Regeringens økologiplan har været et år under vejs. Nu er planen offentliggjort, og i Økologisk Landsforening er formanden, Per Kølster, tilfreds med, at planen fastholder det fokus, som skal sikre væksten i det økologiske areal.
AKTUELT
7
Frugtavlere: urimelig afgiftGo Local med Føtex
En gruppe erhvervsfrugtavlere protesterer over, at det koster dem mange tusinde kroner i pesticidafgift at bekæmpe æbleskurv med svovl.
Føtex og Go Local intensiverer nu jagten på lokale fødevarer til landets 88 Føtex-varehuse. Økologerne har gode kort på hånden, når DS-kæden fylder hylder og køledisk med lokale fødevarer.
13
ERHVERV ØKOLOGI
Coop hakker prisen i bund
Side 14
Regler lempes for økologer
Miljø- og Fødevareministrene afviser at lave reguleringer skræddersyet til økologireglerne. I stedet tilbyder de lempelser for økologerne på udvalgte områder
HANDLEPLAN: Økologiplan Danmark imødekommer ikke Økologisk Landsforening, ØL, på et af foreningens væsentlige ønsker: at økologireglerne kommer til at ligge til grund for miljøreguleringen af økologiske landbrug ud fra den betragtning, at to typer af landbrugssystemer kræver to typer reguleringer.
ØL har senest fremsat ønsket i en henvendelse til Miljø- og NaturErhvervstyrelserne. Denne henven-
delse har de respektive ministre besvaret, og de imødekommer kun delvist ønsket.
- Ministrene tilbyder at udarbejde en pakke med økologivirkemidler, som landmændene kan anvende i stedet for de generelle miljøkrav, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. Han glæder sig over, at der trods afvisningen af ønsket om et selvstændigt reguleringssystem for øko-
logerne trods alt er lydhørhed i de respektive ministerier for foreningens ønsker.
- Vi har også fået et løfte om, at de digitale indberetningssystemer forenkles for økologerne og et løfte om, at Miljøstyrelsen vil have et stærkt fokus på, at arbejdet med den nye anlægsregulering ikke får en negativ effekt for de økologiske landbrug, siger Per Kølster. ib@okologi.dk
Arla
6. februar 2015 nr. 560
35. årgang
mangler
Arla varsler mangel på økologisk mælk de kommende år. Derfor tager mejerikoncernen nu konsekvensen og hæver øko-tillægget for mælkeproducenter med 15 øre pr. kg mælk. Beslutningen hilses velkommen i branchen
MÆLKEPRODUKTION AF NILS WÜRTZENFELD
I mandags kom det frem, at Arla fra 2. marts 2015 vil hæve økologi-tillægget for andelshavere i Danmark, Sverige, Storbritannien og Centraleuropa med 2 eurocent pr. kg mælk. Dette svarer til 14,9 danske ører, og samlet set vil tillægget stige til i alt 69,93 ører pr. kg mælk for økologiske andelshavere i Danmark. Beslutningen kommer fordi Arla forudser mælkemangel i den nærmeste fremtid.
- Vi har en klar ambition om at drive og udvikle det økologiske marked for mejeriprodukter i Europa. Det er en god forretning for alle vores andelshavere, når vigiske produkter, og med vores voksende salg af økologi både i og udenfor Europa forudser vi et behov for mere økologisk mælk i de kommende måneder og år. Derfor hæver vi økotillægget nu, forklarer vice-administrerende direktør i Arla Foods, Povl Krogsgaard.
økologiske mælkemarked, mener Leif Friis Jørgensen, der er mejerichef hos Naturmælk.
Han understreger dog, at Arlas initiativ ikke kommer til at påvirke Naturmælks pris. Det er andelshaverne, der fastlægger prisen, og mejeriet har ikke pt. mælkemangel.
- Vores mælkemængde er stabil, og vi har været i stand til at fastholde vores leverandører, siger han.
Glad producent
Kjartan Poulsen er formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter og har for nylig rejst kritik af, at Arla giver et højere tillæg til engleske producenter end til danske. Selvom den varslede stigning ikke ændrer på prisforskellen mellem Danmark og England, roser han alligevel beslutningen.
Det vil få positivse på hele det økologiske mælkemarked.
LEIF FRIIS MIKKELSEN, MEJERICHEF HOS NATURMÆLK
Positiv konkurrent Hos det økologiske andelsmejeri Naturmælk glæder man sig over stigningen.
- Arlas initiativ er bestemt noget, vi er positive over for. Selvfølgelig revolutionerer det ikke markedet, og vi ser stadig et behov for en yderligere stigning på den generelle mælkepris. Når det er sagt, så tror jeg på, at det
- Selvom prisforskellen desværre forbliver uændret, så er det jo generelt en positiv nyhed for økologer. Arla er sikkert bange for at komme til at mangle mælk, når de til april mister en række landmænd. Derfor er denne stigning logisk, men samtidig er det gode nyheder for Arlas leverandører, for 15 øre pr. kg er meget for den enkelte mælkeproducent på et år, forklarer han.
For en gennemsnitsbedrift betyder stigningen en merindtjening på omkring 200.000 kr. om året. Arla har ikke endnu besluttet, om mejeriet åbner for nye leverandører.
MENNESKER & MENINGER
Erhvervslederpris til gartner
Gartner Axel Månsson har modtaget Den Midtjyske Erhvervslederpris 2014 fra Nordea.
Nordea motiverer kåringen med, at Axel Månsson har haft både kundernes interesser og miljøpåvirkningerne for øje, mens han har formået at bygge en sund virksomhed op inden for et ellers trængt landbrugserhverv.
Prisen består af et kunstværk fra en lokal kunstners hånd samt 20.000 kr., som deles ligeligt mellem prismodtager og medarbejderne.
Virksomheden er et af Danmarks største frilandsgartnerier og dyrker årligt 45 mio. planter. Desuden produceres 27 mio. økologiske æg. Bedriften er på i alt 800 hektar jord og beskæftiger ca. 25 fuldtidsansatte medarbejdere året rundt.
Dansk landbrugsspil til unge vinder EU-pris
Det kombinerede computer- og rollespil Fremtidens Landbrug har vundet EU’s ’CAP Communication Awards 2014’ i Bruxelles. Spillet er produceret af Det Økologiske Råd i samarbejde med forskere fra Københavns og Aarhus Universiteter. Det henvender sig til unge på gymnasier og landbrugsskoler og handler om sammenhængen mellem landbrug, miljø og politik.
- Vi er utroligt glade og stolte over, at vores spil er blevet kåret som det bedste eksempel på innovativ formidling af landbrugspolitiske emner, siger projektleder for spillet Ulla Skovsbøl. Spillet Fremtidens Landbrug er en del af et større projekt, støttet af Veluxfonden, hvor Det Økologiske Råd har udviklet bæredygtige fremtidsscenarier for dansk landbrug sammen med forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Projektet præsenteres i sin helhed ved en konference på Christiansborg den 6. februar 2015.
Vi skal snart rigtigt feste, sammen, alle sammen. Til marts og igen til juni. Helt præcist til vores generalforsamling den 6. marts og igen en dejlig forsommerdag den 5. juni. I
gårde, det var der, man mødtes - høj og lav, tyk og tynd, mænd og kvinder, fæ og frænde. Man handlede
eller en ko, man ordnede sagerne, dømte forbryderne, og lagde store planer. Og så blev der spist og drukket og danset. Generalforsamlingen er vores ting og festen er livets salt, der hvor fællesskabet kan mærkes.
Ligesom Ø-mærket, ’der kan mærkes’, som vi siger. Mærkets 25. år er en milepæl, symbolsk, skabt af hjerteblod af utallige landmænd og mange andre, som er gået planken
arbejde med jorden, planterne og dyrene på deres og på naturens præmisser. I kraft af personligt mod, kreativitet og en dyb trang til at gøre en forskel og træffe et radikalt valg. Det er værd at fejre. Og det gør vi den 5. juni med fem fester spredt over det ganske land. Økologisk Danmark.
Vinden blæser den rigtige vej. Vores troværdighed har det godt, og dermed vores selvværd. Vi er ikke alene en stor forsamling af økologer, men er også omgivet af et samfund, som vil os, og som spiser vores mad på livet løs. Det er værd at fejre. Og vi ved, vi ikke kan hvile på laurbærrene. Økonomien er en udfordring, og der hvor den kradser mest, kan festen være en by i Rusland.
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23
“Omlægning kræver solide, langsigtede investeringer og stabile rammer. Ingen sektor kan udvikle sig uden, og landbruget er ingen undtagelse, selvom vi er de tvivlsomme ejere af en ubehagelig gældsbyrde.
Men det nytter ikke at stirre ned i graven. Livet skal fortsætte, og styrmindst i at mærke fællesskabet. Vi har netop set resultatet af det seneste års arbejde med revisionen af regeringens handlingsplan for økologi. Den omfatter en opsummering af en lang række tiltag, som tilsammen skal fremme økologiens vækst. Uanset at man kunne ønske
omgivet af et samfund, som vil os, og som spiser vores mad på livet løs. Det er
sig initiativer til en mere omfattende omstilling i landbruget, så repræsenterer planen det muliges kunst.
Vi belønnes ikke for utålmodighed, men for vores vedholdende evne til at præstere resultater på alle planer.
Vi har med vores egne handlingsplaner for mælk og svin sidste år klart markeret, hvordan løsningerne ligger i at skabe et samspil mellem forbedringer hos landmanden, markedstiltag, avancetænkningen både i mellemleddene og i detailhandlen, statens rolle o.m.a. Og det er netop, hvad vi ser: at der sker noget på alle fronter. Det er værd at fejre. Og imens knokler vi løs for at sikre mulighederne for, at genskabe troen på og tilliden til, at fremtiden bliver til mere og mere økologi. Det, der ligger i kortene, giver gode odds. Så det vi nu skal udfordre, det er
spille med. Omlægning kræver solide, langsigtede investeringer og stabile rammer. Ingen sektor kan
Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
udvikle sig uden, og landbruget er ingen undtagelse, selvom vi er de tvivlsomme ejere af en ubehagelig gældsbyrde. Der er ingen vej uden om, og summen af de mange tiltag skaber tillid. Det er værd at fejre!
Og endelig, så kommer vi med vores nye strategi på generalforsamlingen. Strategien lægger vægt på særlige indsatser omkring jordens frugtbarhed, næste generation, bæredygtig økonomi, lokal økologi og endelig de fælles køkkener. Vi tænker bredt og dybt og højt. Økologien skal udvikle
sine kvaliteter på alle planer. Vi skal møde de krav, som verden stiller til os som kultur, samfund, erhverv og borgere. Og er etikken og praktikken på plads, og kan vi blive enige, så er der endnu mere at fejre. Ikke så tosset med en forening der kan forene.
Husk at sætte kryds i kalenderen ved den 6. marts og den 5. juni. Alle mand af gårde, vel mødt!
Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk
Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
Vinden blæser den rigtige vej. Vores troværdighed har det godt, og dermed vores selvværd. Vi er ikke alene en stor forsamling af økologer, men er også
værd at fejre.
INDHOLD:
SKREVET OM ØKOLOGI …
Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi
4 Madmarkeder kører videre
Flere er interesserede i at drive lokale, uafhængige madmarkeder, når konceptet bliver ført videre i fælles andelsselskab.
4 Ny forening: Biodiversitetsgårde i Danmark
4 Det Samfundsnyttige Landbrug åbner dørene
På netværksmødet kan du blive klogere på det ambitiøse projekt.
5 Plan fastholder momentum
Regeringens økologiplan har været et år under vejs. Nu er planen offentliggjort og i Økologisk Landsforening er formanden, Per Kølster, tilfreds med, at planen fastholder det fokus, som skal sikre væksten i det økologiske areal.
5 Nu er det din tur til at fejre Ø-mærket
7 Frugtavlere: Urimelig afgift
Pesticidafgift på sprøjtesvovl er urimelig, mener økologiske æbleavlere, der ikke forstår, at samme svovl sælges til næsten ingen penge i Tyskland.
7 Biogas-el stiger 14 procent
Naturgasprisen er faldet, og det sender prisen på energi fra biogasanlæg i vejret.
8 Roerne er en god forretning
Handlede det blot om økonomi, er der ingen tvivl om, at Willi Hansen, arbejdstimerne til hakningen.
9 Overskud trods krise
10
Tre-i-én: foder, gødning og forretning
Et nyt forsøgsprojekt har udviklet en model for, hvordan man udvinder økologisk foderprotein af rødkløver og kløvergræs og samtidig skaber økonomisk overskud for landmanden.
