidig skal leve op til nationale og internationale politiske aftaler. Og det hele skal naturligvis være økologisk. T E K S T : S I M O N M Ø B J E R G S Ø R E N S E N // F O T O : P E T E R N O R D H O L M A N D E R S E N

Alt det og mere til kan ske samtidig med, at Danmark kan producere mad til mindst lige så mange mennesker som i dag. Rapporten indeholder nemlig beregninger af, hvordan landbruget kan komme til at se ud, og de beregninger lægger op til store forandringer i landbruget.

Ni grønne organisationer udgav den 15. november rapporten ’Fra foder til føde II’. Rapporten viser, hvordan dansk landbrug og fødevareproduktion kan se ud, når Danmark skal være en del af en verden, der holder sig inden for de planetære grænser og lever op til de nationale og internationale aftaler, politikerne har forpligtet sig til. Økologisk Landsforening er én af organisationerne bag rapporten og ønsker med den at inspirere politikerne og tegne et modbillede til tidens dominerende fremtidsbillede af landbruget, hvor intensivering og teknologi fremføres som løsningen på klimaudfordringen uden skelen til andre bæredygtighedsudfordringer. Om rapporten siger forperson Louise Køster: ”Vi er ni grønne organisationer, der vil udvikle og fremtidssikre dansk landbrug. Det betyder, at vi skal dyrke langt mindre foder, spise mere plantebaseret, give dyrene en helt ny og vigtig rolle samt lægge landbruget om, så det dyrkes efter økologiske principper. I den proces står vi 100% bag økologerne, men også alle de land-

mænd, der ønsker at omlægge deres landbrug.” Med en række konkrete beskrivelser af, hvordan landbruget kan indrettes, viser rapporten, at det er muligt: • at drive landbruget 100 procent økologisk, • at fordoble arealet med natur, • at øge arealet med skov med en tredjedel.

NU ER DET OP TIL POLITIKERNE Præcis hvordan, hvor hurtigt og i hvilket omfang, de forandringer konkret kan udmønte sig, kommer an på den politiske vilje til at investere i omstillingen af landbruget. I første omgang efterlyser Økologisk Landsforening, at regeringen belyser de samfundsøkonomiske fordele og ulemper. ”Store transformationer kræver store investeringer i såvel udviklingen af faglige løsninger, madkultur, markedsudvikling, erstatninger for opgivelse af landbrugsjord og hjælp til gældsafvikling. Det ligger Økologisk Landsforening meget på sinde, at såvel landmænd som virksomheder støttes i den grønne omstilling, og at befolkningens efterspørgsel følger med. Dertil efterlyser vi i rapporten, at der bliver lavet en grundig samfunds- og erhvervsøkonomisk konsekvensberegning, hvis resultater sammen med ændringer i forbrugeradfærd kan vise sig at være bestemmende for omstillingshastigheden,” siger Louise Køster.

Fra foder til føde II er udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Vegetarisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Foreningen for Regenerativt Jordbrug, Foreningen Klimabevægelsen i Danmark, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling, World Animal Protection og Økologisk Landsforening.

LÆS HELE RAPPORTEN HER


2023

ØKO-ÅRET 2023

7

ØKOLOGISK LANDSFORENING KÆMPER FOR

DET ØKOLOGISKE SPISEMÆRKE Et politisk flertal bag finansloven har besluttet at fjerne alle midler til at drive Det Økologiske Spisemærke. Økologisk Landsforening kæmper videre for at redde mærket.

T E K S T : S I M O N M Ø B J E R G S Ø R E N S E N O G J A K O B B R A N D T // F O T O : M A I T S C H J E R N I N G S I M O N S E N

475 køkkener og restauranter har i 2023 fået Det Økologiske Spisemærke eller er rykket op i en højere kategori. Det fejrede Økologisk Landsforening på Inspirationsdagen den 6. november. Blot tre uger senere trak et politisk flertal tæppet helt væk under ordningen, da de i finansloven for 2024 fjernede bevillingen på 6,3 millioner kroner til driften af Det Økologiske Spisemærke. Det har resulteret i chokerede køkkenledere

og frustrerede mad-, klima- og økologientusiaster, der har navigeret efter Det Økologiske Spisemærke. ”Det er den omlægning, som vi har arbejdet for gennem 15 år, som politikerne nu skyller ud med badevandet. Det er ikke til at bære. Det er fuldstændigt katastrofalt, og det er useriøst i forhold til alle de køkkenprofessionelle, som har arbejdet med omlægning af deres køkkener. Spisemærkerne har været et fantastisk redskab at navigere efter,” siger cheføkonoma på Regionshospitalet Randers og forperson for Udvalget for professionelle køkkener i Økologisk Landsforening Mona Carøe til økonu.dk. KÆMPER FOR SPISEMÆRKET Trods den nedlagte finanslovsbevilling kæmper Økologisk Landsforening for, at Det Økologiske Spisemærke kan drives videre. Det sker bl.a.

ved et samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Forbrugerrådet Tænk, Kost og Ernæringsforbundet og Horesta. "Vi troede, at alle var enige om, at landbruget skal blive mere grønt. Og vi ved, at det bl.a. kræver, at der produceres mere mad direkte til mennesker. Men det er en forudsætning, at vi alle får nye madvaner. Og det er lige præcis det, spisemærkerne kan. De baner vejen for flere grønne proteiner på tallerkenen, fordi vi lærer at spise dem på vores arbejdspladser, daginstitutioner, efterskoler, hoteller, restauranter m.fl. Derfor er regeringens beslutning uforståelig," siger Louise Køster, forperson for Økologisk Landsforening, i en pressemeddelelse udsendt af de fem organisationer. Det er ved udgivelsen af dette årsbrev uafklaret, om det lykkes at sikre finansiering til fortsat at drive Det Økologiske Spisemærke.

NY FAGPOLITISK CHEF ER ET KENDT ANSIGT Mads Sejersen Vinther er uddannet agronom og startede i Økologisk Landsforening 1. august som fagpolitisk chef. Men ØL er ikke ny for ham, da han MADS SEJERSEN fra 2011 til 2016 VINTHER var projektleder og økologikonsulent i FA G P O L I T I S K CHEF huset. I mellemtiden har han arbejdet for ØRD, Landbrugsstyrelsen og som diplomat på den danske ambassade i Mexico. H V O R D A N H A R D E T V Æ R E T AT S TA R T E I F O R E N I N G E N – I G E N ? Jeg er glad for at have fået muligheden for at komme tilbage til Økologisk Landsforening. Jeg havde det godt, da jeg var her sidst, og i de mellemliggende år har jeg fået en masse nyt i bagagen, som jeg skal sætte i spil. Det er spæn-

dende og overvældende. Der er meget, jeg skal sætte mig ind i. Men det er godt, for det er, fordi vi vil forandre verden sammen med økologerne herhjemme og ude i verden. Og der har jeg pga. min tid i udlandet en naturlig interesse for at arbejde for at få økologien ud over den danske grænse. H V A D E R D E T M E D D I G O G Ø KO LO G I EN, SIDEN DU VENDER TILBAGE? Jeg brænder for økologien og den bæredygtige udvikling. Det er det, jeg er uddannet til og har arbejdet med. De seneste år har jeg bygget min interesse for politik og demokrati ind i mit arbejdsliv. Den kombination skal jeg bruge nu. Jeg skal forstå landmændene og erhvervets udfordringer og sætte det i spil i økologiens tjeneste, så økologerne får de bedst mulige betingelser for at gøre det, de er bedst til. H V A D H A R D U H A F T F O K U S PÅ I D I N F Ø R S T E T I D T I L B A G E I Ø L? Jeg har haft fokus på at få talt med en masse

medlemmer og med de folkevalgte i fagudvalgene. De samtaler er vigtige, fordi de er med til at definere, hvad vi som forening skal arbejde for politisk de kommende år. Det er afgørende for os hele tiden at vide, hvilke udfordringer vores medlemmer har og tage dem med ind i det politiske maskinrum. Der har ministeriets initiativ ’Lug ud i lovgivningen’ f.eks. givet os et godt forum for at få sat nogle af de udfordringer på dagsordenen. H V A D KO M M E R D U T I L AT H A V E S Æ R L I G T F O K U S PÅ I 2 0 2 4 ? Vi kommer til at have fire overordnede fokusområder, og jeg kommer til at have særligt fokus på at knokle for at tilvejebringe flere næringsstoffer til økologerne ved at reetablere sammenhængen mellem land og by. Vi skal gøre flere restprodukter tilgængelige for eksisterende økologer, så de kan udfase brugen af konventionel husdyrgødning og samtidig sikre, at der er næringsstoffer nok til, at flere kan lægge om til økologi.


8

POLITIK

KRISE FOR ØKOÆG BLEV HURTIGT AFVÆRGET Efter fund af PFAS i økologiske æg samlede Økologisk Landsforening branchen og sikrede opbakning til at stoppe brugen af forureningskilden fiskemel i foderet til æglæggere. Indsatsen bar frugt, og krisen blev hurtigt afværget. T E K S T S I M O N M Ø B J E R G S Ø R E N S E N // F O T O : M O M E N T S T U D I O

og skabe en fælles front. Det gav en hurtig tryghed omkring de økologiske æg, der var helt afgørende for at sikre, at sagen om PFAS i økologiske æg kun skabte en forbigående nedgang i salget,” siger forperson Louise Køster. Sideløbende lagde foreningen et politisk pres for at sikre en alternativ proteinkilde til æglæggerne og udtalte støtte til forslaget om et forbud mod PFAS i forbrugerprodukter. Den kamp fortsætter, idet det er en del af økologiens dna at sikre rene fødevarer til forbrugerne. Sagen var desuden medvirkende til, at myndighederne efterfølgende iværksatte en plan for at sikre flere screeninger for PFAS i fødevarer.

”Jeg er fyldt med forfærdelse over, at denne forurening er havnet i vores foder. Fiskemel skal fjernes fra vores foder med det samme,” sagde Lars Bredahl, der er forperson for Æg- og Fjerkræudvalget, da Økologisk Landsforening i januar erfarede, at DTU Fødevareinstituttet var på vej med en analyse, der viste fund af PFAS i økologiske æg. Årsagen var det fiskemel i foderet, som Lars Bredahl var forfærdet over. Derfor samlede vi repræsentanter fra ægpakkerier, foderleverandører og ægproducenter på

et hastemøde. Økologisk Landsforening kunne allerede kort tid efter udgivelsen af analysen, udsende en pressemeddelelse, hvor en samlet branche udtrykte enighed om at kræve øjeblikkeligt stop for brug af forureningskilden fiskemel i foderet til æglæggende høner. Den hurtige respons begrænsede skadens omfang. ”Forløbet omkring fundet af PFAS i økologiske æg er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi som bred interesseorganisation kan tage affære meget hurtigt ved at samle hele værdikæden

OPFORDRING TIL FORBRUGERNE Undersøgelsen fra DTU Fødevareinstituttet pegede på, at der efter få uger uden fiskemel i foderet ville være en kraftig formindsket risiko for PFAS i økoæg. Og i april offentliggjorde Fødevarestyrelsen en ny analyse af økologiske æg, der helt frikendte dem for det forhøjede indhold af PFAS. Det fik Økologisk Landsforening til at gå ud med en direkte opfordring til forbrugerne om at støtte de økologiske producenter ved at købe økologiske æg. ”Vi håber, at du vil vælge økologiske æg næste gang, du handler i dit supermarked. Ja, vi vil faktisk opfordre dig til det. For når du vælger økologiske æg, køber du samtidig hønerne mere plads i stalden, du køber dem mulighed for at komme udenfor. Du køber et rent kvalitetsprodukt fra et dyr, der har fået økologisk foder uden kunstigt fremstillede tilsætningsstoffer. De er det sikre valg,” sagde Louise Køster i en pressemeddelelse. Nyhedsbureauet Ritzau var i kontakt med både Coop og Salling Group i ugerne efter udgivelsen af DTUs analyse. Coop oplevede en kortvarig nedgang i salget af økologiske æg, mens Salling Group ikke oplevede unormale udsving i salget i ugerne efter PFAS-fundene i økoæg.


FORENING

2023

ØKO-ÅRET 2023

ÆG- OG FJERKRÆUDVALGET

LARS BREDAHL FORPERSON FOR Æ G - O G FJ E R K R Æ UDVALGET

VIGTIGSTE FOKUSOMRÅDER I 2023 Tilbage i januar kom det frem, at enkelte prøver fra økologiske æg var forurenet med stoffet PFAS på et niveau, der lå over de fastsatte grænseværdier. Det var en kæmpe overraskelse for os, at netop vi som økologer blev ramt af dette. Vi måtte handle resolut og gik i Økologisk Landsforening forrest for at løse problemet. Heldigvis kunne stoffet isoleres til det fiskemel, der i mange år har været en god og bæredygtig proteinkilde til vores høns. Vi besluttede at fjerne fiskemelet med det samme, selvom det var en beslutning med visse udfordringer. Hurtig handling gjorde, at salget af økologiske æg kun dykkede kortvarigt. Derudover blev fugleinfluenza desværre også en del af overskrifterne i 2023, og vi startede året med indelukningspåbud. Først d. 20. april kunne vi igen lukke vores fjerkræ ud, hvilket naturligvis ikke er optimalt. Heldigvis betød faldende foderpriser, at økonomien blev en smule bedre.

I N D S AT S O M R Å D E R I 2 0 2 4 Vi håber, at 2024 giver mere tid til udviklingsorienterede og fremadskuende opgaver, da der er rigeligt at tage fat på. Fugleinfluenzaen hærger mere end nogensinde i vores vildfugle, herunder dem der overvintrer i Danmark. Flere EU-lande er begyndt at anvende vaccination mod fugleinfluenza, og de tidlige resultater er meget lovende. De danske myndigheder og en del af landbrugsbranchen har valgt en afventende strategi med hensyn til vaccination. Vi gør alt, hvad vi kan for at udfordre denne passivitet, hvilket vi skylder os selv og især de fritgående fjerkræ, der hvert år lider i deres velfærd. Inflationskrisen har medført et betydeligt fald i salget af økologiske kyllinger, så det er afgørende, at forbrugerne støtter op om købet af vores kyllinger, hvis de ikke skal forblive en nicheproduktion i fremtiden.

