Page 1

#44 SOMMER 2019

SQUASH PÅ GRILLEN, JORDBÆR I SALATEN OG BÆR I DESSERTEN:

OPSKRIFT PÅ EN SPRØD SOMMERMENU

BAGGRUND OM ØKOLOGERNES NATURSYN

GIV NATUREN FLERE VINGER Økologer og forbrugere samles i projekt om at forære vores trængte, vilde bier de blomsterbuffeter og pesticidfri levesteder, de mangler. Invitation: Kom til høstmarked // Viborg Kommune og ØL vil sikre grundvandet // Podcast: Bag om North Side-festivalen // Sæsonglæde: Amass Restaurant


ANNONCE

Hver dag er en FRIdag Sådan lever grise fra FRILAND ØKOLOGI: Fødes i hytter på marken

Har krølle på halen

Har ekstra plads i stalden


ØKOLOGISK

ØKOLOGIENS HELHEDSSYN

MEDLEMSMAGASIN ØKOLOGISK LANDSFORENING

AF PER KØLSTER, FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING

#44 SOMMER 2019

Naturen skal nok klare sig. Ligesom klimaet. Naturen og klimaet vil såmænd bare indstille sig efter betingelserne. Vanskeligheden handler om os selv, om menneskeheden. Vi er en overvældende faktor, som sammen med husdyrene udgør 96 procent af den samlede biomasse af klodens pattedyr. De vilde dyr er fortrængt til kun at udgøre fire procent. Et skræmmende tal, som i sin essens fortæller, hvor skoen trykker. Som økologer har vi en meget bevidst tilgang til, at vi selv er en del af problemet, fordi vi som alle andre er en del af den kultur, som lever højt på det vestlige produktions- og forbrugsmønster. Vi har taget de første skridt ved at insistere på en skånsom fødevareproduktion, der samarbejder med naturen i stedet for at modarbejde den med fremmed kemi, hvad enten det er kunstgødning, pesticider, medicin eller et væld af E-numre.

REDAKTØR Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk LAYOUT Mai Tschjerning Simonsen, mtn@okologi.dk TRYK Rosendahls, www.rosendahls.dk OPLAG 4000 styk ANNONCER DG Media, tlf.: 70 27 11 55 MEDLEMSKAB Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/blivmedlem NÆSTE NUMMER Økologisk nr. 45: 7. oktober 2019

SKOVLANDBRUG ER NÆSTE SKRIDT Det er skridt i den rigtige retning, men der skal mere til. I fremtiden skal vi have et nyt afgrødemønster. Landbruget skal arbejde med skovlandbrugets principper, hvor vi vil se flere og flere vedvarende vækster og træer i marklandskabet. De flerårige afgrøder kan binde mere kulstof – både under jorden i mulden og over i form af biomasse, som blandt andet vil kunne erstatte importerede foderstoffer eller fungere som helt nye fødevarer. Husdyrenes fremtidige rolle i landbruget skal i langt højere grad være den, de er tiltænkt fra naturens side, hvor for eksempel drøvtyggerne (især køerne) skal græsse i sårbare områder, som eksempelvis på enge, som ikke dyrkes intensivt. Dette er en meget grov skitse af et fremtidig landbrug, hvor der både er plads til natur, til at skabe en langt større mangfoldighed, og hvor det samtidig er muligt at producere mad nok til en verdensbefolkning, der fortsat vil stige.

54

57 1T RY K S A G 4

Rosendahls

GRØNNE (STOR)KØKKENER ER OGSÅ ET SKRIDT Arbejdet i marken hænger uløseligt sammen med det, der sker i køkkenerne og i vores kostmønstre. I Økologisk Landsforening har vi dybtgående erfaringer fra omlægningen af de professionelle storkøkkener. De viser, at vejen frem er at kombinere en langt mere plantebaseret mad, fokus på

at reducere madspild og på veluddannede håndværkere, der kan deres sæson og danske råvarer. De sundere, mere miljø- og klimavenlige måltider kan endda laves inden for køkkenernes eksisterende budgetter. I fremtiden skal vi i endnu højere grad genopdage og ikke mindst lære at håndtere det grønne køkken med de enorme muligheder, der er for en langt mere varieret og sund kost. Vi skal sideløbende udbygge den gren af vores fødevareverden, der er tættere på os som borgere. Rent geografisk er der brug for produktioner tæt på de store byer, produktioner, som kan indgå på en naturlig måde i det kredsløb, som er jordens og bondens forudsætning for en frugtbar jord; som er borgernes forudsætning for en sund, spændende og sikker forsyning af de daglige måltider. HOLD FAST I HELHEDSSYNET På alle de nys overståede folkemøder, i den offentlige debat og i valgkampen bliver økologien igen og igen udfordret på, at vi ikke løser udfordringerne med klima eller natur. Det er en hård ideologisk konfrontation, hvor parternes verdensbillede ikke bygger på de samme forudsætninger - og hvor der er tale om grundlæggende forskellige interesser. Vi står på det helhedssyn, der ligger til grund for de økologiske løsninger. Et syn, som betyder, at vi ikke kan og vil skille tingene ad, fordi de indgår i samme kredsløb hele vejen fra jord til bord. Vi står for et helhedssyn, hvor vi ønsker at forsyning, sundhed og skånsomhed kan og skal gå op i en højere enhed. Når den tilgang kan give konfrontation, så skyldes det i høj grad, at hvor vi ser på helheden, så tager andre parter ofte udgangspunkt i deres konkrete sag eller interesse, hvad enten den handler om klima, natur eller sundhed. Så fortvivl ikke, når kritikken hagler ned over os troskyldige holister, men tag kærligt fat i din debatterende modspiller. Hold fast i, at det økologiske natursyn – ja, endda menneskesyn – medfører, at vi ser på den helhed, som vi så uomgængeligt er en del af. Og det er en virkelighed, der hverken kan reduceres til klima, natur, mad, sikkerhed eller sundhed. Skidtet hænger sammen! Og det – skidtet, madspildet, næringsstofferne – skal i øvrigt tilbage til jorden. Den eneste vi har, og som vi skal passe på. Så skal den nok passe på os. I den rækkefølge. ØKOLOGISK /SOMMER 2019

3


Foto: Rasmus Bluhme, Moment Studio

6

Foto: Julie Rohde Birk

Foto: Rasmus Bluhme, Moment Studio

20 30

INDHOLD 6

Flere bier på vingerne. Økologisk Landsforenings projekt Mere mad til bierne samler forbrugere og landmænd om en kæmpestor opgave for nogle af de mindste væsener: At fodre vores vilde bier. De går tilbage i arter og antal, da de mangler mad, levesteder og bl.a. er truet af sprøjtegifte.

BAGGRUND (OM BIER), SOMMER-INSPIRATION OG NYHEDER 3 Leder af Per Kølster, foreningens formand – om økologiens natursyn 6 Summ. Summ. Summ. Kom med bag om ØL's Mere mad til bierne 12 Biolog: Blomsterstriber tager trykket af den vilde natur 14 Naturmødet: En (økologisk) kornmark er også natur 16 Nyt og noter – bl.a. om nye, kolde drikke til de varme dage

20

Rent drikkevand. Viborg Kommune og Økologisk Landsforening vil sammen lave omlægningstjek hos konventionelle landmænd. ØL har førhen lavet øko-tjek i 29 andre kommuner, men det nye er partnerskabets fokus på at sikre rent drikkevand under viborgensernes vandboringer.

20 Rent drikkevand: Viborg Kommune og ØL i nyt samarbejde 22 Nyt om bøger + opskrift på solbærtærte(r) med pistacie 24 Sommermenu: Grillet grønt/kylling, jordbærsalat og bærdessert 29 Grafik: Så mange rester af sprøjtegift er der i dine jordbær 30 Tag med til Økologisk Høstmarked – sæt x i kalenderen 31.8/1.9 34 Reportage: Øko-vinbønder til smagsgilde hos kok Katrine Klinken 36 Klar trend i forlagsbranchen: 5 kogebøger med grøntsagsglæde

30

4

Invitation: Tag med til Økologisk Høstmarked. Økologer over hele landet åbner op for en hyggelig og festlig dag for hele familien, der kan lege og få viden om øko-produktionen. Det sker lørdag 31. august eller søndag 1. september, nogle steder er der endda øko-høstmarked begge dage.

ØKOLOGISK / SOMMER 2019

38 Magasinets podcast: Derfor blev jeg økolog – fra North Side-festivalen 40 Økologisk undersøger: Hvad er den mest bæredygtige palmeolie? 42 Mød et køkkenmedlem: Helle Røge fra Egå Ungdoms-Højskole 42 Set på farten: Vegetar-bølgen skyller ind i Netto 43 Sæsonglæde: Mød Max Bogenmann fra Amass Restaurant


ANNONCE

MEGET MERE

ØKOLOGISK Unikke økologiske varer fra Gram Slot

NYHED

GRAM SLOT ØKOLOGISKE HAVREKAGER 150 g

20.-

GRAM SLOT ØKOLOGISK ØL PILSNER ELLER CLASSIC

133,33 pr. kg

50 cl, ex. pant

1179

NYHED

23,58 pr. liter

GRAM SLOT ØKOLOGISKE KAMMERJUNKERE 180 g

20.111,11 pr. kg

GRAM SLOT ØKOLOGISK KOLDSKÅL 1 liter

VI BRÆNDER FOR ØKOLOGI REMA 1000 har ca. 400 økologiske varer i fast sortiment til discountpris. Vi er medejer af Gram Slot som er Danmarks største økologiske landbrug og producerer en række unikke økologiske varer, der kun fås i REMA 1000. Læs mere på gramslot.dk

Discount med holdning!

NYHED

18

95


6

ØKOLOGISK / SOMMER 2019


MERE MAD TIL BIERNE

ØKOLOGER VIL HAVE FLERE VILDE BIER PÅ VINGERNE Altan- og haveejere, landmænd, ja, alle danskere er målgruppen for Økologisk Landsforenings projekt Mere mad til bierne. Der er nemlig brug for meget mere bi-mad og bi-bevidsthed, hvis vi skal vende krisen for de vilde bier, der mangler føde, levesteder og er truet af sprøjtegifte. Heldigvis er der stor opbakning til projektet, der har uddelt frø til bi-blomster svarende til et areal på mindst 39 hektar.

TEKST: Peter Nordholm Andersen // FOTO: Julie Rohde Birk og Peter Nordholm Andersen

Summmm! En stenhumle svæver i luftrummet mellem honningurtens lilla blomster. Den kulsorte, slanke humlebi med den mørkerøde bagkrop slår ned og samler ivrigt pollen fra de tragtformede blomster med strittende støvfangere. Stenhumlen er hurtigt på vingerne igen. Den flyver straks videre til næste blomst. Summ! Summ! Summ! Julie Rohde Birk glæder sig over synet af den vilde humlebi, der mæsker sig i den blomsterbuffet, hun har mikset frøene til. Hun er en af folkene bag Økologisk Landsforenings projekt Mere mad til bierne. I dag er hun som en af landbrugsafdelingens naturspecialister på besøg hos det new zealandsk/belgiske par Shona og Pieter, der ejer en mindre landejendom i landsbyen Vitten nær Aarhus. Parret hører til blandt de 250 økologer og øko-mindede jordejere, der frivilligt har lagt omkring 1000 kvadratmeter, altså 0,1 hektar, af deres jord til at plante frømikset. Det består af ti forskellige blomsterfrø, projektet Mere mad til bierne har foræret dem. Desuden er

der i løbet af foråret uddelt ikke mindre end 70.000 små papirposer med langt mindre portioner af frømikset til borgere med alt fra en lille altankasse til en kæmpe have. FARVEFEST HELE SOMMEREN Honningurt er blandt de første ansigter i frømikset, der blomstrer. Her midt i juni hos Shona og Pieter strækker de lilla blomster endelig hals mod himlen efter en knastør april og en råkold maj. Engang i oktober slutter morgenfruerne frømiksets farvefest af. Med frømikset får bestøverne sig altså en rig nektar- og pollen-buffet hen over hele sommeren. - Honningurt er meget populær blandt de vilde bestøvere, fordi den indeholder meget pollen og nektar. Så selv om det egentlig ikke er en hjemmehørende art, så har vi taget den med i mikset, fordi den er så rig på føde. Samtidig er stenhumlen en almindelig humle, og en af de generalister, vi gerne vil hjælpe med blomstermikset, forklarer Julie Rohde Birk Vitten-parret, der bukker sig ned og følger de

vilde biers ivrige indsamling af føde nede i de små, lilla blomster på deres ejendom. Med generalister hentyder Julie Rohde Birk til frømiksets primære målgruppe. Nogle ret sjældne arter af bier søger kun føde på bestemte blomster, og de slår sig ned tæt på fødekilderne. Derfor ville deres levested blive ødelagt, når økologen pløjer marken lige ved siden af blomsterstriben eller pløjer blomsterstriben ned i efteråret. I frømikset er der derfor valgt blomster med masser af mad målrettet bier, der samler føde på mange forskellige blomster. Altså generalisterne. - I højsæsonen kan der være 20-30 humlebier per kvadratmeter. Det viser mig, at blomsterstriberne gør gavn, siger Julie Rohde Birk. INSEKTERNE FORSVINDER Kort før den lille scene med stenhumlen i honningurten har Julie Rohde Birk fortalt Vitten-værtsparret om baggrunden for projektet. - Det hele starter med insekterne. Og for at insekterne kan være her, skal der være plantØKOLOGISK /SOMMER 2019

7


”Vi vil gerne bygge biodiversiteten op igen – ved at skabe et miljø, hvor insekterne kan hente deres mad”. -Shona og Pieter, der har indviet ca. 1000 m2 af deres landejendom til blomsterstriber

Foto: Peter Nordholm

er, som giver dem føde. Og både planter og insekter bliver til føde for dyr højere oppe i fødekæden, som for eksempel fuglene. - Ja, og så skider fuglene på jorden, som får tilført næring, supplerer Pieter og understøtter fortællingen om det naturlige kredsløb, Julie Rohde Birk har trillet i gang. Desværre er der en masse knas i det kredsløb, som insekterne, og herunder de vilde bier, er en helt grundlæggende del af. Parret i Vitten er ligesom mange biologer, forbrugere og landmænd bekymrede over den nedgang i biodiversiteten og antallet af insekt-individer, en lang række videnskabelige undersøgelser desværre har dokumenteret. For eksempel pegede en tysk undersøgelse fra 2017 på, at mængden af insekter er faldet med omtrent tre fjerdedele på omkring 40 år. Den nedgang betyder, at vi i dag derfor sjældent oplever en bilforrude, der er oversået af udsplattede insekter. Ganske enkelt fordi en meget stor del af insekterne er forsvundet. - Vi vil gerne være med til at bygge biodiversiteten op igen – ved at skabe et miljø, hvor insekterne kan hente deres mad, siger Pieter, mens Shona fortæller, at de også lagde jord til sidste års bi-projekt hos Økologisk Landsforening. Shona tog frø fra nogle af 2018-sæsonens blomster og har i år spredt dem ude langs landsbyvejen, hvor deres naboer og forbipasserende også snart vil få glæde af

