Økologi & Erhverv nr 533 15-11-13

4

EU vil reducere tilskud

Hensigten var at anerkende økologerne med prædikatet: ’grønne per de nition’ men nu er EU-Kommissionen på vej med et forslag, der i praksis ender med at straffe økologerne for at være grønne.

Tema om økologisk gødningUnge økologer på Samsø

Udfasning af konventionel gødning er et varmt emne, og i dette nr. af Økologi & Erhverv sætter vi fokus på nogle af de spændende eksperimenter, der er i gang for at skaffe ’nye’ næringsstoffer til det økologisk jordbrug.

11 - 14

ØKOLOGI

Fremtidens

kokke er grønne

UNDERVISNING:

Hotel- og Restaurantskolen har søsat et gennemgribende omlægningsprojekt, som skal integrere økologien i alle dele af undervisningen

Selv om konditoreleverne og kokkene på Hotel- og Restaurantskolen i København skal vænne sig til at de økologiske råvarer reagerer lidt anderledes når de kommer i sprøjteposer og gryder, har eleverne taget godt imod det omlægningsprojekt, som skal ruste dem til kravene i fremtidens bæredygtige køkken.

Skolen har i år igangsat en forandringsproces, der skal gøre sundhed, økologi og bæredygtighed til en integreret del af fagligheden hos fremtidens kokke, smørrebrødsjomfruer, catere, ernæringsassistenter og tjenere m. Læs side 6

To nyudklækkede driftsledere fra Kalø Økologisk Landbrugsskole har fået en overvældende modtagelse på Samsø, hvor deres grøntsagskollektiv skaber ny optimisme.

10

Nye koncepter og produkter har øget efterspørgslen efter økologiske æg, og nu efterlyser Hedegaard Foods nye producenter

Gennem de seneste år er mange af de økologiske æg i de danske butikker lagt af svenske høns. Men med afklaringen på fortolkningen af pladskravene for Danmarks

økologiske æglæggere, er Hedegaard Foods nu klar til at skrue op for den hjemlige produktion.

Pakkeriet efterlyser derfor nye producenter, der kan levere æg fra mellem 12.00030.000 høns.

- Nogle af vores eksisterende producenter har fået lov til

at udvide deres produktion, men vi har behov for yderligere 40-70.000 høns i løbet af 2014 og 2015, siger direktør Ivan Jørgensen, Hedegaard Foods.

Hedegaard har iøvrigt lanceret et nyt koncept, Gaardbo Æg.

Læs side 8 og 17

Lokal afsætning styrker økologien

Siden regeringskiftet i 2011 har Økologisk Landsforening arbejdet for etableringen af en fond, der kan styrke de grønne ildsjæle og ikke mindst den lokale afsætning. Denne indsats har nu båret frugt

AFSÆTNING:

- Vi har længe meget gerne villet skabe en kobling mellem de, der producerer de økologiske varer, og de, der køber dem. Med den nye pulje - ’Grøn pulje for lokal afsætning af fødevarer’ - er dette ønske blevet opfyldt, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Det er Enhedslisten, der har indgået aftale med regeringen om puljen, der skal støtte lokale ildsjæle, der arbejder for at fremme lokal afsætning og udvikling af bæredygtige fødevarer. Til puljen er der over de kommende tre år afsat i alt 17 mio. kr.

Nærhed i afsætningen

Per Kølster lægger vægt på, at puljen giver mulighed for at styrke nærheden i afsætningen af de økologiske produkter.

- Der er mange, gode lokale initiativer i form af gårdbutik-

ker og fødevarefællesskaber, som kan få glæde af puljen, som jeg er overbevist om, der vil blive rift om, siger Per Kølster.

Indsatsområder

Puljen administreres af Fonden for Økologisk Landbrug,, FØL, og der er derfor ikke krav om med nansiering. Midlerne vil blive uddelt inden for re indsatsområder: Videndeling om økologisk produktion rettet mod landmænd og forbrugere.

Udvikling af forretningsmodeller.

Konceptudvikling af nye lokale produkter. Partnerskaber mellem lokale producenter, kommunale kantiner, jægere, restauranter, turistkontorer etc.

Derudover bliver det også muligt at søge om tilskud til etablering af et rejsehold, der kan hjælpe med at udarbejde ansøgninger til puljen.

Ansøgningsfriosten til første runde er: 15. januar 2014. Læs mere side 4

Ring for et uforpligtende tilbud

Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

MENNESKER & MENINGER

GMO kommer snigende

GMO: Europa-Kommissionen har . november givet tilladelse til, at en ny slags genmodi ceret majs kan bruges på det europæiske marked. Majsplanten, T 1507, er genmanipuleret til at producere sit eget insektgift og samtidig modstå sprøjtning mod ukrudt. Før T 1507 kan dyrkes i EU, skal den endelig godkendes af et kvali ceret ertal på to tredjedele af EU-landenes miljøministre ved en afstemning den 13. december.

Samtidig opfordrer EU-kommissær Tonio Borg, der har ansvaret for sundhed, EU-formandsskabet og Der Europæiske Råd til at genoptage forhandlingerne om det såkaldte dyrkningsforslag, som skal sikre de enkelte medlemslande retten til at begrænse eller forbyde dyrkning af genmodi cerede afgrøder på eget territorium. Ender miljøministrene med at give en godkendelse, vil majsen dog aldrig blive dyrket på dansk jord, siger gmo-ekspert Dan Belusa, som indtil for nylig var tilknyttet Greenpeace, til metropress. De insekter, som majsen selv danner pesticider mod, lever ikke nord for alperne. Samtidig bliver den skrappe sprøjtegift, som majsen kan modstå, udfaset i EU i 2017.

Auken: gmo, nej tak!

Godkendelsen af den nye GMOmajs mødes umiddelbart med skepsis af miljøminister Ida Auken.

I stedet støtter hun forslaget om, at landene frit skal kunne vælge, om man vil forbyde genmodi cerede afgrøder til dyrkning. Europa-Parlamentet har tidligere nikket ja til en frit-valgs ordning, men det blev for år tilbage stemt ned af et blokerende mindretal bestående af blandt andet Tyskland og Frankrig.

Godkendes forslaget om frit valg, vil hvert enkelt EU-land have muligheden for at søge om at blive undtaget fra eksempelvis godkendelse af GMO-majsen 1507.

ib@okologi.dk

Udgiver

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Udkommer

22 udgivelser årligt

Oplag 4.000

ISSN 1 04 - 15

Når samfundet skal betale

LEDER

AF PER KØLSTER

Efteråret er præget af forhandlingerne om nansloven for 2014, af det kommende Landdistriktsprogram for 2014-2020 og af Natur- og Landbrugskommissionen. På hver sin måde og til sammen er disse politiske værktøjer afgørende for, hvordan økologien kan udvikle sig.

Den politiske målsætning med økologien er klar, nemlig at de seneste to regeringer har satset på, at vi i 2020 har dobbelt så stort et areal, som vi havde i 2007, i alt ca. 15 pct. af landbrugsarealet. Det er en spændende målsætning, som udfordrer landbruget, markedet og den omstilling, som skal til på rigtigt mange planer for at det lykkes. En ting er nemlig sikker, der skal være en overensstemmelse mellem det der produceres, og det der ender hos brugerne i Danmark eller som eksport. Det giver ikke meget mening at producere økologisk, med mindre det ender som et produkt med vores anerkendte mærke. Dette er hidtil lykkedes i et rimeligt omfang i Danmark, selvom der er skiftende overskud og underskud i forskellige brancher. Og det er tydeligt, at de har langt vanskeligere ved at skabe denne balance i andre europæiske lande.

Markedet trækker omlægningen

Markedet er det centrale. Markedet trækker omlægningen. Og markedet skal stimuleres. Der er ingen udvikling på det niveau i landbruget, der kommer af sig selv. Fødevaremarkedet er, hvordan man end vender og

Vi arbejder for at fastholde omlægningsstøtten og den økologiske arealstøtte, og en ny tilskudsordning for at skabe merværdi i ordningen for klima og natur. Foto: Morten Telling.

“

Det giver ikke meget mening at producere økologisk, med mindre det ender som et produkt med vores anerkendte mærke.

drejer det, gennemreguleret og støttet. Og skal der satses på et område, så skal der trækkes og skubbes for at få skabt forandringen, og midlerne skal allokeres derhen, hvor de anvendes til at betale for goder, der klart er til samfundets bedste.

Hidtil har Danmark sammenlignet med andre lande været mest offensiv i brugen af LDP til at fremme økologi. Det har været både på markedssiden og produktionssiden. Nu kæmper vi for at fastholde begge dele, på trods den store nedskæring på 150 mio. kr. om året eller 1 mia. kr. over syv år. På afsætningssiden kæmper vi for en national ordning som erstat-

ning for, at afsætnings- og eksportfremme er fjernet i LDP. Vi arbejder for at fastholde omlægningsstøtten og den økologiske arealstøtte, og en ny tilskudsordning for at skabe merværdi i ordningen for klima og natur. Og så arbejder vi på at fastholde og udbygge investeringsordninger, som er målrettet løsning af helt konkrete problemer, muliggøre opstart af nye produktioner og støtte til landmænd, der vil starte en forarbejdning.

Fælles ønske

Det er vores fælles ønske i dette land, at skabe en anderledes balance mellem hensyn til landbrugets

produktionsbetingelser og naturens trivsel. Det blev understreget kraftigt med Natur- og Landbrugskommissionen. Med en udvidelse af det økologiske landbrug til de 15 pct. af arealet, så har vi store muligheder for at bidrage til den fælles løsning.

Derfor kan vi med god samvittighed opfordre regeringen til på alle måder at sikre, at de gode initiativer, som fortiden forhandles og vendes og drejes for at skabe nye nansieringer, som favoriserer økologien. Det giver ingen mening at have et vækstmål uden at investere. Vi er i dag på et niveau for støtten til økologien, der i bedste fald svarer til vores andel af landbrugets areal.

Der skal investeres i omlægningen og i fremtiden. Intelligent støtte giver vækst. Vi opfordrer regeringen til at anvende modulation for at sikre samfundsgoder med bedre tilskudsordninger og mindre af de traditionelle, arealbetingede tilskud.

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Redigerende/annoncer

Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist

Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Journalist

Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Tryk Skive

Send dit indlæg til: ib@okologi.dk

Omfang: Max 2.000 anslag inkl. mellemrum.

Folkeblad

INDHOLD:

4 EU vil reducere tilskudene til økologerne

Ud fra devisen, at man ikke kan få støtte to gange til ét tiltag, vil EU Kommissionen reducere tilskuddet til økologi i landdistriktsprogrammet

4 En pulje, der bliver rift om Sådan beskriver Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, den nye pulje, - ’Grøn pulje for lokal afsætning af fødevarer’

4 Køkkener spares væk på supersygehusene Fire af de nye supersygehuse bygges uden køkken, og det er en barriere for omlægning til økologi, advarer Bente Sloth

7 På Markedet - Vi vil have mere liv i haven 7 De grønne kokke

9 BioFach er reddet på målstregen

Unge økologer

11 Fagligt talt:

Økologer veksler affald til velfærd

En mælkeproducent, en ægproducent og en svineproducent får hedepleje og økologi til at gå op i en højere enhed

kaster

for

Tør, løs lyngjord giver god beskæftigelse til grisene på Uhr Hedebrug

Fosfor forbliver tilsyneladende i plantetilgængelig form i asken, når man forgasser halm i stedet for at brænde den af i kraftvarmeværker

15 Tre veje til sikre efterafgrøder

Ofte karambolerer høst og såning af efterafgrøder med hinanden. Tre nye videoer giver ideer til, hvordan man håndterer den udfordring

Pakkeri: 100 procent er ikke noget problem

Foreløbigt re producenter laver æg til Hede-gaards nye 100 pct.-koncept, Gaardbo Æg. Det giver nyttige erfaringer til hele branchen.

Økologi i valgklampen

Økologi er generelt ikke det store valgtema op til kommunalvalget. Nogle kommuner skiller sig dog ud

KOMMUNALVALG: AF IRENE BRANDT

Op til kommunalvalget har Mandag Morgen bedt sit Velfærdspanel, som tæller 335 ledere og nøglepersoner fra velfærdssamfundets frontlinje om at nde de mest innovative borgmestre.

I toppen af listen placerer Velfærdspanelet fem borgmestre, som de fremhæver for vidt forskellige konkrete præstationer og initiativer. Modige satsninger på bæredygtighed - økologi og grøn energi - er noget af det, panelets ledere fremhæver.

Velfærdslederne giver Mette Touborg, SF, fra Lejre 3.-pladsen, fordi hun har placeret den lille sjællandske kommune med kun 27.000 indbyggere på landkortet med sine markante holdninger til økologi og tætte inddragelse af borgerne.

Lejre er den første danske kommune, der har iværksat en gennemgribende indsats for at indføre økologi ud i alle kroge. Landbrugsarealer skal omlægges til økologi. Måltider i institutioner, sportsklubber og private virksomheder skal også være økologiske. Og i skolerne skal eleverne lære om sammenhænge mellem økologi, natur og miljø.

Lejre som forbillede

Ditte Marie Thejsen, kandidat til Odder Byråd for Enhedslisten fremhæver Lejre Kommune i sit valgmateriale, hvori hun slår til lyd for, at Odder Kommune bør stræbe efter at blive en økologisk kommune.

- Det er muligt. Og det sker i Lejre Kommune. Det betyder økologisk offentlig bespisning og projekter med økologi på en lang andre række områder. For eksempel økologi på alle kommunale arealer, rådgivning til økologisk jordbrug i private haver og en stor grad af samarbejde med de lokale producenter, skriver Ditte Marie Thejsen i et læserbrev.

Til venstre ... En hurtig gennemgang af diverse presseklip viser, at det primært er SF’s og Enhedslistens kandidater, der bruger argumenter til gavn for økologien i valgkampen. Det sker for eksempel i Mariager Fjord, hvor byrådskandidat for SF, Melanie Simick, slår til lyd for at kommunens madindkøb inden år 2020 skal være 60% økologisk. I Ballerup Kommune er det Birte Kramhøft, kommunalbestyrelsesmedlem for SF, der trækker økologien ind i valgkampen. Hun beklager, at kommunens grønne regnskab kraftigt kritiserer, at den samlede økologiprocent i kommunens køkkener er faldet ret dramatisk. - SF har nu medvirket til, at hele daginstitutionsområdet er blevet

bedt om igen at fokusere på økologisk mad til børnene, skriver Birthe Kramhøft i Ballerup Bladet.

... og til højre

Men det er ikke kun kandidater fra venstre øjen, der tager økologien op i deres valgmateriale. Jesper Steenholdt, kandidat for Venstre til kommunalvalget i Tønder skriver i JydskeVestkysten, at Tønder er den kommune i Danmark, der har den største koncentration af økologiske landbrug, et stærkt signal at kunne sende til omverdenen. Han argumenterer for, at Tønder bør drage fordel af dette og gennem et videns- og kompetencecenter skabe ind ydelse på europæisk plan. Jesper Steenholdt beklager, at den nansielle krise rammer de økologiske landmænd hårdt, og at bankerne presser landmændene til at tilbagelægge jorden til konventionel dyrkning.

- Det betyder, at mange års indsats for økologi går tabt. Mejerier, der har brug for økologisk mælk, vil lide tab og dermed vil det, gå ud over gode danske arbejdspladser. Skal vi have styrket udviklingen og sikre arbejdspladser, nytter det ikke at tænke og handle kortsigtet, skriver Jesper Steenholdt.

