Er det et dårligt udgangspunkt for økologien, når markedsføringen af økologiske produkter følges til torvs af forbrugeroplysning, som synliggør forskellene på økologiske og ikke-økologiske produkter?
AKTUELT
Merprisen for økologisk lammekød opvejer ikke de ekstra omkostninger i produktionen, mener nordjysk producent, som nu overvejer at skippe økologien.
Afrika kalder
Kaffe, te, krydderier, produkter lavet af baobabtræet og mange andre eksotiske produkter fra Tanzania vil måske i fremtiden lande i sortimentet hos Slagelsegrossisten Grøn Fokus. To af rmaets ansatte har netop gennemført en to uger lang rejse i det østafrikanske land, hvor de har fundet en samarbejdspartner, som efter planen skal organisere indsamlingen og afskibningen af økologiske produkter fra tanzaniske økologer.
Her sorterer unge tanzaniske kvinder fra landsbyerne i Tanga-provinsen økologisk citrongræs for rmaet Golden Food Products, som eksporterer de grønne stængler til Tyskland. Perspektiverne er spændende, men mange udfordringer skal løses, før de første Tanzania-produkter lander i Danmark. Side 7
- Der er enorm konkurrence om midler under programmet, og mange ordninger bliver slagtet helt eller reduceret. Men vi
Både Coop og Dansk Supermarked melder om vækst i økologisalget, og meget tyder på at de seneste års krisestemning er ved at miste sit tag i både forbrugere og producenter.
sporer fremgang i arbejdet for at sikre, at økologi og de økologiske producenter kommer godt ud af de kommende forhandlinger. Og meget tyder på, at økologer, der har taget initiativer inden for klima og natur, næste gang de tegner en aftale kan se frem til at få kompensa-
tion for disse tiltag, siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening. Han tilføjer: - Det vil give økologi et løft på klima- og naturområdet og give en øget værdi i økologi, som styrker yderligere forbrugerinteresse for de økologiske varer. Vi har fundet en meget
simpel, ikke-bureaukratisk løsning for økologerne, og eftersom alle økologer skal tegne nye aftaler om økologisk arealstøtte i 2015, kan denne indsats ikke - som så meget andet i Landdistriktsprogrammet - skubbes til 2016. Læs mere side 4
Økologer har styr på syge grise
Der var ingen overtrædelser af dyreværnsreglerne, da det veterinære rejsehold kontrollerede økologiske og frilandssvin i sommer
KONTROL
Der er generelt styr på dyrevelfærden i de økologiske besætninger. Det viser en uanmeldt kontrol, som Fødevarestyrelsens veterinære rejsehold gennemførte i 41 frilandsbesætninger tidligere i år. Halvdelen af besætningerne var økologiske.
Rejseholdet har tidligere fundet overtrædelser af dyreværnsreglerne i 44 pct. af konventionelle indendørs besætninger. Formålet med kampagnen over for frilandsbedrifterne, der er den første af sin art, var derfor at kontrollere, om det samme gælder udegående svin.
Det gør det ikke.
Dyrlægerne fandt ingen overtrædelser af dyreværnsloven, og der blev hverken brug for bødeblok eller politianmeldelser. Fødevarestyrelsen konstaterer i en pressemeddelelse, at frilandsproducenterne er gode til at overholde velfærdsreglerne. Ingen af de
41 kontrollerede besætninger modtog sanktioner for håndteringen af syge eller tilskadekomne dyr eller for ukorrekt anvendelse og registrering af medicin. Også hytter og folde levede generelt op til de særlige krav, der stilles til svin på friland.
Tre manglede sølehuller Fem besætninger k dog påtaler for enten for lidt strøelse, for lille areal i en fælleshytte og/eller manglende sølehuller. Tre af disse var økologiske besætninger med hhv. 100, 150 og 210 søer. Kontrollen omfattede i alt 2300 dyr i tilfældigt udvalgte besætninger med minimum tre søer. Fokus var på dyr, der var isoleret pga. sygdom eller skader, samt et udsnit af de øvrige dyr. Desuden blev et antal hytter kontrolleret mht. indvendig højde, åbninger til tilsyn, ventilation, isolering, strøelse samt areal ude og inde og adgang til sølehul eller overbrusning.
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
Fødevareministeriets internationale center for forskning i økologisk jordbrug og fødevarer, ICROFS, har fået en ny bestyrelse og en ny formand ved roret. Ny formand er professor ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC Mette Wier. Hun har langstrakt forsker- og ledelseserfaring og har tidligere været formand for regeringens Forebyggelseskommission og medlem af Natur- og Landbrugskommissionen.
Den nye formand er glad for tilliden og ser frem til at komme i gang.
- Min forgænger Thomas Harttung og den daværende bestyrelse har lagt mange gode spor, og jeg ser frem til både at følge op og lægge nye af slagsen, siger Mette Wier.
Også blandt de danske bestyrelsesmedlemmer er der nye ansigter, blandt andre afdelingsleder ved økologisektionen i Landbrug & Fødevarer Kirsten Lund Jensen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU Lotte Holm og viceinstitutdirektør på DTU Fødevareinstituttet Anders Permin.
Danskerne ved mere om øko-mælk
Hovedparten af danskerne ved allerede, at der er særlige regler om, at alle økologiske køer skal på græs i sommerhalvåret. Men ere danskere er nu blevet klar over, at det kun er en lille del af de ikke-økologiske køer i Danmark, der kommer på græs. Samtidig er ere blevet bevidste om, at økologisk mælk gavner naturen. Det viser en ny repræsentativ undersøgelse, foretaget af A&B Analyse før og efter forårets landsdækkende event Økodag og den efterfølgende kampagne for økologisk mælk.
Til Økodag i april blev der bl.a. fokus på, at der er 30 procent ere vilde planter og dyrearter på økologisk dyrkede arealer. I april 2013 svarede 18,6 procent af danskerne, at de ’i høj grad’ forbinder økologisk mælk med en rigere natur med ere vilde dyr og planter. Dette tal var vokset til 31,2 procent, da undersøgelsen blev lavet igen i september 2013.
Udgiver
Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260
8230 by j lf 87 32 27 00 kologioger verv dk
Udkommer 22 udgivelser årligt
Oplag 000 ISSN 1904 - 1586
LEDER
AF PER KØLSTER
I et læserbrev forleden i et dagblad giver en institutionsleder udtryk for at un nder det eningsl st at endes b rn i institutionen skal f res kologi og ad et var eget bedre vis b rnene k fred til at gu e deres ad akker og s brugte tiden noget ordentligt Madkultur er en sær størrelse. For nogen er mad noget, der skal overstås - en slags nødvendighed i stil med et tandlægebesøg. For andre er det et af tilværelsens centrale højdepunkter, hvor forventningens glæde spændes tre gange i døgnet - ligesom at vågne op, trække vejret og mærke livsglæden boble. At nyde måltidet, blive tilfreds. Spise, drikke, lege, synge, danse, elske, sove, dase, undersøge, losofere og meditere er livets essentielle behov. Behov i fællesskaber, tosomhed og ensomhed. Maden er oveni købet livets forudsætning. Ikke så underligt, at vi er meget optaget af den. Mere mærkeligt er det, når den er blevet til noget, der skal overstås.
Livets muligheder
I barndommen grundlægges livets muligheder. Det er gennem stimuleringen af det sanselige og begavelsen, at der skabes et rigt liv. Børn har de utroligste evner til at opfatte og sanse, og de kan lege sig til alt. Maden er ingen undtagelse, tværtimod. Ved at deltage i at få ngrene i jorden, at smage køkkenaffaldets formuldning, dufte årstiderne betydning, ved at grave og rode og regere, ved at plukke, at skylle og vaske og snitte, koge og stege, få ild under gryderne og bruge alle sanser under vejs og få motorikken til at styre den skarpe kniv, ved at udforske det indvendige af en nyslagtet kylling, så mødes alle barnet sanser med intellektets muligheder for at forstå livets grundlæggende mekanismer og det
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt ib okologi dk 87 32 27 29
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre ab okologi dk
87 32 27 23
De kommende år intensiveres omlægningen i det offentlige med yderligere programmer til at sikre økologiske indkøb og endda lokal økologiske leverandører. Her er det bø’rnene på Langenæsstien i Århus, der serverer økologisk mad.
Foto: Jakob Brandt
“Økologien er ikke en tilfældig vare, som kan erstattes af en anden. Den er bærer af en kultur, som i sig bærer en meget bredere og dybere mulighed for at gøre noget godt.
levendes skønhed. Barnet er skabt til at få udfordret sin hele sansning og hjernesystem til at begribe den verden, som det skal være en del af og tage vare på. Det sker ikke med nok så meget pædagogik og timer bag en skærm. Det sker kun ved at leve det.
Det er den landvinding, den økologiske omlægning i institutionerne er ved at skabe. Det er med økologien som redskab, at børn kan få udviklet en naturlighed, som vil grundlægge en livslang sundhed og nænsomhed og glæde ved at spise.