11 Nybro efterlyser lucerne
Der er rift om lucerne-foderpiller i det økologiske landbrug. Derfor leder Nybro Tørreri efter nye leverandører af den eftertragtede foderafgrøde, men transportafstande sætte begrænsninger.
12 Turbo på svensk økologi
Salget af økologi i Sverige voksede sidste år med 38 procent. Svenskerne købte økologi for 12,4 mia. kr.
13 Føtex bejler til de små
Efter en kort testperiode med lokale varer i landets fem Føtex Foodbutikker er Føtex-kæden nu klar til i etaper at rulle konceptet ud i alle kædens 88 butikker, og der bliver god plads til økologien.
13 Go Local binder konceptet sammen
14 Prisfald får salget til at eksplodere
Salget af økologisk frugt og grønt er i årets første tre uger vokset med cirka 40 pct. i Coops butikker, som nu har hakket en 10’er af en bakke med 400 g hakket oksekød.
14 Coop hakker prisen i bund
14 Aalbæk Specialiteter bygger større fabrik i Allerede om seks uger forventer Aalbæk Specialiteter at være tilbage med et nødsortiment efter branden.
16 Helsekosten kan komme i klemme
Susanne Schou, under-direktør i Helsam, frygter, at faldende priser på økologi vil koste mange selvstændige helsekostbutikker omsætning.
17 Vi kan noget andet end kæderne
Det er de færreste gårdbutikker, som frygter den øgede konkurrence fra dagligvarehandlens lavere priser på økologiske fødevarer.
Rødkløver-får får lam
Der er sat godt med fostre hos får, der i efteråret har afgræsset marker med rødkløver. Scanninger underbygger, at fåreavleres frygt for rødkløver måske er overdreven.
Prisen er ikke afgørende for Urtehusets kunder Omsætningen vokser og Morten Schwarz planlægger at åbne sin fjerde butik i København i løbet af 2015.
Ren samvittighed i Netto
” Økologien er med til at rense vores samvittighed en lille smule.
CLAUS JUEL-JENSEN, DIREKTØR FOR NETTO. LANDBRUGSAVISEN DK. 30. JANUAR 2015.
Der skal mere til end Økologiplanen
” Regeringen har indtil nu gennemført mange tiltag, der har skabt bedre vilkår for økologien. Men når det lige præcis handler om at øge det areal, som er økologisk, så er det ikke gået ret meget fremad. Der tror jeg, der skal mere til.
PER CLAUSEN, ØKOLOGIORDFØRER FOR ENHEDSLISTEN. BERLINGSKE NYHEDSBUREAU. 30. JANUAR 2015.
Ikke fanatisk
” Jeg er ikke fanatisk, men jeg mener, at jeg gør det rigtige i forhold til både pesticider, penicillin og dyrevelfærd. Jeg spørger mig selv: Har de grise det godt. Svaret er: Ja, det tror jeg.
PREBEN DRASTRUP, ØKOLOGISK SVINEPRODUCENT. LANDBRUG NORD. 27. JANUAR 2015.
Flere på vej i banken
” Jeg har lige været til møde med omkring 60 økologiske mælkeproducenter fra hele landet i Sønderjylland. Og der var stemningen nærmest sort. Der
PER THOMASEN, ØKOLOGISK MÆLKEPRODUCENT, KIRKE HYLLINGE. SJÆLLANDSKE. 22. JANUAR 2015.
Griseri …
” Det er glædeligt, at den økologiske eksport stiger, ikke fordi den størrelsesmæssigt betyder noget som helst, men fordi de danske skatteydere så slipper for at skulle betale helt så mange penge for, at vi kan tvangsfodre børn, gamle, offentligt ansatte og andre svagelige med de økologiske produkter, som det ikke er lykkedes at forære væk i COOP.
HENRIK MORTENSEN, FORMAND FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER. EFFEKTIVT LANDBRUG. 22. JANUAR 2015.
Mere griseri …
” Jeg har den holdning, at folk må spise, hvad de vil, så længe de selv betaler, hvad det koster. Og så vil jeg sige, at jeg hader negative anprisninger. Det benytter økologerne sig af, og det bør vi sætte en stopper for.
FLEMMING FUGLEDE JØRGENSEN, FORMAND FOR BÆREDYGTIGT LANDBRUG. EFFEKTIVT LANDBRUG 22. JANUAR 2015.
Stiller du op til bestyrelsen i Økologisk Landsforening?
6. marts er der generalforsamling i Økologisk Landsforening, og der er valg til seks bestyrelsesposter i foreningen. Alle personlige medlemmer og alle virksomhedsmedlemmer er valgbare og kan stille op til bestyrelsesvalget.
I Økologi & Erhverv nr. 561, der udkommer 20. februar, vil vi gerne præ-
sentere kandidaterne inden generalforsamlingen.
Hvis du stiller op eller genopstiller til bestyrelsen og gerne vil med i præsentationen, sender du et digitalt foto i høj opløsning og en skriftlig præsentation (max 1.000 anslag inkl. mellemrum) til ib@okologi.dk senest fredag den 13. februar kl. 8.00.
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
MARK OG STALD
MAD OG MARKED
EU-Kommissionen trækkes i retten for kemi-nøl
SPRØJTEGIFT: Ifølge EU’s egne regler for kemi-området skulle EU-Kommissionen allerede tilbage i december 2013 have vedtaget fælles kriterier for, hvornår et stof er hormonforstyrrende. Det er ikke sket endnu, og fra dansk side har miljøminister Kirsten Brosbøl længe krævet, at EU sætter mere fart på kemikaliearbejdet. For at øge presset tilslutter Danmark sig nu den retssag, som Sverige har rejst mod Kommissionen om netop de forsinkede kriterier for hormonforstyrrende stoffer.
Lige nu bruges der nogle midlertidige kriterier til at bestemme om et stof er hormonforstyrrende, hvis det skal bruges i sprøjtemidler eller hverdagsgifte (biocider). De midlertidige kriterier er efter Miljøministeriets vurdering ikke sikre nok, og derfor er det vigtigt, at Kommissionen fastsætter nogle mere sikre kriterier. Sverige anlagde sagen mod EU-Kommissionen i juli 2014. Konkret går retssagen på manglende overholdelse af reglerne i biocidforordningen. Sagen kører nu ved EU-domstolen, og det er uvist, hvornår der kommer en afgørelse
Madmarkeder kører videre
når konceptet bliver ført videre i fælles andelsselskab
MADMARKED
TEKST: JAKOB BRANDT
Selv om hovedselskabet bag madmarkederne i Præstø og Store Heddinge, MadMarked A/S, i forrige måned blev begæret konkurs af Peder Harboe, tror sidstnævnte så meget på konceptet, at han arbejder for, at de resterende tre madmarkeder skal arbejde videre med ideen via et fælles andelsselskab.
Konceptet bag det konkursramte
Præstø MadMarked er alt for godt til at gå til grunde, mener Peder Harboe, som 29. november sidste år
åbnede Korsør Madmarked sammen med sin kone Kirsten.
- Jeg havde penge til gode i MadMarked A/S og kunne godt se, at der skete noget mærkeligt, men var ikke klar over, at der var tale om noget kriminelt, siger Peder Harboe om baggrunden for, at han indgav en konkursbegæring.
Han har nu investeret 30.000 kr. i at erhverve MadMarked-konceptet, som efter planen skal drives videre via et fælles andelsselskab sammen med madmarkederne i Svendborg og på Skovsgaard på Langeland.
- Vi er tre butikker, som kører videre, og vi synes alle tre, at madmar-
Ny forening:
Biodiversitetsgårde i Danmark
Gamle danske husdyrracer og kulturplanter skal sikres gennem arbejdet i en ny forening
En ny forening har set dagens lys.
Foreningen hedder Biodiversitetsgårde i Danmark og tager udgangspunkt i princippet om arkegårde. Foreningen har to afgørende opgaver:
Enhedslisten vil have kvæg på græs
DYREVELFÆRD: Enhedslisten, EL, har fremsat et forslag tilæ Folketingsbeslutning om kvæg på græs.
EL ønsker, at Folketinget pålægger regeringen at gennemføre de nødvendige ændringer af love og bekendtgørelser for at sikre, at alt kvæg, der er ældre end tre måneder, skal på græs i sommerhalvåret.
EL begrunder sit forslag med, at kvæg er store dyr, som har brug for at røre sig.
”Derfor er det dybt bekymrende, at kvæg i stigende grad holdes i stalden hele døgnet hele året rundt,” skriver Enhedslisten i sit forslag.
EL peger på en lang række negative følger for køerne, som ikke kommer på græs blandt andet øget risiko for klovsygdomme og laminitis (forfangenhed).
”Problemerne med ’taberkøer’ er også lavere, når køerne går på græs, end når de er opstaldede, fordi der ved græsning er mindre konkurrence om plads og foder, ” skriver EL.
Den skal dels danne basis for og koordinere den faglige udveksling mellem biodiversitetsgårdene. Dels skal foreningen sikre en økonomisk base og de rigtige rammebetingelser for biodiversitetsgårdene og deres virke.
Derudover skal foreningen være i dialog med samfundet og andre aktører omkring genressourcebevaring.
Biodiversitetsgårdene skal som
udgangspunkt være økologiske eller biodynamiske. Gårdene skal holdegrøder, og bevaringsarbejdet skal foregå in citu - det vil sige at opdrættede eller dyrkede arter holdes i de omgivelser, hvor de har udviklet deres særlige egenskaber.
Bred bestyrelse Arbejdsgruppen, som havde planlagt den stiftende generalforsamling, lagde op til, at foreningen skulle tegnes af lændmændene; men den stiftende generalforsamling valgte et
kedkonceptet er rigtig spændende, og vi vil forsøge at etablere en kæde af selvstændige butikker med solid lokal forankring, siger Peder Harboe.
Han er allerede blevet kontaktet af seks-syv personer, som er interesseret i at åbne lokale madmarkeder, og han håber at kunne invitere dem til et opstartmøde inden påske.
Direktøren tog af kassen
Der er stadig en del uklarheder om forløbet, der førte til konkursen, men det ligger fast, at den bortviste direktør for MadMarked A/S, Jesper Skibstrup, har meldt sig selv til politiet. Over for myndighederne har
han erkendt, at han overførte over 300.000 kr. af selskabets penge til private konti i månederne op til konkursen, hvor det til gengæld kneb med at betale butikkernes leverandører.
Sammen med ægteparret Birgitte og Kim Escherich havde Skibstrup selv været med til at udvikle madmarked-konceptet, som åbnede sin første butik i Præstø for to år siden, men Birgitte og Kim Escherichs rolle i det fremtidige koncept er endnu uafklaret.
Bestyrelsen i Biodiversitetsgårde i Danmark er:
Hesselager, Stig Benzon og Holger
bredere fundament for foreningen, hvilket blandt andet gav mulighed for ar slagteren Mikkel Hesselager plads i bestyrelsen.
Sekretariat i Århus
Foreningen er udover et medlemskontingent også sikret økomisk gennem en bevilling på Finansloven, der
fra
sikrer foreningen 2,5 mio. kr. om året i perioden 2015-2018 - i alt 10 mio. kr. til Biodiversitetsgårdene. Foreningens bestyrelse får som en af sine første opgaver at etablere et sekretariat for foreningen i Århustage sig opgaven med at være biodiversitetsgård i Danmark. ib@okologi.dk
Det Samfundsnyttige Landbrug åbner dørene
På netværksmødet kan du blive klogere på det ambitiøse projekt
NETVÆRKSMØDE: Er du landmand – eller vil du gerne være det, og har du interesse i, hvordan landbrugets samfundsnytte kan udvikles bæredygtigt og som arbejdsplads med socialt ansvar eller som naturforvalter, så er netværksmødet på Kalø Økologisk Landbrugsskole 24. februar interessant for dig. Måske er du allerede engageret i projektet Det Samfundsnyttige Landbrug, og så er arrangementet helt sikkert noget for dig.
Deltagerne vil blive informeret om projektet, og der vil være oplæg fra hver af de fem cases, der allerede er aktiveret i projektet.
Steen Hildebrandt perspektiverer projektet til sin bog: Vækst & bæredygtighed, og endelig er der mu-
lighed for at udveksle erfaringer og udbygge sit netværk.
