4
Kritik af dyrevelfærdsmærke 9.000 kg mælk med høsilageTrængsel i storkøkkenerne
Fødevareministeren har foreslået, at der indføres et nyt dyrevelfærdsmærke, men Økologisk Landsforening frygter, det vil få negative konsekvenser for det økologiske landbrug og give et forkert billede af dyrevelfærden.
Jørgen Madsen tilstræber at ensilere græs med 50 pct. tørstof. Det har han haft succes med i en årrække. Tør ensilage har en række fordele, bl.a. forbedrer den værdien af proteinet.
Pladsmangel er ofte en udfordring, når storkøkkener skal omlægges til økologi. Aalborg Universitetshospital løser udfordringen ved at etablere et fællesbageri i køkken på Farsø Sygehus.
Økologiske slagtesvin bærer kun rundt på omkring halvt så mange resistente bakterier som deres konventionelle artsfæller, når de ankommer til slagteriet.
ANTIBIOTIKA
AF KAREN MUNK NIELSEN
Til trods for en generelt god slagtehygiejne kan bakterier fra ét dyr overføres til andre på slagtelinjen, og det bliver de, viser ny forskning. I projektet SafeOrganic har forskere
i Danmark, Sverige, Frankrig og Italien undersøgt antibiotikaresistens i E.coli-bakterier i økologiske svin. Den såkaldte krydskontaminering er
Slagter, når der er nok De danske svin, der indgår i undersøgelserne, er slagtet hos Danish
Hansen oplyser, at økologiske og konventionelle svin slagtes på samme linje. Når der er samlet 200-250 økologiske svin, afbrydes slagtningen af konventionelle, de økologiske køres igennem, og herefter fortsætter slagtningen af konventionelle svin.
Side 7
Dagligvarekæder indleder priskrig på både mælk og kød. Økologerne risikerer at ende med regningen
DAGLIGVAREHANDEL
AF JAKOB BRANDT
I forrige uge sænkede Aldi og Lidl prisen på konventionel mælk med en krone, så en liter mini-mælk nu kun koster 4,95 kr. Som så ofte tidligere er de øvrige discountkæder hurtigt fulgt efter, og det skaber frygt for en ny langvarig priskrig på mælk.
Tre gange siden 2004 har Aldi løsnet det første skud i ødelæggende priskrige, og ifølge Ole Sørensen, formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, skræmmer sporene.
- Branchen er i forvejen presset
Rusland, og erfaringerne fra de tidligere priskrige viser, at regningen altid ender hos landmanden, siger Ole Sørensen.
Efter hans vurdering efterlader en priskrig kun tabere, da forbrugerne blot kommer til at betale mere for andre produkter, mens et stort prisspænd mellem økologisk og konventionel mælk
Mejerichef Leif Friis Jørgensen fra Naturmælk deler mælkeprodu-
centernes bekymring, og han forstår ikke, hvordan dagligvarekæderne med den ene hånd holder fast i en med den anden er med til at tage livet af primærproducenterne.
Han appellerer derfor til de etisk ansvarlige forbrugere, som kan lægge pres på dagligvarekæderne, som det i øjeblikket sker i Tyskland, hvor Aldi også bruger billig mælk i jagten på nye markedsandele.
Føtex skærer ind til benet Det er ikke kun mælken, som står for skud. I en ny kampagne proklamerer Føtex, at kæden vil være billigst med økologisk kød, og at Føtex vil sænke priserne, hvis et økologisk kødprodukt bliver tilbudt til en lavere pris i en konkurrerende kæde.
Hos Friland betragter direktør Henrik Biilmann det i første omgang som et positivt skridt, at en dagligva-
økologisk kød med Frilands produkter, men han tør endnu ikke spå om konsekvenserne.
- Det er lidt for tidligt at kommentere på, hvad det får af betydning. Jeg tror ikke nødvendigvis, at Føtexkampagnen udvikler sig en priskrig, men det handler meget om, hvad reaktionen bliver hos de andre aktører på markedet, siger Henrik Biilmann.
Side 12
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
LEDER AF PER KØLSTER
Vi har modtaget:
Fjern momsen på økologiske fødevarer!
Staten scorer 25 øre i ekstra moms, hver gang vi køber et økologisk æg. Det lyder skørt, men desværre er det rigtigt.
Jeg har i dag købt 10 økologiske æg á 2,80 pr. stk. heraf moms 56 øre. Ved siden af var der buræg til kr. 1,53 pr. stk. heraf moms 31 øre.
Eksemplet viser, hvorfor økologiske varer hos nogle forbrugere opfattes som dyre. Hvis regeringens målsætning om, at den økologiske produktion skal fordobles i 2020, skal forbruget af økologiske varer øges markant.
Hvis vi fjerner momsen på økologiske fødevarer, vil vi få et langt større incitament hos forbrugerne til at købe økologisk.
Det er naivt at forestille sig, at landmænd omlægger deres jord, medmindre der er en sikker forventning om, at de kan sælge produkterne.
Momsfritagelse på økologiske fødevarer kræver en godkendelse i EU, det kan godt kræve en indsats, men det er ikke umuligt. Danmark er ikke det eneste EUland der ønsker at fremme den økologiske produktion.
Carsten Bech
Økologisk Landmand Folketingskandidat
Radikale Venstre
Herredsvej 3, 8410 Rønde
Udgiver
Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk
Udkommer 22 udgivelser årligt
Oplag 4.000
ISSN 1904 - 1586
I forrige uge indledte Aldi, skarpt efterfulgt af Lidl en priskrig på konventionel mælk. 4,95 kroner for en liter minimælk. Coop og Dansk Supermarked var hurtigt på banen og meldte hus forbi på en priskrig. ’Vi forsøger at sætte en kvalitetsdagsorden’, lød det blandt andet fra Coop. Jeg skal med det samme sige, at vi er rigtig glade for Coops og Dansk Supermarkeds første udmeldinger. Det er et stærkt signal, som fortjener både ros og anerkendelse. Jeg håber, de holder fast.
Men vi ved også af erfaring, at når prisen på mælk dumpes over en længere periode i én discountkæde, så er det ofte logikken, at de øvrige discountkæder følger efter på et tidspunkt, hvorefter supermarkedssegmentet til sidst også retter ind. Selvom der for nuværende ikke føres prisskrig på økomælk, så ved vi også af erfaring, at priskrig på økologi kan følge efter. Og når konventionel mælk prisdumpes i butikkerne, så øges prisspændet til økomælken, og dermed påvirkes dette salg negativt alene på baggrund af de kunstigt lave konventionelle priser.
To gange tidligere har vores mælkeudvalg og mælkeproducenter i foreningen været ude på gaden med gratis økomælk og budskabet om, at det er dyrene, der betaler prisen for billig mælk. Det gav mange gode snakke med vores medborger på gaden og stor pressedækning. Denne gang
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør
Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23
Det bedste tilbud er ikke altid det billigste, når det kommer til stykket. Billig mælk er for dyrt. For køerne, for naturen og for forbrugernes adgang til et mangfoldigt udvalg af økologiske kvalitetsmælkeprodukter.
Kampagnen opfordre i stedet til, at man køber sin mælk i butikker med fair priser.
I den forbindelse vil jeg opfordre Aldi og Lidl til at tage sin del af ansvaret for en fair mælkepris, der giver plads til dyrevelfærd, renere miljø og innovative landmænd, der vil tage et samfundsansvar. Vi mødes gerne til drøftelser om fairness hele vejen rundt.
alligevel ikke billig for forbrugere – ikke engang på den korte bane – for det tab, kæderne indkasserer på for billig mælk, skal hentes ind på andre varegrupper. På den længere bane ved vi alle sammen godt, at regningen for en langvarig priskrig på mælk på et tidspunkt lander hos mejerierne, landmændene, køerne og naturen.
prøver vi noget nyt. Vi strikker en social mediekampagne sammen, som skal få danskerne til at forstå konsekvenserne af for billig mælk.
Journalist
Jakob Brandt (ansv.) jb@okologi.dk 87 32 27 27
Journalist
Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28
Hovedbudskabet er, at billig mælk er dyrt. Dyrt for køerne, miljøet og de økologiske landmænd, der gør en stor indsats for, at dyrene og naturen har det godt. Det er sin sag at udfordre danskernes sparegen og øjne for det gode tilbud, men ikke desto mindre lægger vi os i selen for at gøre det.
I sidste ende er den billige mælk
Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
Det bedste tilbud er ikke altid det billigste, når det kommer til stykket. Billig mælk er for dyrt. For køerne, for naturen og for forbrugernes adgang til et mangfoldigt udvalg af økologiske kvalitetsmælkeprodukter. Økologi er til gengæld et fantastisk godt tilbud! Og sjovt nok bliver vi alle sammen rigere – på natur, dyrevelfærd, kvalitet, sundhed – når vi bruger
Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
INDHOLD:
6 Høsilage virker i koen
Aarhus Universitet.
7 Økologi halverer resistens
4 Dyrevelfærdsmærke truer økologien
Forslaget om et nyt dyrevelfærdsmærke skaber panderynker hos Økolo gisk Landsforening.
4 Landmænd inviteres til fag-festival
Den 20. november inviterer Økologisk Landsforening interesserede landmænd til faglig festival.
5 Grønt øko-hjerte banker hos ny sektionsformand
Der venter et par store sko at fylde ud for Hans Erik Jørgensen, der er ny formand for Landbrug & Fødevarers økologisektion.
5 Øko-opråb fra Kalø-elever
På Kalø Økologisk Landbrugsskole har 18 elever meldt sig ind i Økologisk Landsforening i håb om at kunne sætte fokus på elevernes utilfredshed med deres nuværende landbrugsuddannelse.
Der er færre resistente bakterier i økologiske ens i konventionelle slagtesvin. Desværre går noget af gevinsten tabt på slagtelinjen, viser
8 Ingen rawfood i gårdbutikken
Der er mange regler at leve op til, hvis du vil sælge mælkeprodukter direkte fra bedriften. Det erfarede Kirsten Kjærgaard fra Ny Lundgård Ismejeri i Tjele, da hun ville etablere gårdbutik.
10 9.000 kg mælk med tør ensilage
10 Kalve har også brug for AAT
Hø er et godt foder til kalve, men man kan komme et langt stykke ad vejen med tør ensilage..
Peter tror på lokalt mælkesalg
En investering på 600.000 kr. gør det muligt for sjællandsk mælke
stalddøren.
12 Føtex presser kødprisen i bund Føtex udfordrer prisen på økologisk fersk kød og fjerkræ med ny aggres siv kampagne.
13 Første led i ny økologisk iskæde
14 Ekologika har løsnet ansattes korslagte arme
Selv om mange af køkkener ikke nåede i mål, betegner projektleder rigt forløb, som har ændret mentaliteten hos mange ansatte.
15 Mere glutenfri økologi bliver en gentagelse af spelteventyret.
16 Mere økologi til Korea og Kina
ringskrav skal gøre det nemmere at eksportere dansk økologi til Asien.
Hos Økologisk Landsforening glæder man sig over, at der endnu ikke er fundet prosulfocarbrester i årets danske æblehøst. Dog forlanger ØL konkrete lovkrav, der for fremtiden skal sikre økologer mod frygten for sprøjterester
Fire på stribe. Det resultat kan man glæde sig over hos Gasa Nord Grønt, der i løbet af efteråret har foretaget
blandt danske, økologiske æble –alle uden spor af den omdiskute rede sprøjtegift.
Også hos Fødevarestyrelsen og Coop har man indtil videre ikke
i hverken økologiske eller konven tionelle æbler gennem en række analyse foretaget fra september til oktober i år.
Selvom både Coop, Fødevaresty relsen og Aarstiderne stadig mang ler af få resultaterne fra efterårets sidste analyser af økologisk frugt, bliver de positive resultater taget godt imod hos Økologisk Landsfor
roser udviklingen.
glæde os over. Den viser, at det kan betale sig at sætte fokus på et alvor ligt emne som dette. De handlepla ner, der har været sat i værk, har højst sandsynligt haft en effekt, og det er
Aalborg Universitetshospital indretter bageri Nyindrettet bageri på Farsø Sygehus skal bage brødet til patienterne på Aalborg Universitetshospital, som i lighed med mange andre offentlige storkøkkener lider af kronisk plads mangel.
af de sidste test, der bliver foreta get, mens faren er på sit højeste sidst i sæsonen, men ligegyldigt om kan økologerne stadig ikke vide sig sikre for fremtiden. De må fortsat leve med usikkerheden om, hvorvidt deres afgrøder bliver forurenede, og den frygt skal på ingen måde ligge på deres skuldre, mener Paul Holm handling.
sentligste vejledende retningslinjer, der i år er blevet udstukket for kon ventionelle landmænd, bliver til lov fremover. Ikke før der foreligger lov mæssige ændringer i både udstyr og praksis for det konventionelle landbrug, kan økologerne vide sig
skal drøfte situationen med miljømi nisteren på et snarligt møde.
