Magasinet Økologisk nr. 70 by Økologisk Landsforening

ØKOLOGI VS. KONVENTIONEL – HVAD

ER FORSKELLEN?

I 18 år har magasinet Økologisk givet dig svar på, hvordan konventionelle og økologiske varer adskiller sig. I denne udgave af Økologisk får du fire nedslag, der er til at blive opløftet over.

Dyk med os ned i forskellene på mælk, citrusfrugter, slik og pølser.

Alle skal ha' råd til kologi

Økologi er drønvigtigt i Netto. Derfor har vi mere end 350 økologiske varer i vores sortiment. Med Netto-pris gør vi økologi til en fast del af hverdagen, både med vores helt egen ØGO-serie, men også med de mange andre øko-varer, som vores kunder fylder i kurven. Velbekomme.*

SE EFTER DEN RØDE ØKOLOGI-RAMME

*Udvalget kan variere fra butik til butik med udgangspunkt i sortimentet fra 488 Netto-butikker.

VINTER Magasin nr. 70

REDAKTØR

Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk

LAYOUT

Mai Tschjerning Simonsen, mtn@okologi.dk

TEMAUDVIKLING I samarbejde med Creative ZOO www.czoo.dk

FORSIDEILLUSTRATION

Mai Tschjerning Simonsen

ANNONCER

Dansk Mediaforsyning: 89 48 50 53

OPLAG

3300 styk

TRYK

Stibo Complete, www.stibocomplete.com

MEDLEMSKAB

Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/bliv-medlem

REDAKTØRENS REFLEKSION

TAK TIL ALLE JER ILDSJÆLE

Mine sædvanlige velkomstord bliver helt særlige denne gang. Jeg kommer nemlig til at sige farvel til jer kære læsere af magasinet Økologisk. Udgave nr. 70 bliver den sidste, og fremover kan du følge med i økologiens verden på www.økonu.dk. Jeg blev ansat i Økologisk Landsforening i 2007 til at materialisere en vision fra en magasinarbejdsgruppe i foreningen, hvor bl.a. Jørgen Risgaard Bonde fra Skærtoft Mølle var en varm fortaler for et indbydende og gennemarbejdet medlemsmagasin, der skulle inspirere til en økologisk livsstil. Første udgave af Økologisk udkom 3. januar 2008. Dengang havde jeg ikke drømt om, at det ville blive en livsdefinerende opgave, jeg stod foran. Jeg har taget foreningen og økologiens grundprincipper til mig. Jeg er beæret over at have mødt så mange ildsjæle i og omkring foreningen og at være givet muligheden for at sende noget af den Ø-mærke-rødglødende gnist videre ud til jer, der støtter foreningens gode sag.

REDAKTØR PÅ MAGASINET ØKOLOGISK

FREMTIDEN BOR I FORTIDEN

I mine 18 år som redaktør på Økologisk er mit portræt af Jørn Ussing Larsen i Økologisk nr. 20 en af de historier, der står krystalklart for mig. For mange er Jørn kendt som en pioner inden

for at genintroducere gamle kornsorter via mølleriet Aurion. Han har bl.a. skrevet bogen ”Fremtidens brød af fortidens korn”, og er en drivkraft bag oplevelsesstedet Kornets Hus. En sensommerdag i 2012 sejlede fotografen Hans Christian Jacobsen og jeg med den lille færge til Livø, hvor landmanden Carsten Kjærgaard driver Naturstyrelsens økologiske demonstrationsbrug. Her gror nogle af de gamle kornsorter, som Jørn meget gerne ville aftage af Carsten og andre økologer. De bølgende marker ned til Limfjorden var præcist det scenarie, vi gerne ville forevige Jørn i. Ak! Da vi skulle til at fotografere Jørn i aftenlyset, startede en strid sommerregn med at strømme ned fra himlen. Den fortsatte hele natten. Om morgenen regnede det stadig. Efterhånden blev vi modløse. Men så klarede det op. Jeg kan stadig huske, hvordan Jørn forstod livet baglæns, mens vi gik forlæns fra Livø Avlsgård op til markerne. Han drømte om fremtidens kornprodukter ved at se tilbage i historien. Dværghvede. Blå spelt. Violet byg. Han drømte om kornsorter, der dengang slet ikke var kommet ud på markedet.

Vi nåede marken med den gamle tyske hvedesort Goldblume. En regndis hang over de gyldne strå og den mørke skov i baggrunden. Jørn gik ind i marken. Klik! Klik! Klik! Jeg ved, at Hans Christian Jacobsens vidunderlige foto fra Goldblumemarken hang i Aurions butik i Hjørring i mange år, fordi Jørn var så vild med det helt særlige øjeblik. Det gør mig bare så glad at tænke på.

PETER N. ANDERSEN

Foto: Emilie Hjorth

Overblik: Tidslinjen med tidligere forsider

Mælk: Du kan smage græsset

Citrusfrugter: Brug (øko-)skallen!

Slik: Med eller uden kunstige farvestoffer?

14 Pølser: Grise med eller uden himmel?

16 Logoekspert: Holder Ø-mærket stadig?

Din forening peger på et nyt landbrug

ØKO-MÆLK - EN SMULE SUNDERE

Vidste du, at der er et lidt sundere fedtsyremiks i økologisk sommermælk?

Det skyldes, at de økologiske køer i modsætning til de konventionelle kommer ud og kan æde masser af græs. Det giver andet aftryk i mælken i dit køleskab.

Fra print til digital nyhedsstrøm

Miljøministeren er nyt medlem i foreningen

Sæsonens opskrifter: Greenies

Mit Øko-sted: Marc Seerup Hansen

Mad på hjerte: Julie Karla 30

Portræt:

Mød et medlem + kom til generalforsamling

Sæsonglæde: Birgitte Escherich, Muldiverset

Han planlægger med egne ord som om, at han lever evigt. Svend Erik Hjuler Rasmussen er i fuld gang med at lave skovlandbrug. HAN ER SNART 89 ÅR, MEN LANDMANDSLIVET ER SLET IKKE SLUT 8

FÅ INSPIRATION TIL AT GØRE JULEBORDET MERE GRØNT 30

Kogebogsforfatter Louisa Lorang giver dig fifs til et mere miljø- og klimavenligt julebord. Du får blandt andet opskrifter på orangesyltede sild og en flot butternut-steg.

Foto: Moment Studio

Foto: Peter Nordholm Andersen

Foto: Louisa Lorang

Økologisk jul

I REMA 1000 mener vi, at økologi skal være tilgængeligt for alle, og det gælder selvfølgelig også i julen. Vi tilbyder flere end 400 økologiske produkter i høj kvalitet til lave priser.

Rigtig glædelig jul

1990

Ø-MÆRKET FØDES

De første øko-varer i danske butikker får Ø-mærket. Det er et kontrolmærke som viser, at de danske myndigheder har ført kontrol med den gård eller virksomhed, der sidst har forarbejdet, pakket eller mærket et økologisk produkt.

2008

MÆLK PÅ BASIS AF GRÆS

I Magasinet Økologisk nr. 2 er der første gang fokus på, hvad øko-mælk kan. Det har der været i flere senere udgaver. Fx i nr. 10 og 30.

2015

ØKOLOGISK

I Magasinet Økologisk nr. 29 fra 2015 får du milepæle i økologiens og Ø-mærkets historie. Fx at Økologiens Hus slog dørene op i oktober 1999.

Ånden bag Magasinet Økologisk er at spørge: Hvordan adskiller økologiske og konventionelle produktioner og varer sig? Lige fra Økologisk nr. 1 udkom i januar 2008 har vi zoomet ind på kategorier som mælk, citrusfrugter og fredagsslik. Her i den allersidste udgave af magasinet, samler vi op på nogle af svarene.

ØKOLOGISK VS. KONVENTIONELT – HVAD ER FORSKELLEN?

2015 2022

PØLSER PÅ

GODE GRISELIV

Magasinet Økologisk nr. 31 zoomede vi ind på grisenes udeliv. Øko-grise fødes ude og kan i langt højere grad udleve deres naturlige adfærd.

UDEN KUNSTIG FARVE

Magasinet Økologisk nr. 57 har den måske mest farvestrålende forside. Vi blandede os i de mange farvestoffer, konventionelt slik stråler af.

2023 2025

CITRUSFRUGTER UDEN SPRØJTEGIFTE

På Magasinet Økologisk nr. 61 råber den skriggule forside op om, at du naturligvis skal købe økologiske citrusfrugter – især hvis du skal bruge skallen.

FRA PRINT TIL ONLINELIV

Magasinet Økologisk nr. 70 markerer overgangen fra print til at www.økonu.dk fortsætter med at undersøge, hvad det særlige ved økologien er.

MÆLK OG MEJERI

Du kan både se og mærke den økologiske produktionsform i dine mælkeprodukter. Det hænger især sammen med det friske kløvergræs, økologiske køer får i sommerhalvåret.

PRODUKTION

Mens de fleste konventionelle malkekøer lever hele livet i stalden, skal økologiske køer på græs mindst seks timer om dagen i sommerhalvåret. Tal fra 2020 viser, at kun cirka 17 procent af de konventionelle malkekøer græsser ude. Desuden viser tallene, at godt 30 procent af de økologiske malkekøer er på græs i 7-9 måneder om året. Altså en god bid længere end øko-kravene.

I MEJERIET

Økologiske malkekøer har en langt større andel af frisk græs i deres foder, hvor konventionelle køer typisk får majsensilage. Tørstoffet i græs har et ret højt indhold af fedt på ca. 10 procent. I øko-sommermælk finder du 1,2 procent af fedtsyren omega-3, mens samme tal i konventionel mælk kun er 0,5 procent. Dermed får du et lille tilskud af noget sundere, især i fede produkter.

TIP TIL ØKO-KØKKENET

Hold godt øje med dine mejeriprodukter i køleskabet. Når du har åbnet en fløde, kan den kun holde sig 3-4 dage, men den kan også fryses ned i fx en isterningebakke og holde i op til tre måneder. Fløde kan ganske vist ikke piskes til skum efter optøning, men et par frosne flødeterninger er guld i en sammenkogt gryderet.

GODE SMAGSPARTNERE

TIL MEJERIPRODUKTER

Lisbeth Ankersen fra smagsrådgivningsfirmaet Innova Consult har ved hjælp af principperne i foodpairing fundet frem til gode partnere til mælkeprodukter på smagens dansegulv. Foodpairing er baseret på laboratorie-analyser af de naturlige smagsstoffer, som to ellers vidt forskellige fødevarer har til fælles. Dette går godt til mejeriprodukter:

• Torsk, kuller og laks.

• Rødbeder og tomater.

• Skinke, kylling og svinekød.

• Jordbær, solbær, ananas og guava-frugter.

• Cashewnødder, peanuts og valnødder.

• Basilikum, mynte, kommen og hyldeblomst.

• Olivenolie, balsamico-eddike og blåbæreddike.

• Vanilje og lakrids.

DET ER RET SIMPELT. JO MERE VARIERE MAD, EN KO FÅR, DESTO FLERE NUANCER VIL

DER VÆRE I SMAGEN AF MÆLKEN.

DERFOR VIL ØKOLOGISK MÆLK

HØJST SANDSYNLIGT GIVE DIG

EN MERE KOMPLEKS OG VARIERET SMAGSOPLEVELSE.

LISBETH ANKERSEN

PROFESSIONEL SMAGSNØRD I FIRMAET INNOVA CONSULT

ØKOLOGISK

GRÆS GIVER MERE GULT SMØR

Magasinet Økologisk har i flere omgange sat fokus på produktionsforhold og dyrevelfærd hos økologerne. I Økologisk nr. 30 fra foråret 2015 får du ikke blot Louisa Lorangs opskrifter på lækkert drys til morgen-skyr og hendes uimodståelige honning-is. Vi visualiserer også, hvad forskellene er i det foder, køerne æder. En tommelfingerregel er, at de økologiske køer får ti gange mere frisk græs end konventionelle artsfæller, fordi de kommer ud under åben himmel om sommeren. Da frisk græs indeholder gult farvestof på grund af et højt indhold af betacaroten, bliver navnlig fede mejeriprodukter som smør og cremefraiche 38% farvet i en mere gullig nuance - navnlig i sommerhalvåret, når køerne græsser.