UDVALGET FOR PROFESSIONELLE KØKKENER

MONA CARØE FORPERSON FOR UDVALGET FOR PROFESSIONELLE KØKKENER

VIGTIGSTE FOKUSOMRÅDER I 2023 Det mest afgørende for os i udvalget skete i slutningen af året, hvor partierne bag finansloven skar finansieringen af Det Økologiske Spisemærke væk. Det er dybt bekymrende, at noget der fungerer så godt for så mange, og som udlandet kopierer, bliver sparet væk. Det er en katastrofe, hvis vi smider alt det på gulvet. Det skadelige ved at fjerne spisemærket er, at vi så ikke længere har et måleredskab og en standard, der kan bruges til at sammenligne, udvikle og udbrede økologien. Det Økologiske Spisemærke har skabt mere bæredygtighed og flere klimavenlige retter i køkkenerne. Det har bidraget til den grønne omstilling. Og det har givet arbejdsglæde. Derfor kæmper Økologisk Landsforening og vi i udvalget videre for at sikre finansieringen til næste år. Vi håber, at der kommer en løsning snart. Vi har arbejdet på at få antallet af køkkener med Det Økologiske Spisemærke til at stige. 475 køkkener har fået deres første spisemærke eller har opgraderet, og det er vi sindssygt glade for.

I N D S AT S O M R Å D E R I 2 0 2 4 Det handler om at fortsætte de positive takter fra 2023, men der er også områder, hvor vi med fordel kan udvikle os yderligere. Bæredygtighed og klima er blevet store samtaleemner, og vi har en vigtig rolle at spille her. Vi skal være dygtige til at demonstrere, hvordan økologi er en afgørende faktor i kampen for vores planet, herunder hvordan økologiske produkter uden pesticider beskytter grundvandet. Det er vigtigt at fortsætte det betydningsfulde arbejde med at rekruttere medlemmer og være gode til at formidle alle fordelene ved at være professionelt køkkenmedlem. Det er afgørende, at vi forbliver synlige og fortsætter med at være aktive, f.eks. ved at deltage i økologiske inspirationsdage, være på messer med foodservice og give oplæg til vores potentielt kommende medlemmer. Med andre ord skal vi, i tæt samarbejde med foodservice, blive endnu bedre til at formidle vores økologiske sejre og økologiens mål for fremtiden i de professionelle køkkener.

9


10

POLITIK

POLITISKE RESULTATER OG INDSATSER I 2023 PRIS PÅ BÆREDYGTIGHED Økologisk Landsforening har turneret med sit forslag til en klimaafgiftsmodel Pris på bæredygtighed på møder med de nye ministre Jacob Jensen og Magnus Heunicke og alle partiers ordførere. Og vi har debatteret modellen i bl.a. Jyllands-Posten, Børsen, Altinget, P1 og TV2 Nord. Senest har de økonomiske vismænd udtalt, at Pris på bæredygtighed er en model, der giver god mening. FRA FODER TIL FØDE II Ni grønne organisationer gik i november sammen om at udgive rapporten ’Fra foder til føde II’, der kommer med bud på, hvordan dansk landbrug fremtidssikres. Rapporten beregner, hvordan dansk landbrug kan se ud, hvis det skal leve op til alle nationale og internationale politiske aftaler, som Danmark er en del af.

ØL samlede branchen for at sikre et øjeblikkeligt stop for brugen af fiskemel i foderet. Få måneder efter kunne Fødevarestyrelsen melde ud, at frygten for PFAS i økoæg var afblæst.

NYE KRAV TIL DYREVELFÆRD Vi er blevet bedt om og kommet med indspil til at højne standarden for dyrevelfærd for fjerkræ, grise og kvæg. Vi har foreslået, at Danmark skal arbejde for at gøre EU’s økologiregler til minimumskrav for dyrevelfærd. LUG UD I LOVGIVNINGEN Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri har lavet en postkasse, hvor alle kan spille ind med overflødige regler, der besværliggør hverdagen for landbrugere. ØL har bl.a. foreslået at skrotte reglen om, at æg skal være på køl.

MISFORSTÅELSE OM NEDSAT MOMS ØL har arbejdet for at udrydde misforståelsen om, at det ikke er juridisk muligt at nedsætte moms på økologiske fødevarer, så det kan blive skrevet ind i regeringens økologistrategi som en mulighed. Skatteminister Jeppe Bruus har anerkendt, at det er juridisk muligt.

TØRKE I SOMMEREN 2023 Forperson Louise Køster var i TV Avisen, på P1 og på dr.dk med budskabet om at give landbrugere lov til at vande mere i tørkeperioden. Hun slog samtidig på tromme for den tørkepakke på landbruget, der senere blev en realitet.

UNDERSKRIVER BREV TIL EU-FORMAND Økologisk Landsforening har sammen med 285 andre NGO’er underskrevet et brev til EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen, hvor vi understreger behovet for at fastholde planerne om at fremsætte et lovforslag, der skal sikre et bæredygtigt fødevaresystem.

STOPPET BRUGEN AF FISKEMEL SOM FODER DTU udgav en undersøgelse, der viste, at fiskemel i foderet til æglæggere var skyld i, at der var fundet PFAS i økologiske æggeblommer.

ANBEFALINGER TIL KLIMAMÆRKE ØL har været en del af den ekspertgruppe, der har arbejdet med anbefalingerne til et nyt klimamærke for fødevarer. Anbefalingerne er nu afleveret til ministeriet.

BIODIVERSITETSPARTNERSKABET Miljøministeriet har udpeget Økologisk Landsforening til at sidde med i biodiversitetspartnerskabet, hvor vi skal bidrage til at pege på,


2023

ØKO-ÅRET 2023

ER PRIS PÅ BÆREDYGTIGHED MED I PULJEN? Trods løfter om, at Svarer-udvalget endelig ville komme med deres anbefalinger til en klimaafgift inden udgangen af november, blev rapporten udskudt igen. Denne gang til uge seks næste år. Vi har dog konstateret via artikler og udtalelser fra Michael Svarer i dagspressen, at der vil blive præsenteret flere forskellige modeller, som den grønne trepart, som

hvordan vi i fællesskab kan fremme effektive frivillige biodiversitetsindsatser i danske virksomheder.

IMPLEMENTERINGEN AF NYE EJENDOMSKATEGORISERINGER ØL holdt webinarer og kastede sig ind i kampen for de landbrugere, der stod til et skattesmæk som konsekvens af Vurderingsstyrelsens nye ejendomskategoriseringer. Overgangsordningen blev forbedret, og der er lavet aftale om etablering af en naturkategori, som endnu ikke er defineret. Det lykkedes ikke at få beskattet landbrugsjord som landbrugsjord uanset ejendommens størrelse. FINANSLOVEN FOR 2024 Økologisk Landsforening er skuffede over at der ikke er afsat midler til økologien finansloven for 2024. Vi er rystede over, at finansloven fjerner de midler, som Fødevarestyrelsen har drevet Det Økologiske Spisemærke for. Sammen med andre organisationer arbejder vi videre for at redde ordningen.

regeringen har nedsat, kan tage stilling til. I løbet af 2023 har Økologisk Landsforenings forslag til en klimaafgiftsmodel Pris på bæredygtighed da også fået en masse nyt liv. Forperson Louise Køster og landbrugs- og fødevarepolitisk chef Sybille Kyed har været i Bruxelles og præsentere modellen i EU, og sidstnævnte har ligeledes præsenteret modellen på en åben høring på Christiansborg.

GRØNT LYS TIL ØKOLOGISPECIALE PÅ LANDBRUGSSKOLER Eleverne på de danske landbrugsskoler kan nu vælge økologi som speciale i deres uddannelse. Det sker efter flere års tilløb, hvor ØL og L&F har arbejdet sammen for at sikre økologisk kvalitet på alle dele af landbrugsuddannelsen. RECIRKULERING AF NÆRINGSSTOFFER TIL ØKOLOGIEN Det har taget alt for mange år at få igennem, men nu kan økologer endelig aftage biogasgylle fra biogasanlæg, der også forgasser fiskeensilage. Det er et lille første skridt i retning af mere recirkulering, som skal gøre økologien uafhængig af konventionel husdyrgødning.

MILJØREGLER FOR MOBILE STALDE Vi har medvirket til at udforme opdaterede miljøregler for hold af grise på marken. Der udestår nu kun en juridisk afklaring i Landbrugsstyrelsen angående norm til græs i en grisefold. Et tilsvarende arbejde er startet op med regler for mobile fjerkræstalde.

Det viser, at der fortsat er interesse for vores klimaafgiftsmodel, der kan indføres her i Danmark og rulles ud til hele EU, da modellen er bygget op, så afgiften introduceres via EU’s landbrugsstøtte. I øvrigt har vi i Økologisk Landsforening bedt om at blive indkaldt til trepartsforhandlingerne, da vi mener, at vi bør sidde med ved forhandlingsbordet.

TILPASNING AF 4 PCT. NATURKRAVET ØL har lagt en stor indsats i få ændret de danske regler for GLM 8-kravet, så eksisterende natur kan medregnes til at opfylde kravet, som det er tiltænkt af EU. Det er desværre endnu ikke lykkes på trods af, at politikerne udtrykker forståelse for, at udformningen af kravet betyder, at eksisterende natur nedlægges og erstattes af ny natur. ØL har ligeledes forsøgt at stoppe mulighed for at opfylde GLM-8 kravet med fjernbrak.

BEDRE MULIGHEDER FOR NATURPLEJERE Økologisk Landsforening har medvirket til at skabe bedre muligheder for landmænd, der praktiserer naturpleje med ekstensiv græsning. I 2024 bliver det lettere at have ekstensiv græsning, herunder helårsgræsning. Ændringen vil fremme mere ekstensiv græsning til gavn for biodiversiteten på værdifulde naturarealer. LÆS MERE OM VORES POLITIK HER

11


12

INSPIRATIONSDAG

ÅRETS ØKOLOG BLEV KÅRET, OG REKORDMANGE SPISEMÆRKER UDDELT Et historisk højt antal køkkener fik tildelt Det Økologiske Spisemærke, og årets økolog blev kåret, da Økologisk Landsforening brugte en dag i København i november på at inspirere detailmarkedet og de professionelle køkkener til at tage endnu mere økologi til sig. Op mod 400 gæster deltog. T E K S T : H E N R I K H I N D B Y K O S Z Y C Z A R E K // F O T O : J E S P E R R A I S

H Ø R Ø KO LO G I S K LANDSFORENINGS PODCAST OM PETER MEJNERTSENS HER. Peter Mejnertsen, direktør for Mejnerts Mølle, modtog årets økopris for sit engagement for økologien.

Målet med inspirationsdagen var, at gæsterne skulle bruge alle sanser, og det betød bl.a. at mærke jorden og lytte.

Hvad skal en inspirationsdag egentlig, og hvorfor dansede 24 gråklædte elever fra Skolerne i Oure rundt og puttede hænderne ned i spande med vand og kasser med jord? ”Folk skal inspireres, så vi skal have alle sanser i brug, og det sker på en måde, så vi samtidig får vist vores mærkesager,” forklarede Mie Reihs Hegnar, markedskonsulent og projektleder hos Økologisk Landsforening, der var arrangør af inspirationsdagen. Efter faglige og inspirerende oplæg kunne Økologisk Landsforening først overrække økologiske spisemærker til ikke færre end 180 køkkener et historisk højt antal uddelt på én gang - og efterfølgende var det prisen, man måske kan betegne som DM i økologi: Årets Økopris, der gik til Peter Mejnertsen, direktør for Mejnerts Mølle, for hans engagement for økologien og de gode råvarer. ”Økoprisen er et gigantisk skulderklap, men det, der betyder mest for mig, er, at det er køkkenerne og fagfolk fra branchen, som giver os prisen. Det betyder meget at vide, at det vi laver, giver mening for så mange,” sagde Peter Mejnertsen, da han modtog prisen. 3.463 professionelle køkkener har nu det økologiske spisemærke i enten bronze, sølv eller guld alt efter deres øko-andel.

Rekordmange økologiske spisemærker blev uddelt på én gang, da repræsentanter for 180 køkkener modtog mærket i enten bronze, sølv eller guld.


ANNONCE

“Fantastiske majs” “Placeret gødskning med YaraSuna, “Fantastiske majs” har medvirket til kraftige afgrøder

“Placeret gødskning efter fremspiring, og med vi harYaraSuna, fået nogle har medvirket tili kraftige afgrøder fantastiske majs år.” efter fremspiring, og vi har fået nogle Fillip Friis, majs økologisk fantastiske i år.” landmand, Holmsgaard Fillip Friis, økologisk landmand, Holmsgaard

YaraSuna 9-3-1 YaraSuna 9-3-1 Recirkuleret organisk NPK-gødning •

• Baseret på basis af kød- og benmel,

• Recirkuleret organisk kyllingemøg, NPK-gødning indeholder endvidere

havreskaller samt • Baseret på basis aftrævinasse. kød- og benmel, indeholderaf endvidere kyllingemøg, • Minimum støv. God, fast pillekvalitet. havreskaller samt trævinasse. • Særdeles velegnet til både placering • Minimum af støv. God, fast pillekvalitet. og spredning. • Særdeles velegnet til både placering og spredning.

Optimal spredOptimal barhed spredbarhed yara.dk/yarasuna

+45 7922 3366

yara.dk/yarasuna

+45 7922 3366


14

MARKED

HISTORISK OPBRUD I DANSK DAGLIGVAREHANDEL 2023 blev året, hvor både Irma og Aldi sagde farvel, mens Coops otte kæder begynder at smelte sammen til tre. T E K S T: J A KO B B R A N DT FOTO: MOMENTSTUDIO

Mens økonomien er ved at falde tilbage i mere vante folder, er der det seneste år blevet møbleret alvorligt rundt på kædestrukturen i dansk dagligvarehandel. Aldi-kæden forlader Danmark og sælger hovedparten af sit butiksnet til Rema 1000, som netop har konverteret de første af forventet mindst 60 Aldi-butikker til det succesrige discountkoncept, som udmærker sig ved at sælge væsentlig mere økologi pr butik end Aldi. ”Det er for tidligt at vurdere, hvor stor betydning det får for økologisalget, men der er næppe tvivl om, at de nye butikker vil betyde, at Rema 1000 vil udfordre Nettos mangeårige position som den største salgskanal for økologiske dagligvarer. Via vores paneldata fra Kauza kan vi allerede nu se, at Rema 1000 bider Netto i haserne,” siger Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening.