Fem cases
De fem projekter, der vil blive præsentret på mødet er:
Biodynamisk Samvirke – samarbejde i et driftsfællesskab
Sharemilker - et generationsskifteprojekt
SamsØkologisk - et lokal jordfond-projekt
Gården i byen – et projekt om samarbejdet mellem land og by Skyttes Gartneri - et generationsskifteprojekt
- Derudover har vi også et ønske om at understøtte projekter, som
kan fremme samarbejdet mellem landbrugene og kommunerne for eksempel inden for jobskabelse for borgere, der har svært ved at klare det ordinære arbejdsmarked, eller i form af naturpleje på offentlige arealer, siger Lone Andreasen, der er projektleder på Det Samfundsnyttige Landbrug.
Perspektivering
Steen Hildebrandt, Ph.D. professor emeritus og adjungeret professor, har skrevet bogen Vækst & bæredygtighed, hvori han argumenterer for, at vækst er meget andet end kortsigtet økonomisk og materiel vækst. Vækst handler også om dannelse, uddannelse, miljø, livskvalitet, bevidsthed, menneskeligt nærvær,
samarbejde og empati. Væksten er nødt til at være bæredygtig på den lange bane. Uden vækst, ingen bæredygtighed. Uden bæredygtighed ingen vækst.
- På netværksmødet er Steen Hildebrandt gæstetaler, og jeg glæder mig til, at høre hans gennemgang og perspektivering af de fem cases, vi præsenterer på mødet, siger Lone Andreasen.
Det er Det Samfundsnyttige Landbrug, der er arrangør af netværksmødet.
ib@okologi.dk
Læs mere om netværksmødet i annoncen side 5.
Bagerst
venstre: Mikkel
Jessen. Forreste række fra venstre: Niels Ole Knudsen (suppleant), Niels Stokholm, Susanne Hovmand-Simonsen og Anders Borgen (suppleant).
Regeringens Økologiplan Danmark skal bringe det danske landbrug tættere på målet: 300.000 ha økologisk landbrugsjord i 2020.
Økologiplan Danmark
Sammen om mere økologi
Plan fastholder momentum
Regeringens økologiplan har været et år under vejs. Nu er planen offentliggjort og i Økologisk Landsforening er formanden, Per Kølster, tilfreds med, at planen fastholder det fokus, som skal sikre væksten i det økologiske areal
ØKOLOGIPLAN
Regeringen har offentliggjort Økologiplan Danmark, som med afsæt i konkrete handlinger skal være med til at øge det økologiske areal i Danmark. Målet er nemlig uændret: I 2020 skal 300.000 ha dansk landbrugsjord dyrkes økologisk.
- Det var et ambitiøst mål, der blev sat i 2007, og der er rigtig mange ting, der skal ske samtidig, hvis vi virkelig skal nå målet, siger Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening, ØL, i en kommentar til økologiplanen. Han fortsætter:
- Skruer vi tiden bare et år tilbage, så kan vi se, at økologiplanen er en opsummering af en lang række tiltag, der er sket det seneste år, og som alle har til formål på den ene
eller anden måde at styrke det økologiske landbrug.
Betydningen af tillid
Per Kølster understreger, at tilliden blandt landmændene og virksomhederne til at det danske samfund ønsker at satse på økologien er den aller vigtigste forudsætning for, at målet om fordobling kan nås.
- Og dét, vi lige for tiden er vidner til, hvor detailhandlen kæmper om at
og hvor de lavere priser i butikkerne fører til øget efterspørgsel, som så igen fører til højere afregningspriser til landmændene. - Det er alt sammen et resultat af, at økologi i høj grad har poltisk fokus i disse år. siger
Per Kølster.
Skønhedspletter
Alt taget i betragtning er Per Kølster
begejstret for Økologiplan Danmark.
- Der er skønhedsfejl. For eksempel er der områder, hvor formuleringen er mangelfuld eller mangler præcisering, siger Per Kølster og peger blandt andet på de afsnit i planen, der handler om, hvordan Danmark for at få den fælleseuropæiske landbrugspolitik til at understøtte de økologiske landbrug endnu bedre. Hensigtserklæringerne i planen om at udbygge de landbrugsfaglige uddannelser, så økologi får en mere fremtrædende plads på landbrugsskolerne, er også mangelfuldt beskrevet.
- Men vi er glade for, at der i det hele taget er en plan. Og vi vil nu gå i dialog med regeringen og politikerne om, hvor der er konkrete tiltag, som kan styrke planen, så vi når målet i 2020, siger Per Kølster.
Økologiplan Danmark - læs hele planen på www.fvm.dk
regeringens mål om at fordoble det økologiske areal i 2020. Regeringen støtter økologien med forskellige initiativer på tværs af de forskellige ressortområder.
1.0 En forstærket eksportindsats
Danske økologiske fødevarer giver i dag adgang til nye og vigtige vækstmarkeder, og de muligheder skal udnyttes. Derfor vil regeringen styrke økologieksporten.
2.0 Mere økologi på menuen i Danmark
Salget af økologi i Danmark stiger år for år, men potentialet er stadig stort. Derfor vil regeringen styrke den hjemlige efterspørgsel.
3.0 Sammen om mere økologi
Danmarks økologiindsats er spredt ud på mange offentlige aktører. Nu styrker regeringen indsatsen ved at samle kræfterne om økologien.
4.0 Udvikling af erhvervet Ny teknologi og nye idéer er nødvendige, hvis økologien fortsat skal vokse. Derfor støtter regeringen økologierhvervet med midler til kompetenceudvikling og investering i nye teknologier.
5.0 Flere og grønnere økologer Der skal fart på omlægningen af landbrugsjord til økologi, hvis målet om en fordobling af arealet skal nås i 2020. Derfor vil regeringen styrke både udvikling og omlægning, og arbejde med alternative ejer- og driftsformer.
6.0 Styrket økologisk produktion Økologisk landbrug har højere produktionsomkostninkonventionelt landbrug. Derfor vil regeringen hjælpe de dele af den økologiske sektor, som er særligt udfordret og samtidig give dem bedre gødnings- og fodermuligheder.
Nu er det din tur til at fejre Ø-mærket
JUBILÆUM: Hele 2015 fejres Ø-mærkets 25 års jubilæum over alt i landet. De økologiske fødevarevirksomheder lagde ud med en fest på Aros i begyndelsen af januar. Politiske nøglepersoner fulgte trop med en fest på Christiansborg 30. januar. Grundlovsdag – fredag den 5. juni - er det alle de økologiske landmænd, deres ægtefæller og medarbejdere samt de personlige medlemmer af Økologisk Landsforening, ØL, der bliver inviteret til fest. Festen foregår fem forskellige steder i landet: i Nord-, Midt- og Sønderjylland, på Fyn og på Sjælland. Og om det bliver et ladebal med halm i træskoene eller salonbal i lakssko, er helt op til de fem regionale festud-
valg, som projektleder Birgitte Nygaard fra ØL i disse dage har travlt med at sammensætte. - Det er vigtig for os, at det er landmændene i de fem landsdele, der selv vælger indholdet for festen. Vi faciliteter festudvalgene og sørger for eksempel for, at der opstilles storskærme på alle festerne, så man kan sende lykønskninger til hinanden på tværs af landet, siger Birgitte Nygaard. Hvis du gerne vil med til festen, skal du regne med en mindre egenbetaling pr. deltager. Beløbet kendes ikke i skrivende stund; men hold øje med invitationen til festen, som du
ib@okologi.dk
STED
DET SAMFUNDSNYTTIGE LANDBRUG
NETVÆRKSMØDE
DEN 24. FEBRUAR 2015
Kalø Økologisk Landbrugsskole
Skovridervej 3 8410 Rønde
PROGRAM
09.30 – 10.00 Velkomstkaffe og kort status fra Det Samfundsnyttige Landbrug
10.00 – 12.30 Præsentation af de 5 udvalgte cases:
- Biodynamisk Samvirke
- Sharemilker
- SamsØkologisk
- Gården i byen
- Skyttes Gartneri
12.30 – 13.00 Vi nyder en frokost i skolens kantine
13.00 – 13.30 Frisk luft og gåtur - Forstander Kim Qvist viser rundt
13.30 – 14.30 Oplæg ved Steen Hildebrandt
Hildebrandt argumenterer i sin bog Vækst & Bæredygtighed blandt andet for, at vækst er meget andet end kortsigtet økonomisk og materiel vækst. Vækst handler også om dannelse, uddannelse, miljø, livskvalitet, bevidsthed, menneskeligt nærvær, samarbejde og empati. Væksten er nødt til at være bæredygtig på den lange bane. Uden vækst, ingen bæredygtighed. Uden bæredygtighed ingen vækst.
Hildebrandt giver sit perspektiv på de 5 præsenterede cases. 14.30 – 15.30 Vi erfaringsudveksler og netværker. Kaffe & kage 15.30 Tak for i dag
For tilmelding sendes en mail til: mt@okologi.dk Tilmeldingsfrist den 17. februar ARRANGEMENTET ER GRATIS
MARK & STALD
AF KLAUS LOEHR-PETERSEN, PROJEKTLEDER FORENINGEN FOR BIODYNAMISK JORDBRUG
HAR DU OVERVEJET AT DYRKE BIODYNAMISK?
I Biodynamisk Forening bliver vi jævnligt kontaktet af økologiske landmænd, der tænker på at dyrke biodynamisk. Der er - groft sagt - to typer af motivation til at undersøge det biodynamiske nærmere: nogle håber på at få en højere pris for deres produkter, og andre ønsker at arbejde mere med sammenhænge og helheden i bedriften.
Til de første må vi sige: man spinder ikke mere guld på at dyrke biodynamisk. Godt nok betaler Naturmælk ekstra for biodynamisk mælk, og Aurion giver en højere pris for biodynamisk korn, men det er mere en betaling for den ekstra indsats, der skal til, når man dyrker biodynamisk kvalitet, end penge lige i lommen.
Guldet ligger mere i at få ny inspiration og viden til at fordybe sig i gårdens biodiversitet og samspillet mellem jord, planter og dyr - mellem natur, landbrug og mennesker.
Guldet ligger mere i at få ny inspiration og viden til at fordybe sig i gårdens biodiversitet og samspillet mellem jord, planter og dyr - mellem natur, landbrug og mennesker.
Vores erfaring viser, at de økologer, der lægger om til biodynamisk drift, er dem, der er interesseret i at arbejde med gården som en levende organisme. De ønsker at udvikle den ud over det økologiske grundlag. Til det formål har det biodynamiske jordbrug nogle midler og metoder, som nok er ’specielle’, men også fascinerende og effektive. Det er bl.a. de såkaldte præparater, der er lavet af urter, gødning og kisel. Nogle af præparaterne tilsættes gødning og kompost, andre sprøjtes ud på markerne. De bruges i ’homøopatiske’ små mængder og medvirker til at øge den biologiske mangfoldighed i jorden, opbygger muldlaget og styrker planternes smagsudvikling. Det kan man ofte hurtigt selv opleve, og det viser videnskabelige forsøg også.
De biodynamiske Demeter-regler har en række krav til driften, bl.a. ingen konventionel gylle, der skal være husdyr (især drøvtyggere) på gården eller i et driftsfællesskab, køer må ikke afhornes og præparaterne skal bruges hvert år. Omlægningen kan gøres trinvis i op til fem år. Foreningen og et godt fagligt netværk hjælper nye på vej, både teoretisk og praktisk.
På www.biodynamisk.dk kan man læse mere om biodynamisk dyrkning og Demeter-reglerne. Ring til os på 86 19 94 45 og få mere at vide.
Rødkløver-får får lam
Der er sat godt med fostre hos får, der i efteråret har afgræsset marker med rødkløver. Scanninger underbygger, at fåreavleres frygt for rødkløver måske er overdreven
FERTILITET
AF KAREN MUNK NIELSEN
Der bliver født masser af lam i disse uger hos Torben Kousgaard, Varde Ådal Lam. Det gælder også for ti moderfår, der i efteråret har afgræsset en mark med masser af rødkløver. Ved en nylig scanning blev der konstateret 17 fostre i de ti får. Resultatet glæder lammeproducenten, mens fåre- og kvægkonsulent Jens Chr. Skov, Økologisk Landsforening, snarere er skuffet – sådan teknisk set. Han står bag eksperimentet med at lade fårene afgræsse rødkløvergræs, og målet var at lave en græsblanding, der gik til kanten af, hvad fårene kunne tåle.
- Det har vi ikke ramt, konstaterer projektlederen.
Når det er sagt, er også han godt tilfreds med resultatet, for det tyder på, at fåreavlere ikke skal være så nervøse ved græsmarker med en vis andel rødkløver i.