8

ØKOLOGISK / SOMMER 2019

Foto: Julie Rohde Birk

synet af bier, sommerfugle og svirrefluer, der mæsker sig i blomsternes nektar-buffet. SPRØJTEGIFTE TRUER DE VILDE BIER Tager man den familie, stenhumlen i artiklens indledning er medlem af, står det heller ikke godt til. Forestiller man sig, at alle Danmarks humlebier en gang om året skulle samles og stille op til et kæmpestort, summende familieportræt, så er der flere og flere tomme pladser i forhold til tidligere år. Vi har officielt 29 arter af humlebier herhjemme, men tre af arterne er ikke registreret de seneste 70 år. Yderligere ni arter er rødlistede, bl.a. felt- og kløverhumle. For resten af de vilde bier vil udviklingen i rækken af fotografier fra tidligere år være den samme. Der findes 288 forskellige arter af bier i Danmark, og i de seneste årtier er antallet af dem og andre vilde bestøvere gået tilbage. Ligesom andre bestøvere er bierne blandt andet truet af mangel på føde, for få levesteder og af landbrugets sprøjtegifte. - De vilde bier er blandt de allermest følsomme over for pesticider. Ud over den akutte dødelighed, når de bliver ramt af de tåger af for eksempel insektgifte, en landmand sprøjter med, så rammes bierne på tre indirekte måder: Deres reproduktion nedsættes, biernes orienteringssans forstyrres og deres immunforsvar nedsættes. Den type negative påvirkninger kender man for eksempel fra

konventionelle rapsmarker, hvor rapsfrøene er blevet bejdset med en insektgift, forklarer Julie Rohde Birk og påpeger, at alene fraværet af sprøjtegifte i det økologiske landbrug altså gør livet lidt nemmere for de vilde bier. Danske undersøgelser konkluderer således, at der er omtrent 30 procent flere vilde dyr i og omkring øko-markerne, når man sammenholder dem med de konventionelle marker. - Du kan altså støtte en rigere natur i agerlandet med mere mad til bierne ved at vælge at købe og spise økologisk. Så produceres maden uden sprøjtegifte, der kan påvirke bierne negativt, påpeger Julie Rohde Birk. VELVILJE HOS ØKOLOGER OG FORBRUGERE Ud over den indirekte støtte ved at købe øko-varer, er der planteaktivismen. Den som Shona og Pieter har praktiseret ved at så frømikset på deres ejendom i Vitten. Den hjælpsomme aktivisme er parret langtfra de eneste, der har viftet med. Julie Rohde Birk forklarer, at det har været overraskende nemt at finde de i alt 250 økologer, der ville være med i Mere mad til bierne – og så blomsterfrø på 1000 m2 af deres jord. - At 250 økologer har taget jord ud af drift viser mig, at der både er en stor bekymring og velvilje. Jeg synes, at det er imponerende, at så mange økologer frivilligt vil være med. Ude hos økologerne er blomsterarealet


MERE MAD TIL BIERNE

Foto: Julie Rohde Birk

potentielt i alt på 25 hektar. Det svarer til 35 fodboldbaner som den i Parken i København. Dertil kommer altså de 70.000 poser med frømiks, der er delt ud til forbrugerne – bl.a. af Økologisk Landsforening på Naturmødet i Hirtshals i maj og med hjælp fra Bilka, Føtex og nemlig.com i april. På hver pose står, at der er frø nok til 2-3 m2 jord. Ganger man med det samlede antal poser og forudsætter, at alle forbrugere har sået frøene, er vi tæt på en fordobling af arealet fra øko-landmændene. Da Økologisk fremlægger regnestykket med det samlede blomsterareal, frøene ideelt set har ført til, udbryder Julie Rohde Birk: 39 hektar? Det er da højt! Og det er jo spredt ud over hele Danmark. Både på de økologiske marker og i parcelhushaver. HVOR MEGET BATTER 39 HEKTAR I ET LAND, HVOR 2/3 AF AREALET, OVER 2 MILLIONER HEKTAR, ER MARKER? Blomstermikset kan i sig selv ikke redde bierne – selv om det er en god madpakke. Vores frø er lige så meget en indgangsvinkel til at skabe en bevidsthed om, at der er et problem for de vilde bier og andre bestøvere – som også er vores problem. Den kraftige tilbagegang for de vilde bier er et resultat af den måde, vi forvalter landet på, og det kræver en stor og fælles indsats, hvis vi skal vende udviklingen. Det er vigtigt for bierne, men det

Foto: Julie Rohde Birk

er faktisk også vigtigt for os selv. Bestøvning er afgørende for, at vi kan dyrke grøntsager, frugt og producere andre fødevarer. Hele 84 procent af alle plantearter og 76 procent af Europas samlede fødevareproduktion er afhængig af bier og andre bestøvere. Derfor har vi i projektet også lagt stor vægt på at fortælle om uddelingen af frøene i medierne og brugt det som en platform til at skabe fokus på de vilde bier. Bevidsthed er første skridt til at handle. HVOR BI-VENLIG ER ØKOLOGIEN I DAG? Hos Shona og Pieter så jeg, at store dele af ejendommen uden for blomsterstriberne er sået til med en blanding af græs og hvidkløver, der stod i blomst. Hvidkløver er rigtig god mad til generalisterne blandt bierne. Den er også vidt udbredt i det sædskifte, økologerne, i modsætning til flertallet af de konventionelle landmænd, praktiserer som en fuldstændig almindelig del af deres drift. Hvidkløver er som andre bælgplanter god til at hive næringsstoffer ud af luften – og på den måde er økologernes kløvergræsmarker med til at tilføre næring til markerne på en meget naturnær måde. Og så er der fraværet af pesticider, der hverken sprøjtes ud på markerne eller risikerer at havne i grundvand og vandløb. Men når det er sagt, så mener jeg, at de økologiske landmænd langtfra er i mål, når det kommer til at skabe gode levevilkår for bierne i agerlandet.

HVORFOR ER ØKOLOGERNE IKKE I MÅL? Det økologiske grundprincip siger ganske vist, at ”økologisk jordbrug bør bygge på levende økologiske systemer og kredsløb, samarbejde med dem, efterligne dem og hjælpe med at bevare dem”. Men landmændene skal have øjnene op for at tage mere hensyn til naturen. Også hos økologer er der en tendens til, at krat, diger og levende hegn bliver omlagt til markflader. I de levende hegn kan der for eksempel stå tidligtblomstrende kirsebær, som er gode først på vækstsæsonen, hvor det er svært for bierne at finde føde. De større BEVAR BIERNE

MAD TIL

BIERNE

gi’ bierne en hjælpende hånd

På projektets webside www.madtilbierne. dk kan både forbrugere og landmænd få håndfast inspiration til, hvordan vi med en fælles indsats kan sørge for at så gode blomster til bestøverne, skabe levesteder og støtte de vilde bier og andre bestøvere, blandt andet ved at støtte det økologiske landbrug. Mere mad til bierne er støttet af Fonden for økologisk landbrug.

ØKOLOGISK /SOMMER 2019

9


MERE MAD TIL BIERNE

”Blomstermikset kan i sig selv ikke redde bierne – selv om det er en god madpakke. Vores frø er lige så meget en indgangsvinkel til at skabe en bevidsthed om, at der er et problem for de vilde bier og andre bestøvere – som også er vores problem”. Julie Rohde Birk, økologikonsulent og naturmedarbejder, Økologisk Landsforening.

Foto: Peter Nordholm

markflader giver god mening effektiviseringsmæssigt og økonomisk. Men for bier, andre bestøvere og fugle er det skidt.

HVAD KAN VI ALLE GØRE FOR BIERNE? Lade være med at gøre noget. Økologisk Landsforening har været drivkraft i at udvikle De 8 naturråd sammen med bl.a. Danmarks Biavlerforening, naturfredningsforeningen og Dansk Ornitologisk Forening. Rådene handler om at lade naturen blomstre og rode. Landmænd er supergode til at rydde op, og det nærmest ligger i generne, at der skal være ryddeligt. Der må ikke være ukrudt. Vi kan godt lide at bøje naturen, så den er pæn at se på. Men det er svært for bestøverne at trives i en pæn natur. Det samme gælder i de allerfleste parcelhus- og køkkenhaver. Derfor kan jeg godt lide tiltaget og begrebet Vild med vilje, der netop har fokus på at ændre græsslåmaskine-kulturen ude i parcelhuskvartererne. HVORFOR IKKE BARE LADE LANDBRUG VÆRE LANDBRUG? Spørgsmålet om natur og landbrug er ikke et enten/eller, men et både/og. Vi støtter, at der i fremtiden skal tages mere landbrugsjord ud af drift, som kan overgå til at have natur som den primære funktion. Der skal gøres en kæmpeindsats for at redde de uerstattelige, sjældne

10

ØKOLOGISK / SOMMER 2019

Foto: Julie Rohde Birk

arter. Det kunne være ved at tage lavbundsjorde ud af markfladerne, som kan gøres til sammenhængende natur. Det kræver en ændring i den måde, landbrugsstøtten gives på. I dag bliver landmanden straffet for at lave naturtiltag. Hvis han i stedet belønnes, vil det gøre en rigtig stor forskel. Økologisk Landsforening i flere år talt varmt for den såkaldte bruttoarealmodel. Den gør det muligt for landmændene at lave naturtiltag på markerne uden at blive trukket i deres landbrugsstøtte.

HVAD SÅ MED AGERLANDETS NATUR? Agerlandets arter har en stor værdi i sig selv, og det er landbruget, der aktivt skal stoppe den tilbagegang, vi desværre er vidne til. Vi skal sikre landbrugsnaturen: De dyr, som er knyttet til de arealer, som fortsat skal dyrkes. Arter som agerhøns, lærker og viber, som er afhængige af blandt andet insekter som fødegrundlag, men som daler i antal - uden at være truede. Endnu. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har opgjort, at tre ud af fire viber er forsvundet over de sidste kun 40 år. I 1976 var der 100.00 ynglende vibepar i Danmark. I dag yngler kun omkring 25.000 par herhjemme. DOF har også opgjort, at vi over de seneste 40 år har mistet næsten tre millioner fugle i landbrugslandet. Sanglærker, agerhøner, kirkeugler og stære – mange af dem er højt besungne.

Ligesom de vilde bier, er det arter, vi meget gerne vil bevare ude i agerlandet.

HVORDAN ARBEJDER FORENINGEN PÅ AT ØGE NATURINDHOLDET I AGERLANDET? I Landbrugsafdelingen gør vi det hele tiden. Ikke mindst gennem flere projekter, der sætter fokus på naturen i og omkring markerne. Jeg arbejder selv med skovlandbrug, der kort sagt går ud på at integrere flere buske og træer i markfladen. Det kan for eksempel være rækker med bær og frugttræer. Det skal designes til det enkelte landbrug, der vil blive mere mangfoldigt. Skovlandbruget vil give de vilde bestøvere og fuglene i agerlandet flere fødekilder og levesteder. Og vi vil se en større biodiversitet, end i de nuværende marker. For eksempel viser forskning, at der er knyttet 800-1000 arter til et æbletræ. Det vil sikkert være noget lavere i en mark, men man øger det økologiske rum, når man planter træer i markfladen. Driftsformen leverer også på klimaområdet ved at binde mere kulstof i jorden, og den leverer ved at forsyne jorden med flere næringsstoffer. Derfor passer skovlandbruget rigtig godt ind i økologien. Driftsformen kan løse en lang række ekstra formål og vil passe godt ind i den helhedsløsning, økologien allerede i dag leverer på. Med skovlandbrug laver vi noget nyt, der kan meget mere.


ANNONCE

Fynsk Forår Fynsk Forår er en overgæret øl. Under brygning �lsæ�es hyldeblomst, som giver en frisk blomstersmag og en dejlig fornemmelse af dansk forår og sommer. Nydes a�ølet på en varm sommerdag.

DK-ØKO-100 EU/NON-EU agriculture

Det lille bryggeri med den store smag

...helt økologisk


MERE MAD TIL BIERNE

BIOLOG: BLOMSTERSTRIBER TAGER TRYKKET AF DEN VILDE NATUR Blomsterstriber hos haveejere og økologiske landmænd er en god idé. Når der er ekstra blomster i kulturlandskaberne, er der mere føde til de mere sjældne specialister i de tilstødende naturområder. Det påpeger seniorforsker Beate Strandberg fra Aarhus Universitet. TEKST: Peter Nordholm Andersen // FOTO: Julie Rohde Birk særlige planter inde i naturområdernet være knap så hård for specialisterne, og deres vilkår vil forbedres, siger Beate Strandberg.

Sjældne bier og bestøvere knyttet til helt bestemte blomster på vores naturarealer får sig på en indirekte måde et hårdt tiltrængt pusterum, når blomsterstriber gror op hos økologiske landmænd og hos private haveejere. Bag den logik står seniorforsker Beate Strandberg. Hun er tilknyttet Institut for Bioscience under Aarhus Universitet og har ved adskillige lejligheder været i felten for at undersøge og dokumentere levevilkårene for eksempelvis vilde bier, honningbier og andre bestøvere. Både i naturområder og i agerlandet. Hun har for eksempel også været med til at forske i, hvordan pesticider påvirker insektlivet i vores vandløb. - Blomsterstriberne tager trykket af naturarealerne, så specialisterne har nemmere ved at søge føde derude. Det vil i højere grad holde naturarealerne fri for honningbier og andre generalister. De findes i et stort antal, når maden er på markarealerne og honningbierne derfor ikke flyttes ud i naturområderne, når rapsen er afblomstret, siger Beate Strandberg og forklarer, at enlige bier som blåhatjordbi, tormentiljordbi og klokkehumle kun søger pollen på hhv. blåhat, tormentil og klokkeblomster. - Kan vi derfor brødføde honningbier, stenhumler og andre generalister ude på dyrkningsfladen, så vil det være en fantastisk vej at gå. For så vil konkurrencen på de helt

12

ØKOLOGISK / SOMMER 2019

STORT FØDEBEHOV FRA MIDT I MAJ Beate Strandberg påpeger, at der er et stort behov for føde til bierne ude i agerlandet. Midt i juni, da magasinet Økologisk talte med Beate Strandberg, havde hun kort forinden været ude for at kortlægge føderessourcerne for honningbier. I år afblomstrede rapsmarkerne midt i maj. Derefter er der ganske vist lidt tjørn og røn, men generelt er der meget lidt mad til bierne i agerlandet, når rapsen er afblomstret, viste hendes research. - Der et stort behov for fødekilder resten af sommeren, og dem er blomsterstriberne med til at levere. Det kan godt være, at 39 hektar med blomster ikke lyder af det store, men der skal faktisk ikke kæmpe arealer til, før, at det har en betydning. Generalisterne har en lang flyveperiode hen over sommeren, og derfor er det vigtigt, at der er blomster så lang tid som muligt, siger Beate Strandberg. Og selv om der hos økologer med kvæg på græs ifølge forskeren ganske vist ofte er hvidkløver at samle føde på, så er det ”rigtig godt” at dække den periode med flere blomster ude i landbrugslandet. Insektfaunaen responderer generelt positivt på blomsterstriberne, som det hedder i biolog-fagsprog. Og i et lidt mere jordnært sprog: - Der kommer flere vinger til – tætheden af insekterne bliver større, for eksempel hos de almindelige humlebiarter som ager-, jord- og stenhumler, forklarer Beate Strandberg. GØR NOGET GODT FOR MARKENS INSEKTER Beate Strandberg hører da heller ikke til den gruppe af biologer, der taler for, at lade landbrug være landbrug og så fokusere helt og aldeles på ”den rigtige, store natur”. Altså natur

med en stor biodiversitet som for eksempel en strandeng, et overdrev eller en egeskov - Jeg er fuldt ud enig i, at der er brug for meget mere rigtig natur i Danmark. Hovedparten af landet består af marker, byer og tekniske anlæg. Jo mere vild natur, desto bedre. Når det er sagt, så er jeg også fortaler for at gøre noget på de arealer, hvor der er landbrug og dyrke dem så fornuftigt som muligt set fra naturens perspektiv. For eksempel ved at omlægge til økologisk produktion og at så flere blomsterstriber, siger Beate Strandberg. Hun mener dog, at økologerne skal passe på med at sige, at deres dyrkningsform understøtter en rigere biodiversitet. Ligesom det at så blomsterstriber heller ikke nødvendigvis løfter biodiversiteten - selv om hun påpeger, at der kan være en afledt effekt ved blomsterstriberne, som kommer de mere sjældne specialister til gode i naturområderne. - Det vil være mere rigtigt at sige, at man som økolog understøtter generalisterne. Og altså frem for at tale om at øge antallet af arter, så har sit fokus på, at man er med til at øge tætheden af de almindelige bestøvere, siger Beate Strandberg. TAG HJØRNER OG DÅRLIG JORD UD Seniorforskeren mener, at økologerne også har et stort potentiale i forhold til biodiversiteten, der helt klart kan udnyttes. Blandt de lavthængende frugter ude på de økologiske gårde peger Beate Strandberg på det, hun kalder ”små, ukurante hjørner” af en landbrugsejendom. Eller en jord med en dårlig bonitet, som landmanden kun dyrker, fordi han kan få tilskud til driften af den. - Tag den slags arealer ud af drift. Den type jord kan lige så godt omdannes til natur – og da i særlig grad, hvis jorden befinder sig lige op ad et eksisterende naturareal, lyder rådet fra Beate Strandberg.