M I S T E R Ø KO LO G I S K S P Y D S P I D S Birgitte Jørgensen, markedschef for detail hæfter sig ved, at Coop har valgt at lukke Irma, som var landets ældste og mest dedikerede økologiske dagligvarekæde med en økologiprocent på over 40. ”Med Irmas farvel mister vi en økologisk spydspidsbutik, som har fungeret som et godt udstillingsvindue for landets små innovative fødevareproducenter, og vi kan kun håbe, at Coop eller andre er i stand til at løfte arven efter Irma,” siger Birgitte Jørgensen. I foråret præsenterede Coop sit dårligste regnskab nogensinde med et 2022-minus på 628 mio. kr., og lukningen af Irma er en del af dagligvarekoncernens nye strategi, ’Fremtidens Coop’, som skal føre forretningen tilbage på ret kurs. Medicinen er en ny struktur, hvor Coop går fra at have otte kæder til fremover at satse på

LÆS DEN NYESTE Ø KO LO G I S K E MARKEDSRAPPORT HER

tre landsdækkende kæder: Coop, Brugsen og 365Discount. CO O P V I L V Æ R E S TØ R S T PÅ Ø KO LO G I Kvickly, Superbrugsen og en del af Irma-kæden smelter sammen til den nye flagskibskæde Coop, som ifølge Birgitte Jørgensen har en ambition om at blive Danmarks største dagligvarekæde på økologi. ”Det bliver megaspændende, hvordan markedet udvikler sig i 2024, som bliver et testår for Coops nye kædekoncepter,” siger Birgitte Jørgensen, som håber, at alle i den økologiske værdikæde er klar til at trække i samme retning i 2024, og hun opfordrer alle – både kæderne, de økologiske landmænd og forarbejdningsvirksomhederne til at gøre brug af foreningens nye toolbox, hvor de kan hente de vigtigste budskaber om, hvor økologien gør en forskel.

D O W N LO A D G R AT I S GRAFIKKER MED BUDSKABER OM Ø KO LO G I H E R


2023

ØKO-ÅRET 2023

15

PARTNERSKABER MED DAGLIGVAREHANDLEN T E K S T : B I R G I T T E J Ø R G E N S E N // F O T O : M O M E N T S T U D I O

Tidligere har det gennem projekter været muligt at opnå finansiering til en række aktiviteter, hvor vi har arbejdet tæt sammen med hver enkelt detailkæde. Dette er ikke længere en mulighed, og derfor har vi som en del af ambitionen om at skabe en øget kommerciel vækst for foreningens medlemmer arbejdet med at etablere partnerskaber med dagligvarekæderne i Danmark gennem de seneste tre år. VIL HAVE FLERE KÆDER MED Det betyder, at vi igen kan arbejde helt tæt med de kæder, som vi har indgået et partnerskab med og lave skræddersyede løsninger. I 2023 har vi indgået partnerskaber med Rema1000, Lidl, Spar og Løvbjerg, som bl.a. har udmøntet sig i sortimentsanalyser i alle fire kæder. Vi har lavet analyser på bl.a. kundernes demografiske sammensætning og købsmotiver i kæden, tabte potentialer, huller i sortimentet, synlighed af økologi og økologiske budskaber mm. for de enkelte kæder, og diskuteret dette med kædens kommercielt ansvarlige og i nogle tilfælde også indkøbsansvarlige. Vi arbejder løbende på at få flere dagligvarekæder med, og målet i 2024 er at indgå partnerskaber med yderligere tre-fire kæder. Partnerskabsaftalerne kan indeholde mange typer aktiviteter alt efter, hvad den enkelte dagligvarekæde efterspørger sammenholdt med detailteamets kendskab til kædens potentiale, markeds- og forbrugerudvikling. Det kan f.eks. være uddannelse, sortimentsanalyser, oplæg til nudgingtiltag, markeds- og forbrugerkendskab, matchmaking med nye leverandører eller indenfor nye kategorier mm.

DET RENE BARNEMAD Hvert år fødes der cirka 60.000 børn i Danmark. I Økologisk Landsforening vil vi gerne skabe et godt fundament for, at alle disse børn bliver glade for at spise god og sund mad med mange smagsnuancer, og vi vil gerne gøre småbørnsforældrene klogere på, hvad god mad er, og hvorfor god mad og økologi hænger sammen. Derfor har vi udviklet et nyt økologisk babyunivers i samarbejde med Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, der er ernæringsspecialist i mad til de mindste. Universet giver småbørnsforældrene viden om de forskellige fødevaregrupper, og hvornår barnet er klar til at blive introduceret til dem og i hvilken rækkefølge. Udover den vigtige viden indeholder universet inspiration i form af 25 nye opskrifter på retter med økologiske fødevarer, som rummer netop den næring, som barnet har brug for i sine første leveår. ”Udover at give konkret viden og inspiration, så har det også været vigtigt for os at vise, at det hverken behøver at være svært eller dyrt at lave god økologisk mad,” siger chefkonsulent Helle Bossen, som er projektleder på projektet. Udover online-universet på iloveøko.dk, som allerede har haft over 15.000 besøgende, så er der også produceret et hæfte med opskrifterne og de gode råd. Hæftet er uddelt i over 20.000 eksemplarer i Føtex’ butikker, og yderligere eksemplarer er også på vej ud til sundhedsplejerskerne i flere af landets kommuner.

LÆS HELE O P S K R I F THÆFTET HER

ØKOLOGI

DET RENE BARNEMAD Opskrifter og gode råd til barnets første mad

Projektet er støttet af:


16

MARKED

ØKOLOGER KAN PÅVIRKE SALGET AF ØKOLOGISK FRUGT OG GRØNT T E K S T: N I N N A J A LO G

En analyse af danskernes valgkriterier for køb af frugt og grønt viser, at producenter selv kan bidrage til et øget salg af økologisk frugt og grønt ved at synliggøre de konkrete fordele ved produkterne. I 2021 indikerede eksperimenter i detailhandlen, at salget af økologisk frugt og grønt kan øges væsentligt, hvis danskerne i købssituationen bliver gjort bevidste om de specifikke fordele, den økologiske variant har. I en ny analyse af Økologisk Landsforening kan man aflæse, hvilke konkrete fordele forbrugerne lægger vægt på, når de fylder indkøbskurven med frugt og grønt.

"Analysen viser, at forbrugerne vægter det højere, at grøntsagerne er ’produceret uden sprøjtemidler’ (41 pct.), er ’danskproduceret’ (31 pct.) og ’tager hensyn til natur og drikkevand’ (26 pct.), end at frugter og grøntsager er produceret økologisk, som kun har stor betydning for 21 pct. af forbrugerne," siger Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening. En lille tilføjelse af et Dannebrog eller et

H V I L K E N B E T Y D N I N G H A R F Ø LG E N D E F O R H O L D F O R D I T V A LG , N Å R D U KØ B E R F R U G T O G G R Ø N T ? Friskhed

86%

Smagen

85%

Høj kvalitet

66%

Ser pæne ud

55%

Prisen

53%

Et godt tilbud

53%

Sundhed

53%

Produceret uden sprøjtemidler

41%

Nemt at anvende

37%

Danskproduceret

31%

I sæson

27%

Hensyn til natur og drikkevand

26%

Miljøhensyn

24%

Økologisk

21%

Bæredygtighed

20%

Klimavenlige

19%

Lokalt producerede

17%

Uden emballage

13% 0%

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

budskab på emballagen om, at økologisk kål er produceret uden pesticider, kan gøre en forskel på, hvilket produkt der ender på båndet i supermarkedet. "De økologiske producenter skal blive bedre til at fortælle forbrugerne, at deres varer er danske, at de bliver produceret uden brug af sprøjtegifte, og at produktionen tager hensyn til både natur og drikkevand” Detailkæderne har ligeledes et stort uforløst potentiale for at løfte salget af økologisk frugt og grønt i deres butikker. Det kan være i form af skiltning med de konkrete fordele ved at vælge økologisk og inspiration til nemme retter. "Især i en tid hvor forbrugerne har meget fokus på pris, er det vigtigt at synliggøre, hvilke fordele de får for den merpris, som de betaler, når de vælger den økologiske variant", konkluderer chefkonsulenten. Markedsafdelingen i Økologisk Landsforening er derfor også i dialog med en række kæder i forhold til at implementere nogle af de nudging-tiltag, som tidligere butikseksperimenter har vist, er effektive.


FORENING

2023

ØKO-ÅRET 2023

UDVALGET FOR SMÅSKALAPRODUKTIONER

JOHANNE SCHIMMING FORPERSON FOR UDVALGET FOR SMÅSKALAPRODUKTIONER

VIGTIGSTE FOKUSOMRÅDER I 2023 Vi har i år valgt at fokusere på fire hovedområder: Det kommende fødevareforlig, fugleinfluenza, normtimesatser og Økologisk Høstmarked. Vi har overordnet arbejdet målrettet mod regelforenklinger for småskalaproduktioner, samt at skabe ændringer i fødevarelovgivningen for at sikre, at lokale produkter får bedre adgang til foodservice-området. Vi har i samarbejde med foreningens politiske afdeling arbejdet for at få emnerne bragt på dagsordenen til det kommende fødevareforlig og ministerens ”Lug ud i reglerne”-initiativ. Producenter med små og mobile hønsehold oplever, at de nuværende regler under nedlukning ifm. fugleinfluenza ikke fungerer for deres produktionsformer. Vi har derfor arbejdet på at gøre myndighederne opmærksomme på problematikken og givet bud på nye regelsæt, der tager hensyn til små og mobile hønsehold. Mange af Landbrugsstyrelsens puljer kræver, at jordbrugere kan leve op til normtimesatserne på

830 timer årligt. Da mange småskalaproducenter har håndholdte processer, kan de ikke opfylde de formelle krav, selvom de i praksis lever langt over dem. Dette betyder, at mange småskalaproducenter praktisk talt er afskåret fra at søge støtte fra mange af landbrugets puljer. Det ønsker vi at ændre, og vi vil igen fokusere på det næste år. Derudover vil vi arbejde for, at Fødevarestyrelsens kontroller af små, alsidige bedrifter i højere grad skal tage udgangspunkt i processen fra jord til bord. I N D S AT S O M R Å D E R I 2 0 2 4 Vi arbejder i 2024 videre med de samme fokusområder. Derudover vil vi med nyt navn og domæne, ’Udvalget for Småskalaproduktioner’, arbejde på at finde vores plads blandt de øvrige udvalg i foreningen. Vi vil igen være medarrangør på Økologisk Høstmarked og samarbejde med Økologisk Landsforening om at gentænke og forbedre konceptet.

VIRKSOMHEDSUDVALGET

JENS MADSEN FORPERSON FOR VIRKSOMHEDSUDVALGET

VIGTIGSTE FOKUSOMRÅDER I 2023 2023 har været præget af en ændret forbrugeradfærd grundet stigende leveomkostninger, hvor f.eks. pris- og rentestigninger har fjernet en del af forbrugernes råderum. Virksomhederne har skulle forholde sig til den ændrede forbrugeradfærd, hvor forbruget har haft en nedadgående tendens, hvilket særligt har ramt detailsektoren. Fokus har i 2023 specielt været på at fastholde momentum på eksport og hjemmemarked, og heldigvis oplever foodservicemarkedet i både det private og det offentlige stadig stort fokus på økologi. Derudover har vi deltaget aktivt i de markedsrelevante aktiviteter, som Økologisk Landsforening har gennemført, deltaget i forskellige fagpolitiske høringer og været inddraget i processen omkring den medlemsundersøgelse, der skal hjælpe Økologisk Landsforening med bedre at forstå medlemmernes ønsker til fremtidige indsatser og leverancer.

I N D S AT S O M R Å D E R I 2 0 2 4 Det er fortsat vigtigt at være skarpe i vores virke som sparringspartner for Markedsafdelingen hvor vi har en meget vigtig rolle. Derudover skal vi i udvalget arbejde på at øge synligheden og være et aktivt bindeled mellem virksomhedsmedlemmerne og Økologisk Landsforenings forskellige fag- og interessegrupper. Med øget fokus på klima og bæredygtighed er det Virksomhedsudvalgets opgave at bidrage med et kommercielt syn herpå. Vi skal derfor være med til at sikre, at rammebetingelserne for afsætning af dansk økologi er til stede, hvilket gælder for alle Økologisk Landsforenings virksomhedsgrupper, uanset branche og produkttype. Økologien kan spille en stor rolle i klimaindsatsen, hvis vi gør økologi tilgængeligt for de mange.

17


18

MARKED

ØKOLOGIEN HAR KURS MOD NY VÆKST Mens både kæderne og forbrugerne i øjeblikket fokuserer meget på lave priser, skaber flere positive tendenser i markedet fornyet optimisme i Økologisk Landsforening, som øjner fremtidig vækst TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

danskerne i høj grad er blevet til et folkefærd af tilbudsjægere, og selv om forbrugernes prisfokus er dalet en smule, fremhæver to ud af tre, at prisen stadig er det vigtigste parameter, når de vælger, hvor de vil handle. Men Carsten Ahrenfeldt betegner kædernes aktuelle priskrig, som en kortsigtet strategi, som måske nok på den korte bane kan give flere kunder i butikken. Han ser derfor spændende perspektiver i, at forbrugernes prisfokus tilsyneladende er dalende. ”Det er en glædelig udvikling, da det ikke er discount, som driver innovationen. Det økologiske marked har brug for producenter og kæder, som går foran og udvikler nye premium produkter, så der igen bliver plads til økologi i flere kvaliteter og flere positioneringer.”

