__MAIN_TEXT__

Page 1

# 36 EFTERÅR 2016

Medlemsmagasin Økologisk Landsforening

Mennesker, Mad & Miljø Hvert år får over 800 raske jersey-tyrekalve stukket en boltpistol i panden, så snart de er født. Et etisk problem, som den økologiske branche heldigvis er tæt på at løse:

TYREKALVE SKAL HAVE LOV TIL AT LEVE

Guide:

SÅDAN BLIVER DU KOGRÆSSER

TEMA

OKSEKØD

OPSKRIFTER: Hakket oksekød med grønt fyld

Nyt om øko-produkter og sæsonens bog // Besøg hos naturplejende køer // Blomster med Ø-mærke // Øko-guide til London // Sæsonglæde: Opskrift med rødbede


FRI til at høre græsset gro Preben Madsen, Frilandmand siden 2008

FRILAND Økologi

friland.dk


ØKOLOGISK #36 EFTERÅR 2016

Medlemsmagasin Økologisk Landsforening ANSV. REDAKTØR Nanna Hyldgaard Hansen, nhh@okologi.dk. REDAKTØR Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. Skribenter ud over redaktøren Mette Damgaard Sørensen, pna@okologi.dk. Jannie Holm Andersen, jha@okologi.dk. Ove Rasmussen, pna@okologi.dk. Anne Hjernøe, pna@okologi.dk. FOTOGRAFER UD OVER REDAKTØREN Lykke Rump (forside), www.facebook.com/lykke.rump samt Ditte Ingemann, Maria Lund Jensen og Ove Rasmussen. LAYOUT Mai Tschjerning Nielsen, mtn@okologi.dk. TRYK Rosendahls, www.rosendahls.dk. OPLAG 4000 styk. ANNONCER DG Media, tlf.: 70 27 11 55. ABONNEMENT Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf.: 87 32 27 00. MEDLEMSSKAB Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/blivmedlem. NÆSTE NUMMER Økologisk nr. 37: 30. december 2016.

54

57 1T RY K S A G 4

Rosendahls

KO OG KØD AF PER KØLSTER, FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING

Jeg overhørte forleden en samtale, hvor det blev sagt, at hver tredje unge pige i Berlin skulle være veganer. Nej, ikke vegetar, veganer! Og København er sikkert ingen undtagelse. Meget sker i menneskers liv, vaner og holdninger – og vaner ændrer sig. Der er ingen tvivl om, at den afstandtagen og i nogle tilfælde deciderede fjendtlighed over for husdyrbruget - den er kommet for at blive. Koens næste fjendeland er de utallige klimarapporter, der nådesløst udnævner koens bøvser til klimaets fjende nummer et. Vi ved ikke alt, og videnskaben har det med at puste problemstillinger op på en uproportioneret måde. Klimafolk kan bruge bøvse-argumentet i sådan en grad, så vi nærmest glemmer kullets og oliens synderegister. Men med udsigten til en overophedet klode, er det ikke underligt, at den ungdommelige følsomhed vender ryggen til dyr som mad. PASSION FOR KREATURER I mine landmandsårer flyder en passion for de smukke, fredelige og nyttige, græsædende og drøvtyggende kreaturer. På et landbrug skaber de et omdrejningspunkt for en dyb forståelse af den sammenhængskraft, der er mellem skabelsen af den frodige muld, planternes roller, dyrenes medspil og i sidste ende den frugtbarhed, som vi lever af. Nok kan dyrene undværes, og deres afgræsning og gødning kan erstattes af for eksempel komposteret husholdningsaffald. Sådan drev min egen gamle mormor en dejlig og stor køkkenhave. Men der er langt fra de små, bynære lodder til landets store flader, hvor markerne dyrkes med korn til brød og dyrefoder. Med såvel historiske som økologiske briller er det uhyre vanskeligt at forestille sig, at det landbrug, vi kender, kan fungere uden kvæg. For mig er der dog ingen tvivl om, at vores kreaturer kunne spille en meget bedre rolle i det store regnestykke – samtlige danske køer kunne snildt blive økologiske, så de dermed

kan komme til at spille en meget mere central rolle i at skabe fremtidens sunde landbrug. MINDRE, MEN BEDRE KØD Holder vi op med at elske køerne på tallerknen, så mister vi forståelsen for den sammenhæng, der er i den økologiske landbrugsdrift under vores himmelstrøg. Perspektivet for køerne i fremtidens fødevaresystem er færre dyr, men med bedre kvalitet i flere led. Første led er, at alle danske køer skal fodres med græs og andre grønne plantematerialer, ikke med korn. Økologerne er gået et stykke af vejen. Set hen over et år, så nærmer andelen af frisk kløvergræs sig 30 procent hos de økologiske mælkeproducenter. I de konventionelle stalde er andelen under tre procent. Et andet led er, at køerne naturligvis skal være ude og græsse, når græsset er i vækst, og så skal køerne have adgang til lys og luft – også om vinteren. I dag skal økologiske køer på græs hele sommerhalvåret. Omkring fem ud af seks af de konventionelle mælkekøer lever hele livet inde i stalden. I sidste led kommer, at forbrugerne forstår kvaliteten i alle led frem til tallerkenen, og at vi skal være villige til at betale den pris, det koster, at vi opfører os ordentligt. Og sideløbende med, at vi som forbrugerne skal lære at sætte pris på kødets kvalitet, så skal mængden af grøntsager på vores tallerkner stige. NY BALANCE FOR KVÆGBRUGET Ved på den måde at begrænse vores forbrug til mindre, men bedre, så får vi en bedre husholdning - hele vejen fra mark til bord. Og den tilgang er i mine øjne vejen til at genskabe den respekt og den bæredygtige balance, som både vores maver og kloden har brug for. Om den nye balance vil få færre unge til at fornægte kødet, skal jeg lade være usagt – og respekt for deres valg. Men at fremelske en balanceret og ordentlig, altså økologisk, måde at holde husdyr på, det giver mening. På trods af klimaudfordringer har kvæg en rolle at spille. Kloden har altid og vil altid huse de store drøvtyggere, fordi de er en del af det naturlige kredsløb. Det handler derfor om balancer og mådehold i den måde, vi huser dem på. ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

3


12 6 INDHOLD TEMA: OKSEKØD

6

Levende tyrekalve. Mælk fra jersey-køer er populært, men en sort sky hænger over økologerne: Mere end 800 jersey-tyrekalve må årligt lade livet, så snart de er født. Den udfordring arbejder økologen Mikkel Juhl Nielsen og mejeriet Thise på at løse.

12

Opskrifter. Tv-kokken Anne Hjernøe giver dig konkrete bud på, hvordan du kan blande godt med grønt i dit hakkede oksekød. På den måde letter du på oksekødets klimafodspor og lister lidt ekstra grønt ind på bordet, når du serverer aftensmaden.

16 4

Bliv kogræsser. Økologisk Landsforening vil gerne have flere med ind i et økologisk kogræsserlaug. Laugene vokser i antal, bl.a. fordi deltagerne får et tættere forhold til de levende dyr. Mød en aktiv og få gode opstartsråd til at komme i gang.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

32 TEMA: OKSEKØD 6 Staldbesøg: Raske tyrekalve skal have lov til at leve 10 Grafik om de aflivede jersey-tyrekalve i dansk landbrug 12 Opskrifter: Balkanruller og spanske kødboller med grønt fyld 16 Tendens: Kogræsserlaug er i vækst 18 Guide: Sådan starter I et kogræsserlaug op 20 Naturplejende kvæg i Det Samfundsnyttige Landbrug 24 Projektleder Lone Andreasen om Det Samfundsnyttige Landbrug NYHEDER, BAGGRUND OG SÆSON 26 Nyt og noter fra økologiens verden 28 Nyt om bøger + opskrift på ovnbagt hokkaido 32 Markbesøg og baggrund: Iværksættere bag Ø-mærkede blomster 36 Det Økologiske Spisemærke vinder indpas i vores dagligdag 38 Bondedigteren Jeppe Aakjær tænkte som en økolog 40 Guide til forlænget weekend i London set med øko-brillerne på 44 Baggrund: Hvad kan vi lære af øko-salgskrisen i Storbritannien? 51 Sæsonglæde: Annemette Feldbæk fra Café Stuen th i Århus FRA DIN FORENING 3 Leder af Per Kølster, foreningens formand 26 Fribillet til Økologisk Livsstilsmesse 30 Hvad er og mener ØL om de nye dyrevelfærdsmærker? 48 Fra dig på Facebook – livlig debat om kvalitet og økologi 50 Mød et medlem: Anders Horst


ORGANIC CIRCLE PERSONLIG PLEJE FRA REMA 1000

• Uden parfume

Shampoo, balsam eller showergel

• Svanemærket

200 ml

24

• Deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark • Økologisk certificeret af Ecocert Greenlife

95

124,75 pr. liter

• Udviklet i Danmark • Findes kun i REMA 1000

Håndcreme eller håndsæbe 100-500 ml

24

95

Max. 249,50 pr. liter

Bodycreme 3i1ansigtsrens, rensegel eller renseservietter 150-200 ml/25 stk.

24

95

Max. 166,33 pr. liter /0,99 pr. stk.

250 ml

39

95

159,80 pr. liter


Hvert år fragtes 20-25 af Mikkel Juhl Nielsens tyrekalve til Kalø Økologisk Landbrugsskole. De to parter arbejder sammen om konceptet Kalø Kalv, så Mikkel kan undgå at slå nogle af sine tyrekalvene ned. Håbet er, at han en dag kan tjene penge på konceptet.

RASKE TYREKALVE SKAL HAVE LOV TIL AT LEVE Økologen Mikkel Juhl Nielsen gør gerne et stykke ekstra arbejde for at undgå at slå sine jersey-tyrekalve ned. Hos økologerne er der ellers aflivet 839 nyfødte tyrekalve inden for et år, fordi tyrene fra den lille race er for dyre at fede op. Men nu er mejeriet Thise på vej med en næsten-løsning på dilemmaet. TEKST: Peter Nordholm Andersen // FOTO: Lykke Rump Mikkel Juhl Nielsen peger ned på et særsyn i dansk landbrug. En levende tyrekalv af racen jersey. Nede i staldbåsen slænger den omtrent tre måneder gamle tyrekalv sig i træflisen. I øret dingler et gult skilt. Nummer 2914, står der. De store, mørke øjne kigger nysgerrigt op. - Ja, du kan se klokkeværket dernede. Det er en af de omtrent 60 tyrekalve, vi hvert år får, og som vi giver et liv i stedet for en boltpistol. Som fagmand synes jeg, at er synd at slå et dyr med potentiale ned. Ja, det er ikke bare

6

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

synd, men på grænsen af det uetiske at slå en tyrekalv ned lige efter, at koen har kælvet. Det er både forkert og spild at aflive raske dyr, fastslår landmanden på den økologiske mælkebedrift Karensminde. Gården har 100 jerseykøer og ca. 165 hektar tilhørende jord. Ved siden af den østjyske økolog står Anne Hjernøe. Hun er med for at se et godt eksempel på, hvordan hakket oksekød med Ø-mærke bliver produceret. Tv-kokken med journalistbaggrund er meget enig med Mikkel.

- Det er et stort etisk problem at have en mælkeproduktion, hvor der kun er nogle dyr, der duer. Det er virkelig ikke fedt, at det er nødvendigt at slå kalvene ned. Det er meget vigtigt at få fokus på det her, siger hun. KALVENE ER FOR DYRE AT FEDE OP I mange danske mælkeproduktioner er jersey-tyrekalvene desværre blevet et systematisk restprodukt. Kun omtrent hver femte tyrekalv får lov til at leve.


DYREETIK OG JERSEYKALVE

Anne Hjernøe hilser venligt på kalvene i en bås på Karensminde. Småkalve kan opstaldes indendørs, indtil de er fire måneder gamle. Kalve i alderen 4-6 måneder skal ifølge øko-reglerne have adgang til afgræsning i perioden 1. maj til 1. september.

En ko skal føde omtrent en gang årligt for at holde sin mælkeproduktion i gang. Kviekalvene får lov til at vokse op og blive til en ko, der kan producere mælk, men deres brødre bliver som hovedregel aflivet og kasseret. Lige efter fødslen får de en boltpistol i panden og et snit i halsen, så de bløder af. De fysiske rester af deres meget korte liv ender oftest hos Daka, der blandt andet producerer biobrændsel af kadaverne. Aflivningerne hænger sammen med, at jersey-racen både er lille og er ret langsom til at stige i vægt. Kalvene tager kun ca. 900 gram på om dagen mod 1200-1300 gram hos sortbrogede. Og de spiser vel at mærke nogenlunde den samme mængde foder. Den hurtigere vækst er netop noget, som slagteriernes afregning og EU’s præmiesystem belønner. Så alt i alt kan det ganske enkelt ikke betale sig at fede tyrekalvene op for landmændene. ETISK PROBLEM FOR LANDBRUGET Det er et dilemma i alle jersey-besætninger, og der findes næppe en landmand, der nyder at aflive en lille tyrekalv. Tværtom. Relativt set er problemet ganske vist ikke så stort hos økologerne som hos deres konventionelle kollegaer. I øko-besætningerne som helhed får næsten seks ud af ti tyrekalve lov til

at leve videre. I de konventionelle stalde undgår under to ud af ti tyrekalve boltpistolen. Men hos økologiske jerseyproducenter er det måske et ekstra stort etisk dilemma, da branchen markedsfører sine mejeriprodukter på en bedre dyrevelfærd og højere etik – og deraf højere priser på slutprodukterne. ”Vi har i mange år følt os i et etisk dilemma. På den ene side har vi brandet os på jerseymælkens gode kvaliteter. Bagsiden af medaljen er så, at tyrekalvene bliver aflivet. Derfor satte vi os ned sammen med Irmas folk. Og nu har vi givet hinanden håndslag på, at det her problem – det løser vi”. - Mogens Poulsen, Thise Mejeri Og statistikkerne dækker ikke desto mindre over, at der det sidste år er slået 839 nyfødte jersey-tyrekalve ned i øko-besætningerne. SAMARBEJDE MED LANDBRUGSSKOLE Går du ind på Karensmindes hjemmeside, så står der: ”Økologisk landbrug med holdning”. Hvad angår problemet med tyrekalvene, så er det et landbrug, der handler på holdningen. Et levende eksempel er tyrekalven med num-

mer 2918 i øret, som Mikkel Juhl Nielsen, med Anne Hjernøe ved sin side, har udpeget. Nr. 2918 og 20-25 af gårdens andre tyrekalve skal fragtes til den nærliggende Kalø Økologisk Landbrugsskole, når de er blevet omtrent et halvt år gamle. Her hjælper eleverne med at passe og opfede dem frem til slagtetidspunktet, når kalvene er omtrent et år gamle. Tyrekalvene går på landbrugsskolens græs på engene lige ud til bugten, hvor Kalø Slotsruin troner på en lille halvø. Derfor har samarbejdet og konceptet fået navnet Kalø-kalv. Mikkel Juhl Nielsen forklarer, at det en dag gerne skulle kunne lade sig gøre at afsætte kødet fra jerseykalvene til en højere pris. - Vi ved fra flere mørhedstests og kokke, der har arbejdet med jersey-kød, at det har nogle korte muskelfibre, og at fedtet er indlejret i musklerne, så spisekvaliteten er god. Det håber vi, at forbrugerne en dag får øjnene op for. Det har de ikke helt endnu, og derfor er noteringerne næsten de samme som dyrene har kostet os i foder. Så indtil videre er mit samarbejde med skolen mest en fritidshobby for mig, smiler økologen. Mens han fortæller om samarbejdet, har et par nysgerrige kalve i en anden bås fået smag for at slikke Anne Hjernøes hånd. Hun forsøger ellers kun at ae dem på toppen af hovedet. - Det er rigtig godt, det du laver der, roser Mikkel Anne. - Jamen, jeg klapper dem jo bare, siger hun. - Men det er faktisk ikke rent spild at bruge lidt krudt på at kæle for dem. Tilliden mellem køerne og os bliver større. Der er undersøgelser, der viser, at kæler en landmand for køerne bare fem minutter om dagen, så sparer han meget tid i produktionen. For eksempel så kommer køerne af sig selv, når de skal malkes, hvis der er en god kontakt, fortæller økologen. LILLE FORSØG MED KRYDSNINGSKALVE Mikkel Juhl Nielsen viser Anne Hjernøe uden for stalden, hvor der går en flok af stude (kastrerede tyrekalve, red.) og et par kalve i en lille indhegning. Et par af dem er sorte og større end jerseykalvene. - De sorte, der går derovre, er krydsningsØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

7


kalve. Sådan i lille skala forsøger jeg at krydse jerseykøerne med en kobe-race, der er kendt for gode kødkvaliteter. Det er jerseykøerne også, og så tænker jeg, at et plus et er to. Det er sådan en drøm for mig, at det kunne virke, og at forbrugerne vil få øjnene op for det. De årligt omkring 20 stude fra Karensminde er der en anden økolog, der aftager. Ud over det, så opfeder Mikkel Juhl Nielsen selv 5-6 kalve, som han afsætter i lokalområdet, og lidt af kødet ender i familiens egen fryser. LANGT TRÆK FOR LANDMANDEN Endelig arbejder han som andre økologer med kønssorteret sæd, så køerne ofte bliver drægtige med kvier, men metoden er ikke helt sikker og også dyrere for Mikkel at anvende. Derfor bruges metoden kun i mindre omfang. Sammenlagt er der ingen raske tyrekalve, der aflives på Karensminde. - Ja, vi prøver lidt forskelligt for at få det til at lykkes med at få en merpris – og dermed løse problemet med tyrekalvene. Jeg ved ikke rigtig, om jeg kan anbefale det, jeg gør, til andre økologer. Det er et langt træk at starte det op, men jeg prøver da at gøre et eller andet for at lave noget bedre kød, og så skal vi være gode til at fortælle historien om arbejdet med tyrekalvene til forbrugerne, hvis vi skal have en højere pris i sidste ende, siger Mikkel. KÆMPE SYSTEM SKAL FLYTTES Økologen og tv-kokken har sat kursen ud mod markerne for at se køerne græsse, som de skal efter det økologiske regelsæt. Nemlig mindst

