5
Tv-udsendelsen Hele svineriet skulle have været en objektiv fortælling om grisens mangfoldige liv og anvendelsesmuligheder; men resultatet lever ikke op til forventningerne.
Den nordjyske mælkeproducent Henrik Pedersen fravænner først kalvene, når de er tre måneder gamle. Det samme gør omkring 30 hollandske mælkeproducenter, og det har de gode erfaringer med.
I Økologisk Landsforening følges Finanslovsforhandlinger med spænding, for der er 120 mio. kr. i spil for økologien
FINANSLOV AF IRENE BRANDT
- Normalt vil vi ikke sige noget om, hvad der er handlet på plads, før det offentliggøres, men når Bjarne Corydon kan, så kan vi vist også, siger direktør i Økologisk Landsforening, ØL, Paul Holmbeck.
Han udtaler sig, fordi der er meget på spil i Finanslovsforhandlingerne - ikke mindst for økologien. Hele afsætnings og eksportfremmeindsatsen samt arbejdet med nye økologisk løsninger inden for klima, natur og dyrevelfærd udløber i år.
Enhedslisten har taget ØLs forslag på økologiområdet med til forhandlingerne, og foreningen har haft et positiv dialog med den nye fødevareminister Omkring 120 mio. kr. samlet over re år til en økologipakke, som fremmer økologisk markedsudvikling, omlægning af ere landbrug til økologi og en videreudvikling af økologisk produktion til gavn for klima, natur og dyrevelfærd. Det er dét, der er i spil.
- Vi holder vejret, og håber til det sidste, at der bliver en af-
tale. Måske er der allerede en aftale på plads, når Økologi & Erhverv udkommer - og så er vi glade. Måske er det hele faldet til jorden, og så frygter vi, hvad det kan ende med, siger Paul Holmbeck.
Hvis Finansloven gennemføres med Enhedslisten, fastholder Danmark verdens stærkeste økologipolitik, konstaterer Paul Holmbeck.
Flere vindere - Økologer får bedre udviklingsmuligheder, hvis aftalen går igennem. Men også naturen, forbrugerne og dyrene vinder, ligesom aftalen skaber eksportindtægter og grønne jobs, siger Per Kølster, formand for ØL. Aftalen, der forhandles om, dækker re år 2014-201 og indeholder tre indsatser: 40 mio. kr. til større omlægning til økologi i landbruget, 60 mio. kr. til at fremme salg af økologiske varer på hjemme- og eksportmarkeder og 20 mio. kr. til udvikling af nye løsninger for klima, natur, dyrevelfærd og jobskabelse i økologisk produktion. Alle tre indsatser planlægges udmøntet via Fonden for Økologisk Landbrug, hvis budget derved vokser fra 10 til 40 mio. årligt.
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
Voksende konkurrence på det internationale kødmarked pressede indtjeningen hos Friland, men selskabet forventer, at markedet normaliser sig i 2014.
Der er slagtilbud på økologiske æbler. Coop trak først æblerne tilbage, men da der ikke var tale om sundhedsfare eller overtrædelse af økologireglerne, fandt de efter en god uges venten igen vej til hylderne.
Foto: Jakob Brandt
Der er pesticidrester i luften, du indånder, og regnen, der falder i din have, på frugttræerne og på frilandsgartnernes afgrøder
PESTICIDREGN AF REDAKTIONEN
Når konventionelle landmænd om efteråret sprøjter
deres vintersæd med ukrudtsmidlet Boxer, sprøjter de ikke kun deres egen mark. En del af sprøjtegiften fordamper, bæres med vinden og falder ned med regn helt andre steder. I år har indholdet i luften
været så højt, at ere æbleavlere har fået forurenet deres høst med prosulfocarb - det aktive stof i Boxer. Coop fandt i forrige uge spor af sprøjtegiften på æbler fra to økologiske avlere, men
ere er siden ramt. Der er tale om meget små mængder - det mindste, man kan måle - men stoffet må slet ikke være i æbler eller andre fødevarer. Avlerne er rystede og føler sig helt uforskyldt under mistanke, og en overgang vidste de ikke, om butikkerne ville købe deres æbler.
- Det er svært nok at være økologiske æbleproducent i forvejen. I år var der for en gangs skyld en ordentlig høst, og så sker det her. Det er meget stressende, siger en avler, der ikke ønsker sit navn i avisen.
Advarselslamperne blinker også i dagligvarebranchen. Baggrundsforureningen kan gøre det til en vanskelig balanceakt at markedsføre økologien som et pesticidfrit alternativ til konventionelle fødevarer.
Optimisme trods alt I Økologisk Landsforening tager man sagen meget alvorligt.
- Det er et hård slag til de ramte avlere og for hele branchen, og der hersker ingen tvivl om, at ansvaret for løsningen ligger hos landbruget, producenten Syngenta og myndighederne. Fundet af prosulfocarb på de økologiske æbler kan kun stamme fra én kilde, nemlig landbrugets storforbrug af stoffet, som myndighederne har godkendt, siger direktør i Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck.
- Heldigvis tager myndighederne også problemet alvorligt. Efter vores henvendelse til miljøministeren har Miljøstyrelsen bedt Syngenta og det konventionelle landbrug om at sikre, at vi ikke igen oplever et efterår, hvor sprøjtegift regner ned og forurener vores frilandsafgrøder. Hvis landbruget ikke selv kan nde en løsning, forventer vi at regeringen griber ind gennem lovgivningen, siger Paul Holmbeck. Læs mere og baggrundsforureningen side 4-5
Vi har modtaget Landmanden som naturforvalter
Af Jesper Saxgren
Miljø- og udviklingskonsulent Sletmadevej 7, 6040 Egtved.
Forvaltningen af vandet har gennem de seneste mere end hundrede år haft afgørende ind ydelse på den fysiske landskabsudvikling i Danmark og været udført på baggrund af et natursyn præget af tvang og beherskelse.
Hvis vandforvaltning ikke skal blive vor største opgave fremover, må vi give vandet fri i landskabet.
For at kunne dette er der brug for forvaltningsmæssige helhedsløsninger. De ktive kommune- og regionsopdelinger giver ikke et hensigtsmæssigt forvaltningsgrundlag for landskabs- og naturforvaltning,. Når vi speci kt taler vandforvaltning vil en opdeling efter vandoplande (for eksempel i de 23 eksisterende hoved-vandoplande) være langt mere hensigtsmæssigt.
En sådan natur-geogra sk de neret opdeling vil ligeledes give mulighed for at forankre et nyt natursyn i landets naturgrundlag. Et natursyn baseret på de økologiske love og principper, der må ligge til grund for en helhedsorienteret planlægning, der tager udgangspunkt i en lokalitets naturgivne egenart. At give vandet fri i landskabet vil indebære en nyfortolkning af landmandsbegrebet, hvor landmanden får en bredere rolle som naturforvalter. En nytolkning, der indlejrer landmandens bedrift og hans rolle i vandoplandets økologiske sammenhænge, og hvor han/hun begynder at se mulighederne i det nye vandskab i samarbejde med byens borgere nedstrøms, virksomheder, forskningsinstitutioner og forbrugere om forvaltningen af det fælles naturgrundlag. Vandoplandstilgangen og et ændret natursyn vil nødvendigvis medføre radikale ændringer i landbruget og i forståelsen af, hvad landbrug er, og det vil være klart, at vi må basere landbrugsproduktionen på, hvad naturgrundlaget kan bære. Forkortet af redaktionen.
Udgiver
Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk
Udkommer 22 udgivelser årligt
Oplag 4.000
ISSN 1904 - 1586
Er der noget vores verden elsker, så er det striden. Den stortrives i såvel kunsten som i pressen, i politik og blandt mange mennesker. Vi ta’r lige tre eksempler fra lmens verden. I den gamle engang så berømte lm, ’Naboerne’, er det en bagatel, der starter en veritabel krig mellem de to gode naboer, John Price og Ebbe Rode, i et uskyldigt villakvarter. Den ender med den totale destruktion og med, at en af dem kører en mejetærsker ind igennem hække og haver og huset! Siden kom den vidunderlige svenske komiker Tage Danielsson med sin ligeså berømte lm ’ blekrigen’, hvor beboerne i den lille by Änglamark, der sjovt nok deler navn med COOPs økoserie, tager kampen op mod den store overmagt, der vil lave stedet om til et ferieparadis. Og endelig er der lmen ’The Boxer’ om et voldsomt drama i Nordirland på baggrund af den bitre borgerkrig.
Nu burde det være nemt at forstå, hvor jeg vil hen. Nemlig til historien om, hvordan ukrudtsgiften Boxer har fundet vej til økologiske æbler over hele landet. Det kunne starte en nabokrig. Men heldigvis er det netop ikke naboen men landbrugets generelle anvendelse af stoffet prosulfocarb, som er årsagen. Ingen er i tvivl, det skyldes, at midlet spredes meget hurtigt ved fordampning og føres med ’tåger’ langt væk.
Og her kan økologernes udgave af Änglamark så starte vores modstandskamp, og det gør vi! Men vi har lært af kunsten og lmen, og vi ved, at selvom at vi ikke er enige med det konventionelle landbrug om anvendelsen af sprøjtegift, så taler vi
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23
ordentligt med hinanden. Og vi bruger netop samtalen og samfundets gældende spilleregler for at nde en løsning, hvor alle kan være med. Og guderne skal vide, det er en alvorlig sag, hvis vi ikke kan fastholde årtiers klare budskab: Økologiske varer er fri for rester af sprøjtegift! Det er vores kollegaer og naboer, der skal håndtere sprøjtegiften, så den er under kontrol. Det er entydigt landbrugets opgave at løse problemet. Hvis ikke landbruget og kemiindustrien kan garantere, at giftresterne slet ikke ndes i de økologiske afgrøder allerede i 2014, så skal myndighederne gribe ind.
Og det er også indlysende, at de økologiske landmænd skal holdes økonomisk skadesløse. Bliver afgrøder forurenet, skal økologer kompenseres for alle udgifter fra tilbagetrækning af varer med videre og tabt salg. Vi forestiller os, at producenten af Boxer, Syngenta, kan håndtere denne problemstilling. Sværere er det at kompensere økologiske avlere for
Journalist
Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27
Journalist
Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28
Vi har lært af kunsten
konventionelle land-den.
den ubehagelige oplevelse det er, at få rejst tvivl om sin økologiske integritet. Men vi forventer, at det gode naboskab, som vi oplever med vores konventionelle naboer omkring undgåelse af f.eks. sprøjteskader, også gælder når der er tale om en kollektiv sprøjteskade.
I Økologisk Landsforening er vi kun interesserede i at alle bidrager til at nde en løsning, og at vi trygt kan overlade det dramatiske til kunsten verden. Hvis problemet løses, der hvor det hører hjemme, er det lykkedes for alle parter at bidrage til
Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Tryk Skive
den fredsommelighed, vores samfund er bedst tjent med. Og så er der ikke så meget at komme efter, og vi kan fortsætte trygt med at have tillid til hinanden og økologiske afgrøder. ’Stridens æble’ stammer i øvrigt fra en vidunderlig historie fra den græske mytologi, og for at gøre denne meget lange historie kort, så handler den om den snedige og stridbare gudinde Eris, som var fornærmet over, at hun ikke var inviteret til et gudebryllup. Som hævn kastede hun et æble ind til de tre smukkeste gudinder med ordene: ’Til den skønneste’. Og så kan det nok være stridens tog fat og udviklede sig til en berømt krig - nemlig den mod Troja. blet er bare sådan en mytologisk størrelse, helligt og ukrænkeligt. Forbrugerne køber økologiske varer, fordi der ikke anvendes sprøjtegift i økologi, og fordi man ikke nder giftrester i de økologiske varer. Sådan skal det blive ved med at være. Keep it simple!
Hilsen Snehvide og Eva
Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.
Send dit indlæg til: ib@okologi.dk
Omfang: Max 2.000 anslag inkl. mellemrum.
INDHOLD:
Pesticidregn over økologer
6 Skjult reklame eller bare dårligt TV?
TV-udsendelsen Hele svineriet skulle have været en objektiv fortælling om grisens mangfoldige liv og anvendelsesmuligheder; men resultatet lever ikke op til forventningerne
6 DR2: Vi kunne have gjort det bedre!
7 Thomas Rode efter temalørdag om svin:
Jeg har det rigtig dårligt
7 Complot: Det var helt tilfældigt
8 Portræt: Rå energi
Casper Vesters Raw Snacks har fået godt fodfæste på det danske marked og sælges nu også til eksport
9 På markedet: Øko-Battles - økologien i spil på fødevareuddannelserne
9 Helsekostbutikker bruger økologi som lokkemad
10 Danskerne spiser mere økologisk kød
11 Svin er mere end medister og koteletter
Hvis danskerne skal have mere øko-gris på ga en bliver dagligvarehandlen nødt til at lytte mere til de aktuelle madtendenser og omsætte dem til nye udskæringer
12 Ganefryd kender opskriften på succes
Det har aldrig gået bedre for den århusianske helsekostbutik, hvis køkken og bageri er med til at fastholde en solid kerne af stamkunder
20 Fra Dar Es Salaam til Slagelse
En teknikalitet i EU-systemet stoppede i foråret støtten til en række godkendte projekter under landdistriktsprogrammet, som skulle støtte afsætning og eksport af økologiske varer. Økologisk Landsforening har siden arbejdet hårdt for at sikre gennemførelsen af projekterne. Og denne indsats har nu båret frugt
PROJEKTSTØTTE
13
Fagligt talt: Når den konventionelle gødning skal ud
13 Klimakamp i farehytten
Soens og spædgrisenes behov for varme ved faring er ikke de samme. De nyfødte klarer sig bedst ved 34-38 grader, viser ny forskning
15 Flot tilvækst hos kalve
Sundhed, velfærd og tilvækst er i top hos kalve og ungdyr på Svanholm
15 Hollænderne gør det også
Omkring 30 hollandske mælkeproducenter lader køer og kalve gå sammen i stalden i ere måneder
16 Hvor bæredygtig er du?
Snart kan du få tjekket, hvor bæredygtigt din bedrift er. 50 økologiske landbrug skal teste RISE, et nyt værktøj, der kan vurdere hvor grøn og bæredygtig, produktion og bedrift er
17 Det er landmandens tal
En bæredygtighedspro l er et middel til bedre driftsledelse, og analysen og tallene bag er alene landmandens ejendom
17 Hent 300 kr. på ammesøer
Det kan være en god forretning at have ammesøer
16 ICROFS
Samdyrkning af grønsager og efterafgrøder Efterafgrøder komplementerer grønsagernes vækst og øger samspillet mellem mark og miljø
En nem måde at have kalve på
Henrik Pedersen har snart 20 års erfaringer med at lade køerne passe deres egne kalve de første tre måneder
“
AF IRENE BRANDT - Vi er i Økologisk Landsforening meget glade for, at Fødevareministeriet bakkede op og fandt den nationale stramt budget sidst på året.
”Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der i 2013 inden for en ramme på 13,8 mio. kr. kan ydes tilsagn om nationalt tilskud til projekter til fremme af produktion og afsætning af økologiske varer.”
Sådan begynder Aktstykke nr. 15, som Finansudvalget modtog 12. november. Og 21. november gav Finansudvalget en positiv tilbagemelding, hvilket udløste stor jubel i Økologisk Landsforening, for den formelle henvendelse fra ministeriet til Finansudvalget var resultatet at en stor indsats fra foreningens side, efter EU havde stoppet 13 økologisk afsætningsprojekter.
- Det stod klart, at det ikke var muligt at ændre EU’s afgørelse, og projekter fra en række organisationer, virksomheder og landmænd stod for fald. Vi satte derfor alt ind på at få Fødevareministeriet til at nde national nansiering til projekterne, som jo allerede var godkendt, og hvor det var absolut sidste frist for at redde nogle af dem, som for eksempel eksportfremstød på Biofach i februar 2014, siger direktør i Økologisk Landsforening Paul Holmbeck, som k stor hjælp fra Enhedslisten, som også pressede på over for Fødevareministeriet for at få en afgørelse.