Foreningens markedschef Carsten Ahrenfeldt og Birgitte Jørgensen, markedschef for detail kunne på økologikongressen høre både Henrik Olesen, CSR-direktør i Salling Group og Thomas Roland, CSR-chef i Coop vurdere, at det økologiske detailsalg formentlig har nået bunden, og at salget formentlig vil vokse i de kommende år. Efter et turbulent 2022, hvor efterdønningerne fra corona-pandemien og krigen i Ukraine gav en mavepuster til økologien, blev 2023 året, hvor det økologiske salg stabiliserede sig, og Økologisk Landsforening vurderer, at pilen peger mod ny vækst. Markedschef Carsten Ahrenfeldt ser flere positive tendenser, som indikerer, at der er god grund til at skrue op for optimismen på økologiens vegne. Han vurderer, at økologien står foran snarlig vækst, men pointerer samtidig, at et øget salg ikke kommer af sig selv. Slet ikke på et prisfokuseret dagligvaremarked som det danske, hvor mange aktører samtidig kæmper om den grønne dagsorden. ”Vi ser lys forude. I år har vi oplevet positive og knap så positive kvartalstal, men tendensen er, at salget går den rigtige vej. Vi forventer, at vi med en slutspurt i sidste kvartal kan nå en markedsstørrelse ca. på niveau med 2022,” siger markedschefen,

der betegner 2023 som et ’mellemår’. Hans optimisme er funderet på flere markedsforhold. Dels er forbrugeroptimismen på vej op, dels er inflationen på vej mod et mere naturligt leje, og når man sammenkæder det med en stærk dansk økonomi, faldende energipriser og et renteniveau, som formentlig snart begynder at kigge nedad, styrker det Carsten Ahrenfeldt i troen på, at de økologiske aktører har udsigt til mere medvind i de kommende år. ”Det er endnu ikke helt så positivt som før corona, hvor vi oplevede flere år med to-cifrede vækstrater, men vi er overbeviste om, at væksten kommer tilbage.” I N T E N S K A M P O M KU R V E N Rapporten ’Kampen om kurven i Dagligvarehandlen’ fra Retail Institute Scandinavia, viser, at

MEDICINEN ER ENKEL Gennem de seneste måneder har detailkæderne affyret flere skud i den verserende priskrig i form af kampagner med prisnedsættelser på en bred vifte af fødevarer, som også omfatter en del økologiske produkter, men ifølge Carsten Ahrenfeldt er det ensidige fokus på pris en farlig vej for ikke kun økologien, men al markedsøkonomi. Via foreningens partnerskaber med de danske dagligvarekæder håber han derfor, at det bliver muligt at påvirke flere kunder til at navigere efter andet end pris, så de bliver stimuleret til et indkøbsmønster, hvor der igen bliver plads til flere af de økologiske højkvalitetsprodukter, som det seneste år er forsvundet fra butikshylderne, og medicinen er enkel: ”Det handler om, at vi skal blive endnu bedre til at kommunikere fordelene ved økologi, så kunderne forstår, hvad det er, de betaler for, når de stopper økologiske varer i indkøbskurven,” siger markedschefen, som håber, at kæderne er klar til at give de økologiske varer en mere fremtrædende placering i butikkerne og via diverse nudging-initiativer vil være med til at løfte det økologiske salg i 2024.


FORENING

2023

ØKO-ÅRET 2023

ULANDSUDVALGET

KRISTINA G. DUE FORPERSON FOR ULANDSUDVALGET

VIGTIGSTE FOKUSOMRÅDER I 2023 Det to-årige projekt Organic Fair Food Fighters, med fokus på efterskoler og sammenhængen mellem økologiske fødevarer fra troperne og det udviklingsarbejde, Økologisk Landsforening laver i Østafrika, kulminerede i 2023. I forlængelse heraf organiserede vi et fyraftensmøde med paneldebat for at fremme dialogen mellem importører og indkøbere, omkring at øge økologiens andel i tropiske varer som kaffe, krydderier, kakao, mv. I Tanzania har ØL’s partner Tanzania Organic Agriculture Movement, økologi-organisationer og donorer lobbyet for en national økologipolitik, der er lanceret i november 2023. I Uganda blev ESROMA-programmet 2020-23 markeret med en konference. Vi har givet input til en ny ansøgning til CISU om Fase 2. i 2024-27. Derudover har vi udvekslet erfaringer med andre organisationer i Danmark om at hjælpe landbrug i Østafrika med at opnå økologisk certificering og bruge digitale redskaber til at sikre transparens og sporbarhed.

I N D S AT S O M R Å D E R I 2 0 2 4 Vi skal bidrage til opsamling af erfaringer fra projektet Organic Fair Food Fighters (2022-23) i samarbejde med Køkkenudvalget, Foodservice og ØL’s kommunikationsafdeling. Samtidig vil vi støtte op om indsendelse af en ny ansøgning til videre arbejde med folkeligt engagement og fokus på landbrugs- og restaurantskoler. Derudover planlægger vi at bidrage aktivt til at kvalificere implementeringen af ESROMA-programmets fase to med start i 2024. Eksternt vil vi fortsat styrke netværket omkring agroøkologi, skovlandbrug og regenerativt landbrug med andre NGO’er og forskere fra KU, RUC og AAU. Vi følger også IFOAM-kongressen i 2024. Slutteligt vil vi lobbye for udbredelsen af agroøkologi og skovlandbrug i Danidas grønne indsatser via klima-arbejdsgruppen under Globalt Fokus.

PLANTEAVLSUDVALGET

S Ø R E N B I LS T R U P FORPERSON FOR PLANTEAVLSUDVALGET

VIGTIGSTE FOKUSOMRÅDER I 2023 Planteavlsudvalget har fortsat det gode samarbejde med Innovationscenteret for Økologisk Landbrug om bælgfrugter, planteprotein og efterafgrøder. Fremtidens afgrøder skal kunne overleve de klimaforandringer, vi står overfor. Der ligger et stort arbejde i at sikre den diverse planteavl, vi har nu og få en god høst, selvom klimaet ændrer sig. Samtidig forholder vi os til, hvordan vi kan hjælpe den grønne omstilling på vej. Vi følger med i debatten om nye metoder og teknologier på markedet samt de forskellige risici, de medfører. Tilbage i oktober besøgte vi Organic Plant Protein sammen med foreningens medlemmer. Det var inspirerende at se, hvordan ærter og hestebønner kan bruges til at producere alternativer til den animalske tekstur, og vi glæder os til at spille ind på et marked, hvor størstedelen af proteinerne på tallerkenen kommer fra planteavl. En stor optur for vores udvalg har været at få en økologisk repræsentant i Planteafgiftsfonden. Vi er

både glade på Henrik Jessens, men også på økologiens vegne. I N D S AT S O M R Å D E R I 2 0 2 4 Næringsstoffer til planteavlen er et af de helt store spørgsmål lige nu, og vi afventer opfølgning på flere igangværende projekter i det kommende år. Det er en del af en større samtale om jordens frugtbarhed. Planteavlsudvalget vil udbrede viden om, hvordan vi arbejder med at opbygge jordens frugtbarhed f.eks. gennem brug af efterafgrøder, kompostteknikker, mobil grøngødning, gode sædskifter og godt landmandskab. Adgangen til biogas er stadig højt på vores ønskeliste, og vi arbejder på at forbedre mulighederne for at gøre næringsstoffet tilgængeligt for vores økologiske produktioner. Lige nu tillader lovgivningen ikke økologiske producenter at bruge flere af de restprodukter, der kan forekomme i biogas, og de tunge systemer sætter på denne måde en stopper for samarbejdet med biogasanlæggene.

19


20

FORENING

GENERALFORSAMLING

2023

De seneste år har budt på uvante bump for økologien, hvilket forpersonerne Louise Køster og Sten Dissing lagde særlig vægt på i deres beretning. Dette år blev indledt med fund af PFAS i de økologiske æg, og den mangeårige vækst i salget led under en sjælden opbremsning. TEKST OG FOTO: HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK


2023

Det nye repræsentantskab betyder også, at bestyrelsen er blevet reduceret fra 13 til syv medlemmer.

21

Repræsentantskabet består af 29 medlemmer. 10 er udpeget af fagudvalgene, 12 er valgt medlemsgrupperne i foreningen, og seks er valgt på generalforsamlingen. Det 29. medlem er forperson Louise Køster.

R E P R Æ S E N TA N T S K A B E T Lars Bredahl Finn Tang Søren Bilstrup Helge Bülow Randi Vinfeldt Nanna Thomsen Michael Kjerkegaard Mona Carøe Jens Madsen Kristina Due

ØKO-ÅRET 2023

Louise Køster Sten Dissing Tina Unger Leif Friis Jørgensen Brian Nybo Erik Vithner Birte Brorson Johanne Schimming Bertel Hestbjerg Michael Allerup Nielsen

”Vores medborgere står med en pung, der er lettere end før, og det betyder færre og billigere varer i kurven, når de handler,” sagde Louise Køster, der mener, at økologiens problemer med PFAS skyldes en manglende forsigtighed fra samfundets side. ”Man kan hævde, at det var fiskemelet, der var synderen, men det var det faktisk ikke. Synderen var samfundets negligering af, at et overforbrug af giftig kemi sætter sig i eftertiden som et evighedskemikalie.” Hun mindede om, at den svære tid bør give stof til eftertanke og skubbe til opfindsomheden og styrke det økologiske fællesskab. ”2022 blev et år, hvor alle kendte faktorer pludseligt blev til ubekendte, og hvor markedet ændrede sig fra den ene dag til den anden. Alligevel oplever vi i foreningen en ukuelig fightervilje blandt alle jer, der driver forretning – om det er landbrug, virksomhed eller køkken,” sagde hun. Efterfølgende gik fødevareminister Jacob Jensen (V) på

B E S T Y R E LS E N René Due Jessen Jens Krogh Rasmus V. Madsen Rikke Lundsgaard Jan C. Rathcke Mette Winther Nielsen Peter Wissing Steffen Blume Trine Krebs

Louise Køster Leif Friis Jørgensen John Wagner Nielsen Claus Bindslev Sten Dissing Mette Winther Nielsen Michael Kjerkegaard Steffen Blume Bertelsen (nu udtrådt)

talerstolen, hvor han sagde, at han forventede, at der ville komme en politisk strategi for at fordoble økologien efter sommer. Strategien blev fremlagt primo december. N Y T R E P R Æ S E N TA N T S K A B Årets generalforsamling bød også på noget helt særligt, da Økologisk Landsforening kunne præsentere sit nyoprettede repræsentantskab. I 2022 blev det vedtaget, at foreningen skulle indføre en ny struktur med et repræsentantskab bestående af 29 medlemmer, og nu kom der så endelig navne på dem. 10 af medlemmerne er udpeget af fagudvalgene, 12 er valgt fra de fire medlemsgrupper i foreningen (landbrug, virksomheder, professionelle køkkener og forbrugere) og de sidste seks fritvalgspladser er valgt på generalforsamlingen. Det 29. medlem er forperson Louise Køster, som samtidig blev genvalgt som forperson for de kommende to år uden modkandidat.


22

FORENING

VOXPOP

FØRSTE ÅR MED REPRÆSENTANTSKABET På forårets generalforsamling stiftede Økologisk Landsforening sit første repræsentantskab. Formålet er, at de skal diskutere faglige dilemmaer og politiske indsatsområder og dermed favne alle fire medlemsgrupper bredere end hidtil. Vi har spurgt nogle af repræsentantskabets medlemmer om, hvordan de har oplevet det første år. TRINE KREBS - LANDMANDSMEDLEM Jeg er så glad for at være med i Økologisk Landsforenings repræsentantskab og er ydmyg overfor, at vi sidder mange fra flere dele af økologien. Jeg tror og håber på, at det vil skabe mere forståelse og dynamik på tværs. Jeg nyder alle de andres input og tanker, og det giver mig et godt grundlag for at tale videre med ØL-medlemmer og den øvrige verden og altså udbrede den økologiske kompleksitet. Det er klart, at det kan virke uoverstigeligt med store og komplekse dagsordenener og mange mennesker, og vi er jo kun lige kommet i gang og skal til at finde hinanden. Jeg tænker, at den her post gør mig til en demokratisk ambassadør for Økologisk Landsforening og for økologien, og jeg er sikker på, at vores nye demokratiske model skaber mere dynamik, flere gode projekter, mere liv og mere netværk. Det hele virker jo kun, hvis vi alle sammen hele tiden taler med hinanden.

RASMUS VESTERGAARD MADSEN - FORBRUGERMEDLEM Jeg har været medlem af Økologisk Landsforening, siden jeg var 13 år. Repræsentantskabet har skabt en plads til mig i foreningen, hvor jeg kan have indflydelse, og i samarbejde med dygtige folk fra alle dele af den økologiske branche være engageret i arbejdet med at udbrede og udvikle økologien uden at have min egen gård (endnu).

NANNA THOMSEN - LANDMANDSMEDLEM Det er en stor faglig og demokratisk mulighed at være med til at forme økologiens udvikling. Det skaber stor værdi for mig som medlem. Det har været spændende at være samlet med mange forskellige aktører fra forskellige dele af økologien. Jeg ser frem til, at der forhåbentlig kan blive endnu mere plads til de visionære samtaler og drømme for økologien i det fremtidige arbejde.

J A N R AT H C K E - V I R K S O M H E D S M E D L E M Jeg kommer fra industrien og den klassiske virksomheds driftsform og er som direktør vant til en meget direkte adgang til beslutningerne. Jeg tror, det er en kæmpe fordel for den daglige drift af ØL, at de strategiske og politiske beslutninger overordnet tages af repræsentantskabet, og at direktionen og forpersonskabet leder i dagligdagen med støtte fra en aktiv bestyrelse.


2023

ØKO-ÅRET 2023

KØD- OG NATURGRÆSSERUDVALGET

CARSTEN SØRENSEN K Ø D - O G N AT U RGRÆSSERUDVALGET

VIGTIGSTE FOKUSOMRÅDER I 2023 I år har vi haft et fortsat fokus på, hvordan vores branche kan producere mere klimavenligt. Kød- og Naturgræsserudvalget har siden sidste år samarbejdet med Innovationscenteret for Økologisk Landbrug om konceptet ”Økologisk græsoksekød”, som er en af de store spillere, når det kommer til klimavenligt oksekød. Græskød er stort i andre lande og godt for biodiversiteten, klima og for vores sundhed, hvilket kommer igennem de antioxidanter, der er at finde i græs. Vi ser en del udfordringer på den økologiske merpris ift. vores arbejde med at få alle køer på græs, fordi det skaber biodiversitetsfremgang, men ikke aflønnes. Den økologiske værktøjskasse har visse redskaber, som ikke er en del af beregningerne. Vi arbejder på at få integreret økologiske virkemidler i regnearket herunder holistisk afgræsning, som fokuserer på marken som en helhed og medregner lagringen af de nærringstoffer i jorden, som ikke bliver spist.