Svær kamp forude
Yderligere kræver man også fra Økologisk Landsforenings side, at økologerne for fremtiden skal hol des skadesløse i tilfælde af nye
økologernes ansvar, og dermed skal de også holdes skadeløse. Næstfor mand for Landbrug og Fødevarer, Lars Hvidtfeldt, har allerede meldt
tilfælde ikke vil gentage kompensa tionen af de økologiske landmænd fra sidste år, og den udmelding er vi meget uenige i. Jeg er sikker på, at Landbrug og Fødevarer vil have en hel anden holdning til kompen sation, hvis det eksempelvis var tyske landmænd, der havde forure net danske afgrøder, forklarer Paul kampen langt fra er slut.
Gør vejledning til lov Alligevel er der langt fra en ende gyldig tilfredshed i foreningen, for selvom de foreløbige analyser ikke viser nogen giftrester, så betyder det på ingen måde, at de økologi ske æbleavlere er sikret en fremtid over hovedet.
gen rester i år, er vi glade, men så starter samtidig en endnu sværere kamp for at sikre fremtiden for dan
landbruget stiller sig tilfreds med disse analyser og går tilbage til ’business as usual’. Best praksis skal blive standard praksis ved lov,
OMLÆGNINGSTJEK: 1.100 konventionelle landmænd og lodsejere i Hjørring
Tilbuddet gælder både ejere af jord i naturområder og områder, hvor der indvindes grundvand. Økologisk Landsforening står for omlægningstjek kene i Hjørring og i en række andre kommuner landet over, som også er med i projektet. Næsten hver fjerde af landets kommuner anvender allerede, eller er på vej til at anvende, økologisk landbrug som miljøpolitisk redskab ved at til
gratis får de hjælp til at overveje, om deres bedrift kan drives økologisk og samtidig bidrage ekstra til beskyttelsen af naturen eller grundvandet, siger
Konservative giver en hånd til økologien
POLITIK: Hvis Konservative får
partiet arbejde for mere øko-
samarbejde med de østafrikan-
men også give et
Økologisk Landsforening peger på, at et nyt dyrevelfærdsmærke langt fra vil sikre lige så gode forhold for eksempelvis svin, som det røde Ø-mærke.
- Vores indsats rammer midt i
Siden har en stribe af interessen-
Øko-kyllinger er smittet med bakterier
smittede med den fødevarebårne
med favner bredt ved at henvende
Kommer der et nyt velfærdsmærke, så vil det først og fremmest være en alvorlig trussel mod et fremtidigt salg af økologiske kødprodukter. Derudover vil det også blåstemple en gradbøjning af begrebet dyrevelfærd, som risikerer at blive meget utroværdig.
PAUL HOLMBECK ØKOLOGISK LANDSFORENING
Faglig Festival 2014
danske skolebørn
Der venter et par store sko at fylde ud for Hans Erik Jørgensen, der er ny formand for Landbrug & Fødevarers økologisektion. Til daglig driver han en økologiske svinebedrift på Fyn, og så håber han på et bredere økologisk samarbejde fremover
PORTRÆT
AF NILS WÜRTZENFELD
Indtil nu har Hans Erik Jørgensen haft rigeligt at se til på sin svinebedrift, Risbjerg ved Haarby på Fyn, hvor han til daglig har 300 fritgående søer, slagtesvin og smågrise at tage
tid til at supplere arbejdet som svineavler med titlen som formand for Landbrug & Fødevarers økologisektion.
Hvad har dine første arbejdsopgaver budt på?
- Det er jo stadig helt nyt for mig, men indtil videre har opgaven væpå. Uffe Bie (den tidligere formand for Økologisektionen, red.) var i sit arbejde utroligt aktiv og engageret i
med i alt, og da jeg ikke er Uffe, så bliver én af mine første opgaver at fordele nogle af mine arbejdsopgaver – blandt andet til bestyrelsen, så vi får etableret et rigtigt godt samarbejde, hvor alle kan blive hørt.
Hvorfor opstillede du til formandsposten?
- Jamen, det var egentlig på bagrund af mange opfordringer. Efter
Uffe havde meldt ud, at han ikke genopstillede, så blev jeg foreslået overvejede det længe. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg har noget at bidrage med, men jeg var nervøs for, om jeg havde den fornødne tid ved siden af mit arbejde som landmand. Det har jeg dog fået, og nu glæder jeg mig utroligt meget til at komme i gang.
Hvad ser du dig selv bidrage med til Økologisektionen?
- Udover at jeg allerede har haft en del foreningsarbejde, så har jeg jo masse erfaringer med økologi fra mit arbejde som landmand. Hver i jorden på min egen bedrift, og det giver selvfølgelig en masse viden. Derudover er jeg også en mand, der står fast på mine holdninger, og jeg har tænkt mig at arbejde hårdt for økologien.
Hvad ser du som din vigtigste opgave fremover?
- Jamen, jeg skal selvfølgelig være med til at udvikle økologien i en positiv retning, og det skal blandt andet ske gennem nye idéer og initiativer. Vi behøver ikke gøre tingene, som vi altid har gjort dem, men heldigvis er økologer ikke bange for tænke anderledes, og derfor opfordrer jeg alle til at komme med konstruktive idéer og tanker til, hvordan vi kan udvikle økologien. Til det formål bør vi udvikle et idékatalog, hvor der er plads til alle slags forslag.
Hvad er de væsentligste udfordringer, som økologien står over for i Danmark?
- Vi skal jo først og fremmest arbejde på at forstærke økologien, men som udfordring er det vigtigt, at vi arbejder ihærdigt for at holde på de landmænd, der har lagt om til økologi. Særligt mælkeproducen-
På Kalø Økologisk Landbrugsskole har 18 elever meldt sig ind i Økologisk Landsforening i håb om at kunne sætte fokus på elevernes utilfredshed med deres nuværende landbrugsuddannelse
På Kalø Økologisk Landbrugsskole mærkes en voksende utilfredshed med den undervisningsform, som skolen og dens elever er pålagt. Derfor har 18 af skolens elever meldt sig ind i Økologisk Landsforening og tilmed nedsat en interessegruppe i af deres undervisning. Det fortæller Anna Hesselager, der er elev på Kalø og en af initiativtagerne til interessegruppen.
terne. Det handler ikke kun om at hånd om og støtte dem, der har lagt om.
Hvor kraftigt banker dit hjerte for økologien?
- Det banker meget kraftigt, og siden jeg selv lagde om til økologi i 2007, er det kun blevet mere og mere grønt. I starten betød den økonomiske del af økologien meget for mig, men i dag handler det om noget helt andet. For mig er det vigtigt at tænke på miljøet, på naturen og på dyrevelfærd, og det kommer til ud-
Det meste af det, vi spiser, stammer enten fra vores egen bondegård eller fra vores egen urtehave.
Vil du videreføre den linje, som din forgænger Uffe Bie har lagt, eller har du tænkt dig at gå andre veje?
- Der skal bygges videre, for Uffe har gjort et kæmpestort stykke arbejde, som jeg skal kæmpe for at leve op til. Han har i den grad plantet er frø, som nu skal spire, men når det er sagt, så kommer jeg jo også til at gøre tingene på min egen måde. Som nævnt vil jeg gerne involvere bestyrelsen nogen mere, så dens medlemmer bliver mere synlige. Det behøver ikke kun være mit ansigt, folk ser.
Kan vi i fremtiden forvente at se et øget samarbejde mellem Økologisektionen og Økologisk Landsforening?
- Det håber jeg bestemt, men det kommer an på begge parter. Jeg tænker, at vi sagtens kan blive bedre og koordinere nogle projekter. Jeg har i hvert fald tænkt mig at række hånden ud og gøre, hvad jeg kan, for et samarbejde vil i min optik gavne begge parter.
selvom vi brænder for økologien og det gode landmandsskab, lyder det fra Anna Hesselager, der også savner variation i undervisningen.
- Rigtig meget af det, vi lærer, tager udgangspunkt i landbrug med kvæg og svin, men hvis man vil styrke økologiens diversitet, bør vi også blive undervist i både fjerkræ og især planteavl. Derfor kalder vi på en større diversitet i undervisningen, forklarer Anna Hesselager.
De 18 elever er derfor gået i gang med at formulere et manifest, som skal redegøre for deres forslag til en ny undervisningsform. Tilmed vil eleverne rette henvendelse til en række personer, foreninger og udvalg – deriblandt både fødevare- og undervisningsministeren, for at gøre opmærksom på problemstillingen. Hos Økologisk Landsforening hilser man de nye medlemmer hjertelig velkommen og garanterer, at man står klar til at lytte og vejlede.
- Som vi ser det, er den nuværende økologiske landbrugsuddannelse hverken særlig økologisk, bæredygtig eller innovativ. Vi har i dag en økologisk landbrugsskole, som er pålagt at undervise ud fra en konventionel bekendtgørelse. For eksempel er det meste af vores undervisningsmateriale lavet i fælleskab med Landbrug & Fødevarer, og dermed uddannes vi i konventionelle landbrugsmetoder,
- Vi er glade for, at eleverne har valgt at melde sig ind i foreningen. Ikke mindst fordi deres mærkesag går rigtig godt i spænd med, at vi også forventer et strategisk indsatsområde for næste generation af unge økologer, og dermed er de en vigtig gruppe. Vi bakker op om deres mål og lytter meget gerne, ligesom vi også står klar med vejledning, lyder det fra Peder Bligaard, der er konsulent hos Økologisk Landsforening.
for alle med en dybere interesse for livskræfter i muld, mad og mennesker 21. – 23. november på kursuscentret Audonicon, Skanderborg
Nordisk Biodynamisk Forum er for deltagere fra de nordiske lande og holdes i år i Danmark. Temaerne på årets forum er husdyrenes betydning for mennesker og landbrugsorganismen arbejdsheste i et moderne landbrug mangfoldighed i det biologisk og det dynamiske liv nye forskningsresultater den biodynamiske udvikling i Norden og Rusland
Programmet byder på foredrag af bl.a. landmand Niels Stokholm, frugtavler Verner Andersen, forsker Jens-Otto Andersen, konsulent Torgny Walldén og landmand Rune Myrseth - med efterfølgende debat. Desuden korte oplæg, bevægelse og musik.
Der bliver god mulighed for udveksling af tanker, erfaringer og ideer.
Pris: 1450,- kr inkl. økologisk/ biodynamisk forplejning af Corporate Cooking, Audonicon.
Se program og praktiske oplysninger på www.biodynamisk.dk
Arr. af Biodynamisk Forening med støtte fra projektmidler fra Promilleafgiftsfonden for landbrug
AF JENS F. THOMSEN, KVÆGBRUGSKONSULENT, LEMVIGEGNENS LANDBOFORENING
UDBYTTER I KLØVERGRÆSMARKER - LAVERE END HVAD?
Nu er årets avl kommet godt i hus, silo og stak. Det er tid til at tænke over, hvad der gik godt, og hvad skal gøres bedre næste år.
Mange klager over, at udbytterne er for lave, eller udbytterne er faldende. Det er måske rigtig nok, men i forhold til hvad? Naboen eller sidste års udbytte eller udbyttet for 10 år siden? Alt for få har konkrete tal at agere ud fra. Udbyttet i marken er lige så vigtigt som en malkekos ydelse. Hvad den enkelte ko har ydet i dens livstid, ved vi alt om ned til sidste detalje, men hvad den enkelte mark har ydet, ved vi ikke . Vi har nok en fornemmelse, men det ville vi ikke nøjes med, hvis det var en ko, vi snakkede om.
Få stakken målt op og sæt hektar på de enkelte slæt – det siger da lidt om det. Afgræsningen spiller en stor rolle. Også her, og måske især her, er udbytterne for lave. Det er ikke løbende lavet foderkontroller, og er det lavet i DMS, er det forholdvis let at lave en opgørelse over sommerens afgræsning. Tager vi så helsæd og vedvarende arealer ud, har vi et gennemsnitsudbytte – det er da en begyndelse.
Men vi skal have det mere præcist. Her kommer maskinstationen ind i billedet. Hold et møde med maskinstationen, evt. i erfagruppen, og gør det klart, at der skal være udbytte-
Og når I så har fat i maskinstationen, så spørg lige til, hvor langt de er med grej til faste kørespor. Her er virkelig udbytte at hente - mellem 10 og 15 pct. og tilsvarende i effektivitet. Så det kan kun gå for langsomt med at få begyndt på det.