VIDSTE DU AT … ØKO-MEJERIER IKKE HOMOGENISERER MÆLKEN?

Ganske vist stiller økologireglerne ikke krav om det, men øko-mejerier som Them, Thise, Naturmælk og Øllingegård undlader at homogenisere mælken. De vil have et mere naturligt produkt, og derfor skal mælken forarbejdes skånsomt. For mejerierne handler det om at bevare mælkens fedt, som det er, fremfor at køre mælken gennem små dyser under højt tryk. Når mælken ikke er homogeniseret, bør du rysten den, før du drikker den eller hælder den på havregrynene, da det er naturligt, at fløden stiger op og lægger sig øverst i mælken. Ikke mindst i sødmælk. Fløde er dog så fed, at ingen mejerier homogeniserer den, da den ellers ikke ville kunne piskes til flødeskum. Så den behøver du ikke at ryste – medmindre du gerne vil have flødeskum ud af det.

CITRUSFRUGTER

Julen og vinteren er højtid for en rigdom af pesticidrester, du får med i det konventionelle citruskøb.

PRODUKTION

Økologer bruger biologisk bekæmpelse som mariehøns og andre rovinsekter, der sættes ud for at æde skadedyr som bladlus og planteædende fluer. I konventionelle plantager bruger man et rigt udvalg af varer fra den kemiske industri. Samlet set er udbytterne hos økologer typisk 25 procent lavere end i konventionelle plantager.

EFTER HØST

Citrusfrugter vil mugne over tid. Økologer vasker derfor for eksempel citrusfrugterne i et middel, der er baseret på hvidløg. Konventionelle producenter må overfladebehandle med et lag voks med et e-nummer og tilsætte et eller flere kemiske midler mod mug på frugterne. Det drejer sig blandt andet om pesticidet Imazalil.

TIP TIL ØKO-KØKKENET

Metoden til at undgå mug i den økologiske produktion er mindre effektiv. Derfor bør du opbevare de økologiske citrusfrugter i en forseglet pose i køleskabet. En test foretaget af det amerikanske medie Cook’s Illustrated viser, at citroner holder sig friske i en pose på køl i fire gang så lang tid, som hvis de ikke ligger i en pose. Det oplyser Coop på deres hjemmeside.

LAGERGIFT FRIKENDT FOR SUNDHEDSSKADER

I Økologisk nr. 62 fra december 2023 bragte vi historien om, at lagergiften Imazalil, der påføres næsten alle konventionelle citrusfrugter efter høst, var mistænkt for at være sundhedsskadelig. Rester af pesticidet var på det tidspunkt mistænkt for at føre til hormonforstyrrelse og øget risiko for kræft. Siden har flere undersøgelser i EU frikendt Imazalil for mistanken, oplyser Fødevarestyrelsen. Hos Fødevarestyrelsen anbefaler man dog fortsat at vælge økologiske eller ikke-overfladehandlede citrusfrugter, hvis du skal bruge skrællen af dem i din jule-gløgg, kager, is og andre lækkerier.

PHILIPPE GRANDJEAN

PROFESSOR I MILJØMEDICIN OG FORSKNINGSLEDER VED SYDDANSK UNIVERSITET

PROFESSOR ADVAREDE MOD INSEKTGIFT I CITRUSFRUGTER

I Økologisk nr. 33 fra december 2015 advarede professor i miljømedicin, Philippe Grandjean, navnlig gravide mod at spise fødevarer med rester af insektgiften Chlorpyrifos. Pesticidet blev tidligere især brugt i produktion af citrusfrugter i EU. Forskerne mistænkte insektgiften for at kunne skade den tidlige udvikling af hjernen hos et barn i fostertilstanden i morens mave. Senere søgte professoren og et hold internationale kolleger agtindsigt i EU’s godkendelse af Chlorpyrifos. Det viste sig, at pesticidproducenten havde tilbageholdt oplysninger om skadelige virkninger i rotteforsøg for EU og offentligheden. Forskernes gravearbejde har ført til, at chlorpyrifos ikke længere er tilladt i EU.

CITRUSFRUGTER: NÆSTEN-GARANTI FOR SPRØJTEGIFTE

Konventionelle appelsiner, citroner og andre citrusfrugter er blandt de mest sprøjtede afgrøder, du kan købe. Vores optælling over, hvad Fødevarestyrelsen har fundet af sprøjtegifte i citrusfrugter i de seneste syv årsrapporter viser, at langt størstedelen indeholder et eller flere sprøjtegifte.

1146 FUND I 328 TEST AF MINDST 26 FORSKELLIGE SPRØJTEGIFTE

97,6 % 95,7 % 93,3 % 70,2 % DE HER GIFTSTOFFER HAR DRAMATISKE EFFEKTER PÅ, HVORDAN VORES HJERNER OG VI SELV FUNGERER. LANGT DEN STØRSTE EFFEKT ER BLANDT ALMINDELIGE BØRN, SOM BLIVER LIDT LANGSOMMERE, HUSKER LIDT DÅRLIGERE OG MÅSKE FÅR NOGLE ADFÆRDSPROBLEMER.

Kilder: Årsrapporten ”Pesticidrester i fødevarer” fra Fødevarestyrelsen/DTU Fødevareinstituttet fra 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022 og 2023.

SLIK

LAD VÆRE MED AT KØBE

SLIK, DER ER GULGRØNT

ELLER SKRIGBLÅT. DET GÅR KUN

UD OVER DIG SELV, DINE BØRN OG BØRNEBØRN. KØB I STEDET DIT SLIK ØKOLOGISK.

Julen og vinteren er højtid for en rigdom af pesticidrester, du får med i det konventionelle citruskøb.

En varekategori, som er topaktuel i de fleste børnefamilier hver fredag aften. Slikket. Det konventionelle er spækket med kunstige farvestoffer.

BONUS TIL ØREGANGEN

Fredagsslik – festligt eller fatalt? Det hedder vores podcastserie, hvor vi i tre episoder undersøger de skadelige virkninger af fredagsslikkets farvefest.

Lyt med her:

PRODUKTION

I den økologiske produktion bruges der ikke pesticider. Det gælder også, når der produceres sukker, der er en hovedingrediens i slik.

NÅR SLIKKET PRODUCERES

Slik tilsættes kraftige farver – formentlig for at gøre det attraktivt og sjovt for børn at spise. Konventionelt slik er farvet med syntetiske farvestoffer, som ofte fremstilles af kemiske stoffer. Et af dem er E133 (Brilliant Blue FCF), som giver en intens, holdbar blå farve og ofte bruges i slik og drikkevarer. Økologisk slik må kun farves naturligt. Eksempler er E120 (karmin) til rød farve, som stammer fra en bille, og E160a, der er udvundet fra gulerødder eller andre planter.

TIP TIL ØKO-WEEKENDEN

Ud over at købe økologisk slik kan du overveje nogle mere naturlige valg. Du kan lave en skål med frosne jordbær, vinduer eller solbær. Tørret frugt som ananas og mango kan give den samme oplevelse som vingummi. Et miks af rosiner og nødder er også et godt bud på at erstatte det farvestrålende slik med noget mere naturligt. Endelig kan du overveje at bage en kage eller lave jeres egne karameller – ofte kan det være en god måde at motivere børn til at deltage i køkkenet.

LISBETH E. KNUDSEN

PROFESSOR I TOKSIKOLOGI, KØBENHAVNS UNIVERSITET

I Magasinet Økologisk nr. 57 zoomede vi ind på det farvestrålende slik, som danskerne er verdensmestre i at spise. Med til den globale rekord hører et stort indtag af syntetiske farvestoffer – i hvert fald når du køber dit slik konventionelt. I temaet kan du se resultatet af vores enkle test: Vælger en gruppe børn slik med pangfarver eller tager de det mere afdæmpede økologiske slik med naturlige farver?

VIDSTE DU, AT DER ER FÆRRE E-NUMRE I ØKO-MAD?

• I produktion af økologiske varer må der kun anvendes 56 af de i alt 404 tilsætningsstoffer, der ellers er godkendt til fødevarer i EU.

• Tilsætningsstofferne, der er tilladt til økologiske varer, skal være udvundet af naturlige råvarer, som fx arabisk gummi, E414. Det stammer fra akacietræer og anvendes i slik for, at sukkeret ikke krystalliserer.

• Økologiske varer må ikke indeholde ellers EU-godkendte syntetiske farve- eller sødestoffer som for eksempel aspartam. Økologisk slik skal farves og sødes naturligt.

• Kunstige aromaer har ikke e-numre, men de er ikke tilladt i økologiske varer – de må kun tilsættes naturlige aromaer.

FREDAGSSLIK: FESTLIGT

VÆLG ET SPISESTED MED DET ØKOLOGISKE SPISEMÆRKE

Vil du spise godt og samtidig gøre en forskel? Kig efter spisesteder med Det Økologiske Spisemærke, når du vælger restaurant, café eller hotel. Det er din garanti for en grønnere menu.

Når du vælger et spisested med Det Økologiske Spisemærke, kan du være sikker på, at:

• Råvarerne er i sæson, så smag og friskhed er i top.

• Madspild er reduceret, fordi ressourcerne skal bruges med omtanke.

• Maden er tilberedt af lækre, økologiske råvarer, der smager fantastisk!

Samtidig støtter du en produktion uden syntetiske sprøjtemidler og kunstgødning. Det betyder:

• Bedre beskyttelse af drikkevandet.

• Mindre belastning af havmiljøet.

• Mere biodiversitet på markerne.

PØLSER

Økologiske grise fødes i hytter på marken og kan stikke snuden i jorden i mindst syv uger, før de kommer på stald. Konventionelle grise lever hele livet inde og på mindre end 1/3 plads ift. de økologiske stalde.

DET RIGTIG GODE VED DE ØKOLOGISKE PRODUKTIONER ER, AT DYRENE FÅR ADGANG TIL UDEAREALER. HVIS MAN MENER, AT DYREVELFÆRD ALENE HANDLER OM LAV DØDELIGHED, SKULLE SØERNE IND I EN STALD OG FIKSERES. HELDIGVIS ER DER BRED ENIGHED OM, AT DYREVELFÆRD HANDLER OM MERE END AT HOLDE DYRENE I LIVE.

Julen og vinteren er højtid for en rigdom af pesticidrester, du får med i det konventionelle citruskøb.

PERNILLE FRAAS JENSEN

SENIORRÅDGIVER LANDBRUG, WORLD ANIMAL PROTECTION

UDELIV = POSITIVE HALEPOSITIONER

PRODUKTION – UDELIV

En af de store forskelle er øko-grisenes udeliv sammen med soen. Fravænning må tidligst ske efter syv uger ude på marken. Derefter kommer øko-grisene på stald med adgang til en udendørs løbegård. Konventionelle søer fikseres, når de føder (farer), og grisene lever hele livet på stald. Ifølge L&F må grisene fravænnes allerede efter tre uger. Konsekvens af den tidlige fravænning: Antibiotikaforbruget er cirka 15 gange højere hos smågrise i forhold til i den økologiske produktion.

PRODUKTION – INDELIV

Pladskravet for en konventionel slagtegris på 100 kilo er 0,65 m2. Den kan ikke komme ud, den er ikke garanteret halm, og der er ikke krav til grovfoder. Hos økologerne er pladskravet for en slagtegris på 100 kilo 2,3 m2, heraf mindst 1 m2 ude. Altså mere end tre en halv gange mere plads. Økologiske små- og slagtegrise på stald har er også garanteret adgang til halm, rodemateriale og økologisk grovfoder.

TIP TIL ØKO-KØKKENET

Kogte pølser opbevares i den originale emballage, eventuelt i en boks eller en ekstra plastpose omkring sig efter åbning. De holder sig typisk i 4-6 dage efter åbning. Tilberedt pølse i 3-4 dage. Lugt, føl, smag for at vurdere, om pølserne og anden mad stadig er god, med undtagelse af fødevarer med ”sidste anvendelsesdato”, som du bør være mere forsigtig med. Pølserne kan også fryses: Pak dem omhyggeligt i en lufttæt, fryseegnet emballage som fx fryseposer med dobbelt lukning, så kan de holde sig i 2-3 måneder.

