Økologi & Erhverv nr 543 25-04-14

Dør på klem for slam

Økologer ruster sig til en fremtid med større genanvendelse af affaldsressourcer. Et vigtigt skridt bliver at se på kvalitetskriterier for det fosfor-rige spildevandsslam

5

ØKOLOGI 9

Kalvekød er dyr eksportvareMr Bean udfordrer bøffen

Hvis en økologisk produktion af kalvekød skal være rentabel for landmændene, skal afregningsprisen op over 35 kr./kg. Om det dyre kød kan sælges i udlandet, regner Friland a/s nu på, for danskerne efterspørger det ikke.

Agger Foods lancerer en økologisk udgave af sojaproduktet Soy4You, som en både billigere, sundere og miljømæssigt overlegen erstatning for hakket kød.

16-17

ERHVERV

Frugtavlere tabte næsten

220.000 kr.

på Boxer

Økologisk Landsforening kræver erstatning på vegne af de ramte frugtavlere

SPRØJTEGIFT

I efteråret 2013 skete dét, som ikke må ske: der blev fundet rester af sprøjtegiften prosulfocarb, som var anvendt i den konventionelle produktion, i økologiske æbler. Siden har en række interessenter – blandt andre Syngenta, der producerer sprøjtegiften ’Boxer’, der var kilden til prosulfocarb-forureningen, og Videncentret for Landbrug lavet en sprøjtevejledning til landmændene, som skal forhindre, at der igen ndes rester af Boxer i økologiske afgrøder. Men her slutter sagen ikke. Økologisk Landsforening har bedt Gasa Nord Grønt i/s opgøre frugtavlernes tab. Opgørelsen viser, at det samlede tab for de fem frugtavlere beløber sig til 219.895 kr.

Økologisk Landsforening har på vegne af de fem frugtavlere taget kontakt til Syngenta i forventning om, at Syngenta dækker de omkostninger, frugtavlerne havde på grund af forureningen.

”For hver enkelt af disse avlere er der tale om væsentlige beløb, hvorfor avlerne og foreningen forventer, at Syngenta dækker omkostningerne, da det kan have fatale følger for avlernes fremtid som økologiske producenter,” skriver direktør i Økologisk Landsforening Paul Holmbeck i foreningens henvendelse til Syngenta.

Paul Holmbeck konstaterer, at de økologiske avlere står med en enorm utryghed i forhold til, hvorvidt deres høst er sikret mod prosulfocarb i år.

”Eftersom Syngenta har en forventning om, at problemet nu er løst ved handlingsplanen, forventer vi, at Syngenta også fjerner avlernes utryghed og fremadrettede risiko ved at garantere dækning for tab på grund af prosulfocarb i 2014. De økologiske avlere skal ikke stå alene med denne risiko,” slutter Paul Holmbeck sin henvendelse til Syngenta.

Forurening er et problem Syngenta er ikke ene om at være blevet kontaktet af Økologisk Landsforening i forlængelse af forureningssagen med prosulfocarb, miljøminister Kirsten Brosbøl er også blevet bedt om at tage initiativer, der kan sikre, at økologiske afgrøder ikke igen forurenes af sprøjtegifte, der regner ned over de økologiske marker.

”Jeg er enig med jer i, at det er et problem, hvis de økologiske avlere får deres høst forurenet med sprøjtemidler via regnvandet. Forbrugerne skal kunne stole på at økologiske produkter er økologiske og ikke forurenede med sprøjtemidler,” svarer Kirsten Brosbøl. Hun fortsætter:

”Jeg har forstået, at producenten sammen med Videncentret for Landbrug har udarbejdet en handlingsplan, som blandt andet skal sikre, at brugerne af de pågældende sprøjte-

midler får information om sprøjtetekniske forhold, der kan begrænse problemet. Det tyder på, at der på den korte bane er sat initiativer i gang for at mindske problemet inden næste sprøjtesæson i efteråret. Hvis disse frivillige initiativer ikke er tilstrækkelige, må vi se om det er nødvendigt med andre tiltag.”

Kirsten Brosbøl oplyser, at der allerede er et arbejde i gang, der skal se på lovkrav til sprøjteudstyr, der kan formindske spredningen af sprøjtemidler, og at Miljøstyrelsen har kontaktet vores nabolande for at nde ud af, om de har de samme problemer med sprøjtegifte der havner, hvor de ikke skal være, og om der er et grundlag for at se på en fælles løsning.

Stil krav

- Vi er meget glade for, at Kirsten Brosbøl nder det uacceptabelt, at

vores økologiske producenter får deres økologiske frugt og grønt forurenet fra det øvrige landbrugs forbrug af Boxer, siger Paul Holmbeck. Han opfordrer miljøministeren til at tage initiativer allerede nu, som kan sikre, at risikoen for en gentagelse det kommende efterår reduceres: - Vi opfordrer til, at Miljøstyrelsen allerede nu indarbejder de krav til

25. april 2014 nr. 543

34. årgang

Ungsvin får seks uger mere

ude

De første syv uger af deres liv er økologiske grise på friland, men derefter kommer de leste slagtesvin på stald med løbegård. pørgsmålet er, om lere økologiske grise i højere grad kunne være frilandsgrise, uden at det fører store miljømæssige ulemper med sig. Det undersøger Udviklingscenter for Husdyr på Friland i øjeblikket. Målet er, at grisene er på græs i halvdelen af deres liv.

Side 10

sprøjteudstyr og teknik, som Syngenta og Videncentret for Landbrug mener skal til for at sikre de økologiske avleres høst i 2014. Vi mener således ikke, det er tilfredsstillende med en frivillig indsats, ligesom vi ikke mener, det er rimeligt, at det er de økologiske producenter, der skal stå med hele risikoen for tab.

Ring for et uforpligtende tilbud

Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

MENNESKER & MENINGER

Nye formænd i nogle af ØLs fagudvalg

Efter generalforsamlingen i Økologisk Landsforening har de este fagudvalg konstitueret sig. Det betyder nye formænd i nogle udvalg og genvalg i andre:

Kødudvalget konstituerede sig med Ole Chr. Andersen som formand og Erling F. Madsen som næstformand, hvilket er det samme som sidst.

Mælkeudvalget har konstitueret sig med Ole Sørensen som formand og Frode Hjort Gregersen som næstformand.

Planteavlsudvalget har valgt

Søren Moeslund Larsen til formand og Kurt Hvid Frost til næstformand

Ulandsudvalget har valgt Kristina Due til formand og Jesper Saxgren til næstformand.

Frugt-, bær- og grøntudvalget har valgt Poul Rytter Larsen til formand og Klaus Søgaard til næstformand.

Svineudvalget har valgt Randi Vinfeldt til formand og Bertel Hestbjerg til næstformand.

Virksomhedsudvalget har valgt Jørgen Bonde til formand og Nelly Riggelsen til næstformand.

Endelig har Æg- og fjerkræudvalget valgt Flemming Haugaard til formand og Lars Bredahl til næstformand.

Rettelse

Jesper Saxgren, der var i Bhutan for Økologisk Landsforening, har sendt redaktionen en lille besked:

Tak for en n lille artikel i Økologi & Erhverv nr. 542. om Bhutan. Der havde desværre indsneget sig en lille stor(!) fejl, idet der står, at ”38.000 tons sprøjtegift blev sendt til Schweiz til destruktion”. Det var lidt af en overdrivelse, det var kun 38.000 kg eller 38 tons. Jeg ved ikke, om det vil være muligt at bringe denne lille rettelse i næste nummer?

Hermed gjort!

Udgiver

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Udkommer

22 udgivelser årligt

Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Mere økoko

LEDER AF PER KØLSTER

Med en uges mellemrum har jeg haft fornøjelsen af at optræde i direkte TV sammen med mælkeproducent Per Thomassens, et TV-hold fra DR2 og Pers dejlige forårsgræssende økologiske malkekøer.

Først var det Økodagen sammen med tusindvis af forventningsfulde danskere, som trods udsigt til skarpe skud fra aprils bygevejr havde taget opstilling langs det kilometerlange strømløse trådhegn. I selskab med fagets minister Dan Jørgensen, havde vi fornøjelsen af at åbne for ballet. Fuldt forudsigeligt danser Pers mange køer ballet til ære for det store publikum. Intet er så lidt klodset som en forårskåd ko. Og for mange, som for eksempel TV journalisten, er det første gange de overhovedet ser en levende ko! Hvert år kommer stadigt ere til, altså gæster, der skal opleve, når køerne slippes på græs. Noget der ligner 200.000 deltog i år spredt ud over hele landet. Men ikke mindst i Københavns omegn trækker begivenheden.

Med vores, mejeriernes og landmændenes arrangement har vi skabt en national begivenhed og en af vores mange muligheder for at genrejse kontakten mellem land og by. Økologiens fremtid afhænger af, at vi er i nøje samklang med den verden, der trods merpriser lægger mælkekartonen i indkøbskurven. Økodagen er story-telling, den er god markedsføring, fordi den er så ægte.

Sidste år viste os, at de este adspurgt troede, at alle danske køer kom på græs. Og vi lærte, at vi skulle være skarpere i forhold til at kommunikere, at vil man købe mælk fra køer, der har været på græs, kan man kun

ERHVERV ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Redigerende/annoncer

Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

193.000 danskere så de økologiske køer blive lukket ud på græs

være sikker, når mælken kommer fra økologiske køer. I år lærte vi, at danskerne har den klare holdning, at alle køer burde komme på græs. Økologien er på denne måde i solid samklang med den verden, som vores økologiske mælkeproducenter skal leve af.

Det var første møde med Per, og det var i starten af påsken. Andet møde var i slutningen af påsken. Vi stod der igen, i en mindre fold sammen med hans gumlende goldkøer og kvidrende lærker i den nu lune forårsvind. Anledningen var, at der endnu engang var blevet skrevet om, som journalisten så lyrisk formulerede det, mens hun pegede ud over køerne, at dette syn måske snart er en saga blot, fordi mange økologer vælger at lægge tilbage. På baggrund af endnu en artikel i et landsdækkende medie, tog DR2 temaet op igen og spurgte ind til, hvad Per og jeg mente om det. I stedet for at citere os selv, så hermed et par ord som tikkede ind på mailen under vejs frem til interviewet:

Journalist

Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

”Ja, det er lige før, det er større begivenhed, at økologer holder, end at Putin indlemmer Ukraine. Men det viser måske mest, hvor meget økologien sætter dagsordenen.

Tror ikke vi skal bekymre os for meget over, at nogle lægger tilbage, for mange af dem, jeg har hørt om og kender lidt til, tror jeg, det kun var et spørgsmål om tid eller mere præcist, når den økonomiske gevinst blev for lille. Mange af dem ville under alle omstændigheder være sprunget fra

mælkepris, høje økologiske foderpriser, fri kvote gør, at det lige er nu at beslutningen tages.

Det må jo være den enkelte landmands eget valg at træffe den beslutning, som han nu synes bedst.

Det må vel på et eller andet plan bekymre Arla, at de mister fremtidige vækst potentialer.

Jeg er mere bekymret for, om det bliver svært at få nye til at lægge om, når Arla engang kommer til at mangle økomælk. For selvom nogle mener, at de økologiske mælkeproducenter ikke differentierer sig nok fra de konventionelle, så vil det være

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

fremover at starte afgræsning, reducere majsdyrkning og udvide jordarealet for at blive økologer. Dette er jo en strukturel og en politisk udfordring.

I sidste ende er det i vores verden prisen, der til sidst afgør tingene, og her har vi jo et dilemma, at forskellen på det, forbrugerne vil betale, og det vi som landmænd har brug for, er for stor. Og der er brug for, at der ændres på rammer, regulering, tilskud, moms og afgifter, hvis ikke økologi kun skal være for eliten.”

Den gode nyhed er, at der med de kommende måneders udmøntning af regeringens vækstplan og Naturog Landbrugskommissionens anbefalinger, kan skabes det nødvendige sæt af virkemidler, som kan ændre betingelserne og fremme omlægningen frem mod 2020-planens mål om fordobling. Det er denne regerings politik, og det var den forriges. Regeringen ved hvor vi står i Økologisk Landsforening. Vi er leveringsdygtige i gode forslag. Vi ser frem.

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD:

Økologisk Landsforening har a everet et fyldigt indspark til fødevareminister Dan Jørgensens servicetjek af regeringen Økologisk Handlingsplan 2020

Nye regler for randzoner møder modstand

5 Dør på klem for slam Økologer ruster sig til en fremtid med større genanvendelse af affaldsressourcer. Et vigtigt skridt bliver at se på kvalitetskriterier for det fosfor-rige spildevandsslam.

6 Økologiske legekammerater mødtes på Samsø

Naturpleje med husdyr kræver mere end dyr og natur, hvis resultatet skal være godt

Mælkeproducenterne opnåede ikke den sædvanlige ydelsesstigning i 2013, og Videncentret for Landbrug vurderer, at det i gennemsnit kostede 90.000 kr. på bundlinjen

Økologisk kalvekødsproduktion er en stor mundfuld. Møde i Esbjerg satte tal på mælkeproducenters ide om at producere tyrekalve på tidligere tyrestation

DAKA sorterer i stigende grad slagteaffald for at udnytte råvarerne optimalt. Hvis økologerne vil betale, kan de få gødning uden selvdøde dyr

Ambitionerne er store i nyt projekt, der over de næste re år skal anvise veje til markant lavere dødelighed blandt økologiske pattegrise

12 Norsk økologi i bakgear

To økologiske svineproducenter deltager i eksperiment med ungsvin på græs. Det handler om velfærd, sundhed og miljø

Producenters egne data viser en spredning i smågrisedødeligheden fra 16 til 27 pct. af de levendefødte

Fynsk svineproducent vil have søer, der ikke får så mange grise. Konsekvensen er en høj udskiftning

SKREVET OM ØKOLOGI ....

Folk skal forstå ...

” Det, man vidste for en generation siden om dyr, dyrevelfærd og mad, ved folk ikke længere, så der er ikke noget at sige til, at de ikke ved, hvad skrabeæg er. Folk skal forstå, at de pinedød skal købe økologiske æg eller have deres egne høns, hvis de vil være sikre på, at hønsene har det godt.

SIGNE WENNEBERG, BURHØNSENES BEFRIELSESFRONT. BT. 16. APRIL 2014.

Læg afgifter på

” Det med at yve varer hertil burde lukke i morgen. Stop nu med det. Og læg afgifter på, så de ind- øjne bær bliver for dyre, til at folk vil købe dem.

SØREN EJLERSEN, AARSTIDERNE. POLITIKEN, 12. APRIL 2014.

” Hvis man overholder reglerne for økologisk produktion og bidrager med en vare, der er mere bæredygtig, kan man få Ø-mærket. Vi er bestemt imod at yve varer, og man kunne overveje et krav om ’ no y’ inden for økologi. Vi vil bare hellere bruge kræfterne på at arbejde positivt for de lokale fødevarer.

PAUL HOLMBECK, DIREKTØR ØKOLOGISK LANDSFORENING. POLITIKEN, 12. APRIL 2014.

Mærkesager

11. april spurgte Fødevarewatch fødevareordførerne fra Folketingets partier om, hvilken mærkesag de har i 2014 på fødevarefronten? To ønsker at arbejde for at styrke økologien:

” SF vil særligt fokusere på kvaliteten af vores fødevarer. Altså sunde og rene fødevarer, herunder økologi. Vi vil blandt andet spille ind i forbindelse med vækstforhandlingerne og i øvrigt løbende fokusere på, hvordan vi kan imødegå antibiotika- og bakterie-problematikker.

TRINE MACH, FØDEVAREORDFØRER, SOCIALISTISK FOLKEPARTI

” At sikre forbrugerne mere og bedre oplysning om kvaliteten af deres fødevarer - herunder primært de dyrevelfærdsmæssige forhold, som produktionsdyrene lever under. Formålet er at få ere til at efterspørge økologisk- og frilandskød for at højne dyrevelfærden generelt.

CHARLOTTE DYREMOSE FØDEVAREORDFØRER, DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI

EU holder ø-mærket tilbage

” Sandheden er, at EU længe har holdt Ø-mærket tilbage, til trods for at de danske forbrugere i samme periode forventede mere af det. Mange tror, at madvarer med det danske Ø-mærke er lokalt produceret og mere bæredygtige, end de i virkeligheden er.