Lige nu er også en god tid at få tjekket græsmarkerne. Både de gamle, men ikke mindst de nye udlægsmarker; er arbejdet gjort godt nok? Det er nu, det er eksamenstid for dig, alt under 10 er ikke bestået. Få evt. planteavlskonsulenten med rundt. De har tid og overskud til at diskutere sædskiftestrategi, hestebønner, græsblandinger, eller hvad du ellers kunne tænke dig at få vendt.
Der er nye faktaark på vej omhandlende højere udbytte i kløvergræsmarken – få dem hos din planteavlskonsulent. God fornøjelse med indsatsen for en god avl i 2015.
FODRING
AF KAREN MUNK NIELSEN
10 procent mere tørstof i ensilagen giver 5 g AAT mere, viser forsøg ved Aarhus Universitet -
prøver viste tidligere i år, at tør ensilage har et højere indhold af AAT – aminosyrer, der passerer vommen og optages i tyndtarmen – end almindelig ensilage med et højere vandindhold.
Men det er ikke kun i regnearkene og i -
erne får rent faktisk gavn af den bedre proteinværdi. Det viser et forsøg med
har i tre-ugers-perioder ædt sig gennem otte forskellige ensilager fra to økologiske
varierende fra 28 til 73 pct. tørstof. Ud fra prøver fra vom og tyndtarm konkluderer forskerne, at koen også i praksis får mere AAT til rådighed med tør ensilage.
AAT stiger væsentligt
På et temamøde om emnet i Foulum i sidste uge fremlagde Ph.D.-studerende Marianne Johansen nogle af de foreløbige resultater fra forsøget, og de understøtter
konklusionerne fra de mere teoretiske beregninger.
- Køernes optag af aminosyrer er ens uanset tørstofprocent, men der er en sig-
aminosyrer bliver nedbrudt i vommen, når køerne får tør ensilage, fortalte Marianne Johansen de omkring 40 tilhørere på seminaret.
Data viser, at AAT øges med 19 g/kg ts, når tørstofprocenten i ensilagen hæ-
“
Det er nok til, at jeg vil forvente stigende ydelse
- hvis AAT vel at mærke er den begrænsende faktor.
ves fra 35 til 70 pct.
- Hver gang tørstofprocenten stiger med 10, stiger AAT med 5,4 g, tilføjer Marianne Johansen.
Basis for mere mælk Nogen effekt på forsøgskøernes mælkeydelse havde den højere proteinværdi dog ikke. Men det havde forskerne heller ikke forventet. Forsøget er ikke lagt an på at vise effekten på ydelsen. Køerne var
sidst i laktationen og blev alene fodret med ensilage uden anden form for supplement end vitaminer og mineraler. har deltaget i høsilage-projektet, en gunstig effekt bl.a. i form af mere mælk. Kvægbrugskonsulent Irene Fisker, Økologisk Landsforening, viste med en simpel foderplansberegning, hvordan skiftet fra almindelig til tør ensilage hæver rationens AAT fra 14,1 til 14,9 g, så foderplanen dermed lægger sig tæt på normen på 15 g/kg tørstof.
- Det er nok til, at jeg vil forvente stigende ydelse - hvis AAT vel at mærke er den begrænsende faktor, siger hun.
Projektleder Thorkild Nissen er tydeligt tilfreds med projektets resultater.
- Det er et Columbus-æg for økologer. Vi kan opfylde køernes AAT-behov uden at bruge ret meget ekstra energi. AAT er en af de væsentligste grunde til at importere soja fra den anden side af kloden.
for selvforsyning, og i tilgift får vi sukker, smagelighed, lavere pH og lavt ammoniaktal.
siering til yderligere undersøgelser.
- Vi vil gerne kunne komme med konkrete anbefalinger omkring håndtering i plansilo, siger han.
LÆS MERE SIDE 10
Der er færre resistente bakterier i økologiske end i konventionelle slagtesvin. Desværre går noget af gevinsten tabt på slagtelinjen, viser EU-projekt om resistens i økologiske svin
ANTIBIOTIKA
AF KAREN MUNK NIELSEN
De stramme økologiske medicinregler giver gevinst i form af færre resistente bakterier i økologiske slagtesvin. Det fastslår det tværnationale forskerhold bag projektet SafeOrganic, som for nylig fremlagde de interessante resultater på et seminar hos DTU i Lyngby.
Forskerne har undersøgt forekomsten af antibiotikaresistens i primært E. coli i konventionelle og økologiske slagtesvin i Danmark, Sverige, Italien og Frankrig og konkluderer, at der generelt er mindre resistenstryk i økologiske end i konventionelle svin.
Set over en bred kam er resistensbyrden ca. halvt så stor i de økologiske som i de konventionelle svinebesætninger, fastslår projektleder og seniorforsker Søren Aabo om den hjemlige situation.
- Økologiske svin er ikke fri for resistente bakterier, men niveauet er lavere; det gælder i alle landene, så restriktioner i antibiotikaforbrug virker, siger han.
Forurening på slagteriet
Om det så nytter, er noget ganske andet.
Det lavere niveau er så at sige den gode nyhed fra forskerne. Den dårlige er, at der tilsyneladende sker en udjævning af forskellen på slagtelinjen, så det økologiske kød ligner det konventionelle mht. resistens, når det forlader slagteriet.
- I Frankrig slagter man konsekvent de økologiske svin først på ren slagtelinje. I Danmark er det ikke tilfældet, konstaterer Søren Aabo. Slagterækkefølgen og slagtehygiejne er derfor steder, der kan sættes ind, hvis forekomsten af resistente bakterier i det økologiske kød skal reduceres, men Søren Aabo understreger, at man ikke ud fra projektets undersøgelser kan sige, hvilken effekt det vil have.
Kilder til antibiotikaresistens
Sygdom hos økologiske svin kan kræve antibiotikabehandling og føre til udvikling af en vis antibiotikaresistens. Det kan ikke undgås. Antibiotikaresistens kan også komme fra det omgivende miljø eller fra direkte kontakt med det konventionelle system. Økologer får tilført nye dyr fra konventionelle avlsbesætninger, og
Økologiske slagtesvin er ikke fri for resistente bakterier, selv om medicinforbruget kun er en tiendedel af det konventionelle.
Fakta om projektet
Projektet SafeOrganic er et treårigt såkaldt Core Organic II-projekt, hvor
Deltagere: Danmark, Sverige, Frankrig, Italien, Tjekkiet
Resultater:
ger
Niveauet af resistente bakterier er mindre i økologiske svin end i konventionelle
Forskellen udviskes, når svinene er blevet slagtet pga. spredning på slagtelinjen
Restriktiv brug af antibiotika nedsætter risikoen for resistens
disse dyr bidrager antageligt med et grundlæggende niveau af resistens, der afspejler den konventionelle produktions resistensniveau.
- Vi kan ikke sige noget præcist om, hvor meget det betyder, da der ikke eksisterer viden på dette område, siger Søren Aabo, som ikke mener, de økologiske landmænd aktuelt kan gøre meget mere for at sænke resistensforekomsten i deres slagtesvin, end de allerede gør.
- Men fasthold den nuværende restriktive praksis omkring antibiotikabehandling, pointerer han.
Økologernes tilgang til medicinforbrug bør nemlig inspirere resten af sektoren til at ændre praksis.
Hvis behandlingstrykket i den konventionelle produktion sænkes, vil det formentlig mindske antibioti-
karesistenstrykket og måske også smitte positivt af på resistenstrykket i den økologiske produktion.
I modsætning til mange andre lande bliver forbruget af antibiotika i danske besætninger registreret. Dermed er det i princippet muligt at sammenholde forbrug med resistens i de enkelte besætninger. Søren Aabo kan imidlertid ikke garantere, at projektets data kan give svar på, om der er en direkte sammenhæng mellem en bedrifts medicinforbrug og forekomsten af resistente bakterier i besætningen.
- Til gengæld er italienerne i gang med at udvikle et værktøj, der kan for økologiske besætninger. Det vil være et væsentligt bidrag til at kunne lokalisere besætninger med et mu-
Foder på menuen
SVIN: Når Friland og Videncentret for Landbrug, Økologi den 26. november inviterer økologiske og frilandsproducenter til temadag, er hovedemnet fodring. Deltagerne vil her kunne høre indlæg fra forskere og konsulenter om, hvordan man nedbringer foderforbruget, i hvilken grad grisene selv kan fouragere og hvordan man kaster hestebønner for svin. Temadagen slutter med paneldebat om fremtidens fodring af frilandssvin.
FÅR: Landbrug & Fødevarer vil gerne høre fra folk, som ser eller hører de ulve, som nu opholder sig i landet. En enkelt har foreløbig henvendt sig om tab af både lam og får. Ulvespørgsmålet optager landmænd, politikere og naturengagerede mennesker, og interesserne er ikke altid sammenfaldende. Det samme gælder i Sverige, hvor ulvediskussionen er højspændt. Fåreavlerne oplever et stigende antal angreb på deres dyr, og i september gennemførte de en aktion for at gøre opmærksom på deres synspunkter. Via til at slå sig ned i deres fårefolde et par timer, og folk strømmede til, skriver tidsskriftet Får.
ligt problematisk antibiotikaforbrug. Princippet vil være muligt at bruge i alle lande, siger Søren Aabo.
Sverige er det gode eksempel Sverige er en lille solstråle i et ellers dystert landskab. De svenske svin skiller sig markant ud fra de øvrige landes ved stort set ikke at bære rundt på resistente bakterier. Det gælder både økologiske og konventionelle svin. Begge systemer kunne måske lære af, hvad Sverige gør. Niveauet i franske og italienske svin er derimod generelt højt, viser forskningen. Årsagerne til det høje niveau tilskrives det generelle antibiotikaforbrug i landene og ikke lemfældig omgang med medicin i de økologiske besætninger.
6,8 %
Så meget er indvejningen af økologiske æg steget siden 2013. Buræg og skrabeæg går tilbage, mens frilandsproduktionen oplever en tiltrængt fremgang efter
FJERKRÆ: I 2013 blev der importeret 863 ton økologiske æg til Danmark, og importen er fortsat i samme takt i 2014. Danmarks Statistik har opgjort tallene for første halvår 2014, og ifølge dem er der importeret ca. 420 ton øko-æg de første seks måneder. Men den indenlandske produktion er samtidig stigende. Branchens opgørelse viser, at indvejningen er steget med næsten syv procent fra 2013 til 2014, og der er ikke længere så stort gab mellem indvejning og salg, skriver Dansk Erhvervsfjerkræ.
Basisnotering (70,0-93,9) uge 46 9,60 kr.
Friland A/S giver i uge 46 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 46: 7,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 2,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 46: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 743,92 kr. (+6,53). Kg-regulering: 12-25 kg: 12,48 kr. 25-30 kg: 14,21 kr. 30-40 kg: 11,39 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 46: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 3,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,50 kr./kg. Køer: 2,75 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.952 kr. Kg-reg.: 13 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Der er mange regler at leve op til, hvis du vil sælge mælkeprodukter direkte fra bedriften. Det erfarede Kirsten Kjærgaard fra Ny Lundgård Ismejeri i Tjele, da hun ville etablere gårdbutik
Da Kirsten Kjærgaard i 2008 besluttede at producere og sælge økologisk is fremstillet af mælk fra egne køer på gården i Tjele ved Viborg, var hun ikke bekendt med reglerne for hverken stalddørssalg eller salg fra en gårdbutik.
- Umiddelbart anede jeg ikke hvilke regler, der var gældende på området, så vi kontaktede fødevaremyndighederne for at få hjælp, fortæller Kirsten Kjærgaard, hvis forretningsidé ganske rigtigt ikke kategoriserede til stalddørssalg, fordi behandlede mælkeprodukter kun må sælges fra en gårdbutik.
Et års forarbejde
Fra idéen om Ny Lundgård Ismejeri blev sat i værk, til Kirsten og familien
kunne slå butiksdørene op, gik der et år med ansøgninger, byggeri, erhvervelse af udstyr, tilegnelse af knowhow og ikke mindst med at sætte sig ind i de mange regler for etablering af en gårdbutik.
- For os var det en kæmpe hjælp at få vejledning af fødevaremyndighederne undervejs. Der er jo både krav om virksomhedsregistrering hos Fødevarestyrelsen, oprettelse af CVR-nummer, egenkontrol af produktionen og meget andet. Det kom i hvert fald bag på os, hvor mange kræfter der skal investeres i sådan et projekt. Det er uden tvivl hårdt arbejde, fastslår Kirsten Kjærgaard.
Ja til is – nej til rå yoghurt Selvom familien Kjærgaard i dag sælger både økologisk is, ost, oksekød og mel fra gårdbutikken i Tjele, er der stadig produkter, som Kirsten Kjærgaard ikke må lange over salgsdisken.