13 projekter
I alt 13 afsætnings- og eksportfremme-projekter blev ramt af EU-afgørelsen. Udover Biofach, var der ere eksportprojekter fra bl.a. Friland, og afsætningskampagner fra sammenslutninger af økologiske gårdbutikker, kartoffelproducenter og gedeavlere.
- Vi er i Økologisk Landsforening meget glade for, at Fødevareministeriet bakkede op og fandt den nationale nansiering trods et stramt budget sidst på året, siger Paul Holmbeck. Han understreger dog, at arbejdet ikke er gjort helt færdigt endnu.
- Foreløbig er vi sikret, at projekterne, som var godkendt til støtte i 2013, nu kan nansieres. Men eftersom afsætnings- og eksportstøtte er taget helt ud af Landdistriktsprogrammet fra 2014, så haster det med at nde en nansiering af nye, økologiske afsætnings- og eksportprojekter i fremtiden, siger Paul Holmbeck og tilføjer:
- Vi fortsætter derfor arbejdet. Vi er allerede i dialog med Fødevareministeriet og de politiske partier på Christiansborg. Her møder vi heldigvis en god forståelse for vigtigheden af at støtte afsætning og eksport af økologien. Det kan forhåbentlig resultere i, at der oprettes er nationalordning til afsætningsfremmende aktiviteter - herunder eksport - af økologiske produkter.
Rettelse: Kærestebytte på Samsø
I artiklen om Samsøs unge økologer Rasmus Lund Jensen og Johannes Find Loeb var der i den seneste avis ved en fejl blevet byttet rundt på navnene på de to nyuddannede produktionslederes kærester. Rasmus Lund Jensen og Kristina Sundien danner par, mens Johannes Find Loeb ytter til Samsø sammen med kæresten Lisa Jensen.
PESTICIDREGN
AF JAKOB BRANDT
Med mindre de konventionelle landmænd bliver mere tilbageholdende med giftsprøjten, kan sensommerens pesticidregn i form af ukrudtsgiften prosulfocarb og andre gifte udvikle sig til en vanskeligt håndterbar størrelse for de økologiske producenter og dagligvarehandlen.
- At økologiske fødevarer dyrkes giftfrit og derfor ikke indeholder giftrester er en grundsten i økologien og i forbrugernes berettigede forventning til økologiske varer, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse.
Han er dermed helt på linje med Coops kvalitetschef Karin Frøidt, som reagerede prompte, da Coops
Ida Auken:
PESTICIDREGN
AF IRENE BRANDT
Hvilke initiativer har Miljøministeriet/Miljøstyrelsen taget for at undgå en gentagelse af forurening af økologiske produkter med sprøjtegifte fra konventionelt landbrug?
- Jeg har bedt Miljøstyrelsen undersøge problemets omfang, og som en del af Sprøjtemiddelstrategien ser vi allerede på lovkrav om sprøjteudstyr, der kan formindske spredningen af sprøjtemidler. Vi skal nde teknologiske løsninger, der mindsker de mængder, der kommer i luften, så vi ikke får spredt sprøjtemidler på de økologiske frugter. Når der er en løsning, så er jeg parat til at handle med lovkrav eller andet, der kan fjerne eller begrænse problemet.
Vil det konventionelle landbrug/ producenten af Boxer blive holdt ansvarlig for den forurening, de har forårsaget på andres ejendom?
egne analyser afslørede et indhold af prosulfocarb i en pose æbler fra en fynsk avler.
Æblerne blev trukket tilbage fra butikkerne, og der blev sendt en melding til myndighederne pakkeriet og producenten.
- Coop har en meget omfattende kontrol af frugt og grønt for både pesticider og bakterier, og hver uge sender vi prøver til et laboratorium i Tyskland, siger Karin Frøidt, som ikke har kendskab til, at Coop tidligere har fundet det giftige stof i hverken frugt eller grøntsager.
Finmasket kontrol
Hun oplyser, at prøverne bliver taget ud fra en risikovurdering af, hvor risikoen er størst, og at kontrollen af de økologiske produkter er ekstra nmasket, da det er helt essentielt for økologiens troværdighed, at varerne er i orden.
Æblerne ryger først tilbage i grøntafdelingerne, da Coop efter yderligere analyser får myndighedernes ord for, at der er tale om en utilsigtet udefrakommende forurening, og at giftmængderne er så lave, at det ikke er forbundet med sundhedsfare at spise æblerne.
Men det forhold, at der er tale om en landsdækkende baggrundsforurening, som stammer for lovligt anvendte midler i det konventionelle landbrug, efterlader dagligvarebranchen med andre udfordringer.
- Vi skal være meget tydelige i vores kommunikation, og hvis ikke landbruget kan fjerne baggrundsforureningen, skal vi til at forklare forbrugerne, at økologien fortsat bliver produceret uden brug af pesticider, men at det desværre ikke er ensbetydende med, at forureningen er lig nul, siger Karin Frøidt.
Hurtig reaktion hos Aarstiderne
Da Aarstiderne via pakkeriet hører om Coops analyser, valgte abonnementsordningen også den sikre linje og erstattede midlertidigt æblerne med udenlandsk frugt.
Søren Eilersen, der er medejer af Aarstiderne, ser meget alvorligt på problemerne med baggrundsforurening. I den type sager lytter selskabet altid til myndighedernes vurdering.
- Det er en alvorlig global udfordring, men vi er helt trygge ved, at Økologisk Landsforening og myndighederne nu er gået ind sagen. De har de rigtige kompetencer til at nde en løsning, og vi afventer resultatet af deres arbejdet, siger Søren Eilersen.
Sagen om baggrundsforureningen bliver fulgt nøje af de økologiske frugt- og grøntproducenter, for hvad sker der med afgrøder som rosenkål,
porrer og grønkål på de danske marker?
Jan Algreen fra det sjællandske pakkeri Søris oplyser, at der hidtil aldrig er fundet pesticidrester i prøver fra rodfrugter og kål fra hverken pakkeriets egne marker eller i de varer, han importerer, men han betegner baggrundsforureningen som en skræmmende udfordring for økologerne.
- Det er vi nødt til at forholde os til, men vi har endnu ikke lagt en strategi for, hvordan vi vil tackle det til næste år. Men der er ingen tvivl om, at vi bliver nødt til at tage nogle ere analyser på kål og andre afgrøder, der vokser over jorden, siger Jan Algreen.
Uge 45
Torsdag: Coop orienterer fynsk økologisk avler, pakkeri og myndighederne om fund af 0,01 mg prosulfocarb pr. kg æbler. Æblerne fjernes fra hylderne, og der tages ere prøver.
- Jeg kan ikke forhindre landbruget i at bruge tilladte sprøjtemidler, og så vidt jeg ved, har de ikke brudt nogen regler.
Vil miljøministeren ændre reglerne for brugen af Boxer? Og hvis ja, vil
tilbagevirkende kraft? Det sidste er vigtigt, fordi de konventionelle landmænd har hamstret Boxer i meget stor stil forud for prisstigningen i sommer.
- Hvis Miljøstyrelsens undersøgelse giver grundlag for det, er jeg klar til at ændre reglerne. Men man ændrer ikke loven med tilbagevirkende kraft. Jeg er også træt af, at landbruget hamstrede, før vi hævede afgifterne. Det var dårlig stil, men jeg kan ikke forhindre landmændene i at bruge det, de har købt. Men vi bidrager til at nde alternativer til de belastende sprøjtemidler. For eksempel mere behovsbestemt sprøjtning, hvor man oven i købet kan få støtte til at købe noget af det mest moderne sprøjteudstyr.
Vi kan aldrig få for lidt forurening, og jeg støtter kampen mod baggrundsforurening ligesom andre typer forurening.
Er det acceptabelt, at alle danskere, hvert eneste efterår skal udsættes for en baggrundsforurening fra det konventionelle landbrug.
- Det er jeg på ingen måde tilfreds med. Jeg kan forstå på Miljøstyrelsen, at der er tale om lave koncentrationer, og der ikke er et sundhedsmæssigt problem. Men når man som forbruger køber økologisk, så skal man kunne regne med, at der er økologisk. Vi skal holde fast i troværdigheden for vores økologiske produktion. Derfor arbejder også vi for at komme baggrundsforureningen til livs.
Økologisk Landsforening har et krav om 0-tolerance over for baggrundsforurening ud fra devisen, at når problemet er menneskeskabt, så kan vi også løse det. Er miljøministeren enig i dette synspunkt, og kan Økologisk Landsforening forvente ministerens støtte i kampen mod baggrundsforurening?
- Vi kan aldrig få for lidt forurening, og jeg støtter kampen mod baggrundsforurening ligesom andre typer forurening. Jeg kan ikke trylle baggrundsforurening væk fra den ene dag til den anden, men jeg syntes, at det er et alvorligt problem, hvis de økologiske avlere får deres høst forurenet med sprøjtemidler via regnvandet. Økologiske produkter skal være økologiske og ikke forurenet med sprøjtemidler. Derfor har vi også gjort de mest belastende sprøjtemidler dyrere, og vi arbejder løbende for at sænke belastningen fra sprøjtemidler.
Aarstiderne trækker æblerne ud af deres kasser.
Uge 46
Onsdag: Anden fynsk avler får konstateret forurenede æbler Fredag: Økologisk Landsforening udsender pressemeddelelse og retter henvendelse til Landbrug & Fødevarer om sagen.
Uge 47:
Videncentret for Landbrug indkalder branchen til møde om sagen 9. december
Onsdag: ØL holder møde med NaturErhvervstyrelsen og Miljøstyrelsen
NaturErhvervstyrelsen slår over for ØL fast, at baggrundsforurening ikke fører til sanktioner i forhold til økologireglerne.
Torsdag: Yderligere to økologiske avlere - en jysk og en sjællandsk – får konstateret forurenede æbler.
Pesticidregn 2011
Århus Universitet måler hvert år forhøjet nedfald af prosulfocarb i efterårsmånederne ug/m2
Økologisk Landsforening:
PESTICIDREGN
AF IRENE BRANDT
Økologisk Landsforening tog meget hurtig kontakt til ere myndigheder og COOP, da sprøjtegiften prosulfocarb dukkede op på økologiske æbler. Og der blev aftalt møder med Fødevarestyrelsen, NaturErhverv og Miljøstyrelsen om problemet.
- Det er et hård slag til de ramte avlere, men også til hele branchen.
Og der hersker ingen tvivl om, at ansvaret for løsningen ligger hos landbruget og Syngenta, der markedsfører prosulfocarb under handelsnavnet Boxer, og hos myndighederne. Fundet af prosulfocarb på de økologiske æbler kan kun stamme fra én kilde, nemlig baggrundsforureningen fra landbrugets storforbrug af stoffet, som myndighederne har godkendt, siger direktør i Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck, som deltog på mødet med Miljøstyrelsen.
- Heldigvis tager myndighederne også problemet alvorligt, og vi havde
en rigtig god dialog på mødet. Efter vores henvendelse til miljøministeren har Miljøstyrelsen bedt Syngenta og det konventionelle landbrug om at sikre, at vi ikke igen oplever et efterår, hvor sprøjtegift regner ned og forurener vores frilandsafgrøder. Hvis landbruget ikke selv kan nde en løsning, forventer vi i Økologisk Landsforening, at regeringen griber ind gennem lovgivningen og får standset denne helt uacceptable forurening, siger Paul Holmbeck.
Tre krav
Økologisk Landsforening har på baggrund af forureningsskandalen formuleret tre krav, som bør indfries:
- For det første skal løsninger fra landbruget sænke baggrundsforurening så meget at der ikke ndes rester af prosulfocarb i økologiske varer. Målet skal være nul fund i økologiske produkter.
- For det andet skal eventuelle ændringer i betingelserne for at bruge Boxer ske med tilbagevirkende kraft. Afgifterne på prosulfocarb steg meget i sommer, hvilket resulterede
i, at mange landmænd hamstrede sprøjtegiften og derfor ligger inde med Boxer til ere års forbrug. Disse lagre skal formentlig tilbagekaldes af Syngenta og forsynes med nye labels tilpasset de nye betingelser, siger Paul Holmbeck og går videre til 3. og sidste betingelse:
- Sidst men ikke mindst skal økologerne holdes skadesløse. Konkret er der nu ikke kun to men ere avlere, der er blevet påført tab på grund af menneskeskabt baggrundsforurening. De skal i hvert fald holdes skadesløse. Hvis ikke forureningen standses helt, kan der være tale om en større erstatningssag til hele branchen. Hvis folk mister tilliden til, at økologiske varer er fri for sprøjtegift, så mister de noget af motivationen for at købe vores produkter.
Økologisk Landsforening peger på, at økologiske producenter kan få erstatning fra Promilleafgiftfonden, hvis der opstår skader på deres afgrøder på grund af gmo-forurening. En tilsvarende løsning kunne oprettes til at dække udgifterne som følge af baggrundsforurening med sprøjtegift.
PESTICIDREGN: Salget af Boxer eksploderede i 2012, og Boxers aktivstof prosulfocarb er det hyppigst forekommende pesticid i nedbør
To sprøjtegifte - Roundup og Boxer udgør tilsammen næsten 80 pct. af alle solgte ukrudtsmidler herhjemme. Roundup har længe været det mest anvendte, men sidste år mere en tredobledes salget af Boxer pludselig. Årsagen kan være udsigten til en kraftig prisstigning på sprøjtemidlet. En omlægning af afgifterne efter sprøjtemidlers farlighed ville nemlig fordoble midlets pris.
Omlægningen af afgifterne trådte i kraft i sommer.
Boxer er et populært middel til vintersæd, hvor det slår det tokimbladede ukrudt ihjel.
Det mest målte stof Når landmændene begynder at
sprøjte vintersæd om efteråret, kan det måles i luft og regnvand. DCENationalt Center for Miljø og Energi, registrerer løbende den såkaldte våddeposition af 14 almindeligt anvendte sprøjtemidler to steder i landet. Hvert efterår slår målingerne voldsomt ud for prosulfocarb. Sådan har det været i en årrække. I den seneste rapport fra 2011 stiger niveauet fra under ét mikrogram pr. m2 forår og sommer til over 60 i september-oktober. Herefter falder indholdet igen i vintermånederne.
Vinddrift og fordampning
Når prosulfocarb kan ndes på andre afgrøder end det sprøjtede korn, kan det enten skyldes afdrift eller
Udvikling i salg af prosulfocarb
Miljøstyrelsen registrerer det årlige salg af sprøjtemidler. Figuren viser udviklingen i salget af de to mest anvendte ukrudtsmidler. ton aktivt stof
fordampning. Afdrift sker til naboarealer, mens fordampet sprøjtemiddel kan transporteres i højere luftlag og atmosfæren og dermed spredes særdeles langt.
Ifølge biolog i Miljøstyrelsen, Steen Marcher, kan den fundne prosulfocarb på æbler i væsentlig grad være forårsaget af langdistancetransport. Prosulfocarb et middel, der fordamper relativt let. Hertil kommer, at det anvendes i en relativt høj dosering sammenlignet med gennemsnittet.
- Vi ved stadig ikke nok om sammenhængene, men vi følger sagen nøje, siger Steen Marcher. kmn@okologi.dk
Salg af ukrudtsmidler 2012
Aktivstofferne i hhv. Roundup og Boxer er de mest solgte ukrudtsmidler til landbruget.
Glyphosat
Prosulfocarb Andet
Miljøstyrelsen
Det sikreste valg Paul Holmbeck har tillid til at landbruget kan og vil løse problemet - Landbruget har en hær af fageksperter, og videnscentret har indkaldt til et fagligt møde om sagen. Indtil andet er bevist, forventer vi, at det konventionelle landbrug viser hensyn og ansvarlighed og løser problemet, således at disse giftstoffer ikke ender i økologiske fødevarer.
