300 økologer deltog på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening. Foreningen formand, Per Kølster, sendte et klart signal til politikere og det øvrige landbrug om, at der skal være bedre plads til økologiens udvikling i Danmark.
Jersey-mælkeproducent får slet ikke kalve om vinteren, og i Varde går kalvene med jakker på. I Borris får goldkøerne kvalitetsprotein for at øge kalvenes immunstatus.
16-17
Præstø Madmarked er blevet en gedigen succes, og et dusin satellitbutikker er nu på vej rundt om i landet
lesøster i Store Heddinge. Landets tredje økologiske madmarked åbner 13. april på Skovsgård Gods på Langeland, og til maj får borgerne i Lynæs deres eget lokale madmarked. Birgitte Escherich, grundlægger af det økologiske madkoncept, er vildt overrasket over markedets solide succes og over de mange frø, som det har sået rundt om i landet efter kun ni måneders drift.
cept har på rekordtid spredt sig til andre små og mellemstore provinsbyer,
og ud over de ovennævnte madmarkeder kan hun i dag sætter navn på yderligere 10 byer, hvor der bliver arbejdet på at etablere en satellit. For den sjællandske iværksætter er den store interesse for lokale fødevarer det bedste bevis på, at forbrugerne er trætte af dagligvarehandlens standardiserede produkter. Og at hun i den grad har ramt plet med et madkoncept, som handler om at lave kvalitetsmad fra bunden af råvarer fra lokale økologer.
- Du kan ikke sige noget negativt om det her projekt. Vi skaber lokale arbejdspladser og laver god mad, og vi har fået ekstrem meget opmærksomhed. Folk vil rigtig gerne være med, siger Birgitte Escherich.
cent af satellitbutikkerne, mens resten bliver ejet af lokale ildsjæle. Lige nu er madmarkedets største udfordring, at lovgivningen ikke kan følge med.
Læs side 21
Markeder i støbeskeen
Her bliver der arbejdet på at etablere nye madmarkeder:
Skovsgaard Gods, Lynæs, Gilleleje, Liseleje, Nibe, Silkeborg, Aabenraa, Sakskøbing, Sorø, Vordingborg, Stege og Gadevang.
21. marts 2014 nr. 541 34. årgang
Ikke et ord om ØLs Udviklingsinitiativ for økologisk svineproduktion på svinetopmødet. Dan Jørgensen lover at tage initiativet i betragtning i arbejdet med den kommende handleplan for svineproduktionen
AF IRENE BRANDT
Dyrevelfærden var omdrejningspunktet for det svinetopmøde fødevareminister Dan Jørgensen var vært ved i sidste uge. Forud for mødet havde Økologisk Landsforening, ØL, lanceret Udviklingsinitiativ for økologisk svineproduktion - bedre dyrevelfærd, miljø, økonomi og markedsudvikling. Et ini-
på vejen på topmødet. Hvilket blandt andet resulterede i, at ØLs formand, Per Kølster, ikke underskrev erklæringen fra topmødet. I lederen her i avisen forklarer Per Kølster, hvorfor han valgte at forblive på sidelinjen: - Topmødet var tilrettelagt for at sikre, at de deltagende organisationer underskrev en erklæring til støtte for de initiativer, ministeren ønsker at tage for at forbedre svinenes velfærd. Alle skrev under, undtagen Økologisk Landsforening, idet erklæringen ikke
økologiske svineproduktion men alene forholder sig til den konventionelle produktion, skriver Per Kølster.
Tages med i det videre arbejde Senere har Per Kølster haft lejlighed til at mødes med Dan Jørgensen: - Vi drøftede ØLs udspil, og Dan Jørgensen lovede på dette møde, at vores synspunkter vil blive taget i
betragtning i det videre arbejde med handlingsplanen, siger Per Kølster. - Økologer har også områder, hvor dyrevelfærd skal forbedres. Derfor fremlagde vi et udviklingsinitiativ på svinetopmødet, som skal sikre, at den økologiske svineproduktion udvikendnu bedre dyrevelfærd i økologi, og af økologisk svinekød i butikkerne, siger Per Kølster.
Forskning skal understøtte Udviklingsinitiativet indeholder en række forslag til en fortsat udvikling af dyrevelfærden i økologisk svineproduktion. Nye staldtyper skal forbedre grisenes adgang til udearealer og naturlig fødevaresøgende adfærd og samtidig reducere miljøpåvirkningen. Avlsarbejde og selektion skal give grise, der er bedre egnet til økologisk produktion.
Øget salg kan fremme økologi Det er kun ca. 1,5 procent af svinekødet på danskernes tallerkner, der i dag er økologisk.
- Vores seneste undersøgelse viste, at danskerne gerne vil købe mere økologisk svinekød, hvis det er mere tilgængeligt. Og eksportpotentialet er stort. Derfor indstiller vi, at økologisk eksport- og markedsudvikling prioriteres, så de danske forbrugere og eksport kan fremme dyrevelfærd, siger Per Kølster.
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
LEDER AF PER KØLSTER
Forleden afholdt fødevareminister
Dan Jørgensen Svinetopmøde med deltagere fra landbruget, svinebranchen, forbrugerne, detailhandlen, forskningen mv. Den aktuelle baggrund for mødet var de kritiske TVudsendelser, som satte fokus især på den store pattegrisdødelighed, søer. Topmødet var tilrettelagt for at sikre, at de deltagende organisationer underskrev en erklæring til støtte for de initiativer, ministeren ønsker at tage for at forbedre svinenes velfærd. Alle skrev under, undtagen Økologisk Landsforening, idet muligheder for den økologiske svineproduktion men alene forholder sig til den konventionelle produktion. Som optakt til topmødet og efter en forudgående, solid drøftelse med alle aktører inden for vores økologiske svinebranche har Økologisk Landsforening udarbejdet et såkaldt Udviklingsinitiativ for Økologisk Svineproduktion. Det blev fremsendt til ministeren ugen før topmødet. Med initiativet fokuserer vi på tre forhold: avl, udvikling og afsætning. Målsætningen er helt klart, at vi skal være forrest med at sikre en bedre overlevelse af pattegrise, at vi kan ophøre med at kastrere og at vores produktionssystem konstant forbedres ikke alene med hensyn til velfærd men også i forhold til sundhed og miljø. Avlsarbejdet er en afgørende forudsætning for, at vi i fremtiden kan få en gris, der er tilpasset udelivet, og som ikke kræver kastration. Udviklingen af produktionssystemerne er også afgørende for at sikre overlevelse af pattegrise, forebygge or-
Udgiver Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00
www.økologiogerhverv.dk
Udkommer
22 udgivelser årligt
Oplag 4.000
ISSN 1904 - 1586
nelugt, halebid og sikre effektivitet. Og endelig betyder ændringer i arvelige egenskaber og i afskaffelsen af kastrationen, at vi får behov for at arbejde med produktudvikling og markedet, så kødet også kan blive modtaget positivt hos forbrugerne. Det kom meget tydeligt frem på topmødet, at den store bekymring knytter sig til, hvordan øgede velfærdskrav vil påvirke især den danske svineeksport, som det globale marked efter sigende ikke er parat til at efterspørge. Den danske svinebranche mener selv, at den alleredeset i det globale perspektiv - er langt foran med velfærd.
Som økologer bliver vi kritiseret for, at vi ikke er gode nok. Vi svarer med at ’Nej, det er vi ikke, og vi ved det godt, og vi vil det godt!’ Og når vi svarer, påpeger vi, at træerne ikke vokser ind i himlen, fordi vi er økologer. Tværtimod, så er vores ’krop’ for lille til at vi kan løse problemerne alene.
Vi mener, vi kan og skal spille en
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23
Som økologer hverken kan eller vil vi skille dyrenes trivsel fra beskyttelsen af vores jord og miljø. Det gør udfordringen endnu større, og dermed endnu mere spændende. Det er den opgave, vi er sat i verden for at løse, nemlig at gå forrest og gøre det bedst mulige for helheden.
alene den økologiske svineproduktion men også svineproduktionen generelt i en retning, som i højere og højere grad lever op til forbrugernes forventninger.
Vi er således nødt til at alliere os med det samlede erhverv og sikre at det forsknings- og udviklingsmiljø, der arbejder med udviklingen af den danske svineproduktion, i endnu højere grad, end tilfældet er i dag, arbejder i samme retning: Mere og bedre økologi.
Avlsarbejdet er langvarigt og omkostningsfyldt, og udviklingen af strategier til at forbedre slagtesvi-
Journalist
Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27
Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28
neproduktionen kræver også store investeringer. Vi ser frem til at vores plan bliver brugt i det kommende arbejde for at udvikle handlingsplanen for svineproduktionen, som opfølgning på erklæringen fra svinetopmødet. Og vi ser frem til at den nært forestående revision af Den Økologiske 2020 Handlingsplan også omfatter et markant løft til svineproduktionen.
Vi er ikke i tvivl om, at fremtidens svineproduktion omfatter et meget vægtigt bidrag, hvor vi møder vores gris og forbrugerne, der hvor de drømmer om frisk luft, grønt græs,
Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
et sundt og glad liv med hale, få eller ingen medicinerede sygedage og levering af den gode smag i munden. Velfærd er en ting, bæredygtighed en anden. På Topmødet var der ikke nogen kobling. Som økologer hverken kan eller vil vi skille dyrenes trivsel fra beskyttelsen af vores jord og miljø. Det gør udfordringen endnu større, og dermed endnu mere spændende. Det er den opgave, vi er sat i verden for at løse, nemlig at gå forrest og gøre det bedst mulige for helheden.
Vi har forståelse og støtte for vores sag i meget brede kredse - også udover Dyrene Beskyttelse og Forbrugerrådet Tænk. Og Svinetopmødet var en god lejlighed til at fremlægge vores synspunkter og krav. Nu vil den kommende tid vise, om det også er muligt at få sat handling bag velviljen. Som sædvanlig er mulighederne afhængig af, at vores egen branche, detailhandlen, forbrugerne og det politiske system bakker op. Vi arbejder alle på sagen!
Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
Ung økolog på traktor ind i bestyrelsen
8 Forældre klar i kulissen
4 Økologien skal have mere plads
300 økologer deltog på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening. Foreningen formand, Per Kølster, kom vidt omkring økologien i beretningen; men sendte også et klart signal til politikere og det øvrige landbrug om, at der skal være bedre plads til økologiens udvikling i Danmark
4 Flere efterlyste nye fagudvalg
5 Ung økolog på traktor ind i bestyrelsen
5 VOXPOP: Skal ØL tilbyde økonomirådgivning?
6 Økologisk Landsforening: Handleplan stopper ikke gift i regnvand
7 PORTRÆT: Den lille pige med grydeskeen
Pernille Oduncu vandt for nylig DM i skills for ernæringsassistentelever, og hun er netop blevet godkendt som en af otte Food Fightere, der i løbet af 2014 kan glæde sig til at få et unikt indblik i de problemstillinger, udfordring og muligheder, økologien står overfor
Om bare fem uger kan de første danske rugeæg til slagtekyllinger lægges i rugemaskinerne hos Top Æg i Viborg
9 Sverige tænker anderledes om gødning
Svenske økologer har begrænset adgang til konventionel husdyrgødning. Til gengæld er blod-, kød- og benmel almindeligt brugt
9 Nyt gødningskatalog på nettet Nyt katalog skal vise vej til lokale næringsstoffer og øge recirkuleringen af næringsstoffer fra by til land
Økologiske landmænd er ikke længere totalt afvisende over for spildevandsslam som gødning
10 Jernklorid slipper gassen løs
Kyllingemøg er rigt på energi, men det opfører sig ikke altid hensigtsmæssigt i biogasanlæg. Svenske eksperter har fundet en løsning
13 2020: 500 æg pr. høne Det internationale avlsselskab ISA vil gøre fremtidens høns mere konkurrence- og bæredygtige på samme tid
15 På markedet:
Maden i kantinerne viser virksomhedens værdier
15 Hvornå er en vare lokal?
Hvis økologien skal køre parløb med de lokale varer, er der behov for
17 Stor fremgang for foodservicesalget
18 Fødevarebutik på grænsen mellem land og by Elisabeth og Jens Otto Rasmussen har de sidste 17 år skridt for skridt udvidet deres aktiviteter fra stalddørssalg af æg til en velasorteret økologisk fødevarebutik
20 To ton hyben landede i kontrollens syltekrukke
Birgitte Busk nægtede at give op, men ventetiden trak store veksler på iværksætterlysten
21 Madmarked ønsker enklere kontrol
Birgitte Escherich er i dialog med Fødevarestyrelsen for at få myndighederne til at bløde op på de rigide regler, som ikke er tilpasset en frontløber-virksomhed som Præstø Madmarked
TEMA: Stærke kalve
Vinterjakker og otte liter mælk
Mit mål er nul
Ingen kælvninger om vinteren
Landmand: 130 kr./ko er OK
Styrk kalven med protein til koen
Dødfødte: Økologer på niveau
Økologien skal ikke brødføde hele verden
” I dag er 7 pct. af det danske landbrug økologisk. Vejen frem ligger ikke i, at økologien skal brødføde hele verden, eller at hele Danmark skal være økologisk. Men Den konventionelle produktion, som vi kender den i dag, vil inden for de næste 10-20 år blive udfordret af de tidligere østlande. Vi er derfor nødt til at se på, hvordan vi kan skabe et bredere fundament for dansk landbrug, der er konkurrencedygtigt i fremtiden. Og her mener jeg, at økologien kan noget særligt.
FØDEVAREMINISTER DAN JØRGENSENS BESVARELSE
EFTER ØNSKE FRA ERLING BONNESEN
Den reelle pris
” Når økolandmanden undlader at bruge sprøjtegift og prioriterer dyden konventionelle landmand ikke en krone for den forurening, han forårsager med sprøjtegifte eksempelvis i form af drikkevandsboringer, der må lukkes. Den regning bliver trygt overladt til skatteborgerne. Det er et problem, at vi på den måde skævvrider markedet ved at subsidiere konventionelt landbrug på bekostning af det økologiske alternativ. Det er på tide, vi begynder at se på tings reelle pris, når vi propper ting i indkøbsvognen.
Sikke noget vrøvl!
” Økologi er ikke nyt. Kommerciel økologi har mere end 20 år på bagen og har alt for længe fået rigeligt støtte. Man bryster sig af, at det økologiske salg er stigende - sikke noget vrøvl! Økologi stoppes ned halsen politisk korrekt personalegode i nogle større virksomheder.
NIELS CHRISTIAN BORUP, DRONNINGLUND. EFFEKTIVT LANDBRUG. 13. MARTS 2014
Rigere og renere natur
” I dag yder vi massiv støtte til en stærkt forurenende landbrugsindustri, hvor varerne ikke er prissat efter de reelle miljøomkostninger, der er ved at producere disse varer. Der er brug for et mindre forurenende alternativ til den hårde konventionelle landbrugsdrift, og her er økologien svaret. Økologi giver en rigere og renere natur, et renere vandmiljø og sikrer bedre forhold for husdyr. Alligevel er de økologiske fødevarer i dag dyrere end de konventionelle varer. Den situation skal vi have vendt.
ELLA MARIA BISSCHOP-LARSEN PRÆSIDENT I DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING WWW DN DK 12. MARTS 2014.
Vi vil gerne underbygge økologien
” Der er mange fordele ved økologi for et samfund. Det handler om, at vi får bedre miljø, om sundhed og dyrevelfærd. På de tre parametre, er der virkelig noget at hente på den økologiske produktion. Det vil vi gerne underbygge. Eksportmarkedet for økologi er i stigning. Inden for en kort årrække har vi fordoblet vores eksport af økologi. Der er potentiale for at fortsætte i den retning, hvis vi politisk underbygger det.
FØDEVAREMINISTER DAN JØRGENSEN, ALTINGET DK, 11. MARTS 2014.
Markedet alene er ikke nok
” Det er meget moderne at sige, at det er forbrugerne, der skal vælge det rigtige, og hvis folk bare efterspørger økologi, skal det nok komme. Der er det min opfattelse, at så nemt går det ikke med økologien. Markedet kan ikke klare disse ting. Det, folk siger her, er, at de går ind for, at der skal være en politisk regulering, der fremmer økologi.
SOCIOLOG CHARLOTTE HOLM, PROFESSOR PÅ INSTITUT FOR FØDEVARE- OG RESSOURCEØKONOMI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET. ALTINGET DK, 11. MARTS 2014.
