Page 1

#39 SOMMER 2017

Projektet Det Samfundsnyttige Landbrug har udviklet modeller, så erhvervets fremtid kan gå hånd i hånd med mere natur, sociale opgaver og et godt generationsskifte

SISSEL & THOMAS GÅR NYE VEJE

OPSKRIFTER MED JORDBÆR ØKO-GUIDER: DANSKE SMÅØER + STOCKHOLM PEBERFRUGTER – ØKOLOGISK ELLER EJ: HVAD ER FORSKELLEN?

Kan pesticider vaskes af sprøjtede råvarer? // Reportage: En uge som WWOOF'er // Baggrund om svensk økologi-boom // Facebook-debat: Sundere fredagsslik?


ANNONCE

Slip din madglæde FRI

Find opskrift på friland.dk


ØKOLOGISK #39 SOMMER 2017

Medlemsmagasin Økologisk Landsforening ANSV. REDAKTØR Nanna Hyldgaard Hansen, nhh@okologi.dk. REDAKTØR Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN Mette Truelsen, pna@okologi.dk. FOTOGRAFER UD OVER REDAKTØREN Louise Dybbro (forside), louisedybbro.dk. Columbus Leth, www.columbusleth.dk. Mette Truelsen, pna@okologi.dk. Betina Hastoft, www.hastoft.dk. Line Falck, www.linefalck.dk. Morten Telling, moxtell.dk LAYOUT Mai Tschjerning Simonsen, mtn@okologi.dk. TRYK Rosendahls, www.rosendahls.dk. OPLAG 4600 styk. ANNONCER DG Media, tlf.: 70 27 11 55. ABONNEMENT Økologisk Landsforening Tlf.: 87 32 27 00. MEDLEMSKAB Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/blivmedlem. NÆSTE NUMMER Økologisk nr. 40: 13. oktober 2017.

UNG OG GRØN PÅ DEN FEDE MÅDE AF PER KØLSTER, FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING

Der er brug for at tænke grønt og ungt i landbruget. Det kemiske landbrug dominerer, og landmændenes gennemsnitsalder er 63 år og dermed komplet ude af trit med det normale i andre brancher. Der skal ske noget markant for at sikre et landbrug med plads til mennesker, som skaber værdi og lever op til samfundets forventninger. Hvad skal der til? En del af svaret finder vi ved at se på landbrugets historiske milepæle. I rigtigt gamle dage arbejdede fæstebønderne for herremændene, og bønderne havde deres små lodder fordelt rundt om landsbyen. Sidst i 1700-tallet blev der gjort op med dette system, jorden blev fordelt og nye gårde skød op ude i landskabet. Bonden fik sin frihed og motivation til at tjene penge, og landbruget blev en del af den nye liberale økonomi. Sidst i 1800-årene blev damp- og kølemaskinen opfundet, og bønderne gik sammen om at etablere moderne mejerier, slagterier, foderstofforretninger osv., lokalt organiseret i andelsforeninger. Organiseringen gjorde, at de fik råd til at investere i den nye teknologi og samtidig sætte system i et eksporteventyr. Med Grundtvigs ånd in mente talte man om ’hoveder og ikke høveder’: Alle havde én og samme stemme uafhængigt af gårdens størrelse. Den danske model for frihed var opfundet med kombinationen af fri næring og en social afbalancering. Demokrati i øjenhøjde. FRA RYGRAD TIL UDKANT Fra 1950'erne overflødiggjorde ny teknologi og kemi det gamle alsidige landbrug. Hvor landbruget før var baseret på jordens frugtbarhed, solens energi og det manuelle arbejde, blev den nye tid drevet af fossil energi og kemiske metoder. Traktoren, sprøjtegiften og medicinen var den nye tids frihedsgave til landmanden. Hvor investeringer før byggede på opsparing, så byggede det nye på kreditgivning og banklån i forventninger om, at jorden kan betale afkastet, og at prisen altid vil stige.

54

57 1T RY K S A G 4

Rosendahls

Den tilgang presser både jord og landmand, og det er som skruen uden ende. Gælden er i dag enorm. Kun en del af dagens landbrug er rentable, og mange går fallit på trods af, at gårdene er blevet stadigt større i specialiserede fabriksagtige produktionsenheder. Landbruget affolkes, og hvor landet ’derude’ engang var nationens rygrad og stolthed, så snakker man nu om ’Udkantsdanmark’. Vi risikerer at gentage gamle tiders godsejervælde, som vi forlod for 200 år siden, og vi er meget langt fra den sociale andelsverden, som blomstrede for 100 år siden. NYT MIND-SET SKAL SKABE VEJEN Landbruget står med enorme udfordringer for at vende udviklingen dels i en ung og dels i en grøn retning – to sider af samme sag. Der skal et nyt mindset til at skabe en ny retning. Vi skal skabe demokratiske rollemodeller for de næste 100 års landbrugsudvikling, hvor både landmanden og det sociale system omkring ham tilgodeses, så bondelandet igen kan trives, befolkes og tiltrækkes af de mest visionære, kløgtige hoveder, og hvor samfundets krav om en nænsom behandling af naturens ressourcer kommer i det absolutte højsæde. Landbrug kan samarbejde på helt nye måder, ejerskaber kan være på flere hænder, ja, de kan endda være ejede af borgere eller fonde, som tænker anderledes, nyt og grønt. Landbrugene kan påtage sig sociale opgaver og spille tæt sammen med lokale myndigheder, og de kan være centrale i netværk, der løser ikke bare sociale opgaver, men også opgaver omkring ungdomsuddannelser, naturforvaltning, oplevelsesøkonomi, erhvervsudvikling og lokale forsyningssystemer osv. Under ét kalder vi den vej for Det Samfundsnyttige Landbrug. Foreningen har de sidste tre år, med en meget stor bevilling i ryggen fra Villum Fonden, arbejdet med en lang række meget konkrete eksempler og skabt helt nye måder at organisere landbrug på. Projektet er kimen til nye tider, som er meget lovende for at skabe en helt ny udvikling i en ung og grøn retning. Meget afhænger af forandringsvilje, politisk tæft og samarbejde. Det involverer alle – også dig, kære læser. ØKOLOGISK / SOMMER 2017

3


34 42

6 INDHOLD 6

Sissel og Thomas har bragt nyt liv til en konventionelt tænkende ø via socialøkonomisk arbejde og en økologisk folkefarm, der leverer friske grøntsager til aalborgenserne. Nu er øens to andre landbrug ved at lægge om. Folkefarmen er en blandt flere modeller i projektet Det Samfundsnyttige Landbrug.

16

Småøer med stort Ø. Vi har taget de økologiske solbriller på og fundet fire bud på danske småøer, økologi-fans bør aflægge et sommervisit på. I vores guide til Livø, Fejø, Skarø og Orø får du konkrete tips til at komme tæt på den økologiske produktion og at sætte tænderne i de dugfriske frugter fra den.

34 4

Tag del i jordbær-festen. I juni og juli topper smagen af de danske jordbær. Jo friskere, jo mere lokale, desto bedre. Det fejrer vi med to opskrifter med det røde bær i centrum. Hvis du gerne vil undgå pesticidrester, kan du i en grafik lige efter opskrifterne se, hvorfor dine jordbær skal være økologiske.

ØKOLOGISK / SOMMER 2017

BAGGRUND OG VIDEN OM ØKOLOGIEN 6 Reportage fra Egholm: Case i Det Samfundsnyttige Landbrug 12 Fire andre cases i Det Samfundsnyttige Landbrug 24 Økologisk Undersøger: Kan pesticidrester vaskes af sprøjtede varer? 26 Plakat: Peberfrugter – hvad er forskellen? 28 Peberfrugt-besøg i væksthusene hos Gartneriet Lykkesholm 31 Grafik: Så mange pesticidrester er der i peberfrugter 32 Peberfrugter: Grøn, gul, rød – hvad er forskellen? 37 Grafik: Så mange pesticidrester er der i jordbær 46 Bag om det svenske marked for økologiske varer OPLEVELSER, NYHEDER OG SÆSON 16 Guide: Fire småøer med stort Ø-fokus 18 Nyt og noter 20 Nyt om bøger + opskrift på blomkålssalat 34 To lækre opskrifter med jordbær i hovedrollen 38 Gårdbesøg: Mettes syv dage som wwoof’er 42 Guide til Stockholms øko-hotspots og grønne hjørner 51 Sæsonglæde ved Michael Søndergård fra Siciliansk Is FRA DIN FORENING 3 Leder af Per Kølster, foreningens formand 48 Fra dig på Facebook – hvad kan du erstatte fredagsslikken med? 50 Mød et medlem: Maria Juul


ANNONCE

MEGET MERE

SMOOTHIE FRIT VALG 100 G

5.50,00 pr. kg

100% FRUGT OG GRØNTSAGS SMOOTHIE

FREMSTILLET AF ØKOLOGISK FRUGT OG GRØNTSAGER OG INTET ANDET!

Fremstillet af økologisk frugt- og grøntsagspuré, der er koldpresset. Det giver mulighed for at bevare råvarernes friske smag og nyde et stort udvalg af frugt og grøntsager hele året uafhængigt af sæsonen.

VÆLG MELLEM -

Æble og gulerod Pære, æble og broccoli Æble, banan og spinat Æble, banan og mango Æble Æble, jordbær og blåbær

100% frugt og grøntsags smoothie er ideel som det sunde mellemmåltid i børnenes madpakke, i sportstasken eller på farten.


SISSEL & THOMAS GÅR NYE VEJE På øen Egholm har et ægtepar skabt en folkefarm, der har bragt nyt liv til den konventionelt tænkende ø. Landmanden arbejder med flere af de grundtanker, projektet Det Samfundsnyttige Landbrug har udviklet og samlet i et modelkatalog. Det kan åbne for en tiltrængt, alternativ finansiering af fremtidens landbrug. TEKST: Peter Nordholm Andersen

Foto: Louise Dybbro


SAMFUNDSNYTTIGT LANDBRUG

Flokken af køer sætter i løb. Klovene tordner mod kløvergræsset. - Julian! Hold dem tilbage, råber Thomas Gellert Larsen et sted bag flokken. Den fanger Julian ikke helt. Han står med armene ned til siden og kigger på, da den første ko drøner forbi ham i stedet for at løbe ind i en fold ved en stald. Det var ellers meningen, for fire tyrekalve skulle egentlig skilles fra flokken. I stedet løber hele flokken efter den undvigende ko. Snart er alle køerne ude på den store mark igen. Langt væk fra folden, de skulle have være samlet i. - Det kan vi godt glemme. Forsøger vi igen, vil det bare stresse dem endnu mere, siger Egholm-landmanden til sine fire medarbejdere. De fire er ikke helt almindelige medarbejdere. Julian og Mark er kontanthjælpsmodtagere i arbejdsprøvning. De to andre er flygtninge fra Eritrea, der er her som et led i et sprogforløb. Den ene af flygtningene, Johannes, har sin første dag herude. Han er meget nysgerrig. - Hvorfor løber de væk, lyder et af hans spørgsmål til Thomas. - Jamen, de vil ikke i dag. De kan mærke, at vi vil dem et eller andet, forklarer Thomas og uddyber, at det heller ikke gør det nemmere, at der både er en journalist og en fotograf med, som dyrene ikke har set før. FOLKEFARM DYRKER NYE RELATIONER Da Thomas Gellert Larsen i 2014 købte et landbrug på 32 hektar herude på Egholm sammen med sin hustru Sissel, vidste han fra dag 1, at de skulle gå nye veje. Øen var ellers "konventionelt tænkende", da de kom dertil. - I dag er en stor del af dansk landbrug i en spiral, hvor vi trækkes ned på grund af kravene til effektivitet. Men vi kan ikke effektivisere mere og mere, og for mig giver det ingen tilfredsstillelse at lave 500 søer, siger Thomas. De begyndte straks en omlægning af det daværende konventionelle landbrug, de havde købt, til økologi. Og ud over at flette socialøkonomisk arbejde ind i landbruget, er den nye vej at skabe nye relationer og samarbejder med andre landbrug og beboere på øen og aalborgenserne få kilometer fra Egholm. I stedet vil han lave et mangfoldigt landbrug, hvor dørene også er åbne for borgere med særlige behov. Ja, hvor alle døre er åbne. - Vi har ikke sparet på ambitionerne. På længere sigt vil jeg og Sissel gerne have forarbejd-

Foto: Morten Telling

ning af afgrøderne og dyrene fra landbruget. Det kunne være i eget bageri og mejeri. Rent driftsmæssigt har jeg lært af Aarstiderne, at jeg ikke skal være landmand. Jeg skal være købmand. Når man blot sælger sine varer videre til forarbejdning, så er der næsten ikke noget tilbage til os som primærproducenter, siger Thomas Gellert Larsen.

"Thomas er rigtig god til at samarbejde. Det er det helt centrale i projektet. At skabe nye relationer og fa dem til at fungere gennem en god dialog og klar kommunikation". - Lone Andreasen, Det Samfundsnyttige Landbrug

De har stiftet selskabet Egholm Folkefarm, hvor ægteparret selv ejer 55 procent, og den sociale institution Fokus ejer 45 procent. Fokus hjælper borgere med særlige behov, og det er grunden til, at Thomas nu står ude på marken med en broget flok medarbejdere, der med hans egne ord ”ikke er på noget højt fagligt niveau”. Derfor skal han i langt højere grad end ellers være tålmodig, bryde opgaverne ned og lede slagets gang for at få den kriseramte flytning af køerne til at fungere. NYE SAMARBEJDER OG GOD DIALOG Ifølge Lone Andreasen handler Thomas helt og aldeles i den ånd, der gennemsyrer Det Samfundsnyttige Landbrug. Det er navnet på

det store og ambitiøse projekt, der er støttet af Villum Fonden, og som hun har ledt for Økologisk Landsforening siden starten i 2014. - Thomas er rigtig god til at samarbejde. Det er det helt centrale i projektet. At skabe nye relationer og at få dem til at fungere gennem en god dialog og klar kommunikation, understreger Lone Andreasen. Hun forklarer, at baggrunden for projektet er de udfordringer, der truer med at give økologien et alvorligt tilbageslag. Ikke mindst den ofte pressede økonomi i landbruget, og det faktum at gennemsnitsalderen for landmændene har passeret 60 år. Ganske enkelt, fordi det er alt for dyrt for unge landmænd at overtage de stadigt større og dyrere landbrug. Derfor fokuserer projektet blandt andet på at finde alternative finansieringsmodeller og samarbejder mellem landmænd, så der kan komme gang i generationsskiftet. Også relationen mellem landmænd og borgere er i fokus. Projektets kerne har været at finde og beskrive modeller til at løse brede samfundsudfordringer lige fra mere mangfoldig natur til sociale behov hos borgere med psykiske, sociale eller fysiske udfordringer. HVAD KOSTER ET FÅR? Thomas og de fire medarbejdere sætter sig ind i hans hvide Volkswagen Caravelle-bus med tre rækker sæder. Den bumler af sted på en markvej. Det høje græs mellem hjulsporene stryger hen over bussens undervogn. Over de pandekageflade marker hænger lærkerne med deres marathon-lange sangstrofer. ØKOLOGISK / SOMMER 2017

7


Foto: Morten Telling

Formiddagens opgave for Thomas Gellert Larsen og hans mandskab er at flytte kvæget ud til deres sommermark tæt på Egholms vestkyst. Ingen nem opgave.

Thomas stopper bussen kort før fårefolden ved øens vestkyst. De skal tilse fårene, før de sammen fortsætter opgaven med at flytte køerne ud på deres sommergræs ved siden af fårenes indhegnede græs-fødekammer. - Hvad koster et får, spørger Johannes Thomas, så snart de begge står ved folden. - Der er altså meget spæk i fårene, men du skal få det får der for en 800-krone-seddel, siger Thomas og får hele flokken af tobenede væsener omkring sig til at grine. Thomas tager de fire medarbejdere med ind i folden og giver dem viden om at passe får. - Hvad hedder de små får, spørger Johannes, da de er på vej ud ad folden igen. Lam, får han at vide, og Julian forklarer, at et lam både kan være en dreng og en pige. Johannes låner igen journalistens pen og tilføjer ”får” og ”lam” til listen i den afrikanske håndflade. I forvejen står der ”ko” og ”tyr”. HELT TÆT PÅ LANDMANDEN Den type dialog er ifølge Lone Andreasen et eksempel på de utallige samfundsnyttige opgaver, landbruget kan være med til at løse. En anden opgave er at knytte en tættere kontakt mellem landbruget og borgerne set som forbrugere. Netop på det område har Det Samfundsmæssige Landbrug støttet folkefar-

8

ØKOLOGISK / SOMMER 2017

men på Egholm – se boksen på næste side. Case-arbejdet er så brugt til at udvikle en generisk model for den type samarbejder. - Det særlige i modellen er, at borgerne i lokalområdet investerer i driften af landbruget, frem for jorden. Til gengæld får de landmandens afgrøder til en reduceret pris. Her skal man huske, at lokaltproducerede varer er en af de største trends inden for fødevare-området overhovedet. På linje med økologien, påpeger Lone Andreasen. Via projektet er der blandt andet betalt en advokat, som har lavet en juridisk gangbar model for anpartsselskabet bag en folkefarm. Desuden har Sissel og Thomas fået hjælp af et kommunikationsbureau til at udvikle ideen og kommunikere fortællingen om stedet, blandt andet via websitet egholmfolkefarm.dk. Thomas er da også klar i spyttet, da han bliver spurgt til sine visioner bag den del af folkefarmen, der retter sig mod forbrugerne. - Jeg vil gerne have forbrugerne så tæt på mit landbrug, at de selv føler sig som producenter. Jeg vil have dem til at opleve, hvordan det er at stå herude på øen og trække en helt frisk gulerod op af jorden, vaske den af og sætte tænderne i den, fortæller Thomas. Ifølge Lone Andreasen gør folkefarm-modellen det lettere for landmanden at komme

i gang med at drive sit landbrug. Borgerne er nemlig med til at levere små bidder af driftskapitalen, og de kan dermed kalde sig folkefarmere. Desuden giver folkefarmerne også landmanden en sikkerhed for sin afsætning. - Omvendt er landmanden ansvarlig over for borgerne. Han har borgernes velvilje, fordi de er medejere. Det er ikke som et supermarked, der nægter at modtage et parti porrer med en diameter på 3,5 centimeter frem for de fire centimeter, de har krævet. Men selvfølgelig skal landmanden dokumentere og formidle det, han laver. Han har et direkte ansvar for borgerne. Det er rigtig vigtigt at forstå den ansvarlighed, der går begge veje og knytter dem sammen, forklarer Lone Andreasen. ØKO-EKKO I BYRÅDET Blandt de indtil videre 67 folkefarmere er Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen. Ligesom flere andre politikere i byrådet giver en engangsinvestering på 5000 kroner ham en tilknytning til det økologiske ø-landbrug blot tre minutters sejlads fra færgelejet i Aalborg Vestby, hvor han selv bor. - Det er et rigtigt godt koncept. Man engagerer folk via anparterne, og personligt følger jeg med i, hvad der sker derude, og jeg fik også en lille julegave fra folkefarmen. Det er godt


SAMFUNDSNYTTIGT LANDBRUG

FOLKEFARMEN PÅ EGHOLM

Foto: Louise Dybbro

– sådan hænger modellen sammen

HVAD ER IDEEN? Thomas Gellert Larsen driver et landbrug sammen med borgere, fortrinsvist fra Aalborg og omegn. Indtil videre har 67 borgere købt en folkeaktie, der koster 5000 kroner. Til gengæld får folkefarmerne rabat på løg, kål, kartofler og andre afgrøder, som Thomas Gellert Larsen har ansat en gartner til at dyrke på sin jord. Folkefarmerne får tilbudt de ultralokale varer 10-15 procent billigere end i supermarkederne, og råvarerne bliver leveret på en adresse i Aalborg.

