Økologisk Landbrug | nr. 666 | 41. årgang | udgivet af: Økologisk Landsforening

28. MA J 2021 | NR. 666 | 41. ÅRGANG

DANSKE BÆLGFRUGTER PÅ GAFLEN På en sydvendt mark ved Dråby mellem Nationalpark Mols Bjerge og Kattegat vokser nye planter frem: fire hektar med linser. Der er dog ikke megen erfaring med dyrkning af linser i Danmark, så viden og læring må til dels hentes fra udlandet.

Reportage: Side 4-5

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

28. maj 2021 nr. 666

Liv og glade dage Lad os få mere bruttoarealmodel og mere marknaturindeks, lad os komme i gang med flere omlægninger, befrielse af dyrene og samgræssende dyr, mod til at arbejde med skovlandbrug og flere blandinger af sorter og arter.

Arkivfoto: Jakob Brandt

LEDER

AF PER KØLSTER

Naturen er så viseligt indrettet, at medmindre den forstyrres, vil den med tiden blive mere og mere kompleks med en biologisk mangfoldighed, der udvikler sig i myriader af samspil, som gemmer sig i økosystemerne.

Mangfoldighed er et af naturens helt afgørende principper og for så vidt også selve livets princip. Ikke to individer er ens, og mangfoldigheden af arter har i evolutionens lys været helt ubegribeligt stor, fordi der opstår nye arter i en hastighed, der har overgået arters forsvinden.

Med menneskets udbredelse og vores ekstremt omfattende indgreb i den uberørte natur, står vi i dag med en verdensnatur, der har rigtigt ondt i sin fremtid. Arter forsvinder med en uhørt hastighed, og det, der for bare få år siden, var en rig og levende natur, bevæger sig med en stigende hastighed mod en fattigdom, der kummerligt bevæger sig i den negative spiral. Når et specialiseret bestøvende insekt ikke kan finde sin værtsplante, så uddør begge arter.

Landbruget er i den forbindelse formentlig en langt større synder, end vi forestiller os. Men er det nu ”landbruget” eller ”det landbrug”? Altså er landbrug per definition ødelæggende for verdens biodiversitet, eller er det måden, vi driver landbrug på, der er synderen? Jeg hælder til den overbevisning, at det mere er det sidste end det første.

UDGIVER Økologisk Landsforening Agro Food Park 15 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk UDKOMMER 11 udgivelser årligt Oplag 3.500 ISSN 2596-8181

Med det forbehold, at jeg er iagttager og ikke forsker, vover jeg at give et eksempel. En fin lille film fortalte historien om, hvordan en indisk hindumunk i 1300-tallet gjorde duerne hellige i en oase i ørkenen i Rajasthan. Duerne skabte større og større problemer for den vitale høst i det isolerede område. De lokale klagede deres nød over disse skadedyr og bad deres hellige mand om råd.

Hvad munken gjorde var at påbyde byens folk at gøre alt det, der var nødvendigt for duernes trivsel: Plante træer og beskytte dem, så duerne kunne bygge reder, sikre tilstrækkelige afgrøder året rundt, så der var nok til duerne, tilgængeligt vand og ingen jagt eller høst af æg. Resultatet var mere frodighed og bedre, flere afgrøder og mere mad samtidig med et mere alsidigt økosystem med plads til både mennesker og dyr.

Duen var en indikator på liv, mangfoldighed og samdrægtighed mellem natur og menneske, og systemet har

bestået intakt, triveligt og stabilt i mere end 600 år.

Nuvel, det er en historie. Men rige landbrugssystemer findes over hele verden, der hvor man forstår at respektere og benytte de muligheder, naturens grænser stiller til rådighed.

Og nøglen til det er, at den natur, landbruget er en del af - ligesom landbruget selv - skal finde sin form med at skabe mere og ikke mindre variation eller biologisk mangfoldighed.

Det gør ondt i vores lyst til at tæmme naturen og optimere på den yderste marginal, når bundlinjen skal gøres op det givne år. Men naturens bundlinje er først synlig, når det er for sent. Tænk, hvad det har betydet for det danske landskabs rigdom, at vi har haft utallige frugthaver, frugtplantager, gartnerier og landbrug med den helt store integration af mange husdyrarter og dermed afgrøder og læntgerevaren-

REDAKTION Irene Brandt-Møller, journalist ib@okologi.dk 4190 2007

ABONNEMENT Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms).

Bestil på hmo@okologi.dk

Henrik Hindby Koszyczarek, journalist & ansv. redaktør hhk@okologi.dk 4190 2005

Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.økonu.dk

Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk 2889 9868

TRYK OTM Avistryk, Ikast

de kulturer med vrimlen af frodige hegn, vandhuller og alt det ’rod’, som skaber liv. I et par generationer har systematisering og ordenstyranniet minimeret agerlandets variable liv til ukendelighed. Arter er væk, i takt med at biotoper er væk, og det livsunderstøttende biologiske system er på vej til fattiggården.

Med andre ord er det på høje tide, at udviklingen vendes. Dette har intet at gøre med at redde sjældne arter fra specielle naturtyper, hvor vigtigt det end er i det store billede.

Nej, vigtigheden består i, at vi har et rigt naturindhold overalt, også der hvor vi skal så og høste og holde dyr og bo. Og her er dyrene ikke problemet, men en del af løsningen.

Og ligesom i historien om duerne, kunne vi få råd til og slippe ustraffet for at skulle genskabe naturens egne benspænd – moser, kanter, træer og hegn, hvis vi besluttede os for, at husdyr skal på græs helt efter vores økologiske bog, så fik de igen en

fremtrædende rolle i landskabet og i naturudviklingen.

Vi trænger til en munk, inden tiden forsvinder med skænderier og diskussioner, der gør naturen i agerlandets bundlinje blodrød.

Lad os få mere bruttoarealmodel og mere marknaturindeks, lad os komme i gang med flere omlægninger, befrielse af dyrene og samgræssende dyr, mod til at arbejde med skovlandbrug og flere blandinger af sorter og arter.

Vi skal sælge og købe mere lokalt frugt og grønt, være mere begejstrede for vores fabelagtige danske produkter og give os hen til sansning og nydelse af råvarer i sæson.

Fremtiden er ikke bulk, men mangfoldighed. Den er ikke mainstream lean, men vildt variabel. Ikke simpel, men intelligent. Mulighederne er der, når vi både ved og tror, som munken og hans folk. Så står biodiversiteten på spring, og så kan vi trække vejret i mere end 600 år.

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.

Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@ okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

DEBATINDLÆG Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

ØKOLOGISK LANDBRUG

28. maj 2021 nr. 666

3

INDHOLD MARK & STALD

MAD & MARKED

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 4 - 13

SIDE 18 - 22

SIDE 14 - 17

SIDE 13

Økologiske landmænd giver lupin en skalle

SIDE 18

SIDE 16

Fire unge kræfter er klar til at profilere fødevareproduktionen på Instagram

Corona løfter salget af økologi til nye højder

- Det er udfordrende at dyrke efterafgrøder med succes i Danmark - Beriget kompost skal gøde vårbyg

Side 17 - Økologi er en bæredygtig vej i troperne

Læs også: Mark & Stald Side 4-5 - Der er ikke megen erfaring med at dyrke linser i - Danmark, så viden må hentes fra udlandet Side 6-7 - Landbrugsloven står i vejen for unge landmænd - Bioaktive stoffer i græsafgrøder kan styrke dyrenes sundhed - Mobilt mølleri kan male dit mel - Ny forskning i plantemad, madspild og forbrugeradfærd Side 8-9 - Øko-svinekød er mere bæredygtigt end konventionelt - TN 70 polte fylder nu mere end halvdelen af markedet - Forskere: Undgå at placere bistader nær truede bier Side 10-11 - Markplan 2022 skal planlægges nu

Mad & Marked Side 19 - Ny webshop booster Økotopens salg

Side 12-13 - 72 sorter i bælgsæd-test - Duften af kostald og hyldebær - Øko-Træf viser bælgsæd og raps i blanding Politik & Udvikling Side 14 - Politisk chef ryster på hovedet over forskeres anbefaling om intensivering af kødproduktion Side 15 - Hoteller og busskure kan have bremset biernes tilbagegang - Nyt digitalt værktøj bringer naturen tættere på danskerne

Side 20 - Aurion har udviklet metode til at rense og afskalle de fleste danske bælgfrugter Side 21 - De to søstre bag Pure Dansk vil have de danske bælgfrugter tilbage på tallerkenen Side 22 - Halvdelen af danskerne går ikke op i grønne indkøb - Thise og Arla varsler ny planteoffensiv

Vi gør ikke landbruget bæredygtigt ved at få koen til at bøvse mindre metan

POLITISK KLUMME

AF SYBILLE KYED LANDBRUGS- OG FØDEVAREPOLITISK CHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Jeg er mange gange blevet stillet spørgsmålet: »Vil økologerne tillade fodertilsætningsstoffer for at nedbringe deres metan-udledning?« Et spørgsmål der rejses, med udsigten til at de konventionelle landmænd får adgang til fodertilsætningsstoffer, som økologerne ikke må bruge med de nuværende økologiregler.

Økologerne kommer til at tage diskussionen før eller siden, men uanset svaret, så lægger vi i økologien vægt på, at udsigten til ny teknologi ikke må udsætte en nødvendig omstilling i landbruget. Omstillingen skal ske, og vi har desværre bragt os selv under tidspres.

Udsigten til klimaforandringer og det pres på natur og miljø, vi ser nu, blev allerede påpeget tilbage i 1970’erne. Desværre tog vi ikke affære. I stedet lukkede vi øjnene og fortsatte en udvikling af erhverv og livsstil, som overstiger planetens bæreevne.

Resultatet er, at vi nu står med en endnu større opgave, endnu større skader, der skal rådes bod på, og meget kortere tid, fordi vi ifølge mange forskere og FN’s klimapanel nærmer os et tipping point.

Så vi har bragt os i en situation, hvor vi ikke har tid til at vente på ny

teknologi, vi har ikke råderum til at kalkulere med en usikkerhed, om det virker. Og uanset ny teknologi, så skal den bruges i et landbrug, der er bæredygtigt, den gør ikke landbruget bæredygtig i sig selv, den fritager os ikke fra behovet for omstilling.

En omstilling, der ikke kun handler om at håndtere en klimaudfordring. Vi skal også løse, at vi mangler plads til natur, genoprette et godt vandmiljø og sikre, at vi ikke får pesticider i drikkevandet og vores mad, og tilbyde vores landbrugsdyr gode forhold, hvor vi ikke har et stort medicinforbrug, hvor de kommer på græs, og hvor de spiller en positiv rolle for sædskifterne og kan bidrage til den lysåbne natur.

Den nuværende struktur i landbruget med husdyrintensive områder og husdyrtomme områder er et direkte resultat af en udvikling hvor husdyrene ikke længere er en del af

et samlet system. Deres værdi for dyrkningssystemet er blevet skubbet fuldstændigt til side.

Det er ikke gjort med fodertilsætningsstoffer, så koen ikke bøvser så meget metan. Vi er nødt til at se på det samlede system. Her spiller kvæget en væsentlig rolle. De kan hjælpe os til at komme af med pesticider ved at fremme et robust sædskifte, undgå kunstgødning fordi vi kan få flere kløvergræsmarker, der forsyner afgrøderne med kvælstof, og som trækker kulstof ud af atmosfæren og lagrer det i jorden. De kan holde naturarealer i en lysåben tilstand, som giver levesteder til urter og insekter, som er vigtige i den danske natur. Økologerne kommer måske også en dag til at bruge tilsætningsstoffer i foderet, der nedbringer metanudledningen, men vi må ikke udvikle tilsætningsstoffer for at undgå at spille koen god igen og pyrolysetek-

nologi for at opretholde en produktion af grise, der ligger langt ud over, hvad der er muligt, i et landbrugssystem, der respekterer klodens begrænsninger.

Det er baggrunden for, at vi i økologien lige nu er mere optagede af at arbejde med incitamenter, der kan omstille systemet, så det bliver bæredygtigt, end at fokusere på tilsætningsstoffer og andre fremtidsteknologier. Systemet skal i sig selv føre os til et landbrug, hvor der er et værdifuldt samspil mellem dyr, planter og mennesker, og hvor dyrene er jævnt fordelt i Danmark.

Den nuværende struktur i landbruget med husdyrintensive områder og husdyrtomme områder er et direkte resultat af en udvikling hvor husdyrene ikke længere er en del af et samlet system. Deres værdi for dyrkningssystemet er blevet skubbet fuldstændigt til side.

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

28. maj 2021 nr. 666

Der er ikke megen erfaring med at dyrke linser i Danmark, så viden må hentes fra udlandet På en sydvendt mark ved Dråby mellem Nationalpark Mols Bjerge og Kattegat vokser nye planter frem: fire hektar med danske linser. Det er andet år, at landmand Jens Søgaard dyrker linser på Djursland, og i år gøres der forsøg med endnu en sort og forskellige såtidspunkter PLANTEPROTEINER

TEKST OG FOTOS AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN

For snart to år siden begyndte Jens Søgaard, der driver gården af samme navn ved Dråby på Djursland, omlægningen til økologisk drift af ejendommens 160 hektar. Som et led i omlægningen har han introduceret en række bælgplanter i sædskiftet, og sidste år dyrkede han for første gang fire hektar med linser af sorten Anicia. »Det gik rigtig godt, og vi havde omkring to ton færdigvare pr. hektar,« fortæller Jens Søgaard, mens vi står i marken med dette års avl af linser, som her den 20. maj står i fem-syv centimeters højde og kigger ud over Kattegat, øen Hjelm og Mols Bjerge.

I år har planterne fået en noget langsommere start på grund af det kølige forår. »Sidste år såede vi den 16. april, og jeg ville have været ude at strigle på 4. og 8. dagen efter såning. Men på tredjedagen var de oppe, og jeg nåede aldrig ud at strigle dem,« siger jens Søgaard og fortsætter: »I år lader de vente længere på sig.

Det er nu tre uger siden, de blev sået, og de står og putter sig. Samtidig har vi fået lige rigeligt med vand i maj måned, og jorden er stiv, så det er en noget anden start i år. Men de kommer da, kan man se.« På linsemarken er der ud over Jens Søgaards egen linseavl udlagt et areal til forsøg med såtidspunkter i linser og kikærter i samarbejde med Djurslands Landboforening og SEGES samt et lille område til opformering af fire forskellige gamle ærte- og bønnesorter (to af hver).

At kikærterne stadig ikke er spiret frem, vidner om, at end ikke Kattegat i dette forår har kunnet holde skråningerne ved Søgaard lune.

KRÆVER JÆVNT SÅBED Jens Søgaards linser er i år sået i slutningen af april, hvilket giver et forventet høsttidspunkt i begyndelsen af august. »En tommelfingerregel siger, at man skal høste linser 100 dage efter såtidspunktet. Sidste år høstede vi den 1. august,« fortæller Jens Søgaard.

Han har netop forsøgt sig med en let strigling her tre uger efter såning, men jorden er i øjeblikket for hård på grund af den megen regn. »Linser er ikke specielt konkurrencedygtige over for ukrudt, og derfor vil jeg gerne ud at strigle dem to gange. Lige nu duer det ikke rigtig med striglen, men heldigvis har kulden også holdt ukrudtet tilbage, så på den måde er det måske et heldigt år,« siger Jens Søgaard.

En del af linsernes ringe konkurrenceevne i forhold til ukrudt er, at planterne ikke bliver særlig høje.

Planternes størrelse betyder også, at såbedet skal være så jævnt muligt af hensyn til høsten. »De er ikke ret store, og planterne

kan også godt lægge sig efter regn. Og selvom de rejser sig igen i blæsevejr, så er det ligesom at høste frøgræs direkte. Man skal helt ned til jorden og hente det med skærebordet. Så der skal helst tromles efter etablering,« siger Jens Søgaard.

VIDEN FRA UDLANDET I 2020 blev den ene af de fire hektar med linser skårlagt forud for høsten.

Jens Søgaard vurderer, at der ikke var nævneværdig forskel i spildprocenten ved skårlægning kontra direkte høst.

Dyrkning af linser er ikke noget, der er meget erfaring med i Danmark.

Jens Søgaard har fået inspiration og fifs fra en kollega og pioner på Samsø og ellers hentet viden fra Frankrig og Canada.

EN NATURLIG UDVIKLING Jens Søgaards døtre, Astrid og Malene, er indehavere af Pure Dansk, som sælger danskdyrkede bælgfrugter.

Opstarten af Pure Dansk blev også starten på Jens Søgaards omlægning til økologisk drift. »Jeg har tidligere dyrket økologisk planteavl på forpagtede arealer gennem 10-12 år og har altid gerne villet omlægge ejendommen her til økologisk. Da de gik i gang med Pure Dansk var det derfor naturligt, at det skulle være nu,« fortæller Jens Søgaard.

Ud over linserne producerer han også ærter til Pure Dansk, og når omlægningsperioden på Søgaard er overstået, vil økologiske hestebønner følge efter. Og hvem ved? Måske er der endnu flere sorter og arter på vej. Jens Søgaard er nemlig ikke bleg for at eksperimentere. »I år har vi sået fire gamle ærteog bønnesorter ud til opformering – bl.a. Prinsessebønnen fra Mariager.

I alt er der sået fire kilo af hver sort

ud. Det er frø, vi har købt fra Landsforeningen Frøsamlerne,« siger han.

På det strategiske plan vil han gerne sprede risici på så mange afgrøder som muligt. To tons linser pr. hektar, er eksempelvis som i 2020 ikke noget, man kan regne med som et fast gennemsnit. »I Canada oplever man af og til op til tre ton pr. hektar, men der er stor variation mellem årene, og andre gange er det nærmest nul. Så jeg ser det lidt som kløver, at nogle gange går det fantastisk, og andre gange ikke. Så må man huske at grine i de gode år og huske det de år, hvor det går knap så godt, og så lande et fornuftigt gennemsnit,« siger Jens Søgaard.

SLAGTESVIN PÅ VEJ UD Bælgplanterne i Jens Søgaards sædskifte består i 2021 af fire hektar med linser, 20 hektar med hestebønner og 28 hektar med ærter. De af ærterne, som er af sorten Ingrid, er til Pure Dansk og dermed human konsum, mens resten, lige som hestebønnerne og kornet, indtil videre går til foder. Sammen med sin økologiske planteavl, har han frem til nytår nemlig også stadig en årlig produktion af 7.000 konventionelle slagtesvin på Dråby Søgård. »Den bedste udnyttelse af omlægningskornet er at køre det hjem til grisene. Når de er væk, og omlægningen er gennemført, så kommer der måske glutenfri havre og hamp med i sædskiftet sammen med de forskellige bælgfrugter,« siger Jens Søgaard.