I N D S AT S O M R Å D E R I 2 0 2 4 En vigtig udvikling for udvalget er den fremadrettede notering på småkalve. Salget af kalve fra mælke- til kødproducenter er vigtige for vores brancher. Her har vi nedsat et noteringsudvalg med en repræsentant fra begge udvalg i ØL, som sammen giver forslag til prisen på kalve. Vi har oplevet, at systemet for afgræsnings- og hegningstilskuddet er for indviklet. I øjeblikket kan man få et 100 pct. tilskud til at sætte hegn op på sin økologiske kødproduktion, men det tager tre år før, producenterne har pengene i hus. For det første skal det være nemmere og hurtigere at få udbetalt tilskuddet, men udfordringerne med tilskudsmåden har også resulteret i, at de overskydende midler er sendt tilbage til EU. Vi vil arbejde for, at kødproducenter kan bruge de overskydende EU-midler til at fremme biodiversitet med hegning og afgræsning.

MÆLKEUDVALGET

F I N N TA N G FORPERSON FOR MÆLKEUDVALGET

VIGTIGSTE FOKUSOMRÅDER I 2023 Efter et økonomisk superår i 2022 er det som forventet blevet hverdag igen for den økologiske mælkeproduktion. 2023 har været et hårdt år for økologiske mælkeproducenter. Nogle gode økologiske kollegaer er stoppet i løbet af 2023, og andre har lagt om til konventionel produktion. Først på året meldte Arla ud, at de ville reducere indvejningen af økologisk mælk pga. et svigtende salg i bl.a. Kina. Udviklingen medfører, at produktionen af økologisk foder mindskes, og det kan mærkes på afregningen, hvor vi p.t. har haft den laveste økologiske afregning set ift. den konventionelle pris. Vi har forholdt os til forslag om at tillade nye metoder i planteforædlingen. Umiddelbart lyder de mere betrykkende end dem, vi har benyttet de sidste 30 år, men alle vil innovation, men kun få har mod på forandringer.

I N D S AT S O M R Å D E R I 2 0 2 4 I 2024 forventer vi, at salget af økologisk mælk igen stiger, og at prisen forhåbentlig følger med op. Vi vil i Mælkeudvalget arbejde hårdt på at forbedre forholdene for de økologiske mælkeproducenter. Vores konventionelle kollegaer har i fodertilsætningen Bovaer fået et kraftigt våben i CO2-krigen. Vi har sat gang i flere forsøg for at finde økologiens svar på udfordringen med metan, og ved udgangen af 2022 vil vi vide meget mere om afgræsningens bidrag til CO2-reduktion. Vi forventer dog, at der går et par år, før vi står med en økologisk pendant til Bovaer. 2023 bød på tørke og rekordnedbør. Nogle steder var halmudbyttet meget lavt, og det kan blive en udfordring at opfylde kravet om 50 pct. økologisk strøhalm. I brancheanbefalingerne er der dog indbygget mulighed for lavere procentdel, hvis der ikke er nok økologisk halm i Danmark.

23


24

FORENING

I ØKOLOGIENS TJENESTE

Økologisk Landsforening har i 2023 arbejdet for at lave flere kommercielle produkter til gavn for forening, medlemmer og andre økologientusiaster. I 2024 skal det kommercielle ben udbygges. T E K S T : P E T E R R A S M U S S E N // F O T O : S A R A H S C H E L D E

I Økologisk Landsforening har vi en klar ambition om at skabe kommerciel vækst til gavn for foreningen, medlemmerne og den økologiske sag. For dét at udvikle og drive kommercielle aktiviteter som en bred interesseorganisation, kan være et positivt bidrag til vores forenings formål, som handler om at løse fødevareerhvervets og samfundets behov i fremtiden. E T S PA D E S T I K D Y B E R E I det forgangne år er der blevet arbejdet med flere kommercielle indsatser på tværs af foreningens afdelinger. Økologisk Landsforenings mangeårige erfaring med at rådgive i omlægning til mere økologi i professionelle køkkener, er netop én af de indsatser, vi er lykkedes godt med. Vi tilbyder nu målrettet rådgivning til det enkelte køkken for at sikre en skærpet indsats på den grønne omstilling og få endnu mere økologi ind i foodservice-sektoren. ”Vi oplever løbende en efterspørgsel fra køkkener, som selv ønsker eller er blevet bedt

om at arbejde mere klimavenligt. Helt konkret søger køkkenerne inspiration til at komme i gang og et bedre fagligt fundament, når de skal omlægge til mere økologi og derigennem skal arbejde med et grønnere køkken,” siger markedskonsulent i Foodservice Rita Ramona Høgh. Et andet centralt initiativ på det kommercielle område i år handler om at tilbyde foreningens medlemmer markedsføring via Økologisk Landsforenings mange medieplatforme: LinkedIn, nyhedsbreve, Facebook, Instagram m.m. Dette skal understøtte vores medlemmers dedikerede arbejde med økologi og bæredygtighed. Ambitionen for næste år er klar – vi skal etablere et endnu stærkere kommercielt ben til gavn for økologien og vores medlemmer. Lykkedes vi med denne ambition, er vi overbeviste om, at vi lykkedes endnu bedre med at skabe fornyet momentum for økologien i Danmark og på eksportmarkederne.

LÆS MERE OM FORENINGENS TILBUD INDENFOR RÅDGIVNING O G U D D A N N E LS E H E R

D U E R O G S Å V E L KO M M E N T I L AT TA G E FAT I P E T E R R A S M U S S E N PÅ 3 0 5 5 9 1 0 2 E L L E R P R A @ O KO LO G I . D K


2023

ØKO-ÅRET 2023

FRUGT-, BÆR- OG GRØNTUDVALGET

LOT T E L E I FORPERSON FOR F R U G T- , B Æ R- O G GRØNTUDVALGET

VIGTIGSTE FOKUSOMRÅDER I 2023 Frugt, bær og grøntudvalget har i 2023 sat sig for at formulere en vision for branchen frem mod 2030. Den grønne omstilling vil kræve mere grønt på tallerkenen, ikke kun bælgfrugter, men også frugt, bær og grøntsager. I udvalget har vi en ambition om, at så meget som muligt skal være dansk og økologisk produceret, og det kræver en udvikling af vores branche. Uddannelsen af unge gartnere har stået højt på dagsordenen, og der er heldigvis flere nye initiativer i gang på området. Med fremtidens større efterspørgsel på frugt, bær og grønt får vi brug for flere unge, der kan tage over og deltage aktivt i arbejdet. Vi har brug for et generationsskifte, også i udvalget. I N D S AT S O M R Å D E R I 2 0 2 4 Frugt, bær og grøntudvalget er enestående af sin art i Danmark, et demokratisk organ, som taler gartnernes sag. Vi har en vigtig rolle at spille i den

politiske dagsorden for vores fagområde, lige som vi også har indflydelse på hvilke emner, som er vigtige at tage fat på forskningsmæssigt. Lige nu oplever vi en stigende baggrundsforurening af pesticidrester i hele det omgivende miljø, hvilket desværre er en kæmpe udfordring for vores samfund. Vi holder skarpt øje, økologien står for rene pesticidfri produkter, og det skal vi værne om. Inflationen har gjort, at al handel med økologisk frugt, bær og grønt nærmest udelukkende handler om pris. I det nye år vil vi arbejde på at skabe øget bevidsthed om, alle de parametre økologien i virkeligheden leverer på; klima, biodiversitet, rent drikkevand. I arbejdet med at skabe en fremtidsvision for branchen har vi et ønske om at inddrage så mange gartnere som overhovedet muligt for at formulere, hvordan fremtiden skal se ud for vores fagområde. Det arbejde kickstarter vi med et åbent møde den 1. februar 2024 på Fyn.

GRISEUDVALGET

R A N D I V I N F E L DT FORPERSON FOR GRISEUDVALGET

VIGTIGSTE FOKUSOMRÅDER I 2023 2023 har været et udfordrende år for de økologiske griseproducenter, hvor vi har mistet flere kollegaer på grund af manglende økonomi i produktionen. Jeg håber, at udviklingen vender med de stigende afregningspriser i første halvår, som stort set har holdt niveauet siden. Vi har i år været nødt til at forholde os til fiskemel og PFAS. Da det blev kendt, at der var PFAS i fiskemel, gik vi sammen med vores samarbejdspartnere ind og forbød fiskemel i vores brancheanbefalinger for produktion af økologiske grise. Fiskemel er en rigtig god proteinkilde, men det er vigtigt for os producenter at bevare forbrugernes tillid og forventning om, at økologisk grisekød ikke indeholder fremmede stoffer. Derfor er ikke bare fiskemel taget ud af foderet, men alle marine foderelementer. I N D S AT S O M R Å D E R I 2 0 2 4 Vi vil fortsætte arbejdet med de maritime foder-

elementer. Nogle dele kan muligvis genindføres, hvis der udføres målinger for niveauet af PFAS i de partier, der bruges til det færdige foder. Niveauet skal være så lavt, at der ikke kan måles PFAS i grisekødet. Om det bliver en reel mulighed, og i hvilke mængder, det vil fremtiden vise. Én ting er sikkert – vi ønsker kun at producere økologiske grise, som forbrugerne kan have tillid til. Kastration af hangrise er en anden problematik, som jeg ikke tror, at nogen bryder sig om, selvom der gennem de senere år er blevet anvendt lokalbedøvelse. Vi arbejder intensivt med alternativer til kastration, og i det kommende år håber vi at nå så langt med alternativerne, at den enkelte producent, aftager og forbruger har en valgmulighed for at slippe for hangrise med ornelugt. Derudover skal vi arbejde mod en mere bæredygtig og klimavenlig griseproduktion, men naturligvis uden at det går ud over velfærden!

25


26

EKSPORT

DET LYSNER EFTER ET UDFORDRENDE ÅR FOR EKSPORTEN

Efter mange år som foreningens eksportchef overlod Pernille Bundgård i foråret rorpinden for eksportarbejdet til Dennis Hvam, som det seneste halve år har haft et travlt rejseprogram for at promovere dansk økologi. T E K S T : J A K O B B R A N D T // F O T O : V I V I A N N G U Y E N

for 2023, som på nogen måde kan hamle op med den seneste eksportstatistik fra Danmarks Statistik. Den viser, at eksporten i 2021 steg med næsten en halv mia. kr. Det svarer til en vækst på 17 pct., og bragte Danmarks samlede økologieksport op på 3,3 mia. kr. ”Alle markeder har i år meldt om tilbagegang, og økologien bliver ofte lidt hårdere ramt end andre fødevarer, da de økologiske varer er lidt dyrere. Men jeg tror, at markedet er ved at vende, og jeg ser flere indikationer på, at forbrugeroptimismen er på vej tilbage på Danmarks vigtigste eksportmarkeder. Det giver de danske fødevareproducenter gode muligheder for at styrke deres tilstedeværelse på de udenlandske butikshylder,” siger Dennis Hvam.

Dennis Hvam t.h. fik i november sin ilddåb som arrangør af en økologisk fællesstand, og han mønstrede et stærkt hold af danske producenter ved åbningen af Nordic Organic Food Fair i Malmø. Netop hjemvendt fra Nordic Organic Food Fair i Malmø, som blev Dennis Hvams første eksportmesse i ØL-regi, ser han optimistisk på mulighederne for at sætte mere skub i eksporten af økologiske fødevarer i de kommende år. ”Det har været fantastisk at arbejde videre på det solide fundament, som Pernille Bundgård har opbygget, og jeg er blevet godt modtaget overalt – både internt i foreningen, hos virksomhederne og ude i verden,” siger Dennis

Hvam efter et halvt år med stor rejseaktivitet, hvor han har mødt mange af landets små og store eksportvirksomheder og knyttet nye bånd til potentielle kunder i udlandet. MARKEDET VENDER I kølvandet på krigen i Ukraine og en periode med høj inflation lægger han ikke skjul på, at økologien i det seneste år har været under pres i mange lande, og han forventer ikke eksporttal

V I S PA R K E R D Ø R E N I N D Han oplever, at foreningen fungerer som en effektiv døråbner til udenlandske organisationer og direktørkontorerne hos de udenlandske kæder og grossister. ”Vores matchmacking-ture til Holland og Polen har været en rigtig god måde at iscenesætte virksomhederne og deres produkter på. I Danmark handler alt om pris, men når vi har virksomheder med til udlandet, får de god tid til at præsentere deres produkter og fortælle deres historie, så det er noget, vi skal arbejde meget mere med i fremtiden,” siger Dennis Hvam, som glæder sig over, at der allerede er sat navne på langt over halvdelen af de danske udstillere på den danske fællesstand ved næste års Biofach-messe i Nürnberg. ”Næste år skal vi bygge videre på et udfordrende år, og fremover vil vi gerne fokusere dybere på udvalgte markeder og hjælpe virksomhederne med at blive mere eksportparate.”


FOODSERVICE

2023

ØKO-ÅRET 2023

27

ØKOLOGIEN FORSVARER SIN POSITION I DE PROFESSIONELLE KØKKENER Salget af økologiske fødevarer til foodservice steg med 41 pct. i 2022 i forhold til 2021. Dermed bevarede økologien sin position i de professionelle køkkener med en markedsandel på 13 procent, og 2023 blev på flere måder et godt år for økologisk foodservice, vurderer markedchef for foodservice, Torben Blok. T E K S T : J A K O B B R A N D T // F O T O : M O M E N T S T U D I O

At det i november var muligt for ØL at samle over 400 mennesker fra hele branchen til Økologisk Inspirationsdag i Skuespilhuset, for at hylde de økologiske køkkener og modtageren af Årets Økopris, er ifølge Torben Blok det bedste bevis på, at lysten til at arbejde med økologi er intakt. Han glæder sig over, at mange repræsentanter fra både private og offentlige køkkener deltog. ”Det viser, at der er et stort engagement i hele branchen, og at landets køkkenprofessionelle tror på, at økologien har de rigtige svar i forhold til klima, ESG og fremtidens grønne måltid med flere bælgfrugter.”