ANNONCE

I T H I S E K A N V I G O D T G R Æ D E OV E R S P I L D T MÆLK , OG DERFOR L ANCERER VI I UGE 26 E N N Y DAT O M Æ R K N I N G PÅ VO R E S MÆLKEK ARTONER Vi ved, at mange er i tvivl om, hvornår mælken ikke er god nok længere og kun kigger på holdbarhedsdatoen, uden at vurdere mælkens friskhed og det ønsker vi at lave om på. Vi skal blive bedre til at bruge vores sanser, så vi kan mindske madspild, og derfor indfører vi Bedst før – ofte god efter på vores mælkekartoner.

BEDS T FØR BE T Y DER IK K E ALTI D DÅR LIG EF TER Kasserer du ofte mejeriprodukter, som kunne være spist? Læs her hvordan du kan undgå at smide mælk ud, der har passeret ‘Bedst før’-datoen.

SE

Thises mælk er ikke homogeniseret, så der kan dannes fedtklumper, men mælken er ofte ikke sur.

Se

DUF T

Lugter mælken sur så kassér den ellers

Duft

SM AG

på en smule af mælken og vurdér om smagen er ok. Har mælken klaret testen så brug løs. Er der fedtklumper i, så anvend den til smoothie, bagning eller madlavning.

Smag

Spis bare løs

Nyt mælkepanel og ny datomærkning på Thise mælkekartoner fra uge 26

Vidste du, at det er ude i de danske køkkener, at over 50% af alt madspild i Danmark foregår. Faktisk smider vi forbrugere årligt 250.000 tons mad ud = 42 kg spiselig mad pr. dansker. Læs mere om hvad vi gør for at bekæmpe madspild, få gode råd m.m. på facebook.com/thisemejeri


EN (ØKOLOGISK) KORNMARK ER OGSÅ NATUR Økologisk Landsforenings formand Per Kølster argumenterede på Naturmødet i maj for et landbrug i samspil med naturen, uden kemi, med plads til flere buske og træer samt en rigere biodiversitet. Det konventionelle bagland brugte derimod en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at omlægge 100.000 hektar til natur som et springbræt til at argumentere for at intensivere markarbejdet. Tekst: Irene Brandt

erne. Og det var hun langtfra den eneste fra det konventionelle bagland, der gjorde på Naturmødet. - Dansk landbrug forurener ikke grundvandet i dag. Det er fortidens synder, der pumpes op i dag, sagde hun eksempelvis.

Foto: Svend Hermanssen

- Jeg er tilbøjelig til at give Esben Lunde Larsen ret: En kornmark er natur. Per Kølster fyrede den noget overraskende udmelding af et stykke inde i debatmødet 'Et landbrug i forandring - mod genskabelse af naturindhold'. Et af de møder, Økologisk Landsforening arrangerede under Naturmødet i Hirtshals i maj. Foreningens formand refererede til, at den tidligere miljø- og fødevareminister i 2016 blev citeret for at kalde en kornmark for natur, og at han opfattede det som en naturoplevelse at se ud over en rapsmark. Om Esben Lunde Larsens marker blev konventionelt dyrket, melder historien ikke noget om, men Per Kølsters kornmark er dyrket økologisk. Uden sprøjtegifte og kunstgødning. - Det landbrug, vi praktiserer, er baseret på årtusindgamle samarbejder mellem menneske og natur. Udover den afgrøde, vi producerer, er der et samspil mellem marken og det omgivende miljø. Fra mikrolivet i jorden, insekterne i marken, fuglene, insekter og planter i og uden for markfladen. Desværre har en del landbrug bevæget sig meget langt væk fra den oprindelige landbrugskultur. Og det betaler biodiversiteten for, sagde Per Kølster.

14

ØKOLOGISK / SOMMER 2019

LF: HØJERE UDBYTTER LØSER NATURKRISE Per Kølsters udmelding var en reaktion på den vej for fremtidens landbrug, Lone Andersen kort tid før havde foldet ud i Økologisk Landsforenings telt på Naturmødet. Lone Andersen var med i mødets debatpanel som formand i Dansk Familielandbrug og næstformand i Landbrug & Fødevarer. - Naturen skal ligge uden for markerne, så vi kan have et effektivt landbrug, der kan producere fødevarer nok, sagde Lone Andersen og argumenterede for høje udbytter på markfladen - også på de økologiske marker. Til at komme i mål med de høje udbytter pegede hun på jordfordeling betalt af skatteyderne, gmo og sprøjtegift på markerne som løsningen på den krise for naturen og biodiversiteten, der var den røde tråd i Naturmødets debatter. Lone Andersen udtalte sig på basis af en aftale mellem Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer om at tage 100.000 hektar landbrugsjord ud af drift. Aftalen vender vi tilbage til, men Lone Andersen brugte den igen og igen som et springbræt for sine argumenter om at skrue op for produktion, udbytter og brug af sprøjtegifte på markflad-

ØL: SKOVLANDBRUG, FÆRRE DYR OG INGEN KEMI LØSER NATURENS KRISE Per Kølster delte bestemt ikke hendes tillid til den kemi, det konventionelle landbrug bruger. - Derfor er det vigtigt, vi følger forsigtighedsprincippet og undgår at sprede sprøjtegift på markerne, når vi ikke kender konsekvenserne for det omgivende miljø, sagde han. Per Kølster fremlagde i stedet sit syn på, hvordan økologerne og det resterende landbrug i endnu højere grad kan samarbejde med naturen om at producere fødevarer. - Det handler om at få flerårige afgrøder ind i markfladen ved at plante flere bærbuske og træer, som kan binde kulstof. Det handler om at skære ned på mængden af dyr, vi producerer i Danmark, og at tilpasse antallet til den mængde foder, vi kan skaffe til dyrene. Det handler om, at vi selv skal producere de

VIDSTE DU AT … • Danmark ifølge Eurostat er det mest intensivt dyrkede land i Europa? • Landbrugsjord i form af dyrkede marker, brakarealer og vedvarende græsarealer udgjorde hele 62 procent af Danmarks areal i 2012? • Til sammenligning udgjorde landbrugsjord 47 procent af Tysklands areal og blot syv procent af Sveriges. Kilde: Natur- og Landbrugskommissionen, 2012


DIN FORENING PÅ NATURMØDET

Foto: Irene Brandt Lone Andersen fra Landbrug & Fødevarer efterlyste en mere effektiv produktion med sprøjtegifte og kunstgødning i landbruget. Fra venstre er det Per Kølster, Jørgen Aagaard Axelsen og Michael Leth Jess, der lyttede på hendes argumenter.

grøntsager, vi spiser i Danmark. Og så handler det om, at dyrene i landbruget selvfølgelig skal på græs, fordi det er god dyrevelfærd, og fordi græsmarkerne binder CO2, sagde Per Kølster. Ifølge formanden vil en tilbagevenden til et mere biobaseret landbrug blandt andet resultere i et landbrug uden et negativt klimaaftryk, et landbrug omgivet af et rent vandmiljø samt et landbrug, som leverer langt bedre chancer for at øge den nødlidende biodiversitet. SKÅNSOM DYRKNING ER VEJEN FREM Jørgen Aagaard Axelsen bakkede op om Per Kølsters visioner. Han er seniorforsker på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, og var en af de andre deltagere i mødets paneldebat. Jørgen Aagaard Axelsen kaldte det for ”en rigtig god idé” at dyrke mere frugt og grønt på de danske marker. - Skovlandbrug vil også give rigtig meget biodiversitetsmæssigt, fordi mange af de truede sommerfugle ville få forbedrede levevilkår, men det er også en god idé at tage de marginale jorde ud af drift, og så dyrke resten så skånsomt som muligt, sagde Jørgen Aagaard Axelsen under debatten i øko-teltet. Forskeren har fulgt flere forsøg med pløjefri dyrkning på henholdsvis konventionelle og økologiske marker. - Pløjning er en meget stor økologisk katastrofe for jordfaunaen. I de forsøg, jeg har fulgt, har landmændene arbejdet med at tage pløjningen ud af markdriften uden at gå ned i udbytter. Samtidig har de lagret mere CO2 i jorden, fordi jorden permanent er dækket af

planter, sagde Jørgen Aagaard Axelsen. Per Kølster understregede, at pløjefrit landbrug først og fremmest bruges i et konventionelt system, hvor ukrudt kan sprøjtes væk. - Vi skal inden for økologien finde en løsning på, hvordan vi dyrker korn i græs. Det er svært; men vi er på vej, sagde Per Kølster, der altså også ser et meget stort potentiale i landbrug med flerårige afgrøder, hvor buske og træer er integreret i markfladen. - Flere buske og frugttræer på markfladen vil give os mulighed for både at dyrke intensivt landbrug og gøre det inden for rammerne af, hvad der gavner klimaet og biodiversiteten, sagde Per Kølster. AFTALE = 4 PCT. AF LANDBRUGSAREALET Lad os nu vende tilbage til aftalen mellem Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer. Aftalen om at tage 100.000 hektar marginal landbrugsjord ud af drift. Jord, der alligevel ikke er overskud i at dyrke, som så i stedet skal omlægges til natur. Aftalen indebærer, at de 100.000 hektar skal tages ud af drift via skattefinansieret jordfordeling, men den er vel at mærke endnu ikke finansieret. De 100.000 hektar udgør cirka fire procent af det samlede landbrugsareal på ca. 2,6 mio. hektar. Aftalen får dermed svært ved at levere de forbedringer for biodiversiteten, som dens fortalere på Naturmødet tillagde den. Og dem var der mange af. På Naturmødet brugte de deltagende politikere, nogle biologer og sidst, men ikke mindst, DN og LF's egne repræsentanter megen tid på at rose aftalen.

Michael Leth Jess fra Danmarks Naturfredningsforening var også med i panelet på mødet 'Et landbrug i forandring - mod genskabelse af naturindhold'. Han understregede betydningen af, at DN og LF nu - frem for at være uenige - taler om det, de kan blive enige om. - Danmark er et meget lille land, som gerne vil mange ting på vores begrænsede areal. Det landbrug, som skal sikre en bæredygtig produktion, kender vi slet ikke endnu, for løsningen er ikke at føre landbruget 100 år tilbage, sagde Michael Leth Jess og forklarede, at DN også gerne vil have mere urørt skov, bl.a. fordi den urørte skov er med til at binde CO2. HUSK ”DEN LILLE NATUR” Naturmøde-debatten om aftalen mellem DN og LF havde generelt fokus på ”den store natur”, altså de store, sammenhængende naturarealer, hvor biodiversiteten kan øges. Det fik Per Kølster til at minde om, at vi ikke glemmer den natur, der stadig vil være at finde inde i de over to millioner hektar dyrkede områder i Danmark. - Vores landbrug har udviklet sig væk fra det balancerede landbrug, hvor der var ligevægt mellem den animalske produktion og planteproduktionen. Samtidig har vi et regelsæt i EU vedrørende landbrugsstøtten, som i hvert fald ikke tilgodeser den "lille natur", der findes imellem de dyrkede arealer, sagde Per Kølster og forklarede, at Økologisk Landsforening har arbejdet for, at landbrugsstøtten gives som bruttostøtte til hele gårdens areal. Dermed vil landmændene ikke blive straffet økonomisk for at lade naturen brede sig på den del af gårdens areal, hvor det alligevel er besværligt at komme rundt med markredskaberne, eller hvor udbytterne er lave. - Dette ønske er i dag officiel dansk EU-politik, sagde Per Kølster og slog fast, at erhvervet ikke bare skal have EU-landbrugsstøtte på sit glatte ansigt. - Støtten skal først og fremmest gives til landmænd, der til gengæld for støtten leverer samfundsgoder som natur, rent drikkevand og et mindre klimaaftryk. ØKOLOGISK /SOMMER 2019

15


ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

DEN ØKOLOGISKE OMSÆTNING FORDELT PÅ SALGSKANALER

NYT BEREGNINGSGRUNDLAG FOR DEN ØKOLOGISKE MARKEDSANDEL

Salget af økologi vokser med rekordfart, og i 2018 købte flertallet (52,5%) af danskerne økologi hver uge. Det er en stærk markering af, at økologi er for alle. Det samlede økologiske salg på hjemmemarkedet udgjorde i 2018 hele 16 mia. kr. Det svarer til 2.759 kr. i gennemsnit pr. dansker.

Salget af økologiske føde- og drikkevarer estimeres til 11,5 procent. af det samlede salg af føde-og drikkevarer i 2018 mod 10,2% i 2017. Tallene for hhv. 2017 og 2018 er dermed lavere end forventet, hvilket skyldes, at Danmarks Statistik for begge år har anvendt et nyt og mere præcist beregningsgrundlag for det samlede salg af føde- og drikkevarer end tidligere.

12,9 MIA. KR

Endelig skal det bemærkes, at den økologiske andel af det samlede salg fra og med 2017 ikke længere er direkte sammenlignelig med tidligere år. Det skyldes dels det nye beregningsgrundlag, dels udvidelsen af undersøgelsen i 2017 hvor onlinehandlen for første gang blev inkluderet.

2,5 MIA. KR

0,6 MIA. KR

UDVIKLINGEN I DEN ØKOLOGISKE MARKEDSANDEL 2005 – 2018

Beregnet ud fra Danmarks Statistiks gamle beregningsgrundlag Dagligvarehandlen inkl. onlinehandlen

2019

Minimarkeder, specialhandlen mv.

Foodservice

Beregnet ud fra Danmarks Statistiks nye beregningsgrundlag

%

12

Kilde: GfK ConsumerScan & Danmarks Statistik. Omsætning i foodservice er baseret på Økologisk Landsforenings estimat for 2018.

11 10

SALGET AF ØKOLOGISKE FØDEVARER I DAGLIGVAREHANDLEN Salget af økologiske fødevarer i dagligvarehandlen steg i 2018 med 14% og udgør nu en samlet omsætning i butikker og online på 12,9 mia. kr. Det er dermed fjerde år i træk, at økologien vokser med tocifrede vækstrater.

9 8

Mia. Dkk

14

7

12

6

10

5

8

4

6

3 2

4

1

2 0

0 2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Kilde: Danmarks Statistik. Bemærk ændret opgørelsesmetode for 2017 og frem, hvor onlinehandlen er medtaget i tallene.