Hormonvirkning i kløver Rødkløver og fårehold anses normalt for
at være en dårlig cocktail. Problemet er rødkløverens høje indhold af plante-østrogener, der menes at forringe fårenes fertilitet. Men i takt med, at rødkløver vinder indpas i de økologiske kløvergræsmarker, er lysten til at teste dogmet vokset, og eksperimentet i Varde er første skridt på vejen til at revurdere rødkløveren.
Tendens til færre lam
i eksperimentet i Varde. Tre af disse har ædt rødkløver i varierende mængde. Afklip fra foldene viser et gennemsnitligt
Resultat af scanning
En scanning af fårene i forsøget viser tendens til faldende antal fostremed stigende rødkløverandel.
trolhold, der har afgræsset blanding 22 uden rødkløver.
er, at alle med én undtagelse er drægtige. Det gennemsnitlige antal lam er med stigende rødkløverandel 2,3, 1,9, 2 og
i gruppen, der ikke har ædt rødkløver, og færrest i gruppen, der har fået mest rødkløver, men der er tale om et meget lille antal dyr, og nogen statistisk sikkerhed for forskellen er der ikke tale om. Jens Chr. Skov hæfter sig da også først og fremmest ved, at fårene ved en rødkløverandel på 54 pct. er drægtige og de
- Eksperimentet frikender ikke rødkløveren. Vi har set et eksempel på, at geder, der afgræssede ren rødkløver, slet ikke blev drægtige. Nu får vi lavet analyser af kløverens indhold af fytoøstrogener, og det bliver spændende at se, hvor meget der er i, siger projektlederen.
Tilfreds med 1,7 lam
Torben Kousgaard synes, det er yderst relevante undersøgelser, hans får har deltaget i, og han vil fremover ikke være så tilbageholdende, hvis der byder sig muligheder for at afgræsse kløvergræsmarker med rødkløver.
der var mest, og det er jo langt fra niveauet i mælkeproducenternes græsmarker, siger han.
- I øvrigt vil jeg hellere have 1,8 lam i gennemsnit end 2,2. Der er for meget arbejde i trillinger, tilføjer han.
Antal fostre
Torben Kousgaard, Varde, har lagt dyr til eksperimentet, der har overbevist ham om, at rødkløver i moderate mængder ikke er et problem for fårene. Foto: Irene Fisker
Frugtavlere: Urimelig afgift
Pesticidafgift på sprøjtesvovl er urimelig, mener økologiske æbleavlere, der ikke forstår, at samme svovl sælges til næsten ingen penge i Tyskland
PESTICIDER
mellem økologer i de to lande, me-
gen har foretaget for at illustrere afgifternes effekt.
Skurv er den største skadevolder i økologisk frugt, og mange vælger at bekæmpe den med sprøjtesvovl. Foto: Irene Brandt
- Problemet er, at man beregner
10 gange billigere i Tyskland
kr. at foretage samme behandling.
den høje afgift.
Prisberegning
Danmark Tyskland
* Danmark: udbytte i konkret plantage 2014 på 10 ton7ha; Tyskland: beregnet for hhv. 10 ton/ha og normaludbytte på 25 ton/ha. Kilde: Gartnerirådgivningen
Og det er ganske rigtigt, bekræfter
mann.
kommende møde.
Byg til humlerne
BESTØVNING: Vil man støtte humlebierne med gode redemuligheder, er det nu, man skal sætte ind. Omkring 1.
økologiske æbler.
Henholdende minister
situationen.
han lader sig ikke formilde af, at
en snarlig godkendelse i EU af natron som et basismiddel, som derfor
ler afgiftsbelægges.
Biogas-el stiger 14 procent
Naturgasprisen er faldet, og det sender prisen på energi fra biogasanlæg i vejret
han om situationen.
sit uheldsramte anlæg i en økologisk
Motoren kører nu stabilt i døgndrift
ducere mest muligt gas i det omfang,
med det, og det er ikke sikkert, det
men det øger omsætningen, og det han.
stille, fordi tankene er fulde her før
indfødningen. kmn@okologi.dk
tionen ikke tilter.
Ensiler bioafgrøderne
OPBEVARING: Ensilering er megetskelligt fra afgrøde til afgrøde og
brugsInfo. Økologi på kvægkongres
sessioner, som arrangørerne adresserer direkte til økologiske afgræsning. Under første tema’Afgræsningsskolen’. Mandag eftermiddag kan man desuden
Ulovligt at bytte frø
og de søsætter derfor nu en kam-
Skruer op for majs og gylle danske økologiske biogasanlæg.
foreningen Praktisk Økologi, -
Roerne er en god forretning
Handlede det blot om økonomi, er der ingen tvivl om, at Willi Hansen, Bylderup-Bov, ville så roer igen til foråret, men arbejdstimerne til hakningen
MÆLKEPRODUKTION
AF KAREN MUNK NIELSEN
Willi Hansens 100 DH-køer hører ikke til i den højtydende ende af skalaen, men den mælk, de giver, er blevet meget mere værd, efter at han i november tog hul på roekulen. For første gang siden han i 1998 blev økologisk mælkeproducent, dyrkede han i 2014 foderroer – tre hektar i alt - og køerne har øjeblikkeligt kvitteret med fedt og protein i et omfang, der lægger mindst 500 kg EKM på ydelsen.
Den har de senere år ligget omkring 6.500 kg, men ved kontrollen her i januar var den 7.264 kg, konkontroltallene frem af bunkerne på skrivebordet i det lille staldkontor.
Står og falder med hakningen
Fedtprocenten har været oppe at runde 4,70 og proteinprocenten 3,45, og ydelsesfremgangen svarer i runde tal til 150.000 kr. på årsbasis, hovedregner Willi Hansen.
- Det redder mig nu, hvor Arlas mælkepris er faldet så kraftigt.
Willi Hansen er ikke i tvivl om, at roerne er en god forretning, selv om
Noteringen
Svin
Basisnotering (70,0-93,9) uge 6: 8,40 kr.
Friland A/S giver i uge 7 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 7: 8,50 kr./ kg for alle grise. Søer (slagtes hver 3. uge) 3,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
det har kostet ca. 20.000 kr. pr. hektar at hakke dem. Når han alligevel svarer lidt tøvende på spørgsmålet om roer i markplanen 2015, skyldes det arbejdspresset.
- Jeg hakkede roer på fuld tid, men jeg har 260 ha, jeg skal passe, og der er både majs, der skal renses, og græs, der skal høstes samtidig. Det skal stilles anderledes an, hvis jeg skal gøre det igen, siger Willi
gen af sin far og sin kæreste. Derimod synes han ikke, den indlejede østeuropæiske arbejdskraft var til megen nytte.
Ville ikke give op Roedyrkningen blev en realitet efter nogle år, hvor majsen gav for lave udbytter.
- Jeg har altid ønsket at prøve at dyrke økologiske roer. Vi lagde ud i 2013, men de føg væk i en sandstorm. Vi gjorde så forsøget igen i 2014, men fremspiringen var ikke den bedste, og egentlig var vi blevet rådet til at kassere marken, men jeg ville ikke give op to år i træk, og det blev da også en succes, konstaterer Willi Hansen, der vurderer, at roerne endte med at give omkring 10.000 FE/ha.
Low cost
Han har ikke investeret mange penge i forsøget. Roerne er sået med egen gammel roesåmaskine og radrenset med en ligeledes gammel tomands-radrenser. I stalden har han brugt 8.500 kr. på en strøkasse og en roerasper fundet i en skrotbunke.
Roerne udfodres om morgenen oven på blandingen af græs- og
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 6: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 777,73 kr. (-10,05). Kg-regulering: 12-25 kg: 13,41 kr. 25-30 kg: 14,68 kr. 30-40 kg: 11,80 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Roerne raspes og fodres ud oven på ensilagen efter morgenmalkningen. 20 minutter tager det - så er foderbordet støvsuget for roer.
Investeringen i udstyr beløber sig til 8.500 kr.
majs-ensilage. Gården ejer ikke en fuldfodervogn.
- De får 800 kg om dagen fordelt med 500 kg til den halvdel, der senest har kælvet, og 300 kg til den anden halvdel.
Willi Hansen regner sit foder i kg og kubikmeter. Han går ikke meget op i analyser og foderenheder. Foderplanen har han i hovedet, og den bygger på enkle og velafprøvede
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 7: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./ kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 4,00 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,50 kr./kg. Køer: 3,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.
principper, der ikke kræver den store computer- og regnekraft: to tredjedele græsensilage og en tredjedel
- Sådan har jeg altid fodret. Jeg køber 12 ton kraftfoder hver anden måned - det skal række, siger han.
Roerne har ikke ændret ved den sag. De er et supplement, og køerne æder bare lidt mindre ensilage end før.
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr. Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
Om Dortheagård
Willi Hansen overtog gården med 34 køer og 30 ha i 1998. Siden er bedriften vokset gradvist til den nuværende størrelse.
Markdrift
260 ha
Heraf 110 ha kløvergræs Foderkorn, primært vintersæd
Husdyr
100 DH-køer, om sommeren
70 stude
Foderplan
6 kg korn
2 kg kraftfoder
8 kg roer
Grovfoder ad lib: 2/3 kløvergræs + 1/3 majs
Slagtesvin max. afregning
Overskud trods krise
Willi Hansen har altid holdt omkostningerne i stram snor, og det kommer ham til gode i krisetider
Han vil ikke have tallet i avisen, men mælkeproducent Willi Hansen lægger ikke skjul på, at han tjener gode penge på sine 100 malkekøer. Det gælder også 2014, hvor Arlas mælkepris er styrtdykket og har sat mange økologiske producenter under maksimalt økonomisk pres.
Forklaringen er meget enkel. Han bruger kun penge, han har.
- Jeg laver ingen budgetter. Jeg styrer efter kassekreditten. Er der penge, kan jeg investere, er der ikke, lader jeg være, siger den sønderjyske landmand, der siden han overtog Dortheagård i 1998 har udvidet besætningen fra 34 til 100 malkekøer og jordtilliggendet fra 30 til 260 ha.
Men stort set aldrig for lånte penge. I dag skylder han blot 18 mio. kr. i bedriften, og han har en aftale med sig selv om, at den aldrig må over-
stige 20. Den lave gældsprocent er alfa og omega for resultatet på bundlinjen.
Rationel i marken
- Markdriften er meget rationel. 200 hektar ligger lige rundt om gården, så vi kører aldrig ret langt. Maskinomkostningerne er lave. Hvis jeg køber noget, skal det kunne afskrives over to år. Kommer jeg i knibe med noget, kan jeg altid ringe efter maskinstationen. Det er der råd til, siger Willi Hansen om sin strategi.
’Low cost’ kalder han den selv. Det gælder ikke kun mark og maskiner men også køerne. Han er næsten selvforsynende med foder, men køber dog lidt kraftfoder i stedet for selv at dyrke bælgsæd.
Køerne må malke det, de kan på en fodring, der er baseret på erfaring og ikke på analyser af foder og konsulentafstemte planer.
- Jeg kunne godt skrue op for mælkeproduktionen ved at købe mere tilskudsfoder, men økonomisk går det lige op, så hvorfor gøre det?
kmn@okologi.dk
Øg foderoptagelsen med
Hunsballe Frø har i mange år forsynet dansk landbrug med kvalitetsfrø... og det gør vi fortsat – nu som DSV Frø Danmark!
Invictus - Højstydende vårbygsort til økologi
Invictus Kernesund sort Nematoderesistent,
Økologiske sortforsøg 2014
Kilde:
Kilde:
Tre-i-én: foder, gødning og forretning
Et nyt forsøgsprojekt har udviklet en model for, hvordan man udvinder økologisk foderprotein af rødkløver og kløverøkonomisk overskud for landmanden
PROTEIN AF NILS WÜRTZENFELD
Økologisk proteinfoder er eftertragtet hos mange landmænd, der har bedrifter med svin og høns, og nu tyder meget på, at grønne økologiske afgrøder kan erstatte importeret protein og selvforsyne landmænd med f.eks. proteinpiller. Der har hidtil været svære udfordringer forbundet med fremstillingen af proteinfoder, og derfor har det økologiske landbrug oftest været nødt til at importere konventionelt foder. Ønsket om at få mere værdi ud af de økologiske markafgrøder har dog sat gang i et forsøgsprojekt, der gennem såkaldt
ningsrest.