8

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

seks timer om dagen hele sommerhalvåret. Rallet knaser under skoene ude på gårdspladsen, mens de taler om, at oplysning over for forbrugerne er vejen frem for at få priserne i vejret og få løst problemet med tyrekalvene. Anne Hjernøe påpeger, at rigtig mange går efter prisen, især når de køber kød. Men hun er også sikker på, at der bestemt findes bevidste forbrugere, der gerne vil betale ekstra for at afhjælpe problemet med aflivningerne. - Du kan bare se, hvor meget der er rykket ved æg fra burhøns de sidste par år. Der sker altså noget, hvis vi bliver ved med at tale om dyreetik i landbruget – og i sidste ende er det forbrugerne, der skal gøre supermarkederne mere bevidste om, hvad de sælger, siger Anne Hjernøe, mens Mikkel nikker. Hun fortsætter: - Det kan jo være nemt for os, der bor inde i byen, at råbe op. En landmand skal jo levere til mejeriet, slagteriet og banken. Vi glemmer ofte, at det er et kæmpe system, der skal flytte sig, for at vi kan løse de etiske dilemmaer. FRILAND VIL HÆVE AFREGNINGSPRIS Mikkel Juhl Nielsen går ud ad gårdens indkørsel mod køerne ude på marken. Malkekøer, der havner hos slagteriet Friland, når de skal slagtes og typisk ender som hakket oksekød. Hos Friland, verdens største økologiske slagteri, markedsfører man øko-kødet på, at der er ”taget ansvarlig stilling til husdyretik”. Pressechef Jens Hansen fra Danish Crown, som Friland hører under, anerkender da også problemet med jersey-tyrekalvene. - Det er en kæmpe udfordring for hele

branchen. Det eneste, vi som slagteri rigtig kan gøre, er at skabe så gode priser som muligt. Vi skal forsøge at sælge dyrene til en pris, landmændene kan leve med, men det er verdensmarkedsprisen på kalvekød, der i høj grad er afgørende, siger Jens Hansen. Mere konkret nævner han, at de arbejder sammen med Landbrug & Fødevarer om nye åbninger på eksportmarkedet. Blandt andet er der ved at være hul igennem til Japan. Det kan forhåbentlig være med til at løfte afregningsprisen på dansk kød – og dermed gøre det mere rentabelt at opfede tyrekalvene. THISE OG IRMA LØFTER NU I FLOK Mejerierne er også ved at tage bolden op. Det økologiske mejeri Naturmælk har allerede et forbud mod aflivning af raske tyrekalve. Thise er det mejeri, der har ført an i markedsføringen af mælk fra jersey-køer. Mælken har nemlig et godt miks af fedtsyrer og, vil nogen mene, også en kraftigere smag. Tyrekalvene har derfor været lidt af en sten i skoen for Mogens Poulsen, der har været et markant ansigt udadtil i over 20 år hos Thise. - Vi har i mange år følt os i et etisk dilemma. På den ene side har vi brandet os på jerseymælkens gode kvaliteter. Bagsiden af medaljen er så, at tyrekalvene bliver aflivet. Det dilemma SKULLE vi virkelig finde en løsning på. Derfor satte vi os ned sammen med Irmas folk. Og nu har vi givet hinanden håndslag på, at det her problem – det løser vi. Mogens Poulsen oplyser, at de sammen med den sjællandske supermarkedskæde har udviklet et kødkoncept, hvor jerseykødet skal markedsføres i butikkerne. Det arbejde skal ses sideløbende med, at Thise i år er blevet konkurrent til Friland, da de er gået ind i Coops butikker med kødkonceptet Thise og Ko. På landbrugssiden er håbet, at de 600-700 tyrekalve, der hvert år slås ned hos Thise-leverandørerne, fremover får lov til at leve. - Vi har fundet landmændene, der vil gå i gang med at fede dem op. Mit håb er, at det kører inden for et år, og at problemet dermed ikke mere findes hos Thise-leverandørerne.


DYREETIK OG JERSEYKALVE

Anne Hjernøe og Mikkel Juhl Nielsen besøger jerseykøerne, der både har havudsigt og skal på græs mindst seks timer om dagen hele sommerhalvåret. Kun det sidste er dog en del af økologiens regelsæt.

Han kan også godt lide jerseykøernes gemyt. De er nysgerrige, og der er ”ligesom mere spræl i dem”. Og så er de meget sociale dyr. - Når nogle vil drille mig, så kalder de mine jerseykøer for store malkegeder. Da jeg gik på landbrugsskolen, så kunne mine studiekammerater finde på at sige: ”Nå, har du sådan nogle turbogeder?”, griner økologen.

Samtidig fastslår han, at forbrugerne skal forvente en lidt højere pris for kødet fra jersey-kalvene, men at den vil opvejes af en bedre kvalitet, som fx at fedtet er indlejret i musklerne, og at mange kokke derfor roser konsistensen og smagen af jerseykødet. KONVENTIONELLE SKAL OGSÅ HANDLE Mikkel Juhl Nielsen svinger det ene ben over stødhegnet. Straks efter det andet. Rutineret og uden elektriske uheld. Karensmindes landmand sidder også i Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening. - Der snakker vi naturligvis ofte om, hvordan vi kan komme det her problem til livs. Det er en udfordring for os, hvis folk bider mærke i, at økologerne ikke gør nok for at løse det. Men bliver Thise og Irmas tiltag en succes, så tyder meget på, at det ikke bliver tilfældet. Tilbage står de over 25.000 årlige aflivninger af tyrekalve i de konventionelle stalde. - Det forpligter naturligvis at sætte barren højt som økolog, men de konventionelle landmænd kommer altså også til at tage stilling, understreger Mikkel Juhl Nielsen. RACE MED GODT GEMYT Han går gennem kløvergræsset ud mod køerne. De græsser fredeligt på de kuperede marker med udsigt til Kalø Vig mod syd. - Jeg synes, at det er et dejligt syn. Det er altså det mest naturlige for en ko at være på græs, men det er efterhånden et sjældent syn hos mine konventionelle kollegaer, siger Karensmindes landmand.

At Karensminde er et landbrug, der handler på sine holdninger, spejles også i, at gården flere år i træk har deltaget i Økodag. En event hvert år midt i april lavet i et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og de økologiske mejerier, hvor øko-køerne løber på græs efter en lang vinter i stalden. Og dagen, hvor Mikkel Juhl Nielsen stolt viser sine livlige, løbende, endda ofte bukkespringende jerseykøer frem. Hvorfor kan du ikke vælge en anden race – og så undgå problemet med tyrekalvene? - Ja, det var jo min far, der startede med racen, før jeg overtog gården, og hele staldsystemet er jo stillet ind til dem. Der er bestemt også fordele ved, at de er en mindre race – for eksempel så går der mindre halm til at holde tørt ved dem i staldene, svarer Mikkel Nielsen.

HJERNØE: FORBRUGERNE KAN HJÆLPE I bilen på vej hjem mod sit hjem i Jyllands største by siger Anne Hjernøe, at det har været fint at se et landbrug, hvor man gør et godt job for at løse et dyreetisk problem. - Mikkel har en god indstilling til tingene – uden at være naiv. Det er altid dejligt at møde nogle, der tager ansvar for et dyreetisk dilemma og siger: ”Det kan bare ikke passe”. Anne Hjernøe er også glad for at høre, at Thise og Irma er på vej med et koncept i større skala, hvor forbrugerne kan gøre en forskel. - Jeg har længe syntes, at det ville være godt, hvis det klart fremgik på emballagen, at det var jersey-kød. For jeg må jo spørge mig selv, hvad jeg kan gøre som forbruger? Hvordan kan jeg og andre være med til at afhjælpe en smule af problemet? Og det kan jeg jo så nu, selv om jeg ikke lige bor på Sjælland.

GÅRD MED MANGE GÆSTER

Her ligger Karensminde

Karensminde er en af Arlas besøgsgårde. Da magasinet Økologisk ankom til stedet, løb der en stor flok børnehavebørn rundt på gårdspladsen og legede. Ud over børnehaver er det især skoleelever op til 6. klasse, der gæster gården. Karensminde er også en af de omtrent 70 gårde, hvor der holdes Økodag i samarbejde med Økologisk Landsforening og øko-mejerierne. Som du måske ved, så er Økodag en af de største økologiske events? Økodag afholdes hvert år omtrent midt i april, og det er den festlige dag, hvor de økologiske køer løber på græs efter en lang vinter inde i stalden. Du kan læse mere på www. karensminde.com samt www.økodag.dk.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

9


STATISTIK OM JERSEY-KALVE

SÅ MANGE JERSEY-TYREKALVE FÅR LOV AT LEVE KONVENTIONELLE LANDBRUG

16,3 %

FÅR ET LIV

Fra 1.8 2015 - 31.7 2016 blev 30.660 tyrekalve født. 25.677 blev slået ned.* Så 4983 eller 16,3 % fik lov til at leve videre.

ØKOLOGISKE LANDBRUG

59,7 %

FÅR ET LIV

Fra 1.8 2015 - 31.7 2016 blev 2080 tyrekalve født. 839 blev slået ned.* Så 1241 eller 59,7 % fik lov at leve videre.

ANDRE RACER 7 % RØD DANSK MALKERACE 8 %

JERSEY 13 %

DANSK HOLSTEIN 72 %

SÅDAN FORDELER DE DANSKE MALKEKØER SIG

FLERE OG FLERE JERSEYKØER

* Blandt tyrekalve, der slås ned, tæller også alvorligt syge dyr. I samme periode blev der blandt kvierne slået 1,5 pct. ned lige efter kælvningen i de konventionelle stalde, og 0,7 pct. hos økologerne.

Det samlede antal af malkekøer i landbruget er faldet fra 531.561 i 2010 til 515.460 i 2015, men andelen af jersey-køer stiger. I 2010 var der 66.169 (12,4 pct.), nu er der 68.141 jerseykøer – eller 13,2 pct. af alle malkekøer. Stigningen hænger bl.a. sammen med, at Coop i løbet af fire år har haft en tredobling af salget af jerseymælk 0,5 pct. Kilder: Landbrug & Fødevarer samt foreningen Dansk Jersey


NÅR ENDEN ER GOD ER ALTING GODT Vidste du, at toiletpapir kan indeholde uheldig kemi? Änglamark toiletpapir testes for rester af kemiske stoffer, så skal familien ikke bekymre sig om det med småt. Alle Änglamarks husholdningspapirer er nemlig Svanemærket og dermed din garanti for, at papiret overholder strenge krav til miljø og sundhed.

EN BEKYMRING MINDRE

Det er ikke hele Änglamark sortimentet, der føres i alle butikker.

12195_Anglamark_210x270_Husholdningspapir.indd 1

02/08/2016 10.29


SPAR PÅ KØDET, SKRU OP FOR DET GRØNNE Hakket øko-oksekød er dyrere end det konventionelle, og begge produktionsformer har et kraftigt klimaaftryk. Derfor har vi spurgt tv-kokken Anne Hjernøe: Hvordan kan jeg strække oksekødet med grøntsager, der er billigere og mere klimavenlige? TEKST: Anne Hjernøe // FOTO: Lykke Rump

Cevapcici

Balkan-ruller med ekstra grønt CEVAPCICI

GRÆSK SALAT

»»400 g hakket oksekød

»»1 stor agurk

»»Et godt drys flagesalt og masser af friskkværnet sort peber

»»2 røde peberfrugter

»»1 stort, revet løg »»2 dl revet gulerod »»2 fed friskpresset hvidløg »»1 dl finthakket persille »»1 æg »»1 lille spsk. mel »»Koldpresset jomfruolivenolie til stegning Rør kødet sejt med salt. Tilsæt derefter alle de andre ingredienser, og rør farsen rigtig godt sammen. Lad den hvile køligt og tildækket i en halv times tid. Form derefter små ”pølser” af farsen, som enten steges på panden i olie, eller bages sprøde i ovnen. Servér dine cevapcici’er med den græske salat og varme pitabrød.

»»1 rødløg »»10 blommetomater »»1 lille bundt mynte »»100 g fetaost »»20 sorte oliven »»Koldpresset jomfruolivenolie »»Lidt hvidvinseddike el. lys balsamico »»Flagesalt og masser af friskkværnet sort peber Flæk agurken på langs, og skrab kernerne ud med en teske. Rens peberfrugterne, og pil rødløget. Skær agurk, peberfrugt, tomater og løg i mundrette stykker. Bland dem sammen på et fad. Hak mynten, og drys den over salaten sammen med fetaost og oliven. Dryp olie og eddike hen over salaten og drys med lidt salt og peber. Salaten serveres med cevapcici’erne, de varme pitabrød og et græsk smil.


OPSKRIFTER: RØD RÅVARE MED GRØNT FYLD

Graesk salat

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

13


4 TIP FRA HJERNØE

SÅDAN FÅR DU KØD TIL AT STRÆKKE LÆNGERE Jeg er ikke tilhænger af at strække kødfars med rasp eller grøntsager med det ene formål at spare. Så vil jeg hellere holde en kødfri dag eller to om ugen. Men jeg er bevidst om, at jeg kan minimere mit miljø-fingeraftryk ved at bruge mindre kød og mere grønt i en fars eller i en simreret. Bare der også er en smagsmæssig gevinst ved at gøre det. - Anne Hjernøe

1

FYLD KÅL I FRIKADELLERNE

3

EN STEG, FLERE MÅLTIDER

14

Fyld fintrevet hvidkål eller spidskål i dine frikadeller. Der sker virkelig noget med konsistensen, når du tilsætter kål til en kødfars. Det giver en færdigstegt frikadelle en mere crunchy overflade, og den er blød og saftig indeni. At frikadellerne så også mætter mere og er sundere, er en god sidegevinst.

Lav en hel oksesteg ad gangen, og brug resterne til at lave en selvstændig ret dagen efter. Så føler du ikke, at du spiser rester: Skær for eksempel det sidste af stegen ud i papirtynde skiver og brug den i en sød-syrlig-thai beef salad. Eller brug noget af kødet til en vitello tonnato: Kalv med tunsauce.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

2

4

SPAGHETTI MED GRØNT KRYDDERI Lav en spaghetti Bolognese til ungerne, hvor du kører en masse grønt, gulerødder, kål og selleri på en food processor. Det kan let blandes ned i kødet, uden at børnene oplever det som grøntsager. Det går nærmest i ét med kødet, og så giver det en fantastisk smag. Husk at brune kød og grøntsager hver for sig.

TILSÆT SVAMPE OG AUBERGINE Jeg synes, at det er værd at bruge flere svampe og auberginer i maden. De er begge kødagtige i konsistensen. Det kan faktisk være svært at mærke forskel på, hvad der er kød, og hvad der er svampe og auberginer i en ret. Det er en supergod måde at få en masse grønt på.


OPSKRIFTER: RØD RÅVARE MED GRØNT FYLD

Spanske kødboller i tomatsauce KØDBOLLER

TOMATSAUCE

»»400 g hakket oksekød

»»2 store løg

»»1 stor tsk. flagesalt

»»Koldpresset jomfruolivenolie

»»1 stort løg

»»1 stor rød peberfrugt

»»2 fed finthakket hvidløg

»»2-3 fed hvidløg

»»2 dl fintrevet hvidkål

»»1 lille bundt rosmarin

»»Friskkværnet sort peber

»»½ tsk. røget paprika

»»½ tsk. røget paprika

»»500 g flåede, hakkede tomater

»»Evt. 1 lille bundt finthakket rosmarin

»»½ dl balsamicoeddike

»»2 spsk. tomatkoncentrat

»»Flagesalt og friskkværnet sort peber

Rør oksekødet sejt med salt, tilsæt derefter revet løg, hvidløg og hvidkål samt masser af sort peber og røget paprika. Tilsæt derefter tomatkoncentrat, rør farsen godt igennem, og lad den hvile køligt, mens du laver tomatsaucen.

Hak løgene fint, og steg dem i olien, indtil de er glasklare i konsistensen. Tilsæt derefter finthakket peberfrugt renset for kerner samt finthakket hvidløg, rosmarin og røget paprika. Lad det stege nogle minutter, og hæld balsamicoeddiken på. Lad det koge lidt ind, tilsæt derefter de flåede, hakkede tomater. Lad tomatsaucen koge 10 minutter, og smag den til med salt og masser af sort peber. Hæld derefter tomatsaucen i et ovnfast fad.

Spis albondigas – som retten hedder på spansk – med et godt brød til, og servér også gerne en masse fintsnittet grønkål eller spidskål.

Form kødboller af farsen, og læg dem ned i saucen. De skal gerne stikke halvt op af saucen. Stil fadet i en 225 grader varm ovn i ca. 16-20 minutter, alt efter hvor store dine kødboller er.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

15


TENDENS: KOGRÆSSERLAUG SKYDER OP

HVAD ER ET KOGRÆSSERLAUG? »»En forening, hvor medlemmerne, typisk børnefamilier og ældre, passer en mindre flok kødkvæg, som afgræsser et naturareal i sommerhalvåret. »»Medlemmerne køber en andel af kødet, når dyrene slagtes i efteråret. »»Som medlem er du med i det praktiske arbejde med naturpleje og tilsyn. »»Vildtgående, græsfodrede dyr har en dybere kødsmag. Kødet smager – og ser typisk ud – som kød fra en kronhjort.