2017

2018

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Kilde: Danmarks Statistik. Ændret beregningsgrundlag fra 2017.

4 l ØKOLOGISK LANDSFORENING

MARKEDSNOTAT 2019 l 5

FRISKE ØKO-TAL FRA STATISTIK-BRØNDEN Økologiske gulerødder udgør 47,6 procent af alle de gulerødder, der sælges i Danmark. Og i 2018 voksede salget af økologisk is og dessert med 153 procent. Dermed var dessert-kategorien årets højdespringer. Den slags tal er 2019-udgaven af markedsnotatet fra Økologisk Landsforening spækket med. Notatet blev udsendt sidst i maj. Vi når lige et tal mere, som foreningen er stolt af at have medvirket til: Øko-andelen af det samlede detailsalg er nemlig på 11,5 procent. Det er verdensrekord. Du kan bladre i notatet via linket okologi.dk/virksomhed/markedsinformation.

NYT & NOTER

KØB EN T-SHIRT I ØKO-BOMULD – OG PLANT ET TRÆ Mode og miljø går langtfra altid hånd i hånd, men det er der heldigvis spillere, som vil ændre på. Grobund er dansk slow fashion, og bag brandet står to søstre, som tilbyder modetøj fremstillet af bæredygtige materialer, der produceres med respekt for miljøet og arbejdere. Mærket har lanceret en ny serie t-shirts i GOTS-certificeret, økologisk bomuld med grafiske insektprint. For hver solgt t-shirt donerer Grobund et træ til indsamlingen "Danmark planter træer". Flere træer og skove er godt for klimaet samt for plante- og dyrelivet, da træer trækker CO2 ud af atmosfæren, og mere skov giver flere levesteder for planter og dyr. Fås i moler og råhvid med grafisk print af en vandkalv eller bi. Str. S-XL koster 299 kr. Tjek forhandlerliste på www.grobund.com.

SOLCREME SOM ROLL-ON TIL SMÅFOLKET Når solen skinner på en varm sommerdag herhjemme eller på ferien i udlandet, vil vi især gerne sikre de mindste mod solskoldning. Men det kan være en hård fornøjelse at skulle smøre familiens krudtugler ind i solcreme. Den nye Derma Kids Sollotion Roll-on SPF 30 er en allergi- og miljømærket roll-on solcreme til de mindste, hvor børnene selv kan hjælpe til med påsmøringen … i hvert fald på en god dag. Solcremen er både parfumefri, allergi- og Svanemærket, som øvrige Derma-solcremer. Svanemærket er blandt andet med til at sikre, at produktet hverken skader natur, havmiljø eller indeholder solfiltre mistænkt for at skade korallerne. Det er også muligt at købe en rollon til voksne. Den vejledende pris for roll on-børneudgaven er 59,95 kr.

FLOT BESØGSTAL OG OMTALE AF ØKODAG

Foto: Rasmus Bluhme, Moment Studio

16

ØKOLOGISK / SOMMER 2019

Over 204.000 danskere valfartede 14. april ud på i alt 59 økologiske gårde. De kom for at overvære det magiske øjeblik: Landmanden åbner stalddørene, og køerne løber ud på græs efter en lang vinter indendørs. Synet af løbende, springende, forårskåde køer og de mange aktiviteter som halmhoppeborge, hoppekøer, rundvisninger og en festlig stemning ude på øko-gårdene, er et sikkert hit for en forårsudflugt. Ikke kun blandt de mange tusinde gæster, men også for de danske tv-stationer. Budskabet om, at de økologiske køer – i modsætning til de konventionelle – naturligvis kommer på græs, fik rigtig god medvind i medierne i år. Tre landsdækkende og alle Økodags-berørte TV2-regioner bragte indslag fra køernes forårsfest. Regionen Tv Midtvest livestreamede endda fra en af Økodagsværterne i det vestjyske. Økodag arrangeres af Økologisk Landsforening i samarbejde med værterne og de økologiske mejerier. På side 30-32 kan du læse om Økologisk Høstmarked, årets anden store forbruger-møder-landmand-event, Økologisk Landsforening også er medarrangør af. I år foregår høstmarkederne lørdag 31.8 eller søndag 1.9 – hos nogle af værterne er der endda høstmarked begge dage.


NYT & NOTER

SOMMERDRIKKE EN STRIBE PRODUKTNYHEDER GIVER DIG ØKOLOGISKE ALTERNATIVER TIL SOMMERENS UDFLUGTER.

Coca-Cola har lanceret Honest. Det er 100 procent økologi på flaske med flere smagsvarianter af økologiske isteer. Du kan fx få en sort te med smag af hindbær og basilikum samt en hvid te med smag af fersken og rosmarin. Tebladene brugt til produkterne stammer fra certificerede plantager i Sri Lanka, Indien og Kina. Honest har også lanceret to økologiske lemonader – en ren lemonade med citron samt en pink lemonade med citron og hindbær. Sælges bredt via samarbejdspartneren Carlsberg Danmark fra 19,50 kr. per drik.

Til de varme sommerdage har Thise Mejeri udviklet en iskaffe (300 ml), hvor de har taget den friske og lette minimælk og smagt den til med kaffe og rørsukker. Resultatet er en kold forfriskning med god kaffesmag helt uden e-numre. Iskaffen kan købes for ca. 15,75 kr.

Vi kommer ikke uden om en kold øl, når det er sommer i Danmark. REMA 1000, Gram Slot og Bryggeriet Fuglsang A/S har sammen udviklet to nye øl under navnene Gram Slot Pilsner og Gram Slot Classic. Det er blevet til en ærkesønderjysk øko-øl på 50 cl dåser. Den økologiske maltbyg til de nye øl er dyrket på Gram Slots jorder. Fuglsang har i Haderslev (tæt på slottet) forvandlet maltbyggen til bygmalt – og malten til øl. Til Gram Slot-øllet har Fuglsang holdt den økologiske maltbyg fra Gram Slot adskilt fra sin øvrige maltbyg – for at sikre, at den bærende råvare til de to økologiske øl ene og alene kommer fra Gram Slot. Gram Slot Pilsner og Gram Slot Classic forhandles i REMA 1000. Og koster 11,79 kr. pr. dåse. Øllene sælges i øvrigt sammen med indtil videre 22 andre produkter, som stammer fra det økologiske landbrug Gram Slot. Flere produkter er på vej fra øko-slottet.

ØKOLOGI PÅ

EFTERSKOLEN

SKRU OP FOR ØKOLOGIEN I EFTERSKOLERNE

”Økologi på efterskolen” er titlen på 36 siders konkret inspiration og motivation til at lægge køkkener og efterskole-elevers mindset om til økologi. Bag hæftet står kokkene Sigrid Budtz-Jørgensen og Thomas Rybjerg Larsen. Sigrid Budtz-Jørgensen står bag Aarhus-restauranten L’estragon, der har haft Det Økologiske Spisemærke i guld i årevis, mærket garanterer mindst 90 procent økologi i køkkenet. Sammen med Thomas Rybjerg Larsen, som til daglig underviser på Aarhus Tech, har hun også vejledt offentlige storkøkkener i at lægge om til økologi. Blandt andet i Danmarks næststørste kommune via Øko Løft Aarhus. Økologisk Landsforening har givet de to forfattere faglig sparring og hjælp med layoutet til hæftet, hvor forfatterne slår fast: Når en efterskole eller et andet storkøkken omlægger til økologi, får skolen sundere menuer, mindre madspild og medvirker til et landbrug uden

udledning af sprøjtegifte til natur og grundvand. Dertil kommer en rigere biodiversitet samt mindre forbrug af antibiotika. Thomas Rybjerg Larsen har under arbejdet med hæftet taget økologi- og bæredygtighedstemperaturen ude på efterskolerne. Han har klart mærket, at både skoler, elever og forældrene i stigende grad vil gå bæredygtighedens vej. Men også at der bestemt stadig er barrierer for at nå en mere bæredygtig hverdag. Ikke mindst hos eleverne på efterskolerne. - Når et æble har en plet, så er der mange unge, der smider det ud. Så der er stadig noget at lære – eksempelvis at en råvare ikke skal være et glansbillede, og at man kan skære pletten væk og stadig få sig et godt æble, siger Thomas Rybjerg Larsen. MASSÉR ELEVERNES ØKO-FORSTÅELSE Han forklarer også, at det ædle formål med ”Økologi i efterskolen” er at guide køkkenerne til at lægge om til økologi – vel at mærke uden en merpris. Samtidig indeholder hæftet gode råd om, hvordan køkkenet og ledelsen kan massere efterskole-elevernes forståelse for og

viden om økologisk storkøkkendrift. - I stedet for at arbejde nedefra og smugle grøntsagerne ind i forskellige retter, så er et af vores råd, at skolerne skal kommunikere klart til eleverne: Ved at tage en dag uden kød, så er det ikke fordi, vi vil tage noget fra jer, men det er noget, vi giver jer, siger Thomas R. Larsen. Blandt de grønne hverdage med mindre kød, køkkenerne kan give eleverne, er der i hæftet helt konkret opskrifter på grøn lagsagne, falafler og en tivolisalat med stegte bønner, som er tilpasset de unge smagsløg. SENDT TIL ALLE EFTERSKOLER I sidste halvdel af juni er der sendt i alt 8000 hæfter ud til de danske efterskoler samt alle, der modtager efterskolernes blad, der for eksempel også læses af en del kommunalpolitikere. Produktionen og udsendelsen af hæfterne er støttet af Fonden for økologisk landbrug. Du kan også komme til at bladre i hæftet med opskrifter og gode råde om det økologiske efterskole-køkken ved at søge på "Økologi på efterskolen" på issuu.com. ØKOLOGISK /SOMMER 2019

17


NYT & NOTER

FEM ØKO-VARER HALVERER DIT INDTAG AF SPRØJTEGIFTE Ved blot at købe æbler, salat, hvedemel, kartofler og tomater i en økologisk udgave, kan du næsten halvere dit indtag af pesticider. En lille indsats kan altså gøre en stor forskel, hvis du vil skåne sig selv og din familie for rester af sprøjtegifte.

TAL OM ØKOLOGI OG PESTICIDRESTER: • Der er rester af pesticider i 71 procent af ikke-økologisk frugt, og 42 procent af ikke-økologiske grøntsager i dagligvarehandlen, viser DTU Fødevareinstituttets seneste årsrapport. • Kun yderst sjældent bliver der fundet pesticidrester i økologiske varer. I økoproduktioner er det tilladt at anvende nogle ganske få sprøjtemidler. Hvis du vil undgå rester af pesticider i din mad, er økologiske varer langt det sikreste valg. Det viste en ny beregning i et stort datamateriale fra DTU Fødevareinstituttet i maj. - Hvis man gerne vil undgå pesticider i kosten, kan man vælge blandt de økologiske varianter, som generelt er pesticidfri, sagde seniorrådgiver Bodil Hamborg Jensen fra DTU Fødevareinstituttet i forbindelse med offentliggørelsen af "Pesticide Residues in Food on the Danish Market – Results from the period 2012-2017", som rapporten hedder. Netop det budskab er helt centralt i Ren Madglæde – et forbruger-orienteret projekt drevet af Økologisk Landsforening (ØL). Helle Bossen er projektleder for Ren Madglæde i ØL's markedsafdeling, og hun understreger, at flere andre undersøgelser viser, at ønsket om at undgå pesticidrester i kosten er danskernes væsentligste årsag til at vælge økologi. - Mange danskere træffer allerede det sikreste valg og køber økologi fremfor at satse på, at stofferne ikke er skadelige, siger hun. LILLE INDSATS – STOR FORSKEL Beregningerne fra DTU Fødevareinstituttet er

18

ØKOLOGISK / SOMMER 2019

baseret på tal fra den danske pesticidkontrol fra 2012-2017. De viser, at man kan gøre en stor forskel med en lille indsats, hvis man vil skåne sig selv og sin familie for pesticidrester. - Det kan være svært at gennemskue, hvordan man opnår størst effekt, hvis man som ny økologisk forbruger vil mindske sit indtag af pesticidrester. Men det er faktisk ret enkelt. Ved blot at bytte fem basisvarer ud med den økologiske variant, kan man næsten halvere sit indtag af pesticidrester. Så er man godt i gang, siger Helle Bossen. Ved at vælge økologi hver gang du køber æbler, salat, tomater, hvedemel og kartofler, kan du reducere dit indtag af pesticider med 46 procent. Det viser beregningerne fra DTU Fødevareinstituttet, hvor man sammenholder mængden af pesticidrester fundet i forskellige fødevarer og danskernes gennemsnitlige indtag af de pågældende råvarer. ØKOLOGI ER DET SIKRESTE VALG DTU-beregningen viser for eksempel, at æbler alene står for 15 procent af danskernes relative indtag af pesticidrester. Det skyldes dels, at danskerne spiser mange æbler hele året rundt

• 11,5 procent af det samlede fødevaresalg i den danske dagligvarehandel er økologisk. Det er verdens højeste andel af økologiske varer. Mere end halvdelen af danskerne køber i dag økologiske varer hver eneste uge. og dels, at der ofte findes rester af sprøjtegifte i ikke-økologiske æbler solgt i Danmark. - Vi oplever, at fakta om pesticidrester i maden ofte overrasker folk. Det er for eksempel en øjenåbner for mange, at der ifølge de nyeste tal er hele 23 forskellige pesticidrester i ikke-økologiske vindruer. Eller at der også findes mange pesticidrester i forarbejdede varer som for eksempel mel og rødvin. Risikoen for pesticidrester er ganske vist mindre i konventionelle varer fra Danmark, men flere bliver overraskede over at høre, at der alligevel var pesticidfund i hver tredje af de danske ikke-økologiske frugter og grøntsager ved seneste kontrol, fortæller Helle Bossen. På webstedet www.renmadglæde.dk/5der-goer-en-forskel kan du blandt andet se en top-ti-liste over de ikke-økologiske fødevarer, der bidrager mest til danskernes indtag af pesticidrester gennem vores kost.


ANNONCE

Økologi giver god smag i munden allerede inden det er serveret ALLE SKAL HA’ RÅD TIL ØKOLOGI

Alle skal ha’ råd til økologi Drømmer du om at få mere økologi i hverdagen, så kig efter ØGO’ – Nettos egen serie af økologiske varer til lave priser. I ØGO’ serien finder du et stort udvalg af økologiske varer til alle dagens måltider. Fra en velsmagende agurk til æg fra fritgående høns. Serien omfatter 250 varer, men der kommer flere til hele tiden.


VIBORG KOMMUNE TILBYDER LANDMÆND GRATIS ØKO-OMLÆGNINGSTJEK Viborg Kommune og Økologisk Landsforening tilbyder nu et gratis og uforpligtende øko-omlægningstjek til kommunens konventionelle landmænd. Foreningen har allerede arbejdet sammen med 29 andre kommuner om omlægningstjek, men det nye i samarbejdet med Viborg Kommune er et klart fokus på at sikre rent drikkevand i hanerne. TEKST: Lene Grønborg Poulsen

Foto: Rasmus Bluhme, Moment Studio

FAKTA: ØKO-OMLÆGNINGSTJEK HOS ØKOLOGISK LANDSFORENING Formål: Øko-omlægningstjekkene skal øge den danske produktion af økologiske landbrugs- og gartneriprodukter ved at tilbyde konventionelle producenter et mere kvalificeret grundlag til at tage de første skridt mod at blive økolog. Partnerskaber: ØL går sammmen med forskellige samarbejdspartnere og laver øko-tjek hos producenter inden for landbrug, gartneri og frugtavl. Nogle producenter henvender sig selv til ØL, andre reagerer på annoncering og desuden arbejder ØL sammen med slagterier, mejerier og producentsammenslutninger om nye øko-tjek. Og så er der samarbejderne med indtil videre i alt 30 kommuner, der typisk selv kontakter de konventionelle landmænd Effekt: Omlægningstjek vurderes at være af afgørende betydning for den fortsatte udvikling og vækst i økologiske arealer og økologisk fødevareproduktion. Foreningens mål: I 2030 er 30 procent af varerne i butikkerne og 30 procent af landbrugsarealet omlagt til økologi. 31. maj 2018 udgjorde det økologiske landbrugsareal 10,5 procent, mens økologiandelen ude i butikkerne var oppe på 11,5 procent.