Også på Samsø er der borgerlige kræfter, som gerne ser mere økologi på Kattegatøen:

- Samsø er en sårbar ø, med begrænset adgang til rent vand. Vi kender endnu ikke eftervirkningerne af brugen af kemikalier siden 1950erne. Derfor må vi værne om det, vi har. Om man vil dyrke sit landbrug økologisk eller ej, er og skal være et frit valg for den enkelte. Dog så jeg gerne, at der var krav om økologisk dyrkning - eller i det mindste pesticid-fri dyrkning - over de områder, der forsyner øen med drikkevand, svarer den konservative kandidat, Morten Øster Kristensen, Økologisk Samfund, der har bedt kandidaterne til øens kommunalbestyrelse om at forholde sig til en håndfuld spørgsmål, der vedrører økologien på øen.

Thy som økologisk spisekammer Danmarks Naturfredningsforening har i ere kommuner været vært for vælgermøder, hvor økologien er blevet drøftet - for eksempel i Thy, hvor Enhedslisten har foreslået at Thy skal være et økologisk spisekammer. Et forslag som i hvert fald ikke faldt i god jord hos Liberal Alliances kandidat. Den konservative kandidat, Tage Leegaard var mere pragmatisk: - Vi vil gerne økologi, men det er svært at sige til det konventionelle landbrug, at kommunen ikke vil bruge deres produkter. Henrik Gregersen, Venstre, efterlyste et marked, som kan bære de økologiske produkter.

MARKED OG MAD

MARK OG STALD

AKTUELT

En pulje, der bliver rift om

Sådan beskriver Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, den nye pulje, - ’Grøn pulje for lokal afsætning af fødevarer’

LOKAL AFSÆTNING

AF IRENE BRANDT

- I Økologisk Landsforening har der længe været et ønske om at styrke den lokale afsætning, og den nye pulje er bestemt en god mulighed for at dette nu kan ske, siger Per Kølster. Puljen, han taler om, skal implementeres af Fonden for økologisk landbrug, FØL under navnet ’Grøn pulje for lokal afsætning af fødevarer’. Til puljen er der afsat 17 mio. kr. over tre år fordelt med 9 mio. kr. i 2014, 5 mio. kr. i 2015 og 3 mio. kr. i 2016.

Lovgrundlaget for puljen At puljen implementeres af Fonden for økologisk landbrug indebærer, at projekterne skal ligge inden for de støttemuligheder, som er angivet i Landbrugsstøtteloven, tilhørende bekendtgørelser, samt EU’s statsstøtteregler.

Puljens indsatsområder: Bestyrelsen for Fonden for økologisk landbrug vil prioritere ansøgninger inden for følgende indsatsområder: Viden, videnspredning og information om lokal økologisk produktion og afsætning rettet mod landmænd, lokale aftagere, forbrugere m. Udvikling af forretningsmodeller, produktions- og afsætningskoncepter, som kan omfatte direkte afsætning, medinddragelse af lokale aktiviteter, institutionelle kunder, food service o.l.

Konceptudvikling af nye, lokale produkter tilpasset lokale forhold. Herunder optimal udnyttelse af lokale næringsstoffer, lokale betingelser gennem tilpasning af dyrkningsmetoder og pasning af dyr (jordbund, sundhedsaspekter, smag, kundepotentialer, naturpotentialer).

Partnerskaber/netværk mellem lokale producenter, kommunale kantiner, jægere, restauranter, turistkontorer m.v.

Der lægges ved prioriteringen af ansøgningerne vægt på:

At projektets organisering rummer de nødvendige og relevante faglige kapaciteter og ekspertise.

At projektets resultater kan anvendes af andre aktører, som således også vil få gavn af projektet.

EU vil reducere tilskudene til økologerne

Ud fra devisen, at man ikke kan få støtte to gange til ét tiltag, vil EU Kommissionen reducere tilskuddet til økologi i landdistriktsprogrammet

EU AF IRENE BRANDT

“I Økologisk Landsforening har der længe været et ønske om at styrke den lokale afsætning, og den nye pulje er bestemt en god mulighed for at dette nu kan ske.

PER KØLSTER, FORMAND ØKOLOGISK LANDSFORENING

Bestyrelsen opfordrer til samarbejde mellem ere parter.

Tilskudsbeløbene vil typisk ligge i størrelsesordenen 50.000 - 300.000 kr. pr. projekt. Ansøgningsfrist, første runde: 15. januar 2014

Følgende kan søge midler fra den særlige grønne pulje: Økologiske landmænd, foreninger, organisationer, offentlige institutioner, netværk og andre juridiske enheder.

Rejsehold

Det er muligt at søge om tilskud til et rejsehold, der kan hjælpe med at udarbejde ansøgninger til denne pulje for grønne ildsjæle for lokal afsætning. Da tilskud fra fonden er 1-årige skal rejsemidlerne anvendes i 2014 og vedrøre et projekt, der skal gennemføres i 2015.

Få hjælp fra ØL

Forrige sommer etablerede Økologisk Landsforening, ØL, et nyt forretningsområde: Projektservice. Else Torp Christensen er ansat som projektudvikler i afdelingen, og hun har allerede været involveret i en lang række projekter. Alene i 2013 har Projektservice i samarbejde med landmænd, virksomheder, foreninger m.v. været involveret i et halvt hundrede projekter, hvoraf en meget stor del har opnået bevillinger ved forskellige fonde etc.

- Hvis der er økologer, der har en god idé til at udvikle og styrke den lokale afsætning, så vil vi meget gerne hjælpe videre - både med vurdering af idé og med at formulere ansøgningen, siger Else Torp Christensen. Else kan kontaktes telefonisk på tlf: 8732 2700 eller på mail: tilskud@ okologi.dk

Europa-Kommissionen arbejder nu på at indføre reduktioner i støtten til økologiske landmænd, det oplyser den fælleseuropæiske økologiorganisation, IFOAM EU. Reduktionerne skal ske i landdistriktsprogrammet, og skal sikre, at der ikke er dobbelt nansiering mellem den grønne komponent af direkte betalinger i den første søjle (arealstøtte) - hvor økologiske jordbrug er grønne per de nition - og anden søjle (Landdistriktsprogrammet).

Under drøftelserne har IFOAM EU afvist forslaget, fordi anerkendelsen af økologisk landbrug under grønningsordningen netop skulle sætte gang i økologisk landbrug. Hvis en reduktion af betalingen for økologi nu reduceres i anden søjle, vil dette have præcis den modsatte effekt, mener IFOAM EU og tilføjer:

Det ville være et klart signal om, at landmændene bliver straffet for at producere økologisk. Desuden er der ingen relevante overlap mellem den meget svage grønnere forpligtelse og den holistiske organiske tilgang, som kan retfærdiggøre et fradrag.

Uretfærdigt

I Økologisk Landsforening har fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed

Sybille Kyed, fagpolitisk chefkonsulent

svært ved at acceptere EU Kommissionens nyeste idé:

- Man har netop vedtaget, at landbrugene skal leve op til en række grønningskrav for at få 100 procent støtte under søjle 1. Som udgangspunkt har man sagt, at alle økologer pr. de nition opfylder disse krav men kravene er ikke større, end at langt de este danske landbrug vil kunne opnå 100 procent støtte fra søjle 1, siger Sybille Kyed.

I modsætning til økologerne, skal et konventionelt landbrug beskrive de tiltag, der gør dem berettiget til 100 procent støtte, og paradoksalt nok, er de dermed sikret mod at skulle reduceres i tilskuddene, når

de søger om midler i Landdistriktsprogrammet - med mindre de søger om tilskud til tiltag, der allerede er dækket af grønningselementerne. - Umiddelbart er vi jo glade for, at økologerne har fået anerkendelse for deres indsats til gavn for natur og miljø ved, at de per de nition får 100 procent arealtilskud men man skal huske, at de tilskud, økologerne får, fordi de driver deres landbrug økologisk, ikke kan dække merudgiften, hvilket jo afspejles i, at de økologiske produkter er dyrere end konventionelle produkter. Økologerne betaler altså allerede for ikke at forurene. Nu skal de så yderligere reduceres i tilskudene fra landdistriktsprogrammet, for at undgå, at der gives støtte til samme tiltag mere end én gang, siger Sybille Kyed og fortsætter:

- Det ligner umiddelbart en administrativ lettelse for økologerne, at de er grønne per de nition men det er og bliver en økonomisk straf, hvis Kommissionen kommer igennem med sit forslag.

Det bliver fulgt op Økologisk Landsforening har ikke tænkt sig at se stiltiende til, men de økologiske producenter straffes for at skåne natur og miljø: - Vi vil tage det her op, når vi igen skal mødes med NaturErhvervstyrelsen, lover foreningens formand, Per Kølster.

Køkkener spares væk på supersygehusene

OMLÆGNING: Fire af de nye supersygehuse bygges uden køkken, og det er en barriere for omlægning til økologi, advarer Bente Sloth

Fremtidens patienter på de nye supersygehuse skal glemme alt om mad direkte fra køkkenet. Fire af de seks nye sygehuse bliver bygget uden et køkken, skriver JyllandsPosten.

Ifølge cheføkonoma Bente Sloth, Aarhus Universitetshospital er det en helt forkert kurs, som både strider mod sund fornuft og intentionerne om at indføre mere økologi på de offentlige sygehuse.

Bente Sloth har gennem en årrække fungeret som bannerfører for omlægning af hospitalernes mad, og hun har det overordnede ansvar for produktionen af mad på de århusianske hospitaler, som i løbet af de kommende år bliver samlet på et nyt superhospital i Skejby.

Bygningsarbejderne er i fuld gang, men på grund af en stram økonomi er tegningerne af et storkøkken, som var skræddersyet til økologisk pro-

duktion, ikke længere med i de aktuelle byggeplaner.

- Hvis ikke der bliver bygget et køkken i Skejby, betyder det, at vi alene på transport af mad fra de nuværende køkkener på de gamle hospitaler inde i byen og ud til Skejby skal bruge re mio. kr. årligt. Et nyt køkken i Skejby koster 70 mio. kr., så mon ikke alene besparelsen på transporten kan forrente det beløb, spørger hun.

Forkerte drivkræfter

Cheføkonomaens bekymring bliver ikke mindre af, at Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Midtjylland over for DR har tilkendegivet, at han vil lede efter alternativ nansiering til køkkenfaciliteter i form af pensionsmidler eller et privat-offentligt partnerskab. Især det sidste får alle alarmlamper

til at blinke hos cheføkonomaen i Aarhus.

- For mig at se er det helt forkerte drivkræfter at sætte i gang, hvis køkkendriften bliver privatiseret, så et rma skal tjene penge på maden, siger Bente Sloth.

Hun henviser i den forbindelse til ere undersøgelser, der dokumenterer, at god kost nærmest virker som medicin. De viser, at samfundet kan sparer mange penge i form af færre genindlæggelser, hvis hospitalerne tilbyder patienterne en optimal, ernæringsrigtig kost, mens de er indlagt.

Af de seks nye supersygehuse, som kommer til at ligge i Hillerød, Køge, Odense, Aarhus, Aalborg og Gødstrup ved Herning, har kun de to sidstnævnte afsat penge til et køkken, hvor der er plads til at lave maden fra bunden.

jb@okologi.dk

Fond tænder nyt håb på Samsø

Folkemøde afslørede stor lokal interesse for SamsØkologisk og ambitionen om at opkøbe og omlægge jord på Samsø

FOND:

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Gennem de seneste år er der blevet sagt og skrevet meget om problematikken omkring generationsskifte og behovet for nye ejerformer i landbruget. På Samsø nøjes man ikke med at sætte ord på udfordringerne.

Den nyetablerede forening, Økologisk Samsø, har siden foråret arbejdet målrettet på en plan om at sætte skub i en mere bæredygtig udvikling af øens landbrug og dermed bidrage til en mere positiv erhvervsudvikling på øen. En af hjørnestenene i den vision er etableringen af en jordbrugsfond. Den skal samle penge til at opkøbe landbrugsjord på øen og udleje den til økologiske landmænd.

På et velbesøgt borgermøde på Energiakademiet på Samsø kunne foreningen forleden præsentere øboerne for tankerne bag SamsØkologisk og et sæt næsten færdige vedtægter for fonden.

Selv om der samme aften var møde om Kattegatøens færgeforbindelserne til fastlandet, som i generationer har været kilde til evig diskussion, kunne Bent Degn, formand for Økologisk Samsø, glæde sig over 6070 fremmødte. Det tolker han som solid opbakning bag foreningens grønne visioner, som skal være med til at øge øens produktion af økologi og sikre en større biodiversitet til fordel for fremtidige generationer.

Fri for spekulation

Som øbo og indehaver af et lille økologisk gårdmejeri, Samsø Mælk, kender han kun alt for godt de barrierer, som skal forceres, hvis man vil producere fødevarer i udkantsdanmark. Efter hans vurdering er en af land-

- Ud over at opkøbe jord, kan fonden for eksempel støtte etablering af et lokalt slagteri eller mejeri.

BENT DEGN, FORMAND ØKOLOGISK SAMSØ

brugets helt store udfordringer, at bankerne hellere vil låne penge til store etablerede landbrug end til at hjælpe nye unge landmænd ind i erhvervet. Den politik gør det vanskeligt for de nyuddannede landmænd at skaffe den nødvendige kapital til at købe en landbrugsejendom. At drive landbrug handler efterhånden mere om kolde kontanter end om at dyrke korn og karto er, lyder vurderingen fra Samsø.

Etableringen af fonden SamsØkologisk skal derfor gøre det muligt for øens nuværende og kommende økologer først og fremmest at koncentrere sig om at producere sunde råvarer. Tanken bag jordbrugsfonden er helt at frigøre landbrugsdriften fra

spekulationer i jordpriser og værdipapirer.

På jagt efter grundkapital Sammen med de øvrige 3900 øboere håber Bent Degn, at fonden kan bidrage til at vende den negative erhvervsudvikling og dreje øen ind på en mere bæredygtig kurs.

- Vi mangler kun nogle få justeringer af vedtægterne, og når de er på plads, bliver den første opgave at indsamle den lovpligtige grundkapital på 300.000 kr., som er nødvendig for at stifte fonden.

Den bliver den første af sin art herhjemme, og de 150 medlemmer af Økologisk Samsø håber, at fonden allerede i starte af det nye år er klar

JordbrugsFonden SamsØkologisk

Pluk fra de endnu ikke helt færdige vedtæger fra Samsøs nye økologifond:

Stifter: Foreningen Økologisk Samsø

Formål: at arbejde for at sikre nuværende og fremtidige generationer en levende jord, rene og sunde fødevarer, rent drikkevand og større biodiversitet igennem økologiske dyrkningsprincipper.

at give bedre muligheder for, at økologiske landmænd kan få adgang til at starte egen virksomhed.

støtte til udvikling og opstart af projekter og/eller virksomheder, der udvikler, bearbejder, forædler og/eller sælger økologiske produkter.

støtte til økologiske leve-/bofællesskaber

til at modtage egentlige bidrag.

- Ud over at opkøbe jord, kan fonden for eksempel støtte etablering af et lokalt slagteri eller mejeri, forklarede Bent Degn på mødet.

Stiler mod 5-600 ha Fondens midler skal komme fra helt almindelige mennesker, som er villige til at placerede deres penge i økologisk landbrug, uden at de får et økonomisk afkast. Interessen for at værne om øens natur ved at hjælpe omlægningen på vej er ifølge Bent Degn ikke forbeholdt lokale samsinger, eller ejerne af øens mange fritidsboliger.

- Vi er helt afhængige af, at nogen udefra synes, at fonden er en god ide.

Næsten symbolsk blev serveret hjemmelavet drømmekage for de mange tilhørere, men Bent Degn mener ikke, at det er urealistisk at nå målet om at skaffe den nødvendige kapital, så det inden 2020, er muligt for fonden at købe 5-600 ha landbrugsjord på Samsø.

Økologiens Hus på Samsø I dag er det kun re procent af landbrugsjorden på Samsø, som drives økologisk. Økologisk Samsø håber, at ere af øens konventionelle landmænd bliver inspireret til at omlægge produktionen, så Samsø om syv år kommer op på en omlægningsprocent, som matcher landsgennemsnittet på syv procent.