Foto: Ole Sonne

FLERE VIL SE DERES AFTENSMAD I ØJNENE Over 100 kogræsserlaug er skudt op i de sidste 15 år. Alene i Vejle Kommune er næsten 30 nye laug kommet til – heraf flere økologiske. TEKST: Jannie Holm Andersen // FOTO: Solveig Sørensen Sara Heil Jensen er medlem af Moesgaards Økologiske Kolaug syd for Århus. For hende har det været en øjenåbner på flere planer at være aktiv i et kogræsserlaug. - Vi, der spiser oksekød, har godt af at se ind i et par store, mørke koøjne engang imellem. Jeg har siddet med en syg kalv på skødet om natten og været med til at slagte de voksne dyr om efteråret. Efter slagtningen har mine børn og jeg garvet skindene sammen, og vi har talt om, hvor blodet kom fra.

16

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

Sådan er Sara og resten af familien blevet mere bevidste om, hvorfor de spiser kød. - Samtidig er det rart at vide, at dyret, vi spiser, har levet et godt liv. At kødet smager fantastisk, og er af en ypperlig kvalitet, gør så bestemt heller ikke noget, siger hun. LAUG ER GODE FOR NATUREN Sara Heil Jensen er bare én af de flere hundrede danskere, der i løbet af de seneste fem år har meldt sig ind i et kogræsserlaug. Ifølge

Danmarks Naturfredningsforening findes der nu langt over 100 laug rundt omkring i landet. Blandt andre Randers Naturpleje- og Kogræsserforening, Vejle Sportsfiskerforenings Kogræsserlaug og Københavns Kogræsserlaug, der alle opdrætter økologiske køer. Galloway-køerne fra Moesgaard går frit i meget varieret natur: På skovoverdrev, kalkenge og i moseområder. Medlemmerne køber dyrene af en økologisk landmand, og så hegnes det naturområde, køerne skal afgræsse.


MADSPILD – NEJ TAK! DER SMIDES ALT FOR MEGET MAD UD I DANMARK. GODE, NÆRENDE OG VELSMAGENDE FØDEVARER HAVNER I SKRALDESPANDEN AF MANGE FORSKELLIGE GRUNDE. Med Thises nye karton gør vi en indsats for at begrænse madspild. Foldelinjerne gør, at kartonen nemt kan foldes og dermed tømmes for det sidste indhold. En ekstra bonus er, at plastdelene af kartonen er lavet af genanvendeligt biomateriale. Derfor er den samlede CO2 udledning mindre end ved de tidligere anvendte kartoner. Se mere på vores facebookside: https://www.facebook.com/Thisemejeri/videos og videoen ”Undgå madspild med Thises nye kartoner”.

’fødevareBanken’

Thise Mejeri har indledt et samarbejde med ’fødevareBanken’. Samarbejdet går ud på, at mejeriprodukter fordeles til hjemløse via varmestuer, herberger og lignende tilbud. Disse mejeriprodukter kan på grund af dato, selv om mange har en holdbarhed på yderligere to uger, ikke leveres til detailhandlen. Læs mere på www.foedevarebanken.dk


TENDENS: KOGRÆSSERLAUG SKYDER OP

Et kogræsserlaug giver dig et fællesskab, hvor I kommer tæt på køerne, skaber en mere mangfoldig natur – og så får du en del af det lækre kød, når dyrene skal af sted til slagteriet. Det glade foto er fra Randers Naturpleje- og Kogræsserforening, hvor køerne stammer fra en økologisk producent.

Herefter sendes dyrene ud for at æde løs i de usprøjtede naturområder syd for Århus. I praksis er der ingen registreringspligt for de økologiske kogræsserlaug. Af samme grund er der ikke et tal på, hvor mange laug, der er økologiske, forklarer biolog Nick Leyssac fra Danmarks Naturfredningsforening. - Men der er ingen tvivl om, at laugene er i god vækst. Og det er en kæmpe gevinst for naturen. Antallet af plantearter vil vokse, fordi køernes tråd og afgræsning giver lys og variation. Det gør, at der er plads til flere sarte plantearter, og det forhindrer, at de hurtigt voksende urter overtager området. KOMMUNER: FLERE LAUG, TAK! Han tilføjer, at flere og flere kommuner aktivt arbejder for få oprettet kogræsserlaug. Her er

Vejle Kommune lige nu landets mest ambitiøse med knapt 30 oprettede laug. Men flere andre, bl.a. Lejre - og Københavns Kommune, er også godt i gang, fortæller Nick Leyssac. Kommunerne stiller typisk naturarealer til rådighed og søger for indhegning. Herefter står borgerne så selv for at passe dyrene, pleje arealet, tilse hegnene og aftage kødet. - Det har vist sig at være en ret fin forretning for kommunerne. For hvad koster det ikke kommunen at slå et areal i ti år? spørger Nick Leyssac retorisk. Samtidig lever kommunen så op til anbefalingerne i den såkaldte Lokalagenda 21, der handler om øget borgerinddragelse, oplyser biologen fra naturorganisationen og tilføjer: - Så det er en win-win-situation for alle parter, der er involverede i laugene.

Guide: Sådan bliver du kogræsser

HVORDAN KOMMER JEG I GANG? »»Tag kontakt til en øko-kvægavler, der kan levere dyr til jeres laug. Beslut om I vil lease hans dyr, eller om I vil købe dyrene. Hvis I vælger at købe dyrene, så står I selv med hele ansvaret for dem. »»Det er en god idé at vælge robuste racer, der er vant til at gå ude, og som har et roligt temperament. Fx den hornløse race Galloway, Hereford eller Aberdeen Angus. »»Kontakt evt. jeres kommune og undersøg, om den vil stille giftfrie græsningsarealer til rådighed og stå for indhegning. Det vil

kommunerne normalt gerne hjælpe med. »»Alternativt kan I kontakte private grundejere via www.graesning.dk. Her kan I også se, om områderne, der skal afgræsses, er usprøjtede/økologiske. »»Der er ingen krav om øko-certificering eller særlig registrering og dokumentation, så længe kødet fra dyrene kun sælges til laugets egne medlemmer. »»Udvælg evt. et par medlemmer, som skal på et dyreholdskursus. Fx udbydes startkurser i de lokale landbrugsrådgivninger.

»»Lav en kogræsser-logbog. Skriv i den, når I har tilset dyrene, og hvis I observerer noget usædvanligt - som eksempelvis hvis én ko ofte står alene og ikke i flokken. »»Dyrene skal tilses dagligt – svarende til 4-10 besøg pr. familie i græsningssæsonen. »»Det koster ca. 200 kr. pr. år at være medlem af et kogræsserlaug. Udover det giver I omkring 1800 kroner for at tegne sig for en andel på 1/8 ko. Når dyret slagtes, får I en kødpakke på typisk 25 kilo med blandede udskæringer. Altså ca. 70-75 kr. pr. kilo.

ØKOLOGISK LANDSFORENING HJÆLPER LAUGENE Iben Alber Christiansen fra Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening leder et projekt, der skal få flere borgere til at melde sig ind i økologiske kogræsserlaug. - For afgræsning med dyr resulterer i en øget biodiversitet, og som økologer er vi interesserede i netop det, siger hun. Samtidig er de landmænd, der har dyrene, glade for at få mere kontakt med almindelige borgere. Ikke mindst fordi de får en direkte forbindelse til dem, der aftager kødet. Og, siger Iben Alber Christiansen: - Kommunerne er også glade, fordi de får afgræsset deres naturarealer på en skånsom måde. Alt i alt er det her et rigtigt ”feel-good-projekt”, lyder det fra projektlederen.

18

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

Økologisk Landsforening har udgivet folderen ”Økologisk græsningslaug – noget for dig?”. Du kan også se folderen på www. okologi.dk/graesningslaug. På Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside får du blandt andet syv gode råd om at organisere et laug under www.dn.dk/ko.

ØKOLOGISK ØKOLOGISK GRÆSNINGSLAUG GRÆSNINGSLAUG - Nog

- Noget for dig? et for dig?


Søg tilskud til friluftsliv Vil du gerne skabe mere friluftsliv i dit lokalområde? Vil du gerne give flere børn og voksne gode oplevelser i naturen? Så kan du søge tilskud fra udlodningsmidler til friluftsliv. Næste frist er 1. november 2016 Puljen støtter friluftsliv og naturforståelse i Danmark. Vi prioriterer at støtte initiativer, der kommer mange til gavn, og som involverer frivillige. Alle kan søge! Find ansøgningsskema og inspiration på www.friluftsraadet.dk/tilskud eller kontakt os på 33 79 00 79 (tast 2).

Udlodningsmidler til friluftsliv er en del af overskuddet fra Danske Lotteri Spil og Klasselotteriet. I 2015 uddelte Friluftsrådet 56,5 millioner kroner fordelt på 552 små og store projekter. Personligt udstyr og idrætsformål støttes ikke.


KØER KAN HJÆLPE VORES TRÆNGTE NATUR Græssende køer giver en rigere natur, køerne trives og kødet fra de naturplejende dyr har en høj kvalitet. Sådan lyder det fra mælkeproducenten Ole Sørensen, der som en del af projektet Det Samfundsnyttige Landbrug har 70 stude fra malkekøer til at gå på heden nær Dollerup Bakker. TEKST & FOTO: Peter Nordholm Andersen

20 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016


NATURPLEJE PÅ HEDEN

Efter en lang vandring lykkes det endelig at finde studene. De ligger roligt på lyngen og gumler på de græsser, der naturmæssigt er uønskede på heden. Ole Sørensen kan komme helt tæt på sine dyr, uden at de farer op. Et godt tegn for en dyreholder.

- Dét her fortæller det hele. Ole Sørensen peger ned på den lave vegetation og sætter sig på hug. En mosaik af små planter som lyng og blåbær titter op ved siden af noget, der engang var mandshøje græstotter. Nu er græsset reduceret til nedbidte, stride strå på nogle få centimeters længde. - Mine dyr holder simpelthen græsset i ave, og det, jeg ser her foran mig, er virkelig ønsket set fra naturens side, lyder det begejstret fra naturplejeren, der kun lige er kommet gennem en fold og få meter ind på heden. Da den midtjyske, økologiske mælkeproducent overtog afgræsningen af et statsejet stykke hede ved Dollerup Bakker på hele 120 hektar, var omgivelserne i dette hjørne af arealet ellers et vildnis. Ifølge Ole Sørensen var hedenaturen ”fuldstændig ødelagt” – den var totalt groet til af halvanden meter højt græs. Så satte den erfarne naturplejer sine dyr af rød malkerace ud. Og nu, efter få sæsoner, er græsserne bidt eller trådt ned, og mellem de ”ønskede” lyng- og bærplanter, der er spiret frem fra hedens frøbank efter års pause, krydrer små gule blomster mosaikken foran ham.

og grundigt i den imens, så ikke mindst gamle lyngplanter fornyes. I rapporten står der, at hans ungdyr holder heden lysåben inde i folden, og at der er græsset mellem lyngplanterne. Ikke mindst blåtop, en uønsket græsart, forsvinder ned i køernes vom. Eksempler på, at dyr giver en dynamisk naturpleje, som er svær at skabe med maskiner. Dyrene er simpelthen sjuskede og afgræsser et areal ujævnt og løbende. Det giver plads til flere forskellige arter. Samtidig synker dyrenes klove eller hove let ned i jordbunden og skaber bare pletter, og i den blotlagte jord kan frø fra blandt andet urter etablere sig. GODE ØKO-LORTE OG BÆR-OCEANER Ole Sørensen bevæger sig videre ad en sandet sti, mens journalisten ivrigt noterer hans ord. Det giver ikke just det mest optimale overblik at skrive, mens man går. I sidste øjeblik nødbremser journalisten, da den ene sko næsten-kolliderer med en stor, frisk kokasse. Endnu et visitkort fra Ole Sørensens køer. Og endnu et lille plus for naturen. En kokasse er nemlig et skønt hjem for op til 50 forskellige arter af biller og larver. Til avisen Økologi & Erhverv har biolog Emil Skovgaard Brandtoft fra Naturhistorisk Museum oplyst, at møgbillerne er helt afhængige

af dyrenes gødning – og at kokasserne er fra økologiske dyr. Møgbillerne kan nemlig ikke tåle ormemidlerne og andre medicinrester, der findes i de konventionelle kokasser. De hårdføre hedeplanter krasser mod Ole Sørensens sko. Han er drejet fra stien og går i det bølgende terræn. På skrænten ned til en gammel hulvej finder han et væld af blåbærog tyttebærplanter. Bærrene er forsvundet her sidst i august, men det var de ikke, da Ole Sørensen tilfældigt mødte en stedkendt lokal, da hans køer var begyndt at afgræsse heden. - Den ældre mand fortalte mig, at der tidligere ikke var noget at plukke her på heden, fordi bærplanterne var udkonkurreret af græsser. Nu var der oceaner af bær. Da jeg hørte det, så tænkte jeg, at så har jeg gjort mit arbejde ordentligt. Det gjorde mig stolt. STORE POTENTIALER FOR MERE NATUR Ole Sørensen har siden 2015 været én blandt flere cases i projektet Det Samfundsnyttige Landbrug. Det er et stort, tre-årigt projekt, der ledes af Økologisk Landsforening, og som er finansieret af Villumfonden. Projektets brede formål er ”at skabe nye veje for økologiske landmænd gennem økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed”. Projektet er bygget op af fem temaer, hvor

KVÆG GIVER DYNAMISK NATURPLEJE Ole Sørensen rejser sig op. Journalisten vil gerne fotografere køerne. De er dog ikke i syne. Og det skal vise sig, at der kommer til at gå lang tid, og mange skridt, før vi finder dem. Med sig i hånden har Ole Sørensen en rapport, skrevet af en biolog fra konsulentvirksomheden Natur & Landbrug. Den viser en række af de positive effekter, hans køer har skabt ved at gøre det, de faktisk er ret gode til – at æde løs af naturen. Og at trampe godt ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

21


Som naturplejere er kvæg rigtig gode til at være sjuskede. De afgræsser et areal ujævnt og løbende. Det giver plads til flere forskellige arter, end der er på naturområder slået med maskiner.

Ole Sørensen som case er lagt ind i et tema om naturpleje i samarbejde med kommuner, staten eller sociale institutioner. For Ole Sørensen er der store perspektiver i projektet. Set med hans øjne står det desværre rigtig slemt til med naturindholdet på de heder, græslande og overdrev, der trods alt er tilbage på dansk jord og blot udgør 7-8 procent af vores intensivt dyrkede areal. - Jeg kører selv en del rundt i landet, og jeg kan efterhånden ikke lade være med at se på arealerne med naturbrillerne på. Og gennem de briller kan jeg se, at det står utrolig skidt til. Vrads Sande. Hjerl Hede. Kongenshus. Det ser forfærdeligt ud, hederne står i græsser stort set alle steder. Godt nok bruger politikerne alene i år 136 millioner kroner på at pleje en lille del af naturarealerne, men de er vist ikke klar over på Christiansborg, hvor skidt det står til herude, advarer Ole Sørensen. DN: JA TAK TIL NATURPLEJE! Hans vurdering understøttes af tal fra Danmarks Naturfredningsforening: Vi har cirka 244.000 hektar plejekrævende arealer så som enge, overdrev, moser og heder, hvoraf en meget betydelig del plejes dårligt eller slet ikke. I en artikel om emnet på dn.dk fra 12. juli i år siger foreningens landbrugspolitiske seniorrådgiver, Thyge Nygaard, at ”vores kultiverede natur har brug for at blive plejet for at bevare sin biodiversitet ved at holde områderne lysåbne til gavn for mange planter og insekter”. Nyhedskrogen i artiklen er godt nok, at interessen for naturpleje vokser, og at alle, der

22 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

søgte om støtte til den i 2016, har fået tilskud fra Miljø- og Fødevareministeriet. Det betyder, at 12.000 hektar nye områder vil blive plejet. Thyge Nygaard understreger, at DN netop har efterlyst naturpleje som en driftsgren i landbruget i en årrække, og at ”plejebehovet i en stadig tættere og mørkere og frem for alt mere fattig natur er en bydende nødvendighed for at fastholde blot en bid af den kage, naturen har tildelt os”. ”Den ældre mand fortalte mig, at der tidligere ikke var noget at plukke her ved hulvejen, fordi bærplanterne var udkonkurreret af græsser. Nu var der oceaner af bær. Da jeg hørte det, så tænkte jeg, at så har jeg gjort mit arbejde ordentligt. Det gjorde mig stolt”. OLE SØRENSEN - ejer af dyrene på hedeareal nær Dollerup Bakker

Det fremgår også af artiklen, at et stort problem for fortsat naturpleje er, at bestanden af kvæg er faldende, og over halvdelen af den danske kvægbestand går indendørs hele året. Når nu konventionelle landmænd i stigende grad lader deres kvæg leve hele livet i stalden, er perspektivet for økologerne endnu bedre. BIDT AF AFGRÆSNING I NATUREN Ole Sørensen er kommet ind i et stykke skov nær en stejl skrænt. Han havde håbet, at

kvæget ville gemme sig nede i dalen. Men nej, der er de heller ikke. Mens jagten på køerne fortsætter, forklarer Ole, at han i 2014 som formand i Økologisk Landsforenings mælkeudvalg var med til at lave en aktionsplan, da en række mælkeproducenter lagde om til konventionel drift igen. - Dengang pegede vi blandt andet på, at naturpleje kunne være et nyt ben at stå på og være med til at forbedre økonomien for erhvervet. Så tænkte jeg, at jeg skulle prøve det på egen krop, hvis jeg skulle kunne rådgive mine kollegaer - og desuden ville jeg gerne lære at pleje den naturtype, som heden her er. Og ærlig talt, så er jeg blevet rigtig bidt af det, fortæller Ole Sørensen. Ud over den samfundsværdi, der er i en rigere natur, så er Ole Sørensen opløftet over, at naturplejen kan være en vej for at udnytte det, han kalder ”det økologiske kødpotentiale”. Som det er i dag, sælges de allerfleste tyrekalve ude hos økologiske mælkeproducenter nemlig videre til opfedning hos konventionelle landmænd. - De går simpelt hen ud af den økologiske drift. Og da der jo er en stigende efterspørgsel efter økologisk kød, så er der jo et kæmpe potentiale i de dyr, vi har i branchen, siger formanden for foreningens mælkeudvalg. KVÆGET GÅR OP TIL 30 KM DAGLIGT Ole Sørensen har snakket og gået i over en time. Køerne er stadig ikke kommet til syne, men hele tiden er der dukket nye gnavespor op, som kvæget står bag. I en skovlysning er et hindbærkrat bidt ned og siden holdt i ave. En gyvel har fået en kraftig mule-beskæring. Og små, 1-2-årige egetræer under en stor, stolt eg midt ude på heden er rippet for blade. Ole Sørensen går ned i en dal. Han spørger et par mountainbikere, om de har set køerne i den retning, de kom drønende fra. Nej, desværre ikke. Ellers tak. God tur! Vi går op ad bakke igen. Igen uden for stien. Let forpustet formidler landmanden sin fascination af, hvor meget arbejde 70 kreaturmunde kan udføre:


NATURPLEJE PÅ HEDEN

- Dyrene plejer at følge solen rundt på arealet. Og nu kan du jo selv se, hvor stort området er, og hvor mange steder, de har græsset. Normalt når dyrene tre ture rundt med en hvilepause imellem. Hver tur er vel ti kilometer, så i løbet af en dag går de op til 30 kilometer. Jeg synes, at det er utroligt, at de kan overkomme det dagligt. Prøv lige at tænke dig, hvor mange bid, der skal til! Det er et kæmpe arbejde, de gør, men de elsker det, siger Ole Sørensen, mens han sjokker af sted i det stiløse lyngterræn. Pludselig stopper han op. Stirrer. - Jeg tror, at de er derude! Den erfarne naturplejer og dyreholder har ganske rigtigt fået øje på sine dyr. 70 røde prikker ude i lynghorisonten. ROLIG GUMLEN PÅ LYNGTÆPPET Flokken ligger og gumler på en svagt hældende skrænt. En blandet skare af kalve og ellers udtjente mælkekøer, der nu tjener som ammetanter for kalvene fra bedriften Højvang Økologi, som ejes af familien Sørensen. Dyrene hviler roligt på lyngtæppet. Ole Sørensen kan komme helt tæt på dem, uden at dyrene rejser sig. - Som fagmand er det en fornøjelse at se, hvordan dyrene trives, og hvor rolige de er. I princippet kunne de godt være her og passe sig selv, uden at vi kom dagligt og tilså dem. De har ikke behov for os. Men nu er vi så frække, at vi gerne vil slagte dem en dag. Derfor er kontakten til mennesker vigtig, så dyrene ikke bliver stresset op, når de skal på slagteriet. Stressede kvæg giver noget uappetitligt kød, forklarer Ole Sørensen. Han forklarer også, at en hverdag på heden med masser af motion giver kød med en ekstra intens smag på grund af græsset og urterne, kvæget har spist. Græsfoderet er også med til at give kødet et højere indhold af umættede fedtsyrer, end hvis foderet havde været baseret på korn og soya-produkter. Netop de kvaliteter ved oksekødet gør også, at det kan krogmodnes i fire uger og dermed blive meget mørt – normalt kan kornfodret kød ellers kun modnes i to uger.

KNASTER FØR MODELLEN ER KLAR Ifølge Ole Sørensen er det håbet, at naturplejen og de gode kødprodukter en dag kan give økologiske mælkeproducenter to nye ben at stå på, selv om alle landmænd i hans øjne en dag kan få gavn af erfaringerne fra heden. Der har dog også været store knaster i arbejdet med at være case i Det Samfundsnyttige Landbrug. Ifølge Ole Sørensen skal der findes en løsning på dem, før en model, andre landmænd kan bruge, er støbt færdig. Den største udfordring ifølge Ole Sørensen er, at han på den ene side løser en opgave for Naturstyrelsen, der ejer heden ved Dollerup Bakker. Men det er NaturErhvervstyrelsen, der kontrollerer afgræsningen. Og her er udfordringen, at de EU-regler, der regulerer de tilskud, landmændene får til naturplejen, slet ikke tager højde for naturens kvaliteter. De er i stedet rettet mod markbrug. Reglerne beregnet på markbruget foreskriver eksempelvis, at halvdelen af et støttet areal skal være nedgræsset til under 40 centimeter. KONTROLREGLER SKAL ÆNDRES I en konkret sag fra Nordjylland, hvor en landmand havde kvæg til at afgræsse et klitareal, har regelsættet ført til, at han ifølge NaturErhverv skal betale over 700.000 støttekroner

tilbage, selv om Naturstyrelsen roste landmanden for sin naturpleje. Sagen har været prøvet ved Vestre Landsret i august, hvor landmanden tabte sagen. - Der er rigtig meget win-win i den naturpleje, vi laver herude på heden. Det er en succes for naturen, publikum herude, dyrene trives og så giver det noget spændende kød. Men festen slutter bare ved, at vi ikke kan få økonomi i det, når vi bliver reguleret efter nogle regler, som jeg synes er tåbelige set fra naturens side. Så dem vil jeg gerne have NaturErhverv til at ændre på, understreger Ole Sørensen. Den midtjyske økolog har nogle af sine andre kreaturer til at gå og afgræsse tre andre lokaliteter, og han har med egne ord et ”knippelgodt” samarbejde med Viborg Kommune. Her er modellen, at han som dyreholder får et tilskud efter den naturpleje, han reelt udfører. - Mange kommuner har heldigvis forstået, at dyrene gør forskellen. Jeg kunne forestille mig, at man på de statslige arealer kunne lave en lignende model, hvor dyreejeren får en fast betaling per dyr og en klar aftale om, hvordan naturen på det enkelte areal skal plejes. Så kunne jeg godt få økonomien til at hænge sammen – og så har vi en model, der er rigtig spændende for fremtidens økologer.

KØB DIT KØD DIREKTE FRA PRODUCENTERNE Familien Sørensen driver Højvang Økologi og afsætter selv en del af deres kød. Se mere på deres hjemmeside www.hojvang-okologi.dk.

Her ligger Højvang Økologi

Mange andre økologer afsætter deres varer direkte, og salget understøttes af en webside, som Økologisk Landsforening står bag. På lokalokologi.dk finder du et interaktivt kort, hvor du kan søge på økologisk kød i hele landet. Det afhentes typisk direkte på gården.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

23


BAG OM DET SAMFUNDSNYTTIGE LANDBRUG

”VI SKAL SKABE NYE VEJE FOR ØKOLOGIEN” Lone Andreasen fra Økologisk Landsforening leder Det Samfundsnyttige Landbrug. Her svarer hun på nogle nøglespørgsmål om projektet.

MERE OM PROJEKTET OG DETS CASES: www.samfundsnyttigtlandbrug.dk

TEKST & FOTO: Peter Nordholm Andersen

Ifølge projektleder Lone Andreasen er det centrale i Det Samfundsnyttige Landbrug at skabe gode dialoger, nye former for samarbejde og brugbare modeller for fremtidens økologiske landbrug.

HVAD ER KERNEN I PROJEKTET? Det Samfundsnyttige Landbrug er et stort og ambitiøst projekt, som skal skabe nye veje for økologiske landmænd gennem økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed – og bedre vilkår for næste generation af landmænd, der skal ind i branchen. Projektet udspringer blandt andet af de udfordringer, der truer med at give økologien et alvorligt tilbageslag. Ikke mindst den ofte pressede økonomi i landbruget. Den kan tvinge landmanden til at tage mindre hensyn til dyrevelfærd og natur, og det kan begrænse muligheden for at få en bæredygtig udvikling af bedriften. Derfor fokuserer vi også på, hvordan økologien kan løse brede udfordringer lige fra mere mangfoldig natur til sociale behov hos borgere med psykiske, sociale eller fysiske udfordringer. EN RÆKKE CASES ER OMDREJNINGSPUNKT. HVAD ER TANKEN MED DEM? Projektet skal udvikle kompetencer til at

24

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

rådgive alle landmænd, der vil lave et mere samfundsnyttigt landbrug. Det gør vi ved at udpege og arbejde med en række økologiske landmænd, som gerne vil udvikle deres landbrug til at være mere samfundsnyttigt. De samarbejdspartnere kalder vi cases. En case handler eksempelvis om SamsØkologisk. Det er en jordfond, som skal lette generationsskiftet inden for landbruget, skabe flere arbejdspladser, opføre bæredygtige beboelser og øge tilflytningen til øen. På Samsø skal der nye ejerskabsformer på banen for at sikre, at de mindre landbrug ikke forsvinder eller bliver opkøbt af større gårde. Vi har blandt andet haft en advokat til at hjælpe med at udvikle en god model for en jordfond. Alle vores cases fungerer som rollemodeller, så andre kan reproducere deres arbejde.

OLES NATURPLEJENDE KØER ER ÉN CASE. HVAD ER DET SÆRLIGE VED DEN? At integrere landbrug og natur. Vores natur har i den grad brug for den håndsrækning, de naturplejende kvæg kan være. Det prøver vi at lave en model for, hvor vi også arbejder med landmandens afsætning. Det kan være svært at få udbredt historien bag kødet og forståelsen blandt forbrugerne for kvaliteterne i naturkødet. Naturplejende dyr bruger deres muskler meget, og det giver noget mere fast kød. Derfor har vi fået en kok til at lave en vejledning, så forbrugerne får det bedste ud af kødet i køkkenet. Det er råd om at salte kødet og fx langtidsstege det ved 65 grader i et døgn. Følger man kokkens tricks, så får man noget supermørt kød – med en ekstra god smag, der er krydret fra naturens side. Et andet vigtigt element i casen er, at tilskudsreglerne hænger dårligt sammen for dyreejeren rent økonomisk, da det er forpagteren af et

statsejet naturareal, der modtager tilskuddet. Derfor arbejder vi med en model for, hvordan overskuddet kan fordeles ud mellem parterne. Dem skal vi have organiseret bedre, så alle har en interesse i at lave naturpleje.

HVAD ER JERES BEDSTE CASE? Delelandbruget Bundgård sharemilker I/S. Modellen er, at en erfaren landmand udlejer sin stald til unge landmænd, og derefter indgår de et samarbejde som sharemilkere. Her har vi en virkelig god model med en formel på, hvordan samarbejdet bliver en fordel for begge parter. Det kan for eksempel være en udligningsordning mellem de to virksomheder, hvis foder- eller mælkepriser ændrer sig meget. Shareprincippet skaber grobund for, at flere unge landmænd kan starte op – uden enorme omkostninger til køb af jord og bygninger. Det kan lette generationsskifte i landbruget. De to parter er afhængige af hinanden. Det handler om, at de begge kan se en fordel i det – og det skal være meget dialogbaseret. HVAD HAR DU LÆRT AF AT LEDE PROJEKTET RENT PERSONLIGT? Projektet kører jo over to år, og det afsluttes sidst i 2016. Som projektleder er jeg blevet bedre til at bruge mit sprog mere præcist. For eksempel kom jeg en dag til at sige under et udviklingsseminar med folk fra en case omkring mig, at "nu skulle vi gå i krig". Krig var i virkeligheden et dårligt ord. Jeg ville lægge noget energi ind ved at bruge et kraftfuldt ord, men egentligt ville jeg have gang i en god dialog. Og så giver det jo et dårligt signal, når jeg hentyder til at slås eller at være i konflikt. Derfor snakkede jeg bagefter med min kollega om, hvor utrolig vigtigt det er, at man bruger de rigtige ord på de rigtige tidspunkter.


4NATURMÆLK gode grunde til at vælge Dyrevelfærd – gode vilkår

Dyrevelfærd er vigtig for Naturmælk og vores landmænd. Derfor er vi netop nu i gang med at certificere alle landmændene efter Dyrenes Beskyttelse. Økologi og Dyrenes Beskyttelse er din garanti for at du køber ind på de bedste vilkår indenfor dyrevelfærd i Danmark.

Bier - sikrer naturen

Tyrekalve - ret til et liv

Alle Naturmælks landmænd har sat bistader op på deres gårde. Bier befrugter naturen, så den lever videre fra generation til generation – og dermed er vi hos Naturmælk med til at sikre den miljømæssige balance. Til gavn for alle.

Hos Naturmælk handler det ikke kun om at producere gode økologiske mejeriprodukter. Det handler også om at drive landbrug på en skånsom og bæredygtig måde. Derfor afliver Naturmælks landmænd ikke tyrekalve. De bliver i stedet opdrættet og solgt.

Urter – for at sikre velsmag Vores landmænd sår 7 urter i deres græsmarker. Urterne indeholder æteriske olier og er rig på mineraler og således med til at forsyne koen med det, den har behov for. Vi mener at urter bidrager til at kunne producere sund og velsmagende mælk.


NYT & NOTER

Økologiens tal

30 LYS I SUMMERBIRDS LAGKAGE I 30 år har Summerbird lavet chokolade uden kunstige aromaer og mystiske E-numre. I den festlige anledning har den fynske chocolatier kreeret en ny, økologisk sommerfuglechokolade med navnet Amber. Den består af karamelliseret hvid chokolade 36 % samt cremet vaniljeganache. Du kan både købe chokoladerne stykvis eller i en 130 grams æske med ti styk i. Æsken koster 118 kr. Fås blandt andet via summerbird.dk og i delikatesseforretninger landet over.

NYT & NOTER 5 NYHEDER PÅ OKOLOGI.DK »»Øko-formand i DR2 om antibiotika i landbruget (29. sept.) »»55.000 danskere tog til Økologisk Høstmarked (5. september) »»Boom i salget af øko-vin – ikke mindst på nettet (3. august) »»Rema 1000, Føtex, Bilka og Netto stopper salget af buræg (3. august og 28. juni) »»Økologisk omlægningsboom er i gang i landbruget (5. juli )

14,8 %

Så høj er øko-andelen af fødevarer, når danske børnefamilier med børn i alderen 0-6 år er ude for at købe ind. Tallet er markant højere end gennemsnittet på 8,4 procent. Børnefamilierne lagde 30 procent mere økologi i indkøbskurvene i 2015, og dermed står de for en stor del af den aktuelle vækst i det danske øko-salg. Det viser en analyse fra et husstandspanel hos analysebureauet GFK, lavet for Økologisk Landsforening. Formand Per Kølster vurderer, at det især er forældrenes ønske om at skåne deres børn for rester af sprøjtegifte, som får dem til at vælge flere og flere økologiske varer. - Mange af de unge, der nu bliver forældre, er selv vokset op med et basisniveau af økologi. De går nu all in på øko-mad og giver det videre til deres børn. Det er et utroligt stærkt udgangspunkt for økologiens udvikling. Børnefamiliernes valg får i øjeblikket rigtig mange landmænd til at parkere giftsprøjten og lægge deres marker om. Med andre ord er børnefamilierne i fuld gang med at forandre dansk landbrug i et tempo, vi ikke har set før, siger Per Kølster.

Ø-MÆRKET KØD FRA THISE-KØER Du kan nu købe friskhakket, økologisk oksekød af mærket ”Thise & Ko” i de fleste Kvickly og Super Brugsen-butikker. Kødet stammer fra økologiske kreaturer opdrættet af Thises mælkeproducenter, og mejeriet lover, at det frie, økologiske liv kan smages. Kødet er pakket i en såkaldt skinpack-emballage. Den skal sikre, at kødet bevarer sin naturlige farve, saftighed og smag. 400 gram kød koster 34,95 kr.

ÆBLESKIVER BAGT PÅ FULDKORN Æbleskiver med snehvid flormelis og glögg hører vinteren til, og nu er der kommet endnu et økologisk alternativ i handelen. Karen Volf står bag de pandestegte æbleskiver, bagt på fuldkornshvedemel og kernemælk. 360 gram koster 29,95 kr. Forhandles i større supermarkeder.

15.-16. oktober kl. 10-17

ØKOLOGISK FØDEVARE- & LIVSTILSFESTIVAL 2016 Vi samler den økologiske verden og byder velkommen til et spændende univers, hvor viden, smag, oplevelser, spændende foredrag og workshops, danner rammen for en festival, hvis lige ikke er set tidligere.

FRLIET BI L rson 1 pe e g der Gæl egge da b

Gram Slot • Slotsvej 56 • 6510 Gram • Tlf. 74 82 00 40 • se weekendens program på gramslot.dk

FRIBILLET TIL ØKO-FESTIVAL Som medlem af Økologisk Landsforening er du hermed inviteret til Økologisk Livsstilsfestival. Fribilletten gælder for en person. Svend og Sanne Brodersen er ansigterne bag Gram Slot, som de har ejet siden 2007. Med omlægningen af Gram og Nybøl Godsers 440 hektar agerjord til et moderne øko-landbrug som det første skridt, ville parret sætte fokus på dyrevelfærd og åbenhed – og vise, at der også er økonomisk bæredygtighed i at drive landbrug med respekt for naturen. Deres klare vision: Slottet skal være et samlingspunkt og en bæredygtig dynamo – for både erhvervslivet og kulturen. Mere om festivalen på gramslot.dk.­­­


Når du går i byen og nyder et lækkert økologisk måltid, kan du være heldig, at råvarerne kommer fra Solhjulet ...

Vidste du, at Solhjulet er total leverandør af økologiske højkvalitets råvarer til foodservice sektoren? Solhjulet ønsker at tilbyde Danmarks bedste spisekammer: Mere end ’bare’ et Ø. Vi forhandler udelukkende økologisk – og biodynamisk certificerede produkter.