Journalist
Jakob Brandt b okologi dk
87 32 27 27
Journalist
Karen Munk Nielsen k n okologi dk 87 32 27 28
Troværdigheden
I Sverige genhørte jeg forleden argumentet om, at når institutionerne er så gode til det med økologisk mad og med at få budgetterne til at hænge sammen, så kan vi jo bare spare ved at skifte økologien ud med billige konventionelle varer. Svaret kom prompte fra de svenske ’omlæggere’, som siger nøjagtigt det samme, som de danske, nemlig at det jo netop er fordi udgangspunktet for at arbejde med maden er økologisk, at det kan lade sig gøre. Det skyldes troværdigheden i at barnet, køkkenpersonalet, pædagoger og ansvarlige ledere er inddraget i en historie, som giver mening i hele etværket af leverandører, jorden derude, naturen og dens behov, vores egne osv. Der er ikke noget, der skal forties. Livet er en helhed og kan ikke fortrænges i elementer, uden at det giver bagslag.
Fortrængning
I vores madkultur er det stadig kun de færreste, der konsekvent spiser
Abonnement Avisen koster 3 i l ssalg t årsabonne ent koster 680 kr ekskl o s Bestil å ail o okologi dk
Tryk Skive Folkeblad
økologisk. Og jo mere man ved uden at gøre noget ved det, des mere fortrængning. En slags madkulturens skizofreni. De kommende år intensiveres omlægningen i det offentlige med yderligere programmer til at sikre økologiske indkøb og endda lokal økologiske leverandører. København nærmer sig de 90 pct., altså guldmærke! Og mon ikke det også sker i stigende grad i de private hjem. Det er nemlig afgørende, at historien kan blive ved med at hænge sammen hele vejen. Økologien er ikke en tilfældig vare, som kan erstattes af en anden. Den er bærer af en kultur, som i sig bærer en meget bredere og dybere mulighed for at gøre noget godt. Godt i dagligdagen med det gode måltid, godt for krop og sjæl, og godt for den klode, som vil få mere og mere brug for, at vi ikke lader os forvirre og splitte stillet over for billighedens kortsigtede fristelser. Kloden kalder. Økologien er os alle sammen.
Økologi & Erhverv edigeres uaf ængigt af olitiske kono iske og organisatoriske interesser
Debatindlæg: edaktionen odtager gerne debatindlæg fra vores læsere
Send dit indlæg til ib okologi dk fang Ma 2 000 anslag inkl elle ru
INDHOLD:
6 På markedet
4 Klima- og naturtiltag bliver måske kompenseret i de nye økologiaftaler
Forhandlingerne om Landdistriktsprogrammet kører på højtryk i disse uger. Økologisk Landsforening har været ere ture forbi politikere og embedsmænd for at synliggøre økologernes ønsker til programmet
4 Der er brug for viden baseret på fakta
Er det et dårligt udgangspunkt for økologien, når markedsføringen af økologiske produkter følges til torvs af forbrugeroplysning, som synliggør forskellene på økologiske og ikke-økologiske produkter?
Førerposition åbner døre til eksportmarkeder
6 Optimismen er tilbage
Kæderne melder om vækst i salget af økologi, og Coops kunder forventer at købe mere økologi i 2014. Det skaber ny optimisme i branchen
7 Mere økologi i Thy-øl
7 Nye muligheder i Malmø
7 Tændt på Tanzania
8 ser
9 Fynsk gods efterlyser grøntsagsavlere
Lundsgaard Gods vil igen næste år forsøge at samle en håndfuld unge landmænd, som er interesserede i at leje små jordlodder
FRONTLØBERE:
10 Gris med pil
En sjaskvåd vinter og ditto sommer blev starten på Skovgaards succes med skovgrise
Lysten til at dele sine erfaringer med andre er sammen med økologien noget af det vigtigste brændstof bag opbygningen af Gram Slots succesrige, økologiske fødevarebrand
12 Fagligt talt
Uden gødning
12 Gartnere efterspørger gødevand
GRØNTSAGER: Gartnerierhvervet og forskere tester sorter af løg, gulerødder og kål, som egner sig til økologisk dyrkning
13 Cameleon har god effekt
Forsøg med radrensning i vårbyg har givet merudbytte på op til 7-8 hkg/ha sammenlignet med almindelig ukrudtsstrategi
14 Økologiske lam afregnes til konventionel pris. Nordjysk producent overvejer at lægge økologien på hylden efter fem år
15 Vanskeligt at overføre USA-erfaringer
16 Naboer mødes over en kop natur
Der er varm kaffe på kanden og snak om vandhuller, vildtstriber og skovbryn, når re naboer i Kjellerup mødes i naturplejeerfagruppen
17 Fælles indsats motiverer og inspirerer
17 Nyt fra ICROFS
konkrete forslag om svanemærkning af brød og bagerier
kritikken af en ny mærkeordning..
Der er rift om at overtage Nyker Brød
Syv-otte købere er interesserede i at overtage den bornholmske brødvirksomhed, som gik konkurs i forrige uge
Lam i vækst giver mere mørt kød
Slagtedyr skal have været i vækst i mindst en måned forud for slagtning, hvis kødet skal kunne blive mørt
AF IRENE BRANDT
- Det er godt for miljøet, for økologer og for forbrugerne, at man ikke øger mærkejunglen. Økologimærket har langt strengere krav til miljøforhold, og et svanemærke på varer med kun 15 pct. økologiske råvarer, ville have undergravet både økologien, og den ellers stærke tillid til svanemærket, lyder det fra Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening.
Da det Nordiske Miljømærkenævn i 2010 præsenterede idéen om at svanemærke fødevarer og butikker, mødte forslaget straks undren og kritik fra bl.a. Økologisk Landsforening, Forbrugerrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri og Coop. I dag kom forslaget så til afstemning - og faldt.
Ifølge Økologisk Landsforening kan miljøet, forbrugerne og de økologiske producenter kun være tilfredse med, beslutningen. I Danmark kendes Ø-mærket af 96% af forbrugerne og 92% har tillid til mærket. En yderligere miljømærkning på fødevarer vil have undergravet økologi, som har strengere krav til miljøforhold. - Tre års dialog med nordiske kollegaer i grønne forbruger- og fødevareorganisationer mobiliserede mange kritiske høringssvar i de andre Nordiske lande, da forslaget kom i høring i år. Vi er taknemmelige for dette samarbejde - også med Det Danske Miljømærkenævn, siger Paul Holmbeck.
Kritik af forslaget Forslaget blev især kritiseret for at skabe forbrugerforvirring og for at have meget svage miljøkrav til landbrugsproduktion. Økologisk Landsforening frygtede for unfair lysegrøn konkurrence med økologi, men også for svanemærkets troværdighed, hvis brød, som foreslået, ville kunne få det kronende svanemærke med kun 15 pct. økologiske råvarer.
- Svanemærket brød, hvor 85 pct. af melet er produceret med brug af sprøjtegift, eller svanen på butikker, hvor 97 pct. af råvarerne er konventionelle, ville forbrugerne ikke have opfattet som troværdigt. Det ville have skadet Svanens troværdighed. siger Paul Holmbeck.
Coop tidligt ude med modstand Økologisk Landsforening har samarbejdet med en række aktører i bestræbelserne for at standse svanemærket på fødevarer - blandt andet COOP, som også var tidligt ude med
Katrine Milman, CSR-chef i Coop Danmark udtalte dengang:
- I Coop er vi meget skeptiske over for dette initiativ - ligesom langt de este øvrige deltagere i det danske miljømærkenævn. Først og fremmest synes vi, at vi allerede har miljømærker for fødevarer - nemlig det røde Ø og EU’s økologimærke. .
Også Landbrug & Fødevarer valgte at sige ’nej tak’, til endnu et mærke på fødevarerne.
- Vi vil rigtig gerne fortælle om, hvordan vi producerer vores fødevarer, men vi synes, at det er et EU-anliggende, når det gælder mærkning af fødevarer, sagde Susanne Kofoed, der er chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer i foråret.
Økologer vil bygge videre på økologi
Forrige år afviste det Europæiske Miljømærkenævn et forslag om EUblomsten på fødevarer. Det blev anbefalet at bygge videre på de stærke økologikrav og økologikontrollen, fremfor at etablere et sideløbende certi ceringsprogram. Det støtter Økologisk Landsforening, og Danmark har også forslået kommissionen, at de fælles EU-økologikrav videreudvikles på såvel forarbejdning som emballering af økologiske varer. Samtidig slog Fødevarestyrelsen fast, at det er i strid med EU’s økologiforordning, hvis det bliver tilladt at svanemærke brød og andet bagværk.
- Gennem markedsføring af brød med Svane-logoet refereres der til en vis andel økologiske råvarer i brødet på en måde, som ikke overholder betingelserne i EU’s økologiforordning.
Svanen er det nordiske miljømærke.
Det blev etableret af Nordisk Ministerråd i 1989, og Danmark tilsluttede sig i 1997. Svanen anvendes i alle nordiske lande, dvs. Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.
En lang række produkter kan mærkes med Svanen eller Blomsten, der er det europæiske miljømærke. Det gælder dagligvarer som køkkenruller og shampoo. Og det gælder langvarige forbrugsgoder som møbler og computere. Serviceydelser kan også miljømærkes, for eksempel hoteller og bilvaskehaller.
Forhandlingerne om Landdistriktsprogrammet kører på højtryk i disse uger.
for at synliggøre økologernes ønsker til programmet
LANDDISTRIKTSPROGRAM
AF IRENE BRANDT
- Vi oplever i vores dialog med ministeren, med ordførere på tværs af Folketinget og med embedsmændene, at der er en lydhørhed og positiv respons på mange af Økologisk Landsforenings forslag til det kommende Landdistriktsprogram. Det er vi glade for, Da en meget store del af den danske økologipolitik løftes gennem dette program, siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening.