Sideløbende med arbejdet med fonden har Økologisk Samsø søgt om penge hos Samsø-Fonden til at etablere Økologiens Hus, som efter planen skal ligge i Tranebjerg og huse butik for lokale økologiske varer og foreningens kontor.

Frontløbere kåres på Økologi-Kongres

FRONTLØBER: Økologisk Landsforening, ØL, der er medarrangør af Økologi-Kongres 2013, har i løbet af 2012 og 2013 gennemført et projekt om økologiske frontløbere. Og på ØkologiKongressen 2013 i slutningen af måneden skal deltagerne nde den endelige vinder. - Alle kongresgæster kan stemme på deres favorit. Frontløbere er personer eller virksomheder, som har gjort noget særligt innovativ og banebrydende. Det er vigtigt med frontløbere - især i en krisetid - som bliver ved med at udvikle og tænke ud af boksen og afprøve nye ting, siger chefkonsulent Christina Udby Hansen, ØL. Økologi & Erhverv har præsenteret 20 kandidater til titlen i artikler i løbet af 2013. På kongressen bliver fem nominerede nalister præsenteret, og i løbet af dagen kan kongressens gæster nde ud af, hvem der skal have deres stemme.

Foruden præsentationen bliver der udleveret et hæfte med beskrivelse af alle de 20 udvalgte frontløbere. Der bliver også en udstilling med plancher med frontløberne.

- I første omgang nedsætter vi en dommerkomite, som udvælger de 5 nalister ud af de 20. Men man skal huske på, at vi kan lære noget af alle frontløberne, forklarer Christina Udby Hansen. ib@okologi.dk

Ø-mærket skal nok overleve EU-forslag

I foråret fremlagde EU-kommissionen tre scenarier for, hvordan EU’s økologiforordningen kan se ud i fremtiden, og et element heri var forslaget om, at nationale økologimærker - som det danske Ø-mærke -forbydes og erstattes af EU’s grønne øko-blad. Kommissionen ser et juridisk problem i at have et offentligt logo, der dækker over det samme som EU-reglerne.

Økologisk Landsforening er dog fortrøstningsfuld på økologiens og det røde Ø-mærkes vegne.

- Der er heldigvis tale om et element i nogle meget foreløbige forslag fra kommissionen. Men vi skal selvfølgelig være vågne og kommunikere til kommissionen, at et forbud, der rammer det danske økologimærke, naturligvis er fuldstændigt uacceptabelt. Vi har tillid til vores samarbejde med de danske myndigheder og er glade for, at de deltager aktivt i kampen for at bevare det røde Ø-mærke, siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening.

Økologisk Frontløber

Vild med maskiner

Christian Eriksens maskinhus er ret veludstyret, for landmanden fra Odsherred køber gerne nyt grej, som kan løfte planteavlsproduktionen på hans gård på Odden

MASKINER:

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- Se her, Christian Eriksen, peger på ’Indkørsel forbudt’-skiltet, der hænger på døren ind til hans værksted.

- Det betyder, at hvis du roder, så skal du bare ikke herind.

Bag døren åbenbarer sig et veludstyret og meget velorganiseret værksted, som er placeret i et hjørne af det store maskinhus, hvor tre John Deer-traktorer, en rendegraver, en møgspreder, en høvender, en wrapper en mejetærsker og ikke mindst gårdens nyeste investering – en Cameleon – sammen med diverse havetraktorer, plæneklippere og jordbearbejdningsredskaber står sirligt parkeret. Alt er velpasset – og ikke engang møgsprederen lugter.

- Orden er meget vigtig for mig –og så er jeg ret glad for maskiner, forklarer Christian Eriksen.

3. generation

I 1951 købte Christian Eriksens bedsteforældre en gård på Odden og etablerede sig som biodynamiske landmænd. Og i 1974, da Christian var otte år gammel, overtog hans forældre gården og fortsatte i bedsteforældrene biodynamiske fodspor.

- Allerede fra jeg var helt lille, og jeg var med min bedstefar i marken, vidste jeg, at jeg ville være landmand, fortæller Christian Eriksen, som blev uddannet landmand i 1990 på Kalø Landbrugsskole, der dengang endnu ikke var en økologisk landbrugsskole.

- Jeg k faktisk det grønne bevis og blev far til mit første barn på én og samme dag. Det er der vist ikke mange, der kan prale med, fortæller Christian Eriksen, som sammen med ægtefællen Rikke siden har fået yderligere tre børn. Og den førstefødte er allerede uddannet landmand.

Rikke Eriksen er uddannet tømrer; men har med succes banket gårdbutikken ’Kastanielys’ op på gården, hvor de fastboende og de mange turister i Odsherred kan komme forbi og forkæle sig selv med hjemmestøbte lys, boligudstyr, tøj, lokal øl og vin samt økologisk korn fra Mejnerts Mølle, der sammen med Aurion aftager Christian Eriksens produktion af konsumkorn.

Godt naboskab

Rikke og Christian Eriksen købte gården ’Lønnebjerg’ i 1998. Og i dag har Christian Eriksen 150 ha - hvoraf han betegner det meste som bøvlet lerjord - under plov.

“

Orden er meget vigtig for mig – og så er jeg ret glad for maskiner.

2/3 af jorden er tilsået med korn – fortrinsvis konsumkorn som vinterrug, hvede, ølandshvede og havre, men der er også 10 ha med triticale. Den sidste 1/3 er tilsået med kløvergræs og kløver til frø.

- Jeg har et utroligt godt samarbejde med min nabo, der er mælkeproducent. Han driver sin gård konventionelt, og jeg er økolog; men vi er rigtig gode venner, og vi kunne ikke drive vores gårde uden det gode samarbejde, vi har, siger Christian Eriksen. Han leverer kløvergræs til malkebesætningen og halm til dybstrøelse i kostaldene. Og når græs og halm har været en tur igennem mælkegården, kommer den beriget retur i form af gylle og dybstrøelse til spredning på Christian Eriksens marker.

Kampen mod agersennep

Christian Eriksen har som fortalt siden barnsben vidst, at han ville være landmand, og næsten lige så længe har han vidst, at han ville være planteavler.

- Jeg har to brødre, og da vi var børn brugte vi al vores fritid på at ligge på knæ og luge i vores forældres grønsagsmarker. Vi boede klos op af Danmarks bedste badestrande, men

ØKOLOGISK

FRONTLØBER

Christian Eriksen er 3. generation økologisk landmand på Odden. Og så er han vild med maskiner og går forrest, når nye op ndelser, der kan styrke den økologiske planteavl på hans gård, skal afprøves.

Årets Frontløber udpeges på Økologi Kongres 2013.

ven opgave. Han fortsætter:

- Cameleonen har en stor arbejdsbredde på otte meter, og når først jeg bliver rigtig god til at køre med den, kan jeg køre ti km i timen.

vi kom aldrig til vandet om sommeren, fortæller Christian Eriksen, som blev så træt af at luge i sin barn- og ungdom, at han i dag end ikke vil have en køkkenhave.

- Inden vi overtog ’Lønnebjerg’ havde jorden været tilknyttet et økologisk kvægbrug, og det betyder, at vi har rigtig meget frøukrudt i vores marker – især agersennep og tidsler. Tidsler kan til nød bekæmpes nogenlunde effektivt ved rodskæring; men agersennep har et olieholdigt frø, som kan ligge i jorden i århundreder uden at miste sin spireevne. I vintersæden er den til at styre, fordi de nyspirede planter fryser ihjel hen over vinteren; men i vårsæden har vi haft vores kampe med agersennep. Vi har endda haft en mark, som vi et år helt opgav at høste på grund af agersennep.

Kæmpesucces

- Jeg har altid syntes, at det med at rense markerne for ukrudt tager for lang tid og ikke er rentabelt; men sidste vinter anskaffede jeg en Cameleon, og nu er det noget helt andet, siger en begejstret Christian Eriksen, som altid har haft stor interesse for at forbedre produktionen gennem valg af de rigtige redskaber til en gi-

Nyanskaffelsen har bestået arbejdet i markerne henover foråret og sommeren til næsten topkarakter, vurderer Christian Eriksen. Cameleonen sår kornet i en rækkeafstand på 25 cm, og efterfølgende kan redskabet bruges til at radrense mellem rækkerne. Radrensningen er så effektiv, at udbyttet på markerne er væsentligt bedre, end før Cameleonen blev taget i brug, selvom rækkeafstanden er fordoblet.

- 2013 har været et godt høstår generelt; og når jeg sammenligner udbyttet på min ølandshvede sidste år og i år, hvor jeg har kunnet så og radrense med Cameleonen, så kan jeg konstaterer, at ikke alene er udbyttet steget med 33 procent, høstarbejdet har også været meget lettere, og proteinindholdet i kernerne er forbedret, fortæller Christian Eriksen og tilføjer:

- Men hvis man skal købe en Cameleon, skal man have lyst til teknik, for den er dyr, og den er relativ avanceret – men alligevel let at køre med i marken.

Lys mellem rækkerne Cameleonen koster 750.000 kr; men Christian Eriksen har fået tilskud fra EU på 305.000 kr. Tilskudet

Christian Eriksen er begejstret for sin Cameleon. – Det er svensk kvalitet, som kan holde til arbejdet i markerne i mange år, konstaterer han.

er kærkomment, for det har gjort Cameleonen til en god forretning på 100 ha korn; men det betyder også, at Christian Eriksen de første år ikke kan benytte Cameleonen som redskab i sin maskinstation, som han driver ved siden af gården.

- Selv på vores bøvlede jord, har Cameleonen klaret sig rigtig ot. Det eneste sted, jeg tror, den kan støde på forhindringer, er i meget stenet jord, for den piller stenene op, og når først kornet er spirret, kan vi ikke tromle markerne, og så ligger der sten på markerne, når de skal høstes. Det betyder her hos os, at skærebordet skal hæves et pænt stykke over jorden, siger Christian Eriksen, som drømmer om at anskaffe en gps, der kan styre Cameleonen. Han er også i op nderhumør og har idéer til, hvordan redskabet kan forbedres og blive endnu bedre.

- Det gode ved Cameleonen er, at redskabet er designet til at kunne radrense i ret højt korn, men kameraet får problemer med at se forskel på planter og barjord, når kornet bliver så højt, at der kun kommer lidt lys ned mellem rækkerne. Måske kan man montere en lampe, som kan lyse op mellem rækkerne ….

Projektet har fået tilskud fra ”Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.

MAD & MARKED PÅ MARKEDET

AF TRINE KREBS, FORMAND FOR LANDSFORENINGEN PRAKTISK ØKOLOGI OG DIREKTØR I FRUGTFORMIDLINGEN

VI VIL HAVE MERE LIV I HAVEN

I Landsforeningen Praktisk Økologi bliver 2014 et år med fokus på at lave lokalgrupper i hele Danmark. Det sker under temaet ’Mere Liv i Haven’. Liv skal forstås så bredt som muligt: gang i den, høj biodiversitet, åbne havelåger med besøg og masser af eksperimenteren med at dyrke sin egen mad.

I foreningen har vi 3.268 medlemmer spredt skønt ud over hele Danmark, og når vi går i gang med at lave masser af liv i Danmarks haver, så er det naturligvis også fordi, vi tror på, at jo ere der lærer, hvordan kompost fungerer i lille skala, jo ere der møder haveejere, som fornøjes over alt, som kribler og krabler, jo ere der smager friske råvarer lige fra jorden … jo ere får vi fysisk bevidstgjort om den forskel, en frugtbar jord, mangfoldige frø og økologiske metoder gør for os mennesker, hvad enten vi nyder smagen, livet eller naturen.

“

Vi ser for os, at havendet lokale liv, bliver et naturligt og godt omdrejningspunkt for sanselig økologiformidling. Vi tror på, at vi på lang sigt er med til at skabe viden, som gavner det økologiske landbrug og stimulerer det økologiske forbrug.

Nu tænker du måske: uhhh, det lyder som om, at hele Danmark er på vej til at blive selvforsynende, så vi må da vist hellere passe lidt på de der praktiske økologer. Det er ikke det scenarie, vi i foreningen ser for os.

Vi ser for os, at haven - det lokale liv, bliver et naturligt og godt omdrejningspunkt for sanselig økologiformidling. Vi tror på, at vi på lang sigt er med til at skabe viden, som gavner det økologiske landbrug og stimulerer det økologiske forbrug.

De lokale grupper går i gang med at åbne lokale havelåger, så vi alle kan komme ud og se økologiske haver, støtte lokale skolehaver, lave lokale fælleshaver og i det hele taget sætte praktiske økologiske aktiviteter på dagsordenen lokalt. Det bliver de lokale grupper, som bestemmer, hvad de vil gøre, så vi ved ikke helt, hvad der kommer til at ske, men vi ved, at vi vil skabe mere liv i Danmarks haver til gavn for økologien – og vi håber, du vil være med.

Mejeriprodukterne blev omlagt til økologi som det første på Hotel- og Restaurantskolen og det er ikke mindst en udfordring for

De grønne kokke

Hotel- og Restaurantskolen er klar til at integrere økologien i alle dele af undervisningen

UNDERVISNING

AF JAKOB BRANDT

- Vi skal have masser af økologiske fødevarer, vi vil være helt igennem bæredygtige, ingen er rygeafhængige, vi vil genbruge vores madaffald, benytte solenergi, dyrke vores egne grønsager og så videre. Det er store sager, og vi knokler for at nå vores mål.

Sådan beskriver Hotel- og Restaurantskolen den grønne omstillingsproces, som skolen netop har taget hul på. Ambitionen er at uddanne grønne kokke og smørrebrødsjomfruer og andet køkkenpersonale, så de er bedre rustede til fremtidens krav om bæredygtighed.

Den grønne revolution på den københavnske uddannelsesinstitution er godt nyt for de mange offentlige og private køkkener, som i disse år omlægger til økologi. Hidtil har det været en barriere, at mange af de ansatte ude i køkkenerne har et meget ringe kendskab til økologi. Det vil Hotel- og Restaurantskolen i København nu forsøge at ændre.

Derfor har skolen i år sat en forandringsproces i gang, der skal gøre sundhed, økologi og bæredygtighed til en integreret del af fagligheden hos både elever og skolens 160 ansatte.

Tager egen medicin

I løbet af få uger forventer den københavnske uddannelsesinstitution at få svar på en ansøgning om støtte til at efteruddanne de ansatte og omlægge skolens kantine til 75 pct. økologi.

Omlægningsprocessen er dog allerede begyndt, og de økologiske råvarer bliver gradvist indfaset i kantinen efter en fastlagt plan. Mejerivarerne er i dag økologiske, og Mette Toftegaard Rasmussen, der er ansat som specialkonsulent til at stå i spidsen for den store transformation, forsikrer, at kursskiftet fortsætter, uanset om skolen får støtte eller ej.

- Vi er indstillet på at tage vores egen medicin. Vi står foran en lang forandrings-

Grøn kurs på Vigerslev Allé

Med ere end 6.000 elever, studerende og kursister på årsplan er Hotel- og Restaurantskolen Nordeuropas største brancheskole inden for hotel, restaurant og turisme.

Skolen har i 2013 igangsat en forandringsproces, der skal styrke fagligheden i retning af mere sundhed, økologi og bæredygtighed hos fremtiden kokke, smørrebrødsjomfruer, catere, ernæringsassistenter, tjenere og receptionister.

Som led i projektet skal skolens samlede indkøb af økologiske fødevarer øges til 60 pct., mens skolens kantine skal op på 75 pct. økologi.

agenda, og det bliver kun et spørgsmål om, hvor hurtigt det kommer til at gå, siger Mette Toftegaard Rasmussen.

Den ultimative drøm Hun betragter det som led i en naturlig udvikling, at skolen nu begynder at tænke i mere bæredygtige baner.