- Bogstaveligt talt regner giften ned fra himlen; men det er et menneskabt problem, og derfor kan det også løses af mennesker, siger Paul Holmbeck.
Han ser økologien som den bedste måde at undgå mere baggrundsforurening. Derfor er det også et stort problem, hvis forbrugerne reagerer på denne sag ved at købe mindre økologi.
- Vi har en stor og vigtig opgave foran os, som går ud på at fortælle forbrugerne igen og igen, at økologi stadig er det eneste og sikreste valg, hvis man vil undgå at købe mad med sprøjtegift, siger Paul Holmbeck.
Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, har skrevet et brev til formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild. I brevet efterlyser Per Kølster konkrete løsningsforslag fra L & F, som sikrer de økologiske landmænd og forbrugere mod sprøjtegifte.
Økologi & Erhverv har også forsøgt at kontakte Martin Merrild. Vi vil gerne have spurgt ham om, hvad L&F agter at gøre ved sagen. Men vi har ikke kunnet træffe Martin Merrild.
Fakta om prosulfocarb
Prosulfocarb er aktivstof i bl.a. midlet Boxer, der produceres af Syngenta
Må anvendes i vintersæd, frøgræs og karto er Meget giftig for organismer, der lever i vand. Kan give uønskede langtidsvirkninger. Afstandskrav til vandløb 10 meter
Farligt at indånde
Kan give irritation og overfølsomhed ved kontakt med hud
Accepteres ikke i fødevarer. Grænseværdien = detektionsgrænsen.
Kilde: Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen
DR trækker Hele svineriet tilbage, meddelte DR 26. november. Forud var Lytternes og seernes redaktør i DR, Jacob Mollerup blevet bombarderet med klager.
- Grunden til tilbagetrækningen er, at en klagegruppe har fået medhold i en klage, som gik på, at udsendelsen viste et ”’tærkt fordrejet’ billede af virkeligheden og stillede sig ’ekstraordinært positiv over for den konventionelle svineproduktion’, skrev DR på sin hjemmeside
Jacob Mollerup, såvel som DR2’s programchef indrømmer, at udsendelsen var problematisk, og programmet er nu fjernet fra DR’s hjemmeside.
Nye toner
Det var nye toner, for i dagen op til tilbagetrækningen forsvarede programmets redaktør Peter G. Larsen Hele svineriet:
-I DR2 Tema Hele Svineriet var ideen at etablere et møde mellem producenten og forbrugeren. Et møde mellem ham, der forsvarer den konventionelle svineproduktion, og ham, som hylder frilandsgrisen og den gode smag - i bogstaveligste forstand.Sådan skrev Peter G. Larsen, der er den ansvarlige i DR for udsendelsen. Peter G. Larsen skrev erklæringen, efter at der var rejst kritik af udsendelsen. Han fortsætter:
- Vi erkender, at vi ikke har været tydelige nok omkring denne præmis for programmet, ligesom vi også medgiver, at vi kunne have matchet de medvirkende anderledes og således have vægtet balancen bedre.
- DR ønsker ikke, at der kan rejses tvivl om vores troværdighed og uafhængighed. Derfor er det afgørende, at de producenter, der leverer til os, ikke har økonomiske interesser eller særlige relationer, der kan så tvivl om deres uafhængighed.’
Der kan være sket fejl Efterfølgende var Økologi & Erhverv i kontakt med Peter G. Larsen og vi spurgt ham, om hvordan det har kunnet lade sig gøre ikke alene at lave skjult reklame - men en overordentligt misvisende skjult reklame - for det nylancerede produkt ’Velfærdsgris’ fra Danish Crown og Tican i programmet. Hertil svarer Peter G. Larsen:
- Der kan være sket en fejl. Det er beklageligt, og produktionsselskabet, Complot, skulle have fundet
fejlen. Det, der står tilbage, er et indslag, som er stærkt farvet i én retning, og jeg erkender, at vi godt kunne have gjort det bedre.
Tætte bånd blev ikke nævnt
Allerede inden programmet blev trukket tilbage, havde Jacob Mollerup kritiseret programmet. Han kritiserede blandt andet at programmet var produceret af selskabet Complot i samarbejde med LandTV, der har brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer som hovedsponsor.
Udover at programmet var tilrettelagt af en redaktør fra LandTV, så blev der også benyttet en speaker, som arbejder for LandTV, og som normalt bliver brugt i forbindelse med Landbrug & Fødevarers egne produktioner.
- At de este folk bag udsendelsen var så tæt på Landbrug & Fødevarer, k seerne ikke noget at vide om undervejs. DR k ikke fortalt, at et tvselskab med tætte bånd til den store brancheorganisation stod for redigeringen af halvanden times DR2udsendelse om landbruget, skriver Jacob Mollerup i sin kritik.
Fulgt rundt af direktøren Programmet var bygget op om en køretur, hvor Landbrug & Fødevarers administrerende direktør, Søren Gade, kørte rundt med kokken Thomas Rode. Programteksten fortalte, at de to skulle ud at undersøge, hvorfor vi behandler svin, som vi gør. Men ifølge Jacob Mollerup bliver seerne blot fulgt rundt af direktøren for det hele, uden at stjernekokken indtager rollen som en kritisk modvægt.
Han mente ikke, der er grund til at kritisere hverken de medvirkende eller folkene, der har lavet udsendelsen.
I stedet retter han kritikken mod DR2.
- Problemet ligger i, at DR2 bringer dette indkøbte program uden at give seerne en ordentlig forklaring på, hvad der foregår. Det er ikke altid lige let at gennemskue forbindelser og afhængighedsforhold i en lille dansk mediebranche, hvor alle kender alle. Men i dette tilfælde er forbindelsen så tæt, at den er et væsentligt problem, skriver han. ib@okologi.dk
TV-udsendelsen Hele svineriet skulle have været en objektiv fortælling om grisens mangfoldige liv og anvendelsesmuligheder; men resultatet lever ikke op til forventningerne
FEJLINFORMATION
AF IRENE BRANDT
Lørdag aften den 16. november satte Tine Thybo sig sammen med sine tre døtre foran familiens fjernsyn på gården Johannesminde i Boest ved Skanderborg. Og de glædede sig. DR2 havde temaaften om grise, og første indslag var programmet Hele svineriet, som produktionsselskabet Complot havde produceret.
Tine Thybos mand, Jan Thybo, var på jagt i Polen og kunne ikke se med, men resten af familien glædede sig til at se ham på tv, for Complot havde også lavet optagelser til programmet på familiens gård.
- Vi er stolte af vores økologiske søer og grise. Og vi viser gerne produk-
tionen frem, for vi har absolut intet at skjule, fortæller Tine Thybo et par dage efter udsendelsen rullede over skærmen i primetime. Hun fortsætter:
- Men næste gang Complot vil lave tv om økologiske grise, må de nde et andet sted end Johannesminde at lave optagelserne.
Tine Thybo er rystet over udsendelsen. Hun har svært ved at sætte ord på sine frustrationer, for selvom besøget på Johannesminde er klippet og redigeret, så står både hun og ægtefællen, Jan Thybo, ved de oplysninger, der kommer frem i udsendelsen. Men ser man programmet fra ende til anden, så ender man med et fortegnet billede.
- Vi blev forklaret, at vi skulle tage del i et program, som viser et samlet billede af svineproduktionen i Danmark - økologisk såvel som konven-
tionel, men det var ikke dét, seerne så, siger Tine Thybo. Hun fortsætter: - Mens programmet satte fokus på de udfordringer, der ndes i den økologiske svineproduktion, hvilket for så vidt er fair, blev den konventionelle produktion fremstillet som problemfri, uden at der blev stillet ét eneste kritisk spørgsmål.
- Hos os blev der sat fokus på, at søerne har ring i næsen, og at slagtesvinene står på stald en del af deres liv. Men de områder, hvor dyrevelfærden er i top for økologiske svin, blev ikke omtalt. I stedet blev det såkaldt ’samlede’ billede af dansk svineproduktion mest af alt til propaganda for én slags svinekød på bekostning af en anden - den økologiske.
Velfærdsgriseri Og den gris, der uden undtagelse k
Tine Thybo er rystet over udsendelsen. Hun og ægtefællen, Jan Thybo, står ved de oplysninger, der kommer frem i udsendelsen. Men ser man programmet fra ende til anden, ender man med et fortegnet billede.
Vi er stolte af vores økologiske søer og grise. Og vi viser gerne produktionen frem, for vi har absolut intet at skjule.
TINE THYBO
Allerede inden tv-udsendelsen ’Hele svineriet’ rullede over skærmen om aftenen den 16. november, var der rejst kritik af udsendelsen. Danmarks Naturfredningsforening, DN, kritiserede blandt andet, at DR havde købt programmet af produktionsselskabet Complot, som, DR burde vide, først og fremmest lever af at producere tv for Landbrug & Fødevarer.
Dagbladet BT fulgte DNs kritik op og spurgte kokken Thomas Rode, som er den ene vært i programmet, om han var blevet gjort bekendt med, at produktionsselskabet er økonomisk afhængigt af Landbrug & Fødevarer. Hertil svarer Thomas Rode:
- Overhovedet ikke. De henvender sig til mig og siger, de skal lave pro-
Complot:
mest reklame i udsendelsen, er velfærdsgrisen. Programmet var bygget op omkring kokken Thomas Rode fra restauranten Kong Hans og den administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Søren Gade. De to kørte rundt i landet med en pølsevogn hægtet bag på en potent rehjulstrækker og besøgte blandt andet tre svineproducenter undervejs. De startede hos en konventionel landmand i Kloster ved Ringkøbing. Herefter valgte Søren Gade at stå af og i bedste Putin-stil hev han bøssen frem og skød til måls efter meget, meget døde grise. Thomas Rode var alene, da lmholdet besøgte Johannesminde, og inden turen gik til Struer for at besøge Ausumgaard - endnu en konventionel svineproducent - hoppede Søren Gade ind i bilen igen.
På turen til Struer fortæller Sø-
ren Gade om et nyt koncept inden for konventionel svineavl: velfærdsgrisen. Han fortæller blandt andet, at de nu skal besøge Ausumgaard, som udover traditionel konventionel svineproduktion også hvert år producerer et lille antal velfærdsgrise.
- En velfærdsgris har det som lille, ligesom alle andre grise; men når den bliver stor, bliver den lukket ud, så går den ude, og får noget andet at spise, end de andre grise på gården.
Thomas Rode har i ere år serveret økologiske velfærdsgris fra Peters Have i sin restaurant, så han lytter interesseret til den nye oplysning fra landbrugsdirektøren.
- Vil det sige, at der er andre måder at lave velfærdsgrise på end den økologiske måde? spørger han.
- Ja, svarer Søren Gade og tilføjer, at velfærdsgrisene har mere plads,
grammet for DR2, og når jeg tænker DR2 og Temalørdag, så tænker jeg jo, at det er, som det skal være. Da Thomas Rode talte med BTs journalist, havde han endnu ikke set programmet.
Forståer reaktioner Økologi & Erhverv har talt med Thomas Rode, efter at programmet var blevet vist.
- Jeg kan godt forstå de negative reaktioner, der er kommet efter programmet blev vist. Og jeg har talt med både DR2 og Complot, som dog begge hævder, at DR2 har fået det, de bad om, siger Thomas Rode til Økologi & Erhverv. Vi har også spurgt Thomas Rode, om han er opmærksom på, at det nylancerede produkt, velfærdsgrisen, som Søren Gade
- Vi havde ikke kendskab til Danish Crowns og Ticans nye produkt ’Velfærdsgris’, før det blev offentliggjort dagen før vores sidste optagedag 23. oktober, hvor vi blandt andet besøgte Ausumgaard, siger Henrik Vinther Krogh, tv-fotograf og producent i Complot.
Han afviser over for Økologi & Erhverv, at der ligger en skjult hensigt bag omtalen af velfærdsgrisen i programmet, og at der ikke er tale om skjult reklame.
har noget at rode i og får andet foder end andre konventionelle grise.
På Ausumgaard fortæller ejeren, hvordan han hvert år producerer 200 Ausumgaardgrise, som går i mindre okke i staldene, end gårdens øvrige grise, og som får lov at komme på friland i en æbleplantage. Besøget på gården afsluttes med en tur i køkkenet, hvor kokken og direktøren steger koteletter fra de produktioner, de har besøgt, og der er ingen tvivl hos den hø ige gæst fra Kong Hans: Koteletten fra velfærdsgrisen var nok den bedste af de tre.
Lige lovlig frækt
Så langt, så godt - smag kan ikke diskuteres. Til gengæld kan det i hvert fald diskuteres, hvilken slags velfærdsgrise, der blev serveret på Ausumgaard.
- Ausumgaards egen præsentation i udsendelsen, hvor udtrykket velfærdsgris indgår, er klippet færdig, da vi går i gang med optagelserne den 23. oktober. Vi understreger i denne forbindelse over for Søren Gade og Thomas Rode, at vi ikke ønsker at tale om det nye salgskoncept, da opgaven ikke er promovere særlige brands. Vi opfordrer derfor til, at vi blot omtaler velfærdsgrise som en alternativ produktionsform i forhold til den konventionelle og den økolo-
Kristian Lundgaard-Karlshøj fra Ausumgaard kalder selv sine udvalgte grise for velfærdsgrise; men disse grise har helt andre livsbetingelser end det nye velfærdsgrise-koncept, som netop er blevet lanceret. Søren Gade fortæller ikke seerne og Thomas Rode, at der er meget stor forskel på, hvad begrebet velfærdsgris dækker over.
Og da tv-udsendelsen ender med at lovprise produktet ’velfærdsgris’, er det meget svært for uindviede ikke at tro, at det, de lige har set, er en velfærdsgris fra Danish Crown og Tican, som et par uger inden, udsendelsen blev sendt, havde startet en markedsføringskampagne for deres velfærdsgris. Producenterne af grise, som kan smykke sig med prædikatet velfærdsgris fra et af de to slagterier,
sidestiller med Ausumgaardgrisen i udsendelsen, intet har at gøre med den gris, han k serveret på Ausumgaard. Det er Thomas Rode Ikke. - Jeg har i mange år haft velfærdsgris på menukortet her i restauranten; men det er en velfærdsgris fra Peters Have, som går ude og ikke fodres med korn og heller ikke får medicin. Og hvis begrebet velfærdsgris, der bliver omtalt i udsendelen, ikke lever op til denne standard, så har jeg det rigtig dårligt med denne del af udsendelsen. Og det store spørgsmål, som presser sig på lige nu, er, om jeg helt uden at vide det er blevet spændt for en vogn, siger Thomas Rode.
ib@okologi.dk
giske, siger Henrik Vinther Krogh og tilføjer:
- Danish Crown og Tican har ikke patent på begrebet velfærdsgris med et nyt salgskoncept under dette navn. Ausumgaard har kaldt deres Ausumgaardgrise for velfærdsgrise i ere år, og det samme kunne man sige om eksempelvis Bornholmergrisen og Antoniusgrisen. ib@okologi.dk
efterlever tre ting: De halekuperer ikke, de svinebinder ikke ammesøerne, og fedegrisene har halm at rode i. Det mærkelige er, at ifølge dansk lovgivning, så skal alle svineproducenter stort set overholde disse krav. En velfærdsgris afregnes med ca. to kr. mere pr. kg. end andre konventionelle grise. Opdrætterne får altså mere for deres grise, fordi de er helt lovlige. Spørgsmålet er så, om en stor del af den øvrige produktion af konventionelle grise er ulovlig, for hvem siger ’nej tak’, til en merpris på to kr. pr. kg.?