Foreningens overordnede mål er, at økologi skal have en meget stærk placering i Landdistriktsprogrammet i Danmark.
- Når økologi er en løftestang for miljø, natur, dyrevelfærd og produktion af kvalitetsprodukter i landdistrikterne, så skal Landdistriktsprogrammet også løfte økologi, siger Paul Holmbeck.
EUs landbrugsreform betyder, at der er over en mia. kroner mindre til det danske Landdistriktsprogram 2014-2020, end der var 2007-2013. Faktisk er der ca. 150 mio. kroner årligt, der skal spares. Med mindre Danmark bruger frivillig modulation/ eksibilitet og omprioriterer midler fra arealstøtte til miljøstøtte. Alligevel er der en vis optimisme at spore i Økologisk Landsforening efter møderne med politikere og embedsmænd:
- Der er enorm konkurrence om midler under programmet, og mange ordninger bliver slagtet helt eller reduceret. Men vi sporer fremgang i arbejdet for at sikre, at økologi og de økologiske producenter kommer godt ud af de kommende forhandlinger, når det drejer sig om økologisk arealstøtte, investeringsstøtte og støtte til omlægning af offentlig indkøb til økologi. Og der er en god dialog i forhold til foreningens forslag om ny afsætningsfremme og, at den økologiske arealstøtte skal kompensere økologerne for en aktiv klima- og naturindsats, siger Paul Holmbeck. Han tilføjer:
- Vi har fundet en meget simpel, ikke-bureaukratisk løsning for økologerne, der vil give økologi et løft på klima- og naturområdet og give en øget værdi i økologi, som styrker en markedsdrevet vækst. Betalingen for indsatsen skal ske gennem den økologiske arealstøtte, vi har derfor
“
- Der er enorm konkurrence om midler under programmet, og mange ordninger bliver slagtet helt eller reduceret. Men vi sporer fremgang i arbejdet for at sikre, at økologi og de økologiske producenter kommer godt ud af de kommende forhandlinger, når det drejer sig om økologisk arealstøtte, investeringsstøtte og støtte til omlægning af offentlig indkøb til økologi.
også sagt meget tydeligt, at denne indsats ikke - som så meget andet i Landdistriktsprogrammet - kan skubbes til 2016, eftersom alle økologer skal tegne nye aftaler om økologisk arealstøtte i 2015 .
Højere satser
Arbejdet med arealstøtten til økologer er nået langt, og Paul Holmbeck er meget optimistisk om, at arealstøtten til økologer fortsætter på et rimeligt niveau, og at der kommer forbedringer i form af højere satser for de økologiske planteavlere og frugtavlere. Det handler om en højere årlig støtte til de økologiske planteavlere, der har meget begrænset adgang til kvælstof og en højere arealstøtte til økologisk frugtproduktion, som ligner det, vi ser i andre lande, og som ser mere fornuftigt ud i forhold til den produktionsværdi, der er på en ha med frugtavl.
- Vi arbejder også for at der fortsat vil være fokus på udvikling af økologisk salg. For eksempel en fastholdelse af indsatsen for omstilling af de offentlige køkkener til økologi minimum på nuværende niveau (28 mio. kr. årligt) i de kommende år. Samt en ny løsning for støtte til økologisk afsætning - herunder eksportfremme, siger Paul Holmbeck og tilføjer:
- Vi er optimistiske i forhold til, at det kan lykkedes, men afsætningsog eksportfremmestøtten vil dog fremover blive nansieret uden for Landdistriktsprogrammet, eftersom EU ikke ønsker, at den del af programmet skal fortsætte.
Prioriterer vækst I erkendelse af, at der er kamp om midlerne i Landdistriktsprogrammet, og fordi midlerne hidtil ikke i tilstrækkelig grad er blevet anvendt til investeringer, der bringer økologien videre, arbejder Økologisk Landsforening for at støtten til investeringer på økologiske bedrifter fastholdes, men at den målrettes på tre områder: 1) Investeringer, swom er nødven-
”Som
dige for omlægning, og nye produktioner på eksisterende bedrifter. For eksempel ombygning af svinestald, hvor slagtesvin skal kunne komme ud.
2) Investeringer, der løser helt konkrete udfordringer i den økologiske produktion. For eksempel frembringelse af nye gødningsressourcer til økologisk planteavl. Herunder: biogas og komposteringsanlæg. Eller løsninger, der fremmer dyrevelfærd 3) Investeringer i videre forarbejdning af råvarer på gårdniveau. For eksempel minimøller, mosterier, slagterier etc., som øger værditilvækst, jobskabelse og produktvariation på de økologiske bedrifter.
- De økologiske landmænd har selvfølgelig været glade for investeringsstøtten til fodervogne og markmaskiner; men midlerne er begrænsede. Vi lægger derfor vægt på at støtten fremover gives til investeringer, der udvikler den økologiske produktion, og som løfter bredt for alle økologer og økologi, siger Paul Holmbeck.
Derudover har Økologisk Landsforening i forhandlingerne arbejdet for at fastholde støtten til de økologisk landmænds arbejde med gamle sorter, som egner sig til økologisk produktion og nye produkter via en ordning for plantegenetiske ressourcer. Også på dette område er der optimisme om et positivt resultat.
Bliver udskudt
Dertil arbejder Økologisk Landsforening for et hav af forenklinger og forbedringer, der gør ordninger lettere for producenter at deltage i, og som reducerer administrationsomkostninger så midlerne kommer ud at arbejde hos landmændene.
- Men vores ønsker om at give yngre landmænd nye muligheder, om bedre støtte til lokalområder i jordfordeling og arrondering for bl.a. økologer, og for omprioritering fra arealstøtte til miljøstøtte er nok udskudt til 2016. Trist men sandt, siger Paul Holmbeck.
Er det et dårligt udgangspunkt for økologien, når markedsføringen af økologiske produkter følges til torvs af forbrugeroplysning, som synliggør forskellene på økologiske og ikke-økologiske produkter?
ØKOLOGI MED KANT
AF IRENE BRANDT
- Økologisk Landsforening kørte for et års tid siden kampagnen: ’Hvis du vidste, hvad jeg ved ...’, som jeg synes, er en rigtig god kampagne. Den synliggør på en god måde, på hvilke områder økologien adskiller sig fra det konventionelle landbrug. Og den viden, er det vigtigt, at forbrugerne har, ellers forstår de ikke, hvorfor de skal betale mere for økologiske produkter, siger Frode Lehmann, der er økologisk mælkeproducent i Sønderjylland og formand for Naturmælk. Han fortsætter:
- Det er selvfølgelig altafgørende, at forbrugerinformationen hviler på fakta, og at alle påstande kan dokumenteres, og det er for eksempel et faktum, at vi ikke belaster grundvandet med sprøjtegift. Kan de konventionelle landmænd leve med at
gøre det, er det deres sag; men jeg vil have lov til at fremhæve fordelene ved den økologiske produktion.
Tendens til kant
Frode Lehmann er derfor heller ikke enig med Uffe Bie, formand for økologisektionen under Landbrug og Fødevarer, som på sektionens årsmøde i begyndelsen af oktober tog afstand fra, at der i ’forskellige fora er begyndt at være en tendens til, at man synes, der er et behov for at give økologien kant og fornyet gennemslagskraft ved ikke bare at fortælle alt det gode, man selv står for, men i højere grad også hvad de andre har af mangler.’
- Mælkekampagnen fra foråret har provokeret mange konventionelle mælkeproducenter. Personligt er jeg i princippet uenig i kritikken, for vi siger, at vi ikke bruger sprøjtemidler og handelsgødning samt at vores køer kommer på græs; men vi så, at det medførte modangreb på os som
’Hvis du vidste, hvad jeg ved ...’, som jeg synes, er en rigtig god kampagne. Den synliggør på en god måde, på hvilke områder økologien adskiller sig fra det konventionelle landbrug. Og den viden, er det vigtigt, at forbrugerne har, ellers forstår de ikke, hvorfor de skal betale mere for økologiske produkter, siger Frode Lehmann
- I Økologisk Landsforening fokuserer vi på de positive budskaber om økologi - hvad de økologiske landmænd og virksomheder selv gør hver dag for
og det er uhyre sjældent, at foreningen kritiserer konventionelt landbrug.
økologer, hvor vi blev kritiseret for at bruge husdyrgødning fra konventionelle landbrug. Sagen er, at der er nogle konventionelle landmænd, der er meget følsomme over for at blive sammenlignet med økologiske kollegaer, og det skal vi ikke puste til, siger Uffe Bie. Han fortsætter:
- Et andet eksempel på, at de konventionelle producenter retter skytset mod økologerne, når de selv bliver kritiseret, så vi i forbindelse med, at et medlem af Folketinget tog spørgsmålet om burhøns op i Folketingets Landbrugsudvalg. Dermed blev der sat fokus på forhold hos de økologiske producenter, som ikke gavner os.
Fokus fakta
Uffe Bie er overbevist om, at de økologiske produktionsmetoder tåler dagens lys.