- Efter en rejse til Holland blev jeg inspireret af rawfood-konceptet, da jeg så, hvordan man dernede solgte forskellige mælkeprodukter direkte fra producenten. Det gav mig lyst til at sælge hjemmelavet yoghurt –både for at skille mig ud og for at fortælle den gode historie om lokale, økologiske råvarer, forklarer Kirsten Kjærgaard, der dog må nøjes med at drømme om rawfood-yoghurt.
Det er nemlig ikke tilladt at sælge mælkeprodukter, der ikke er pasteuriseret – en behandlingsmetode, der strider mod rawfood-konceptet.
- Nogen gange ville jeg ønske, at der var færre regler, og at det var mere op til folk selv, hvad de ønsker at putte i munden, men jeg kan
REGLER: Det er nyt, at landmænd kan sælge rå mælk direkte til for eksempel restauranter. Mælken skal dog stadig opvarmes, inden retten sættes på bordet
Tidligere i år blev reglerne for salg af rå mælk lempet en smule. Kokke og andre madentusiaster ville gerne kunne hente frisk mælk direkte hos landmanden. På den måde kunne de få en mere smagfuld mælk og slippe for mejeriernes til tider hårdhændede forarbejdning, hvor mælken pasteuriseres, homogeniseres, standardiseres og efterfølgende får tilsat
Direkte salg af mælk – hvad siger reglerne
giver den ønskede fedtprocent.
Det måtte de bare ikke, men med hjælp fra fagfolk på Videncentret for Landbrug lykkedes det at få Fødevarestyrelsen til at ændre fortolkningen af reglerne.
Mælken skal dog stadig varmes op, inden den ender hos gæsten i restauranten eller kunden i mejeri-
selvfølgelig også godt se, at der skal være lovmæssige krav til den landmand, der ønsker at sælge produkter fra sin gård. Det er en balancegang, men jeg synes, det er ærgerligt, at reglerne til tider er så skrappe, at de f.eks. forhindrer mig i at udvide mit sortiment, mener Kirsten Kjærgaard.
udsalget. Men ansvaret for dette ligger hos fødevarevirksomheden. Det, man frygter, og som stadig er årsagen til, at man ikke må sælge råmælksprodukter uden en omfattende dokumentation for sikkerheden, er sygdomsfremkaldende bakterier som stafylokokker, streptokokker og visse colibakterier. kmn@okologi.dk
Ønsker du at sælge produkter fra egen bedrift, er der en skarp grænse mellem, hvad du må sælge ved stalddøren og i en gårdbutik. I begge tilfælde skal du registreres hos Fødevarestyrelsen, og har du både gårdbutik og stalddørssalg, skal det være tydeligt for forbrugeren, om en vare bliver solgt ved stalddøren eller fra gårdbutikken.
Stalddørssalg
Registrering som primærproducent
Mælken skal sælges rå og ubehandlet
Højst 70 liter ugentligt
Kun direkte til slutforbruger
Forbrugerne skal selv medbringe emballage og har ansvaret for, at
Salg fra primærproduktionen
Langt det meste mælk sælges på denne måde – altså ubehandlet fra landmand til mejeri eller anden virksomhed.
Registrering som primærproducent
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
Modtageren af mælken har ansvaret for at pasteurisere den før servering eller salg til den endelige forbruger
Gårdbutik
Registrering som fødevarevirksomhed
Mælken skal være pasteuriseret
Ingen mængdegrænser
Hvis du fragter pasteuriseret mælk til andre modtagere, er der tale om levering fra detailvirksomhed til detailvirksomhed. Det kræver en særlig registrering at måtte levere animalske fødevarer til andre detailvirksomheder. Der er også grænser for mængder og afstande mellem leverandør- og modtagervirksomhed
Vil du sælge din mælk på f.eks. et marked, skal markedsboden registreres som fødevarevirksomhed
Der er ikke særskilte krav til indpakning ud over de generelle krav til fødevarekontaktmaterialer
Virksomheden skal sikre, at almindelige hygiejneregler overholdes
Mannerup Møllegård ligger lige ud til den befærdede hovedvej gennem Osted - en beliggenhed, der burde være ideel for lokalt salg af mælk. Peter Sivertsen er spændt på, om kunderne bryder sig om den friske mælks karakteristiske
En investering på 600.000 kr. gør det muligt for sjællandsk mælkeproducent at sælge frisk mælk ved stalddøren
Hver dag kører små 10.000 biler ad hovedvej 14 gennem Osted på Midtsjælland. Hvis blot en lille del af dem ser sandwichskiltet ved vejen, træder på bremsen og svinger ind på Mannerup Møllegårds gårdsplads, er Peter Sivertsen godt tilfreds. Og endnu gladere bliver han selvfølgelig, hvis bilisterne vender tilbage efter mere, når de én gang har smagt den friske, fuldfede sødmælk fra gårdens 160 røde køer.
Kan han og hustruen Lotte sælge 500 liter om ugen ved direkte salg, kan deres investering i pasteuriseringsanlæg og tappeautomat nemlig løbe rundt. Kan de sælge mere, giver den overskud.
250 liter om ugen Så vidt er de dog ikke endnu. Salget
af frisk økologisk mælk er stadig et nyt forretningsområde på gården. 21. september – i forbindelse med ’Åbent Landbrug’ – blev mælkeautomaten indviet.
- Vi havde 4.000 besøgende til Åbent landbrug, og det var en stor succes, men så bliver det hverdag igen, og man begynder forfra, fortæller Peter Sivertsen, der vurderer, at han den seneste uge har solgt 200250 liter mælk i automaten.
- Vi regner med, den skal køre et år, før vi kan vurdere, om det løber rundt.
Byens dyreste mælk
Mælkeudsalget er indrettet i et lille lokale bygget i hjørnet af det gamle malkerum. Formedelst 15 kr. i møntsprækken og et tryk på en knap kan man tanke én liter mælk i en hvid plastikdunk. På et bord i gårdbutikken står desuden en etiketteringsmaskine, som kan udskrive en label med gårdens navn og logo, en
beskrivelse af mælken samt holdbarhedsdato.
Prisen på 15 kr. er Peter Sivertsen nået frem til ved at kigge på priser i dagligvarebutikkerne.
- Den dyreste mælk, jeg fandt i Brugsen, koster 12,95 kr., men i vores mælk er der endnu mere værdistof. Det skal vi vel også have noget for, så det blev 15 kr., siger den sjællandske mælkeproducent.
Mette Holst, Roskilde, tager jævnligt turen til Osted med sin lille søn for at se til køerne på Mannerup Møllegård. Nu kan de også købe mælk med hjem.
- Dem, der kommer her, ser ikke på prisen. Hvis de gør det, skal de køre i Netto – hvor de i øvrigt også kan købe min mælk, tilføjer Sivertsen, der dagligt leverer mere end 3.000 liter mælk til Arla.
To grunde til at komme
Peter Sivertsen ved fra det nu lukkede Osted Mejeri, at der er kunder, der gerne kører fra København efter kvalitetsprodukter.
- Dem, der kørte langt for at få Osted-mælk er også mine potentielle kunder. Desuden er der en del mænd på farten, der stopper og køber en liter. De kan godt lide mælk,
der smager af noget, siger Peter, der satser på en kundegruppe sammensat af pendlere, kvalitetsbevidste forbrugere og de besøgende, som kommer fordi gården i forvejen er en åben besøgsgård. Der er ca. 100 rundvisninger om året på Mannerup Møllegård. Hertil kommer et stort antal besøgende ved særlige arrangementer som f.eks. Åbent Landbrug og ca. 50 uanmeldte om ugen, der selv går rundt og kigger på dyrene.
- Nu har de to grunde til at komme her, konstaterer Peter Sivertsen.
To timers ekstra arbejde Som nævnt har han samlet set investeret 600.000 kr. i bygning og udstyr fra A-Z Trading, der forhandler køleudstyr. Tappeautomaten er nøglefærdig og meget solgt i Tyskland, men der herhjemme endnu er langt imellem dem. Peter Sivertsen har set den i funktion på en konventionel bedrift ved Odder, og selv er han, så vidt han ved, den første øko-
log, der investerer i automaten.
- Den største udfordring er pasteuriseringen, som er et krav herhjemme. Automaten kan tage 400 liter ad gangen og pasteuriseringsanlægget 500 liter. Det er et batch-anlæg, som vi pumper mælk i og sætter i gang kl. 5 før morgenmalkningen, så det kan være klar i butikken om formiddagen.
risere og køle ned, og det måtte gerne gå lidt hurtigere af hensyn til de daglige arbejdsrutiner, synes Peter Sivertsen.
- Det kniber med de sidste fem grader, når kølevandet begynder at blive varmt.
Man kan pasteurisere ved forskellige kombinationer af temperatur og varighed. Sivertsen har valgt en relativt høj temperatur – 71 grader – for at spare tid.
Det tager et par timer hver dag at pumpe mælk over, rengøre pasteuriseringsanlægget og servicere automaten.
kmn@okologi.dk ensilage
Fluelarvemel suppleret
er et godt alternativ til uge.
kmn@okologi.dk
Af Ricarda M. Engberg, AU Foulum
Artiklen er skrevet i samarbejde med og Anja B. Riber, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum, og Steen Nordentoft, Fødevareinstitutet, DTU.
Vi anbefaler, at landmanden og hans planteavlskonsulent følger godt med i, hvordan jordbundstallene udvikler sig på ejendommen. Det er det faglige grundlag for at kunne diskutere udfordringer og potentialer i marken. Basis er det samlede analysekort over ejendommen, hvor alle marker er analyseret for Rt (kalk), plantetilgængelige næringsstoffer: Pt, fosfor; Kt, kalium; Mgt, magnesium og Cut, kobber. Kalk bruges i jorden til at øge tilgængeligheden af de fleste af de næringssalte, der er essentielle for planternes vækst og sundhed. Kalkionerne, Ca++, bevæger sig ind i kolloiderne, de små jordpartikler, og skubber næringssaltene ud i jordvæsken. Det har samtidig den effekt, at kolloiderne svulmer op og jorden bliver lettere at arbejde med, mere bekvem.
De fysiske egenskaber i jorden, som kan reguleres med tilførsel af kalk, har meget stor indflydelse på lerjord. Bliver Rt for lavt, kan jorden med højt lerindhold, JB 6 og derover, blive næsten plastisk og svær at dyrke. Optimalt Rt på lerjord ligger i niveauet 6,3 til 6,7. På de mere sandede jorde ligger det optimale Rt omkring 6,0. Bliver der kalket for hårdt op, kan der opstå den negative effekt, at mangan, Mn, bliver immobiliseret i sådan en grad, at f.eks. kornplanterne ikke kan optage Mn i den kritiske periode omkring fremspiring og skiftet fra primærrødder til de blivende rødder. Det er, når planten har 3-4 blade.
Det har været kutyme, at økologer kalker meget lidt eller aldrig. Især på grund af risiko for manganmangel, men også fordi Rt falder meget langsomt, når vi ser på jordprøver over 10-15 års økologisk drift.
Det vil vi gerne udfordre, fordi vi med muligheden for gpsjordprøver kan få et mere detaljeret billede af den enkelte mark, og vi kan tilføre kalk efter det. Hvor en jordprøve tidligere dækkede 3-5 ha, nogen gange mere, anbefaler vi at få taget én prøve pr. ha, når der skal tegnes gps-jordprøvekort.
Vi kan se, at det detaljerede kort afslører en kolossal variation. I et eksempel, hvor vi havde mulighed for at tage fem prøver pr. ha på en flad mark på 17 ha med et gennemsnitligt Rt på 6,0, viser det en variation fra 5,2 til 6,9 inden for en afstand på 50 m.
Vi vil på baggrund i ovennævnte anbefale, at marker, der ligger tæt på normen, tilføres 1 t kalk med 2,5 pct. Mg pr. ha, og så gradueres der efter kortet op til 3 t kalk pr ha, som er maksgrænsen. Er behovet større, kan der suppleres op efter 2-3 år.
Snak under alle omstændigheder strategien igennem med konsulenten.
SVEN HERMANSEN
sh@okologi.dk
Mobil. 2943 7550
Mange køer og kvier græsser stadig. Men selvom der stadig er vækst i afgrøderne, så er de fleste nået ’hjemad med det allersidste læs’.
Årets høst kan gøres op, stakkene opmåles og analyseres. Grovfoderopgørelsen kan bruges til at kigge tilbage og vurdere om markernes udbytter lever op til forventningerne og justere forventningerne til næste års høst. Den kan også bruges til at kigge frem, lave et budget for vinterfodringen og et skøn på hvor meget foder der er tilbage, når dyrene igen skal på græs til foråret.
En tur rundt på græsmarkerne inden sneen eventuelt lægger sig, vil give en god mulighed for at vurdere græsarealet af gamle græsmarker i den nye markplan.