Med endnu et halvt år tilbage med svineproduktion på Dråby Søgård, har Jens Søgaard sikret sig gødning nok til vækstsæsonen 2022, og derefter er planen, at efterafgrøder og biogasgylle skal være de primære kilder til gødning på gården.

Læs mere om bælgsæd til konsum i dette nummer: Side 12: - 72 sorter i bælgsæd-test - Duften af kostald og hyldebær Side 20: - Aurion har udviklet metode til at rense og afskalle bælgfrugter Side 21: - Søstrene bag Pure Dansk vil have danske bælgfrugter tilbage på tallerkenen

MARK & STALD

28. maj 2021 nr. 666

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

Hestebønner til foder fylder i øjeblikket 20 hektar. Efter endt øko-omlægning, er det meningen, at gårdens hestebønnerne skal gå til konsum.

Det er et koldt forår, og fra luften stadig kan man den 20. maj stadig kun skimte bælgplanterne på Djursland.

En lille ”bid” af sidste års høst af linser på Dråby Søgård.

Jens Søgaard er syvende generation på Dråby Søgård. Til gården hører 160 hektar og en årlig produktion af 7.000 konventionelle slagtesvin. Jorden er på andet øko-omlægningsår, og til nytår er det slut med svineproduktionen på Dråby Søgård.

Linser er ikke specielt konkurrencedygtige over for ukrudt, og derfor vil jeg gerne ud at strigle dem to gange.

JENS SØGAARD, LANDMAND PÅ DRÅBY

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

28. maj 2021 nr. 666

Landbrugsloven står i vejen for unge landmænd Forpagtningsregler står i vejen for, at nye, unge landmænd kan forsøge sig med en startup-virksomhed på et mindre lejet areal. FBG-udvalget i Økologisk Landsforening rejser kritik af reglerne, og Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, har bedt ministeren kigge på sagen

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) ser på en ny forpagtningsmodel i forbindelse med regeringens landbrugsudspil, der i øjeblikket forhandles om.

Foto: Jakob Brandt

GENERATIONSSKIFTE

AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN

Bestemmelserne i Landbrugslovens paragraf 28 sætter en bremse for generationsskiftet.

Bestemmelserne, som omhandler forpagtning, betyder nemlig, at man kun må forpagte dele af en eksisterende ejendoms jord, hvis man i forvejen ejer eller forpagter en anden, hel ejendom eller al jorden til en anden ejendom. Det vil sige, at en nyuddannet landmand, som eksempelvis gerne vil prøve kræfter med en mindre grøntsagsproduktion, ikke umiddelbart kan eller må forpagte eller leje et stykke jord af en eksisterende bedrift.

Hos Frugt-, Bær og Grøntudvalget i Økologisk Landsforening har man kontakt med flere unge, som har løbet panden mod jura-muren, og udvalget rejser nu kritik af reglerne. »Vi har en stor generationsskifteudfordring i dansk landbrug, og det er paradoksalt, at unge, nyuddan-

nede landmænd og -kvinder ikke kan forpagte mindre arealer til opstartsvirksomheder, mens udenlandske kapitalinteresser har relativ let adgang til dansk landbrugsjord,« siger Klaus Søgaard, der er næstformand i Frugt-, Bær og Grøntudvalget.

Navnlig inden for højværdiproduktion som frugt og grønt kan selv et lille jordtilliggende danne grundlag for en startup-virksomhed. »Selv et par hektar vil være rigeligt til, at en ung landmand kan finde ud af, om en startup-fødevarevirksomhed med højværdiafgrøder er økonomisk og kommerciel bæredygtig,« vurderer Jens Peter Hermansen, der er økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

Landbrugsloven indeholder en undtagelse, hvis det lejede areal er

på maksimalt 1.000 m2 og alene anvendes til haveformål.

POLITIKERE VIL SE PÅ SAGEN Avisen Økologisk Landbrug har forholdt fødevareordførerne fra Socialdemokratiet og Venstre kritikken af reglerne.

Anders Kronborg, fødevareordfører for Socialdemokratiet, vil inddrage problematikken i forhandlingerne om regeringens landbrugsudspil. »Det er helt afgørende, at unge, visionære landmænd, der gerne vil gøre en forskel for den grønne omstilling i landbruget, har gode forudsætninger for at få foden indenfor. Derfor er det også noget af det, regeringen har fokus på i sit landbrugsudspil.

Regeringen har blandt andet foreslået en etableringsordning for unge

landbrugere samt et partnerskab om landbrugets strukturelle og finansielle forhold, der bl.a. skal se på en ny forpagtningsmodel. Udspillet forhandler vi nu med Folketingets partier, og vi håber, at vi kan blive enige om en aftale, der tager hånd om udfordringerne og smidiggør generationsskifte i landbruget,« siger Anders Kronborg.

Hans ordførerkollega Erling Bonnesen fra Venstre har efter avisen henvendelse bedt ministeren kigge på forpagtningsreglerne. »Jeg finder det også besynderligt, at der tilsyneladende er denne begrænsning på forpagtningsområdet.

Netop forpagtning kan være medvirkende til at en ung landmand lettere kan komme i gang, og tilforpagtning af mere jord benyttes sædvanligvis

en hel del til at styrke og udvide produktionen, så man ikke altid behøver at handle jord for at kunne udvide produktionen. Jeg vil tage sagen op med ministeren, så der kan blive set på mulighederne for forbedringer på området,« siger Erling Bonnesen.

ET SMUTHUL Med de nuværende regler er det som beskrevet vanskelligt for nye landmænd at komme i gang på lejet jord.

Men det er ikke umuligt, at komme om ved reglerne på lovlig vis. »Vi ser eksempler på, at den eksisterende landmand ”ansætter” den unge, som så driver det givne areal under den eksisterende ejendoms CVR og autorisation, og hvor høsten fra arealet så udgør lønnen. Det er en måde at komme om ved det på, som reglerne er i øjeblikket,« siger Jens Peter Hermansen.

Bioaktive stoffer i græsafgrøder kan styrke dyrenes sundhed KRONIK

AF ASLAK H. C. CHRISTIANSEN VIDENSKABELIG ASSISTENT, AALBORG UNIVERSITET METTE LÜBECK LEKTOR, AALBORG UNIVERSITET CHARLOTTE SMITH BONDE PH.D., KØBENHAVNS UNIVERSITET ANDREW RICHARD WILLIAMS LEKTOR, KØBENHAVNS UNIVERSITET

I dansk landbrug er der en stigende interesse for produktion af græsprotein fra græsafgrøder såsom græs, kløver og lucerne, og de første produktionsanlæg er ved at blive etableret, bl.a. på Ausumgaard i Vestjylland og ved ombygning af Nybro Tørreri ved Varde (Biorefine.dk).

Græsprotein produceres ved at presse frisk grøn biomasse i en væskefraktion, hvorfra der udvindes et

proteinkoncentrat, som anvendes til foder til enmavede dyr, og en pressekage, der kan bruges som foder eller til biogas. Den overskydende væske (brunsaft) fra proteinudvindingen kan bruges til biogas eller som gødning.

Udviklingen af græsprotein er nået langt i Danmark, og derfor er virksomheder og universiteter nu gået sammen i GUDP-projektet Græs-prof med målet om at forbedre business casen i hele værdikæden.

En af projektets aktiviteter er at afsøge mulighederne for at udvinde bioaktive stoffer fra biomassen i forbindelse med presningen.

Vi har fokus på bl.a. tanniner, der har vist sig at kunne give vombeskyttelse af foderproteiner samt have en anti-parasitær effekt mod indvoldsorm i husdyr. Formålet med arbejdet i Græs-prof er blandt andet

at afklare potentialet for at udvikle et tanninholdigt fodertilskud, som kan forbedre den samlede økonomi i at producere græsprotein.

Tanniner er en gruppe af bitterstoffer, som findes i varierende indhold i planter, hvor de bl.a. spiller en rolle i plantens forsvar mod insekter og patogener, der angriber planten. En gruppe af tanniner kaldet kondenserede tanniner har vist sig at være ansvarlig for den anti-parasitære effekt mod indvoldsorm i husdyr, f.eks. har foderforsøg med bælgplanten foderesparsette, der har et højt indhold af kondenserede tanniner, vist sig at kunne reducere ormebyrden i kvæg med 60-70 pct.

Vi har gennemført screeninger for tannin-indhold i en række afgrøder såsom lucerne, cikorie, kløvergræs, samt rød og hvidkløver. Efter bioraffinering analyserede vi tannin-

indholdet i de forskellige fraktioner (pressekage, proteinkoncentrat, og brunsaft) fra planterne. Ved raffinering af biomassen sker der en svag opkoncentrering af tannin i proteinkoncentratet og en mindre reduktion i pressekagen og brunsaften.

Tanninindholdet var generelt lavt i alle fraktioner og udgjorde 0,3-0,6 pct. af tørstof, sammenlignet med Esparsette som har et tanninindhold på 2-8 pct. Da pressekagen udgør den største fraktion, findes de fleste tanniner her.

Trods det relativt lave tanninindhold har vi arbejdet med at ekstrahere tanniner og andre bioaktive stoffer fra pressekagen. Ekstrakterne er blevet testet for effekt mod indvoldsorm under kontrollerede betingelser i et bioassay.

Indtil videre har ekstrakterne fra kløvergræsblandinger og kløver tvist sig at have en god effekt mod

indvoldsorm, mens ekstrakter fra lucerne og cikorie havde en lavere aktivitet. Vi har overraskende fundet en langt højere anti-parasitær effekt af ekstrakter fra pressekage end fra helplante, så der sker tilsyneladende en opkoncentrering eller omdannelse af bioaktive stoffer i pressekagen under bioraffineringsprocessen.

Resultaterne indikerer, at det er muligt at ekstrahere bioaktive stoffer fra pressekagen som har en antiparasitær effekt mod indvoldsorm.

Næste skridt er, at vi vil fokusere på at afklare, hvilke bioaktive stoffer, som er ansvarlige for den antiparasitære effekt og undersøge mulighederne for udvikling af ekstraktionsmetoder der kan anvendes i større skala. Et egentligt forsøg med undersøgelser af ekstrakternes effekt i dyreforsøg er desværre ikke muligt inden for rammerne af GræsProf projektet.

MARK & STALD

ØKOLOGISK LANDBRUG

28. maj 2021 nr. 666

7

Gl. Buurholt, der har specialiseret sig i mobile anlæg til behandling af frø og korn, har nu føjet et fuldt udstyret mølleri til listen over tjenester, som firmaet tilbyder økologiske landmænd.

Foto: Foto-lab.dk

Mobilt mølleri kan male dit mel Et fuldt udrustet økologisk mølleri på lastbil er sidste skud på stammen af mobile tjenester hos Gl. Buurholt, og interessen for at få malet eget mel er stor blandt økologiske landmænd LOKALE RÅVARER

AF KAREN MUNK NIELSEN

Nu kan landmænd, der vil dyrke og sælge eget kvalitetsmel, få en hjælpende hånd med det praktiske. Gl. Buurholt, der har specialiseret sig i

mobile anlæg til behandling af frø og korn, har nu føjet et fuldt udstyret mølleri til listen over tjenester, som firmaet tilbyder til økologiske landmænd. Mølleriet har netop afsluttet sin jomfrurejse rundt i landet med succes. »Der er en kæmpe interesse for at få lavet sit eget mel,« fortæller direktør Visti Møller.

Den mindste mængde, som Gl. Buurholt kører ud til, er 1.000 kg, men direktøren går dog med planer om at lave events rundt i landet, hvor folk kan komme og få malet mindre portioner.

Mølleriet sorterer og renser kornet for urenheder, sten og fremmedlege-

mer, maler det på stenkværn, sigter det og fylder det i 2-, 5- eller 10-kg poser, som er klar til salg. »Man skal blot sætte sin egen label på, og har man ikke den, kan vi formidle kontakt til et reklamebureau, der kan hjælpe med den del,« siger Visti Møller.

SKAL ANALYSERES FØRST Landmandens opgave er at sørge for, at kornet er tørt og forsvarligt opbevaret, og inden mølleriet ankommer til gården, skal det være analyseret for svampe og mycotoxiner. Det foregår på et italiensk laboratorium.

Visti Møller ser den voksende interesse for lokale råvarer, gamle korn-

sorter og specialmel som den niche, det mobile mølleri kan betjene og hjælpe frem.

KUN ØKOLOGISK MEL Mølleriet forarbejder udelukkende økologisk mel, og Gl. Buurholt samarbejder derfor naturligt med den nystiftede forening, Landsorten, hvis mål er at fremme dyrkningen af økologisk kvalitetskorn og finde og opformere interessante brødsorter. »Vi må i princippet også formale usprøjtet korn - det skal i så fald analyseres for pesticider først - men det er i økologien, efterspørgslen og de købedygtige kunder er, forklarer han.

Prisen for at få malet mel på det mobile anlæg er 10 kr./kg ved mindste mængde på 1.000 kg.

Den store opmærksomhed, som bælgsæd til konsum har i øjeblikket er naturligvis ikke gået Visti Møllers næse forbi. Han bliver næsten dagligt kontaktet med forespørgsler om bælgsæd, og udstyr hertil kan blive næste skud på den mobile stamme. »Vi har allerede en stationær farvesorterer, så vi kan skille blandingsafgrøder ad, og det er klart at afskalning af bælgsæd også ligger naturligt for en virksomhed som vores,« siger Visti Møller, der i flere år har kørt rundt og afskallet foderhavre for økologiske landmænd.

Ny forskning i plantemad, madspild og forbrugeradfærd Et nyt, stort forskningsprojekt ledet af Aarhus Universitet skal være med til at styrke den grønne omstilling. Projektet har fokus på plantebaseret mad, madspild og forbrugeradfærd. Projektet er støttet med 8,4 mio. kr. af Innovationsfonden

Fødevarer bidrager til 20-35 pct. af verdens drivhusgasudledninger. Den bedste løsning fra forbrugernes side er en omstilling til en mere planterig kost og en reduktion af madspild.

Arkivfoto: Moment Studio

ADFÆRD

AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN

15 aktører fra fødevarebranchen og tre danske universiteter er gået sammen om projektet PlantPro, der sætter fokus ikke alene på plantebaseret kost, men også forbrugeradfærd og

madspild. Det skriver Aarhus Universitet på sin hjemmeside. »Fødevarer bidrager til 20-35 pct. af verdens drivhusgasudledninger.

Den bedste løsning fra forbrugernes

side er en omstilling til en mere planterig kost - men også en reduktion af madspild. På verdensplan vurderes det nemlig, at madspildet på tværs af landbrug, fødevareproduktion og

husholdninger tegner sig for cirka 8–10 pct. af den samlede menneskeskabte udledning af klimagasser. Det nye projekt er baseret på en såkaldt fødevaresystemtilgang, der har et holistisk syn på den grønne omstilling. For eksempel kobler vi to områder, som ellers ikke bliver sammentænkt på trods af, at der findes store synergieffekter - og så samler projektet både iværksættere, store virksomheder og interesseorganisationer i en fælles indsats,« siger professor Jessica Aschemann-Witzel fra MAPP Centret på Aarhus Universitet,

der koordinerer projektet.

Projektet hviler blandt andet på undersøgelser af forbrugeropfattelser og -adfærd, men også på interventioner og nudging, hvor forskellige potentielt adfærdsændrende metoder afprøves i praksis.

PlantPro-projektet skal være med til at opklare, hvordan Danmark kan styrke og udbrede omstillingen til en mere planterig kost, mindre madspild og grøn fødevareinnovation, der kan understøtte den bæredygtige udvikling. »Den grønne omstilling kan ikke nås uden forbrugerne er med på rejsen. Tekniske innovationer kan ikke slå igennem, hvis forbrugerne ikke er åbne over for nye produkter og en ny adfærd i hverdagen,« siger Jessica Aschemann-Witzel.

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

28. maj 2021 nr. 666

Øko-svinekød er mere bæredygtigt end konventionelt Økologisk svinekød vinder på 18 ud af 20 indikatorer for bæredygtighed målt pr. hektar og 11 ud af 20 målt pr. kg kød i en ny svensk livscyklusanalyse med fokus påbæredygtighed SVINEPRODUKTION

AF KAREN MUNK NIELSEN

Ifølge en ny svensk analyse er kød fra økologiske grise på mange områder mere bæredygtigt end konventionelt svensk svinekød. Forskere ved Sveriges Lantbruksuniversitet har begået en udvidet livscyklusanalyse af svensk svinekød med et bredt fokus på bæredygtighed.

Analysen måler produktionen på 20 miljømæssige, sociale og økonomiske parametre. På 18 af disse får det økologiske kød en bedre score, når man sammenligner belastningen fra de to produktioner pr. hektar.

Målt pr. kg kød, er der en mindre udtalt fordel til det økologiske kød, der

vinder på 11 ud af de 20 parametre.

De to områder, hvor økologisk svineproduktion pr. hektar scorer ringere end det konventionelle, er begge økonomiske. Til trods for højere afregningspris for økologiske slagtesvin er den økonomiske score for landmanden og slagteriet ringere i øko-produktionen. Når kødet ligger ude i butikkerne, er det omvendt.

FORSURING ER ET PROBLEM Når forskerne sammenligner et kg økologisk med et kg konventionelt svinekød, er billedet mere broget.

Klimapåvirkningen er den samme i de to produktioner, mens overgødskning, forsuring og brug af fossilt brændstof er større i den økologiske produktion. Økologien vinder derimod på faktorer som biodiversitet og kulstoflagring.

På det sociale område har økologien et forspring, når det gælder grisenes forhold. Det skyldes mere plads, grovfoder og adgang til udearealer. En lavere social score for arbejdere og lokalsamfund er knyttet til produktionen af bl.a. økologisk soja i Kina.

Uanset om man måler aftrykket per ha land eller per kg kød, vinder økologien på flest parametre. Løbet er dog tættest målt per kg kød. Arkivfoto: Jakob Brandt

Lagkagen til venstre viser kødets bæredygtighed målt pr. ha, lagkagen til højre målt pr. kg svinekød. De sorte felter i midten er øko-kødets score i forhold til det konventionelle kød, der er sat til 0,5 – den sorte linje. Når økokødets score ligger inden for denne linje, er bæredygtigheden højere, når den ligger uden for linjen, er den ringere end det konventionelle køds.

Kilde: A life cycle sustainability assessment of organic and conventional pork supply chains in Sweden, Zira et al., 2021.