KNUD FOLDSCHACK, ADVOKAT, KRONIKEN 7. APR. 2014, POLITIKEN

I Ry kan byens Kvickly bryste sig af at være dén Coop- lial i hele landet, der har den største andel på salg af økologiske varer. I butikken er de ansatte stolte af den interne førsteplads, der blandt andet forklares med de lokale kunders brændende øko-entusiasme

Agger Foods lancerer en økologisk udgave af soyaproduktet Soy4You som en både billigere, sundere og miljømæssigt overlegen erstatning for hakket kød

De århusianske sygehuse er i færd med at teste soja som en alternativ proteinkilde til øko-kød

17

17 De små får mest økologi

17

Halkær satser på ældremad En engelsk innovationspris og et samarbejde med Ældre Sagen skal bidrage til at skabe sorte tal på bundlinjen hos Halkær Ådal Økologisk

” Gør det endvidere obligatorisk, at økologiske produkter kun må sælges som økologiske og skal holdes fuldstændigt adskilt fra konventionelle produkter. Derved sikres det, købere af konventionelle produkter ikke udsættes for ukonserverede økologiske produkters forøgede risiko for kontaminering af svampe og insekter.

POUL VEJBY-SØRENSEN, FAGLIG KONSULENT VED BÆREDYGTIGT LANDBRUG, 10. APRIL 2014, ALTINGET DK

” Men som politikere - lokalt eller på landsplan - har vi et ansvar for at være med til at rydde begrænsninger for større økologisk produktion af vejen, sådan at markedet kan agere. Eksempelvis ved at spørge os selv, om vi er ved at kvæle de engagerede og modige iværksættere med for mange regler og krav?

AF METTE TOUBORG, BORGMESTER I LEJRE KOMMUNE. 8. APRIL 2014. ALTINGET DK

” Økologi er en religiøs bevægelse, skabt på baggrund af frygt og uvidenhed. I Danmark har vi religionsfrihed, men er det statens opgave at støtte religiøse bevægelser? Sagen er den, at hvis ikke økologien blev støttet med mange hundrede millioner kroner, ville bevægelsen kun være for religiøse fundamentalister.

AF VAGN LUNDSTEEN, DIREKTØR BÆREDYGTIGT LANDBRUG, 3. APRIL 2014, ALTINGET DK

MARK OG STALD

45 mio. kr. tilbage til EU

LANDBRUGSSTØTTE: EU-Kommissionen kræver nu, at Danmark tilbagebetaler en mindre del af landbrugsstøtten fra 2007 til 2010.

Den danske stat burde have været strengere med at indføre EU-krav og skrappere til at kontrollere udbetalingen af landbrugsstøtte i en række tilfælde fra 2007 til 2010. Det konkluderer EU-Kommissionen i en beslutning, som koster Danmark en samlet underkendelse på i alt 45,6 mio. kr.

Med et beløb på 38 mio. kr. skyldes størstedelen af beløbet, at EU vurderer, at Danmark tilbage i 2008 manglede at indføre en række krav til god landbrugs-og miljømæssig stand(såkaldte GLMkrav) for danske landbrugsjorde. Siden 2008 har NaturErhvervstyrelsen løbende justeret og indført GLM-krav i Danmark for at modvirke, at der ville komme nye underkendelser. Senest er et EU-krav om regler for jorderosion indført.Samtidig er kontrollen med udbetalingen af støttekroner skærpet.

De sidste knap 8 mio.kr. skyldes, at EU vurderer, at Danmark ikke har haft tilstrækkelig kontrol med støttekroner til producentorganisationer inden for frugt og grønt mellem 2007 og 2009.

En godbid af Vandkantsdanmark

KVALITET: Med initiativet Maddistrikterne vil landdistriktsminister Carsten Hansen bringe landdistrikternes fødevarer ind til byerne og ud til danskerne. Fødevarer med lokale kendetegn og stedbundne kvaliteter er allerede i lande som Frankrig og Italien et bærende element af disse landes identitet og brand. Med styrkelsen af den nordiske og danske madkultur kan der skabes en tilsvarende udvikling. Derfor har regeringen med Vækstplan for fødevarer igangsat ere initiativer, som skal øge de mindre producenters kompetencer, afsætningsmuligheder og potentiale. De mindre fødevareproducenter skal i højere grad på bordene både lokalt, hvor varerne produceres, og hos kvalitetsbevidste købere i hele landet.

Med initiativet skal der etableres en egentlig fælles national dialog med de mange lokale producenter og de øvrige igangværende initiativer, som allerede er i gang i både detailhandlen, blandt de øvrige private.

Den første del af arbejdet vil være en national kortlægning af succesfulde producenter, netværk og klynger. Dette arbejde skal lede frem til nationalt oversigtskort, som kan synliggøre de mange lokale kvalitetsfødevarer.

Servicetjek er gået ind i sidste fase

AF IRENE BRANDT

Det er snart et halvt år siden, at fødevareminister Dan Jørgensen besluttede at regeringens Økologisk Handlingsplan 2020 skulle kigges efter i sømmene. Siden er initiativer til udbredelse af økologien blevet drøftet i en række fora, interessenter er blevet interviewet og foreliggende dokumentation blevet gransket. Og lige før påske a everede konsulenterne første udkast til en afsluttende rapport til fødevareministeren. Under vejs har bestyrelsen, fagudvalgene og virksomhedsudvalget i Økologisk Landsforening, ØL, arbejdet hårdt for at sætte et synligt aftryk i revisionen af handleplanen. Resultatet af dette arbejde er a everet til Dan Jørgensen.

Seks temaer ØL har valgt at konkretisere sine forslag i seks prioriterede temaer med i alt 40 forslag til politiske tiltag. - Det overordnede mål fra foreningens side er, at Økologisk Handlingsplan 2020 indeholder handlinger, der grundlæggende ændrer økologiens politiske rammevilkår. Det kræver, at der kommer politisk handling på de store tandhjul, dvs. de bredere politiske indsatsområder som miljøgodkendelser, naturpleje, omlægning af landbrugsstøtte til miljøstøtte, differentieret miljøregulering mv, således at de markant fremmer økologiens udvikling og udbredelse, siger direktør i ØL, Paul Holmbeck. Han understreger, at tiden er inde til, at de storpolitiske tiltag aktivt fremmer de økologisk producenters udviklingsmuligheder, og at hindrin-

“

Tiden er inde til, at de storpolitiske tiltag aktivt fremmer de økologisk producenters udviklingsmuligheder, og at hindringer for økologi i den generelle politik jernes.

PAUL HOLMBECK DIREKTØR ØKOLOGISK LANDSFORENING

ger for økologi i den generelle politik fjernes. Samtidig er der behov for konkret handling i forhold til nogle af de grundlæggende udfordringer i økologisk produktion, som behov for recirkulering af næringsstoffer tilbage til landbruget, et styrket sorts- og avlsarbejde som er afgørende for, at vi har de planter og dyr, der er egnet til økologisk produktion, og mere dynamik i udvikling af EU’s økologistandard, så økologikrav kan følge med forbrugerkrav og nye viden. Det understreges, at mange af disse forslag underbygges af uddybende notater, høringssvar, breve til ministre mv. Eksempelvis foreningens Udviklingsinitiativ for Økologisk Svineproduktion, Aktionsplan for Økologisk Mælkeproduktion, vurdering af kommissionens forslag til EU’s økologiforordning, høringssvar om udformning af økologifremmeordningen og investeringsordninger i landdistriktsprogrammet.

- Langt de este af ØL’s forslag kan rummes inden for nuværende budgetter. Men det skal bemærkes,

at der er fjernet betydelige midler fra det økologiske område pr. 1. januar 2014. Derfor er det helt afgørende, at vores forslag fra efteråret 2013 om erstatning af de 40 mio. kr. årligt under Økologifremmeordningen sikres med en national ordning på samme størrelse under Fonden for Økologisk Landbrug. De 40 mio. kr. årligt kan sikres i forbindelse med udmøntning af de 200 mio. kr. årligt under Grøn Reserve som aftalt mellem Regeringen V og K, siger Paul Holmbeck

Styrket politisk rammer for økologi-de store politiske tandhjul fremmer udvikling og udbredelse af økologi.

Herunder et forslag om en forenklet systemkontrol for økologer, som også hænger sammen med lettere miljøgodkendelser. Samt en kort opsamling på nogle indsatser nationalt og på EU-niveau, som vil gøre økologiske varer billigere i butikken sammenlignet med konventionelle varer.

Markedsudvikling, herunder eksport, detailhandelen, food service og lokalt/direkte salg. Herunder et forslag til ere tiltag som styrker Ø mærkets position og image.

Mere dynamik og troværdighed i økologiregler

Udvikling af økologi - forskning og udvikling, styr på næringsstofforsyning, klima, biodiversitet, dyrevelfærd, produktkvalitet og sundhed. Herunder forslag om udnyttelse af de nye muligheder for etablering af operational groups under European Innovation Partnership til løsning af mere komplekse udfordringer i økologisk landbrug og i produktionskæden - herunder styrket konkurrencedygtighed, effektivitet og miljøresultater. Dette indsatsområde har også forslag til en præcisering af forudsætningerne for succes med økologisk biogas.

Omlægningsfremme, generationsskifte, alsidige driftstyper, ejerformer og strukturudvikling

Uddannelse, maddannelse og oplevelse af økologi.

Mere enkle regler om randzoner

AF IRENE BRANDT

For at gøre tilværelsen lettere for de danske landmænd, blev regeringen og oppositionen i begyndelsen af april enige om, at der fremover kun skal være randzoner, hvor der ikke er tvivl om, hvorvidt der skal være randzoner. Fra 1. august 2014 vil der kun være krav om randzoner ved vandløb og søer med 2 meter bræmmer efter vandløbsloven, ved naturbeskyttelseslovens § 3 vandløb og søer, og ved vandløb og søer med miljømål samt offentlige vandløb og søer.

Med andre ord drejer det sig udelukkende om vandløb og søer, der allerede er kendt og beskyttet af gældende regler pga. deres natur- og miljømæssige værdi.

Dermed falder omfanget af obligatoriske randzoner fra 50.000 til ca. 25.000 ha.

Inden lovens ikrafttræden offentliggøres et kort, der viser hvilke vandløb og søer, der er omfattet efter lovændringen.

Kompensationsordningen fortsætter efter gældende regler og i overensstemmelse med den nye EUlandbrugsreform, som træder i kraft den 1. januar 2015.

Frem til 1. august er der fortsat krav om randzoner langs alle vandløb og søer i landzone.

Mans landbruget har taget godt imod de nye randzoneregler er der andre, der beklager ændringen i reglerne –blandt andre Dansk Naturfredningsforening, DN.

- Regeringens forslag til en vækstplan for landbruget indebærer, at 25.000 ha randzoner nu kan opdyrkes, og dermed undermineres den eneste konkrete indsats, der faktisk har fået lov at virke på det dyrkede areal. Det fortæller, hvor svag den danske miljøindsats reelt er, siger Danmarks Naturfredningsforening og bebuder en EU-klage.

- Randzonerne er et virkemiddel, der kan ere ting. Dæmme op for kvælstof og fosfor fra markerne, mens de også fungerer som bufferzoner mod sprøjtegiftene fra det konventionelt dyrkede areal til vandmiljøet. Og ad åre kunne randzonerne tillige blive god natur og være med til at skabe den sammenhæng, naturen i den grad mangler. Et sådan kinderæg nder du ikke i andre miljøpolitiske virkemidler, siger Ella Maria

Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen forbereder en klage til EU om Danmarks manglende implementering af et direktiv om bæredygtig anvendelse af pesticider, og her kommer også randzonernes rolle til at indgå. Miljøministeriet har nemlig indberettet til EU, at netop randzonerne er en del af Danmarks miljøindsats.

Foreningen mener, at man med ophævelsen af randzonerne ikke blot kolliderer med forpligtelsen i EU´s vandrammedirektiv om at fjerne 19.000 tons kvælstof fra vandmiljøet, men også Pesticiddirektivet, hvor randzonerne er en del af målopfyldelsen.

Dør på klem for slam

Økologer ruster sig til en fremtid med større genanvendelse af affaldsressourcer. Et vigtigt skridt bliver at se på kvalitetskriterier for det fosfor-rige spildevandsslam

SEMINAR OM SLAM

AF KAREN MUNK NIELSEN

Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer tog før påske et vigtigt skridt fremad i arbejdet med at nde alternativer til den økologers brug af konventionel husdyrgødning. Skal den udfases som planlagt, skal næringsstofferne komme andetsteds fra. På et seminar for inviterede eksperter, virksomheder og folkevalgte fra de to organisationer, blev parterne enige om, hvilken retning det videre arbejde skal tage.

For det første skal der skabes større opmærksomhed om de muligheder, økologer allerede i dag har for at anvende affaldsressourcer. Det drejer sig f.eks. om kommunernes have-parkaffald, der uden videre kan anvendes som gødning i jordbruget.

En milepæl

Men der er også gødninger, som ikke pt. kan eller må recirkuleres, og her vil de to organisationer skubbe på en afklaringsproces, der ikke kun angår organisationerne og deres medlemmer men også politikere og embedsmænd.

Et varmt emne i denne debat er spildevandsslammet. Det er en interessant råvare pga. dets høje indhold af fosfor men er traditionelt betragtet som urent. Kommunerne er dog gennem årene blevet gode til at rense det, og kvaliteten er efterhånden høj, forlyder det fra de forskere, der undersøger gødningskvalitet og risici.

På seminaret blev det besluttet at se nærmere på, hvilke kvalitetskriterier der bør gælde, hvis økologer skal anvende slam eller produkter udvundet af slam, f.eks. struvit.

Projektleder Bjarne Hansen, Økologisk Landsforening, der var en af seminarets arrangører, tøver ikke med at kalde beslutningen skelsættende.

- Det er en milepæl i økologiens historie. Det var en meget konstruktiv debat, siger den mangeårige økologikonsulent, der hæfter sig ved, at det var en bredt sammensat og dagsordensættende forsamling af virksomheder og folkevalgte, der tog beslutningen.

- Nu handler det om at handle og lave et set-up, så brancherne ikke bagefter underkender beslutningen, understreger han.

Et fælles ansvar

Et vigtigt budskab fra organisationerne er i øvrigt, at recirkulering handler om meget mere end at skaffe næringsstoffer til det økologiske landbrug. Det er et samfundsanliggende og en opgave, som landmænd og forbrugere skal løse i fællesskab.

- Når økologer trækker ud i toilettet, forsvinder skidtet ikke bare. Skal det forurene Øresund, skal det brændes af, eller skal det anvendes til at producere fødevarer? Det har vi alle et ansvar for at forholde os til og beslutte, siger Bjarne Hansen.

Når økologer trækker ud i toilettet, forsvinder skidtet ikke bare. Skal det forurene Øresund, skal det brændes af, eller skal det anvendes til at producere fødevarer? Det har vi alle et ansvar for at forholde os til og beslutte.

ØKOLOGIKONSULENT BJARNE HANSEN, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Udtalelse fra seminar Folkevalgte, virksomheder og eksperter fra Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening mødtes før påske for at diskutere recirkulering af næringsstoffer fra by til land. En fælles udtalelse efter mødet slår fast, at organisationerne vil arbejde på følgende re områder:

REGLER: Justeringer, så det bliver mere interessant at efterspørge og anvende have-parkaffald og restprodukter fra husholdninger, storkøkkener, fødevareindustri.

POLITIK: Få politikere og ministerier til at prioritere at tilvejebringe gode muligheder for, at restprodukter kan tilføres det økologiske landbrug.

SLAM: Opstille krav til og betingelser for brug af spildevandsslam eller produkter udvundet af spildevandsslam, hvis det på sigt skal kunne anvendes på økologiske marker.

OPBAKNING: Kommunikation med det øvrige samfund - herunder detailled og virksomheder - om genanvendelse og udnyttelse af samfundets ressourcer i landbruget.

Økologer kan gøde med slagteriaffald

BIOGAS: Slagteaffald i biogasanlæg er ikke længere til hinder for, at økologer efterfølgende kan bruge gyllen fra anlægget. NaturErhvervstyrelsen har justeret positivlisten over konventionelle gødninger, som økologer må anvende. Hidtil har kød-benmel været omfattet. Nu er det rå slagteriaffald det også. Det gælder kategori 3-materiale og mavetarmindhold af kategori 2-affald. Betingelserne for at anvende slagteaffaldet som gødning er, at det er afgasset i biogasanlæg, og at gødningen ikke anvendes direkte på de spiselige dele af planterne, fremgår det af NaturErhvervstyrelsens meddelelse.

Oppløjning kan blive dyr omgang

PERMANENT GRÆS: Falder det danske areal med permanent græs med bare 20.000 hektar i år, så bliver mange danske landmænd berørt af skrappe EU-krav om at etablere nye arealer med permanent græs.