Noget for noget
” Økologi er leveringsdygtig i de varer, samfundet har behov for, og kan samtidig bidrage til bedre miljø, klima, sunde fødevarer, bedre dyrevelfærd og drikkevandsbeskyttelse. Så det er noget for noget. Økologipolitik - både det, der koster penge, og det, der ikke koster, er med til at bane vejen for, at økologi kan levere endnu mere på de punkter.
Markedet er en stærk drivkraft, men grunden til, at økologi skal gå på to ben, er, at markedet ikke kan drive økologi alene. Det skyldes, at der ikke er lige konkurrence på markedet, når priserne på vores varer afspejler en miljøindsats, som de lavere priser på andre varer ikke afspejler.
DIREKTØR PAUL HOLMBECK, ØKOLOGISK LANDSFORENING. ALTINGET DK, 11. MARTS 2014.
300 økologer deltog på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening. Foreningen formand, Per Kølster, kom vidt omkring økologien i beretningen; men sendte også et klart signal til politikere og det øvrige landbrug om, at der skal være bedre plads til økologiens udvikling i Danmark
GENERALFORSAMLING AF IRENE BRANDT
På det politisk plan var der især tre begivenheder, der satte spor i bestyrelsens beretning på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening, ØL: Adgangen til jord, giftrester fra konventionel landbrug i økologisk frugt og revisionen af regeringens 2020 handleplan for økologien
- Når regeringen ønsker en fordobling af det økologisk areal, er det bydende nødvendigt at fjerne de politiske hurdler, der er for økologers udviklingsmuligheder og fair adgang til jord, sagde Per Kølster.
I Sønderjylland har de økologiske landmænd oplevet, at jordpriserne er steget.
- Vi vil ikke acceptere, at statsgaranterede energipriser syd for Padborg undergraver fødevareproduktion i Sønderjylland. Gas-majs-ørkener truer økologi det sted i hele verden, der har den største koncentration af økologiske mælkeproducenter, sagde Per Kølster.
Økologitjek
Mens regeringen laver tjek af handleplanen for økologi, kræver ØL, at der laves økologitjek på al ny lovgivning, der kommer ud af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger.
- Når nye rettigheder deles ud til
beretning blev
konventionelle producenter, skal ordningen tilpasses, eller økologer kompenseres på anden vis, så vi står lige med vores naboer, når der skal bydes på jord. Vi ønsker ikke at stå i vejen for en målrettet miljøregulering i landbruget. Men hvis modellen er til skade for økologiske landmænds muligheder for at drive landbrug i Danmark, kan jeg love for, at Økologisk Landsforening vil stå i vejen!, sagde formanden.
Al jord er sårbar - Nogen er allerede begyndt at lufte tanken om, at økologer ønskes ud på de såkaldt sårbare jorder. Glem det! - Vi vil gerne dyrke den sårbare jord og yde naturpleje. Men al jord er sårbar. God og robust jord bliver kun ved med at være god og robust, hvis frugtbarheden opretholdes. Det kræver et sundt og solidt, kulstof-
økologisk jordbrug i allerhøjeste grad også en nøglerolle at spille på de såkaldt robuste arealer, sagde Per Kølster.
Økologi skal være Boxer-fri
I efteråret blev en håndfuld økologiske æbleavlere ramt af forurening med giften prosulfocarb. Denne kollektive luftforurening anser ØL for at være et alvorligt anslag mod økologien.
- Dette er en meget principiel sag, og min besked herfra til kemigiganten Syngenta, til erhvervet, de myndigheder, der godkender anvendelsen af stoffet, og de kunder, der køber det, er: Vi skal ha’ renset luften! Vi vil ikke have prosulfocarb på vores æbler. Og I får ikke fred, før økologi er Boxer-fri, lovede Per Kølster.
Vækst i kvalitet
I regeringens Vækstplan Fødevarer peges der på, at landbruget skal pro-
Per Kølster, formand
Karsten Kjærgaard, planteavler/ kødkvæg
Lis Roborg, kvægproducent
Randi Kok, Friland
Rikke Friederichsen, mælkeproducent
Philip Dam
Arne Juel Jensen
Birthe Brorson, omlægningskonsulent
Mads Helms, mælkeproducent
Ole Sørensen, mælkeproducent
Kim Qvist, forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole
Laust Stenger, mælkeproducent
Helle Bossen, medarbejderrepræsentant
ducere mere og større mængder for at sikre eksport og arbejdspladser.
- Vi har fået en afklaring fra Fødevareministeren: Vækst betyder ikke nødvendigvis øget volumen i svinekød. Hvis øget værdi og jobskabelse kan ske via højværdiprodukter og bedre fødevarehåndværk, frem
er vi glade for! Fordi vi er en del af en merværdi-strategi. Og vi har ikke tænkte os at afgive jord til produkgrise, sagde Per Kølster.
Lokal økologi
Den øgede kvalitet i væksten skal blandt andet ske via lok afsætning:
- Fremtidens økologi er også lokal økologi. Vi skal være fremme i skoene, og derfor vil jeg arbejde for at vi prioritere det lokale højt i foreningens kommende strategiperiode, sagde Per Kølster.
Offentlig økologi
- Ved at gå foran for økologi i de offentlige køkkener og skabe stærke alliancer for en bred dagsorden for mindre spild, mere grønt og mindre kød, er det lykkedes os sammen i 2013 at placere økologi centralt i omlægningen. Flere end 20 kommuner er i gang, og 11 mere på vej. Foreningen var i front, da regeringen vedtog et mål om 60 procent økologiske råvarer i offentlige måltider. Og der er nu mere end 600 køkkener med økologisk spisemærk, sagde Per Kølster og tilføjede:
- Via vores politiske benarbejde, sikrede foreningen yderligere 28 mio. kroner i år til at hjælpe kommuner, regioner og statslige institutioner med omlægning af deres køkkener.
To bestyrelsesmedlemmer efterlyste fagudvalg for henholdsvis ’Skæl & skaller’ og ’3F’
De seneste års udvikling af økologien stiller nye krav til organiseringen af det fagpolitiske arbejde i Økologisk Landsforening. Det mener Birte Brorson og Kim Qvist, som begge blev genvalgt til bestyrelsen på generalforsamlingen i Horsens. De var også begge fortalere for, at ØL opretter helt nye fagudvalg for at være bedre rustet til at tackle nye udfordringer for økologien.
Omlægningskonsulent Birte Brorson efterlyste et udvalg for ’Skæl & skaller’. Et ønske hun begrundede med, at der de seneste år er sket en stor udvikling i den hjemlige produkger, som af samme grund kommer til at fylde væsentligt mere i landets mange økologiske køkkener. Kalø-forstander Kim Qvist ønsker et ’3F-udvalg’, hvor de tre F’er står for forbruger, forskning og formidling. - Over halvdelen af foreningens medlemmer er personlige medlemmer eller øko-venner. Det bør afspejles i foreningens fagudvalg, siger Kim Qvist om et udvalg, som ligner en udvidet udgave af det forbrugerudvalg, ØL nedlagde for få år siden.
bestyrelsen, kørte han videre til en maskinforretning i Brædstrup, hvor den gamle røde blev byttet til en spritny model.
Da Økologisk Landsforenings nye bestyrelse var samlet for første gang torsdag i denne uge, var der skiftet ud på et par pladser. To af foreningens mest rutinerede kræfter i skikkelse af frugtavler Mette Melgaard og mælkeproducent Jens Krogh valgte at forlade bestyrelsen efter mange år i økologiens tjeneste for at få mere tid til at dyrke familien og deres egne landbrug.
Deres exit gav plads til to nye ansigter i bestyrelsen i skikkelse af svineproducent Arne Juel Jensen fra Sorø og Philip Dam, som med kun 24 år ligner et forfriskende pust fra en ny generation af økologer.
Dam driver det lille alsidige landbrug Troldgården på 25 ha mellem Hovedgård og Odder, og 700-
800.000 tv-seere har den seneste tid kunnet følge ham og hans bedrift i tv-serien ’De unge landmænd’ på DR.
- Jeg vil gerne være de små producenters og det alternatives stemme i bestyrelsen. På Troldgården laver vi lidt det samme som Bonderøven. Vores landbrug er bare lidt større, sagde han under præsentationen af sig selv forud for valget, hvor han som det naturligste i verden var ankommet til Hotel Opus på en ældre Massey Ferguson 894 med frontlæsser.
- Jeg skal videre til Brædstrup for at have byttet traktoren til en spritny model, forklarede han avisens udsendte, inden han forlod Hotel Opus som nyvalgt bestyrelsesmedlem.
Underskud trods stigende omsætning Økologisk Landsforening kom ud af 2013 med underskud på 304.000 kr.
kr.
CITATER FRA
20062013 200720082009201020112012
Resultat, kr.Omsætning, mio. kr.
Aktivitetstilskud 2013 Aktivitetstilskud til projekter udgør ca. 60 pct. af omsætningen.
Økologien er under pres, og det er væsentlig vanskeligere at blive enige om økologien på Axelborg. Det er her, der er behov for at kæmpe. God kamp.
POUL PEDERSEN, MEJERIBESTYRER PÅ THISE MEJERI
På kort sigt er det ikke fødevareproduktionen, der er problemet. Der er mad nok! Det store problem er derimod, at hvis vi ikke dyrker jorden efter bæredygtige principper, kan naturen ikke modvirke klimaforandringerne. Resultatet bliver, at vi har mad nok; men klimaet kollapser!
GUNNAR RUNDGREN FORFATTER OG PRO-
JEKTLEDER TIDL FORMAND FOR IFOAM
“ “ “
Flere medlemmer på generalforsamlingen ytrede ønske om, at ØL supplerer staben af faglige konsulenter med en egentlig økonomisk rådgivning. En af dem var Aage Dissing. Han henviste til, at det ikke er optimalt, at mange økologer er henvist til at hente rådgivning om økonomien i organisationer, som ikke har den samme forståelse for bæredygtigt landbrug, som den der
præger konsulenterne i ØL.
- Jeg mener, at det er på tide at sikre en helhedsrådgivning ved at ansætte rådgivere, som forstår sig på skattelovgivningen og økonomirådgivning, sagde Aage Dissing. Økologi & Erhverv har loddet stemningen blandt medlemmerne, og dem avisen talte med, var stort set enige med Aage Dissing:
Erling Fischer Madsen, Nygård Vejle. 130 ha naturpleje med stude - Økologisk Landsforening er i dag så stor, at der er basis for økonomisk rådgivning. Og jeg vil gerne samarbejde med regnskabsassistenter/førere, der kun arbejder med økologiske landbrug, for jeg tror, de bedre kan sætte sig ind i den tankegang, jeg har.
TEMAMØDE: ØKOLOGI SOM BUD PÅ STRATEGI FOR KLODENS FØDEVARESIKKERHED
Jeg betragter min besætning som én ko, for de insemineres, kælver og goldes alle på samme tid. Det er en stor fordel, når man som landmand også gerne vil lave andet. Jeg gården, så længe jeg ikke tager fri, når arbejdspresset er størst – for eksempel, i kælvingssæsonen.
STEN DISSING, MÆLKEPRODUCENT MED LILLE BESÆTNING. ÅRETS ØKOLOGISKE FRONTLØBER 2013.
TEMA: MINDRE LANDBRUGS ROLLE I ØKOLOGIEN
GENERALFORSAMLING OG TEMAMØDER: “
Dette er en meget principiel sag, og min besked herfra til Syngenta, til erhvervet, de myndigheder, der godkender anvendelsen af stoffet, og de kunder, der køber det, er: Vi skal ha’ renset luften! Vi vil ikke have prosulfocarb på vores æbler. Og I får ikke fred, før økologi er Boxer-fri. PER KØLSTER, FORMAND I ØL. BESTYRELSENS BERETNING
Hans Johnsen, Sødam, Tønder, slagtekyllingproducent - Det er muligvis en god ide, men foreningen bør se på sin egen bundlinje, før den kaster sig ud i en endnu bredere vifte af aktiviteter. Foreningen har brug for at konsolidere sig. Det var ikke sjovt at se regnskabet i år.
Frode Lehmann, mælkeproducent, Naturmælk - Det er en god idé at samle al økologisk rådgivning på ét sted, så vi kan få økonomisk rådgivning med holdninger. Økonomiske rådgivere med forstand på økologi kan se længere frem, så de vil være et godt alternativ til bankerne og den konventionelle rådgivning. Økonomiske rådgivere ansat i Økologisk Landsforening må gerne – lige så de faglige konsulenter – arbejde decentralt, så de også har et lokalkendskab.
Marie Pedersen, Søgård, Sdr. Felding, mælkeproducent
- Det er et rigtig godt forslag. Økonomi fylder meget i det at drive en bedrift, og hvis man skal tænke anderledes i driften, er det en god ide, at økonomikonsulenten også gør det. Økonomirådgivningen er meget traditionel.
Politikere tør ikke bare støtte Kalø-fusion
Syddjurs Byråd vil ikke bare give tre millioner kroner til at støtte en fusion i mellem Kalø Økologisk Landbrugsskole og Viden Djurs. De to uddannelsessteder vil modernisere Kalø-skolen for 10 millioner kroner. Håbet er, at kommunen yder støtte. Men politikerne i økonomiudvalget vil først have en juridisk vurdering af, om kommunen må yde den slags støtte. Den bliver nu udarbejdet
Stor opbakning til økologiske fødevarer
Danskerne bakker op om økologi i sådan en grad, at de ønsker staten støtter op om den økologiske produktion. Det viser en meningsmåling, som Altinget.dk har fået foretaget. Undersøgelsen viser, at danskerne enten er tilfredse med af økologi eller ønsker en højere prioritering.
Danmarks Naturfredningsforening er glad for resultatet.
- I dag yder vi massiv støtte til en -
dustri, hvor varerne ikke er prissat efter de reelle miljøomkostninger,
Der er brug for et mindre forurenende alternativ til den hårde konventionelle landbrugsdrift, og her er økologien svaret. Økologi giver en rigere og renere natur, et renere vandmiljø og sikrer bedre forhold for husdyr. Alligevel er de økologiske fødevarer i dag dyrere end de konventionelle varer. Den situation skal vi have vendt, siger Ella Mariamarks Naturfredningsforening.
Lidt gift i vandet er lidt for meget
Vi vil ikke drikke vand med rester af sprøjtegift. Heller ikke, selvomne for, hvad myndigheder anser forgelse, som TNS Gallup har lavet for Danmarks Naturfredningsforening.
er i orden med rester af sprøjtegift i drikkevandet. I 2012 blev der fundet rester afdersøgte drikkevandsboringer, og
man hos Danmarks Naturfredningsforening, at grundvandet skal beskyttes langt bedre. - Sprøjtegifte er årsag til rigtig mange forureninger af drikkevandet og mange lukkede boringer. Derfor er det på høje tid at forbyde brugen af dem der, hvor grundvandet dannes og indvindes, siger Ella
Økologisk Landsforening:
Landmændene skal optimere deres sprøjteteknik og være opmærksomme på vejrets betydning, når de sprøjter deres marker med giften prosulfocarb. Sådan lyder anbefalingerne i den handleplan Videncentret for Landbrug har udarbejdet. Økologisk Landsforening kræver mere markant indsats og erstatning til ramte økologer
SPRØJTEGIFT
AF IRENE BRANDT
der anvendes på danske marker, skal udarbejde en handleplan for en rådgivnings- og informationsindsats, mål. Det er det foreløbiger resultat, ef det arbejde, der blev påbegyndt efterår.
L&F er tilfreds Hos Landbrug & Fødevarer er man ifølge en pressemeddelelse fra VfL meget tilfreds med, at handleplanen både har konkrete her og nu tiltag og
- Det er godt, at alle involverede parter har taget problemet seriøst, og -
ning. Forbrugerne skal kunne stole på, at når de køber økologisk frugt og -
der i det. Det er jo blandt andet en aflogi, siger Kirsten Lund Jensen, økolo-
ØL er skeptisk Økologisk Landsforening er ikke enig
des i den handleplan, som VfL og Syngenta har offentliggjort.
- Økologisk frugt og grønt er forbrugernes eneste garanti for varer uden vores varer forurenes af andre. Planen indeholder fornuftige råd til landsandsynliggør ikke, at de gode rådstår vi igen i 2014 med en forurening af økologiske varer, siger Paul Holm-
ening.