Rug-græs er nået til Sverige

NYHEDSOVERBLIK

Øko-Træf har fokus på selvforsyning EVENT: 11. juni afvikles det årlige Øko-Træf, hvor landmænd kan møde hinanden, firmaer og rådgivere og diskutere de faglige udfordringer, som den økologiske drift byder på.

Temaet ved dette års Øko-Træf, som Velas og ØkologiRådgivning Danmark arrangerer sammen, er proteinafgrøder og selvforsyning på kvægbedriften. »Selvforsyning med protein er en problemstilling, som er blevet ekstra aktuel og nærværende det seneste år, da sojamarkedet er lagt ned af corona. Vi har fokus på at finde danske alternativer, der

fungerer i praksis med en fornuftig økonomi for landmanden,« siger plantechef Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark, om baggrunden for temaet, som også har klimaperspektiver.

Deltagerne vil i demonstrationsmarken kunne se og høre rådgivere fortælle om diverse blandinger af korn og bælgsæd til foder, og i udstillingsområdet vil omkring 30 maskin-, frø- og foderfirmaer vise nye og aktuelle produkter. Øko-Træf afholdes hos økologisk mælkeproducent, Alfred Kloster, Aulum, og program og udstillerliste kan ses på arrangørernes hjemmesider. kmn

Kort over tyrekalves klimaaftryk KLIMA: Center for Frilandsdyr, Seges og Aarhus Universitet har regnet på sammenhængen mellem klimaaftryk og økonomi i produktionen af økologiske ungtyre af malkerace.

Det er der kommet en fint faktaark ud af, som kan bruges, hvis man leverer til Friland og vil forsøge at optimere sin produktion på de to områder.

Generelt konkluderer eksperterne bag faktaarket, at høj fodringsintensitet og krydsningskalve frem

for rene Holstein-kalve giver lavere klimaaftryk. Krydsninger med Charolais giver et lidt lavere aftryk end Angus. Økonomien er ikke overraskende bedst i krydsningskalvene.

Slagtealder, slagtetidspunkt og tilvækst er forhold, som er afgørende for økonomien i produktionen. Beregningerne viser, at man opnår det højeste restbeløb med høj tilvækst, en slagtealder på 17 måneder og slagtning i perioden med højt økologitillæg. kmn

Lucerne er med sit dybe rodnet et godt valg, hvis man vil løsne en kompakt jord med biologi i stedet for stål. Foto: Colourbox

Lucerne er mester i jordløsning JORDFORBEDRING: Lucerne og cikorie kan noget. Nogle vil måske sige, »det vidste vi godt«, men nu er det også dokumenteret videnskabeligt med hjælp fra en CT-scanner: Lucerne er med sit dybe rodnet et godt valg, hvis man vil løsne en kompakt jord med biologi i stedet for stål.

Forskere fra Aarhus, Arkansas og Ghent har undersøgt den jordløsnende effekt af fem plantearter. Det er i sig selv udfordrende, fordi planter ikke gror ret godt i komprimeret jord, men forskerne valgte arter, som kan klare denne udfordring, nemlig cikorie, lucerne, foderradise, strandsvingel og hvedegræs. Vårbyg

blev brugt som kontrol. Dyrkningen foregik i laboratoriet i stærkt komprimeret jord, og med CT-scannerens hjælp var det muligt at følge udviklingen i porestrukturen i jorden, skriver Aarhus Universitet.

Af de fem afgrøder i forsøget havde lucerne og cikorie en løsnende effekt, men i de dybe jordlag indtraf denne først efter to år.

Der er grundlæggende tre måder, en komprimeret jord kan repareres på: anvendelse af maskiner, regn, frost, tø og tørke kan bryde jorden op, og endelig kan planterødder skabe passage og bedre struktur. kmn

AFGRRÆSNING: Metoden med at bruge vårsået vinterrug som afgræsningsmark til malkekøer er nu også nået til Sverige, hvor Jordbruksverket har finansieret demonstration af metoden på tre kvægbedrifter i Skåne. Resultaterne er gode, ligesom i Danmark, hvor fremgangsmåden er gennemprøvet og udbredt på mange økologiske kvægbrug.

De svenske forskere finder, at rug-græsset, som blev udlagt med 100 kg rug og 20 kg rajgræs, er et kvalitetsfoder til køerne. Indholdet af råprotein er højt og på niveau med andre proteinfodermidler, hvilket tillægges, at afgrøden dyrkes på marker tæt på gården, hvor gødningstilførslen gennem en årrække har været høj. Sukkerindholdet gør rug-græsset attraktivt for køerne, og kvaliteten om efteråret, hvor rajgræs efterhånden dominerer over rugen, er også høj.

Køernes svar på rug-græsset var på alle bedrifter en stigning i mælkeydelse i juni-juli på 1-2 kg EKM om dagen, fremgår det af Ekologiska försöksrapport 2020 fra Hushållningssällskapet. Som en ikke uvæsentlig sideeffekt konstaterer de svenske forskere og landmænd desuden, at rug-græsset markant mindskede en kraftig bestand af skræpper i en af markerne. kmn

MARK & STALD

ØKOLOGISK LANDBRUG

28. maj 2021 nr. 666

9

TN70 polte fylder nu mere end halvdelen af markedet Polte med hollandske og norske gener, som er opformerede under økologiske forhold, er på få år blevet de dominerende i dansk, økologisk svineproduktion

Henrik Bovbjerg ejer Bovbjerg Økologi A/S sammen med Bertel Hestbjerg.

Deres økologisk avlede grise vækker ikke kun interesse i Danmark - også tyske producenter har henvendt sig - men hidtil har Bovbjerg Økologi A/S ikke haft tilladelse til at sælge polte til Tyskland. Foto: Jonas Fotografi

SVINEPRODUKTION

AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN

Vi skal ikke mange år tilbage for at finde en situation, hvor langt størstedelen af den økologiske svineproduktion herhjemme var baseret på konventionelle sopolte avlet til konventionelle forhold.

Livet som frilands-so er et ganske andet end som konventionel stald-so, og derfor var ønsket om et økologisk avlsprogram med fokus på eksempelvis moderegenskaber stort i den økologiske branche.

I 2017 blev ønsket indfriet, da Bovbjerg Økologi A/S blev etableret som Danmarks første økologiske opformering, og i dag udgør de såkaldte TN70 polte fra avlsselskabet Topigs Norsvin mere end halvdelen af de polte, der bliver solgt til økologiske svineproducenter herhjemme. »Vi har løbende udvidet antallet af opformeringsdyr, og vi har faktisk kunnet sælge alt fra start til nu. Her i foråret har vi haft en periode med

total udsolgt,« fortæller Henrik Bovbjerg, som sammen med Bertel Hestbjerg ejer Bovbjerg Økologi A/S. TN70 grisene udmærker sig blandt andet ved mindre kuldstørrelser, som betyder højere fødselsvægt og større og mere robuste smågrise.

I år forventer Henrik Bovbjerg at sælge mere end 3.000 TN70 polte til de økologiske svineproducenter herhjemme. »Da vi har over halvdelen af mar-

kedet herhjemme, så er TN70 allerede blevet den dominerende polt i økologisk svineproduktion. Jeg tror på, at den i løbet af en årrække vil udgøre 80-90 pct.”, siger Henrik Bovbjerg.

TYSK EFTERSPØRGSEL Det er ikke kun i Danmark, at de økologisk opformerede TN70-grise har vækket interesse. Henrik Bovbjerg har også fået en del henvendelser

fra tyske økologiske svineproducenter. »Der er næsten lige så mange økologiske søer i Tyskland som i Danmark, og de har samme regler for indkøb af avlsdyr som i Danmark.

Hidtil har vi ikke haft en tilladelse til at sælge polte i Tyskland, men vi arbejder lige nu på at udforme en aftale, så det bliver muligt,« siger Henrik Bovbjerg og tilføjer: »Den økologiske branche er ikke

større, end at vi sagtens kan levere til alle danske producenter og i princippet også alle de tyske. Det ville udligne omkostningerne til avlen og give endnu flere kræfter til at avle på en endnu mere specialiseret so til de økologiske forhold.« Som en del af avlsarbejdet deltager Bovbjerg Økologi i GUDP-projektet »Porganix« under ledelse af Aarhus Universitet med formål at udvikle økologiske avlsmål.

Forskere: Undgå at placere bistader nær truede bier Forskere har undersøgt konkurrencen om føde mellem honningbier og vilde bier i Danmark, og selvom der stadig er mange ubesvarede spørgsmål, råder de til at anvende et forsigtighedsprincip

et forsigtighedsprincip og undgå at placere bistader i områder tæt på de truede bier i deres aktive flyveperiode, hvor fødeoverlappet et højest,«

forklarer Claus Rasmussen på Aarhus Universitets hjemmeside.

Forskerne har kortlagt 292 forskellige arter af vilde bier, som findes i

Danmark og undersøgt deres muligheder for at finde føde.

SEKS ARTER KRÆVER FOKUS En del af bierne er såkaldte fødespecialister, dvs., at de lever af få blomster, mens generalister kan leve af en bred vifte af forskellige blomster,

BIODIVERSITET

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Tilbagegangen blandt vilde bestøvere er problematisk, fordi deres bestøvning er essentiel for økosystemerne. Derfor er det vigtigt at identificere årsagerne til deres tilbagegang, og en af teorierne er, at de kæmper med honningbier om den samme føde.

For at komme nærmere et svar på dét har forskere fra bl.a. Aarhus Universitet gennemgået den tilgængelige litteratur om emnet, og selvom der ikke er kommet et entydigt svar ud af det, har Claus Rasmussen, Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet alligevel en anbefaling: »Indtil vi fuldt forstår de komplekse naturlige samspil mellem honningbier og truede biarter, synes det anbefalelsesværdigt at anvende

Vi kan se ud fra vores studie, at der findes nogle arter, der har højt fødeoverlap, og som i forvejen af pressede, og det er dem, vi skal være bekymrede for.

CLAUS RASMUSSEN GÆSTEFORSKER, INSTITUT FOR AGRØKOLOGI, AARHUS UNIVERSITET

Den orange jordbi (Andrena lathyri) er en af de seks arter, som er truede og har et stort fødeoverlap med honningbien.

Foto: Johann Neumayer @ naturbeobachtung_at/CC BY-NC 2.0/flickr

og forskerne kan konstatere, at der forekommer konkurrence mellem arter, der udnytter samme begrænsede ressource. »Det er langtfra alle arter af vilde bier, som er truet af eller konkurrerer med honningbien, men vi kan se ud fra vores studie, at der findes nogle arter, der har højt fødeoverlap, og

som i forvejen af pressede, og det er dem, vi skal være bekymrede for,« fortæller Claus Rasmussen.

Derfor er det ifølge forskerne vigtigt at få identificeret de opmærksomhedskrævende arter for at sikre bevarelsen af de vilde biarter. Det sker ved at vurdere, hvilke arter der har et fødeoverlap på mere end 70 pct. - altså hvor de kæmper om en stor del af deres føde mod andre arter - samt hvor truede de er jf. den danske rødliste. Indtil videre har forskerne fundet frem til seks arter, som er truede og har et fødeoverlap på mere end 70 pct. med honningbien.

Det drejer sig om arterne: • Vikkejordbi (Andrena lathyri) • Orange jordbi (Andrena marginata) • Guldbuksebi (Dasypoda suripes) • Blåmunkeglansbi (Dufourea halictula) • Klokkeglansbi (Dufourea inermis) • Murergnavebi (Hoplitis anthocopoides) Det er dog ikke kun kampen om føde, der er årsag til de vilde biers tilbagegang - også manglen på egnede levesteder er et problem, forklarer Claus Rasmussen.

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

28. maj 2021 nr. 666

Markplan 2022 skal planlægges nu ØKOLOGISK AREAL MED PROTEINAFGRØDER 2005-2021 Areal, ha

Blandsæd

Markært

Lupin

Hestebønne

12.000

Vælg afgrøder efter hvad der er efterspørgsel på, men gå ikke på kompromis med sædskiftet.

10.000 8.000 6.000

FAGLIGT TALT

2.000

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

0 2005

Markplanerne for ØkologiRådgvining Danmarks kunder indeholder i år godt 25 pct. mere bælgsæd end i 2020. Især er arealet med blandsæd mere end fordoblet. Priserne på proteinafgrøder holder niveauet, og efterspørgslen på lokalt produceret protein vil stige i årene frem samtidig med at et muligt krav om en vis andel bælgsæd hos økologer fra 2022 vil gøre sig gældende.

Vælg afgrøder efter hvad der er efterspørgsel på, men gå ikke på kompromis med sædskiftet.

LISBETH K. KNUDSEN, PLANTERÅDGIVER, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

4.000

AF LISBETH K. KNUDSEN ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMAKR

Figuren viser det økologiske areal med bælgsæd fra 2005 til 2021, hvor afgrødevalget hos ØkologiRådgvining Danmarks kunder for 2021 er skaleret op tilsvarende hele det økologiske areal. Tallene for 2005–2020 er fra Landbrugsstyrelsens statistik.

Bælgsæd kræver, at der er godt styr på sædskiftet. Der skal gå minimum fem år mellem dyrknning af ærter i samme mark, og det samme gælder hestebønner samt mellem ærter og hestebønner.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Ved dyrkning af lupin i samme mark vurderes to til tre frie år at være nok, og det samme gælder mellem ært/hestebønne og lupin.

Der bør også gå tre frie år ved dyrkning af vinterraps af hensyn til

Sædskifter er en af de bedste og mest anerkendte metoder for at skabe bæredygtige dyrkningssystemer. Bælgplanter - både bælgsæd og græsmarksbælgplanter - og efterafgrøder giver en bedre næringsstofudnyttelse og reducerer behovet for gødning. Rigtigt brugt reducerer bælgplanter og efterafgrøder også kvælstoftabet fra dyrkningssystemet og kan samtidig modvirke klimaforandringerne ved at binde kulstof i jorden.

Mere end 20 år med efterafgrøder i sædskifteforsøget på Foulumgård har lært os, at det kan være udfordrende at dyrke efterafgrøder med succes i Danmark. Udfordringer som potentielt mindsker værdien af efterafgrøder i dyrkningssystemet og

Bælgsæd sørger selv for kvælstof, hvis der er aktive rodknolde på rødderne. Bakterier i rodknoldene trives bedst og er mest effektive ved et reaktionstal på ca. 6.

Tag jordprøver efter høst og spred kalk i efteråret, hvis reaktionstallet

Placering af bælgsæd i markplanen kræver planlægning. Bælgsæd og raps placeres først og skal være bestemt, før der sås vintersæd. Tag din rådgiver med i marken inden for de næste måneder og læg en plan for 2022. Et før-høst-besøg giver mulighed for at planlægge og justere efterafgrøder og bekæmpelse af rodukrudt ud fra afgrødernes aktuelle tilstand. Bælgsæd konkurrer dårligt med kvik. Sørg for, at de marker, hvor der skal være bælgsæd i 2022, er fri for kvik.

Langtidsplanlægning kan anbefales, når det gælder raps og bælgsæd i sædskiftet. Fem til syv års planer vil forebygge ”hovsa løsninger” og unødige begrænsninger i afgrødevalget.

Det er udfordrende at dyrke efterafgrøder med succes i Danmark mindsker sikkerheden for at opnå den forventede miljømæssige effekt.

CHIARA DE NOTARIS POSTDOC, JIM RASMUSSEN SENIORFORSKER, INSTITUT FOR AGROØKOLOGI, AU

knoldbægersvamp. Overholdes disse sædskifteanbefalinger ikke, kan resultatet blive, at der ikke kan dyrkes bælgsæd i marken i mange år.

er for lavt. Tallene fra en ny jordprøve viser også, om der vil være behov for tilførsel af kalium til bælgsæden.

Kalium kan udvaskes og skal derfor først tildeles lige før eller efter såning af bælgsæden.

Det, vi har lært er, at der især er to årsager til dårlig efterafgrøde vækst: (1) brug af den samme efterafgrøde eller efterafgrødeblanding år efter år og (2) en kort vækstperiode for efterafgrøden. I forhold til det sidste, så er det sen høst af hovedafgrøden, for eksempel ved bælgsæd som hestebønner, der giver udfordringerne for efterafgrøden.

Ligesom det gælder for vores hovedafgrøder, skal vi tænke over også at lave et sædskifte for efterafgrøderne. Her skal vi sørge for at variere, hvilke arter vi bruger, og målrette artsvalget efter hvilke primære opgaver, efterafgrøderne skal løse.

For eksempel er efterafgrødeblandinger med bælgplanter gode mellem to kornafgrøder, da sådanne blandinger både reducerer risikoen for kvælstofudvaskning og virker som grøngødning for den følgende afgrøde.

Derimod bør efterafgrøden efter blandt andet bælgsæd være uden bælgplanter, da jorden kvælstof indhold ofte allerede er højt. Her har vi brug for hurtigt voksende arter som olieræddike eller græsser, som har et stort potentiale for kvælstofoptag.

Formålet med projektet ’CCRotate’ er at

øge vores viden om, hvordan vi optimerer brugen af efterafgrøder, og hvordan vi kan forudsige deres effekt på den følgende hovedafgrøde.

Bælgsæd til modenhed høstes ofte sent, hvilket giver et lille vindue til at opnå en tilstrækkelig vækst af efterafgrøden. Hvis vi i stedet kunne høste bælgsæden tidligere, vil det give efterafgrøden mere tid til at udvikle sig.

bælgfrugt, som folk vil spise. Sojabønnerne er derimod mere en interessant udfordring, hvor vi både skal finde sorter, der kan dyrkes med succes på danske økologiske marker og konkurrere med de udenlandske edamame-bønner i supermarkernes frysere. Hvis begge projekter kommer godt i mål, får vi viden, der kan bidrage til at øge diversiteten i sædskifterne både for hovedafgrøder og efterafgrøder.

I projektet ’GrainLegsGo’ undersøger vi effekten af at høste bælgsæden grøn på væksten af efterafgrøderne. Vi undersøger tidlig høst både af hestebønner med høst til modenhed - ofte midt i september - og af sojabønner, som høstes til modenhed endnu senere. I projektet skal de grønne bønner direkte ind på middagsbordet, mens den grønne biomasse skal bruges til protein og fiberproduktion gennem bioraffinering.

Projektet ’Optimizing climate and production services of cover crops in organic arable rotations (CCRotate)’ er en del af Organic RDD5-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Projektet ’Fresh grain legumes for human consumption - GrainLegsGo’ er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Roskilde Universitet, Ardo A/S og Råhandel og en del af Organic RDD6-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

De grønne bønner på frokosttallerkenen flugter godt med de nye kostråd, som specifikt nævner øget indtag af bælgfrugt, som en vej til en sund og bæredygtig kost.