Danske landmænd er kollektivt forpligtiget til at udlægge en vis del af det samlede landbrugsareal på knap 2,7 mio. hektar som permanent græs. I 2013 var arealet med permanent græs i overkanten af 209.000 hektar.

Hvis arealet falder med mere end 10 procent, så vil der blive indført et generelt forbud mod omlægning af permanent græs.

Samtidig vil de landmænd, der har omlagt permanent græs de seneste to år bliver pålagt at etablere permanent græs på deres bedrift.

Som en konsekvens af den nye EU landbrugsreform skal mange danske landmænd næste år udlægge fem procent af deres omdriftsarealer som såkaldte miljøfokusområder. Det kan bl.a. være randzoner, efterafgrøder, GLM-landskabselementer (fortidsminder og små søer), lavskov og brak.

Hvis permanente græsarealer bliver pløjet op og omlagt til andre typer arealer nu, så vil det også betyde, at landmandens omdriftsarealer stiger. Dermed skal der ndes øget areal til miljøfokusarealer på bedriften.

På seminaret blev det besluttet at se nærmere på, hvilke kvalitetskriterier der bør gælde, hvis økologer skal anvende slam eller produkter udvundet af slam, f.eks. struvit. Foto: Søren Steffen/Scanpix.

Skoler og ØL løfter økologi-undervisning

UDDANNELSE: Økologisk

Landsforening har gennem en årrække samarbejdet med en del landbrugsskoler om målrettede, intensive økologiforløb. Senest har foreningen gennemført projektet ’Flere unge økologiske landmænd’ i samarbejde med ti landbrugsskoler og 75 økologiske landmænd.

- Forløbet har givet de unge landbrugselever mulighed for at møde nogle af Danmarks dygtigste økologer, som inspirerer, motiverer og viser vejen for, hvordan det i virkeligheden er at drive et moderne økologisk landbrug, siger Peder Bligaard, projektleder, Økologisk Landsforening. Økologiske landmænd indgår i den praktiske del af undervisningen som værter for gårdbesøg og Et interaktivt Danmarkskort, med angivelse af samtlige landmænd i netværket, gør det let for landbrugs-skolerne at nde og kontakte en landmand i lokalområdet.

Projektet har oprettet og driver en facebookside, ’Unge økologer’, hvor landbrugselever og nyuddannede med interesse for økologi kan få grundlæggende viden og økologi, og dele viden med hinanden. Facebooksiden giver også mulighed for, at andre aktører inden for den økologiske branche kan henvende sig til de unge med aktuelle tilbud og informationer.

Naturen skranter

NATUR: En ny rapport fra DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) til EU-Kommissionen viser, at hele 90 procent af de naturtyper er i det, som i EU-sprog hedder ”ugunstig bevaringsstatus”. Det handler især om den lysåbne natur: Rigkær, kildevæld, hængesæk, heder og overdrev. Men også kystlaguner og rev, lobeliesøer, brunvandede søer og stort set al vores skov har ugunstig status.

Hovedårsagen til den ugunstige status er, at naturtyperne får for meget kvælstof og andre næringsstoffer fra landbruget; både via grundvand og over adevand fra de dyrkede marker og via blæsten. Samtidig er der for få dyr til at holde græs og krat nede, og så får den sårbare natur ikke lys nok.

Forureningen med næringsstoffer går også ud over sjældne arter. 39 procent af Natura 2000-arterne har ugunstig status. Det er især planter, padder og insekter, der skranter, mens agermus og pattedyr generelt klarer sig nogenlunde.

Rapporten får ikke i første omgang konsekvenser i EUsystemet, da der ikke er samme strenge tidsfrister på naturgenopretning som i de vandmiljøplaner.

Økologiske legekammerater mødtes på Samsø

I weekenden 4.-6. april blev Samsø for en stund overordentlig økologisk, da seks bæredygtige og økologiske foreninger samt en lang række fødevarefællesskaber mødtes på øen for at udveksle viden og drøfte økologi og grøn bæredygtighed. For de mange deltagere blev weekenden i høj grad en succesoplevelse, som skabte masser nye muligheder og samarbejdspartnere

ØKOLOGISK WEEKEND AF NILS WÜRTZENFELD

Det var nærmest en lille Samsø-festival, der blev skudt i gang fredag d. 4. april, da over 400 øko-entusiaster havde taget turen til Samsø for at drøfte bæredygtighed og bygge nye faglige venskaber. Formålet med arrangementet var, at de mange fremmødte foreninger og fælleskaber for fremtiden skal kunne stå stærkere sammen og samarbejde i forsøget på at sætte mere økologi og bæredygtighed på danskernes dagsorden. Ifølge Trine Krebs, der er formand for en af de repræsenterede foreninger - Landsforeningen Praktisk Økologi - så k de este deltagere overvældende meget med sig hjem fra weekendens ’øko-træf’.

- Man kan vist rolig sige, at weekenden har været en succes. Udover at alle foreninger hver især k afholdt generalforsamling, så blev der i aller højeste grad netværket, diskuteret, inspireret og udviklet idéer på kryds og tværs. Vi havde regnet med, at det ville komme omkring 250 deltagere, men endte på over 400, så vi er meget glade og kunne ikke være mere tilfreds, siger Trine Krebs.

Vejen er banet

I løbet af weekenden blev der blandt andet afholdt en lang række værksteder de enkelte foreninger og fællesskaber imellem, så de forskellige aktører kunne nyde godt af hinandens mangfoldighed og viden. Trine

“

Der er ingen tvivl om, at vi har større mulighed for at nå vores individuelle mål, hvis vi står sammen og bruger hinanden. Derfor er vi, siden weekenden på Samsø, gået sammen i de seks foreninger om at skabe en samarbejdserklæring for at inde frem til nogle fælles mål.

TRINE

KREBS, FORMAND LANDSFORENINGEN PRAKTISK ØKOLOGI

Krebs fortæller, at der på forhånd ikke var fastlagt en konkret dagsorden.

- Vi havde fra starten besluttet, at vi ikke ville lave en fælles, politisk dagsorden for ikke at lægge låg på diskussionerne og folks mange forskellige kompetencer. Det ville kvæle den spirende kreativitet på forhånd, så vi lod alle byde ind med deres egen agenda, og det kom der en masse ny og brugbar viden ud af.

Gør man weekenden op, resulterede den rummelige dagsorden ikke bare i økologisk hyggesnak, men i konkrete resultater.

- Der er ingen tvivl om, at vi har større mulighed for at nå vores individuelle mål, hvis vi står sammen og bruger hinanden. Derfor er vi, siden weekenden på Samsø, gået sammen i de seks foreninger om at skabe en samarbejdserklæring for at nde frem til nogle fælles mål. Hos de mange fødevarefællesskaber gik

man faktisk skridtet videre og stiftede ét fælles organ. Det er også blevet besluttet, at formændene for de seks foreninger for fremtiden skal mødes fast hver anden måned for at fortsætte de gode takter fra Samsø, forklarer Trine Krebs, der også peger på ændringer i sin egen forening. - Før vores weekend på Samsø havde vi (Landsforeningen Praktisk Økologi, red.) 11 lokalgrupper i Danmark, men nu har vi fået seks mere. Samtidig er vi i gang med at etablere stærke netværk i hver en lille afkrog af landet, som vil være åbne for alle - medlemmer eller ej, så alene i vores forening har vi virkelig fået ført nogen beslutninger ud i livet som resultat af denne weekend.

Næsten stop - Lejre i 2016 Idéen til den økologiske weekend startede med, at Landsforeningen for Økosamfund savnede ressourcer i forbindelse med at realisere deres

visionen om at skabe bæredygtige levesteder, og derfor ønskede man mere samarbejde de forskellige økologiske foreninger imellem. Denne forespørgsel resulterede senere i et årsmøde blandt foreningerne, og efterfølgende blev idéen bag Samsøeweekenden til. Ifølge Trine Krebs er formålet med det udvidede samarbejde ikke, at de mange foreninger på længere sigt vil fusionere. Det er snarere foreningernes forskellighed, der gør, at de sammen står stærkere. - Det er ikke målet, at vi skal til at slå pjalterne sammen. Der er derimod brug for en stor broget skare af øko-entusiaster, som tilsammen udgør en mangfoldig underskov. Vi har hver især forskellige kompetencer, som de andre kan trække på, og indtil videre er der bestemt plads til alle i fællesskabet, forklarer hun.

At weekenden på Samsø var en succes, kan der ikke herske den store tvivl om, for knap har man gjort status, før det næste møde allerede er planlagt.

- Vi mødes igen i april 2016 i Lejre, og til den tid forventer jeg, at vi er endnu ere om at løfte den opgave, som vi netop er påbegyndt. I mellemtiden vil vi kæmpe for en grøn dagsorden, og jeg forventer, at vi vil få lavet ere politiske tiltag. Vi vil rigtig gerne være med til at påvirke kommunalvalget i 2017, så alle kommuner i langt højere grad sætter økologiske emner på dagsordenen. Derudover vil vi også arbejde for at skabe en landsdækkende avis, fortæller Trine Krebs.

Uden kløvergræs går det ikke

Naturpleje med husdyr kræver mere end dyr og natur, hvis resultatet skal være godt håndværk

GODT HÅNDVÆRK

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

I disse dage har Jacob Kjærsgaard travlt, for 100 køer og 230 kvier og stude skal fordeles på 26 indhegninger i og om omkring Herning, hvor de sørger for at lave naturpleje på tilsammen 200 ha beskyttet natur. For Jacob Kjærgaard bærer den store indsats frugt; men sådan er det langt fra for alle, der har kastet sig over naturpleje som driftsgren.

- For at naturpleje skal blive til godt håndværk, skal man være dygtig på ere områder, fortæller Jacob Kjærsgaard og remser de først fem områder op, som landmanden skal mestre:

Gode forhandlingsevner

Avl og valg af de rigtige racer

God til omgang med dyrene Dygtig til papirarbejdet og Afsætning.

Forhandlingsevne

- Det er meget vigtigt, at naturplejeren laver helt klare aftaler med lodsejeren om, hvad der er formålet med indsatsen. Og hvis man ikke kan leve op til lodsejerens forventninger, så skal man ikke byde ind på opgaven, siger Jacob Kjærsgaard. Det er hans erfaring, at naturplejeren let kan komme i klemme mellem eu-reglerne og lodsejerens forventninger, hvis forventningsafklaringen ikke nder sted, inden aftalen indgås.

- Og så er det mindst lige så vigtigt, at du kan forhandle dig frem til ordentlige betingelser. For eksempel lægger jeg vægt på, at en forpagtningsaftale ikke kun består af naturarealer, men at køerne også har adgang til kløvergræsmarker. Vi må ikke tilskudsfodre dyrene, og uden adgang til kløvergræs sker der ikke tilvækst på dyrene, og så er det en dårlig forretning at være naturplejer, siger Jacob Kjærsgaard.

Man skal også være opmærksom på, hvem der afholder udgiften til hegning af arealerne, inden kontrakten skrives under.

- Efterhånden er det mig selv, der står for hegningen på de arealer, jeg forpagter; men så er forpagtningsaftalen også tilsvarende lavere, siger Jacob Kjærsgaard.

Avl

Det kvæg, Jacob Kjærsgaard bruger som naturplejere, er blandinger af racerne: limousine, angus, galloway samt enkelte skotsk højlandskvæg og wague.

- Koen opdrager kalven til at blive en god naturplejer, og får vi en linje ind, der ikke fungerer, så piller vi den ud, for vi avler målrettet på de egenskaber, der kendetegner kreaturer, der er gode naturplejere, siger Jacob Kjærsgaard.

Tidligere inseminerede han køerne; men i dag er det to tyre af henholdsvis limousine- og angusracerne, der står for arbejdet med at skaffe kalve i køerne.

De gode dyr, Jacob Kjærsgaard har i dag, er således et resultat af et stykke målrettet avlsarbejde, som startede i 2007, hvor naturpleje blev gårdens vigtigste driftsgren.

- De områder, vi driver naturpleje i, er meget forskellige, og jeg forsøger at tilpasse valget af dyr, der sættes på græs, med det enkelte areals karakter. De planter, der vokser på arealet, skal passe til de dyr, der skal afgræsse arealet, hvis vi skal opnå den fedmeklasse, vi tilstræber, siger Jacob Kjærsgaard. Han fortsætter:

- Derudover skal for eksempel ungdyrene helst gå på forholdsvis små arealer, og på de bynære arealer skal der græsse rolige dyr.

Jacob Kjærsgaard tilføjer, at de bynære arealer også er specielle på andre måder:

- Vi er for eksempel nødt til at tage køerne på disse arealer hjem til gården, inden de kælver, for vi har oplevet, at folk satte himmel og jord i bevægelse, da de troede, en nyfødt kalv var i fare, fordi den så ’våd’ ud!

Det endte med en regning fra Falck, som vi måtte betale, selvom det var en tilfældig forbipasserende, der havde sat hele maskineriet i sving

på grund af manglende viden om, hvordan en nyfødt kalv ser ud.

Omgang med dyrene

Når de rigtige aftaler er indgået med lodsejerne, og de rigtige dyr er valgt til arealerne, er juraen og de praktiske rammer for naturplejen på plads; men ifølge Jacob Kjærsgaard er der stadig et par vigtige punkter, der skal tages højde for, før resultatet bliver godt. En vigtig detalje - måske den vigtigste af dem alle - handler om, at landmanden skal kende sine dyr og forstå at omgås med dem.

- Køer har en utrolig god hukommelse, og arbejdet med kreaturer som naturplejere kan meget hurtigt blive rigtig træls, hvis du ikke ved, hvordan du får dine dyr til at gøre dét, du vil have dem til, siger Jacob Kjærsgaard. Han nævner arbejdet med at ytte dyrene som et stykke arbejde, der kræver store ko-pædagogiske evner hos landmanden.

- Fordi jeg kender og forstår mine kreaturer rigtig godt, har jeg præsteret at ytte 200 dyr, som var fordelt på tre lokaliteter, på fem kvarter - og

det er jo rigtig godt! Andre kan jo bruge dage på at fange dyrene ind, fortæller Jacob Kjærsgaard.

Han er meget bevidst om at være tydelig i sin kommunikation med dyrene, for er de først blevet usikre på hans hensigter, tager det meget lang tid at rette fejlen.

- Dyrene forstår selvfølgelig ikke, hvad man siger til dem, men de forstår dit tonefald, og det bruger jeg, når jeg taler til dem, og så misforstår vi ikke hinanden, siger Jacob Kjærsgaard.

Bag skrivebordet

Det næstsidste punkt på listen over, hvad der skal til for at sikre, at arbejdet med naturpleje giver overskud, handler om arbejdet hjemme ved skrivebordet, for der følger en del administration med opgaven. Der er som nævnt kontrakter, der skal indgås, men der er også rigtig mange blanketter, der skal udfyldes, hvis man ønsker arealstøtte til driften.

- Som økologisk naturplejer er der meget, der skal indberettes, og eftersom det er mit ansvar, at arealet

Om vinteren er kreaturerne hjemme på græs på gården; men i disse dage har Jacob Kjærsgaard travlt, for nu skal de ud og pleje den midtjyske natur.

lever op til kravene i bekendtgørelsen, så foretrækker jeg også, at det er mig og ikke lodsejeren, der står for arbejdet med at indberette, for så er jeg sikker på, at det er i orden, siger Jacob Kjærsgaard.

Afsætning af kødet Gårdbutikken Hedekød, som Jacob Kjærsgaard driver sammen med ægtefællen Pia, er sidste punkt på listen over vejen til succes. Gårdbutikken har åben tre dage om ugen, så der også er tid til at dyrke de grøntsager, der sælges i butikken sammen med kødet fra kreaturerne. Butikken giver de midt- og vestjyske kunder adgang til økologisk kvalitetskød, som ellers kan være svært at købe i de Irma-frie landsdele, og det er populært.

- Vi har kunder, der kommer langvejs fra for at købe kød hos os, og vi sælger både til det daglige forbrug og til den store festmiddag, fortæller Jacob Kjærsgaard.

MARK & STALD

AF THORKILD BÜLOW NISSEN

KVÆGBRUGSKONSULENT, ØKOLOGISK LANDSFORENING

STYR PÅ KOMPOSTEN

To af kvægbrugets pionerer er nu ved at have styr på komposteringsstalden og vil gerne dele deres erfaringer med andre interesserede. Samtidig håber de på at samle et netværk, der sammen videreudvikler komposteringsstalden til et på alle måder bæredygtigt alternativ til sengebåsestalden.