HVAD ER FARMENS FORMÅL? At skabe en tæt relation mellem land og den midtby, der tydeligt kan ses fra de flade marker på øen. Folkefarmerne involveres i en vis grad i større beslutninger, der skal tages i produktionen. For eksempel kan de tænkes at have ønsker til bestemte sorter, der ellers sjældent kan købes i supermarkedet. Omvendt er borgerne med til at bære risikoen for fx misvækst eller heftige angreb af skadedyr – og at der derfor vil være færre varer at hente. HVORDAN INVOLVERER LANDMANDEN EGHOLMS FOLKEFARMERNE? En af tankerne bag folkefarmen er, at borgerne kan deltage aktivt i landbruget. Thomas Gellert Larsens erfaring er indtil videre, at folkefarmerne besøger øen og landbruget en enkelt gang kort efter, at de har købt deres anpart. Men også, at der lige nu ikke er et grundlag for at lave fælles lugedage osv.

Folkefarmen lavede sidste sensommer en event, hvor folkefarmerne selv kunne grave kartofler op af marken. Desværre drillede vejret, så det var lidt begrænset, hvor mange gravegrebe og Aalborg-bynæver, der kom i sving ude på landbrugets kartoffelmarker.

HVEM EJER LANDBRUGET? Egholm Folkefarm køber hverken jord eller bygninger. I stedet ejer Thomas Gellert Larsen landbruget, og han forpagter en del af sin jord til folkefarmen. Han regner med, at der går en hektar jord for hver to familier/folkefarmere. Derfor har han indtil videre kalkuleret med i alt 100 potentielle folkefarmere – altså 50 hektar. Skulle antallet af folkefarmere overstige 100, så satser Thomas Gellert Larsen på at samarbejde med de to andre landbrug på øen om at forpagte yderligere jord til folkefarmen. De andre landbrug er begge ved at omlægge til økologisk drift.

Egholm dækker 605 hektar, hvoraf omtrent 500 hektar er opdyrket som agerland, mens der på øens strandenge, udyrkede arealer og i skovene findes et unikt plante- og fugleliv. På Egholm bor der i dag cirka 50 mennesker. Tidligere arbejdede de fleste ved landbruget, men i dag er mange pendlere.

ØKOLOGISK / SOMMER 2017

9


havde ingen gang på jord, fortæller Thomas. Siden har både Holger og øens tredje landmand alligevel valgt at lægge om, og fra næste år vil over 95 procent af Egholms landbrugsareal være økologisk. Det er Thomas glad for. - De har først og fremmest omlagt af økonomiske hensyn, men jeg bilder mig selv ind, at vi har været til inspiration. Holger har også anskaffet sig nogle fedekalve til at gå på kløvergræsset. Det kunne være, at vi kunne samarbejde om at bytte jord og lave fælles afsætning af kødet i folkefarmen, siger Thomas.

Foto: Louise Dybbro

Foto: Louise Dybbro

Parret bag Egholm Folkefarm har helt bevidst kastet mange tråde ud for at finde en eller flere nicher, de kan leve af. De har også gang i et projekt, der snart vil forøge øens befolkning - Sissel venter parrets tredje barn.

at forbinde et økologisk landbrug med borgerne i lokalområdet frem for at flyve økologiske varer ind fra Spanien eller Afrika, som har en stor klimabelastning via transporten. Med anparterne er vi også med til at understøtte lokale arbejdspladser, siger borgmesteren. Aalborg Kommune har allerede et samarbejde med Egholm Folkefarm via sin indkøbspolitik. Omkring 20 procent af udbyttet fra markerne går til de kommunale køkkener, der servicerer byens ældre borgere. Andre 20 procent når så ud til folkefarmernes køkkener. Byrådet i Aalborg vil også udbrede det økologiske landbrug på Egholm. I kommunens budgetforlig er der afsat 300.000 kroner i 2017 og 2018 til at omlægge hele øens landbrug. Ifølge byrådet vil en øko-omlægning af hele øen give Egholm "en stærk branding". I forliget hedder det også, at støtten til "økologisk landbrug med mange dyre- og grøntsagstyper også vil skabe mulighed for god formidling med for eksempel besøg af skoleklasser og institutioner, som understøtter tanken om "fra have til mave"." Der står også, at omlægningen kan understøtte, at flere socialøkonomiske virksomheder knyttes til øens landbrug. HELE ØEN BLIVER ØKOLOGISK Thomas har fået Julian og Mark til at spærre alle åbninger af ud til buske og veje mellem markerne ved at rulle en flere hundrede meter lang hegnssnor ud. Derefter har mændene bevæget sig tilbage til marken, hvor køerne i første omgang smuttede fra dem. Nu går det bedre. Under intens instruktion fra Thomas

10

ØKOLOGISK / SOMMER 2017

er de kommet ind bag køerne, og de driver drøvtyggerne mod hjørnet af marken og den fægang, mændene har skabt. Mens den sidste ko og et par kalve forlader marken og slutter sig til flokken, fortæller Thomas, at han var på jagt sammen med øens to andre landmænd, da han kom til øen i 2014. - På et tidspunkt drillede jeg Holger lidt med, om han ikke snart skulle lægge om til økologi. Det kunne de slet ikke tage seriøst. Hele tanken om, at man kunne være økolog

Foto: Morten Telling

FLOKKEN NÅR FOLDEN Flokken sætter i løb. Heldigvis i den rigtige retning. Thomas spurter selv så meget man nu kan i et par grønne gummistøvler, da han kan se, at en kalv bevæger sig lige lovligt langt ud mod en sidevej, hvor den midlertidige hegnstråd hænger lidt lavt. Han genner kalven ind. Snart står hele flokken på marken nær fårene. - Det gik da meget fint. Først var både køerne og bemandingen i tvivl, men det lykkedes, siger Thomas, mens han sætter sin Volkswagen i gear og kører samtlige tobenede landbrugsdyr tilbage til gården midt på øen. Hans håb er, at det kommer til at gå på samme måde med folkefarmen og de mange ideer, han og Sissel brænder for. Han kan dog endnu ikke leve af folkefarmen. Han har i stedet en basisindtægt ved sammenlagt 25 timer hver weekend at støbe vindmøller hos Siemens i Aalborg Østby.

Thomas mener, at han har inspireret sine to kollegaer til at lægge om til økologi. Det lå dog ikke i luften, da han kom til Egholm i 2014. På en jagttur med de to drillede han Holger lidt med, om han ikke snart skulle lægge om: "Det kunne de slet ikke tage seriøst. Hele tanken om, at man kunne være økolog, havde ingen gang på jord".


SAMFUNDSNYTTIGT LANDBRUG

Sidste år gav markdriften et underskud på 45.000 kroner, selv om der ikke var nogen på lønningslisten. Ifølge Thomas var det acceptabelt i et opstarts-år. Da han også har indset, at han skal være mere køb- end landmand, har han i år ansat gartneren Jens, der styrer slagets gang i grøntsagsmarkerne. Målet er også at komme op på i alt 100 folkefarmere. PROJEKT HAR SKABT FLERE NYE VEJE Lone Andreasen er ved at afslutte Det Samfundsnyttige Landbrug, der kører frem til 1. juli. Hun mener, at projektet er kommet fint i mål, fordi der nu er udviklet en række modeller, så flere unge landmænd kan etablere sig via alternative finansieringsmodeller. - Så kan vi få sat gang i at mindske generationskløften. Det er også vigtigt, at der i flere af modellerne sker en god overlevering af viden, for eksempel i vores model for et delelandbrug, hvor en ældre landmand kan træde ind i en mentorrolle, siger projektlederen og påpeger, at andre modeller tager fat på at løse samfundsopgaver som at øge biodiversiteten gennem naturpleje og jordens frugtbarhed. Lone Andreasen forklarer, at landmanden naturligvis kan blande modellerne, ligesom Thomas allerede gør, men at projektet har taget dem én for én alt efter relationsformen. Hendes slutspurt indebærer at færdiggøre en række beskrivelser af modellerne samt et inspirationskatalog, hvor arbejdet og læringerne i casene formidles. Hun oplyser også, at

Økologisk Landsforening vil søge en tillægsbevilling i Villum Fonden, så modellerne kan blive udbredt til andre landbrug i hele landet. HÅBER PÅ MERE VIND I SEJLENE Thomas er allerede godt i gang med at udbrede Egholm Folkefarm. Han understreger, at ideen har mødt en enorm opbakning, og via støtten fra Det Samfundsnyttige Landbrug er de nået længere, end de ellers havde været. - Da vi skulle købe landbruget, havde vi en god dialog med en ansat i Danske Bank. Det endte med, at han desværre ikke kunne låne os pengene, og at vi måtte vælge en anden bank. Men han troede så meget på ideen, at han siden er blevet folkefarmer. Og tænk, at der hver dag kommer 3-5 mænd ud til den her lille ejendom herude i Limfjorden for at arbejde. Vi har også haft en mand her fra øen i fleksjob. Det er jeg stolt af, for jeg vil gerne have mere liv herude på Egholm. Jeg vil gerne tage en del af æren for, at bevidstheden om øen er flyttet fra at blive en stor bropille på den kommende, nye motorvej over Limfjorden til at være noget i sig selv, siger Thomas. Men han er også klar over, at der er behov for endnu mere medvind, hvis han en dag udelukkende skal leve af folkefarmen. - For at nå det, skal vi lykkes bedre med at sælge ideen og hele tiden være synlige i bylivet, for eksempel til relevante fødevareevents i Aalborg. Hvis vi ikke prøver at gøre noget andet end det traditionelle i landbruget,

Foto: Louise Dybbro

så vil Sissel og jeg ikke kunne klare os. Vi vil naturligvis gerne have fuld beskæftigelse i én af de nicher, vi arbejder med, siger han. Thomas fortæller, at han forleden blev kontaktet af en dame fra Holbæk. Hun ville vide, hvordan man starter en folkefarm op. Det viser ham, at navnet er slået an, men også at folk tror, at det er et færdigt koncept. - Men måske er det en niche, vi kan gå ind i en dag. Altså at rådgive om, hvordan folk køber et landbrug og får en folkefarm op at køre, tænker Thomas højt med sin købmandkasket. Thomas er stille lidt. Lærken hænger over marken. Sangstroferne hænger i luften. En sejlbåd fanger en vind ude på fjorden. - Ja, ja. Vi skal ikke lade os begrænse af fantasien.

MØDESTEDET BOOSTER NYE SAMARBEJDER Som et led i Det Samfundsnyttige Landbrug er der udviklet et mødested. På Mødestedet kan landmænd, der nærmer sig pensionen, gratis lave et opslag, hvor de søger efter yngre landmænd til at overtage deres landbrug efter de modeller, der er udviklet i Det Samfundsnyttige Landbrug. Det kan også være en landmand, der mangler en samarbejdspartner, en praktikant/praktikvært, en investor eller et investeringsprojekt eller et driftsfællesskab. Se alle opslagene på www.samfundsnyttigtlandbrug.dk. TO AKTUELLE OPSLAG PÅ MØDESTEDET: SAMARBEJDE MED MULIGHED FOR OVERTAGELSE

GENERATIONSSKIFTE PÅ KROGAGERGÅRD

Annoncen er oprettet af ejeren af en landbrugsejendom med 30 hektar jord ved Tornby i Nordjylland: ”Vi søger en samarbejdspartner, som i en eller anden form kan indgå i bedriften. Samarbejdsformen ligger ikke fast, og vi er meget åbne for forslag fra den rette mand/kvinde. Samarbejdet kunne for eksempel være med en person, der vil starte en ny produktion op med dyr eller dyrke grønsager, en der vil leje jord, eller måske søger en ejendom, han eller hun om nogle år vil overtage. I første omgang bliver vi boende på ejendommen, men det er muligt, hvis interessen er der, at købe ejendommen på sigt. Som sagt: Vi står åbne for forslag, så lad os i første omgang tage en snak!”

”Vi søger en eller flere personer/par, der er interesseret i at overtage driften af slagterafdeling, gårdbutik og landbrug inden for de nærmeste år. Krogagergård er et meget alsidigt økologisk landbrug på cirka 85 hektar midt på Sjælland mellem Sorø og Ringsted + naturpleje af cirka 190 hektar. På markerne dyrker vi udover foder til de cirka 200 stude, 150 grise, 20 moderfår og lam også brødkorn. At passe på ressourcerne m.h.t. energi, klima og miljø er for os vigtigt at arbejde med, derfor har vi egen vindmølle og rapsoliepresser. Vi forestiller os et glidende generationsskifte og er åbne overfor, hvorvidt det skal starte med afsætningsdelen, slagterafdeling, markbrug eller husdyrhold”.

ØKOLOGISK / SOMMER 2017

11


Flere veje til fremtidens landbrug Projektet Det Samfundsnyttige Landbrug har udviklet i alt 11 modeller, der skal hjælpe landbrugets generationsskifte, sikre alternativ finansiering i erhvervet og løfte tunge samfundsopgaver. Her har du fire eksempler på modellerne. TEKST: Peter Nordholm Andersen

Fond opkøber landbrugsjord Hvordan kan man forene landmænd og en gruppe borgere, der er interesserede i et lokalområdes arbejdspladser, naturværdi og at skabe en økologisk produktion? Et bud er at opbygge et fællesskab via en jordbrugsfond. Hensigten er, at fonden samler penge nok til at erhverve jord, som forpagtes ud til unge, økologiske landmænd. En konkret case er SamsØkologisk, der indtil videre har opkøbt landbruget Yduns Have på 14 hektar. Her dyrker unge landmænd et stort sortiment af grøntsager. 30 familier på Samsø er medlemmer af det fællesskabsstøttede landbrug, og de kan fra juni til hen på vinteren hente deres grøntsager på stedet. Resten af produktionen køber Årstiderne. Den skal gå til den særlige Samsø-kasse, der formentlig sælges fra august. - På Samsø skal der nye ejerskabsformer på banen for at sikre, at de mindre landbrug ikke forsvinder eller bliver opkøbt af større gårde, siger Lone Andreasen og forklarer, at man inden for projektet har haft en advokat til at hjælpe med at udvikle en god fondsmodel, der kunne bruges ude på øen.

12

ØKOLOGISK / SOMMER 2017

Foto: Carsten Markussen

SamsØkologisk har stiftet datterselskabet Samsø Økojord A/S. Det skyldes, at værdier, der er skudt ind i en fond, ikke kan frigøres derfra igen – fonden kan altså ikke rejse kapital gennem salg af aktier. Derfor skal fonden etablere et selskab, typisk et aktieeller anpartsselskab. Via Samsø Økojord A/S

har investorer indtil videre lagt over tre millioner kroner ind i økologi-visionen. Projektets modelarbejde med en jordbrugsfond har også ført til, at Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening sammen har skabt Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. Se jordbrugsfond.dk.