20

ØKOLOGISK / SOMMER 2019

Der kan være mange gode grunde til at omlægge til økologi. Én af dem er, at vi får marker uden sprøjtegifte. Det er godt for det grundvand, som dannes under markerne, og som gerne skulle være fri for pesticidrester både i dag og i fremtiden. Økologisk landbrugsdrift i områder tæt på vandboringer til drikkevand er derfor også et af de frivillige virkemidler, Miljøstyrelsen opfordrer kommunerne til at tage i brug, når de skal beskytte det rene drikkevand, der løber ud af vores haner. Og heldigvis er der bred politisk opbakning til, at de rene, urensede drikkevandsressourcer skal beskyttes. FOKUS PÅ AT BESKYTTE DRIKKEVANDET Økologisk Landsforening har i løbet af de se-


ØKOLOGI OG GRUNDVAND

”I dag finder vi både nye og gamle pesticider i vores grundvand, så derfor er det en rigtig god idé, at vi som kommune går ind i det her projekt. Et alternativ ville jo være, at man permanent skulle braklægge marker i drikkevandsområder, og det vil jo i sidste ende koste forbrugerne penge. Derfor er det her en rigtig god mellemvej at gå, så vi undgår sprøjtemidler”. - Claus Holst Iversen, hydrogeolog, Viborg Kommunes afdeling for Teknik og Miljø

neste år samarbejdet med mere end en fjerdedel af landets kommuner om målrettet brug af tilbud om øko-omlægningstjek. Indgangen til samarbejdet har sjældent været koblet direkte op på at beskytte det kommunale drikkevand mod pesticidrester. Men den kobling er klar i en ny aftale, Økologisk Landsforening har lavet med Viborg Kommune. Baggrunden for samarbejdet har dybe rødder i landspolitikken. Der blev i januar sat midler af til økologiske omlægningstjek i regeringens tillægsaftale med S, R og SF til Pesticidstrategi 2017-2021. Derfor kan Viborg Kommune nu sammen med Økologisk Landsforening tilbyde et gratis og uforpligtende økotjek til en fjerdedel af kommunens konventionelle landmænd. Der er tale om landmænd, som driver jord i de nuværende boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) samt i indsatsområder til drikkevandsindvinding. ”VI KAN LIGE SÅ GODT TÆNKE STRATEGISK” Via tillægsaftalen er der afsat 1 million kroner til omlægningstjek i Viborg Kommune, og indsatsen er derfor gratis for både kommune og landmænd. Snart går embedsfolkene i Viborg Kommune i gang med at udpege landbrug tæt på BNBO og andre områder af interesse for drikkevandsindvinding. De konventionelle landmænd vil modtage et brev i deres e-boks med et tilbud om et frivilligt omlægningstjek, og derefter bliver der fulgt op telefonisk. Får en landmand ikke tilbuddet, fordi ejendommen befinder sig uden for de udpegede indsatsområder, og ønskes et øko-omlægningstjek alligevel, må man hjertens gerne henvende sig til Økologisk Landsforening. I Viborg Kommune er de meget glade for initiativet: - Når vi ved, at nogle landmænd går med tanken om at lægge om, hvorfor så ikke gøre det strategisk der, hvor vi indvinder grundvand? I dag finder vi både nye og gamle pesticider i vores grundvand, så derfor er det en rigtig god idé, at vi som kommune går ind i det her projekt. Et alternativ ville jo være, at man permanent skulle braklægge marker i drikke-

vandsområder, og det vil jo i sidste ende koste forbrugerne penge. Derfor er det her en rigtig god mellemvej at gå, så vi undgår sprøjtemidler, understreger Claus Holst Iversen, der er hydrogeolog ved Viborg Kommunes afdeling for Teknik og Miljø. POSITIV DIALOG OM ØKOLOGIEN Jens Peter Hermansen er omlægningskonsulent ved Økologisk Landsforening. Han forklarer, at et økologisk omlægningstjek består i et besøg af en landbrugsfaglig økologikonsulent, som sammen med landmanden gennemgår gårdens/bedriftens produktions- og afsætningsmæssige potentiale i en økologisk version. Efter besøget modtager producenten et referat med de vigtigste fokuspunker i forhold til en potentiel øko-omlægning. - Vi ser på den enkelte gård med produktionsøjne og forsøger at anvise landmændene en måde, de kan få en rentabel produktion på ved at lægge om. Og dermed indlede en positiv dialog om økologien. Markedet er med økologien – og har været det i mange år, så det er sjældent, at vores producenter hopper ud af økologien igen, når de først har taget valget. Derfor er det godt at bruge omlægningstjek som et redskab til at sikre drikkevandet ude i kommunerne, siger Jens Peter Hermansen.

Økologikonsulenten slår også fast, at det er væsentligt nemmere at lave aftaler med en landmand om økologisk drift, end de mere permanente aftaler, vandselskaberne indgår med landmændene. I en permanent aftale ophører landmandens dyrkningsret i nærheden af en vandboring i nogle tilfælde. FORDI DET GIVER GOD MENING Selve omlægningstjekket giver altså den lokale landmand et bedre overblik over, hvad økologisk landbrug er – og hvad det helt konkret vil betyde for hans hverdag at lægge om. På den måde er det muligt at få aflivet nogle myter, og det viser sig som nævnt ofte, at mange kan få en god forretning ud af at lægge om til økologi. Og det gavner både naturen og drikkevandet, påpeger Stine Damborg (K), der er formand for Klima- og Miljøudvalget i Viborg Kommune: - Beskyttelse af vores grundvand er en opgave, som kræver god planlægning, og som tager tid at gennemføre. At lodsejerne bliver gjort opmærksomme på, at de har jord inden for områder med drikkevandsinteresse, og at omlægning til økologi kan være et af virkemidlerne til at sikre rent drikkevand uden pesticider til fremtidige genererationer, giver rigtig god mening, udtaler Stine Damborg.

DANVA EFTER NYE FORURENINGSSAGER: ØKOLOGI ER ET GODT REDSKAB

- Økologisk landbrug er et fantastisk redskab til at passe ekstra godt på det rene drikkevand, der er tilbage. De store sager om fund af roe-midlet Chloridazon i vores drikkevand inden for de sidste par år er én af de mange gode grunde til, at kommunerne skal gøre en ekstra indsats for at passe godt på det rene drikkevand, vi har tilbage. Sådan lyder det fra Claus Vangsgård, der er seniorkonsulent hos Danva – det danske talerør for vandinteressenterne, herunder de store vandselskaber. Claus Vangsgård oplyser, at Chloridazon er fundet i omtrent ti procent af de indtil videre 3000 boringer, der er analyseret for rester af ukrudtsmidlet, der var godkendt og tilladt i ikke mindst roemarker frem til 1996. Og de ti procent er vel at mærke over grænseværdien. - Det er tæt på at være en katastrofe. Det er nok den største enkeltforurening af vores drikkevand, der er set. Og det er jo bare ét stof ved siden af de stoffer, vi ellers bliver ramt af. Det er den værste situation, vi nogensinde har været i. Derfor er det mere væsentligt end nogensinde, at vi passer ekstra godt på de drikkevandsressourcer, vi har tilbage – og her er økologisk landbrug et fantastisk redskab, slår Claus Vangsgård fast.

ØKOLOGISK /SOMMER 2019

21


NYT OM BØGER

MADBØGER, DU BØR LÆSE - OG SE Det grønne engagement kan mærkes alle steder for tiden – også hos landets skoleelever. Derfor er Dyrk Livet – skolehaver, klimatanker og fornyet jordforbindelse af Søren Ejlersen et aktuelt bud på, hvordan innovative tanker kan møde små grønne fingre. Bogen handler om en simpel idé med et stort potentiale: Skolehaver. Som naturligvis skal dyrkes med brug af økologiske metoder. 199,95 kr., 208 s., People’s Press. Drømte du som barn om at spise pandekager og vafler hver eneste dag? Den drøm er måske tættere på at gå i opfyldelse, end du tror. I Spis mig får du 70 søde, proteinrige, glutenfri, mættende, festlige og vegetariske opskrifter på sunde pandekager og vafler. Prøv for eksempel pandekager med kål, vafler lavet på grøntsager eller nap én af de traditionelle søde pandekager med sukker på. 239,95 kr., 179 s., Gyldendal. Vil du gerne have mere næring ind i dit daglige bagværk, så tjek Lina Wallentinsons Bag med bønner – brød, pizza, tærter og kager. Hvem havde troet, at man med succes kunne lave brød, kage, tærte, pizza og knækbrød med bønner på alverdens forskellige måder? Den tilgang kan være en fordel, hvis man – som forfatteren – har børn, der ikke spiser hvad som helst. 249,95 kr., 123 s., Turbine.

SÆSONENS BOG Det er en personlig og sød fortolkning af den danske sommer, du møder i Mette Blomsterbergs seneste udgivelse. Blomsterbergs sommer byder på 80 nye opskrifter på kager og desserter, safte og marmelader, der bringer alle køkkenhavens tangenter i spil. Fra forårets spæde rabarber til sensommerens intense slutspurt med æbler, pærer, brombær og havtorn – og alt det gode, som venter på dig derimellem.

TRE SPØRGSMÅL TIL METTE BLOMSTERBERG Hvilke råvarer køber du altid økologisk? Jeg prioriterer økologiske grøntsager og frugter. Det tilfører en stor værdi at vide, at de er økologisk produceret. Man er blevet dygtige til at lave nogle lækre produkter de seneste år, og det gavner helt klart, at der er et større udvalg mellem råvarerne. Privat køber vi altid mælk, fløde og æg økologisk, men vi er ikke religiøse omkring, at alt i husstanden skal være økologisk. Jeg tager altid stilling til de produkter, jeg køber, og hvis en økologisk vare ikke er god, så vælger jeg den simpelt hen ikke.

22

ØKOLOGISK / SOMMER 2019

Oplever du, at økologiske varer tilfører en særlig smag eller kvalitet til dine opskrifter? Jeg elsker simpelthen økologisk piskefløde på mine friske jordbær. Det smager fantastisk, og jeg er vild med den ofte mere gule farve. Til gengæld er den økologiske fløde ikke så stabil at bruge i cremer, mousser og lignende, da den desværre ofte er for svingende i konsistens og indpiskningsevne. Hvad kan du bedst lide ved din solbærtærte? Solbær har en unik og virkelig intens smag, som jeg elsker. Derudover er solbærenes

helt naturlige farve betagende og dyb. Der sker altså noget magisk, når de små mørke bær bliver forvandlet til noget så smagfuldt og smukt. For mig kan tærten spises, som den er. Dejligt enkel og uden noget egentligt tilbehør – den har det hele selv. Jeg oplever solbærtærten som en himmerigsmundfuld til en god kop kaffe eller te, men den gør sig også godt som dessert. Har du overskud til at kreere tærteopskriften i små, bitte størrelser, så vil kagerne være fantastisk smukke og velsmagende på en buffet blandt mange andre ’småting’.


OPSKRIFT FRA SÆSONENS BOG

Solbaertaerter med pistacie 6 PERSONER

Du skal bruge 6 små tærteforme med løs bund, 7 cm Bagespray el. smagsneutral olie 1 engangssprøjtepose. Ingredienser 50 g ren, rå marcipan 65 g sukker 65 g smør, stuetempereret 30 g mandelmel 25 g majsmel 1 tsk. bagepulver 1 knsp. knust flagesalt 2 æg (str. L) Ca. 60 solbær (250 – 300 g) 70 g usaltede pistaciekerner Ca. 40 g flormelis til drys 2 ½ dl cremefraiche 38 %

Foto: Columbus Leth

Ælt marcipan og sukker sammen med hænderne. Ælt derefter smørret i lidt ad gangen. Bland mandelmel med majsmel, bagepulver og salt, og ælt det med i massen. Tilsæt æggene et ad gangen. Smør tærteformene jævnt med bagespray. Kom massen op i en engangssprøjtepose uden tylle. Klip et hul på 1½ cm, og sprøjt nu massen halvt op i alle formene. Læg 10 solbær oven i hver med lidt afstand til hinanden, og pres dem let ned i den ubagte masse. Hak pistaciekernerne fint, og drys dem på de seks kager. Bag dem i en 170 grader varm ovn i cirka 20 minutter, eller til de har sat sig og giver efter ved et let tryk. Lad dem svale let, lun dem evt. en anelse inden servering. De må ikke være for varme, når flormelissen drysses på: Læg et stykke bagepapir over halvdelen af en af kagerne. Kom flormelis op i en lille sigte, og drys den ud over kagen. Gentag med resten. Servér de seks kager med iskold, fed cremefraiche til. TIP! Lav din egen mandelmel: Smut mandlerne, tør dem grundigt og blend dem. Sigt eventuelt de groveste dele fra.

ØKOLOGISK /SOMMER 2019

23


24

ØKOLOGISK / SOMMER 2019


OPSKRIFTER

MENU TIL EN GOD SOMMERAFTEN Her er kok og stylist Louisa Lorangs bud på et godt måltid til en sommeraften, hvor der er tændt op i grillen, ovnen og smagsløgene. Hovedret: Grillet grønt med kyllingekød samt en jordbær/feta-salat. Dessert: Citronkage med en sød-syrlig glasur og saftige sommerbær. Opskrifter: Louisa Lorang // Foto: Anders Schønnemann

LUN SALAT MED GRILLET GRØNT 2 PERSONER

PÅ GRILLEN 1 øko-aubergine 1 øko-squash Øko-olivenolie Salt 200 g små øko-tomater, gerne på stilk 1 øko-kyllingebryst 2-4 øko-pitabrød CHILIDRESSING 3 spsk. øko-tomatpuré 1/2 tsk. fintrevet øko-hvidløg 1/2 tsk. øko-chiliflager 1/2 tsk. øko-cayennepeber 2 spsk. øko-olivenolie 1 tsk. øko-hvidvinseddike Salt 1 nip sukker DESUDEN Masser af bredbladet øko-persille Lidt frisk øko-oregano Øko-citronbåde

CHILIDRESSING Rør tomatpuré med hvidløg, chiliflager, cayennepeber, olivenolie og eddike. Smag til med salt og et nip sukker. PÅ GRILLEN Skær aubergine og squash i skiver, og vend dem med lidt olivenolie. Grill dem møre og gyldne på en varm grill eller grillpande. Vend tomaterne med lidt olie, og grill dem (det er smart, hvis de sidder på stilken – det gør det nemmere). Gnid kyllingen med lidt olivenolie. Grill den, til den er akkurat gennemstegt. Krydr med salt. Dryp pitabrødene med lidt olivenolie, og grill dem lige inden servering. SERVERING Anret grillede grøntsager og skiver af kyllingebryst på store tallerkner eller et fad. Dryp med lidt hvidvinseddike, og krydr evt. igen med salt. Top med chilidressing og grofthakket persille og gerne lidt oregano. Servér straks med grillede pitabrød og citronbåde. TIP! Der findes mange andre grøntsager, som er velegnede til grillen. Prøv fx asparges, blomkål i skiver, fennikel i skiver, halverede tomater, peberfrugt i kvarte eller skiver, portobello-svampe eller spidskål skåret i halve eller kvarte.