Mads Helms har 320 økologiske malkekøer i sin stald, og Wiebren Benedictus bruger sin til a astning og kælvning for 20-30 køer fra hans sengebåsestald med 160 konventionelle malkekøer.

Mads og Wiebren har begge bygget nyt med beluftning i bunden og faner i loftet.

Det er givetvis nødvendigt, hvis man ønsker at bruge stalden til malkekøer året rundt.

Men drejer det sig om kødkvæg og opdræt eller malkekøer uden for vinterperioden, tøver de ikke med at anbefale is i stedet for halm i en almindelig dybstrøelseskumme uden beluftning.

Resultaterne tyder på, at kompost-køernes ydelse er 2 kg EKM højere end sengebåsekøernes.

Det var muligheden for bedre dyrevelfærd, som satte gang i tankerne om alternativer til sengebåsestalden, hvor køernes bevægelser er hæmmet, og der er store problemer med klovsundheden. Forbedringen er til at tage og føle på - mest kontant hos Wiebren, som har halveret kodødeligheden, fordi halte køer fra sengebåsestalden heles i komposten. Yversundheden kan måle sig med køer i sandsenge det meste af året.

Der er stadig behov for at udvikle management, så måtten ikke bliver for våd i vinterperioden, men det arbejdes der på. Forskere fra Københavns Universitet følger projektet. Udover øget velfærd tyder deres resultater på, at kompostkøernes mælkeydelse ligger 2 kg EKM højere end sengebåse-køernes.

Ammoniakmålinger tyder på, at komposten er lige så god til at holde på ammoniak som de bedste gyllesystemer.

I øjeblikket er den største udfordring prisen på is. Der arbejdes derfor dels på at nde alternativt materiale og dels at sænke forbruget af is. Komposteringsstalden tegner foreløbig lovende i forhold til både velfærd, ydelse og miljø. Der er stadigvæk store udfordringer, men mulighederne er større. Har du malkekøer, stude, opdræt eller kødkvæg og lyst til at vide mere, er du velkommen i netværket ’kokom’ og til ekskursioner og åbent hus-arrangementer. Fra 1 maj kan du følge med på hjemmesiden www.komposteringsstald.dk.

Slunkne siloer og manglende grovfoder sætter aftryk i de 2013-regnskaber, som i disse måneder bliver opgjort. Økonomikonsulenterne vurderer, at manglende ydelsesfremgang skærer knap 100.000 kr. af resultatet.

2013-regnskaber skuffer

Mælkeproducenterne opnåede ikke den sædvanlige ydelsesstigning i 2013, og Videncentret for Landbrug vurderer, at det i gennemsnit kostede 90.000 kr. på bundlinjen

MÆLKEPRODUKTION

KAREN MUNK NIELSEN

Økologiske mælkeproducenter ser ud til at være gået ud af 2013 med samme mælkeproduktion som året før. Normalt forventer man en lille årlig stigning i ydelsen alene pga. avlsfremgang, men den udeblev tilsyneladende sidste år. I hvert fald nedjusterer Videncentret for Landbrug økologernes driftsresultat med 90.000 til 455.000 kr. i kvartalsprognosen fra april. Prognosen gælder bedrifter med 80-160 køer.

’Det skyldes bl.a., at de økologiske bedrifter ifølge de første regnskabsresultater ikke ser ud til at have opnået fremgang i mælkeydelsen pr. ko fra 2012 til 2013’, skriver VfL i ’Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015’.

Det er formentlig de slunkne ensilagesiloer og relativt høje priser på indkøbt foder, der har fået økologerne til at justere fodringsstrategien og give en smule køb på ydelsen.

Økologi trækker gennemsnittet ned Den udeblevne mælkeydelse trækker sammen med et forventet fald i priserne på salgsafgrøder spor ind i dette regnskabsår. Selv om de økologiske mælkeproducenter her nyder godt af stigende mælkepris og spås økonomisk fremgang og et slutresultat på 731.000 kr., er fremgangen mindre end i den konventionelle del af sektoren. Økologerne sakker 70.000 kr. bagud i forhold til tilsvarende konventionelle bedrifter og næ-

Prognose for driftsresultat - mælk

sten 200.000 kr. i forhold til det samlede kvægbrugs gennemsnit.

Forskelle snævrer ind i 2015 I 2015 falder indtjeningen igen for alle til samme niveau som i 2013, og forskellene mellem store og små, økologiske og konventionelle bedrifter snævrer ind, for så vidt angår driftsresultatet, forudser økonomerne i Skejby. Men forudsigelserne er usikre, understreger de. Der er ingen sikre vurderinger af markedssituationen så lang tid frem. Usikkerheden gælder bl.a. effekten af mælkekvoternes afvikling, vejrets indydelse på høst og dermed foderpriser samt udviklingen af eksporten til Kina.

Videncentret for Landbrugs seneste prognose skærer 90.000 kr. af de økologiske mælkeproducenters resultat i 2013.

Prisudvikling

Forventningerne til indeværende år er stigende mælkepris og faldende kornpris. kr./kg

38 kroner for 1 kg kalv

Økologisk kalvekødsproduktion er en stor mundfuld. Møde i Esbjerg satte tal på mælkeproducenters ide om at producere tyrekalve på tidligere tyrestation

NY PRODUKTION

KAREN MUNK NIELSEN

AF

To millioner FE grovfoder, 90 ton mælkeerstatning, 250 ton soja og korn fra 400 ha. Det var i økologisk sammenhæng nærmest astronomiske tal, der blev kastet ud over de omkring 25 landmænd og andre fremmødte, da økologichef i Jysk Økologi, Erik Andersen, gennemgik sine beregninger af, hvad det vil kræve årligt af foder at producere 2.500 tyrekalve til slagtning på den nedlagte tyrestation ved Varde. Ideen er fostret af de økologiske mælkeproducenter Kjartan Poulsen og Preben Lauridsen, og på mødet i Esbjerg før påske blev den foldet yderligere ud med produktions- og økonomiberegninger og vurderinger fra Friland a/s og Danish Crown på aftagersiden.

1.100 tyrekalve på græs Projektet er tænkt stort, og det vil være en stor mundfuld at realisere det. Foruden de enorme mængder foder, der ville skulle skaffes til veje, vil de este mælkeproducenter nok få sved på panden ved tanken om at skulle mælkefodre 600 kalve dag-

ligt og håndtere 1.100 tyrekalve på græs.

- Det kræver stram styring og faglig ekspertise. Det er ikke noget, man gør, når man er færdig med at malke, konkluderede Erik Andersen, der har beregnet, at mandskabsbehovet er fem til seks medarbejdere.

Friland giver det et skud Jysk Økologis konsulenters bud på en afregningspris under de givne forudsætninger var 38 kr. pr. kg. Med denne pris ville produktionen omtrent kunne løbe rundt i et set-up, der omfatter investering i jord og bygninger på ca. 30 mio. kr.

Spørgsmålet er, om der er aftagere til kød i denne prisklasse.

- Vi går hjem og laver kalkulationerne. Vi giver det helt klart et skud, lovede Frilands direktør Henrik Biilmann.

Han hæfter sig især ved den relativt store mængde kalvekød, der er tale om – 475 ton årligt ved en slagtevægt på 190 kg.

- Det er svært at give garantier, men der er ingen tvivl om, at det er den rigtige tanke at samle produktionen og lave et ensartet produkt. Om vi så kan hente 8-10 kr. ekstra for det, kan jeg være i tvivl om, siger

Biilmann, der ser Italien som et oplagt bud på en aftager.

- Vi er nødt til at begynde et sted, hvor der er interesse for kalvekød. Det er der ikke i Danmark.

Kvalitetskravene på det italienske marked er høje. Det vil formentlig kun være krydsningskalve, der kan honorere disse krav.

Opfordrer til fælles initiativ

Bortset fra Biilmanns løfte om at regne på markedsmulighederne sluttede aftenen uden konkrete tiltag.

Finansiering af et initiativ i denne størrelsesorden er en enorm ud-

fordring, og Kjartan Poulsen opfordrede afslutningsvis alle til at gå i kreativ tænkeboks i forhold til at løse denne knude.

Etablering af produktionen i mindre enheder kunne formentlig billiggøre hele projektet.

- Det vil være langt mere overskueligt med 500 kalve ere forskellige steder og i stalde, der er afskrevet, men tankegangen om at sætte produktionen i værk i fællesskab er stadig relevant, konstaterede hans kompagnon Preben Lauridsen.

Selvdøde dyr kan sorteres fra

DAKA sorterer i stigende grad slagteaffald for at udnytte råvarerne optimalt. Hvis økologerne vil betale, kan de få gødning uden selvdøde dyr

GØDNING

AF KAREN MUNK NIELSEN

Hvis mejeriernes problem med gødningen Biogrow er, at det er produceret af kød-benmel fra selvdøde dyr, så kan problemet løses.

Ifølge DAKAs salgschef, Morten Larsen, nsorterer DAKA og slagterierne i stigende grad affaldet og opdeler det i fraktioner, så mest muligt kan sælges bedst muligt.

Det betyder, at DAKA i princippet kan lave Biogrow eller lignende gødninger alene af slagteaffald uden

iblanding af materiale fra selvdøde dyr.

- Det kan vi godt. Det vil selvfølgelig blive lidt dyrere, fordi det vil kræve ekstra transport, men det er muligt, siger Morten Larsen til Økologi & Erhverv.

Markedet har fundet en balance I takt med, at lovgivningen langsomt lemper restriktionerne for anvendelsen af kød-benmel, stiger efterspørgslen efter råvaren, og der bliver økonomi i at sortere bedre.

En stigende efterspørgsel efter kategori 3-affald, der må anvendes i foder til pelsdyr, kæledyr og senest også sk, forplanter sig ned gennem kategorierne og har resulteret i prisstigninger på kategori 2-affald, der må anvendes til gødning.

- Det er rigtigt, at der er et godt marked for gødningen, og at vi har set prisstigninger på 10-20 procent de seneste år, men jeg tror ikke, prisen kommer til at stige meget mere.

Markedet har fundet en balance, siger salgschef Morten Larsen. For landmændene er der tale om en stigning i udsalgsprisen på 30 procent. Biogrow koster i dag 300 kr. mod 230 sidste år, oplyser Danish Agro, der forhandler Biogrow.

I Sverige taler man om, at smertegrænsen er nær for økologers anvendelse af de kød-benmelbaserede gødninger. Anvendelsen har været udbredt, men kan nu kun forsvares økonomisk til vintersæd og raps, skriver Ekologiskt Lantbruk.

Værdierne eksporteres

Der bliver ikke solgt meget Biogrow herhjemme, efter at de økologiske mejerier besluttede ikke at ville modtage mælk fra køer, der havde fået foder fra marker gødsket med Biogrow. Det meste kød-benmel sælges i udlandet, hvor bl.a. Sverige er aftager.

- Vi ville naturligvis gerne have et mere langsigtet salg på hjemme-

Økologer må sprøjte hvidkløver

SKADEDYR: Miljøstyrelsen har givet dispensation til at anvende Spruzit Neu i økologisk frugt og bær samt i hvidkløver og hestebønne. Spruzit Neu er et insektmiddel baseret på pyrethrum, og det er giftigt for bier. Dispensationen gælder fra 23. april til 20 august, hvorefter midlet er på forbudslisten og hverken må anvendes eller opbevares. Det må bruges mod bladhvepse, bladlus, sommerfuglelarver og kirsebær uer i frugtavlen, mod kløversnudebiller i hvidkløver og mod bedebladlus i hestebønne, fremgår det af dispensationsbetingelserne.

Jyndevad spares væk

FORSØG: Aarhus Universitet har besluttet at nedtrappe aktiviteterne på Jyndevad Forsøgsstation i Sønderjylland over de kommende år. Det sker for at spare penge. Nogle forsøg vil dog kunne fortsætte, hvis der er midler til det, oplyser institutleder Erik Steen Kristensen fra Institut for Agroøkologi. Jyndevad er anlagt på sandjord og er specialiseret i sandjordsdyrkning; især forsøg med vanding, kartoffeldyrkning og økologisk dyrkning. Institut for Agroøkologi vil fortsat gennemføre forsøg på disse områder, men de vil fremover foregå på eller i nærheden af Foulum ved Viborg, hvor hovedparten af instituttets forskere og studerende be nder sig.

markedet, fordi forarbejdningen og værditilvæksten så kunne foregå her i stedet for i udlandet. I Sverige har de udviklet en lang række forskellige gødninger. Det kunne vi også gøre herhjemme, men måske er løbet kørt. Andre har i hvert fald fået øjnene op for denne ressource, siger Morten Larsen.

Spørgsmålet om anvendelse af Biogrow blev senest diskuteret, da folkevalgte, virksomheder og eksperter fra Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening før påske diskuterede anvendelse af restprodukter som gødning i det økologiske jordbrug.

- Deltagerne var meget optaget af, at der skal være enighed om, hvilke produkter, det er i orden at recirkulere. De vil ikke ud i en ’Biogrow 2’, hvor enkelte brancher går enegang, siger en af temadagens arrangører, konsulent Bjarne Hansen, Økologisk Landsforening.

DYREVELFÆRD: En ny kontrolkampagne kommer efter svineproducenter, der ikke giver deres svin tilstrækkeligt med halm eller andet rodemateriale. Der er allerede regler for det, men de bliver langt fra altid overholdt, og derfor har Fødevareministeriets veterinærkontrol netop indledt en kampagne i landets svinestalde for at tjekke, om grisene har nok at rode i. - Vi slår nu hårdt ned på de svineproducenter, der ikke vil passe ordentligt på deres grise. Det er dybt bekymrende, at Fødevarestyrelsens kontrol år efter år nder overtrædelser af reglerne, hvor landmænd snyder deres grise for et minimum af stimulering, siger fødevareminister Dan Jørgensen. Så sent som ved det såkaldte Svinetopmøde i begyndelsen af marts skrev erhvervet under på, at omfanget af halekupering af smågrise skal bringes kraftigt ned. Det er ikke tilladt at halekupere rutinemæssigt, men det sker i stort set alle konventionelle besætninger.

Direktør Henrik Biilmann fra Friland redegjorde for mulighederne for at afsætte økologisk kalvekød.

Lene Thomsen, Udvikliingscenter for Husdyr på Friland, registrerer plantedækket i folden, som de 30 ungsvin har gået på de seneste seks stald til videre opfedning.

Miljøsikre ungsvin

Projektet, der er nansieret af Fonden for Økologisk Landbrug, afsluttes i løbet af 2014. Projektet skal:

at udvikle et robust system til produktion af økologiske grise, der lever mindst halvdelen af deres liv på friland. at undersøge ytbare hytte- og hegnsystemer at udvikle en sædskiftepraksis, så der ikke opstår problemer med sort jord og nedsivning af næringsstoffer at udvikle et omkostningsbesparende alternativ til indendørs opstaldning

Seks uger mere på græs

To økologiske svineproducenter deltager i eksperiment med ungsvin på græs. Det handler om velfærd, sundhed og miljø, men også om konkurrencedygtig økonomi

SVIN PÅ FRILAND

AF KAREN MUNK NIELSEN

Den økologiske svineproduktion er en frilandsproduktion, men i virkeligheden tilbringer de ca. 100.000 slagtesvin, der årligt produceres herhjemme, to tredjedele af deres liv på stald.

Enkelte producenter eksperimenterer med fravænning på mark, dvs. at grisene forbliver på marken, når de syv uger gamle tages fra soen. Baggrunden for eksperimenterne er ofte diarréproblemer hos de fravænnede grise, som på samme tid skifter miljø, foder etc.

Spørgsmålet er, om man i langt

højere grad end i dag kunne have ungsvin på græs og dermed både skåne dem for et hårdt miljøskift og forlænge deres udeliv.

Holder igen med belægning Det spørgsmål har Udviklingscenter for Husdyr på Friland (UHF) kastet sig over at belyse i projektet ’Miljøsikker produktion af ungsvin på friland’. Projektets mål er at udvikle et robust system, så økologiske slagtesvin kan leve mindst halvdelen af deres liv på friland.

Derfor tumler 30 smågrise lige nu rundt på en mark hos Flemming Madsen i Sørvad. 30 andre har vendt bunden i vejret på en lille græsfold hos UHFs demonstrationsvært, Risbjerg Landbrug, på Sydfyn. Grisenes frikvarter er på seks uger. Projektmedarbejder Lene Thomsen er i dag ude for at vurdere græsdækket, inden grisene bliver lukket på stald for at vokse færdige. Der er ikke meget grønt tilbage i folden, som er målt op, så belægningen er ca. 1,4 DE/ha.