SAMFUNDSNYTTIGT LANDBRUG

Delelandbrug abner stalddørene for unge

Foto: Morten Telling

Ifølge Lone Andreasen er delelandbruget Bundgård Sharemilker I/S blandt de bedste cases i Det Samfundsnyttige Landbrug. Ud af casen er vokset denne model: En erfaren landmand udlejer sin stald til unge landmænd, og så indgår de et samarbejde som sharemilkere. Konceptet stammer fra Australien og New Zealand, hvor det er udbredt hos op til 40 procent af mælkebønderne - og nu oversat til dansk. Per Bundgård driver 1200 hektar økologisk planteavl ved Vadum i Nordjylland, mens to unge landmænd har lånt 1,5 millioner kroner, som de har investeret i 150 jerseykøer. Det lyder som et højt beløb for to landmænd i tyverne, men omvendt koster et større landbrug i dag mindst 10 millioner kroner. Kvierne blev installeret i Per Bundgaards stald, som de unge landmænd lejer af ham. Per Bundgård har malket en del køer tidligere, men han har nu valgt at koncentrere sig om planteavlen på sine marker. - Men stalden er der, og foderet står lige uden for døren. To landmandskollegaer kan få en chance for at blive økologiske mælkeproducenter uden at stifte stor gæld i produktionsfaciliteter, og min økologiske planteavl kan få et løft med mere

økologisk gødning og et mere alsidigt afgrødevalg. Det er win-win, lyder det fra Per Bundgaard. Lone Andreasen fastslår, at modellen har en formel på, hvordan samarbejdet bliver en fordel for begge parter. Det kan for eksempel være en udligningsordning mellem de to virksomheder, hvis foderog mælkepriserne ændrer sig meget. - Et delelandbrug skaber grobund for, at flere unge landmænd kan starte op – uden enorme omkostninger til køb af jord og bygninger. Det kan lette generationsskiftet i landbruget, som det ellers går trægt med

på grund af de skyhøje priser på selvejer-gårdene. Fordelen ved modellen er, at de to parter er afhængige af hinanden. Det handler om, at de begge kan se en fordel i det – og det skal være meget dialogbaseret, siger Lone Andreasen. Hvis modellen skal fungere andre steder, er det ifølge Lone Andreasen vigtigt, at der sker det rigtige match mellem parterne. Kemien mellem dem skal fungere. Man skal derfor bruge tid og energi på at sætte den rigtige proces i værk, som kan understøtte den opbygning af tillid og samarbejdskultur, der er fundamentet i et delelandbrug - ja, i alle gode relationer. Hun anbefaler, at der laves et klart aftalegrundlag, som for eksempel beskriver alt fra daglige kaffemøder til den årlige gennemgang af aftalen. Parternes forretningsplaner skal synkroniseres, så der bliver mest mulig synergi ud af samarbejdet. Per Bundgård håber, at det alternative samarbejde kan skabe mere liv på landet. - Da jeg var dreng her i byen, var der masser af fællesskab i lokalsamfundet og bønderne imellem. Naboer hjalp hinanden med at høste, bjerge roer og indfange kvier. Urbanisering og strukturudvikling har gjort, at der i dag er langt færre mennesker til at tage del i et fællesskab på landet. Det er en skam, og jeg mener, at økologisk kvalitetsproduktion og forarbejdning er to blandt flere løsninger på bosætning, vækst og jobskabelse i landdistrikterne, siger Per Bundgård.

Foto: Morten Telling

ØKOLOGISK / SOMMER 2017

13


SAMFUNDSNYTTIGT LANDBRUG

Garden som social arbejdsplads

Foto: Jakob Brandt

”Genopbyggende omgivelser”. Det kalder nogle miljøpsykologer ekstensive arbejdspladser knyttet til landbruget og naturen. Her kan mennesker slappe af og opbygge et nyt mentalt overskud. Derfor har Det Samfundsnyttige Landbrug arbejdet med en

model for sociale arbejdspladser til borgere, som er havnet i udkanten af arbejdsmarkedet på grund af stress, sygdom, sociale udfordringer osv. Et privat landbrug arbejder sammen med en eller flere kommuner om at lave særligt tilrettelagte arbejdspladser.

Det kan også være i et gartneri eller en socialøkonomisk landbrugsvirksomhed (SØV). Konceptet: Et menneske får en social arbejdsplads, kommunen reducerer omkostningerne til sociale ydelser med det beløb, virksomheden betaler til løn, og virksomheden får udført praktiske opgaver. Blandt case-stederne i projektet er Topkærgaard med gårdbutik, øko-haver og høns i udkanten af Aarhus. Her har Lene og Kim Qvist stiftet et iværksætterselskab, der arbejder sammen med Huset Venture, Kalø Økologisk Landbrugsskole og flere kommuner om at skabe et rummeligt, multifunktionelt landbrug med fokus på socialøkonomi og økologisk drift. Stedet har tre ordinære ansatte samt op til tolv arbejdstilbud for borgere med midlertidig eller permanent nedsat arbejdsevne. Kommunerne formidler borgerne til arbejdstilbuddene, og de får opgaver i landbruget eller i gårdbutikken. Bedriften råder over 45 hektar jord. Her skal der produceres grøntsager, bær, æg, slagtekyllinger, lam og muligvis svinekød.

Økologiske husdyr hjælper trængt natur

Foto: Peter Nordholm Andersen

Danmarks vilde natur mistrives. Det dokumenterer den ene rapport efter den anden. Synet af lyng og blåbær på heden bliver fortrængt af høje græsser, mens engene gradvist springer over i krat-ørkener. Set gennem biodiversitetsbrillerne er

14

ØKOLOGISK / SOMMER 2017

det uønsket, men herude i felten kan de økologiske dyr være rene gamechangere. På et hedeareal kan en flok øko-køer vandre mange kilometer hver eneste dag og sirligt æde sig til den ønskede natur ved at rive græs og andet ko-godt op med mulen.

Derfor har Det Samfundsnyttige Landbrug lavet en model, hvor en dyreholder, et antal mælkeproducenter og lodsejere arbejder sammen om at pleje et landskab. Det kan også være via de kogræsserlaug, der er skudt omkring 100 op af, ikke mindst i Vejle Kommune. Her hjælper borgerne med at tilse dyrene og kan senere købe billigt kød. Den ønskede natur beskrives i en naturplan. Derefter laver dyreholderen en naturplejeplan, som blandt andet fastlægger antallet af dyr på græs i løbet af sæsonen. Ved at bruge ungdyr fra den økologiske mælkeproduktion kan produktionen af øko-kalvekød gøres rentabel og dermed afhjælpe et stort problem for dyrevelfærden: Hvert år slås over 800 raske jersey-tyrekalve ned i de økologiske mælkeproduktioner. En mælkeproducent kan vælge at sætte gang i naturplejen med egne dyr. Der er dog mange opgaver i relation til naturplejen, blandt andet tilsyn og flytning af dyrene. Det kan derfor være en god idé at indgå en aftale med en dyreholder.


ANNONCE

LAKTOSEFRI

FAMILIE FRA THISE PÅ THISE ER VI STOLTE AF AT KUNNE TILBYDE DIG HELE 3 L AK TOSEFRI PRODUK TER:

Thises laktosefri kakaomælk har fået følgeskab af to nye produkter, så vi nu kan tilbyde en lille laktosefri familie: Laktosefri minimælk drik 0,5% Laktosefri piskefløde 38% Laktosefri kakaomælk 0,3% Velbekomme!

Se alle vores produkter på hjemmesiden www.thise.dk


LIVØ

ORØ

FIRE SMÅØER MED -FOKUS De økologiske hjul triller godt på småøerne. Her er fire øer, du kan besøge og blive klogere på både ø-liv og Ø-produktion.

SKARØ

FEJØ

TEKST: Peter Nordholm Andersen

Foto: Colourbox

Foto: Ulla Skovsbøl

ÆBLEGLÆDE PÅ FEJØ De ca. 650 beboerne på Fejø kalder den Børnenes ø. Det skinner bl.a. igennem hos Kai og Anita Winther på Kernegaarden på Hjortemosevej 41. De flyttede selv til øen med deres to børn i 1998. Børnene hjalp sidenhen med at rejse en cideræbleplantage, hvor der i dag håndlaves økologisk calva, cider, eddike og æblemost. Det kan du købe i stedets gårdbutik. Kernegaarden udlejer også to lejligheder og tilbyder bed&breakfast med morgenmad af lokale produkter. Gårdens geder, gårdkatte, frilandskvæg, høns og kaniner må gerne klappes. Se mere på kernegaarden.dk. Ud over at have et godt miljø for børn, er Fejø kendt for et godt klima og en lang tradition for frugtproduktion. Fejø Frugt sælger sin håndplukkede, økologiske høst til Irma, og landmanden har haft stort held med at lave crowdfounding via Coop til at plante nye træer og bygge kølefaciliteter. På øen laves også Fejø Cider, der ligesom cideren fra Kernegaarden er økologisk. Sælges via Fejø Ciders sommerbutik på Slettervej 44. Se mere på fejoecider.dk. Fejø Vin har et stort udvalg af øko-vine samt lidt egenproduceret øko-vin fra Fejø. Der er åbent i vinbar og -shop nær havnen fre-/lørdage i juli. Læs om øen på fejoeliv.dk. Og om færgen fra Kragenæs på lollandfaergefart.dk.

16

ØKOLOGISK / SOMMER 2017

Foto: Ulla Skovsbøl

Foto: Ulla Skovsbøl


GUIDE TIL DANSKE SMÅØER

IS MED BIRKESAFT PÅ SKARØ Skarø cirka 40 minutters sejlads fra Svendborg har omkring 30 beboere. De er usædvanligt godt forsynet, hvad angår økologisk is. På øen producerer Is fra Skarø et stort antal is-varianter, som sælges i hele landet. Dem kan du smage i Is-caféen på Skarø, der normalt har åbent kl. 8-21 frem til august. Er der lukket, kan du købe isen ved en selvbetjeningsbod og nyde isen i en dejlig gårdhave. I løbet af sommeren har stedet også mange ’Frisk-is dage’, hvor du kan smage frisk is direkte fra produktionen. Skarø-isen adskiller sig fra andre is ved at være baseret på birkesaft og sukkertang. Birkesaften tappes fra birketræer på Skarø og Avernakø. Som du kan læse på hjemmesiden isfraskaroe.dk, så har birkesaft en relativt kort holdbarhed, cirka fem dage i køleskab. Derfor ”frøs vi den i begyndelsen ned for at kunne få glæde af den i længere tid. Dermed blev ideen født om at bruge birkesaft i is.” I dag er birkesaft en grundbestanddel i hele ø-is-serien. ”Grunden til, at vi er så glade for at bruge birkesaft i is, er, at den giver isen en god konsistens”. Øen har også Røgeriet SommerSild, hvor du kan få en kop økologisk kaffe. På øens hjemmeside skarø-beboerforening. dk finder du blandt andet en PDF med et kort inkl. øens vandrestier samt et link til færgeselskabet.

Foto: Skarrø Is

ØKOLOGISKE SOMMERAFTENER PÅ LIVØ

Foto: Peter Nordholm

Livøs eneste landbrug drives som et økologisk demonstrationsbrug ejet af Miljøministeriet. For den daglige drift står Karsten Kjærgaard, og gården har fokus på avl af oprindelige brødkornarter som enkorn, emmer, spelt, nøgen byg m.m. Kornet forarbejdes på bageriet/mølleriet Aurion og havner på hylderne i Irma på Sjælland. Gården har også en besætning af ca. 60 Aberdeen Angus (kødkvæg). Køerne afgræsser dele af de 110 ha landbrug samt størsteparten af de lige så store lysåbne naturarealer. Om sommeren også de 110 ha skov. På livoeavlsgaard.dk kan du i Kalenderen se arrangementer, Karsten og hans familie står for. Fx Økologisk Sommeraften 20. og 27. juli kl. 16-20: ”Mød landmandsfamilien på Livø. Vi går en tur i marken, hvor vi ser på og hører om det økologiske landbrug, hvor afgrøderne snart er klar til høst. Efter turen spiser vi sammen på gårdspladsen under lindetræerne, hvor maden vil være tilberedt af øens produkter. Der vil være både kød-, vegetar- og glutenfrie retter. Efter middagen er der bålpandekager og kaffe”. Prisen inkl. færgebillet for voksne: 230 kr., børn u. 12 år: 110 kr. Billet købes på færgen og gælder som entré til middagen. Tilmelding senest 18.7. Se færgetider på miniline.dk. Der er en ekstra afgang fra Livø efter arrangementet kl. ca. 20, som ikke fremgår af sejlplanen. Læs mere om øen på livo.dk.

Foto: Colourbox

Ø-RO OG ØKO-KAGEGILDE PÅ ORØ

Foto: Colourbox

Ude på Isefjorden kan du gå på opdagelse på trampestier eller trampe i pedalerne på veje med meget let og lokal trafik. Herude synes Københavns sommermylder langt væk, trods kun godt en times bilkørsel fra stenbro til færge. Når du har trampet nok til at få lidt kalorier indenbords, så venter et stort udvalg af kager i Marlieses Gårdcafé på Langdal 4, der har det økologiske spisemærke i guld. Mærket garanterer dig mindst 90 procent økologiske råvarer – se mere på oekologisk-spisemaerke.dk. Hen over sommeren lyder Marlieses udvalg fx på jordbær- og ribskager, havtorn- og hybenlagkager samt rabarber- og blåbærtærter. I sommerhøjsæsonen er der åbent onsdag-søndag kl. 13-17. Tjek marliesesgaardcafe.dk. Marliese sælger også Orø Honning fra bistader i gårdcaféens have, og i gårdbutikken kan du købe lokalproduceret fransk nougat og honningkarameller fra Smag Orø på Højvejen 4, hvor du også kan få en guidet rundvisning i bihaven. Øen har også eget mikrobryghus, der dog ikke er økologisk, en dyrepark og et lille landbrugsmuseum. Trænger du til en dukkert, så venter en børnevenlig Blå Flag-sandstrand ved campingpladsen. Færgen sejler hvert 20. minut i dagtimerne fra Hammer Bakke og tager dig til øen på kun seks minutter. Tjek oestrefaerge.dk. Alternativt giver Holbæk-Orø-færgen dig en 30 minutters tur på Isefjorden, inden den anduver Orø. Googl "Færgefarten Orø-Holbæk" for at se en sejlplan. ØKOLOGISK / SOMMER 2017

17


NYT & NOTER

ISKOLDE NYHEDER ØKO flødeis fra Arla er den helt store satsning fra Arla i 2017. De tre varianter med chokolade, vanilje og solbær kan købes i Føtex, Meny og Bilka.

NYT & NOTER ØKOLOGISKE FRISTELSER ØKOLOG IS KE FR 11 s k ø n n e o p s k r i f t e r m e d ø k o l o g i s k e m e j e r i p r o d u k t e r

11 s k ø n n e opskr ifte

ISTELSE R

r med øk ologis

ke mejeri pro

dukter

1

1

SCHWEIZERKNIVEN SKAL FOLDES UD I KOMMUNALVALGET Økologi er en schweizerkniv, som har redskaber til at håndtere mange udfordringer i kommunerne. Sådan siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening. - Overalt i landet har økologi sikret rent drikkevand, større biodiversitet samt vækst og job i landområderne. I skolerne får flere børn økologisk jord under neglene. Og kommunale køkkener omlægges til mere økologi, mere klimavenlig og sundere mad med mindre kød, mere grønt og mindre spild i køkkenerne. Det giver stolthed og motivation ude i køkkenerne, siger Paul Holmbeck. Derfor er foreningen gået sammen med Kost- og Ernæringsforbundet for at gøre økologi til et tema op til kommunalvalget den 21. november. Initiativet Økovalg 2017 indeholder grydeklare politiske forslag til, hvordan økologi kan hjælpe kommunerne til rent drikkevand, rigere natur, bedre mad og flere job. På okologi.dk/oekovalg-2017 er der råvarer til den politiske debat i form af inspiration, cases og fakta samt fagpersoner i foreningen, der gerne hjælper og inspirerer politikere og andre meningsdannere op til valget.

BÆREDYGTIG BÆRFEST Danske jordbær smager bare bedst i juni og juli, og vi hylder den danske friskhed på side 34-36 med to opskrifter, hvor de røde bær er i centrum. På side 37 kan du også se, at Fødevarestyrelsen hyppigt gør fund af pesticidrester i konventionelle jordbær fra ind- og udland, men ingen i de økologiske. Find også mere inspiration til at bruge de øko-røde smagsbomber i det sæsonaktuelle opskriftshæfte Økologiske Fristelser. Det er Økologisk Landsforening, som står bag de elleve skønne opskrifter, hvor jordbær, rabarber, brombær og solbær er blandt de hyppige ingredienser i de sommerlige salater og desserter. Find en online-version af hæftet på issuu.com ved at søge på Økologiske Fristelser.

HØSTFEST MIDT I STORBYEN

Foto: Byhøst

18

ØKOLOGISK / SOMMER 2017

Vil du være med til en fælles folkelig fejring af gode råvarer og fantastisk mad? Så inviterer foreningen Byhøst til høstfest i Aarhus den 19. august. Det bliver en aften, hvor land og by bringes sammen. En stor fest for de gode råvarers vej fra jord til bord – råvarerne til festmåltidet stammer nemlig alle fra danske økologer. Det bliver en smuk langbordsmiddag for 1200 gæster midt i Botanisk Have, der beværtes af fem århusianske toprestauranter, ambitiøse, lokale økologiske landmænd og grønne fællesskaber i byen. Et lignende arrangement afholdes på Frederiksberg i København den 25. august. Begge arrangementer indgår som optakt til Økologisk Høstmarked, der afholdes den første weekend i september. Læs mere om de to events på facebook/byhøst. Læs også mere om Byhøst på www.byhøst.dk.


ANNONCE

Frokost scones

8 scones. 5 dl mel 2 tsk havsalt 125 g smør 2 dl revet Høost 2 fed hvidløg, hakkede 2 dl mælk + lidt ekstra til pensling Salt, til drys Rosmarin/urter til drys Græsk yoghurt med urter: 3 dl græsk yoghurt Salt Urter, timian, rosmarin

Tid i alt: 35 min Sæt ovnen på 220 grader Scones: Bland mel og salt i en skål. Kom smørret i, og smuldr det ud i melet. Tilsæt ost og hvidløg, og rør derefter forsigtigt mælken i. Rul dejen let på en meldrysset bordplade, og del dejen i 8 stykker. Læg dem på en bageplade, og pensl med mælk. Drys med salt og rosmarin, og bag dem i ovnen ved 220 grader i 25 min., til de får en let brun overflade. Græsk yoghurt dip: Bland urter i den græske yoghurt, og smag til med salt. Kan nydes med et koldt glas chokolademælk fra Øllingegaard.