To modeller er blevet testet, hvoraf den ene er et mobilt presseanlæg,
der ikke bare viser gode resultater for protein udvundet af rødkløver og kløvergræs, men også er i stand til at skabe et økonomisk overskud for landmanden.
- Det er frem for alt et teoretisk studie, hvor vi har regnet på, hvordan man kan udvinde protein gennem
økonomisk overskud. Økologisk protein som foder til énmavede dyr er eftertragtet, og derfor er der også
samtidig skal det jo kunne svare sig økonomisk. Ellers får vi jo ikke landmændene med, forklarer Erik Fog, der som økologisk landskonsulent hos SEGES har været projektleder for forsøget.
Pres græsset hjemme Projektet, der hedder OrganoFinery og koordineres af ICROFS, har ud fra to modeller til høst og presning af kløvergræs forsøgt at beregne, om man kan opnå en økonomisk gevinst på trods af de omfattende omkostninger til bl.a. transport og -
grøder. I den ene model presses saften fra kløvergræsset på et mobilt anlæg direkte i marken, mens man i den anden model kører det høstede grønt til et centralt anlæg, hvor det snittes og presses. Begge metoder er velegnede til at udvinde protein af
plantesaft, men resultaterne viser, at det kun er den første model, der kan give et økonomisk overskud. Beregnet ud fra både indtægter og omkostninger ved de to modeller når man frem til, at presning af saft i marken giver et overskud på ca. 2.000 kroner pr. ha, mens transport til et centralt anlæg giver et underskud på ca. 2.600 kroner. Alene
8.000 kroner pr. ha, og dermed kan det i den grad betale sig at foretage presningen direkte på marken.
Sender ideen videre
- Tallene er udregnet af forskere, der kender udvindingsprocessen, og jeg håber da, at disse beregninger kan være med til at bane vejen for en produktion af et mobilt pressesystem, som kan hjælpe de økologiske landmænd. Næste skridt er i hvert fald at præsentere resultatet for nogle maskinproducenter i håb om at fange deres interesse, fortæller Erik Fog.
Ud over at udvinde proteinfoder af økologiske afgrøder, kan en del af den pressede rødkløver og kløvergræs også blive omdannet til gødning og energi via biogasanlæg.
parametre.
Lokalt protein kan erstatte soja
Et europæisk forskningsprojekt med 13 partnere fra ti lande viser gode muligheder for at dække svin og
med 100 pct. økologisk foder fra Europa
Med udgangen af 2017 ophører dispensationen om, at op til 5 pct. af foderet på økologiske bedrifter må være af ikke-økologisk oprindelse. En af de største udfordringer ved 100 pct. økologisk fodring er at sikre dyrene de nødvendige aminosyrer, så produktionen kan opretholdes, og dyrevelfærden ikke forringes.
I det europæiske samarbejdsprojekt ICOPP har vi derfor undersøgt en række nye fodermidler og fodringsstrategier baseret på lokale ressourcer, dvs. foderemner produceret i Europa. Det har bl.a. resulteret i en omfattende ny fodermid-
deltabel og i lovende ny viden om grovfoder.
Projektet viser nemlig, at der er gode muligheder for at dække de ernæringsmæssige behov hos svin og fjerkræ i alle faser af deres liv med europæiske fodermidler og samtidig sikre en god produktion og økonomi. Men det kræver, at man i langt højere grad tænker på grovfoder som et væsentligt bidrag til proteinforsyningen.
Gode alternativer til soja
Det er en stor udfordring at sikre smågrise foder med den nødvenimporterede sojaprodukter.
Men ICOPP-projektet viser, at afskallede esparsette-frø, varmebehandlede frø fra græsært (Lathyrus sativus) og muslingemel kan bruges til fravænnede grise i stedet for soja, uden at produktion og dyrevelfærd påvirkes negativt.
Tilsvarende er der gode muligheder for at erstatte sojakage med f.eks. insektprotein (Hermetia illu-
Kodødelighed
Økologiske køer har fortsat langt lavere dødelighed end konventionelle. Opgørelsen her er for 2014.
cens) og alger (Spirulina spp.) i fjerkræproduktionen.
Der produceres langt fra tilstrækkelige mængder økologisk kraftfoder i Europa til at dække behovet hos svin og fjerkræ. Det gælder både energi og protein.
Der er især mangel på aminosyren methionin. For denne aminosyre er der en ’selvforsyningsgrad’ på 40 pct. i Europa, hvorimod ’selvforsyningsgraden’ for totalt protein er 56 pct.
Men ICOPP-projektet konkluderer, at proteinet i bælgplante-grovfoder som f.eks. lucerne i langt højere grad end hidtil antaget kan bidrage til at dække proteinbehovet hos svin og fjerkræ.
Der er en højere andel af methionin i proteinet fra tidligt høstet lucerne end i sojakage og næsten dobbelt så høj andel som i ærter. Projektet har vist, at tidligt høstet lucerne kan indgå med op til 20 pct. af foderet til langsomt voksende slagtekyllinger uden at forringe produktionen.
Økologiske køer lever
Konventionelle køers dødelighed stiger igen og er næsten en halv gang højere end de økologiske køers
SUNDHED; Malkekøernes dødelighed steg i 2014 og har igen rundet fem procent. I 2013 lykkedes det efter en fokuseret indsats at bringe den ned på 4,9 pct., men ifølge den seneste opgørelse er den ved udgangen af 2014 steget til 5,2 pct. Trækker man de økologiske køer ud af statistikken, er dødeligheden dog 5,4 pct. Det var især en overdødelighed i sommermånederne 2014, der har påvirket den samlede statistik negativt.
De økologiske køer døde ikke i større tal i 2014 end årene før. Set over en
treårig periode har dødeligheden været svagt men uafbrudt faldende i de økologiske besætninger, som derfor fortsat ligger meget lavt på alle tidlig slagtning. De økologiske køers dødelighed er opgjort til 3,7 pct., mens yderligere 3,4 pct. registreres som tidligt slagtede. Forskellen på de to produktionssystemer er markant, idet dødeligheden i konventionelle besætninger nu er næsten en halv gang højere end i økologiske, skriver LandbrugsInfo.
kmn@okologi.dk
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Af Anne Grete Kongsted og John E. Hermansen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Tilsvarende kan lucerneensilage samlet set bidrage med 14 pct. af proteinbehovet i en økologisk svineproduktion, uden at produktionsresultaterne forringes. Det vil i de
miljømæssigt fordelagtigt at inkludere en afgrøde som lucerne i bedriftens foderproduktion.
Der er udarbejdet en omfattende fælles europæisk fodermiddeltabel, som giver en oversigt over næringsfoderemner, herunder grovfoder og mere utraditionelle fodermidler. Tabellen, der er tilgængelig på internettet (se herunder), er et værdifuldt redskab på vejen mod 100 pct. økologisk fodring af svin og fjerkræ.
Læs meget mere i den samlede rapport: http://orgprints.org/28078/ eller besøg projektets hjemmeside: www.icopp.eu. Se desuden den nye fodermiddeltabel på: http://orgprints.org/28116/ ICOPP er en del af Core Organic II programmet med støtte fra GUDP.
Nybro efterlyser lucerne
Der er rift om lucernefoderpiller i det økologiske landbrug. Derfor leder Nybro Tørreri efter nye leverandører af den eftertragtede foderafgrøde, men transportafstande sætte begrænsninger
PROTEIN
AF NILS WÜRTZENFELD
Hos sydvestjyske Nybro Tørreri har man i mere end 40 år haft succes med tørring af græs eller lucerne til foderpiller og hø. Især økologiske lucerne-piller er i høj kurs hos landmændene. Derfor efterlyser Nybro Tørreri nu nye leverandører af lucerfoderpiller.
- Vi har hidtil oplevet en rigtig god afsætning på økologiske lucerne-piller og vil derfor gerne have så meget økologisk lucerne, som vi kan få fat på. Sidste år modtog vi lucerne nok til at producere 2000 ton færdigvarer, og kunne vi få 500-1000 ton mere, vil vi blive glade, lyder det fra direktør i Nybro Tørreri, Lillian Pedersen.
Derfor håber tørreriet nu på at starte et samarbejde med en række nye landmænd - især planteavlere –som kan se en idé i at lægge lucerne ud.
- Vi benytter os i forvejen af en række faste producenter, men vi så
som vi kan opkøbe. Vi kommer selv og høster det tre gange om året i både juni, august og oktober, forklarer Lillian Pedersen.
Hun vurderer, at tørreriet i år
formentlig bliver nødt til at justere salgsprisen lidt ned for at konkurrere med andre billigere foderstoffer, Hvordan det påvirker afregningen til leverandøren, har Nybro Tørreri ikke fastlagt endnu..
Højst 45 km
Prisen er ikke den eneste udfordring i jagten på mere lucerne, for hos Nybro Tørreri har man sat en afstandsbegrænsning på 45 kilometer, som man opererer indenfor.
- 45 kilometer er den afstand, vi normalt holder os idenfor. Det sker, at vi kører længere væk, men så må vi også give et nedslag i prisen, for ellers kan det ikke betale sig rent blevet ringet op interesserede avlere, der på trods af at bo væsentlig
længere væk end 45 kilometer ønskede at afsætte noget lucerne, men når de hørte den pris, vi kunne give, kunne det ikke svare sig, fortæller Lillian Pedersen. Næste skridt for Nybro Tørreri er ifølge direktøren at tage kontakt til en række planteavlere – inden for 45 kilometer - for at forsøge at skabe nye samarbejdspartnere.
Fordele og ulemper i sædskiftet Ifølge Thorkild Nissen, der er kvægbrugskonsulent hos Økologisk Landsforening, kan planteavlere, der udlægger lucerne, sagtens få mere ud af det end bare penge for høsten.
dele forbundet med at dyrke lucerne,
årig afgrøde, der samtidig er kvælstofsamlende. Planteavlere bør have minimum 25 procent kløvergræs eller lucerne i sædskiftet for at samle tilstrækkeligt kvælstof. Samtidig har lucerne også dybe, jordløsnende rødder, som aktiverer dybereliggende vand og næringsstoffer og skaber en bedre jordstruktur, forklarer Thorkild Nissen, der dog samtidig understreger, at lucerne også kan skabe bortførsel af store mængder kalium og kulstof.
UDBUD AF LANDBRUGSAREALER I FORPAGTNING
Ledige dyrkningsarealer udbydes i forpagtning i perioden
2015 – 2020, med krav om økologisk drift:
1. Svendsagervej 41 .....12,90 ha
2. Mindelundsvej 39..... 5,14 ha
3. Nyborgvej 540 ......... 1,00 ha
4. Klippevej 7 ............... 7,40 ha
5. Nørrebjergvej 84 ..... 3,00 ha
6. Kærvej 7 ................... 1,00 ha
7. Hestehaven 201 .......51,00 ha
8. Østparken 1B ............ 6,75 ha
9. Aulkærvænget 6B ..... 1,30 ha
Udbudsmaterialet kan hentes på kommunens hjemmeside: www.odense.dk/aktuelle udbud
Udbudsmaterialet kan også rekvireres hos Odense Kommune, Lisbet Guldbøg, tlf. 6551 2677
Kontakt kan også ske pr. e-mail: byudvikling.bkf@odense.dk
Som det vil fremgå af betingelserne, skal tilbudet afgives i kr./ha.
Tilbudsformularer skal være Ejendomsudvikling og Salg, Indgang G, Odense Slot, Nørregade 36-38, 5000 Odense C i hænde senest fredag 13. februar 2015 kl. 9.00
Odense Kommune forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud, eventuelt helt at forkaste disse.
Byudvikling - Ejendomsudvikling og Salg www.odense.dk
Sælger du dit økologiske kød direkte?
Så har du nu muligheden for at blive synlig på vores nye hjemmeside.
Kontakt Birgitte Jørgensen hos Økologisk Landsforening for yderligere info bij@okologi.dk / 24 34 90 49 Eller klik dig ind og tilmeld dig med det samme - Det er gratis.
okokodsalg.dk/tilmeld
MAD & MARKED
AF MICKEY GJERRIS, LEKTOR KØBENHAVNS UNIVERSITET
KAN DEN ETISKE FORBRUGER REDDE VERDEN?
FNs klimapanel har for nylig fremlagt dets femte statusrapport. Rapporten rummer samme budskab som tidligere: A)
bte. C) De udgør en katastrofal trussel mod det globale samfund. D) Det er sidste chance for at handle, hvis vi skal afbøde de værste konsekvenser.