- Ifølge reglerne kunne vi have dobbelt så høj belægning, men når nu projektet handler om miljøsikker produktion, synes vi, det er passen-

de at lægge ud med 1,4 dyreenheder, forklarer Lene Thomsen.

Regner på næringsstoffer Selv om folden er endevendt, er hun ret fortrøstningsfuld med hensyn til genvækst. Nabofolden, som det forrige hold forlod for et par måneder siden, har i dag et jævnt grønt græsdække. Dette er det sjette hold ungsvin i forsøget, der begyndte omkring juni sidste år, og næste hold bliver det sidste. Projektet skal belyse de praktiske og miljømæssige udfordringer året rundt, og de varierer meget.

Sidste sommer var foldene meget tørre og derfor ikke udsat for oprodning. I efterårsmånederne var det derimod let at få trynen i jorden. Til gengæld var det for sent at etablere efterafgrøde eller vintersæd. Og som nævnt har græsset formået at genetablere væksten i den senest forladte fold.

Beregninger skal senere vise, i hvilken grad produktionen er kilde til tab af kvælstof i de forskellige situationer.

Pas på foderspild

Men det er ikke kun grisenes af-

føring, der kan føre til udvaskning. Foderspild kan også. Lene Thomsen har sit kamera med og dokumenterer plantevæksten i de forskellige folde. I en fold med vinterrug som efterafgrøde kan man med det blotte øje se tre- re pletter, hvor kornet står ekstra kraftigt og mørkegrønt. Den største af dem er der, hvor fodertrugene stod.

- Grisene her bliver fodret i store åbne grovfodertrug. Det giver en del spild. Den anden producent har sat et par foderautomater op på en europapalle. Foderstationen er overdækket og lukket på tre sider og foderspildet er minimalt. Foderforbruget er 2,16 FEs/kg tilvækst, et ot resultat for udendørs produktion i vintermånederne, konstaterer Lene Thomsen.

Billigt alternativt Hvis det lykkes at sandsynliggøre, at fravænning på friland både er godt for grisene og kan praktiseres uden at belaste miljøet, er hun overbevist om, at det også kan være en fornuftig økonomisk løsning for nogle producenter.

- Hvis du allerede har en velfungerende fravænningsstald, er det

næppe, men sammenlignet med nybygning af stald vil det være konkurrencedygtigt, vurderer Lene Thomsen.

Ingen respekt for strøm Et helt lavpraktisk problem, som projektdeltagerne har skullet løse, er hegningen af de små grise, som har været vant til at løbe ud og ind under farefoldenes hegnstråde.

Problemet er, at grisene skal lære deres nye fold at kende og at have respekt for eltråd. Tre lave, strømførende tråde har ikke kunnet holde Risbjergs grise inde. En løsning med et elførende trådnet de første refem dage ser ud til at virke.

- Er der én ting, landmændene ikke har tid til, er det at fange undslupne grise, smiler Lene Thomsen.

14. maj holder Udviklingscenter for Husdyr på Friland demo-dag på Risbjerg Landbrug. Temaerne er ungsvin på friland og erfaringer med nye farehytter.

Der svirrer mange tal om døde smågrise i medierne, og de økologiske producenter har deres andel af udfordringen. Dødeligheden er tidligere opgjort til 33 procent inklusive dødfødte.

Af de levendefødte dør mellem 15,7 og 27 procent, fremgår det af dugfriske nøgletal, som Videncentret for Landbrug (VfL) har beregnet ud fra landmændenes egne registreringer. Der er tale om data fra ti økologiske sobesætninger, der tilsammen står for ca. tre fjerdedele af den økologiske smågriseproduktion.

Forskellen mellem bedste og ringeste resultat er stor, konstaterer konsulent Tove Serup, VfL, Økologi.

Omregner man ovenstående procenter til døde smågrise, mister producenten med den laveste dødelighed re smågrise pr. årsso, mens producenten med høj dødelighed mister syv, hvis man i begge tilfælde

tager udgangspunkt i en gennemsnitlig produktion med 1,9 kuld pr. år og 13,7 levendefødte grise pr. kuld.

I virkeligheden er forskellen mellem top og bund formentlig endnu større, idet der også er spredning på kuldstørrelse og antal kuld pr. år.

VfL har de seneste re år samlet og beregnet nøgletal for den økologiske svineproduktion. Den gennemsnitlige dødelighed er senest beregnet til 20,9 pct. af de levendefødte, men tallet skal tages med forbehold, understreger Tove Serup. Det er et simpelt gennemsnit, der ikke er vægtet i forhold til, om besætningerne har en stor eller lille produktion af pattegrise.

Tallene fra VfL er den mest dækkende opgørelse, der pt. ndes over pattegrisedødeligheden, indtil et nyt forskningsprojekt får afdækket den reelle dødelighed og årsagerne dertil. kmn@okologi.dk

10 besætninger med i alt 3.679 årssøer har leveret data til Videncentret for Landbrug. * = simpelt gennemsnit.

Gnsn.*

Ambitionerne er store i nyt projekt, der over de -

DØDELIGHED

AF KAREN MUNK NIELSEN

En fravænnet gris mere, som er ét kg tungere, og en dødelighed, der er barberet ned fra 33 til 20 procent. Det er de ambitiøse mål i et økologisk forsknings- og udviklingsprojekt, VIPiglet, der netop er skudt i gang og løber over de kommende re år.

Ifølge projektleder og seniorforsker Lene Juul Pedersen, Aarhus Universitet, er ambitionerne høje men også realistiske.

- Det sværeste bliver nok at få den ekstra levende gris pr. kuld. Vi kan

DØDELIGHED: Fynsk

Gamle søer føder mange grise og lægger sig også på mange. Det er grunden til, at søerne ikke får lov at blive ret gamle hos den fynske svineproducent Hans Erik Jørgensen, Risbjerg Landbrug. Han udskifter efter eget udsagn mellem 40 og 50 procent af søerne hvert år. Han vil gerne sænke pattegrisedødeligheden og fravænne ere levende grise, og den høje udskiftningsprocent er en arbejdsmæssigt håndterbar måde at gøre det på, mener han.

- Men det er jo heller ikke nogen god historie, at søerne ikke bliver ret gamle, siger Hans Erik Jørgensen, hvis pattegrisedødelighed ligger omkring gennemsnittet på 20 procent af de levendefødte.

Kuldstørrelsen svinger fra 10 til 26.

- 20 grise er meget normalt, men det er bare helt forfærdeligt at få så mange. Vi bruger mere og mere tid på det for hvert år, der går, konstaterer Hans Erik Jørgensen, der har været svineproducent i 20 år.

Han kunne formentlig opnå en lavere dødelighed ved at lave ammesøer, som ere af hans kolleger gør. Han laver enkelte, men det er en arbejdskrævende bane, han nødig vil ind på.

- Vi skæver alt for meget til den konventionelle produktion, når vi skal nde løsninger. Jeg er sikker på, at vi kunne fremavle den gris, vi gerne vil have, hvis vi får økologiske avlsmål, siger han.

- Den, vi har i dag, er en dårlig reklame for vores produktion. Målet har været at sælge økologiske grise, der ligner den konventionelle mest muligt. Det er ikke særligt kreativt.

Hans Erik Jørgensen efterspørger

For hver gang avlen har givet os en levendefødt mere, har vi kun fravænnet en halv gris mere, konstaterer Hans Erik Jørgensen, Risbjerg Landbrug, der har været svineproducent i 20 år.

SYNSPUNKT

søer, der ikke føder ere grise, end de kan passe.

- Men vi har kun ét avlsselskab, og det har fremavlet den mest effektive og rentable gris. Problemet er, at vi ikke har nogen valgmuligheder, og at vi ikke kender alternativerne.

Risbjerg Landbrug har tidligere deltaget i en afprøvning af søer krydset med den engelske race Saddleback. Mens udskiftningen af de almindelige LY-søer er høj, værner Hans Erik Jørgensen om de tilbageværende 10 Saddleback-søer.

- Jeg får 200 kr. mindre pr. slagtesvin pga. kødprocenten, men det er meget robuste søer med et godt temperament, og de kan passe deres grise. Det er en stor fornøjelse at arbejde med dem. Han har også beholdt nogle af søernes afkom for at se, om 25 pct.-krydsningerne giver en højere kødprocent.

- Desværre ser det ud til, at det gode temperament også fortyndes, konstaterer Hans Erik Jørgensen. kmn@okologi.dk

godt reducere kuldstørrelsen, men kan vi også få ere til at overleve i systemet, spørger hun?

Arbejdet skal foregå på ere fronter. Første skridt er at samle data ind i ti økologiske besætninger. Hvor mange grise dør, hvad dør de af? Hvad betyder læg, kuldstørrelse og vægt for overlevelsen, og hvordan forløber faringerne på friland? En række søer skal overvåges intensivt for at afdække, hvor risikofaktorerne er.

- Tidligere obduktioner peger i retning af samme problemer som i indendørs produktion. Store kuld tager lang tid at føde, faringen går i stå, og de sidste grise ligger længe i fødselsvejen. De får iltmangel, er svage efter fødsel og får ikke colostrum (den første råmælk, red.), forklarer Lene Juul Pedersen.

- Vi har nok tænkt, at der ikke er samme problemer på friland, fordi

søerne er i bedre kondition, men hvis lange faringer er et problem for bare 20 procent af søerne, er det nok til at give en høj dødelighed, for det er svært at yde fødselshjælp på friland. På den korte bane skal projektet derfor afdække, hvordan man kan hjælpe ere grise til at overleve fødslen. Resultaterne skal munde ud i anvisninger til, hvordan man mest praktisk kan forbedre faringsforløbet. Det gælder både med hensyn til hyttedesign og hjælp under faringen.

Men dybest set er det symptombehandling. Det grundlæggende problem er, at søerne får større kuld, end de har patter til og kan passe.

Derfor skal projektet også arbejde med økologiske avlsmål. Der er allerede afholdt en workshop, hvor producenterne skulle udpege relevante avlsmål.

- Når avlsmålet er formuleret, skal

en genetiker simulere, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan lave en avlsstrategi, der kan nå målene med så lille en population, som frilandssøerne er, forklarer Lene Juul Pedersen.

I dette arbejde deltager det norske avlsselskab Norsvin.

- De har allerede en avlsstrategi, der er mere målrettet mod robuste søer, mere mælk og lavere dødelighed, fortsætter Lene Juul.

Projektet er et GUDP-projekt, der ledes af Aarhus Universitet. Desuden deltager Udviklingscenter for Husdyr på Friland, Videncentret for Landbrug, Økologi, Norsvin og økologiske svineproducenter.

Centrale spørgsmål i projektet

Hvilke risikofaktorer for pattegrisedødelighed er der i dag?

Hvilken forskel vil et særligt avlsmål om fødsel af færre og større grise gøre?

Hvor meget betyder faringsovervågning og nærklima for overlevelse og vækst?

Hvordan udbredes bedste praksis?

Hjemmeside: se www.icrofs.dk under Organic RDD 2.

Norsk økologi i bakgear

OMLÆGNING: Det går økologiske produktion i Norge. Arealet går tilbage, og i stedet vokser importen

Det er ikke forbruget, der halter i Norge. Økologiske fødevarer sælger bedre end nogensinde, men det økologiske areal skrumper ind, og økologernes forening, Oikos, vil have politikerne til at skifte kurs.

Arealet faldt i 2013 med 5,8 procent. Det svarer til, at mere end hver tyvende hektar øko-mark er forsvundet.

Hverken tilskud eller kontrakt

Der er ere grunde til udviklingen, mener Oikos, som bl.a. peger på, at aftagervirksomheder som mejeriet Tine og æg- og kødproducenten

Nortura er karrige med leverandøraftaler. Det samme gælder grønt- og kartoffelgrossisterne.

Hertil kommer, at politikerne har rundbarberet tilskuddet til økologisk grovfoderproduktion fra 1500 til 250 norske kr. pr. ha og helt fjernet omlægningstilskuddet fra og med i år. Resultatet er, at arealet under omlægning nu er så lavt, at det ikke kan kompensere for den jord, der hvert år går ud af økologisk produktion. Det økologiske areal vil derfor falde yderligere i indeværende år, forudser Oikos.

Kontrolgebyret stiger Gebyret for kontrol falder derimod ikke. Det er hævet med 39 procent i år, påpeger seniorrådgiver Jon Magne Holten, Oikos, der efterlyser politisk aktion, der kan stimulere til øget omlægning. kmn@okologi.dk

HØNS: Foderpriserne er faldende, men det er noteringen for æg også, og ægproducenternes -

tigt pres

Nettofortjenesten pr. økologisk høne er blot 3,50 kr., fremgår det af en aktuel beregning fra Videncentret for Landbrugs fjerkrækonsulenter på baggrund af de aktuelle foder og ægpriser. Det svarer til et DB på 75,76 kr.

Det er ikke meget, om end det dog er mere, end de øvrige produktionsgrene inden for konsumæg,

der alle kommer ud med en negativ nettofortjeneste. Skrabehøns på gulv ligger helt i bund med -30 kr. pr. høne efterfulgt af frilandshønsenes – 22 kr.

Med en vis sarkasme konstaterer konsulent Niels Finn Johansen, at hvor ægprisen sidste år ikke kunne følge med, da foderpriserne gik opad, så har den nt kunnet følge med dem ned i år. Prisen på æg faldt i 2013 med to øre pr. æg.

Den økologiske foderprisen forventes at falde og koste omkring 360 kr./100 kg frem til høst. kmn@okologi.dk

Ingen gule kort til økologer

SVIN: Der er ingen økologer blandt de omkring 50 svineproducenter, som Fødevarestyrelsen netop har sendt et såkaldt gult kort pga. derestika

Det oplyser Fødevarestyrelsen over for Økologi & Erhverv. Helt sikker kan styrelsen dog ikke være, for det er frivilligt for landmændene at registrere sig som økologer i CHR, hvorfra

Fødevarestyrelsen henter oplysningerne. Det har i alt 92 økologiske svineproducenter gjort. Ifølge NaturErhverstyrelsens seneste opgørelse er der dog i alt 143 bedrifter med svin, men mange af dem har kun et enkelt eller meget få dyr.

Grænserne er sat ned Brevet til de ca. 50 svineproducenter er såkaldte høringsbreve, der varsler skærpet rådgivning gennem ere dyrlægebesøg, så bedrifterne ad den vej kan få et fagligt input til, hvordan de kan få medicinforbruget ned i staldene.

Grænsen for antibiotikaforbrug, der udløser gult kort, har indtil nu været hhv. 5, 25 og 7 dagsdoser pr. 100 dyr for søer, smågrise og slagtesvin. Pga. stigende forbrug er grænserne netop sat ned. Frem til årsskiftet er grænserne sænket til 4,3 for søer, 22,9 for smågrise og 5,9 for slagtesvin. Tidligere undersøgelser har vist, at forbruget af antibiotika i økologiske besætninger er under en tiendedel af forbruget i konventionelle besætninger.

kmn@okologi.dk

Kan vi forbedre sundheden hos ørredyngel ved at bruge økologiske råvarer og/eller ændre olie- eller proteinsammen-sætningen?

I 2013 blev der igangsat produktion af økologisk regnbueørredyngel, og dette medfører nogle ekstra udfordringer i forhold til forebyggelse af sygdomme og behandling.

En af betingelserne for, at en sk kan sælges som værende økologisk, er, at der er en begrænsning for, hvor mange gange den kan behandles med antibiotika i løbet af dens liv, for ellers mister den sin økologiske status. Det er derfor vigtigt at sikre optimale forhold, så sken undgår at blive syg.

Dette kan bl.a. gøres ved at optimere foderet, så skens immunsystem er i en optimal tilstand. I Organic RDD projektet OPTIFISH

undersøges det bl.a., hvordan foder indeholdende forskellige typer af olie samt konventionelt versus økologisk foder påvirker skeynglens evne til at overleve smitte med to af de bakterier, der hyppigt giver årsag til dødelighed på yngelstadiet; Flavobacterium psychrophilum og Yersinia ruckeri. Dette med henblik på derefter at kunne udpege en fodersammensætning, der kan sikre sundere skeyngel, der bedre kan modstå sygdom.

Udover at evaluere overlevelsen i forbindelse med smitte måles effekterne på bakterie oraen i tarmen også, da denne i ere undersøgelser har vist sig at have en betydning for sundheden.