KOM PÅ LANDET OG OPLEV REN MADGLÆDE

Du er inviteret til sensommerens hyggeligste event – Økologisk Høstmarked. Eventen foregår på økologiske gårde over hele landet og afholdes hvert år første weekend i september. Tag børnene, naboen eller kæresten under armen og gå på opdagelse i jeres lokale madlandskab.

Med venlig hilsen De økologiske landmænd

På høstmarked.dk kan du læse mere om, hvad I kan opleve på alle gårdene

Foto: Rasmus Bluhme


ANNONCE

Økovejen.dk er dit økologiske supermarked Vi leverer udelukkende økologiske og bæredygtige dagligvarer direkte hjem til dig til fornuftige priser. Vi har over 1000 økologiske og bæredygtige produkter fra både ind- og udland. Alle naturligvis uden sprøjtegift. Vi leverer mad og dagligvarer med omtanke for din og naturens skyld.

Se mere her:

www.oekovejen.dk Få 10% rabat til og med 31 juli 2017 med koden: MagØko10


NYT OM BØGER

MADBØGER, DU BØR LÆSE - OG SE Madbloggerne Julie Bruun og Stinna Guldmann Marker deler ud af deres Hverdagsfavoritter. Du finder over 100 opskrifter på morgenmad, brød, drikkevarer, frokost, salater, aftensmad og sundere søde sager, hvor fællesnævneren er nemme retter med ingredienser, du kan finde på hylderne i supermarkedet. Prøv for eksempel pitapizza eller et gulerodsbrud. 330 kr., 250 sider, FADL’S forlag. I Skræl er ikke skrald får du inspiration til, hvordan du kan bruge de madrester, som mange ellers ville opfatte som affald. Brug eksempelvis kartoffelskræller til at lave chips, forvandl dine appelsinskræller til marmelade og sylt skallen fra vandmelonen. Eller hvad med gulerodsstøv fra resterne af et gulerods-shot, du kan pynte dine retter med? 200 kr., 192 sider, muusmann’ forlag. Gå på opdagelse i naturen, og brug dine fund af bær, frugter, urter og blomster til spændende safter eller tasty toddyer. Vild saft er inddelt efter årstidernes udbud i skov og krat, så du får nemmere ved at gå på jagt efter de sæsonprægede smagsgivere. Kast dig fx over skovsyrevand, en sjælevarmer på nedfaldsæbler eller en hyldetoddy med lakrids. 250 kr., 176 sider, Turbineforlaget.

VEGANSK SÆSONENS BOG Joh

sg

a

a

r

d

Er du hoppet med på veganer-vognen? Eller vil du blot indføre nogle kødfrie dage? Johanne Mosgaard er også kendt som bloggeren bag englerod.dk, og hun hjælper dig på vej mod grønne måltider i Vegansk - Livin’ la vida vegan. Bogen er inddelt efter dagens måltider og har både opskrifter til hverdagen, og når du får gæster. 250 kr., 196 sider, Politikens Forlag.

anne M o

Liv vida ivne´ la gan

+

100 opSKRi VEGANSK LiVSfTER TiL STiL PO

LI

TIK

ENS

FORLAG

TEKST: METTE TRUELSEN

TRE SPØRGSMÅL TIL JOHANNE MOSGAARD HVAD ER DET FEDE VED BLOMKÅL? Blomkål er en alsidig grøntsag, som også er neutral i smagen – især når den er kogt. Det gør den også til en meget børnevenlig grøntsag. I salaten får blomkålen selskab af det bitre fra rucola og det søde fra blåbær. Jeg bruger også blomkål til at lave små blomkålsbites. Det er buketter af blomkål, som jeg drypper i en dej lavet på kikærtemel, vand og lidt salt. Herefter bager jeg dem i ovnen med en tahin-marinade (tahin er en tyktflydende sesampasta, red.) med frisk appelsin. Det er et godt alternativ til hotwings og kan også bare spises som snacks, når du er lidt lækkersulten.

22 ØKOLOGISK / SOMMER 2017

HVAD SERVERES BLOMKÅLSSALAT TIL? Som nævnt i opskriften, så er den god til andre grønne retter. Jeg kunne også finde på at spise salaten til mine veggieboller på quinoa og linser. Den går også godt til falafler eller søde kartoffelbøffer, som der også er en opskrift på i bogen. Smider du en masse grøntsager på grillen, er salaten rigtig godt tilbehør til det. Den er også et godt supplement til en kødspisende livsstil. HVAD ER DET GODE VED AT LEVE SOM VEGANER? OG DET SVÆRE? Jeg spiser langt flere grøntsager, end jeg gjorde tidligere. Og jeg kan og skal spise en

masse mad, så jeg får alle de vitaminer og mineraler, som jeg har brug for. Jeg er også kommet af med min græsallergi. Det skete, da jeg gik fra at være vegetar til at droppe mælkeprodukterne og blive veganer. Jeg lavede i hvert fald ikke andre ændringer, så jeg går ud fra, at det skyldes mælkeprodukterne. Det svære er, når jeg er ude i nogle sociale sammenhænge. Jeg har ikke lyst til at være til besvær. Heldigvis ved mange i min omgangskreds, at jeg spiser vegansk, og de er søde til at have noget til mig, og ellers laver jeg selv noget og tager med. Det var svært i starten, men nu er det ikke et problem for mig.


OPSKRIFT FRA SÆSONENS BOG

BLOMKÅLSSALAT med soltørrede tomater, blåbaer og cashewdressing

Tilbehør til 4 personer SALAT • ½ blomkålshoved • 100 g soltørrede tomater • 1 bakke blåbær • 100 g rucola Skær blomkål i mindre stykker, og riv det groft. Hak soltørrede tomater fint. Vend revet blomkål med de hakkede, soltørrede tomater og rucola. Top med blåbær. CASHEW-DRESSING • 100 g cashewnødder (lægges i blød i mindst 2 timer) • Cirka 2 dl vand • 1 spsk. æblecidereddike • Saft af ½ citron • Havsalt og friskkværnet peber Blend de iblødlagte cashewnødder med nyt vand, æblecidereddike og citronsaft. Smag til med salt og peber. Server salaten med cashewdressing, og brug den som tilbehør til andre grønne retter. ØKOLOGISK / SOMMER 2017 23 Leth Foto: Columbus


ØKOLOGISK UNDERSØGER

Kan jeg vaske pesticidrester af sprøjtet frugt og grønt? Svaret er ikke entydigt – nogle sprøjtegifte kan skylles af konventionelle råvarer, andre bliver i den frugt eller grøntsag, du putter i munden. Tekst: Mette Truelsen 2010-2016, at der var pesticidrester i 77 procent af de udenlandske jordbær og 68 procent af de danske. På de udenlandske bær er der i den nævnte periode fundet 42 forskellige pesticidrester, mens det er 19 for de danske. Du kan se, præcis hvilke pesticider Fødevarestyrelsen fandt i de røde bær på side 37. DTU Fødevareinstituttet har tidligere lavet et kontrolleret markforsøg og i den sammenhæng undersøgt, hvad der sker med tre ret almindelige typer af pesticidrester, når vi skyller vores jordbær, før vi spiser dem. Hvad angår pesticiderne Tolylfluanid og Fenhexamid kunne 1/3 af pesticidindholdet vaskes af, mens kun 19 procent af pesticidet Pyrimethanil forsvandt, når bærret fik en tur under vandhanen. Størstedelen af pesticidindholdet sidder altså tilbage på de konventionelle jordbær, selv om de er blevet skyllet. Vil du helt undgå pesticidrester, skal du gå efter det økologiske sortiment, da det er dyrket uden brug af syntetiske pesticider.

Foto: Colourbox

I den årlige rapport om pesticidrester i vores fødevarer fra 2015 fandt Fødevarestyrelsen rester af sprøjtegifte i 67 procent af alle prøver af konventionelt dyrket frugt og 39 procent ved de konventionelt dyrkede grøntsager. Du hører måske af og til, at det er muligt at vaske pesticidresterne af frugt og grønt, inden du spiser det. Men er det rigtigt? Og hvad med de frugter og grøntsager med skræl, hvor vi typisk ikke spiser skrællen – er det en sikker vej til at undgå giftrester i vores mad? Bodil Hamborg Jensen er seniorrådgiver i afdelingen for Risikovurdering og Ernæring på DTU Fødevareinstituttet. Hun forklarer, at for afgrøder med ikke-spiselig skræl vil langt det meste af et pesticid sidde i skrællen. - Typisk vil 90 procent af pesticidet sidde i skrællen af bananer, citrusfrugter og melon.

24

ØKOLOGISK / SOMMER 2017

Så for frugter med en tyk skræl, du piller af, vil kun en lille del findes i den spiselige del af frugten, siger Bodil Hamborg Jensen. Billedet er mere mudret, når det kommer til de frugter og grøntsager, hvor vi også spiser skrællen, som fx jordbær, vindruer og æbler. - For afgrøder med spiselig skræl er det svært at sige noget generelt, da pesticider er en gruppe af stoffer med meget forskellige egenskaber. Nogle stoffer vil forblive i skrællen og i frugten eller grøntsagen, mens andre i højere grad vil kunne vaskes af, siger hun. JORDBÆR MED FLØDE – OG GIFTRESTER I juni og juli vil mange af os forene sommeraftenerne med en portion jordbær med fløde. Kigger vi nærmere på konventionelle jordbær, viser Fødevarestyrelsens undersøgelser fra

VASK ALTID FRUGT OG GRØNT Selv om du ikke kan skylle alle pesticidrester af din frugt og grønt, anbefaler Fødevarestyrelsen, at du altid vasker frugt og grøntsager grundigt, inden du sætter tænderne i det – også økologisk frugt og grønt. På styrelsens hjemmeside står der, at når flere og flere mennesker bliver syge af frugt og grønt, skyldes det blandet andet, at man især i eksotiske lande kan komme til at vande og skylle frugt og grønt med vand, der indeholder rester af afføring fra mennesker og dyr. Smitten kan også skyldes dårlig håndhygiejne hos dem, der høster på marker og i plantager. Så selv om frugterne eller grøntsagerne ser rene og pæne ud i butikken, så er det altid en god idé at skylle dem, inden du spiser dem.


ANNONCE

EN SVANEMÆRKET NYHED TIL BÅDE STORE OG SMÅ Alle hudtyper er forskellige, derfor introducerer vi 6 nye cremer, som hjælper med at forebygge og beskytte, reparere og genopbygge huden. Änglamark DERMACARE dækker hele familiens behov for ekstra pleje, blandt andet ved, at fedtprocenterne i cremerne varierer. Tommelfingerreglen er: Jo mere tør hud – jo højere fedtprocent. Læs mere på www.anglamark.dk hvis du (er) tør.

EN BEKYMRING MINDRE

Det er ikke hele Änglamark sortimentet, der føres i alle butikker.

12381_Änglamark_Dermacare_PIGE_210x270mm.indd 1

13/02/2017 16.10


Foto: Joachim Kjeldsen

BLADLUS BEKÆMPES BIOLOGISK Økologer bekæmper skadedyr ved at sætte nyttedyr ud i væksthusene, blandt andet en særlig art af snyltehveps mod bladlus. I konventionelle produktioner i Danmark arbejder man også med biologisk bekæmpelse, mens de fleste udenlandske, konventionelle væksthusproducenter i stedet bruger insektgifte mod skadedyr.

SPISER DU PESTICIDRESTER? Hvert år finder Fødevarestyrelsen en hel række pesticidrester på konventionelle peberfrugter – især på dem fra udlandet. Fra 2010 til 2015 testede styrelsen 326 peberfrugter fra udlandet og gjorde 287 fund af i alt 43 forskellige pesticidrester. Styrelsens test af 18 økologiske peberfrugter fra ind- og udland i den samme periode viste nul fund af giftrester.

PEBERFRUGTER

ØKOLOGISKE VS. KONVENTIONELLE


BESKYT GRUNDVANDET For en del år tilbage blev der konstateret belastninger af pesticider, som stammede fra danske væksthuse. Forureningen kunne ske gennem overskydende gødningsvand, utilsigtede udledninger og via utætte gulve. Hvert år lukkes der op til 100 drikkevandsboringer i Danmark. Vandet forurenes blandt andet af det konventionelle landbrugs sprøjtegifte.

ORGANISK JORD VS. STENULD I økologiske væksthuse gror planterne i økologisk muldjord eller i voksemedier med et organisk materiale bestående af spagnum, ler, stenmel, kalk og økologisk jord – og dermed en aktiv mikrobiologi. Konventionelle tomater fra væksthuse gror i ganske små voksemedier fyldt med en form for stenuld. Poserne er sterile og uden liv, i hvert fald når planternes rødder sættes ned i dem.

NATURGØDNING VS. KUNSTGØDNING Økologer bruger kun organisk gødning fra husdyr og planter i væksthusene. Konventionelle væksthusgartnere bruger kunstgødning i flydende form. Kunstgødning bliver fremstillet kemisk og koster meget energi at lave. Det skyldes, at produktionen af gødningen sker under højt tryk og ved temperaturer op til 500 grader.


GALMYG OG SNYLTEHVEPS ER LYKKEN HOS LYKKESHOLM Produktionen af økologiske peberfrugter er en lille niche i Danmark, men hos Gartneriet Lykkesholm har Michael Jensen erfaret, at peberfrugterne står godt sammen med agurkerne. I peberfrugterne er bladlus er den største udfordring, og hos økologer bekæmpes de med nyttedyr i stedet for syntetiske pesticider. TEKST OG FOTO: Peter Nordholm Andersen - Nej, bladlusene har ikke angrebet mine pebre i år, siger Michael Jensen, mens han er i gang med en af årets første høstrunder af grønne peberfrugter tidligt i maj. Straks tilføjer han med et skævt smil: - Men de kommer flyvende ind fra friland, så snart bestanden har opformeret sig derude længere hen på sommeren. Journalisten har bedt ham pege på den største faglige udfordring, når man skal dyrke peberfrugter økologisk i et dansk væksthus.

28 ØKOLOGISK / SOMMER 2017

Og det er altså bladlus. Eller ferskenbladlus, for at være mere præcis. Lusene har måske dyreverdenens flotteste ord for ekskrementer, nemlig honningdug. Det skyldes, at lusene udskiller mange kulhydrater, når de spiser af bladene. Honningdug giver en klistret masse, du kan støde på om sommeren under større træer, ofte så det svupper klistret under dine fødder. Lusenes honningdug lander på både blade og frugter på peberfrugtplanterne og giver ofte grundlag

for vækst af forskellige svampe, som kan give sorte plamager på peberfrugterne. De sorte plamager gør det meget svært at sælge frugterne, og da det også er et stort arbejde at vaske svampene af, så har Michael Jensen og hans 30-35 ansatte to nøgleredskaber i den økologiske værktøjskasse. Det ene redskab hedder galmyg. Det andet snyltehveps. Overordnet er de begge en del af den biologiske bekæmpelse, han som økolog bruger i stedet for syntetiske sprøjtegifte.


BAG OM PEBERFRUGTER

SNEDIGE MYG I MAKABER INSEKTVERDEN Galmyggene er der en naturlig bestand af i de midtfynske væksthuse, hvor Michael Jensen har haft en økologisk produktion af navnlig agurker siden 2000. Galmyggene overvintrer i væksthusenes jord, forklarer han. - Galmyg er snedige. Deres pupper og larver falder ned på jorden, hvor de gemmer sig. Der kan gå alt fra tre uger til et års tid, før de en dag dukker op og folder vingerne ud. Kom de alle ud på samme tid, så ville der være stor sandsynlighed for, at deres mor havde spist op blandt fødekilderne. Det er også praktisk for mig som gartner, siger Michael Jensen og forklarer, at galmyggene er gode til at spise lus i store mængder. De har heller ikke noget imod at sovse rundt i honningdug og jagte bladlusene. Når de fanger dem, så bedøver de lusene, hvorefter de suger væsken ud af dem. Men når der sker en hurtig opformering af bladlus, navnlig på varme sommerdage, så kan galmyggene ikke følge med. Derfor indkøber fagfolkene en bestemt art af snyltehvepse og sætter dem ud i væksthusene. Selv om snyltehvepse ikke bryder sig om at blive fedtet ind i honningdug, så er de gode til at finde den enkelte bladlus. De bruger lusene som vært ved at lægge æg i dem. Æggene bliver til larver inde i lusene, der til sidst går til. - Ja, det er egentlig lidt makabert, men sådan er det altså i insekternes verden, siger Michael Jensen. AGURK OG PEBER STÅR GODT SAMMEN Hos Lykkesholm er der et hjørne med forskellige typer af peberfrugter og chilier på i alt 500 m2, hvor han forventer at høste cirka 25.000 styk af bloktypen, som de almindelige peberfrugter kaldes. Til sammenligning forventer han, at høsten af agurker fra de i alt 60.000 m2 væksthuse i løbet af sæsonen lander på den

Som økolog holder Michael Jensen og hans ansatte et vågent øje efter bladlus og andre skadedyr i agurker, tomater og peberfrugter under glastagene. Ved større angreb udsættes nyttedyr for at redde høsten.

anden side af tre millioner. Hos Lykkesholm er peberfrugterne ligesom hos andre danske, økologiske væksthusgartnere absolut en ni-

”Forskellen pa en konventionel og en økolog er, at den konventionelle prøver at styre naturen. En økolog far i stedet naturen til at arbejde for sig”. - Michael Jensen, væksthusgartner

che, der samlet set næppe overstiger 1 hektar. - Når der ikke er flere, så skyldes det, at vi har meget lidt lys om vinteren og i det tidlige forår. Derfor gror planterne meget langsomt, og perioden, hvor de giver høst, er også kort sammenlignet med agurker og tomater. Michael Jensen køber derfor sine økologisk certificerede planter fra Holland, hvor der er omtrent dobbelt så høj lysintensitet om vin-

teren – og en lang tradition for at dyrke peberfrugter i stor stil. Når han får dem til Danmark i februar, er de omtrent 40 centimeter høje. Ifølge Michael Jensen er det dog godt at have noget ekstra at servicere navnlig små erhvervskunder med. Det er svært at sælge en ren agurkepakke til kunder som gårdbutikker og grossister, men når der også er auberginer, peberfrugter og chilier med i forsendelsen, så er pakkerne meget mere interessante for de mindre kunder, forklarer Michael Jensen. - Som gartner er det også en fordel, at der er et godt naboskab mellem agurker og peberfrugter. Det er simpelt hen nemmere at bekæmpe lusene i begge kulturer, når de står tæt på hinanden. Hvorfor ved jeg ikke, og det er ikke kun mig, der gjort den observation. Et gæt er, at nyttedyrene måske har det bedre med begge plantetyper på en gang, funderer Michael Jensen.