- Men vi har rigelig med udfordringer i forvejen. Der er efter min mening derfor ikke brug for, at vi skyder på de andre med risiko for, at de skyder tilbage på os.
Han understreger, at reel oplysning ikke er et problem.
- Jeg har selv fokus på fakta i min egen produktion. Alternativet til den økologiske produktion kender forbrugerne allerede. Jeg synes derfor ikke, man behøver lave sammenlignende forbrugerinformation.
- Når Arlas mælkekampagne oplyser, at økologisk mælk sparer naturen for sprøjtegifte, så siger mine konventionelle kollegaer, at de ikke sprøjter i naturen, men på deres marker.
Hvert 4. æg er økologisk
Uffe Bie mener ikke, det er svært at afsætte de økologiske produkter, hvis forbrugerne ikke bliver informeret om forskellene på de økologiske og de konventionelle produkter.
- Når først forbrugerne ved, at de økologiske køer kommer på græs. Bum, så køber de økologisk mælk.
FAKTA:
Se et eksempel på Frilands markedsføring her: http://www.friland.dk/Oekologi/Film.aspx
Se eksempler på Naturmælks markedsføring her: http://www.naturmaelk.dk/
Se Økologisk Landsforenings kampagne, ’Hvis di vidste, hvad jeg ved ...’-kampagne her: http://www.okologi.dk/baeredygtigt-forbrug/hvorfor-oekologi/hvis-du-vidste.aspx
Men forudsætter det ikke, at forbrugerne ved, at det til sammenligning kun er få procent af de konventionelle malkekøer, der kommer på græs. Og hvordan skal de vide det, hvis der ikke er nogen, der fortæller dem det.
- Som sagt mener jeg, at forbrugerne allerede ved det det. Eksempelvis er hvert 4. æg, der sælges i butikkerne i dag, økologisk. Og det er jo ikke fordi der har været en masse kampagner, hvor de økologiske ægproducenter har peget nger af deres konventionelle kollegaer.
Til gengæld har dyreværnsforeninger de sidste mange årtier kørt hårdt på burægproducenterne. Kan det ikke tænkes, at det er én af årsagerne til, at økologiske æg sælger godt?
- Jeg vil ikke afvise, at dyreværnsforeningernes kampagner mod burhøns har gavnet salget af økologisk æg; men så er der tale om, at forbrugerne fravælger de konventionelle æg. Jeg så hellere, at de tilvælger de økologiske æg.
Uffe Bie tilføjer:
- Jeg synes bare, at vi som landmænd - økologer eller ikke-økologer - skal holde op med at rakke ned på hinanden. Vi er hinandens naboer, og vi skal ikke gå rundt og pege ngre ad de andres produktionsmetoder.
Viden og mennesker
Randi Kok, kontorchef i Friland, kan slet ikke forstå, at økologisektionen i Landbrug & Fødevarer nu langer ud efter informationskampagnerne om økologi.
- I Friland bruger vi dels plancher i butikkerne, der fortæller om forskellene på økologiske dyr og ikke-økologiske dyr. Dels bruger vi især vores landmænd i markedsføringen, for mange forbrugere sætter pris på at se mennesket bag produktet, når det drejer sig om økologisk kød. Vores erfaring viser, at nærheden er vigtig, når forbrugeren vælger at købe økologiske produkter, siger Randi Kok.
- Selvom vi blandt andet markedsfører de økologiske produkter gennem sammenlignende forbrugerinformation, har vi aldrig oplevet kon ikt med de konventionelle grene af Friland; men det er selvfølgelig vigtigt, at vi kommunikerer, at der er tale om et valg, forbrugerne har - og at vi hverken nedgør den konventionelle landmand eller de forbrugere, der vælger kød fra konventionelle gårde, siger Randi Kok.
Dyrevelfærd vigtig
Fokus på sundhed er et vigtigt parameter, når forbrugerne vælger økologisk frugt og grønt. Til gengæld er det dyrevelfærden, der er et afgørende parameter for de kunder, der køber
økologisk kød.
- Derfor er det selvfølgelig også i orden at bruge sammenlignende forbrugerinformation i markedsføringen af de økologiske produkter. Hvis det var et problem, ville vi da om nogen få det at vide fra detailhandelen. De ville jo ikke bruge vores markedsføringsmateriale, hvis det påvirkede salget af konventionelle produkter i negativ retning, siger Randi Kok.
Hvad siger ØL?
Kritikken fra årsmødet i økologisektionen under Landbrug & Fødevarer er af en del landbrugsmedier blevet udlagt som en slet skjult kritik af Økologisk Landsforening, hvilket k foreningens formand, Per Kølster, til at skrive tilbage.
- I Økologisk Landsforening fokuserer vi på de positive budskaber om økologi - hvad de økologiske landmænd og virksomheder selv gør hver dag for miljø, dyrevelfærd og for sunde højkvalitetsfødevarer. Vi peger ikke ngre, og det er uhyre sjældent, at foreningen kritiserer konventionelt landbrug. Den kommunikation har Økologisk Landsforening og vores medlemmer stået for i 30 år, og det er fuldt ud legitimt for enhver landmand, virksomhed og organisation at kommunikere hvori forskellene ligger, skriver Per Kølster. Han fortsætter:
- Det er naivt at tro, at man kan sælge økologiske fødevarer uden at omtale de forskelle økologisk landbrug gør for miljø, natur og dyr. Vi
beder forbrugerne om en merpris, og derfor skal vi også kommunikere tydeligt om den merværdi, der ligger i produktionen og i varerne. Sagligt og nøgternt. Når vi fortæller, hvor meget plads en økologisk høne har, oplyser vi samtidig hvor meget plads henholdsvis en skrabehøne, en fritgående høne og en burhøne har. Det er ikke kritik, det er faktuel forbrugeroplysning.
- Økologiens succes bygger i høj grad på faktuel forbrugerettet kommunikation. Og sådan vil vi blive ved med at arbejde. Forbrugere og politikere diskuterer og tager dagligt stilling til måden, deres varer bliver produceret på. Som producenter skal vi turde gøre det samme og ikke fortie forskellene.
Fokus på den økologiske planteavls udfordringer og forskellige bud på muligheder for udvikling.
11/11 Comwell Rebild Bakker – case Per Bundgaard 13/11 Dalum Landbrugsskole – case Kristian Andersen 18/11 Bygholm Landbrugsskole – case Kurt Jessen 20/11 Sorø – kort indlæg på Økologisk Inspirationsdag (se særskilt program)
Program for de første tre møder: Hermansen fungerer.
Økologisk planteavls særlige udfordringer: ukrudt, udfasning af konventionelle input og afsætning for Økologisk Landsforening. Derefter debat. De første tre møder er kl. 19-22. Tilmelding nødvendig senest 3 dage før arrangementet. Se yderligere program og tilmeld på www.okologi.dk/bedreudbytter
AF HELENE BIRK
EKSPORTCHEF I ØKOLOGISK LANDSFORENING
“Styrkerne forbundet med den danske førerposition inden for økologi skal vi udnytte i eksportarbejdet.
Kæderne melder om vækst i salget af økologi, og Coops kunder forventer at købe mere økologi i 2014. Det skaber ny optimisme i branchen
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
De seneste salgstal fra både Coop og Dansk Supermarked giver gode løfter for fremtiden for de økologiske fødevareproducenter. Efter to år med stagnation i økologisalget melder Coop nu om vækst i økologiandelen i alle kæder. Samlet er der en forventning om en salgsvækst på 1-2 procent i indeværende år.
De konkurrerende kæder under Dansk Supermarked oplyser, at økologiandelen også vokser i deres regi – ikke mindst hos Netto, og meldingerne fra dagligvaregiganterne giver grobund for ny optimisme i Økologiens Hus.
- Det, jeg hører fra kæderne og virksomhederne, er, at de oplever en mere markant vækst, end vi har set de seneste to år, og på den baggrund håber og tror jeg på, at vi når op på en samlet vækst på fem procent i indeværende år, siger markedschef Henrik Hindborg.
Mere økologi i foodservice
Han oplyser, at en stor del af optimismen hos ere økologiske fødevareproducenter ikke kun bygger på forventninger om et øget detailsalg, men i nok så høj grad knyt-
ter sig til udviklingen i foodservicebranchen, hvor både den private og offentlige omlægning for alvor er ved at komme op i gear.
Under alle omstændigheder ser det ud til, at der bliver tale om et samlet markant løft i økologisalget i forhold til den ade salgskurve i 2012, og Henrik Hindborg håber, at den aktuelle vækst er udtryk for en blivende tendens, som markerer, at krisesteningen endelig er ved at miste sit tag i forbrugerne.
Han hæfter sig i den forbindelse ikke mindst ved, at Coops positive salgstal underbygges af en forbrugerundersøgelse hos Coop Analyse, der viser, at mange forbrugere forventer at købe mere økologi næste år.
Er opsvinget på vej?
Thomas Roland, ansvarlighedschef hos Coop, oplyser, at der er mange positive tendenser i tallene, som kan indikere, at væksten næste år bliver endnu højere.
- I kriseårene var det kun ca. 25 pct af kunderne, som forventede at købe mere økologi året efter. Det tal er nu vokset til 40 pct. Dermed er forbrugeroptimismen de este steder tilbage på samme niveau som før krisen.