Spørgsmålet bliver så, hvem der skal handle? På fødevareområdet er forbrugerne de senere år blevet udpeget som dem, der har løsningen. Politikerne vover tydeligvis ikke at regulere, selvom det er indlysende at gribe ind over for den kolossale produktion af animalske produkter, der er den mest belastende del af fødevareproduktionen. Producenterne holder sig til, at de blot leverer det, som forbrugerne vil have. Det efterlader forbrugerne som sidste led i kæden, der gennem deres etiske forbrug skal skabe en bæredygtig udvikling.
Der er primært to grunde til, at det ikke kommer til at lykkes.
For det første er det vanskeligt at afgøre, hvad der er bæredygtigt. Det afhænger af en lang række faktorer: Årstid, klima, gødning, sprøjtning, forarbejdning, energiforbrug, transportkæde m.m. Samtidig er bæredygtighed et af de mest eroderede
anvendes om alt fra fortsat intensivering af svineproduktionen til lokale veganske strategier. Det er
Vi mennesker har en uforlignelig evne til at lukke øjnene for ubekvemme sandheder.
vil tage sig tid til at navigere i dette landskab, hver gang de handler.
For det andet kan selv nok så mange små sorte mærker på næppe mange af os til at vælge anderledes. Vi mennesker har en uforlignelig evne til at lukke øjnene for ubekvemme sandheder og få undskyldt os ud af det rigtige valg, når vi skære ned på kødet af hensyn til klima, natur og dyrevelfærd. Det er dog de færreste, der får gjort noget ved det.
Spørgsmålet er derfor, om vi ikke skal droppe forestillingen om den individuelle forbruger, der alene med sin samvittighed, sine uendelige behov og sit dankort skal redde verden og i stedet fokuserer på i fællesskab træffe politiske beslutninger, der binder os til det, som vi borgere godt kan se er det rigtige, men vi som forbrugere ikke magter at leve op til.
Eksplosiv vækst på
det svenske marked
Skift til øko, så slår vi danskerne, lød budskabet i en svensk kampagne i efteråret 2013. Meget tyder på, at svenskerne har lyttet til budskabet. Ifølge Ekowebs markedsrapport voksede det svenske forbrug af økologi i 2014 med 38 pct. Dermed er svenskerne i færd med at æde sig ind på danskernes førerposition. Økoandelen er øget til 5,6 pct. mod 8,7 pct. i Danmark.
Friske krydderier er svenskernes favorit
Fire ud af fem svenske krydderurter er økologiske
ICA sælger mest økologi i Sverige Fire ud af fem svenske krydderurter er økologiske
Ica
Coop
Systembolaget
Axfood
Martin & Servera
Ica sælger mest økologi i Sverige Coop sælger kun halvt så meget økologi som Ica
Turbo på svensk økologi
Salget af økologi i Sverige voksede sidste år med 38 procent. Svenskerne købte økologi for 12,4 mia. kr.
Broderfolket i Sverige har for alvor fået smag for de økologiske fødevarer. Ifølge beregninger fra Ekoweb voksede det samlede forbrug i 2014 med 3,4 mia. danske kr. Væksten hæver dermed økologiandelen i det svenske fødevareforbrug fra 4,3 pct. i 2013 til 5,6 pct. Til sammenligning har Danmark en markedsandel på godt otte procent.
Den positive udvikling på Danmarks næstvigtigste eksportmarked for økologi bør give et optimistisk afsæt for de mange danske fødevareproducenter, som i næste uge deltager i BioFach-messen
derer eksportchef i Økologisk Landsforening, Helene Birk.
- Vi oplever i høj grad, at svenskerne kigger mod Danmark for inspiration, når det gælder økologi. Flere danske øko-producenter er kommet ind på det svenske
i den kommende tid vil få plads på hylderne i svenske butikker, siger hun.
Men der er en udfordring.
Svenskerne køber svensk
- Det er i høj grad svenskproducerede varer, som står for væksten. Forbrugerne vil købe økologi og svensk, siger Cecilia
Ryegård, redaktør for Ekoweb, som står bag analysen af det svenske økologimarked.
Alle salgskanaler oplever to-cifrede vækstrater i 2014, og ifølge Cecilie Ryberg er der tale om en historisk vækst målt på verdensplan.
I Danmark skal vi tilbage til 2007 og
detailsalget voksede med henholdsvis 33 og 29 pct.
Detailhandlen trækker læsset Af analysen fremgår det, at det offentlige forbrug af økologi i Sverige sidste år voksede med 15-20 pct., mens væksten i foodservicesalget lå på 10 pct. Salget hos Systembolaget tog et megaspring på 83 pct., og otte ud af 10 svenskere køber nu økologi regelmæssigt.
Det er dog stadig den svenske detailhandel, der fungerer som lokomotiv for økologien, og fremgangen er ikke mindst et resultat af, at alle de største kæder har etableret et bredt økologisk basissortiment.
- 2014 har været et storslået gennembrud for økologien, og gennembruddet er stærkt forbundet med forbrugernes frygt for sprøjterester og tilsætningsstoffer i den mad, de spiser, siger Cecilia Ryegård.
ICA har hentet Coop De tre største dagligvareaktører ICA, Coop og Axfood havde alle vækstrater på mindst 40 pct.
Målt på det samlede salg er ICA størst med en omsætning på 3 mia. kr. Det er en fremgang på 55 procent i forhold til 2013.
- Vi har haft en fantastisk udvikling i det økologiske sortiment, og vi har mere
end tredoblet vores salg siden 2007, siger miljøchef Maria Smith, ICA.
lanceringer i 2015.
- Vi tror på en fortsat vækst i de kommende år, siger miljøchefen.
Coop halter efter Ifølge Ekoweb har Coop øget økologisalget med 40 pct., men det er ikke nok til at forsvare positionen som den dagligvareaktør med den højeste økologiandel. Den position måtte Coop i 2014 dele med ICA. Begge har en økoandel på 7,7 pct. Louise König, chef for bæredygtig udvikling hos Coop, oplyser, at butikkerne i 2015 vil kæmpe for positionen som Sveriges førende salgskanal for økologi.
- Sidste år var det især et øget salg af frugt og grønt, som drev salgsfremgangen. Når medierne fokuserer på giftfri produkter og forbinder økologi med sundhed, oplever vi stor salgsfremgang, siger hun til Ekoweb.
Udsigt til fortsat vækst Arla Foods er den største leverandør til det svenske økologimarked, og ca. en fjerdedel af de økologiske varer bliver produceret hos den nordiske mejerigigant, som sidste år omsatte for 1,3 mia. kr. økologi i Sverige. Det svarer til en vækst på 36 pct.
- Det er vores langsigtede mål at fordoble den økologiske andel i 2020, siger Ann Freudenthal, økologiansvarlig hos Arla.
Ekoweb forventer, at økologiens generelle fremgang fortsætter i de kommende år med en årlig vækst på over halvanden mia. kr.
Føtex bejler til de små
Efter en kort testperiode med lokale varer i landets fem Føtex Food-butikker er Føtex-kæden nu klar til i etaper at rulle konceptet ud i alle kædens 88 butikker, og der bliver god plads til økologien
Totalt forventer Bjarne Agger Sidelmann, at antallet af lokale producenår vil vokse til 70-90, og at Go Local
Landets mange små producenter
til at slå krølle på sig selv for at få
Det vurderer Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening, som har hjulpet Go Local med at spotte økologiske fødevareproduserien ’Vores Lokale Varer’ i Føtex.
Forud er gået et år, hvor Bjarne Agger Sidelmann fra Go Local i samarbejde med Dansk Supermarked (DS) har forberedt et testprojekt, der involverer 20 udvalgte producenter fra hele landet, og i løbet af 2015 bliver konceptet rullet ud til alle landets 88
DS og Go Local har blandt andetskal sikre, at det bliver så nemt som muligt for den enkelte butik at bestille lokale varer.
I testperioden har fødevarerne
men i løbet af 2015 er det planen, at samarbejdspartneren Go Local skal opspore lokale producenter i alle
lokale varer.
varenumre. Hvor mange af dem, der bliver økologiske, kan kun tiden vise, og det er i høj grad op til producenterne, vurderer Henrik Hindborg. Han til potentielle producenter via Økoba-
en fantastisk chance for økologerne.
Via Go Local får de adgang til en meget attraktiv salgskanal, som det kan
selv banker på døren.
ket koden på det, der hidtil har gjort det vanskeligt for butikkerne og de små producenter at håndtere lokale varer, siger Henrik Hindborg.
Han er ikke et sekund i tvivl om, at de lokale varer er kommet for at blive, og han opfordrer økologerne til
før andre gør det.
- Føtex har vist, at de vil det her, og lige nu slår dagligvarehandlen krølle på sig selv for at få fat i de lokale varer.
gerne ser, at så mange som muligt af efter hans vurdering er det ikke urealistisk, at de økologiske producenter
Go Local binder konceptet sammen
Go Local vil være med til at markedsmodne landets små fødevareproducenter, så de lever op til dagligvarekædernes øgede krav til nærhed, transparens og kvalitet
udvikle et koncept, der skulle bane dagligvarehandel. Direktør Bjarne
over, at det nu endelig ser ud til, atde med Dansk Supermarked.
Sammen har de udviklet en unik
model, som ifølge DS-indkøber Uffe Ramdal Kristensen, gør det muligt at øge mangfoldigheden i sortimentet, uden at det giver ekstra arbejde for den enkelte butik. Den største fordel for butikkerne er, at de kan bestille varerne gennem en automatiske varebestilling. Den-
cher stort set de seks regioner, som Føtex har opdelt landet i, og med kun en ugentlig levering er papirarbejdet
Åbner døren til foodservice
set-up gør det meget nemmere for alle parter, siger Uffe Ramdal Kristensen.
Han ser det som en ideel løsning atverer bestillingerne i én samlet forsendelse, så butikkerne slipper for producenter. giver desuden en interessant fordel
delmann, som har ansvaret for alle aftalerne med producenterne.
- Man kan sige, at leverandørerne får to motorveje til markedet. En via Føtex, men de får også mulighed for
sortiment. Det sikrer producenten to slags kunder, og det er med til at sprede deres risiko, siger den nordprodukter inden for frugt & grønt,
Arla skænker mere mælk til det offentlige
MEJERI: Arla Foodservice har øget salget af økologi til de offentlige storkøkkener med 30 pct.
køkkener og kantiner forfølger regeringens ambition om en omstilling til minimum 60 procent økologi i 2020. Den positive udfra Arla Foodservice. Tallene viser, at salget til de offentlige køkkener på et år er steget med 30 procent, hvis man sammenligner første til tredje kvartal 2013 med den tilsvarende periode i 2014, og salget ligger dermed i dag på det højeste niveau nogensinde.
Kiwi får svanemærket
MILJØMÆRKE: Kiwi vil ikke stå
økonomi, så det er vores mål at lave langvarige aftaler, hvor de får mulighed for at vokse. Hos Føtex fortolker man ikke begrebet lokalt i form af en bestemt afstand til producenten, men som et produkt med lokal forankring og en
forbrugerne sikret et stort udvalg produkter. Derudover skal butikken leve op til skrappe krav til energiforbrug og sortering af affald til genanvendelse.
men ikke den sidste, hvis det står Hansen.
grønne tiltag som rabatter på økologi, Danmarks billigste frugt og grønt og genanvendelse af passer godt til de ting og skal
Hansen, som netop har varslet, at Kiwi lukker 13 urentable butikker rundt om i landet. Yderligere to danske fødevare-brugsen i Hvalsø ved Roskilde.
Par åbner ny økologisk butik åbner i Give
til de økologisk bevidste forbrugere i Give og omegn. I første butik, som udelukkende handler med økologiske dagligvarer.
ansen, som har brugt de seneste
har arbejdet med i årevis.parens og kvalitet, siger Bjarne Sidelmann.
- Og så skal de levere til tiden...
De erkender, at der vil blive hårdsterende dagligvarebutikker, hvor udvalg af økologiske fødevarer. - Det er vi klar over. Vi satser på at vores fødevarer både skal produceret så lokalt som overhotil Vejle Amts Folkeblad.
Bjarne Agger Sidelmann fra Go Local har allerede lavet en aftale med Samsø
Prisfald får salget til at eksplodere
Salget af økologisk frugt og grønt er i årets første tre uger vokset med cirka 40 pct. i Coops butikker, som nu har barberet en 10’er af en bakke med 400 g hakket oksekød
Man kan i mere end én forstand kon-
Coop
statere, at Coops nye økologistrategi bærer frugt.