Målt i værdi steg foodserviceomsætningen i 2022 fra 2,1 mia. kr. i 2021 til 3,0 mia. kr. i 2022. Det betyder, at andelen af økologi i landets professionelle køkkener ligger stabilt på 13 pct., og ifølge Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening, cementerer det økologiens stærke position i foodservicesektoren. ”Selvom vi har været gennem corona-nedlukninger og inflation, har økologien vist sin værdi og er kommet stærkt tilbage i de professionelle køkkener,” siger Torben Blok efter et år, hvor foodserviceafdelingen i år har fået integreret flere nye medarbejdere.

Det betyder, at foreningen råder over et stærkt team, der kan inspirere landets køkkener til at give økologiprocenten et ekstra løft efter et år, som viser, at økologien på ingen måde er gået i stå i landets professionelle køkkener. D E T F R E M T I D S S I K R E V A LG ”Når økologien kommer så stærkt ud efter en rigtig svær tid, betyder det, at den er det fremtidssikre valg. Vi ved, at både kommuner, de store kantinekæder og hotelkæder er godt i gang med den økologiske omlægning, så det giver en tro på, at fremtiden er økologisk,” siger han.

F R E M T I D E N E R Ø KO LO G I S K Det bidrager også til optimismen på økologiens vegne, når foreningen kan deltage i et 10 års jubilæum for det nordjyske køkkennetværk, Øko Nord. ”Det er dannet i samarbejde med Kost- og Ernæringsforbundet i Nordjylland og AB Catering, og efter ti år oplyser netværket, at det stadig får nye køkkenmedlemmer,” siger Torben Blok. Økologiens andel i de offentlige køkkener ligger på 30 pct. af alle varer, mens kantiner på offentlige og private arbejdspladser samt på hoteller, restauranter og lignende ligger noget lavere. ”De offentlige institutioner og kantiner går forrest, nen vi oplever, at særligt de private kantiner følger lige efter, fordi det er blevet en vigtig konkurrenceparameter for mange private kantiner at tilbyde økologiske måltider,” siger Torben Blok, som forventer, at den tendens fortsætter de kommende år.


28

MÆRKESAGER

Mærkesagskampagne på sociale medier. Følg Økologisk Landsforening på Instagram: @iloveøko

FORENINGENS SEKS MÆRKESAGER

Foto: Afa 2.482.000 personer er i efteråret 2023 blevet eksponeret for plakater i byrummet, som skulle huske os på økologiens betydning. Plakaten er lavet af kunstneren HuskMitNavn.

HØJ DYREVELFÆRD Husdyr, der lever i overensstemmelse med deres naturlige behov og adfærd med adgang til det fri og masser af plads.

RENE FØDEVARER, RENT DRIKKEVAND Fødevarer og drikkevand fri for syntetiske pesticider, kemi, genmodificering og færre tilsætningsstoffer.

MERE RECIRKULERING, MINDRE SPILD Landbrug, virksomheder og køkkener, der holder hus med ressourcerne, recirkulerer næringsstoffer og mindsker spild i alle led.

MERE LIV I OG VED MARKEN Et landbrug, der giver plads til flere vilde planter, insekter og dyr.

LIV OG VÆKST PÅ LANDET Udvikling i landområderne og større sammenhængskraft mellem land og by.

Adventskalender på instagram. Find den på @iloveøko

MERE GRØNT Mere grøn og klimavenlig kost og et landbrug, hvor dyrene spiller en positiv rolle i det lokale økosystem.

Økologisk Landsforening har udgivet tre publikationer, som kort forklarer sammenhængen mellem økologi og hhv. klima, biodiversitet og drikkevand. Læs dem her.


2023

ØKO-ÅRET 2023

29

MÆRKESAGER I

ØKOLOGISK LANDSFORENING

Foreningen arbejder strategisk og konkret med mærkesager for at øge kendskabet til økologien og vores arbejde. I 2023 har vi skærpet vores tone of voice, fordi der er et behov for at stå tydeligere. Det kom til udtryk til Økodag, hvor vi for første gang italesatte forskellen mellem den økologiske ko og den konventionelle. T E K S T: M A R E N D I N E K R A I N E R T L A D E G A A R D

Økologisk Landsforening sætter løbende spot på foreningens mærkesager gennem kampagner på og i foreningens medier; Magasinet ØKOLOGISK, Økologisk Nu (økonu.dk), avisen Økologisk Landbrug og de sociale medier. I år var de tre mærkesager ”Høj dyrevelfærd”, ”Mere Grønt” og ”Rene Fødevarer og Rent Drikkevand”. Det er en bred palette af medier, som rækker langt ud, så vi kan fortælle, hvordan økologien er et redskab på flere forskellige parametre; både når vi taler om CO2-regnskab, mere biodiversitet, rent drikkevand og dyr i balance. Økodag er forårets fest i foreningen. I år kørte vi en kampagne på de sociale medier, hvor vi skærpede vores tone og for første gang

fremhævede forskellene mellem en økologisk ko og en konventionel. Men hvorfor er det så vigtigt? Det er det, fordi foreningen har taget et strategisk valg om at skrue på det, vi kalder vores tone of voice – altså måden vi taler om økologien på. Og vi bliver nødt til at tale økologien op, så forbrugeren kan tage et bevidst valg, når de kommer ting i indkøbskurven. I forlængelse af den strategi offentliggjorde vi i efteråret en plakat, som kunstneren HuskMitNavn har lavet for Økologisk Landsforening. Kampagnen havde et aktivistisk præg: print ud og vær med til at sprede budskabet om, at vi skal vælge økologien til, for vi har kun en planet. Den var synlig i gadebilledet ved hjælp af store plakater i gadebilledet , på GoCard, der er

gratis postkort og på alle vores sociale medier I Love Øko, Linkedin og Facebook. I mærkesagen Rene Fødevarer og Rent Drikkevand er der fokus på pesticider i vores grundvand og i vores fødevarer. Én af de mest læste artikler på Øko.nu er historien om 21 personer, der fik testet deres urin. På Plant Food Festival blev det offentliggjort, at i 21 ud af 21 urinprøver var der spor af Chlorpyrifos, som er forbudt herhjemme, men som stadig må bruges uden for EU. Der er sket en udvikling på få år. Klima- og miljøkampen er på sit højeste, og det er vigtigt at være tydelige, troværdige og anvendelige, hvis økologien skal følge med og få taletid i det virvar af platforme, der er derude.


30

MÆRKESAGER

MÆRKESAGERNE I FORENINGENS TRYKTE MEDIER Avisen Økologisk Landbrug og medlemsmagasinet ØKOLOGISK zoomede i løbet af 2023 ind på konkrete felter af Økologisk Landsforenings mærkesager.

KOENS ROLLE FOR BIODIVERSITETEN I marts gik avisen tæt på koens rolle for biodiversiteten. For mens for mange køer er skidt for både klima og biodiversitet, kan den rette balance have en gavnlig effekt på vores natur. Den danske natur vil se markant anderledes ud uden græssende drøvtyggere.

MERE GRØNT Teknologi og kunstig intelligens er en forudsætning for, at danske økologer kan øge deres produktion af grønt i fremtiden. Derfor gik avisen i dette tema om mere grønt tæt på de teknologier, der skal hjælpe økologerne med at fremtidssikre produktionen.

RENT VAND Iltsvind og pesticidforurening af drikkevandet. Det danske vandmiljø er presset, og derfor interviewede vi Danmarks første miljøminister, Jens Kampmann, om hans syn på den politiske kamp – eller mangel på samme – for at beskytte vores vand mod forurening.

DET ER IKKE SIKKERT, AT MIT BARNEBARN NÅR AT OPLEVE, AT GRUNDVANDET BLIVER HELT FRI FOR KEMI - HANS-JØRGEN ALBRECHTSEN PROFESSOR PÅ DTU

KOKASSER GIVER MERE LIV Alle økologiske køer skal på græs, mens flere og flere konventionelle køer lever deres liv i stalden. Så nyd kokasserne, når du ser dem på marken. De er livs­ vigtige hoteller for 450 møgglade insektarter, der giver mere fuglekvidder.

MERE LIV I OG VED MARKERNE Måske synes du, at en kokasse er ulækker, men for et væld af insekter er den en overdådig buffet og et femstjernet hotel.

KAST KNOLDEN IND I KLIMAKAMPEN Karin kæmper for øko-kartoflerne til gavn for klima, miljø og velsmag. Men kampen og kartoffelglæden har ikke smittet af på datteren, Stine. Kan Stine omvendes?

MERE GRØNT Yngre danskere vælger kartoflerne fra - de ældre holder ved. Der er ellers gode grunde til at holde ved de økologiske knolde.

75 procent af det øvre grundvand, der bliver til fremtidens drikkevand, er forurenet af pesticider og andre syntetiske stoffer. Vandselskaberne er sendt på overarbejde, og regningen ender hos borgerne.

RENT DRIKKEVAND 3/4 af det øvre grundvand er forurenet af pesticider og anden kemi. Øko-landbrug kan på lang sigt beskytte grundvandet.

Brug skallen Konventionelle citrusfrugter bugner af sprøjtegifte. Fødevarestyrelsen anbefaler: Køb økologiske appelsiner, citroner, klementiner og lime, hvis du vil bruge skrællen.

RENE FØDEVARER Konventionelle citrusfrugter bugner af sprøjtegifte. Et af dem er svampegiften imazalil, der måske er sundhedsskadeligt.


2023

ØKOLOGI OG KLIMA

ØKO-ÅRET 2023

31

ØKOLOGISK LANDSFORENING

TYDELIGE PÅ KLIMADAGSORDENEN

Videnskabelige undersøgelser og politiske aftaler har sat økologi på dagsordenen som klimavirkemiddel. I 2023 er det for alvor begyndt at manifestere sig i Økologisk Landsforenings kommunikation. T E K S T : S I M O N M Ø B J E R G S Ø R E N S E N // F O T O : M A I T S C H J E R N I N G S I M O N S E N

undersøgelser mellem 2019 og 2022 har slået fast, at økologi også er et vigtigt klimavirkemiddel. For måler man udledningen af CO2 pr. hektar, har økologisk landbrug et lavere aftryk end konventionelt. Måler man pr. kg. produkt, er udledningen den samme.

I 2023 har Økologisk Landsforening arbejdet aktivt med at blive mere tydelige på klimadagsordenen. Det er særligt sket i mærkesagskampagnen for ’Mere grønt’, som har kørt i efteråret på sociale medier og med store kunstplakater i landets største byer. En kampagne, der også har

kastet to små udgivelser af sig, der skal anspore forbrugerne og de politiske aktører om, at de også kan vælge økologien til af klimagrunde. Når vi rykker på klima nu, er det, fordi vi har haft et ønske om at være mere tydelige i vores kommunikation, og fordi flere videnskabelige

E T Å R M E D Ø KO LO G I O G K L I M A Undersøgelserne fik i 2021 partierne bag Landbrugsaftalen til at anerkende økologiens klimapotentiale ved at sigte efter en fordobling af det økologiske areal, der vil føre til en årlig reduktion i CO2-udledningen på 500.000 tons CO2 – det svarer til den årlige udledning fra alle Esbjerg Kommunes husstande, skrev Julie Henriksen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug i Information i april. Ud over aktiviteterne i mærkesagen har Økologisk Landsforening i år været med til at udgive rapporten ’Fra foder til føde II’, der lægger til grund, at dansk landbrug skal være 100 procent økologisk, og at det skal bidrage til, at vi kommer i mål med at opfylde Paris-aftalen om klima. Jo, 2023 har været fyldt med klimakommunikation, og der kommer helt sikkert mere i 2024. ”Det har været et mål for os, at vi i 2023 skulle blive mere tydelige i vores kommunikation. Det har vi bl.a. brugt klimadagsordenen som løftestang for, og det er vi lykkedes med. Tiden er blevet mere moden til at sige økologi og klima i samme sætning,” siger kommunikationschef Line Børch Hedeboe. Læs vores udgivelse om økologi som klimavirkemiddel.

D O W N LO A D D I N E G E N Ø KO LO G I P L A K AT A F H U S K M I T N A V N H E R


32

UL ANDSARBEJDE

ØKOLOGI BINDES SAMMEN MED GLOBAL SOLIDARITET På de sidste to år har Økologisk Landsforening besøgt mere end 1.000 elever og 50 køkkenansatte på 12 efterskoler. Med projektet Organic Fair Food Fighter bliver økologien et led i at løfte mennesker ud af fattigdom. TEKST OG FOTO: NINNA JALOG

Efter besøgene på efterskolerne var elevernes største overraskelse, at der er en sammenhæng mellem de økologiske krydderier og kaffe, vi køber, og mindre fattigdom i troperne. Det skinner igennem evalueringen fra projektet Organic Fair Food Fighter. Med projektet har Økologisk Landsforening de sidste to år bygget broer mellem Østafrika, økologi og efterskoler i Danmark. Formålet har været at opbygge en bæredygtig bevidsthed om, hvordan økologiske fødevarevalg i Danmark kan bidrage til fattigdomsbekæmpelse og demokratisk udvikling for landbrugsfamilier i troperne. ”Elevernes horisont er blevet større, fordi de har fået sat ansigt på de varer, de køber. Et økologisk valg i supermarkedet er nu også en konkret handling, fordi de er bevidste om, at valget hjælper andre mennesker. Man kunne forestille sig, at det også kunne have indflydelse på, hvordan de kommer til at spise, og hvilken kaffe de kommer til at drikke i fremtiden.” fortæller Signe Refshauge Kjær, lærer på klimalinjen på Nørre Nissum Efterskole, som er en af de 12 efterskoler, projektet har besøgt. Dagene på skolerne har bestået af oplæg og workshops, hvor både elever og køkkenpersonale har deltaget. Begge

grupper kan bidrage til at gøre en forskel i efterskolekøkkenernes mad- og indkøbsvaner. ”Det kunne læses i elevernes ansigter, at historierne gjorde indtryk. Men faktisk har mange af de køkkenansatte bagefter også udtrykt overraskelse over, at noget som økologiske krydderier kan gøre en forskel for at bekæmpe fattigdom, og at økologien ikke bare handler om sundhed, klima og miljø, men også om retfærdighed,” fortæller Sigrid Vestergaard, programkoordinator på Økologisk Landsforenings udviklingsprogram i Uganda og Tanzania. F L E R E M Å LG R U P P E R Projektet er unikt af sin art, og derfor har Økologisk Landsforenings udviklingsprogram samarbejdet med markedsafdelingen om at udbrede budskabet omkring økologi fra troperne til flere målgrupper. ”Gennem indsatsen på efterskolerne tegner der sig et billede af et vidensgab omkring økologi fra troperne både blandt forbrugere og foodservice-aktører, om at også varer fra troperne skal være økologiske”, afslutter programkoordinatoren. Projektet er støttet af CISU’s Engagementspulje.