Ifølge Thomas Roland kan de positive tal være endnu en indikation på, at et opsving er på vej.
- Allerede i sidste kvartal af 2012 så vi begyndende vækst i København og Aarhus, og nu er der vækst i alle distrikter, siger Thomas Roland.
Det er helt i tråd med det typiske billede, hvor nye tendenser slår først igennem i landets større byer, inden de breder sig til resten af landet.
- Væksten i salget er ikke båret af
produktnyheder, og salgstallene viser, at økologien har været mere resistent over for krisen end deciderede luksusvarer, som er gået meget tilbage, siger Thomas Roland.
De seneste salgstal viser også, at mælken stadig har det vanskeligt, og Thomas Roland tør ikke give et entydigt svar på årsagen, men han kommer med et ’frækt gæt’:
- Det kan hænge sammen med, at der er behov for mere produktudvikling i kategorien. Der mangler måske nogle mere hippe produkter til morgenbordet – måske i retning af mere convenience.
Kvickly viser vej
Væksten i økologisalget er især tydelig i Kvickly-kæden. Det tilskriver Kvicklys kommercielle direktør Anne-Marie Narvarro ere nye tiltag i 2013, hvor butikkerne er gået fra at have økologien samlet i øer til at sprede de Ø-mærkede varer ud i hele butikken, så kunderne bliver eksponeret for økologien overalt i butikken.
- I dag bliver der solgt så meget økologi, at kunderne forventer at møde de økologiske varer på de almindelige hylder, og vi kan se, at det har givet en fremgang i salget på tværs af alle kategorier, siger AnneMarie Narvarro.
Hun peger desuden på, at en ny tilbudsform har løftet salget. Den går ud på, at Kvickly lancerer månedens prisfald, hvor en hel kategori af økologiske varer sælges til samme pris som tilsvarende konventionelle produkter.
I oktober var prisen sat ned på mel, frø og kerner, og i denne måned har Kvicklybutikkerne barberet priserne på fedtstoffer til stegning og forskellige smørbare produkter.
Thisted Bryghus har i år lanceret tre nye økologiske øl i nyt stramt design. Dermed er bryggeriet oppe på 10 økologiske øl-varianter.
ne, og bryggeriet planlægger to øl, som skal få thyboerne til at hælde økologi i glasset
Thisted var det første bryggeri, som i 1995 introducerede økologien for de ølelskende danskere, og siden har det nordjyske bryghus gradvist øget spændvidden på det økologiske sortiment.
Ølbryggerne i Thisted har i år lanceret tre nye økologiske øl og planlægger yderligere to varianter, som efter planen skal brygges af råvarer fra Nationalpark Thy, til næste år.
- Jeg håber, at det kan få ere thyboere til at drikke økologisk øl, siger bryggeridirektør Aage Svenningsen, som endnu ikke har lavet aftaler med den eller de økologer, som skal levere råvarerne.
Forener to stærke trends
Ca. en tredjedel af bryggeriets omsætning stammer fra økologisk øl, og det er her, den største produktudvikling og vækst nder sted. I forhold til nationalpark-øllene forenes to af tidens stærkeste fødevaretrends. De handler om bæredygtighed og lokale
varer, og bryggeridirektør Aage Svenningsen håber, at beslutningen om at lave øl på basis af lokale råvarer vil skabe et større lokalt salg af økologisk øl.
- Det er ingen hemmelighed, at vi i dag sælger 80 procent af vores økologiske øl på Sjælland, siger han.
To ekstra ben at stå på For Thisted Bryghus har økologi og specialøl udviklet sig til to vigtige ben ved siden af den konventionelle produktion, og med en årlig omsætning på ca. 45 mio. kr., har det jyske bryggeri ca. en procent af det danske ølmarked.
Med de to nye øl næste år når Thisted Bryghus op på 10 forskellige slags økologisk øl, som på detailsiden bliver solgt til dagligvarekæderne Føtex, Bilka, ABC Lavpris og Superbest, mens de sælges på spot hos discountkæderne Netto, Rema 1000, Kiwi og Lidl. jb@okologi.dk
MESSE: Hvis de danske producenter ønsker det, er Økologisk Landsforening klar til at lave en fællesstand på Nordic Organic Food Fair 2014
Markedskonsulent Birgitte Jørgensen fra Økologisk Landsforening besøgte i sidste uge Nordic Organic Food Fair (NOFF). Det var anden gang, at Malmø dannede rammen om den lille nyetablerede messe, som var vokset en del siden debuten i 2011, og de engelske arrangører har ambitioner om, at messen skal udvikle sig til en af de vigtigste spillere i markedsføringen af økologi i Nordeuropa.
I år havde messen for første gang indrettet en særlig økologisk afdeling, hvor en lille håndfuld danske udstillere deltog, men messen er stadig domineret af diverse helsekostprodukter, kosttilskud og naturkosmetik, og det hele er stadig meget småt. Derfor er det også for tidligt at forudsige, hvor stor betydning messen kan få for de danske eksportvirksomheder.
- Sverige er et interessant marked, men vi vil lade det være op til de
danske producenter at afgøre, om vi skal arbejde for at lave en dansk fællesstand i Malmø til næste år, siger Birgitte Jørgensen. Efter hendes vurdering kan den svenske to-dages-messe være en genvej til eksportordre for mindre rmaer, som ikke har ressourcer til at deltage i de langt dyrere og større messer som BioFach og Anuga. Grossist Anders Kok var blandt de danske udstillere, og han er enig. - Som lille virksomhed bliver man nemt overset på BioFach. Derfor synes jeg bestemt, at der er grund til at bakke op om en ny fagmesse, der kan samle de økologiske produkter fra Norden, og jeg k ere interessante kontakter med hjem, siger den jyske grossist.
Nordic Organic Food Fair afholdes næste år 21.-22. september.
jb@okologi.dk
rødderne på aubergineplanter med økologiske bønder fra Zanzibar.
Efter at have rejst Tanzania tyndt i to uger har Grøn Fokus fundet en potentiel samarbejdspartner i Dar Es Salaam
TEKST: JAKOB BRANDT
FOTO: LAILA BENDSEN
Der er stadig mange uafklarede spørgsmål, men første del af Afrikamissionen er lykkedes for Grøn Fokus, som nu har fundet en potentiel samarbejdspartner i Global Source Organic, GSO, fra Dar Es Salaam i Tanzania.
- Det er vores vurdering, at der er basis for at udvikle et samarbejde med GSO, siger Laila Venø Bendsen fra Grøn Fokus.
Sammen med indkøber Simon Holm Olsen er hun nu tilbage i Slagelse efter en Danida-støttet studierejse, hvis hovedopgave var at nde en samarbejdspartner i Østafrika.
- Det var en helt fantastisk tur, siger Laila Venø Bendsen, som på rundrejsen gennem det én mio. km2 store land besøgte både kaffekooperativer, lokale landbrugsorganisationer, fødevarevirksomheder, grossister og landmanden med hakken i hånden.
Det blev til et møde med et overraskende veluddannet og meget venligt folk og nogle økologiske landmænd, som arbejder under nogle primitive forhold, som ligger milevidt fra rammerne for dansk økologi.
GSO besøger Danmark
De tanzaniske bønder håber på, at Grøn Fokus kan være med til at åbne døren til det lukrative europæiske økologimarked, hvor de kan opnå en bedre betaling for deres kaffe, krydderier og tørrede frugt, og de har åbenbart gjort et godt indtryk på de danske gæster.
Sikkerhedssko er ikke en del af udrustningen hos Tanzanias bønder, som ofte kun har en enkelt bananpalme, et muskattræ og et par peberbuske på et mindre jordlod.
- Vi vurderer, at der er basis for at udvikle et samarbejde, og vi har inviteret to repræsentanter fra GSO til Danmark i november for at give dem et indtryk af de kvalitetskrav, der gælder på det danske marked, og så de kan se, hvordan vi arbejder med økologi, siger Laila Bendsen.
Bliver parterne enige, bliver næste step at lave en forretningsplan, så de kan udvikle et langvarigt partnerskab med støtte fra Danida Business Partnership.
Domineret af små landbrug GSO bliver drevet af ansatte fra TOAM (Tanzania Organic Agriculture Movement), som bedst kan sammenlignes med Økologisk Landsforening i Danmark.
Firmaet fungerer som et afsætningsselskab for 1500-2500 bønder, som ikke selv har mulighed for at håndtere logistik og pakning. Og udfordringer er der ikke mangel på i forhold til at blive eksportør til Danmark.
- Den største udfordring bliver helt sikkert at sikre en ensartet høj kvalitet på varerne, siger Laila Venø Bendsen.
I den forbindelse er det næppe nogen fordel, at landbruget i Tanzania er domineret af mange meget små landbrug, som ofte ligger langs hullede og vanskeligt fremkommelige grusveje.
- Derfor er det naturligt for os at vælge en partner, som kan stå for at samle produkterne, men før vi går vi-
dere, skal vi sikre os, at de kan leve op til vores krav til kvalitet og forsyningssikkerhed.
Egen Afrika-serie Grøn Fokus overvejer at etablere sit eget Afrika-brand, som kan omfatte kaffe/te, tørrede og friske krydderier og andre afgrøder, som kan tåle den lange tranport. På produktsiden har baobab-træet, som kan blive op til 1000 år, vakt stor interesse hos Grøn Fokus.