Siden årsskiftet har de 1100 Coop-butikker i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, LokalBrugsen og Fakta sænket de faste priser på samtlige økologiske frugter og grøntsager, og det har løftet salget med 40 pct.
- Vi må sige, at udviklingen de første uger har overgået vores vilde-
hakker prisen i bund
De bliver rift om det danske kød, når Coop skærer en rund 10’er af en bakke med 400 g hakket oksekød i både SuperBrugsen og Kvickly
KØD AF JAKOB BRANDT
I køledisken med kødvarer har hakket oksekød længere været ’spydspids-varen’ som danskernes absolutte favorit blandt et snævert udvalg af Ø-mærket kød. Ved at sænke prisen på 400 g oksekød (8-14 % fedt) til 29,95 kr., bliver det muligt at købe øko-kød til noget, der mest af alt ligner discountpriser.
Når det fremover bliver den faste pris, håber Coop, at det vil være med til at øge kundernes opmærksomhed på hele den økologiske kødkategori, og kategoriansvarlig hos Coop Danmark, Esben Meier er overbevist om, at prisfaldet vil øge afsætningen markant.
Næste trin i løfteraketten
- Det er ikke noget, der sker i morgen. Nu starter vi på en rejse. Vi håber, at den på den lange bane vil være med til at løfte hele kategorien, så vi ogsåskæringer, siger Esben Meier.
Med prisfaldet på 25 procent mindskes prisspændet til det konventionelle hakkekød med en tilsvarende fedtprocent til nogle få kroner, og Esben Meier forventer, at de forbedrede konkurrenceforhold vil øge økosalget markant.
- Vi regner med mere end en fordobling af salget, lyder vurderingen fra Coop-hovedsædet i Albertslund.
Esben Meier oplyser samtidig, at det langt fra er tilfældigt, at det hakkede kød blev valgt som det næste markante trin i økologiens løfteraket, som skal fordoble økologisalget i løbet af fem år. Hakket oksekød har gennem mange år været det markant største økologiske kødprodukt i detailhandlen, hvor det har en markedsandel på over seks pct.
ste forventninger, siger food-direktør Jens Visholm, Coop. Mersalget smitter også af på salget af butikkernes øvrige økologiske sortiment, så der samlet har været en stigning i økologisalget på godt 10 pct.
De største sællerter har været
også er de varekategorier med de største prisfald. Men alle typer har
oplevet vækst, og Coop oplyser, at det har været en udfordring at få nok leverancer af produkter som f.eks. tomater, salater og courgetter.
I sidste uge demonstrerede Coop Danmark, at rejsen mod billigere økologi kun lige er begyndt, da dagligvaregiganten med nye prisfald satte handling bag ambitionen om at fordoble det økologiske salg på fem år. Salgstallene glæder markedschef
i Økologisk Landsforening, Henrik Hindborg.
- De viser, at strategien virker. Når man sænker avancen på økologi, så den kommer tættere på avancen på konventionelle varer, så booster man det økologiske salg, og vi er først lige startet. Vi kommer til at se en meget mere gennemgribende effekt, siger han. jb@okologi.dk
Det kniber med at få nok kød
Det er det Danish Crown-ejede selskab Friland, som leverer hovedparten af kødet, og næsten 60 pct. af selskabets omsætning af økologisk oksekød stammer fra kød, som har været en tur gennem kødhakkeren.
Spørgsmålet er derfor, om de danske økologer er i stand til at sikre tilstrækkelige mængder af økologisk oksekød.
Selv om Friland sidste år
før, havde selskabet i foråret problemer med at skaffe råvarer nok til at dække behovet for hakket oksekød på det danske marked, og Henrik Biilmann, adm. direktør hos Friland, erkender, at udfordringen næppe bliver mindre i år. Tværtimod.
- Vi må forvente, at udbuddet af dansk kød fortsat primært bliver drevet af forbruget af økologisk mælk, siger Henrik Biilmann.
Dermed sigter han til, at hovedparten af det hakkede økologiske oksekød stadig kommer fra køer, som er et
restprodukt fra mælkeproduktionen.
Det lægger et naturligt loft over antallet af dyr, og udfordringen er speciel stor i foråret, hvor kvæget kommer på græs.
Store udsving hen over året
antallet af dyr i de forårsuger, hvor slagteriet modtager færrest dyr og de uger på året, hvor der bliver slagudsving i leveringerne af økologiske
kreaturer hen over året, giver store udfordring for salgsfordelingen i Randers. - Udbuddet er meget styret af den måde, økologerne producerer på, og det er vanskeligt at ændre på. Men noget bunder også i traditioner og, ’det plejer vi at gøre’, og måske kan vi være med til at tilbyde højere tillæg i foråret, siger Henrik Biilmann.
Ved en mere jævn fordeling hen over året vil det efter hans vurdering være muligt at hive en større værdi ud af oksekødsproduktionen. Så mens detailhandlen sænker prisen på kødet, har omstillingsparate økologer formentlig udsigt til en bedre afregning.
- Vi er glade for udviklingen. Der sker rigtig meget i markedet lige nu, som det bliver spændende at følge, siger Friland-direktøren.
Aalbæk Specialiteter bygger ny og større fabrik i Billund
Allerede om seks uger forventer Aalbæk Specialiteter at være tilbage med et nødsortiment efter branden
KØD AF JAKOB BRANDT
Siden en storbrand hærgede Aalbæk Specialiteter i januar, har virksomheden arbejdet på højtryk for at skaffe
varer til de mange faste kunder i dansk detailhandel, og adm. direktør Mads Quistgaard oplyser, at Aalbæk allerede forventer at være på banen med et nødsortiment i løbet af seks uger.
- Lige nu arbejder vi på to spor. Det ene handler om hurtigst muligt at få ny varer frem til kunderne. Det andet handler om at få etableret en ny fabrik, siger direktøren, som netaf de 40 timelønnene medarbejdere, som blev fyret efter branden. De skal arbejde på Aalbæks fa-
brik i Farre, som overtager en del af produktionen og detailpakningen fra Billund, mens grillpølser og leverpostej bliver lavet hos to nye, midlertidige samarbejdspartnere.
- Meget handler om økologigodkendelser, men jeg forventer, at vi er klar med et begrænset nødsortiment om seks uger, siger Mads Quistgaard.
De første streger er slået Brandårsagen ligger nu også fast, idet politiets brandteknikere har
nerator som arnestedet for branden, som på få timer forvandlede næsten 4.000 kvadratmeter fabrik til aske.
Ifølge Mads Quistgaard frikender det de ansatte for et evt. ansvar i forbindelse med branden, og det stiller formentlig samtidig Aalbæk noget bedre i forhold til de igangværende forhandlinger med forsikringsselskabet Tryg.
- Erfaringerne fra andre forsikringssager viser, at der desværre ofte er tale om nogle langvarige processer, men vi mener, at vi er ok for-
sikret, og vi håber på en afklaring i Før forsikringssummen er kendt, er det vanskeligt at komme videre, men én ting ligger fast.
- Aalbæk er en bundsolid virksomhed, vi vil gerne bygge en ny fabrik på brandtomten, og den nye fabrik bliver større og mere effektivt indrettet end den gamle.
Går alt efter planen, forventer Mads Quistgaard, at en ny fabrik kan stå færdig om et års tid.
FOTO: COLOURBOX
Vi er ret rå til økologi – kom selv og se!
MØD OS PÅ COPENHAGEN FOOD FAIR
22. – 24. FEBRUAR STAND E-ØKO-025
Morten Schwarz frygter ikke, at dagligvarehandlens faldende priser på økologi vil mindske salget i Urtehusets tre butikker, men de kan betyde, at han skal supplere sortimentet med nye varer.
Helsekosten kan komme i klemme
kunder skeler en del til prisen.
økologi vil koste mangebutikker omsætning
PRISFALD
AF JAKOB BRANDT
Specialhandlen har ikke råd til at sænke priserne på økologiske fødevarer, og hos grossisten Helsam frygter underdirektør Susanne Schou, at dagligvarekædernes varslede prisfald vil stjæle en del af specialbutikkernes handel.
I takt med at dagligvarekæderne både øger sortimentet og sænker priserne, bliver det vanskeligere og vanskeligere for helsekostbutikkerne at tjene penge på økologien, vurderer Susanne Schou.
Dermed læner hun sig både op ad tilbagemeldinger fra de over 100 butikker, som Sønderborg-grossisten hver uge forsyner med varer, samt resultatet af en analyse, som Økologisk Landsforening foretog i 2012.
Analysen viste, at selv om helsekostbutikkerne gennem årene har fungeret som en uundværlig rugekasse for nye økologiske produkter, er det de store detailkæder, som løber med det meste af omsætningen.
“Med de nye prisfald, som Coop har varslet, frygter hun, at prisgabet bliver for stort, og efter hendes vurdering har butikkerne ikke mange muligheder for at agere.
Det begrunder hun blandt andet med, at helsekostbranchen er domineret af små selvstændige butikker med en relativt lille indkøbsvolumen.
- Vi kan ikke leve af en lavere bruttoavance, så vi kan ikke følge med ned, med mindre producenterne spiller med, siger Susanne Schou.
Hun forventer derfor, at det fremover bliver endnu vanskeligere at sælge økologiske basisvarer i helsekostbutikkerne.
- Det er efterhånden meget få helsekostbutikker, som forhandler friske varer som grøntsager, og de vil helt sikkert blive berørt, lyder vurderingen fra den sønderjyske helsekostgrossist.
Når Susanne Schou tager de positive briller på, ser hun en udvikling, hvor dagligvarehandlens øgede fokus på økologi vil være med til at skabe et større marked, som i sidste ende også vil give special-
Jeg tror, at de lavere priser kan blive positivt for økologien, men ikke for os.
SUSANNE SCHOU, HELSAM
Med den nuværende udsigt til generelt lavere priser på økologi bliver det billede formentlig forstærket, vurderer Susanne Schou.
- Jeg tror, at de lavere priser kan blive positivt for økologien, men ikke for os, siger hun til Økologi & Erhverv.
Prisgabet bliver for stort
Via forskellige kampagneaktiviteter har helsekostbranchen de seneste år forsøgt at øge økologisalget, men
Omsætningen vokser og Morten Schwarz plan-
butik i København i løbet af 2015
SPECIALHANDLEN
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
I den forbindelse glæder hun sig over, at en del producenter fortsat prioriterer at lancere deres nye produkter i specialhandlen, hvor personalet er uddannet og kan bistå kunderne med råd og vejledning.
- Men det kræver, at vi hele tiden bliver dygtigere til at tilpasse vores sortiment i retning af en skarpere
produkter, siger Susanne Schou. Hun håber og tror samtidig på, at nogle af Helsams leverandører vil være med til at hjælpe specialhandlen gennem en periode med øget pres på priserne.
Det er nu mere end tre år siden, at Morten Schwarz overtog Egefelds butik på Gl. Kongevej 113 i København og etablerede Urtehusets tredje butik i bygningen, hvor der også blev plads til en økologisk café.
De tre butikker er i dag omringet af dagligvarebutikker, som i øjeblikket kappes om at markedsføre sig på billig økologi, men udsigten til hårdere konkurrence får ikke benene til at ryste under den garvede butiksindehaver.
- Vores omsætning vokser, og vi tjener penge, så vi ser meget positivt på fremtiden, siger Morten Schwarz. Forrige år etablerede han et fælles centrallager i Herlev. Det forsyner de tre nuværende butikker med varer, men ambitionerne stopper ikke her.
butikker, og jeg regner med at åbne Urtehusets fjerde butik i løbet af i år.
- Vi henvender os til et helt andet
segment end de store kæder. Vi er -
handlen. Vi skal hele tiden have fat i de nye trends. Vi skal være med helt fremme, når det gælder helse og sundhed. Det er hele vores eksistensberettigelse, siger Morten Schwarz.
Når han besøger diverse messer, er han derfor på jagt efter de produkter, som måske om fem eller ti år ender i dagligvarehandlen, når butikker som Urtehuset har vist, at der er et kundeunderlag for dem.
Siden Morten Schwarz åbnede sin første økologiske specialbutik i 1996, har han gentagne gange oplevet, at supermarkederne har øget sortimentet ved at tage varer ind, som tidligere kun fandtes i specialhandlen.
- Når noget kommer i supermarkedet, kan vi ikke længere sælge det, fordi kunderne køber det, når de alligevel er ude at handle i supermarkedet.