2023

ØKO-ÅRET 2023

33

Økologisk Landsforening har siden 2009 samarbejdet med seks lokale partnere i Uganda og Tanzania og trænet 150 facilitatorer i økologiske landbrugspraksisser, etableret mere end 600 familiebaserede landbrugsgrupper og forbedret levevilkår for 15.000 familier. Parterne har derudover bidraget til udarbejdelse af økologilovgivning i Uganda og Tanzania.

Fødevareusikkerhed og fattigdom er stadig fremherskende blandt flertallet af småskala landbrugsfamilier på grund af klimaforandringer og skrøbelige institutionelle rammer.

MÅLET FOR DEN NÆSTE F I R E - Å R I G E P E R I O D E E R AT • øge fødevaresikkerhed, indkomst og klimamodstandsdygtighed for 20.000 landbrugsfamilier gennem etablering af 800 landbrugsgrupper i Uganda og Tanzania og ved at styrke markedsadgangen for økologiske produkter. • styrke civilsamfundet i landdistrikterne og ruste grupperne til at advokere for konkret politisk handling lokalt og national for støtte til klimatilpasning.

ØKOLOGI HAR FORBEDRET LEVEVILKÅR FOR 100.000 I UGANDA OG TANZANIA Kan økologi brødføde verdens befolkning? Økologisk Landsforenings program i Uganda og Tanzania er et konkret eksempel på, hvordan økologiske landbrugsmetoder bidrager til en bæredygtig udvikling for verdens fattigste. TEKST OG FOTO: SIGRID SOELBERG VESTERGAARD

Mens den økologiske grundtanke i Danmark traditionelt set tager udgangspunkt i øget dyrevelfærd, rent drikkevand og biodiversitet, handler økologien i en udviklingskontekst i høj grad om social retfærdighed, bæredygtig udvikling og modstandsdygtighed over for klimaforandringer. Foreningens program er baseret på mere end 10 års erfaring med en deltagerorienteret læringstilgang, kaldet for Farmer Family Learning Group (FFLG). Økologisk Landsforening og samarbejdspartnerne i Uganda og Tanzania har gennem tilgangen bidraget til væsentlige positive ændringer i forhold til fødevaresikkerhed, klimatilpasning, ligestilling og øget markedsadgang blandt 15.000 små landbrugsfamilier, estimeret 100.000 mennesker.

Økologisk Landsforenings tilgang har vist sig at være en effektiv måde at nå bredt ud til målgruppen samtidig med, at den bidrager til bæredygtighed og innovationskraft i grupperne. Forandringen sker gennem etablering og facilitering af lokale landbrugsgrupper, som består af 5-30 landbrugsfamilier. FØDEVARESIKKERHED, SUNDHED OG S TÆ R K E F Æ L L E S S K A B E R Landbrugsgrupperne understøttes af en ekstern facilitator, som er lokalt forankret og trænet gennem Økologisk Landsforenings partnere. Den eksterne facilitator støtter familierne i at arbejde sammen og dele viden på hinandens gårde ud fra et rotationsprincip. Tilgangen leder på kort sigt til øget intern vidensdeling, etab-

lering af fælles opsparing, bedre prissætning og øget afsætning. På længere sigt bidrager tilgangen til øget markudbytte, øget indtjening og stærk sammenhængskraft blandt familierne i landbrugsgrupperne. Resultaterne og effektiviteten af den økologiske udviklingstilgang har i løbet af det sidste år tiltrukket opmærksomhed fra andre civilsamfundsorganisationer, internationale virksomheder, østafrikanske netværk og lokale myndigheder, som udtrykker interesse for at gøre brug af den økologiske udviklingstilgang i fremtiden. Programmet er gennemført med midler fra Udenrigsministeriet gennem CISU, Civilsamfund i Udvikling, fra perioden 2020 til udgangen af 2023. Økologisk Landsforening har netop modtaget bevilling af midler til yderligere fire år.


34

FORBRUGEREVENTS

140.000 MENNESKER HYLDEDE KOEN PÅ ØKODAG

Der var på flere måder trængsel ved dørene til kostaldene den 16. april kl. 12, da Økodag blev afholdt på 45 værtsgårde rundt om i hele landet. T E K S T : S I M O N M Ø B J E R G S Ø R E N S E N // F O T O : S Ø R E N G A M M E L M A R K

Mens køerne muhhhhede om kap lige bag stalddøren, var der også trængsel bag de afspærringer, hvor Økodags gæster havde stillet sig op. Hele 140.000 gæster var kommet til Økodag for at deltage i årets store økologiske festdag og se køerne komme på græs. ”På Økodag fejrer vi dyrevelfærden med hele Danmark. Og jeg skal da lige love for, at der var mange, der ville deltage i den fest. Jeg er helt overvældet over det flotte besøgstal, som vi igen i år kan mønstre. Det er helt enestående,” siger Økologisk Landsforenings forperson Louise Køster. En af de prominente gæster ved Økodag var minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen, der åbnede Økodag ved at klippe det røde bånd, der var spændt ud foran kostalden på gården Kammergave på Sjælland. Årets udgave af Økodag var den 19. af slagsen. Økodags 20 års jubilæum bliver afholdt den 14. april 2024.

ØKOLOGISK HØSTMARKED HAR VOKSEVÆRK

Igen i år var der stor opbakning til Økologisk Høstmarked, idet der var hele 40 værtsgårde på plakaten – fire flere end sidste år. T E K S T : S I M O N M Ø B J E R G S Ø R E N S E N // F O T O : M A L E N E J E N S E N

Der blev handlet grøntsager i alskens farver og former, børnene klappede bondegårdsdyr, der blev leget i halmborg og traktorerne kørte gæster rundt på gårdene til den helt store guldmedalje. ”Det gik rigtig godt i år, og vi var heldige med vejret. Høstmarkedet er altid en strålende mulighed for at vise folk, hvordan den økologiske produktion ser ud, og det er et vigtigt led i at få udbredt kendskabet til økologien og dens principper,” siger projektleder Malene Jensen. I alt deltog mellem 35.000 og 40.000 i Økologisk Høstmarked i år. Det er flere end sidste år. Stigningen i antallet af gæster glæder Økologisk Landsforenings forperson, Louise Køster, for det betyder, at flere forbrugere er blevet eksponeret for økologiens herligheder. ”Den bæredygtige indkøbskurv er fuld af lokal økologi, og til Økologisk Høstmarked stifter gæsterne bekendtskab med kvaliteten af de lokalt producerede varer, som vi dyrker og sælger på vores gårde. Det glæder os, at der kom rigtig mange nysgerrige forbrugere for at se alt det, vi økologer går og laver.”


PL ANTEBASERET VIDENSCENTER

2023

ØKO-ÅRET 2023

35

ÅRET DER GIK I PLANTEBASERET VIDENSCENTER T E K S T : K A T R I N E E J L E R S K O V , C E N T E R L E D E R // F O T O : I B E N A N E T T K J E R S I D E N I E L S E N

Mere end 4200 personer kiggede forbi Plant Food Festival i Øksnehallen, hvor Plantebaseret Videnscenter var med. Fra venstre: Charlotte Glavind Bülow, Katrine Ejlerskov og Mie Reihs Hegnar Plantebaseret Videnscenter vil bane vejen for et bæredygtigt fødevaresystem. Det gør vi ved at arbejde for at fremme den nødvendige forandring i den danske madkultur og landbrugsproduktion i retning af flere økologiske, plantebaserede fødevarer. Her 3 år efter, at Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forening gik sammen om at stifte Plantebaseret Videnscenter, favner centeret 18 projekter. Projekterne spænder bredt og rummer mange forskellige indsatser, der spiller på strukturelle, kulturelle og politiske tangenter. Den første weekend i november afholdt vi

blandt andet vores store Plant Food Festival i Øksnehallen med knap 4300 deltagere og 71 udstillere. Vi har også haft en frontløber indsats for professionelle køkkener, der arbejder med bælgfrugter; en række influencere på biodiversitetsture i Bøllemosen; tests af nudges med nemlig.com og REMA1000 – og udvikling af lækre opskrifter både til madprofessionelle og forbrugere. Følg endelig med på LinkedIn, hvor vi løbende deler historier, billeder og materialer fra de mange projekter. Vi oplever, at der er et behov for konkret at få forklaret, hvordan vi – som privatperso-

ner og virksomheder - kan bidrage til FN’s 17 verdensmål ved at vælge at spise økologisk og plantebaseret. Fra abstrakte termer om landbrugets kvælstofudledning til handlingsorienterede budskaber om, hvordan du kan gøre en forskel. Vi er derfor meget stolte af vores dugfriske undervisningsmateriale, der pædagogisk forklarer, hvordan vi kan hjælpe biodiversiteten på vej ved at vælge økologi og spise så plantebaseret som muligt. Hvis du har et ønske om at anvende vores undervisningsmateriale – eller andet af det gode materiale, vi løbende udvikler, så tøv endelig ikke med at tage fat i sekretariatet. Et par nedslag i centerets arbejde i 2023 er også, at der er blevet udarbejdet en liste og et indsigtspapir over fondsstøttede projekter inden for det plantebaserede område, fordelingen af midler og underprioriterede indsatstyper. Begge dele ligger på Plantebaseret Videnscenters hjemmeside. Overblikket skal informere politikere, fondsbestyrelser og aktører om, hvad der sker, men også gerne inspirere til nye samarbejdspartnere. For med denne massive omstilling af vores fødevaresystem og madkultur er der brug for samarbejder, synergier og fællesskab på tværs af fødevarekæden og mellem aktører. Heldigvis oplever vi også stor interesse for netværk, møder og vilje til samarbejder og udvikling i branchen. Inden længe uddeler Plantefonden 58 mio. kr. til projekter, der skal fremme efterspørgslen på flere plantebaserede fødevarer. Cirka halvdelen af midlerne er øremærket projekter, der også fremmer økologien. Da vi er et projektorienteret center, kommer uddelingen til at præge vores aktiviteter i 2024. Vi håber på fortsat at have fokus på strukturelle indsatser, vidensdeling samt test og udvikling af løsningsforslag, som kan bruges i de forskellige led i fødevaresystemet.


36

INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK L ANDBRUG

FRA PRINCIPPER TIL PRAKSIS

Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder med projekter, der har som mål at fremme og udvikle økologisk landbrug teknisk, biologisk og driftsøkonomisk inden for rammerne af De økologiske principper og FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Ø KO LO G I S K D R I F T PÅ E T S O L I DT GRUNDLAG Sammen med landmænd og rådgivere udvikler og afprøver vi nye ideer og metoder i praksis gennem økologiske landsforsøg og demonstrationer hos økologiske værter for at finde løsninger, der kan styrke de økologiske landmænd i deres plante- og husdyrproduktion. K L I M A LØ S N I N G E R T I L PA S S E T Ø KO LO G I E N Vi tilbyder klimahandlingsplaner og samarbejder med SEGES Innovation om værktøjet ESGreenTool for at sætte tal på klimabelastningen på det enkelte landbrug og foreslå nye tiltag. Vi tester midler, der kan reducere kvægs metanudledning, og arbejder med bioraffinering af kløvergræs, der både gavner klima, jordfrugtbarhed og forsyning med protein til foder. BIODIVERSITET I MARKEN Vi har fokus på at fremme den funktionelle biodiversitet i og omkring markerne, dvs. den del af natur og biodiversitet, der giver positiv

værdi i produktionen. Her har vi et værktøj til at vurdere den enkelte bedrift og anbefale tiltag, der kan fremme biodiversiteten. C I R K U L Æ R Ø KO LO G I O G G Ø D N I N G TIL PLANTEAVLEN Vi arbejder for, at flere organiske restprodukter kan recirkuleres som foder og gødning via et samarbejde i hele affaldskæden, så madaffald kan blive en gødningsressource for økologer. Med målet om vækst i økologisk areal kan restprodukter bidrage til at opfylde behovet for flere næringsstoffer. F Ø D E V A R E R T I L E N P L A N T E R I G KO S T Vi arbejder for, at danske, økologiske fødevarer skal bidrage til en mere grøn tallerken. Derfor har vi forsøg med sorter af bælgsæd med fokus på dyrkning og kvalitet, ligesom vi arbejder for at udvikle en større økologisk produktion af frugt, grøntsager, nødder og bær. DYREVELFÆRD MED AMBITIONER Økologisk landbrug er garanti for god dyre-

velfærd. Vi udfordrer de kendte systemer, så grænserne for god dyrevelfærd rykkes. Derfor ser vi bl.a. på ko-kalv systemer, græsbaseret mælke- og kødproduktion og skovlandbrug med husdyr. FRUGTBAR JORD OG ROBUSTE SYSTEMER Vi udvikler og tester metoder, der bevarer og forbedrer jordens frugtbarhed gennem binding af kulstof i jorden. Vi har f.eks. fokus på reduceret jordbearbejdning, kompostering og brug af kompost i praksis, effektive efterafgrøder og regenerativt jordbrug. N Y E T E K N O LO G I S K E LØ S N I N G E R Ny teknologi kan bidrage til bedre udbytte og ressourceudnyttelse med et mindre klimaaftryk. Vi undersøger tekniske muligheder for at adskille samdyrkede afgrøder, kortlægge ukrudt med satellit og måler biomasse i efterafgrøder for at bestemme forfrugtsvirkningen.