I hvert fald er der absolut ingen garanti for, at en velfærdsgris har været ude en del af sit liv, eller har haft mere plads, fået andet at spise etc. end alle andre konventionelle grise.
Spredning af gmo-gener er ude af kontrol
En ny rapport fra Testbiotech i M nchen viser, at spredning af modi cerede gener til naturen og til andre marker/ afgrøder er udbredt i store dele af verden. Rapporten kalder situationen »ude af kontrol« og efterlyser blandt andet nye godkendelsesprocedurer hos EFSA. Hos Økologisk Landsforening ser man med bekymring, men ikke med overraskelse, på udviklingen. Direktør Paul Holmbeck håber, at den nye dokumentation giver stof til eftertanke hos beslutningstagere i Europa som helhed og i de enkelte EUlande. Sagen er aktualiseret af, at EU-kommissionen og biotechindustrien for nylig har øget presset for godkendelse af ere gmoafgrøder i Europa.
RETSSAG: Danmarks Naturfredningsforenings tidligere direktør, René la Cour Sell, blev endnu engang frifundet for injurier mod landbruget, da Østre Landsret i sidste uge afsagde dom i en ankesag anlagt af Bæredygtigt Landbrug. Med afgørelsen slipper la Cour Sell dermed for at skulle berigtige sine ord om, at ”der er lukket 400 drikkevandsboringer de senere år - eller måske er det 300 - på grund af landbrugets sprøjtegifte.” Det skriver Danmarks Naturfredningsforening på sin hjemmeside.
Udtalelsen faldt i et interview med Landbrugsavisen i 2010. Bæredygtigt Landbrugmente, at ordene var krænkende og til skade for dansk landbrugs omdømme, og de forlangte, at udtalelsen blev trukket tilbage. Det afviste Danmarks Naturfredningsforening, og Bæredygtigt Landbrug lagde derfor sag an mod DN’s daværende direktør, René la Cour Sell. Injuriesagen tabte de for et år siden ved retten i Roskilde, men dommen blev anket til landsretten, som nu altså har afgjort, at der ikke var tale om injurier.
Essentielt for miljødebatten Hos DN modtages afgørelsen med tilfredshed. Jurist og direktør for økonomi og medlemmer, Michael Vendelbo, er glad men ikke overrasket over sagens udfald.
- 90 procent af de solgte sprøjtemidler i Danmark anvendes af landbruget, og vi ved, at giften nder vej til grundvandet. Selvom man ikke kan vide, hvor den enkelte forurening stammer fra, er det sikkert, at landbrugets brug af sprøjtegifte forurener vores grundvand og drikkevand. Det skal man selvfølgelig kunne sige uden at risikere en dom for injurier, siger Michael Vendelbo.
Ud fra devisen: du er, hvad du spiser, vælger Casper Vester, der er ansigtet bag Raw Snacks,
og til egne måltider.
Casper Vesters Raw Snacks har fået godt fodfæste på det danske marked og sælges nu også til eksport
AF IRENE BRANDT
På Raw Snacks hjemmeside fortæller Casper Vester, hvordan idéen til at lave sine egne, økologiske energisnacks opstod efter en træningstime, som blev afsluttet med en proteinbar, hvilket ikke var en succes.
- Det virkede så kemisk for mine smagsløg, og visuelt var det ikke særligt indbydende, skriver Casper Vester.
Økologi & Erhverv møder Casper Vester en tirsdag formiddag i november på Råbar i Århus, hvor han arbejder samtidig med at han har travlt med sin nye virksomhed, Raw Snacks. Han kommer lidt for sent, og af og til må vi afbryde samtalen, for arbejdet skal passes.
- Det er kun et år siden, jeg startede. I begyndelsen lavede jeg alle snacksene i hånden i et køkken; men da salget blev stabilt, turde jeg binde an med en aftale med en virksomhed i Hinnerup, der kan lave vores produkter. Jeg kom i kontakt med rmaet via FødevareMidt, og nu laver de Raw Snacks i lønproduktion; men de er ikke længere væk, end at jeg hurtigt kan tage derud, hvis der er brug for det. Råvarerne står jeg stadig for at indkøbe, for det er vig-
tigt for mig, at alt, der bruges til Raw Snacks, er 100 procent statskontrolleret og ø-mærket, fortæller Casper Vester.
Det røde Ø sælger i udlandet
Der er ere grunde til, at Casper Vester lægger vægt på, at alle råvarer er økologiske.
- På den ene side er der ikke mange energi- og proteinbarer, der er økologiske, Raw Snacks har derfor fundet en niche, hvor ø-mærket i sig selv er et kvalitetsstempel, for alle danskere ved, hvad mærket står for. Derudover har det vist sig, at for eksempel det islandske marked, som vi netop er kommet ind på, er meget åbne over for nye produkter, og ’dansk’ OG ’økologisk’ er meget populært. Til sammenligning er vi også begyndt at eksportere til Storbritannien, hvor det især er ’dansk’, der sælger, siger Casper Vester og tilføjer:
- Jeg er også blevet indbudt til at deltage på salgsfremstød i Shanghai. Det kinesiske marked skulle efter sigende være ret attraktivt for danske kvalitetsprodukter, som sælger godt til en voksende, kinesisk middelklasse, der sætter lighedstegn mellem danske, økologiske produkter og luksus, siger Casper Vester. Han er dog ikke på vej mod Kina - endnu.
- Det er alt for tidligt. Virksomheden er slet ikke gearet til at tage så
stort et skridt endnu. Vi starter også konservativt op, og vi tjener to kroner, før vi bruger én. Vi vil ikke risikere at køre det hele i sænk.
Økologi er et naturligt valg Sidst men ikke mindst er Raw Snacks lavet af rene, økologiske råvarer, fordi Casper Vester slet ikke kan forestille sig at bruge andet.
- For mig er økologi et helt naturligt valg. Vi bruger rå råvarer, og det skal være sunde råvarer, som ikke er fyldt med kemi og tilsætningsstoffer. Økologi er et sikkert valg for kunder, der ønsker ærlige produkter, som ikke indeholder alt muligt fyld. Mange konventionelle produkter er manipulerede, og jeg tror, mange mennesker er trætte af at købe pumpede fødevarer, hvor de betaler dyrt for vand og kemikalier, som er tilsat produkterne for at drøje på råvarerne. Derfor er det ikke alene vigtigt, at vi fortæller, hvad der er i vores snack, det er også ekstremt vigtigt at vi fortæller, hvad der IKKE er i dem, siger Casper Vester.
Økologisk og lokalt
Casper Vester er 30 år og har en fremtid foran sig, der tegnet godt. Raw Snacks har efter en målrettet og nøje tilrettelagt markedsføringsindsats fået fodfæste i tnesscentre og helsekostforretninger. Snacksene er på vej ud i verden, og Casper Vester
har fået megen anerkendelse for sine produkter.
- Selvom jeg har arbejdet som både restaurations- og køkkenchef, så er jeg autodidakt; men mad har altid været min store passion. Jeg synes, det er vigtigt, vi spiser en balanceret kost, og det er bestemt ikke lige meget, hvad vi spiser. Når paleokost og det nye nordiske køkken er blevet så populært, så tror jeg, det skyldes, at vi genetisk er tilpasset de lokale råvarer. Vi trives ikke på eksotiske fødevarer, og vores organer reager negativt over tid, hvis vi spiser kost, vi ikke matcher genetisk, siger Casper Vester.
International fremtid
Interviewet afsluttes med et næsten obligatorisk spørgsmål til Casper Vester: Hvor er du om ti år?
- Om ti år er Raw Snacks et internationalt brand, og vi har udviklet endnu ere raw food-produkter til sortimentet, svarer Casper Vester og tilføjer:
- Det vil fortsat være inden for snacks-kategorien, for min holdning er, at hovedmåltider ikke skal være præfabrikerede; men vi har utrolig mange nye og spændene produkter på tegnebrættet. Og jeg forestiller mig, at vi kan skabe et godt marked for dem alle.
AF RASMUS BAY ARNBJERG KONSULENT, HANDEL OG MARKED LANDBRUG & FØDEVARER
I løbet af november har Landbrug & Fødevarer afholdt Øko-Battles, hvor økologien nu og i fremtiden i den professionelle måltids- og fødevareproduktion var på dagsordenen. Øko-Battles 2013 fandt sted på skoler med fødevareuddannelser i Aalborg, København og Aarhus. Interessen har været massiv, og i alt har 9 skoler og ere end 550 elever, faglærere og undervisere deltaget.
Øko-Battles sætter økologien på dagsordenen gennem fri og mangesidet debat mellem elever og studerende samt lærere og undervisere på den ene side, og et broget panel af madprofessionelle, landmænd og fødevareelever på den anden. Paneldeltagerne har alle på hver sin måde en daglig berøring med økologien og har på de tre Øko-Battles delt ud af deres individuelle personlige erfaring og ståsted. Faglærere fra hver værtsskole tog aktiv del i debatten, og nogle af årets Food Fighters var på banen som øko-ambassadører med erfaringer fra en virkelighed, som de deltagende elever og studerende for manges vedkommende selv er på vej ud i inden længe.
Andelen af økologiske råvarer i foodservice er i stadig vækst. Ofte hånd i hånd med en decideret omlægningsproces og faglige opkvali ceringer i de enkelte køkkener. Derfor bliver baggrundsstof som regler og produktionsform sammen med hands-on erfaring med råvarekvalitet og tilgængelighed i stigende grad ikke bare nyttig men nødvendig viden for kommende madprofessionelle og – ikke mindst – for deres undervisere. Hertil kommer værdibårne elementer som forsigtighedsprincip og kredsløbstankegang som dele af det udgangspunkt, der kendetegner den økologiske produktionsform i forhold til resten af landbruget.
Ved at indtage skolerne med okken af debatlystne fødevareprofessionelle, der har mødt elever og studerende i øjenhøjde, har ambitionen været at skubbe og bidrage til en positiv proces, hvor økologien vil få en mere aktiv rolle og tværfaglig tyngde på landets fødevareuddannelser. Og evalueringerne viser os, langt de este deltagere, som repræsenterer i alt otte forskellige fødevareuddannelser, er blevet både klogere og har fået mere lyst til at arbejde med økologien.
Øko-battles vil besøge endnu ere fødevareuddannelser i 2014.
Se mere på detailogfoodservice.dk samt food ghters.dk
Kun få helsekostbutikker kan leve op til Ganefryds udvalg af hjemmebagt økologisk brød, men mindre kan også gøre det, når helsekostbutikkerne søsætter en ny kampagne, som benytter økologiske fødevarer som lokkemad.
En ny kampagne skal gøre økologien mere synlig i helsekostbutikkerne
HELSEKOST
AF JAKOB BRANDT
Der skal sælges mere økologi i landets helsekostbutikker. Derfor søsætter butikkerne en økologikampagne, som efter planen skal køre i to år.
- Kampagnen er udviklet i tæt samarbejde med Helsam og en arbejdsgruppe med repræsentanter fra butikker og grossister. Det er vores ambition at overbevise forbrugerne om, at helsekostbutikkerne er et godt alternativ til dagligvarehandlen, siger Birgitte Jørgensen, markedskonsulent i Økologisk Landsforening og tovholder for den nye kampagne.
En analyse fra 2012 viste nemlig, at selv om helsekostbutikkerne gennem årene har fungeret som en uundværlig rugekasse for nye økologiske produkter, var det de store detailkæder, som løb med det meste af omsætningen.
På den baggrund besluttede ere af helsekostbranchens større aktører at gå sammen om nogle nye fælles markeds-
føringsaktiviteter. Det blev til økologikampagnen ’Økologiske uger i din lokale helsekostbutik’, som brugte økologiske opskrifter og færdige råvarekit til at lokke ere kunder ind i butikken.
Selv om initiativet ikke gav noget kæmpe løft i omsætningen hos de 30 deltagende butikker, blev der høstet mange vigtige erfaringer. De danner nu baggrund for den nye kampagne.
Fremgang på tre ben
Da Helsam opgjorde sit seneste årsregnskab efter første halvår af 2013, kunne markedsdirektør Susanne Schou fra den sønderjyske helsekostgrossist ikke kun glæde sig over sorte tal på bundlinjen.
- Vores forretning er baseret på salg af økologi, personlig pleje og kosttilskud, og vi oplever fremgang på alle tre ben, siger hun.
Hun tilskriver primært væksten i salget af helsekostprodukter den sundheds- og wellnessbølge, som i øjeblikket skyller ind over landet. Men indtjeningen på de økologiske fødevarer er under pres i ere butikker, og hun erkender, at det er vanskeligt at hamle op med dagligvarekæderne, når det gælder salg af økologiske basisvarer.
Derfor er hun godt tilfreds med, at nansieringen af den ny økologikampagne efter næsten et års ventetid endelig ser ud til at være faldet på plads via et
såkaldt aktstykke i Finansloven.
Går efter 80-100 butikker
Birgitte Jørgensen oplyser, at kampagnen er skruet sammen på en måde, så den henvender sig til ere butikker – også de der ikke har alle ingredienserne til de medfølgende opskrifter.
Plakater og materialer med oplysninger om økologi og opskrifter ligger klar til at rulle ud i begyndelsen af det nye år, og i modsætning til den forrige kampagne skal de enkelte kampagnetilbud køre i en måned ad gangen.
På den måde håber Birgitte Jørgensen, at det bliver muligt at få 80-100 butikker med i kampagnen.
Økologi med et twist
Ifølge Susanne Schou er udfordringen for helsekostbutikkerne, at fødevarer har en relativt kort hyldetid. Det giver et stort spild, samtidig med at avancerne er små sammenlignet med mange af helsekostbutikkernes andre varekategorier. Derfor prioriterer de este butikker at sælge økologi med et twist.
- Der skal være en luksusdimension over varerne. Det kan være varer som raw food, superfood eller varer uden gluten, mælk eller sukker, siger Susanne Schou.
Læs om Ganefryd på side 12
Frilands tillæg til de økologiske svineproducenter lå i år i gennemsnit på 11,31 kr./kg.
Det er et fald på 3,87 kr./kg i forhold til rekordåret 2011/12.
Øget konkurrence og prispres på eksportmarkederne har kostet på bundlinjen hos Frilands svineproducenter. Det fremgik af regnskabstallene, som Friland offentliggjorde på årsmødet på Sabro Kro.
Totalt faldt omsætningen i det Danish Crown-ejede selskab med 5,5 pct. til 592,4 mio. kr., og i år blev der ingen efterbetaling til selskabets økologiske andelshavere.
Frilands samlede salg af dansk økologisk svinekød faldt med seks procent til 205 mio. kr. To ud af tre kroner blev hentet i udlandet, men selskabet har oplevet et år, hvor ere europæiske aktører har skruet op for antallet af slagtninger. Det har øget konkurrencen på det internationale marked, og hovedårsagen til det lidt fedtfattige regnskab er en kombination af et fald i trading-salget på 27 mio. kr. og et svigtende salg til både
det australske, tyske og ere andre nære eksportmarkeder.
’Der har mod slutningen af året været en generel stigning i slagtninger af økologiske grise, som har presset priserne og vanskeliggjort afsætningen’, hedder det i Frilands årsberetning om baggrunden for den reducerede indtjening.
Heraf fremgår det, at nedgang i eksporten af økologisk svinekød landede på 14 pct. mod en eksportvækst på hele 28 pct. året før.
Grundlæggende vurderer direktør Henrik Biilmann dog, at fremtiden tegner lyst for de økologiske svineproducenter.
I hans optik er tilbagegangen udtryk for en naturlig cyklus efter nogle år med voksende efterspørgsel, og han forventer, at markedet vil normalisere sig i 2014.
Han ser ere forhold, som indikerer, at der bør være gode muligheder for en øget indtjening i de kommende år. Optimismen bygger ikke mindst på
den generelt voksende efterspørgsel efter økologisk kød, men bedre salgstal kommer ikke af sig selv.