I Økologisk nr. 56 kan du gætte med i en quiz: Hvilke følelser viser grisehalens stillinger? Det spørgsmål er kun relevant i økologiske produktioner, hvor man ikke må halekupere. Konventionelle producenter får dispensation til at halekupere og gør det systematisk. Ifølge Dyrenes Beskyttelse skæres det halve af halerne for at undgå senere halebid, hvilket er ”en stress-reaktion, som opstår på grund af dårlige staldforhold med for lidt plads, for lidt at rode i og beskæftige sig med”.

I Økologisk nr. 67 får du Ditte Ingemanns bud på en opskrift på frikadeller, der lever op til de officielle klima- og kostråd. De siger: Maks. 50 gram kød per person om dagen. Hun når i mål med porrer, kikærter og kærlighed til at ”forlænge” grisekødet. Vi spurgte også medlemmerne i Økologisk Landsforening om deres bedste bud på grøntsagsglade frikadeller samt frikadeller helt uden kød.

ER GRISEN GLAD?

BAGTE ØKOKARTOFLER

MED BLØDE

PORRER OG OKSEKØD

Opskrift af: Frederikke Wærens Til 4 personer

For at passe på klimaet har vi skruet ned for oksekødet og op for det grønne i retten - uden at gå på kompromis med smagen.

Vælg økologisk oksekød, så er du også med til at sikre høj dyrevelfærd og mere biodiversitet.

SCAN QR-KODEN OG FIND

FLERE OPSKRIFTER

MED LIDT, MEN GODT

ØKO-OKSEKØD

Ingredienser

Bagte kartofler:

4 stk. øko bagekartofler

Creme fraiche dressing:

225 g øko creme fraiche 18 %

1 bundt øko purløg, finthakket

0,5 tsk. øko sukker

Salt/peber

Oksekød:

Kampagnen er støttet af

350 g øko oksekød

2 spsk. øko olivenolie

1 tsk. øko røget paprika

1 tsk. salt

Karamelliserede porre:

2 stk. øko porrer

30 g øko smør

2 tsk. øko sukker

1 tsk. salt

Fremgangsmåde

Bagte kartofler:

Tænd ovnen på 200 C varmluft.Vask kartoflerne grundigt. Snit et kryds på den lange led og drys med salt. Kom kartoflerne i et ildfast fad og bag kartoflerne i ca. 1,5 time.

Rør ingredienserne til dressingen sammen og smag til med sukker, salt og peber. Opbevar dressingen på køl indtil brug.

Oksekød:

Skær oksekød i mundrette tern. Varm en pande op med olie og brun kødet af. Tilsæt paprika og salt og steg kødet til gennemstegt.

Karamelliserede porre:

Vask porrer grundigt og skør dem i tynde skiver. Smelt smør på en pande ved middelvarme og tilsæt porrer. Steg porrerne til de er klare, tilsæt sukker og salt. Lad porrerne stege til de tager farve.

Anret de bagte kartofler med karamelliserede porrer, krydret oksekød i tern og creme fraiche dressing.

ET MÆRKE MED ET BANKENDE HJERTE

Det gemmer på et hjerte, og det er ”imponerende godt og tidløst design”. Selv om vi i år fejrer Ø-mærkets 35 års jubilæum, er logoets udtryk helt oppe i tiden, påpeger brandekspert Jesper Vorre.

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

Jesper Vorre er begejstret over logoets tidsløshed. Han har lige fået et stort, Dannebrogsrødt Ø-mærke stukket i hænderne, og så har han fået at vide, at mærket første gang dukkede op i en rapport fra 1989 og kom på fødevarer fra 1990.

”Det er imponerende, at man sidst i 1980’erne kunne tænke i de her former. Der har været et ønske om et logo, der er let at genkende og kan holde i mange år. Det er man lykkes med. Selv i dag ville det her have været et rigtig godt stykke designarbejde, som er helt oppe i tiden.”

Jesper Vorre er kreativ direktør i brandingbureauet Creative ZOO, der rådgiver virksomheder om at skabe stærke brands. Herunder designer og redesigner Creative ZOO logoer. Bureauet står blandt andet bag forarbejdet til ’I love Øko’-logoet bag Økologisk Landsforenings forbrugerunivers.

Et godt logodesign skal ses som summen af form og funktion, uddyber han.

”På den æstetiske side har Ø-mærket flotte linjer og en god symmetri. Det er i balance. Samtidig er det lavet så enkelt og kogt så meget ned, at det virker som et klart pejlemærke i langt mindre størrelser end det her”, siger han og løfter det store, tykke papskilt op og forklarer, at man tydeligvis

har været meget bevidst om, at Ø-mærket skal trykkes på emballager. Derfor er den éne, klare farve et godt valg.

”Man siger om logoer, at de har 1/5 af et sekund til at blive genkendt ude på hylderne, når man køber ind. Med Ø-mærkets lange, kontinuerlige historie og det enkle design og farvevalg, er det lynhurtigt at identificere og genkende. Måske er det lidt nørdet at sige, men det er især fordi kontrastforholdene i farverne er så høje,” nørder han.

KRONEN GEMMER PÅ ET HJERTE

Jesper Vorre dvæler lidt over kongekronen i midten af det statslige logo.

”Den kan godt virke lidt fjern og ikke-inkluderende. En krone er ministeriel. Men den er designet på en måde, så den stadig er meget moderne,” siger Jesper Vorre.

Han peger på kongekronens buer.

”Kronen er en fortolkning, der består af to former, hvor det ene af dem kunne være et hjerte. Der er ikke så mange detaljer, men med nogle få linjer fremstår det samlet set som en krone”, siger brandeksperten og zoomer ud på de to halvdele, der støder op til hinanden, og som udgør Ø’et.

”Nu tolker jeg: Det kunne være stat og producent, der mødes. De er lige store, og

lige nødvendige for hinanden” siger han og nævner, at den perfekte cirkel i midten mellem halvdelene også kunne signalere noget med kredsløb – en af kronjuvelerne i økologiens grundprincipper.

NUL ORGANISK FORM OVER MÆRKET

Apropos kredsløb og holisme: Jesper Vorre slår fast, at det netop er stærkt, at mærket ikke har noget frelst over sig. Netop dér fjerner mærket sig en hel del fra den idealisme og græsrodsaktivisme, den økologiske bevægelse er vokset ud af.

”Helt intuitivt ville man i en idégenerering tænke en højere grad af natur ind. Det kunne være en spire. Men her er det styret og stramt. Der er ikke én eneste af de her linjer, der ikke har en matematisk, geometrisk grund til at være her. Der er nul organisk form over det. Ø-mærket skal forklare sig selv fra bunden,” siger brandeksperten og sammenligner med EU’s økologimærke, der med et blad og noget grønt åbenlyst fortæller ham, at man med de valg vil signalere noget godt for naturen.

Men Ø-mærket har i den grad sejret, når det kommer til at forklare sig. Han kalder det ”ekstremt”, at undersøgelser har vist, at 100 procent af danskerne kender Ø-mærket. Det

SÅ LÆNGE DER ER EN STOR TILLID TIL SELVE KONTROLLEN, ER DER INGEN GRUND TIL AT ÆNDRE NOGET I Ø-MÆRKETS DESIGN. DET ER ØKOLOGISK LANDSFORENING OG ANDRE I FØDEVAREERHVERVET, DER SKAL KØRE FORSTÅELSEN OM VÆRDIERNE BAG MÆRKET IND HOS FOLK.

JESPER VORRE

CREATIVE DIRECTOR OG SENIOR PARTNER, CREATIVE ZOO

er meget sjældent, at alle kender et logo og kan sige lidt om, hvad det står for.

Men trænger Ø-mærket ikke til en makeover efter så mange år?

”Et led i det, vi kalder re-branding, kan være at stramme sit logo op. Altså for at undgå at virke støvet og låst fast, så kan en naturlig bevægelse være at fjerne nogle detaljer og gøre et logo mere skandinavisk i sit look.”

Men Ø-mærket ville han ikke ændre på. Allerhøjest afrunde hjørnerne på den lille streg under kronen.

”Der er simpelthen for meget at tabe. Mærket har ikke været sovset ind i et spørgsmål om, hvorvidt de økologiske varer er bedre eller dårligere. Set udefra har der været en fin balance i debatten. Derfor scorer det højt på troværdighed, tillid og relevans,” siger Jesper Vorre.

Han uddyber, at man kunne overveje at lave det om, fordi folk havde mistet tilliden til det eller forbindelsen til det. For eksempel hvis der havde været en møgsag.

”Men så længe der er en stor tillid til selve kontrollen, er der ingen grund til at ændre noget i Ø-mærkets design. Det er Økologisk Landsforening og andre i fødevareerhvervet, der skal køre forståelsen om værdierne bag mærket ind hos folk.”

Jesper Vorre foran væggen hos Creative Zoo i Ceres-byen i Aarhus C med mønstereksempler på design, brandingbureauet står bag. Creative Zoo har også et kontor i København.

ØKOLOGIEN OG KRAVENE BAG Ø-MÆRKET ER ET GODT BUD PÅ EN MERE BÆREDYGTIG LANDBRUGSPRODUKTION, MEN VI SKAL ÆNDRE DE GENERELLE REGLER FOR HELE FØDEVAREPRODUKTIONEN, HVIS VI VIRKELIG SKAL FLYTTE NOGET.

SYBILLE KYED LANDBRUGS- OG FØDEVAREPOLITISK CHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING

FØLG SYBILLE PÅ LINKEDIN

VI PEGER PÅ ET NYT LANDBRUG

Et landskab med mere liv, flere levende hegn, store naturområder og grønnere måltider uden pesticidrester i dit køkken. Det er målet for Økologisk Landsforenings politik. Vejen dertil er blandt andet at samarbejde med dem, der i dag står uden for økologien.

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

HVAD SIGER FORSKELLENE I CITRUSFRUGTER, MÆLK, SLIK OG PØLSER DIG?

At vi har fået et samfund og en livsstil med en produktionsform, der ikke er bæredygtig på den lange bane. Den konventionelle produktion har store omkostninger. Sprøjtegifte slår det vilde liv ihjel både i jorden og højere oppe i fødekæden ved at fjerne fødegrundlaget for fugle og pattedyr. Vi finder rester af sprøjtegifte i vores drikkevand og i mange af de konventionelle produkter. Uanset at pesticider er tilladt i produktionen, har vi altså et system, som fylder os med miljøfremmede stoffer. Det gælder også i konventionelt slik, som er spækket med en masse farveog tilsætningsstoffer, der ikke hører naturligt til og som påvirker vores sundhed negativt.

HVORFOR HAVE EN ØKO-PRODUKTION?

Det forringer vores egne muligheder her på kloden, hvis landbruget fortsætter som i dag, hvor det er ”gratis” at forurene drikkevandet, slå biodiversitet ihjel og forarme naturen. Det gør også, at økologiske produkter er dyrere og står svagt i konkurrencen med det konventionelle landbrug. Det er den største fejl i vores markedsøkonomi: Vi bliver ikke rigere, som det ellers var intentionen, vi undergraver tværtimod vores egne fremtidsmuligheder. Det skal der gøres op med, og derfor skal vi indrette os med et system, der i langt højere grad respekterer de ressourcer, vi har til rådighed.

HVAD GØR ØKOLOGISK LANDSFORENING?

Det er en jo meget stor ting at ændre hele landbruget og markedet. Men som forening er vores rolle at pege på et alternativt fødevaresystem, hvor man ikke bruger syntetiske pesticider, hvor dyrene kommer på græs, og hvor man er meget mere forsigtig med at bruge tilsætningsstoffer. Økologien og kravene bag Ø-mærket er et godt bud på

en mere bæredygtig landbrugsproduktion, men vi skal ændre de generelle regler for hele fødevareproduktionen, hvis vi virkelig skal flytte noget. En ny landbrugspolitik i hele EU skal sætte en ramme for en egentlig transformation af vores landbrugs- og fødevaresystem i retning af de økologiske mål og principper. Det er ikke nok med en landbrugspolitik, der sikrer en smal cykelsti til økologien. Økologien skal være hovedsporet.