Ikke et ord om erstatning
Da forureningen af de økologisk afgrøder kom frem i november sidste år, formulerede ØL tre krav til det konventionelle landbrug:
- For det første skal løsninger fra -
logiske produkter. For det andet skal for at bruge Boxer ske med tilbagevirkende kraft. Sidst men ikke mindst skal økologerne holdes skadesløse. ØL pegede blandt andet på, at økolo-
fra Promilleafgiftfonden, hvis der opstår skader på deres afgrøder på grund af gmo-forurening. En tilsvarende løsning kunne måske oprettes baggrundsforurening med sprøjtegift. I handleplanen er erstatning til de
- Vi undrer os meget over at L&Fs
som ingen garanti giver for, at forureningen af økologisk varer ikke gentager sig i år.
Afviser krav
I stedet har Syngenta og L&F afvist ØLs krav om erstatning til de økolo-miske tab. Avlerne havde betydelige tilbagekaldelse af varer, fjernelse fra hylderne, returfragt og tabt fortjeneste under afklaringsperioden.
bruget ønsker fortsat at bruge pro-
samlede landbrugserhverv, da der er tale om en kollektiv skade og dermed kollektivt ansvar. Hvis L&F og Syngenta er så sikre på, at planen sikrer økologisk frugt mod giftrester, som man påstår, hvorfor er det så et problem at garantere erstatning, hvis det skulle
Fasthold ministerkrav
Da Ida Auken var miljøminister støt-
tede hun kampen mod baggrundsforureningen, og hun var parat til at -
driften fra markerne stoppes. - Vi beder om, at miljøminister Kir-
gers krav om, at landbrugets giftstofMiljøstyrelsen, som har godkendt giften, skal gribe ind, hvis ikke indsatsen styrkes, og sikre, at spredning af
ØL mener derfor, at myndigheder-råder, hvor Syngenta og landbruget og korrekt anvendelse af dysser på sprøjtemaskiner, ligesom sprøjtning i varmt, tørt vejr, hvor fordampning er størst, bør forbydes.
- En kampagne for at indsamle forkert sprøjteudstyr suppleret med gode råd er ikke nok, konstaterer
Ændret praksis
I stedet opfordrer ØL de konventionel-sis, som gør giftstoffet unødvendigt. erfaringer bruges.
ukrudt, som opstår, fordi de samme afgrøder-vinterhvede/vinterbyg - dyrkes år efter år på de samme marker.
arb i konventionelt landbrug er så udbredt om efteråret, at økologiske,
Da giften dukkede op i den øko-
Landrug, VfL, initiativ til et møde om problemet. På mødet enedes man om, at målet er, at man frem-arb i økologisk frugt, og at VfL og
der anvendes på danske marker, skal udarbejde en handleplan for en rådgivnings- og informationsinddette mål: VfL har informeret om problematikken på Plantekongressen, udarbejdet undervisningsmateriale, udarbejdet videoer og informeret planteavlskonsulenter om rigtig sprøjteteknik.
Syngenta har suppleret med en folder med nye anbefalinger. Og derudover har Syngenta revideret etiket-teksten for Boxer,
således at der gives konkrete anbefalinger vedr. sprøjtetek-
end de foregående år grundet den forholdsvis store hamstring
forbindelse med den nye afgift på sprøjtegift. Når den reviderede etiket bliver godkendt af Miljøstyrelsen i løbet af foråret 2014, bliver Boxer solgt med den nye etiket. Når etiketten er godkendt vil den til august blive omtalt i et følgebrev, der sendes ud med landbrugsaviserne, så Boxer, også får informationen om de nye sprøjteanbefalinger. Derudover vil Syngenta og VfLskellige kanaler informere om korrekt brug af sprøjtegiften.
af de sprøjtedyser, der er under årsag til afdriften af sprøjtegiften.
Pernille Oduncu ender efter eget udsagn altid med en grydeske i hånden, for hun elsker at lave mad og kan slet ikke holde sig ude af køkkenet - heller ikke når hun selv er gæst. Her er det dog for en gangs skyld mest til ære for fotografen, at hun har grebet grydeskeen.
“
Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at købe konventionel mælk, for jeg tænker på, når jeg står med mælkekartonen i hånden, at det er en liter mælk og 200 liter grundvand, jeg holder i mine hænder.
Pernille Oduncu vandt for nylig DM i skills for ernæringsassistentelever, og hun er netop blevet godkendt som en af otte Food Fightere, der i løbet af 2014 kan glæde sig til at få et unikt indblik i de problemstillinger, udfordring og muligheder, økologien står overfor
PORTRÆT
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
- Jeg ved egentlig ikke hvorfor; men selv når jeg er gæst, ender jeg altid med en grydeske i hånden, fortæller Pernille Oduncu med et smil så smittende, at der intet truende er over scenariet med den spinkle pige med den store grydeske i hånden. Grydeskeen planter hun i gryderne, hvor hun kommer frem, for hun elsker at lave mad.
I professionelt øjemed er det på Seniorcenter Møllegården i Gladsaxe, hvor hun ud over mad til kommunens pensionister også er med til at lave mad til ni af kommunens daginstitutioner. Seniorcenteret er på 3. år hendes praktikplads, og til oktober er hun uddannet ernæringsassistent; men Pernille Oduncu har allerede gjort sig meget positivt bemærket inden for sit fag. I slutningen af januar vandt hun DM i skills for ernæringsassistentelever. For at vinde tilberedte hun tre måltider: Et økologisk måltid, et måltid med tyggevenlig kost til unge og en buffet, hvor Pernille Oduncu valgte økologiske krydderurter som gennemgående tema.
I forbindelse med kåringen udtalte Pernille Oduncu, at ”Når jeg laver mad til andre mennesker, er det automatisk mig, der har styringen med måltidet og dermed også skal træffe beslutningen om, hvorvidt de spisende skal udsættes for pesticider og sprøjtegifte eller ej. Og her er jeg ikke i tvivl. Alle mennesker har ret til rene råvarer.”
Det var en udtalelse, som blev hørt her på redaktionen. ’Hende må vi da have et portræt af i avisen.”
Som sagt så gjort - og her er det:
Mad uden giftrester
- Jeg startede på uddannelsen lige efter et år på efterskole. Jeg ville gerne arbejde med sundhed og ernæring, og jeg ville gerne arbejde i et køkken. Derfor var ernæringsassistentuddannelsen et godt valg for mig, siger Pernille Oduncu - men drømmene rækker til mere, og hendes plan er at supplere med en professionsbachelor i ernæring og sundhed.
- De to uddannelser kombinere praktisk erfaring med teoretisk viden på en rigtig god måde, siger Pernille Oduncu. Hun fortsætter:
- Jeg har altid sat stor pris på økologi. Efter jeg begyndte at arbejde med mad til svækkede mennesker, har jeg for alvor fået øjnene op for vigtigheden af, at vi producerer sund mad til denne gruppe. De skal ikke have mad serveret, hvori man kan
- Børnene i børnehaverne skal også have sund mad. Det er 3-400 børn ad gangen, der udsættes for alt muligt, hvis vi ikke tænker over, hvad vi putter i gryderne.
Passion for mad Glæden ved økologien er ikke kun synlig i Pernille Oduncus arbejdsliv, den følger hende hele vejen hjem i hendes eget køleskab.
- Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at købe konventionel mælk, for jeg tænker på, når jeg står med mælkekartonen i hånden, at det er
en liter mælk og 200 liter grundvand, jeg holder i mine hænder, siger Pernille Oduncu og erklærer:
- Mad er min passion! Derfor prioriterer jeg at købe økologisk madogså selv om det giver færre penge at shoppe for.
Økologi er en kvalitet
- Jeg vil gerne kunne stå inde for det, jeg laver - både teknisk omkring tilberedningen, men også i valget af råvarer, siger Pernille Oduncu.
Og selvom de konventionelle grøntsager for eksempel er mere ensartede, end de økologiske, så er Pernille Oduncu ikke i tvivl.
- Jeg har vænnet mig til at gå efter de varer, som ikke nødvendigvis
er måske ikke altid pæne, men de er til gengæld fri for sprøjtegifte, og jeg ved, hvad jeg har i hænderne, siger Pernille Oduncu. Hun fortsætter:
- Når jeg vurderer en råvares kvalitet er dét, at den er økologisk en grundlæggende kvalitet i sig selv: Hverken miljøet eller dyr har lidt overlast, da denne råvare blev produceret. Og det er vigtigt for mig, for jeg har købt hele økologipakken: Sundhed, dyrevelfærd og miljø er alle vigtige parametre for mit valg af økologi, og jeg håber, vi aldrig bliver nødt til at gå på kompromis med kravene til økologien. Tværtimod skal vi arbejde for, at økologikravene i EU som minimum bliver lige så stærke, som de er herhjemme.
Food Fighter
Hvert år vælger Landbrug & Fødeva-
Workshops om økologiens fremtid
En bred kreds af interessenter bidrog med gode idéer til, hvordan vi styrker økologien, da NaturErhvervstyrelsen holdt workshop i Århus og København.
For at få så mange gode idéer i spil som muligt, har NaturErhvervstyrelsen inviteret en bred kreds med interesse for økologi til at bidrage til fødevareministerens servicetjek på handlingsplanen.
Temaerne på de to workshops: Positiv særbehandling af økologer
Økologiske værdier i konventionelt landbrug
En lettere hverdag som økolog Alternative veje til udviklinggør vi det rigtige?
Øget afsætning af dansk økologi
Danmark som økologisk laboratorium og væksthus
De to workshops lå i forlængelse af evalueringen af den samlede økologiindsats, som er gennemført i op til de to workshops. 4. april 2014 holder NaturErhvervstyrelsen et seminar som en samlet afrunding på de to workshops.
devareuddannelser til Food Fighter. De unge får et unikt indblik i de problemstillinger, udfordring og muligheder, økologien står overfor. Der erre til holdet. I år slap Pernille Oduncu gennem nåleøjet, og hun glæder sig rigtig meget til at komme ud og gøre endnu mere for økologien. - Det er her og nu; men længere ude i fremtiden, håber jeg, at jeg kommer til at arbejde med kostvejledning til for eksempel hjertepatienter. For nogle år siden blev min mor ramt af en blodprop, og hun bad mig hjælpe med at sammensætte en diæt, der kunne forbedre hendes helbred. Det har været lærerigt for mig at hjælpe min mor med at lave mad, som også er sund mad. Det vil siger Pernille Oduncu.
Miljøminister på ostebesøg på Samsø
Tekst og foto: Jens Øster-Mortensen
Landets nye miljøminister Kirsten
miljøvenligt besøg på Samsø. Her besøgte hun blandt andet det lille gårdmejeri Samsø Mælk, som drives af Birthe og Bent Degn.
Efterskrift:
I bilen på vejen hjem efter interviewet kan jeg slet ikke slippe Pernille Oduncu. Hun er så ung. (Hun fylder faktisk 23, den dag avisen udkommer. Til lykke med fødselsdagen, Pernille). Men hendes engagement og begejstring over madlavningen og økologien - for slet ikke at tale om alt det gode kombinationen mad og økologi kan gøre for os alle - er så smittende, at jeg ikke et sekund er i tvivl om, at økologien kan være rigtig, rigtig glad for, at Pernille Oduncu er på økologiens hold.
ning og ikke mindst smagsprøver på mejeriet, hvor det er den lille produktion, som er i højsædet. Mælken, der bruges til produktionen, kommer fra gårdens syv køer, som er en krydsning mellem jersey og RDM. Ud over ost produceres der også smør. Produkterne sælges fra mejeriudsalget og i en nyoprettet butik i Tranebjerg, hvor det er foreningen Samsø Økologisk, der står bag det nye tiltag. Der produceres to slags oste på mejeriet. Det er Samsø 45+ og Serum 45+ samt 60+. Ministeren
ø-ost med hjem til Christiansborg.
AF SØREN LYKKE-JENSEN, JYSK ØKOLOGI
På det seneste har vi haft to-cifrede temperaturer, og solen har skinnet fra en skyfri himmel. Nogle er så småt begyndt at få kornet lagt i jorden, og andre har fået kørt gylle ud til kløvergræsmarken. Mens du venter på, det for alvor bliver forår, og der kommer rigtig gang i græsvæksten, er her nogle opgaver, du kan gå i gang med:
Tjek kløvergræsmarkerne
Kløvergræsmarkerne skal ses efter i sømmene. Er der er god bestand af græs og kløver, som sikrer et godt udbytte?
En god slæt- og afgræsningsmark skal være tæt, og kløveren så småt i gang på nuværende tidspunkt. Er der tynde pletter i marken, kan du så en kløvergræsblanding i her i marts. Er kløvergræsmarken skadet for meget af vinteren med store pletter, bør marken pløjes om.
Jævn muldskuddene ud
For at undgå sand/jord i ensilagen bør du få marker med muldskud jævnet ud og sat muldvarpefælder op. Har duket med at fange muldvarpe. Sand i ensilagen er dyrt og går ud over mælkeydelse og produktion. Det kan være en god ide at udlove en dusør pr. muldvarpehale.
Læg plan og sæt hegn
Det er også nu, du bør få set hegnet efter på afgræsningsmarkerne og eventuelt sat nyt hegn op, inden du får alt for travlt med andet forårsarbejde. Ud over dette er det også vigtigt at få lavet en afgræsningsplan for køerne. En god plan der tager højde for, hvor stort et areal du skal bruge, og hvordan afgræsningen skal foregå.
Stræk græsset med vinterrug
Har du ikke tilstrækkeligt med afgræsningsareal, og nogle af markerne er kløvergræstrætte, kunne du overveje forårssået vinterrug til afgræsning. Der er efterhånden mange gode erfaringer med rug til afgræsning.
AMS: Lav træningsfold til unge køer
Har du malkerobotter, er det vigtigt, at du får vænnet køerne til at bruge systemet i god tid. Det gælder især de 1. kalvs-køer, der har kælvet, efter køerne kom fra græs sidste år. Sæt en mindre fold op til træningsformålet, hvor køerne lærer, hvordan det er at bruge lågerne. Først 1 uge med fuld gennemgang af lågerne og derefter med de indstillinger, der skal bruges, når der kommer gang i afgræsningen. Så er køerne klar til at udnytte rigtig mange FE græs.
De æg, der i dag bliver til økologiske slagtekyllinger, produceres i udlandet. Med en ny bekendtgørelse kan de produceres i Danmark.
Om bare fem uger kan de første danske rugeæg til slagtekyllinger lægges i rugemaskinerne hos Top Æg i Viborg
SLAGTEKYLLINGER
AF
Økologiske rugeæg skal fremover kunne produceres i Danmark, så danske rugerier ikke tvinges til at importere æggene. Virksomheden Top Æg med Hardy Eskildsen i spidsen har i årevis gerne villet producere rugeæg, men der har ikke været økologiregler for forældredyrsproduktion på dansk grund, og nu ser det ud til, at målet er nærmere end nogensinde. NaturErhvervstyrelsen sender om kort tid et forslag til bekendtgørelse i høring, der regulerer en sådan produktion. Det sker fordi EU-Kommissionens arbejde med at revidere og harmonisere reglerne for økologisk fjerkræ - og dermed også forældredyr - trækker ud, oplyser NaturErhvervstyrelsen.
Veranda er nok
Ifølge forslaget får økologiske høns og haner i en rugeægsbesætning en undta-
gelse fra de generelle regler, når det gælder udeareal. Almindeligvis skal økologiske høns og kyllinger have adgang til en hønsegård, men det krav kan fraviges for forældredyr aht. smitterisiko. I stedet for adgang til det fri kan dyrene nøjes med en overdækket veranda. Netop spørgsmålet om udeareal har været kernen i diskussionen om en dansk forældredyrsproduktion. Senest har erhvervet gennemført en analyse af de sygdomsmæssige risici ved adgang til udearealer, og bl.a. på den baggrund bakker Økologisk Landsforening op om verandamodellen.
Det samme gør Landbrug & Fødevarer, og dermed står et enigt erhverv bag reglerne for økologiske forældredyr.
Alternativet var Tyskland
For Hardy Eskildsen er det et helt afgørende vilkår, at dyrene beskyttes mod smitte fra vildfugle. Samtidig spiller det konkurrencemæssige parameter også ind, for de æg, han i øjeblikket importerer fra Tyskland og Østrig, kommer fra besætninger, der lever under tilsvarende forhold.
At der nu ser ud til at være grønt lys for en dansk produktion, hilser han velkommen, men det er også i sidste øjeblik.
- Jeg har investeret mange penge i projektet. Hvis ikke det lykkes nu, er jeg klar til at etablere produktionen syd for
grænsen. Det ville være ærgerligt, når vi lige så godt kan skabe disse arbejdspladser i Danmark, siger Top Ægs direktør. Nyt vækstområde Han har allerede opdrættet de nødvendige forældredyr.