I ’GrainLegsGo’-projektet søger vi efter de rette sorter af bl.a. hestebønner og sojabønner til frisk human konsum. Hestebønnerne har vi allerede gode dyrknings­ erfaringer med, men vi skal have lavet en

MARK & STALD

28. maj 2021 nr. 666

ØKOLOGISK LANDBRUG

11

Projektleder Anton Rasmussen (t.h.) vurderer den færdige kompost med samarbejdspartnerne Poul Wiid (midt) og Per Haugsted Petersen, Rambøll (t.v.). Foto: Karen Munk Nielsen

Beriget kompost skal gøde vårbyg Projekt forsøger at give fynsk have-parkkompost mere gødningskraft med tang, kløvergræs og grøntsagsrester NÆRINGSSTOFFER

AF KAREN MUNK NIELSEN

Kompostering er fascinerende. På få måneder kan snaskede og ildelugtende madrester og møg blive til velduftende muld. På Odense Renovations solbeskinnede komposteringsanlæg ligger tre bunker af sidstnævnte - færdigt og sigtet kompost fremstillet af forskelligt have-/parkaffald og forskellige andre restprodukter. Nu lægger en stor gul gummiged og projektleder Anton Rasmussen fra Økologisk Landsforening allersidste hånd på dem, inden de skal køres ud som gødning i østjyske forsøgsmarker med økologisk vårbyg. »Have-/parkkompost er fint til jordforbedring, men det ville være interessant, hvis den kunne byde på lidt mere. Flere næringsstoffer og en førsteårsvirkning ville kunne betale for transport og udbringning og motivere flere landmænd til at bruge kompost,« forklarer Anton Rasmussen.

Derfor ligger her tre forsøgsblandinger af have-/parkaffald komposteret sammen med kløvergræs, tang og madaffald.

I en af bunkerne er der tilsat spildevandsslam – et produkt, som ikke i dag må anvendes på økologisk jord, men som pga. sit indhold af især fos-

Have-/parkkompost er fint til jordforbedring, men det ville være interessant, hvis den kunne byde på lidt mere.

ANTON RASMUSSEN, PROJEKTLEDER, ØKOLOGISK LANDSFORENING

for er interessant at recirkulere.

Dagens opgave og rosinen i pølseenden er at tilsætte aktive mikroorganismer til en mindre portion af hver kompost.

TEMPERATUR ER AFGØRENDE Med en spand under armen drysser Anton Rasmussen nogle kilo ud over fem ton kompost, som gummigeden med imponerende præcision har målt af. Spanden indeholder BioGro, der er en blanding af bakterier og svampe leveret af Poul Wiid og hans hustru Thuy Thi Bich Pham, der importerer produktet fra Vietnam. »Der er bakterier, der fikserer kvælstof og andre mikroorganismer, der fremmer tilgængeligheden af kvælstof og fosfor for planterne.

Produktet er veldokumenteret under vietnamesiske forhold, og nu vi ser frem til at få undersøgt, om det også kan tilpasses danske forhold,« siger Poul Wiid.

Den optimale temperatur for bak-

terierne er 35 til 40 grader, og han er derfor særdeles interesseret i de temperaturloggere, der er stukket ind i alle kompostbunker. Heldigvis er temperaturen helt, som den skal være.

GØDNING TIL ØKO-KORN Det overordnede mål med projektet er at understøtte recirkulering af næringsstoffer til den økologiske planteavl. »Vi har forsøgt at sammensætte blandingerne, så den færdige kompost er velegnet som gødning til vårkorn. Undervejs tager vi analyser af næringsstoffer, pesticider, tungmetaller, plast og miljøfremmede stoffer, så vi kender kvaliteten,« fortæller Anton Rasmussen, mens han stikker næsen i en håndfuld kompost og konstaterer, at bunken, der indeholder slam, ikke dufter helt så godt som de to øvrige.

Sammen med sin kollega Malte Nybo Andersen fylder han glas og plastikposer med kompostprøver og mærker dem, så de kan sendes til analyse. »Ud over N, P og K analyseres indholdet af pesticider og miljøfremmede stoffer. Vi håber selvfølgelig ikke, de finder noget problematisk i komposten,« siger Anton Rasmussen, der glæder sig til at fremvise markforsøgene senere på sæsonen.

Forsøgene og arbejdet med kompost er led i Økologisk Landsforenings projekt ’Kompost - recirkuleret næring og kulstof til jord og afgrøder’, som er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.

Friskt have-/parkaffald blandes med andre grønne biomasser og lægges op i miler. Milerne vendes en til to gange om ugen, og temperaturen følges løbende.

Efter tre måneder er komposten klar, og grenstykker sigtes fra. Foto: Karen Munk Nielsen

Tre blandinger

Hovedbestanddelen i forsøgets tre kompostblandinger er have-/parkkompost. Indholdet af N, P og K er afstemt ved at tilsætte tang, kløvergræs og grøntsagsrester.

Biomasser i komposten, ton

Næringsstoffer i kompost-gødning

Ud fra modelberegninger foretaget af Rambøl forventes den færdige kompost at indeholde N, P og K i nedenstående mængder, kg/ton.

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

28. maj 2021 nr. 666

SORTER 72 sorter er sået ud forskellige steder i landet, og dyrkningsegnede sorter bliver udvalgt til forsøgsdyrkning i 2022.

Art Antal sorter Ærter 19 Hestebønner 15 Kikærter 11 Linser 21 Tørbønner 4 Sojabønner 2

PLANLAGTE MARKVANDRINGER

Projektleder Jesper Fog-Petersen med en kikærteplante fra sidste års demonstrationsmark. I år tester projektet 11 sorter af kikærter ved Svaneke på Bornholm. Foto: Heidi Buur Holbeck

• 8. juni i Roskilde • 22. juni i Holeby • Juni i Langå (dato ikke endelig fastlagt) • 31. august i Svaneke

72 sorter i bælgsæd-test Et væld af ærte-, bønneog linse-sorter er hentet til Danmark fra nær og fjern og indgår nu i en stor screening af de bedste sorter til konsum BÆLGFRUGTER

AF KAREN MUNK NIELSEN

72 sorter af linser, ærter, hestebønner og kikærter er med i årets scree-

ning af sorter til konsum. Det er langt flere end forventet og lover godt for ambitionen om at finde de bedste spiselige sorter, der kan dyrkes i Danmark.

Det fortæller en glad projektleder, Jesper Fog-Petersen, der i Økologisk Landsforening koordinerer arbejdet med at teste dyrkningsegenskaber og smag af de mange forskellige bælgfrugter i projektet ’Sort it out’. »Takket være gode folk i branchen

har vi bl.a. fået otte moderne og højtydende canadiske sorter af linser. Det har været svært, men det lykkedes, og det var ligesom juleaften, da vi pakkede dem ud,« fortæller han.

SMAG ER AFGØRENDE Canada er i dag verdensførende i produktion af linser - en potsition, som er skabt ud af nærmest ingenting på blot 25 år. På samme måde har projektets partnere efterspurgt og fundet konsumegnede sorter af

hestebønner og ærter i Europa, og Frøsamlerne i Danmark har leveret tre gamle landsorter af ærter. »Smag er helt afgørende til konsum. Det er en faktor, vi ikke arbejder med i bælgsæd til foder. Her har udbytte og robuste dyrkningsegenskaber været de vigtige egenskaber,« forklarer Jesper Fog-Petersen.

Fodersorterne, som allerede dyrkes i Danmark, er imidlertid ikke dømt ude pr. automatik og er derfor også med i screeningen og smagste-

sten. Hvis der blandt fodersorterne er nogle, der er anvendelige til konsum, er det den hurtige vej til markedet. »Vi kan ikke på kort tid trylle såsæd frem i større mængder fra udlandet, så derfor er de danske fodersorter relevante at have med. Vi har f.eks. set, at Ingrid-ærter har en god smag, og Fuego-hestebønner er også brugbare til visse formål,« siger Jesper Fog-Petersen.

SÆTTER SORTER PÅ PRØVE De mange sorter er nu sået ud på lokaliteter, hvor de forventes at have en chance for at klare sig. Ærter og hestebønner er sået ved Langå og Roskilde. Kikærter, linser og bønner er sået ved Svaneke på solskinsøen Bornholm og ved Holeby på Lolland.

Endelig er der en screening af bønner på Fyn. At det danske klima i år viser sig fra en noget kølig side, bekymrer ikke projektlederen. »Det kolde forår er ikke optimalt, men kan de klare mosten i år, kan de klare meget. Det giver også værdifuld viden, når vi skal fravælge sorter,” siger Jesper Fog-Petersen.

Sorterne bliver fulgt gennem vækstsæsonen, og ud over at de skal spire og komme i god vækst, lægger Jesper Fog-Petersen vægt på, at de er modstandsdygtige over for sygdomme, at de kan dække for ukrudt, og at de kan nå at afmodne. Derfor er der også valgt tidlige sorter, når det har været muligt.

I juni og august bliver det muligt at se, hvordan de mange sorter klarer sig under danske forhold, når projektet ’Sort it out’ inviterer til markvandringer.

Duften af kostald og hyldebær Kok og madformidler Inger Kjærgaard Jespersen har smagt, duftet til og beskrevet 13 sorter af hestebønner. Nogle har måske en fremtid i køkkenet, mens andre gerne må forblive kvægfoder Bælgfrugter

Kokken Inger Kjærgaard Jespersen (t.h.) har sammen med Astrid og Malene Søgaard fra firmaet Pure Dansk prøvesmagt 13 sorter af hestebønner i projektet ’Sort it out’.

Foto: Marendine K. Ladegaard

BÆLGFRUGTER

AF KAREN MUNK NIELSEN

Madens udseende, smag og duft er vigtig. Det gælder også danske bælgfrugter som ærter og hestebønner, der forventes at få en større plads på tallerkenerne i fremtiden.

13 sorter af hestebønne er netop blevet bedømt og beskrevet af professionelle madaktører, og de varierer på alle tre områder: Farven spænder fra gullig-grøn til rød og brun - duften fra ’meget kostald’ til noter af hyldebær, druer og nødder.

Flere af sorterne dufter desuden fermenteret. Smagen er i nogle til-

fælde meget mild og uden karakter, andre sorter smager nøddeagtigt, flere har en grad af bitterhed, og en enkelt ’river på tungen’.

En sort som Fuego, der normalt anvendes til kvægfoder, er gulliggrøn i tørret form, rødlig brun, når den bliver kogt, den dufter fermente-

ret og af hyldebær, frugt og mørk øl, og den smager af mandler, hyldebær og gær.

NOGET SKAL FORBLIVE FODER I denne smagstest er det især den franske sort Nakka, der overrasker positivt sammen med Hangdown,

som er en kendt og gammel havesort.

Har man så lyst til at spise dem til aftensmad? »Duft af kostald er ikke nogen ros, og der er nogle sorter, som nok bare skal forblive kvægfoder. Det gælder f.eks. sorterne Daisy og Avalon,« siger

kokken Inger Kjærgaard Jespersen, der sammen med Astrid og Malene Søgaard fra firmaet Pure Dansk har prøvesmagt hestebønnerne for Økologisk Landsforening i projektet ”Sort it out”. »I den anden ende finder vi Nakka, der dufter og smager af hyldebær, og Hangdown, der har noter af druer og valnød. Som kok er det superspændende at få nye smagsgivere at eksperimentere med,« tilføjer Inger Kjærgaard Jespersen, hvis næste opgave er at smage sig gennem snesevis af ærte-, kikærte- og bønnesorter.

MARK & STALD

28. maj 2021 nr. 666

ØKOLOGISK LANDBRUG

13

Øko-Træf viser bælgsæd og raps i blanding Øko-Træf sætter fokus på foderprotein, du selv kan dyrke, og blandinger med korn og andre afgrøder, som kan være med til at stabilisere udbyttet i bælgsæden FODER

AF KAREN MUNK NIELSEN

Lupin er særligt efterspurgt som økologisk foder pga. proteinkvaliteten, som i højere grad end f.eks. hestebønners matcher husdyrenes behov.

Arkivfoto: Økologisk Landsforening

Økologiske landmænd giver lupin en skalle

2020 VAR GODT LUPIN-ÅR Der er ifølge Claus Østergaard flere grunde til den store interesse for lupin. »Vi havde et rigtig godt vækstår for lupin i 2020, og det øger selvfølgelig interessen - både hos dem, der dyrkede lidt sidste år, og dem, der

Markært

Lupin

Hestebønne

8.000

med korn, er det ofte i forholdet 30 kg korn og 180 kg lupin pr. ha i udsæd, oplyser Claus Østergaard. »Formålet er at høste lupin, og med dette blandingsforhold høstes ca. en fjerdedel korn og tre fjerdedele lupin,« siger han.

6.000 4.000 2.000

endnu ikke har prøvet at dyrke afgrøden. Desuden har lupin den fordel i sædskiftet, at der samlet set bliver plads til mere bælgsæd, fordi der kun skal gå to-tre frie år mellem dyrkningen af lupin og mellem lupin og de øvrige bælgsædsarter. For ærter og hestebønner anbefaler vi fem år,« forklarer Claus Østergaard.

2021

0 2020

Økologiske landmænd er klar til at dyrke mere protein herhjemme til både foder og fødevarer.

En opgørelse fra ØkologiRådgivning Danmark (ØRD) viser, at arealet med markært, hestebønne, lupin samt lupin i blanding med korn er vokset 44 pct. fra 2020 til 2021. Højdespringeren er uden sammenligning lupin, der firedobler arealet.

Hestebønner tog det store ryk for trefem år siden og vokser ’kun’ med fem pct. i år. For ærter er der tale om en lille tilbagegang i arealet. »Lupin i renbestand har nu overhalet ærterne, og inklusive blandingsafgrøderne udgør lupin nu halvdelen af det økologiske bælgsædsareal hos vores kunder,« fortæller Claus Østergaard, der er plantechef i ØkologiRådgivning Danmark.

Blandsæd

2019

AF KAREN MUNK NIELSEN

% 10.000

2018

FODER

RELATIV UDVIKLING I BÆLGSÆDSAREAL

2017

ØkologiRådgivning Danmarks kunder har øget arealet med bælgsæd med 44 procent i år. Lupin er højdespringeren

MATCHER DYRENES BEHOV Lupin er særligt efterspurgt som økologisk foder pga. proteinkvaliteten, som i højere grad end f.eks. hestebønners matcher husdyrenes behov.

Opgørelsen fra ØkologiRådgivning Danmark bygger på oplysninger i markplanerne.

Tallene dækker afgrøder til modenhed. Når lupin dyrkes i blanding

ØKO-TRÆF I AULUM Hvis udviklingen i lupinarealet hos ØRDs kunder afspejler en tendens i hele landet, vil merproduktionen i runde tal være 30.000 ton lupin. Det svarer til, at alle økologiske malkekøer kan få 1 kg lupin om dagen. Målt alene på proteinindholdet vil 30.000 ton lupiner kunne fortrænge 22.500 ton importeret sojakage.

Claus Østergaard opfordrer alle med interesse for at dyrke bælgsæd til at komme til Øko-træf 11. juni i Aulum. ØRD står sammen med Velas for arrangementet, der har bælgsæd og selvforsyning med protein som tema.

Arrangørerne og værten, økologisk mælkeproducent Alfred Kloster, har udlagt et stort antal demonstrationsparceller, hvor arterne kan ses i renbestand og i blanding med korn og forskellige andre afgrøder.

»Vi havde et rigtig godt vækstår for lupin i 2020, og det øger selvfølgelig interessen - både hos dem, der dyrkede lidt sidste år, og dem, der endnu ikke har prøvet at dyrke afgrøden,« siger Claus Østergaard, plantechef hos ØRD. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

Hvis vårraps egner sig som støttepædagog for økologiske hestebønner og ærter, så vil det være særdeles velkomment på mange økologiske kvægbedrifter. Her vokser interessen for at dyrke eget proteinfoder, og er det tillige muligt at få raps med i tanken, når bælgsæden høstes, falder denne fedtkilde på et tørt sted i mange foderplaner til malkekøer.

Ideen er utraditionel, men når Øko-Træf 2021 slår dørene op 11. juni i Aulum, kan man få den at se i praksis. Her er der nemlig udlagt parceller med såvel ærter som hestebønner i blanding med vårraps. »Normalt anbefaler vi ikke at dyrke økologisk vårraps, fordi afgrøden er udsat for alvorlige skadedyrsangreb, men måske kan hestebønnerne snyde skadedyrene, så de ikke finder frem til rapsen.

Det er den tanke, vi gerne vil teste i praksis. Hvis man kunne få et ton raps med i købet ud over udbyttet i bælgsæden, ville det være en succes,« siger Erik Kristensen, planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark med speciale i blandingsafgrøder. »Modningstiden for arterne passer sammen. Udfordringen bliver at indstille mejetærskeren til både de små og de store frø, men det bør være muligt,« tilføjer Erik Kristensen.

BLANDING GAV MERUDBYTTE Foruden raps vil man på Øko-Træf kunne se mere traditionelle blandinger af bælgsæd og korn og en blanding af lupin og – ja, lupin. »Vi har set i landsforsøg, at det gav et merudbytte at blande forgrenet og uforgrenet lupin. Vi har derfor en blanding af Iris og Primadonna med i demoparcellerne. Man ser ofte, at arter i blanding påvirker hinanden, f.eks. så deres afmodning nærmer sig hinanden. Her er fordelen desuden, at blandingen udnytter rummet i hele afgrødens højde til bælgsætning,« forklarer Erik Kristensen. Øko-Træf 2021 er arrangeret af ØkologiRådgivning Danmark og Velas og finder sted 11. juni kl. 1015 hos Alfred Kloster, Nørreholmvej 3, 7490 Aulum.

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

28. maj 2021 nr. 666

Politisk chef ryster på hovedet over forskeres anbefaling om intensivering af kødproduktion En ny rapport råder Danmark til at fastholde sin husdyrproduktion og intensivere den yderligere. »Kan vi forsvare at udsætte vores dyr for det?« spørger Sybille Kyed, politisk chef i Økologisk Landsforening KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Danmark skal beholde sin omfattende husdyrproduktion og gerne øge produktionen af mælk og kød.

Samtidig skal der udtages tusindvis af ha landbrugsjord til fordel for mere natur.

Det er nogle af de elementer, der er nødvendige for at gøre dansk landbrug klimaneutralt i 2050, konkluderer en ny rapport fra et forskerhold under den internationale organisation World Resources Institute.

Det er ikke så meget for Danmarks skyld, at husdyrproduktionen skal fastholdes og effektiviseres, som for resten af verdens. Forskerne argumenterer nemlig for, at så længe efterspørgslen på kød og mejeriprodukter er stigende, skal produktionen ske i de lande, der kan producere med det laveste aftryk - herunder altså Danmark.