HVAD ER EN GOD DAG PÅ JOB FOR DIG? Hvis vi taler om de professionelle køkkener herhjemme, var det en god dag kort før jul i 2023, da det lykkedes at sikre finansiering til Det Økologiske Spisemærke for 2024. Ud over at køkkenerne leverer på mere økologi, er erfaringen, at en omlægning også sikrer en mere planterig madkultur, mindre madspild og at mere mad laves fra bunden. Til trods for ordningens gode effekter var finansieringen af spisemærket helt ude i finansloven for 2024. Men efter pres fra os og flere andre aktører blev mærket reddet sammen med en stribe politiske ordførere på området. Desværre er der stadig usikkerhed om mærkets fremtid. Sammen med L&F og flere organisationer presser vi på for en stabil, flerårig finansiering. Det er mig ubegribeligt, at regeringen ikke vil sikre Det Økologiske Spisemærke, der har bevist sin værdi og nu kopieres af regeringer i andre lande.

HVORDAN FLYTTES DE STORE TANDHJUL?

Ved at komme i dialog med nogen, der ellers er uden for den økologiske bevægelse - og at samarbejde om de ændringer, der skal til for, at landbruget som helhed tænker økologisk. Et konkret skridt er, at vi har skrevet et fælles debatindlæg med Nestlé Danmark, en del af verdens største fødevare- og drikkevarekoncern, om det regenerative landbrug. I dag er der stor uenighed mellem økologer-

ne og andre, der har taget begrebet til sig, men som mener, at det er i orden at bruge sprøjtegifte og kalde det regenerativt. Det kan man ikke! Nu har vi så skabt en dialog med Nestlé Danmark, som anerkender, at økologien er en stærk del af de regenerative praksisser, og vi er enige om en vej frem.

HVORFOR SKAL PESTICIDER BANDLYSES I REGENERATIVT LANDBRUG?

Et regenerativt landbrug handler om den sunde og levende jord. Pesticider slår liv ihjel, så de hører naturligvis ikke til i det regenerative. Men fremfor at skændes om, hvad der er et regenerativt landbrug, så skal vi fokusere på at fremme gode regenerative praksisser. Og det er det vi er fundet sammen med Nestle Danmark om ved at pege på at bruge EU’s tilskudsordninger til at præmiere regenerative praksisser. Det er adfærden, og ikke begrebet, der skal præmieres.

HVORDAN SER DER UD, NÅR ØKOLOGISK LANDSFORENINGS VISIONER ER UDFØRT?

Du vil få et landbrugsland med mange flere levesteder og fødegrundlag til insekter, fugle og harer, lækatte og andre pattedyr. De store hvedeørkener, du ofte oplever i dag, vil være erstattet af en større alsidighed. Markerne vil være brudt op af flere læhegn, skel, stengærder og veje. Der vil være flere køer og andre husdyr på græs, og flere arealer udlagt til natur, fordi den animalske produktion er mindre – helt i takt med foreningens versioner om mere grønt og flere bælgfrugter i maden. Ude ved kysterne er der igen fisk i havet, du kan fange som lystfisker. Der er også renere vand i søerne. Personligt vil jeg have en meget større glæde ved at bevæge mig rundt i dét landskab. Gerne til fods eller på cykel. Der vil være flere indtryk – du vil opleve flere fugle, urter og summende insekter. Det vil være meget livsbekræftende.

FRA PRINTMEDIER TIL DIGITAL NYHEDSSTRØM

Med årets udgang udgiver Økologisk Landsforening ikke længere magasinet Økologisk og avisen Økologisk Landbrug. Her er nogle tips og tricks til at gå ind ad foreningens digitale døre – og plukke indhold om netop de emner, du er interesseret i.

TEKST: MARIA RISBJERG OG PETER N. ANDERSEN // ILLUSTRATIONER: MAI SIMONSEN

TILMELD DIG

ØKONU.DK’S NYHEDSBREV

1. Scan QR-koden eller skriv www.okonu.dk i søgefeltet på din browser, og klik derefter på ”Abonnement og nyhedsbreve” øverst på siden.

2. Indtast dit navn og din mailadresse.

3. Markér de sektioner, du er interesseret i.

4. Markér hvor ofte, du ønsker at modtage nyhedsmailen.

5. Derefter får du dit eget, tilpassede nyhedsbrev tilsendt via din mail.

ØKONU.DK

INSPIRATION FRA ØKOLOGIENS VERDEN

Få overblik og dybde med redaktørens månedlige perspektiv

• Et månedligt “helikopterbrev” hvor redaktøren samler trådene.

• Udsyn, kontekst og refleksion over den økologiske udvikling.

• Udvalgte historier, der rykker – og inspirerer til samtale.

• Du kan også selv inspirere venner og kolleger til samtaler:

• Kopiér link eller brug ”del”-funktionen på www.økonu.dk

Det digitale arkiv giver nye muligheder for at finde og genlæse relevant indhold.

• Brug søgefunktionen oppe i højre hjørne til hurtigt at finde den ønskede artikel.

• Udforsk temaer og emner over tid – f.eks. PFAS eller landbrugspolitik.

• Emnetags gør det let at orientere sig på tværs af udgivelser.

1. Scan QR-koden eller skriv tinyurl.com/Oko-magasinet i søgefeltet

2. Nu ser du alle 70 udgivelser af Magasinet Økologisk.

3. Forstør skærmen (Fullscreen) ved at vælge det lille pilesymbol nederst til højre.

4. Du kan nu bladre igennem magasinet.

5. Del en bestemt artikel med andre ved at tilføje en skråstreg og sidetallet til adressen oppe i emnefeltet.

Ø-MÆRKET FYLDER 35 ÅR

Hurra for færre sprøjtegifte

Hurra for mere biodiversitet

Hurra for flere dyr i det fri

Hurra for alle jer, som gør Danmark mere økologisk!

MAGNUS HEUNICKE – EN NY ØKOVEN

Danmarks miljøminister Magnus Heunicke (S) har for nylig meldt sig ind i Økologisk Landsforening.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN // FOTO: LARS BERTELSEN

HVORFOR ER DU BLEVET MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING?

Fordi jeg godt vil støtte den økologiske sag. Jeg synes, at det er et vigtigt valg, og jeg er stor tilhænger af Ø-mærket. Foreningen gør et rigtig godt stykke arbejde med at tale økologiens sag – og det er der virkelig behov for at støtte.

HVILKEN FORSKEL GØR ØKOLOGISK LANDBRUG FOR MILJØET?

Kæmpe forskel! Vi har jo – helt konkret – et stort drikkevandsproblem i Danmark. Vi kan se, at vi skal beskytte drikkevandet langt bedre mod sprøjtemidler. Det kan være ved at omlægge til økologi. Der er også andre løsninger, men økologisk landbrug er en af de vigtige løsninger i forhold til drikkevandet. Vi kan ikke fortsæt-

te som hidtil med konventionelt landbrug alle de steder, hvor der er drikkevandsinteresser. Et andet element er biodiversiteten. Jeg elsker at se digesvalerne på engene, hvor vi har sommerhus. De skal have nogle myg og insekter at spise. Men hvis de nærliggende marker er sprøjtet for meget, så dør insekterne, og så er der ikke føde til digesvalerne. I de seneste år er antallet af digesvaler og andre fuglearter knyttet til landbrugsområder faldet. Det, synes jeg, er en virkelig stor sorg.

HVAD VÆLGER DU: ET ØKOLOGISK ÆBLE FRA ITALIEN ELLER ET KONVENTIONELT FRA DANMARK?

Okay! Altså … Det er godt nok et svært spørgsmål. Jeg kan klart bedst lide danske æbler. Dem, der kommer sydfra er ofte alt for søde, og jeg kan bedre lide sprøde og syrlige æbler – sådan synes jeg, at de skal være. Jeg vil egentlig helst have et økologisk æble –men jeg vil også helst have et dansk. Heldigvis er det ofte muligt at få et dansk, økologisk æble.

HVILKE DILEMMAER SER DU I ØKOLOGIEN?

Vi skal have meget mere økologi. Det vil være godt for vores natur og miljø – både under og over vandet.

MAGNUS HEUNICKE

MILJØMINISTER OG MINISTER FOR LIGESTILLING

I takt med at fødevarerne og andre varer er blevet dyrere, er mange almindelige danske husholdninger blevet nødt til at spare på fødevarerne og vælge en billigere vare. Det er tit den konventionelle – og herunder også animalske varer med dårligere dyrevelfærd. Det valg har jeg kæmpestor forståelse for. Det er slet ikke alle, der har råd til at købe økologisk kød. Jeg kan også godt forstå, at man har lyst til at servere kød for sine børn. Men så må vi arbejde for at udbrede økologi mere og gøre det noget billigere.

ØKOLOGISK LANDSFORENING VIL FJERNE MOMSEN PÅ ØKOLOGI. HVAD SIGER DU TIL DET?

Vi (regeringen, red.) er i gang med at finde ud af, hvordan vi kan nedbringe momsen på vores fødevarer, der generelt er blevet for dyre. Det er ikke specifikt på økologi, men det vil også komme de økologiske varer til gode. Det arbejde er vi i gang med – og det har vist sig at være utroligt kompliceret, men det er så først og fremmest skatteministerens arbejde.

HVAD KAN FÅ DIG OP I DET RØDE FELT, NÅR DET KOMMER TIL VORES FØDEVAREPRODUKTION?

Når vi ser døde havmiljøer derude på grund af iltsvind, som jo kommer af den måde, vi producerer på. Vi har jo, indtil nu, dyrket hver eneste kvadratmeter intensivt – og det giver alt for stor udledning af kvælstof. Det fører til, at vi har iltsvind og fedtemøg. Almindelige danske arter som torsk og ørred er ved at være fuldstændig væk. Det er frygteligt! Vi kan ikke redde vores havmiljø, hvis det fortsætter som i dag. Det er noget af det, jeg har brugt allermest tid på som miljøminister – at finde indsatser, der kan hjælpe med at få liv tilbage under havoverfladen. Også der kan økologien være med til at vise nye veje at bruge vores areal på, fordi det er en mindre intensiv måde at dyrke på. En del af vores areal skal fortsat være dyrket intensivt – vi er et fødevareproducerende land, og ikke alt skal være økologi. Men vi skal have meget mere økologi. Det vil være godt for vores natur og miljø – både under og over vandet.

Tapasoste

Foto: Pixabay.com

SÆSONENS KOGEBOG

FOKUS

FLYDENDE, GRØN ENERGI

TEKST: RIKKE NØRGAARD

START BLENDEREN OG NÅ DAGENS GRØNTMÅL

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi spiser 600 gram frugt og grønt om dagen. For mange kan det virke som en stor mundfuld. Men starter du blenderen op og laver en greenie eller smoothie, kan du mikse og matche frugt og grønt til en lækker, sund cocktail, som nærmest kan slubres i én mundfuld. Vil du have mest mulig smag ud af dine grønne drikke, så lad blenderen følge sæsonen. Grøntsager og frugter, der er i sæson, er nemlig mere intense i smagen, mere næringsrige og mere klimavenlige.

Scan koden og download Økologisk Landsforenings sæsonplakat

Flydende grønt Søren Ejlersen og Ditte Ingemann har sendt endnu en grøn bog i trykken. Her får du deres bedste opskrifter på, hvordan du kan få grøn energi gennem det, du drikker – til gavn for både kroppen og klimaet. Med fokus på smagssammensætninger og en kreativ tilgang til blenderen, bliver “flydende grønt” mere end blot en blendet grøntsagsgrød – og med Søren Ejlersens egne ord: ”Selv min teenagedatter synes, det er lækkert”.

3 SPØRGSMÅL TILSØREN EJLERSEN

HVOR SUND ER EN GREENIE?