- Når vi vender blikket mod verden uden for skolen, kan vi se, at både de private og offentlige storkøkkener og kantiner er på vej med økologi, og vi skal matche og helst være foran branchens nye dagsorden.

Skolens ultimative drøm er at udvide med en produktionsgård.

- Det vil give os mulighed for at producere egne råvarer, anvende dele af madaffaldet til dyrehold samt skabe en tættere sammenhæng fra jord til bord.

Økologi bør gennemsyre alt Selve opkvali ceringen af lærerkræfterne skal ske i samarbejde med Københavns Madhus, og omlægningskonsulent Birte Brorson tillægger det stor vægt, at økologien endelig kommer på skoleskemaet. Det er afsindigt vigtigt, at skolerne kommer i gang. Økologi skal ikke bare være en eller to uger på skoleskemaet. Det skal gennemsyre hele undervisningen, og alt hvad der bliver lavet på skolen, siger Birte Brorson.

Hun håber, at andre vil lade sig inspirere af Hotel- og Restaurantskolen.

- Det er vigtigt, at alle, der arbejder i køkkener, lærer at arbejde med sæsonvarer og reduktion af madspild. Det er fremtiden, og det er det, køkkenerne efterspørger.

Rammerne er på plads

snart ind i et nedlagt storkøkken, som de næste to år danner rammen om et af landets største offentlige omlægningsprojekter

OMLÆGNING

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Gennem mange år producerede plejehjemskøkkenet under Lokalcenter Rosenvang i Aarhus mad til centrets ældre beboere. For et par år siden blev det lukket efter en kommunal sparerunde. Men snart kommer der igen til at dufte af friskbagt brød og nylavet mad i det knap 200 m2 store

køkken, som de kommende to år bliver hjemsted for Økoløft Aarhus. Fra årsskiftet bliver køkkenet dermed hjertet i et omlægningsprojekt, som skal undervise 400 ansatte fra institutionskøkkenerne i Aarhus Kommune. De får travlt. Kommunens ambitionen er at nå op på en gennemsnitlig økologiprocent på 60 i 2020, men indtil videre er der kun afsat penge til to års omlægning. Omlægningsteamet lægger derfor ud med daginstitutionerne, som efter planen skal helt op på 90 pct. økologi, mens kommunens centralkøkkener kun sigter mod en økoandel på 20 procent.

Ideelle rammer for 18 elever I øjeblikket gennemgår plejehjemskøkkenet en mindre ombygning, så der bliver plads til kontor og undervisningslokale, men ifølge Mette Iermiin, som er daglig leder af Økoløft

Aarhus, kommer meget af undervisningen til at foregå foran potter og pander i selve køkkenet.

- Det er ideelle rammer, hvor vi får plads til 18 kursister ad gangen, og vi forsøger at indrette det lidt hyggeligt, så alle, uanset om de arbejder i et storkøkken eller er madmor på en lille institution, vil føle sig hjemme. Økoløft Aarhus har allerede holdt det første informationsmøde, og de to første fem-ugers omlægningskurser med start i henholdsvis januar og februar er næsten fyldt op. I det hele taget oplever Mette Iermiin stor opbakning bag omlægningsplanerne.

Manual fra Københavns Madhus Inden selve undervisningen begynder i starten af det nye år, har de kommende kursister deltaget i et veje-måle møde, hvor de instrueres i, hvordan de registrerer og måler råvareforbruget i deres køkken.

Mere økologi i Madkassen

Hvis man er leverandør til en kommune som Aarhus, er det nødvendigt at gå foran med økologien, mener ejerne af cateRisskov

OMLÆGNING

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Madkassen-risskov.dk har taget hul på fremtiden. Firmaet leverer alle hverdage frokost til ca. 2.000 vuggestue- og børnehavebørn i Aarhus Kommune.

Dermed er Madkassen kommunens største enkeltleverandør, og det er en position, som rmaets ejere, Bjarne og Bibi-Ann Jensen, vil gøre meget for at forsvare og allerhelst udbygge. - Mens kommunen lavede en 2020-plan for økologien, så lavede vi en 2013-plan. Vi vil gerne være med i forreste række, hvad angår økologi og udvikling, siger Bjarne Jensen. Madkassen har netop fået ret til at skilte med det økologiske spisemærke i bronze, som dokumenterer, at 30-60 pct. af råvarerne er økologiske. AB Catering er Madkassens eneste leverandør, og selv om ere økologiske producenter har banket på døren, har Bjarne Jensen ingen planer om at skifte leverandør.

- Vi vil helst kun handle hos én le-

verandør, og vi har en god aftale med AB Catering.

Planer om at bygge nyt Madkassen blev grundlagt i 2005, og yttede i større lokaler for to år siden. I dag er der re ansatte i køkkenet og tre chauffører, men fortsætter den nuværende vækst, får Bjarne Jensen snart brug for de nye tegninger til en ny køkkenbygning, som han netop har modtaget fra en tegnestue.

- Vi har haft vækst hvert år, og det skulle gerne fortsætte. I forhold til økologien er den største udfordring økonomien. Der er ingen tvivl om, at økologiprocenten kunne blive endnu højere, hvis kommunen øgede madbudgettet, siger Bjarne Jensen.

Tre typer kurser sigter mod alle niveauer

Kursusforløbet på daginstitutionsområdet består af tre typer kurser, som skal sikre, at tankerne bag omlægningen til økologi bliver forankret på alle niveauer:

Fem kursusforløb á 5 uger for køkkenpersonalet.

1 uges kursus for en måltidsansvarlig pædagog fra hver af de deltagende institutioner.

1 dags seminar for en leder fra deltagende institution.

Siden følger en to-ugers periode, hvor kursisterne skal kortlægge institutionens aktuelle forbrug. På basis af tallene udarbejder Københavns Madhus en rapport for hvert enkelt køkken, som dermed får et veldokumenteret grundlag at arbejde ud fra under det følgende fem uger lange kursusforløb, som munder ud i en køreplan for omlægningen af hver

enkelt institution. Hele projektet bliver gennemført i tæt samarbejde med Københavns Madhus, som kan trække på mange års erfaringer. Det bliver også ansatte fra Madhuset, som skal stå for meget af undervisningen. Starten går 6. januar, og Økologi & Erhverv følger med.

For at få enderne til at nå sammen er han nødt til at tænke mere i sæsonvarer og bruge mere grønt. - Det gjorde vi ikke så meget tidli-

gere, siger Bjarne Jensen, som d. 22. december inviterer til reception for at markere økologiens indtog i

Madkassen.

Rema 1000 sælger fremtidens

Kunderne har taget godt imod Hedegaard Foods nye koncept Gaardbo Æg, der omfatter æg fra høns, som bliver fodret med 100 pct. økologisk foder

æg

De ligner et modsvar til Danægs biodynamiske æg, og ifølge direktøren henvender det nye koncept sig til den meget bevidste økologiske forbruger.

- Vi betragter Gaardbo Æg som et nicheprodukt. Nu skal vi se, hvor niveauet ligger, inden vi ruller konceptet ud til ere, men det kommer ikke til at omfatte alle vores økologiske producenter, siger direktøren.

Stor bevågenhed

Selv om Hedegaard Foods nyeste økologiske ægkoncept hidtil har ført en lidt anonym tilværelse hos discountkæden Rema 1000, er pakkeriets direktør, Ivan Jørgensen, godt tilfreds med lanceringen af Gaardbo Æg.

Før de første bakker med æg landede i butikkerne for to måneder siden, havde pakkeriet testet det nye foderkoncept i mere end et år, for at være helt sikker på, at hønsene kunne trives uden de fem procent konventionel foder, som stadig frem til 2015 er tilladt efter det økologiske regelsæt.

- Der er en direkte sammenhæng

Hønerne, der lægger Gaardbo Æg, fodres med 100 pct. økologisk foder. Dermed tager Gaardbo-hønen forskud på fremtidens krav om, at foderet skal være 100 pct. økologisk i 2015. Samtidig er det et krav, at mindst 40 pct. af foderet er dyrket lokalt. De resterende 40-60 pct. bliver leveret via Danish Agro. Fire producenter med tilsammen 27.000 høns leverer i øjeblikket alle æg-

keriet Hedegaard Foods.

mellem trivsel og ydelse, og hønsene holder produktiviteten, siger Ivan Jørgensen, som oplyser, at Gaardbo Ægget får stor bevågenhed fra producenter i både ind- og udland.

I Begyndelsen af det nye år vil der

BioFach er reddet på målstregen

EKSPORT: Finansieringen af en fælles dansk stand er endelig faldet på plads

I denne uge har de økologiske fødevareproducenter modtaget en invitation til at deltage på den danske fællesstand på BioFach i 2014. Det er en meget lettet eksportchef Helene Birk fra Økologisk Landsforening (ØL), som er afsender på invitationen. Den så længe ud til at ende i papirkurven, da der var usikkerhed om nansieringen af det danske eksportfremstød.

Årsagen til, at det danske eksportinitiativ var kommet i modvind, var, at EU i år brød med mange års praksis ved at underkende, at landdistriktsmidlerne bliver benyttet til eksportfremme.

Det skabte ifølge ØL-direktør Paul Holmbeck en reel risiko for, at foreningen for første gang i mange år ikke ville være i stand til at arrangere en fællesstand på den tyske messe i Nürnberg, som næste år afholdes for 25. gang.

Både plan A og B

Danmark har forgæves arbejdet for

at få EU til at ændre holdning, men selv om det ikke lykkes, er politikerne nu indstillet på at sikre en national nansiering. I første omgang sigter den kun mod 2014, men Paul Holmbeck forventer, at der i forbindelse med nansloven bliver strikket en løsning sammen, som også på længere sigt sikrer nationale midler til eksport- og salgsfremme af økologiske fødevarer.

- Jeg er 95 procent sikker på, at politikerne nder pengene, men skulle det glippe, har en gruppe virksomheder stillet garantier i forbindelse med BioFach næste år. Så vi har både en

Solhjulet køber Halkær Vin

klamerede skridt mod et bredere sortiment

GROSSIST

AF JAKOB BRANDT

Efter godt ti år som økologisk vinhandler har Peter Søndergaard valgt at sælge Halkær Vin til totalgrossisten Solhjulet.

Fra 15. november bliver pallerne med importeret vin leveret til Solhjulet i Silkeborg, og det glæder den jyske vinimportør, at det har været muligt at afhænde virksomheden til en velfungerede grossistvirksomhed, som er inde i en spændende udvikling som en del af HCH-Gruppen.

Med salget sikrer Peter Søndergaard, at Halkærs kunder fortsat kan købe vin fra de este af de vingårde, som han gennem de seneste 12 år har opsporet på messer og vinrejser

rundt i Europa, hvor han tidligt tabte sit vinhjerte til Spanien.

- Jeg var ikke tvunget til at lukke, men det er blevet vanskeligere at sælge engros-vin herhjemme, da der hele tiden bliver stillet øgede krav til service og levering, siger Peter Søndergaard.

HCH-Gruppens ejer, Jens Sørensen, glæder sig over, at der nu kommer mere vin på hylderne hos Solhjulet:

- Ligesom vi oplever vækst i økologisalget, forventer vi også øget efterspørgsel efter økologisk vin.

Alle de nye varenumre er ved at blive lagt ind på Solhjulets web-side, og Jens Sørensen oplyser, at vinen blot er den første knopskydning på Solhjulets sortiment.

- Nu har vi løsnet håndbremsen. Solhjulet skal udnytte HCH-Gruppens

store netværk, og der kommer ere nye varegrupper i sortimentet i begyndelsen af det nye år. Mere kan jeg ikke sige nu, men generelt er vi interesseret i alt, hvad kunderne er interesserede i, siger Jens Sørensen.

Peter Søndergaard lægger ikke skjul på, at det ikke er helt nemt at kappe forbindelsen til de mange dedikerede og loyale vinproducenter og kunder, som han har lært at kende, siden han ved lidt af en tilfældighed i 2001 blev vinimportør.

På det tidspunkt sad han i bestyrelsen for kulturhuset Halkær Kro som udelukkende anvender økologiske fødevarer i køkkenet. Kroens leverandør af økologisk vin havde drejet nøglen, så noget måtte gøres. Det blev begyndelsen på Halkær Vin. Den første tid var det mest for

De Hemmelige Helte

Vejen fra tredjegenerationslandmand til professionel forretning er omdrejningspunktet, når Jan Algreen fra Søris i Ølstykke inviterer iværksættere og andre virksomhedsejere med bag kulissen. Det sker den 21. november som en del af kampagnen ’De Hemmelige Helte’, som Væksthus Hovedstadsregionen står bag.

- Man skal ikke komme, fordi man synes økologi er fedt, men fordi der er noget om forretningsudvikling, man selv kan bruge, siger Jan Algreen.

735

formentlig blive gennemført kampagner for at gøre mere opmærksom på æggene, som pga. den ændrede fodersammensætning ikke helt kan levere den samme blommefarve som de traditionelle økologiske æg.

plan A og en plan B. Det er ot af virksomhederne at gå ind på den måde, fastslår Paul Holmbeck.

Først til mølle

Helene Birk forventer at samle 1015 virksomheder på BioFach, som afholdes 12.-15. februar, og som altid bliver standene solgt efter først til mølle-princippet.

Også eksportnetværket Bio Aus Dänemark opbygger sædvanen tro en fællesstand på BioFach. jb@okologi.dk

Peter Søndergaard sætter prop i rollen som inportør af økologisk vin.

sjov, men som han siger, så tog den ene aske den anden, og importen af vin udviklede sig til et levebrød. Men som mange andre enkeltmands rmaer måtte Peter Søndergaard sande, at han efter mange travle år var nået til et punkt, hvor det var vanskeligt at tage det næste skridt. Nu har han skiftet branche og fortsætter som konsulent for Landsforeningen LEV.

- Men jeg har gemt et par gode asker…

Så mange havde ved avisens deadline tirsdag meldt deres ankomst til Økologikongres 2013. Det foregår i Vingsted 27.-28. november. Sidste frist for tilmelding er 17. november.

Invitation fra Axfood

Efterårets eksportarbejde øst for Øresund bærer nu frugt, idet fem danske virksomheder i de kommende uger bliver inviteret til møde med indkøbere fra den svenske dagligvaregigant Axfood. Eksportchef i Økologisk Landsforening oplyser, at Axfood i første omgang er på jagt efter basisvarer med stor volumen i kategorierne mejeri og cerealia, men på længere sigt forventer hun, at de svenske indkøbere også vil kigge mod Danmark for at nde mere nicheprægede produkter.

Arla beskyldes for at beskytte øko-mejerier

Arlas andelshavere kritiserer selskabet for at beskytte de små økologiske mejerier, skriver Jyllands-Posten. Ifølge avisen er ejerne utilfredse med, at Arla angiveligt holder hånden over små konkurrenter ved at give en kunstig lav mælkeafregning til sine økologiske andelshavere. Kritikken kommer fra Jette Jacobsen, der er medlem af Arlas økologiudvalg. Viceadministrerende direktør Povl Krogsgaard fra Arla Foods afviser kritikken men medgiver dog, at Arla tager visse hensyn.

ÆG AF JAKOB BRANDT

To barndomsvenner

DIREKTE SALG

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Hunden Hirse stormer nærmest euforisk rundt mellem markens rødkålshoveder, mens Lisa Jensen, kæresten Rasmus Lund Jensen og Johannes Find Loeb stiller op til et ’familieportræt’ af Samsøs populære til yttere, som netop har lejet et lille økologisk landbrug ved Alstrup tæt på Samsøs smalleste punkt. Rasmus og Johannes er begge 24 år og nyuddannede driftsledere fra Kalø Økologisk Landbrugsskole, og de er overraskede over den overvældende modtagelse, de har fået på Kattegat-øen, hvor de allerede går under betegnelsen ’de unge økologer’. - Velkommen til øen, lyder det igen og igen, når de bevæger sig rundt på Samsø. Netop ungdom og økologi er en

mangelvare på øen, som kæmper for at bremse affolkningen og vende øens negative erhvervsudvikling.