Så mangler man kun at spørge køer og opdræt om deres forventninger til mængde og kvalitet af grovfoderet fra udbinding 2015 til udbinding 2016, og hvor stor en grovfodermængde man ønsker, når dyrene lukkes på græs igen til maj 2016.
Forventning til grovfoderbeholdning maj 2015, ønsker til grovfoderbeholdning maj 2016, forventninger til markudbytter 2015, overvintrene græsmarker sammenholdt med køer og opdræts grovfoderbehov fra maj til maj giver et godt grundlag for at lave skitsen til en optimal markplan for 2015.
Vi har lavet et meget enkelt værktøj – MARK/STALD – som kan bruges til at give dette overblik på den her tid af året. Det udmærker sig ved at såvel kvægbrugskonsulenter som planteavlskonsulenter kan arbejde i det.
Og MARK/STALD giver køerne mæle, når næste års markplan skal laves. DET ER DER PENGE I!
THORKILD BÜLOW NISSEN
tbn@okologi.dk Mobil. 4025 6047
NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAGLIG AFDELING, ØKOLOGISK LANDSFORENING
Mange steder har der i 2014 været udbredte angreb af stankelbenslarver i vårsæd, fordi vilkårene for æglægning og larvernes udvikling henover sidste vinter var meget gunstige.
Stankelben lægger æg i august måned i græsmarker, efterafgrøder eller stærkt kvikbefængte marker. Humusrige jorder og fugtige lavninger foretrækkes til æglægning. Normalt findes der flest stankelben i 2. og 3. års græsmarker, der har været afgræsset. Larverne skjuler sig i jorden og i ompløjede græsmarker. Larverne kan gøre skade på vintersæd om efteråret, men den største skade sker om foråret i vårsæd indtil begyndelsen af juni, hvor larverne bliver inaktive. Forpupningen sker omkring Sankt Hans, og pupperne ligger i jorden indtil august, hvor næste års æglægning begynder.
UNDERSØG KLØVERGRÆS
Man kan undersøge kløvergræsmarken for forekomst af stankelben sent om efteråret eller tidligt om foråret, hvor larverne er store. Der er størst risiko for stankelben i ældre græsmarker på lave eller humusrige jorder. 20-25 PVC rør med en kendt diameter bankes ned i jorden diagonalt i marken og fyldes herefter med en mættet saltopløsning (1 kg salt til 5 liter vand). Saltvandet får larverne til at søge mod jordoverfladen efter ca. 5-10 min., hvorefter de kan tælles. Hvis man bruger et rør med 10 cm i diameter er det undersøgte areal 78 cm2 (=0,0078 m2). Det betyder, at 1 larve pr. rør svarer til 125 larver pr m2
TAG BESLUTNING EFTER SKADETÆRSKLER
Når der skal tages beslutninger om, hvornår kløvergræsmarken skal pløjes, er det vigtigt, at man på forhånd ved hvor mange larver, der er i marken.
Derefter kan man, ud fra skøn over skadetærskler for stankelbenslarver ved dyrkning af forskellige afgrøder efter kløvergræs, vurdere hvilken afgrøde, der kan etableres.
Max. fund af larver antal/m2
Afgrøde Efterår Forår Vårsæd 75 50 Markært 100 75 Majs 125 100 Roer 20 10
Hvis antallet af larver overstiger skadetærsklerne, er der stor risiko for udbyttetab ved såning i foråret. Man kan derfor med fordel vente med såning af afgrøden til begyndelsen af juni, hvor larverne bliver inaktive og derfor ikke længere kan skade afgrøden. Marken kan omlægges med det samme i en ny mark med kløvergræs, eller der kan sås majs i marken i sidste halvdel af maj.
CLAUS ØSTERGAARD co@okologi.dk Mobil. 2045 7465
- der er god økonomi i regulære marker
Kunne du ikke tænke dig at spare penge ved ikke at gøre noget? Dette naturråd handler om at optimere markdriften og samtidig give naturen plads. Det er en fordel for naturen på bedriften og din økonomi.
Du kan i 10 pct. af marken lave naturtiltag, uden at arealet skal trækkes ud af din EU-ansøgning eller skal indtegnes på kort. Dvs. du kan optimere markdriften med naturtiltag uden at miste støtte.
Du sparer tid, diesel og udsæd på at arrondere din mark, så markdriften optimeres. Spidserne eller den arrondering, der kommer ved at gøre marken mere regulær, kan du enten lade ligge eller bruge til naturtiltag.
SÅDAN GØR DU Tag besværlige hjørner, våde/ tørre pletter og spidse kiler ud af markdriften, og dyrk marken som en regulær mark i stedet for. Hvis du etablerer naturstriber, er det oplagt, at striberne er tilpasset såmaskinen. De må være 10 meter brede og fylde op til 10 pct. af markens areal, uden at skulle trækkes ud af din EU-ansøgning eller indtegnes på kort.
GODE TIPS
Naturtiltag i marken kan være græs, naturstribe med blomster, en bar plet eller en våd plet. Lav en barjordsstribe mellem det areal, der tages ud, og marken. Det reducerer risikoen for, at ukrudt spreder sig ind i marken.
MARIE-LOUISE
SIMONSEN
Mail: mls@okologi.dk (Pt. på orlov)
AF TORBEN BLOK, CHEFKONSULENT, FOODSERVICE-TEAMET I ØKOLOGISK LANDSFORENING
Den økologiske omlægning i store gryder syder og bobler. Nu nærmer et økologisk jubilæumsår sig, hvor vi sammen kan få låget til at springe af.
Allerede nu bør økologiske producenter, grossister og storkøkkenerne rundt omkring i landet begynde at overveje, hvordan de vil fejre Ø-mærkets 25 års jubilæum.
I Foodservice-teamet her i Økologisk Landsforening vil vi give fuld opbakning til, at jubilæumsåret bliver løsningernes år. Vi må stå sammen fra jord til bord gode løsninger, så vi kan fåkener til økologi og sikre, at alle har mulighed for at få et økologisk måltid mad i fremtiden.
Jubilæet er den helt rette anledning til at sætte mangfoldigheden fri og lancere eller udvikle nye, økologiske produkter, som matcher den voksende efterspørgsel fra landets restauranter, caféer, kantiner, børnehaver, skoler osv.
Jubilæet er den helt rette anledning til at sætte mangfoldigheden fri og lancere eller udvikle nye, økologiske produkter, som matcher den voksende efterspørgsel fra landets restauranter, caféer, kantiner, børnehaver, skoler osv.
Hvis du endnu ikke har besluttet, hvordan du vil markere jubilæumsåret, er Copenhagen Food Fair i Bella Center i februar en oplagt mulighed for at vise, hvad du har på hylderne. 40 økologiske virksomheder har allerede tilmeldt sig den økologiske fællesstand på messen, og vi er i fuld gang med forberedelserne. I år indfører vi blandt andet det nye begreb ’økoshows’, som vil løbe af stablen seks gange i løbet af messens tre dage – bl.a. med overrækkelsen af et væld af økologiske spisemærker, lanceringen af en ny drejebog for offentlige storkøkkener og uddeling af Økoprisen 2015. For nyligt satte deltagerne på ’Grossistskolen 2.0’ ord på deres ambitioner for arbejdet med økologi de næste 25 år. Det begyndende manifest tegner indtil videre et meget begejstrende billede af en branche, der er klar til at påtage sig et ansvar og tænke nye tanker for at sikre forsyningen af økologiske varer og udvikle det økologiske salg. Vi er godt begyndt. Bevægelsen er i fuld gang. Lad os sejre i jubilæumsåret!
Føtex lover kunderne at matche alle konkurrenternes priser på økologisk kød.
Føtex udfordrer konkurrenterne på økologisk fersk
KØDKRIG
AF JAKOB BRANDT
Føtex vil være billigst med fersk, økologisk kød. Derfor har supermarkedskæden lanceret en kampagne, som garanterer kunderne de laveste priser. Den nye satsning betyder, at hvis en kunde har købt økologisk fersk kød eller fjerkræ i Føtex hos en konkurrent, så udbetaler Føtex differencen til kunden. Samtidig sænker Føtex prisen til samme niveau i alle sine varehuse.
- Vores forbrugerundersøgelser viser, at kunderne gerne vil købe mere økologisk fersk kød og fjerkræ og have et større udvalg, men vi ved også, at når købsbeslutningen skal tages ved køledisken, så er prisen ofte en afgørende faktor. Derfor vil vi nu sikre, at vores priser på disse varer altid er konkurrencedygtige, siger salgsdirektør i Føtex, Jan Larsen.
Det ligner unægteligt startskuddet til en priskrig på økologisk kød. Markedsføring af billig økologi plejer ikke at være den foretrukne livret i Økologisk Landsforening, da der er en åbenlys risiko for, at regningen ender hos producenterne. Men lige præcis når det gælder kød, hilser Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening (ØL), det nye initiativ velkomment.
Som led i den nye økologiske kødkampagne, som Føtex iværksatte 1. november, lover kæden at udbetale
økologisk, fersk kød og fjerkræ billigere i disse dagligvarekæder og netbutikker:
Rema 1000, Lidl, Fakta, Kvickly, SuperBrugsen, Super Best, Kiwi, Irma, Netto, Bilka, Aldi, ABC Lavpris, Dagli’Brugsen, Eurospar, Fakta Q, Kwik Spar, LokalBrugsen, Løvbjerg, Min Købmand, Spar, irma.dk, Osuma.dk, Superbest.dk, grisogko.dk og nemlig.com.
Varer, som er nedsat, fordi de nærmer sig sidste salgsdato, er ikke omfattet af Føtex’ priskampagne. Det samme gælder lokale tilbud.
Kun to-tre procent af det samlede kødsalg i Danmark er økologisk. Spørger man forbrugerne, siger de, at de gerne ville købe mere økologisk kød, men at pris og begrænset udvalg ofte sætter en stopper for de gode intentioner.
- Der er et kæmpe potentiale for at sælge mere økologisk kød til danskerne, og der skal kun to ting til for at få det til at lykkes: butikkerne skal sætte avancen ned i en periode, således at merprisen for økologi bliver mindre, og så skal der være et større udvalg i butikkerne. Føtex gør nu begge dele på én gang, og jeg er sikker
på, at kunderne øjeblikkeligt vil kvittere for initiativet ved at købe mere økologisk kød, siger Henrik Hindborg.
Hvis de lave priser hos Føtex er udtryk for, at kæden nedsætter avancen, så butikkerne målt i kroner tjener det samme på et kg konventionelt og et kg økologisk kød, er det ifølge Henrik Hindborg et vigtigt skridt i den rigtige retning. - Bare fordi grisen eller kyllingen har levet et bedre liv, behøver butikken ikke tjene mere på den. I dag er prisforskellen for stor, og jeg tror på, at vi i løbet af nogle
og give stordriftsfordele i forarbejdningsleddet, som ifølge Henrik Hindborg kan starte en positiv spiral, som på længere sigt vil gøre det muligt at mindske prisspændet.
Større udvalg i kølediskene Med de skarpe priser følger også mere økologisk fersk kød og fjerkræ i Føtex’ faste sortiment. De butikker, som kører med fast sortiment, vil fremadrettet have 10 varianter inden for både okse, svin og fjerkræ, hvor de butikker, som oplever størst efterspørgsel på økologisk fersk kød og fjerkræ, kan have helt op til 17 varianter. Alle Føtex food kører med fuldt økologisk fersk kød- og fjerkræssortiment. - Vi håber, at vi med kampagnen kan hjælpe kunderne til at leve op til de gode intentioner om at købe mere økologisk fersk kød og fjerkræ. Hvis det lykkes, vilter i sortimentet, siger salgsdirektør Jan Larsen.
I sidste uge begyndte den økologiske yoghurt-
på den nye, nordiske yoghurt-isbar Frost & Fnug i Bruuns Galleri i Aarhus - Uuummm.
To teenagepiger har netop forladt landets første økologiske yoghurtisbar Frost & Fnug. De har begge et solidt tag om hver deres bæger med frisktappet økologisk is, mens de forsøger at navigere skeerne med is og mere eller mindre sunde toppings ind i munden.
Den århusianske isbar er etableret af Henrik Schmidt og Ole Christensen, som har ambitioner om at lave en kæde af isbarer, hvor økologien bliver det bærende tema.
- Vi ser en stigende trend på den danske madscene lige nu, hvor man selv ønsker at bestemme, hvad man spiser, og hvordan man sammensætter sin kost og sine spiseoplevelser.
Med Frost & Fnugs yoghurt-is kan man netop selv bestemme, om det skal være et friskt og frugtigt mellemmåltid med nødder og kerner, eller om det skal være en lækker is med krymmel og søde sager på toppen, siger Ole Christensen.