Solhjulet prioriterer danske råvarer, hvor det er muligt. Herefter nordiske, europæiske og slutteligt fra hele verden, da vi ønsker at tilbyde et total sortiment året rundt. Vores leverandører er nøje udvalgte og vi har et tæt samarbejde med personlig dialog og fair afregning.

Solhjulet A/S - Priorsvej 31 - 8600 Silkeborg Tlf. +45 86 68 64 44 - info@solhjulet.dk - www.solhjulet.dk


NYT OM BØGER

MADBØGER, DU BØR LÆSE - OG SE Marie Louise Albers bor i Frankrigs hovedstad og har med Grøn Guide Paris sat sig for at lave en øko-guide til miljøbevidste storbyturister. I lommebogsformat gennemgår hun byens økologiske spisesteder og fødevarefællesskaber. Bogen er opdelt i kvarterer - Paris' arrondissementer - og i underemner som mad og drikke, økovinsalg, markeder, øko-supermarkeder samt grønne oplevelser til fods og på cykel. 199 kr. 200 sider. Arkiv for Detaljer. Syv Sunde Vaner har afsæt i DR1-programserien Madmagasinet, som journalisten Mette Frisk var vært i. Hun deltog blandt andet i et forsøg, hvor hun i tre dage spiste konventionelt fremstillet mad efterfulgt af tre dage med økologiske fødevarer. Undervejs fik hun målt indholdet af pesticidrester i sin urin – og blev chokeret over resultatet. Urinen indeholdt markant færre pesticidrester efter de tre dage, hvor hun spiste økologisk mad. 250 kr. 200 sider. Politikens Forlag. Tarme i topform topper stakken af mave- og tarmvenlige bøger, der er udkommet i de sidste 2-3 år. En rød tråd i dem er, at du kan opnå vægttab, mere energi og et markant bedre humør ved at fokusere på din tarms velbefindende. Bogen indeholder 60 tarmvenlige madopskrifter og viden om, hvorfor opskrifternes ingredienser booster en god bakterieflora. 269 kr. 256 sider. Politikens Forlag.

SÆSONENS BOG Der er ingen gråbrune nøddebøffer og mudrede, veganske simreretter i Ditte Ingemanns Vegetar. Tværtimod er der eksplosiv kulør på siderne. Retterne ligner ikke ”køderstatninger”, så du kan skære ned på kødforbruget uden at gå på kompromis med smagen. Du kan let se, om en opskrift er vegetarisk eller vegansk – altså helt uden kød, fisk, æg og mælkeprodukter. 304 sider. 300 kr. Politikens Forlag.

TEKST: JANNIE HOLM ANDERSEN Hvad vil du med din nye bog?
 Lave en vegetarisk kogebog med hverdagsretter. Mit fokus er, at det skal være nemt, men også at du skal blive mæt af retterne. I bogen er der morgenmad, snacks, salater, gryderetter og varme retter – så der er virkelig noget for enhver smag og til enhver lejlighed. De fleste ved nok, at grøntsager er sunde. De indeholder masser af gode fibre, vitaminer og mineraler, som alle er gavnlige for vores krop og helbred. Grøntsager er meget billigere end kød og knap så skadelige for miljøet at producere. Ved at spise sæsonens grønt bliver du heller aldrig træt af en bestemt grøntsag, og når grøntsagerne er i sæson, har de samtidig det højeste næringsindhold. Så sæsontanken er på en måde en rød tråd i bogen.

28 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

Hvorfor anbefaler du øko-mel i en surdej? Jeg vil anbefale at bruge økologisk mel til både surdej og hvedebrød, da det giver en bedre smag, konsistens og krumme. Jeg har eksperimenteret i årevis med forskellige typer af mel. Der kan være stor forskel i prisen, når du vælger økologisk mel, men jeg synes, du får meget for pengene. Brødet smager af meget mere end ved almindelig, bleget hvedemel. Jeg har også opdaget en forskel i hæve-evnen. Der er en tendens til, at billigere meltyper får dejen til at ”suge” mere mel til sig, og så risikerer du at få et tungt brød. Hvad er dit forhold til økologi? I mit eget køkken er der næsten kun økologiske råvarer. Jeg vælger øko-varer, fordi de

bliver fremstillet på en mere naturlig og skånsom måde. Derudover går jeg rigtig meget op i, hvad jeg udsætter min krop for - og vil helst undgå for meget kemi og sprøjtemiddelrester. Hvad er det gode ved den viste opskrift? Hokkaido er et japansk græskar, som bliver rigtig lækkert, når det bages i ovnen. Skrællen bliver helt mør, når du bager den – men sørg for at vælge et økologisk, når du vil spise skrællen. Hokkaido er rig på betacaroten, B- og C-vitamin og fyldt med fibre. Tamarind er lavet af bælge fra et tropisk træ, som giver en mørk, aromatisk, syrlig pasta. Tamarind bruges typisk i stedet for lime eller citron i fx Thailand. Du kan fx købe tamarindblokke, der udblødes i vand og presses gennem en sigte.


BAGT HOKKAIDO med blomkålssne Til 2 personer: »»250 g hokkaido »»2 spsk. olivenolie »»2 tsk. harissa »»2 tsk. tamarindpasta »»salt og peber »»250 g blomkål »»1 håndfuld bredbladet persille, ca. 15 g »»2 spsk. olivenolie »»salt og peber »»4 spsk. ristede græskarkerner

Halvér græskarret, og fjern alle kernerne. Skær det i ½ cm tynde skiver. Rør olie sammen med harissa, tamarind, salt og peber, og vend græskarskiverne i blandingen. Fordel skiverne på en bageplade med bagepapir. Bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter, eller indtil dine græskarskiver er gyldne. Halvér blomkålet, og riv det på et rivejern. Brug den grove side – eller kør blomkålet i en foodprocessor. Hak persillen fint, og bland den med blomkålssneen. Vend olie i salaten, og smag til med salt og peber. Fordel blomkålssalaten på et stort fad, og fordel de bagte græskarskiver henover. Drys med ristede græskarkerner inden servering.


NYT FRA MÆRKE-SKOVEN

NYE MÆRKER VIL FORVIRRE FORBRUGERNE To nye dyrevelfærdsmærker er på vej, og det ene er statsligt. Økologisk Landsforening, Forbrugerrådet Tænk og Dyrenes Beskyttelse mener, at det statslige mærke er vildledende, og at de nye mærker vil forvirre forbrugerne. TEKST: JANNIE HOLM ANDERSEN - Så jeg opfatter Coops mærke som mere troværdigt end ministeriets mærke. Men helt generelt mener jeg, at bundniveauet i svineproduktionen skal løftes med lovgivning og ikke med mærkning. Det ville man gøre, hvis det handlede om at forbedre forholdene for flest mulige dyr, siger Paul Holmbeck.

ØKOLOGERNE TAGER KAMPEN OP

Fra foråret skal du til at forholde dig til to ekstra mærker for dyrevelfærd, når du skal vælge svinekød fra køledisken. Der er ellers mange mærker i forvejen. Grambogård, Friland, Antonius, Bornholmergrisen og Den Go’e Gris, er nogle af dem, du kan møde i køledisken. Men nu vokser mærke-skoven yderligere. Staten vil indføre et nyt dyrevelfærdsmærke, der vil blive klistret på en del af pakkerne med fersk svinekød. Karakterskalaen i statens mærke går fra ét til tre hjerter. Desuden kommer Coop-koncernen så med sit eget velfærdsmærke, der er lanceret i protest mod statens mærke. Coops mærke vil indeholde fra ét til fire hjerter. I forvejen er der to andre dyrevelfærdsmærker på pakkerne med svinekød: ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” samt Ø-mærket. ”Så der er ikke brug for flere mærker, det giver bare mærkeforvirring”, lyder det i en fælles udtalelse fra Økologisk Landsforening, Forbrugerrådet Tænk og Dyrenes Beskyttelse. I udtalelsen står der også, at et nyt stats-

30 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

ligt dyrevelfærdsmærke risikerer at blive en sovepude for landbruget, der pludselig kan sætte et velfærdsmærke på "almindeligt" kød uden særlig hensyn til dyrevelfærd.

ÆDER AF Ø-MÆRKET Dyrenes Beskyttelse og Økologisk Landsforening pointerer desuden, at de nye mærker sandsynligvis kommer til at æde af Ø-mærket. Poul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening, mener, at en del af forbrugerne vil købe den nye mellemvare, som staten har blåstemplet, i stedet for Ø-mærket svinekød. - På den måde underminerer mærket de produktioner med størst dyrevelfærd. Samtidig skelner den statslige mærkning ikke mellem økologi og frilandsproduktion, og det kan skabe endnu mere forvirring og uigennemsigtighed, vurderer Poul Holmbeck. Coop forsøger at rette op på nogle af disse forhold ved at løfte ”et-hjerte-niveauet” med flere velfærdskrav og ved at skelne mellem frilandsproduktion og økologisk produktion.

Anja Philip, formand i Forbrugerrådet, er enig. I en klumme i Økologi & Erhverv skriver hun, at statsmærket vil stikke os blår i øjnene: ”Det nye mærke … vil øge risikoen for vildledning af forbrugerne, der vil tro, at de med køb af ”stjerne-produkter” betaler for en væsentlig bedre dyrevelfærd – selvom det ikke er tilfældet. Dette vil også udhule de eksisterende mærkningsordninger og fjerne noget af incitamentet for at arbejde for at hæve mindstekravene i lovgivningen for den konventionelle produktion”. Poul Holmbeck mener, at det bedste, bevidste forbrugere kan gøre, er at blive ved med at ”Det nye statsmærke vil øge risikoen for vildledning af forbrugerne, der vil tro, at de med køb af ”stjerne-produkter” betaler for en væsentlig bedre dyrevelfærd – selvom det ikke er tilfældet”. - ANJA PHILIP, formand for Forbrugerrådet Tænk orientere sig efter det røde Ø-mærke. - Velfærdsmærkning af kød, hvor der kun er tale om små forbedringer, vil helt sikkert kapre noget af økologiens fremtidspotentiale. Men Ø-mærket er velkendt, og hvis vi bliver ved med at forbedre dyrevelfærden i den økologiske produktion og kommunikerer effektivt om det til forbrugerne, så har vi fremtiden for os. Vi tager i hvert tilfælde kampen op.


DYREVELFÆRD HOS SVINENE

KONVENTIONEL GRIS

FRILANDSGRIS

ØKOLOGISK GRIS

STATSMÆRKET GRIS

KOMMER UD I DET FRI?

Nej.

Ja.

Ja.

1 og 2 hjerter: Nej. 3 hjerter: Ja.

BLIVER SØER MED SMÅGRISE FIKSERET I BOKSE?

Ja.

Nej.

Nej.

1 hjerte: Ja, i max fire dage. 2 hjerter: Ja, i max to dage. 3 hjerter: Nej. Både 1, 2 og 3 hjerter: Søer i løbe- og kontrolafdeling må ikke fikseres.

BLIVER PATTEGRISENE HALEKUPERET?

Ja. Mindst 95 pct. af dem.

Nej.

Nej.

Nej.

HVORNÅR TAGES PATTEGRISENE FRA SOEN?

Tidligst efter 21 dage.

Pattegrisene fødes i hytter på friland og tages tidligst fra moderen efter 30 dage.

Pattegrisene fødes i hytter på friland og tages normalt fra moderen efter 49 dage.

1 hjerte: Tidligst efter 21 dage. 2 og 3 hjerter: Tidligst efter 28 dage.

FÅR SVINENE HALM AT RODE I?

Nej, ikke obligatorisk.

Ja, strøelse i liggearealer.

Ja, strøelse i liggearealer.

1 hjerte: Ja, men ikke på gulv. 2 og 3 hjerter: Ja, på gulvet, men mængderne diskuteres.

FÅR SVINENE HALM TIL DERES LEJE

Nej.

Ja.

Ja.

1 og 2 hjerter: Nej. 3 hjerter: Ja.

HVORDAN GIVES DER MEDICIN?

Medicin må normalt kun gives ved sygdom og efter dyrlægebesøg. Landmænd med en sundhedsrådgivningsaftale må dog gerne flokmedicinere. Konventionelle grise får ca. 7,5 gange så meget antibiotika som økologiske grise.

Medicin må kun gives ved sygdom og dyrlægediagnose.

Medicin må kun gives ved sygdom og dyrlægediagnose. Behandlingen indledes af dyrlægen.

Detaljerne er ikke offentliggjort endnu.

HVOR MEGET PLADS SKAL ET SLAGTESVIN PÅ 100 KG. MINDST HAVE?

0,65 m2.

1,25 m2.

2,3 m2.

1 hjerte: 0,65 m2. 2 hjerter: Ca. 0,85 m2. 3 hjerter: Ca. 1,30 m2.

HVOR LANG ER TRANSPORTEN TIL SLAGTERIET

Max 8 timer, men i specialkøretøjer ubegrænset – dog med hvil i 24 timer efter hver 24 timers transport.

Max 8 timer. Krav om luftaffjedring samt støjdæmpende og skridsikkert gulv.

Max 8 timer. Krav om luftaffjedring samt støjdæmpende og skridsikkert gulv.

Max 8 timer.

HVAD FÅR SVINENE AT ÆDE?

Konventionelt, findelt foder. Intet krav om grovfoder. Genmodificerede (gmo) ingredienser må anvendes.

Konventionelt foder uden animalsk fedt. Gmo-ingredienser må anvendes.

Økologisk og gmo-frit foder inklusive grovfoder, der giver større mæthedsfornemmelse.

Detaljerne er ikke offentliggjort endnu.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

31


ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016 Foto: 32 Mette Damgaard Sørensen


BAGGRUND OM SNITBLOMSTER

Økologien står i blomst. Georginerne stråler i et langt bælte ved siden af løgene. Den lille scene viser princippet for jordbruget på Hegnstrup, hvor både landmand og blomsterpiger ønsker en stor variation ude på markerne.

Ø-MÆRKEDE BLOMSTER

spirer i det små

Mens Danmark importerer stadig flere pesticidtunge snitblomster fra udlandet, tilbyder to iværksættere et økologisk alternativ. Og det har de to kvinder bag Vildevioler haft held med. TEKST: Mette Damgaard Sørensen, freelancejournalist

Foto: Maria Lund Jensen Marie Holmer (tv.) og Christina Foss høster deres dansk-dyrkede, sæsonprægede alternativ til de konventionelt dyrkede og ofte pesticidtunge blomster fra udlandet, som kan fås billigt året rundt.

En orange sommerfugl lander i et 300 meter langt farveorgie bag øko-gården Hegnstrup i Nordsjælland. Kort efter flakser den hen over persillen ud over marken, ned mod porrerne. Her er masser af hvide cosmos, retro-brune solhatte, lilla salvier, pangfarvede morgenfruer og knaldblå kornblomster i to lange, lige rækker ude på marken. Men, siger blomsterdyrker og iværksætter Christina Foss:

- Til næste år skal vi have flere blomster i dæmpede farver, for de er mere populære i buketter. Vi har for eksempel de her orange morgenfruer, som vi aldrig bruger, men de pynter på marken, griner hun. Sammen med Marie Holmer har Christina Foss startet Vildevioler, som sælger Ø-mærkede blomster. Foreløbigt i København og på Nordsjælland - på lidt længere sigt sandsynligvis på hele Sjælland. Vildevioler leverer blandt andet Ø-mærkede snitblomster, vilde blomster til bryllupper og begravelser samt blomsterabonnementer til virksomheder. Og foreløbigt kører forretningen efter blomsterpigernes plan. ØKO-BLOMSTER VS. KONVENTIONELLE Vildeviolers frilandsblomster er et regionalt omend noget dyrere - alternativ til de tonsvis af konventionelt dyrkede snitblomster, som hvert år produceres og transporteres i stor stil fra Holland og Kenya til danske forbrugere. Idéen til deres egen forretning fik de to efter et besøg hos en lille, økologisk blomstervirksomhed uden for Oslo i Norge. Både her og i Vildevioler mener man nemlig, at de økologisk certificerede blomster kan noget særligt: - Vores blomster bidrager til et økosystem på gården. Der er mere bredde i udvalget, og hver blomst er unik. Konventionelt dyrkede

blomster skal jo helst ligne hinanden så meget som muligt, siger Christina Foss. De to iværksættere vil også gøre forbrugerne opmærksomme på, at blomsterne fra naturens side har en sæson. Så der bliver ikke solgt afskårne blomster om vinteren. Det er et sæsonsyn, den konventionelle blomsterbranche langtfra deler. OVER 12.000 TONS IMPORTERES Importen af friske, afskårne blomster til Danmark lå i 2015 på 12.164 tons. Det er 1000 tons mere end for fire år siden. En stor stigning, der givetvis hænger sammen med de lave priser på blomsterne. Det er ikke usædvanligt at se en buket røde roser til 20 kroner i en lavprisbutik. De allerfleste blomster kommer til Danmark fra Holland – eller Kenya, som er verdens fjerde største blomstereksportør. Blomsterproduktion i drivhuse året rundt er en intensiv affære, som kræver lys, varme, kølerum og et betydeligt forbrug af sprøjtegifte for at forhindre svamp og skadedyr. I Afrika får blomsterne lyset og varmen foræret. En undersøgelse har endda vist, at klimaaftrykket ved at dyrke blomster i henholdsvis Holland og Kenya var til Kenyas favør – på trods af den CO2-tunge flytransport fra Østafrika til Europa. ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

33


Foto: Maria Lund Jensen

KRITIK AF KENYA-FARME I 2012 lavede DR en dokumentar om forholdene på blomsterfarme i Kenya. De ansatte fortalte i dokumentaren om lønninger, der er umulige at leve af og om problemer med astma og brystsmerter – angiveligt på grund af sprøjtegifte og kulde i drivhusene. Lektor Lone Riisgaard fra Roskilde Universitet, RUC, har forsket i blomsterindustrien i Kenya. Hun har selv undersøgt en del af de kenyanske farme og synes, at forholdene i Kenya var noget unuanceret beskrevet i DR-udsendelsen. Hun påpeger, at Kenya og organisationen Kenya Flower Council faktisk har gjort en hel del ud af at indføre standarder for brugen af sprøjtemidler og bedre arbejdsforhold inde i drivhusene. - De 11-12 farme, vi undersøgte, havde

34 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

langt overvejende stabile produktionsforhold. De vidste hele tiden, hvor meget og hvad, der skulle produceres, og så er det muligt at arbejde med certificeringer, der for eksempel sætter regler for ansættelsesforhold. VI GÅR ISÆR EFTER PRISEN Et fremskridt i de østafrikanske drivhuse er også, at det nu er slut med at bruge stoffet methylbromid - et udbredt pesticid, som har været forbudt i Danmark siden 1998. Der er også kommet mere fokus på arbejdernes rettigheder, som Lone Riisgaard er inde på. Alligevel viser nye undersøgelser af blomsterindustrien i Østafrika, at mange af de ansatte på gartnerierne føler sig tvunget til at tage overarbejde, og at lønnen stadig er så lav, at man reelt set ikke kan leve af den.