FORSKNING: INSEKTGIFT KAN TRUE HUMLEBIER Imidacloprid er blandt de insektgifte, der er tilladt i den konventionelle produktion af peberfrugter. Ifølge ”Vejledning i planteværn 2013” fra Landbrugsforlaget er Imidacloprid "Miljøfarlig" og ”meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage utilsigtede langtidsvirkninger i vandmiljøet”. I vejledningen står der også, at giften er farlig for humlebier ved udsprøjtning. Men: ”Anvendt som drypvanding (almindelig praksis i konventionelle væksthuse, red.) har midlerne ingen direkte effekt på snyltehvepse, galmyg og rovmider”. Det er dog et åbent spørgsmål, om der i stedet er en indirekte effekt, hvilket sprøjtegiftene normalt ikke bliver testet for. En britisk undersøgelse, offentliggjort i tidsskriftet Science i 2012, har påvist, at Imidaclopid reducerer bestandene af honning- og humlebier. Hos en koloni af humlebier, der blev udsat for en beskeden dosis af Imidacloprid viste det sig, at der efter seks uger var produceret op til 85 procent færre æglæggende dronninger end i en lignende koloni, der ikke blev udsat for giften. En reduktion, der selvsagt kan true humlebiernes overlevelsesevne.

ØKOLOGISK / SOMMER 2017

29


I væksthusene hos Lykkesholm dyrkes peberfrugter og andre afgrøder direkte i jorden - og ikke i sække, som det ellers er tillladt i Norden efter EU-økologireglerne. Noget tyder dog på, at reglerne snart bliver ændret, bl.a. efter pres fra Økologisk Landsforening, så jorden vil være det eneste tilladte voksested i væksthusene.

INSEKTGIFT SLÅR OGSÅ NYTTEDYR IHJEL Både i konventionelle og økologiske væksthuse i Danmark bruges der biologisk bekæmpelse. Helt anderledes er det i produktionen af konventionelle peberfrugter fra udlandet, som danskerne køber i stor stil. Her gør Fødevarestyrelsen hyppige fund af pesticidrester. Dog gjorde Fødevarestyrelsen blandt 2015-testene, som den seneste årsrapport "Pesticidrester i fødevarer 2015" omhandler, også et enkelt fund af insektgiften Imidacloprid i en danskproduceret peberfrugt. Danske væksthusgartnere med konventionelle produktioner må blandt andet bruge Imidacloprid mod bladlus på peberfrugter, og giften er også fundet på konventionelle peberfrugter fra udlandet. I 2015 gjorde Fødevarestyrelsen også 48 fund af sprøjtegiften i 25 forskellige udenlandske fødevarer fra konventionelle produktioner som fx icebergsalat, melon, te, squash og spidskommen. Det er dog ikke en gift, der bruges i stor stil i væksthusene. Det kan skyldes, at insektgiften også slår snyltehveps og andre nyttedyr ihjel, når giften bliver brugt. Selv om Imidacloprid naturligvis ikke må anvendes i en økologisk produktion, så kan der ifølge Michael Jensen gå flere uger, før du kan have snyltehveps i

30 ØKOLOGISK / SOMMER 2017

væksthuset igen, når der har været sprøjtet med insektgiften. Det er i hvert fald, hvad han hører fra sine konsulenter. - Så kan man jo lige så godt lade være med at bruge snyltehvepse. Kemien gør, at den biologiske bekæmpelse ikke arbejder ordentligt. Og det siger mig, at man som gartner enten bruger kemi eller biologisk bekæmpelse. BRUN SÆBE RAMMER OGSÅ NYTTEDYR Som økolog må Michael Jensen dog bruge

andre, mere skånsomme midler som fx brun sæbe. Brun sæbe er effektivt mod spindemider. Omkring 95 procent af dem bliver slået ihjel. Men også omkring 40 procent af rovdyrene, der er til nytte, går til. Det ændrer naturligvis på forholdet mellem andre skadedyr og nyttedyrene i væksthusene. Brun sæbe bruges dog kun, hvis man er bagud med at bekæmpe skadedyr. Så i stedet handler det om at være på forkant og opdage angreb af skadedyr som lus i god tid – og straks sætte nyttedyr ind mod dem. Og da den brune sæbe også kan sætte sig på afgrøderne, er det sjældent, at den bliver anvendt i de lykkesholmske væksthuse. - Det er et sårbart system. Jeg plejer at sige, at forskellen på en konventionel og en økolog er, at den konventionelle prøver at styre naturen. En økolog får naturen til at arbejde for sig i stedet. Det er den omlægning, man skal igennem, når man vælger at blive økolog – også rent mentalt, siger Michael Jensen.

DIN FORENING HAR SAT JORDAFTRYK I NY ØKOLOGI-FORORDNING Michael Jensen dyrker alle sine planter i jorden. Mens agurkers og pebres rødder ikke går så dybt, så oplever han, at tomaternes rødder går op til tre meter ned i underlaget. Da kernen i økologisk produktion er at arbejde med jorden, frem for at gøde planterne, så er det i hans øjne helt naturligt, at planternes rødder har deres frihed. Det er egentligt et grundprincip i økologien, at landmanden eller gartneren dyrker sine afgrøder direkte i jorden, men de nordiske lande er undtaget fra EU's øko-regelsæt på grund af ”klimatiske årsager”. Derfor er det tilladt at dyrke planterne i sække med en blanding af økologisk jord, hvor der er et begrænset organisk liv. Det er en praksis, Økologisk Landsforening længe har taget afstand fra. Nu tyder meget på, at budskabet er nået helt ind i EU-systemet. I den kommende EU-forordning for økologi, som har ladet vente på sig fra Kommissionens side, er undtagelsen nemlig på vej ud. Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef hos Økologisk Landsforening, oplyser, at det altså er lykkes at få et lille, dansk fodaftryk i det regelsæt, der styrer økologi-produktionen i EU. Sybille Kyed tager dog forbehold på baggrund af hendes mangeårige erfaringer med EU-systemet: Den slags detaljer kan pludselig blive ændret, før en ny forordning træder i kraft.


BAG OM PEBERFRUGTER

SÅ MANGE SPRØJTEGIFTE ER DER I PEBERFRUGTER ... UDENLANDSKE

326 peberfrugter blev undersøgt af Fødevarestyrelsen fra 2010 til 2015. 156 af dem indeholdt rester af sprøjtegifte, altså 48 procent. Der blev gjort 287 fund af pesticider – i gennemsnit 1,84 forskellige gifte i hver af peberfrugterne med restfund.

48%

Styrelsen fandt 43 forskellige pesticider: Acetamiprid, Azoxystrobin, Bifenthrin, Boscalid, Bupirimat, Carbendazim (incl. benomyl), Chlorpyrifos, Chlorpyrifos-methyl, Chlormequat, Cyhalothrin, lambda-, Cypermethrin (sum), Cyprodinil, Deltamethrin, Dithiocarbamater, Fenhexamid, Fenoxaprop-P-ethyl, Fludioxonil, Flutriafol, Hexythiazox, Imidacloprid, Iprodion, Kresoxim-methyl, Metalaxyl (sum), Myclobutanil, Phenylphenol, ortho-, Pirimicarb (sum), Pirimiphos-methyl, Procymidon, Propamocarb, Propargit, Propiconazol, Pymetrozin, Pyraclostrobin, Pyridaben, Pyrimethanil, Pyriproxyfen, Quintozen (sum), Spinosad (sum), Tebuconazol, Tebufenozide, Thiamethoxam (sum), TriadimenolTriadimefon (sum) og Trifloxystrobin. Tre af de 287 fund overskred grænseværdien for de enkelte aktivstoffer – med 360, 105 og 65 procent. I de to første tilfælde står der i rapporterne, at grænseværdien ”er signifikant overskredet”.

DANSKE

5 peberfrugter blev undersøgt af Fødevarestyrelsen fra 2010 til 2015. En af dem indeholdt en rest af pesticidet Imidaclopid, altså 20 procent af de fem.

20% ØKOLOGISKE

18 peberfrugter blev undersøgt af Fødevarestyrelsen fra 2010 til 2015. Alle uden pesticidrester. I 2012 var der et enkelt fund af Bromid, men i en koncentration, der svarer til frugtens naturlige indhold.

0% Kilde: Rapporten ”Pesticidrester i fødevarer” fra 2015, 2014, 2013, 2012, 2011 og 2010 af DTU Fødevareinstituttet/Fødevarestyrelsen.


BAG OM PEBERFRUGTER

FRUGT-RIGETS LYSSIGNAL Peberfrugternes klare farver smitter af på indholdet af tørstof, vitaminer og andre sporstoffer inde i frugtkødet. Læs her om forskellene – og pluk tips til at bruge peberfrugterne i dit køkken. TEKST: Peter N. Andersen

RØD

Røde peberfrugter er som bekendt mere søde i smagen. Det hænger sammen med, at der ofte kan være mere end dobbelt så mange sukkerarter i de røde i forhold til de grønne. Det er ikke kun sukkerarter, du får mere af. Ifølge test fra DTU Fødevareinstituttet er indholdet af betacaroten i grønne peberfrugter 167 mikrogram/100 g, mens det er hele 1270 mikrogram i de røde. Betakaroten siges at kunne hjælpe med at bekæmpe kræft. Selv om alle typer af peberfrugter generelt har et lavt kalorieindhold og et højt indhold af A, C og E-vitamin, så får du flere vitaminer for pengene i de røde. Når DTU Fødevareinstituttet sætter de røde blokpebre over for de grønne, så får du mere end syv gange mere A-vitamin, over fem gange mere E-vitamin og 80 procent mere C-vitamin, når du vælger de røde.

GUL

Gule peberfrugter indeholder mere C-vitamin end de grønne, men mindre A-vitamin. Uanset farven, så er peberfrugter en god kilde til kalium, og deres kostfiberindhold er på 1,7-1,8 g/100 g. Derfor er peberfrugt en fin og ikke en grov grøntsag. De røde, gule og orange peberfrugter kommer til deres ret i varme retter – selv om peberfrugter nu også har en skøn saftig sprødhed, når de er rå. Lader du de gule og røde frugter skøjte rundt i olivenolie over svag varme på panden, så viser de sig fra deres sødeste og blødeste side. De kan også bages, bruges i supper, dampes, grilles og marineres samt gratineres. Og glem nu endelig ikke køkken-klassikeren: Fyldte peberfrugter.

GRØN

Grønne peberfrugter er præcis den samme frugt som røde, gule eller orange. En peberfrugt starter som grøn, men de modner gradvist – og sommetider pletvist – til røde og gule peberfrugter alt efter sort. Nogle sorter er dog designet til at blive høstet udelukkende som grønne. Generelt er de grønne mere holdbare end de gule og røde. De er også mere bitre i smagen, og det skyldes blandt andet deres høje indhold af farvestoffet klorofyl. Vandindholdet er også en smule højere i de endnu umodne frugter, altså de grønne. Du får derfor knap så meget tørstof som ved de røde: Test fra DTU Fødevareinstituttet viser, at tørstofindholdet i grønne pebre i gennemsnit er 6,3 gram pr. 100 gram, mens det er 8,6 gram pr. 100 gram i de røde. Resten er vand. Konsistensen og smagen af grønne peberfrugter er gode som et råt og syrligt modspil til ost, i salatskålen eller opvarmet i en chili con carne – eller sin carne for den sags skyld. Du kan også vælge at hakke dem, blande dem med lidt olie, eddike, salt og sukker: Og så har du en god relish.

32 ØKOLOGISK / SOMMER 2017


ANNONCE

GRØNTSAGER MED JORDFORBINDELSE ØKOLOGI SIDEN 1983

Grøntsager fra Markhaven kan du få i alle Coops butikker.

GARTNERIET MARKHAVEN Aps v/ Klaus Søgård og Jytte Bach Lufthavnvej 53, 5270 Odense N markhaven@markhaven.dk


SOLMODNE SOMMERBÆR Vi hylder jordbærenes højsæson med to bud på, hvordan du kan bruge de friske frugter af den. Marie Melchior mikser rød quinoa med de røde bær, mens Camilla Zarah Lawe fylder jordbærfrosting på sine cupcakes. TEKST: Mette Truelsen // FOTO: Betina Hastoft

TRE SPØRGSMÅL TIL MARIE MELCHIOR

HVAD ER DET GODE VED JORDBÆR? At de ikke kun hører hjemme i det søde køkken i selskab med fløde. Jordbær kan også bruges i det salte køkken. De kan både være søde og syrlige i smagen, og det gør sig godt sammen med for eksempel balsamicoeddike, som jeg bruger i dressingen i opskriften. Balsamico er med til at fremhæve det søde i jordbærrene, og du kan fremhæve sødmen endnu mere, hvis du krydrer den sommerlige salat med friskkværnet peber.

34 ØKOLOGISK / SOMMER 2017

HVILKE OPSKRIFTER LAVER DU ELLERS OFTE HEN OVER SOMMEREN? Jeg spiser generelt lettere retter om sommeren. Nye asparges og sprøde spidskål har så meget smag i sig selv, at det er synd at forarbejde dem særlig meget. Jeg er vild med letkogte eller stegte asparges med et par dryp olivenolie og høvlet parmesan. Det er enkelt, nemt og lækkert. Spidskål fintsnitter jeg og sauterer (bruner kålen let i kort tid ved middel eller stærk varme, red.) i smør, og så vender jeg den med citronskal og bredbladet persille. Hvis du vil lave mere fyldige salater, så er et godt tip at koge en stor portion linser, bønner eller quinoa og så opbevare dem på køl. De kan holde sig i 3-4 dage, så du lynhurtigt kan lave en fyldig salat med sæsonens grøntsager og et par skefulde af dine kogte bælgfrugter. HVAD KØBER DU ALTID ØKOLOGISK? Jeg køber primært økologiske råvarer, men kommer i konflikt med økologien, når jeg står i supermarkedet og kan se, at den økologiske mango er rejst fra den anden side af jordkloden. Det giver ikke mening for mig at vælge økologiske råvarer, der har en lang rejse bag sig. Derfor går jeg som udgangspunkt efter

økologiske, lokale råvarer. Men jeg er ikke fanatisk – det hænder, at jeg køber asparges, fennikler og auberginer fra udlandet, som ikke er økologiske. I mit job som madskribent skal jeg ofte bruge råvarer, som ikke er i sæson, når jeg laver mine opskrifter, men først kommer i sæson, når magasinerne udkommer. Til gengæld køber jeg altid økologiske citroner. Jeg bruger tit citronskal i pastaretter eller en kage, og der er ingen grund til at stå og rive rester af pesticider direkte ned i min mad.

Opskrifterne er fra kogebogen Feminas Køkken. Opskriften på rød quinoa og jordbær er af Marie Melchior, mens Camilla Zarah Lawe står for cupcakes med jordbærfrosting. Udgivet på Fadls forlag.


OPSKRIFTER

RØD QUINOA

med mozzarella, jordbaer og bresaola

30 MINUTTER // 4 PERSONER

TIP: I stedet for mozzarella kan du bruge feta eller gedeost.

Foto: Line Falck

SALAT: • 175 g rød quinoa • 1 kugle frisk mozzarella (125 g) • 6 jordbær • 1 lille bundt bredbladet persille (ca. 5 spsk. hakket persille) • 1 rødløg • 6-12 skiver bresaola – set økologisk på nemlig.com.

DRESSING: • 1 tsk. muscovado-sirup – fås økologisk i helsekoster. Øko-udgave også set på miljoetorvet.dk. • 1 spsk. mørk balsamicoeddike • 4 spsk. olivenolie

Skyl quinoaen grundigt under koldt vand i en sigte. Hæld den derefter i en gryde med dobbelt så meget vand, og kog den i 15 min. Skyl så den kogte quinoa med koldt vand i sigten, og lad den dryppe af. Skær mozzarella og jordbær i mindre stykker, og vend det sammen med quinoaen i en skål. Skyl persillen, og hak den fint. Pil rødløget, og skær det i tynde både. Bland persille og rødløg i salaten. Rul hver bresaola-skive løst sammen, og læg rullerne på salaten. Dressing: Rør sirup, balsamico og olivenolie sammen. Den dryppes ud over salaten lige før servering.