Derfor har øboerne taget rigtig godt imod de nye til ytterne, som med deres ankomst bidrager til at tegne et lidt lysere billede af fremtiden.

Ingen af til ytterne er vokset op på landbrug, men allerede fra en tidlig alder begyndte de at interessere sig for tankerne om selvforsyning og en mere bæredygtig tilværelse. At det skulle føre dem til Samsø, havde de ingen anelse om.

Som de står der i marken, kalder de på minderne fra økologiens pionértid, hvor den kollektive tanke var i højere kurs end i dag. En kort snak med de sydfynske barndomsvenner, som har kendt hinanden siden 3. klasse, underbygger førstehåndsindtrykket, og de lægger ikke skjul på, at de har en mere idealistisk tilgang til landbruget, end de este jævnaldrende landmænd, som drømmer om store landbrug og store maskiner. Det er ikke den vej, de vil gå, og m.h.t. maskiner er de indstillet på at låne sig frem hos gode naboer.

- Vi vil gerne gøre gården til mere end et sted, hvor man producerer fødevarer. Det skal også være et sted, der samler folk. Vi vil gerne slå bro mellem land og by, siger Johannes. De to nyudklækkede landmænd

Yduns Have I/S

Samsøs nye økologer har opkaldt deres landbrug efter dun, som i den nordiske mytologi er den gudinde, der forvalter de guldæbler, som giver aserne evig ungdom.

Landbruget er på 14 ha.

Johannes og Rasmus planlægger en intensiv grøntsagsproduktion på ca. halvdelen af arealet.

Udlejning af gårdens seks hytter er en ekstra indtægtskilde.

føler, at de med deres uddannelsesmæssige baggrund står på betydelig mere solid grund, end mange af ildsjælene fra den periode, da økologien gjorde sit spæde indtog i dansk landbrug. Men de er tiltrukket af mange af værdierne fra den tid.

- Privat vil vi gerne skabe et økologisk levefællesskab, siger Rasmus, som håber at det er muligt at lokke ere unge økologer til Samsø.

Han er vegetar og Johannes veganer, og alene på den baggrund giver det god mening, at deres måde at drive landbrug på bygger på grøngødning og en total udfasning af husdyrgødning.

- Vi vil forsøge at implementere

mest muligt af det, vi har lært på skolen omkring faste kørespor, og hvordan vi skaber størst mulig biodiversitet på ejendommen, siger Johannes.

Man skal ikke tage fejl. Bag de grundlæggende ønsker om at bidrage til en mere bæredygtig fødevareproduktion ligger der et grundigt forarbejde. Det begyndte kort efter, at Bent Degn, formand for Økologisk Samsø, i foråret besøgte Kalø for at anspore skolens elever til at drive landbrug på Samsø. Her er en gruppe lokale ved at etablere en jordbrugsfond, som skal opkøbe og udleje landbrugsjord til økologer, og det landbrug, som Johannes og Rasmus har lejet, kan meget vel blive fondens første investering.

- Vi ville gerne være spydspidser i et vildt spændende projekt, så vi lavede alle vores Kalø-projekter omkring landbruget på Samsø, siger Johannes.

- Det har været benhårdt arbejde, og vi har regnet meget detaljeret på alt, supplerer Rasmus. Deres forretningsmodel var så tilpas skarp og realistisk, at de k overbevist banken om, at konceptet er levedygtigt. Samtidig er de begge forberedt på en tilværelse uden den store luksus. De ved, det tager tid at genopbygge den kundekreds, som deres forgænger havde opbygget.

De regner med at deles om opgaverne i marken og på salgssiden, og de har en aftale med en rutineret grøntsagsavler, som ytter til Samsø og hjælper dem i sæsonen næste år.

- Det er med til at give os troen på, at tingene vil lykkes, pointerer Johannes.

En stor del af deres tro på fremtiden bygger desuden på deres nære venskab.

- Jeg havde aldrig gjort det her uden Rasmus. Vi har forskellige kompetencer, som skal i spil, siger Johannes.

I de kommende måneder står den på oprydning efter stormen og indretning af boligen, så de er helt klar til grøntsagssæsonen.

Samsø Konservesfabrik er interesseret i 100 ton økologiske rødbeder, men bulkproduktion er ikke en livret hos Rasmus og Johannes, som forventer at de kan opnå en langt bedre afregning ved direkte salg. På kort sigt er det faktisk slet ikke økologien, som gør de nye øboere interessante. Den lokale avis SamsøPosten har således allerede været i kontakt med Rasmus’ kæreste, Lisa Jensen, som er højgravid og efter alt at dømme bliver den næste ’samsing’ som føder et barn, og det giver spalteplads i øens førende lokale medie.

MARK & STALD

FAGLIG TALT

AF ØKOLOGIKONSULENT BIRGITTE POPP ANDERSEN SYDDANSK ØKOLOGI

MÆLKEPRODUCENTENS MARERIDT

Det værste, der kan ske for mælkeproducenten og især den økologiske mælkeproducent, er, når grovfoderet slipper op. Græsproduktionen i 2013 har skuffet mange steder, da det har været yderst vanskeligt at følge med vandingen på sandjorderne i juli og til dels august måned. Lerjorden har selvfølgelig vist sine styrker, og det ser derfor knapt så slemt ud her.

Græs er som bekendt den eneste afgrøde, der senere i vækstsæsonen kan kompensere for, at den har fået en dårlig start. Desværre er kompensationen kommet meget sent, og samlet set har udbytterne ikke kunnet leve op til målsætningerne. Opgørelser af beholdningerne bekræfter dette, idet der ere steder mangler 1.000-1.500 FE/ha.

På mange bedrifter bliver det nødvendigt med en yderst stram styring af fodringen henover vinteren. Så når grovfoderbeholdningerne er gjort op, og markplanen for 2014 skal tage form, er det vigtigt, at I tager hensyn til dette. Måske er det nødvendigt at planlægge med ere udlægsmarker i 2014. Vinterrug sået i foråret til afgræsning har været en n løsning ere steder. Køerne har gerne villet æde rugen, vi har fået et kløverfrit år og en afgrøde til at fastholde kvælstoffet. Grønkorn/grønært med udlæg er naturligvis også en mulighed for at skaffe foder tidligt på sæsonen.

Majs indgår stadig i mange økologiske markplaner. Vækstsæsonen i 2012 gjorde ondt, og medvirkede til, at ere satte spørgsmålstegn ved, om majs i sædskiftet kan betale sig. Majsvarmeenhederne i 2013 har rettet lidt op på lysten til majsdyrkning. Det ændrer dog ikke ved, at man selvfølgelig skal regne på, om det kan betale sig. Du skal som minimum kunne høste 8.000 FE/ha, før det er en god idé at dyrke majs.

Et nyt værktøj udviklet gennem DLBR Dansk Økologi vil forsøge at afdække de mange faktorer, der påvirker udbyttet i økologisk majs. Programmet ’Majs på godt og ondt’ tager udgangspunkt i de kendte dækningsbidragskalkuler, der baserer sig på forudsætninger som jordtype, vanding osv. Men forhold som, hvor i landet, vi be nder os, hvad forfrugten er, om vi er gode til at styre ukrudtet, og hvornår vi får majsen sået, spiller også ind på udbyttet. Værktøjet forsøger at værdisætte disse og værdisætte, hvordan majs i en foderration påvirker mælkeydelsen.

Så afstem din markplan 2014 efter grovfoderbeholdningerne og vær kritisk, når du bestemmer, hvilket foder dine køer skal give mælk af i 2014/15.

Lagringsforsøget foregik i otte mini-gylletanke à 6,5 m3 med fast overdækning og kontrolleret luftskifte. Fra maj til september blev der i hver tank lagret tre tons økologisk tilført 150 kg 1. slæt kløvergræs. to uden kløvergræs - omrørt efter to måneders lagring.

Foto: Søren O. Petersen

Grøngylle: pas på metan

Man risikerer store udslip af klimagassen metan, hvis man blander kløvergræs i gyllen. Et

ledning stoppede dog igen efter et par uger, og var derefter lavere end i almindelig kvæggylle.

Det kan være fristende for planteavlere at berige gyllen med ekstra kvælstof i form af snittet kløver eller lucerne. Det er en enkel måde at ytte rundt med sin grøngødning på for dermed at få en mere robust næringsstofforsyning og bedre udbytter i planteavlen. Men man løber en risiko for at udlede store mængder af den potente klimagas metan, hvis ikke man tager sine forholdsregler, når man laver såkaldt grøngylle.

Et forsøg med grøngylle fra Århus Universitet viser, at moderat tilsætning af kløvergræs til kvæggylle øjeblikkeligt øger metanproduktionen. Den store ud-

- På det tidspunkt havde græsset dannet et kraftigt ydelag, og vi antager, at det er forklaringen, siger Anne Berg Olsen.

Hun er bachelor i jordbrug, fødevarer og miljø og har gennemført forsøget sammen med seniorforsker Søren O. Petersen.

Vent til vinter

Antagelsen om ydelagets funktion støttes af, at en omrøring af grøngyllen to måneder senere igen førte til stor produktion af metan.

- Den del af græsset, der danner ydelag, bliver ikke omsat, og derfor er det fristende at omrøre gyllen. Vil man undgå

øget klimabelastning fra grøngylle, skal omrøringen og omsætningen af biomassen ske om vinteren, når temperaturen er lav. Det mindsker metandannelsen, anbefaler Anne Berg Olsen.

Samlet set gav grøngylle uden omrøring mindst metanudledning.

Plantemassen fodrer bakterierne Metan er en drivhusgas, der bidrager til landbrugets klimapåvirkning. Det dannes, når mikro-organismer nedbryder organisk materiale i gyllen under iltfrie forhold. Når man tilsætter let omsætteligt organisk materiale som kløver, græs og lucerne til gylle, ’fodrer’ man gyllens mikro-organismer, og dermed øges også risikoen for udledning af metan.

I forsøget har forskerne tilsat betragteligt mindre kløvergræs, end man formentlig gør i praksis, ca. 150 kg pr. tre ton kvæggylle. Det har en rent forsøgsteknisk forklaring.

- Vi ville lave et forsøg, hvor risikoen for metan-udslip var høj. Derfor blev mængden af kløvergræs begrænset, så omsætningen fandt sted i et gylle-miljø og ikke i et græsmiljø, hvor ensileringsprocesser og forsuring kan hæmme metanbakteriernes omsætning, siger Anne Berg Olsen. Hun medgiver at en sådan forsuring i praksis kunne være ganske fornuftig, men ikke i dette forsøg.

- Men det aspekt bør man selvfølgelig forske meget mere i, siger hun.

En del af ventilationsluften blev udtaget og analyseret hver uge for metan. Der er også målt ammoniaktab, men resultaterne er ikke klar endnu.

Billeder er godt til rådgivning

NYTÆNKNING: Billedkort er et godt værktøj i formidlingen af faglige budskaber. Det konkluderer landskonsulent Erik Fog, VfL, Økologi, der har udviklet materialet i projektet HighCrop. Billederne er blevet afprøvet på kurser, i erfagruppe, ved konsulentbesøg og interviews. I alle tilfælde har det bidraget til at opnå gode resultater i form af engagement, fordybelse og nye erkendelser.

Konsulenter, der har prøvet billedredskabet, vurderer det positivt og vil gerne bruge det igen. Konsulenter, der ikke har brugt det, forventer derimod ikke, at de vil kunne bruge billedredskabet.

66 pct.

Så meget steg salget af sprøjtemidler i 2012 i forhold til året før. Landmændene har tilsyneladende fyldt lagrene godt op, inden afgifterne steg.

Tast selv scorer lidt højere

ENKELTBETALING: Tilfredsheden med NaturErhvervstyrelsens Tast selv-service, som landmænd og konsulenter anvender, når de hvert år søger enkeltbetaling, er steget noget. 34 pct. af konsulenterne og 42 pct. af landmændene var tilfredse med systemet efter forårets ansøgningsrunde. Det kan vel ikke siges at være voldsomt imponerende, men det er betragteligt bedre end i 2012, hvor procenterne var hhv. 7 og 29 pct.

4.500 landmænd og konsulenter har deltaget i undersøgelsen.

TIPI skal fremme forskningssamarbejde

GLOBALT: Ved Biofach i februar blev der dannet et globalt forskningsnetværk under IFOAMs økologiske paraply. TIPI hedder det, og den nedsatte bestyrelse er nu på vej med et bud på visioner for den globale fødevare- og landbrugsforskning, hvor man også belyser økologiske fødevaresystemers muligheder for at løse fremtidens udfordringer mht. klima, bæredygtighed, biodiversitet og fødevareforsyning globalt. Visionerne skal diskuteres på den kommende Biofach-messe i Nürnberg, skriver Nordiskt Eko. TIPI står for Technology Innovation Platform of IFOAM.

Høst af lynghede kan foregå mere eller mindre radikalt. Traditionelt slår og fjerner man det overjordiske

en maskine, der skræller både lyng og de øverste fem cm jord af i samme arbejdsgang.

Affald bliver til velfærd

En mælkeproducent, en ægproducent og en svineproducent får hedepleje og økologi til at gå op i en højere enhed

TEMA: GØDNING

AF KAREN MUNK NIELSEN

Hønsene skraber i det, grisene roder, og køerne hviler lunt på det. Afskrab fra lynghederne er i dag et affaldsprodukt, der ligger og hober sig op i bjerge, men som kunne gøre god gavn på økologiske bedrifter. Det viser en afprøvning af materialet, som tre økologiske husdyrproducenter i øjeblikket er i gang med. I Brande bruger Jan Volmar lyngjorden som drænende materiale i hønsegården foran staldens udgangshuller.

En halv times kørsel derfra fungerer samme lyngjord som rodemateriale for Gert Ladegaards smågrise og slagtesvin, og hos mælkeproducent Mads Helms i Ejstrupholm bliver en sigtet version brugt som strøelse i en nybygget komposteringsstald.

Alle steder indgår materialet ef-

terfølgende i gårdens gødningsressourcer.

Heder skal plejes

Lyngheden skal plejes med jævne mellemrum, hvis den skal bevares. Tidligere skete det ved afbrænding, men af sikkerhedsgrunde bruger man i dag andre metoder. Man kan høste den overjordiske del af planterne, presse den i baller og fjerne den. Man kan også gå mere drastisk til værks og høvle lyng og de øverste ca. fem cm jord – førnen - af. Det sidste er mest effektivt men også mere maskinelt kompliceret, forklarer Esper Thygesen, Aarestrup Planteskole.

Planteskolen plejer store naturarealer i det vestjyske for forsvaret, Naturstyrelsen og private og har formidlet den afhøvlede lyngjord til de økologiske landmænd.

- Målet er at fjerne næringsstoffer fra heden, og man fjerner mest, hvis man får det øverste lag af jorden med. Her ligger mange års formuldede plantedele og dermed næringsstoffer. Kan man fjerne det hele, kan man nøjes med at pleje arealerne hvert 20. til 25. år. Ellers skal det ske hyppigere, siger han.

100 træk om ugen

Ifølge Esper Thygesen er der omkring

80.000 ha lyng- og klithede tilbage i Danmark, hvoraf ca. halvdelen er plejekrævende. Af dette areal anslår han, at igen halvdelen – altså omkring 20.000 ha - kan plejes maskinelt. En hektar giver 250-300 m3 lyngblandet jord, hvilket tilsammen bliver til 300.000 m3 om året.

- Det svarer til 100 lastvognstræk om ugen, så det er ret store mængder, vi taler om, konstaterer han.

Næringsstoffer kører i ring I øjeblikket kan man hente materialet for transportprisen, og det gør det alt andet lige interessant til forskellig anvendelse i det økologiske landbrug.