VIDEN SKAL BRUGES I PRAKSIS Innovationscenter for Økologisk Landbrug er skabt for at udvikle fremtidens bæredygtige landbrug via de økologiske landmænd. Derfor skal vi formidle ny viden – både den, vi selv skaber, og den, vi finder i udlandet. De opgaver og udfordringer, som vi arbejder med at finde løsninger på, kommer blandt andet fra input fra landmænd og rådgivere. Tak for at tage jer tid til at give tips og ideer til os. Vi arbejder både i bredden og i dybden via en lang række projekter om alt fra såsæd og sorter, klimaberegninger og biodiversitetstjek til nye velfærdssystemer for husdyrene, opdatering på de økologiske regler og effekten af løsninger

til landmandens bundlinje. Vores arbejde fokuserer på at udvikle den økologiske produktion med fokus på helhedsorienterede løsninger og formidle viden og resultater, så de kan bruges i praksis og dermed få værdi for landbruget. Vi er stolte over at arbejde for at udvikle fremtidens bæredygtige landbrug, og det kan kun lykkes i kraft af et stærkt samarbejde og en tæt dialog med jer. Med venlig hilsen Kirsten Holst Sørensen, Adm. direktør for Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Innovationscenter for Økologisk Landbrug er skabt i oktober 2021 af Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer for at samle udviklingsarbejdet fra de tidligere landbrugsafdelinger og dermed samle kræfterne i et nyt, selvstændigt innovationscenter.


2023

Foto: Inger Bertelsen

På vidensplatformen www.icoel.dk kan du finde en lang række faglige artikler om økologisk landbrug.

Foto: Karen Munk Nielsen

Næste Øko-Markdag foregår 12. juni 2024, og til debuten i 2022 deltog ca. 800 gæster.

9%

5 %1 % 1%

37

N Y P L AT F O R M M E D V I D E N O M Ø KO LO G I S K L A N D B R U G Innovationscenter for Økologisk Landbrug lancerede i marts 2023 en ny platform for at samle den viden, der er relevant for økologiske landmænd og konsulenter og for at drive og udvikle fremtidens landbrug. Platformen findes på www.icoel.dk og giver et samlet overblik over artikler, nyheder, dyrkningsvejledninger, arrangementer og resultater fra projekter og forsøg. Her kan du søge og finde aktuel viden inden for kategorierne planteavl, klima, natur, husdyr, regler og bedrift. Målet er, at alle økologiske landmænd og rådgivere bruger hjemmesiden som fagligt bibliotek og vidensbank. På siden kan du også indsende idéer til nye projekter, der kan give værdi for landbruget. En gang om ugen udsender Innovationscenter for Økologisk Landbrug et nyhedsbrev til alle interesserede med seneste nyt fra artikler og kommende arrangementer med links til platformen. Projekterne ”Den økologiske landmands vidensplatform – første trin” og ”Den økologiske landmands vidensplatform - trin 2” er finansieret af den Europæiske Union – NextGenerationEU.

I G A N G M E D F O R B E R E D E LS E R N E T I L Ø KO - M A R K D A G Sammen med en række samarbejdspartnere er Innovationscenter for Økologisk Landbrug i fuld gang med at forberede Øko-Markdag, der bliver sommerens største øko-event den 12. juni 2024 ved Kolding. Til Øko-Markdag kan du opleve demonstrationer af udstyr, maskiner og afgrøder, og i vidensteltet kan du høre oplæg med den nyeste viden inden for en række emner fra både rådgivning, forskning og forsøg. Du kan også komme på rundvisninger med forskellige temaer, hvor rådgivere og konsulenter guider dig rundt på arealet og viser de vigtigste eksempler. Ud over rækken af organisationer og rådgivnings-centre, der står bag Øko-Markdag, er der også et tæt samarbejde med maskin- og frøfirmaer, der demonstrerer deres produkter på dagen. Øko-Markdag blev afholdt for første gang i juni 2022, hvor ca. 800 gæster deltog i dagen, der fandt sted ved Erholm Gods på Fyn. Planen er, at Øko-Markdag afholdes hvert andet år. Projektet ”Øko-Markdag 2024” er er finansieret af den Europæiske Union – NextGenerationEU og Fonden for Økologisk Landbrug.

Ø KO N O M I E N B A G I N N O V AT I O N S C E N T E R F O R Ø KO LO G I S K L A N D B R U G Innovationscenter for Økologisk Landbrug er en projektorganisation, der primært er finansieret af midler fra fonde. Omsætning i 2023: 63,5 mio.kr.

84 %

ØKO-ÅRET 2023

Projektmidler fra fonde

Tilmeld dig

vores nyhedsbrev

- og få nyheder, arrangementer, jobopslag m.m. direkte i din mailboks

Kommercielle aktiviteter Drifttilskud fra Landbrugsstyrelsen Donationer Opgaver for tredjepart

icoel.dk/nyhedsbrev


38

ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

JORDFRUGTBARHED SKAL UDVIKLE ROBUSTE DYRKNINGSSYSTEMER I ØkologiRådgivning Danmark har vi haft fokus på jordfrugtbarhed og biodiversitet i 2023. T E K S T: C L A U S Ø S T E R G A A R D, D I R E K TØ R H O S Ø KO LO G I R Å D G I V N I N G D A N M A R K

rådgivere skulle forholde sig til seks nye bioordninger samt håndteringen af ikke produktive arealer. Måske bedre kendt som brak. Formålet er at fremme natur og biodiversitet i landbruget. Derfor er der tilskud til både at lave småbiotoper, bestøver- og blomsterbrak samt slåningsbrak. Landbrugsstyrelsens nye satellitkontrol gav frustrationer hos både landmand og rådgivere, fordi høringsbreve landede i landmandens elektroniske brevsprække midt i sommerferien. De nye bioordninger giver mulighed for at have mere kløvergræs og bælgplanter i sædskiftet, som passer godt sammen med stigende efterspørgsel efter græsprotein og bælgfrugter til konsum. Mange steder er landmændene klar til at producere både ærter, hestebønner, linser og kikærter, men afsætningen af større mængder til fødevarevirksomheder kniber stadig.

Majsdag i ØkologiRådgivningDanmark Opbygning af jordens frugtbarhed opnås med efterafgrøder, grønne marker året rundt, blanding af forskellige afgrøder og så lidt jordbearbejdning som muligt. Det giver robuste systemer, som kan stabilisere udbytte og kvalitet. Forløbet om jordfrugtbarhed kulminerede med flere 2-dages kurser i løbet af året med vores økologiske kunder som deltagere. På kurserne har der været fokus på at udvikle og præsentere værktøjer, der med simple metoder gør landmændene i stand til at vurdere jordfrugtbarheden på egen bedrift. Ved

den traditionelle afslutning på afgræsningssæsonen var der også fokus på jordfrugtbarhed. Vores kvægbedrifter er med mange kløvergræsmarker og afgræsning et forbillede for resten af sektoren ift. at sikre og bevare jordens frugtbarhed. Derfor arbejder vi fra 2024 med den økologiske drøvtygger som omdrejningspunkt i det robuste økologiske dyrkningssystem. F O K U S PÅ B I O D I V E R S I T E T Året var også præget af implementering af den nye CAP-reform. Landmænd og

F L E R E U D V I K L I N G S TJ E K For første gang har ØkologiRådgivning Danmark lavet flere udviklingstjek end omlægningstjek i 2023. Der har været stor efterspørgsel efter at finde nye veje i økologien. Det kan være øget selvforsyning til at introducere husdyr på planteavlsbedrifter, så et mere robust sædskifte kan implementeres. Med de nye tilskudsordninger er der også mulighed for at nedsætte produktionen og gå i retning af en mere ekstensiv driftsform med fokus på bæredygtighed og biodiversitet.


DANMARKS ØKOLOGISKE JORDBRUGSFOND

2023

ØKO-ÅRET 2023

FORANDRING KRÆVER NYTÆNKNING OG HANDLEKRAFT Dansk Økojord A/S, datterselskab af Danmarks Økologiske Jordbrugsfond oplevede i 2023, at markedet for landbrugsjord er under voldsomt pres, hvilket kalder på at læse landkortet korrekt, tage bestik af situationen og sætte sejl mod nye tider. T E K S T: K I M Q V I S T, D I R E K T Ø R H O S D A N S K Ø K O J O R D

Dansk Økojord var på bestyrelsesbesøg ved forpagtere på Lille Tanghusgaard og Bavngård. Tre ting gik igen fra 2022 til 2023. Da 2022 var overstået, så vi tilbage på et år præget af rentestigninger, inflation - til trods for et positivt regnskab. I 2023 er det fortsat det samme, der gør sig gældende; inflation, rente og positivt regnskab, men fjerde og femte ikke uvæsentlige faktorer er kommet til; kampen om jorden og stigende priser på jord. Hvilket alt sammen begrænser muligheden for vellykkede generationsskif-

ter, som der jo burde være mange af, når 30 pct. af de danske bønder indenfor de næste 10 år vil nyde pensionisttilværelsen. Stigende priser kombineret med 20 pct. egenkapital krav til næste generation. Selvejet er under pres, og nye ejerformer bliver dag for dag nødvendige. Men nød lærer nøgen kvinde at spinde, og derfor vedtog aktionærerne ved den årlige generalforsamling at ændre ved-

tægterne, så formålet er udvidet og bla. indeholder: økologisk multifunktionel arealanvendelse til gavn for natur, miljø, drikkevand og næste generation. Det betyder, at Dansk Økojord har brugt store dele af 2023 på at indgå i samarbejder og relationer, som kan være med til at udfolde formålet, og fortsat levere på samfundsgoder. Eksempelvis var der i året mange processer omkring sikring af grundvandet kombineret med klimaskove, urørt natur og økologisk fødevareproduktion, alt sammen projekter, der ser dagens lys i en overskuelig fremtid. Vi har også været aktive på de boringsnære beskyttelsesområder og blandt andet indgået to aftaler med lokale vandværker og en partnerskabsaftale med en større forsyningsvirksomhed. Vores arbejde med at etablere en national Drikkevandsfond fortsætter naturligvis ind i 2024. Arbejdet i 2023 skete sideløbende med, at vi hele tiden optimerer i samarbejdet med vores dedikerede forpagtere, fortsat investerer og sikrer flere bundlinjer. Høsten 2023 har for mange været en udfordring, men ikke desto mindre er alle forpagtere kommet rigtig fornuftigt igennem. Det skyldes især deres lave gældsfaktor. Forandringens vinde blæser fortsat over agerlandet. Man kan bygge læmure eller vindmøller, vi er til det sidste.

39


ØKOLOGI OG FORENING I FORANDRING AF: HELLE BORUP FRIBERG, DIREKTØR I ØKOLOGISK LANDSFORENING

Verden omkring os er i konstant forandring. Det er der ikke noget nyt i, men det føles som om, udviklingshastigheden stiger år for år. I 2023 brød endnu en grum krig ud tæt på Europas grænser. Geopolitiske spændinger er stigende med deraf afledte udfordringer for globale forsyningskæder. Stigende ulighed, effekten af kunstig intelligens og algoritmer, og den altoverskyggende klima- og biodiversitetskrise, hvis konsekvenser begynder at være synlige for os alle. Når vi står ansigt til ansigt med store udfordringer, har vi forskellige måder at tackle det på. Nogle forsøger at glemme problemet eller tænker, at andre må løse det. Andre har det bedst med at handle. Sådan oplever jeg økologer. Økologi rimer på innovationskraft, mod og nysgerrighed. Økologien blev født som et alternativ til det konventionelle landbrug, og de første økologer udviste stort mod ved at vælge en ny vej. Det mod har vi fortsat brug for, da landbruget står overfor store forandringer, og vi skal forandre os for fortsat at være på forkant. Det er det, strategi handler om. N Y S T R AT E G I S K A L V I S E V E J E N F R E M I marts igangsatte vi arbejdet med en ny strategi. Den seneste strategi blev godkendt på generalforsamlingen i 2019. Vi har siden arbejdet målrettet på at implementere beslutningen om at udvikle Økologisk Landsforening fra landbrugsfaglig brancheorganisation til bred interesseorganisation for økologi og bæredygtig omstilling. Vi har professionaliseret foreningens økonomistyring og projektledelse, vi har via strategiske partnerskaber etableret Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Plantebasereret Videnscenter, og vi har haft fokus på at styrke vores lederteam og skabe bedre rammer for foreningens medarbejdere. Vi har også arbejdet målrettet på at skabe størst mulig værdi for vores fire medlemsgrupper, og vi har i

den sammenhæng suppleret vores projektaktiviteter med salg af viden. Endelig har vi i den seneste strategiperiode tegnet stregerne til en ny demokratisk struktur, som vi fik vedtaget på GF i 2022. I tæt samarbejde med vores nye bestyrelse, påbegyndte vi i foråret arbejdet med at udvikle en ny strategi. Vi startede med at se på de megatrends, som vil tegne den kommende tid. Og selvom fremtiden byder på et hav af udfordringer, skal vi glæde os – for vi har allerede vundet! Det var i hvert fald åbningsreplikken på årets Inspirationsdag af én af hovedtalerne, en fremtidsforsker. Hun forklarede, at det ikke altid vil føles sådan, fordi hovedparten af befolkningen endnu ikke har opdaget det, men hun fastholdt, at netop økologien rummer mange af de løsninger, som vi får behov for i fremtiden. Det er vores opgave at sikre, at det sker – og selvom strategien stadig er på tegnebrættet, tegner der sig et billede af hovedlinjerne: Vi skal øge effekten af vores arbejde via strategiske alliancer og færre men større og længerevarende indsatser. Økologien skal for alvor spilles på banen som løsningsmodel, og derfor skal vi gå fra at være ”økologiens vagthund” til at være ”økologiens jagthund”. Det betyder nye måder at arbejde på, og at vi er villige til at forandre os. S T Y R K E N I N Y D E M O K R AT I S K S T R U KT U R 2023 blev et historisk år – Økologisk Landsforening fik sit første repræsentantskab og en ny bestyrelse. Repræsentantskabet har været samlet til to heldagsmøder, og vi har allerede taget fat i flere store vigtige emner. Vi er fortsat i en læringsproces, vi lytter og evaluerer løbende. I den kommende tid ser jeg frem til at lande den færdige strategi sammen med bestyrelse og repræsentantskab. Er det let at nå til enighed i en forening, der repræsenterer hele værdikæden fra jord til bord? Vel er det ej – men når vi lykkes, står vi stærkere end alle andre.

ØKOLOGISK LANDSFORENING A G R O F O O D PA R K 2 6 • 8 2 0 0 A A R H U S N +45 87 32 27 00 • INFO@OKOLOGI.DK


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.