OPSKRIFTER

CUPCAKES med jordbaerfrosting 40 MINUTTER // BAGETID: 20 MIN // CA. 12 STK

Dej: 250 g blødt smør 250 g sukker 1 tsk. vaniljesukker 4 æg 250 g hvedemel 3 tsk. bagepulver Ca. 12 muffinforme af papir Jordbærfrosting: 250 g jordbær 2 spsk. sukker 200 g blødt smør 200 g flødeost naturel 3 spsk. flormelis

Foto: Columbus Leth

Pynt: 125 g jordbær

JORDBÆR I SÆSON SMAGER BEDRE Køb bær helt friske eller pluk dem selv. Jo hurtigere fra jord til bord, desto bedre smag har de. Det skriver Forbrugerrådet Tænk i mediets maj-udgave. I artiklen medvirker Merete Edelenbos, lektor ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, der har forsket i jordbærs holdbarhed. Hun forklarer, at det endnu ikke er muligt at få importerede bær fra fx Spanien eller Egypten til at smage lige så godt som friske, danske sæsonjordbær. Jordbær sydfra plukkes, før de er helt modne og ikke har udviklet den fulde smag. Umodne frugter som bananer, æbler og pærer kan eftermodne og blive spiseklare undervejs, fordi de indeholder stivelse, men jordbær indeholder kun simple sukkerstoffer, der hurtigt nedbrydes. Hendes råd: Dufter bærene af noget, så køb dem.

Tænd ovnen på 175°. Pisk smør, sukker og vaniljesukker sammen med en elpisker, til det er lyst og cremet. Tilsæt et æg ad gangen under piskning. Tilsæt mel og bagepulver, og pisk dejen sammen. Fordel dejen i muffinforme, og bag kagerne i ca. 20 minutter, indtil de er gyldne. Så skal du lave jordbærfrosting: Skyl jordbærrene, og fjern blade og stilk. Blend jordbær med sukker til en jævn puré i en blender eller foodprocessor. Si jordbærpuréen, og hæld den mest flydende del af jordbærmassen i en gryde. Lad den koge ind i ca. 10 minutter ved svag varme under omrøring, indtil konsistensen er tyk. Lad den køle af, indtil den er helt kold. Pisk smør, flødeost og jordbærpuré sammen til en luftig creme. Tilsæt flormelis, og pisk i mindst 5 minutter. Fyld frostingen i en sprøjtepose, og fordel den på kagerne. Pynt med halve jordbær.


BAG OM JORDBÆR

SÅ MANGE SPRØJTEGIFTE ER DER I JORDBÆR ... UDENLANDSKE

205 jordbær blev undersøgt af Fødevarestyrelsen fra 2010 til 2015. 158 af dem indeholdt rester af sprøjtegifte, altså 77 procent. Der blev gjort 507 fund af pesticider – i gennemsnit 3,2 forskellige gifte i hver jordbærprøve med restfund.

77%

Styrelsen fandt 42 forskellige pesticider: Acrinathrin, Azoxystrobin, Bifenthrin, Boscalid, Bupirimat, Carbendazim (incl. benomyl), Chlorpyrifos, Clofentezin, Cyhalothrin, Cyprodinil, Deltamethrin, Dichlorvos, Dimethoat+omethoat (sum), Dimethomorph, Dinocap (sum), Dithiocarbamater, Fenarimol, Fenhexamid, Fludioxonil, Flutriafol, Hexythiazox, Iprodion, Kresoxim-methyl, Mepanipyrim (sum), Metalaxyl, Methiocarb (sum), Myclobutanil, Penconazol, Primicarb (sum), Procymidon, Propamocarb, Pymetrozin, Pyraclostrobin, Pyrimethanil, Quinoxyfen, Spinosad (sum), Tebufenpyrad, Thiacloprid, Thiohanat-methyl, Triadimenol-Triadimefon (sum), Trifloxystrobin og Vinclozolin (sum). Otte af de 507 fund overskred grænseværdien for de enkelte aktivstoffer. I 2014 gjorde Fødevarestyrelsen et fund af Dichlorvos i en koncentration 10 gange over grænseværdien. Samme år blev der i én prøve af jordbær fra Belgien fundet tolv forskellige pesticider.

DANSKE

205 jordbær blev undersøgt af Fødevarestyrelsen fra 2010 til 2015. 153 af dem indeholdt rester af sprøjtegifte, altså 68 procent. Der blev gjort 412 fund af pesticider – i gennemsnit 2,7 forskellige gifte i hver jordbærprøve med restfund.

68% ØKOLOGISKE

Styrelsen fandt 19 forskellige pesticider: Azoxystrobin, Boscalid, Cyhalothrin, lambda-, Cypermethrin (sum), Cyprodinil, Dimethomorph, Fenhexamid, Fenpropidin, Fludioxonil, Hexythiazox, Mepanipyrim (sum), Phenmedipham, Pirimicarb (sum), Prosulfocarb, Pyraclostrobin, Pyrimethanil, Tebuconazol, Thiacloprid og Tolylfluanid. Ingen af prøverne overskred grænseværdien.

25 jordbær fra ind- og udland blev undersøgt af Fødevarestyrelsen fra 2006 til 2016. Alle uden pesticidrester.

0% Kilder: Rapporterne ”Pesticidrester i fødevarer” 2010, 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015 af DTU Fødevareinstituttet/Fødevarestyrelsen. Ved de økologiske jordbær desuden årsrapporterne fra 2006-2009 samt de fire kvartalsrapporter fra 2016.


SYV DAGE PÅ SVENSHÖGEN Under mit ophold hos en svensk grøntsags-økolog gik det op for mig, hvor vigtige regnorm er for jorden. Mit arbejde på gården gav mig også gode, nye relationer – både til mennesker og planter. TEKST OG FOTO: Mette Truelsen Regnormene vrimler frem, da vi løfter den store presenning fra bunken med “horseshit” og begynder at grave i den. Ormenes lyserøde farve står i skarp kontrast til det sorte møg. Deres hurtige, snoede bevægelser udfordrer

38 ØKOLOGISK / SOMMER 2017

min slangefobi, som ærlig talt er ret heftig. Heldigvis afleder Alex min opmærksomhed, da han begynder et mindre foredrag på engelsk om regnormenes liv i jorden. - Når vi blander jorden med “horseshit”,

tilfører vi jorden mineraler og bakterier. Bakterierne og ormene omsætter husdyrgødningen, og det frigiver næringsstoffer til planterne. Ormene er gode for jorden, fordi de er med til at gøre den porøs og frugtbar, indleder


MIN UGE SOM WWOOF’ER

Alex sin entusiastiske strøm af viden om det økologiske jordbrug og de permakulturer, der står hans hjerte nær. PÅ ØKOLOGISK DANNELSESREJSE Jeg er taget til Svenshögen knap 60 kilometer nord for Göteborg, hvor jeg skal være WWOOF’er. Det er en forkortelse af World Wide Opportunities on Organic Farms. Så snart jeg var blevet medlem via WWOOF's hjemmeside, kunne jeg nemt få kontakt til værter på økologiske bedrifter i hele verden. Jeg er hoppet på toget over Øresund for at bruge påsken på at være frivillig på en svensk gård. Jeg har overtalt min søster til at tage med mig, selv om en påskeferie med arbejde ikke var det, der trak mest i hende. Det gjorde forestillingen om svensk gårdidyl til gengæld. Ud over min søster og mig er der to andre frivillige, Clemence og Alex, som er et ungt, fransk par. De har taget en pause fra deres karriere som fysioterapeuter og er nu på dannelsesrejse i Skandinavien. Deres drøm er at bygge deres egen oase med træer, blomster og køkkenhave. De har læst en del om permakulturer og er interesseret i, hvorledes de kan lade jordens egenskaber bestemme, hvordan deres oase skal designes og indrettes. SMITTENDE JORD-FASCINATION Alex bobler af viden om livet i den regnormerige jord for enden af vores spader, mens vi graver videre i bunken af husdyrgødning, som vi putter ned i plantekasser. Han forklarer mig, at en god jord er ekstra vigtig i økologisk landbrug, fordi man ikke har samme muligheder for at give planter, der mistrives, kunstgødning. Det gør den konventionelle landmand, men den mulighed har økologen ikke. I et økologisk landbrug er der derfor mere fokus på forebyggelse end behandling, fortsætter han. Alex har gået på et kursus om jord, og hans rolige og langsomme måde at tale om jorden på, giver mig en tydelig fornemmelse af hans fascination for emnet. Jeg er overrasket over, at de små orme har så stor en betydning for

Under sit besøg hos en grøntsagsproducent gik det op for Mette Truelsen, hvor vigtigt et rigt liv i jorden er for en økolog. Hun fik også tæmmet sin slangefobi, da hun gennemgravede stakke af gødning spækket med regnorm.

jorden, og da de første seks kasser er fyldt med møg, har jeg vænnet mig lidt til ormene. Tanken om, at de ikke kun er sat i verden for at pirre min slangefobi, gør arbejdet nemmere. REGNORM STORTRIVES I ØKO-JORD Svenshögens ejer hedder Åke. Siden 2007 har han dyrket grøntsager i fem drivhuse og omkring 50 plantekasser på den økologiske ejendom. Det er netop de plantekasser, som vi fire frivillige er i gang med at gøde jorden til.

"Vi behandler næsten planterne, som var de mennesker – vi starter med at passe dem i helt trygge og varme omgivelser" I plantekasserne skal senere på foråret blandt andet sættes kartofler og sås gulerødder og selleri. Grøntsagerne sælges på markeder i Göteborg og i Åkes gårdbutik, hvor der også er indrettet en lille café. Åke fortæller os, at i de plantekasser, vi fylder, kan der være helt op til 1.000 regnorme, mens der er langt færre på samme areal i konventionel jord. Mange regnorm bliver nemlig ”dræbt af de pesticider, som konventionelle

landmænd bruger”, som Åke udtrykker det. Senere læser jeg om undersøgelser, der har vist, at regnorm i jorden under konventionelle marker, der ofte sprøjtes med pesticider, kun vokser til halv størrelse. Ormene får heller lige så meget afkom som orm, der lever i økologisk eller usprøjtet jord. Tankevækkende. LAD HESTEN GØRE ARBEJDET Da vi senere på aftenen sidder rundt om spisebordet på Svenshögen, og trætheden skyller ind over os, kan vi ikke lade være med at gøre lidt grin med alt det “horseshit”, som vi har arbejdet med hele dagen. Vi bryder alle ud i latter, da Alex foreslår, at vi burde skaffe en hest og lære den at gå rundt og skide i plantekasserne, så vi kan undgå det hårde arbejde. Da jeg ligger i min seng og tænker tilbage på min dag nummer to på Svenshögen, kommer jeg pludselig i tanke om Alex’ joke. Jeg føler mig som et barn igen. Et barn, der overdynges af træthed og griner sig selv i søvn. Det er en fantastisk følelse! OMSORG FOR GRØNTSAGERNE Fra første øjeblik på Svenshögen får jeg blik for den omsorg, både jord og planter får på stedet. Min første opgave er at vande plastikbakker med spæde grøntsager i en vindueskarm. Kerstin viser mig, hvad jeg skal gøre. - They need water, love and sometimes a little talk, smiler hun. ØKOLOGISK / SOMMER 2017

39


En aften lærte min søster og jeg franske Clemance og Alex at lave snobrød over bålet ved en skovsø. Tyske Kerstin på 60 år var også med. Clemence og Alex lovede at tage den danske tradition med hjem.

Kerstin er en tysk dame på 60 år, der begyndte her som WWOOF’er i starten af 2016. Da hun efter et par måneder skulle videre til en anden gård, spurgte Åke, om hun ville blive og få en ansættelse. Åke har aldrig kunnet leve af produktionen, så han har sideløbende arbejdet med computer-videnskab, men nu er han pensioneret og har altså ansat Kerstin til at stå for den daglige drift. Mens vandstrålen fra min vandkande hjælper de tørstige planter, tænker jeg på mit klasseværelse i folkeskolen, hvor vindueskarmene var fyldt med bakker, hvor vi såede karse. Det var omkring påske, for vi pyntede bakkerne med fjer og små papfigurer af påskekyllinger. I klassen havde vi nærmest et kapløb om, hvis karse der voksede hurtigst. FORÅRSFORBEREDELSER Inden vi tog afsted, forventede min søster og jeg, at vi skulle i gang med det daglige arbejde, før solen stod op. Det viste sig heldigvis langtfra at være tilfældet. Vi begynder

40 ØKOLOGISK / SOMMER 2017

omkring klokken ni med at fordeler dagens arbejdsopgaver imellem os fire WWOOF’ere og Kerstin. Her i april er der endnu ikke noget, ud over ramsløg og hvedegræs, som er klar til at blive plukket. Derfor bruger vi det meste af vores uge på at forberede Svenshögen til de kommende forårs- og sommerdage. Vi højtryksspuler træterrassen, fjerner buske og små træer, så der bliver plads til endnu flere plantekasser, tager på lossepladsen med affald, opfrisker gårdbutikkens skilt med en klat maling og plukker ramsløg, så de er klar til at blive leveret til en øko-butik i Göteborg. Jeg kan godt lide de praktiske opgaver, dem, der følger med, når man er på en gård. At vi ikke er der i højsæsonen gør også, at vi ikke har så travlt. Derfor har vi WWOOF‘ere tid til at kræse for frokosten, som vi selv tilbereder hver dag, ligesom vi også bager kage til caféen – og vores eftermiddagskaffe. GALETTE MØDER SNOBRØD I køkkenet lærer vi hinanden om vores for-

skellige madkulturer. En aften serverer Alex og Clemence galettes - madpandekager på boghvedemel - for os på ægte fransk manér. Den første pandekage er uden fyld. For at teste smagen i dejen, forklarer Alex. Herefter spiser vi en pandekage med stegte løg, gulerødder og et spejlæg, der er flydende, og slutter af med en sød pandekage med kokos og kakao. På vores danske aften pakker min søster og jeg en kurv med dej, pølser, sennep, marmelade og bambuspinde. Aftenens menu står på snobrød over bål med pølser og sennep – en håndholdt udgave af hotdoggen – og til dessert et snobrød med marmelade, som vi altid spiste, da vi gik i SFO. Alex og Clemence kender ikke til den tradition, men lover at bringe den med hjem til Frankrig. LABORATORIELYSET I "THE BASEMENT" Selv om påskevejret endnu byder på frostgrader om natten, og vi derfor ikke kan plante noget i plantekasserne, er der alligevel dage, hvor vi får fingrene i lun jord. I huset er der


MIN UGE SOM WWOOF’ER

en kælder, som Åke og Kerstin kalder for ”the basement”. Langs væggene står der rækker af reoler, og på alle hylderne står der bakker. Nogle bakker kun med jord, andre med helt spæde spirer og endnu andre med opvoksede planter, der på sigt skal give tomater. Med en konstant varme på omkring 20 grader og LED-rør med røde og blå lamper i loftet er det stedet, hvor alle planternes liv starter. Jeg synes, at der er noget laboratorie- og hule-agtigt over lokalet under jordens overflade. SPINAT BEHANDLET SOM BABYER Nogle af spinatplanterne er begyndt at spire, og jeg skal omplante dem til større potter. Alex viser mig, hvordan jeg først skal fylde jord i bunden, derefter forsigtigt tage den lille plante op fra bakken, placere planten i midten af potten og fylde siderne op med jord. Jeg gør det med en forsigtighed som var det en lille baby, der skulle klædes i tøjet. Da vi er færdige, stiller vi potterne op i drivhuset, hvor der er lidt køligere. Vi behandler næsten planterne, som var de mennesker – vi starter med at passe dem i helt trygge og varme omgivelser. Når de begynder at spire, får de lov at komme videre op i drivhuset, og når de begynder at vokse til, får de lov til at komme ud i plantekasserne, når de er modstandsdygtige nok til at klare livet udendørs. OMSORG FOR DE UNGE Det er også i ”the basement”, vi starter hver morgen med at vande. Jeg har dårlige erfaringer med mine egne planter derhjemme i København, som jeg ofte enten giver for meget eller for lidt vand. Jeg er en smule angst for, om jeg nu også gør det rigtigt, men Kerstin giver mig en tommelfingerregel: - They don’t need a quick shower, but a whole lot of rain, rådgiver Kerstin mig. Jeg bruger vandslangen med et brusehoved for enden, men strålen er stadig så kraftig, at de små spinatplanter lægger sig ned, som var en tsunami lige skyllet ind over dem. Kerstin kan se min usikkerhed, men gør nikkende tegn til, at jeg skal fortsætte:

- They have to learn, siger hun, imens hun blidt stryger sin ene hånd over en bakke med små spinatskud. Jeg trækker på smilebåndet ved tanken om den omsorg, som hun drager for de små, grønne planter. - They are my babies, fortsætter hun. Kerstin har på få dage givet mig følelsen af en bedstemor-barnebarn-relation. Måske har planterne det på samme måde? I toget på vej tilbage over Øresund falder

mine tanker atter tilbage på min folkeskoletid. Foran mig ser jeg igen mælkekartonerne med spirende karse i klasseværelsets vindueskarm. Mon jeg kunne have vundet kapløbet om den hurtigst voksende karse, hvis jeg havde givet den så meget omsorg, som jeg har set Kerstin gøre med sine planter? Det er 2. påskedag, da jeg kommer hjem fra mit ophold som WWOOF’er, så jeg lader det komme an på en prøve.

SÅDAN BLIVER DU WWOOF’ER 1. Gå ind på www.wwoof.net. 2. Vælg det land, du vil rejse til. Du kan vælge over 100 lande rundt omkring i hele verden. Alene i Danmark er der 73 værtssteder. 3. Find listen med værter i det enkelte land. De fleste værter skriver nogle meget udførlige profiltekster, så du har en fornemmelse af, hvad det er for et sted, du kan besøge. Du kan også læse, hvornår de typisk mangler WWOOF’ere. 4. Når du har fundet den/de gårde, du vil kontakte, skal du melde dig ind i det enkelte lands WWOOF-organisation. Det koster et lille gebyr for at få adgang til kontaktoplysninger på værterne. Jeg gav cirka 120 DKK, men beløbet varierer alt efter land. 5. Tag kontakt til værten, aftal tidspunkt for din WWOOFing og tag afsted. METTES TIP FØR DIN TUR: Gør dig gerne overvejelser om, hvad du vil have ud af dit ophold som WWOOF’er. Du kan sagtens tage af sted i en uge, hvis det er ok med værten, men bliver du i en måned, har du tid til at lære rutinerne og gøre de samme ting flere gange. Tager du afsted i mere end en måned, så kan der være endnu bedre muligheder for at høste en dybere forståelse for værtsstedets natur, jorden og principperne i det økologiske landbrug.

