MØD ET MEDLEM
HELLE RØGE
55 år, køkkenleder og mentor på Egå Ungdoms-Højskole HVORFOR ER I KØKKENMEDLEM HOS ØKOLOGISK LANDSFORENING? Hos os betyder maden rigtig meget, og vi vil helst servere økologiske retter. Vi er en kostskole for elever på 16-19 år, så de unge mennesker indtager jo alle deres måltider her, og det er vigtigt, at det er en god oplevelse. Køkkenet er et sted med lys, varme og samtale, og rent arkitektonisk har køkkenet og spisesalen faktisk også en central placering på skolen. Det er her, vi gerne skal tanke eleverne op, og det giver en tryghed at vide, at vi gør det med de gode økologiske råvarer. HVAD BETYDER DET FOR ELEVERNE, AT DERES MAD ER ØKOLOGISK? Vi mærker en klart stigende interesse for økologiske varer – ikke kun fra forældre, men også fra de studerende selv. Jeg har arbejdet her på skolen i 23 år, og det er meget tydeligt for mig, at der er noget, der rykker nu. Vores
ER DU ALLEREDE MEDLEM? Eller vil du anbefale andre at blive det? Tjek www.okologi.dk/blivmedlem
studerende spørger meget ind til, om æggene og mælken er økologiske, og de vil vide, hvor råvarerne kommer fra. De tænker over deres madvalg på en mere bevidst måde, og der er også flere, som er vegetarer eller veganere. I skolen har vi fået et nyt, populært fag, der hedder ”grøn aktivisme”, som de studerende er meget optagede af. Som et led i et projekt omkring madspild har vi også vejet elevernes madaffald i en uge. På den måde får man nogle gode miljøsnakke i gang. SER DU NOGLE DILEMMAER I FORHOLD TIL AT VÆLGE ØKOLOGI? Vi skal jo også overholde et bestemt budget. Så skal vi vælge mellem økologi og dyrevelfærd, vælger vi nok det sidste. Især når vi skal købe kød, ser vi også på andet end økologi. På den måde er der nogle forskellige ting, vi skal balancere - både i forhold til økonomi, økologi og dyreetiske overvejelser.
SET PÅ FARTEN
ØKOLOGIEN SPIRER I NETTO Netto har lanceret den nye plantebaserede serie Spir. Bag det spændstigt-spæde navn gemmer sig indtil videre 19 nye produkter, hvoraf otte er økologiske. Spirs økologiske sortiment består af sojadrik m. vanilje, risdrik, havredrik, tofu, smørbart bønnepålæg, bønne- og quinoa-paté m. peberfrugt, smørbart tomat-/basilikumpålæg og kikærtepålæg. SPIR’s opvækst er et eksempel på, at trenden med ”kødfrie dage” og interessen for grønne alternativer vinder indpas blandt danskerne. Ifølge tal fra 2018 afholder 28 procent af danskerne nemlig mindst en ”kød-fridag” om ugen, skriver Netto i en pressemeddelelse om Spir-serien. Med serien vil Netto gøre det nemmere at følge
42
ØKOLOGISK / SOMMER 2019
tendensen og reducere forbruget af kød og animalske produkter, hvilket også passer fint til en økologisk levestil med fokus på mere grønt og mindre kød i menuerne. Netto har gode erfaringer med at sende den slags nye produktserier ud i butikkerne. Tilbage i 2017 lancerede discountkæden en række økologiske varer under
navnet Øgo, og i ugen efter lanceringen steg salget af økologi med 35 procent. Du finder nu 380 øko-produkter i Netto, der er den kæde med den største afsætning af økologi i Danmark. Netto står for 17,2 procent af øko-salget i detailhandlen, efterfulgt af Rema 1000 med 13,1 og derefter SuperBrugsen med 12,6 procent.