Det er en vurdering, der er meget omdiskuteret i disse år, hvor dansk landbrugs fremtid diskuteres. Det Miljøøkonomiske Råd har vurderet, at en reduceret animalsk produktion herhjemme næppe vil betyde, at produktionen overtages 1:1 af andre lande - den såkaldte lækage - og dermed vil en reduktion i produktionen herhjemme give en global klimagevinst, da kun en mindre del af produktion vil genopstå i andre lande. Sådan ser WRI’s forskerhold dog ikke på det. »Vi er store tilhængere af at skifte til en mere plantebaseret kost. Vi forsvarer ikke mælk og kød. Vi foreslår et program til at reducere indtaget i Danmark. Men verden kommer til at indtage mere af begge dele,« siger hovedforfatter Timothy Searchinger til Politiken.

NØDVENDIG INTENSIVERING Ifølge rapporten står den globale produktion af afgrøder til at stige med over 50 pct. mellem 2010 og 2050, mens mælk og kød vil stige med 70 pct. Det vil føre til en merudledning af drivhusgasser på 15 mia. ton CO2-ækvivalenter i 2050, hvilket vil betyde, at landbruget vil bruge 70 pct. af menneskehedens samlede CO2-budget.

Derfor er det nødvendigt med en intensivering, mener forskerne, og ved at følge deres anbefalinger kan dansk landbrug i 2050 få 45 pct. mere

Danmark skal fastholde sin store produktion af svinekød og endda øge produktionens udbytte for at imødekomme den stigende efterspørgsel på kød, konkluderer en ny rapport fra World Resources Institute. Foto: Colourbox ud af produktionen på et areal, der er 45 pct. mindre end i dag.

Det skal ske ved hjælp af en målrettet indsats med effektivisering for øje, hvor foderudnyttelsen forbedres, gylle- og kvælstof håndteres bedre, energiforbruget falder. Disse tiltag rækker kun 80 pct. af vejen - de sidste 20 pct. skal findes ved at give mere plads til naturen: Således bør 450.000 ha landbrugsjord, ca. 17 pct. af det nuværende landbrugsareal, omdannes til skov og natur.

Derudover råder forskerne til, at man tager den offentlige støtte fra biogas, som er den vedvarende energiform, der modtager langt mest støtte per energienhed, og bruger pengene andre steder i landbruget, hvor man får flere reduktioner for pengene. Forskerne understreger, at konklusionerne skal ses som en pakkeløsning, hvor initiativerne skal bringes i spil samlet - politikere og organisationer kan altså ikke bare plukke enkelte anbefalinger, der flugter med deres politik.

HVAD MED DYRENE? Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening (ØL), har »meget svært« ved at se, hvordan man kan imødekomme rapportens anbefalinger uden at gå på kompromis med dyrevelfærden. »Rapporten har jo alene set på, hvordan det konventionelle landbrug skal se ud, hvis det skal have et lavere klimaaftryk. Forskerne ser ikke på, hvordan fremtidens landbrug skal se ud, hvis der både skal tages hensyn

til klimaet, naturen, dyrevelfærden og et lavere antibiotikaforbrug. Det er en præmis, der præger konklusionen,« siger Sybille Kyed, som mener, at forskerne resignerer: »De siger, at vi skal spise mere grønt, men de tror ikke på, at vi kommer til at gøre det hurtigt nok, og derfor vil de hellere have, at vi giver den fuld gas og intensiverer produktionen. Det føles lidt som en resignation. Jeg har meget svært ved at se, hvordan man kan frigøre arealer til natur og samtidig producere mere foder og få flere produkter ud af dyrene. Og kan vi forsvare at udsætte vores dyr for det? Så kommer de i hvert fald aldrig udenfor.« Rapporten får hende til at efterlyse et lige så omfattende studie, der ser på, hvilke effekter en omlægning til økologi vil have på flere parametre frem for bare ét; både for samfundsøkonomien, miljøet, klimaet og dyrevelfærden. »Det studie er aldrig lavet. Man tager hele tiden udgangspunkt i det konventionelle landbrug, som det ser ud i dag, så vi har ikke noget reelt sammenligningsgrundlag,« siger hun.

PROFESSOR ER SKEPTISK Jens Friis Lund, der er professor i politisk økologi ved Københavns Universitet, finder også flere elementer i rapporten problematiske.

På Twitter kommenterer han rapporten og udtrykker bl.a. undren over, at forskerne køber præmissen om, at effektiviseringer kan fjerne 80 pct. af udledningerne, men ikke for-

holder sig til, om forbrugsmønsteret rent faktisk ændrer sig i retning af at spise mindre kød. Samtidig er de med deres konklusioner og præmis med til at understøtte en stigende efterspørgsel, mener han. »Hvis vi bidrager til koret af stemmer, der siger, at den fremtidige efterspørgsel efter kød vil stige, så er vi med til at øge chancerne for, at det er sådan, det bliver. Hvis vi derimod siger, at vi vælger at omlægge vores landbrug, fordi fremtiden i langt højere grad er vegetarisk og vegansk, så er vi med til at øge chancerne for dét scenarium,« skriver han bl.a. på Twitter.

Omvendt ser Carsten Rahbek, professor i makroøkologi ved Københavns Universitet, overordnet positivt på rapporten, som han mener rummer et godt bud på et fremtidigt landbrug, der tackler biodiversitetsog klimakrisen. »Business as usual med lidt småjusteringer eller cherry-picking af enkeltelementer bringer os ikke i mål med de her store udfordringer,« siger han til Zetland.

UENIG OM BIOGAS Landbrug & Fødevarer (L&F) ser positivt på anbefalingen om at fastholde den animalske produktion, men har ingen intentioner om at udtage et specifikt areal.

Organisationen er således ikke klar til at følge forskernes råd om at implementere hele pakken af anbefalinger. »Jeg mener godt, at vi kan følge nogle af anbefalingerne og undlade

at følge andre,« siger Niels Peter Nørring, der er klimadirektør i L&F, til Politiken.

L&F’s formand, Søren Søndergaard, udtaler desuden til Landbrugsavisen, at han er uenig i rapportens anbefalinger vedrørende biogas. »Langt hovedparten af de 13 klimapartnerskaber har peget på biogasområdet som centralt for den grønne omstilling - både ift. landbrugets klimaaftryk og med hensyn til fortrængning af fossile energikilder i transport og erhverv,« siger han til Landbrugsavisen. ØL, der ligesom L&F var en del af klimapartnerskaberne, forsvarer også brugen af biogas. For ØL handler det nemlig ikke kun om klimagevinsten, som er den del, WRI specifikt har vurderet, men anlæggenes mulighed for at recirkulere næringsstoffer, fx fra byerne, og understøtte robuste sædskifter i husdyrfattige områder, forklarer Sybille Kyed.

Rapporten, der har været 18 måneder undervejs, er delvist finansieret af Landbrug & Fødevarer, der i sin tid bad om en analyse af dansk landbrugs klimaeffektivitet og mulighederne for at blive klimaneutralt i 2050. Landbrugsorganisationen har dog ikke haft indflydelse på konklusionen. Også WRI selv samt Potsdam Institute for Climate Impact Reseach, EU’s Horizon 2020-program og Princeton University har bidraget til finansieringen.

Forskerholdet har foretaget selvstændige interview med danske universiteter, tænketanke mv. i forbindelse med arbejdet.

POLITIK & UDVIKLING

28. maj 2021 nr. 666

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

Den røde murerbi, Osmia bicornis, var med 13.000 registreringer den næstmest udbredte bi i den nylige optælling. Antallet er dog langt fra de 55.000 gange, en honningbi blev spottet.

Foto: Line Sabroe/CC BY 2.0/Wikimedia Commons

Hoteller og busskure kan have bremset biernes tilbagegang I 2018 gik et landsdækkende initiativ i luften i Nederlandene: Biernes tilbagegang skulle bremses. Optællinger tyder på, at det har virket - i hvert fald i byerne. Honningbien er dog den klart mest udbredte art, og det bekymrer BIODIVERSITET

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Når mange personer samles om et fælles mål, kan det give resultater.

Det ser i hvert fald ud til, at en national bi-strategi i Nederlandene virker efter hensigten.

Forleden deltog over 11.000 frivillige i den fjerde nationale bi-optælling, hvor de i en halv time sad i deres haver og registrerede, hvilke bier der kom forbi.

Resultaterne viser, at hver have i gennemsnit havde besøg af 18-20 bier og blomsterfugle i løbet af den halve time, hvilket indikerer, at antallet af bier i byerne er stabilt. Det skriver The Guardian.

Det er det nederlandske Ministerium for Landbrug, Natur og Fødevarekvalitet, der er ansvarligt for initiativet, som blev præsenteret i 2018 med opbakning fra 43 samarbejdspart-

nere. Hensigten har været at bremse tilbagegangen af bier ved at give dem bedre forhold.

FORBUD MOD PESTICIDER I Amsterdam har bystyret eksempelvis oprettet en bæredygtighedsfond på over 200 mio. kr., bygget såkaldte bi-hoteller, som kan være en samling pinde, kviste og træstammer med små hulrum, sået blomster frem for græs flere steder i byen og indført et forbud mod brug af pesticider på offentlige arealer.

I Utrecht har man sået blomster på tagene på busstoppestederne - både for at tiltrække bier og absorbere partikelos og regnvand - og biodiversitetsforkæmperen Deborah

Post har stiftet Honey Highway, der er et projekt, som sørger for at så bivenlige flerårige blomster i vejsider, diger og ved togskinner.

Den hyppigst forekommende bi i den nylige optælling var imidlertid ikke en vild bi, men honningbien Apis mellifera, der blev observeret 55.000 gange ud af de i alt godt 200.000 observationer. Den næstmest observerede bi var den røde murerbi, Osmia bicornis, med 13.000 fund efterfulgt af humlebien Bombus terrestris, der blev spottet 12.800 gange.

DOMINANS BEKYMRER Honningbiens markante udbredelse i forhold til de vilde arter bekymrer Vincent Kalkman, der er entomolog

ved Naturalis, der er en af organisationerne bag initiativet. »Det øgede antal af biavlere i byerne kan resultere i øget konkurrence for føde mellem honningbier og vilde bier. Vi er nødt til at samarbejde med biavlerne for at øge mængden af føde til alle bier,« siger Vincent Kalkman til The Guardian.

DATA OVER FEM ÅR Debatten om honningbiernes konkurrence med de vilde bier er ikke forbeholdt Nederlandene; også herhjemme diskuterer forskere, om honningbierne tager vigtig føde fra de vilde bier. Folkene bag initiativet ønsker at indsamle data over fem år, før de drager en endelig konklusion.

Nyt digitalt værktøj bringer naturen tættere på danskerne Det nye website Arter. dk, og den tilhørende app skal give kortlægningen af den danske biodiversitet optimale betingelser NATUR

AF JAKOB BRANDT

Biodiversitet er et ord, der er kommet på alles læber, og danskerne strømmer ud i naturen som aldrig før. Vi glædes over at høre sangdroslen synge eller at se skoven dækket af anemoner.

Samtidig vil mange gerne hjælpe med at passe på naturen, og første skridt er at lære arterne at kende, skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse om det nye website Arter.dk, som med en tilhørende app,

skal gøre det nemmere for danskerne at afkode naturen.

For hvordan skal man lære at passe på en art, når man ikke engang ved, hvad man har set? spørger miljøminister Lea Wermelin (S) i meddelelsen. »Vores natur er i krise. Mange vil heldigvis gerne hjælpe med at passe på naturen, og et godt første skridt er at lære arterne at kende. Derfor er det en stor milepæl for biodiversiteten, at vi nu får et helt nyt værktøj, hvor vi kan samle og dele viden om de danske arter. Danskere og forskere får opdateret viden om vores arter, og samtidig får forvalterne i kommuner og stat et hurtigt og enkelt overblik over arternes tilstedeværelse i vores natur, som de kan bruge i deres arbejde,« siger Lea Wermelin.

Værktøjet hedder ”Arter”, og hovedformålet er at samle og formidle

ARTER.DK Den nye app Arter.dk er et digitalt mødested for alle, der interesserer sig for den danske biodiversitet.

Arter er udviklet i et tæt samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Museum og Miljøstyrelsen og sammen med Naturhistoriske Museum Aarhus og de mange naturhistoriske foreninger i Danmark.

De næste par år videreudvikles hjemmeside og app med billedgenkendelse, valideringsalgoritmer og flere fortællinger om den danske natur.

Udover årlige bevillinger på finansloven siden 2015 er udviklingen af støttet med 30. mio kroner fra Aage V. Jensens Naturfond og 15. Juni Fonden.

Kilde: Miljøministeriet viden om de arter, der lever i vores natur.

Foruden at brugerne af Arter indberetter fund, så samler og udstiller Arter også flere end 40 mio. fund fra andre databaser. Det er første gang i

Danmarkshistorien, at der samles så mange arter på et sted.

NATUREN ERUNDER PRES Arter.dk er tænkt som et digitalt mødested for alle, der interesserer sig

for den danske biodiversitet. Den bliver først og fremmest et stærkt værktøj for forskere og forvaltere – men også for de mange danskere og naturhistoriske foreninger, der interesser sig for at blive klogere på arterne og dele deres viden med hinanden og andre, som måske blot kan genkende få arter. »Danmarks natur er langt rigere, end de fleste af os tror. Det myldrer med forskelligt liv—også sjældne arter. Men den er også under pres.

Nu kan alle være med til at gøre en forskel. Arter er et fantastisk projekt, der kombinerer forskning, formidling og naturoplevelser, og inviterer alle danskere med til at få et bedre overblik over vores fælles natur, så vi bedre kan passe på den og sikre den for fremtiden,« siger direktør Peter C. Kjærgaard, Statens Naturhistoriske Museum.

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

28. maj 2021 nr. 666

Fire unge kræfter er klar til at profilere fødevareproduktionen på Instagram Jacob Boisen håber, at hans indhold på sociale medier kan påvirke landbrugsuddannelserne til at tænke mere økologisk. Han er en af de fire personer, som via en ny konto på Instagram skal udbrede kendskabet til fødevarebranchen de kommende måneder

De fire grønne influencers, som kan følges på Instagram-profilen @derforlandmand, er (fra venstre): Andreas Krogh, Emilie Qvist Kjærgaard, Stella Lund og Jacob Boisen.

Foto: Iben Anett Kjerside

GENERATIONSSKIFTE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

De næste syv måneder skal Jacob Boisen have fokus på mere end at passe høns og hjælpe til på Axel Månssons landbrug.

Han er nemlig en af de fire såkaldte grønne influencers, som i forbindelse med et projekt af Økologisk Landsforening skal dele indhold fra deres hverdag på Instagram for at give andre et indblik i arbejdet med landbrug og fødevarer. »Jeg er lige ved at pakke æg,« siger den 27-årige voksenlærling, da Økologisk Landbrug fanger ham over telefonen.

Selvom han har travlt, vil han dog meget gerne fortælle om, hvorfor han har valgt at medvirke i projektet

stramt bygget op om konventionel praksis. Eksempelvis skulle han tage sprøjtecertifikat, inden han kom i praktik, og han ser gerne, at uddannelserne lægger mere vægt på økologien for de studerende, der ønsker at gå i dén retning.

Han har ikke hidtil været typen,

der dagligt laver opslag på sine sociale medier-konti – »jeg er da på Facebook, men har prioriteret arbejdet«, som han siger – men det kommer til at ændre sig: »Nu ser jeg da det her som en del af arbejdet,« forklarer han.

Jeg vil dele så ofte som muligt, for der er så meget at se herude: mange forskellige maskiner og måder at gøre tingene på. Der er i hvert fald nok at vise fra min side.

JACOB BOISEN, LANDBRUGSPRAKTIKANT OG GRØN INFLUENCER

og dele sine oplevelser på Instagramprofilen @derforlandmand. »For at vise virkeligheden. Hvordan økologi er skruet sammen. Det er jo bæredygtigt; det er skide godt for naturen, jorden og dyrenes velfærd.

Det driver mig at få det budskab ud,« siger Jacob Boisen med en tydelig begejstring i stemningen.

SKAL SKABE INTERESSE Det overordnede formål med projektet er at skabe interesse for arbejdet og sikre, at der står en ny generation af økologiske landmænd klar til at tage over, i takt med at de nuværende landmænd går på pension.

Jacob Boisen håber også, at projektet og den øgede åbenhed om arbejdet kan være med til at drive en forandring på landbrugsuddannelserne, hvor rammerne stadig er

Intro-dagen for de fire influencers bød bl.a. på sejlads ved Aarhus.

Foto: Iben Anett Kjerside

Hvorfor skal folk følge lige netop dit indhold? »Nu har jeg godt nok meget med høns at gøre, men der er også en del andet: Jeg kører meget rundt, for eksempel kører jeg lastbil til biogasanlægget, hvor vi laver grøn energi, jeg kører traktor og er med til at plante.

Jeg vil vise, hvordan man gør det økologisk. Det, synes jeg, er meget vigtigt.« Han mødte de tre andre influencers repræsentanter fra Økologisk Landsforening, bl.a. projektleder Jens Peter Hermansen og adm. direktør Helle Borup Friberg, til en introdag i Aarhus lørdag den 8. maj, hvor de bl.a. spiste på Restaurant Hærværk og var ude at sejle.

DELER SÅ OFTE SOM MULIGT De øvrige influencers er 23-årige Stella Lund, der ligesom Jacob Boisen er ved at uddanne sig til faglært landmand, 27-årige Andreas Krogh, der studerer til agro business manager og 26-årige Emilie Qvist Kjærgaard, som er under uddannelse til kok.

Jacob Boisen selv planlægger at dele både billeder, video og tekst fra sin dagligdag. »Jeg vil dele så ofte som muligt, for der er så meget at se herude: mange forskellige maskiner og måder at gøre tingene på. Der er i hvert fald nok at vise fra min side,« siger han.

Han skal være hos Axel Månsson i to år, indtil han tilbage til skolen til januar næste år, hvor han efter planen kan afslutte uddannelsen den følgende sommer. Herefter skal han tilbage til Axel Månsson, hvor han har sikret sig fast arbejde.

23-årige Stella Lund er ved at uddanne sig til faglært landmand.

Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen

27-årige Andreas Krogh studerer til agro business manager.

Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen

26-årige Emilie Qvist Kjærgaard er ved at uddanne sig til kok.

Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen

27-årige Jacob Boisen er ved at uddanne sig til faglært landmand.

Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen

POLITIK & UDVIKLING

28. maj 2021 nr. 666

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

Nøglen til en transformation af tropisk landbrug er netop at sænke risikoen for bønderne – og her er en indikation af, at navnlig småbønder har en lavere risiko, når de producerer økologiske afgrøder.