- Materialet indeholder en blanding af organisk materiale og sand. Til høns og slagtesvin er det perfekt, men til brug i komposteringsstalden er sand uønsket. Her ville det være en fordel at afhøste lyngplanterne separat, fortæller Thorkild Nissen, konsulent i Økologisk Landsforening. Han leder det eksperimenterende projekt ’Lyngheden – alternativ til konventionel husdyrgødning og halm’, og som titlen siger, handler projektet ikke primært om dyrevelfærd men om at vurdere potentialerne i lyng både som strøelse og som næringsstofkilde på økologiske landbrug.

- Vi har et overskud af næringsstofer på heden og et underskud på de økologiske landbrug. Det er oplagt at se på, hvordan vi nyttiggør dem. Alternativet lige nu er afbrænding, siger Thorkild Nissen om lyngjorden. Han er sikker på, at materialet kan anvendes på endnu ere kreative måder end hidtil set og nævner strøelse til slagtekyllinger og diegivende søer som eksempler.

Værdien af lyng

Analyser af lyng-jord fra Karup viser et indhold af N på 1,15-1,19 pct. af tørstof samt lidt K og P. Ud fra standardpriser på N, P og K og en udnyttelsesgrad på 40 pct. for N og 80 pct. for K kan man beregne, at lyngjorden er 12-13 kr. værd pr. m3 alene i næringsstoffer. Hertil kommer værdien af den øvrige anvendelse.

Ordbog

Førne: Lag af organisk stof oven på jorden. Består af blade, kviste, frø, blomster, mos, fjer, ekskrementer etc.

materiale, men Aarestrup Planteskole har udviklet

Torben kaster lyng for svin

RODEMATERIALE:

Tør, løs lyngjord giver god beskæftigelse til grisene på Uhr Hedebrug

Minilæsseren triller ned ad den brede inspektionsgang og tipper en skovlfuld jord af oven på grisestiens dybstrøelse. Det er dog ikke helt almindelig jord men en blanding af lyng, førne og sand skrabet af vestjyske heder, og hurtigere end man kan stave til ’bevaringsværdig lynghede’, kaster okken af nysgerrige smågrise sig ud i at undersøge og splitte bunken ad.

Bedre end almindelig jord Torben Ilsøe, fodermester i slagtesvi-

neproduktion på Uhr Hedebrug ved Ikast, fortæller, at såvel smågrise som de større slagtesvin får en grabfuld lyngjord med jævne mellemrum.

- Det er meget populært. Jeg har før prøvet at køre almindelig jord ind, men det her er bedre. Det er mere løst og tørt og bliver ikke så klistret, forklarer han. Lyngen giver grisene god beskæf-

tigelse. Det er målet med tildelingen, for der er problemer med øresår i besætningen, og grisene bider mindre, når de har noget andet at give sig til. Lyngjorden har desuden en positiv sideeffekt.

- Det ser ud til, at jorden også udtørrer sårene, som nok heller ikke er så tydelige for stifællerne, når ørerne er sorte af jord, siger Torben

Ja til lyng men ikke til sand

KOMPOSTERING: Mads

Helms har afprøvet både lynghede i sin komposteringsstald. Han foretrækker den rene vare og sigter derfor sandet fra

Sand kan ikke kompostere eller opsuge vand, og derfor er afhøvlet hedejord ikke mælkeproducent Mads Helms kop te. Der er simpelthen for meget sand i materialet, konstaterer han efter at have prøvet forskellige lyngmaterialer i sin komposteringsstald.

Hertil kommer, at lyngen ikke er til-

strækkelig ndelt til strøelsesbrug, når den bliver skrabet af heden.

- Jeg kører og harver i komposten dagligt, og det er svært, hvis stænglerne er alt for lange, forklarer han.

Flis med lyng ovenpå Måtten i stalden er bygget op med træ is i bunden. Herpå fylder Mads Helms tørt materiale efter behov.

Han har hidtil brugt savsmuld til formålet, men det er ligesom træ is relativt dyrt, og derfor er Mads Helms interesseret i at teste alternativer som nu for eksempel lyngkvas.

- Men høstmetoden er vigtig. Det bliver for dyrt, hvis jeg skal transportere en masse sand hjem og solde det fra herhjemme. Det har jeg forsøgt, og

det var kun omkring en fjerdedel af materialet, der egnede sig til strøelse, fortæller Mads Helms.

Måske er det en drivvej

Til gengæld kan han bruge lyngen, hvis den er høstet på traditionel vis, dvs. at det overjordiske plantedække er slået af og snittet. Det prøvede han sidste år med godt resultat.

- Det virker lige så godt som savsmuld.

Mads Helms eksperimenterer også med andre anvendelser af hede-materialet, bl.a. som drænende materiale på drivvejene for gårdens 700 malkekøer.

KMN@OKOLOGI.DK

På Uhr Hedebrug ved Ikast bliver lyng-jord brugt som beskæftigelse til smågrise og slagtesvin. Erfaringen er, at det mindsker problemer med øresår.

Projekt Lyngheden

Projektet er et såkaldt Eksperimenterende Økologi-projekt støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

Aktiviteter i projektet:

Analyser og beregning af næringsstoffer i lynghede før og efter brug

Praktisk afprøvning på tre bedrifter

Ilsøe, der har eksperimenteret med lyngjorden siden september.

Blandt andet har han prøvet at lægge 30-40 cm lyngjord som bund i slagtesvinestalden og strø halm ovenpå. Det sparer en del halm, men Ilsøe hælder alligevel til en halmbund og tildeling af lyng oven på måtten.

KMN@OKOLOGI.DK

Forskellige høstmetoder, herunder frasortering af sand

Lyng trækker

hønsene ud

SUNDHED: Ægproducent Jan Volmar bruger lyngjord til at dræne vand væk fra staldens nærområde

Vandpytter i hønsegårde kan være bakteriebomber, og derfor gælder det om at undgå dem. Nogle lægger is ud i hønsehusets nærområde, andre muslingeskaller, og det har Jan Volmar også gjort. Lige nu tester han imidlertid, om lynghede er et brugbart alternativ. Hvis det virker drænende, har materialet yderligere den fordel, at det efterfølgende kan bruges som gødning.

Og ifølge Jan Volmar har lyngjorden potentiale, men den har som alt andet også begrænsninger.

- Vi har fået 100 mm regn i denne uge. Det er der ikke noget, der kan

klare, siger Jan Volmar, som lige har lagt et nyt lag ud men ikke nåede at jævne det, før regnen gjorde det umuligt.

Så der er masser af pytter i hønsegården, men sådan har det ikke været tidligere, forsikrer Jan Volmar. Hans erfaring er desuden, at lyng-jorden lokker ere høner ud af stalden, hvilket han ser som en stor fordel.

- Hønsene standser op og gennemroder det hele på vejen ud. De skal lige undersøge, om der er noget godt til dem i den løse jord.

KMN@OKOLOGI.DK

Det er vigtigt, at strøelsen er tør og kan suge vædske, når den lægges ind i komposteringsstalden. Lyngen her er begyndt at kompostere og udvikle varme allerede inden, den bliver kørt ind.

Lyngjord er ikke et vidundermiddel. Det kan regne mere, end lyng kan dræne.

Biochar skal hjælpe i Ghana

BÆREDYGTiG: Større høstudbytte, bedre jord og miljø, mindre skovrydning og mere lokal vækst og beskæftigelse. Det er de ambitiøse mål for et nyt projekt i Ghana, som re danske universiteter nu løber i gang sammen med to universiteter i Ghana.

Projektet, der er støttet af Danida, går i al sin enkelthed ude på at ændre nogle af managementstrategierne i landbrug i Ghana ved hjælp af simple men moderne teknologier til målrettet anvendelse af vanding og biochar på lavpraktisk husholdningsniveau. Ved at vande kan landmændene få et par vækstsæsoner mere ud af deres marker. Og ved at anvende biochar kan de forbedre jordens kvalitet og frugtbarhed, skåne skovene og samtidig producere miljøvenligt brændstof til husholdningsbrug i lokalområdet – alt sammen på en bæredygtige måde, der er skræddersyet lokale forhold.

Kvoteprisen steg

MÆLK: Der blev handlet mælkekvote på novemberbørsen som ikke set i mange år, og den såkaldte ligevægtspris – prisen hvor sælgere og købere mødes – steg til ca. 1,20 kr. for et kg mælk. Det Mælkeudvalget konstaterer en stigning på 48 øre i forhold til seneste børs i august. Der blev handlet 78 mio. kg mælk, hvilket er mere end dobbelt så meget som i august. Årsagen er formentlig, at mange står til at overskride deres kvote i indeværende år og derfor har kunnet beregne, at det kan betale sig at købe kvote i stedet for at betale afgift, skriver LandbrugsInfo.

Stop for plante- og dyrepatenter

RETSSAG: Det europæiske patentkontor har midlertidigt stoppet udstedelsen af patenter til konventionelt dyrkede planter og dyr. Det sker for at afvente en afgørelse fra en appeldomstol i to sager, der vedrører patenter på tomater og broccoli, skriver Organic-market.info.

Beslutningen er en stor sejr for protestbevægelser som det tyske Kein Patent auf Leben. Men ambitionerne er stadig et fuldstændigt stop for patent på levende organismer.

Forgasning giver god gødning

Fosfor forbliver tilsyneladende i plantetilgængelig form i asken, når man forgasser halm i stedet for at brænde den af i kraftvarmeværker

TEMA: GØDNING

AF KAREN MUNK

NIELSEN

Forgasning af biomasse som for eksempel halm er en lovende teknologi, både når det gælder energiproduktion og tilbageførsel af næringsstoffer til landbrugsjorden.

Der er ere fordele ved metoden, der kan beskrives som en afbrænding uden ret meget ilt. For det første producerer den energi med stor effektivitet. Op til 95 pct. af halmens energi konverteres til gas, der efterfølgende kan anvendes til både drivmiddel, el og varme. For det andet indeholder asken biochar, meget stabilt kulstof, og kan dermed være velegnet som jordforbedringsmiddel.

Og endelig for det tredje viser indledende forsøg, at næringsstofferne i højere grad er bevaret i plantetilgængelig form, så asken kan bruges direkte som gødning på marken uden anden forbehandling end opfugtning.

Kulstof bliver meget stabilt

Det fortæller PhD-studerende Veronika Hansen, DTU, der forsker i kvaliteten af gødningen, primært kulstoffets omsætning.

I dag er der næppe nogen økologisk planteavler, der bryder sig om at sælge sin halm til varmeværkerne.

Men det kunne godt blive tilfældet, hvis forgasningsteknologien bliver udbredt.

- Vores analyser viser, at der er 30-40 pct. kulstof i halm-biochar og op til 60 pct. i træ-biochar. Det er faktisk temmelig meget i betragtning af, at der allerede er trukket energi ud af halmen. Samlet set ser det ud til, at den mængde kulstof, der indlejres som stabilt kulstof i jorden, kun er lidt mindre, end når man nedmulder den rå halm. Hertil kommer en masse kalium og lidt fosfor, siger Veronika Hansen.

Biocharen bliver testet i et konventionelt markforsøg på Sjælland, hvor den bliver kørt ud med traditionel kalkspreder og nedharvet i 15 cm’s dybde.

- De foreløbige resultater herfra tyder på, at den kan substituere kunstgødning. Vi har ikke set udbytteforskel på led gødsket med biochar og med kunstgødning, siger Veronika Hansen.

Næste år vil forsøget også omfatte led, hvor der ikke bliver tilført P og K, så biocharens fosfor- og kaliumeffekt kan blive belyst, fortæller Veronika Hansen.

Nye perspektiver for slam Forgasning egner sig til tørre råvarer med mindst 30 pct. tørstof. Forskerne har hidtil arbejdet med halm og træpiller, der også giver lovende resultater. Lige nu samler forskernes interesse sig om slam. Kan man forgasse slam med samme positive resultat som halm, vil man opnå et meget renere gødningsprodukt end i dag, samtidig med at man produce-

rer grøn energi. Forgasningsprocessen foregår nemlig ved temperaturer, der er høje nok til at reducere tungmetaller og fjerne miljøfremmede stoffer, men lave nok til at sikre, at fosfor ikke bliver gjort utilgængelig.

Metoden vil også kunne anvendes til kløvergræs og andre plantebaserede biomasser, men her er der brug for ere forsøg.

- Men man kan jo afgasse biomasserne i biogasanlæg, separere

Om projektet

Titel: INSURANCE

den afgassede gødning og forgasse den tørre fraktion, siger Veronika Hansen.

Når økologerne i november holder kongres i Vingsted, vil hun sammen med kolleger fra DTU være til stede på en stand.

- Vi vil rigtig gerne høre, hvad økologer mener om denne teknologi, og hvordan de ser på forgasset slam, siger Veronika Hansen.

Partnere: DTU Kemiteknik, DONG Energy og Bregentved Gods

Projektperiode: 2012-2015

Støttet af Villumfonden

Formål: Undersøge, om termisk forgasning af halm kan give både energi, gødning og jordforbedring.

Laboratorie- og markforsøg med biochar fra DONGs Pyroneer-anlæg: Stabilitet af kulstof i biochar med henblik på kulstofbinding i jord

Tilgængelighed af næringsstofferne K og P

Effekt af biochar på jordens fysiske og kemiske egenskaber - jordens frugtbarhed

Effekt af biochar på levende organismer

Om Termisk forgasning

’Afbrænding’ med begrænset ilttilførsel – pyrolyse – giver 80 pct. gas og 20 pct. koks. Koks-delen forgasses efterfølgende ved 730 grader. Denne temperatur sikrer, at asken ikke smelter, og at næringsstofferne i restproduktet dermed kan recirkuleres som gødning. Der ndes ere termiske forgasningsanlæg i Danmark. Senest har DONG Energy opført et 6 MW demonstrationsanlæg i Kalundborg.

Crimpning af korn er en af måderne, man kan høste tidligt på og dermed fremskynde såningen af efterafgrøder. Foto:

Tre veje til sikre efterafgrøder

Ofte karambolerer høst og såning af efterafgrøder med hinanden. Tre nye videoer giver ideer til, hvordan man håndterer den udfordring

TEMA: GØDNING

AF KAREN MUNK NIELSEN

Det kan være svært at få efterafgrøden etableret tidligt nok til, at den også bliver kraftig og en effektiv kvælstofkilde til den efterfølgende afgrøde.

Men der er metoder, og tre nye videoer fra Økologisk Landsforening viser hvordan, man kunne håndtere denne udfordring.

De tre videoer handler om, hvordan man kan komme tidligt i gang med etableringen af efterafgrøde ved henholdsvis crimpning af korn, rækkedyrkning og skårlægning.

Videoen om crimpning ligger al-

lerede på Økologisk Landsforenings hjemmeside, og snart følger de to øvrige.

Snild metode Crimpet korn er valset og ensileret korn. Kornet høstes med mejetærsker, inden det er helt modent, og mens det stadig har en høj vandprocent på 35-40, siger planteavlskonsulent Marie-Louise Simonsen, der er kvinden bag videoerne og foreningens projekt ’Sikre efterafgrøder’.

’Snild’ kalder mælkeproducent Søren Degn, Tinglev, metoden i videoen. Han crimper store mængder korn hvert år og lægger det i plansilo ligesom græsensilage.

- Så er det overstået, og så skal vi ikke have en valse kørende hele vin-

NaturErhvervstyrelsen og økologerne er blevet

FJERPILNING

AF KAREN MUNK NIELSEN

Det giver anmærkninger i kontrollørernes papirer, hvis for mange høns mangler fjer. Derfor krydser mange økologiske ægproducenter ngre for, at kontrollen ikke kommer lige før, hønerne skal sættes ud. Her er risikoen for at der er røget nogle fjer alt andet lige større, end når hønerne er yngre.