- Vi kan sætte en besætning på 3.000 høns og haner i gang om et par uger uger, så vi har de første æg om fem uger, siger Hardy Eskildsen.
Han vurderer, at han med denne besætning vil kunne dække ca. en tredjedel af det nuværende marked i Danmark. forventer da, der er et vækstpotentiale, siger Top Ægs direktør, der af Børsen er blevet kåret som gazellevirksomhed i både 2012 og 2013.
Større forsyningssikkerhed
En dansk produktion af rugeæg vil give en større forsyningssikkerhed, vurderer han. Udbryder der sygdomme i de lande, vi importerer rugeæg fra, vil det ikke gå ud over de danske kyllingeproducenter.
- Det vil desuden give en større leveringssikkerhed. Vi står ikke forrest i køen hos de udenlandske leverandører, hvis der mangler økologiske rugeæg, konstaterer Hardy Eskildsen, der også ser fordele ved at komme i tættere kontakt med avlsselskaberne.
begrænset adgang til gødning. Til gengæld er blod-, kød- og benmel
RECIRKULERING
ningsregler i Danmark og Sverige, regler. Herhjemme supplerer økologiske
tionel svinegylle, mens tilsvarende i Sverige begrænses af en lang række
tesvin, burhøns, pelsdyr og kvæg i fuldspaltestalde.
malske biprodukter på markedet, og pelleterede gødninger af forskellige
ver brugen af disse gødninger ikke problematiseret, og det er slet ikke et forbrugeranliggende. Det fortalte
ben Kudsk, da han holdt oplæg om
ling i Horsens.
Fremmer konventionel tænkning
pulære, men de er på det seneste steget voldsomt i pris og koster nu for manges vedkommende omkring
aktuelt høje priser på mink, som har
det.
lig grund til, at Svante Kaijser, der
Nyt katalog skal vise vej til lokale næringsstoffer
næringsstoffer fra by til land
I et forsøg på at lette økologiske planteavleres jagt på alternative
tet, som giver overblik over lokale kilder. Kataloget er et Danmarkskort opdelt i kommuner. Klikker man på en kommune, får man en liste over gødninger markeret med grønt, gult og rødt.
logisk jordbrug. De gule gødninger kan der være restriktioner på f.eks. i forhold til afsætning, og de røde gødninger er ikke tilladte at bruge.
ger, man kunne arbejde på at få enten en dispensation til at bruge eller med tiden en regelændring for, sulent, Erik Kristensen, Økologisk Landsforening.
Aktuelt står struvit og human urin markeret med rødt på listerne.
Kendte kilder Listen over gødningsmidler varierer endnu ikke meget fra kommune til kommune. Det er gængse gødninger som protamylase, kaliumvinasse og
RECIRKULERING: Økologiske landmænd er ikke længere totalt afvisende over for spildevandsslam som gødning
Spildevandsslam er ikke længere så
mænd, som det har været. Det var udgangen på en lille øvelse på gulv, som deltagerne i et temamøde om delse med Økologisk Landsforenings
generalforsamling i forrige weekend. Et stort kvadratisk papir inddelt i
kvadrat, der bedst stemte overens med deres syn på, hvilke gødninger
hederne spændte fra rent økologisk
gen af gødningspillerne, selv om han har brugt produkterne i snart ti år.
ske med 40 kg N tredoblet fra 583 til 1.880 Skr. fortalte han de danske tilhørere.
Han har generelt oplevet en god virkning af gødningspillerne men har undermiddel.
store biologiske aktivitet virker de
ventionelt og mindre på sædskifte og forfrugt. Derfor er jeg nu på vej tilbage mod mere grøngødning og mellemafgrøder, konstaterer den svenske planteavler.
Køge kommune
Gødningsstoffer : Kaliumvinasse
Kombigødning 5-2-4 (gødningspille)
Miljøservice Tang
Solum D-Gro A kompost
Biogrow 10-3-1 (gødningspille)
HP pulp
Human urin
Struvit
Om Køge kommune
mende måneder, efterhånden som land’ får støvsuget hvert enkelt område for tilgængelige organiske restprodukter.
Info om gødningerne Fra listen over gødningsmidler kan man klikke sig videre til information
om det pågældende produkt. Det ringsstoffer, anvendelse, virkning i marken og leverandør. Regler for og skrevet.
dk/planteavl.
resultat:
Tilslutning Økologiske 4
ne gennem temamødet.
ninger. Dette resultat var utænkeligt for bare to år siden, siger konsulent
der. Kommunerne er blevet gode til at rense det, og spildevandsslam er i dag meget mere velbeskrevet end husdyrgødning. kmn@okologi.dk
Svaler sviner, men de æder også rigtig mange insekter i løbet af ynglesæsonen. Et svalepar fanger 120.000 insekter for at føde bare ét kuld unger. De er kæmpelsen.
Svaler er fredede, og derfor må man ikke fjerne deres reder. Vil man styrke svalerne, skal man sørge for, at der er træbjælker eller –brædder, de kan ’klistre’ redemateriale fast på, eller man kan evt. opsætte kunstige
rederne kan også være en god ide, skriver Bioland.
Et forsøg med ekstra AAT efter kælvning resulterede i seks kg mælk ekstra om dagen pr. ko.
malt 15,7 g, skriver Kvæg. Svenske forskere har i øvrigt konstateret, at kællingetand øger AAT i en græsbaseret foderration.
tand, malkede 1,3 kg mere end getandens indhold af tanniner ning i vommen.
keko sætte til livs om året, hvis askeindholdet i ensilagen er 122 hentet fra analyser af 292 prøver af prøverne var indholdet over uden jord indeholder naturligt Hansen i Økologisk Nyhedsbrev.
Stakkels øko-køer
’Er det for eksempel smart, at nogle økologiske køer skal gå 14 kilometer hver dag for at komme hjem og blive malket? Det er logiske besætninger. Det kunne jo være, det var lige så godt, man hentede det friske græs ude på marken og serverede det for køerne inde i stalden’, siger til tidsskriftet Kvæg.
Hun mener, der skal gøres op med arealkravet til økologisk
presser de store bedrifter ud af sektoren.
BIOGAS: Kyllingemøg er rigt på energi, men det opfører sig ikke altid hensigtsmæssigt i biogasanlæg. Svenske eksperter har fundet en løsning
Kyllingemøg indeholder så meget kvælstof og cellulose, at det kan være svært at få frigivet energien i møget i et biogasanlæg. Ifølge svenske forskere risikerer man alt for lav gasproduktion, hvis man bruger den ellers energirige gødning som råvare. I et laboratorieforsøg med afgasning af en blanding af kvæggylle og kyllingemøg var gasproduktionen således 20-45 pct. lavere end forventet på baggrund af biomassernes energiindhold.
Forskerne har derfor testet forskellige metoder til at øge gasproduktionen og konkluderer, at den mest velegnede er tilsætning af jernklorid.
Kendt fra rensningsanlæg
Det er et stof, man anvender i rensningsanlæg til bl.a. at fælde fosfor,
Træk kontanter og 10 æg
men stoffet binder også svovl. Ved at tilsætte jernklorid steg gasproduktionen, så 70 procent af den producerede gas stammede fra kyllingegødningen. Samlet set var gasproduktionen 30 pct. højere end ved forgasning af traditionel gylle. - Vi ved ikke helt, hvorfor det virker, men måske skyldes det, at jernklorid øger tilgængeligheden af spormetaller i biomassen. Spormetallerne er nødvendige for metanbakteriernes vækst, siger forsker Mats Edström i JTI’s nyhedsbrev. At jernklorid desuden fælder svovl, er kun en fordel, fordi svovl også kan hæmme biogasprocessen.
kmn@okologi.dk
Et utraditionelt samarbejde mellem lokale Bioland-økologer og den tyske ikke blot kan hæve kontanter i automaten men også økologiske æg, mælk, yoghurt og pålægsvarer.
Transaktionen foregår i såkaldte Regiomater’, og sparekassen og Bioland lægger vægt på, at der er tale om netop regionale varer.
Sparekassen har indgået samarbejde med to lokale producenter. Et oplagt samarbejde, konstaterer teamleder i sparekassen Ingo Sonnenschein.
hurtigt enige om samarbejdsvilkårene. Vi lægger sted og strøm til, og producenterne opstiller regiomaten og leverer varerne, siger han til tidsskriftet Bioland.
En regiomat koster godt 100.000 kr. Den kan have forskellige funktioner indbygget, for eksempel hæveautomat, vekselautomat og frostsikret køleskab.
Handl køer på KoBørsen
Siden februar har man kunnet handle med kvæg på Kobørsen, der er en netbaseret handelsplads. Ideen er at give landmænd nem adgang til køb og salg af kvæg og samtidig garantere fuld gennemsigtighed om sygdomme, ydelse og avlspotentiale, skriver AgroTech, der har udviklet markedspladsen på en ide af bl.a. dyrlæge Erling Kristensen fra Animal Market. - Den største risiko for at sprede sygdomme i kvægbestanden er ved handel med kvæg, og det er ærgerligt, for i Danmark har vi faktisk meget kontrol med dyrenes sundhedstilstand, udtaler han. KoBørsen opdateres dagligt. Den henter data fra Kvægdatabasen.
Svin
Basisnotering (70,0-93,9) uge 12 10,00 kr.
Friland A/S giver i uge 13 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 13: 6,00 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
Kalvedødelighed 2010 - 2013
Dødeligheden er en smule højere i det økologiske kvægbrug, både når det gælder andelen af dødfødte og andelen af levendefødte, der dør i løbet af de første seks måneder.
DødfødteDøde 1-180 dage
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 12: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 739,35 kr. (+6,20). Kg-regulering: 12-25 kg: 11,77 kr. 25-30 kg: 12,64 kr. 30-40 kg: 12,76 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
SUCCESKALVE: Alle Tove Ellegaards kalve går med jakker på om vinteren og kommer om sommeren på græs få uger gamle
Der bliver passet godt på småkalvene på Ellegaard. De går i udendørs kalvehytter, og ikke mindst i de kolde måneder gør Tove Ellegaard en ekstra indsats for at holde dem i god gange dagligt ligger mælketildelingen allerede i den høje ende, men når frosten bider, hælder hun yderligere en halv til en hel liter i truget, så kalvene har ekstra energi til varmetab.
Desuden går kalvene konsekvent med dækkener i vintermånederne.
De bliver først taget af, når kalvene enten vokser ud af dem, eller når for-
Om sommeren går Tove Ellegaard mod strømmen og slipper kalvene ud på græs allerede, når de er få uger gamle. Grunden er udelukkende, at hun under dem at lege og springe frit rundt, og hun nyder at se dem gøre det. Kalvene går på nogle små
græsarealer lige omkring gården, hvor mælketaxaen nemt kan komme rundt. Bagsiden af medaljen er, at kalvene ofte får coccidiose.
- De har det med at æde af jorden. Så ved man, at det kommer 14 dage senere. En kollega sagde engang, at man måtte budgettere med døde kalve pga. coccidiose. Det kan jeg ikke acceptere. Det er et spørgsmål om at se det og behandle det tidligt nok – så kan de sagtens komme sig. Faktisk synes jeg, små kalve er nemmere at helbrede end kalve, derlegaard. kmn@okologi.dk
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 13: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,25 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,75 kr./kg. Køer: 2,25 kr./ kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.121 kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.105 kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
Slagtesvin uge 1-12
Kilde: Danish Crown og Friland a/s
BasisInkl. øko-tillæg Kr./kg
Tove Ellegaard begræder enhver død kalv. Den indstilling er en god drivkraft, når man passer kalve
STÆRKE KALVE
- Jeg er lidt hysterisk, når det gælder renlighed. De drenge, der hjælper med malkningen, synes vist, jeg er striks.
Tove Ellegård smiler. Økologi & Erhverv besøger den vestjyske landmand på gården nord for Varde, fordi hun år efter år gør sig bemærket med en særdeles lav dødelighed blandt sine kalve. Kalvedødeligheden i økologiske besætninger er ellers ikke generelt noget at råbe hurra for. I gennemsnit dør omkring 14-15 procent af alle kalve enten ved fødsel eller i løbet af det første halve år. -
tionelle besætninger.
Overvågning burde hjælpe
Hos Tove Ellegaard dør kun ca. fem procent af kalvene, og selv om tallet altså er relativt lavt, er det efter hendes egen mening stadig for højt.
- Nul døde er mit mål. Enhver død kalv ærgrer mig, konstaterer hun fast og undrer sig over, at andelen af dødfødte kalve fortsat ligger på 6-7 procent på landsplan.
- Tallet burde være meget lavere med alle de nye muligheder, der er for overvågning, siger hun.
Hun synes selv, hun med årene er god blevet rigtig god til at vurdere, hvornår en ko vil kælve, og står gerne op om natten for at være til stede under kælvningen.
- Hos os er der ikke nogen kalve,
der dør under fødslen. De dødfødte, vi får, er døde inden fødslen, siger hun.
Avler efter kælvningsevne
Der er en lang række grunde til, at Tove Ellegaard præsterer så mange levendefødte og overlevende kalve på gården, som hun driver sammen med sin mand Torben. Ud over altid at være klar til at tilse sine dyr uanset tidspunkt på døgnet, nævner hun som det første en målrettet avl efter kælvningsevne. Hun bruger kun tyre med et indeks over 100 for kælvningsevne og har fulgt denne linje i mange år. Hun får lavet avlsplan for besætningen men tjekker altid op på tyrevalget inden inseminering, og det sker tit, hun retter det foreslåede valg.
Hellere to klude end en Renlighed og hygiejne omkring malkning er en anden af hendes kæpheste. Hun står selv for malkningen af de nykælvede køer, og malkesættet er altid rent, når det sættes på. Hun bruger også hellere to rene klude end én til at vaske yveret af. Kvaliteten af råmælken måles med kolostrumeter, og kvaliteten er generelt i orden.
Alle kalve får råmælk fra moren kort efter fødslen, men der ligger også altid mælk i fryseren, hvis en ko ikke vil lægge ned. Kalven får -
løsning, mener Tove, der gemmer overskydende råmælk til de efterfølgende fodringer.
De første par dage bliver kalven
fodret af stålspand. Den er nemmere at holde helt ren end plasticspande. Fast rutine er også at give kalvene Evitamin ved fødslen og yderligere et par gange efterfølgende.
- Men selvfølgelig kan kalve også blive syge hos os. Vi har desværre
lungebetændelse, som vi ikke kunne hun.
I efteråret sloges hun med alvorlig kalvediarré pga. rota-corona-virus.
STÆRKE KALVE: Mælkeproducent med jerseykøer har tom kalvestald i de koldeste vintermåneder. Det letter arbejdet og giver et tiltrængt brud i smittevejene
ren. For de små jerseykalves vedkommende er det særligt udtalt. Dødeligheden ligger omkring 14 procent mod seks procent om sommeren.
- Jeg holdt simpelthen op med at inseminere køer og kvier i marts måned, fortæller han.
Han havde store problemer med kalvediarré pga. rota- og coronavirus og så tiltaget som en mulig løsning.
- Det er ikke fordi, vi mistede mange kalve før, men vi brugte meget tid på at passe syge kalve, og det var et træls arbejde.
Seks ugers pause
Beslutningen viste sig at være så god, at han har holdt fast i praksis
Denne kedelige statistik har økologisk mælkeproducent Niels Erik Nilsson, Herning, reageret på. For tre år siden besluttede han slet ikke at have kælvninger i december og januar.
siden. I år standsede insemineringerne i den 200 køer store besætning 25. februar, og de bliver først genoptaget 10. april.
- Det betyder, at vi har nogle omløbere, og at nogle af kvierne bliver lidt ældre, når de kælver, men det er det værd, tilføjer han.
Med startdato 10. april når han lige tre ugers insemineringer i kvie-
Mange fordele
- Det er meget nemmere ikke at have kalve, når det er koldt. Uden kælvninger og kalve er der tre timers arbejde mindre om dagen omkring jul
- Det bryder ud, når kalvene er omkring en uge og lige er lukket sammen to og to. Vi har prøvet alt, hvad vi kunne inden for hygiejne osv., men intet hjalp, så siden december har vi vaccineret alle kalve, og det ser heldigvis ud til at virke.
afspadsering, forklarer han.
for Rota Corona, som ellers har givet massive diarréproblemer i stalden.