ANDREAS DE NEERGAARD, DEKAN VED INSTITUT FOR MENNESKER OG TEKNOLOGI, ROSKILDE UNIVERSITET

Et studie, der samler op på flere års data, viser, at der er god økonomi for de fattige bønder i ulande at omlægge til økologi.

Arkivfoto: Peter Nordholm Andersen

Økologi er en bæredygtig vej i troperne Økologisk landbrug er et bæredygtigt alternativ i udviklingslandene, viser et nyt langtidsstudie men succes med metoden kræver mere viden til navnlig småskalalandbrug, og den er Økologisk Landsforening med til at udbrede i Østafrika ULANDE

AF PETER NORDHOLM ANDERSEN

»Indtægten fra og produktiviteten af økologisk landbrug matcher andre produktionssystemer, og så viser resultaterne af vores langtidsforskning, at veldrevne økologiske landbrugssystemer kan løfte jordens frugtbarhed, reducere pesticidrester og forbedre biodiversiteten.« Sådan lyder et par af hovedkonklusionerne i en rapport fra Forschungsinstitut für biologischen Landbau, FiBL – et schweizisk institut, der forsker i økologisk landbrug.

Rapporten samler op på forskningsprojektet SysCom, som i årene 2007-2019 har sammenlignet en række afgrøder som bomuld, grøntsager, majs og kakao i henholdsvis økologiske og konventionelle dyrkningssystemer i et tropisk klima.

På basis af resultaterne udtaler Dr. Gurbir Bhullar, landekoordinator for SysCom India: »Forskningen i de tre lande viser, at det økologiske udbytte kan matche det fra konventionelle systemer, men det varierer afhængigt af afgrøden og ledelsespraksis. Altså kunne

de økologiske systemer styres med succes og være rentable.« I rapporten kan man blandt andet se, at afgrøder som majs, bomuld og hvede i første sammenligningsår efterlod producenten af økologiske produkter med et lavere dækningsbidrag – altså den indtægt, producenten bevarer, når de direkte omkostninger er trukket fra. Forskellen blev dog mindre, som tiden gik, og det endte med, at de økologiske systemer var mere profitable end de konventionelle. I rapportens konklusioner fremhæves det derfor, at økologien er særlig attraktiv for de mange millioner småbønder i udviklingslandene, der sjældent har midler til at købe kunstgødning og pesticider.

LAVERE RISIKO VED ØKOLOGI Netop tallene om lønsomhed er »rigtig interessante« ifølge Andreas de Neergaard, der har gennemgået studiet. Han har tidligere forsket i landbrugssystemer i udviklingslande for Københavns Universitet og er i dag dekan ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet. »Det afgørende for landmænd i udviklingsøkonomier er ikke omsætningen, men overskuddet. Nøglen til en transformation af tropisk landbrug er netop at sænke risikoen for bønderne – og her er en indikation af, at navnlig småbønder har en lavere risiko, når de producerer økologiske afgrøder,« siger Andreas de Neergaard.

Han er dog også kritisk over for studiet. For eksempel viser en figur i rapporten, at der er meget stor variation i udbytterne imellem bønderne i et af feltområderne. Han påpeger, at

det er et meget typisk billede i udviklingsøkonomier, og at den store variation netop illustrerer mængden af udfordringer for de enkelte bønder. »Når du laver sammenlignende studier af to systemer, skal man altid spørge: Hvor langt er de enkelte bønder fra den ”idealiserede” virkelighed, som kontrollerede markforsøg repræsenterer?”

Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, er helt på samme linje.

Han har været involveret i et projekt om dyrkning af økologisk bomuld i Tanzania. »De barrierer, der er hos den enkelte landmand, er noget helt andet end virkeligheden i forsøgene. Ude hos de enkelte bønder er billedet sindssygt variabelt,« siger han.

MANGLER SYSTEMATIK Under sin egen ”meget lærerige” feltrejse i Tanzania i 2018 mødte Jørgen E. Olesen alt fra en gruppe landmænd, der havde sået to uger for sent og kun havde ukrudt på marken, til en »fabelagtigt dygtig« kvindelig økolog. Hun havde både en såmaskine og en maskine til at bekæmpe ukrudt og arbejdede i det hele taget meget systematisk. »Der mangler i den grad systematik og vejledning hos landbrugene i et land som Tanzania – og der er brug for rådgivere, der har fingeren på pulsen,« påpeger Jørgen E. Olesen, der absolut kan se en pointe i SysComstudiets overordnede konklusioner om eksempelvis lønsomheden i produktionssystemerne.

Ifølge Andreas de Neergaard er næste skridt at implementere mo-

delsystemerne hos bønderne, hvor man tager højde for tilgængelige ressourcer, både menneskelige og materielle. »Det er præcis forskellen på det agronomer og så ngo’er – som for eksempel Økologisk Landsforening – laver, hvor man arbejder med at implementere det økologiske system.

Dermed ikke sagt, at FiBL ikke har ret i studiets overordnede konklusioner, og at man peger på områder, hvor økologien er overlegen – men spørgsmålet er: Hvordan kommer den viden ud i virkeligheden?« Dét spørgsmål svarer Per Rasmussen gerne på. Netop det at udbrede viden om øko-metoderne er kernen af det, han arbejder på som projektleder i Økologisk Landsforening (ØL).

Per Rasmussen oplyser, at ØL i mere end 10 år har arbejdet på at udbrede de agro-økologiske metoder blandt småbønder i Uganda, og i de senere år også har arbejdet sammen med landbrugsorganisationer i Tanzania. »Med rapporten har det været rart at få mange aspekter omkring det økologiske system – vi har erfaret gennem mange år – beskrevet videnskabeligt,« siger Per Rasmussen.

MANGE ÅRS SAMARBEJDE Han genkender mønsteret, der er beskrevet i FiBL-rapporten, hvor lønsomheden af det økologiske system vokser og ender med at overstige overskuddet fra det konventionelle system. En helt afgørende faktor fra de mange års felt- og samarbejde med landbrugsorganisationer i navnligt Uganda er en model, der har vist sig god til at udbrede de økologiske metoder. Den hedder Family Farmer

Learning Group (FFLG), som typisk 20 repræsentanter fra mindre familielandbrug deltager i.

I øjeblikket er ØL’s arbejde i Østafrika med til at organisere mere end 450 FFLG’er, og dermed over 9000 småbønder. Via teamwork oplever deltagerne i mange grupper ofte stor fremgang i form af større udbytter og større indtægter, når de eksempelvis går sammen om at dyrke og afsætte deres produkter – og ikke mindst at dele viden om de økologiske metoder, forklarer Per Rasmussen.

EN HØJERE MARKEDSPRIS Rapporten peger på, at den bedre lønsomhed er koblet til, at omkostningerne til eksterne input ofte er lavere i økologiske systemer. Samtidig kan de økologiske produkter hente »en højere pris på markedet, hvilket kompenserer for det økonomiske tab på grund af lavere udbytter i visse afgrøder«. I sidste ende afhænger rentabiliteten ifølge FiBL dog af, at de enkelte landbrug formår at »anvende en systemisk tilgang og implementere god landbrugspraksis«. Her er der desværre meget ofte en stor videnskløft i Østafrika, forklarer Per Rasmussen.

Ligesom Andreas de Neergaard og Jørgen E. Olesen påpeger han, at både uddannelse og rådgivning fortsat er en stor mangel i Østafrika. Ikke mindst blandt de mange småskalalandbrug, som foreningens arbejde er målrettet. »Det er lige præcis her, vores arbejde udbreder viden om god landbrugspraksis. Vi uddanner bønderne til at blive bedre driftsledere,« forklarer Per Rasmussen.

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

28. maj 2021 nr. 666

Corona løfter salget af økologi til nye højder Aldrig før har danskerne købt så mange økologiske fødevarer som i 2020. Økologien er vækstet med sammenlagt 14 pct. i detailhandlen i et år, som har været præget af corona

DETAILHANDEL

AF JAKOB BRANDT

VALSEMØLLEN SIGTER MOD 50 PCT. ØKOLOGI KORN: Halvdelen af Valsemøllens varer kan være økologiske i 2025” siger Niels Brinch-Nielsen, direktør i Valsemøllen, til FødevareWatch.

Valsemøllen udvider med ti store siloer i Køge, der skal fremrykke virksomhedens økologiske vækstplaner.

Sidste år lancerede Valsemøllen danske råvarer i de økologiske brødblandinger, og nu har selskabet igangsat et stort silobyggeri, som skal sætte turbo på en økologisk rejse, der begyndte for ti år siden og skal ende med at fylde halvdelen af forretningen.

I januar 2022 skal ti nye siloer stå færdige på Valsemøllens matrikel i Køge, hvor de bliver den fysiske manifestation af selskabets voksende økologiske ambitioner. Siloerne skal gøre det muligt for Valsemøllen at opbevare flere typer økologisk korn fra danske økologer til selskabets melprodukter, kerner, brødblandinger og kagekoncepter.

Læs mere på økonu.dk

HØJDESPRINGERE • Bananer

+106 pct.

• Grøntsagsretter, postejer, salater + 43,7 pct.

• Plantedrikke

+38,7 pct.

• Spiritus

+36,5 pct.

• Andre friske grøntsager

+32,8 pct.

• Æbler

+29,6 pct.

Kilde: Danmarks Statistik

Flere danskere har i 2020 lagt økologiske varer i indkøbsvognen eller bidraget til det hastigt voksende online-salg. Det viser den årlige opgørelse over detailhandlens økologisalg fra Danmarks Statistik.

Salget af økologiske fødevarer er på kun et år steget med knap to mia. kr., så den samlede omsætning steg fra 14,1 mia. kr. i 2019 til 16 mia. kr. i 2020. Målt i værdi er det den største vækst i salget af økologiske fødevarer nogensinde.

Målt i mængder var stigningen endnu større, da kilopriserne i mange varekategorier faldt med 10 pct.

RADIKAL ADFÆRDSÆNDRING Henrik Hindborg, markedschef for detail i Økologisk Landsforening, tilskriver coronapandemien en stor del af æren for salgsfremgangen. ”Først og fremmest skyldes væksten dog forbrugernes ønske om at spise mere bæredygtigt og købe fødevarer, der er produceret med omtanke for dyrevelfærd og uden brug af syntetiske pesticider. Det er tydeligt, at corona-krisen har bidraget til danskernes øgede fokus på omsorg for dem selv, deres nærmeste, dyr og natur,” siger Henrik Hindborg.

Han hæfter sig ved, at en analyse foretaget på baggrund af data fra dagligvarehandlen viser, at tre ud af fire danskere nu køber økologiske varer en gang om ugen. For blot få år siden var det kun hver anden. ”Vi har ikke tidligere oplevet, at forbrugerne har ændret adfærd så radikalt på så kort tid. Det er en naturlig konsekvens af den bevidsthed, som breder sig i befolkningen om, hvor stor betydning vores fødevarer har for vores velbefindende, natur, drikkevand og dyrevelfærd,” siger han.

Som de seneste år ligger frugt og grønt igen i år øverst på hitlisten.

Samlet er salget af økologisk frugt og grønt steget med 21 pct., og kategorien bidrog med mere end halvdelen af den samlede stigning i salget af

økologiske fødevarer. Frugt og grønt landede dermed på en omsætning på 5,8 mia. kr. Det er næsten tre gange større end omsætningen i 2015 på 2,0 mia. kr.

Da hovedparten af de danske dagligvarekæder i 2020 udfasede de konventionelle bananer for at undgå de problematiske pesticider chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl, blev netop bananer den helt store højdespringer med en vækst på 106 pct.

Det samlede banansalg udgjorde 588 mio. kr.

Andre højdespringere er varer som plantedrikke, der voksede med 39 pct., og kål med 26 pct. Det seneste års store bagedille slår også igennem på salget af økologisk mel, som er vækstet med 28 pct. ”Mange nye forbrugere har taget økologien til sig, og det peger på, at vi de kommende år også vil opleve stor vækst i salget af økologiske fødevarer. Det er et stærkt afsæt for Økologisk Landsforenings målsætning om 30 pct. økologi i 2030,” siger Henrik Hindborg.

VÆKSTEN VAR VENTET De flotte salgstal fra 2020 kommer næppe bag på ret mange i dagligvarebranchen efter et år, hvor corona satte et solidt aftryk på detailsalget af både konventionelle og økologiske fødevarer.

I april offentliggjorde både Salling Group og Coop rekordregnskaber. Som de to største aktører på det hjemlige dagligvaremarked står de tilsammen for to tredjedele af detailsalget af fødevarer, og regnskaberne viste, at Salling Group havde øget den samlede omsætning med ca. tre mia. kr., mens rivalerne fra Coop kunne notere et plus på to.

Da mange danskere samtidig var tvunget til at arbejde hjemme, nød det økologiske salg godt af en massiv vækst i onlinesalget, hvor økologiprocenten traditionelt er højere end i de fysiske butikker.

Danskerne flåede rekordmange øko-varer ned fra hylderne i et på mange måder usædvanligt 2020, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Foto: Moment Studio

Den økologiske detailomsætning 2012-2020 18 mia. kr.

16 14 12 10 8 6 4 2 0

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Kilde: Danmarks Statistik

Det økologiske detailsalg voksede sidste år med to mia. kr. og er dermed næsten tredoblet siden 2012.

ØKOLOGER BEJLER TIL PRODUKTPRISEN 2021 KONKURRENCE: Fem ud af 12 finalister er økologiske, når dommerpanelet under Sol over Gudhjem i juni skal sætte navne på årets vindere af Coops produktpris.

Lysten til at udvikle nye spændende fødevarer er stor blandt de økologiske fødevareproducenter, og ikke færre end fem af de 12 finalister i Produktprisen 2021 er eller bliver snart økologiske.

Samlet måtte dommerne smagte sig igennem 120 produkter, som var indsendt af danske producenter fra hele landet. Efter otte timer var feltet snævret ind til 12 finalister, der skal kæmpe om Produktprisen ved finalen 26. juni i forbindelse med kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem på Bornholm.

Se finalisterne på økonu.dk

NY TOP FOR ARLAS MÆLKEPRIS

Coronanedlukningen var en af årsagerne til, at danske forbrugere i 2020 brugte to mia. kr. mere på økologi end året før. Foto: Moment Studio

Med til billedet hører, at store dele af foodservicebranchen i 2020 var lukket ned på grund af corona, så en del af væksten i dagligvaresalget skete på bekostning af et fald i salget til de professionelle køkkener.

Danmarks Statistik har endnu ikke opgjort tallene for foodservice-

salget i 2020. Det er derfor for tidligt at vurdere, hvor stor en del af salgsfremgangen, der er udtryk for reel vækst, og hvor stor en del, der skyldes forskydninger i salget, men at dømme efter meldingerne fra landets foodservicegrossister, var 2020 ikke noget mindeværdigt år.

MEJERI: For fjerde måned i træk hæver Arla i juni mælkeprisen for både økologisk og konventionel mælk.

Prisen er dermed på sit højeste niveau i flere år.

Afregningen vokser med 3,7 øre pr. kg. mælk. Det betyder, at Arlas acontopris for et kg. økologisk mælk ligger 335,3 øre pr. kg. økologisk mælk. »Markedspriserne på råvarer har generelt været relativt stabile i april.

Efterspørgslen på pulver har været stærk med stigende priser, mens smør- og ostepriserne er faldet. Den samlede mængde indvejet mælk i Europa har været lavere end sidste år; dog ses der en lille stigning i marts/april,« skriver Arla i en meddelelse til andelshaverne.

MAD & MARKED

28. maj 2021 nr. 666

ØKOLOGISK LANDBRUG

19

Ny webshop booster Økotopens salg En kombination af web-og torvesalg har vist sig at være den bedste kombination for mikrogartner Jes Hjort og Økotopen, som hele tiden er åben for at teste nye salgskanaler GARTNERI

Jes Hjort tog ved årsskiftet hul på 4. sæson som autodidakt mikrogartner og har bevist, at han kan leve af at dyrke 800 m2, hvoraf de 330 m2 er dækket af drivhuse og et solopvarmet spirerum.

AF JAKOB BRANDT

Som lille, nyetableret gartneri kan det være vanskeligt at finde ud af, hvilket varesortiment og hvilke salgskanaler, der sammen sikrer den største omsætning og avance.

I takt med at Økotopen udviklede sig, lærte mikrogartner Jes Hjort derfor hurtigt, at den løsning, der virker optimal det ene år, hurtigt kan blive overhalet af nye og mere lukrative muligheder året efter.

Hans skifte fra en karriere som succesrig forsikringssælger til fødevareproducent har aldrig været brolagt med forkromede forretningsplaner.

Han har derimod hele tiden været åben for at afprøve nye indtjeningsmuligheder og salgskanaler. »Jeg havde ingen færdige planer og har aldrig opereret med Excel-ark.

Jeg vidste, at det alligevel aldrig går, som man planlægger,« siger Jes Hjort og afslører, at hans foretrukne salgskanaler lige nu dels er Økotopens nyetablerede webshop, hvis salg overgår hans vildeste forventninger, dels sommerhalvårets ugentlige markedsdage foran rådhuset i Esbjerg, hvor han ene mand på to timer kan omsætte for 6.000 kr.

HURTIGE PENGE I KASSEN Skruer vi tiden tilbage til efteråret 2017, da Jes Hjort etablerede sig som mikrogartner i forældrenes baghave, var hans situation meget anderledes. Han havde ingen kunder og dermed ingen indtægter, og ingen kendte Økotopen. »Min tanke var bare at finde ud af, hvordan jeg kunne skaffe nogle indtægter hurtigst muligt,« husker Jes Hjort.

Derfor satsede han det første år på

Økologisk Landbrug har fået lov til at følge 2021-sæsonen fra sidelinjen og berette om hans liv som grøn iværksætter.

Jes Hjort og sønnen Knud fra Økotopens markedsstand, hvor salget typisk runder 6.000 kr. på to timer, mens hans nyetablerede webshop omsætter gartneriudstyr og frø for 150.000 kr. om måneden. Foto: Økotopen produktion af spirer og grøntsager med kortest mulig tid fra såning til høst. For at sparke salget i gang var han meget opsøgende blandt de lokale restauranter, og han brugte en del tid på landevejen for at levere varer til kunderne. I takt med at forretningen voksede, og der kom flere private kunder, blev tid i højere grad en begrænsende faktor.

Samtidig voksede indtjeningen, og det blev nødvendigt at prioritere anderledes for at få mest muligt ud af arbejdsdagen.