- De laver både mel, dressinger, marmelade og forskellige smøreprodukter af baobabtræet, siger Laila Bendsen.
På længere sigt håber hun, at Grøn Fokus’ engagement i Tanzania kan bidrage til at skabe ere lokale arbejdspladser i landet, men meget afhænger af logistikken og en lang liste af praktiske spørgsmål, som der skal ndes svar på, før de første varer lander på lageret i Slagelse.
Flere interessante virksomheder Per Rasmussen, international konsulent i Økologisk Landsforening, deltog på rejsen, og efter hans vurdering er der basis for ere danske partnerskaber.
- Vi mødte to-tre interessante virksomheder, som jeg sagtens kan se som partnere for danske virksomheder. Efter hans vurdering handler de største udfordringer om at sikre ensartet kvalitet, forsyningssikkerhed og reglerne for certi cering.
Skolemælken er på vej til daginstitutionerne
MÆLK: Siden Mejeriernes Skolemælksordning startede op i 1991 er 71 procent af landets skoler og 120.000 elever tilmeldt ordningen. Næste step bliver nu at få fat i førskolebørnene. Det skriver magasinet Mejeri.
- Vi kan se, at rigtig mange børnehaver og vuggestuer inden for de senere år har fravalgt mælk til børnene - måske på grund af økonomi eller manglende viden. Det kan vi desværre se resultatet af, når børnene starter i skole. Engang var det en selvfølge, at børn skulle have skolemælk, når de startede i 0. klasse. Det er det ikke længere, fordi de ikke har været vant til at få mælk til frokost i vuggestuen og børnehaven. Det håber vi at kunne rette op på, forklarer Lars Witt fra Mejeriernes skolemælksordning, til bladet.
Coop og DS gør affald til grøn energi
AFFALD: Regeringen forlanger at 60-70 pct. af dagligvarekædernes affald skal genanvendes i 2018. Både Dansk Supermarked og Coop er langt fremme med planer om at lave biogas af madaffaldet, og begge parter har indgået en aftale med N.C. Miljø i Ørbæk, som skal lave biogas af affaldet. Coop-kæderne producerer årligt 40.000 ton organisk affald, som indtil nu er blevet brændt af, men i løbet af de næste to år skal en stigende andel sendes igennem et biogasanlæg og omdannes til grøn energi, oplyser Coop. I en pressemeddelelse oplyser DS, at både Bilka og Føtex kommer med i en tilsvarende ordningen allerede i år, mens Netto følger efter i 2014.
KØD: Lokale fødevarer har længe stået højt på indkøbssedlen hos de store dagligvarekæder i Danmark, men hidtil har kæderne haft vanskeligt ved at håndtere ferske varer som kød, hvis de blev leveret direkte fra lokale producenter.
Derfor er det en meget positiv melding for landets kødproducenter, at Kvickly-kæden nu er parat til at teste lokalt kød. Kvickly i Aars har indgået en aftale med slagteriet Himmerlandskød, som på alle områder lever op til de krav Coop-kæden stiller til fødevaresikkerhed, pakning og sporbarhed.
Varehuschef Arne Wammen fra Aars oplyser, at det lokale kød i første omgang stammer fra konventionelt kødkvæg, men hvis salget bliver en succes, kankonceptet rulles ud til hele landet, og kan også omfatte økologisk kød.
Syv-otte købere er interesserede i at overtage den bornholmske brødvirksomhed, som gik konkurs i forrige uge
BAGERI AF JAKOB BRANDT
Der ser ud til at være relativt gode chancer for, at der snart atter kommer gang i produktionen af økologiske kiks og knækbrød hos Nyker Brød, som gik konkurs i forrige uge. Ifølge boets kurator, Peter Vang, har der været overraskende mange henvendelser om overtagelse af Nyker
Brød, som blev tvunget i knæ af en gæld, som er akkumuleret gennem de seneste år.
KØD: Nu kan man leve glutenfrit og alligevel vælge mellem mange slags økologisk leverpostejer, spegepølser, kødpølser og andre økologiske pålægsvarer
Den økologiske virksomhed Hanegal har fjernet gluten fra alle pålægsvarer, der sælges under virksomhedens eget varemærke. Det glutenfri koncept gælder også Hanegals pølser.
Det vil sige, at forbrugere, der lider af gluten-intolerance - eller bare
- Jeg har fået syv-otte henvendelser. Det havde jeg slet ikke regnet med, men jeg ved selvfølgelig endnu ikke hvor mange af dem, der er seriøse, siger den bornholmske advokat.
Selv om Nyker Brød kom ud af 2012 med et minus på 1,4 mio. kr., er der efter hans vurdering tale om en sund forretning, som har gode muligheder for at køre videre, hvis det er muligt at lave en aftale med kreditorerne.
- Salget bliver en smule kompli-
gerne vil være fri for gluten - blot skal se efter etiketter, hvor der klart og tydeligt står Hanegal. Så kan de uden bekymring vælge, hvad de har lyst til blandt mange forskellige slags leverpostejer, spegepølser, kødpølser, middagspølser, medister, bacon, snack-pølser, kalvesylte m.m.
Stadig med den gode smag I en pressemeddelelse oplyser det jyske pålægs rma, at det ikke er gået ud over smagen at fjerne gluten fra produkterne. Hvor Hanegal tidligere brugte hvedemel i postejer og pølser, bruger rmaet nu tapiocamel, kartoffelmel og ærtemel.
- Vi er meget glade for, at vi nu
ceret, fordi anpartsselskabet havde lejet sig ind i bygningerne, som var ejet af parret bag bageriet, og der samtidig er pant i både bygningen og den nye maskinpark.
Peter Vang afventer nu konkrete bud på Nyker Brød, og han oplyser, at det kan komme på tale at lave en form for auktion, hvis det ender med, at de mange potentielle købere fastholder interessen.
Fladbrød med høje ambitioner Nyker Brød har rødder tilbage til 1901 og har frem til i dag drevet bageriproduktion baseret på primært bornholmske råvarer. I 1981 lukkede Nyker Brød ned for den traditionelle bagerbutik for i stedet at koncentrere sig om rugbrødsproduktion.
Peter og Vibeke Hasselby overtog den gamle rugbrødsfabrik i 2004, og tre år senere omlagde de virk-
kan tilbyde hele vort sortiment af pålægsvarer til alle, der har behov for at spise glutenfrit. De seneste år har vi modtaget mange ønsker om glutenfri produkter, og dem imødekommer vi gerne, når det er muligt, siger Fie Graugaard, medejer af Hanegal.
Mindre sukker og mælk
Samtidig er alle Hanegals pålægsprodukter - undtaget leverpostej - nu blevet sukkerfri. De este produkter er også laktosefri. Dog er 11 af Hanegals 13 forskellige leverpostejer fremstillet med mælk, fordi mælk giver en n cremet smag i netop leverpostej. jb@okologi.dk
somheden til økologi. Kort tid efter indstillede de nye ejere rugbrødsproduktionen for i stedet at fokusere hundrede procent på økologiske kiks og knækbrød.
Det krævede en større investering i nye ovne og pakkeudstyr, og selv om Nyker Brød k aftaler med ere danske dagligvarekæder, var salget ikke stort nok til at forrente de penge, som parret havde investeret i bageriet.
Det oplyser Vibeke Hasselby fra Østerlars, hvor de tidligere ejere håber på en hurtig afklaring. De er klar til selv at blive en del af en fremtidig løsning.
- Det ideelle vil være en hurtig afklaring, inden hylderne ude i butikkerne når at blive tomme, og vi vil gerne bidrage med vores erfaringer som ansatte under en ny ejer, siger Vibeke Hasselby.
end 30 forskellige glutenfri produkter, som Hanegal producerer.
De georgiske kogleplukkere har i år hentet en god høst af frø ned fra de op til 20 meter høje trætoppene, og dermed er der igen udsigt til økologiske juletræsfrø.
Den årlige høst af økologiske juletræsfrø i Georgien er netop slut, og kvaliteten er i top oplyser Fair Seeds
JULETRÆER
AF JAKOB BRANDT
Efter travle dage i toppen af de mange meter høje grantræer i de georgiske skove har kogleplukkere høstet 10 ton kogler fra nordmannsgran.
De ligger nu til tørring i en stor lade i Georgien.
Når koglerne efter et par måneder er tørret ind til halv vægt, er det tid til at høste frøene, og frøimportør Marianne Bols forventer til nytår at få ca. et ton frø til Danmark.
Hun er indehaver af Bols Forstplanteskole, som p.t. er verdens eneste certi cerede forhandler af økologiske nordmannsgranfrø, og hun glæder sig over årets høst.
- Det har været en god høst uden insekt- og svampeangreb, lyder meldingen fra rmaet i Brædstrup, som eksporterer frø under navnet Fair Seeds.
Ifølge Marianne Bols er markedet for økologiske juletræer inde i en
positiv udvikling, og i øjeblikket kan væksten i produktionen ikke følge med.
- Tyskerne er langt foran, når det gælder økologiske juletræer, og når man tænker på, hvor lang tid det tager at dyrke et træ, burde vi plante mange ere træer, hvis ikke vi vil gå glip af fremtidige eksportmuligheder, siger Marianne Bols.