- De første to-tre måneder efter, at vi begynder at få kalve, er der stort set ingen diarré, men så begynder det så småt at komme. Det er dog ikke så voldsomt som tidligere. De mister drikkelysten en dag eller to, men så kommer de sig igen, siger
Niels Erik Nilsson, der overvejer at udvide den insemineringsfri periode med en uge eller to. kmn@okologi.dk
- Jeg synes, det er en katastrofe, når en kalv bliver syg. Jeg kan slet ikke holde ud at se syge kalve og slet ikke døde, betoner Tove Ellegaard.
Niels Erik Nilsson overvejer at forlænge kælvningspausen med en uge eller to.
Væn køerne til tomt foderbord
En måde at få mest muligt græs i køerne på i AMS-besætninger er, at lade foderbordet være tomt den del af døgnet, køerne kan gå på græs. Og vænner man dem til denne orden fra begyndelsen af sæsonen, hvor græsset er mest interessant, hjælper det også til at få dem ud sidst på sæsonen, når græsset er knap så spændende. Det skriver Økologisk Nyhedsbrev i en artikel om AMS og afgræsning. Hans Lund, Jysk Økologi beskriver en bedrift, hvor køerne har adgang til skiftende græsfolde fra kl. 23 til 17. Græsoptaget har i gennemsnit over seks måneder været over 9 FE, og ydelsen ligger omkring 9.000 kg mælk.
Nordmænd slås om velfærd
I Norge strides økologer og dyreværnsfolk om, hvorvidt økologi er lig med god dyrevelfærd. Dyrevernalliansen hævder på hjemmesiden nrk.no, at økologi-mærket er bluf, og at økologiske dyr ikke har det bedre end konventionelle. Alliancen har nu meldt sig ud af kontrolorganisationen Debio. - Dyrevernalliansens angreb på Ø-mærket giver ingen dyr et bedre liv. Den største trussel mod god dyrevelfærd er den ensidige fokus på billig mat, replicerer seniorrådgiver Marit Grinaker Wright fra de norske økologers organisation Oikos.
Pattegrisedødelighed koster erhvervet dyrt, men nu tager forskere fra Aarhus Universitet et nyt træk for at minimere dødeligheden og øge dyrevelfærden. De fæster deres lid til industrihamp i et nyt forskningsprojekt, der netop har modtaget 6,7 mio. kr. fra GUDP under Fødevareministeriet. Projektet bygger på positive erfaringer fra en svinebedrift, der har er tildelt et hampeolieprodukt til patte- og smågrise. I besætningen er efterfølgende registreret en markant forbedret overlevelse hos smågrisene.
Forskerne håber, at hamp i diegivningsfoderet kan styrke pattegrisene gennem råmælken og nedsætte dødeligheden, skriver DCA i sit nyhedsbrev.
Omkostningerne til kvalitetsprotein er givet godt ud, mener Erling Bonde, der nu er spændt på, om tiltaget også giver mere mælk i tanken
GOLDKØER
AF KAREN MUNK NIELSEN
Et halvt kg soja- og rapskage ekstra til goldkøerne løber op i omkring 130 kr./goldko ifølge Erling Bondes udregning. Han er en af tre økologiske landmænd, der deltager i Vestjysk Landboforenings afprøvning af kvalitetsprotein til goldkøer. Han synes ikke, prisen er for høj, hvis han til gengæld får bedre råmælk til sine kalve og måske også en kælveko, der lettere kommer gennem overgangen fra gold til malkende. Erling Bonde har da også besluttet at fortsætte den mere proteinrige fodring af goldkøerne efter testperioden, selv om forbedringen af råmælkens kvalitet ikke har været så tydelig på hans bedrift.
Kasserer mindre råmælk Bedriften har nemlig i forvejen fokus på råmælk og har en række faste rutiner omkring behandlingen af den og af de nyfødte kalve, der sikrer en høj immunisering.
- Men kan vi højne sundheden yderligere, er vi altid klar, konstaterer Erling Bonde, der konsekvent måler indholdet af immunstoffer i al råmælk og kasserer det ringeste.
- Jeg synes, vi oplever, at vi kasserer knap så meget råmælk som før. Mælk med IgG på 1070-1080 er god råmælk i dag. Tidligere var vi glade, når IgG var over 1060, konstaterer han.
Faste rutiner er kanon
De faste rutiner omkring kalvefodringen indebærer konsekvent tildeling af råmælk få timer efter fødsel. Råmælken hentes i ’banken’, hvor kun mælk af god kvalitet bliver frosset ned.
- Kalvene får aldrig kun mælk fra egen mor. Det er et kanonkoncept, at det ligger i så faste rammer. Det betyder, at vi undgår at lave fejl, siger Erling Bonde, der netop har investeret i udstyr, der kan pasteurisere råmælk. I forvejen pasteuriseres den almindelige mælk til kalvefodringen.
Ved første malkning af den nykælvede ko sørger Bonde for kun at malke få liter. Det sikrer, at de vigtige immunstoffer i den første mælk ikke fortyndes.
På vej mod ti ton mælk Erling Bondes goldkøer får samme grundration som besætningens lakterende køer. Den består af majs, kløvergræs og halm. Tidligere sup-
plerede han goldkofoderet med Ablanding, men nu får de yderligere et halvt kg soja-/rapskage.
Mælkeydelsen er stigende og nærmer sig 10.000 kg.
- Måske er det et signal om, at goldkofodringen fungerer rigtig godt nu, siger han.
Råmælk hos Bonde
På St. Gaasdal får kalvene ikke råmælk fra egen mor alene. Alle kalve får råmælk med kendt, højt indhold af immunstoffer. Der er faste rutiner for råmælk til kalvene:
Alle kalve får 3-4 liter råmælk fra ’banken’ i løbet af deres første levetimer
Råmælken gives med sut eller med sonde, hvis kalven ikke drikker tilstrækkeligt
Ved første malkning efter kælvning malkes kun 4-5 liter fra til råmælksbank
Al mælk testes for immunstof (IgG)
Mælk med IgG <1025 kasseres
Mindre mælk kasseres efter ny goldkofodring Råmælk skal fremover pasteuriseres
Fakta om St. Gaasdal
Erling Bonde driver en alsidig økologisk bedrift ved Borris med produktion af mælk, kød og æg. Malkekobesætninger er på 490 køer.
Fuldfoder til goldkøer Majshelsæd 1. slæt kløvergræs Vårbyghalm A-blanding
Soja- /rapskager 50:50
Ordforklaring
IgG = immunoglobulin G.
Det eneste antistof, der kan passere gennem moderkagens membran. Beskytter fosteret og den nyfødte mod infektionssygdomme.
Ekstra kvalitetsprotein til goldkøerne øger råmælkens indhold af immunstoffer og kan give kalvene en bedre start
GOLDKOFODRING
MUNK NIELSEN
AF KAREN
Det kan være en god forretning at ofre lidt ekstra på goldkøernes fodring. Syv vestjyske mælkeproducenter – heraf tre økologer – har denne vinter prøvet at hæve foderets indhold af protein i goldperioden, og resultatet er bedre kvalitet af råmælken.
- Alle har rykket sig, men nogle selvfølgelig mere end andre. Det kommer meget an på udgangspunkKjærsgaard, Vestjysk Landboforening, som er rådgiver hos to af de tre økologiske landmænd.
Kalvenes immunstatus er dokumenteret med blodprøver.
Det skal være kvalitet
holdet af råprotein i goldkøernes foder hævet til godt 13 procent. Det er sket med soja og raps, og det er en vigtig pointe, understreger hun.
- Det skal være kvalitetsprotein.
Hvis det bare handlede om råprotein, kunne man give køerne noget femte slæt-ensilage, men det har ikke samme gunstige aminosyresammensætning. Det gælder i øvrigt
også hestebønner, påpeger hun. Første prioritet i forsøget har været kalvenes immunisering. Men tildelingen af ekstra protein kan også vise sig at have en effekt på koens efterfølgende laktation. Det er dog endnu for tidligt at afgøre, om køerne yder mere mælk.
“Man løber jo ikke en marathon lige efter, at man har forædt sig.
nes, køerne er kommet godt fra start. Hvis man kan opnå en bedre omsætning i goldkoen, kan det betyde, at den negative energibalance efter kælvning bliver knap så vold-
Kjærsgaard.
Hun anbefaler en jævn forsyning med protein og energi, så goldkoen ikke skal trappes op lige før kælvning.
- Man løber jo heller ikke en marathon lige efter, at man har forædt sig, siger hun.
ducenter ned under seks pct. dødfødte kalve og er dermed på niveau med konventionelle besætninger
5,8 og 5,9 pct. Det viser den seneste årsopgørelse for dødfødte kalve i hhv. konventionelle og økologiske besætninger. Dermed ser det ud til, at de økologiske bedrifter har formået at lukke det gab, der tidligere har været mellem dødfødte i de to grupper.
En spørgeundersøgelse fra Videncentret for Landbrug, Økologi, i 2011 blandt 14 økologiske mælkebedrifter, der havde nedbragt andelen af dødfødte kalve betragteligt, viser, at fokus på overvågning af kælvende køer og kvier samt tyrevalg til især kvierne er afgørende for resultatet. Mælkeproducenterne peger også på, at fokus på problemet i staldskoler og det konkurrencemoment, der kan opstå i den sammenhæng, har haft
Det internationale avlsdens høns mere konkurrence- og bæredygtige på samme tid
Fremtidens æglæggende høns skal leve længere. I 2020 skal en høne kunne lægge 500 førsteklasses æg, før hun sættes ud. Det er det nye avlsmål i det internationale selskab, Hendrix Genetics, som ISA er en del af. Når æglægningsprocenten nærmer sig 100, kan man ikke komme længere ad den vej. Og når hønsene efterhånden ikke har et gram fedt eller muskler for meget på kroppen, er det svært at mindske foderforbruget yderligere. Hvor sætter man så ind, når man er et avlsfrma, der fortsat gerne vil være konkurrencedygtige på markedet?
Ifølge chefgenetiker hos ISA, Jeroen Visscher, får fremtidens fjerkræavl i højere grad end tidligere fokus på bæredygtighed, adfærd og velfærd. I ISAs tilfælde betyder det bl.a. avl på linjer, der lægger æg i længere tid end i dag.
Større fokus på velfærd Økologisk Landsforenings fjerkræudvalg havde inviteret Jeroen Visscher til at fortælle om de avlsmæssige
fremtidsudsigter på et temamøde ved foreningens generalforsamling i forrige uge.
- Vi avler mod 500 førsteklasses æg, længere levetid og mindre foderforbrug pr. æg. Det vil være mere bæredygtigt, fordi færre høns skal opdrættes, og færre haner slås ihjel. Vi fokuserer mere på output og mindre på input, siger Jeroen Visscher. Han understreger, at den længere levetid ikke avles frem på bekostning af fjerdragt og velfærd. ISA avler aktuelt også på linjer, der holdes i dagslys uden næbtrimning for at imødekomme ønsker om bedre adfærd og mindre fjerpilning.
- Sundhed og velfærd udgør en tredjedel af avlsmålet nu, hvor det tidligere slet ikke var et tema, fastslog genetikeren, der benyttede lejligheden til at notere sig de danske økologers ønsker til egenskaber hos høns.
Kombi gør æg og kød dyrere Firmaet har også så småt taget hul på at arbejde med toformålsracer, dvs. afstamninger, der lægger mange æg og samtidig sætter mere kød på kroppen, så hanekyllingerne kan anvendes til kødproduktion.
et tema i debatten i Europa, men konsekvensen af kombiracer er dyrere æg og kyllingekød. Effektiv-
til at producere samme mængde, siger Jeroen Visscher. Han betragter kombiracer som
betydning for det positive resultat.
Fokus på kvierne
Det er naturligvis forskelligt, hvad de 14 bedrifter har ændret forud for det positive fald i antal dødfødte. Flere nævner, at de ikke mere bruger foldtyr, andre er specielt opmærksomme på valg af tyrene til første-kalvskøerne.
Analyseresultater viser netop, at andelen af dødfødte kalve hos disse er højere hos økologerne end hos konventionelle. Det er vigtigt, at bruge tyre med høje fødselsindekser til kvierne. Hvis der bruges privat tyr, er det vigtigt, at den er stambogsført, og at dens far har gode fødselsindekstal, konstaterer VfL’s konsulenter. kmn@okologi.dk
en absolut nicheproduktion, men altså en nicheproduktion, som ISA er indstillet på at beskæftige sig med. Udgangspunktet for de begyndende
tungeste æglæggerlinjer.
- Vi vil acceptere en nedgang i ægproduktionen på højst 10 pct., og hanerne skal nå mindst to kg på 70 dage og have tilstrækkelig salgbar kvalitet, siger han om kravene til kombi-krydsningerne.
Toformålsracer var almindeligt frem til ca. 1920, hvor avlen for alvor spaltedes ud i to retninger efter henholdsvis kød og æg,
Kønssortering er ikke mulig I fjerkræavlen kan man ikke som i kvægavlen anvende kønsbestemt sæd. Hos høns er det hønen, der lægger ægget, der bestemmer kyllingens køn og ikke hanens sæd.
Sukker dine køer også efter græsmarker med AberDart sukkergræs?
Hunsballe Frø har i mange år forsynet dansk landbrug med kvalitetsfrø... og det gør vi fortsat – nu som DSV Frø Danmark!
PLANLÆG HVORDAN
GRÆSMARKERNE
SKAL BENYTTES
Det er vigtigt at have lavet en slagplan for benyttelse af de arealer, der skal anvendes til afgræsning og også af de rene slætarealer.
AFGRÆSNINGSAREALERNE:
De arealer, der er tæt ved kostalden, vil være forbeholdt de malkende køer, men af praktiske årsager kan der være nødvendigt at afsætte arealer til 1. goldkøer og kælvekvier den sidste måned inden kælvning 2. småkalve fra 4 til ca. 6-8 måneders alderen 3. løbekvierne, så de kan blive insemineret
Derfor er der nogle logistiske ting, der skal gå op.
Flere landmænd har i de seneste år afprøvet afgræsning af rajgræs udlagt med rug som dæksæd. Dette for at få flere ha hjemme ved stalden, og samtidig få markerne omlagt og have dem uden kløver et eller to år. Det er her vigtigt at få etableret en tæt afgrøde, så ukrudt ikke får for meget plads. Det sænker udbyttet. Benyttelsen af afgræsningsmarkerne løbet af sommeren kan være forskellig. Der er flere muligheder: storfolde regulerede storfolde skiftefolde: store til flere dage eller små til max 2 dage stribegræsning eller andre valg
Det er vigtigt at vælge strategi efter de muligheder, der er på ejendommen, vanding, jordtype og andre lokale faktorer.
Alle afgræsningstyper har både fordele og begrænsninger, og det er vigtigt at opveje dem mod hinanden inden udbinding af dyrene. Vær opmærksom på:
vælg strategi efter dit temperament. Det nytter ikke at vælge stribegræsning, hvis der ikke hver dag eller måske endog 2 gange pr døgn tildeles et stykke græs mere.
1. gangsgræssende småkalve skal altid have et areal, der ikke har fået gylle eller fast møg tildelt i dette år, og der må ikke sidste år eller i år have gået ældre dyr på arealet. Der skal kunne laves foldskifte hver gang, der lukkes nye kalve ud f.eks en gang pr. måned. Godt med en lade/stald til natfoder.
Vælg ikke storfold, hvis du ikke kan vande. Her vil reguleret storfold eller skiftefolde være bedre.
Ved mange dyr kan det være en fordel med flere indgange til marken (eller skiftende åbninger), så der ikke bliver for stort et optrådt areal.
Tænk gode drivveje ind i systemet, så spildareal undgås.
Placer drikkekar på fast underlag, så vi undgår en mudderpøl i vådt vejr.
Det er ligeledes vigtigt at tænke foldskifte ind i løbet af sommeren. Her tages køerne helt væk fra et afgræsset areal, og kommer på en mark, der har været slættet i første omgang, og dette gentages igen senere på sæsonen. Planlægning af arealudvidelse i løbet af sommeren skal ligeledes medtages. Når det er så vigtigt med foldskifte, skyldes det den fokus, der bør være på parasitter, og her tænkes på løbe-tarmorm, lungeorm og leverikter, hvor det kan være aktuelt.