Økologisk Landsforening har derfor foreslået, at bedømmelsen tager hensyn til alder, og det har NaturErhvervstyrelsen nikket ja til. I hvert fald når det gælder opgørelsen af letpillede høner. Her vil det nye vurderingssystem vil blive indført i 2014, oplyser NaturErhvervstyrelsen.

Vurderingen af meget pillede hø-

ner fortsætter til gengæld foreløbigt efter de hidtidige retningslinjer. Her falder hammeren altså uanset om hønerne er 25 eller 75 uger gamle.

Tilfredse producenter Næstformand i Økologisk Landsforenings fjerkræudvalg, Lars Bredahl, hilser det nye tiltag velkomment.

- Der skal ikke herske tvivl om, at vi vil gøre hvad vi kan for at komme fjerpilning til livs, men gamle høns kan alt andet lige godt se lidt brugte ud, og det mener vi man skal tage hensyn til, når man vurderer velfærden, siger han.

Fjerpilning på kongres

Han fremlægger foreningens forslag til velfærdsvurdering på økologikongressen i Vingsted senere på måneden. Her vil en ny manual for indsatser mod fjerpilning ligeledes

Hvad mener økologer om struvit?

UDFASNING: Recirkuleret struvit fra rensningsanlæg er præcisionsgødning, som vil være attraktivt i økologisk jordbrug. Det indeholder ammonium, fosfor og magnesium og så godt som ingen uønskede forbindelser. Men spørgsmålet er, om økologer ønsker at bruge det. Det vil Videncentret for Landbrug, Økologi, gerne have tilbagemeldinger på, fremgår det af LandbrugsInfo.

VfL Økologi er gået i partnerskab med bl.a. tre vandselskaber og Grundfos om at implementere teknologier, der producerer langt renere gødningsprodukter af spildevand end hidtil set. Initiativet er motiveret af ambitionen om at udfase konventionel husdyrgødning og øge recirkuleringen af næringsstoffer fra det omgivende samfund.

Godt nyt for forsøgsdyr

DYREVELFÆRD: Fødevareministeriet har oprettet et dansk center for forsøgsdyr, det såkaldte 3R-center, som skal fremme udviklingen af alternativer til dyreforsøg og forbedre forholdene for forsøgsdyr. 3R kommer af de engelske udtryk replacement, reduction og re nement. Det betyder, at centeret skal arbejde med at nde alternativer til dyreforsøg, udvikle metoder der bruger så få dyr som muligt og sikre at de samtidig får de bedst mulige forhold. Bag centret står Alternativfondet, Dyrenes Beskyttelse, Forsøgsdyrenes Værn, LEO Pharma, Lundbeck, Novo Nordisk og Fødevareministeriet, skriver DTU.

teren og høre på al den brummen. Det er rigtig snildt, siger han.

Det koster N at komme for sent - Som tommel ngerregel mister man ét kg kvælstof pr. ha for hver dag, man udsætter etableringen af efterafgrøder i august måned. Crimpning gør det muligt at høste et par uger tidligere, og crimpet korn er et udmærket kvægfoder. Derfor kan det være en god metode til for eksempel afgrøder, der ikke ser ud til at give et højt afkast høstet til modenhed. Men det skal være et bevidst valg og ikke en nødløsning. Man må ikke komme for sent. Vandindholdet er afgørende for, at kornet kan komprimeres og ensileres, understreger Marie-Louise Simonsen.

RESISTENS: Forskere fra Københavns Universitet er godt på vej til at nde a øsere for antibiotika, der kan bekæmpe multiresistente bakterier og styrke immunforsvaret. Det er interessant, fordi problemerne med resistente bakterier vokser.

Der er tale om peptid-lignende stoffer, og de hidtidige resultater er positive, skriver Ingeniøren.

Peptider er kroppens normale første forsvarsmekanisme mod bakterier. Peptider nedbrydes af enzymer i kroppen, men forskernes ’peptider’ er lidt anderledes end kroppens egne, og bliver derfor ikke nedbrudt, vilket er afgørende for deres succes som medicin over for multiresistente bakterier.

Om alt går godt, kan nye præparater være på markedet i 2020.

blive præsenteret på et temamøde om fjerpilning.

Mindre tilfredsstillende velfærd Let pillede høns Et nyt vurderingsprincip tager hensyn til hønernes alder og tolerer flere letpillede høner, jo ældre flokken er.

2030405060708090 Alder, uger

Økologisk Landsforenings forslag til graduering af fjerbedømmelse efter hønernes alder.

tilbyder dig at blive klogere på økologi!

Du kan få faglig sparring om grønsags-, frugtog bærproduktion ved økologikonsulenterne

Henning Hervik og Maren Korsgaard

Du kan også finde gode råd i vores tre nyhedsbreve med aktuel, relevant information.

Vælg mellem planteavl, grovfoder samt frugt og bær.

Hold dig fagligt opdateret og få masser af inspiration i Økologisk planteavlsberetning 2013 60 sider skrevet netop til dig! Pris: 100 kr. + forsendelse (30 kr.) + moms.

Kontakt: tlf. 57 86 50 00 www.ecoadvice.dk

Morten Telling

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-86,9) uge 46 11,50 kr.

Friland A/S giver i uge 46 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 46: 3,95 kr./ kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 46: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 753,02 kr. (-6,21).

Kg-regulering: 12-25 kg: 12,87 kr. 25-30 kg: 11,28 kr. 30-40 kg: 17,69 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 46: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier:

Variabelt tillæg: 2,25 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).

Pris: 1.121 kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg).

Pris: 2.105 kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Hver 12. portion er kviesæd

Økologiske jerseybesætninger bruger kønssorteret sæd i samme omfang som konventionelle

KØNSSORTERING

AF KAREN MUNK NIELSEN

Økologiske mælkeproducenter har hurtigt taget den kønssorterede sæd til sig, og når det gælder jerseybesætningerne, bruger økologer kønssorteret sæd i mindst samme omfang som konventionelle besætninger.

En ny opgørelse fra Videncentret for Landbrug, Kvæg, opgør for første gang salget af kønssorteret sæd til hhv. økologiske og konventionelle besætninger. Tallene afslører, at det primært er de økologiske jerseybe-

Økologer har kunnet bruge kønssorteret sæd i lidt over et år. Især jerseyproducenter gør brug af teknologien.

drifter, der gør brug af den nye teknologi. 8,6 pct. af de solgte doser jerseysæd det seneste år har været kønssorteret.

Ikke udbredt til store racer Dansk Holstein følger efter med 3,3 pct. kønssorterede sædportioner, mens 1,4 og 1,2 pct. af hhv. RDMog DRH-insemineringerne skete med kønssorteret sæd. Det er betragteligt færre end i det konventionelle kvægbrug.

Fordelingen afspejler, at det især er de økologiske jerseyproducenter, der har gavn af at lave tyre- og kviekalve af forskellig racekombination. Renracede kviekalve til mælkeproduktion og krydsningstyre til kødproduktion. Omfanget er derfor næppe heller overraskende.

Brug af kønssorteret sæd Figuren viser andelen af insemineringer med kønssorteret sæd det seneste år. %

Konventionelle besætninger har kunnet anvende kønssorteret sæd siden 2007. Økologiske k muligheden i sommeren 2012. 0 1 2 3

Afrika efterspørger også økologi

Universiteter i Kenya, Uganda og Tanzania samarbejder om at forbedre småbønders muligheder gennem økologiske værdikæder

Det er nu mere end 2 år siden, at det internationale center for forskning i økologiske fødevaresystemer, ICROFS, sammen med forskere fra Aarhus og Københavns Universitet sagde goddag til 15 kommende PhD of MSc studerende fra University of Nairobi i Kenya, Makerere University i Uganda og Sokoine University of Agriculture iTanzania. ICROFS og de fem universiteter var gået sammen i et fælles forskningsprojekt med støtte fra Danida. Projektet er i fuld gang og fortsætter til 2016.

I projektet har de seks MSc og ni PhD studerende fokus på forskellige elementer af tre økologiske fødevarekæder – grøntsager til det lokale marked; grøntsager til turistsektoren og ananas til eksport. Nogle af studierne har fokus på planternes ernæring; skadedyrshåndtering eller hvordan man i højere grad kan integrere dyrehold i den økologiske planteproduktion. Andre ser på forskellige forhold og relationer i den samlede værdikæde.

Det lokale marked

Eksport af økologiske fødevareprodukter fra Afrika til den vestlige verden er den mest almindelige form for certi ceret økologisk fødevarekæde i alle tre lande, men omkring storbyerne, især Nairobi, er der et voksende marked for økologiske produkter. Der er et økologisk marked én gang om ugen, sågar en økologisk restaurant i centrum, og visse supermarkeder, i de lidt bedrestillede kvarterer, fører økologiske produkter.

Det er dog en stor udfordring at koble produktionen, som foregår hos småbønder ofte med to ha land eller mindre, med supermarkedernes behov for passende leverancer i forhold til mængder og tidspunkt.

Det økologiske potentiale

Projektet – i daglig tale ProGrOV, som er en forkortelse af den engelske titel ’Productivity and Growth in Organic Value Chains’ – Produktivitet og vækst i økologiske værdikæder – bygger på muligheden for at forbedre udbyttet med økologisk dyrkning samtidig med, at de økologiske småbønder får bedre adgang til markedet.

Det er lidt af en myte, at landbrug i Afrika nærmest pr. de nition er økologisk. Forbrug af kemikalier

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Konv

Af Lise Andreasen, Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, ICROFS

og specielt kunstgødning er ganske vist generelt set meget lavt i Afrika. Det er dog ikke det samme som, at landbruget foregår vha. agroøkologiske metoder til at bevare jordens frugtbarhed og struktur. Mange årtier med den grønne revolutions budskab om at større udbytter skulle opnås vha. forædlede sorter, kunstgødning og pesticider, har sat traditionel viden og godt landmandskab i skyggen. Desuden er god landbrugsjord ved at være en knap ressource også i Afrika, og jorden bliver udnyttet mere og mere intensivt.

Mange steder er jorden ved at være udpint og udbytterne lave. Småbønder kan derfor se fordele i

at dyrke økologisk både i form af et øget udbytte, reduktion af omkostninger til kemikalier og en mindre risikobetonet produktion i områder, hvor usikkerhed i regntidens begyndelse og længe kan betyde, at investering i f.eks. kunstgødning går tabt.

Nej til pesticidrester På en workshop i september, hvor ProGrOV havde inviteret forskellige interessenter fra Nairobi til at give projektet inputs og feed-back, var det tydeligt, at en af de faktorer, der har sat gang i efterspørgslen af økologiske varer i Kenya, er et ønske om sunde fødevarer – særligt fødevarer uden pesticidrester.

Pakkeri: 100 procent er ikke noget problem

forsøget til ikke alt for store besætninger, det vil i praksis sige besætninger med 9.000 høner.

den halvdel som hele kerner, fortæller Jakob Kjær de omkring 30 fremmødte fjerkræproducenter.

til hele branchen

AF KAREN MUNK NIELSEN

- 100 procent – det kan vi sagtens. Der var hverken vaklen i stemme eller budskab, da Hedegaard Foods landbrugschef, Charlotte Frantzen Bjerg, gjorde erfaringerne med 100 procent økologisk fodring op ved et møde for økologiske ægproducenter. i forrige uge

Fire bedrifter leverer i dag æg til konceptet Gaardbo Æg, og indtil nu er det gået godt, konkluderede Charlotte Frantzen Bjerg.

- Vi kom lidt skidt fra start med problemer med foderet, men ægydelsen har hen ad vejen rettet sig, og i dag kan vi ikke se forskel på hold, der bliver fodret med 95 og 100 pct. økologisk foder.

Hedegaard Foods har målrettet

Foderet til koncepthønsene indeholder fortsat skemel, men det er slut med kartoffelprotein og majsgluten.

Til gengæld indeholder det store mængder majs - næsten 40 pct. og 13 pct. soja. Det er optimeret med samme aminosyreindhold som foderet med 95 pct. økologiske råvarer.

Prisen er ca. 15 kr. højere end for almindeligt foder.

Konceptet for Gaardbo Æg er 100 procent økologisk fodring, 40 pct. lokalt dyrket foder samt en attraktiv hønsegård.

Jakob Kjær er en af de re producenter, der har sagt ja til at producere med 100 pct. økologisk foder. Han bekræfter i nogen grad de positive toner fra landbrugschefen.

- Det kan lade sig gøre, hvis man vil. Jeg oplevede dog et voldsomt foderforbrug på et tidspunkt, hvor vi gik over på 50 pct. korn. Ægvægten faldt og kropsvægten også, men vi k rettet det op ved at gå tilbage til det gamle foder og tilsætte 25 pct. korn, halvdelen formalet og den an-

Han har en besætning på 9.000 Lohmann Brun Lite og begyndte at fodre 100 pct. for godt et år siden.

En af de ting, producenter og pakkeri har været bekymret for, er, om blommefarven bliver lige så gul som hidtil. Det gør den ikke, men omvendt har problemet med blege æg ikke været voldsomt stort.

- Det er ikke noget, man behøver være bange for. Jeg har i hvert fald ikke fået reklamationer, siger Jakob Kjær.

Han har selv valgt at have masser af cikorie i hønsegården, en plante, der efter sigende skulle give farve i æggene. Lucerne er en anden, og endelig kan man blande paprika i foderet for at få mere farve.

Danæg var det første af de store pakkerier, der lancerede æg fra 100 pct. økologisk fodrede høns – i form af biodynamiske æg. Nu følger Hedegaard Foods efter.

Interessen for at etablere økologiske æble-, pære- og bærplantager med tilskud har været for lille til, at NaturErhvervstyrelsen vil opretholde en særlig støtteordning til formålet. Den lukkes dermed fra nytår.

Der var i år afsat fem millioner kroner til ordningen, men kun halvdelen er søgt, oplyser NaturErhvervstyrelsen, og det er altså for lidt.

I alt har 14 ansøgere søgt om støtte til godt 60 ha med frugt. Hvor mange af disse, der rent faktisk bliver etableret og dermed får støtten, vides ikke på nuværende tidspunkt. Seneste frist for at plante er 1. december. Netop plantefristen er en af de betingelser, som erhvervet tidligere har kritiseret ved ordningen. Den passer dårligt med praksis, især hvis der kommer frost.

Formanden for frugt- og grøntavlernes udvalg i Økologisk Landsforening begræder ikke lukningen af ordningen.

- Det har været et fejlskud fra beg-

yndelsen. Problemet har aldrig været at etablere frugtplantager. Problemet er at holde liv i dem på længere sigt. Vi ønsker bedre rammevilkår for selve driften, siger Poul Rytter Larsen, der er fynsk æbleproducent og selv har gjort brug af etableringsordningen en enkelt gang.

Han peger på ulige konkurrencevilkår for danske økologer i forhold til udenlandske.

Der var i 2012 ca. 400 ha økologisk kerne- og buskfrugt.

Fristen for at indkassere støtte til etablering af økologisk frugtplantage er 1. december. På den dato skal træer/buske være plantet.

Ansøgningsrunde 2013:

Ansøgere: 14. Areal: 60,56 ha Beløb: 2,6 mio. kr.

Bevilling: 5 mio. kr. Tilsagn: Ikke afgjort pt.

HEDEGAARD foods A/S SØGER ØKOLOGISKE ÆGPRODUCENTER

Efterspørgslen efter økologiske æg er fortsat stigende og vi har derfor et behov for flere økologiske æg. Vi søger nye økologiske ægproducenter, der kan levere æg fra mellem 12.000-30.000 hønepladser. Af logistiske hensyn vil vi foretrække producenter beliggende i Jylland eller på Fyn.

HEDEGAARD foods arbejder kontinuerligt på udvikling af nye koncepter og løsninger til gavn for hele værdikæden. De økologiske produkter er et stort fokusområde, hvor der løbende sker nye tiltag.