ØKOLOGISK /SOMMER 2019

25


SALAT MED JORDBÆR 3-4 PERSONER Jordbær og peber er super godt sammen. Derfor passer den pebrede rucola og et ekstra kværn frisk peber super godt til denne salat. Salaten passer godt til grillet kød og fisk. Eller med godt brød til som en simpel frokostret.

SALAT 1 øko-agurk 1 lille øko-rødløg 250 g øko-jordbær 100 g øko-rucola 100 g øko-fetaost Salt og peber

Skær agurken i mundrette chunks. Snit løget i slanke både. Nip jordbærrene, og halvér dem. Dressing: Rør citron, olivenolie, sukker, oregano, salt og peber sammen. Vend agurk, rødløg og jordbær med rucola og dressingen. Anret salaten med brud af feta, krydr med salt og peber, og servér straks.

DRESSING 3 spsk. saft fra en øko-citron 4 spsk. øko-olivenolie 1/2 tsk. øko-sukker 1/2 tsk. tørret øko-oregano Salt og peber

REN MADGLÆDE – ET PROJEKT I DIN FORENING Opskrifterne her på siderne er udviklet til Ren Madglæde. Det er et stort projekt, der skal give forbrugerne gode forslag til en økologisk livsstil og forklare, hvad forskellen er på økologiske og konventionelle varer. I løbet af Ren Madglædes levetid kører forskellige kampagne-perioder. I maj kørte kampagnen ”En himmel til forskel” med fokus på dyrevelfærd og udelivet hos navnlig grise og kyllinger i den økologiske produktion. Fra uge 32 vil der være fokus på vores grundvand i en ny kampagne. Ren Madglæde begyndte i 2017 og kører året ud. Tjek www.renmadglæde.dk.

26

ØKOLOGISK / SOMMER 2019


OPSKRIFTER

VANDMELON AQUA FRESCA Det er super nemt: Blend frugtkødet fra en vandmelon med 2-3 dl isterninger. Sigt eventurelt og servér straks, gerne med en skive lime til pynt. Top med vodka, hvis du er i dét humør!

ØKOLOGISK /SOMMER 2019

27


OPSKRIFTER

CITRONKAGE MED SOMMERBÆR 6-8 PERSONER

150 g blødt øko-smør 225 g øko-sukker 1 tsk. øko-vaniljepulver 2 øko-æg 200 g øko-hvedemel 1 tsk. bagepulver 1 nip salt 100 g øko-cremefraiche 2-3 tsk. fintrevet skal af en øko-citron 1/2 dl frisk saft af en økocitron 2 spsk. blå øko-birkes Øko-smør til formen TOPPING 2 dl øko-flormelis 4-5 spsk. saft af en øko-citron 400 g øko-bær, fx jordbær, hindbær, blåbær og ribs Pisk smør, sukker og vaniljepulver lyst og luftigt. Pisk æggene i ét ad gangen. Bland mel, bagepulver og et nip salt sammen, og sigt det i dejen. Rør cremefraiche, citronskal og citronsaft i. Vend birkes i. Smør en springform (23 cm) med smør. Hæld dejen i, og bag kagen ved 175 grader varmluft i ca. 30-35 minutter. Fordel 1/2 dl citronsaft på den varme kage, og lad det trænge ned i kagen. Lad kagen køle af. Topping: Rør flormelis med 4-5 spsk. citronsaft til en glat glasur. Fordel glasur på kagen, og top med de dejlige økologiske bær.

28

ØKOLOGISK / SOMMER 2019


BAG OM JORDBÆR

SÅ MANGE SPRØJTEGIFTE ER DER I DINE JORDBÆR ... UDENLANDSKE

270 jordbær blev undersøgt af Fødevarestyrelsen fra 2010 til 2017. 210 af dem indeholdt rester af pesticider, altså 78 procent. Der blev gjort 687 fund af sprøjtegifte = gennemsnitligt 3,3 forskellige pesticider i hver jordbærprøve med restfund.

78%

Styrelsen fandt 45 forskellige pesticider: Abamectin (sum), Acrinathrin, Azoxystrobin, Bifenthrin, Boscalid, Bupirimat, Carbendazim (incl. benomyl), Chlorpyrifos, Clofentezin, Cyhalothrin, Cyprodinil, Deltamethrin, Dichlorvos, Difenoconazol, Dimethoat+omethoat (sum), Dimethomorph, Dinocap (sum), Dithiocarbamater, Fenarimol, Fenhexamid, Fludioxonil, Flutriafol, Hexythiazox, Iprodion, Kresoxim-methyl, Mepanipyrim (sum), Metalaxyl, Methiocarb (sum), Myclobutanil, Penconazol, Primicarb (sum), Procymidon, Propamocarb, Pymetrozin, Pyraclostrobin, Pyrimethanil, Quinoxyfen, Spinosad (sum), Tebufenpyrad, Thiacloprid, Thiamethoxam, Thiohanat-methyl, Triadimenol-Triadimefon (sum), Trifloxystrobin og Vinclozolin (sum). Otte af de 687 fund overskred grænseværdien for de enkelte aktivstoffer, altså det virksomme stof i en sprøjtegift. I 2014 gjorde Fødevarestyrelsen et fund af Dichlorvos i en koncentration 10 gange over grænseværdien. Samme år blev der i én prøve af jordbær fra Belgien fundet tolv forskellige pesticider.

DANSKE

307 jordbær blev undersøgt af Fødevarestyrelsen fra 2010 til 2017. 207 af dem indeholdt rester af pesticider, altså 66 procent. Der blev gjort 557 fund af sprøjtegifte = gennemsnitligt 2,7 forskellige pesticider i hver jordbærprøve med restfund.

66%

Styrelsen fandt 20 forskellige pesticider: Azoxystrobin, Boscalid, Cyhalothrin, lambda-, Cypermethrin (sum), Cyprodinil, Dimethomorph, Fenhexamid, Fenpropidin, Fludioxonil, Hexythiazox, Mepanipyrim (sum), Phenmedipham, Pirimicarb (sum), Prosulfocarb, Pyraclostrobin, Pyrimethanil, Tebuconazol, Thiacloprid, Tolylfluanid og Trifloxystrobin. Ingen af prøverne overskred grænseværdien.

ØKOLOGISKE

0%

36 øko-jordbær fra ind- og udland blev undersøgt af Fødevarestyrelsen fra 2006 til 2017. Alle var uden pesticidrester.

Jordbær er nr. 8 på listen over de fødevarer, der bidrager med de fleste pesticidrester i danskernes gennemsnitlige kost. Jordbær bidrager med cirka tre %. Listen toppes af æbler (15 %), salat (9 %), tomater (8 %), hvedemel (7 %) og kartofler (7 %). Du kan altså næsten halvere dit indtag af pesticider ved at vælge top 5-afgrøderne i en økologisk version. Det er budskabet i kampagnen ”5 der gør en forskel”, som er en bestanddel af Økologisk Landsforenings projekt Ren Madglæde. Du kan læse mere på renmadglæde.dk.

Kilder: ”Pesticidrester i fødevarer” 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017 af DTU Fødevareinstituttet/Fødevarestyrelsen. Øko-jordbær: Desuden årsrapporterne fra 2006-2009.


HØST EN OPLEVELSE PÅ LANDET Høsten står for døren, økologiske grøntsager pibler op af jorden, mens buske og træer bugner af modne bær og frugter. Økologisk Høstmarked er en hyggelig dag for mennesker og dyr, hvor du kan besøge en lokal landmand, som stolt viser gården frem og fortæller om, hvordan jorden dyrkes og dyrene passes i økologien. TEKST: Lene Grønborg Poulsen // FOTO: Rasmus Bluhme, Moment Studio

Økologisk Høstmarked 31. aug. & 1. sep høstmarked.dk

30

ØKOLOGISK / SOMMER 2019


ØKOLOGISK HØSTMARKED

Foto: Lene Grønborg Poulsen

En lille pige klapper forsigtigt en kalv og får svar på spørgsmål om, hvordan vi skal passe på naturen. Et andet sted på gården er der omvisning med fokus på økologi, og rundt omkring hygger familier sig med alt fra at bage snobrød og at sylte sæsongrønt til at fodre heste eller tage en rutsjetur i halmballerne. Der er dejligt på landet, når høsten bliver fejret, understreger Birgitte Nygaard. Hun er projektleder i Økologisk Landsforening og ansvarlig for årets udgave af Økologisk Høstmarked. - Til Økologisk Høstmarked fejres resultatet af mange måneders arbejde i marken. I landbruget er høsten en særlig årstid, og de økologiske landmænd deler gerne deres glæde over høsten med alle danskere, der har lyst til at komme på besøg for at se dyrene på tæt hold eller smage på den mangfoldighed af lækre grøntsager, der pibler op af jorden. Her er alle inviteret, understreger Birgitte Nygaard. VIGTIGT AT FORSTÅ ÅRETS GANG Birgitte Nygaard forklarer, at hun ser Økologisk Høstmarked som en vigtig begivenhed af flere grunde. For det første åbner de økologiske landmænd stalddørene op og fortæller mere om, hvordan de passioneret arbejder med at skabe gode råvarer med krog

i den økologiske produktionsform. Det giver forældrene mulighed for at tage deres børn i hånden og bruge en dag på landet, hvor de kan se, hvor vores øko-mad kommer fra. For det andet giver dagen mulighed for at få en grundlæggende viden om og forståelse af naturen og landbruget: - Høsten er det tidspunkt på året, hvor vi kan gemme og sylte, så vi har noget at spise, inden vi igen kan så og høste. Den forståelse af årstiderne er naturlig for en landmand, men det er den ikke nødvendigvis for langt de fleste danskere. Mange børn har i dag ikke en naturlig adgang til landbruget, og derfor tror jeg kun, at afstanden mellem land og by bliver større, hvis vi ikke gør noget. Det er blandt andet også derfor, at vi som branche har valgt at lave en stor national forbrugerevent, hvor stolte økologiske landmænd melder sig klar til at åbne stalddøren og vise deres hverdag frem. Det er en dag, landmændene glæder sig til, og de gør sig umage for at skabe gode oplevelser, siger Birgitte Nygaard. BÅLMAD OG TRAKTORTUR Hvad du kan opleve til Økologisk Høstmarked vil afhænge meget af hvilken gård, du besøger. Her kan være køer, geder, gæs, grise, kaniner eller får, eller det kan være en gård med fokus

på grøntsager. Måske har værterne lavet en guidet tur i marken, gjort klar til traktorkørsel eller lavet en bageworkshop og bålmad. I markerne kan du nogen steder selv få jord under neglene og trække dine egne grøntsagerne op, eller du kan putte solmodne bær i munden direkte fra buskene. - Den der taknemmelighed over, hvor meget vi får igen, hvis vi behandler naturen godt. Den oplever man tydeligt til Økologisk Høstmarked. På den måde får både børn og voksne en større forståelse for naturens cyklus, og det er vigtigt i økologien, siger Birgitte Nygaard. MARGIT OG VILLY PÅ LABØLLEGAARD Nogle af de landmænd, du kan besøge til Økologisk Høstmarked, er Margit Bjerre og Villy Rasmussen på Nordfyn, der omlagde til økologi i 2016. I det kuperede terræn lidt syd for Bogense ligger gården Labøllegaard. Ejendommen skråner smukt ned mod en lille sø. På markerne græsser det skotske højlandskvæg, der har adgang til stald hele året rundt, men som befinder sig bedst ude i det fri. På gården er de næsten selvforsynede i grovfoder til dyrene, fortæller Margit Bjerre, og Labøllegaard drives ud fra en holistisk livssyn, idet de ikke anvender tilkøbt gødning, men opbygger jorden (humus) ved hjælp af mælkesyrebakØKOLOGISK /SOMMER 2019

31


ØKOLOGISK HØSTMARKED

”Vi vil gerne vise folk, hvad vi kan i forhold til dyrevelfærd. Der er en tendens i tiden, som handler om, at vi skal spise mindre kød. Men det er lige så vigtigt at spise kød fra dyr, som har levet et sundt liv”. - Margit Bjerre, høstmarked-vært på Labøllegaard på Nordfyn

Foto: Lene Grønborg Poulsen

terier, egen kompost, kompost-te og hø-te i deres eget lille øko-system. Udover økologien er Margit Bjerre og Villy Rasmussen gået skridtet videre, og de arbejder i dag også ud fra de biodynamiske principper. Det nordfynske par glæder sig meget til at byde gæster velkommen i forbindelse med Økologisk Høstmarked, og de forbereder sig altid meget på at skulle vise gården frem: - Vi er med, fordi vi godt kan lide, at der kommer folk her på gården. Vi vil gerne vise, at vi gør det på en anden måde, og at man kan leve i harmoni med naturen. På den måde vil vi gerne fortælle historien om, at klimaet kan komme i balance, og vi synes, det er vigtigt, at både børn og voksne opdager, at der ikke kun er dårlige historier om landbruget og kvæget. Vi vil gerne fortælle den gode historie, og det handler helt banalt om, at den sunde jord giver sunde planter, som giver sunde dyr og sund mad, forklarer Margit Bjerre. DYREVELFÆRD, DER KAN KLAPPES På Labøllegaard har de 21 styk kvæg, som de

32

ØKOLOGISK / SOMMER 2019

besøgende gerne må komme tæt på, mens der igen i år er en klappe-kalv, som rigtig gerne vil nusses med. - Vi vil gerne vise folk, hvad vi kan i forhold til dyrevelfærd. Der er en tendens i tiden, som handler om, at vi skal spise mindre kød. Men det er lige så vigtigt at spise kød fra dyr, som har levet et sundt liv, påpeger Margit Bjerre. Herudover har de to gårdejere selv bygget et smart mobilt hønsehus. Derfor går deres 50 høns nu rundt på græsmarkerne efter det skotske højlandskvæg for at tilføre jorden gødning. Det giver både dyrevelfærd samt nogle meget sunde og velsmagende græs-æg, hvor blommen er mere gul end gul, siger Margit Bjerre. SMAG DEN RENE VARE UDEN TILSÆTNING På Labøllegaard glæder de sig til et par dage med familierne i højsæde til Økologisk Høstmarked. Margit Bjerre fortæller, at der sidste år var spejdere på besøg på gården, som bagte pandekager og snobrød. Den succes gentages i år. Gæsterne kan se alle gårdens dyr, lege i halmballe-rutsjebaner, købe økologiske og

biodynamiske grøntsager, deltage i en workshop eller besøge gårdens pop-up café. - Jeg vil rigtig gerne have, at folk kommer til at smage rene varer som for eksempel en pølse, der er lavet af det rene kød uden tilsætningsstoffer. Eller måske sætter tænderne i vores fantastiske Labøllegaard-burger. Alt sammen med hjemmebagt brød til, afslutter Margit Bjerre. ØKOLOGISK HØSTMARKED Kom til Økologisk Høstmarked d. 31. august & 1. september 2019. Find en gård nær dig på høstmarked.dk. Økologisk Høstmarked har eksisteret i mere end 25 år, og samlet set har mere end 1 million danskere oplevet et øko-høstmarked gennem årene, der er gået. I 2018 nød omtrent 75.000 danskere det skønne sensommervejr til Økologisk Høstmarked. Kommer du i år? Økologisk Høstmarked gennemføres af Økologisk Landsforening i samarbejde med værterne.