ØKOLOGISK / SOMMER 2017

41


GRØNT BREAK I NORDENS VENEDIG Et mylder af øer, broer, kanaler og færgeruter, der hvor søen Mälaren møder Østersøen. I svenskernes hovedstad venter dig økologiske restauranter, et Paradis for øko-forbrugere, miljøvenlige hoteller, tyste skove og grønne butikker. TEKST OG FOTO: Ove Rasmussen

Foto:Colourbox


ØKO-GUIDE TIL STOCKHOLM

FREDAG HVAD SKAL DU LAVE? I hipsterkvarteret SoFo, syd for Folkungagatan og øst for Götgatan på Södermalm-øen, er dit første stop Urban Deli (urbandeli.org) på Nytorget. Her finder du dagligvarer og delikatesser – oftest økologiske – klos op ad en velvoksen bar og restaurant, hvor der er liv og leben syv dage om ugen, fra morgen

I juni 2014 blev supermarkedet Paradiset lanceret i Stockholm. Omkring 3/4 af varerne er økologiske.

til midnat. I Renstiernas gata 27 finder du det økologiske pionérbageri Saltå Kvarn (saltakvarn.se) med kager og brød samt en kaffekrog, hvor du kan nyde højtbelagt smörgås og mokka. Helsebutikken Gryningen (gryningen.eu) i Folkungagatan 68 har økologisk mælk, brød og grønsager samt hudpleje og vitaminer, mens supermarkedet Goodstore (goodstore.se) i Åsögatan 116 er specialiseret i vegan-varer, som du også kan nyde i stedets café. Inden du forlader Södermalm, er et besøg i Paradiset (paradiset.com) et must. Et gigantisk supermarked, hvor ¾ af varerne er økologiske. Åbnet juni 2014 af forretningsmanden Johannes Cullbergs i Brännkyrkagatan 62-64 ved Mariatorget, med en aflægger i Regeringsgatan 44 i city fra maj 2016. Her er alt, hvad et økologisk hjerte kan begære lige fra brød og smør over færdigretter til skønhedsprodukter. I Paradisets food court finder du også naturmindede snackrestauranter som Smakkultur (smakkultur.se), Orange County Foods (ocfoods.se) og Koloni (koloni.se). Efter Södermalm-besøget skal du på en guidet gåtur i Gamla Stans brostensbelagte bakkegader (stockholmpass.se). Her voksede Sveriges hovedstad frem i 1200-tallet, i skyggen af Birger Jarls borg, der beskyttede indsejlingen til Mälarens vande fra Østersøen. Her ligger Stortorget, hvor danske Christian 2. kappede hovedet af Sveriges højadel i 1520.

HVOR SKAL DU SPISE?

HVOR SKAL DU BO? På Långholmen Hotell & Vandrarhem (langholmen.com) i Stockholms gamle tugthus mellem øen Långholmens grønne træer og vandrestier. Du bor i de renoverede fangeceller, i et miljørigtigt hotel med Svane-certifikat. I Långholmens restaurant Wärdshus er ca. elleve procent af råvarerne indtil videre økologiske. Dobbeltvær. på vandrehjem: 810 SEK/ nat. Hotel: 1295 SEK/nat inkl. morgenmad. Bus 54 fra Bergsunds Strand (Södermalm) til city (30 min.). Bus 66 til Sofo-kvarteret på Södermalm. Et alternativ er Castanea Hostel (castaneahostel.com) i Gamla Stan. Dobbeltvær. uden morgenmad: 600-870 SEK.

Og her ligger den svenske kongefamilies beskedne bolig med 1430 sale og gemakker. Bliver du sulten efter nutidens økologi under din gåtur tilbage i tiden, så venter økologiske brød og kager i Naturbageriet Sattva (ekobageriet.se). I Grillska Huset på Stortorget har Stockholms Stadsmission (stadsmissionen.se) startet en social business, der hjælper socialt sårbare personer tilbage til et aktivt liv. Med en KRAV-certificeret økologisk restaurant, konditori og bageriudsalg. En rigtig hyggekrog med sunde middagsretter, smørrebrød, kager og kaffe. Lige over for turistkontoret ved Stortorget på Köpmangatan 15 ligger Stadsmissionens farverige genbrugsbutik med tøj, tasker og bøger. I Stora Nygatan 33 sælger Gudrun Sjöden (gudrunsjoden.com) veldesignede kjoler, bukser, trøjer, dynebetræk og duge af økologisk bomuld. Du finder også miljørigtigt designtøj i Earth N More (earthnmore.com/ sv/) i Store Nygatan 14. Strømper af økologisk bambus og bomuld. Overdele og kjoler af genbrugt polyester, viscose og elastan. I Jordnära (jordnara.com) i Stora Nygatan 6 sælger den gotlandske modeskaber Kerstin Bendelin sobre herre- og damekollektioner lavet af øko-fibre. Og så er det vist på tide at smage på amerikanske Nicole Emsons hjemmelavede økologiske vaffelis i StikkiNikki (stikkinikki. com) på Store Nygatan 17. Moms!

Peter Bennysson i vinbaren 19 Glas i Gamla Stan.

I Peter Bennyssons restaurant og vinbar 19 Glas (www.19glas. se) i Stora Nygatan 19. Her finder du Stockholms største udvalg af økologiske vine. Og striber af enkle, gode retter. Pastinaksuppe med crème fraiche. Torskefilet med agurk, beurre blanc sauce og torskerogn. Lammetartar med fermenterede kantareller. Sirupskage med mælkesorbet og revet chokolade. Der er bestemt ikke uden grund, at der næsten altid er fulde huse i 19 Glas.

ØKOLOGISK / SOMMER 2017

43


LØRDAG

Stortorget i Gamla Stan – det var her den danske konge Christian 2. slagtede Sveriges højadel i 1520.

HVAD SKAL DU LAVE? Nyd gerne en ekstra kop morgenkaffe i Konditori Genuin (konditorigenuin.se), Pipersgatan 20, ved Stockholms smukke rådhus, Stadshuset, på Kungsholmen. 100 % KRAV-certificeret konditori, hvor pionéren Helena Adebrink laver gourmet-kager, mens kompagnonen Emilie Landebjer sørger for morgenbrød og smörgåssar. Spring så på Tunnelbanens grønne linje til Metborgarplatsen på Södermalm-øen. Du skal

på bondemarked (bondensegen.com) på den lange plads ved Katarina Bangatan 24, hvor flere øko-gårde fra Stockholms opland sælger deres varer hver lørdag morgen. Fx Onsberga Gård (onsberga.se), hvor Erika og Torbjörn Olsson laver økologiske pølser, postejer og friske kødvarer fra 120 fritgående grise, 75 moderfår og 20 hereford-køer. Rheum (rheum.se) er et samarbejde mellem otte Sörmland-gårde

HVOR SKAL DU SPISE? Restaurang Volt (restaurangvolt.se) i Kommendörsgatan 16 i Östermalm er en madoplevelse en tand ud over det sædvanlige. Rodselleri med stenbiderrogn og kærnemælk. Oksebøf med purløg og ribskonserves. Gulerødder med syrnede hyldebær og æggeblomme. Og en dessert med røget karamel og kørvelfrø. Volt er et KRAV-certificeret sæsonkøkken, der får det bedste ud af de økologiske råvarer fra producenterne i Mellemsverige. Så godt, at restauranten høstede en stjerne i Michelin-guiden få måneder efter åbningen i 2014. Fra det økologiske køkken i fotomuseet Fotografiska.

44

ØKOLOGISK / SOMMER 2017

med alt fra friske rabarber over lammekøller og roastbeef til æblecidervineddike. Åkerby Handelsträdgård dyrker kæmpeløg, pebre og krydderurter (akerbyhandelstradgard.se). Og så begynder maven at knurre. Hvad med en portion rå helsekost i Matapoteket (matapoteket.nu) i Bondegatan 6? Vietnamesiske nudler i Noodle House (noodlehouse.se), Götgatan 62, hvor Lizhong Wang har vendt sig mod økologiske råvarer for at peppe kvaliteten op? Eller en tur op til fotomuseet Fotografiska’s restaurant (fotografiska.eu), Stadsgårdshamnen 22, hvor kokkene Paul Svensson og Christofer Ekman går nye madveje med sublime gourmetretter bygget op omkring årstidens økologiske grønsager? Ovnbagt pastinak med remouladesovs, hakket æg og sprøde kartofler. Timian- og hvidløgsristet kålrabi med gulerod i smørsovs, syltet løg og salat. Med økologisk kød efter behov. Og med eller uden fotoudstilling. Du kan også sive op mod Mariatorget. I butik-restauranten Primör-Organico (primorekobutiken.se), Timmermansgatan 19, er der vegan-salater og wraps brygget på biodynamiske og økologiske råvarer, mens der er falafler med økologiske kikærter i Falafelbaren (falafelbaren.se), Hornsgatan 39B. I den lille fastfood Kalf&Hansen (kalfochhansen. se), Mariatorget 2, serveres lækre frokostretter med revet kål og frikadeller med et KRAV-certifikat i ryggen. Slut eftermiddagen af med loppemarkedet Hornstulls Marknad (hornstullsmarknad.se), Bergsunds Strand. Alt i nips. DE DAGLIGE ØKO-VARER Supermarkederne ICA (ica.se), COOP (svenskernes Brugsen) og Hemköp (hemkop.se) står for over 50 % af den økologiske detailhandel. ICA er supermarkedernes sværvægter med ca. 50 % af Sveriges detailhandel og med eget økologisk label: I love eco, som fx findes på på ICAs kaffe, æg og bananer. Men øko-udvalget i ICA er mere spredt fægtning end i COOP, hvor økologien står for 10 % af omsætningen mod 5,5 % i ICA. Også COOP har sit eget økologiske label, Änglamark, kendt fra Danmark. Discountkæden Willys (willys. se) har fået certifikatet Bra Miljöval fra Sveriges Naturskyddsförening for sit udvalg af certificerede øko-produkter og kædens afvikling af miljøskadelige varer.


ØKO-GUIDE TIL STOCKHOLM

SØNDAG HVAD SKAL DU LAVE? Tag færge linje 80 fra Nybroplan i city til Djurgården og lån en cykel fra Stockholm City Bikes’ station ved færgehavnen mellem Abba Museet og lystparken Gröna Lund. Den kongelige dyrepark, Kungliga Djurgården, er en oase-ø midt i Stockholm, med gamle egeskove, gangstier, museer og forlystelsesparker. Gør først holdt ved prins Eugens kunstsamling på Waldemarsudde (waldemarsudde.se). Cykl så ud til Thielska Galleriet på øens sydøstspids (thielska-galleriet.se), der har værker af Edvard Munch, Carl Larsson og Anders Zorn. Sving så mod nordvest gennem Djurgårdsbrunns småskove til gartnerbruget Rosendals Trädgård med café-restaurant, plantesalg og gårdbutik med bagerkager og brød – masser af økologiske og biodynamiske råvarer pakket ind i grønne omgivelser. Vegan-suppe. Smørgåssar med gedeost, tomat og salat. Økologisk kaffe, tærter, gulerodskager og chokoladeboller.

FIND AKTUEL TURISTVIDEN PÅ www.visitstockholm.com. Stockholm Visitor Center finder du iKulturhuset, Sergels Torg 3–5. Ma-fr kl. 9-19; lø 9-16: sø 10-16.

VALUTA & PRISER 1 DKK = 1,30 SEK. Prisniveauet er som i Danmark. Tobak og alkohol er dyrere, men det er lidt billigere at spise ude. STOCKHOLM PASS OG SL-KORT Med kortet (stockholmpass.com) i hånden har du gratis adgang til over 60 attraktioner som Vasa Museet, Fotografiska, Kongeslottet og Nobel Museet, sejlture til Stockholms skærgårdsøer og Hop On, Hop Off-busser. Pris: 1 dag (voksen) 595 SEK, 2 dage 795 SEK, 3 dage 995 SEK. Obs: Flere museer har gratis adgang uden Stockholm Pass, fx Historiska Museet, Moderna Museet, Bonniers Konsthall og Nationalmuseet. Kortet giver ikke adgang til Storstockholms Lokaltrafik (SL). Det gør i stedet et SL-kort (sl.se) – busser, metro (tunnelbana),

Aflevér city-cyklerne og besøg Vasamuseet (vasamuseet.se) med Gustav II Adolf’s orlogsfartøj, der var verdens største krigsskib, indtil den sank og forsvandt efter kun syv minutters sejlads i august 1628. Djurgården har også et friluftsmuseum med gamle håndværk og huse fra Sveriges provinser. Samt en dyrepark med både bjørne, los, rensdyr og elge. Alt i et bakket terræn, hvor lårmusklerne får træning.

HVOR SKAL DU SPISE? I Maximillian Lundins madbod The Plant (theplant.se) i butikscentret Ringens food court, Teatern, Götgatan 132, på Södermalm. Sveriges første vegan-fastfood og næsten 100 % økologisk. Hummus med grøn salat, græskarkernefrø, pebrede kartofler og pitabrød. Kikærtepandekage med pesto sauce, råkostsalat, pickles og quinoa. Du bør også smage stjernekokken Magnus Nilssons pølsevarer fra Korvkiosk Teatern (korvkiosk.se), klos op ad The Plant. Kokkorv eller bräckkorv i bröd svarer til danske hotdog. Pølser i pitabrød – tunnbrödsrulle – med kartoffelmos, råkostsalat, syltede agurker, ristede løg, sennep og ketchup. Eller en Hel special med to pølser i brød dækket af kartoffelmos. Det meste lavet på øko-råvarer.

Bageriudsalg i det biodynamiske havebrug Rosendals Trädgård på Djurgården midt i Stockholm.

sporvogne (spårvagnar), færger (pendelbåtar) og visse nærbanetog (lokalbana, pendeltåg) i Stockholms län (region/amt). Pris: 24 timer 120 SEK; 72 timer 240 SEK; 7 dage 315 SEK. SL’s færgeruter (sjovagen.nu) fungerer fint som sightseeingsture, fx linje 80 fra Nybroplan i city til Frihamnen. I alt to timer ud og hjem.

bakskiosker og på www.citybikes.se. Periode: 1. april til 31. oktober. Pris for säsongskort 300 SEK; 3-dageskort 165 SEK. Brug af cykel: op til 3 timer ad gangen, med muligheder for flere forlængelser samme dag klokken 6-22, dog tilbagelevering indtil klokken 01.

FLERE BUD PÅ GRØN OVERNATNING Zinkendamm hostel & hotel på Södermalm har grøn nøgle (zinkensdamm.com; 950 SEK/dob. vær.) på linje med bl.a. Radisson-hotellerne (radissonblu.com), Lord Nelson (thecollectorshotels.se) og Lady Hamilton (thecollectorshotels.se) i Gamla Stan. Scandic-hoteller (scandichotels.com) i Stockholm er miljøcertificeret med Svanen (svanen.se). Det samme gælder bl.a. Best Western-kæden (bestwestern.com), luksushotellerne Sheraton Stockholm (sheratonstockholm.com) og Hotel Skeppsholmen (hotelskeppsholmen.se).

ØKO-CERTIFIKATER Cirka 77 procent af alle øko-produkter i Sverige har et garantimærke fra KRAV (www.krav. se). KRAV går videre end EU’s økologicertifikat. Ud over, at varerne skal være fremstillet uden kunstgødning, syntetiske pesticider og genmodificering, så skal de også være produceret på en klimavenlig måde og med et socialt ansvar. KRAV certificerer også restauranter på tre niveauer: 1 stjerne, hvor mindst 25 % af råvarerne er øko-certificerede; 2 stjerner, mindst 50 %; og 3 stjerner, over 90 %. Også her stiller KRAV ekstra krav, fx vedr. de ansattes arbejdsvilkår og spisestedets energiforbrug. Sveriges tre store supermarkedskæder har også private label-mærker, der bruger KRAV og EUs økologicertifikat som reference: ICAs I love eco, Hemköps Garant Eco og COOPs Änglamark.

LEJ EN CYKEL Du kan låne pedal-dyr fra godt 110 cykelställar, når du har et cykelkort fra Stockholm City Bikes. Salg af kort fra transportcentre (SL), to-

ØKOLOGISK / SOMMER 2017

45


Fra 2014 oplevede det svenske marked for økologi uhørt høje vækstrater pa over 30 procent. I 2016 var øko-andelen naet op pa 8,7 procent.

Foto: Coulorbox

Svenskerne star midt i øko-boom Forbrugerne efterspørger øko-fødevarer så stærkt, at de svenske producenter halser efter. Økologisk Landsforening hjælper danske firmaer med at eksportere. TEKST: Ove Rasmussen og Peter N. Andersen

Annika og John har lige været i Paradiset. Dog ikke det fra Biblen. Bag navnet er i stedet et stockholmsk supermarked med superstort økologi-fokus. Og det er netop udvalget af varer, hvor omkring ¾ er økologiske, som er

46 ØKOLOGISK / SOMMER 2017

grunden til, at ægteparret sidst i 50’erne har købt ind der. Økologisk stopper dem, så snart de er kommet ud af butikken med deres varer. - For 10-15 år siden gik det op for os, at man også kan købe økologiske madvarer, så vi

begyndte at spise økologiske grønsager, men puttede lidt efter lidt flere og flere økologiske varer på indkøbssedlen. Vi er ikke fanatiske, men i dag spiser vi stort set kun økologisk mad, fortæller John.