KIRSTINE LAURIDSEN
Mail: kl@okologi.dk
Tlf.: 20436104
Nyhedsbrevet er skrevet og redigeret af rådgiverne i Fagligt Team, Økologisk Landsforening
Nu er det tiden at bekæmpe muldvarpene, og den eneste effektive metode er at investere i en del fælder, og så få dem opsat relevante steder. Det virker, hvis man har øje for muldvarpens adfærdsmønster. I den forløbne vinter har muldvarpen faktisk været i arbejdshumør i lange perioder. Det ses ved alle de nye skud, der har været og er kommet på mange græsmarker. Det kan blive et helt månelandskab, hvis muldvarpen ikke bliver fanget. Muldvarpebekæmpelse om vinteren er nødvendig, da de er ekstra aktive om vinteren, når der er frost i jorden. Muldvarpene søger så føde længere nede i jorden, og muldvarpene må grave ekstra meget for at komme ned til føden. Derfor de mange skud nu, hvor de har været i gang uden en bekæmpelse.
Når muldvarpene går i gang med at grave, ses en lille bunke jord - op mod 5 til 6 kg jord i hver dynge, og med den typiske lidt våde jord ved nyeste skud. Når de første skud ses, er det om at komme i gang med bekæmpelsen. Jo før du kommer gang, jo bedre og nemmere vil det være at slippe af med de små kræ. Skuddene bør jævnes ud, inden der sættes muldvarpe-
PLANTEAVL
BLINDSTRIGLING I KORN BETALER SIG
Det største del af det ukrudt i korn, man potentielt kan bekæmpe med strigle og radrenser, kan elimineres allerede inden kornet kommer op - med en blindstrigling. Forsøg viser, at blindstrigling på det rette tidspunkt kan give en bekæmpelseseffekt på 40 til 100%. Effekten afhænger af, hvilke ukrudtsarter der er dominerende i marken. Størst effekt opnås på ukrudtsarter med små kimblade, som ærenpris, agerstedmoder, fuglegræs eller kamille. Effekten kan være noget mindre på ukrudtsarter med store kimblade. Det kan være krumhals, pileurter, hanekro eller burresnerre. Samtidig afhænger effekten af blindstrigling meget af vejret efter såning. Er jorden fugtig vil meget ukrudt være spiret frem og en blindstrigling kan betale sig. Hvis jorden er tør efter såning spirer ukrudtet ikke frem og blindstrigling kan være spild af ressourcer
En optimal blindstrigling forudsætter, at kornet er sået jævnt såbed med ensartet sådybde på 4-5 cm. Foråret 2014 tegner til at have forudsætningerne for at lave en perfekt såbed. Ved blindstrigling foretages 1-2 lette harvninger efter såning og inden kornet kommer op. De første grønne spirer må gerne kunne anes ved den sidste blindstrigling, men heller ikke mere. Ved en blindstrigling opnås en bekæmpende effekt på spirende ukrudtsfrø samt nyfremspirede ukrudtsplanter - uden at man rammer kornet som ligger dybere i jorden. Ved en blindstrigling harves ikke dybere end ca. 2 cm, mens kørehastigheden godt kan være 12-15 km/t. Blindstriglingen kan være med til at fremprovokere fremspiring af nyt ukrudt. Derfor skal man altid nøje overveje, om det er nødvendigt at følge op med en strigling, når kornet har 2-3 blade.
CLAUS ØSTERGAARD
Mail: co@okologi.dk Tlf.: 20457465
sakse og -fælder op, så man kan se, hvor muldvarpen er aktiv næste gang, og fælderne kan sættes op der, hvor den er i gang med at grave. Enten sættes fælden i en af gangene mellem to skud, og/eller fælden sættes i skuddet, hvor man skal finde en tværgang. Her er man nødt til at prøve sig frem både efter fældetype og erfaringer med at fange muldvarpene.
Jorden i muldvarpeskuddene må ikke komme med i ensilagen, når vi tager slæt. Og skuddene sænker også udbyttet i marken. Så lav en slagplan for bekæmpelse. Tag en mark ad gangen, og få evt. hjælp af en pensionist eller en skoleelev, som er god til at fange muldvarpe, men som også vil give sig tid til at flytte fælderne.
KIRSTINE LAURIDSEN
Mail: kl@okologi.dk
Tlf.: 20436104
TID FOR KVIKBEKÆMPELSE
Vi har de seneste forår haft længere perioder med tørt og solrigt vejr og også af og til frost om natten, således også i år. Når der er sol, blæst og frost om foråret, er det fantastisk effektivt at harve og trække kvik op på overfladen.
Denne periode skal udnyttes til at få gjort noget ved kvikken, hvor der er for meget kvik. Det kan være et dilemma om man skal så tidligt eller få bekæmpet ukrudt i foråret, men når det er kvik, der er problemet, kan man godt trække såtidspunktet lidt, til gengæld for at få gjort noget effektivt ved kvikken. Man skal altid starte med at skære igennem, så kvikken, bliver standset i vækst og kan trækkes op. Om man bruger en Kvik-up, en Kvik-killer, en Dyna-Drive, en Marsk-Stig harve, er ikke det vigtigste, det er nu det skal ske, det vigtige er, at man får så meget som muligt af kvikken op oven på at ligge. Gentag gerne behandlingen hver anden eller tredje dag, så længe det er tørt vejr og især hvis der er frost om natten. Man kan afslutte med at skære kvikken i stykker med en tallerkenharve el. lign og det allersidste og vigtigste tiltag mod kvikken, er at få pløjet ordentligt. Kvikken skal helt ned i bunden af plovfuren, derfor skal der en god forplov på og den skal indstilles så den tager kvik og overjord og lægger det ned i bunden af furen. Pløjning skal vende hele furen ned, så det, der før var overjord, kommer ned i 18-22 cm dybde. Her sidst i marts kan vi, hvis vejret er med os igen i år, godt nå at bekæmpe kvik 14 dage endnu uden at såningen bliver forsinket for meget.
CARSTEN MARCUSSEN
Mail: cma@okologi.dk
Tlf.: 30627215
AF TRINE KREBS
DIREKTØR I FRUGTFORMIDLINGEN OG FMD. FOR LANDSFORENINGEN PRAKTISK ØKOLOGI
I denne uge tordnede alle og enhver, som arbejder professionelt med mad, til Hernings hellige fødevarehaller, Foodexpo, for at se girafferne, nyhederne og branchen.
På messen mødtes alle de, som har ansvar for, at danskerne får fantastisk mad på arbejdspladsen, i sygesengen, i institutionen, på restauranter.
Hvis disse skønne køkkenarbejderes virksomhedsledere vidste mere om mad og det at drive et køkken, og ikke mindst
køkkenet kører på skinner, så sendte de alle køkkenmedarbejdere på Foodexpo med alle virksomhedens værdier i rygsækken.
Køkkenet i en virksomhed fortæller altid med stor synlighed, om en virksomhed udlever sine værdier eller ej. Du behøver blot 5 minutter i kantinen, før du kan mærke og smage, om virksomhedens værdier bliver foldet ud, eller om de blot lever et hengemt liv på en fjern hjemmeside.
Fleksibel, moderne, etisk, CSR, bæredygtig, socialt bevidst, miljøbevidst, rummelig, fair, innovativ. Mange er ordene om, hvor godt vi vil det for verden, men når vi sætter os til bordet, så lever samværet og ma-
“
Køkkenet i en virksomhed fortæller altid med stor synlighed, om en virksomhed udlever sine værdier eller ej.
ord. Det er skammeligt, for når vi bruger penge på at drive et velduftende sanseligt pauseværksted, så kan vi da lige så godt give den det sidste tryk på speederen og få alle køkkenkoncept.
Alle disse moderne og gode værdier peger jo i høj grad på ikke griber denne mulighed for at sætte store fede streger under de værdier, som virksomheden vil leve i verden. Spisebordet har altid været og vil sandsynligvis for evigt forblive det sted, hvor alle vigtige beslutninger tages og udleves. Derfor er det så vigtigt, at alt, der sættes foran os, emmer af det, vi vil, og det vi er, og det virksomheden er sat i verden for. Server dine værdier – og du vil sandsynligvis få medarbejdere, som tager bedre beslutninger og en omverden, som kan afkode, hvad du mener og vil.
Hvis økologien skal køre parløb med de lokale varer, er der behov for nogle klare
AF JAKOB BRANDT
- Hvornår er en fødevare lokal?
Det spørgsmål skal økologerne hur-
risikerer at blive en så stærk trend, at den bliver en konkurrent til økologien i stedet for en oplagte medspiller.
I samarbejde med Coop har Økologisk Landsforening (ØL) allerede etableret et tæt samarbejde, som skal spotte lokale økologiske varer.
På årsmødet i Virksomhedsudvalget i Økologisk Landsforening opridsede Henrik Hindborg, markedschef i ØL situationen:
- Lokale varer har så meget momentum. Der er ved at opstå en bølge. Det skal vi udnytte, så lokale varer ikke bliver en konkurrent til økologi, men det kom-
ride med på bølgen.
Han advarer samtidig mod at lave alt for rigide regler i form af en fast kilometergrænse, som omfatter alle varer. Det sikrer en god synergi.
- Men vi skal tydeligt kunne forklare forbrugerne, hvad lokale varer er, ellers føler de sig snydt, siger han.
Mejerichefen på Thise Mejeri, Poul Pedersen, pegede på landets mange fødevarefællesskaber som en fantastisk eksponent for lokal økologi og en tydelig tilkendegivelse af, at mange forbrugere sætter lighedstegn mellem lokale varer og økologi.
- Kontakten mellem forbruger og producent har været på vej væk. Nu har vi fundet en købekraft, som er interessant for producenterne. Det er herligt.
Konsulent Claus Sall fra Sall&Sall opfordrer i den forbindelse til, at ØL laver fokusgruppeinterview med forbrugerne, for at danne et klart billede af deres forventninger til lokale varer.
-
men, er det vigtigt at skelne mellem lokale varer og varer fra bestemte lokaliteter, men begge dele er i vækst, og det mærker man ikke kun i detailhandlen.
De lokale varer er også så småt ved at
men der er stadig rum for forbedringer, erkender Jesper Bøgelund, varehusdirektør hos Inco Aarhus.
- Vi har ikke været dygtige nok til at honorere efterspørgslen. Vi er stadig et stykke fra detailhandlen, når det gælder
lokale varer, men de begynder at komme, og jeg er ikke i tvivl om, at vi vil se salget af lokale varer rulle, som det er sket med økologien, siger han under et temamøde om foodservice.
- Vi vil det, fordi vi kan se, at efterspørgslen er der. Vi kan se, hvilken vej trenden går, og det er ikke kun inden for det offentlige, at salget vokser, siger Jesper Bøgelund.
Han oplyser, at Inco derfor i øjeblikket arbejder på at få en endnu tættere dialog med avlerne.
Det samme gør Coops kæder. Coop vil på hylderne i butikkerne, og derfor afholdt koncernen i samarbejde med ØL itor i Albertslund. Her deltog 24 lokale øko-producenter uddelere og andre ansatte fra Coop-kæderne.
- Vi oplever en rigtig stor interesse fra forbrugerne for de lokale varer, når vi har dem på hylderne. Forbrugerne vil gerne have varer, som er produceret i nærheden af butikken. Det giver en større tillid til varen, når man ved, hvem der står bag, og hvor varen er produceret, siger at lokale varer skal komme fra en radius på ca. 50 km.
En økologiandel på 10 procent placerer Kvickly-butikken i Ry som kædens bedste til at sælge økologi. Ifølge Lokalavisen Skanderborg er det anden gang, at Ry-butikken vinder værdigheden som økologisk duks blandt Kvicklys 76 varehuse.
økologiandel på 5-7 pct.
GRØD og 7-Eleven serverer grød to go
GRØD: I USA og England er instant grød to go et kæmpe fænomen, mens grød herhjemme har levet en mere anonym tilværelse. Men med et nyt samarbejde mellem grødbaren GRØD, økobageriet Aurion og conveniencekæden 7-Eleven er økologisk grød to go nu på vej til et bredere gennembrud.
- Vi har lavet grøden kun til 7-Eleven, fordi folk fortjener et nærende, lækkert og økologisk måltid, de kan tage med på farten, siger Lasse Skjønning Andersen, der er initiativtager og ejer af GRØD.
Lanceringen sker som led i 7-Elevens strategi for at øge antallet af lokalt producerede og økologiske produkter i kædens 195 butikker. Grøden koster en rund 20’er. Den fås i to varianter, som tilberedes nemt i butikken ved at tilsætte kogende vand.
De 5 Gaarde lancerer øko-kylling
FJERKRÆ: Virksomheden De 5 Gaarde, som producerer bl.a. konventionelle kyllinger, har netop sendt en økologisk kylling på markedet, som er opdrættet og slagtet i Danmark. I første omgang kan den kun købes i Kvickly som en hel kylling, men det er planen meget snart at lancere pakker med enten lår eller brystkød med skind, skriver Politiken
Niels Hasselholm, adm. direktør for De 5 Gaarde forventer et årligt salg på 50-100.000 kyllinger.
Nyt madmarked udfordrer Torvehallerne
MARKED: Under mottoet ’street food til folket’ åbner et nyt madmarked til påske i København, Copenhagen Street Food, som vil udfordre Torvehallerne på folkelighed.
Markedet skyder op på Papirøen, hvorfra der er udsigt til Operaen, Skuespilhuset og Københavns havn. Til RetailNews oplyser initiativtagerne, at det bliver en ny legeplads for kreative madentreprenører, hvor både kultur, mad, bæredygtighed og det gode formål går hånd i hånd.
Fødevareminister Dan Jørgensen overrakte økologiske spisemærker i både guld, sølv og bronze til hele 83 spisesteder under Foodexpo i Herning.
Mandag under Foodexpo stod i økologiens tegn, og fødevareminister Dan Jørgensen havde en travl dag under økotræet i midten af den økologiske fællesstand, hvor 49 økologiske virksomheder var samlet om
det hidtil største enkeltstående økofremstød på dansk grund.
Køkkenfolk fra alle hjørner af Danmark var troppet op for at modtage et økologisk spisemærke i enten guld, sølv eller bronze af Dan Jørgensen. Ialt blev der uddelt 83 øko-spisemærker til bagerbutikker, kantiner, børnehaver, plejehjem -
steder med mærket vokset fra i alt 400 til 700 på et år.
- Det betyder, at rigtigt mange mennesker får økologisk mad i hverdagen. Og en af de mange fordele ved den økologiske omlægning i køkkenerne er, at måltiderne bliver
sundere, sagde fødevareminister Dan Jørgensen i forbindelse med overrækkelsen af de mange spisemærker.
Dermed sigtede han til, at der menuen, når køkkener omlægger til økologi, samt at råvarerne er uden potentielt skadelige pesticidrester.
Ros til køkkenerne Fødevareministeren understregede, at økologien i Danmark er drevet af engagement og ildsjæle og roste arbejde.
- Det er virkelig godt gået af jer
alle, og det er mig en meget stor ære at få lov at overrække så mange økologiske spisemærker i dag. Fortsæt det gode arbejde, opfordrede Dan Jørgensen.
Formanden i Økologisk Landsforening, Per Kølster, fulgte op med - Når det lykkes at hæve økologiprocenten ude i køkkenerne uden samtidig at øge budgetterne, så skyldes det engagement. De mange, der i dag modtager spisemærket, har slidt, slæbt og stræbt på vores alles vegne, sagde Per Kølster. jb@okologi.dk
Mindst 90 procent af alle råvarerne i Emmerys 25 butikker er økologiske, og på Foodexpo modtog bagerkæden 24 økologiske guld-spisemærker
For de ansatte på Emmery-kædens 25 bagerier har omlægningen til økologi været en længere rejse, som begyndte for snart ti år siden. Rejsen mod det optimale bagværk slutter aldrig, men mandag markerede en milepæl for Emmerys, som på spisemærker i guld, og nummer 25 følger snart efter.
I en tid, hvor de traditionelle bagerbutikker bliver hårdt presset af discountkædernes satsning på frisk brød, føler ejerne af Emmerys, at tiden er moden til mere åbent at
Per Brun åbnede Emmerys første butik i Århus i 1996 Alt brød bliver bagt på Emmerys centralbagerier i Valby og City Vest i Århus
Butikker: København: 20 Århus: 5
fortælle kunderne, at Emmerys udelukkende bruger økologiske ingredienser i sine brød og kager.
- Jeg mener, at der er behov for en kæde, der holder fanen højt – både hvad angår kvalitet og økologi, siger Thomas Knaack, som overtog Emmerys sammen med Hans Henrik Preisler, da kæden for knap tre år siden gik i betalingsstandsning.