ANNONCE

Den gode gamle mælkekarton, er ikke længere så firkantet for miljøet. Den rustikke karton er født og starten på en ny generation af CO2 besparende kartoner er skudt i gang. Den nye Natural Brown Board er ikke materialetung, men en balletdanser. Ubleget FSC certificeret pap, der produceres af nyt træ fra nordiske skove. Når der fældes et træ, plantes der tre nye. Den reducerer CO2 udslippet med 12,85%. www.oellingegaard.dk


DANSK ØKO-VIN GÅR NYE VEJE Flasker med danskproduceret øko-vin datede nye dansepartnere, da kok og sommerliér Katrine Klinken diskede op med bud på, hvordan vinene kan parres med den rigtige ret. Smagsdagen var en del af et ØL-projekt, der hjælper mindre danske øko-producenter ind i markedet via nye veje og netværk. TEKST OG FOTO: Peter Nordholm Andersen

Foto: Pixabay

Foto: Pixabay

Plop! Katrine Klinken knapper kapslen af flasken fra Det Lille Vineri. Rosévinen på druen Rondo i den gennemsigtige flaske sprudler. Oven over den bær-rødlige væske opstår straks en lille røgfane, og vinen stiger hurtigt op mod flaskehalsen. Som en flok forårskåde øko-kører, der har stået i stalden hele vinteren og nu vil ud. - Der er liv i den, udbryder Katrine Klinken og skynder sig at hælde boblerne op i glassene, inden de selv smutter ud ad flaskehalsen. Katrine Klinken er uddannet kok, sommerlier, kogebogsforfatter og madskribent. Hun står i sin egen stue, hvor hun tager imod de økologiske vinproducenter, der er samlet som et led i Økologisk Landsforenings projekt om lokal og direkte afsætning i øko-branchen. På forhånd har Katrine Klinken modtaget flasker fra Det lille vineri, Nordlund, Skaarupøre Vingaard og Garbolund og smagt dem. Og så har hun sammensat en menu med bud på mad, der spiller godt sammen med vinene. Hun giver også producenterne spillerum for

34

ØKOLOGISK / SOMMER 2019

selv at vurdere, hvad der passer godt til en vin. For eksempel møder øko-hvidvinene squash på tre måder. Rå, stegt og grillet. I løbet af fire timer møder indholdet fra flaskerne alt fra bitre salater, tomatsovse over stegt kanin til fede oste. Og gang på gang spørger Katrine Klinken: Hvad oplever I? Hvornår er der gode match? SVÆRT AT FINDE PRÆCISE ORD PÅ EN VIN Det er lige præcis den kunst, smagsdagen skal træne producenterne i. Så de bliver stærkere til at sætte ord på smagen af netop deres vin og blive skarpe på, hvilken mad, der passer til den. Og på den måde åbne forbrugernes øjne for dansk vin. Det er også i projektets ånd at samle producenterne og støtte netværk, der kan styrke afsætningen. Blandt producenterne er Carsten Andersen fra Skaarupøre Vingaard. - Jeg har det svært, når jeg skal tænke mad og vine sammen – og sætte ord på. Det med smagsløg er meget individuelt. Til nogle af vores arrangementer serverer vi en fynsk tallerken, hvor der blandt andet er røget kød

fra lokalområdet. Til den har jeg serveret hvidvinen tilpas tempereret efter min mening, men det er sket, at nogle synes, at den er for kold. Derfor skriver vi på etiketterne: Bør nydes. Og ikke andet, siger Carsten Andersen. Den sidste bemærkning høster han smil og latter på i lokalet, der ellers er præget af dyb koncentration om at smage vine og mad. Katrine Klinken har det noget nemmere med at sætte ord på - selv om hun erkender, at det er svært at være præcis og alligevel ikke for specifik, når man skal sætte ord på vin. - En duft fra din mormors kolonihave kender jeg ikke. Dine kunder har ikke de samme reference-rammer som dig. Men omvendt er de danske vine dyre at producere. Derfor skal man være skarp på historien – og give nogle gode bud på, hvad vinene er gode til, siger Katrine Klinken og fastslår, at de danske vine generelt er karakteriseret af en høj syre. - Da jeg smagte vinene, spurgte jeg mig selv, hvad de så er gode til? For eksempel laver mange danskere tomatiserede retter om


FOOD PAIRING HOS KATRINE KLINKEN

”Mange danskere laver tomatiserede retter om sommeren, og de danske vine med en ret høj syre passer godt til tomatsovse og ovnbagte tomater. Sødmen, der er opstået ved opvarmningen, står godt til syren i de danske hvidvine”. - Katrine Klinken, kok og sommerliér

sommeren, og de danske vine med en ret høj syre passer godt til tomatsovse og ovnbagte tomater. Sødmen, der er opstået ved opvarmningen, står godt til syren i de danske hvidvine. Det er lige præcis den type råd, Birgitte Jørgensen gerne vil give vinproducenterne med hjem. Samt et budskab om, at de bør adressere det såkaldte livsnydersegment, der går op i mad, økologi og lokale håndværksprodukter. FORTÆL DIN HISTORIE Det råd følger Søren Kvist fra Det Lille Vineri syd for Aarhus allerede. Her driver han en gård sammen med Lone Vitus, hvor der bl.a. er restaurant og selskabslokaler. Vinene er ved at vokse sig til at større og større del af gårdens økonomi. Ud over til egne selskaber på gården leverer parret blandt andet til toprestauranter i Aarhus som Frederikshøj, Hærværk og Domestic samt 10 trin ned i Kolding. Søren Kvist har for nylig præsenteret gårdens vine ved en såkaldt Winemakers dinner på Hærværk. - Det er supergod måde at møde potentielle kunder på. En af vores fordele er, at vi befinder os tæt på Aarhus og dermed en restaurant som Hærværk. Ud over at have Det Økologiske Spi-

semærke i guld har de et dogme om, at deres råvarer skal være lokale, siger Søren Kvist og understreger, at man altid bør smage og præsentere sine nye vine for første gang på stedet sammen med restaurantens vinfagfolk. - Så kan du følge dem og underbygge det, de siger om vinen. Det er supersvært for dansk vin at blive hivet ud af en kontekst, hvis ikke historien om vinen er med, og det bliver meget svært at retfærdiggøre prisen. Men når folk tager ud at spise på den her type restauranter, så køber de en historie sammen med maden. Det er den, du skal levere, siger Søren Kvist. DANSK VIN SKAL HAVE HØJ KVALITET Søren Kvists historie er, at alt bliver håndlavet i produktionen – hvilket går klart imod en mere og mere maskinel vinverden. I marken holder løbeænder nøgensnegle i skak, der ellers sutter saft af druerne og åbner for svampesygdomme. Og så er store dele af gårdens 28 hektar givet tilbage til naturen i form af skov, eng med kødkvæg og en opgravet sø. - Jeg fortæller om vores tanker om bæredygtighed og nærvær, det vi har høstet og kommet i vinene. Det er det, der giver mer-

værdien. Og så skulle din egen begejstring for vinen også gerne smitte af, smiler Søren Kvist. Han er varm fortaler for et højt kvalitetsniveau i dansk vin. Og det bliver ikke kun ved ordene. For eksempel lod han sine druer hænge på stokkene til solsortene efter den våde og kølige 2017-sommer, fordi han ikke ville lave "et halvsjattent produkt". - Jeg vil ikke sende et produkt ud, der trækker dansk vin ned. Når dansk vin bliver mere normalt, så kan det være ok med vine af lidt lavere kvalitet. Men lige nu er det bare så vigtigt, at vi højner kvaliteten. Ellers skal vi lade være, siger Søren Kvist. KATRINE KLINKEN: FEM GODE DANSEPARTNERE TIL DE DANSKE ØKO-VINE • Hvidvin: Fed fisk som makrel i tomatsovs, hvor det er rart med en syrlig vin. Står også godt til gedeoste. • Rosé: En salat med bitre noter - for eksempel fra rabarber. • Rødvin: Bagte rødbeder. • Æblecider: Ost.

ØKOLOGISK /SOMMER 2019

35


TREND: VEGETARISK VELLYST

5 BØGER MED

GRØNTSAGSGLÆDE Grøntsager i stedet for kød. Det er en klokkeklar tendens blandt de kogebøger, der har ramt bogmarkedet i det seneste års tid. Trenden går hånd i hånd med en økologisk livsstil med mere grønt og mindre kød. Her er fem eksempler på tendensen.

36

ØKOLOGISK / SOMMER 2019

Det behøver ikke være svært eller bøvlet at starte en hverdag op med grønnere måltider, når du kan hente hjælp i bogen Vegetarisk hverdag – 100 grønne favoritter af Sebastian Mathson. Opskrifterne er nemme og hurtige, og der er eksempler på hverdagsmad, gæsteretter, snacks samt søde sager. 349,95 kr., 217 sider, Fadl’s forlag.

Den store veganske kogebog går bag om den irsk-engelske forfatter og blogger Áine Carlins rejse mod et liv med mindre kød. I bogen har hun sammensat over 100 opskrifter på lækre veganerretter, der kan laves af både den øvede og nybegynderen. Her er både hverdags- og festmad og desuden retter for én person. 279,95 kr., 240 sider, Turbine.

Madder med plantebaseret pålæg er omdrejningspunktet i Asta Just Shacks Plantemadder. Her slår hun et slag for at komme grønt på brødet og få en mere miljørigtig, sundere livsstil. I bogen finder du forslag til, hvordan du kan benytte humus og pesto på madder, i sandwich eller i planteburgere. 229,95 kr., 208 sider, Muusmann Forlag.

LCHF står for Low Carb High Fat og er en trend, hvor folk spiser færre kulhydrater og en større mængde fedt. Ved at mindske indtaget af sukker og stivelse får man mulighed for at tabe sig. I Vegansk LCHF – 21 lækre måltider gør Henriette Vesterbak tendensen vegansk. Du får tricks til at komme i gang og opskrifter på mættende måltider. 249 kr., 92 sider, Forlaget Twenty-One.

Bare fordi man skifter til et køkken med mere grønt og mindre kød, skal man ikke gå på kompromis med smagen. Det mener Nadia Mathiasen, der har skrevet Flere kødfrie dage med fokus på sæsonens grøntsager. Bogen er en selvstændig efterfølger til "Kødfri mandag" af samme forfatter. 249,95 kr., 189 sider, Strandberg Publishing.


ANNONCE


VORES ØKO-ARBEJDE HAR SKUBBET PÅ FESTIVAL-DANMARK Folkene bag North Side har på få år skruet musikfestivalens økologiprocent på mad- og drikkevarer fra 0 op til næsten 100. North Side-talsmand John Fogde medvirker i podcasten Derfor blev jeg økolog: Festivalens grønne transformation hænger tæt sammen med den store vækst i øko-salget i resten af samfundet, siger han. Foto: Simon Staun

Det startede som en Aarhus-drøm hos Brian Nielsen og Flemming Myllerup, grundlæggerne af North Side-festivalen. - De havde et ønske om at lave en økologisk, bæredygtig festival med musik, som de selv synes er fedt. Og at lave festivalen i den by, hvor de bor – og det blev så til North Side. Det fortæller John Fogde, der er PR-ansvarlig og talsmand for North Side, som er en af de festivaler Down The Drain Group står bag. North Side er en musikfestival, der har været afholdt i Åbyhøj i det vestlige Aarhus hvert år siden 2010. Fra 2012 over tre junidage. Festivalen har haft op til 40.000 gæster, som ud over en stigende andel af økologisk mad- og drikke musikalsk er blevet trakteret med navne som Nick Cave, Duran Duran og Radiohead. Om den grønne profil, der spirede i de første år, og siden 2017 har været fuldt udvokset med økologiprocenter tæt på 100, siger John Fogde i podcasten: - Vi synes, at det er et vigtigt skridt at sige: Ude hos os skal du ikke gøre, som når du går i supermarkedet, hvor du vælger økologi til. Vi har valgt økologi til for dig. Jeg vil ikke gå så langt som til at sige, at der er nogle, der køber billet til festivalen, fordi du kan få en økologisk pizza, men det bidrager til det samlede billede af, at North Side er en kvalitetsfestival. GRADVIS ØKO-OMLÆGNING John Fogde lægger ikke skjul på, at der har været mange knaster på vejen fra drøm til grøn kvalitets-virkelighed. - En af dem var, at samfundet ikke var gearet

38

ØKOLOGISK / SOMMER 2019

TEKST: Peter Nordholm Andersen // FOTO: northside.dk

til det, da vi gik i gang. Så er det svært at sætte barren superhøjt. Vi måtte vente, indtil markedet havde et kvalitetsmæssigt niveau, også hvad angår prisniveau. Hvis vi var gået ud fra år 1 og havde sagt: Vi laver et 100 procent økologisk madudvalg, så havde vi haft de dyreste priser i festival-Danmark – og så havde vi ikke været konkurrencedygtige. Derfor gjorde vi det gradvist, siger John Fogde. Festivalen arbejdede hårdt på at løfte øko-procenterne fra 2014. Ledelsen gik til at begynde med ind og lavede en økonomisk incitamentsordning med udgangspunkt i Det Økologiske Spisemærke, der skulle motivere

Foto: Tobias Stæhr Jakobsen

stadeholderne til en højere og højere økologiprocent. Kunne en stadeholder løfte 30 procents økologi, altså et spisemærke i bronze, så fik de en bedre aftale rent økonomisk. Den model blev der så trinvist skruet op for. - I løbet af nogle år kunne vi så udfase stadeholdere, der sagde: Vi kan godt være med på 30 procent, men ikke 60 procent. Så fandt vi i stedet nogle, der både kunne levere 60 procent og bedre mad. På den måde har vi flyttet vores leverandører til nu at være oppe på 100 procent. Men i de mellemlæggende år kom der flere og flere stadeholdere til, der kunne se, at der var en konkurrencefordel ved at lave


PODCAST: DERFOR BLEV JEG ØKOLOG

Hør hele rapportagen okologi.dk/podcast

økologisk festivalmad. Så hvis man kom ind og sagde: Hey, vi kan lave 90-100 procent økologi, så kom de foran i køen, forklarer John Fogde. AT FLYTTE GODE SAMARBEJDSPARTNERE North Side-talsmanden forklarer også, at de som festival også har et stort behov for store mængder af fødevarer over de tre dage, festivalen varer – og at de dermed er i en balance, hvor de ikke skal skubbe nogle ellers dygtige og pålidelige leverandører væk. - Derfor prøvede vi jo at flytte dem, vi samarbejdede bedst med. Der har været en del eksempler på, at nogle af vores stadeholdere kun har været økologiske hos os – og så været ikke-økologiske hos de festivaler, der ikke stillede samme krav som os. Men fordi vores samarbejde var så godt, var de villige til at lave deres produktion økologisk i de tre dage på North Side. Det er – synes vi – i sig selv en lille sejr, siger John Fogde. ALLE MÅ FORHOLDE SIG TIL ØKOLOGI I DAG Talsmanden for North Side peger også på, at man over de seneste år kan se, at flere og flere

festivaler og events får mere fokus på økologi. – For at være konkurrencedygtig i dag, er du som madleverandør nødt til at tænke økologi ind. Det arbejde, vi har været med til at lave, har skubbet på ved de andre festivaler. De har fundet ud af, at de ikke bare kan ignorere det her, fordi vi har været med til at oplære vores gæster til at stille krav, siger John Fogde og uddyber straks, at det naturligvis ikke kun er North Side, der har lavet et øko-løft: - Ude i supermarkederne er det blevet mere og mere normalt at have et bredt udvalg af økologiske varer. Det var der ikke for ti år siden. I dag er det for mange mennesker ærgerligt, når de produkter, du gik ned for købe, ikke kunne fås økologisk i butikken. Så siden 2010, hvor John Fogde og hans kollegaer hos Down the Drain Group har bygget North Side op, har de oplevet, at samfundet er blevet gearet til at løfte økologien. - Og derfor kan det, vi laver, lade sig gøre. Fordi der er sket en gradvis … gradvis er nok alligevel det forkerte ord … fordi der er sket en meget, meget hurtig udvikling, hvor økologi er blevet noget, vi alle forholder os til, og som

vi alle forventer i en eller anden udstrækning, slår John Fogde fast. I podcasten Derfor blev jeg økolog kan du også høre, hvordan en stribe gæster på festivalpladsen tager imod de økologiske måltider. Og i øvrigt også drikkevarer - ikke mindst øko-øllen RÅ. Før den producerede supertankeren Tuborg ellers ikke økologisk øl i stor stil. Det gør de nu, fordi festivalen var med til at føde den. Ja, du kan lytte til historien om, hvilke økologiske ringe, North Side har sat i festivalernes farvand.