Hos Frost & Fnug får kunderne økologisk yoghurt-is på basis af yo-
ghurt fra Naturmælk. Isen er udviklet i samarbejde med Skarø Is, som producerer selve isbasen, som indeholder diverse smagsgivere i form af bær og frugter m.m.
Frugt og bær fra Solhjulet
Det er Solhjulet, som leverer den økologiske frugt og de nødder og kerner, som kunderne kan bruge som toppings, men mange af skålene i isbarens lange disk rummer også helt almindelig, konventionel slik.
Det var ellers ønsket om at skabe en frozen yoghurt-isbar med afsæt i nordisk tradition og rene råvarer,
Schmidt til at udvikle Frost & Fnugkonceptet.
Udviklingen af de økologiske smagsvarianter til Frost & Fnugs yoghurt-is blev et kapløb med tiden for Naturmælk og Skarø Is
Når kunderne rykker i håndtagene på ismaskinerne hos Frost & Fnug, har de ingen anelse om det store udviklingsarbejde, som det har krævet at lave en økologisk yoghurt-is uden brug af diverse stabilisatorer og konsistensmidler.
- Det er en kæmpe udfordring, når man både skal have styr på konsistens, holdbarhed og smag, siger mejerichef Leif Friis Jørgensen fra Naturmælk.
Bliver der skruet for meget op for proteinindholdet, får isen let en melet konsistens.
Is helt uden hokus-pokus
Martin Jørgensen fra Skarø Is erkender, at det blev et kapløb med tiden
levere 12 forskellige smagsvarianter,
og det var nødvendigt at tage natten til hjælp inden åbningsdagen.
- Udfordringen er, at vi i modsætning til andre ikke bruger mælke- eller mælkeproteinpulver. Vores isbase er lavet af frisk valleprotein fra Naturmælk.
Det har et lavt fedt- og sukkerindhold, og det gav en lidt kridtagtig konsistens og smag, siger Martin Jørgensen.
Skarø Is har heldigvis mange års erfaring fra produktionen af softice, som kunne overføres til yoghurt-isen.
- Hos os er der ingen hokus-pokus med essenser, ekstrakter og tilsætningsstoffer. Nu er jeg spændt på, om kunderne er klar til en is, der smager af dét, som den er lavet af, siger Martin Jørgensen.
Mødtes første gang i maj I maj holdt Ole Christensen og Henrik Schmidt fra Frost & Fnug det første møde med Naturmælk, som i forvejen havde et samarbejde med Skarø Is,leprotein fra det sønderjyske mejeri.
Der er 12 forskellige smage at vælge imellem, fra klassisk vanilje
og slik.
- Vi gør vores bedste for at skaffe økologiske ingredienser i det omfang, det er muligt. Samtidig ønsker
vi ikke at gå på kompromis med den ultimative frozen yoghurt-oplevelse, og derfor tilbyder vi også ikke-økologiske toppings, siger Henrik Schmidt.
’Landsdækkende’ inden nytår Åbningen i Bruuns Galleri den 7. november bliver samtidig startskuddet for lanceringen af Frost & Fnug som en landsdækkende kæde, der allerede åbner den næste butik i Lyngby Storcenter i København inden nytår.
der harmonerede med vores værdier, og vi valgte at satse på butik-købscentre, hvor vi tror, der er det Ole Christensen.
Dermed var de rette kompetencer samlet, og produktudviklingen gik i gang.
Da en yoghurtis består af ca. halv yoghurt og halv isbase, er det ifølge Martin Jørgensen nødvendigt at indstille hver enkelt ismaskine til den enkelte smagsvariant, da frysepunktet varierer en del.
- Det handler også om æstetik.
mer ud af hanen og på grund af et højt indhold af pektin i Solbær er det nødvendigt at give solbærisen nogle ekstra minusgrader, så den kan stå med skarpe kanter, siger Martin Jørgensen.
SVERIGE: I takt med at de offentlige køkkener i Sverige bliver svenske kommuner, at køkkelokale varer.
Ifølge hjemmesiden ekoweb.nu. er 23 procent af maden i de offentlige køkkener økologisk I Lunds kommune er andelen oppe på 49 procent og økologiansvarlig Maria Ivansson oplyser at et øget indkøb af lokale varer fra lokale svenske producenter harmonerer godt med værdierne bag økologien.
FARVESTOFFER: I samarbejde med Syddansk Universitet skal forskere fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet og en række erhvervspartnere se nærmere på mulighederne for at fremstille naturlige farvestoffer til fødevareprodukter fra bl.a. aroniabær, solbær og surkirsebær. Farvestofferne skal udvindes af presserester fra juiceproduktion. - Den store udfordring er at få farven ud effektivt og i god nok kvalitet til, at man kan bruge den i fødevarer, siger Martin Jensen, seniorforsker ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet. Forskerne har især fokus på aroniabær, da de har et meget til fem gange højere end både solbær og surkirsebær. - Samtidig tyder forskning på, at aroniabær har en vis sundhedsværdi, der ville kunne udnyttes i fødevarer. Desuden er bærrene forholdsvis nemme at dyrke og bliver sjældent ramt af sygdomme eller plaget af insekter. Der er derfor ikke behov for at sprøjte så meget, og der er mulighed for, at man på sigt kan skabe en økologisk produktion, siger Martin Jensen.
EU sætter ind over for GMO
Han investerer netop nu 4-5 mio. kr. i nye produktionslokaler og et automatisk fyldeanlæg med tilhørende frysetunnel. Når det står færdigt til februar, har Skarø Is mulighed for at mangedoble produktionen.
Stolt og glad
Begge parter beskriver produktudviklingen som en lang og lærerig proces, hvor det har været en kæmpe fordel at have en meget dedikeret kunde, som vidste, hvad de ville have.
- Så jeg blev lidt glad og stolt, da jeg stod i butikken til åbningen, og der var is i alle 12 haner, siger Leif Friis Jørgensen.
EU: Der er stor tilfredshed blandt europæiske økologer, efter det er i Europa Parlamentet er blevet besluttet at styrke de nationale forbud mod GMO. Samtidig opfordres både Europa Rådet og Europa Kommissionen til at følge trop i de kommende forhandlinger. Beslutningen kommer efter, at talrige europæiske tilfælde har vist, at dyrkning af GMO-afgrøder uundgåeligt fører til forurening af både det økologiske og konventionelle GMO-fri landbrug.
Selv om mange af køkkener ikke nåede i mål, betegner projektleder
René Jørgensen det landsdækkende omlægningsprojekt som et succesrigt forløb, som har ændret mentaliteten hos mange ansatte
OMLÆGNING
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
I sidste uge var der festtaler og klapsalver på spillestedet Skråen i kulturhuset Nordkraft i Aalborg, da en økologiske spisemærker i guld, sølv og bronze af Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (A).
Det skete i forbindelse med et afslutningsseminar for omlægningsprojektet Ekologika.
Over 90 procent af omlægningsindsatsen omfatter dog nordjyske køkkener, idet alle institutioner i Aalborg Kommune og Region Nord-
deltager i projektet, som udløber til nytår, og borgmesteren glædede sig over, at Ekologika har formået at få de nordjyske køkkener med på den grønne bølge, som handler om økologi, sundhed og bæredygtighed.
De korslagte arme er væk Ambitionen bag det to-årige projekt er, at alle de deltagende køkkener inden årsskiftet skal have et økologisk spisemærke.
Men selv om det allerede nu ligger fast, at det mål langt fra bliver indfriet, vurderer Ekologikas projektleder, René Jørgensen, at det i sig selv er en succes, at der nu er sat gang i en proces, som gør det muligt for køkkenerne selv at arbejde videre med omlægningen.
- Men overordnet set er det mest positive ikke det målbare, men at vi har skabt en mentalitetsændring ude i køkkenerne. I starten mødte vi mange korslagte arme, men der er sket en grundlæggende ændring blandt medarbejderne, som tidligere havde en meget kritisk tilgang til økologien.
Første spisemærke til sygehus - Præcis hvor meget, økologiprocenten er vokset, ved vi først, når vi får lavet de endelige slutmålinger senere på året, men på basis af de foreløbige tilbagemeldinger kan vi se, at der er fremgang over hele linjen, siger René Jørgensen.
Han glæder sig over, at Sygehus Thy-Mors nu kan bryste sig af at være landets første sygehuskøkken med et økologisk spisemærke.
Kommunen tog teten
opnået økologiprocenter, som kan udløse et spisemærke, men at de af forskellige årsager ikke ønsker spisemærket på nuværende tidspunkt.
Samtidig peger han på, at det i processen har været tydeligt at mærke, at Aalborg Kommune i forvejen havde en ambition om 30 pct. økologi, mens Region Nordjylland manglede politiske visioner for økologien.
Set i bakspejlet kunne Ekologikaprojektet efter René Jørgensens vurdering med fordel have brugt nogle ekstra ressourcer på at inddrage det lederniveau, som ligger lige over deder har virket som en bremseklods for omlægningen, at den øverste ledelse ikke har trukket i samme retning som køkkenerne.
Behov for tydelig ledelse
Det underbygges af en kvalitativ analyse af tilbagemeldinger fra køkke-
Ekologika, har stået for.
tallet af kollegaer og andre faggrupper gør det nemmere at arbejde med økologi, hvis der er et fælles mål med økologien.
Svarene viste samtidig, at inddrage medarbejderne i hele processen.
- Omlægningen er en kompleks opgave, og sådan bliver det også oplevet. Det kræver ændringer i vaner, og det afhænger meget af, hvem og hvor man er. Derfor må de enkelte køkkener lave deres egen værktøjskasse, men det er vigtigt, at man har et fælles fundament og en tydelig Husby.
Projektet omfatter 96 køkkener i offentlige daginstitutioner, skoler, centralkøkkener, sygehuse i Danmark, som dagligt bespiser 12.300 børn, unge og voksne borgere.
Over halvdelen er daginstitutioner
Periode: 2012-2014
Pladsmangel og ønsket om bedre kvalitet får Aalborg Universitetshospital til at indrettet bageri i køkken på Farsø Sygehus
OMLÆGNING
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Pladsmangel er ofte en markant udfordring, når de offentlige storkøkkener lægger om til økologi og begynder at fokuserer endnu mere på at lave mest muligt af maden fra bunden.
Det har man blandt andet erfaret i køkkenet på Aalborg Universitetshospital, hvor de ansatte bruger kræfter på forskellige former for diætmad og specialmenuer til småtspisende patienter.
Det kræver både plads og mange hænder, og der er hverken plads til at bage eget brød eller til at etablere en skærestue, så hospitalet kan modtage og forarbejde hele eller halve
dyr. Erfaringerne fra andre køkkener viser, at der er en del penge at spare ved selv at bage og lave pålæg, som er skræddersyet til hospitalets krævende patientgrupper.
Laver økologisk bageri i Farsø Hospitalet har deltaget i omlægningsprojektet Ekologika, som slutter til nytår, og cheføkonoma Pernille Nørbak har indset, at køkkenet ikke når at indfri ambitionen om en økologiandel på 30 procent, som er nok til bronze-spisemærket.
- Ved den seneste måling lå vi på 18-19 procent.
Men omlægningen fortsætter, og da der hverken er plads til æltekar eller tilstrækkelig ovnkapacitet i de nuværende rammer, har hospitalet hidtil kun bagt egne kager, mens alt brød er købt som bake-off.
Det bliver der ændret på nu, da hospitalet har besluttet at indrette et økologisk fællesbageri i køkkenet på det nordjyske hospitals matrikel i Farsø, som ligger tre kvarters kørsel fra Aalborg.
- Den største udfordring bliver at
få bragt det friskbagte brød ind til Aalborg hver morgen, siger Pernille Nørbak.
Skræller og snitter ude i byen
Ca. 40 procent af hospitalets frugt og grønt er omlagt til økologi. Det bliver købt hos Frugt Karl, som er en lokal grossist, men da køkkenet heller ikke har plads til at skrælle og snitte og rodfrugter, undersøger Pernille Nørbak i øjeblikket muligheden for at få Frugt Karls lokale ’snittemand’ til at snitte et økologisk sortiment. Hospitalet drømmer også om selv at lave pålæg af kød fra en lokal producent, men det vil kræve indretning af egen skærestue. Det tillader pladsen heller ikke i de nuværende rammer.
Kurs mod supersygehus På lang sigt kan pladsproblemerne blive løst, når et nordjysk supersygehus efter planen står klar i Aalborg Øst i 2020. Gravemaskinerne er kørt i stilling, men på grund af regioner-
Køkkenet på Aalborg Universitetshospital
Storkøkkenet på hospitalet laver dagligt mad til:
Patienter: 700-750
Ansatte: 4-500
Budget: 44 mio. kr.