Traditionelle olietyper erstattes af

Traditionelt har foder til lakse sk bestået af ingredienser med marint ophav – dvs. af råvarer fra havet. Med den øgede akvakultur-produktion på verdensplan og generel knaphed på olie og mel fra vildtlevende sk som råvare, er der et sti-

gende behov for at anvende alternative kilder.

Typisk anvendes derfor også vegetabilske råvarer som supplement såsom raps, soja, gluten og hvede. I forsøgene er effekterne af rapsolie som alternativ til skeolie samt ærteprotein som alternativ proteinkilde til skemel derfor blevet testet.

Derudover er det blevet undersøgt, om der er en forskel i skens sundhed afhængigt af, om foderet var af konventionel eller økologisk oprindelse.

til at modstå sygdom?

Resultaterne fra forsøgene tyder på, at skens evne til at modstå infektioner med enten F. psychrophilum eller Y. ruckeri ikke var påvirket af, om foderet var af økologisk eller konventionel oprindelse.

Det samme gjorde sig gældende i forhold til oliens oprindelse og tilsætning af ærteprotein til foderet; her viste resultaterne heller ikke nogen forskel på skens overlevelse. Man kan derfor fristes til at sige, at

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Hans-Christian Ingerslev, Veterinærinstituttet, DTU

fodersammensætningen ikke har nogen betydning for skens sundhed.

Undersøgelser af skenes tarme viste til gengæld, at fodersammensætningen var afspejlet i bakterieoraen, og ærteproteinet havde i den forbindelse den største betydning i modsætning til oliens oprindelse.

Bakterier, der normalt opfattes som ’gode’, var i særlig høj grad til stede i de sk, der havde spist foder indeholdende ærteprotein, hvilket kan tænkes at have en mindre og

ikke-målelig betydning for skenes sundhedsstatus, end der f.eks. var afspejlet i forbindelse med smitteforsøgene i OPTIFISH.

Læs mere om Organic RDD projektet OPTIFISH på http://www.icrofs. dk/Sider/Forskning/organicrdd_

NYHEDSBREV FRA FAGLIGT TEAM

Økologisk Landsforening

LAV ROBUSTE KALVE PÅ GRÆS

Økologiske kalve fra 4 måneders alderen skal på græs fra 1. maj. Med god planlægning og pasning kan du få fornøjelsen af trivelige kalve, der boltrer sig på god plads i den friske luft. * Væn de små kalve til lyset og tråden på et overskueligt areal, hvor hegnet er tydeligt og tæt. Men send kalvene videre efter få dage, så udslusningsfolden ikke bliver et sted, hvor der ophobes smitte med græsmarksparasitter.

* Sørg for at kalvene kan søge skygge for solen og ly for kulden. For eksempel kan nætterne i maj måned godt være kolde. Mange lader kalvene gå ud og ind af stalden. Det er en god løsning, når der er drivveje til flere folde, så kalvene kan skifte fold i løbet af sæsonen. En anden mulighed er at investere i en flytbar hytte. Når hytten kan flyttes, er det nemmere at inddrage nye marker til kalvefolde.

* Giv kalvene rigeligt suppleringsfoder. Græs er godt til kalve, men i praksis kan de mindste kalve ikke klare sig på det alene.

Brug køernes fuldfoder eller korn/kalveblanding og hø.

* Forebyg angreb af græsmarksparasitter ved at bruge rene marker til kalvene og ved at lade dem skifte fold hver 4. uge. Hvis du binder nye dyr ud til en eksisterende kalveflok, så foretag foldskiftet samtidigt. Husk også at flytte de ældste dyr væk og videre til de større ungdyr.

* De små kalve skal ud, men de skal også ind igen! Selvom vejret er godt 1. september, så tag alle kalve under 6 måneder ind. Hen i september kan de hurtigt tabe det, de har vundet tidligere på sæsonen.

IRENE FISKER

Mail: irf@okologi.dk Tlf.: 2092 6824

OMHYGGELIG SÅNING AF MAJS ER GRUNDLAGET FOR SUCCES

Majsen skal etableres efter kløvergræs i et lunt og jævnt såbed i en ensartet dybde på mindst 5-6 cm. Det er vigtigt at tjekke indstillingen af såmaskinen, hver gang man starter med at så en ny mark. Majs er den afgrøde i økologisk dyrkning, der har de største udsving i udbyttet. Usikkerheden kan mindskes betydeligt ved at være omhyggelig ved såning af majsen.

SÅ, NÅR JORDTEMPERATUREN ER OVER 10 GRADER

Tilberedningen af såbedet starter 8-10 dage før planlagt såning for at varme jorden op. Forårspløjning af arealet er det optimale for at få jordtemperaturen til at stige hurtigt. Tidspunktet for såningen er, når jordtemperaturen overstiger 10 grader, og der samtidig er udsigt til en periode med stigende temperaturer og tørt vejr.

PLACER FRØENE I MINDST 5-6 CM

Der sås 110.000 til 120.000 frø pr. ha, når der skal strigles i majsen. Der anvendes frø af en god kvalitet – nye koldtestede frø, der vejer mindst 15 kg med 50.000 frø pr. sæk. Ved såning i starten af maj placeres frøene i 5-6 cm’s dybde. Fra midten af maj kan sådybden øges til 7-8 cm, under forudsætning af at jordtemperaturen er steget til 11-12 grader. Fordelen ved dyb såning er, at man nemmere kan lave 2-3 effektive blindstriglinger. Samtidig er majsen ikke så følsom overfor angreb af fugle. For at undgå fugleangreb er det også meget vigtigt at undgå, at der ligger frø tilbage på jorden efter såningen.

TJEK SÅDYBDEN GRUNDIGT

Det er under alle omstændigheder meget vigtigt, at placeringen af frøene sker i en ensartet dybde, så fremspiringen også bliver ensartet. Vær derfor meget grundig med indstilling af såmaskinen og tjek sådybden flere gange hver gang man starter med at så en ny mark.

BLINDSTRIGLING ER VIGTIGST

Ukrudtsbekæmpelse starter 3-4 dage efter såning og fortsætter med 3-4 dages mellemrun indtil majsen spirer frem. Der blindstrigles i 2-3 cm’s dybde med en hastighed på 12-15 km/t. Antallet af blindstriglinger, der afhænger af vejrforhold og fremspiringshastighed, varierer fra 2-3 gange og helt op til 5 gange. Blindstrigling kan have helt optil 80 % effekt på det fremspirede ukrudt.

RADRENSNING VED 15 CM

Radrensning kan påbegyndes, når majsen er 10-15 cm høj med en afstand på 5 cm til rækkerne. Ved brug af kamerastyret radrenser, kan afstanden til rækkerne mindskes til 3-4 cm. Ved senere radrensninger øges afstanden til rækken for at undgå at skære majsen støtterødder over. Samtidig øges fremkørselshastigheden, så mere jord kan smides ind i rækkerne. Især sent fremspiret ukrudt som sort natskygge gør de sene radrensninger nødvendige.

CLAUS ØSTERGAARD

Mail: co@okologi.dk Tlf.: 2045 7465

NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAGLIGT TEAM, ØKOLOGISK LANDSFORENING

SLÆTSTRATEGIEN – HAR DU STYR PÅ DEN?

Det er vigtigt at have en slætstrategi inden sæsonen starter. Om der tages 4 eller 5 slæt, afgør den enkelte, men de sidste par år har vist, at det i de fleste situationer havde været optimalt at tage 5 slæt. Sæt derfor nogle datoer i kalenderen, hvor du vil tage de forskellige slæt. Vurder når tiden nærmer sig, om du skal holde fast i datoerne. Det kan godt være, der så kun bliver nået 4 slæt, men ved at have en slætstrategi, hvor målet var 5 slæt, kom du måske lidt før ud af starthullerne ved første slæt, og det er vigtigt. Ved et senere 1. slæt vil andelen af hvidkløver falde, og andelen af rødkløver stige. Og dette medfører umiddelbart en dårligere ensilagekvalitet. Tilstræb kvalitet på over 6 og helst over 6,30 NEL20 (MJ) og en FK (fordøjelighed af organisk stof) på 77-79. Det svarer til ca. 1,1 kg tørstof pr. FE. I år ser det ud til, at markerne allerede er godt i gang, i modsætning til sidste år, så vær derfor opmærksom på ikke at komme for sent. Vi ved også, at foderoptagelsen stiger med øget mængde bælgplanter (hvidkløver, rødkløver og lucerne). For at få en bedre vurdering af bælgplanteindholdet er det en god idé at få taget en mineralanalyse af ensilagen, så man får et indtryk af bælgplanteandelen. Bælgplanter har nemlig et højere indhold af calcium end græs.

KIRSTINE LAURIDSEN

Mail: kl@okologi.dk

Tlf.: 2043 6104

HOLD ØJE MED MANGANMANGEL

Når en løs jord bliver tør, og det kan gå hurtigt i det tidlige forårsvejr, er der risiko for, at afgrøden lider af manganmangel. Jorden mangler ikke mangan, men mangan bliver hårdt bundet i jorden og kan ikke optages af planterne. Det er meget vigtigt at forebygge manganmangel ved at pakke jorden godt sammen med tromling straks efter såningen. Hvis der opstår manganmangel, er det vigtigt at forsøge at reparere det med en tromling. I sidste ende kan det være nødvendigt at sprøjte afgrøden med mangansulfat. Det er tilladt at sprøjte økologiske afgrøder med mikronæringsstoffer, men det kræver en erklæring fra din planteavlskonsulent, og heri skal fremgå hvilke tiltag, der er gjort for at forebygge manganmangel. Manganmangel opleves ved, at afgrøden er mørkere i køresporene, hvor jorden er mere komprimeret. Kontakt straks din konsulent, hvis du har mistanke om manganmangel.

CLAUS ØSTERGAARD

Mail: co@okologi.dk

Tlf.: 2045 7465

PLANTEAVL

MAD & MARKED PÅ MARKEDET

AF BIRGITTE JØRGENSEN, PROJEKTLEDER I ØKOLOGISK LANDSFORENINIG

ET BOOST TIL ØKOLOGIEN I HELSEKOSTBUTIKKER

Helsekostbutikkerne var de første, der gjorde økologiske varer tilgængelige for forbrugerne, og selvom der nu også er masser af økologiske varer i dagligvarehandlen, er det stadig ofte helsekostbutikkerne, der først introducerer de nye, spændende øko-produkter.

Helsekost handler i vid udstrækning om de gode, naturlige råvarer og hænger derfor også uløseligt sammen med økologi. Salget af økologiske varer er støt stigende i helsekostbutikkerne, og Helsam er løbende i dialog med sine fødevareleverandører for at kunne introducere ny økologiske varianter på markedet og udvide sortimentet generelt med økologiske fødevarer.

“

Helsekost handler i vid udstrækning om de gode, naturlige råvarer og hænger derfor også uløseligt sammen med økologi

Helsekostbutikkerne er en oplagt salgskanal for nystartede eller små økologiske producenter, som ønsker at sælge deres varer i butikker, hvor medarbejderne ved en masse om økologi og fødevarers indvirkning på kroppen, og hvor forbrugerne kan derfor søge råd og vejledning i butikkerne. Det er imidlertid meget vigtigt, at de økologiske produkter ikke bliver taget som en selvfølge og ikke bliver gemt eller glemt bag kosttilskud og naturlægemidler på helsekostbutikkernes hylder. Når kunderne går på opdagelse i en verden fyldt med helsekost, skal de møde de røde Ø-mærker og budskaberne om, hvad der kendetegner økologien.

Derfor har Økologisk Landsforening og Helsam nu sat gang i en kampagne sammen med 110 helsekostbutikker og gårdbutikker i hele landet, som skal gøre økologien synlig og give forbrugerne inspiration til, hvordan de kan anvende de økologiske helsekostprodukter.

Helt frem til midten af 2015 vil man derfor kunne nde gratis foldere i butikkerne med forskellige temaer hver måned, der indeholder opskrifter på retter, som tager udgangspunkt i helsekostbutikkernes økologiske sortiment. Powerfood og superfood er omdrejningspunktet i april, mens bl.a. ’fri for allergener’ og ’immunforsvar’ vil være overskrifter senere på året.

Rygterne om ældremaden fra Halkær Ådal Økologisk er nået til England og har sikret Edith Agerbo t.v. og Kate Bryrup en engelsk innovationspris og et samarbejde med Ældre Sagen, som markedsfører Halkær Kassen for sine næsten 700.000 medlemmer.

Halkær satser på ældremad

En engelsk innovationspris og et samarbejde med Ældre Sagen skal bidrage til at skabe sorte tal på bundlinjen hos Halkær Ådal Økologisk

ÆLDREMAD

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Halkær Ådal Økologisk har fået Organic Innovation Award 2014 af Soil Association. Økologisk Landsforenings engelske søsterorganisation tildeler det lille jyske rma prisen for sit ældremadskoncept Halkær Kassen. Den rummer syv frosne færdigretter, som er tilpasset smagsløgene hos landets ældre borgere, og råvarerne kommer fra seks økologer i Halkærområdet.

Dommerne var imponerede over sortimentet af sunde og nemme, kvalitetsmåltidsløsninger, som er specielt udviklet til at opfylde behovene hos ældre forbrugere forklarer eventmanager Laura Andrews, Soil Association.

I Halkær bliver den internationale pris modtaget med åbne arme.

- Vi var meget glade for nomineringen og er fuldstændigt overraskede over at

have vundet. Det er et skulderklap, som vi trænger til, siger salgschef Kate Bryrup, Halkær Ådal Økologisk.

Kæmpe potentiale

Det er stadig Irma, som er den vigtigste afsætningskanal for Halkær Ådal Økologisk ApS, som sælger frosne gourmetretter til Coop-kæden. Nu håber Kate Bryrup sammen med mediværksætter og anpartsselskabets produktchef, Edith Agerbo, at et nyt samarbejde med Ældre Sagen også kan åbne danskernes øjne for de jyske færdigretter til landets ældste borgere.

Efter knap to års drift har de stadig deres første løn til gode, og ambitionen er at skabe balance mellem udgifter og indtægter i løbet af 2014.

- For os gælder det om at komme op i volumen, og jeg tror, at potentialet inden for ældremad er uendeligt stort, siger Kate Bryrup.

Unikt udstillingsvindue

Hun glæder sig derfor over, at Ældre Sagen har indlemmet de himmerlandske færdigretter i foreningens blad med medlemstilbud. Med næsten 700.000 medlemmer er Ældre Sagen landets største forening. Tilbudsbladet udkommer seks gange om året i et oplag på 480.000, og det ligger desuden på foreningens hjemmeside.

Ifølge Søren Høyer, markedskonsulent

i Ældre Sagen, nder man ikke et bedre udstillingsvindue, hvis man vil i kontakt med landets ældste borgere.

Rabat og støtte

Prisen for en halv side annonce som Halkærs er 21.000 kr., men foreningen vil gerne hjælpe en lille virksomhed, som er på vej frem, og derfor slipper Halkær Ådal lidt billigere. Til gengæld får medlemmerne 10 pct. rabat.

- Vi skal sikre os, at vi leverer nogle fornuftige tilbud til vores medlemmer, og Halkær Ådal henvendte sig med nogle kvalitetsretter, som smagte forrygende, forklarer Søren Høyer samarbejdet, som er hjulpet på vej af 287.000 kr. fra Grøn pulje for lokal afsætning af fødevarer.

God dansk bondekultur

- Jeg synes, at det er positivt, at det er små økologiske landmænd, der leverer råvarerne. Der er noget god dansk bondekultur i det, og når der dukker en virksomhed op som Halkær Ådal, har vi en forpligtigelse til at bakke den op, så vi kan sikre vores medlemmer nogle ere valgmuligheder, siger Søren Høyer. Han vurderer, at der er behov for andre og ere tilbud på nem og sund mad end de kommunale tilbud. Halkær Kassen rummer bl.a. frikadeller med stuvet hvidkål og hakkebøf med bløde løg, og rabatprisen for et måltid leveret til døren er 66 kr.

I Ry kan byens Kvickly bryste sig af at være dén

ske varer. I butikken er de ansatte stolte af den blandt andet forklares med de lokale kunders

siasme

ØKOLOGISK FØRERTRØJE

AF NILS WÜRTZENFELD

Allerede fra det øjeblik man træder ind i butikken, springer det i øjnene: Det røde Ø.

Langs kanten på mange hylder, hængende i snore ned fra loftet - ja selv klæbet fast til gulvet, under skosåkater med det velkendte røde Ø-mærke, der som et andet fodspor fortæller de handlende kunder, at de er kommet til en butik, hvor man vader i økologi.