WEBSHOP GAV KÆMPE LØFT Jes Hjort har alle årene prioriteret at fortælle kunderne, hvad der sker hos Økotopen via et væld af opslag og videoklip på de sociale medier, og han registrerede, at mange spurgte ind til, hvor han købte sine redskaber og øvrige udstyr til gartneriet. Det gav ham ideen til at etablere en webshop med den type udstyr, som han finder hos producenter i ind- og udland.

Webshoppen åbnede ved årsskiftet, og det har løftet Økotopens omsætning markant. »Jeg håbede på en omsætning på 20.000 kr. om måneden, men i januar solgte jeg for 100.000 kr., og siden har omsætningen ligget på ca. 150.000 kr. om måneden,« siger den autodidakte gartner, som dermed har fået et helt nyt og overraskende solidt ben under virksomhedens økonomi. »Der er ingen dage uden ordre.

Det er superfedt, men det må vel stoppe en dag.« Udvalget i webshoppen er vokset en del siden lanceringen, og han tilbyder nu i alt 150 varer i kategorier som redskaber til køkkenhaven, forspiring og udplantning, høstredskaber, mikrogrønt-udstyr, svampemycelium, ukrudtsdug og økologiske grøntsagsfrø. ÅBNER LILLE GÅRDBUTIK Men det er stadig produktionen af spirer, salat og grøntsager, som er

hjertet i virksomheden, og Jes Hjort har i løbet af foråret indrettet en lille gårdbutik, hvor kunderne kan købe friskhøstet grønt og afhente forudbestilte varer. Den er et alternativ til den tidkrævende vejbod. »En vejbod kan være en god måde at starte på. Det gjorde jeg selv, men jeg fandt hurtigt ud af, at der var for meget arbejde forbundet med det i forhold til hvor få penge, det gav. Nu prøver jeg at gøre det mere seriøst ved at etablere en lille gårdbutik på 10-12 kvm med et køleskab til salat og mikrogrønt. Gårdbutikken er kun åben fredag-søndag«, siger han.

Det betyder, at Jes Hjort torsdag kan høste nok til at sikre, at butikken bugner med friske varer hele weekenden. Det er efter hans vurdering mere attraktivt for kunderne end en gårdbutik, hvor der ligger lidt på hylderne hele ugen, og så kræver det ikke så meget tid, som at servicere vejboden.

Kunderne kan desuden vælge at

Fra frø til høstklar salat på 30 dage

Planterne står i kø for at komme ud

GARTNERI: Økotopen har altid satset på afgrøder, der vokser hurtigt, men tomaterne er en undtagelse fra den regel, da tomatplanterne giver et højt udbytte i en lang periode, og de fylder igen i år et af de store væksthuse på 90 kvm.

Tomaterne udplantes direkte i ukrudtsdug for at sikre at ukrudtet bliver holdt nede, og ukrudtsdugen sikrer samtidig en god fugtighed i jorden.

Lige nu er rucolasalaten klar til høst. Den har derimod kun brugt en

GARTNERI: Det kolde forår og frygten for nattefrost har i år udfordret Jes Hjort. Enkelte bede med kål er gået til på grund af frosten, så han måtte plante nyt.

Det har forsinket arbejdet, men også givet ham bedre tid til at klargøre alle Økotopens 40 bede, og nu står planterne nærmest i kø for at blive plantet ud, skriver Jes Hjort på Facebook.

I sidste weekend fristede Økotopens nye gårdbutik med økologisk salater, solsikke- og radiseskud.

Rucolasalaten blev sået 23. april og har kun brugt en måned til at vokse sig salgsklar. Foto: Økotopen

måneds tid at vokse sig salgsklar.

Det gør den til en af havens hurtigst voksende grøntsager. Salaten er sået med en ‘Cresco såmaskinen i ni rækker i bede som er 75 cm brede.

Sådan lyder det i et af Økotopens mange opslag på Facebook, hvor Jes Hjort blander beretninger fra arbejdet med salat og grøntsager med diskrete link til webshoppen.

I denne artikel fortælle han om, hvordan han fik sporet sig ind på hvilke salgskanaler, der fungerer bedst for Økotopen.

bestille varer over nettet ved at udfylde en digital bestillingsseddel, som gør det nemt for Jes Hjort at pakke varerne.

MARKEDET RYKKER Endelig prioriterer han at møde sine kunder på markedet i Esbjerg, hvor han normalt får udsolgt i løbet af et par timer og kan køre hjem med ca.

6.000 kr. på lommen. »Markedet begyndte at rykke sidste år, og inden jeg tager afsted laver jeg et opslag på nettet, hvor jeg fortæller, hvad jeg har med. Selv om torvet foran rådhuset ligger langt fra gågaden får jeg normalt udsolgt.« For ham handler det om mere end pengene. Han nyder at møde kunderne, som kommer helt fra Fanø for at købe hans grøntsager, fordi de synes, at de smager bedre end det, de kan købe i dagligvarekædernes grøntafdelinger.

OPLEV JES HJORT LIVE Du kan møde Jes Hjort, når Økologisk Landsforening laver live-transmission fra Økotopen i samarbejde med LandboUngdom torsdag den 3. juni kl.

19.30. Interesserede kan følge med og stille spørgsmål til Jes Hjort, via LandboUngdoms Facebook-side.

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

28. maj 2021 nr. 666

Aurion har udviklet metode til at rense og afskalle de fleste danske bælgfrugter Det ligner et afgørende gennembrud for den hjemlige produktion af økologiske bælgfrugter til konsum, når Aurion tilbyder lønproduktion af hele processen fra oprensning og afskalning til eventuel forarbejdning og pakning af danske bælgfrugter

Det er et kæmpe gennembrud i forhold til en af de største udfordringer ved at dyrke mindre partier af bælgfrugter og gøre dem klar til konsum.

JESPER FOG-PETERSEN, ØKOLOGIKONSULENT, ØKOLOGISK LANDSFORENING

BÆLGFRUGTER

AF JAKOB BRANDT

Hidtil har det været mere end vanskeligt for økologer at få renset og afskallet bælgfrugter til konsum, men går det, som Aurion-direktør Brian Nybo håber, vil oprensning, afskalning, forarbejdning og færdigpakning af danske bælgfrugter i løbet af få år udvikle sig til en vigtig indtægtskilde for selskabet.

Han oplyser i den forbindelse, at Aurion efter en del testarbejde har fundet ud af, hvordan hestebønner kan afskalles på virksomhedens anlæg til glutenfri produktion. Samtidig tilbyder Aurion nu at oprense linser til en renhed, der gør dem egnede til human ernæring. Dermed er to af de største hurdler ryddet af vejen for en hjemlig produktion af bælgfrugter til middagsbordet oplyser Brian Nybo, som ikke er i tvivl om, at den hjemlige produktion af bælgfrugter vil vokse markant de kommende år. »Vi har lavet et set up, så vi kan varetage hele processen, fra de høstede råvarer bliver leveret hos os og renset for sten og urenheder, til vi står med helt rene produkter, som vi kan sortere efter størrelse eller male til mel og pakke i poser,« siger Brian Nybo, som allerede har lavet de første aftaler om lønproduktion.

LIGE HVAD VI MANGLEDE Solhjulet er en af de økologiske grossister, som har været nødt til at sige nej til at lave kontrakter med danske økologer, fordi det ikke var muligt for dem at finde et sted, som kunne oprense og afskalle deres bønner, oplyser Dorthe Friis Christensen, der er indkøber hos Solhjulet. »Vi har snakket med flere økologer, som var interesserede i at dyrke bønner til os, men samarbejdet strandede på, at de ikke kunne få dem afskallet, så det er helt sikkert interessant, at Aurion nu er kommet på banen. Det var lige det led, som vi manglede i kæden, for vi kommer aldrig selv til at afskalle bønner. Det skal landmændene selv sørge for, inden de leverer deres bælgfrugter til os,« siger Dorthe Friis Christensen.

Aurion nu er klar til at fjerne en barriere for den hjemlige produktion af økologiske bælgfrugter til konsum ved at tilbyde lønproduktion af hele processen fra oprensning af linser og afskalning af bønner til eventuel forarbejdning og pakning.

Fra venstre: direktør Brian Nybo, kornansvarlig Bjarne Hansen og smed Lasse Bjerre foran det anlæg, som skal rense bælgfrugterne fra de danske økologer. Foto: Gitte Bjerre

Ærterne driller stadig

BÆLGFRUGTER: Mens Aurion allerede har bevist, at selskabet er i stand til at håndtere både linser og bønner, er der ifølge Brian Nybo, direktør for Aurion, stadig udfordringer med visse typer ærter. »Udfordringen med ærter er, at de er mere fugtige, så de fedter anlægget ind, og det kræver meget rengøring,« siger direktøren, som ikke vil afvise, at Aurion bliver nødt til at investere i en ekstra afskaller for at blive i stand til at håndtere de ufatteligt mange sorter, der findes af bælgfrugter. »Vi er midt i en innovationsfase, og ved udgangen af året er vi meget klogere,« siger han.

Prissætningen for kunderne kommer til at afhænge af hvilke krav, de stiller til slutproduktet, og her er det en udfordring, at ingen præcis ved, hvilke forventninger forbrugerne har til danske bælgfrugter.

Da det hidtil har været umuligt at opspore danske møllerier eller frøfirmaer, som var i stand til at løse opgaven på tilfredsstillende vis, har det været lidt op ad bakke for de mange økologer, som øjner et spændende potentiale i at dyrke bælgfrugter.

Derfor er flere partier bælgfrugter kørt til oprensning og afskalning syd for grænsen i Tyskland, men fremover kan økologerne nøjes med at sende deres bønner og linser mod nord, hvor Aurion tilbyder at pakke poser til detailhandlen.

Aurion løser dermed en vigtig udfordring for de danske økologers voksende produktion af bælgfrug-

Hvor store mængder linser, Aurion kan rense på en dag, afhænger helt af renheden. Er høsten meget beskidt, kan anlægget måske kun klare et par ton, mens det kan klare op til 10 ton, hvis der er tale om renere partier.

ter, som efter planen skal ende på de danske middagsborde – enten som hele linser, bønner og ærter eller som ingrediens i forarbejdede fødevarer.

Med afsæt i de aftaler, Aurion allerede har i pipelinen, forventer Brian Nybo, at de danskproducerede bælgfrugter allerede inden for de næste par år vil udgøre tæt på fem pct. af den samlede mængde råvarer, som bliver oprenset og forarbejdet/pakket i virksomheden. »Det kører på et separat anlæg, så det går ikke ud over vores øvrige produktion. Det bliver et add-on, og det kan meget vel tænkes, at bælgfrugterne allerede om få år vil

udgøre en to-cifret andel,« siger direktøren.

ET KÆMPE GENNEMBRUD I Økologisk Landsforening har både Jesper Fog-Petersen og Henrik Hindborg i flere år arbejdet for at stimulere den hjemlige produktion og forberede markedet for økologiske bælgfrugter, og deres begejstring over Aurions initiativ er ikke til at tage fejl af. »Det er et kæmpe gennembrud i forhold til en af de største udfordringer ved at dyrke mindre partier af bælgfrugter og gøre dem klar til konsum,« siger økologikonsulent og

plantefaglig vidensudvikler Jesper Fog-Petersen.

Han leder projektet »Sort it out« , som undersøger forskellige sorter af kikærter, bønner, linser, ærter og hestebønner ift. hvor egnede de er til at dyrke i Danmark, og hvor velegnede de er til konsum.

Han fortæller, at foreningen har kendskab til flere små møllerier, som overvejer at gå mere aktivt ind i arbejdet med økologiske bælgfrugter, mens branchens største aktører hidtil har været noget tilbageholdende med at lave kontrakter med danske avlere og investere i det nødvendige udstyr.

NU FALDER BRIKKERNE PÅ PLADS Jesper Fog-Petersen og Henrik Hindborg glæder sig over Aurions klare udmelding, og de er ikke i tvivl om, at den nye genvej til markedet vil sætte yderligere skub i den hjemlige produktion af bønner, ærter og linser.

Henrik Hindborg, der er markedschef for detail og leder af projektet »Styrket afsætning af klimavenlige økologiske proteinafgrøder til konsum«, arbejder på langs af leverandørkæden med fokus på lokale proteinafgrøder.

Han ser det som en vigtig mission at motivere avlere, virksomheder og grossister til at arbejde tættere sammen for at kickstarte processen, og her er Aurions initiativ endnu et skridt i den rigtige retning. »Nu er det løst én gang for alle, så nu falder brikkerne lige pludselig på plads for en betydelig produktion af danskproducerede bælgfrugter til konsum. Nu er det ikke længere hverken bøvlet og svært at få varerne gjort færdige til konsum,« siger han.

MAD & MARKED

28. maj 2021 nr. 666

ØKOLOGISK LANDBRUG

21

DE PRODUCERER BÆLGFRUGTERNE: • Joachim Holst, Vejstruplund i Sønderjylland: hestebønner • Morten Schultz, Pedershvile i Helsinge på Nordsjælland: Beluga linser og Anicia linser • Jens Søgaard, Dråby Søgård i Ebeltoft på Djursland: Anicia linser, Ingrid ærter og Iris lupinbønner Læs reportage fra Dråby Søgård på side 4-5 Pure Dansk smager på bælgfrugter side 12

Malene t.v. og Astrid Søgård har fået positive tilbagemeldinger fra de første kunder, og de er spændt på at finde Pure Dansks placering på det danske marked, hvor mange endnu ikke er helt fortrolige med at inddarge bælgfrugter i madlavningen. Foto: Morten Schultz

De to søstre bag Pure Dansk vil have de danske bælgfrugter tilbage på tallerkenen Mens mange økologiske planteavlere stadig er i testfasen i forhold til at dyrke bælgfrugter til human ernæring, åbner søstrene Malene og Astrid Søgård fra Pure Dansk om få dage deres egen webshop med bønner, ærter og linser

der endnu ikke er begyndt at arbejde med økologiske bælgfrugter til human ernæring fra danske avlere. »Vi har allerede været i dialog med B2B-kunder, kantiner, restauranter og selskaber bag måltidskasser,« siger Astrid Søgård.

Deres første kunder tæller bl.a. udvalgte Kvickly – og Meny-butikker, delikatessebutikker og et par Michelin-restauranter, og nu er de spændt på hvordan, de private forbrugere vil tage imod produkterne.

BÆLGFRUGTER

ET HELSTØBT KONCEPT Det er kun tre år siden, Malene og Astrid Søgård gik rundt på markerne hjemme på Dråby Søgård, hvor de blev født som ottende generation. »Vi undrede os over, hvorfor Danmark importerer så mange bønner, linser og ærter, når vi selv kan dyrke dem,« siger de jyske søstre.

Deres undren førte til etableringen af Pure Dansk ApS, som blev registreret hos myndighederne 11. marts 2020 – præcis på dagen, da hele Danmark blev lukket ned på grund af corona.

Måske ikke den optimale timing.

Derimod er der næppe tvivl om, at timingen på flere punkter virker perfekt, når de to søstre åbner en webshop med produkter, som alle danskere ifølge de nye klimakostråd bør spise ca. 100 g af dagligt for at få proteiner nok, hvis de skærer ned på kødforbruget. »Vi vil gerne være med til at gøre bælgfrugter til en lige så naturlig del af maden som kødet,« siger Malene Søgård.

Sammen har de udviklet et hel-

AF JAKOB BRANDT

De jyske iværksættere bag Pure Dansk vil gøre bælgfrugter til en lige så naturlig del af maden, som kødet er i de fleste private og professionelle køkkener.

Med åbningen af deres egen webshop kommer Malene og Astrid Søgård et vigtigt skridt nærmere deres ambition om at hjælpe lokalt dyrkede linser, ærter og bønner tilbage på de danske frokost- og middagsborde, hvor de for flere generationer siden blev udkonkurreret af først kartoflen og siden ris og pasta. »Ambitionen er at få danske bælgfrugter ud på danskernes tallerkener, og at udvikle Pure Dansk, så vi kan leve af virksomheden,« siger søstrene, som håber at opnå en position, så danskerne automatisk tænker Pure Dansk, når de tænker bælgfrugter.

For at nå det mål, vil de forsøge at udnytte det forspring, som det giver dem, at de store møllerivirksomhe-

støbt koncept, som på alle måder lever op til firmanavnet »Pure Dansk«.

Alle råvarer er dyrket, renset, sorteret og pakket i Danmark. Selv emballagen er dansk. Det skal sikre transparens og troværdighed, som er to nøgleparametre for søstrene, som tilbyder kunderne fuld sporbarhed helt ud til den enkelte landmand.

Samtidig formidler de både opskrifter og viden om bælgfrugterne og de økologer, der dyrker dem. »Vi lægger vægt på, at du kender bælgfrugtens vej fra marken til dig, og derfor ved du altid præcis hvilken dansk landmand, der har dyrket og høstet dine bælgfrugter,« skriver søstrene på Pure Dansks hjemmeside.

FAR LEVERER LINSERNE Selv om de i mere end en forstand er ret grønne i fødevarebranchen, har Astrid og Malene Søgård valgt selv at stå for hele processen, fra de laver dyrkningsaftaler med landmanden, til de færdigpakkede produkter sætter kurs mod kunden. De har dog deres far, Jens Søgaard, i baghånden.

Han er en af tre økologer, som producerer bælgfrugter til Pure Dansk,og for hvem det nu handler om at få mest mulig gang i salget inden ny høst. Søstrene forventer at få adgang til op mod dobbelt så mange råvarer som i år, hvis høsten går vel.

Med en pris fra 39,95 kr. for en detailpakning på 300 g ligger priserne i den absolut høje ende af skalaen og væsentligt over de importvarer, som Pure Dansk kommer til at konkurrere med, men søstrene har tillid til, at danskerne vil betale ekstra for lokale varer.

VI SKAL LÆRE ET NYT SPROG »Da vi sidste år deltog i crowdfunding hos Coop, kunne vi se, at 75 pct. af vores kunder var kvinder i alderen fra 24 til 45 år. De tilhører de grønne idealister og madentusiasterne, som typisk er vant til at eksperimentere mere og ikke er bange for at prøve nye ting af,« siger Astrid Søgaard.

Da bælgfrugterne kan fungere som alternativ til kød i mange retter, mener de ikke, at prisen er for høj, og

kundernes respons styrker deres tro på konceptet. »De siger, at vores varer smager fantastisk og friskere end de udenlandske.« Samtidig ved de, at det formentlig kun er et spørgsmål om tid, før større spillere melder sig på banen, så det gælder om at udnytte det forspring, de har, til at opbygge en solid kundebase. »Nu skal vi lige finde ud af, hvor Pure Dansk står i markedet, men vi er i dialog med flere grossister, og vi udelukker ikke et samarbejde,« fastslår søstrene, som er klar over, at danskernes ukendskab til, hvordan de proteinrige bælgfrugter kan indgå i kosten, måske bliver en af deres deres største udfordringer. »Vi er på en rejse, hvor vi igen skal lære, hvordan vi bruger bælgfrugterne. Det er som at lære et nyt sprog,« siger Malene Søgård, som forventer, at det kan tage år at dreje forbrugernes adfærd i en mere klimavenlig retning.