Som økologisk producent til HEDEGAARD foods indgår du i et stærkt netværk med vores øvrige dygtige økologer – ligesom pakkeriet løbende vil give sparring til din bedrift (produktivitet, velfærdsvurdering etc). HEDEGAARD foods afholder jævnligt producentmøder, hvor du får mulighed for at møde dine øvrige kolleger og få diskuteret og udvekslet erfaringer.

Henvendelse og eventuelle spørgsmål kan rettes til: Landbrugschef, Charlotte Frantzen Bjerg, mobil 20 27 47 74

Om HEDEGAARD foods A/S Levnedsmiddelvirksomheden HEDEGAARD foods med hovedkontor i Hadsund forarbejder, pakker og distribuerer friske skalæg samt en række kogte og pasteuriserede ægprodukter. Koncernen har en årlig omsætning på godt 1 mia. DKK. HEDEGAARD foods er markedsledende i Norden inden for friske skalæg og har i alt tre ægpakkerier i Danmark og Sverige og i alt to ægproduktfabrikker ligeledes Danmark og Sverige. I Danmark har HEDEGAARD foods en markedsandel på godt 50 %. De økologiske æg udgør ca. 20 % af salget. Til

AF KAREN MUNK NIELSEN

TID & STED

20. november kl. 14-16,30. Brød og kærlighed. MarieLouise Risgaard fra Skærtoft Mølle deler ud af den viden om de økologiske produkter, som hun har ”med hjemmefra” . Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Oplysninger på tlf. 4090 9109 eller via www.okologi.dk/ kalender. Arr: Københavns Madhus.

26. november kl. 14-16. Pædagoger og sunde børn. Det er vigtigt at sikre den rette ernæring i dagens måltider. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Oplysninger på tlf. 4090 9109 eller via www.okologi.dk/ kalender. Arr: Københavns Madhus.

27. november kl. 9 – 28. november kl. 16. ØkologiKongres 2013 – med fokus på ’Økologi og ægte bæredygtighed’. Vingsted Hotel & konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, Bredsten. Se nærmere på www. okologi.dk/kalender. Arr: Kongressen organiseres af Videnscentret for Landbrug, Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening m.fl.

December

4. december kl. 13-16. Økologisk indmad - med Mineslund og Carsten Kyster. Inspiration til afsætning og anvendelse. Mineslund, Asnæs Skovvej 38, Kalundborg. Oplysninger hos fødevarerådgiver Cathrine Esmann, tlf 8732 2700. Tilmelding senest 29. november på mje@ okologi.dk. Arr: Økologisk Landsforening.

5. december kl. 9.30–16. Rolig håndtering af husdyr (low-stress stockmanship”) for mere trygge dyr og bedre arbejdsmiljø. Fokus på malkekøer og kvæg. Med biodynamisk landmand og “ko-hvisker” Philipp Wenz. Tilmelding inden 1. december. Se program på www.biodynamisk.dk Arr. Biodynamisk Forening.

11. december kl. 9-16. Når frokosten også er leg og læring. Kursus om de daglige måltider i daginstitutionen. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Oplysninger på tlf. 4090 9109 eller via www.okologi.dk/kalender. Arr: Københavns Madhus. Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Besøg De Hemmelige Helte den 21. november

Den 21. november er der mulighed for at komme bag kulisserne hos mere end 20 vækstvirksomheder i hovedstadsregionen.

Dansk erhvervsliv består primært af små og mellemstore virksomheder, og det er i høj grad dem, der holder hjulene i gang i Danmark – de er erhvervslivets hemmelige helte og de fortjener en fejring.

Væksthus Hovedstadsregionen arrangerer De Hemmelige Helte, og de 29 kommuner i regionen er lokale medarrangører.

Hvor og hvornår: Søris, Sørisvej 2a, Ølstykke – 21. november, kl. 11:00-12:00

Mere information og tilmelding: www.dehemmeligehelte.dk

Kontakt: Presseansvarlig Anne Handlos, Væksthus Hovedstadsregionen, tlf. 30 10 80 81, e-mail: ah@vhhr.dk

Efter sommerens sol og efterårets klarhed er det tid til de økologiske vitaminer fra Drivhusets grønsager.

Det er muligt at bestille plads til Drivhusets julebuffet 15.11.13 og 6.12.13

Julemarkedet er søndag d. 15.12.13 fra 11-16 med åben cafe.

Vareturen til Ålborg og Himmerland med levering onsdag med bestilling mandag.

Vareturen til Viborg, Skive og Salling med levering torsdag og bestilling tirsdag.

Der er stadig pladser på madlavningskurset 9.3.14. og yogakurset 25.-27.4.14.

Drivhuset, Korsholmvej 178, 9631 Gedsted Tlf: 9864 5655 mail: jylland@post12.tele.dk

Foderplanlægning er i fuld gang

Markplanen presser sig også på

Bjarne Hansen 21 15 87 06

Carsten Markussen 30 62 72 15

Christian Petersen 21 60 11 60

Claus Østergaard 20 45 74 65

Erik Kristensen 30 62 75 45

Irene Fisker 20 92 68 24

Jens Christian Skov 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen 20 43 61 04

Mads S. Vinther 30 62 90 16

Marie-Louise Simonsen 30 62 58 52

Martin Beck 23 42 49 80

Michael Tersbøl 51 53 27 11

Sven Hermansen 29 43 75 50

Thorkild Nissen 40 25 60 47

Er der så meget at betænke sig på?

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mænden.

Køb Salg

Bytte Arbejde

Udkommer Deadline Nr. 29. november 19. november 534 13. december 03. december 535 10. januar 19. december 536

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk Annonceoplysningerne finder du på www.oekologiogerhverv.dk

Bog-nyt

Junior Chef – Mad til familie og gæster. 160 s. 249,95 kr. Gyldendal.

Hvorfor ikke vise børnene den tillid at overlade køkkenet til dem og lade dem vise, at de også kan lave mad. Med Charlotte Nowaks bog bliver de introduceret til køkkenredskaber, urter og krydderier (samt køkkenhygiejne), og der er mange dejlige opskrifter, de kan glæde familien med. Er der for få børn i husholdningen, kan man evt. låne hos naboen. Og det skader næppe, hvis der sidder en voksen tilkaldevagt i stuen –som dog kun blander sig hvis spurgt.

Vild med mad. Louisa Lorang. 431 s. 249,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Bogens undertitel er Nemme hverdagsretter til hele året, og opskrifterne er da også årstidsinddelt, så man ikke behøver rende rundt og lede efter ting, der ikke er i sæson – og mange vil glæde sig over ordet ”nemme”.

duser, som med fordel kan læses først.

Plenty – grøn mad til kødspisere og vegetarer. Yotam Ot-

tolenghi. 288 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Hvis man vil overbevise inkarnerede kødspisere om, at vegetarmad kan være rigtig dejlig mad, er det vigtigt at have gode ingredienser og gode opskrifter.

Bogen her indeholder 120 opskrifter, inddelt efter hovedingredienser, som med stor sandsynlighed vil resultere i retter, der kan godkendes af alle (måske lige bortset fra de mest håbløse og stædige asner).

Blomsterbergs skønne klassikere. Mette Blomsterberg og Lars Ranek (foto). 269 s. 300 kr. Politikens Forlag. Så er der dømt mums for alle pengene, og selv om alt måske ikke helt ligner billederne i bogen ved første forsøg, bliver det garanteret tilgivet af de heldige, der får lov at spise af godterne.

Det er nu heller ikke nær alle opskrifterne, der kræver den store øvelse for at give et

igennem til et godt resultat.

Den økologiske bager. Nicolai Halken Skytte. 240 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof. En bagebog fra og om emmerys, om erfaringer og vigtigheden af gode råvarer. Nicolai Halken Skytte er bagermester med 35 års erfaring med dej og ovn. Han bringer her en udvalgt række opskrifter på, hvad hjertet kan begære af alt fra grove boller til de lækreste kager og småkager. AB

De næste numre Deadline Udkommer 19. november 29. november 3. december 13. december

Få

Annoncer: Få en snak med Arne Bjerre på tlf. 87 32 27 23 eller send en mail til ab@okologi.dk

nyhedsbreve fra Økologisk

Landsforening

om klima og økologi på www.okologi.dk/klima om økologisk biogas på www.okologi.dk/biogas

Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Nyt fra mark og stald Fagligt Team

Sustaingas

Larver i hønsemøg

Efterafgrøde med rug og vikke

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

hverv, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj.

Fyn Økologiske Gruppe

Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

Jul i Økologiens Have

I slutningen af november og frem til jul er der weekendåbent i Haven kl. 10–17 lørdage og søndage.

Vi har flotte økologiske juletræer, grønt og naturpynt.

I cafeen vil der naturligvis være lidt at varme sig på. Samtidig med er der mulighed for at finde kalender- og julegaver til en god pris, da vi har gode tilbud på bøger og økologisk slik.

Dato: Lørdag den 23. november kl. 10 – søndag den 24. november 2013 kl. 17

Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder Pris: Gratis Hjemmeside: www.okologienshave.dk

Lær os mer’ økologi

Økologiske praktikpladser søges.

kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Solhverv og julesul

økologisk julemarked på Halkær kro søndag 8. december 2013 kl.10–15

Det gode insekthotel

Majs redder grovfoderhøsten i 2013

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

Julesul som and - kylling - lam - krondyr - gris - kalv –frugt - grønt. Her er juleand, flæskesteg og appelsiner til juleaften, pålæg til julefrokosten og stegen til nytårsaften. Og julegaver f.eks. “Fair to Wear” - bæredygtigt tøj og textiler, Viking-solhvervsgaver som håndlavede bælter, knive m.v., økologiske lækkerier, skønne nisser, juleknas. Gløgg og æbleskiver serveres i baren.

Kl. 13:30 synger Farsø-koret i markedssalen, og så afslutter vi med fællessang i caféen.

Halkær Kro, Halkærvej 59, Nibe Tlf: 2174 2430 www.halkaer.dk

Arr. Halkær Ådal Økologisk

Sælges: 600 tdr. økologisk korn (400 tdr. byg og 200 tdr. havre) samt 15 rundballer økologisk ensilagewrap a ca. 800 kg. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.

Personligt. Kvinde, med hang til genbrug og køkkenhave, optaget af miljø, spiritualitet, nærvær, enkelhed, praktiske aktiviteter, og at skabe gode udviklingsoplevelser, søger ligesindet mand som livsven og kæreste. Bor i Kbh.-området, er i 60erne. Svar mailes til positivtsind@gmail.com eller skriv til Billet mrk. 533-1, Økologi & Er-

Sælges: Krydsning og RDM stude 1½ til 2 år. Købes: Økologisk Havre. Steen Hareskov, Hammershøj, tlf. 5056 7952.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Rolig håndtering af husdyr

(low-stress stockmanship) med fokus på malkekøer og kvæg med Philipp Wenz, ”ko-hvisker”

Teoretisk og praktisk kursus i at håndtere dyr på en rolig og ustresset måde. Lær at forstå deres natur, kropsprog og reaktioner – og at tilpasse sine egne bevægelser, så dyrene gør det man vil have dem til. Resultatet er rolige og trygge dyr og bedre arbejdsmiljø.

Philipp Wenz er uddannet biodynamisk landmand og ekspert i ”low-stress stockmanship”. Se www. stockmanship.de Kurset foregår på tysk med oversættelse.

Torsdag 5. december på Frederiksgård, Løgumkloster/Jejsing Demeter, Tønder.

Pris inkl. forplejning 500 kr. inkl. moms. Landbrugselever/praktikanter 400 kr. Tilmelding inden 1. december til biodynamisk-forening@mail.tele.dk tlf. 8691 9445.

Se program på www.biodynamisk.dk

Kurset er støttet med projektmidler fra Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet

eller vægt.

60-90 procent af det samlede indkøb

Spisemærket i sølv tildeles det spisested, der kan dokumentere, at de økologiske fødeog drikkevarer udgør

Det økologiske spisemærke i sølv

Det økologiske spisemærke ndes i tre varianter: Det økologiske spisemærke i guldSpisesteder med det økologiske spisemærke i guld bruger mellem 90 og 100 procent økologiske fødeog drikkevarer. Spisestedet skal lave en råvarepolitik, der beskriver, hvad man gør, når fødeog drikkevarer ikke kan skaffes i økologisk form. Denne råvarepolitik skal være synlig for gæsterne på spisestedet.

30-60 procent af køkkenets samlede fødeog drikkevarer, kan spisestedet ansøge om det økologiske spisemærke i bronze Både offentlige og private spisesteder kan få det økologiske spisespisemærke. Ligesom det røde økologimærke, er det økologiske spisemærke Fødevareministeriets statskontrollerede mærke for økologi, når man spiser ude. Det økologiske spisemærke kontrolleres af Fødevarestyrelsen som også administrerer reglerne på området. Fødevarestyrelsen og Økologisk Landsforening samarbejder om information omog udbredelse afdet økologiske spisemærke.

Det økologiske spisemærke i bronzeNår økologiandelen udgør

Det

økologiske spisemærke er attraktivt for kantiner og restauranter BAG

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk

ERHVERV ØKOLOGI

15. november 2013 nr. 533

Ud at se på grise med Økologisk Landsforening

På Bygholm Landbrugsskole er man i fuld gang med at gøre sig klar til at tilbyde eleverne undervisning i økologi. Så hvad er mere naturligt end at tage på personaletur ud at se på grise og derefter tilberede og spise et økologisk måltid?

PERSONALEUDFLUGT

OG FOTO: IRENE BRANDT

Det kræver 100 søer at brødføde en familie med tre børn. Det var ét af de budskaber personalet fra Bygholm Landbrugsskole k med sig hjem fra gårdbesøget hos Jan og Tine Thybo, Johannesminde.

Her k deltagerne syn for sagen: De økologsike grise har vitterlig både hale og krølle på den, for de små grise løb rundt på markerne nord for gården og gårdbutikken, som har egen slagter og tiltrækker kunder fra hele landet.

Thorkild Nissen fra Økologisk

Landsforeniung havde skruet programmet sammen, og på turen fra Horsens til Boest blev personalet fra Bygholm grundigt introduceret til fordelene og udfordringerne ved økologisk storkøkkendrift.

Faglig stolthed

Det var køkkenleder Jakob Olesen

fra Grundfos, der fortalte om, hvordan man bespiser 3.000 ansatte i treholdsskift med en økologiprocent på ca. 50%.

- Det har først og fremmest øget vores faglige stolthed, fordi vi for at nansiere omlægningen bruger langt færre færdigprodukter. Vi bager selv alt vores brød, og vi sylter selv rød-

beder etc. Det har krævet bedre planlægning, men er faktisk ikke ret meget dyrere, sagde Jakob Olesen.

Lækre råvarer

Tine Thybo fortalte, da hun og Jan Thybo viste rundt på gården, at 20 økologiske producenter, producerer 98 procent af det økologiske svine-

Tine Thybo fra Johannesminde viser rundt og fortæller om de økologsike frilandsgrise

kød i Danmark. Og at 80 procent af deres produktion eksporteres. For på trods af de åbenlyse forskelle i dyrevelfærden har danskerne svært ved at nde motivationen for at betale merpriosen for det økologiske kød. Inden bussen kørte tilbage til Bygholm, blev bagagerummet fyldt op med kassevis af lækre økologiske råvarer, for ud ugten blev afsluttet i Bygholm Landbriugsskoles køkken, hvor deltagerne tilberedte økologiske retter for hinanden.

Økologisk mælk

Mette Kreilgaard er køkkenleder på landbrugsskolen og hun fortalte, at man i dag ikke bruger ret mange økologiske råvarer i landbrugsskolens køkken.

- Men al den mælk vi bruger er økologisk, og så er der nogle bønner, vi bruger, som kun kan fås økologisk. Alligevel tror jeg, at vi nok ligger på en økologiprocent på ca. 35-30 stykker, for vores elever drikker virkelig meget mælk, siger Mette Kreilgaard .

ERHVERV ØKOLOGI