BAGGRUND OM SVERIGE

Hvorfor? - Det er da klart bedre for alle. For jordkloden, for vores helbred og velvære, svarer Annika. Parret forklarer, at de gerne betaler lidt mere for at ”få rigtige madvarer”. - Vi elsker for eksempel kød, men økologisk kød er jo ret dyrt, så vi spiser mindre kød nu. Hellere lidt, men godt. Til gengæld spiser vi flere bønner, kikærter og linser, som jo også er gode proteinkilder, fortæller John. - Vi har også lært at holde tjek på priserne, indrømmer Annika og lader sin mand uddybe: - Vi cykler for eksempel gerne noget længere for at købe ind i Paradiset, for det er jo billigere at købe økologisk her end i almindelige supermarkeder. Og det er jo jättebra, siger John, svinger benet op over cykelsadlen og triller hjem med de daglige økologiske indkøb sammen med sin Annika. ØKO-SALG FORDOBLET PÅ TRE ÅR Ligesom Annika og John synes flere og flere svenske forbrugere, at økologien er jättebra. Det afspejles klart i salgsstatistikkerne. Frem til 2013 lå den økologiske andel af fødevarekøbene på omkring fire procent i vores søsterland, mens den i Danmark var dobbelt så høj. Men fra 2014 oplevede det svenske marked for økologi uhørt høje vækstrater på mere end 30 procent. I 2016 var øko-andelen nået op på 8,7 procent, ifølge analyseinstituttet og onlinemediet Ekoweb. I mellemtiden er andelen i Danmark vokset til cirka ti procent – så svenskerne haler altså ind på os. Den meget hurtige vækst i Sverige har ifølge Ekoweb dog resulteret i, at landets producenter har svært ved at følge med. Det sker, at supermarkedernes hylder og kølediske står gabende tomme, der, hvor der burde have været økologiske æg, salatblade, bananer, grønkål, grisekoteletter og hakket oksekød. EKSPORTTEAM HJÆLPER DANSK ØKOLOGI Blandt den samlede pulje af øko-varer, der eksporteres fra Danmark til Sverige, er andelen vokset fra 13,5 i 2013 til 20 procent i 2015. I samme periode er værdien af varerne vokset fra 206,9 til 397,2 millioner danske kroner. De tal har markedschef for eksport, Helene Birk, fra eksportteamet hos Økologisk Landsforening øjnene tæt rettet mod. - Sverige er uden sidestykke vores hurtigst voksende eksportmarked. Her i 2017 har vi endnu mere fokus på det svenske marked.

Primært frugt og grønt er steget, men også eksporten af drikkevarer går godt, siger hun. Eksportteamet underviser hvert år en række virksomheder, der er medlemmer af Økologisk Landsforening, på et eksportakademi. Her bliver firmafolkene klædt på med nøgledata og insiderviden om det svenske marked. Akademiet er en optakt til den årlige fagmesse Nordic Organic Food Fair i Malmø, hvor eksportteamet siden 2014 har stået for en dansk fællesstand. Her laver firmaerne et fælles fremstød over for svenske indkøbere. DANSK INNOVATION PÅ SVENSKE HYLDER Helene Birk forklarer, at svenskerne de sidste år har oplevet den samme store vækst i økologisalget, vi havde herhjemme i 2005-2006. - Det betyder, at den økologiske omsætning spredes ud til flere kategorier, som for eksempel frosne grøntsager, juice, snackbarer og chokolade. Her er vi foran i Danmark, og derfor har de danske virksomheder en konkurrencefordel i Sverige, forklarer markedschefen for eksport, Helene Birk. Cecilia Ryegård, redaktør hos EkoWeb, mener, at økologiske varer fra Danmark kan

være med til at løfte det svenske marked for økologiske varer til næste niveau. - Danmark er jo verdenskendt for økologi, og i Sverige har vi meget høje tanker om dansk innovation og forædling i den økologiske branche, siger Cecilia Ryegård. Helene Birk forventer, at de svenske producenter på længere sigt overtager de nye markedsgrene, men at Økologisk Landsforening her og nu er med til at gøre økologien mere tilgængelig i Sverige. - Man kan sige, at vi eksporterer holdninger. En holdning til at producere fødevarer, der for eksempel skåner grundvandet og naturen for mødet med pesticider. På den måde er vi med til at fremme den globale økologiudvikling. Blandt Økologisk Landsforenings overordnede mål er at drive økologien frem globalt, siger Helene Birk og forklarer, at eksporten kan være med til at gøre de danske virksomheder mere solide. I sidste ende kommer det ikke bare Annika og John i Sverige til gode, men også de danske forbrugere. En solid økonomi giver eksempelvis overskud til at udvikle nye varer, som Annika, John, du og andre øko-forbrugere kan lægge i indkøbskurven.

Foto: Jakob Brandt

Økologisk Landsforening arranger hvert år en dansk fællesstand på fagmessen Nordic Organic Food Fair i Malmö. Her arbejder Helene Birk, markedschef for eksport, og hendes kollegaer fra Økologisk Landsforening ivrigt på at få svenske indkøbere og danske virksomheder med et økologisk sortiment til at tale sammen. ØKOLOGISK / SOMMER 2017

47


FRA DIG PÅ FACEBOOK.COM/ILOVEOKO

FRA DIG PÅ FACEBOOK

HVORDAN GØR DU FREDAGSSLIKKET SUNDERE? Ny forskning viser – måske ikke så overraskende – at børn spiser mest slik i weekenden. Vi spurgte: Hvordan gør du fredagsslikket sundere? Det kastede en sund debat med brugbare råd af sig. REDIGERET AF PETER N. ANDERSEN

LINE MEX-JØRGENSEN Ingen fredags- eller lørdagsslik her! Forstår ikke, hvorfor nogle forældre synes, at søde sager skal institutionaliseres og gives med faste mellemrum på den måde.

LOUISE SØRENSEN Fredagsslik skal ikke være sundt, men meget gerne økologisk.

MARIE JUUL ELI Gør ikke slikket sundere. Kan ikke rigtig se fidusen. Synes, man skal have den rigtige oplevelse, men til gengæld i begrænset mængde. Jeg gider da heller ikke spise en kage, hvor alle de "sjove" ingredienser er byttet ud med avocado, sorte bønner, søde kartofler. Vil hellere lære min datter om "lidt, men godt".

MARIE WILDT Mange voksne oplever nok, at et glas vin eller en øl er en velerhvervet 'rettighed' fredag aften. Så det skal man nok være klar til at stryge, hvis man trækker slikket fra børnene. For mig at se kan man hver anden fredag bage en hurtig omgang kokosmakroner eller pandekager og erklære det som fredagsguf. Når det så af og til er tid til Matadormix, kan man lade kæmpeposerne stå på hylden i supermarkedet og nøjes med en lille eller medium pose.

DORTE LYKKE JEPPESEN Vi gør intet! Kort og godt. Jeg har været

der, hvor alt var forbudt, men der kunne jeg ikke lide at være, så nu hedder det slut med forbudt og alting med måde. Begge mine børn på 8 og 13 kan sagtens selv finde ud af at styre det på en fornuftig måde. Vi har ikke fredagsslik længere, men ”weekend-slik". Det kan være en pose skruer, nødder over lidt bland selv slik eller noget (økologisk) chokolade .

PETER NORDHOLM ANDERSEN

LINE MUNK

Hvorfor overhovedet indføre " fredagsslik"? Vi har haft andres børn på besøg: "Hvornår kommer fredagsslikket????" ... "Det ved jeg ikke, men om lidt kommer der gulerodsstænger og agurkestænger plus noget cremefraiche-dip" Det forsvandt som dug for solen. ”Slik" kunne være alt fra æbler/rosiner til gulerod/agurk til kage til små stykker knækbrød med ost osv.

Vi satser på kvalitet frem for kvantitet. Det bliver sukkerindtaget ikke nødvendigvis sundere af, men køber man god chokolade med højt kakaoindhold, spiser man mindre. Desuden supplerer eller erstatter vi ofte sødt med frugt eller dyr italiensk is, så er der ikke råd til store mængder, og ingredienslisten er fri for E-numre og ting, jeg ikke aner, hvad er. Ofte er sukker min mindste bekymring i 'almindeligt slik'.

HENRIETTE MALENE ANDRUP CAVLING Jeg har en datter, der ikke tåler sukker, men jeg vil jo gerne give hende øko-slik alligevel. Jeg har ikke set sukkerfrit øko-slik og savner at give hende det … nogen bud?

TABITHA MOESTRUP Svar til H.: Jeg fandt nogle gelé-frugt-dimser i små poser fra frugi: hodk.com/copy-of-driedfruit-nuts. Der er selvfølgelig frugtsukker i, men intet tilsat, de fås også øko og i små poser. De smagte rigtigt godt af frugt og med en konsistens som store vingummibamser.

VÆR SOCIAL PÅ VORES MEDIER

48

Kommentarerne her på siden er blot et udpluk af debatten på ”I Love Øko”-siden på Facebook. På Økologisk Landsforenings sociale medier vil vi hjertens gerne, at brugerne deler de gode historier om økologi med hinanden og gør plads til debat om økologisk mad, dyrevelfærd og kvalitet. ØKOLOGISK / SOMMER 2017

Tre tips til at erstatte slik, der er rigt på e-numre: 1. Frossent frugt - som fx jordbær, solbær eller frosne vinduer. 2. Tørret frugt som fx af ananas og mango kan erstatte vingummi. 3. Lange tandstikkere med små frugtstykker. Den slags gør det sjovt for børnene.

HANNE JENSEN

TRINE STAMPE Ingen grund til at fylde ungerne med det yderst skadelige sukker. Her et eksempel på sundt slik, der smager himmelsk: plantepusherne.dk/himmelsk-vegansk-bounty-med.../

ANNE BJØRN ANDERSEN Essensen er at lære børnene sunde vaner fra begyndelsen. Hvis vi forældre lærer dem IKKE at koble Disneysjov med Matadormix (eller endnu værre: Bland-selv-slik) får de aldrig den (u)vane. Der er mange lækre alternativer til poserne med kulørt kemi og tårnhøjt indhold af sukker. Hjemmelavede af gode råvarer, fx dadelsnack-kugler.


ANNONCE

MINI STRAWBERRY Økologiske flødeboller med marcipanbund, jordbærskum, overtrukket med amberchokolade og drysset med granulleret jordbær


MARIA JUUL

MØD ET MEDLEM

ER DU IKKE MEDLEM ENDNU? Eller vil du anbefale andre at blive det? Tjek www.okologi.dk/blivmedlem

30 år, sygeplejerske og ØKO-ven

området. Jeg kan godt lide at læse de større artikler i magasinet, som går i dybden med et emne. Jeg læste fx i nr. 37 om Aarhus Universitetshospitals økologiske omlægning og deres fokus på at servere hjemmelavet, økologisk pålæg og hovedsageligt økologisk kød - uden at budgettet øges. Jeg synes, at det er interessant, at en så stor organisation kan inkorporere og prioritere økologien på et stramt budget. Jeg er sygeplejerske på hospitalet, så jeg kan selv se, at det betyder meget for patienternes helbred at få god, økologisk mad.

HVORFOR ER DU MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING? Det er jeg, fordi jeg gerne vil oplyses om udviklingen inden for økologi. Som ØKO-ven modtager jeg medlemsmagasinet, og derudover får jeg et ugentligt nyhedsbrev, som holder mig opdateret på, hvad der sker inden for

HVAD KAN FÅ DIG OP AF STOLEN, NÅR DET HANDLER OM FØDEVARER? Hvert år, når den årlige pesticidrapport bliver offentliggjort, bliver jeg overrasket over, hvor mange sprøjtemidler det konventionelle landbrug bruger. Jeg ved det jo godt, men det minder mig lige en ekstra gang om, at økologi er det bedste. Derfor prioriterer jeg især at købe økologisk frugt og grønt. Jeg husker

især, at der var fund af mere end 20 pesticider i vindruer. Både min datter og jeg spiser vindruer stort set hver dag, så jeg er slet ikke i tvivl om, at vores vindruer skal være økologiske, så vi undgår de mange pesticidrester.

HVILKE DILEMMAER SER DU I ØKOLOGIEN? Det økonomiske aspekt. Jeg oplever heldigvis, at priserne på rigtig mange økologiske varer er tæt på priserne på de konventionelle varer, men prisen på økologisk kød er stadig så mærkbar høj, at det er en udfordring for mig at få råd til at spise økologisk kød hver dag. Det tvinger min familie og mig til at vælge kød fra i hvert fald én gang om ugen, og jeg har ambitioner om, at vi skal have flere kødfrie dage ind i vores madplan. Vi laver fx risotto med asparges og/eller ærter, svampe og friske urter. Den bliver mere cremet med selleri-, gulerods- eller græskarpuré alt efter årstiden. På de kødfrie dage kan vi også finde på at lave rispapirruller med masser af forskelligt grønt.

ANNONCE

Få information om vin og Invitation til smagninger i vores nye orangeri Som noget nyt kan du nu tilmelde dig vores nyhedsbrev og blive medlem af vores vinklub og få gode tilbud. f.eks. smagekasse med 6 flasker vin med nøje udvalgte vine til kostpris. Frit leveret i hele danmark Pris: 409,- kr Eller få vine fra vores skatkammer leveret direkte til din hoveddør. f.eks. 3 flasker fra Piemonte til 469,- kr

Økologisk vin - fra hele verden Lotte Svendsen tlf.: 56 87 04 84 Lotte@bio-vin.dk

Lotte Svendsen Gartnervej 27 4632 Bjæverskov SkovboVin@Bio-Vin.dk


Sommer

Foto: Colourbox

SÆSONGLÆDE

TEKST: Mette Truelsen

Michael Søndergaard er medejer af Siciliansk Is i København, der har et økologisk spisemærke i sølv. Det kræver en øko-andel på 60-90 %. Pt. har Siciliansk Is ca. 75 % økologi på menukortet. Se over 2000 andre øko-spisesteder på oekologisk-spisemaerke.dk.

VORES ØKO-FORBRUG

Hos os er smagen altid i fokus. Vores grundingredienser som æg, mælk, fløde og sukker er økologisk eller biodynamisk, fordi smagen er bedre. Biodynamiske æg har for eksempel en kraftigere smag, og selv om blommerne ofte er mindre, og vi derfor skal bruge flere, så går vi ikke på kompromis med smagen. Smagen er også grunden til, at vi har valgt at bruge ikke-økologiske jordbær. Vi har ikke kunnet finde økologiske jordbær, der har en lige så kraftig en smag, som dem vi får fra Rokkedyssegaard. For os er jordbæris er et must, selv om bærrene ikke er økologiske, for ellers har vi butikken fyldt med børn, der græder.

SÆSONENS RÅVARE

Om sommeren er vi vilde med at bruge hindbær i en sorbet. Hindbær har en kraftig og karakteristik smag, hvor der både er toner af syre og sødme. De små sten i hindbær giver knas i den silkebløde sorbet, og det er med til at give isen karakter. Og så er hindbær fantastiske, fordi vi kan plukke dem i vores egen natur. Jeg har selv mange minder fra familie-cykelture, hvor vi gjorde stop for at plyndre en hindbærbusk. En god hindbær-rute er langs S-togslinje F rundt om København. På den tur kan du nå at guffe mange hindbær i dig midt på sommeren. Jeg spiser dem med det samme, men du kan jo tage dem med hjem og bruge dem i en hindbærsorbet.

SÆSONENS STYRKE

Sommer er lig med bær og flotte farver til vores sorbetis. Og så er sæsonen jo altid en stor styrke for en isbutik. På en god sommerdag kan der være 50 meter kø ud af butikken, og folk er alligevel glade. Det er det fede ved sommer! Foto: Uffe Kjær

SÆSONENS OPSKRIFT Hindbærsorbet – ca. 1 kg • • • •

400 g friske hindbær 200 g rørsukker 400 g vand 1 citron (saften)

Skyl hindbærrene nænsomt. Blend bær, sukker, citronsaft og vand godt sammen. Har du en ismaskine, så hæld massen i maskinen og rør, indtil det har sorbet-konsistens. Hvor længe er svært at sige, da det afhænger meget af maskinen. Har du ikke en ismaskine, så hæld massen i en skål af rustfrit stål, og sæt den i fryseren. Rør rundt 1-2 gange i timen, indtil isen får sorbet-konsistens.

TIP: BRUG CITRUSSKALLEN I EN HJEMMELAVET KOLDSKÅL Riv og gem skallen på køl eller frost, før du presser saften ud af citronen. Den fintrevne, meget finthakkede skal fra 1 citron er blændende god i en liter hjemmelavet koldskål. Vil du minimere dit indtag af pesticidrester, så vælg en økologisk citron: Fødevarestyrelsen finder hvert år rigtig mange pesticidrester i skallen på konventionelle citrusfrugter.

Foto: Liv Ajse

ØKOLOGISK / SOMMER 2017

51


24 2017. Forbehold for evt. afgiftsforhøjelser, trykfejl, udsolgte varer og leveringssvigt.

ANNONCE

Ny økologisk certificeret plejeserie Join the organic future er udviklet i Danmark og baseret på lækre og effektive ingredienser, herunder “Super Fruits” som er frugter og bær med et højt indhold af naturlige vitaminer.

F

Produkterne forhandles kun hos os.

A

B

C

D

E

G

A. JOIN Anti-Age øjencreme. 15 ml. 99,- B. JOIN Anti-Stress ansigtsolie. 30 ml. 99,C. JOIN 24H ansigtscreme. 50 ml. 79,- D. JOIN Anti-Age ansigtsfugt. 50 ml. 99,- E. JOIN øjen make up fjerner. 75 ml. 39,F. JOIN Micellar 3in1 ansigtsrens. 150 ml. 39,- G. JOIN Micellar skin tonic. 195 ml. 39,-

Magasinet Økologisk 39  

Læs om Sissel og Thomas og frugterne af det ambitiøse projekt Det Samfundsnyttige Landbrug.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you