Butikken, der er tale om, er Kvickly i Ry. Og her er man ikke bare glad for økologi - man kan også prale af at være den Coop-butik i Danmark med den største salgsandel på økologiske varer. Faktisk stammer over 10 procent af butikkens omsætning fra salg af økologi, hvilket er en bemærkelsesværdig høj andel for et varehus i den størrelse. Hos souschef Kasper Aastrup er tallene noget, der vækker stor begejstring.

- Der følger godt nok hverken en pokal eller medalje med titlen, men vi har fået prale-retten, og derfor kan jeg vist rolig sige, at vi er meget stolte over at kunne fastholde så stærk en år siden valgte at satse på økologi, var vi blandt de allerførste Kvicklybutikker i landet til at etablere et øko-sortiment. Dengang gav det knap nok noget afkast, men det, må man sige, har ændret sig, forklarer Kasper Aastrup, der samtidig skynder sig at sende roserne videre til butikkens handlende.

- Vi ville dog slet ikke være kommet så langt, havde det ikke været for vores kunder. Ry er en by med 5000 indbyggere, og det burde jo ikke berettige til, at vi kan opnå denne titel, men alligevel oplever vi en kæmpe interesse og efterspørgsel på økologi, så vi er bestemt også ydmyge, understreger souschefen.

Netop den fortsatte efterspørgsel på økologiske varer er med til, at Kvickly Ry hele tiden får nye medlemmer af butikkens øko-familie.

- Vi oplever løbende, at vore kunder efterlyser mere økologi og et større udvalg. Det ønsker vi selvfølgelig at efterkomme, hvor det er

muligt, og hvis vi vurderer, at vores eget sortiment ikke er bredt nok, så kigger vi os om efter et kvalitetsprodukt, der kan imødekomme kundernes krav, forklarer Kasper Aastrup, der netop har indledt et samarbejde med en anderkendt øko-virksomhed.

- Vi har for nyligt indgået et samarbejde med Solhjulet, da de kan levere varer af den kvalitet, vores kunder blandt andet har efterspurgt. Det næste, vi får ind på hylderne, er Biogan, da vores kunder ligeledes har ønsket deres produkter. Samtidig prøver vores grøntmand i øjeblikket at få aftaler i stand med lokale økologiske frugt- og grøntleverandører, så på den måde forsøger vi hele tiden at være på forkant med økologien, fortæller Kasper Aastrup, der samtidig gætter på, at borgerne i Ry er mere end bare almindeligt begejstrede for økologi.

- Ganske vist mener vi selv, at vi kan noget særligt her i vores Kvickly, men folk i Ry er nok også en smule øko-tossede. Det bliver i hvert fald prioriteret højt, når der købes ind, og da gennemsnitsindkomsten her i byen generelt ligger i den pæne ende, så kan folk jo også betale det ekstra for at kunne tænke på naturen og på deres børn, vurderer Kasper Aastrup og fortæller samtidig, at både byens Netto og SuperBrugsen også sælger rigtig godt af de økologiske varer.

Tilfredse kunder Spørger man blandt kunderne i butikken, så er der skam også en grund til, at Kasper Aastrup og kollegerne kan glæde sig over den økologiske førsteplads.

- Det kommer ikke bag på mig, at de (Kvickly Ry, red.) sælger mest økologi, for jeg synes virkelig, at de

har rigtig mange gode økologiske varer. Jeg bor selv 12 kilometer herfra, men handler bevidst her, fordi jeg ved, at jeg kan få et ordenligt og friskt udvalg af både kød og frugt, fortæller Susanne Joschika fra Sønder Vissing. Hun kan da også nikke genkendende til øko-glæden blandt

Rys borgere.

- Det er sikkert rigtigt, at vi er ret glade for økologi. For mig betyder det i hvert fald, at der ikke er nær så meget gift i maden, så hvis jeg kan få en vare økologisk, så køber jeg den.

To hylder fra Susanne Joschika står endnu en kvindelig kunde og

Grundstenene bag Kvickly Rys økologiske salgssucces er først og fremmest engagerede kunder samt et stærkt butiksønske om at ville økologien, men et gennemtænkt netsalg er også med til at sælge økovarer.

Gennem online-supermarkedet Osuma.dk leverer Kvickly Ry nemlig en stor portion økologi til borgere i Århus og omegn. Osuma er ejet af Coop og fungerer som et samarbejde mellem Kvickly og SuperBrugsen, og i Kvickly Ry kan souschef Kasper Aastrup sagtens mærke, at folk uden for Ry vil have del i butikkens store økologiske sortiment.

- Godt nok leverer vi ikke lige så meget til Osuma, som vi gør til vores faste Ry-kunder, men vi kan da mærke, at det har et pænt aftræk på vores salg, og dermed er Osuma klart en fordel for os, forklarer Kasper Aastrup.

Der er 19 andre lokale Coop-butikker med i den Osuma-ordning, som Kvickly i Ry er tilknyttet, og som det lige nu går med nethandelen, ser Kasper Aastrup store muligheder i det digitale tiltag.

- Hos Kvickly Ry har vi kun oplevet vækst gennem salg på Osuma. dk, så samarbejdet, og denne måde at nå nye kunder på, er helt sikkert kommet for at blive.

Souschef Kasper Aastrup fra Kvickly i Ry er stolt af, at butikken er i førertrøjen, når det handler om at sælge økologi. Foto: Nils Würtzenfeld

fylder økologi i indkøbskurven. Som en af de få Coop-butikker i landet har Kvickly Ry valgt stadig at have en hel afdeling kun til økologiske varer - en Øko-shop - så kunderne på den måde ikke skal hele butikken rundt, og det sætter hun pris på.

- Jeg kan godt lide, at de har en afdeling kun for økologi. Det er god service, for havde de ikke haft det, så skulle jeg bruge tid på at læse på alle skiltene, da jeg bevidst går efter økologiske varer. Jeg tænker meget over, hvad jeg køber - især vil jeg gerne have noget ordenligt kød, og det kan jeg få her, forklarer Johanna Oskarsdatter fra Tørring.

På trods af at sidde solidt i økoikke noget, der får hverken Kasper Aastrup eller kollegerne til at hvile på de økologiske laurbær.

- Vi har bestemt ikke tænkt os at give førstepladsen fra os. Vi joker nogle gange med, at det kunne være fedt at drive en butik, som kun solgte økologiske varer, og selvom det ikke kommer til at ske, så er det stadig vores ønske at få fat på alt det økologi, vi kan komme i nærheden af, fastslår Kasper Aastrup, der samtidig ser frem til endnu mere venskabelig konkurrence Coop-butikkerne imellem.

- Landets SuperBrugsen-butikker afholder hvert år en intern konkurrence, der hedder DM i Økologi, og næste år udvides feltet, så også Kvickly er med i konkurrencen, og som nummer et inden for økologi, er det jo en konkurrence, som vi bare placering, der hedder nummer to, smiler Kasper Aastrup.

ØL lancerer magasiner til storkøkkener

FOODSERVICE: Hvilken forskel gør det egentlig, når storkøkkener omlægger til økologi? Hvad betyder det for vores grundvand, vores mad og dyrene? Spørgsmål som disse kan landets køkkenmedarbejdere og grossister fremover nde svar på i en række magasiner, som ØL udgiver.

’Derfor Øko - Natur & Grundvand’ er det første magasin af tre, som Foodservice-teamet i Økologisk Landsforening står bag.Til oktober udkommer endnu et magasin med fokus på dyrevelfærden i den økologiske produktion, mens det tredje nummer af magasinet er tilgængeligt i foråret 2015 og har fokus på rene råvarer.

FISK: Det er ikke uden grund, at en stor økologisk ørred pryder forsiden af Hørkrams inspirationsblad Culinares april-udgave. På side 4 i bladet præsenterer den landsdækkende foodservicegrossist ikke færre end 13 varenumre med økologiske sk. De omfatter blandt andet havbars, guldbars, rejer og ere forskellige produkter af laks og foreller.

Ö-skyr fra Bornholm

MEJERI: To unge iværksættere, 28-årige Jonas Brandt fra Arnager og 27-årige Mads Boss fra Svaneke, står bag det nye rma öSkyr, der netop har modtaget det første parti på 250 kg skyr. Det er produceret på Allested Mejeri på Fyn af økologisk bornholmsk komælk.

Halvdelen af skyren sælges til specialbutikker, i bagerier, i tnesscentre og på hospitaler. Den anden halvdel bliver til öskyr-is, der skal sælges på Strøget i København fra en christianiacykel, der fungerer som både salgscykel og ismaskine, fortæller Mads Boss til TV2 Bornholm.

Salget af öskyr-isen fra salgsvognen begyndte på Strøget den 16. april. Der sælges tre varianter - en med havtorn og lakrids, en med æble og havregryn og en med rabarber og tørrede hindbær.

Nye tal for detailsalget

DETAILHANDEL: Torsdag i denne uge offentliggjorde Danmarks Statistik tallene for den danske detailomsætning af økologi i 2013. På det tidspunkt var Økologi & Erhverv allerede sendt til trykning.

Vi ananlyserer tallene i næste avis, men du kan allerede nu nde dem på www.dst.dk.

Mister Bean udfordrer bøffen

Agger Foods lancerer en økologisk udgave af produktet Soy4You som en både billigere, sundere og miljømæssigt overlegen erstatning for hakket kød

SOJA

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Soja-produktet Soy4You kan gøre det billigere for de offentlige storkøkkener at nå regeringens 2020-mål om 60 pct. økologi i offentlige køkkener.

Det mener Poul Agger fra soja rmaet Agger Foods A/S, som har udviklet en økologisk version af produktet Soy4You, der lanceres som den ideelle erstatning for hakket kød.

- Vi har haft mange til at prøvesmage produktet, og ingen kan smage forskel. Til gengæld kan køkkenerne spare 10-20 procent på deres budget ved at erstatte kød med Soy4You, siger Poul Agger.

Den 63-årige mejeriingeniør har særdeles gode erfaringer med soja.

Han blev en holden mand, da han for seks år siden solgte sojamælke rmaet Naturli’ Foods til Orkla-koncernen.

Forinden havde han udfordret mejerisektoren med en vegetabilsk sojamælk, som blev en kæmpe succes med en markedsandel på 1-2 pct.

Salget gav så mange penge på kontoen, at Poul Agger ikke behøver at arbejde mere, men iværksætterlysten brænder stadig i ham, og i 2011 grundlagde han Agger Foods. Nu håber den danske sojakonge at kunne gentage succesen med Soy4You.

Sigter mod foodservice

Han oplyser, at det smagsneutrale vegetabilske produkt kan erstatte hakket kød helt eller delvist i en lang række populære retter.

- Jeg har serveret det for ere gourmander, uden at de kunne smage forskel.

Forskellen kan derimod måles i råvarebudgettet og på sundhedsbarometeret, oplyser den århusianske sojaproducent, som af samme grund især fremhæver Soy4You som et interessant produkt for de mange of-

fentlige køkkener, som i øjeblikket omlægger til økologi.

I første omgang bliver den økologiske variant derfor udelukkende markedsført via landets store foodservicegrossister, men senere er det tanken, at den økologiske udgave af Soy4You også skal nde vej til detailhandlen, hvor den konventionelle version forhandles bredt i dansk detailhandel.

Ventetid på klode 2

Poul Agger bliver drevet af den motivation, der ligger i at føle, at man gør en positiv forskel, og fra basen i Agro Food Park i det nordlige Århus tager Poul Agger de globale briller på, når han skal forklare, hvorfor hans alternativ til hakket kød efter hans vurdering er dømt til at blive en succes.

I den vestlige kultur kommer en stor del af proteinerne fra køer og svin, men i fremtiden vil der simpelthen ikke være jord nok til at producere foder til dyrene.

- Fortsætter vi ad det spor, har vi allerede i 2030 behov for to jordkloder for at have jord nok til at dyrke foder. Og så vidt jeg ved, er der ventetid på klode nummer to.

Ifølge Poul Agger er det ren matematik.

- Ved sojaproduktion kan det samme landbrugsareal producere mad til over 30 gange så mange mennesker, som ved animalsk produktion. Vandforbruget er 20 gange mindre og CO2-udledningen er 10 gange mindre, siger Poul Agger.

Kamp om proteinerne

Så selv om mange af de danske mælkeproducenter i øjeblikket sender længselsfulde blikke frem mod 2015, hvor mælkekvoterne forsvinder, er der ganske enkelt en fysisk grænse for, hvor meget landbruget kan blive ved med at skrue op for den animalske produktion, hvis der skal blive ved med at være mad nok til alle på kloden.

- I dag er vi over syv mia. mennesker på jorden, men ifølge FN vil vi allerede i 2050 være over ni mia. mennesker. Det kunne vi reelt godt klare. Men vi kan ikke klare, at en tredjedel af dem vil udgøre en ny mellemklasse, som vil adoptere Vestens måde at få opfyldt deres behov på. Det bli-

I første omgang tilbyder Agger Foods kun den økologiske udgave til foodservicesektoren, som kan købe poser med enten 750 g, som svarer til forbruget til en typisk frokostret i en daginstitution, eller i poser med ni kg. Sojaen fås i en mørk og en lys udgave.

ver en kamp om de proteiner, som vi er nødt til at indtage for at opbygge vores muskler.

Røde tal og snestorm Andre har fået øje på Poul Aggers innovative evner, og sidste år k Agger Foods innovationsprisen ’SneSTORM’, som uddeles af Uddannelsesministeriet og Rådet for Teknologi og Innovation.

Men det koster at udvikle og teste et nyt produkt, og i rmaets to første leveår, har Agger Foods A/S genereret et samlet underskud på 2,1 mio. kr. Derfor glæder Poul Agger sig over, at Soy4You så småt er ved at nde vej til danskernes middagsborde.

Men ambitionerne stopper ikke her, og Poul Agger har lagt nøje planer for, hvordan sojaen også skal nde vej til europæernes middagsborde.

På vej ud i Europa - I Danmark bliver der årligt totalt solgt hakket kød for 13,6 mia. kr. om året. Hvis jeg i løbet af fem år kan få en markedsandel på to procent, giver det alene på hjemmemarkedet en omsætning på 270 mio. kr.

Og Soy4You er ikke forbeholdt danske kunder. Produktet bliver lanceret i Norge i maj. Senere på året følger Sverige, og på længere sigt skal det efter planen bredt ud i Europa, inden Poul Agger siger slut med soja og sælger virksomheden til en større aktør, som har de fornødne kræfter til at markedsføre produkterne i udlandet.

- De store kommer først på ba-

Agger er klar med en solid proteinindsprøjtning til omlægningen af de offentlige køkkener i form af en økologisk udgave af sojaproduktet Soy4You.

nen, når du har vist, at konceptet holder vand, og, når der er en stor volumen i forretningen, siger direktøren, som forventer at trække sig ud af den daglige drift i løbet af få år.

Bønne eller bøf Selv om Poul Agger er optimistisk af natur, nærer han ingen illusioner om, at de granulerede soyabønner med et slag kan udkonkurrere kødet. - Syv ud af ti danske måltider er lavet af hakket kød, men danskerne lader sig ikke ytte specielt hurtigt. Mange vil først ændre vaner, når priserne på animalske produkter begynder at stige.

Den århusianske iværksætter Poul

Soja er:

Proteinrig

Fiberrig

Fedtfattig

Kolesterolfri

Glutenfri

Langtidsholdbar

Indhold i 100 g

Protein 45 g

Kulhydrat 19 g

Kost bre 18 g

Fedt 8 g

Mineraler 3,5 g

Kg protein pr. hektar

450 Soja

Majs Grøntsager

Gris/fjerkræ Oksekød

Kilde: FAO/WHO/UNICEF Protein Advisory Group

Ifølge Poul Agger er listen over fordelene ved at erstatte hakket kød med soja lang. Når han markedsfører Soy4You sammenligner han sojaens indhold af fedt, protein og bre med indholdet i forskellige typer hakket kød. Sammenligningen er dog ikke helt fair, da der kun skal 250 g Soy4You til at erstatte et kg kød. Under tilberedningen binder soja-produktet 3-4 gange sin egen vægt i væske – typisk vand. Det medfører at proteinindholdet på 45 procent reelt er lavere i den færdige ret end det, der angives i sammenligningen.

Soy4you produceres af franske og canadiske sojabønner. Spiser man bønnerne direkte, er det kun muligt for kroppen at optage en fjerdedel af proteinerne. Tæt på 100 pct. af proteinerne bliver gjort optagelige via en varmeproces, i forbindelse med produktionen af granulat, som foregår i Finland og Frankrig, mens pakningen foregår i Danmark.