Fairtrade træer
Efter ere års indsats for at forbedre arbejdsvilkårene for kogleplukkere i Georgien har Bols Forstplanteskole udover den økologiske certi cering også opnået medlemskab af World Fair Trade Organization, WFTO.
På den baggrund har Marianne Bols udviklet konceptet Fair Trees, og hvis de økologiske juletræsproducenter vælger at tilslutte sig konceptet, vil de blive i stand til både at tilbyde økologiske og fairtrade-godkendte juletræer. Det betyder, at der går fem kroner for hvert solgt træ til mobile tandlæge- og lægeklinikker i Georgien.
Et kg spiringsklare nordmannsgranfrø koster ca. 1.500 kr. plus moms.
Et kg indeholder ca. 10.000 frø, som ved normal spiringsevne vil give ca. 4.000 træer.
Har man mod på det, kan man selv anlægge frøbede og senere prikle træerne i rækker, inden de efter tre år er klar til at blive plantet ud.
Det tager typisk 8-10 år, fra frøet sås, til de første juletræer er klar til at blive fældet.
Fair Trees-træerne bliver i år blandt andet solgt hos Bilka og Føtex.
Mærkningen fra Fair Trees er kundernes sikkerhed for, at der bliver sendt penge til den fattige befolkning i Georgien
Havbrug
FISK: Der er udsigt til at Danmark snart får endnu et økologisk havbrug. Foderet skal være økologisk, bådene skal sejle på økologisk olie, og medarbejderne skal have en økologisk tankegang, lyder meldingen fra Hjarnø Havbrug ved Snaptun, som består af et anlæg med både ørred-, muslinge- og tangfarme i Horsens Fjord, skriver Horsens Folkeblad.
- Tankegangen skal være nytænkende, hvor påvirkningen af naturen er meget lille, og hvor der produceres sunde fødevarer af høj kvalitet, fortæller Malene Mølgaard, der er projektleder i Hjarnø Havbrug.
- Alle muslinge- og tangfarmene bliver økologiske inden nytår. Fiskeanlægget omlægger vi først i 2015, fordi skene skal omlægges, fra de er æg, og det er lidt mere kompliceret, siger ejeren Anders Pedersen.
Økologien får sin egen dag på Foodexpo 2014
GRØNTSAGER
AF JAKOB BRANDT
Lundsgaard Gods vil igen næste år forsøge at samle en håndfuld unge landmænd, som er interesserede i at leje små jordlodder og være med til at opbygge et nyt fynsk grøntsags-brand
Det lignede den åbne dør til landbruget, som mange efterlyser, da Lundsgaard Gods i 2009 udviklede et koncept, hvor unge landmænd kunne nde en vej ind i branchen ved at leje en bolig og en mindre
jordlod på det fynske gods, hvor godsejerparret Vini og Rudolf Iuel ønskede at etablere en intensiv dyrkning af økologiske grøntsager. Deres ide går ud på at etablere en ny kollektiv selskabs- og driftsform, hvor godset inviterer selvstændige landmænd til at indgå i et fællesskab, hvor de dyrker økologiske, nicheprægede fødevarer på tilsammen knap 40 hektar af Lundsgaards samlede landbrugsareal og markedsfører grøntsagerne sammen med godset under ét fælles brand.
Springbræt til landbruget
I en tid, hvor det er vanskeligt for unge landmænd at rejse kapital til at købe egen bedrift, skulle projektet fungere som et springbræt ind i landbruget. Et sted hvor de kunne teste
deres ideer, uden at binde en masse kapital i jord og bygninger.
Invitationen fra Lundsgaard Gods lignede dermed en attraktiv mulighed for at blive en del af et fællesskab, hvor en håndfuld avlere kunne udnytte fordelene ved at dele maskinpark og erfaringer og producere grøntsager til et fælles afsætningsselskab.
Økonomien for den enkelte deltager bygger på beregninger, der viser, at det er muligt at skabe en bæredygtig grøntsagsproduktion med en omsætning på halvanden mio. kr. på et lejet landbrugsareal på 2-6 ha.
Prøver igen til næste år
Men trods en del omtale i pressen og besøg på Kalø Økologisk Landbrugsskole har godsejer Rudolf Iuel erfa-
ret, at interessen for konceptet hidtil har været begrænset.
- Der er kun re, som har henvendt sig, og der var ingen seriøse kandidater blandt dem, lyder vurderingen fra den fynske godsejer.
Det er dog ikke ensbetydende med, at han har skrinlagt projektet, men på grund af en større renovering af stuehuset og ombygning af en kostald til udstillingsformål har han i øjeblikket nedprioriteret grøntsagsprojektet.
Men allerede til næste år vil han formentlig igen have tid og kræfter til at gøre et forsøg på at samle et hold af den rette kaliber, så han kan komme tætte på drømmen om at skabe mere liv på Lundsgaard Gods. Projektet er udviklet med tilskud fra Real Dania Fondens kampagne ’Fremtidens Herregård’.
MESSE: Mandag 17. marts bliver øko-dag på Foodexpo 2014 i MCH Messecenter Herning. Foodexpo er Nordens vigtigste fagmesse for detailhandlen, hotel-, restaurantog fødevarebranchen, og som i år planlægger messen også i 2014 en hel dag i økologiens tegn. MCH og Økologisk Landsforening bruger dagen til at sætte ekstra spot på økologien med aktiviteter, ekskursioner, smagsprøver og boglancering. - Økologi er topaktuelt. Der er politisk bevågenhed omkring emnet, og kunderne efterspørger økologi mere end nogensinde. Lige nu forventer vi en vækst på mellem 15 og 20 procent i 2013 inden for foodservice. Derfor er det oplagt at dedikere en dag til økologien på Foodexpo, som samler hele fødevarebranchen og kan inspirere til handling, siger projektleder Torben Blok fra Økologisk Landsforening, der er primus motor for ere aktiviteter og tiltag på foreningens fællesstand.
VÆKST: Der kommer ere økologiske råvarer i pizzaen og lasagnen i de italienske husholdninger. I 2012 voksede den økologiske omsætning med næsten otte procent til 25 mia. kr. Tallet omfatter også den italienske eksport, som samme år voksede fra 8,2 til 9 mia. kr.
Ifølge tyske Organic-market.Info står de velstillede norditalienske provinser for to tredjedele af den økologiske omsætning.
Økologisk Frontløber
Poul Skovgaard har været banebrydende inden for udvikling af biomasseproduktion i grisefolde.
Årets Frontløber udpeges på Økologi Kongres 2013.
En sjaskvåd vinter og ditto sommer blev starten på Skovgaards succes med skovgrise
SKOVGRISE
Her er opskriften på en grisesucces: Du tager et regnvådt år, hvor pløret rundt om farehytterne bare vokser og vokser. Og så tager du lidt forskning om biomasse og mulighederne for at opbevare CO2 i jorden. Opskriften er udviklet af Poul Skovgaard, som for ni år siden løste en række problemer i sin økologiske svineproduktion med et enkelt tiltag.
- En helt utrolig våd vinter blev efterfulgt af en sjaskvåd sommer, og vi kørte rundt i et forfærdeligt pløre, når vi skulle ytte foldene. Det stod klart for os, at vi i længden ikke kunne holde til det slid, pløret medførte, fortæller Poul Skovgaard. Løsningen fandt han på et møde i Økologisk Landsforening, hvor forskere fra Aarhus Universitet fortalte om produktion af biomasse.
- Jeg kunne se ere gode egenskaber ved for eksempel energipil, som kunne dræne jorden og samtidig binde næringsstoffer og CO2 i jorden, så jeg spurgte forskeren, om det ikke kunne være en god løsning på mine problemer. Det mente han egentlig ikke det ville være; men på den anden side ville han gerne være med til at efterprøve idéen, fortæller Poul Skovgaard.
Han tog hjem og anlagde faste køreveje i foldene og gjorde klar til at plante energipil i bunden af alle foldene.
Økolog siden 1997
Uden at vide det lagde Poul Skovgaard dengang grunden til en praksis inden for svineopdræt, som er blevet en legende, for det viste sig, at ikke alene slap landmanden for at skulle rende rundt i mudrede folde; svinene trivedes også i de små pileskove, som giver skygge om sommeren og læ om vinteren. Faktisk er søerne så glade for piletræerne, at de hellere vil fare i skoven end i hytterne.
- ... og hvis vejret er dårligt, gnaver
de grene af til reder inde i hytterne, fortæller Poul Skovgaard, som derfor valgte at afhegne pilekrattene lige inden faringen, så grisene kunne komme til verden i hytterne.
Han har avlet og opdrættet økologiske grise siden 1997, og han plantede de første pil i 2009. To år senere blev grisene sat ind i foldene med pil, - hvilket nok var et år for tidligt, konstaterer Poul Skovgaard i bagklogskabens klare lys. De første pil er klar til høst i år, og vil blive høstet over grisehovedhøjde, så stammerne kan blive kraftige og modstå grisegnavning.
Men det bliver ikke Poul Skovgaard, der kommer til at høste pil, for han har solgt gården og produktionen, og er netop yttet ind i en villa i Hillerød.
- Der kom en mand forbi, som gerne ville købe gården - og ikke mindst fortsætte produktionen af økologiske skovgrise, og så var det ikke svært at sige ’ja’ til den handel, siger Poul Skovgaard. Han fortsætter:
- Jeg er 60 år, og min kone og jeg havde snakket om, at vi ville sælge inden for de næste par år, og da der dukkede en køber op, som ønskede at fortsætte i det økologiske spor, vi har lagt grunden til, så blev det nu.