– Vi har behov for en bredere kundebase, så vi bedre kan absorbere situationer, hvor et enkelt marked går tilbage, eller en kunde stopper med at købe fra os i kortere eller længere tid. Samtidig skal den vækst, vi forventer på markedet generelt, bidrage til at gøre os mindre sårbare over for udsving på enkelte markeder, som vi har set det i år, siger Henrik Biilmann, som a øste
Karsten Dejbjerg som direktør i april.
Han ser det desuden som en afgørende faktor, at Friland formår at skabe en større indtjening ud af den samlede omsætning.
Det skal blandt andet ske ved at få bedre overblik over mængderne, som svinger en del hen over året, og ved at blive bedre til at udnytte hele dyret.
Henrik Biilmann glæder sig i den forbindelse over, at andelshaverne på årsmødet udtrykte tillid til Frilands strategi og udviser stor forstå-
For salget af økologisk oksekød blev 2012/13 på ere fronter et godt år. Med en vækst på 35 pct. omsatte Friland økologisk oksekød for 160 mio. kr. Eksporten blev mere end fordoblet og udgør nu mere end 22 pct. af omsætningen.
Detailpakkede hakket oksekød til det danske marked står for godt halvdelen af salget, mens salget af bøffer og stege kun udgør fem pct.
Sidstnævnte kategori oplevede dog en vækst på 50 pct.
Det er dog stadig vanskeligt at afsætte det mest værdifulde oksekød, og salget af stude og kvier faldt med 19 pct. Det skyldes bl.a. et faldende salg af Irmas ungokser.
else for de markedsforhold, som har givet dansk øko-svin en på trynen ude i Europa.
Frankrig har udviklet sig til Frilands største eksportmarked for økologisk svinekød, og eksporten til de franske forædlingsvirksomheder udgør en tredjedel af det økologiske svinekødssalg. Det gør Frankrig til det største marked for dansk økologisk svinekød og det tredjestørste marked for Friland som helhed.
Salget til Tyskland via datterselskabet Friland J. Hansen er derimod faldet tre procentpoint og udgør 23 pct., men Henrik Biilmann forventer, at det er et forbigående problem. - Det er stadig på eksportmarkederne, at jeg ser det største vækstpotentiale for Friland, siger han. I øjeblikket har Friland besøg af inspektører fra Kina, og hvis de nder forholdene hos de økologiske svineproducenter tilfredsstillende, håber han, at Friland allerede næste år kan indlede eksport til Kina.
Resultat: 1,2 mio. kr.
Total omsætning: 592 mio.
Øko-gris 205 mio.
Øko-kreaturer 160 mio.
Slagtninger:
øko-svin: 97.600
øko-kreaturer: 23.655
Danskerne købte det seneste år for 66 mio. kr. øko-svinekød og for 96 mio. kr. øko-oksekød fra Friland. Det svarer til, at hver enkelt dansker i gennemsnit køber økologisk svinekød for knap 12 kr. og for godt 17 kr. oksekød. Eller hvad der svarer til prisen på henholdsvis 120 g økologisk medister og 170 g hakket oksekød (8-14 % fedt) i Kvickly.
Ifølge Frilands direktør Henrik Biilmann lyder det umiddelbart ikke af meget, når man gør det op på den måde, men han hæfter sig ved, at det samtidig er udtryk for, at der er meget mere at komme efter på det danske marked, og han forventer, at det er muligt at øge salget yderligere i de kommende år.
- Det skal vi gøre ved at blive bed-
Økologisk gris fordelt på markeder
re til at kommunikere, hvad man får, når man køber økologi. Jeg tror derimod ikke på, at ere udskæringer vil løfte salget. Det vil gøre omsætningshastigheden for lav på de enkelte produkter, og så genbestiller butikkerne ikke varerne. Jeg tror ikke, at de økologiske forbrugere i Danmark er til helstegt grisehoved. Dem kan vi måske sælge til Kina, hvor det efter
Antal slagtede dyr 2005-2013 Friland har gennem de seneste år oplevet en kontant vækst i antallet af slagtede øko-svin, mens antallet af økologiske køer har ligget stabilit omkring 20.000
sigende betragtes som en stor delikatesse, siger Henrik Biilmann. Han glæder sig over, at salget til foodservicesektoren igen har oplevet endnu et fremgangsrigt år med en vækst på 40 pct. Det udgør nu 15 pct. af Frilands salg af øko-svin på det det danske marked.
jb@okologi.dk
Salg af øko-svin ude og hjemme
I 2008/09 lå antallet af solgte svin i udlandet og på hjemmemarkedet på samme niveau, og med mindre Friland får løftet eksporten, kan en tilsvaredne balance opstå til næste år.
Danmark Eksport
Hvis danskerne skal have mere øko-gris påhandlen nødt til at lytte mere til de aktuelle madtendenser og omsætte dem til nye udskæringer
- Når man står ved butikkens køledisk, oplever man som kunde ingen synderlig forskel på det økologiske og det konventionelle kød – ud over farven på bakken. Det mener jeg, at vi er nødt til at lave om på, hvis vi vil øge afsætningen i Danmark, siger fødevarerådgiver Henriette Winther fra Økologisk Landsforening.
Det er hendes hovedbudskab i et oplæg på Økologikongressen, hvor hun og kokken Mikkel Maarbjerg giver deres bud på, hvordan økologiske svinekød får en fremtid i Danmark.
Med afsæt i det snævre udbud af økologiske udskæringer i dagligvarehandlens kølediske undrer det ikke Henriette Winther, at økologisk svinekød stadig må nøjes med en markedsandel på knap to procent, men hun glæder sig samtidig over, at Friland i det forgangne år har øget salget på hjemmemarkedet med 18 pct.
- Det er selvfølgelig glædeligt, men når jeg kigger på den generelle udvikling i forbruget af svinekød her-
hjemme, kan jeg godt være en smule bekymret for grisens fremtid, siger Henriette Winther.
Gå efter unikke produkter
Undersøgelser foretaget af FDB-analyse viser ganske vist, at økologiske forbrugere spiser mindre kød end andre, men ikke så lidt at det efter hendes opfattelse kan retfærdiggøre så lille en markedsandel.
- Jeg vil vove den påstand, at udbuddet af økologiske svinekød i dag ikke matcher behov og madvaner hos de økologiske forbrugere. Men det er der råd for, siger Henriette Winther.
Som borger i en nation af svinekødsspisere kan økologerne efter hendes vurdering gå ere veje for at løfte salget.
- Vejen frem er, at producenter og slagterier går sammen med forskellige detailkæder om at udvikle ere speci kke koncepter for svinekød til de respektive kæder. Koncepter med andre racer, fodring, modning og nye udskæringer rettet mod moderne økologiske forbrugere. For er der noget, detailkæder vil, så er det varer, som andre kæder ikke har.
Gik køkkenet i stå i 70’erne?
- Hvis vi skal udvikle afsætningen i Danmark er vi nødt til at blive bedre til at udnytte de nye madtendenser og omsætte dem til i nye udskæringer.
Henriette Winther pointer i den forbindelse, at svinekød er andet og mere end koteletter og medisterpølse.
- For hvor ’NOMA’ er dét?
Hun hæfter sig ved, at grisen fra gammel tid har været leverandør af mange forskellige måltider – men at udbud af økologiske svinekødsprodukter i danske detailbutikker giver indtryk af, at det danske køkken gik i stå i 70’erne.
- Det gjorde det måske for de mest traditionsbundne danskere, men ikke for moderne forbrugere som interesserer sig for mad, kvalitet og økologi. Vi vil spise smagfulde efterårs-simreretter med gris og mørkt øl, burgere med pulled pork, svinekæber eller braiserede svineskanke, siger hun.
’Nose to tail-tankegangen’ Kokken Mikkel Maarbjerg fra Kirk + Maarbjerg er enig. Han tror på simre-
I Urtefarm ApS dyrker, tørrer og forarbejder vi en lang række økologiske urter. Det har vi gjort i mange år. De tørrede urter indgår i forskellige blandinger til både dyr og mennesker. Vi står for at fremstille disse produkter, som sælges både på det Danske og det Europæiske marked.
Skal Urtefarm ApS være din nye samarbejdspartner, når det gælder urter og sundhed? Så kan vi levere råvarerne, fremstille dit produkt eller indgå i et udviklingsforløb med fokus på vore sunde økologiske urter. Urtefarm står altid til rådighed med nye ideer og urter.
Karsten Støvring er ny konsulent hos Organic by Nørskov med speciale i forretningsudvikling og ledelse.
Sønderskovgårdvej 5 DK-6650 Brørup
Tel. +45 5115 1565
www.urtefarm.dk
mad og langtidsstegning.
- De mere avancerede forbrugerne er trætte af de traditionelle udskæringer som schnitzler og koteletter. Mange supermarkeder har allerede svinekæber og stege æsk i køledisken, og jeg tror også, at vi vil se kunder, som dropper de regulære udskæringer og vælger at lave helstegt grisehoved, siger Mikkel Maarbjerg. Det er udtryk for ’nose to tail-tankegangen’.
- Men vi mangler opskrifter til nogle af de ’svære’ stykker, og udfordringen bliver at lære forbrugerne, hvordan de tilbereder de mindre kendte udskæringer. Det er i alles interesse, at vi uddanner forbrugerne i, hvordan man bruger hele dyret.
Det glæder direktør Niels Nørskov, at det har været muligt at lokke Karsten Støvring tilbage til økologien. Karsten Støvring er uddannet landbrugs tekniker og Bachelor i Ledelse, og har tidligere været økologikonsulent i Økologisk Landsforening.
Mere medvind for skolehaverne
Undervisningsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har hver sat en mio. kr. til udbredelse af skolehaver i hele landet. - I skolehaver får eleverne lov til at dyrke deres egne tomater og gulerødder, få oplevelser i naturen og mulighed for at eksperimentere med at lave og nyde maden. Det giver plads til at lære på en anden må-de med nysgerrighed og kreativitet, og så lærer børnene noget om, hvor råvarerne kommer fra, siger Karen Hækkerup, minister for fødevarer, landbrug og skeri.
De to økologiske grøntsagsproducenter, Storkollektivet Svanholm Gods ved Skibby og Søris A/S, har indledt et samarbejde omkring dyrkning og salg af økologiske grøntsager. På grund af et stærkt stigende salg har den økologiske grøntsagsproducent Søris A/S ved Ølstykke længe været på udkig efter udvidelsesmuligheder, men det er ikke så let at få adgang til god grøntsagsjord i Nordsjælland - og slet ikke med økologisk status, vandingsmulighed og naturlig gødning. Alle tre dele kan Svanholm tilbyde, så Jan Algreen, der ejer Søris, er en tilfreds mand: - Det er et tydeligt ønske fra vores kunder, at de foretrækker lokalt producerede grøntsager. Nu får vi virkelig mulighed for at honorere det.
Kerner og nødder nærmest strutter ud af Ganefryds nye stenalderbrød, som er det nyeste skud i et stort brødsortiment, som sammen med dagens suppe og andre hjemmelavede fødevarer lokker mange kunder til Ganefryd, hvor Klaus Wöhlk (med hatten) har solgt økologi i 30 år.
Det har aldrig gået bedre for den århusianske helsekostbutik, hvis køkken og bageri er med til at fastholde en solid kerne af stamkunder
HELSEKOST AF JAKOB BRANDT
I hjertet af Aarhus i det gamle latinerkvarter ligger helsekostbutikken Ganefryd. Kunder med indkøbsnet og stofbæreposer strømmer ind og ud af den lille butik, som ligger klemt inde mellem restauranterne L’stragon og Brasserie & Creperie Latin.
Inde bag døren tager duften af dagens grøntsagssuppe og det friskbagte brød imod kunderne. Sammen med Ganefryds berømte dadelkonfekt er de hjemmelavede fødevarer nogle af hovedingredienserne i fortællingen om en butik, som netop har oplevet sit hidtil travleste år. Der er ikke meget Netto eller Fakta over indretningen af Ganefryd, hvor indehaver Klaus Wöhlk har fået plads til ca. 5.000 varenumre på 70 tætpakkede m2
Vinder på viden om varerne
Målt i volumen fylder omsætningen i den århusianske butik ikke ret meget, men butikkens historie viser, at mange kunder er villige til at betale for kvalitet, og etableringen af madmarkeder og fødevarefællesskaber tyder på, at det ikke kun er kunderne i Aarhus, som er ved at være trætte
af discountkædernes mange anonyme standardvarer.
Det kan være vanskeligt at komme rundt langs reolerne i Ganefryd en fredag eftermiddag, hvor mange af butikkens stamkunder er inde for at tanke lidt lækkert til weekenden.
Der er primært tale om mere bevidste forbrugere, som ofte spørger ind til produkterne, og især når det gælder hudpleje og kosttilskud, skal de ansatte svare på en del spørgsmål. Af samme grund har hovedparten af det faste personale en relevant uddannelse, og ifølge Klaus Wöhlk kommer mange netop, fordi Ganefryd tilbyder nogle produkter og en service, som de ikke møder i den almindelige detailhandel. I et supermarked skal man være mere end almindelig heldig for at opspore en ungarbejder bag kassen, som ved mere om varen, end hvad den koster.
Købte lukket pornobutik
Det er nu 30 år siden, at den biologiuddannede Klaus Wöhlk investerede alle sine sparepenge i en nedlagt pornobutik i Klostergade og indrettede en butik, som solgte urter, ris og bønner m.m. I studietiden havde han et job i en helsekostbutik, og da han ikke kunne få arbejde som færdiguddannet biolog, udnyttede han datidens mulighed for at få iværksætterydelse.
Pengene var små, og han havde kun 10.000 kr. til at indrettet det 35 m2 store lokale.
- Jeg havde ikke engang råd til stigereoler, så jeg byggede selv reoler og en disk af nogle gamle ostehylder fra et nedlagt ostelager og brædder fra pornobutikkens ned-
sænkede loft, siger Klaus Wöhlk. Gennem de følgende tre årtier har han vist, at det er muligt at drive en butik på en blanding af passion, idealisme og hjemmelavede økologiske fødevarer.
Kødløs butik
Af etiske årsager er butikken kødløs, og den første tid havde Klaus Wöhlk en aftale om at få varer i kommission fra Nutana og Urtekram, og han mindes økologiens pionértid, hvor grundlæggerne af Urtekram, Lisbeth Damsgaard og Ronnie McGrail, selv kom rullende med deres varer i et folkevognsrugbrød.
Sortimentet bestod mest af urteprodukter og tørvarer som bønner og brune ris, som endnu ikke kunne købes i den etablerede dagligvarehandel, hvor Coop året forinden havde lanceret de første øko-gulerødder. Det var før, økologien blev kendt som begreb. Det statskontrollerede
røde Ø-mærke blev først indført i 1989.
Op gennem 80’erne levede Ganefryd en stille tilværelse, men da Coop satte økologien på dagsordenen med markante prisfald i starten af 90’erne, var det i første omgang tæt på at knække den århusianske butik, og Klaus Wöhlk overvejede at lukke.
Coop trak salget op
Det skulle dog hurtigt vise sig, at Coops satsning på økologi smittede af på Ganefryd, idet mange ere k øjnene op for fødevarer uden kemi og E-numre. Mange søgte mod specialhandlen.
- Mange af de faste kunder køber en betydelig del af deres varer hos os, og de kommer ere gange om ugen for at købe brød og grøntsager, siger Klaus Wöhlk.
For ham er det ikke kun omsætningen, der tæller.
Helsam er Ganefryds vigtigste leverandør. Den 100 pct. danskejede grossistvirksomhed, som blev grundlagt tilbage i september 1985 af seks initiativrige helsekostbutiksejere, og ejeren af Ganefryd Klaus Wöhlk sidder med i bestyrelsen.