Snakker vi sundhed, er greenies en rigtig god måde at få nogle af de mere grøntsagsskeptiske til at få noget grønt indenbords. Hvis du har gjort dine grøntsager klar i en bøtte aftenen forinden, så er det nemt at starte din blender op og lave en frisk greenie til morgenmaden – det kan man altså få næsten alle til at drikke, er min erfaring. Selv min teenagedatter. Jeg synes også, at det er så god en måde at få noget mere balance i, hvad man indtager.

HVORDAN PASSER GRØNTSAGSRESTER OG GREENIES SAMMEN?

Jeg tror, at det vigtigste er, at man tømmer grøntsagsskuffen med baghovedet. Hvis du vil lave en velsmagende greenie, skal du passe på med at hælde hvad som helst i blenderen – smagene skal helst passe godt sammen. Følger du opskrifterne i Flydende Grønt, kan du for eksempel sagtens bytte palmekålen ud med grønkål, hvis det er det, du har i grøntsagsskuffen. Men lad grøntsagerne få selskab af noget frugt, så du får en

lækker drik og ikke blot en grøntsagsgrød.

HVAD ER DINE FAVORITMIKS I EN GREENIE?

Jeg synes, det er en dejlig kombination, når smagen af den jordslåede rødbede bliver sat sammen med den søde ananas og så lige et drys chili. De gode sammensætninger til greenies kommer, når man tænker som om, at man laver aftensmad. Mange ved nok, at for eksempel tomat og basilikum passer godt sammen, og det er præcis denne tankegang alle bogens opskrifter er udviklet ud fra.

OPSKRIFT FRA SÆSONENS BOG

GREENIE MED GULEROD, APPELSIN OG KANEL

• 3 gulerødder

• 2 appelsiner

• 3 g frisk ingefær

• ½ tsk. stødt kanel

• ½ l ufiltreret æblemost

Skræl gulerødder og appelsiner, og skær dem i passende stykker. Kom alle ingredienser i blenderen, og blend til en ensartet konsistens. Servér straks.

FIRE FIFS FØR DU BLENDER

- FRA FØDEVARESTYRELSEN

Når du anvender både frisk og frossen frugt, grønt og bær i dine drikke, er der lige nogle ting, der er gode at være opmærksom på:

1. Skyl altid frisk frugt og grønt - også grønkålen, spirer og friske krydderurter som mynte eller basilikum.

2. Følg producentens anvisning på pakken af frosne varer, fx råd om opvarmning.

3. Kog de færdigpakkede frosne bær fra supermarkedet i ét minut.Giv også altid babymajs og sukkerærter et kort opkog.

4. Drik din smoothie med det samme, eller opbevar den på køl og drik den inden for to dage.

Scan koden og læs mere.

Foto: Ditte Ingemann

Seerupgaard er et lille, alsidigt og økologisk drevet gartneri på 7 hektar på Amager uden for Tårnby. Her er kål- og grøntsagsmarker og en væksttunnel med et virvar af tomatsorter og tallerkensmækkere. Marc Seerup Hansen købte stedet sammen med sin hustru Neel i 2014, og i 2018 flyttede de ind i et nybygget hus på ejendommen. Han forlod et velbetalt job som tv-producer for at blive grøn iværksætter.

MARC

SEERUP HANSEN

MANDEN BAG ØKOSKABET

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

For mig er Seerupgaard stedet, Økoskabet udspringer fra. Først ville vi dyrke grøntsager, men de var svære at afsætte. Det gav mig ideen til Økoskabet: Et netværk af kølede pakkeskabe, hvor forbrugere i byen kan hente en kasse med friske sæsonvarer fra lokalområdets landbrug og andre leverandører. Vores grund-dna er økologi, men andre er velkomne til at levere ind. Det er et logistiksystem. Lige nu har vi 12 skabe i København og otte mere på vej. Vores håb er, at vi kan lave en løsning, hvor unge landmand kan komme i gang med at producere fødevarer og sælge direkte, og at de kan fokusere på at lave fødevarer frem for fx marketing. Vi gør det ikke for pengenes skyld, men fordi vi brænder for at skabe et grønnere fødevaresystem. Det har vi sat alt ind på.

Jeg er økolog, fordi jeg ikke vil ikke spise mad produceret med sprøjtegifte, der er designet til at fjerne levende organismer. Kål med huller er et sundhedstegn for mig – for mange andre er det fejlproduktion. Det, synes jeg, er synd, fordi man frasorterer varer, der ikke fejler noget. Man er vandt til, at alt skal være perfekt. Økologi behøver ikke være perfekt i min verden. Det er mere levende. Der er plads til andet end afgrøder i og ved markerne – der er plads til mangfoldighed.

Min største fejl ved jeg ikke, hvad er. Jeg bryder mig ikke om konceptet med at sige, at man fejler. Når jeg oplever modgang, ser jeg det som en mulighed for læring - frem for en fejl. De fejl, jeg har, prøver jeg at ændre. Jeg velkommer dem faktisk, når de sker. Fejl er en aktiv del af at være i live, udvikle sig og rykke sine grænser. Du kan godt blive blind i medgang, men når du møder modgang, skal du genopfinde dig selv. Det er er tit i modgang, at du finder de fedeste løsninger – og der er altså noget fantastisk fedt i, når du lykkes med det.

Mine bedste øjeblikke er, når folk er glade for de varer, vi sælger på gården eller via Økoskabet. Det sker heldigvis ret tit, og det gør mig glad. Anerkendelserne kan være alt fra, at folk skriver, at det er fedt med friske råvarer til iværksætterpriser og endda en anonym gave. Vi var med i DR-programmet ’Fra boligdrøm til virkelighed’, hvor vi byggede vores hus. En dag stod der et maleri foran hoveddøren, hvor der stod: ”Tak for det, I Gør!”. Det var en fed følelse at åbne noget helt uventet. Det er malet af den anonyme giver og står på vores kontor som et dejligt minde. Jeg er rigtig glad for maleriet.

Mit bedste bæredygtighedsråd er at handle lokalt hos små producenter – eksempelvis via Økoskabet. Når du handler med dem, får du friske varer, der kan holde sig længere og ofte er mere bæredygtige. Du spiser også efter sæsonvarer produceret af lokal arbejdskraft, og du åbner døren for, at danske landmænd kan leve af at dyrke grøntsager. Det er der behov for: Den store øko-producent Søris gik konkurs sidst i oktober, fordi folk ikke køber det, de siger, de gør. Jeg frygter, at det ender med, at vi kun kan få ultraforarbejdede fødevarer, fordi folk ikke prioriterer tid til at lave mad af rigtige, lokale råvarer. Allerede nu er udvalget i supermarkederne meget lille. Hvorfor har de kun én slags squash? Der er hundredvis af sorter, der smager forskelligt. Hvad med en squash, der smager af citron? Du kan smage, mærke og føle, at det er noget andet – og en større mangfoldighed giver dig flere oplevelser.

Mad på hjertet

Følg Julie Karla @juliekarladk www.juliekarla.dk

Alder: 39

Bopæl: Taarbæk

Bedste kogebog, jeg kender: ”Venindemad”. Alle mine egne favoritter samlet. Bruger den hver gang, jeg skal have gæster. Min seneste kogebog: Velsmag. Åbn bogen, og du vil forstå, hvad jeg vil med mad og råvarer.

Min seneste kogebog: ”Det skandinaviske hverdagskøkken”.

Mit bedste bud på andre pro-øko-foodies, du bør følge: Renée Voltaire, svensk madguru, der har lavet et hav af bøger om plantebaseret mad. Hun har altid været en stor inspiration.

Jeg brænder for at lave mad, der er lavet med gode råvarer. Dét er det vigtigste for mig. Så må maden gerne være helt simpel. Jeg gider simpelthen ikke lave mad med dårlige råvarer. Jeg tænker altid over, hvor produkterne kommer fra, og hvilken vej til butikken, der ligger bag. Faktisk med hver eneste vare, jeg lægger i kurven. Især for min families skyld, min egen og for vores jord.

Mit bedste råd til bæredygtige måltider, er at købe efter sæson! Det burde være så simpelt, men det er som om, det bliver glemt, og folk har vænnet sig til at få alt hele tiden. Jeg nyder, når det bugner af sprøde, danske økologiske grøntsager og frugter om sommeren og efteråret. Det er min yndlingstid, når det

JULIE KARLA

KOGEBOGSFORFATTER, FOODSTYLIST OG MADFOTOGRAF. EN AF DE INSPIRERENDE MADSKRIBENTER, DER BRÆNDER FOR EN PRO-ØKO, PLANTERIG OG BÆREDYGTIG LIVSSTIL. HUN SKRIBLER VIDERE PÅ SÆTNINGER, VI STARTER, OG SÅ FALDER DER FEDE FIFS OG SPRØDE ARGUMENTER FOR ØKO-KØKKENET AF TIL DIG.

REDIGERET AF RIKKE NØRGAARD

kommer til mad. Og så er det også helt fint, at vinteren står mere på rodfrugter i simreretter. Man bør søge mere tilbage til, hvad vi gjorde i gamle dage. Hvordan vi spiste før, at det blev normalt at alt kunne importeres. Det giver så meget mening.

Mit bedste tip til god mad i en fart er at forberede en masse lækkerier, når der er mere tid. Lav en stor hummus til hele ugen, så der er lækkert tilbehør til en hurtig salat. Lav en stor portion æblegrød, så der er til grød og yoghurt hele ugen. Jeg kan selv godt lide at lave små patentglas med enten yoghurt eller chiagrød, frugt og müsli, som så står i køleskabet, klar til hurtigt at tage med eller nyde en travl morgen. Når jeg køber kål, sør-

ger jeg altid for at få det snittet og lagt i en beholder, så jeg hver aften hurtigt kan mikse en salat sammen.

Mit bedste bud på madmedie indhold, er blade og kogebøger, når man er ude at rejse. Jeg bliver inspireret af andre landes madmedier, og jeg køber altid et udpluk med hjem. Ikke mindst når jeg er i Sverige, hvor vi har et lille hus. Jeg elsker det nordiske køkken.

Jeg laver mad, der er økologisk, fordi jeg tænker på mine børns sundhed, min families sundhed og på deres fremtid. Jeg ønsker, at de skal have ordentligt og sundt vand at drikke og en jord, der ikke er fyldt med alle mulige åndsvage ting.

Foto: Privat

Hverdag med omtanke

Følg Grøn Balance for tips til en grønnere hverdag – og konkurrencer med lækker, økologisk forkælelse

JEG SKAL BÆRES VÆK, FØR JEG

STOPPER

Hver morgen laver han styrkeøvelser for at kunne fortsætte arbejdet i marken, og han planlægger med egne ord som om, at han lever evigt. Økologen er blandt andet ved at udvide sit skovlandbrug på sin jord i Østjylland. Svend Erik Hjuler Rasmussen bliver snart 89 år.

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

Svend Erik Hjuler Rasmussen nåede bunden for omkring fire år siden. I næsten to måneder tilbragte han det meste af sine dage i sengen. Han havde ondt af sig selv.

”Hvordan kunne jeg, der havde været så aktiv, gå sådan i stå? Jeg var slået helt i stykker,” husker manden, der stolt kalder sig landmand.

Men da han lå der i sengen sidst i 2022, var han ikke stolt af sig selv. Baggrunden for nedturen var salget af Korsmedergård. En gård med en alsidig produktion på 56 hektar fordelt på skov, markdrift og hønsegård.

Da han fyldte 85 år i 2021, kunne han mærke, at han skulle have nogle ind til at hjælpe på Korsmedergård. Af og til var der noget, der smuttede for ham. Han var blevet enig med et ungt par om at lave et glidende generationsskifte, men salget gik slet, slet ikke som håbet. Gården endte på andre hænder end det unge par, og han følte sig vildledt af en økonomisk rådgiver, han ellers anså som sin ven. Det slog ham ud – og dybt ind i dynerne i sengen.

Men en dag slog han øjnene op og sagde til sig selv: ’Det går ikke’. Han skaffede et par gode støttesokker, og den første dag gik han 300 meter. En anden dag faldt han, men langsomt blev turene i Frijsenborgskovene længere.

Når han bliver spurgt, hvorfor han rejste sig og gik igen, svarer han: ”Fordi jeg er landmand”.