- Vi ønsker at skabe en skarpere
gøre det tydeligt for kunderne, hvad de får, når de handler hos Emmerys, siger direktøren, som selv var i Herning for at modtage de mange guldmærker.
Gode råvarer og godt håndværk Direktøren peger på, at den største udfordring for Emmerys er, at kæden er i konkurrence med andre bagerier, som benytter færdige, billige bagemix i stedet for de noget dyrere økologiske råvarer, som ender i dejen i Emmerys centralbagerier i Aarhus og København.
- Forskellen på dem og os er både råvarerne og måden, vi arbejder på, fastslår Thomas Knaack.
Væksten i omsætningen har dog overbevist de nye ejere om, at de er på rette spor, og de forventer at åbne
ikke kunne komme ind på standen, siger Rikke Grønning.
Tallene i Økologisk Landsforenings foodservicedatabase bygger på indberetninger fra 15 grossister, som skønnes at stå for ca. 75 pct. af markedet.
størrelsen på det danske foodservicemarked, men branchen vurderer, at tallet udgør 12-16 mia. kr.
til en solid manifestation
et sortiment til landets
Gæsterne strømmede til den økologiske fællesstand – ikke mindst mandag, som var dedikeret til økologien, og det er en yderst tilfreds Rikke Grønning, foodservicekoordinator i Økologisk Landsforening, som gør status efter tre hektiske dage i Herning Messecenter.
- Det har været nogle fantasiske dage, og midt på dagen mandag var der så mange gæster, at man nærmest
Hun glæder sig også over de man-
viser, at der er grøde i økologien og at virksomhederne har indset, at økologisk foodservice er et marked i vækst. Rabel kom med en serie af proteinrige supper og desserter. De kan hjælpe plejesektoren med at opnå målsætningen om, at 60 procent af maden skal være økologisk.
cremet blomkålssuppe og cremet paprikasuppe.
Firmaets økologiske dessertkort
Der var trængsel under træet på økologernes fællesstand, hvor gæsterne både kunne blivere klogere på økologien og smage på den. Foto: Tilde Hurup
På basis af de indsamlede omsætningstal har ØL beregnet økologiprocenten i foodservicebranchen til 6-7 procent. Den halter med andre ord kun en smule efter økologiens andel af detailsalget, som ligger på 7,6 pct.
Salgskanaler
café 18
Kategorier
Omsætningen i den økologiske foodservicebranche er fordoblet på -
ten til yderligere vækst frygter Økologisk Lands-
mangel på økologiske råvarer
FOODSERVICE
TEKST OG GRAFIK: JAKOB BRANDT
De hjemlige økologer bør i højere grad rette blikket mod de mange offentlige og private køkkener, som sidste år købte økologi for 948 mio. kr. Det svarer til en vækst på 9,4 pct. Det fremgår af dugfriske tal, som er beregnet på basis af indsamlede tal fra foodservicedatabasen, som er oprettet af Økologisk Landsforening (ØL). Tallene viser, at omsætningen er fordoblet siden 2009, og projektleder i ØL’s foodserviceafdeling, Rikke Grønning forventer, at omsætningen af økologi i foodservicebranchen
runder en mia. kr. i 2014. - Økologi har efterhånden fået godt fat rundt omkring i landets køkkener, og meget peger på, at økosalget vil vokse endnu kraftigere i år. Der er blevet søsat en lang række
dets kommuner, som vil medføre endnu større efterspørgsel. Det vil vilene, siger hun.
Risiko for varemangel - Vi kan høre på vandrørene ude hos køkkenerne, at der er bekymring om, hvorvidt der nu er økologiske varer nok og i de rigtige mængder og kvadem. Derfor vil vi gerne opfordre alle producenter, som er interesseret i at sælge varer til foodservice, til at melde sig ind i Økobasen og på den måde blive synlige for indkøberne, siger Rikke Grønning.
Hun mener, at det er på høje tid, at økologerne får øjnene op for, at som efterspørger dansk økologi.
Som eksempel nævner hun, at der i 2013 blev solgt for fem mio. kr.
sektoren. Det svarer til ca. 600 ton, og ifølge Rikke Grønning svarer det tal alene til det samlede forventede forbrug i indeværende år hos Fru Hansens Kælder, Københavns Madhus, Rigshospitalet og omlægningsprojektet ØKO++ på Sjælland.
Vi skal have noget i jorden Rikke Grønning forventer, at de mange private og offentlige køkkener og institutioner, som netop nu er under omlægning, vil have en vis forståelse for, at det kan knibe for de danske økologer at dække den voksende efterspørgslen i indeværende år. Men hvis ikke branchen er hurtig til at tilpasse produktionen, frygter hun,
indkøbsansvarlige i landets storkøkkener og kantiner.
- Hvis køkkenerne bliver henvist til at købe udenlandsk økologi, tror jeg, at mange vil foretrække at købe danske konventionelle råvarer.
Så opfordringen fra Økologiens Hus er klar:
- Vi skal have sat noget i jorden, siger Rikke Grønning.
SVINEKØD: Det går støt fremad med salget af økologisk svinekød på både det danske marked og eksportmarkedet oplyser det Danish Crownejede selskab Friland
øko-koteletter og medister i indkøbskurven, meddeler Friland, som har registreret en vækst på 30 procent i hjemmemarkedssalget de seneste seks måneder i forhold til samme periode sidste år.
- Det sidste halvandet år har vi oplevet en stabil og positiv udvikling i salget af økologisk svinekød. Vi ser
en stigende efterspørgsel fra dagligvarehandlen, som er langt den største aftager, men salget til kantiner, restauranter, institutioner osv. er også i vækst, siger Henrik Biilmann, direktør hos Friland, der forventer, at udviklingen vil fortsætte.
Fremgang for eksporten Økologisk svinekød udgør imidlertid
stadig kun omkring én procent af det svinekød, der i dag bliver solgt i den danske dagligvarehandel.
Ifølge Henrik Biilmann er det derfor utrolig vigtigt, at selskabet atter kan notere fremgang på eksportmarkedet.
I udlandet er det fortsat Frankrig og Tyskland, som trækker det største læs, og efter et år, hvor eks-
porten blev ramt af tilbageslag, har Friland brugt 2013 til at positionerepæiske nærmarkeder som Sverige, Holland og England, og det skaber ny optimisme i hovedkontoret i Randers.
Samtidig er Friland begyndt at sende et ton svinekød til Kina hver måned. jb@okologi.dk
Elisabeth og Jens Otto Rasmussen har de sidste 17 år skridt for skridt udvidet deres aktiviteter fra stalddørssalg af æg til en velasorteret økologisk fødevarebutik
GODT HÅNDVÆRK
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
Drømmer du om at starte gårdbutik?
Så er der mindst to spørgsmål, du skal forholde dig til:
1: Har du unikke varer?
2: Hvorfor skal kunden komme til dig?
- Kan du ikke svare ’ja’ til det første spørgsmål, eller har du slet ikke et svar på det andet spørgsmål - så glem det! siger Jens Otto Rasmussen, der på 18. år sammen med ægtefællen Elisabeth driver gårdbutik (eller fødevarebutik, som parret foretrækker at kalde deres butik) lidt nord for Farum.
De købte Stengården i 1997 og startede med 100 høns, og var begge fuldtidsarbejde kemiingeniører.
I dag piler 3.000 høns rundt i hønsegården, og udover, at Jens Otto og Elisabeth Rasmussen begge er fuldtidsbeskæftigede på gården, har de
og lille håndfuld timelønnede hjælpere. Stengården omsatte i 2013 for 6,6 mio. kr. - heraf blev 5,8 mio. kr. omsat i butikken.
Et godt sted at dele viden
Elisabeth og Jens Otto Rasmussen deler gerne ud af deres erfaringer.
- Erfagrupper og netværk er et godt sted at dele viden. Vi er for eksempel med i et terroir-projekt sammen med blandt andre Gram Slot, som vi for nylig besøgte, og hvor vi blev inspireret til at integrerer oplevelseselementer på Stengården, fortæller Elisabeth Rasmussen og fortsætter:
- Vi har allerede en hønsesti rundt om hønsegården - som også er vores frugtplantage. Stien er meget populær, for vi bor i et område, hvor folks viden om, hvad der foregår på et landbrug, er uhyggelig lille; men de vil gerne have mere viden.
Elisabeth Rasmussen synes, at hun de sidste 15 år har haft et kanongodt liv. Hun blev fuldtidsbeskæftiget på Stengården i 1999.
Fritid eller café?
- Vores børn har nydt godt af, at vi ikke skal på arbejde uden for hjemmet. Da de to store var små, stod vi jo hver gang børnene var syge og
beth Rasmussen.
Så efter 3. barns fødsel valgte Elisabeth at kvitte jobbet, og siden fulgte Jens Otto i hendes fodspor.
- I dag drømmer jeg om, lidt mere fritid. Så vi bygger måske en café!
Elisabeth Rasmussen griner højt, for hun kan godt høre, at logikken ikke rigtig hænger sammen.
Det ender nok med, at fritiden bliver udsat, for både Elisabeth og Jens Otto Rasmussen har en del gode argumenter for, hvorfor en café på Stengården er en rigtig god idé.
- Når folk har været forbi med børnene for at gå en tur på hønsestien,
hvor de kan købe et stykke kage, siger Elisabeth Rasmussen. Jens Otto Rasmussen fortsætter:
- Vi har også tit skoleklasser på besøg, og især, når vejret er dårlig, mangler vi et lokale, vi kan invitere dem indenfor i. Han fortsætter:
- Vi kunne også bruge caféen til at holde kurser i - for eksempel madpakkekurser, salatkurser eller inspirationskurser.
Stille men støt vækst.
Da familien Rasmussen i 1997 startede med at sælge æg fra stalddøren på Stengården havde de 100 høns og 9 RDM-køer, 17 ha jord hvoraf 500 kvm. var tilplantet med grøntsager. Årsomsætning: 28.000 kr..
Siden er Stengården vokset - stille men støt. I dag er der 3.000 høns på gården. Derudover dyrker familien 85 ha korn, græs og grøntsager,
fastansatte og en årsomsætning på 6,6 mio. kr.
- Indtil 2008 solgte vi både æg og grøntsager som stalddørssalg,
Annoncering har vi stort set ikke brugt penge på. Men vi udsender ni gange om året et elektronisk Nyhedsbrev til 1.600 abonnenter, og vi har nu 1.500 ’venner’, som følger os på facebook. Det er også en slags annoncering, og det er ikke noget, man kommer sovende til.
ELISABET RASMUSSEN
købedygtig kundeunderlag, som gerne vil købe økologiske varer. Vi på pulsen og være klar med de stribede rødbeder, når madmoden dikterer det, og så skal vi ikke mindst være skarpe på, at vi kan lave produkter, som aldrig kan overleve en tur igennem dagligvarebutikkernes grøntsagshåndtering. For eksempel har vi succes med de gode - men sarte - jordbærsorter og skrøbelige salater, fordi vores kunder gerne vil have dem, og fordi de ikke kan købesgravede samme dag, de sælges. Det er der også mange, der gerne kører efter.
men da årsomsætningen rundede en mio.kr., besluttede vi at bygge fødevarebutikken, fortæller Elisabeth Rasmussen, som er godt tilfreds med, at Jens Otto Rasmussen er en god håndværker, der kunne klare en stor del af ombygningen selv.
Til gengæld roser Jens Otto Rasmussen sin kone for, at hun hartiksinventar, som både passer rigtig godt til butikken og ikke har været specielt dyrt.
- Alt - på nær æggene - sælges nu gennem butikken, hvor vi også har
produkter fra andre leverandører. Æggene har stadig staldørsstatus, for vores kunder vil gerne have friske æg, og det får de ikke, hvis alle æggene først skal en tur forbi ægpakkeriet i Hadsund. Hertil leverer vi kun nogle af vores æg men nok til, at besætningen bliver kontrolleret for salmonella hver 14. dag, og det giver forbrugertryghed, siger Elisabeth Rasmussen.
Beliggenheden
Elisabeth og Jens Otto Rasmussen har igennem hele interviewet været enige; men da emnet ’Stengårdens beliggenhed’ bringes på bane, er det slut:
- Vi har Danmarks bedst beliggende gårdbutik, erklærer Elisabeth Rasmussen.
Jens Otto Rasmussen ser dog også visse ulemper ved beliggenheden:
- Vi ligger lige midt i Aarstidernes kernekundeområde, og der er Irmabutikker over det hele. De andre dagligvareforretninger er også godt på vej med økologien, lyder hans kommentar; men Elisabeth Rasmussen har svar på tiltale:
- For det første har vi ingen konkurrenter. Alle andre her på egnen, som har jord, bruger den til at holde heste på. Derudover har vi et stort,
Dertil kommer, at der, da vi startede, dagligt kørte 4.000 biler forbi gården, hvilket betød, at et Æg sælges-skilt ved vejen var rigelig til at skabe et stort kundegrundlag.
- Annoncering har vi stort set ikke brugt penge på. Men vi udsender ni gange om året et elektronisk Nyhedsbrev til 1.600 abonnenter, og vi har nu 1.500 ’venner’, som følger os på facebook. Det er også en slags annoncering, og det er ikke noget, man kommer sovende til, fortæller Elisabeth Rasmussen.
Lille eller stor?
For Jens Otto Rasmussen er det et temperamentsspørgsmål, om man skal være stor eller lille.
- Jeg syntes, opstartsfasen var utroligt spændende. Vi anede jo ikke, hvor det her ville ende. Det kunne gå alle veje. Da vi begyndte at få ansatte, ændrede det vores måde at arbejde på - og hvis vi skal have mange ansatte, er det en 3. måde, vi skal forholde os til, siger han og tilføjer:
- Man skal derfor tage stilling til, hvad man har mulighed for, og hvad det er, man gerne vil.
Læs mere: www.stengaardenoko.dk
De sjællandske leverandører som deltog i messen præsenterede et bredt udvalg af økologiske varer: is, kød, brød, mel, grøntsager, øl, juice og chokolade. Coop’s ansatte kunne nyde smagsprøver på varerne og få en snak om økologi til lyden af Tim Christensen, som afsluttede dagen med en intim koncert.
De danske forbrugere viser stor interesse for lokale fødevarer, og den efterspørgsel vil Coop gerne efterkomme. Derfor mødtes alle Coop-ansatte og økoleverandører fra Sjælland til lokal leveranddørmesse onsdag d. 19. marts, som var arrangeret i samarbejde med Økologisk Landsforening.
- Vi oplever en rigtig stor interesse fra forbrugerne for de lokale varer, når vi har dem på hylderne. Forbrugerne vil gerne have varer, som er produceret i nærheden af butikken. Det giver en større tillid til varen, når man ved, hvem
- Det er utroligt positivt, at Coop og SuperBrugsen hartiment. Det giver en god mulighed for de økologiske leverandører for at etablere en afsætning i deres lokalområde, siger Gitte Hvoldal, projektleder i Økologisk Landsforening og peger på, at der er en naturlig sammenhæng mellem økologi og lokale varer.
- Der er en stærk tendens i tiden, hvor forbrugerene søger mod det nære og autentiske, hvilket matcher rigtig godt med økologi. Økologiske leverandører arbejder ud fra særlige kriterier, som netop sikrer gennemsigtighed i deres produktion fra jord til bord - bl.a. fordi de driver landbrug
på naturens præmisser, siger Gitte Hvoldal. Ifølge en undersøgelse fra Coop er størstedelen af de kunder, som køber lokale varer, også folk, der normalt køber økologiske varer.
Økologisk Landsforening opfordrer økologiske producenter, som er interesseret i at afsætte deres varer lokalt til at registrere sig i onlinedatabasen www.okobasen.dk. Medarbejderne i foreningens markedsafdeling og foodserviceteam benytter konsekvent Økobasen som redskab, når grossister, institutioner og dagligvarebutikker beder om
der står bag, og hvor varen er produceret, siger Michael Løve, koncerndirektør i Coop. Økologisk Landforening har arrangeret yderligere seks møder mellem butiksbestyrere i SuperBrugsen-butikker og lokale avlere i henholdsvis Fyn, Nordjylland, Midtjylland, Sønderjylland, Nordsjælland og Sydsjælland den 12., 13. og 14. maj.
Coop’s administrerende direktør Peter Høgsted samt markedschef Henrik Hindborg, projektleder Gitte Hvoldal og formand Per Kølster - alle fra Økologisk Landsforening - var til stede på messen.