På grund af særlige krav til produktionen har den økologiske udgave af Soy4You ikke helt de samme egenskaber som den konventionelle udgave. Proteinindholdet er lavere og fedtindholdet en del højere.

Lille bønne med stort potentiale

De århusianske sygehuse er i færd med at teste soja som en alternativ proteinkilde til øko-kød

Rundt om i landets storkøkkener er der delte meninger om, hvor stor en rolle soja-granulater, som Soy4You bør spille i kostplanen.

Det proteinrige alternativ er udfordret af danskernes tradition for, at kød er fast inventar på middagstallerkenen, men det forhold er de århusianske sygehuse klar til at udfordre.

Gennem det seneste halve år har sygehuskøkkenerne i Århus testet Soy4You fra Agger Foods, og cheføkonoma Bente Sloth, Aarhus Universitetshospital er så begejstret, at hun forventer, at der i fremtiden kommer mere soja i de århusianske hospitalsgryder.

Gode erfaringer med soja - Vi er vældig tilfredse med produktet, som giver en god mulighed for, at vi kan satse mere på vegetabilske proteiner. Sojaproteinerne i Soy4You har en høj optagelighed, og det betyder meget for vores patienter, som ofte ikke har en stor appetit, siger Bente Sloth.

Ikke alle er vilde med soja

Når de ansatte i Københavns Madhus (KM) underviser personalet i landets storkøkkener i omlægning til økologi, lyder en af de faste opfordringer, at de bør skære ned på forbruget af kød.

Rent bæredygtighedsmæssigt er bøfferne og det hakkede kød af ere grunde et både dårligt og dyrt valg, men det er ikke ensbetydende med, at de ansatte i hovedstadens omlægningsdynamo betragter sojaprodukter som Soy4You og andre tilsvarende industriprodukter som den ideelle erstatning for kød.

Kulinarisk iværksætter Kenneth Højgaard, KM, bryder sig i udgangspunktet slet ikke om udtrykket køderstatning, som efter hans vurdering sender et helt forkert signal.

- Så bliver soja et underligt surrogat. Vi er ikke negative over for sojagranualat, men det bliver et lidt ligegyldigt produkt, og det er ikke den vej, vi går, siger den københavnske kok.

Han er fortaler for at erstatte kød med andre lettilgængelige og uforarbejdede proteinkilder som linser og kikærter i stedet for forskellige former for industriforarbejdede sojaprodukter som Soy4You.

Anya Hultberg, leder af økoteamet i KM beskriver sojaprodukter som en af ere mulige veje til at skære i kødforbruget.

- Vi opfordrer til, at køkkenerne bruger mange forskellige måder til at nedbringe kødforbruget. Hvordan man gør det, handler meget om, hvem man laver mad til, siger Anya Hultberg.

Hun er selv vegetar og peger på, at soja måske kan erstatte kødet i typiske daginstitutionsretter, så måske skal fremtidens børnehavebørn til at vænne sig til pasta med sojasovs.

Soja er en enårig urt af ærteblomstfamilien som stammer fra Østasien, hvor den fra gammel tid har været en af de vigtigste ernæringskil-

der, og sygehuset har allerede høstet gode erfaringer med soja som proteinberigende ingrediens i både m sli og brød, men det er endnu for tidligt

De små får mest økologi

FOODSERVICE: Stadig ere af de måltider, der hver dag bliver serveret i daginstitutionerne, er økologiske.

Det viser en ny kortlægning af økologi-forbruget i fem kommuner, der er under omlægning til økologi, som er lavet af Fremforsk - Center for Fremtidsforskning for Økologisk Landsforening.

Samtidig viser listen over spisesteder med de økologiske spisemærker i guld, sølv og bronze, at daginstitutionerne er den gruppe af offentlige køkkener, der løber med langt størstedelen af guldmærkerne. Hensynet til børnenes udvikling og helbred motiverer arbejdet med økologi i daginstitutionerne, viser rapporten fra Fremforsk, som bl.a. tager udgangspunkt i Aarhus Kommune. 34 procent af maden i børnehaver og vuggestuer i Aarhus er økologisk, mens det samlede økologiforbrug i kommunen er på 11 procent.

Offentlige køkkener med spisemærke i guld:

51 daginstitutioner

6 skoler

4 kantiner

3 plejehjem

Kontrol i en ud

at spå om, hvor meget soja kommer til at fylde i menuplanen.

Soja testet i stor skala Før påske k de århusianske patienter for første gang serveret en wokret, hvor kødet var erstattet med soja-strimler. Det skete som led i de århusianske sygehuses igangværende test af forskellige soja-produkter fra Agger Foods.

- Vi går efter at få mest mulig protein i maden, og soja er et godt bud på, hvordan vi i fremtiden kan klare os med færre animalske proteiner, siger Bente Sloth.

Hun blev for alvor blev kendt i den økologiske branche, da hun for år tilbage stod i spidsen for omlægningen af Regionshospitalet Randers, hvor hun med tørre tal dokumenterede, at det er muligt at omlægge et storkøkken til økologi uden væsentlige merudgifter, hvis man dropper halvfabrikata og laver mest muligt af maden fra bunden.

Hun håber at kunne lave samme øvelse i forbindelse med udbygningen af Skejby Sygehus, hvor hun får ansvaret for maden til landets største supersygehus, som efter planen bliver udstyret med et økologisk mønsterkøkken til 70 mio. kr. jb@okologi.dk

BALANCEREGNSKAB: I april til juni kører Fødevarestyrelsen kontrolkampagne på balanceregnskaber i virksomheder, der producerer økologiske fødevarer.

Myndighederne har haft fokus på dette længe, da det er noget af det, der kan give problemer hos virksomhederne.

De gennemgår 150 virksomheder, der foretager en form for tilberedning af økologiske fødevarer. Cirka en ud af tre virksomheder skal forvente et besøg. Besøgene vil som udgangspunkt ske uanmeldt, men besøgene kan ske anmeldt, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt for at kontrollen kan gennemføres. Kampagnen afrapporteres i oktober 2014. Fødevarestyrelsen har lagt eksempler på balanceregnskab på deres site: www.foedevarestyrelsen. dk

Kontrollen har fokus på:

Løbende regnskab for råvarer og løbende regnskab for færdigvarer (at ind- og udgående varemængder registreres og der er dokumentation for økologisk oprindelse).

Produktionsregnskab (der er recepter for medgåede råvarer og forventet færdigvareudbytte, inkl. svind, samt faktisk udbytte af produktioner). Råvarebalanceopgørelser og færdigvarebalanceopgørelser. Input-output balance.

ANNONCER

TID & STED

13. april - 7. maj kører der en navngivningsleg på facebook I love øko. Her bedes danskerne om at være med til at navngive økomælken fra køer, har gået ude på det friske forårsgræs. avnet bliver o entliggjort ved en Økofest, der afholdes den 17. maj i Politikens Hus på Rådhuspladsen på København. Her er smag, mælk og mejeriprodukter i fokus. Økofesten henvender sig til børnefamilier, og der bliver arbejdende værksteder, mindre foredrag fra scenen og det hele afholdes i en spændende ramme. Arr: Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske mejerier.

3. maj kl. 12-15. Plant et frodigt bed til dine salater. Vi sår og planter et frodigt bed i almindelig husholdningstørrelse med mange salatsorter, krydderurter, urter, blomster og grøntsager særligt beregnet til at spise i salater. Fuglebjerggaard, Hemmingstrupvej 8, 3200 Helsinge. Pris: 250 kr. Tilmelding i Netbutikken www.fuglebjerggaard. dk. Arr: Camilla Plum.

17. maj kl. 12-15. Krydderurtekursus. Selv den mindste have kan forsyne en med masser af krydderurter. Hvilke er enårige erårige, hårdføre? Og hvordan skal de forskellige krydderurter have det. Fuglebjerggaard, Hemmingstrupvej 8, 3200 Helsinge. Pris: 350 kr. Tilmelding i Netbutikken www.fuglebjerggaard.dk. Arr: Camilla Plum.

18. maj kl. 10-17. Birkens og de vilde planters dag. En kulinarisk oplevelse med Naturmad. Smagsprøver på produkter med vilde planter, lille markvandring med quiz samt præsentation produktionslokale og gårdbutik. Pedersholt, Tryvej 201, 9352 Dybvad. Oplysninger på tlf. 6160 9444. Se mere på www.zenas.dk. Arr: ZENASPedersholt

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Se årets program på

vestjyllandshojskole.dk

Vestjyllands Højskole

Skraldhedevej 8 6950 Ringkøbing

Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk

Bog-nyt

LCHF Brød & Kager. Jane Faerber. 142 s. 200 kr. Politikens Forlag. Bagværk uden mel, gluten, sukker og gær - men Low Carb High Fat. For mange vil det være utænkeligt, og for andre betyder det, at man kan spise brød og kager uden efterfølgende mavepine og andet fordøjelsesbesvær. Jane Faerber har samlet en række opskrifter lige fra madbrød og morgenbrød over pizza til tærter og små lækre bidder. Følg Jane Faerber på LCHF-bloggen Madbanditten.dk AB

Økologiske nordmannsgran

Vi kan tilbyde økologiske planter af nordmannsgran. Planterne er dyrket i jiffypotter i drivhus og er klar til udplantning i foråret 2014.

Tlf. 20 65 12 02

Er du klar til forårethar du, hvad du behøver, eller har du for meget?

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler du noget, inden foråret spirer frem, finder du det måske lige her.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Bjarne Hansen 21 15 87 06

Carsten Markussen 30 62 72 15

Christian Petersen 21 60 11 60

Claus Østergaard 20 45 74 65

Erik Kristensen 30 62 75 45

Irene Fisker 20 92 68 24

Jens Christian Skov 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen 20 43 61 04

Mads S. Vinther 30 62 90 16

Marie-Louise Simonsen 30 62 58 52

Martin Beck 23 42

Thorkild

Fyn Økologiske Gruppe

Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

Nyt fra mark og stald Fagligt Team

Husk magnesium-tildeling inden udbinding

Dybstrøelseskali til lucerne

Pleje af kløvergræs

Gårdbiogas i småskala

Vinterraps med ukrudt

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

Gaveidé

Giv et årsabonnement på Økologi & Erhverv

Demonstrationsdag i projekt MerFriGris

onsdag den 14. maj

Se storhytte til 4 farende søer og oplev forsøg med ungsvin på friland.

Gratis deltagelse

Tilmelding senest mandag den 5. maj på leth@friland.dk eller tlf. 8919 2692. Læs mere på www.udviklingscenter.com

Projektet støttes af:

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-91,9) uge 17 10,60 kr.

Friland A/S giver i uge 17 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 17: 6,50 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Økostude sælges

Fra malkekvægbesætning.

Alder: fra 3 mdr. og opefter.

Kirkmosegård v. Hobro

Ring på tlf: 6154 2914 / 6154 2918

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 17: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 768,55 kr. (0). Kg-regulering: 1225 kg: 12,50 kr. 25-30 kg: 12,96 kr. 30-40 kg: 13,09 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Sælges: Økologisk Skotsk Højlandskvæg, 150 tdr. økologisk byg samt økologisk ensilage i wrapballer. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.

Hvad får man egentlig for pengene nu om dage?

Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 750 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter. Der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.

På www.oekologiogerhverv.dk størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere. Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf. 8732 2723 eller maile til ham på ab@okologi.dk.

Økologisk gødning sælges

Flere forskellige typer (piller).

Så- og priklejord med økologisk gødning sælges.

Flydende økologisk gødning sælges.

Kompost til forskellige formål sælges.

Information og tilbud gives.

FARMERGØDNING v/Erik Mortensen

Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk

Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Øko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 17: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,25 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,25 kr./ kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 982 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.914 kr. Kg-reg.: 13 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

GreenF Gødning. 100 % økologisk gødning sælges. Flere forpelleret. Se: www.greenf.dk. Tlf. 2179 3774.

Økologisk sobesætning sælges. Ca. 35 stk. Delt eller samlet. Evt. med hytter og diverse inventar. Tlf. 4028 1703.

Græsensilage i rundballer sælges. Tlf. 4034 7730, mail korsmedergaard.c.dk.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

De næste numre Annonce-

deadline Nr. 09. maj 29. april 544 23. maj 13. maj 545 06. juni 27. maj 546 20. juni 10. juni 547 04. juli 24. juni 548

Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk

Prisprognose for foder

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. 0

Byg, salg Byg, køb A-bl. C-bl. kr./hkg * Prognose. Kilde: Videncentret for Landbrug

20122013*2014*

Kvæg

Tyrekalve

Kontakt: Arne Bjerre 8732 2723 ab@okologi.dk www.økologiogerhverv.dk

Økologi & Erhverv udgives af: Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj

ERHVERV ØKOLOGI

Har du lyst til at synliggøre dine produkter for Økologi & Erhvervs læsere, så kan vi anbefale en annonce temaavisen. Der er to muligheder: Du kan bestille en annonce til vores tekstsider. I det vedhæftede prisblad kan du se priserne for de forskellige størrelser, vi tilbyder. Har du gårdbutik eller anden form for direkte salg til forbrugerne, tilbyder vi et særprodukt. Vi afsætter annonceplads kun til gårdbutikker m.m., hvor du kan købe en tekstannonce for 300 kr + moms. Annoncerne vil blive grupperet geogra sk, så avisens læsere let kan nde netop din gårdbutik.

Vil du være synlig?

Vi sætter økologisk kød på menuen med et stort tema i Økologi & Erhverv nr. 545, der udkommer 23 maj. Vi følger kødet –fjerkræ, får, gris og kvæg fra marken til bordet og skriver om alt fra produktion og håndtering til forædling og produktudvikling. Vi har selvfølgelig særligt fokus på de udfordringer og muligheder, økologien tilfører det gode kødprodukt og den dygtige producent. Temaavisen har et længere ’liv’ en de ordinære numre af avisen. Temaavisen udkommer et oplag på 5.000 og vil blive bragt med ud på sommerenes dyrskuer og andre folkelige arrangementer, hvor økologi er fokus.

Gårdbutikker med

ca. 170 aviser sendes til virksomheder, der arbejder med afsætning/forarbejdning af økologiske produkter. ca. 910 aviser sendes til økologiske landmænd ca. 1.830 aviser sendes til personlige medlemmer af Økologisk Landsforening (dedicerede forbrugere). ca. 450 sendes til læsere, der ikke er medlem af foreningen (landmænd, organisationer etc.) ca. 120 sendes til interessenter, journalister etc. Derudover vil der blive trykt et ekstraoplag på 1.500 stk. af temaavisen til omdeling på sommerens dyrskuer, folkemøder etc.

Hvem læser

Økologi &

Erhverv:

Temaavis om kød

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk

ERHVERV ØKOLOGI

ERHVERV ØKOLOGI

25. april 2014 nr. 543

Besøgsrekord på økodag

193.000 gæster, var søndag den 13. april med til både at sætte besøgsrekord og at lukke de økologiske køer på græs til Økodag. Præcis kl. 12 åbnede staldportene på de 70 økologiske gårde over alt i landet, og øko-køerne sprang og dansede ud på marken.

På Gyvelborg i midtjylland havde næsten 2.000 gæster taget opstilling uden for stalden for at se de kåde jersey-køer blive sluppet ud på den friske grønne græs. Nogle køer løb æresrunde hel marken rundt med mæken sprøjtende fra yveret. Andre gav sig straks til at smage på græsset.

Bøf og mælk Gyvelborg leverer mælk til Thise, og der var smagsprøver til gæsterne. Børnene kunne lege i halmen, klappe kalvene, sidde på en meget stor traktor, eller lege på legepladsen, som hører til Gyvelborgs øko-campingplads.

Rammerne var gode for de mange børnefamilier, for ud over at drive øko-camping er Gyvelborg besøgsgård med 150 jerseykøer, 120 kalve,

kaniner, katte, marsvin og hunde. Smagsprøverne fra Thise var populære, men derudover kunne gæsterne også smage en jerseybøf tilbe-

redt af én af de tre kokke, der dagen igennem stegte bøffer til gæsterne. 250 gæster købte en bøf oven i oplevelsen, resten kunne spise medbragt

mad i de dejlige omgivelser. Økodagen gennemføres hvert år af Økologisk Landsforening i samar-

bejde med de økologiske mejerier Arla, Naturmælk, Thise, Them og Øllingegaard. ib@okologi.dk

Sådan kan din annonce se ud!