Lone Riisgaard mener, at vi med fordel kunne se på vores købspraksis, for vi har vænnet os til, at blomsterne ikke må koste noget. - Sådan er det jo med mange af vores forbrugsvarer. Dem, som skal bære prisen for, at arbejdsforholdene er regulerede, skal ikke være os. Vi går efter prisen, siger lektoren. NYE ØKO-VINDE I BRANCHEN? Hvis du som forbruger vil gå alternative blomsterveje, er der desværre endnu ikke så mange muligheder. Du kan købe fairtrade-roser i Coop, mens enkelte blomsterhandlere og andre små forhandlere har små mængder af lokalt dyrkede og økologisk certificerede blomster. Dog kun når de er i sæson. Men måske er nye vinde ved at ruske lidt op i blomsterbranchen. I USA har en slow


BAGGRUND OM SNITBLOMSTER

Vildevioler satser stort på blomsterbindingskurser, hvor deltagerne lærer at binde buketter, der kombinerer kulturblomster med de vilde. Det har været en succes hos deres norske pendant.

flower-bevægelse medført flere lokalt dyrkede, men ikke nødvendigvis helt usprøjtede, blomster i forbrugernes vaser. Og i Norge og Danmark er forbrugerne så småt begyndt at spørge efter økologiske blomster. SAMARBEJDE MED ØKO-GÅRDEJER Ligesom kollegerne i Norge har Christina Foss og Marie Holmer ikke selv nogen gård. Derfor har de indgået et samarbejde med en lille, økologisk grøntsagsavler, gårdejer Allan Clausen. Han har dyrket jorden økologisk i 40 år og sælger egentlig blomsterne til Vildevioler, fordi reglerne gør det vanskeligt for virksomheder at deles om at dyrke samme stykke øko-jord. Christina og Marie står imidlertid for alt det praktiske: At gøre jorden klar, så, luge, samle snegle og høste. Allan Clausens måde at tænke økologi på er langt fra stordrift og monokultur: - Jeg er betaget af naturen, og når kultur og natur skal mødes, skal det være med en så skånsom naturpåvirkning som mulig, siger den nordsjællandske økolog. Gødningen kommer fra fem køer, tre heste og nogle får, høns og moskusænder, og det er nok til både grøntsager og blomster på den ene hektar jord, som Allan Clausen ejer. HØJ VÆRDI OG STOR ARBEJDSBYRDE Allan Clausen har selv over årene dyrket blomster og solgt buketter på markeder. Men med Vildeviolers indtog har blomsterne fået mere plads, sortimentet er blevet udbygget, og så er salget blevet sat i system. Både Allan og Christina mener, at kulturblomsterne passer godt ind i et økologisk jordbrug som en niche. De er en højværdiafgrøde, så man kan få omkring 400 kroner for en stor buket med for eksempel georginer. Til gengæld er det arbejdsintensivt: Skadedyr og ukrudt skal fjernes med håndkraft. Dræbersneglene kæmper både Allan og Vildevioler dog med - og ørentviste har fundet et yndlingssted mellem kronbladene. Men ellers har det været småt med skadedyr. Det tilskriver Allan Clausen igen den store

variation af planter på hans gård, og at der er nyttedyr over det hele, fordi naturen får lov til at brede sig ind i kulturlandskabet. COOP: SMÅ PRODUCENTER MÅ STÅ FOR AT UDBREDE ØKO-BLOMSTER Coop er kendt for sit fokus på økologi. Men ansvarlighedschef Thomas Roland tror ikke, at supermarkederne bliver frontløbere i at udbrede økologisk certificerede blomster. - Blomster hos os er jo en tillægsvare. Vi har ikke blomsterhandlere, der lige som bagere og slagtere kan fortælle om varerne. Vi producerer ikke selv buketter af forskellige snitblomster, men forhandler typisk præsamlede buketter eller bundter af blomster. Thomas Roland mener, at forholdene på de afrikanske blomsterfarme, hvor Coop får sine blomster fra, er blevet bedre over årene. - Men det er selvfølgelig ikke acceptabelt, at for eksempel lønnen for arbejderne på gartnerierne stadig er så lave, at de har svært ved at leve af den. Vi føler imidlertid, at vi gør, hvad vi kan for at sikre os, at mennesker ansat i produktionen af vores roser har ordentlige forhold, mener Thomas Roland. Mere konkret beder Coop sine leverandører – som typisk er hollandske handelsselskaber, der ejer eller er medejere af rosenfarmene i Kenya – om at sikre sig, at forholdene er i orden, når det kommer til løn, medarbejdernes forhold, miljø med videre. - Dog har vi ikke selv megen direkte kontakt

til primærproducenterne af blomster i Afrika, ud over i vores Savannah-mærke. Det er Fairtrade-certificeret, og det sikrer, at der er gode arbejdsvilkår i drivhusene. På længere sigt tror Thomas Roland dog, at vi nok skal få flere økologiske blomster at se. - Det bliver bare de små producenter, der kommer til at udbrede dem. De kan jo fortælle historien om blomsterne på en helt anden måde, end vi kan, siger ansvarlighedschefen. VIL GERNE INSPIRERE ANDRE Vildevioler har fået henvendelser fra store spillere i blomsterbranchen, der ville have dem til at ”masseproducere” blomster, som Christina Foss udtrykker det. - Jeg tror på, at der er et marked for det her. Men spørgsmålet er jo, hvor hurtigt det går, og til hvilken pris. Og Vildeviolers svar på de to spørgsmål har fået de to kvinder til at takke nej til at producere afskårne, Ø-mærkede blomster i store mængder til andre i branchen. For Christina og Marie kommer det aldrig til at handle om at konkurrere på prisen eller at løbe hurtigt. Ifølge Marie Holmer er deres projekt i mindre skala og mere personligt. - Det betyder ikke, at vi ikke vil udvikle os, men så vil vi hellere gå i retning af en socialøkonomisk virksomhed. Vi vil også hellere inspirere til, at vi får flere lokale blomsterhaver her i Danmark – frem for at have et kæmpe gartneri.

PRYDBLOMSTER ER PESTICID-PEPPEDE Planteskoler og producenter af prydplanter er den hovedkategori i dansk landbrug, der oftest bruger sprøjtegifte. Det kan du se i den seneste udgave af Miljøstyrelsens rapport over salgstal og forbrug af sprøjtegifte i dansk landbrug. En rapport, som styrelsen kalder ”Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015”. Især hvis du kun ser på insektgifte, er gartnerierne storforbrugere. Gennemsnittet for den såkaldte behandlingshyppighed for insektgifte i hele landbruget er 0,22. Hos planteskoler og prydplanteproducenter er den 3,75. Altså over 17 gange højere end i det øvrige landbrug. Af Miljøstyrelsens rapport fremgår det, at insektgifte godt nok kun udgør 2,6 procent af det konventionelle landbrugs totale pesticidforbrug, men samtidig står insektgiftene for hele 57 procent af belastningen af vores natur og omgivelser.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

35


STORKØKKEN MED SØLVMÆRKE

ET MÆRKE, VI BEMÆRKER Det Økologiske Spisemærke i sølv bruges aktivt hos børnehaven Borggården, når personalet viser potentielt nye forældre rundt – og de får god respons på det. Fødevarestyrelsen: Mærkerne er en god måde at brande sit spisested på. Og samtidig motiverer mærkerne til at fastholde og videreudvikle økologien. TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

MÆRKNINGSORDNING MOTIVERER I SIG SELV

”Værsgo! Madro!” Et øjeblik er der helt stille i Riddersalen, men roen afløses snart af smasken fra børnene på Børnehaven Borggården i Børkop. Det meste mad er lavet fra bunden, fx figenpålæg og rugbrød, og ifølge køkkenansvarlig Christina Christensen er det en vigtig årsag til, at det på lidt mere end to år er lykkedes at løfte økologiandelen fra nul til nu lidt over 90 procent. Allerede efter et år var køkkenet oppe på 76 procent og fik et sølvmærke. - Som køkkenfaglig er det sjovere at lave tingene fra bunden. Og rart at vide, hvad der helt præcist er i maden, siger Christina Christensen og uddyber, at det også handler om at bruge eksempelvis blomkålsstokke i en suppe.

GOD RESPONS PÅ ØKO-MADORDNING Diplomet med sølvspisemærket hænger ved børnehavens køkken. Og det bruger Lene Ibsgaard Andersen, Borggårdens leder, aktivt, når hun får besøg af potentielt nye forældre. - Når vi viser forældrene rundt, så fylder

36 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

køkkenet og madplanerne lige så meget som besøgene på stuerne. For os er det vigtigt, at vi helt lovligt kan skilte med vores høje økologiprocent, fordi der er flere andre børneinstitutioner tæt på vores. Jeg plejer at sige, at vi er i kærlig konkurrence med dem, for ”Når vi viser forældrene rundt, så fylder køkkenet og madplanerne lige så meget som besøgene på stuerne. For os er det vigtigt, at vi helt lovligt kan skilte med vores høje økologiprocent”. LENE IBSGAARD ANDERSEN - Børnehaveleder i Børkop forældrene prioriterer jo imellem os. Jeg ved ikke, om det batter noget, men vi får en god respons fra forældrene, siger lederen, der også mener, at øko-omlægningen er med til at give børnene et godt fællesskab omkring maden. - De spiser ofte noget, som fx ærtesuppe, de aldrig spiser derhjemme. Det er ren win-win.

Susanne Walter Johannessen fra Økologiteamet i Fødevarestyrelsen forklarer, at det var en af hensigterne med spisemærket, at det kan virke som et brand, som kan tiltrække nye forældre eller gæster til et spisested. - Vi hører ofte fra institutionerne, at de bruger mærket aktivt. Stjernekokken Christian Puglisi har også været ude at sige, at han hellere vil beholde sit spisemærke i guld end sin Michelinstjerne på restauranten Relæ. Susanne Walter Johannessen oplyser, at over 1800 spisesteder nu har mærket, og at det i høj grad har været med til at øge salget af økologiske varer både i offentlige og private storkøkkener. Her steg økologi-salget hele 27 procent i 2015 – og siden 2010 er øko-omsætningen mere end tredoblet i storkøkkenerne. Den seks år gamle mærkningsordning gør også, at et spisested kan dokumentere og bruge de forskellige trin i en gradvis omlægning. - Tidligere kunne et spisested blot sige, at de brugte mange økologiske varer. Nu kan de garantere og skilte med deres aktuelle procent. Det motiverer dem til at gå videre med omlægningen, siger Susanne W. Johannessen.

ENGAGEMENT OVERBEVISER SKEPTIKER Hos Borggården fortæller leder Lene Ibsgaard Andersen, at de har talt om at søge om at få et guldmærke, fordi institutionen i flere kvartaler har svinget sig op over 90 procents økologi. - Men vi vil gerne hvile lidt i sølvet i stedet for at tage guldet nu og få et nederlag. For mig er det vigtigt at blive ved med at oplyse og bakke op om mine engagerede medarbejdere. Og det engagement er centralt for formanden i forældrebestyrelsen, Bjarne Jeppesen. - Helt personligt synes jeg, at økologiprocenten er for høj, men økologien og mærket er en stor del af køkkenets brand. Når jeg ser, hvad personalet hos Borggården gør med mærket og økologien, så synes jeg ikke, at de skal gøre noget andet. De har valgt det. Det passer ind hos dem. Og det overbeviser mig.


Kig efter Det Økologiske Spisemærke Det Økologiske Spisemærke er … • et statskontrolleret økologimærke. • skabt til spisesteder som fx restauranter, kantiner, børneinstitutioner og plejehjem. • et officielt stempel for, at der tages ansvar for dyr, natur og kommende generationer. Fakta • Ca. 1800 spisesteder har Det Økologiske Spisemærke. • 55 % af mærkerne findes i kommunerne, for eksempel hos børneinstitutioner, plejehjem, skoler og rådhuskantiner. • 4 ud af 5 danskere bakker om mere økologi i den offentlige bespisning.

Find spisesteder med Det Økologiske Spisemærke på: www.økologisk-spisemærke.dk

Du støtter øget Du sparer dig DYREVELFÆRD selv for SPRØJTEMIDLER

Du beskytter NATUR OG GRUNDVAND

Du får færre TILSÆTNINGSSTOFFER

Det Økologiske Spisemærke viser, hvor stor en del økologi, der anvendes i spisestedets køkken.


LANDBRUG I AAKJÆRS ÅND

Jeppe Aakjaer

GAV NATUREN EN STEMME Naturlyrikeren Jeppe Aakjær, der i år kunne have været fyldt 150 år, var økologisk tænkende. Men uden at vide det selv. TEKST: Jannie Holm Andersen og Peter N. Andersen // FOTO: Tage Christensen, polfoto Jeppe Aakjær fotograferet sidst i 1920'erne. Han stammede selv fra små kår i Vestjyllands landbrug og døde i 1930 på gården Jenle nord for Skive.

”Jeg blev sået, mens glade lærker sang / over grønne banker dagen lang. / Humlen brumled dybt sin melodi / og et rylefløjt gled ind deri.” Måske kender du linjerne fra sangen ”Jeg er havren” i højskolesangbogen? De er skrevet i 1916 af naturlyrikeren og bondedigteren Jeppe Aakjær, der har fået ikke mindre end 18 tekster i den yderst populære sangbog. 18 sangtekster, hvor naturen får en stemme, og almuens landboliv myldrer frem. Men bag Aakjærs naturglæde skjuler der sig en kritik af det industrielle landbrug med den brug af kunstgødning, der var i vækst i hans samtid. Det forklarer Henning Linderoth, lektor og formand for Aakjærselskabet. - Aakjær mente, det var forkert at bruge kunstgødning, og han kæmpede samtidig mod den industrialiserede og hårdhændede opdyrkning af det danske landskab, understreger Henning Linderoth.

38 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

er hos økologiske landmænd den dag i dag. I 1909-15 rasede Jeppe Aakjær over Hedeselskabet, som han mente drev rovdrift på den danske natur ved at opdyrke hver en plet ledig jord. For at plante fyrreskov eller lave storlandbrug. Aakjær skrev ironisk i 1915: “Glæd dig Jylland, du tabte en naturejendommelighed, du mistede dit urgamle særpræg og fik som erstatning 100.000 favne pindebrænde.” Ifølge Henning Linderoth var Aakjær igennem hele sit forfatterskab optaget af at skildre den urkraft og oprindelighed, som han mente, den jyske bonde og hans æt besad. - Han ville skildre de vitale kræfter, der gennemstrømmer alt menneskeligt og naturen. Men han blev også kendt for sit politiske engagement, hvor han kæmpede for, at de fattigste landarbejdere fik bedre arbejdsforhold.

KRITIK AF KUNSTGØDNING I fortællingen ”Limfjordspigen” fra 1921 kommer Aakjær blandt andet med en kritik af kunstgødning. Bogens hovedperson er fremmedgjort over for den kunstgødning, som man kun ”brugte derovre ved storbønderne.” Man skulle hellere bruge møg fra dyrene og bibeholde den årtusindgamle kobling mellem husdyrbrug og planteavl. Ellers udpines jorden. Det var pointen hos Aakjær – ligesom den

I SAMKLANG MED NATUREN Forfatter, miljøjournalist og -debattør Kjeld Hansen mener, at Jeppe Aakjær i bred forstand var blandt de første, der tænkte økologiske tanker om Danmarks landbrug. - Han ville nok rotere i sin grav, hvis man forsøgte at rubricere ham sådan, men rigtigt er det, at Aakjær kæmpede for det harmoniske familielandbrug, der blev drevet i samklang med naturen. Det optog han overordentligt meget, siger Kjeld Hansen. Journalisten mener også, at Aakjærs lyrik og tekster fortsat har et vigtigt hovedbudskab. - Hans tanker om, at den enkelte landmand skal dyrke sin jord på en bæredygtig måde, kan sagtens bruges til inspiration i dag.

KORT OM KUNSTGØDNING »»I begyndelsen af 1800-årene begyndte danske landmænd så småt at bruge kunstgødning i stedet for dyrenes egen gødning. »»Før det dyrkede landmændene markerne med dyrenes gødning og trækkraft – og holdt fast i den årtusindgamle kobling mellem husdyrbrug og planteavl. »»Kunstgødning må ikke anvendes i økologisk landbrug, fordi det produceres under en kemisk og i øvrigt meget energikrævende proces. Kunstgødning kan også fremskynde nedbrydning af jordens humusindhold, ligesom rester af det kan ende i grundvandet.


London

SET MED GRØNNE BRILLER

Økologisk middag i Soho. En cykeltur langs Regent's Canal. Eller et besøg på det brogede madmarked Borrough. Millionbyen London lokker med miljøvenlige spisesteder og aktiviteter.