Heraf 19 mio. kr. til fødevareindkøb
er det usikkert, om der bliver plads til både bageri og skærestue, men Pernille Nørbak har lovet sig selv, at hun vil føre rejsen til ende.
Hen over sommeren har de ansatte testet mange økologiske produkter i forhold til kvalitet og forsyningssikkerhed, og selv om der var enkelte svipsere, ser hun optimistisk på udfordringen om at nå op på regeringens mål om 60 procent økologi i 2020.
- Vi har talt om at etablere et nyt køkken, siden jeg blev ansat i 1992.
Aurion håber at virksomhedens voksende serie af glutenfri økoprodukter bliver en gentagelse af spelteventyret
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Glutenfri produkter kan måske udvikle sig til en spændende niche for danske økologer. Det var en af konklusionerne på sidste uges event om glutenfri økologi, som blev holdt på Comwell Sport Rebild Bakker.
ler glutenallergi, og det amerikanske analysebureau RnR Market Research forventer, at det globale marked for glutenfri produkter i 2019 vil runde 40 mia. kr. Bureauet forventer en årlig vækst på 10 pct. på det europæiske marked.
Herhjemme er Aurion A/S gået foran i arbejdet med glutenfri produkter, og produktionschef Jørn Ussing Larsen sætter sin lid til, at nye danske dyrkningsforsøg kan bane vej for en større hjemlig produktion af glutenfri afgrøder.
- Jeg håber på en gentagelse af spelteventyret, sagde Jørn Ussing Larsen, da projektet i sidste uge var vært for et event om glutenfri, økologisk mad på Comwell Sport Rebild Bakker.
Pris er tidoblet på ti år
Hans optimisme bygger ikke kun på resultaterne fra de igangværende dyrkningsforsøg. Han hæfter sig også ved, at markedsvilkårene for
Da svor jeg, at jeg ville være med til at klippe snoren over, uanset hvornår der står et nyt produktionskøk-
ud i noget, som jeg og mine medarbejdere selv har været med til at indrette, siger Pernille Nørbak
Maden er en del af behandlingen
Gennem årene har hun været med til at gennemføre en gradvis centralisering af madlavningen, og i dag laver det store centralkøkken på Hobrovej i det sydlige Aalborg mad til patienter
Det giver en del logistiske udfordringer, men der bliver ikke gået på kompromis med kvaliteten.
- Vi får mange underernærede patienter ind på hospitalet, men på mange sengeafdelinger er der primært fokus på behandling. De betragter mere maden som en serviceydelse, og glemmer at maden er en utrolig vigtig del af behandlingen, som ikke har den optimale effekt, hvis patienten ikke er i ordentlig ernæringsmæssig status, siger Pernille Nørbak.
glutenfri produkter bliver bedre og bedre i takt med, at øget fokus på glutenallergi presser priserne på de glutenfri afgrøder i vejeret.
- Siden vi begyndte at importere quinoa fra Bolivia for ti år siden, er prisen tidoblet, selv om Bolivias årlige produktion i samme periode er vokset fra 1.500 t til i dag 40.000 t, sagde Jørn Ussing Larsen. Han husker stadig, hvordan mange rynkede på næsen, da Aurion lancerede spelt på det danske marked. Det gør de ikke længere, og kigger man på udviklingen i udlandet og Aurions voksende salg af glutenfri produkter, tegner der sig spændende perspektiver for folk, som ikke kan tåle gluten.
Aurion laver glutenfri afdeling
Aurion tror så meget på den glutenfri trend, at det nordjyske mølleri er i færd med at indrette en selvstændig afdeling til produktion og pakning af glutenfri produkter, og Jørn Ussing
Larsen håber, at han i de kommende år kan udskifte en del af det importerede råvaregrundlag med afgrøder, som er dyrket af den håndfuld danske økologer, som siden 2012 har deltaget i dyrkningsforsøgene.
Selv om udbytterne i Danmark ikke bliver lige så høje som under sydligere himmelstrøg, tyder de foreløbige dyrkningsresultater på, at økologerne i fremtiden skal vænne sig til at kigge på nye sider i såsædskataloget.
På grænsen af det mulige
De foreløbige resultater giver især anledning til at knytte forhåbninger om en rentabel dyrkning af glutenfri afgrøder som quinoa, amarant, boghvede og sæddodder, men Jørn Us-
Projektet ’Glutenfri økologi – fra muld til mund’ blev star-
Formålet er at udvikle et glutenfrit sortiment af økologiske produkter af høj ernæringsmæssig kvalitet på basis af danske afgrøder.
sing Larsen lægger ikke skjul på, at der er nogle sten, som skal ryddes af vejen, før udvalgte af de mange testede afgrøder er klar til en kommerciel produktion.
os lige på grænsen af, hvad der kan lade sig gøre under vores himmelstrøg, så vi skal stramme os an for at få noget ud af det. Men både quinoa, hirse og sæddodder virker lovende, sagde han.
Behov for mere forædling Karsten Kjærgaard fra Livø er en af de fem landmænd i projektet.
- Quinoa er absolut en af hovedafgrøderne i projektet, men sæddodder, som vi har dyrket første gang i år, har også gjort et godt indtryk. Den hæderligt udbytte på alle boniteter, sagde Karsten Kjærgaard.
Projektet har arbejdet med et rent glutenfrit sædskifte, men de glutenfri sorter vokser ikke ind i himmelen.
- Der er stadig behov for en del forædlingsarbejde på en del af sorterne, fastslog projektleder Karen Poulsen fra Naturstyrelsen Himmerland.
Dansk-koreansk samarbejde og en opblødningringskrav skal gøre det nemmere at eksportere dansk økologi til Asien
EKSPORT
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Den danske fødevareminister, Dan Jørgensen, er i disse på rejse i Asien for at bane vej for en øget eksport af danske fødevarer. I den forbindelse indgik Danmark mandag to aftaler med Sydkorea. De skal styrke samarbejdet og vidensudvekslingen om dyrevelfærd og økologi mellem Danmark og Korea. Aftalen skal samtidig bidrage til at styrke danske producenters adgang til det attraktive koreanske marked, oplyser ministeren i en pressemeddelelse.
- Dyrevelfærd og økologi er to områder, som jeg som fødevareminister har haft særligt fokus på. Derfor glæder det mig naturligvis ekstra meget, at vi nu kan indlede et samarbejde med koreanerne. Korea har en stærk og købekraftig middelklasse, og der er blandt koreanerne en stor interesse for økologi og dyrevelfærd. Danmark kan levere på begge dele, siger
fødevareminister Dan Jørgensen.
Samtidig har danske embedsmænd og repræsentanter for Økologisk Landsforening, Arla Foods og Friland A/S netop deltaget i et symposium i Shanghai for at fortsætte en igangværende proces. Den skal lette adgangen til det attraktive kinesiske marked.
Ifølge eksportchef Helene Birk var der tale om et meget vellykket symposium, og hun vil ikke blive overrasket, hvis 5-10 procent af den danske økologieksport i 2020 ender i kinesiske husholdninger.
- Vi havde en meget positiv dialog med repræsentanter for de kinesi-
ceringsvirksomheden COFCC, siger hun efter hjemkomsten til Danmark.
Tidligst aftale i 2016
De kinesiske myndigheder har nu fået en grundig indføring i, hvordan den danske økologikontrol og reglerne for den danske produktion er strikket sammen. Helene Birk sørgede desuden for en grundig indføring i Danmarks formåen som producent af økologiske fødevarer.
- Det er lidt af et kapløb om at komme først ind på det kinesiske marked, før producenter fra andre europæiske lande kommer på banen. Som det er i dag, er det meget tungt og omkost-
115 ton. Så meget økologisk grillpølse har Slagtergården i Holbæk producerer det seneste år. Den største sællert er den bornholmske ristepølse.
KØD
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Det er derfor ikke uden grund, at slagter og medindehaver Thomas Birk beskriver sommeren hos den økologiske slagter som en sand pølsefest. Han er ikke i tvivl om hovedårsagen til det hastigt voksende salg.
- Det er ikke så svært at lave pølser, og den største hemmelighed er, at vi kommer kød i vores pølser, siger Thomas Birk.
Med 10 ansatte er Slagtergården stadig en lille aktør på det danske marked, og ifølge medindehaver Karsten Andersen giver det virksomhemuligt hurtigt at håndtere en pludselig ordre.
Grossisterne tager fra Via knopskydninger har det desuden været muligt at få plads til en ny, ef-
ningskrævende, da de kinesiske myndigheder forlanger at komme på en årlig kontrol hos de danske eksportvirksomheder. Vi arbejder for, at de danske myndigheder kan overtage en del af kontrollen, siger Helene Birk. Hun forventer tidligst, der ligger en færdig aftale i 2016.
En langsommelig proces Henrik Biilmann, direktør for Friland, var med i Shanghai, og han glæder sig over dialogen med de kinesiske myndigheder, men han er helt på det rene med, at der er tale om en længerevarende proces.
- Det er en meget langsommelig affære at få hul på det kinesiske marked, og vi har endnu ikke etab-
leret et løbende salg til Kina. Men de kinesiske myndigheder stiller ikke nogle krav, som vi ikke allerede opfylder efter de nuværende økologiregler i Danmark, siger han. Efter planerne skal Dan Jørgensen møde sin kinesiske ministerkollega til foråret for at tage næste trin i retning af en egentlig aftale.
Ny åbning i Korea
Der er også en ny åbning på vej i Korea, hvor det siden 2014 ikke har været tilladt at sælge og markedsføre produkter med EU’s økologistandarder som økologiske. Efter mødet med de koreanske myndigheder forventer Dan Jørgensen, at en ækvivalensaftale mellem EU og Korea
bliver vedtaget i nær fremtid. Aftalen vil formentlig omfatte forarbejdede produkter.
Han håber desuden, at samarbejdet om dyrevelfærd udover at fremme bedre dyrevelfærd også kan få stor betydning for Danmarks muligheder for eksport af oksekød til Korea, som lukkede ned for importen i 2000 pga. udbrud af kogalskab i EU. - Jeg håber, at vi gennem det udvidede samarbejde om dyrevelfærd kan få mulighed for at vise koreanerne, hvor langt vi er i Danmark i arbejdet med at integrere dyrevelfærd og dyresundhed. Det kan forhåbentligt gøre det lettere at vinde koreanernes tillid, så de genåbner importen af oksekød, siger Dan Jørgensen.
fektiv pakkelinje til pølser. Den har kostet en mio. kr., men sparer en del mandetimer, så investeringen bliver hurtigt tjent hjem.
De sjællandske slagtere peger også på andre grunde til fremgangen. Den vigtigste er, at virksomheden for godt to år siden blev engrosgodkendt.
Siden har rigtig meget kød fundet vej til Aarstidernes kasser, men produkterne fra den sjællandskeden også vej til mange kantiner og restauranter via landets største grossistkæder.
Også lokale SuperBrugsener er blevet vigtige afsætningskanaler.
Nogle hårde hunde
- Vi har været inde hos Hørkram i halvandet år, og vores salg til dem vokser hele tiden, siger Thomas Birk.
Han er ikke i tvivl om, at det på mange måder ville være nemmere kun
Det er ikke tilfældigt, at den bornholmske ristepølse pryder bagenden af Slagtergårdens bil, fortæller slagtermester Karsten Andersen.
at levere kød til tre store grossister, som sørger for distributionen, men han forsikrer om, at der ikke er planer om at droppe Holbækslagterens vareture til de mange trofaste kunder, som gennem årene har fundet vej til butikken i Holbæk.
Den tætte kontakt med kunderne giver Slagtergården løbende feedback, og det er en uvurderlig hjælp i den løbende produktudvikling.
Han beklager samtidig, at Farumgrossisten ØGT er lukket, og at det økologiske markedet i endnu højere grad bliver domineret af de store landsdækkende grossister.
- De er nogle hårde hunde at handle med, men mange kunder ønsker
kun at handle ét sted, så vi er nødt til at være med, siger Thomas Birk.
Slut med Tivoli-ture
Tidligere leverede Slagtergården direkte til Tivoli, men den tjans er i dag overtaget af Hørkram. Omvejen omkring en grossist æder naturligvis lidt af det beløb, som lander på kontoenets to kølebiler for en tur i Tivoli og med over 100 varenumre fra Slagtergården, er Hørkram blevet en vigtig partner. - Vi er heldige, fordi vi har nogle specialprodukter, som grossisterne ikke kan købe andre steder, så vi får en rimelig pris.
EKSPORT: Danske eksportvirksomheder har gennem årene høstet mange dyrtkøbte erfaringer i deres søgen efter kunder på fjerene markeder. Men ifølge Helene Birk, eksportchef i Økologisk Landsforening, er der ingen grund til at begå de samme fejl to gange.