Han var nødt til at finde en vej tilbage til det arbejde i marken, der er livgivende for ham.

”Man skal ikke holde op, fordi man oplever lidt modstand,” siger han – og underdriver vist lidt.

TRAKTOR FREM FOR ARBEJDSHESTE

Svend Erik Hjuler Rasmussen har altid arbejdet i marken. Han blev født i 1936. Så snart han kom hjem fra skole, greb han et redskab og var ude på forældrenes jord.

Dengang var der masser af arbejdsheste i landbruget. Omkring Svend Eriks konfirmationsalder i 1950 var der kun knap 18.000 traktorer i dansk landbrug, men stadig tæt på 600.000 heste i arbejde. To tredjedele af hele landbrugsarealet blev dyrket uden brug af traktorer.

”Da jeg skulle have min første plads, ville nabogården have fat i mig. De havde jyske heste. Men nej! Jeg ville hen, hvor der var en traktor. Jeg synes, at det var den vej, det gik. Det var fremtiden.”

Han griner sit stille grin fra maven. ”Heemm! Heeemm!”

”Det har jeg ikke taget fejl af.”

Han griner igen.

Antallet af traktorer rundede 160.000 i 1965. Stort set alle bedrifter anvendte nu traktorer som trækkraft i stedet for heste. Fra 2. verdenskrig til midt-tresserne forsvandt mere end en halv million arbejdsheste fra landbruget.

Gammeldags landbrug med jyske heste længes han ikke efter. Men stordriften, intensiveringen og kapitaliseringen af dansk landbrug er kammet over – og det er synd for de unge, synes han. Det vender vi tilbage til.

BARNDOMSBÆKKENS LIV FORSVANDT

Der var andet end hestene, der forsvandt fra landbrugslandet, da effektiviseringen tog fart. Da Svend Erik var barn, endnu før sprøjtegiftenes indtog, var der et mylder af vandinsekter og ørreder i bækken ved forældrenes gård.

”Men i 1990’erne ville ingen tro, der nogensinde havde været liv i den. Sådan er det gået mange steder.”

I 1990 gik han konkurs med en konventionel mælkeejendom. Han arbejdede målrettet i seks år, og det lykkedes ham at betale, hvad han skyldte efter gældssaneringen af den konkursramte gård og tilmed spare sammen til udbetalingen på en ny. I en alder af 60 år, hvor nogen ellers

begynder at tænke på pension, overtog han Korsmedergård. Nu som økolog.

”Jeg har aldrig brudt mig om at sprøjte, og jeg blev økolog i en protest mod de danske landboforeninger. De vil ikke indse, at landmændene skal holde op med at sprøjte. De er bagefter! Selv i dag kæmper de og Landbrug & Fødevarer mod pesticidforbud. Det kan de ikke være bekendte! Det er ikke nok med, at ukrudtet sprøjtes væk. Det går ud over naturen omkring landbruget, og landmændene kan ikke være bekendte at sprøjte jorden over drikkevandsboringerne,” siger Svend Erik, der kalder sig ”økolog helt ud til fingerspidserne”.

ET NEMMERE LIV

Vi spoler lige tilbage til 2023. Efter de to måneder i sengen, da Svend Erik havde rejst sig igen, om end lidt stivbenet, og begyndt at se sig om efter jord. Tidligt i 2024 faldt han for et dødsbo. En lille gård med seks hektar ned til Nørreå, et sideløb til Gudenåen. Jorden var forpagtet ud og drevet økologisk.

Men så meldte forpagteren fra, og jorden skulle omlægges til økologi igen. Det tager to år. Om det er noget, han skulle have opdaget før købet, er muligt. Men det betød, at han ikke kunne bruge sine gamle salgskanaler fra tiden på Korsmedergård, og at han har kæmpet for at afsætte sine afgrøder på anden vis. Bl.a. fra garagen bag stuehuset.

En situation mange vil betegne som en krise, men som Svend Erik kalder ”lidt træls”.

Der var ikke ét eneste øjeblik, han overvejede at stoppe som landmand. Til marts er jorden omlagt igen. Det glæder han sig til.

”Så bliver livet meget nemmere,” griner han med sit heeem-heeeem. Han sidder i stuehusets stue. En svag sol fra syd kaster lys på ådalen og hans vejrbidte ansigt. Han ser frem til igen at sælge til Økolageret i Tilst og andre leverandører. Blandt andet restauranter i Aarhus.

CYKLER IGEN - EFTER 51 ÅR

Det daglige arbejde er ikke nok i Svend Eriks alder. Det kræver træning at holde sig fit nok til at arbejde. Morgenerne begynder han med nogle øvelser. De hjælper meget. Han skal også lige spraye med en inhalator. For et par år siden var hans lungekapacitet nede på 68 procent. Nu går det langt bedre.

”Jeg er også begyndt at cykle, fordi jeg skulle have noget motion, og fordi jeg ikke bryder mig om at gå eller løbe. Jeg havde godt nok ikke cyklet i 51 år, så jeg væltede et par gange,” fortæller Svend Erik.

afsætte

Han havde hørt om en politiker på nogen og halvfjerds, der har en kondi som en 50-årig. Og om en cykelrytter, der var tæt på at dø og fik at vide, at hun aldrig kom til at cykle igen. Da hun var indlagt, stod hun op om natten og trænede på egen hånd. Sådan vandt hun evnen til at cykle tilbage.

”Det er sådan noget, jeg har bidt mærke i. Jeg går dog ikke så ekstremt til værks. Jeg står i hvert fald ikke op og træner om natten,” småklukker han og forklarer, at han ikke har brugt et vækkeur siden han gik konkurs med sin mælkeproduktion.

Cykelturene og træningen har båret frugt.

”Det er længe siden, jeg har haft det så godt, som jeg har nu. Fysisk er jeg bedre end for et år siden,” slår han selvsikkert fast.

LANDBRUGET ER UDE AF BALANCE

Vi skal tilbage til det med intensiveringen af landbruget. Svend Erik valgte jo i sin tid selv en gård med traktor frem for heste. Han synes egentlig, at den stigende effektivisering af landbruget i hans levetid er ”godt nok”.

Men i de seneste år er bedrifterne vokset

vildt i størrelse. De mindre, alsidige landbrug lider under det. Livet forsvinder fra landet. Det er kommet ud af balance, mener han.

”Tiden er kommet til at spolere de store godser, som er opstået i dag. Mange landbrug har flere tusinde hektar. Det er penge. Begærlighed. Man tænker ikke så meget på livet som landmand, men på storproduktion,” siger han og peger på, at det er svært for unge at købe de kæmpestore bedrifter.

”De små, alsidige produktioner mangler. Mange unge vil gerne i gang med noget småt. Det kunne jeg godt onde dem. Det er rart at have nogle kollegaer. For storproducenter med flere tusinde hektar er der et andet fokus. Vi har to forskellige interesser og ikke så meget at hjælpe hinanden med.” Hvad kunne man gøre?

”De store bedrifter afgiver jo ikke frivilligt jord. Der skal lovgivning ind. Engang måtte man ikke købe to eller flere ejendomme. Man kunne sige, at de enkelte gårde ikke måtte nedlægges,” siger han og nævner en kollega, der kom på plejehjem for nylig. Hans jord er for længst opkøbt af et større landbrug.

Svend Erik Hjuler Rasmussen glæder sig til foråret. I marts er hans seks hektar omlagt til økologi, og han kan igen

kål, græskar, kartofler og andre grøntsager til blandt andre Økolageret og øko-glade restauranter i Aarhus.

Jeg blev økolog i en protest mod de danske landboforeninger. De vil ikke indse, at landmændene skal holde op med at sprøjte.

SVEND ERIK HJULER RASMUSSEN

Svend Erik går i stå. Et ur tikker i stuen. Hjertet banker. Han tager en slurk af kaffen. Koppen er ved at være tom. Uret tikker. Han bliver snart 89 år. Objektivt set er der næppe mange år igen som aktiv landmand.

JEG KAN DØ I MORGEN

Alligevel er Svend Erik i gang med at lave et skovlandbrug på en halv hektar. Den første række med sødkirsebær og blommer står på den let skrånende ådalsjord bag hovedhuset. 100 træer. Der er også plantet 30 æbletræer. Planen er, at der skal være yderligere 5-6 rækker med blandt andet valnødder, ribs, solbær og stikkelsbær. På de smalle, aflange marker mellem rækkerne af træer vil han dyrke enårige afgrøder.

”Jeg ved godt, at jeg kan dø i morgen, men jeg planlægger efter, at jeg lever evigt. Der er så mange, der går på pension og siger, at nu skal de nyde livet. Hvis de har det sådan, har de haft et forkert arbejde, synes jeg. For det

er da arbejdslivet, man skal nyde. For mig er det en livsstil at passe på min ejendom,” siger Svend Erik og nævner en refleksion, han får sagt et par gange i magasinets interview med den yderst erfarne landmand:

”Jeg var spejder, til jeg var 28 år. Så stoppede jeg. Nu vil jeg ikke risikere at stoppe for tidligt. Jeg kunne ikke drømme om noget andet. Jeg er landmand. Jeg skal bæres væk, før jeg stopper,” siger Svend Erik.

Hvad kan du egentlig godt lide ved at være landmand?

Hans tykke landmandsfingre trommer på voksdugen ved siden af kaffekoppen. Ikke helt i takt med det tikkende ur.

”Det er så levende. Jeg ser det, jeg putter i jorden – det bliver til noget”.

Han nyder at se kløverblomsterne skyde op og blomstre. De er ”en god forfrugt” til næste sæsons afgrøde, forklarer økologen.

”Når jeg sår om foråret, og det er blevet aften, kan jeg se, at jeg har lavet et dagsværk. Hvert år og hver årstid har sin charme. Det er det hele, jeg nyder.”

STORLANDBRUG MED VOKSEVÆRK

Kun bedrifter over 400 hektar er i vækst, mens mindre landbrug lukker. Samtidig overtager selskaber jord, og det koster lokalsamfundene dyrt. Siden 2010 er antallet af landbrug på 5-20 hektar faldet fra 15.816 til 10.975 i 2024. Det er en nedgang på næsten 5000 små bedrifter. Professor Egon Noe fra Center for Landdistriktsudvikling om udviklingen: ”I yderste konsekvens kan en rig kineser, en rig amerikaner eller en stor pengetank jo opkøbe det danske landbrugsland. Det er no problem for dem.”

Prisen på landbrugsjord fortsætter opad og når højeste niveau siden finanskrisen

Professor advarer: Dansk landbrug mister lokal forankring og løber løbsk

MADSPILD GØR ONDT I HJERTET

Rema 1000 i Valby giver madspildsvarer fra grøntafdelingen næsten gratis væk til private kunder hver morgen. Købmand Mikkel Christian Holdt kalder madspild ”tosset”, og han er stolt af, at butikken har reduceret sit madspild med cirka 60 procent.

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

Der er rift om gnitrende kartoffelposer, bundter af radiser med slatne blade og en bunke af halvvisne, afskårne blomster. Hurtige hænder griber om poserne fra Gram Slot med en flækket knold blandt de økologiske kartofler. De griber om halvslatne porrer, kål med halvbrune dækblade og røde peberfrugter, der måske har en rynke eller to.

Næsten 20 personer er mødt op lidt før klokken otte en fredag morgen i november, hvor Rema 1000 i Valby – som alle andre morgener – lader folk fylde en indkøbskurv med varer, der ellers ville ryge ud i containerne og tælle med i statistikkerne over madspild. Altså varer, der kan spises. Måske efter lidt ekstra forarbejde.

Uddelingen sker i butikkens lager, hvor madspildsvarerne, som medarbejderne har frasorteret fra butikkens overdådige grøntafdeling, står stablet op i plastkasser. Grundet knudrede momsregler, køber kunderne deres madspildsvarer for en krone ved kassen efterfølgende.

LAVER MAD TIL TRÆNGTE KVINDER Madspildskunderne tæller alt fra kontanthjælpsmodtagere, tilbudshajer og hjertevarme danskerne, der gerne vil gøre en forskel for andre, som er trængte.