Helsam A/S beskæftiger ca. 70 medarbejdere. Virksomheden er markedsledende inden for helsebranchen og samarbejder med de bedste og største leverandører inden for helsekost, personlig plejeprodukter og økologiske varer. Helsams webshop er et supplement til de fysiske helsebutikker.
Helsam A/S leverer varer til kunder primært i Danmark og driver selv butikker i Sønderborg og København.
Det 4.700 m2 store lager i Sønderborg rummer ere end 11.000 varenumre.
- Jeg har mange mål, og jeg synes, at det er vigtigt at have et personale, som jeg har det godt med, og at kunderne er glade for at komme her.
Egen import i sækkevis
For seks år siden overtog han lejemålet efter en sexbiograf og fordoblede dermed butiksarealet. Efter en større renovering er en af biografens tidligere kabiner i kælderetagen indrettet som konfektrum. Det er her, en af de ansatte laver Ganefryds berømte dadelkonfekt, som bliver solgt videre til 14 butikker.
- Vi laver syv smagsvarianter. Lakrids, mynte og chokolade er de mest populære, og vores største kunde er Urtehuset i København, siger Klaus Wöhlk.
I 2009 ramte nanskrisen, og omsætningen faldt med en femtedel, men i dag sælger Ganefryd mere end før krisen. En medvirkende årsag til den øgede omsætning er butikkens egenimport af sækkevarer, som begyndte for et par år siden. Nødder, kerner og tørret frugt bliver vejet af i baglokalet og solgt i poser á et kg. - I starten solgte vi mandler til 129,50 kr. kiloet. I dag er prisen 144,50 kr. og det er stadig langt under prisen på Urtekrams tilsvarende produkter i Føtex.
Søsterbutik i Lemvig
En mindre del af omsætningen stammer fra Ganefryd i Lemvig. - Den bliver drevet af min søster, så det kan man kalde en rigtig søsterbutik, siger Klaus Wöhlk, som for længst har droppet ambitionerne om at åbne ere ganefryd-butikker andre steder i landet.
AF IDA STÆRK NICOLAJSEN JYSK LANDBRUGSRÅDGIVNING
Vinteren er tid til at tænke over den forløbne sæson, se frem mod det, der skal ske i næste sæson og måske videre frem endnu. Mange har brugt et par dage på at få input på årets økologikongres. Temaet var ’ægte bæredygtighed’. I skrivende stund er kongressen endnu ikke løbet af stablen, men et begreb som ægte bæredygtighed kalder på en re eksion over, hvad det egentlig betyder, hvor vi er nu, og hvad vi arbejder hen imod.
En af de problemstillinger, der udfordrer begrebet ægte bæredygtighed inden for økologien, er brugen af konventionel gødning. I 2017 begynder udfasningen af konventionel gødning, og i 2022 er det efter planen ikke længere tilladt at bruge konventionel gødning. Udfasningen går godt i spænd med de økologiske værdier, men på mange bedrifter bliver det en stor udfordring at undvære konventionel gødning. Lave udbytter er heller ikke bæredygtigt hverken for økologi, miljø eller landmand, så det skal vi gøre, hvad vi kan for at undgå.
Så vidt så godt. Når vi kommer på bedriftsniveau og markniveau skal otte ord blive til konkret handling. Bælgplanter, kvælstof kserende efterafgrøder og biogas er eksempler på måder at få kvælstof ind på bedriften, hvis der ikke er tilstrækkelig husdyrgødning til rådighed. Kvælstof kan som bekendt komme ind i sædskiftet via bælgsæd og på en planteavlsbedrift er det selvfølgelig at foretrække at dyrke bælgsæd, hvor man kan høste en afgrøde til modenhed eller i form af slæt, der kan sælges til foder. Slætafgrøder med bælgplanter har den store fordel, at de giver en unik mulighed for ukrudtsbekæmpelse sammen med ksering af kvælstof. Videncentret for Landbrug har lavet beregninger, der viser, at selv hvis du ikke har mulighed for at udnytte en kløvergræsmark til at høste slæt og fodre op eller sælge, kan det alligevel betale sig at have 20 pct. kløvergræs i sædskiftet. Kløvergræssets forfrugtsværdi balancerer dækningsbidraget i det samlede sædskifte.
Ovenstående er naturligvis blot ét af mange håndtag, man kan tage fat i. Der er stor forskel på hvor meget, udfasningen af den konventionelle gødning vil påvirke forskellige bedrifter, men hvis du kan se, at det vil få stor betydning for dig, er det måske værd at bruge vinteren på en re eksion over, hvordan du bedst muligt går udfordringen i møde. Måske er der nogle tiltag, der skal sættes i gang allerede næste år, så du står bedre og mere forberedt, når udfasningen af konventionel gødning bliver en realitet.
Soens og spædgrisenes behov for varme ved faring er ikke de samme. De nyfødte klarer sig bedst ved 34-38 grader, viser ny forskning
AF KAREN MUNK NIELSEN
Smågrise dør af kulde, og vil man have ere til at overleve, skal der være varmere i hytten i timerne omkring faring. Det var det klare budskab fra Trine Sund Kammersgaard, som har forsket og skrevet Ph.D. om sagen.
- I skal bruge meget mere halm i farehytterne, også om sommeren, pointerede hun over for 30-40 svineproducenter, der i sidste uge deltog i Frilands og VfL’s temadag om økologisk og frilandsproduktion.
Hvad med farefeber?
Budskabet affødte protester fra ere svineproducenter, som har problemer med farefeber netop om sommeren. Spørgsmålet om halm og temperatur i hytten er derfor som valget mellem pest og kolera, for hvad nytter det, at grisene overlever, hvis soen dør, som en svineproducent formulerede det.
Og det er et dilemma, som også Trine Kammersgaard erkendte.
- Soens komforttemperatur er 16-22 grader, men vi skal op over 34 grader
i nærmiljøet, hvis grisene hurtigt skal komme over det dyk i temperaturen, som uvægerligt kommer lige efter fødsel, slog hun fast.
Det koster energi at tørre Alle grise fødes med en temperatur lig soens, dvs. 38-39 grader, men straks efter fødslen falder den tre- re-fem grader. Det skyldes, at grisene er våde, og optørringen kræver energi. Det er helt afgørende for grisenes overlevelse på både kort og langt sigt, at de hurtigt genvender normal kropstemperatur, viser Trine Kammersgaards forskning. Hun har undersøgt alle tænkelige faktorer omkring grises overlevelse og konstaterer, at der er en direkte sammenhæng mellem dels grisens fødselsvægt og dels dens placering de første to timer efter fødsel. Her skal grisene ligge tæt på soens yver. Gør de ikke det, risikerer de underafkøling. Underafkøling kan i sig selv føre til død men også indirekte til sult, klemning og sygdom.
Brug vinterstrimlerne mere I et af forsøgene blev spædgrise lagt i kasser i tre timer ved temperaturer fra ca. 18 til 40 grader. Grise, der opholdt sig i 34 og 38 graders varme genvandt varmen lige godt.
- Men grisene ved 34 grader brugte 50 procent mere energi på det end ved 38 grader, konstaterer Trine Kammersgaard.
Selv om forskningen er foregået i farestalde, mener Trine Kammersgaard godt, frilandsproduktionen kan have udbytte af resultaterne. Hun pointerer, at
varme kommer før mælk.
- Står I med en nyfødt gris, der ikke ligger ved yveret, skal I tørre og varme den. Lægger I den bare til yveret, risikerer I, at den bliver klemt ihjel. Sørg for, at der er masser af halm i farehytten, og at det ikke trækker. I kan godt regne med, at I skal bruge vinterstrimlerne en større del af året, end I tror.
Selv om den høje temperatur gjorde ere landmænd bekymrede på soens vegne, fastholdt Kammersgaard anbefalingen om meget halm i stien.
- Vi taler om de første par timer efter faring. Man kan godt gå på kompromis med soens komforttemperatur i en kort periode. Derefter skal man selvfølgelig tage hensyn til den.
Sådan ser du det
Det er ikke vanskeligt at se på spædgrisene, om de har problemer med at få temperaturen op.
Grise, der har det godt:
Er ved soens yver Ryster ikke
Ligger på siden med benene ud fra kroppen
Svin
Basisnotering (70,0-86,9) uge 48 11,50 kr.
Friland A/S giver i uge 48 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 48: 3,95 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 48: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 753,02 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 12,87 kr. 25-30 kg: 11,28 kr. 30-40 kg: 17,69 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 48: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,25 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.121 kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.105 kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
Henrik Pedersen har snart 20 års erfaringer med at lade køerne passe deres egne kalve de første tre måneder
SEN FRAVÆNNING
AF KAREN MUNK NIELSEN
Det kan godt være, at han ikke slår rekorder i leveret mælk til mejeriet. Til gengæld kan Henrik Pedersen, Brønderslev, glæde sig over, at hans kalve strutter af sundhed og velvære. De er blanke i skindet og bredere over ryggen end de este, men de får også – næsten – lov at drikke al den mælk, de vil. Fra kalvene bliver født, til de er tre måneder gamle, patter de hos koen. Som oftest deres egen mor, men efter nogle uger kan det også være en ammetante. Og det går glimrende, mener den nordjyske mælkeproducent, der har knap 50 krydsningskøer i stalden på gården Svanholm. Lige nu deltager han i et projekt, der skal dokumentere metoden og dens resultater, for måske kan andre blive inspireret og gøre noget tilsvarende.
Sammen om dagen
Han har indrettet det, så kalvene går sammen med køerne i dagtimerne mellem de to malkninger. Køerne er på græs den øvrige tid af døgnet. Når køerne er lukket ud, bliver der givet frisk grovfoder, så kalvene kan tage først.
- Fordelen er, at kalvene lynhurtigt lærer at æde hø og ensilage, og de vokser rigtig godt på det. Kraftfoderet får køerne i den gamle bindestald, der i dag fungerer som malkestald. Først når kalvene er to måneder gamle, begynder de at få korn og kraftfoder. Kalve og køer er opdelt i to hold, så aldersforskellen ikke bliver for stor, og de ældste kalve ikke raner mælk på de smås bekostning.
Sæsonkælvning giver overblik Henrik Pedersen har tidligere haft kælvninger året rundt, men er i dag gået over til efterårskælvninger. På denne måde har han mere styr på kalvene, som ikke skal på græs før det efterfølgende år.
- Kalvene kunne godt blive lidt vilde dengang, og det var et stort ar-
bejde at holde øje med dem på marken, for de er gode til at gemme sig. I dag kan køerne stadig kælve ude, hvis de vil, men jeg henter kalven ind i løbet af det første døgn, fortæller Henrik Pedersen.
Herefter går ko og kalv sammen i en boks i tre til otte dage, hvorefter de lukkes ind i den store fællesboks.
Styrker immunforsvaret
- Det er skønt at se, når dyr trives. Desuden er det mest naturligt og vel også rimeligt, at kalve lærer af deres mødre, begrunder Henrik Pedersen sit utraditionelle valg.
- Det handler om at have hjertet med. Desuden er det en nem måde at have kalve på. Det er en stor arbejdslettelse i det daglige, og sundheden er god hos kalvene, der får
alle de antistoffer, de kan tænkes at have brug for.
Samme holdning gælder køerne. Henrik Pedersen behandler for eksempel aldrig yverbetændelse med antibiotika.
- Jeg tror, det er med til at styrke deres immunsystem. Og kan kalvene ikke ordne en yverbetændelse, tror jeg nu heller ikke, antibiotika kan. Så golder jeg hellere en kirtel. Jeg kan godt håndtere at have en trepattet ko, siger han.
Nu kunne man fristes til at tro, at smitsomme sygdomme som salmonella og paratuberkulose orerer i besætningen, men det er ikke tilfældet. Sideløbende med den utraditionelle kalvehåndtering er disse sygdomme gradvist mindsket eller helt forsvundet.
Kan sagtens blive tamme
Men hvor omgængelige er kalve og senere køer, der ikke er blevet fodret af menneskehånd i den første tid?
- Det er helt op til den, der passer dem. Jeg snakker lidt med dem, når jeg vander dem, og når bare der er nogle få tamme dyr, præger det hele okken. Der er da ere af de store kvier, jeg kan gå hen og lægge grime på, siger Henrik Pedersen om et af de forbehold, nogle givet har over for systemet.
Et andet forbehold er de store mængder mælk, kalvene drikker. Det drejer sig om ca. seks liter i døgnet, viser beregninger, som Økologisk Landsforening har foretaget på baggrund af ydelseskontrol.
- Det er vel i grunden ikke så galt, lyder Henrik Pedersens kommentar.
Sundhed, velfærd og tilvækst er i top hos kalve og ungdyr på Svanholm
DOKUMENTATION
AF KAREN MUNK NIELSEN
Henrik Pedersens kalve på gården Svanholm i Vendsyssel har nærmest en eksplosiv vækst de første måneder, og den gode begyndelse præger dem også som ungdyr. Det viser de data, som Birgitte Hemmingsen, Økologisk Landsforening, indsamler i projektet Sen fravænning.
Hver 14 dag bliver alle kalve vejet og køerne ydelseskontrolleret. Desuden er besætningens 1-års-kvier målt, og der er slagteresultater fra tyrekalve på ligeledes et år. Endelig bliver der registreret syge og døde kalve, men det er hurtigt gjort.
- Der er ingen, siger Birgitte Hemmingsen.
Mor og ammetante står lige Vejetallene viser tilvækst på mellem ét og halvandet kg om dagen for småkalvene. Typisk går ko og kalv sammen – i fællesbokse – i dagtimerne de første tre uger efter kælvning. Der bliver løbende taget køer ud af boksen, så antallet af diende køer, dvs. mængden af mælk, svarer til kalve okkens behov. Beslutningen om at tage køer ud, bliver tagetpå baggrund af køernes yvere ved aftenmalkning i kombination med kalvenes huld. Kort fortalt skal køernes yvere være tomme, når de forlader boksen med kalve. Er de ikke det, er der for mange køer til antallet af kalve. De kalve, hvis mødre bliver taget ud, nder selv ud af at patte de tilbageværende køer.
Seks kg mælk i gennemsnit Ydelseskontrollen bruges til at beregne den mængde mælk, kalvene får. Ydelsen hos de køer, der malkes både morgen og aften, viser en fordeling mellem morgen- og aftenmælk på 55/45 pct. Med udgangspunkt i denne fordeling beregnes dagsydelsen hos de diegivende køer, der kun malkes én gang. Forskellen mellem beregnet og faktisk ydelse er kalvenes andel.
Tilvækst med og uden mor Efter ca. tre uger fjernes nogle af køerne fra fællesboksen, og deres kalve patter herefter en ‘tante’. Det påvirker tilsyneladende ikke tilvæksten, viser vejetal for fire tilfældigt udvalgte kalve.
kg
* Kurven viser beregnet tilvækst hos DH tyrekalve, der forventes at vokse 1 kg/dag gennemsnit i perioden 0-12 mdr. uden kraftfoder. Kilde: Økologisk Landsforening mdr.
- Beregnet på denne måde får kalvene ca. 6 kg mælk om dagen i gennemsnit. Det er ikke voldsomt meget, men de får det over en lang periode, siger Birgitte Hemmingsen.
Det tager tre minutter Tidsmålinger viser, at det tager tre minutter at lukke køerne fra malkestalden til den store fællesboks og det samme den anden vej. Køerne vil gerne i boksen efter morgenmalkningen, og de vil gerne derfra og i malkestalden til aften, fordi de får kraftfoder der. Hertil kommer så den tid, Henrik bruger på at stå og snakke med kalvene.
Velfærd i top
Selv om projektet og registreringerne endnu ikke er helt afsluttet – de fortsætter til medio december og omfatter også fravænning – er Birgitte Hemmingsen allerede ret sikker på sin konklusion.
- Sundheds- og velfærdsmæssigt kan jeg ikke se, der ndes et bedre alternativ end dette. Når man så samtidig kan konstatere, at besætningen er sluppet af med Salmonella Dublin og ikke har diarré af betydning, kan man kun sige, at det er et godt system, tilføjer hun.