For at hjælpe de økologisk producenter bedst muligt på vej arrangerer ØL derfor et seminar om vejen til det kinesiske marked. På seminariet giver Marie-Louise Flach de Neergaard fra Den Danske Ambassade i Kina en indføring i det kinesiske økologikontrol.
Herefter vil mejerichef Poul Pedersen fra Thise Mejeri, Kasper Thormod, direktør for global handel og markedsforhold hos Arla Foods og direktør Henrik Biilmann fra Friland fortælle om deres første erfaringer som eksportør til Kina.
Endelig vil deltagerne få en samlet tjekliste med alle de forhold, som de bør håndtere, før deres produkter sætter kurs mod Kina.
Tid: 15. december
Sted: Sinatur Hotel i Vejle
Økologisk Landsforening inviterer på
OMLÆGNINGSTJEK OG FAGLIG VIDEN på Agromek 2014 fra d. 25. - 28. november MØD OS I HAL D – STAND 3382
VIL DU OPTIMERE DIN PRODUKTION?
Så prøv vores tværfaglige rådgivningsprodukt eller tag en snak med en af de skarpe konsulenter.
Hør om nyeste viden indenfor bl.a. recirkulering, dyrkning af energiafgrøder samt fliskompost eller om det nye sort: Holistisk afgræsning og Sen fravænning af kalve.
Drømmer du om at udvikle et nyt produkt, så kom og få en snak med vores fødevarerådgivning.
MØD FORMÆND OG FOLKEVALGTE PÅ STANDEN
– TJEK OKOLOGI.DK OG SE HVEM OG HVORNÅR.
TID & STED
20. november kl. 13.30-16.00. Ernæring på den fede måde - de 10 kostråd. Kom og få et indblik i de 10 nye kostråd, og få et bud på hvordan de generelle kostråd bliver brugbare i arbejdet med dejlig mad. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, 1705 København V. Mere information og tilmelding på www.kbhmadhus.dk. Arr: Københavns Madhus.
30. november kl. 10-16. Biodynamisk introduktionsdag hos Karl
Henning Mikkelsen, Højbo, Nordlundsvej 105, Brande. Oplysninger og tilmelding: e-mail: khmbiogroent@hotmail.dk tlf. 4116 4842 eller birtheholt@live.dk, tlf. 3095 4577, senest 25. november, gerne før.
6. december kl 10-16. Biodynamisk Bi kursus med jordbrugsteknolog og biavler Erik Frydenlund. Nr. Lyndelse vej nr. 19, 5260 Odense S. Læs mere på www.erikfrydenlund.dk. Tilmelding på tlf.
28 50 00 37 eller på mail: erikfrydenlund@gmail.com.
8.-9. december. Skolemadskonference 2014. Maden i skolen - skolen i maden. Konference med afsæt i Københavns erfaringer. Oplysninger og tilmelding på http:// www.kbhmadhus.dk/. Arr: Københavns Madhus.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
køerne ’bestemme’ din markplan Tag kontakt til vores kvægbrugskonsulent inden du får lavet markplan
Bjarne Hansen 21 15 87 06
Carsten Markussen 30 62 72 15
Christian Petersen 21 60 11 60
Claus Østergaard 20 45 74 65
Poul Christensen 30 62 75 45
Irene Fisker 20 92 68 24
Jens Christian Skov 23 44 65 57
Kirstine
Mads
Malene
Martin
Thorkild
Den 10. december kl. 10:00-15:45 afholder Agrotech, Økologisk Landsforening og GartneriRådgivningen en temadag om økologiske frø hos Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken 1, 7190 Billund
Det foreløbige program:
Velkomst, v/ Poul Rytter Larsen, Økologisk Landsforening
Teknikker til forædling: hvilke teknikker anvendes pt. i forædlingsbranchen for grønsager. Hvordan kan økologer vælge forædlingsform? v/ Hans Henrik Kampmann, VEGINOVA IVS Fremtidens sorter af økologisk løg, gulerod samt kål. Foreløbige resultater af GUDP-projekter.
v/ Gitte Kjeldsen Bjørn, AgroTech, og Jørn Nygaard Sørensen, Aarhus Universitet
Status og hvad bringer fremtiden for økologiske frø. Indlæg fra frøleverandører til det danske marked
Frokost
and spinach v/ Edith Lammerts van Bueren, Wageningen Universitet
Tre avlere byder på en ønskeliste til forædlerne
Kaffepause
The necessity of an organic breeding program? v/ Edith Lammerts-van Bueren
Diskussion og opsamling
Afslutning
Pris for deltagelse: 350 kr. + moms. Tilmelding til Økologisk Landsforening på tlf. 8732 2700 eller på mail til Helle Moving (hmo@ okologi.dk) senest fredag den 5. december.
Projektet er støttet af: ”Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne”
Prices Diner. James og Adam Price. 264 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.
Brødrene Prices kærlighedserklæring til det amerikanske dinerkøkken vil helt sikkert få mange
corndogs, chicken fried steak, doughnuts, banana split og mange andre retter, som man har hørt om, hvis man har set bare nogle få
Det er ikke en bog, der kan anbefales til slankekure, men som en del af en fornuftig varieret kost er der til mange gode mundfulde her.
Kastaniegaardens julebog. Theresa Maria Jessing. 224 s. 249 kr. Klynggaard Forlag.
Bogen giver forslag til, hvordan man gør kolde december til årets varmeste måned. Den er opdelt som en julekalender med forslag og inspiration til månedens 24 første dage – opskrifter, håndarbejde, jule-pynt og hyggelig tidsfordriv
og tegninger af familiens egne julerier.
Nogle aktiviteter kræver frost
indendørs aldeles uafhængigt af vejr og vind.
Mellem paradisæbler og skvalderkål. Karen Syberg. 416 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Følg årets gang i Karen Sybergs landsbyhave, der summer af liv og leverer indtryk til alle sanser. Indtryk og iagttagelser samlet en række korte kapitler om alskens emner, og indimellem krydret med
Det er en mangfoldig have, hvor der også er plads til lidt ukrudt og man ikke går i panik over et par bladlus. AB
Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 625 kr. + moms. Den er 50 mm høj over to spalter. Der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.
På www.oekologiogerhverv.dk størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere.
Onsdag den 19. november 2014 kl. 18.15 i Jysk landbrugscenter i Billund Majsmarken 1, 7190 Billund
Der startes med økologisk middag.
Generalforsamling ifølge vedtægterne. Se mere på foreningens hjemmeside www.okokod.dk
Efter generalforsamling vil Michael Borgen give et oplæg til debat, om økokøds visioner fremadrettet og om foreningens hjemmeside skal bruges mere aktiv i kommunikationen med medlemmerne.
Tilmelding til spisning nødvendigt senest den 14. november til Ina Nielsen på mail: inan@friland.dk eller tlf. 89 19 27 63
Giv et årsabonnement på Økologi & Erhverv
Økologiske praktikpladser søges.
kærlig hilsen
Eleverne på Kalø
Økologisk gødning sælges
Flere forskellige typer (piller).
Så- og priklejord med økologisk gødning sælges.
Flydende økologisk gødning sælges.
Kompost til forskellige formål sælges.
Information og tilbud gives.
FARMERGØDNING v/Erik Mortensen
Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk
Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Øko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13
Nyt fra mark og stald Faglig Afdelingen
ERHVERV ØKOLOGI
Arbejde - Køb Salg - Bytte
Har du, hvad du behøver, eller har du for meget af noget?
Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
De næste numre
AnnonceUdkommer deadline Nr.
28. nov. 18. nov 556
12. dec. 2. dec. 557
9. jan 18. dec. 558
23. jan. 13. jan 559
Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk
Pelleteret 5 mm NPK 4-3-3 el. 4-3-2 Økologisk 25 kgs poser, 1200 kgs bigbag
Mariendal
Tel.: +45 23 39 63 64
E-mail: mariendal@adr.dk
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
300 tdr. økologisk byg sælges. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.
Wrapballer sælges. Græs med kløver. Foderanalyse haves. Økonummer 714709. Henv. tlf. 6251 5303 eller 2173 8774.
6 ha jord udlejes i Lyngby ved Trustrup. Tlf. 4056 6348.
Sælges: 12 krydsningskalve Jersey + Angus 3-5 mdr. 5 tyre og 7 kvier. Lemvig 4021 9874.
VS: Foderopgørelse og fordeling
Sidste slæt græs
Smælderlarver i vinterrug
Webinar og gratis onlinekursus om økologiske biogas
Lucerne tæt på 1. november
Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/
Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn.
Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
Temadag for frilands- og økologiske svineproducenter
Fodring af svin på friland kan være besværlig, miljøbelastende og dyr. Kom og hør forskellige bud på smartere fodring på friland. Dagen afsluttes med debat.
Tid: Onsdag den 26. november 2014 kl. 9.30–16.00 (forud for Frilands årsmøde)
Sted: Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund
Pris: Frilands svineleverandør: Gratis Ikke leverandør: kr. 1.500,– inkl. forplejning Program: Se program for dagen her: www.landbrugsinfo.dk/oko-detsker
Tilmelding: Senest fredag den 19. november 2014 til Friland A/S, Ina Nielsen, E: inan@friland.dk eller T: 8919 2763
Temadagen afholdes af Videncentret for Landbrug, Økologi i samarbejde med Friland A/S
Resultatet er hø –et foder, som drøvtyggere typisk sætter stor pris på, men
En stor del af det foder, økologiske køer og kalve æder om vinteren, er ensilage. Nogle kalder det populært for syltet græs. Når man om sommeren slår græsset og ensilerer det, presser man det sammen en stor stak, og når der ikke er ilt til stede, forgærer græsset –det ensilerer. Bakterier omsætter noget af energien til syre, der konserverer foderet, indtil det skal bruges i løbet af vinteren. Tørring er en anden måde at konservere græs på.
Økologiske landmænd eksperimenterer med en ny måde at konservere foder til vinteren på
som er mere besværligt at have med at gøre ved høst, fordi det forudsætter en længere periode med tørt vejr. Som du kan læse denne avis, som nogle derfor kalder høsilage. Hvor ensilage typisk indeholder 65 pct. vand og hø omkring 15, er vandindholdet i høsilage et sted derimellem. Det betyder, at græsset ikke gennemgår samme proces som under en normal ensilering. Økologiske malkekøer er ofte i underskud med aminosyrer, der ikke nedbrydes i vommen, men passerer til tarmen og optages der. For at afhjælpe det, køber økologer dyr sojakage udlandet. Høsilage har denne egenskab, og dansk græs kan dermed erstatte noget af den importerede sojakage. kmn@okologi.dk
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk
er klar til at høste de før-
i starten af 2015
AKVAKULTUR
AF JAKOB BRANDT
Flodkrebsen er en lille velsmagende fætter, som især er en populær gæst på de svenske middagsborde ved de årlige krebsekalaser, hvor hovedingredienserne består af lige dele krebs, snaps og munter sang.
Måske den tradition er på vej til
har fortrængt ørrederne i tre af dammene på det lille midtjyske dambrug
Skravad Mølle. Med kun et par hun-
karakter af et demonstrationsbrug, men et større anlæg er under omlægning på Bornholm.
Villy Larsen fra Dansk Akvakultur
midler kan etablere en produktion.
Flodkrebsen tåler kun ferskvand, og den bliver ofte betegnet som vandløbets skraldemand. I naturen
smådyr. Den er nataktiv og gemmer sig om dagen, så det er de færreste, som møder dem ude i naturen.
Villy Larsen fra Dansk Akvakultur
cering i et par år, og med etableringen af en egentlig produktion håber han, at den 10 cm lange krebs kommer mere frem i lyset.
- Den ligner en minihummer, og jeg forventer, at kunderne bliver gourmetrestauranter, men vi kan
Sverige, siger Villy Larsen.
er baseret på den oprindelige danske krebseart Astacus astacus, som tidligere var meget almindelig i søer,
åer og bække.
Ifølge Danmarks Krebseavlerforening, som tilbyder rådgivning,
tilbage i 50’erne under landbrugets rationalisering med større maskiner og øget brug af sprøjtemidler.
I takt med, at åerne er blevet renere, er der de seneste årtier sporet en pæn fremgang i bestanden, og
mænd har etableret mindre søer og vandhuller.
hård konkurrence fra den invasive signalkrebs, der er bærer af svampesygdommen krebsepest, som den selv kan overleve, men som med års mellemrum gør et stort indhug i be-
op ad de regler, der gælder for dege dambruger Niels Ole Andersen fra Skravad Mølle handler det primært om at skabe nogle forhold, der ligner de naturlige mest muligt. Det har han blandt andet gjort ved at sørge for plantevækst og gamle drænrør, som krebsene kan gemme sig i.