TEKST OG FOTO: OVE RASMUSSEN

40 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016


ØKO-GUIDE TIL LONDON

Fredag HVOR SKAL DU BO? I The Zetter Hotel på St Johns Square i Londons hjerte (thezetter.com). Hotellet har guldcertifikat fra Green Tourism (green-tourism.com) pga. sit miljøprogram. Det er nybygget og har bl.a. maksimal udnyttelse af dagslyset via den centrale atriumgård, træ fra bæredygtige skovbrug og naturlig maling på væggene. Zetters restaurant Atrium bruger økologiske og biodynamiske råvarer. Den er ikke øko-certificeret, men medlem af Sustainable Restaurant Association (thesra.org, foodmadegood.org), der fremmer brugen af lokale, ofte økologiske, produkter. Dobbeltvær.: 148-424 £/nat. London Organic B&B er en billigere løsning i bydelen Ealing i vest-London (bblondonorganic.co.uk). Du flytter ind hos Amy og Oliver Wragg i en villa med have fra dronning Victorias tid. Økologisk te, kaffe, kiks og sengetøj på værelserne. Og sober morgenmad brygget på økologiske råvarer. Dobbeltvær. 80 £/nat. Fire pers.: 160 £.

HVAD SKAL DU LAVE? Dyk ned i City of Londons mylder af banker, high-end arkitektur og slipsklædte traders. Vi starter ved Ludgate Circus, der var Londons vestlige byport i oldtiden. Med en brunch i den lille madbiks SHOT (shot.london). Økologiske søde kartofler, æg, løg og koriander ledsaget af en energibombe-drink med gulerodssaft, æble og ingefær. SHOT, Simple, Healthy, Organic & Tasty, blev skabt i april 2016 af de to unge nørder Rahil Malik, forhenværende trader, og Asad Naqvi, der er top-DJ. Ikke alt er certificeret, men et opslag annoncerer dagens økologiske ingredienser. Efter en tur i Londons bymuseum (museumoflondon.org.uk) vanker der økologisk frokost i Amico Bio (amicobio.co.uk). Vegetar-pizzaer og pasta tilberedt med amore og certificerede råvarer fra Pasquale Amicos familielandbrug i Syditalien. Og så er vi klar til et trip over Themsen ad fodgængerbroen Millenium til Tate Moderns kunstværker, med økologisk afternoon tea i Léon, Canvey Street nr. 7 (leonrestaurants.co.uk). Vi fortsætter langs South Bank, til det brogede Borough Market, der har været Londons største madmarked siden Knud den Stores tid (boroughmarket.org.uk). Her er miljøvenlige boder som Total Organics, der sælger økologisk gulerodssaft og hvedespirejuice, Organic Life teas fra Sri Lanka (facebook.com/organiclifeteas) og frugtfarmen Chegworth Valley.

HVOR SKAL DU SPISE AFTENSMAD? I fiskerestauranten Chamberlain's i det smukke Leadenhall Market fra 1881 (chamberlainsoflondon.com). Spisehuset har et solidt økologisk engagement, men er ikke certificeret. Slutter du dagen ved Tower (tower-london.com), så sigt efter Natural Kitchen i Pepys Street (thenaturalkitchen.com): Halloumi-salat, kikærte-falaffel, grillet kyllingebryst, smoothies og tigerrejer med økologisk dip.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

41


Lørdag HVAD SKAL DU LAVE? Tag på opdagelse ­på Portobello Road Market i West End's Notting Hill-kvarter – mellem loppeboder, genbrugsskjorter og antikbutikker. Hvis maven rumler, kan du tanke op i Daylesfords gårdbutik & restaurant i Westbourne Grove 208-212 (daylesford.com). Eller ile ned til Le Pain Quotidien (lepainquotidien.co.uk) ved tube-stationen Notting Hill Gate. Her fås øko-mad mellem høje apotekerskabe og solide træborde. Ristet asparges med cashew-ost. Tærte med Devon-skinke og Cheddar-ost. Madvarerne er også i højsædet på Notting Hill Farmers Market v. Kensington Place. Her finder du Wild Country Organics' bod (wildco.co.uk) med krydderurter, artiskok, squashblomster og et øko-cerfikat fra Soil Association siden 1998. Rookery Farm fra West Sussex med øko-æg (rookeryfarm.com). Og Alham Wood fra Somerset med råmælksoste og bøffelyoghurt (buffalo-organics.co.uk). I Covent Garden (coventgarden.london) bør du se Bromptons butik i hovedgaden Long Acre nr. 76: Små sammenfoldelige citycykler i topkvalitet. Made in London (brompton.com). Gå fem minutter til Neal Street 58, hvor Laborganic byder på shots og juicer ledsaget af kikærtesalat og andre økologiske lækkerier. Tæt ved ligger en butik fra apotekerkæden The Organic Pharmacy (theorganicpharmacy. com). I den lille gyde Neal's Yard ligger Neal's Yard Remedies, der er specialist i økologisk

skin care og skønhedspleje. Kæden har 15 filialer i det centrale London (nealsyardremedies.com). I samme gyde serverer parret Aiste og Joel Gazdar råkost og vegan-mad brygget på økologiske råvarer i Wildfood Café. Fx søde kartofler bagt i kokusolie med cashew-aioli eller romano-peber med macadamia-fyld, grønkålschips og granatæble (wildfoodcafe.com). Skråt over for cafeen, på Neal's Yard nr. 2, giver Alex Hely-Hutchinson de skandinaviske grødtraditioner et pift. I grødbaren 26Grains (26grains.com) er havregrøden garneret med økologisk mandelmælk, nødder, æble, kanel og smør. Og rabarbergrøden blendes med boghvede, kardemomme og tahini-yoghurt.

DE DAGLIGE ØKO-VARER I det centrale London er der næsten altid en Tesco (tesco.com) eller en Sainsbury's (sainsburys.co.uk) lige om hjørnet med økologisk frugt, grønsager, brød, skinke og ost. Men udvalget er mindre end i de danske supermarkeder. Til gengæld byder London på flere og flere 100 procent økologiske fødevarebutikker. Økokæden Planet Organic (planetorganic.com) og amerikanske Whole Foods Market (wholefoodsmarket.com) har hver fem certificerede supermarkeder med cafeteria og bagervarer i Londons centrum, mens As Nature Intended (asnatureintended.uk.com) byder på seks butikker med frugt og grønt, kød, ost, babymad og kosmetik. Det centrale London huser desuden

42 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

20 økologiske bagere - med restaurant - fra den belgiske brødkæde Le Pain Quotidien (lepainquotidien.co.uk) samt et hav af små, uafhængige butikker, som Alara Wholefoods (facebook.com/AlaraShop/). Butikken tæt på British Museum er specialist i vegan-mad, øko-øl og -vine. Også gårdbutikkerne har fundet vej til London. Water Lane-farmen i Kent har åbnet en shop med økologisk frugt, juice og grønsager i Kensington Church Street (chegworthvalley. com). Daylesford (daylesford.com) byder på tre store veldesignede farm-butikker med alt fra frugt og grønt til take away samt café og restaurant. Samt en madbod i shoppingcentret Selfridges (selfridges.com).

HVOR SKAL DU SPISE AFTENSMAD? I Vantra, Oxford Street 25-27 i Soho, der måske er Londons mest originale restaurant (vantra.co.uk). Chefen Mr. Phun kom til London fra Malaysia i 1988 og blev syg og dårlig af mødet med briternes fish&chips-kultur. I dag nøjes han ikke blot med økologiske råvarer i køkkenet. Alt serveres råt, dampkogt eller varmet ved lave temperaturer for at bevare smag og næringsværdi. Intet kød. Og desserter med palmesirup i stedet for sukker. Prøv Phuns cheesecake med blåbær og lavendel. Eller chokoladekage på ægte kakao og friske figner.


ØKO-GUIDE TIL LONDON

Søndag HVAD SKAL DU LAVE? Snup en Santander-cykel, og tag en tur ad pramstien langs Regent's Canal – fra Limehouse Basin ved Themsen gennem Londons East End over Camden Town og Regent's Park til Little Venice ved Paddington Station (12 km). Tag en afstikker til Brick Lane i East End, hvor søndagsmarkedet myldrer med kulørte boder, genbrugstøj, smykker og hatte. Samt den økologiske konditorbod Organic Livity med sukkerfri vegan-kager (organiclivityco.com). Et par pedaltramp fra Brick Lane når vi frem til Spitalfields City Farm, hvor der er geder, høns og æsler midt i London (spitalfieldscityfarm.org), og Nomadic Community Garden, hvor de lokale beboere dyrker grønsager i store kasser på en tom byggeplads, som du finder lige under London Overgrounds banelinjer (nomadiccommunitygardens.org). Så går turen til Camden Lock Market. Det ligner en orientalsk basar med kunsthåndværk, stoffer og antikviteter klos op ad Regent's Canal. Samt to økologiske spisesteder lige om hjørnet: Supermarkedet Whole Foods mini-cafeteria med grab-and-go sandwich, sushi og salater i Parkway 49. Og hos Nectar Café finder du delikate vegan-retter og kager,

og cafeen er en del af et yoga-center i Jamestown Road 57 (nectarcafe.co.uk ). Cykl videre langs Regent's Canal forbi Londons Zoo til Little Venice, der er en fredelig flodhavn med grønne træer, rappe-ænder og flade flodbåde til kajs. Efter flere tramp i dine pedaler, forbi banegården Paddington, ender du i Hyde Parks nordøstlige hjørne, på Speakers Corner, hvor ivrige oratorer holder hidsige taler for folket. Med vitser og muntre kommentarer fra tilhørerne. Kristne mundhugges med muslimer. Tilhængere af EU råber op over for modstandere af EU. Det ordrige hjørne er London i en nøddeskal.

HVOR SKAL DU SPISE ? I The Duke Of Cambridge. Den er Londons første og eneste certificerede økologiske pub (dukeorganic.co.uk), skabt af Geetie Singh i 1998. Økologisk fadøl, vin, snacks og kreative, rustikke madretter. Melon-gazpacho. Svinepostej med nødder, rabarber-chutney og toast. Ristet nakkekam med pak choi-kål og karameliserede gulerødder. Chokolademousse med jordbær og hindbærsaft. Måske ikke mærkeligt, at Duke of Cambridge's store spisesal altid emmer af velvære?

Aktuel viden får du hos London & Partners på visitlondon.com samt Visit Britain på visitbritain.com. City of Londons turistkontor ligger i St Pauls Churchyard mellem St Paul's Cathedral og Millenium Bridge. Ma-lø kl. 9.30-17.30; sø 10-16 (facebook.com/visitthecity). Valuta & priser 1 £ = 8,65 kr. Prisniveauet i London er omtrent det samme som i København.

og tog i det centrale London (to zoner) samt busser overalt i Greater London. Oyster giver også rabat på Londons flodbusser (tfl.gov.uk).

Flere bud på grøn overnatning Parklands Bed&Breakfast (parklandsbandb. com) i det sydlige London. The Wellness Home B&B (thewellnesshome.co.uk) i vest-London. Miljøvenlige hoteller med Green Tourism certifikat på green-tourism.com under London. Certificeret med Green Globe er desuden Intercontinental London Park Lane i Mayfair (parklane.intercontinental.com), Jumeirah-hotellerne Grosvenor House, også i Mayfair, samt Carlton Tower og Lowndes i sydvest-London (w.jumeirah.com).

Lej en cykel 11.500 offentlige Santander-cykler er til leje fra 750 cykelstationer. Betal med kreditkort via stander på cykelstationerne: 2 £ for adgang til cykelnettet i 24 timer. Herefter er hver første halve time gratis. Mere end 30 minutter koster 2 £ pr. halve time (tfl.gov.uk/ modes/cycling/santander-cycles).

Kør med offentlig trafik Køb det elektroniske kort Oyster (5 £, på banegårde og metrostationer) opladet med en dag (6,5 £) eller 7 dage (Travel card, 32,40 £), som giver gratis adgang til Tube (metro), sporvogn

Gårdbesøg uden for London Riverford, Wash Farm, Buckfastleigh i Devon, fire timers kørsel vest for London, byder på markvandringer samt middag i restauranten Field Kitchen (riverford.co.uk). Daylesford Organic er med 2400 hektar Englands største økologiske landbrug (daylesford.com) og ejet af en rig baron. Avlsgården Daylesford tager gerne mod besøg i Gloucestershire, cirka

135 km nordvest for London. Ud over dyr og marker finder du her en farmshop og café samt ferieboliger. Med baronens herresæde Daylesford House diskret i baggrunden. Øko-certifikater I London finder du ikke et statsligt økologi-mærke som herhjemme - det er unikt for Danmark. Det mest udbredte øko-certifikat udstedes af Soil Association, Storbritaniens ældste og største sammenslutning af økologiske producenter (soilassociation.org). Men flere andre organisationer garanterer for økologien: The Organic Food Federation (orgfoodfed.com), Organic Farmers & Growers (ofgorganic.org), Biodynamic Agricultural Association (biodynamic.org.uk/demeter) og Organic Trust (organic-trust.org). Ørigets miljøvenlige restauranter har dannet Sustainable Restaurant Association (thesra.org & foodmadegood.org) med certifikat blandt andet for giftfri mad og brug af lokale råvarer.


BAGGRUND: SALGSNEDGANG I STORBRITANNIEN

MARKEDET VOKSER … igen TEKST: OVE RASMUSSEN OG PETER NORDHOLM ANDERSEN // FOTO: OVE RASMUSSEN

Under finanskrisen tog Storbritanniens økologi-marked et dyk på 30 procent, navnlig fordi indkøberne i butikskæderne fik kolde fødder. Vi har spurgt markedschefen i Økologisk Landsforening, hvad vi kan lære af den historie.

andre store markeder for økologi i Europa. Ligesom i Danmark og i resten af Europa er det store billede nemlig, at både produktion og efterspørgsel er steget støt siden år 2000 – på trods af finanskrisen.

Under finanskrisen kom de britiske forbrugere til at gå længere efter økologiske varer. Supermarkederne skruede ganske enkelt ned på antallet af dem.

Neal’s Yard Dairy i London bugner af lækre britiske bondeoste, Cheddar, Leceister og Lancashire. Men ostebutikken byder kun på en enkelt økologisk Hafod ost fra Wales. Og ostens øko-certifikation er endda svær at se. - Tidligere havde vi adskillige økologiske leverandører, fortæller ekspedienten. Men mange har droppet økologien, andre producerer stadig økologisk, men uden certificering. Selv om det de sidste par år er gået en anelse bedre for den økologiske sektor, så er økologien ikke, hvad den har været i Storbritannien, lyder butiksejerens dom. Og hans historie er bare et lille ekko af den krise, der har ramt ø-rigets øko-sektor. Frem til 2008 voksede økologimarkedet i Storbritannien som i det øvrige EU. Men med

44

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

den globale finanskrise stagnerede salget. Og mere end det. Det gik nedad. Det var et hårdt slag for ø-rigets økologiske producenter. SALGSNEDGANG UNDTAGELSE I EU Storbritannien er stadig verdens sjette-største økologimarked med en omsætning på 2,3 milliarder euro - lidt under niveauet i 2008. Men siden finanskrisen er antallet af certificerede økologiske producenter faldet med 35 procent til 3600. Tilsvarende er økologiens andel af landbrugsjorden faldet med 521.000 hektar, cirka 30 procent. I dag er omtrent tre procent af det samlede landbrugsareal økologisk. I Danmark er det samme tal ca. syv procent. Økologi-nedgangen i Storbritannien er en undtagelse, når man sammenligner med

INDKØBERNES BRUTALE VALG Soil Association er ligesom Økologisk Landsforening en brancheorganisation for økologien. Ifølge analytikerne i den britiske sammenslutning led økologien et knæk i 2008, fordi øko-handlen var domineret af discount- og supermarkederne. Her var omtrent 80 procent af hele den økologiske omsætning. Modsat Danmark, hvor Coop og kæder som Netto satsede på økologien – også i kriseårene – så valgte de britiske supermarkeder brutalt at lette hylderne for økologiske produkter for at satse på billigere madvarer. Mange landmænd opgav økologien. Junk food-markedet blomstrede. Fra 2007 til 2010 faldt briternes forbrug af friskt kød, frugt og grønsager med 20-40 procent, mens salget af chokoladekiks, pizzaer og billige færdigretter steg med omtrent 20 procent. DANSKERNE KRIDTEDE SKOENE I TIDE Ifølge Henrik Hindborg, markedschef hos Økologisk Landsforening, så var for mange i økologi-sektoren ikke oppe på dupperne. - Efter nogle gode år med vækst, så var man begyndt at hvile på laurbærrene og tage det som noget selvfølgeligt, at butikskæderne ville sætte de økologiske varer på hylderne, påpeger Henrik Hindborg.


VORES PASSION ER...

...at levere "verdens bedste mel" til dine kager og brød Go' bagelyst! – Skærtoft Mølle

Skærtoft har været i families eje siden 1892, er dyrket økologisk i 25 år, og biodynamisk de seneste 3 år. Skærtoft Mølle blev grundlagt i 2004, og har i dag et bredt sortiment af stenformalet mel, knækkede, skårne, valsede og polerede kornkerner af spelt, hvede, byg og rug, samt en række grød- og brødblandinger.

Økologisk kernekvalitet fra mølleriet på Als

Produkterne fra Skærtoft Mølle er hædret af bl.a. Det danske gastronomiske akademi, og har modtaget Den økologiske Guldmedalje. Både Skærtoft Landbrug, Skærtoft Mølle og Skærtoft Mølles Brødakademi drives af Hanne Risgaard og Jørgen Houbak Bonde, samt deres datter, Marie-Louise, der er 5. generation på gården.