En af dem er en kvinde, vi møder i køen, før det går løs på lageret kl. 8. Hun vil ikke have hverken foto eller navn i magasinet, men fortæller gerne, at hun omdanner varerne til måltider til trængte kvinder på for ek-

sempel Istedgade på Vesterbro. Det gør hun sammen med og en flok andre frivillige fra blandt andet den sociale hjemmepleje. De giver den tilberedte mad til kvinder, der ikke har penge – og heller ikke meget andet. Det kan være kartoffelmos, salater og udskårne frugtstykker i fryseposer.

Hun fortæller, at der er mange i køen i dag. Dagen før var der kun fem, men der var også mindre madspildsgrønt end i dag.

”Kvinderne bliver glade for maden, vi kommer med. Jeg gør det af et godt hjerte, og jeg synes, at vi har pligt til at hjælpe andre, hvis vi kan. Derfor er jeg også glad for Mikkels initiativ, og for hans primære fokus på at hjælpe,” siger den velgørende kvinde.

TOSSET AT SMIDE MAD UD

Mikkel er købmanden i Rema 1000 på Søndre Fasanvej i Valby. Mikkel Christian Holdt driver med egne ord en CSR-butik. Altså en butik med særlige værdier om at inkludere alle, tage vare om miljøet og samfundsansvar generelt. Det arbejde har butikken tidligere fået Rema 1000’s ’Discount med holdning’-pris i regionen for. Indsatsen har også været medvirkende til, at butikken i efteråret blev kåret som den bedste Rema 1000-butik i regionen, altså Sjælland.

”Der er tosset, at vi smider varer ud, der kan spises. Er der én muggen appelsin i et net, så skal alle de andre appelsiner ud. Radisers blade bliver hurtigt grimme, og så vil kunderne ikke købe bundtet. Men selve radiserne fejler intet. Dér synes jeg, at det er fantastisk, at nogen gerne vil hente og spise det,” siger Mikkel Christian Holdt og oplyser, at butikken ud over den private uddeling også giver madspildsvarer til foreninger og organisationer, der henter varer seks gange om ugen kl. 12.

HUSK HINANDEN

I øvrigt er der en god chance for, at de får varer med Ø-mærke med, for grøntafdelingens økologiandel er cirka 50 procent – langt over landsgennemsnittet.

”Det her er jo også noget vi gør, så de ikke skal stå og rode i vores container, hvor der selvfølgelig er mange bakterier. På den her måde kan vi sige til dem, at der ikke er noget i vejen med varerne.”

Det koster ekstra arbejdstid at klargøre madspildsvarerne og stille dem klar på lageret, men det er tid, han planlægger med. Drivkraften for købmanden er at gøre en forskel i lokalområdet og at give noget tilbage.

Ude på lageret bliver der i den grad taget det, der gives. Et par kvinder, vistnok med østeuropæisk baggrund, begynder at tage varer fra de andre kunders rullekurve.

Kvinden, der hjælper andre kvinder på blandt andet Istedsgade med måltider, siger bestemt til damerne, at det ikke er i orden.

”Da der er lidt kaos i dag, går jeg nu og kommer igen en anden dag,” siger hun og går til kassen med nogle få varer i sin kurv.

Ifølge Mikkel Christian Holdt har personalet desværre ikke ressourcerne til at stå og dele enkeltportioner ud, men de prøver at appellere til, at man husker hinanden.

”Selv om det er først til mølle, betyder det ikke, at man skal slæbe flere poser væk, når der er folk i køen bag dig. Vi opfordrer til, at folk højst tager en stor pose med.”

Ifølge købmanden forløber de daglige madspildssessions alleroftest i ro og mag, og han er stolt af, at den målrettede indsats har reduceret butikkens madspild med næsten 60 procent.

Er der potentiale for noget lignende i andre butikker?

”Helt sikkert, ja! Måske er der ikke så mange, der som os inviterer private ind på lageret. Men jo flere, der arbejder med nogle tiltag, desto bedre. Vi kommer aldrig madspild helt til bunds, men vi kan gøre en forskel. For mig gør det gør ondt i hjertet at smide mad ud.”

Får I flere kunder på goodwill?

”Det tror jeg ikke. Det er heller ikke målet for os. Hverken på historien om, at vi gør det, eller at de kan få noget næsten gratis. For

881.062 TONS

Det er Miljøstyrelsens estimat på vægten af det årlige bjerg af mad, der kunne være spist, men i stedet er kasseret eller blevet til fx dyrefoder.

Her ser du fordelingen i fødevarernes værdikæde:

MADSPILD I TON

og engros (2023)

Servicesektor (2022)

Husholdninger (2021)

FÅ GODE RÅD FRA FØDEVARESTYRELSEN

TIL AT SKRUE NED FOR MÆNGDEN AF MADSPILD

/ 11,8 %

/ 4,8 %

/ 26,7 %

Vi kommer nok aldrig madspild

helt til bunds, men vi kan gøre en forskel. For mig gør det gør ondt i hjertet at smide mad ud.

MIKKEL CHRISTIAN HOLDT

KØBMAND I REMA 1000 VALBY

mig handler det kun om at undgå at smide mad ud, der kan spises.”

REMA 1000 VIL NED PÅ 0 PROCENT

Kommunikationschef Jonas Schrøder fra Rema 1000 oplyser, at man i den danske del af den internationale discountkæde med omkring 400 butikker i Danmark er lykkes

med at reducere mængden af spiselig mad, der smides ud. I 2022 udgjorde tallet for madspild i alle Rema 1000s butikker 1,7 procent. Det vil sige, at 1,7 procent af de fødevarer, butikkerne havde købt hjem, endte som affald. I 2024 var det samme tal faldet til 1,39 procent.

”Det er fedt at se de tal! Vores mål er, at man i vores butikker slet ikke smider mad ud, der kan spises af mennesker. I 2030 skulle tallet gerne være nede på nul procent,” siger Jonas Schrøder.

Han forklarer, at kampen mod madspild hidtil især har været drevet af den enkelte købmand, og at det nogen steder er svært at komme af med madspildsvarerne.

KÆDEN MERE AKTIV I SAGEN

”Det fungerer supergodt, det, Mikkel og andre købmand gør lokalt. Men nu går vi som kæde mere aktivt ind for at få lokale løsninger op at køre med foreningen Stop Spild af mad, som vi har haft et godt samarbejde

med siden 2008,” forklarer Jonas Schrøder. Kommunikations- og ansvarlighedschefen i Rema 1000 slår fast, at det nye initiativ er endnu et håndtag ved siden af mange andre. Som foreksempel at sælge ukurante varer med eksempelvis gulerødder, mindre pakninger, at tilbyde øko-grønt i løsvægt osv.

”I vores undersøgelser kan vi se, at vores kunder i den grad forholder sig til madspild. Området har fået endnu en renæssance på grund af de sidste par års prisstigninger. Madspild er en topscorer – sammen med dyrevelfærd og økologi,” forklarer Jonas Schrøder.

Han nævner, at medierne også zoomer mere og mere ind på emnet, og han fremhæver, at Politiken lige nu (først i november, red.) kører en serie, hvor de følger folk, som henter overskudsmad.

”Det med lokale varer og madspild er virkelig kommet op – også drevet af klimadagsorden. Der er helt klart kommet en ny bevidsthed,” vurderer Jonas Schrøder.

BIJAN KAFAEI MADSPILDSKUNDE I REMA 1000

Jeg kommer en gang om ugen og henter madspildsvarer. Vi får mange gode ting meget billigt. Jeg er også kommet ved en kirke på Vesterbro, der giver gamle grøntsager væk, men de er ikke så friske som her. Sidste måned købte jeg slet ikke agurker, løg, kartofler og andre grøntsager. I sommer fik vi en masse jordbær, vi har lavet marmelader af. Masser af tomater er blevet til saucer, vi har frosset ned. Det er et godt bidrag til vores husholdning. Jeg kommer her af økonomiske årsager, men også fordi jeg er med til at hjælpe natur og miljø.

VOX POP

FIRE FARVERIGE OPSKRIFTER TIL DIN JUL

GØR JULEBO RDET GRØNNERE

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN / FOTO OG OPSKRIFTER: LOUISA LORANG

Louisa Lorang giver i sin nyeste kogebog sine bedste fifs til at lave julens klassiske retter. Hun slår også et slag for flere salater på julebordet og at farve madtraditionerne i juletræets farver. Altså grønnere. ”Jul” er på 280 sider og udgivet på Lindhardt og Ringhof.

FEM SPØRGSMÅL TIL LOUISA LORANG

HÆNGER ØKOLOGI OG EN FORNYELSE AF TRADITIONEL JULEMAD SAMMEN?

For mig giver økologi altid mening. Det er det mest naturlige for mig at vælge, både i hverdagen og til særlige lejligheder. Det er, uanset om du vil køre en klassisk jul eller lave mere utraditionelle retter. Grøntsager fylder heldigvis mere for de fleste af os nu, end for 20-30 år siden. Det er også en naturlig del af julen, at der kan komme en grov salat, fermenteret eller andet grønt på bordet.

BUTTERNUT OG JUL. HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?

Butternut er den skønneste, grønne steg, når familien samles, og der skal være plads til både en vegetarisk spisende og en steg på bordet. Ofte vil de fleste smage – så lav rigeligt. For naturligvis kan man sagtens spise butternut-steg og flæskesteg sammen.

HVORDAN KAN JEG TÆNKE ØKOLOGISK

FØR, UNDER OG EFTER JULEN?

Du skal altid gøre, hvad din mormor gjorde, hvis du vil øve dig i at være lidt mere bevidst i din husholdning. Kokke og bedstemødre er meget ens, når det gælder om at få udnyttet det hele. Det er godt for økonomien, og helt vildt tilfredsstillende, ikke at smide mad ud. Det gælder om at gemme skrog fra fx kyllinger og ænder til sauce, huske at lave gelé af ribs og æbler, når det er sæson – det holder sig til julen og gør lykke i hjemmelavet version. Pluk andeskroget, og brug det plukkede kød i rillette til en julefrokost i juledagene eller smid det i fx en linsesalat. Frys andefedt til confiteret and, og lav gerne selv fedt fra flæskestegen til dine sildemadder.

HVAD TÆNKER DU OM KONVENTIONEL

FLÆSKESTEG PÅ SLAGTILBUD?

Jeg er altid kritisk overfor dårligt produceret mad og mad af ringe kvalitet. Jeg betaler gerne ekstra for kvalitet. Lige med flæske-

stegen er jeg SÅ heldig, at jeg spiser mine svigerforældres økologiske gris til jul. Den kender vi ofte navnet på, så det er jo kæmpe luksus. Jeg forstår godt, at det kan være svært at få pengene til at række, når der skal handles ind til jul eller i det hele taget. Jeg drømmer om, at man tager både forbrugere og økologer lidt i hånden og dropper moms på økologi. Det ville give flere mulighed for at handle som de gerne vil, og ikke kun som økonomien tillader.

HVORDAN UNDGÅR DU JULEBORDETS OVERFORBRUG?

Det gør jeg ikke! Jeg går all in – og så spiser vi rester i dagen efter jul og nytår. Risalamanden er den perfekte morgenmad den 25. december. Næsten bedre end dagen før, hvor man er lidt for mæt. Stege og salater bliver til fyld i sandwich eller på rugbrød. Citrus presses eller laves til marmelade. Konfekt og småkager forsvinder helt af sig selv.

ORANGESYLTEDE SILD

TIL FIRE PERSONER

Det skal du bruge:

4 dl lagereddike

4 dl sukker

1 spsk. korianderfrø

½ tsk. stødt allehånde

6 kumquats – kan udelades

1 appelsin

1 citron

300 g marinerede sild (gammeldags modnede)

Det skal du gøre:

Det kan være svært at få pengene til at række, når der skal handles ind til jul eller i det hele taget. Jeg drømmer om, at man tager både forbrugere og økologer lidt i hånden og dropper moms på økologi.

LOUISA LORANG

KOK OG KOGEBOGSFORFATTER

Kom eddike og sukker i en gryde sammen med koriander og allehånde, og kog det op, til sukkeret er smeltet.