Ifølge Morten Schwarz handler det mønster mere om at spare tid end penge, og når de samme mennesker lægger vejen forbi Urtehuset, er det primært for at købe mere specielle produkter og trække på den viden, de kan få hos et personale, der i modsætning til dagligvarekædernes
Urtehuset A/S
Siden den første butik åbnede i 1996 er Urtehuset vokset til en lille kæde med tre helsekostbutikker, der tilbyder et bredt sortiment af fødevarer, kosttilskud og kropsplejeprodukter.
Morten Schwarz er eneejer af Urtehuset A/S, som driver butikkerne på tre adresser i København:
ansatte er uddannet til at rådgive om de produkter, de sælger.
- Jeg oplever, at kunderne får større og større interesse for, hvem der producerer den enkelte vare. Rigtig mange økologiske produkter kommer fra Kina. Det vil kunderne ikke have. Den bevidste forbruger vil vide mere præcist, hvem der har produceret varen, siger Morten Schwarz.
Gårdbutikker:
- Vi kan noget andet end kæderne
Det er de færreste gårdbutikker, som frygter den øgede konkurrence fra dagligvarehandlens lavere priser på økologiske fødevarer
GÅRDBUTIKKER
AF JAKOB BRANDT
Økologi & Erhverv har lavet en
Elisabeth og Jens Otto Rasmussen fra Stengården tror, at den øgede fokus på økologi vil løfte hele markedet, så både dagligvarekæderne og gårdbutikkerne fremover kommer til at sælge mere økologi. Foto: Irene Brandt
Ny inspiration til gårdbutikkerne
DIREKTE SALG: I en tid hvor
på billig økologi, er det vigtigt at
Unikke friske varer
Forgrenet salgsnet
Det kan ramme frosset kød
Produktionen er vores trumf
Coop løfter hele markedet
Ingen negativ effekt
Få ny inspiration til det økologiske køkken
OMLÆGNING: Så kan Køben-
Uanset om der er hvid sne eller brunt smadderså er det allerede nu tid for at booke en af vores planteavlskonsulenter til at lave dit Fælleskema.
Vi starter d. 1/2 2015.
Bjarne Hansen 21 15 87 06
Carsten Markussen 30 62 72 15
Christian Petersen 21 60 11 60
Claus Østergaard 20 45 74 65
Poul Christensen 30 62 75 45
Jens Christian Skov 23 44 65 57
Kirstine Lauridsen 20 43 61 04
ØKOLOGI
Mads S. Vinther 30 62 90 16
Malene Storm Kræfting 20 26 10 72
Martin Beck 23 42 49 80
Michael Tersbøl 51 53 27 11
Sven Hermansen 29 43 75 50
Thorkild Nissen 40 25 60 47
Peter Søndergaard 61 97 49 03
ERHVERV
Er du klar til forårethar du, hvad du behøver, eller har du noget, du gerne vil sælge?
Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så vedkommende annoncer?
Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
Økologisk kvægbrugskonsulent
– med skarp faglig viden og sans for salg af rådgivning
Økologisk Landsforening har igen behov for at styrke og udvide rådgivningen til de økologiske landmænd. Derfor søger vi en erfaren kvægbrugskonsulent med solid viden om økologisk mælkeproduktion, og som brænder for at sælge rådgivning til dygtige landmænd.
Hovedvægten i stillingen er at have fokus på rådgivning til landmænd, samt at være en central aktør i at udvikle rådgivningen til de økologiske landmænd. Vi vil gerne udvikle vores tværgående rådgivning yderligere, så landmændene oplever en samlet rådgivningsydelse fra Økologisk Landsforening. Endvidere skal du også deltage i afdelingens øvrige faglige udviklingsaktiviteter.
Du kommer til at indgå i et meget stærkt fagligt team af økologikonsulenter, hvor faglighed og udvikling af økologisk jordbrug er i højsædet. Vi er drevet af, at det skal kunne betale sig for landmanden, være sjovt og give mening. Økologisk Landsforening er stedet, hvor økologi fylder hele palletten. Vi tilbyder:
frokostordning m.m.
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte afdelingsleder Ole Engellyst (M. 2133 2702) eller sekretariatschef Torben Lauridsen (M. 3119 2700).
Send din ansøgning (mrk. ”Kvægbrugskonsulent”) pr. mail til job@okologi.dk, så vi har den senest mandag den 2. marts kl. 12.00.
Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260
Økologisk Landsforening er interesseorganisationen for økologiske landmænd, virksomheder og alle, der vil være med til at udvikle og udbrede økologisk fødevareproduktion. Vi er 60 ansatte, som skaber en attraktiv arbejdsplads, kende-
TID & STED
14. februar kl. 13–17. Frugttræsbeskæringskursus i Forundringens Have, Skraldhedevej 8, Velling, 6950 Ringkøbing. Kurset handler om at udnytte de naturlige vækstlove gennem vinterbeskæring af frugttræer på stærkt voksende rødder. Medbring beskæringsværktøj
som går til andelsfrugthaven. Medlemmer af andelsfrugthaven - gratil Birtha Toft 2344 9594 oeko@jyllands Højskole.
16. februar kl. 19:30. Oliesamfundets afslutning og det praktiske øko-liv – hvordan forholder vi os
samfund. Foredrag ved Tor Jordbo, gymnasielærer på Svendborg Gymnasium. Bibliotektet i Ringe. Se -
AOF Faaborg-Midtfyn og Øko-net.
19. februar kl. 19–22.30. af de gl. frugttræssorter. Boi Jensen vil lære os at pode æble, pære og blomme af de gl. sorter. Ran-kologisk Forum i Randers, 8642
Randers. 22.–24. februar. -
vice i Økologisk Landsforening ar-
rangerer en stor økologisk jubilæumsstand med 50 udstillere.
28. februar kl. 13 – 17.sus Forundringens Have, Skraldhedevej 8, Velling, 6950 Ringkøbing. medlem af andelsfrugthaven på Vestjyllands Højskole, underviser i, hvorledes man kan podetil 3 grundstammer, podekviste, podevoks m.m. Medbring en god
delsfrugthaven. For medlemmer er kurset gratis. Tilmelding senest d. 23. februar til Birtha Toft 2344 9594. oeko@vestjyllandshojsko-
Marts
6.-7. marts. Økologisk Landsforenings generalforsamling og fagudvalgenes årsmøder i Vingsted ved Vejle.
8. marts kl. 10-16. Biodynamisk Introduktionsdag hos Karl Henning Mikkelsen, Højbo, Nordlundslet frokost og pauser.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen
Kvikbekæmpelse med Kelly kædeharve påmonteret en såkaldt Pricklekæde
Koks i jorden
Nedfældning af kvæggylle til kløvergræs på sandjorde
80 kg hybridrug 20 september
Efterårsudlæg Aulumblandingen
Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/
Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk
Hvad får man egentlig for pengene nu om dage?
Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 625 kr. + moms. Den er 50 mm høj over to spalter. Der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.
På www.oekologiogerhverv.dk
størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere.
Tidlige:
Solist
Princess
Middeltidlige:
Ballerina
Sava
Ditta
Inova
Vesterbjergevej 1
7280 Sdr. Felding
Tlf. 97 19 88 99 Fax 97 19 89 03
www.danorganic.com danorganic@danorganic.com
Økologiske sælges stikløg og
læggekartofler
Nyhed: Flere special kartoffelsorter
Online-bestilling på vore hjemmeside dk bioselect www
Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK
Tåsinge 2, Vej Lolks Søren Svendborg 5700
email: bestilling@bioselect.dk
formularen på forsiden af www.okologi.dk
KORT & GODT
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
300 tdr. byg samt 50 t havre og 50 tdr. triticale sælges. Alt økologisk. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.
Sælges: Økologisk hø i minibigballer og første slæt græsensilage i wraprundballer. Hans Ole Jakobsen. Løvel, tlf. 8669 9393, Øko-aut.nr. 21019.
Wrapballer sælges. Græs med kløver. Foderanalyse haves. Økonummer 714709. Henv. tlf. 6251 5303 eller 2173 8774.
3-4 mdrs. krydsningsstude sælges. Anders Laugesen, tlf. 2250 9256.
Økologisk høsilage og wrap af kløvergræs fra 1. og 2. slæt sælges og leveres. Foderanalyser haves. Ågård Fourage tlf. 7538 9660.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
De næste numre
AnnonceUdkommer deadline Nr. 20. februar
Nr. 563 bliver med et særligt tema om mælk
Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk
Værs’go’ og syng!
turfond. Her har du vindersangen med noder, becifringer og tekst.
sang om landbruget. Konkurrencen var udskrevet af Landbrugets
Kul-
Karen Munk Nielsen, journalist på Økologi & Erhverv, skrev den ene af de to vindersange i konkurrencen om at skrive den bedste folkelige
Lad os mødes i skellet og veksle et ord, der hvor ploven har sluppet sit spor. Se stjerner i mørket og blive helt stille og lytte til græsset, der gror.
Hvor er der tid til at tænke sig om og at tvivle og hviske et ”kom”?
Hvor er det løsen, der åbner en dør til landskaber, ingen har opdaget før?
Hvor haglbyger hærger, og brandstorme rusker, og mennesker lever og bor.
Lad os mødes i skellet og veksle et ord, der hvor ploven har sluppet sit spor.
BAG OM ØKOLOGIEN ...
Hvem har bestemt, at en killing er kær, og at svin skal bag tremmer og sspær?
Hvorfor er udkanten upopulær og pulsen i storbyen meget mer værd?
Lad os mødes i skellet og veksle et ord, der hvor ploven har sluppet sit spor. på alt, hvad der spirer og gror.
At køer skal malkes i malkerobot, og at større er bedre end småt?
På Økodag i uge 17, når de økologiske køer kommer på græs, kan kunderne i alle landets Føtex-butikker købe den nye ’single region’ økomælk fra Lejre
Mælken fra Lejre
Den nye mælk fås som minimælk med 0,5% fedt og skummet mælk med 0,1% fedt.
Mælken produceres af:
Peter Sivertsen fra Mannerup Møllegård
Per Thomasen fra gården
Bækkentoft
Torben Karlsen fra gården Åvang
Den nye Lejre-mælk er blevet til i et lokale landmænd, Lejre Kommune, Føtex og Arla. Den er i butikker landet over fra uge 17 i forbindelse med Økodag.
Mælken blev præsenteret 30. januar, da Ø-mærket kunne fejre sit 25 års jubilæum, og med et stort rødt Ø midt på bugen sender kartonerne en hyldest til økologien.
Henning Nielsen fra Møllegården
Lejre-mælken hæfter sig samtidig til den såkaldte terroir-tendens med single-farm kaffe og enkeltmarksvine.
landmænd fra Lejre Kommune på Midtsjælland. Tilsammen har de over 500 malkekøer, som hver dag leverer litervis af frisk, økologisk mælk. Mælk, som nu lanceres i en mini- og en skummet version i Føtex under navnet ’Lejre’. Én af de økologiske mælkeprodu-
center er Peter Sivertsen, hvis køer står for en tredjedel af den nye mælk. - Som landmænd oplever vi en stor interesse for at vide mere om, hvordan mælken fremstilles. Derfor vil vi gerne vise produktionen frem. Med Lejre-mælken kan vi give forbrugerne indblik i præcist, hvor deres mælk kommer fra, hvem der har fremstillet den, og hvad historien er bag den. Folk kan sågar komme forbi en af gårdene og besøge køerne, fortæller Peter Sivertsen i en pressemeddelelse.
de nye mælkekartoner – side om side med de tre øvrige Lejre-landmænd. Og det er ikke tilfældigt, at
står bag den nye mælk: - Vi har et meget tæt samarbejde
år tilbage. I dag hjælper vi hinanden med alt fra høsten til dyrenes foder, så det var naturligt, at vi gik sammen om at lave vores egen lokale mælk. Samtidig er vi med til at bakke op om Lejre som økologisk kommune, så ideen blev taget godt imod hos både
kommunen og Arla. SF-borgmester Mette Touborg, som har gjort økologien til en mærkesag, er glad for, at de lokale landmænds gode idé går hånd i hånd med kommunens satsning. - Vi er stolte over, at forbrugere landet over nu kan købe øko-mælk fra Lejre. Lejre-mælk er et godt eksempel på de muligheder, der opstår, når vi samarbejder på nye måder. Vi håber, at folk i resten af landet vil tage godt imod mælken fra vores lokale landmænd, siger Mette Touborg.
Arla sender den nye mælk i handelen under overskriften: ’Økologisk mælk fra Peter, Torben, Henning og Per i Lejre.