En af de sjællandske leverandører, som deltog i leverandørmessen hos Coop, var Søren Moeslund Larsen fra Bakkegården ved Ringsted. For ham lykkedes det under messen at lave aftaler med tre lokale butikker, som var interesseret i hans økologiske jordbær, kartofler og ærter. Dermed er afsætningen af sommerens høst nu på plads.
rigtig god idé. Vi avlere og indkøbere
rigtig god måde at gøre det på, siger han.
Også Bjarne Straarup fra Hellas Frugt ved Skibby deltog i arrangementet og er begejstret over konceptet.
- Der var en rigtig god stemning og folk var meget interesserede i de varer, vi havde med. Vi afsætter i dag voresBrugsen-butikker og vil gerne udvide vores lokale salg. Det forventer jeg, at messen kan have bidraget til, siger han.
Birgitte Busk nægtede at give op, men ventetiden trak store veksler på iværksætterlysten
KONTROL
Det minder mest om et manuskript
næsten umuligt at komme i kontakt
Beder ØL om hjælp
komme i kontakt med sektionsleder
Urimelig tung praksis
Tre uger senere kommer næste gok
indrette produktionslokaler under
Sagen cykler rundt
Hun måtte dog ud på en længere
Byttede huset for en gård
Birgitte Busk har oplevet en yderst langsommelig og til tider temmelig kritisabel sagsbehandling. Da hun sidste år høstede to ton hyben blev de godkendt som økologiske. Si-
logiske status, inden de igen blev økologiske
Sektionsleder:
Tiltrængt kovending
komme i kontakt med de rigtige per-
Det sætter tilsyneladende lidt
et eksempel på en urimelig tung kon-
Birgitte Escherich er i dialog med Fødevarestyrelsen for at få myndighederne til at bløde op på de rigide regler, som ikke er tilpasset en frontløber-virksomhed som Præstø Madmarked
KONTROL
TEKST OG FOTO: JAKOB
BRANDT
I nær fremtid skal Birgitte Escherich og hendes team fra Præstø Madmarked til møde med Fødevarestyrelsen. Mødet er første trin i en dialog, som bliver afgørende for, om den unge fremadstormende virksomhed får mulighed for at bruge Ø-mærket på varerne fra områdets mange lokale økologer.
Som grundlægger af Præstø Madmarked, der på rekordtid er blevet en gedigen succes, har det hele tiden været ambitionen for Birgitte Escherich, at hun kan mærke sine varer med Ø-mærket og skilte med det økologiske spisemærke i guld.
Begge dele burde efter hendes mening være en formalitet, da Præstø Madmarked udelukkende bruger økologiske råvarer.
- Vi lukker ikke konventionelle fødevarer ind på vores matrikel, siger Birgitte Escherich.
Da hun satte sig ned for at lave den dokumentation, som myndighederne forlanger for at udstede en økologirapport, blev hun derfor overrasket over at møde en mur af regler og krav om kontrolvejninger.
- Hvis vi skal leve op til reglerne, som vi fortolker dem, kommer vi hurtigt op på at bruge mange timer på dokumentation i løbet af en uge, siger Birgitte Escherich, som derfor i første omgang har opgivet at få Ømærket sine produkter.
Hun oplever, at økologikontrollen slet ikke er gearet til at håndtere en frontløber-virksomhed som Præstø Madmarked, hvor råvarerne bliver forarbejdet og brugt i mange forskellige sammenhænge for at udnytte råvarerne bedst muligt.
Reglerne halter efter udviklingen
- Den meget rigide kontrol er gigantisk provokerende i forhold til det projekt, som vi har gang i, siger Birgitte Escherich.
På den ene side skriger alle på bæredygtighed. På den anden side forhindrer reglerne, at det kan honoreres.
Hun forstår ikke, at en virksomhed, som udelukkende arbejder med økologiske råvarer, ikke kan nøjes med at lave en central bogføring af de varer, som kommer ind og ud af virksomheden. Og helst målt i kroner, så det er muligt at bruge tallene fra bogholderiet.
- Til gengæld vil vi tilbyde at kontrollere alle vores leverandørers økologistatus en gang årligt.
Som det er i dag, er reglerne efter hendes vurdering med til at bremse udviklingen, og det giver ikke megen mening i en tid, hvor alle efterlyser
- Vi har fået ekstrem meget opmærksomhed, siden vi åbnede. Det viser, at verden er klar til vores projekt, men det er lovgivningen ikke. Det er udtryk for, at lovgivningen og udviklingen i fødevarebranchen ikke følges ad, pointerer den sjællandske iværksætter.
FVS inviterer til dialog
Hun er derfor utrolig glad for, at Fødevarestyrelsen har anlagt den konstruktive linje og inviterer til en dialog, som meget gerne skulle føre til en forenkling af reglerne, så de samme råvarer ikke skal måles og vejes
butik, restaurant og produktionskøkken.
- Fødevarestyrelsen kan godt se, at vores kritik giver god mening. De vil også gerne arbejde for bæredygtighed, siger Birgitte Escherich.
Hun er helt på det rene med, at det formentlig tager noget tid at ændre reglerne, og af samme grund skal kunderne næppe forvente at se Ø-mærket på varerne i Præstø lige med det første, men på sigt vil hun gerne have mulighed for at skilte
Birgitte Escherich oplever at reglerne for økologikontrol slet ikke er gearet til en frontløber-virksomhed som Præstø Madmarked, og hun er glad for at Fødevarestyrelsen inviterer til konstruktiv dialog om ændring af reglerne.
med, at hun står i spidsen for en af landets mest bæredygtige madkoncepter.
Lange udsigter til ændringer Lisbeth Landstrøm fra Fødevarestyrelsen oplyser, at køkkener normalt ikke er omfattet af EU’s økologiregler, og dermed slipper for de omfattende balanceregnskaber.
Det gælder dog ikke Præstø Madmarked, som både er køkken, detailbutik og produktionsvirksomhed.
Den kan ikke nøjes med at anvende de lempeligere danske regler om økologisk storkøkkendrift.
- Myndighederne arbejder løbende på at justere kontrollen inden for
de rammer, som er fastlagt i EU’s økologiforordning. Arbejdet sker i dialog med branchen – f.eks. i Dialoggruppen for økologiske fødevarer, hvor bl.a. ØL er repræsenteret, siger Lisbeth Landstrøm.
Gruppen foreslog på sit seneste møde 3. marts, at FVST i forbindelse med den kommende forhandling af ny EU-økologiforordning, skal arbejde for, at detailvirksomheder blev kontrolleret efter samme koncept som er fastlagt i de danske regler for brug af det økologiske spisemærke. - Uanset udfaldet er der ved ændring af EU-lovgivning tale om en relativ lang tidshorisont – der kan let
For at anskueliggøre udfordringerne med de omfattende kontrolkrav har Præstø Madmarked lavet et skema over en ’bæredygtighedslivscyklus for rødbeder’, der viser, hvordan et parti rødbeder fra en lokal avler typisk bliver brugt, og hvor mange gange de røde rodfrugter risikerer at skulle kontrolvejes, før den sidste rødbede har forladt virksomheden.
Rundtossede rødbeder
risikerer en del rødbeder at komme ud på en noget kringlet rejse, men grundlæggende er der fem mulige scenarier for de rødbeder, som lander i det økologiske madmarked på havnen i Præstø.
Rødbeden bliver solgt rå i butikken
Rødbeden indgår i menuen i restauranten
Rødbeden indgår i en hjemmelavet salat i butikkens delikatesse
Rødbeden syltes og sælges på glas i butikken
Syltede rødbeder fra butikken bruges i delikatesse eller restaurant
100% økologisk zone
Bortset fra nævnte undtagelser (Vand, salt mv)
Indgående & Lager
fra lokale avlere
Varer fra økologiske grossister
Leverandører (Krav: Økologicertificering)
Pakning/emballering
Afsendelse
26. marts kl. 19. Et spadestik dybere - om biodynamisk dyrkning, livskræfter i naturen og et udvidet syn på fødevarekvalitet. Foredrag af Klaus Loehr-Petersen, Biodynamisk Forening. Sted: Vitsø Kunstskole, Søby Landevej 18, 5985 Søby. Tilmelding på 2253 9935. Arr: Biodynamisk Forening med støtte fra Promilleafgiftsfonden.
30. marts kl. 10-17. Rodfrugternes dag. En smagsoplevelse med
rodfrugter. Pedersholt, Tryvej 201, 9352 Dybvad. Tlf.: 6160 9444. Arr: ZENAS-Pedersholt.
April
2. april kl. 13-16. Det gode børnemåltid. På dette kursus vil du lære, hvilken rolle måltidet spiller, men også hvilken rolle du selv har i forhold til at skabe gode måltider i børneinstitutionen. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, 1705 København V. Tilmelding: www. kbhmadhus.dk. Tlf.: 2214 7276. Arr: Københavns Madhus.
n
Bjarne Hansen 21 15 87 06
Carsten Markussen 30 62 72 15
Christian Petersen 21 60 11 60
Claus Østergaard 20 45 74 65
Erik Kristensen 30 62 75 45
Irene Fisker 20 92 68 24
Jens Christian Skov 23 44 65 57
9. april kl. 09-15. Pølser og pålæg - lav pølser i lange baner. Denne dag er for jer, der elsker pølser, og som gerne vil inspireres til at lave dem i institutionen eller hjemme i jeres eget køkken. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, 1705 København V. Tilmelding: www. kbhmadhus.dk. Tlf.: 2214 7276. Arr: Københavns Madhus.
13. april. Økodag. Hele Danmark inviteres ud på økologiske gårde for at se glade køer blive lukket på græs. Se meget mere på www.
Kirstine Lauridsen 20 43 61 04
Mads S. Vinther 30 62 90 16
Marie-Louise Simonsen 30 62 58 52
Martin Beck 23 42 49 80
Michael Tersbøl 51 53 27 11
Sven Hermansen 29 43 75 50
Thorkild Nissen 40 25 60 47
Økologisk Landsforening vil gerne takke sponsorerne for deres støtte til generalforsamlingen
økodag.dk. Arr: Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske mejerier.
14. april kl. 09.30-16.30. Bustur til Fuglebjerggaard. Bustur fra
Spis. Mikkel Karstad og Anders Schønnemann (foto). 224 s. 349,95 kr. Lindhardt og Ringhof.
Skælskør Havn/Korsør/Slagelse til Camilla Plum og Fuglebjerggaard. Tilmelding til Slagelse SFOF: slagelse@sfof.dk eller tlf.: 2045 5738. Arr: SFOF Slagelse
Bogen er opbygget omkring enkelte råvarer og de tilberedningsmetoder og tilbehør, som kokken Mikkel Karstad gennem sine mange aktive år i køkkener har erfaring for passer sammen.
Der er fokuseret på årstidernes skiften, og hvornår råvarerne er allerbedst, og der er tænkt på lækkerier, som kan gemmes på glas, til når de kan glæde allermest. Opskrifterne er beregnet til 4-6 personer, og de kræver ikke mere eksotiske ingredienser, end at de este kan ndes i en butik i nærheden eller dyrkes i køkkenhaven. AB
Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk
Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk
Nyt fra mark og stald Fagligt Team
Tænk smittebeskyttelse og hygiejne, når der køres gylle på afgræsningsmarken
Tid for kvikbekæmpelse
Gulurt i Rug
Peders nye drone
Rettidig vinterhvede Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/
Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk
Økologiske
læggekartofler
sælges stikløg og
Nyhed: Flere special kartoffelsorter
Online-bestilling på vore hjemmeside dk bioselect www
Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK
Tåsinge 2, Vej Lolks Søren Svendborg 5700
email: peter@bioselect.dk
Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
Hej - søger job bolig
Er uddannet grundskole - praktik udlandsophold, også designer/pæd. R
Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
GreenF Gødning. 100 % økologisk gødning sælges. Flere forpelleret. Se: www.greenf.dk. Tlf. 2179 3774.
Frøgræshalm sælges. Økolofra lade. 70 øre/kg. Gert Ladegaard Jensen, tlf. 9714 0485,
Sælges: nerede sorte stolper, 300 x 8
Tidlige:
Middeltidlige:
Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk
Økologiske praktikpladser søges.
Kontakt os på tel 96 96 66 66
kærlig hilsen Eleverne på Kalø
5121 0603.
Wrapballe-ensilage sælges. ges. Tlf. 5539 5300.
Sælges: 150 tdr. økologisk
eller 7456 1163.
abonnent for at annoncere. Un-
ger eller linieskift.
Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
Økologisk gødning sælges
Flere forskellige typer (piller).
Så- og priklejord med økologisk gødning sælges.
Flydende økologisk gødning sælges.
Kompost til forskellige formål sælges.
Information og tilbud gives.
FARMERGØDNING v/Erik Mortensen
Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk
Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Øko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13
Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk
L EDEREN Ø KOLOGI & E RHVERV 529
Der var engang, hvor gift var gift. Rotten får rottegift og rotten dør. Klar tale. Men med ordet ’rottemiddel’, hvad sker der så lige med rotten? Sproget glider, og den dybere mening kan derfor fortrænges. Engang var gift endda noget positivt. Væk med de pokkers skadedyr. Gift er noget, der får noget til at dø. Og giftige planter er farlige. Slanger er det osv. Sproget er klart og tydligt. Hvad er det så lige, der er sket, når kemiske stoffer, der entydigt er beregnet til at slå ukrudt, skadedyr eller svampe ihjel, er blevet til ’midler’, og at bekæmpelse med gift er blevet til ’pleje’ eller ’værn’?
L EDEREN Ø KOLOGI & E RHVERV 540
bare det er lokalt.
Uden for vores egen verden er lokal afsætning ved at blive en solid trendendda så solid, at det kan blive en bekvem undskyldning for at glemme økologien, når
L EDEREN Ø KOLOGI & E RHVERV 535
L EDEREN Ø KOLOGI & E RHVERV 536 nye veje for at sikre en klode i balkance. Mange af vores vante forestillinger vil blive udfordret de kommende år, og her har vi momentun. Økologien er kommet for at blive.
L EDEREN Ø KOLOGI & E RHVERV 532
godt.
Økologi & Erhvervs lederskribent, Per Kølster, fyldte 60 den 19. marts, redaktionen ønkser til lykke og takker for det gode samarbejde. Vi har været en tur i arkivet, og fundet de bedste citater fra Pers første år som formand og lederskribent: Økologien er ikke en tilfældig vare, som kan erstattes af en anden. Den bærer en kultur, som i sig bærer en meget bredere og dybere mulighed for at gøre noget
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk
Der var næsten udsolgt på alle hylder, da Steensgaard i weekenden åbnede dørene til godsets nyindrettede gårdbutik med tilhørende spiseri
GÅRDBUTIK: For det dansk-tyske ægtepar Ann og Henning Wiesinger blev det en rigtig god oplevelse at åbne dørene til den mere kommercielle side af deres symbiotiske landbrug, hvor det langsigtede mål er at skabe en bæredygtig drift i total økologisk balance.
Steensgaard adskiller sig på mange punkter fra en mere traditionel bedrift, og hjertet i virksomheden er det nyindrettede gårdslagteri, hvor køer, svin, lam og diverse fjerkræ bogstavlig talt bliver slagtet lige fra marken og på den måde undgår stress. Gårdbutikken og spiseriet blev præsenteret for indbudte gæster og pressen forrige søndag, men den rigtige åbning var i weekenden, hvor lokale borgere strømmede til for at få en forsmag på, hvad Sydvestfyns nye økologiske kraftcenter kan tilbyde kunderne.
- Det er gået over al forventning, der, siger Henning Wiesinger.
Sammen med godsets 12 ansatte skal parret nu bruge det kommende år til at skrue en produktion sammen, som harmonerer med det, kunderne efterspørger. I den forbindelse glæder han sig over, at kunderne købte mere specielle udskæringer som hjerte, nyre og tunge.
- Det var dejligt at se, for vi bliver nødt til at bruge alle udskæringer, for at få det til at løbe rundt.
Steensgaard har hentet den tidligere restaurantchef fra Falsled Kro, Kristian Beck Jensen, til at stå for gårdbutikken, og dermed er kunderne sikret kompetent vejledning til, hvordan de skal tilberede kødet. Ude på markerne er nogle af godsets 12 ansatte så småt gået i gang med forårsarbejdet, og der er nok at rive i – både ude og inde.
Tanken er at forvandle det 800 ha store gods til en oase af økologisk viden, hvor formidling om bæredygtighed, dyrevelfærd og sund mad bliver den røde tråd.