Skær kumquats, appelsin og citron i skiver. Kom dem i den varme lage, og kog i 1-2 minutter. Tag lagen af varmen, og køl den helt ned i køleskabet.

Skær sildene i portionsstykker, og læg dem i den kolde syltelage, så den dækker. Lad sildene trække tildækkede i køleskabet i 1-2 dage.

MSC-MÆRKET ER TAGET AF SILD

Sild fanges vildt, og kan derfor ikke certificeres økologisk. Vil du gerne købe miljømærkede, vildtfangede fisk, er MSC-mærket bedste bud iflg. Forbrugerrådet. Men ifølge MCS-mærkets site blev certificeret fiskeri efter atlanto-skandisk sild (den mest almindelige i danske butikker) suspenderet i 2020 og har mistet MSC-miljømærket. Nøglekravene i MSC’s fiskeristandard er robust bestands-

Når jeg beværter en flok af sildespisere, tager de virkelig godt imod den her opskrift. Jeg bruger naturligvis økologiske citrusfrugter, og man kan spise lidt af de syltede citrus på sin sildemad. Det er så godt! Servér dem gerne med cremefraiche, rugbrød og store, salte kapers.

forvaltning, videnskabeligt baserede fangstkvoter og samarbejde mellem alle fiskerinationer, men manglen på aftaler om kvotefordeling har resulteret i et ditto manglende mærke. I dag overfiskes sildebestandene, og en gencertificering kræver, at regeringerne sikrer aftaler om kvotefordeling i overensstemmelse med videnskaben og indlejrer dem i robuste forvaltningsplaner.

BUTTERNUT MED BRUNET SMØR

HOVEDRET TIL 2-3

PERSONER / TILBEHØR TIL 4-6 PERSONER

Det skal du bruge:

1 butternutsquash

2 spsk. smør (til pensling)

Salt

100 g hasselnødder

100 g smør

1 håndfuld salvieblade

Det skal du gøre:

Tænd ovnen på 180 grader. Flæk butternutten på langs, og skrab kernerne ud med en ske. Skræl de to halvdele, læg dem med skærefladen nedad på et bræt, og skær tynde snit i græskarret. Pas på ikke at skære hele vejen igennem.

Læg butternutten på bagepapir på en bageplade, og pensl den med smeltet smør. Krydr den med salt, og

bag den i den varme ovn i 1-1½ time, til den er helt mør. Rist hasselnødderne i ovnen i ca. 10 minutter, til de er gyldne. Smut de værste hinder af, og hak nødderne groft.

Smelt smørret i en kasserolle sammen med salviebladene. Lad smørret brune, og salvien riste let. Servér din butternut med brunet smør og ristede nødder.

TIP

Læg evt. græskarret mellem to smørebrætter, når du snitter i den – så du ikke skærer helt igennem. Husk, at græskar kan være ret fadt, så salt grundigt, og smag evt. det brunede smør til med en smule citronsaft.

FLÆSKESTEG MED LYN-

SYLTEDE ÆBLER

TIL SEKS PERSONER

Det skal du bruge:

Steg

1 kg svinekam

100 g groft salt

4 laurbærblade

Æbler

3 æbler

2 dl sukker

2 dl lagereddike

1 spsk. korianderfrø

1 spsk. sennepsfrø

2 laurbærblade

Sennepscreme

2 spsk. dijonsennep

2 spsk. cremefraiche 38 %

Salt

Servering

6 skiver godt rugbrød

6 blade hjertesalat

6 blade radicchiosalat

Lidt blød timian

Det skal du gøre:

Tjek, at sværen er ridset igennem. Gnid kødet med en smule salt.

Gnid sværen med rigeligt salt, og hæld resten af saltet i et fad. Læg stegen med sværen nedad, pak den ind i husholdningsfilm, og sæt den i køleskabet natten over.

Tænd ovnen på 100 grader. Børst overskydende salt af stegen. Sæt stegen på en bagerist i et ovnfast fad. Stik laurbærbladene ned mellem sværene, og sæt stegen i den varme ovn. Steg den i cirka 2 timer, til kernetemperaturen er 50 grader i centrum – alt efter steg og ovn. Skru ovnen op på 250 grader, og steg stegen i yderligere

ca. 45 minutter, til den er 68-70 grader i centrum. Tag stegen ud af ovnen, og lad den trække i 10 minutter. Skær den derefter i skiver.

Kom sukker, eddike og krydderier i en kasserolle, og lad det koge, til sukkeret er smeltet. Skær æblerne i både, og kassér kernehuset. Læg æblebådene i den varme lage, sluk straks for varmen, og lad æblerne trække i 5-6 minutter – gerne i en bøtte, hvor de er helt dækket af lage. Æblerne holder sig på køl i 2-3 dage. Rør sennep og cremefraiche sammen, og smag til med salt. Top rugbrødet med salater, skiver af steg, æble, sennepscreme og timian. Servér straks.

INGEBORG MUNK TOFT

32 ÅR, LILLE ARDEN, MOTION GRAPHICS DESIGNER MED SPECIALISERING I FORSKNINGS- OG VIDENSKABSFORMIDLING

HVORFOR ER DU MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING?

Det er vigtigt, at vi passer på den landbrugsjord, der skal blive ved med at brødføde os, og det vand, der skal nære os – vand er jo en af de fire livsbetingelser. Min nabo er den økologiske mælkeproducent på Rosenlund. Han har solgt noget af sin jord ved Villestrup Å til Den Danske Naturfond, som nu er ved at genetablere å-forløbet. Der er orkideer, og der holder traner og storke til. Jeg synes, at det er virkelig fedt med den vilde natur lige i baghaven, og den er vigtig at passe på.

HVILKE DILEMMAER SER DU I ØKOLOGIEN?

En af de største udfordringer, jeg ser, er, at økologien stadig skal have lov til at fylde mere på dagsordenen i en verden, hvor vi snakker om oprustning til krig og økonomisk krise. Her er det altså rigtig vigtigt, at vi også stadig husker at passe på vores drikkevand og vores jord, selvom der er en masse andre ting, der fylder på sendefladen – for det er der behov for. Derudover synes jeg, det er en udfordring, at økologi ofte bliver et pengespørgsmål. JEg synes, at det ikke burde være

en klasseting, om man har råd til at spise økologisk, eller ej.

HVAD KAN FÅ DIG OP AF STOLEN, NÅR DET KOMMER TIL FØDEVARER?

Fra politisk side er man meget opsat på, at vi skal profitmaksimere og vækste os ud af alle kriser. Det kan jeg godt blive træt af at høre på – for på hvilken bekostning? Jeg beskæftiger mig meget med klimateknologier, og det største modargument mod grøn teknologi er ofte, at man ikke kan tjene penge på det. Problemet er, at vi ikke har råd til at lade være, for hvis vi skal rydde op efter os selv om 100 år, kommer det til at koste meget mere. Denne kortsigtede tænkning om, hvordan vi prioriterer profit i forhold til at passe på jorden, kan virkelig få mig op i det røde felt.

ER DU IKKE MEDLEM ENDNU?

Eller vil du anbefale andre at blive det? Tjek www.okologi.dk/blivmedlem.

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING

FREDAG DEN 6. MARTS 2025 KL. 10.00

Økologisk Landsforenings generalforsamling holdes på Comwell Bygholm Park i Horsens, hvor medlemmerne mødes til en dag med indsigt i foreningens arbejde og økonomi samt til debat, netværk og festmiddag.

På www.okologi.dk vil du løbende kunne finde praktisk information, melde dig til og se programmet. Udsendelse af dagsorden følger vedtægterne. Forslag til behandling af indkomne forslag skal være modtaget skriftligt senest fredag den 23. januar 2026. De sendes til lfp@okologi.dk.

I 2026 bliver årsmøderne i de enkelte fagudvalg igen afviklet digitalt. Årsmøderne afholdes i de nye fagudvalgsklynger. Er du stemmeberettiget, får du en mail med et link til mødet, og alle afstemninger foregår digitalt. Møderne er åbne for alle. De nærmere detaljer omkring afholdelse af årsmøderne i fagudvalgene vil blive offentliggjort på www.okologi.dk/gf og i nyhedsbreve.

REPRÆSENTANTSKABSVALG

Få indflydelse på Økologisk Landsforenings politiske linje – stil op til repræsentantskabet.

Der er frist for kandidatur den 28. januar 2026, hvis du vil vælges ind som repræsentant for din medlemsgruppe. Afstemning foregår online i uge 6. Du kan stille op til repræsentantskabets fritvalgspladser frem til og på foreningens generalforsamling den 6. marts 2026.

Følg med på www.okologi.dk/gf og i nyhedsbreve og bliv løbende orienteret om vigtige datoer og opstillingsmuligheder.

TEKST:

SÆSONGLÆDE VINTER

RIKKE NØRGAARD

BIRGITTE ESCHERICH

DIREKTØR OG GRUNDLÆGGER AF MULDIVERSET

Frokostrestaurant i Præstø med holistisk syn på, hvordan naturen hænger sammen med alt og alle. Har det Økologiske Spisemærke i Guld. Der findes mere end 3500 spisesteder med enten guld (+90 %), sølv (60-90 %) eller bronze (30-60 %). Læs mere: Fødevarestyrelsen på tinyurl.com/Spis-oko-ude.

SÆSONENS RÅVARE

Der er ikke én, men mange i samspil. I vintersæsonen er det typisk kål og rodfrugter, og det kan være alt fra porre og løg til kartofler, pastinakker og hokkaido-græskar. Vi er en smørrebrødsrestaurant, fordi vi synes, at den sensorik, der ligger i smørrebrød er enormt potent. Vi kan kombinere alle grundsmagene; det sure, søde, salte, bitre og umami, og her er vinterens grøntsager ingen undtagelse. Vi har for eksempel flere vegetariske udgaver med smørstegt hokkaido-græskar toppet med chilimayo og friteret porre eller rødbede med peberrodscreme, syltet tomat fra sommerens høst og ristede løg på friskbagt ølandsbrød. Sæsongrønt er meget smagsgivende, og vi bruger for eksempel knoldselleri i kyllingesalat og toppene fra dem, når vi koger kyllingerne.

SÆSONENS STYRKE

Styrken i vinterens råvarer ligger i fibrene og gastronomien, men også, at de mætter meget og strækker sig til mange måltider. For eksempel giver et hvidkålshoved virkelig meget mad for pengene. Når du arbejder med råvarer, der strækker sig så langt, så brug gerne lidt tid på at finde dine yndlingsopskrifter, så du ikke spiser den samme ret mange dage i streg. Du kan eksempelvis lave en lækker stuvet hvidkål af en bechamelsauce, som koges op med løg, nelliker og laurbærblade.

VORES ØKO-PROCENT

Vores økologiprocent bliver hvert kvartal målt til 100 procent og en stor del er også biodynamisk. Vores arbejde med økologien bunder i en kæmpe ydmyghed overfor naturen. Vi er i en tid, hvor vi har taget hele fødevaresystemet ud af biodiversitetsligningen. Afgrøder bliver sprøjtet, manipuleret og gensplejset, og det forårsager en masse problemer. Jeg synes for eksempel, at hybridsorter er meget grænseoverskridende, fordi naturen bærer på så meget – også ting, som vi slet ikke kender til. Derfor mener jeg ikke, at vi skal gå ind og ændre på det.

UNDGÅ MADSPILD

Hvis man selv har været ude at fange sin høne, plukket den og lavet middag af den, så smider man den ikke ud. Når man køber en billig, dyreplaget kylling fra køleboksen i supermarkedet, er den pludselig enorm nem at hælde i skraldespanden. Så sæt tid af til at skaffe ægte, originale, autentiske fødevarer et godt sted fra, at lave mad med børnene, og derefter give dem resterne med i madpakken. Det skaber en forbundethed til vores børn, os selv og den natur, der skal brødføde os.

Foto:

Uffe

Kjær / Moment Studio

Vores anbefaling

For dig der vil ha’ mere økologi og kvalitet i juletiden.

Salling ØKO er vores serie af økologiske varer til dig, der vil være sikker på at få god kvalitet til en mindst lige så god pris.