Sen fravænning på Svanholm Figuren viser den aktuelle håndtering af systemet medio november. Der fødes stadig kalve, og antallet af diegivende køer justeres løbende.
Omkring 30 hollandske mælkeproducenter lader køer og kalve gå sammen i
SEN FRAVÆNNING AF METTE VAARST OG MARGIT BAK JENSEN
Man tror knap sine egne øjne, når man ser små kalve ligge sammen med køerne i sengebåsene. Synet mødte os i seks hollandske besætninger med mellem 50 og 70 køer i løsdrift, som vi besøgte i begyndelsen af november.
Hvis systemet skal fungere, er der nogle ting, landmanden skal tage hånd om. Vigtigst er båndet mellem ko og kalv: først skal det etableres, så koen sørger for sin kalv, og kalven holder sig til hende. Derefter skal båndet lempeligt brydes, så adskillelsen ikke bliver for traumatisk, og kalven kommer godt i gang med at optage fast foder. Perioden mellem disse to faser opfatter landmændene som ret uproblematisk. De skal holde opsyn - på samme måde som i andre systemer.
At etablere og bryde båndet Uanset om kalven bliver født i okken eller har et par dage alene med sin mor i kælvningsboks, oplevede landmændene sjældent problemer med at få kalv og ko til at knytte sig til hinanden. Nogle kalve skulle hjælpes til at die, og nogle landmænd fremhævede opholdet i kælvningsboks som vigtigt, for at de kunne overvåge og assistere. Andre landmænd lod køerne kælve i okken eller på marken og mente, at kalven også her holdt sig til sin mor. Alle understregede vigtigheden af at bruge de første dage på at sikre, at båndet mellem ko og kalv var tæt og velfungerende. De este lod kalvene gå hos køerne i tre måneder. Nogle fravænnede fra den ene dag til den anden. Andre
gjorde det gradvist, så kalven f.eks. gennem en låge kunne drikke hos koen i et par uger før den endelige fravænning. Én af landmændene satte en næse ap i kalvens mule ved fravænning, så den ikke kunne die hos koen men fortsat have fysisk kontakt, æde og drikke vand. Alle understregede vigtigheden af, at kalven kunne drikke vand og havde en stabil foderoptagelse, når den blev taget helt fra. Et typisk argument imod at have kalve hos deres mødre er, at dyrenes positive oplevelser ved ko-kalv kontakt opvejes af negative oplevelser i forbindelse med fravænning. De hollandske landmænd oplever, at uanset hvordan og hvornår de fravænner, reagerer ko og kalv på adskillelsen. Fravænningen kan imidlertid gøres mere skånsom, hvis den sker gradvist, så fravænning fra ko og fravænning fra mælk skilles ad.
Kalve drikker mælk
Man skal være indstillet på, at kalvene drikker al den mælk, de har brug for. De bliver store og muskuløse og begynder tidligt at æde grovfoder, hvis de har adgang til det. Desuden bør de have adgang til vand i deres højde og helst ikke iskoldt, sagde én.
Kontakt til mennesker Nogle fandt, at kalvene sommetider blev lidt for vilde. De forbinder ikke mennesker med mad, og derfor skal man gøre en indsats for at etablere et tillidsforhold mellem kalv og menneske. De este brugte tid i fravænningsperioden på at snakke med kalvene, give dem attraktivt foder og/ eller vænne dem til at have grime på.
Et spørgsmål om holdning
Der er mange måder at indrette systemet på, og de gårde, vi besøgte,
havde hver især fundet deres måde at håndtere udfordringerne på. Landmændene understregede, at man skal have lyst til det. De glædede sig over at se deres kalve ved køerne, og de havde en oplevelse af at få bedre og mere rolige og sociale køer. Det opvejede ulemperne ved den høje mælkeoptagelse for dem. Et par af dem sneg også argumenter ind om, at mælken jo sådan set var beregnet til kalven, og så kunne menneskene tage resten, når kalven var mæt.
Projekt om fravænning
Efter at have besøgt de seks besætninger, som praktiserer dette system, er vi overbeviste om, at man kan få det til at fungere, hvis man vil og kan nde praktiske løsninger på de kritiske faser.
Vi vil gerne lave et fremtidigt projekt om fravænningsfasen, så vi kan svare på spørgsmålet, hvordan man mest skånsomt vænner ko og kalv fra hinanden.
Besøget i Holland var en del af proaf Fonden for Økologisk Landbrug og Dyrenes Beskyttelse.
Mette Vaarst & Margit Bak Jensen, Inst. for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, har besøgt seks hollandske mælkeproducenter, der lader kalvene gå hos deres mødre i op til tre måneder efter kælvning. De beretter her om oplevelserne.
Snart kan du få tjekket, hvor bæredygtigt din bedrift er. 50 økologiske landbrug skal teste RISE, et nyt værktøj, der kan vurdere hvor grøn og bæredygtig, produktion og bedrift er
DOKUMENTATION
AF KAREN MUNK NIELSEN
Et nyt værktøj, der vurderer bedriftens bæredygtighed, er på vej ind i dansk landbrug. Forrest går et halvt hundrede økologer, som i løbet af 2014 får lavet en bæredygtighedsanalyse med værktøjet RISE. Det er et program, der ved hjælp af landmandens svar på en lang række spørgsmål måler bæredygtigheden på 50 forskellige parametre fordelt på ti områder. Resultatet tegnes ind i et 10-kantet ’spindelvæv’. Jo tættere på spindelvævets yderkant, bedriftens resultat ligger, jo mere bæredygtig er den.
Konsulenter på kursus
Det er Videncentret for Landbrug, Økologi, der med Anke Stubsgaard som koordinator ruller RISE ud over landet i projektet Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed. I begyndelsen af januar bliver 12 konsulenter uddannet til at bruge RISE, og herefter skal de ud og afprøve det på en række bedrifter i deres lokalområde. Indtil videre ligger det fast, at nogle af Naturmælks, Frilands,
Hedegaards, Arlas og Aarstidernes leverandører deltager, men ere kan involveres, og interesserede landmænd kan derfor henvende sig hos koordinatoren.
- Det er vigtigt, at vi får en stor spredning i bedriftstyper og geogra , understreger Anke Stubsgaard.
Kan anvendes i alle led
Hun ser ere perspektiver i bæredygtighedsanalysen. Først og fremmest er det landmandens værktøj til at lave målrettede ændringer på bedriften, så den bevæger sig i en mere bæredygtig retning. Analysen og fokus på bæredygtighed kunne også være tema i staldskoler for landmænd med samme produktion.
Men den kan også bruges i forhold til omverdenen.
- En landmand med gårdbutik fortalte, at han ville hænge den op i butikken. Han så den som alle tiders indgang til diskussioner med kunderne, fortæller Anke Stubsgaard.
Hun er heller ikke i tvivl om, at danske virksomheder i fremtiden vil bruge denne type analyse til at dokumentere og markedsføre kvaliteter ved deres produkter, og at supermarkeder og andre i detailhandlen vil konkurrere på de grønne anprisninger.
- Der er salg i bæredygtighed og etisk producerede varer. Det spirer mange steder i alle led. Det nye er, at vi begynder at få konsensus om metoder og værktøj til at dokumentere bæredygtigheden, siger Anke Stubsgaard.
RISE = Response-Inducing Sustainability Evaluation Udviklet af universitetet i Bern siden 1999
Computerprogram der giver en helhedsvurdering af bedriften
RISEs de nition på bæredygtighed: Et landbrug er bæredygtigt, hvis det giver tilstrækkeligt afkast, er miljøvenligt og giver gode livsvilkår for dem, der ejer og arbejder på bedriften.
FAO har lokaliseret ca. 400 forskellige værktøjer til at vurdere bæredygtighed. RISE udmærker sig ifølge Anke Stubsgaard på ere fronter:
En bred tilgang til begrebet bæredygtighed
Bygger på et videnskabeligt fundament
Velafprøvet
Bruges i 40 lande, er oversat til ni sprog
Dynamisk værktøj, der tilpasses forholdene i det enkelte land
Åbent og gennemskueligt
Brugervenligt og leverer en letforståelig analyse
hun rejser i udlandet.
Efterafgrøder komplementerer grønsagernes vækst og øger samspillet mellem mark og miljø
Vi er rigtig gode til at dyrke økologiske grønsager af høj kvalitet og til en rimelig pris i Danmark. Men kvælstofudvaskningen til miljøet kan være høj. Det gælder for den økologiske produktion såvel som for den konventionelle.
Årsagen er, at mange grønsager kræver meget kvælstof for at opnå høj kvalitet og udbytte, og derfor efterlades meget kvælstof i jorden i form af ubrugt gødning og planterester. Oven i købet kan høsten ligge så sent på sæsonen, at det ikke er muligt at etablere en efterafgrøde. Eller også er travlheden bare for stor, når efterafgrøderne burde etableres. Som gødning bruges i vid udstrækning grøngødning i form
af kløvergræs, og dertil gødning og gylle, der importeres til marken i form af konventionel eller økologisk husdyrgødning.
Grønsager og efterafgrøder side om side
INTERVEG er et EU-projekt, hvor vi vil gøre noget ved kvælstofudvaskningen fra økologisk grønsagsproduktion. Idéen går ud på at dyrke efterafgrøder sammen med grønsagsafgrøderne i marken.
Efterafgrøden efterlades i marken efter høst for at vokse videre og optage det kvælstof, der efterlades af afgrøden i jorden, samt det kvælstof som frigives ved mineralisering af planteresterne efter høst.
Efterafgrøden kan derefter på vanlig vis inkorporeres i jorden sent på efteråret eller næste forår og være med til at gødske næste års afgrøde. Vi laver bl.a. forsøg med porrer, fordi de er nogle af de største ”syndere” hvad angår kvælstofudvaskning. I de danske forsøg,
som udføres ved Forskningscenter Årslev, samdyrkes efterafgrøden farvevajd fra kål-familien med porrer med det mål, at farvevajden skal komplementere porrernes vækst over og under jorden. Farvevajden skal altså vokse og optage kvælstof, hvor porrerne ikke gør det. Idéen er, at markens ressourcer herved udnyttes bedre i form af kvælstof til næste års afgrøde og organisk materiale til opretholdelse af jordens humusindhold. Faktorer som begge er vigtige for markens fortsatte frugtbarhed.
Komplementær vækst
Det første års resultater viste, at porrernes rodsystem nåede 60 cm’s dybde ved høst. Altså som forventet et over adisk rodsystem med stor risiko for kvælstoftab under rodzonen. Farvevajden groede der imod med høj rodtæthed ned til 1,6 m’s dybde og med færre rødder ned til mere end 2 m’s dybde.
Samtidig var dens overjordiske
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Af Hanne Lakkenborg Kristensen, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, Årslev.
vækst begrænset bl.a. styret ved hjælp af forsinket såtid. Porrernes udbytte viste sig at være tilsvarende højt ved samdyrkning med farvevajd, som når porrerne dyrkedes alene. Vækstmønstret hos grønsag og efterafgrøde komplementerede således hinanden smukt, men effekten på kvælstof i jorden var ikke signi kant. Andet års resultater afventes med spænding.
Perspektiver Forsøgene i INTERVEG er et spændende skridt fremad mod udvikling af alternative dyrkningssystemer til grønsager med det mål at få mark og miljø til at spille bedre sammen til gavn for både den økologiske produktion og den omgivende natur. Projektet INTERVEG er en del af CORE Organic II programmet, som koordineres af ICROFS og nansieres af NaturErhvervsstyrelsen.
En bæredygtigheds-
ejendom
Hvad gør du ved grøftekanterne?
Hvor mange timer er køerne på græs? Hvor stor er gældsprocenten, og hvad gør du med dit affald?
Det er blot nogle få af de mange spørgsmål, man bliver stillet overfor, hvis man kaster sig ud i at måle bedriftens bæredygtighed med RISEværktøjet. Det er udviklet til brug i landbruget og er i år blevet ’fordansket’. Det er sket med hjælp fra syv økologiske landbrug, der har testet programmet. I 2014 ruller RISE ud over landet med uddannelse af konsulenter og test på 50 bedrifter i projektet KØB, Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed.
Bæredygtighed er ikke kun et spørgsmål om næringsstoffer og klima. Ifølge koordinator Anke Stubsgaard, Videncentret for Landbrug, Økologi, kommer RISE rundt om hele bedriften og stiller nærgående spørgsmål til både tekniske resultater, økonomi og sociale og menneskelige aspekter.
- Nogle landmænd bliver overraskede over, at vi spørger til grøftekanter og gårdsplads, og de får på den måde nye perspektiver på bedriften. De skal også forholde sig til egen og medarbejderes trivsel. Det giver god mening, for trives man ikke på gården, er den ikke bæredyg-
SVINEPRODUKTION: Det kan være en god forretning at have ammesøer
Selv om det koster ekstra arbejde, mere foder og ere tomdage hos de søer, der skal amme, er værdien af ere fravænnede grise pr. kuld langt større end omkostningerne ved at lave ammesøer. Det er i hvert fald svinekonsulent i LMO, Ole Lunds konklusion efter, at han har regnet helt kontant på fordele og ulemper ved systemet under økologiske forhold. Ifølge hans beregninger er der et overskud på 335 kr. pr. ekstra fra-
tig på længere sigt, forklarer Anke Stubsgaard.
Når det gælder absolutte tal som udbytter, næringsstoffer, husdyrsundhed, økonomi etc. bliver bedriften målt i forhold til dansk standard. Men når det gælder de bløde værdier, bliver man målt på sin egen skala.
- Hvis man vægter kulturelle og sociale forhold højt, skal det afspejle sig i praksis, hvis man vil score højt, forklarer Anke Stubsgaard.
Alle svar omregnes til et tal mellem 0 og 100. Men bæredygtighed er ikke en absolut størrelse, understreger Anke Stubsgaard:
- Konsulenten vil aldrig kunne sige: Du er 55,7 bæredygtig. Men han kan sige: du ligger rigtig godt i forhold til danske standarder på det og det og det punkt, og du kan udvikle bedriften yderligere her og her.
Og gør konsulenten det, skal han eller hun også være klar til at diskutere, hvorfor det ser ud, som det gør, og kunne anvise en udviklingsplan.
- Er det for eksempel en kvægbedrift med en dårlig næringsstofhusholdning, må man spørge landmanden, hvad han helt konkret kan forestille sig at gøre anderledes. Det kunne være at afsætte gødning til en planteavler, men det er landmandens værktøj og landmandens beslutning, fastslår hun.
Det betyder bl.a., at mejeri, slagteri eller pakkeri ikke kan bruge eller få oplysninger om vurderingen uden landmandens tilladelse. Det betyder for eksempel også, at det er op til landmanden, om medarbejderne skal deltage i interviewet.
kmn@okologi.dk
vænnet gris, når alt er betalt.
I regnestykket indgår en ammeso pr. 13 faringer, fortalte han på en temadag for økologiske og frilandsproducenter i sidste uge.
- Værdien af en ekstra gris ved fravænning er 550 kr. Når vi trækker foderforbrug, arbejdsløn, jordleje og omkostninger til ekstra diegivningstid fra, er der 335 kr. tilbage pr. gris, siger han.
Den største post i regnskabet er de ekstra tomdage hos ammesoen. Forsinkelsen svarer til 0,17 gris pr. årsso.
kmn@okologi.dk
Den potentielle gevinst ved ammesøer er fravænning af en halv til en hel ekstra gris pr. kuld.
Forudsætninger
- 10 min ekstra pr. gris i kuldet
- Timeløn: 200 kr.
- Foderforbrug, so: 252 FE
Temaer i RISE
RISE vurderer bedriftens bæredygtighed på 10 områder med tilsammen 50 underpunkter. Her er vist to eksempler.