Foto: Sofie Frank

ØKOLOGISK /SOMMER 2019

39


Foto: Coulerox

HVAD ER DEN MEST BÆREDYGTIGE PALMEOLIE? Produktion af palmeolie er ofte forbundet med miljøødelæggelser og undertrykkelse af lokalbefolkningen. Det er dog svært at undgå palmeolie i hverdagen, fordi den indgår i et utal af fødevarer og andre produkter. Men er olien mærket med både økologi- og RSPO-mærke, er der taget hensyn til både natur, mennesker og miljø i produktionen. Tekst: Per Henrik Hansen

40

ØKOLOGISK / SOMMER 2019


ØKOLOGISK UNDERSØGER

"Vi går ind for økologi, fordi økologisk drift af plantager, skove og landbrug er bedst for biodiversiteten. I forhold til palmeolie er det bedst med både et økologi- og et RSPOmærke på varen." - Gry Bossen, Verdens Skove

Du køber formentlig palmeolie flere gange om ugen – men det ved du formentlig ikke. Olie udvundet af den tropiske oliepalme Elaeis guineensis indgår nemlig som ingrediens i så forskellige produkter som chokolade, is, tandpasta, kiks, stearinlys, shampoo og rigtig meget andet. Ifølge en artikel i magasinet Tænk er der palmeolie i hver tredje vare i et almindeligt supermarked. Det er ikke rar viden, når man samtidig er bevidst om de konsekvenser, produktion af palmeolie slæber efter sig: • Plantager med oliepalmer er den største årsag til afskovning på Borneo og derved den største trussel mod orangutangen, fortæller organisationen Red Orangutangen. • Palmeolie-industrien er skyld i, at regnskov bliver brændt af, siger Greenpeace. • Produktion af palmeolie er ofte forbundet med brud på arbejdsrettigheder, fortrængning af landbefolkning og indfødte folk, ulovlige jordopkøb og voldsom brug af skadelige kemikalier, skriver Verdensnaturfonden WWF på sin hjemmeside. BOYKOT ER IKKE EN LØSNING Hvad gør man så, hvis man som forbruger vil undgå palmeolie fra en hensynsløs og dybt skadelig produktion? Skal man helt boykotte produkter, der indeholder palmeolie? Nej, det er ikke nødvendigvis en god ide. Dels kan det være meget svært at gøre i praksis, fordi der er palmeolie i så mange produkter. Dels er der den miljømæssige fordel ved oliepalmer, at de giver et meget større udbytte end andre olieholdige afgrøder. Fra en hektar med palmer kan der høstes over 3,5 tons olie, hvilket er 6 til 10 gange mere end fra en hektar med sojabønner, solsikker eller raps. Derfor kan arealet med landbrug være mindre, og skov og anden natur kan få mere plads, når olien kommer fra palmer. RSPO: KRAV TIL BIODIVERSITET For at hjælpe os forbrugere til at kunne se,

om en portion palmeolie er produceret under acceptable eller ødelæggende forhold, har WWF sammen med andre organisationer og en gruppe virksomheder lavet den internationale mærkningsordning RSPO. Ifølge WWF kommer olie, som er mærket med RSPO-logoet, fra plantager, som er anlagt, uden at truede dyrearter eller den lokale befolkning har betalt en høj pris for det. Men RSPO er ikke en økologisk ordning, og ikke alle sprøjtegifte, men kun de værste, er forbudt i RSPO-plantager. Desuden er RSPO-reglerne ret vagt formuleret og ikke særligt ambitiøse, mener blandt andre miljøorganisationen Verdens Skove. - Vi er optagede af problemer med skovrydning og oprindelige folks rettigheder, og der synes vi ikke, at RSPO’s krav er skrappe nok. Men de er et skridt i den rigtige retning, så hvis man skal vælge mellem RSPO og ingenting, er det bedst at vælge palmeolie, som er RSPO-mærket, siger Gry Bossen, som er politik-koordinator i Verdens Skove. ØKO-OLIE UDEN SPRØJTEGIFTE Hvis du vælger en palmeolie, der er økologisk, er der selvfølgelig sikkerhed for, at der ikke er brugt syntetiske sprøjtemidler eller kunstgødning i plantagen, og at dyrkningen ikke ødelægger jordens frugtbarhed. Men generelt er der ikke i økologi-reglerne noget forbud imod, at en økologisk plantage bliver anlagt, hvor der før var skov. Ej heller er der i EU’s økologi-regler nogen

mindstekrav til sociale og økonomiske forhold for de ansatte i plantagerne eller for den lokale befolkning i øvrigt. Af samme grund mener Verdens Skove, at det ikke er nok at se efter EU’s grønne økologimærke eller det røde danske Ø, når man køber palmeolie. - Alt andet lige må en økologisk produktion være bedre for de folk, der færdes i området. Men i forhold til palmeolie er et økologimærke ikke nok, hvis du vil sikre dig, at palmeolien er forsvarligt produceret, når det drejer sig om skovrydning og lokalbefolkningens rettigheder. Derfor skal man stadig se efter, om der er et RSPO-mærke på varen, Siger Gry Bossen. BEDSTE BUD PÅ BÆREDYGTIG OLIE Den gode nyhed er, at økologisk palmeolie ofte også har et RSPO-mærke. Redaktionen bag Økologisk har søgt på nettet efter økologisk palmeolie, som man som almindelig forbruger kan købe i Danmark i ren form. For eksempel hvis man selv vil lave kosmetik eller chokolade og ønsker palmeolie som ingrediens. Vi fandt to af sådanne produkter, og begge har både EU’s økologimærke, det røde danske Ø-mærke og RSPO-mærket. Så med andre ord kan det i praksis altså lade sig gøre at købe palmeolie, hvor du ikke er medskyldig i forgiftning med pesticider i den tredje verden, og hvor der er taget hensyn til både biodiversitet og lokalbefolkning, da plantagen blev anlagt.

Palmeolie, som er mærket med RSPO’s logo, er produceret uden det har været til skade for truede dyrearter. Desuden er arbejderne i plantagen sikret et minimum af sociale rettigheder. Det er ikke altid tilfældet i palmeolie uden et RSPO-mærke. Dog produceres olien ved hjælp af sprøjtegifte, som ikke må anvendes i økologiske plantager. Har palmeolien et økologi-mærke, har du garanti for, at olien er produceret uden brug af sprøjtegifte og med metoder, som sikrer jordens frugtbarhed fremover. Miljøorganisationen Verdens Skove foretrækker, at palmeolie er både RSPO- og økologimærket.

ØKOLOGISK /SOMMER 2019

41


MØD ET MEDLEM

HELLE RØGE

55 år, køkkenleder og mentor på Egå Ungdoms-Højskole HVORFOR ER I KØKKENMEDLEM HOS ØKOLOGISK LANDSFORENING? Hos os betyder maden rigtig meget, og vi vil helst servere økologiske retter. Vi er en kostskole for elever på 16-19 år, så de unge mennesker indtager jo alle deres måltider her, og det er vigtigt, at det er en god oplevelse. Køkkenet er et sted med lys, varme og samtale, og rent arkitektonisk har køkkenet og spisesalen faktisk også en central placering på skolen. Det er her, vi gerne skal tanke eleverne op, og det giver en tryghed at vide, at vi gør det med de gode økologiske råvarer. HVAD BETYDER DET FOR ELEVERNE, AT DERES MAD ER ØKOLOGISK? Vi mærker en klart stigende interesse for økologiske varer – ikke kun fra forældre, men også fra de studerende selv. Jeg har arbejdet her på skolen i 23 år, og det er meget tydeligt for mig, at der er noget, der rykker nu. Vores

ER DU ALLEREDE MEDLEM? Eller vil du anbefale andre at blive det? Tjek www.okologi.dk/blivmedlem

studerende spørger meget ind til, om æggene og mælken er økologiske, og de vil vide, hvor råvarerne kommer fra. De tænker over deres madvalg på en mere bevidst måde, og der er også flere, som er vegetarer eller veganere. I skolen har vi fået et nyt, populært fag, der hedder ”grøn aktivisme”, som de studerende er meget optagede af. Som et led i et projekt omkring madspild har vi også vejet elevernes madaffald i en uge. På den måde får man nogle gode miljøsnakke i gang. SER DU NOGLE DILEMMAER I FORHOLD TIL AT VÆLGE ØKOLOGI? Vi skal jo også overholde et bestemt budget. Så skal vi vælge mellem økologi og dyrevelfærd, vælger vi nok det sidste. Især når vi skal købe kød, ser vi også på andet end økologi. På den måde er der nogle forskellige ting, vi skal balancere - både i forhold til økonomi, økologi og dyreetiske overvejelser.

SET PÅ FARTEN

ØKOLOGIEN SPIRER I NETTO Netto har lanceret den nye plantebaserede serie Spir. Bag det spændstigt-spæde navn gemmer sig indtil videre 19 nye produkter, hvoraf otte er økologiske. Spirs økologiske sortiment består af sojadrik m. vanilje, risdrik, havredrik, tofu, smørbart bønnepålæg, bønne- og quinoa-paté m. peberfrugt, smørbart tomat-/basilikumpålæg og kikærtepålæg. SPIR’s opvækst er et eksempel på, at trenden med ”kødfrie dage” og interessen for grønne alternativer vinder indpas blandt danskerne. Ifølge tal fra 2018 afholder 28 procent af danskerne nemlig mindst en ”kød-fridag” om ugen, skriver Netto i en pressemeddelelse om Spir-serien. Med serien vil Netto gøre det nemmere at følge

42

ØKOLOGISK / SOMMER 2019

tendensen og reducere forbruget af kød og animalske produkter, hvilket også passer fint til en økologisk levestil med fokus på mere grønt og mindre kød i menuerne. Netto har gode erfaringer med at sende den slags nye produktserier ud i butikkerne. Tilbage i 2017 lancerede discountkæden en række økologiske varer under

navnet Øgo, og i ugen efter lanceringen steg salget af økologi med 35 procent. Du finder nu 380 øko-produkter i Netto, der er den kæde med den største afsætning af økologi i Danmark. Netto står for 17,2 procent af øko-salget i detailhandlen, efterfulgt af Rema 1000 med 13,1 og derefter SuperBrugsen med 12,6 procent.


Sommer

SÆSONGLÆDE TEKST: Anne Grønborg Poulsen

Foto: that food cray

MAX BOGENMANN er køkkenchef på Amass Restaurant i København. Køkkenet har Det Økologiske Spisemærke i guld, som garanterer mindst 90 procent økologi. Tjek de over 2880 andre øko-spisesteder på oekologisk-spisemaerke.dk.

VORES ØKO-FORBRUG Som guldmærkekøkken er økologien et omdrejningspunkt for os. Vi har en stor interesse i at samarbejde med bæredygtige gårde, og når vi køber fisk ind, er det vigtigt for os, at de er blevet til på en måde, der ikke ødelægger fiskesystemet. Vi har også vores egen lille have, hvor vi har plantet urter og frugt med organiske frø fra vores venner på de små øko-gårde, vi samarbejder med. Det er yderst vigtigt for os at arbejde med fundamentalt gode ingredienser – både når det drejer sig om grøntsager, kød og vin.

SÆSONENS RÅVARE Jeg vil fremhæve de røde og flotte danske jordbær. Det eneste, du behøver at gøre, er at hælde fløde på – så er der serveret! Den smag, der fylder munden, er indbegrebet af, hvad den danske sommer handler om.

SÆSONENS STYRKE Jeg er vild med bær som ribs, solbær, stikkelsbær eller andre af sommerens fristelser. Sidste år var de danske bær utrolig lækre, fordi vi havde sådan en god sommer. Det håber jeg selvfølgelig på igen i år. Jeg er selv fra Los Angeles, og vi har lækre bær om sommeren, men jeg må sige, at jeg fik de bedste bær i Skandinavien sidste sommer.

SÆSONENS OPSKRIFT

Jordbaer med kornflode og salvieolie

Retten vandt De Danske Madanmelderes "Årets Ret" 2018.

• 250 g ristet korn, fx bygkorn • 1 liter fløde • 50 g flormelis • 300 g jordbær, danske og økologiske naturligvis • 100 g sukker-sirup (2 dele vand til 1 del sukker) • 160 g frisk salvie • 50 g frisk persille • 600 g solsikkeolie Rist kornene på en pande eller i ovn, til de bliver aromatiske. Lad dem herefter trække i fløden i en times tid, si kornet fra fløden, og tilsmag fløden med flormelis, før den piskes let. Lav nu en granité (= en slags sorbet, red.) ved blende 200 gram jordbær og blande dem med sukkersiruppen. Frys det hele, og skrab det til en luftig granité-tekstur. Hold det på frys, indtil granitéen skal bruges. Lav så macererede jordbær ved at blande 100 gram jordbær i tern med 10 gram sukker. Lad det ligge i mindst en time. Bland salvie, persille og solsikkeolie, indtil massen begynder at blive varm i blenderen. Køl massen over et isbad, og lad den stå natten over. Si den fint, og hold herefter olien kold. På tallerkenen: Placér en stor skefuld af de macererede jordbær på en skål i midten. Hæld salvieolien generøst over. Dæk jordbærrene med en stor skefuld af den piskede kornfløde. Færdiggør retten med den frosne granité på toppen. ØKOLOGISK /SOMMER 2019

43


ANNONCE

Alt fra A til Ø

Snart er der endnu mere Økologi fylder mere end nogensinde. Både i forbrugernes bevidsthed og i indkøbsvognen – og det er vi glade for i føtex. Sundhed, dyrevelfærd og bæredygtighed er nemlig blandt vores kerneværdier, og vi ser gerne, at salget af økologi stiger endnu mere. Derfor vil du snart kunne finde et økologisk

_210X225_ann.indd 1

i føtex

alternativ til alle vores fødevarer i føtex. Og det til priser hvor alle kan være med. For hvad enten du går efter appelsiner, plantebaseret mælk, snacks til børnene, kølige øl eller noget helt femte, vil vi stadig være danskernes foretrukne sted at handle – også når der skal handles økologi.

04/06/2

Profile for Økologisk Landsforening

Magasinet Økologisk nr. 44, sommer 2019  

Summm! Økologerne vil have flere vilde bier i landbrugslandet. Flyv med ind i foreningens bi-projekt.

Magasinet Økologisk nr. 44, sommer 2019  

Summm! Økologerne vil have flere vilde bier i landbrugslandet. Flyv med ind i foreningens bi-projekt.

Profile for okologidk