Vi er sociale på facebook: Skærtoft Mølle og instagram: skaertoft - #skærtoftmølle

www.skaertoft.dk

Møllens produkter forhandles gennem egen webshop, hos nemlig.com, i udvalgte butikker bl.a. Irma, Føtex, Bilka, Helsam, SuperBrugsen, samt gennem foodservice grossister som f.eks. Hørkram, BC Catering og Dansk Cater.


BAGGRUND: SALGSNEDGANG I STORBRITANNIEN

Da finanskrisen slog igennem, var han og andre i branchen "naturligvis nervøse" for, at det samme kunne ske i Danmark. - Vi brugte megen energi og tid på at lave krisestyring. Mange prædikede, at økologi pludselig var blevet luksus. Heldigvis var der kun en enkelt kæde, der hoppede med på den vildfarelse. De udmeldte en stor del af deres økologiske sortiment. Vores analyser kunne dog dokumentere, at deres økologiske kunder forsvandt til konkurrerende butikker, og i hast måtte de udvide det økologiske sortiment igen, fortæller markedschefen. Ifølge Henrik Hindborg lykkedes det at få navnligt indkøberne overbevist om, at økologi er noget, forbrugerne ikke vil undvære – og ikke en luksusvare. I diametral modsætning til slagets gang i Storbritannien. ”Det er sund fornuft, at salget af økologiske varer stiger, men det er ingen naturlov. Vi skal til enhver tid værne om den tillid, forbrugerne viser os”. - HENRIK HINDBORG markedschef i ØL, om salgskrisen i Storbritannien - Det er faktisk en ros til alle i branchen. Ingen sov i timen, da vi virkelig skulle kridte skoene. Og naturligvis også ros til forbrugerne, som viste os, at de fortsat ville prioritere at købe økologi, selv om rådighedsbeløbet måske blev en anelse mindre. Udviklingen i Storbritannien viste også

46 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

ØKO-ANDELE I EUROPA 8,4

DANMARK TYSKLAND FRANKRIG ENGLAND

4,4 2,4 1,4 0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

PROCENT

Den gennemsnitlige markedsandel for økologi-salget i hele Europa er 2,4 procent, mens den er 5,4 procent for landene i EU. En union, Storbritannien – som sikkert bekendt – dog ikke længere tilhører.

Henrik Hindborg, at det er helt afgørende, at vi bliver ved med at stå fast på de merværdier, økologien dagligt leverer: Bedre dyrevelfærd, rent grundvand, mere natur samt at sikre os og vores børn mad fri for rester af sprøjtegifte. - Man må aldrig tage væksten for givet. Det er sund fornuft, at salget af økologiske varer stiger, men det er ingen naturlov. Vi skal til enhver tid værne om den tillid, forbrugerne viser os, og vi skal hele tiden forbedre os. KRISE AFFØDTE NYE LØSNINGER I Storbritannien er der inden for de sidste par år igen vækst i ø-rigets økologiske marked. I 2015 dog kun på 4,9 procent mod 7,6 procents vækst i det øvrige EU-Europa. En statistik som toppes med næsten 40 procent i Sverige. I dag er discount- og supermarkedernes andel af øko-salget faldet til 70 procent, mens ikke mindst abonnementssalget blomstrer. Ø-rigets største måltidskasse-entreprenør Guy Watson fra Riverford-gården leverer nu knap 50.000 kasser pr. uge til briterne. Han startede

som økolog i 1986. Klemt af supermarkedernes prispolitik begyndte han i 1993 at levere grønsager direkte til naboer og venner. For at overleve. I dag er Watson multimillionær med en omsætning på 50 mio. pund om året. STORT POTENTIALE I STORBRITANNIEN Riverford-historien og de sidste nye markedstal viser Henrik Hindborg, at der er et stort, uforløst potentiale i briternes øko-marked. Det økologiske sortiment kan blive større på en lang række felter, og ligesom i Danmark kan det skabe mere synlighed, hvis man skilter med øko-varerne i detailbutikkerne, lyder et par af rådene fra Henrik Hindborg. - Jeg har selv stået i et stort supermarked i London, der hverken havde økologisk juice eller bacon. Den slags bremser naturligvis markedet. Så snart det lykkes at få skabt mere synlighed og et større sortiment, så tror jeg på det samme store salgsboom som i Sverige. Henrik Hindborg får et glimt i øjet: - Read my lips – det kommer til at gå stærkt!


t e q u i la Tequila er... ...lavet af den Blå Agave. Tequila har, ligesom champagne, en DO (Denomination of Origin). Kommer det ikke fra et af de fem tequiladistrikter i Mexico, er det ikke tequila! Agaven skal være 7-10 år før den kan høstes. Tequila lagres i kategorierne: Blanco: Ulagret. Reposado: lagret i 2 mdr.. Anejo: lagret i 1 år. Extra Anejo: lagret i 3 år. Økologisk 100% agave tequila er en meget lækker spiritus, som egner sig til såvel cocktails, som til at drikke til en god frokost eller som avec til kaffen.

IXA Tequila IXA Tequila er i klassen “verdens 20 bedste tequilaer”. Superlækker, blød kvalitetstequila fra Michoacán i Mexico. Eneste tequila i Danmark med dansk øko-certificering!

Creencias Tequila Organico Fremragende, fyldig og sødmefuld tequila fra et lille familiefirma i Jalisco, Mexico. Bedste tequila i Danmark 2015!

Casa Noble Tequila Premium Tequila i absolut topklasse. Altid med i top 10 over verdens bedste tequilaer, og både økologisk og kosher. Brandet er iøvrigt delvist ejet af musikeren Carlos Santana.

www.tequila.dk

Danmarks største udvalg i kvalitets-tequila & mezcal Tequila.dk - Carit Etlars Vej 6, kld - 1814 Frederiksberg C - tlf: 20 96 09 19 - info@tequila.dk


FRA DIG PÅ FACEBOOK.COM/ILOVEOKO

HVAD ER GOD KVALITET? I debatten om, hvad der er god og dårlig fødevarekvalitet, bliver de økologiske værdier og produktionsmetoder udfordret. Her er et udpluk af diskussionen på facebook/iloveoko.

FIND OS På facebook.com/ iloveøko

REDIGERET AF JANNIE HOLM ANDERSEN

FRA DIG PÅ FACEBOOK MADS WEST

KARIN JOY WOLFF

Jeg bliver sgu så provokeret, når økologi gøres til et kvalitetsstempel. Det kan ikke måles, at dyrevelfærden hos økologiske producenter er "bedre". Nærmere tværtimod!

Det er nu ikke længe siden, at jeg læste en undersøgelse, der påviste større næringsindhold i økologiske afgrøder. Men uanset hvad, så er sprøjtegifte ikke godt for os, og jo flere, desto værre. Så selve det, at man ved at vælge økologisk, får meget mindre gift i kroppen, gør økologiske varer sundere. Det er logik for burhøns. Og hvis vi så i øvrigt vænner os til at spise flere grøntsager og bare en smule mindre kød, så letter vi på det landbrugsareal, der skal til for at fodre dyrene.

ANNE RØMER THOMSEN Ved du hvad, Mads? Spis du bare løs af det konventionelle, og sæt dit helbred på spil. Jeg skåner både miljøet og mit helbred ved at købe økologisk.

KARIN JOY WOLFF Mads West: Jeg har da set masser af dokumentation for, at man kan måle forskel. Og vi har også set masser af målinger af giftrester, både i børns urin og i voksne menneskers kroppe.

BETINA SEFF Mad uden gift er bedre end mad med gift. Det bør være den økologiske mad, der er billigst. For den ødelægger ikke vores grundvand og vores biodiversitet!

NIELS GEORG HØLMER Har du det bedst med at spise økologisk, så ok med det, men med hensyn til at skåne miljøet ved at dyrke økologisk, så er det ren illusion.

NIELS GEORG HØLMER Glem din logik for burhøns. Du får på den ene eller den anden måde, det du kalder ”gift” i dig. Og tænk på, at det normalt er i så små mængder, at det ikke skader. Og når du nævner høns: Vidste du, at økologiske kyllinger har en dødelighedsprocent på 10? Øvrige kyllingers dødelighedsprocent er kun 7 procent. Dyrevelfærd?

ØKOLOGISK LANDSFORENING I 2011 var dødeligheden ganske rigtigt 10,1 procent for æglæggende øko-høner, men i 2015 var den ifølge Fjerkrærådet faldet til 5,7 procent. I 2015 var de tilsvarende tal for burhøner 3,8, skrabehøner 7,1 og frilandshøner

8,8 procent. Årsagen til den højere dødelighed end ved burhøns er, at øko-høner kan gå udendørs og derfor oftere udsættes for smitte med blandt andet parasitter og e-coli samt angreb fra for eksempel rovfugle. Da de går i flokke på op til 3000 styk, udsættes de også oftere for hakkeri end burhøns, hvor der er op til 10 høns pr. bur. Læs mere om debatten her: okologi.dk/forbruger/forskellen-kan-maerkes/ dyrevelfaerd-hos-oeko-hoens.

MORTEN JØRGENSEN Nu er velfærd ikke lig med dødelighedsprocent. Jeg behøver ingen statistikker. Jeg kan se, hvor forfærdeligt det ser ud hos mange konventionelle landmænd. Det billede kan man ikke få mig til at se noget positivt i.

TINA HANSEN Et længere liv i fangenskab uden mulighed for at strække vingerne: Er det dyrevelfærd? Eller et kortere liv med masser af plads og mulighed for at gøre de ting, man synes bedst om?

KARIN JOY WOLFF Jeg tror gerne, at øko-landmænd også har meget at lære endnu, og at dyrene kan få endnu bedre liv end nu. Men vi er i gang, og den udvikling tror jeg heldigvis bliver ved og ved.

VÆR SOCIAL PÅ VORES MEDIER Kommentarerne her på siden er blot et udpluk af debatten på ”I Love Øko”-siden på Facebook. På Økologisk Landsforenings sociale medier vil vi hjertens gerne, at brugerne deler de gode historier om økologi med hinanden og gør plads til debat om økologisk mad, dyrevelfærd og kvalitet.

48 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

FACEBOOK

TWITTER

YOUTUBE

INSTAGRAM

FØLG OS

SNAK MED OS

SE VORES FILM

DEL DINE ØKO-FOTOS


BRUN FARIN SUB L IM S M AG O G KO N S I S T E N S FÅ D I N B R U N S V I G E R T I L AT N Å N Y E H Ø J D E R

KLUMPER IKKE

ENEFORHANDLER I DANMARK

- EN DEL AF FOODSERVICE DANMARK

www.gronfokus.dk

GrønFokus_Annonce_210x270mm_BrunFarin.indd 2

23/09/2016 15.13


MØD ET MEDLEM

MØD ET MEDLEM

Anders Horst Fuldmægtig i Region Midtjylland, 38 år fra foreningen, synes jeg, at det var oplagt at melde mig ind. Det er en god sag at støtte, og jeg har også tidligere selv arbejdet som ngo’er.

HVORFOR ER DU MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING? Jeg blev faktisk medlem ved lidt af et tilfælde. I 2013 var min ældste datter og jeg på fødevaremarkedet Food Festival i Aarhus. Min datter, der dengang var tre år gammel, havde blikket stift rettet mod den grønne øko-madkasse, der stod i en stabel ved foreningens stand. Madkassen fulgte gratis med, når man meldte sig ind. Efter at have talt med en repræsentant

HVOR STAMMER DIN INTERESSE FOR ØKOLOGIEN FRA? Min mor, der var sygeplejerske, og far, der var revisor, flyttede fra Nordsjælland til Sydfyn i midten af 1970’erne. Fra 1976 til 1978 bestyrede de Raastrup Kursted ved Svendborg, der var vegetarisk og senere biodynamisk. Faktisk led min mor under det, mens hun var gravid med mig og min tvillingebror, for hun havde sådan en lyst til kød under graviditeten. Men mine forældres tilgang til mad var med til at gøre mig og mine brødre mere positivt bevidste om, hvad vi putter i munden. I gymnasiet dukkede økologien op, da vi fik en opgave i samfundsfag, der handlede om økologi i dagligvarebranchen. Dengang for 20 år siden var der ikke ret mange danske supermarkeder, der havde et reelt udvalg af økologiske varer i

ER DU IKKE MEDLEM ENDNU? Eller vil du anbefale andre at blive det? Tjek www.okologi.dk/blivmedlem

deres sortiment, og Dansk Supermarked ville absolut ikke fortælle os, hvor mange øko-varer de solgte. Økologi var jo stadig lidt undergrundsagtigt. Det står i skærende kontrast til den positive udvikling, der er sket siden.

HVAD KAN FÅ DIG OP AF STOLEN, NÅR DET HANDLER OM FØDEVARER? Jeg er meget optaget af, hvor rene og sunde vores fødevarer er. Og mere og mere opmærksom på, hvad børn og gravide stopper i munden. Man kan jo måle ret høje niveauer af giftrester hos børn og gravide, hvis de spiser konventionelt dyrket frugt og grønt. Det er ret skræmmende. Især når forskningen påviser en betydelig øget risiko for, at nogle af giftresterne kan være både hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Jeg ved godt, at jeg ikke kan redde hele verden. Men som forbruger kan jeg gøre mit for at forhindre, at der kommer giftrester ind i naturens kredsløb og derfra videre ud i de næste generationer.

Skovbo Vin gør det nemt for dig, at drikke et godt glas vin - med omtanke for din og dine gæsters sundhed og velbefindende Villa Triforio skøn økologsik vin til vinterens lidt tunge retter, gem gerne lidt til juleaften hvor den vil gøre lykke. Bestil nu og få den leveret lige til døren 3 flasker incl. levering pris 225 kr.

Den højt præmierede Côte Du Rhône fra den velansete producent Carabiniers, er gået skridtet videre med denne Bio - dynamiske vin. Det er en lækker fransk vin som alle kan nyde især til vores danske vinterretter med rodfrugter og rødkål gør den det godt. Pris 89 kr.ved 6 flasker.

Som noget nyt i Danmark kan vi tilbyde denne nye spanske vin med en skøn blød smag som passer godt til de nøddeagtige skinker og selvfølgelig også bare varmen fra pejsen. Introduktions pris 6 flasker frit leveret i hele dk Pris 450 kr.

Økologisk vin - fra hele verden Lotte Svendsen tlf.: 56 87 04 84 lotte@skovbo-vin.dk

50 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

Lotte Svendsen Gartnervej 27 4632 Bjæverskov SkovboVin@Bio-Vin.dk


SÆSONGLÆDE

Efterår

SÆSONGLÆDE

Annemette Feldbæk Ejer af Århus-cafeen Stuen th. med spisemærke i sølv. Det kræver en økologiprocent på mindst 60, og aktuelt er caféen på 64 pct. Se de over 1800 andre økologiske spisesteder på www.oekologisk-spisemaerke.dk.

VORES ØKO-FORBRUG Vi er en ret nyåbnet café, der fejrer et års fødselsdag i år. Vi gik fra starten efter at blive økologisk certificerede, da der er mange øko-bevidste beboere her på Trøjborg i Århus. Vi laver al maden frisk fra bunden og følger årstiderne, når vi køber vores, helst danske, råvarer. Vi bager langtidshævet grovbrød hver morgen, mens øko-caféen Ganefryd bager rugbrød til os. Vi laver ikke ret store mængder mad ad gangen og gør mange af råvarerne klar til vores retter på forhånd. Sådan undgår vi madspild med millimeter-præcision, og det giver luft i budgettet til at købe flere økologiske råvarer.

SÆSONENS STYRKE Efteråret er den bedste tid på året, da der er så mange farver at gøre godt med. Dybrøde rødbeder. Grøn og lilla kål. Sprøde, danske æbler i rødt og gult. Vi arbejder rigtig meget med den måde, vi anretter på, og lige nu har vores maddesigner, Birgitte Odgaard, hele farvepaletten til sin rådighed.

SÆSONENS RÅVARE Rødbeden er et pivlækkert produkt, som er meget let at have med at gøre. Vi bruger den typisk i revet, rå tilstand. Sammen med en vinaigrette er den virkelig vidunderlig. Noget af det, der gør rødbeden så dejlig, er, at den let kan skrælles på forhånd. I en plasticpose kan den holde sig sprød og frisk i køleskabet i en uge. Lav gerne et ”hjemmevacuum”, hvor du suger luften ud af posen, før du lukker den, så holder den sig endnu længere. Du kan også rive rødbede fint og fryse den ned i 250 grams portioner, der er lige til at hælde i en chokoladekagedej. 250 gram passer til én portion til to springforme. Den revne rødbede gør kagen mere luftig og spiller godt sammen med smør og mørk, smeltet chokolade.

SÆSONENS OPSKRIFT Farverig rødbedesalat Til 4 personer: 3 store rødbeder (ca. 1 kg) 1 fennikel 2 æbler Dressing: 1 dl olivenolie 4 spsk. æblecidereddike 2 spsk. honning 2 spsk. fin dijonsennep Salt og peber Pynt: Fetaost, græskarkerner, bredbladet persille og rødbedeblade Skræl og riv rødbederne fint. Skær æbler i både og fennikel i tynde snit. Bland ingredienserne til dressingen, og vend salaten i den. Læg det på en bund af rødbedeblade eller andet småbladet salat. Drys med bredbladet persille, smuldret fetaost og ristede græskarkerner. Drys kan erstattes af for eksempel fintsnittet purløg, parmesan og hakkede mandler. Smag til med salt og peber.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2016

51


Profile for Økologisk Landsforening

Magasinet Økologisk 36, efterår 2016  

Øko-branchen har fundet en løsning, så jersey-tyrekalvene ikke længere skal slås ned.

Magasinet Økologisk 36, efterår 2016  

Øko-branchen har fundet en løsning, så jersey-tyrekalvene ikke længere skal slås ned.

Profile for okologidk