Arealanvendelse
Husdyr
Næringsstoffer
Vandforbrug
Energi og klima
Biodiversitet
Arbejdsforhold
Livskvalitet
Økonomi
Driftsledelse
N-balancen
P-balancen
Selvforsyning med N og P
Ammoniaktab
Håndtering af tab
Personaleforhold
Arbejdstid
Sikkerhed
Løn
En analyse munder ud i en baggrundsrapport til landmanden og et 10-kantet
0-33 = problematisk. 34-66 = kritisk. 67-100 er positiv.
Den norske Sogn Jord- og Hagebruksskule er i pengemangel og i fare for at blive nedlagt, og Oikos, den norske søsterorganisation til ØL, vil have myndigheder og organisationer til at sikre skolens eksstens. Skolen uddanner årligt omkring 15 agronomer, skriver Oikos.
Værdi af gris, 13 kg 550 kr.
Foderomkostninger -69 kr.
Arbejdsløn -33 kr.
Jordleje -19 kr.
Længere diegivningstid - 94 kr.
I alt pr. ekstra gris 335 kr.
Kodødeligheden er nu under fem procent på landsplan, konstaterer Videncentret for Landbrug. Økologerne er med til at trække gennemsnittet ned med en dødelighed på bare 3,7 pct.
En elektrolytblanding med loppefrøskaller har haft god virkning i en afprøvning i re økologiske kvægbesætninger, skriver LandbrugsInfo. Blandingen er tilmed billig: 1,25 kr./liter, hvor indkøbt vare koster 6,16 kr./liter.
Efterspørgslen efter økologiske æg er fortsat stigende og vi har derfor et behov for flere økologiske æg. Vi søger nye økologiske ægproducenter, der kan levere æg fra mellem 12.000-30.000 hønepladser. Af logistiske hensyn vil vi foretrække producenter beliggende i Jylland eller på Fyn.
HEDEGAARD foods arbejder kontinuerligt på udvikling af nye koncepter og løsninger til gavn for hele værdikæden. De økologiske produkter er et stort fokusområde, hvor der løbende sker nye tiltag.
Som økologisk producent til HEDEGAARD foods indgår du i et stærkt netværk med vores øvrige dygtige økologer – ligesom pakkeriet løbende vil give sparring til din bedrift (produktivitet, velfærdsvurdering etc). HEDEGAARD foods afholder jævnligt producentmøder, hvor du får mulighed for at møde dine øvrige kolleger og få diskuteret og udvekslet erfaringer.
Henvendelse og eventuelle spørgsmål kan rettes til: Landbrugschef, Charlotte Frantzen Bjerg, mobil 20 27 47 74
Om HEDEGAARD foods A/S Levnedsmiddelvirksomheden HEDEGAARD foods med hovedkontor i Hadsund forarbejder, pakker og distribuerer friske skalæg samt en række kogte og pasteuriserede ægprodukter. Koncernen har en årlig omsætning på godt 1 mia. DKK. HEDEGAARD foods er markedsledende i Norden inden for friske skalæg og har i alt
tre ægpakkerier i Danmark og Sverige og i alt to ægproduktfabrikker ligeledes Danmark og Sverige. I Danmark har HEDEGAARD foods en markedsandel på godt 50 %. De økologiske æg udgør ca. 20 % af salget. Til detailhandlen er ca. hvert fjerde æg, der sælges, økologisk.
30. november - 8. december, hver dag 10-16. Økologisk julemarked for hele familen hos Camilla Plum. Den store smukke trælade er pyntet, lun, knaldhyggelig og meget landlig. Krydderiværkstedet dufter, bageriet kører på fulde omdrejninger, gårdbutikken er ved at sprække i sømmene af julepynt, chokolade, specialiteter m.m. - og der er gratis rundvisninger hos dyrene hver dag kl. 12.00 for børn og voksne. Info på www.fuglebjerggaard.dk. Arr: Camilla Plum.
4. december kl. 13-16. Økologisk indmad - med Mineslund og Carsten Kyster. Inspiration til afsætning og anvendelse. Mineslund, Asnæs Skovvej 38, Kalundborg. Oplysninger hos fødevarerådgiver Cathrine Esmann, tlf 8732 2700. Tilmelding senest 29. november på mje@ okologi.dk. Arr: Økologisk Landsforening.
5. december kl. 9.30–16. Rolig håndtering af husdyr (low-stress stockmanship”) for mere trygge dyr og bedre arbejdsmiljø. Fokus på malkekøer og kvæg. Med biodynamisk landmand og “ko-hvisker” Philipp Wenz. Tilmelding inden 1. december. Se program på www.biodynamisk.dk Arr. Biodynamisk Forening.
11. december kl. 9-16. Når frokosten også er leg og læring. Kursus om de daglige måltider i daginstitutionen. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Oplysninger på tlf. 4090 9109 eller via www.okologi.dk/kalender. Arr: Københavns Madhus.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Scan og se avisens hjemmeside
Hvor finder man økologisk jule-
gris - fjerkræ - slik - grønt - træ - marked - frokost ...?
Kig ind på
Efter sommerens sol og efterårets klarhed er det tid til de økologiske vitaminer fra Drivhusets grønsager.
Det er muligt at bestille plads til Drivhusets julebuffet 6.12.13
Julemarkedet er søndag d. 15.12.13 fra 11-16 med åben cafe.
Vareturen til Ålborg og Himmerland med levering onsdag med bestilling mandag.
Vareturen til Viborg, Skive og Salling med levering torsdag og bestilling tirsdag.
Der er stadig pladser på madlavningskurset 9.3.14. og yogakurset 25.-27.4.14.
Drivhuset, Korsholmvej 178, 9631 Gedsted
Tlf: 9864 5655 mail: jylland@post12.tele.dk
Markplanen presser sig også på
Bjarne Hansen 21 15 87 06
Carsten Markussen 30 62 72 15
Christian Petersen 21 60 11 60
Claus Østergaard 20 45 74 65
Erik Kristensen 30 62 75 45
Irene Fisker 20 92 68 24
Jens Christian Skov 23 44 65 57
Kirstine Lauridsen
20 43 61 04
Mads S. Vinther 30 62 90 16
Marie-Louise Simonsen 30 62 58 52
Martin Beck 23 42 49 80
Michael Tersbøl 51 53 27 11
Sven Hermansen 29 43 75 50
Thorkild Nissen 40 25 60 47
Tidspunkt: Torsdag d. 12. december 2013 kl. 16.00 – 20.45
Sted: Kalø Økologiske Landbrugsskole, Skovridervej 3, Kalø, 8410 Rønde
Pris: Deltagelse og middag er gratis
Tilmelding: Senest d. 9. december til Økologisk Landsforening Tlf. 8732 2700 mail: hmo@okologi.dk
16.00 Velkomst v. Økologisk Landsforening
16.15 Generationsskifte hos Gert Ladegaard v/ Rasmus Henneberg og Kenneth Højland
16.45 De juridiske, økonomiske og menneskelige aspekter omkring generationsskifte v/ Anders Rousing
17.45 Det værdiskabende landbrug og alternative ejerformer – folkeaktier, regionalwert, CSA v/ Martin Beck
18.15 Middag
19.00 Generationsskifte hos Lars Skytte v/ Siebe Gorter
19.30 Vejen til det lykkelige generationsskifte. Hvorfor går det somme tider galt? v/ socialkonsulent Solvejg Høj
20.30 Afsluttende diskussion
20.45 Slut
Spar med Jamie. Jamie Oliver. 288 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Køb ind med omtanke, udnyt råvarerne optimalt og undgå madspild – uden at det går ud over kvaliteten. Det er grundlaget for Jamie Olivers nye bog, hvori han præsenterer 120 helt nye opskrifter efter disse særdeles fornuftige principper.
Bogen indeholder også rent praktiske oplysninger om opbevaring af fødevarer, hvad et køkken skal indeholde af elementært køkkengrej samt
hvornår og hvordan, man skal købe ind.
Vores mad – naturligvis. Kille Enna. 256 s. 199 kr. (for medlemmer af Ikea Family dog kun 75 kr.). Ikea. Den kendte kok Kille Enna har fået æren af at skrive Ikeas nye kogebog, som kan købes i Ikea-butikker over hele verden – 19 sprog, 27 lande og et første oplag på 100.000. Det er blevet til en jordnær guide til det gode liv og en række simple og veloplagte tips om alt godt i og fra køkkenet – og 101 opskrifter. AB
Et abonnement på
er en gave, der holder værdien og varer et helt år.
Nyt fra mark og stald Fagligt Team
Hvid raps er kommet godt fra start
Kompakt fuldfoder giver mere mælk
Efterafgrøde med rug og vikke
Det gode insekthotel
Mere kvælstof med efterafgrøder
Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/
De næste numre
Deadline Udkommer
3. december 13. december
20. december 10. januar
Annoncer: Få en snak med Arne Bjerre på tlf. 87 32 27 23 eller send en mail til ab@okologi.dk
Få nyhedsbreve fra Økologisk Landsforening om klima og økologi på www.okologi.dk/klima om økologisk biogas på www.okologi.dk/biogas
Økologisk gødning sælges
Flere forskellige typer (piller).
Så- og priklejord med økologisk gødning sælges.
Flydende økologisk gødning sælges.
Kompost til forskellige formål sælges.
Information og tilbud gives.
FARMERGØDNING v/Erik Mortensen
Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk
Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Øko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13
Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?
Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mænden.
Et abonnement på avisen er årets julegave
Udkommer Deadline Nr. 13. december 03. december 535 10. januar 19. december 536
Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
Annonceoplysningerne finder du på www.oekologiogerhverv.dk
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn.
Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk
I slutningen af november og frem til jul er der weekendåbent i Haven kl. 10–17 lørdage og søndage. Vi har flotte økologiske juletræer, grønt og naturpynt.
I cafeen vil der naturligvis være lidt at varme sig på. Samtidig med er der mulighed for at finde kalender- og julegaver til en god pris, da vi har gode tilbud på bøger og økologisk slik.
Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder Pris: Gratis Hjemmeside: www.okologienshave.dk
Økologiske praktikpladser søges.
kærlig hilsen Eleverne på Kalø
økologisk julemarked på Halkær kro søndag 8. december 2013 kl.10–15
Julesul som and - kylling - lam - krondyr - gris - kalv –frugt - grønt.
Her er juleand, flæskesteg og appelsiner til juleaften, pålæg til julefrokosten og stegen til nytårsaften. Og julegaver f.eks. “Fair to Wear” - bæredygtigt tøj og textiler, Viking-solhvervsgaver som håndlavede bælter, knive m.v., økologiske lækkerier, skønne nisser, juleknas. Gløgg og æbleskiver serveres i baren.
Kl. 13:30 synger Farsø-koret i markedssalen, og så afslutter vi med fællessang i caféen.
Halkær Kro, Halkærvej 59, Nibe Tlf: 2174 2430 www.halkaer.dk
Arr. Halkær Ådal Økologisk
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller
abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk
Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk
af husdyr (low-stress stockmanship) med fokus på malkekøer og kvæg med Philipp Wenz, ”ko-hvisker”
Teoretisk og praktisk kursus i at håndtere dyr på en rolig og ustresset måde. Lær at forstå deres natur, kropsprog og reaktioner – og at tilpasse sine egne bevægelser, så dyrene gør det man vil have dem til. Resultatet er rolige og trygge dyr og bedre arbejdsmiljø.
Philipp Wenz er uddannet biodynamisk landmand og ekspert i ”low-stress stockmanship”. Se www. stockmanship.de Kurset foregår på tysk med oversættelse.
Torsdag 5. december på Frederiksgård, Løgumkloster/Jejsing Demeter, Tønder.
Pris inkl. forplejning 500 kr. inkl. moms. Landbrugselever/praktikanter 400 kr. Tilmelding inden 1. december til biodynamisk-forening@mail.tele.dk tlf. 8691 9445.
Se program på www.biodynamisk.dk
Kurset er støttet med projektmidler fra Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet
Hvis du abonnerer på Økologi & Erhverv får du hver anden uge de aller nyeste nyheder fra økologiens verden i din brevkasse. Økologi & Erhverv dækker økologernes verden hele vejen rundt. Vi har fokus på produktionen. Vi følger afsætningen og forædlingen på nærmeste hold. Vi følger den politiske udvikling og dækker de aktuelle begivenheder.
Læs mere på: www.okologi.dk
Et abonnement koster 680 kr. om året + moms. Du kan bestille et hos Helle Moving, hmo@okologi.dk. Du kan også melde dig ind i Økologisk Landsforening. Så får du udover alle de fordele medlemsskabet rummer samtidig Økologi & Erhverv helt gratis.
Forhandlingerne
ØKOLOGI
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk
Grøn Fokus havde i sidste uge besøg af to ansatte fra Global Source Organic, som står over for en del udfordringer, før de er klar til at levere afrikansk økologi til Danmark
SAMHANDEL
AF JAKOB BRANDT
Der er en verden til forskel på de forhold, der kendetegner handelen med økologi i Danmark og den virkelighed, som økologerne i Tanzania arbejder under.
Det kunne Josephine Katunzi og Jane Albert Marwa fra Global Source Organic, GSO, konstatere ved selvsyn, da de tilbragte en travl og meget kold uge i Danmark som gæster hos Grøn Fokus. Slagelse-grossisten er i den indledende fase af et Danidaprojekt med Tanzanias økologiske paraplyorganisation TOAM, som sva-
rer til Økologisk Landsforening. GSO er en grossistvirksomhed, som bliver drevet af TOAM, som har ambitioner om at sikre de tanzaniske bønder en bedre afregning ved at få gang i en eksport til Europa.
Hovedformålet med opholdet i Danmark var at præsentere gæsterne fra GSO for de danske krav til kvalitet, fødevare- og forsyningsssikkerhed, og de to forretningskvinder nåede rundt i mange hjørner af dansk økologi.
Kulde og kvalitet
De bed især mærke i to forhold. Det er meget koldt i Danmark, og danskerne stiller meget høje krav til kvaliteten af de økologiske importvarer.
Den første udfordring klarede de ved at knappe jakkerne helt op i halsen, da de besøgte Økologiens Hus og Kvickly i Aarhus-forstaden Åbyhøj.
Den anden udfordring er de også klar til at løfte, vurderer Josephine Katunzi, som er logistikansvarlig i GSO, som skal indsamle økologi fra bønder i en radius af 1000 km fra udskibningshavnen i Dar Es Salaam.
I øjeblikket mener hun ikke, at det
Josephine Katunzi og Jane Albert Marwa fra Globale Source Organic var overrasket over kvaliteten af de mange tørrede øko-produkter i Kvickly, men de forsikrer indkøber Simon Olsen om, at de allerede i starten af det nye år kan levere de første økologiske produkter fra Tanzania til Grøn Fokus
er realistisk at sende friske frugter og grøntsager til Danmark, men hun håber at kunne afskibe den første sending med nødder og tørrede krydderier allerede i slutningen af januar. - Jeg er overraskede over de mange forskellige slags tørret frugt, I har i butikkerne. Hjemme i Tanzania kender vi ikke tørrede bananer og frugter eller kokosmel, men jeg håber, at vi kan få den nødvendige teknologi til
selv at tørre frugterne. Det vil skabe arbejdspladser og øge indtjeningen for de mange små økologiske farmere, siger Josephine Katunzi, som rejste hjem til Tanzania med kufferterne fyldt med nye indtryk, masser af inspiration og vareprøver fra sortimentet hos Grøn Fokus. Ifølge Grøn Fokus skal den kommende tid bruges til at få helt styr på en række forhold.
- De har ikke eksporteret til Europa før, så vi skal være sikre på, at de kan leve op til de europæiske standarder for certi cering, og at de kan levere den samme kvalitet hver gang, siger Simon Olsen. Han ser frem til, at de første vareprøver lander i Slagelse i starten af det nye år.