Begge kommer med en baggrund inden for forretning, kommunikation, salg og marketing, og for at skabe et stærkt og tydelig brand, der afspejler deres forretningsstrategi, har de investeret i et samarbejde med bureauet Vulkan, der er ekspert i brandudvikling inden for fødevarer.

Pure Dansks sortiment består af tre produkter, men det er planen at lancere flere sorter både i detailpakninger på 300 g og i poser på 4,5 kg til de professionelle køkkener.

Foto: Merle Mejlby

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

28. maj 2021 nr. 666

Halvdelen af danskerne går ikke op i grønne indkøb Danskere og borgere i de øvrige nordiske lande vægter ikke bæredygtighed lige så højt som indbyggerne i sydlige lande, når de køber dagligvarer, viser en ny undersøgelse FORBRUG

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Danskerne går ikke nær så meget op i bæredygtighed, når de køber dagligvarer, sammenlignet med befolkningerne i flere europæiske lande.

Halvdelen af danskerne (50 pct.) svarer, at bæredygtighed »slet ikke« eller »ikke i særlig grad« påvirker deres mad- og indkøbsvaner.

Samtidig svarer 24 pct., at udvalget af bæredygtige varer ikke er vigtigt for deres valg af butik, når de skal handle, mens 39 pct. anser det som vigtigt.

Dermed rangerer danskerne blandt dem, der vægter bæredygtighed lavest i en ny analyse fra YouGov, der har undersøgt indkøbsvanerne blandt 10.467 repræsentativt udvalgte borgere fordelt på ni europæiske lande: Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Norge, Sverige, Spanien, Tyskland og Tyrkiet.

MAD- OG INDKØBSVANER I EUROPA Andel af borgere, der i høj grad eller til en vis grad lader overvejelser vedrørende miljømæssig bæredygtighed påvirke deres mad- og indkøbsvaner: • • • • • • • • •

Tyrkiet: Italien: Frankrig: Spanien: Tyskland: Finland: Sverige: Danmark: Norge:

78 pct.

76 pct.

67 pct.

61 pct.

60 pct.

54 pct.

47 pct.

46 pct.

31 pct.

Kun nordmændene går mindre op i bæredygtighed, når de vælger butikker, end danskerne, mens Tyrkiet, Italien og Spanien vægter det højest, idet hhv. 72 pct., 72 pct. og 70 pct. ser på bæredygtighed som en vigtig faktor.

STØRST FOKUS PÅ MADSPILD Samtidig svarer folk fra de nordiske lande i højere grad, at bæredygtighed ikke påvirker deres mad- og indkøbsvaner. Norge, Danmark, Sverige og Finland ligger nederst, når det kommer til hvor mange, der lader bæredygtighed påvirke indkøbene, mens Tyrkiet, Italien og Fankrig lig-

ger i toppen. Eksempelvis svarer 46 pct. af danskerne, at det »i høj grad« eller »i nogen grad« påvirker deres indkøb, mens tallet er 78 pct. for tyrkerne. Blot 19 pct. af tyrkerne svarer, at bæredygtighed »slet ikke« eller »ikke i særlig grad« påvirker deres indkøb - her var tallet for danskerne de førnævnte 50 pct.

VIGTIGSTE PARAMETRE Borgerne er også blevet spurgt om, hvad de anser som det vigtigste initiativ til at reducere fødevarernes negative aftryk på klimaet og miljøet, og her svarede langt størstedelen på tværs af landene (31 pct.), at det mest effektive vil være at mindske madspild.

17 pct. mener, det bedste vil være at købe lokalt producerede varer, 15 pct. svarer, at det bedste er at spise mindre kød (tallet er lidt højere -19 pct. - blandt de unge mellem 18 og 29 år, mens 5 pct. mener, at det bedste er at købe mere økologisk. For danskere er tallet 7 pct.).

Zoomer man ind på det udsnit af danskere, der vægter bæredygtighed højest, er de oftest i 30’erne, 32 pct. af dem betragter sig som miljøbevidste, 81 pct. af dem har intet imod at betale mere for økologi (tallet for alle danskere er 47 pct.), og 48 pct. af dem bor i København.

Læs mere på økonu.dk

Thise og Arla i varsler ny planteoffensiv Både Arla og Thise meddeler, at de tror så meget på plantebaserede produkter, at de har flere nye produkter i pipelinen.

PLANTEDRIK

AF JAKOB BRANDT

Kun ca. et år efter at Arla og Thise lancerede de første havredrik-varianter, er de nu begge på vej med nye plantebaserede produkter.

De to mejeriselskaber er med andre ord klar til at udfordre Naturli, svenske Oatly og de andre producenter af plantebaserede drikkevarer, som er en kategori, hvor det økologiske salg vokser eksplosivt.

Ifølge GfK ConsumerScan er 64,9 pct. af de plantedrikke, som ender i danskernes indkøbskurv, økologiske.

I sidste uge offentliggjorde Danmarks Statistik salgstallene for den økologiske detailhandel i 2020. Heraf fremgår det, at dagligvarekæderne sidste år solgte godt 17 mio. liter økologisk plantedrik i Danmark. Det er 12,6 mio. lliter mere end i 2016. Det svarer til en vækst på 279 pct. på kun fire år.

Arla har netop lanceret havredrik med vanilje, og også Thise Mejeri meddeler, at der er flere planteprodukter på vej. Foto: Arla Salgs- og prisudviklingen indikerer, at både forbrugerne og producenterne har fået øjnene op for plantedrikkene, hvor konkurrencen er skærpet i takt med, at flere af dagligvarekæderne har lanceret egne mærker.

PRISFALD PÅ 29 PROCENT Ifølge Danmarks Statistik er gen-

nemsnitsprisen for en liter økologisk plantedrik faldet fra 19,21 kr. i 2016 til 13,72 kr. i 2020. Det er et prisfald på 5,50 kr. eller 29 pct., og næsten halvdelen af prisfaldet skete fra 2019 til 2020.

Men trods de vigende priser er det samlede salg de seneste fire år øget med 171 mio. kr., og det er den positive markedsudvikling, som nu får Arla og Thise til at drømme om et bredere sortiment af plantebaserede fødevarer. »Markedet vokser stadig meget kraftigt, så vi skal have en større andel. Vi anser det for en fremtidssikring af Arla, så vi også på langt sigt er der, hvor forbrugerne er,« siger Hanne Søndergaard, koncerndirektør i Arla med ansvar for innovation og marketing, til Børsen.

Også Thise Mejeri oplever, at salget af økologisk havredrik går så godt, at tiden for Salling-mejeriet snart er moden til at sende yderligere et par varianter i handlen. »Der er nu en »risiko« for, at vi kan tjene penge på det, så det er opløftende. Al begyndelse er svær, så det tager nogle halve år, før man ved, om det er en forretning eller ej. Jeg er godt tilfreds med den beslutning, som vi tog for halvandet år siden,« siger Poul Pedersen til FødevareWatch.

66 pct. færre avokadoer er røget i skraldespanden siden Føtex og Bilka for et år siden begyndte at bruge overfladebehandlingen Apeel. PR-foto: Salling Group

Ny teknologi redder to ud af tre avokadoer fra skraldespanden MADSPILD: Plantebelægningen Apeel har næsten fordoblet levetiden på avokadoer, viser test fra Salling Group, som forventer at den nye teknologi kan reducere madspildet på flere typer frugt og grønt.

Madspildsteknologien Apeel er en succes. Så klar er konklusionen efter en langvarig test i Salling Groups butikker, oplyser dagligvarekoncernen.

Apeel, som er godkendt til økologi i USA, har næsten fordoblet levetiden på avokadoer, og i samme periode er madspildet på selvsamme frugt reduceret med 66 pct. sammenlignet med året før.

Dermed ser det ud til, at Apeel kan være med til at nedbringe madspildet i grøntafdelingerne og i de private husholdninger, og efter et års test i Føtex og Bilka er indkøbschef på frugt og grønt i Salling Group, Stephan Bruhn, overrasket over den positive effekt. »Vi havde store forventninger til den nye teknologi, og vi er selvsagt glade for resultatet, men også overrasket. Den nye teknologi forlænger kvaliteten, modstandsdygtigheden og ikke mindst holdbarheden, og det kommer os til gode, for vi har store ambitioner om at reducere vores samlede madspild. Men det er i allerhøjeste grad en gevinst for de forbrugerne, der fremover kommer til at smide mindre frugt og grønt ud. Teknologien skal nemlig også bruges på andre produkter,« siger Stephan Bruhn.

Positivt halvår for Frilands økologiske kødkoncepter KØD: Frilands markedsberetning efter første halvår viser, at selskabets økologiske omsætning er vokset med 63 mio. kr. i forhold til året før.

Både salgs- og prisudviklingen går den rigtige vej for Frilands salg af økologisk okse- og svinekød. Det fremgår af markedsberetningen for det første halvår af regnskabsåret 2020/2021, hvor omsætning af økologisk kød i Danish Crowns datterselskab voksede med 22 pct. i forhold til halvåret 2019/2020.

Salget af svinekød voksede med 52,3 mio. kr. til 225,8 mio. kr. Det svarer til en vækst på 30 pct., mens Friland øgede det økologiske oksekødssalg med 11,1 mio. kr. eller næsten 10 pct., så salget landede på 126,3 mio. kr.

Selv om Claus Hein, direktør for Friland, glæder sig over den positive salgsudvikling. »Økologien står et godt sted, både på grisekød og oksekød. Så selvom der har været en markant disruption af markederne med COVID-19, og afrikansk svinepest, er vi i al beskedenhed lykkes med at navigere Frilands økologiske koncepter godt igennem det første halvår,« siger direktøren i halvårsberetningen.

Det tilskriver han ikke mindst det gode samarbejde på tværs af moderkoncernen Danish Crown, som har skabt nye muligheder i et presset marked. »Det giver muligheder for at bringe flere produkter til markedet, og vi oplever således en fornuftig efterspørgsel på vores koncepter både fra ind- og udland,« siger Claus Hein. »Restauranterne var stort set lukkede for servering i hele perioden, og det har selvfølgelig sat sit aftryk i vores afsætning til netop foodservice,« siger Claus Hein.

Det manglende salg til foodservice-sektoren har dog været hårdest ved selskabets to frilands-koncepter, som begge oplvede et midre fald i omsætningen, mens nedlukningen af samfundene verden over ikke haft den store negative betydning for efterspørgslen på de to økologikoncepter, oplyser selskabet.

ANNONCER

28. maj 2021 nr. 666

OKOLOGI.DK ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

Økologisk gødning sælges

23

KORT & GODT

Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

ØKOLOGISK LANDBRUG

Økologisk kompost til forskellige formål sælges

En tekst på højst 20 ord koster kun 125 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 250 kr. (inkl. moms).

Send til hhk@okologi.dk

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Økoskilte i smedejern

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852 Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Næste nummer: Udkommer 2. juli

Annoncedeadline 21. juni

Nr. 667

27. august

16. august

668

24. september

13. september

669

29. oktober

18. oktober

670

26. november

15. november

671

30. dec.

13. december

672

Se oplysninger om annoncering på okologi.dk

NY BØRNEBOG

ARRANGEMENT

Jeg kan ikke gå på vandet, men jeg laver bøger om børn på landet.

Skrevet og tegnet, trykt og designet i Danmark.

Se mer’ på: www.forlagetlandsvalen.dk

Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening holder plantedag d. 17. juni, kl 10-14.30 ved Kornets Hus, Guldagervej 501, Guldager, 9800 Hjørring.

Tilmelding nødvendig på tlf.

7733 1111. Pris for arr. og forplejning 350 kr.

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Gadeskilt med metal Ø-mærke

ØKOLOGISK SOMMERMØDE 2021 HOS MEJNERTS MØLLE

86 49 59 21

Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer inviterer til sommermøde. Kom og vær med, når vi besøger Mejnerts Mølle og giv dit besyv med, når vi debatterer aktuelle landbrugspolitiske emner samt Økologisektionens vision og strategi. I år har vi særligt fokus på fremtidens økologiske planteavl.

surrow.dk

Alle er velkomne!

Foto: Henrik Helweg-Larsen

Program for mødet:

Det økologiske sommermøde holdes:

17:00 17:15 18:45 19:30

Mandag den 21. juni 2021 hos Mejnerts Mølle, Svebølle Pris: 150 kr. (ekskl. moms) pr. person.

Betales ved tilmelding.

20:30 21:30

Velkomst Rundvisning på bedriften Spisning Debat med Søren Søndergaard og Hans Erik Jørgensen Faglige oplæg om fremtidens økologiske planteavl Tak for i aften

Faglige emner Nye sædskiftekrav, kulstofopbygning, næringsstoffer, efterafgrøder

LÆS SENESTE NYT OM ØKOLOGIEN OG TILMELD DIG NYHEDSBREVET PÅ ØKONU.DK

Læs mere og tilmeld dig på: tilmeld.dk/oeko-sommermoede Mødet arrangeres i samarbejde med de lokale foreninger/DLBR Økologi Solrød Bioenergi sponsorerer økologisk øl og sodavand

CN AGRO A/S

28. MA J 2021 | NR. 666 | 41. ÅRGANG

Vi skal videre – og vi starter med vores grundlov

KLUMME

AF PER KØLSTER

Foreningens vedtægter er vores grundlov. Bestyrelsens forslag til en ny vedtægt blev ikke drøftet og vedtaget på generalforsamling i marts, men udskudt pga. tekniske vanskeligheder. Nu er det tid til at komme videre. Og vi har to forhold, som bestyrelsen ønsker gennemført.

Det første er, at vi skal udvide foreningens formål, så formuleringen omfatter den bredere vifte af indsatser, foreningen reelt arbejder

med. Primært gælder dette faglig forskning og udvikling, der er hovedindholdet i foreningens store udviklingsarbejde i regi af projektporteføljen.

Med denne udvidelse bringes formålsparagraffen i overensstemmelse med de krav, de offentlige bevillingsgivere fremadrettet stiller til foreninger eller organisationer, der modtager projekttilskud. Det er afgørende, at dette sker hurtigst muligt, fordi vi skal have de formelle krav til at ansøge på plads i forbindelse med dette års ansøgninger til landbrugets fonde typisk med deadline i august.

Forslaget om ændret formålsbestemmelse var en del af det forslag, der blev fremsat i marts, og denne del genfremsættes uændret. Det vil ske på to på hinanden følgende ekstraordinære digitale generalforsamlinger før og efter ferieperioden i juli, nemlig hhv. den 1. juli og den 10.

august. Forslaget skal iflg. gældende vedtægt vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer. Dette vil ske ved at bruge mobiltelefonen eller pc’en som sidst. De ekstraordinære generalforsamlinger annonceres hermed i overensstemmelse med rette varsler (fem uger).

Det er en afgørende forudsætning at forstå, at forslaget ikke ændrer ved foreningens formål, som vi kender os selv, men alene har en række formuleringer, der gør det tidssvarende og formelt korrekt og i overensstemmelse med virkeligheden. Det anses derfor for en ren om end vigtig formalitet at gennemføre denne afstemnings-procedure på de to møder.

Derudover står vi fortsat med det ønske, at vi får en ny demokratisk struktur, der modsvarer foreningens behov for at leve op til vores strategi som bred interesseorganisation og

til at sikre en effektiv ledelse. Forslaget er som udgangspunkt velkendt fra optakten til årets generalforsamling i marts.

Det er bestyrelsens plan, at forslaget til ny struktur fremsættes på generalforsamlingen 4. marts 2022, og at den afholdes fysisk. Før det sker, skal bestyrelsen i august genbesøge det kendte forslag og drøfte de forskellige tanker og forslag, der fra forskellig side har været fremsat i processen tidligt på året. Herefter fremsættes forslaget igen til september over for medlemmerne.

Bestyrelsen opfordrer til, at medlemmerne på eget initiativ kan mødes lokalt og drøfte det med mulighed for at invitere bestyrelsesmedlemmer med til at deltage i gode snakke om forslaget i løbet af september måned. Derudover inviteres alle interesserede til en digital høring 6. oktober, hvor forslaget

drøftes igen i en åben og vejledende dialog.

Endeligt samler bestyrelsen op og formulerer det endelige forslag, der herefter kan offentliggøres efter gældende varsel i rette tid før generalforsamlingen 4. marts, 2022.

Det er således bestyrelsens klare mål, at medlemmernes engagement i foreningen og vores fremtid, struktur og demokratiske ånd imødekommes fuldt ud. Gennemførelse af fysiske møder er fortsat en ubekendt størrelse fremadrettet, men vi forventer, at dette kan ske efter den ramme, vi her har skitseret. Og for at gentage: Forslaget om formålsbestemmelen og forslaget om ny demokratisk struktur har intet med hinanden at gøre, og ved at skille dem ad opnår vi det bedste for begge nemlig rettidig omhu. Vi sikrer vores ansøgningsproces, vi sikrer vores demokratiske proces og dermed en stærk forening.

INDKALDELSE TIL TO EKSTRAORDINÆRE GENERALFORSAMLINGER

- ANG. ÆNDRING AF VEDTÆGTENS BESTEMMELSE OM FORENINGENS FORMÅL

Bestyrelsen indkaldelser til to på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger, hhv.

TORSDAG DEN 1. JULI KL. 16.00-17.00 OG TIRSDAG DEN 10. AUG. KL. 16.00-16.30 Mødernes formål er at vedtage en udvidelse af Økologisk Landsforenings formålsparagraf, så den eksplicit omfatter den bredere vifte af foreningens aktiviteter og samtidigt opfylder offentlige bevillingsgiveres skærpede retningslinjer fra 1. januar 2022 til foreninger eller organisationer, der modtager projekttilskud.

For at ændre foreningens formålsparagraf skal 2/3 af deltagerne stemme for på to ekstraordinære generalforsamlinger. Mødet den 10. august afholdes, såfremt mindst 2/3 har stemt for vedtægtsændringen den 1. juli. Der planlægges mulighed for afstemning i et længere tidsrum (fælere timer) end mødets varighed. Det vil fremgå at tilmeldingen, når der inviteres hertil.

Du vil som medlem af foreningen modtage en invitation på mail til at deltage med et tilmeldingslink inden for 14 dage. Her vil også være yderligere info om ændringsforslaget.