- Jeg kunne også mærke, at min tidshorisont blev kortere og kortere med alderen. Derfor var det også svært at nde energi til at afprøve nye projekter. Og når man ikke kan udvikle mere, så skal man afvikle.
Bankens benspænd
Hillerød er nu Poul Skovgaards udgangspunkt, hvorfra han spejder ud i verden på jagt efter nye eventyr - meget gerne af den slags, hvor han kan bruge sine erfaringer fra svineopdræt og -avl. Men vejen hertil har bestemt ikke været snorlige. Godt nok var Skovgaard en slægtsgård; men Poul Skovgaard har været vidt omkring geogra sk (Canada) og arbejdsmæssigt (fra landbrugsskole til lagerchef og til landmand).
- Jeg købte gården af mine forældre i 1986, men det var ikke meningen, jeg skulle leve af at være landmand. I længden blev det dog for
Poul Skovgaard har sat sig et tydeligt fodspor inden for opdræt af økologiske grise; men nu er tiden på Skovgaarden med de mange pasningskrævende grise lagt bag familien, og tilbage er kun familiens hund, Bella, som skal passes.
- Når jeg gik ude i marken og snakkede med grisene, kunne jeg godt se, at det var oplagt at omlægge til økologi. De var stort set økologiske allerede, og eftersom jeg altid har hadet at sprøjte mine marker, var det let at lade være - og så lagde jeg om
hårdt både at have fuldtidsarbejde og samtidig drive gården. Så jeg besluttede i 1992 at kvitte lønjobbet og begynde med frilandsgrise; men det blev ikke nogen let start, for banken ville kunne låne penge til staldbyggeri, fortæller Poul Skovgaard.
Han besluttede sig for at det skulle banken ikke bestemme og valgte at blive på arbejdsmarkedet lidt endnu og i stedet starte i det små med seks 30 kilos grise og seks farehytter. Overskudet blev hvert år investeret i ere grise og i ere hytter, og i sommeren 1996 var dyreholdet vokset til 40 søer.
- Når jeg gik ude i marken og snak-
kede med grisene, kunne jeg godt se, at det var oplagt at omlægge til økologi. De var stort set økologiske allerede, og eftersom jeg altid har hadet at sprøjte mine marker, var det let at lade være - og så lagde jeg om, siger Poul Skovgaard.
Åbne døre Poul Skovgaard åbnede Skovgaarden, der ligger ved Slangerup, op for publikum. Han guidede sine gæster rundt med plancher, som fortalte om grisene og produktionsmetoderne, så alle bare kunne komme forbi og selv gå rundt og kigge.
- Det har været rigtig godt, og jeg
kan kun anbefale det, siger Poul Skovgaard, som derudover har stået for mange guidede rundvisninger for alt fra lokale skoler til udenlandske delegationer fra alle verdens hjørnerfor eksempel: Nepal, Australien, Kina, Japan, Chile og Syd Korea.
- Ved fodbold VM i England i 2010 var vi med i en optaktsudsendelse om Danmark. Vi har været i amerikansk tv, da en kok fra USA rejste verden rundt på jagt efter gode råvarerja selv Kaj og Andreas har været forbi for at lme, og sidst men ikke mindst har et lmhold fulgt vores grise over to år til en lm om grises liv, fortæller Poul Skovgaard og rejser sig. Ikke for at fange grise eller tilse søer. Den tid er ovre - og godt det samme, for det var et hårdt slid at passe økologiske grise, og Poul Skovgaard nyder at have fri, når han har fri. Nu er det kun familiens hund, Bella, der skal passes, og det er derfor, Poul Skovgaard har rejst sig op, for Bella skal luftes.
Svend Brodersen kandiderer til titlen som Årets Frontløber for syv års ihærdigt arbejde med at udvikle Gram Slot til et økologisk kraftcenter for et stort opland.
Årets Frontløber udpeges på Økologi Kongres 2013.
Lysten til at dele sine erfaringer med andre er sammen med økologien noget af det vigtigste brændstof -
ske fødevarebrand
OPLEVELSESØKONOMI
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
- Unikke økologiske varer fra Gram Slot. Kun i Rema 1000.
Sådan slutter et af de mest benyttede tv-spot for den danske gren af den norskejede discountkæde, Rema 1000, der gennem ere år har positioneret sig under sloganet ’discount med holdning’.
Budskabet indkapsler ganske nt en væsentlig del af ideen bag det unikke samarbejde mellem en discountkæde og en visionær økolog, som har gjort Svend Brodersen til en af de seneste års mest omtalte frontløbere i dansk økologi.
Siden han og hustruen Sanne i 2007 overtog et nedslidt Gram Slot, har de forvandlet den historiske ejendom til en erhvervs- og kulturmæssig dynamo for hele Gram-området.
Omdrejningspunktet er salget af slottes forarbejdede råvarer som mel, mælk og müsli til Rema 1000, og på syv år har familien Brodersen skabt en oplevelsesøkonomi med 40 fuldtidsstillinger fordelt på 50 ansatte. De seneste år har væksten ligget på 20-30 pct., og i 2012 omsatte
Gram Slot for 40 mio. kr.
Mange sætter pris på Gram Væksten fortsætter, og det er stadig landbruget og den tilhørende fødevareproduktion, som bidrager med hovedparten af omsætningen, men slottets konferencecenter, hoteldrift, messer, diverse kulturevents og faste markedsdage for lokale fødevarer sætter hvert år større og større aftryk i regnskabet.
Gram Slot k i maj Dansk Fødevare Forums Kvalitets- og Innovationspris for at have været dygtige til
I tæt samarbejde med Rema 1000 har Svend Brodersen på syv år forvandlet et hensygnende Gram Slot til et økologisk kraftcenter for produktion og markedsføring af lokale fødevarer, hvor lanceringen af nye forretningsområder og initiativer nærmest snubler over hinanden.
at forene oplevelser og afsætning.
- De har skabt et unikt stærkt brand på fødevareområdet og er ikke bange for at indgå utraditionelle samarbejder, hed det bl.a. i begrundelsen.
Viljen til at søge nye veje og udnytte ethvert potentiale i en ny situation er et af kendetegnene hos Svend Brodersen.
- Vi laver et mix af forskellige ting, som styrker hinanden. På den måde kan vi opnå en højere pris for vores varer, siger han.
Hans evne til at kombinere landbruget med oplevelser, storytelling og turisme lokkede sidste år 80.000 gæster til Gram. I år forventer han, at antallet ender på 120.000.
Rema køber sig ind Slottet blev i sin tid købt med hjælp fra et par investorer, og ved at Svend belånte den fædrene gård ved Kolding, som i forvejen blev drevet økologisk.
Et af de nye ejeres første initiativer var at omlægge landbruget i Gram til økologi og påbegynde en gennemgribende renovering af slottet og den tilhørende avlsgård.
Parret investerede al deres tid og iderigdom i projektet. Mange projektmidler er undervejs hentet til Gram, men de rakte ikke hele vejen, og som led i en overordnet plan, der både handlede om at skaffe kapital og samtidig sikre en stabil afsætningskanal til slottets økologiske produkter, blev Rema 1000 i 2009 medejer af Gram Slot.
- Lige fra starten havde vi besluttet os for, at vi ville sælge økologi til den brede forbruger og forpligte os til at samarbejde med en enkelt kæde, som på den måde ville få nogle unikke produkter, siger Svend Brodersen, som efter nøje analyser af de danske dagligvarekæder fandt frem til, at
“
- Lige fra starten havde vi besluttet os for, at vi ville sælge økologi til den brede forbruger og forpligte os til at samarbejde med en enkelt kæde, som på den måde ville få nogle unikke produkter
Rema 1000 var det perfekte match.
Da Gram Slot indledte samarbejdet med den norske discountkæde var der 180 Rema-butikker i Danmark. I dag er der over 240. I samme periode er landbruget vokset fra 700 ha og 200 malkekøer til i dag 1.300 hektar og 350 malkekøer.
- Vi kunne ikke have valgt en bedre partner, erkender han i dag.
Beholder kontrollen
Grams karto er og en voksende serie af mel- og mejeriprodukter sælger rigtig godt i Rema 1000, og for at følge med er Gram Slot nødt til at bygge en ny løsdriftsstald, så malkebesætningen næste år vokser til 400 køer.
For Gram Slot er alliancen med Rema ikke mindst en fordel i forhold til logistik og markedsføring, men det giver også mange fordele i forhold til produktudvikling, at Rema er repræsenteret i bestyrelsen.
- De ved, hvad der er en god vare for Rema, og vi kan koncentrere os om at lave de kvalitetsprodukter, de kan sælge.
I dag ejer Rema næsten halvdelen af aktierne, men ejerandelen kommer aldrig op på 50 pct.
- Det er vigtigt for Rema, at vi beholder aktiemajoriteten, for de betragter os, som deres største aktiv, smiler Svend Brodersen.
Gram Slot er hot
Økologi & Erhverv besøgte Gram Slot
dagen inden slottets totalrenoverede Holstenske Lade danner rammen for 400 Rema 1000-købmænds årlige rigsmøde. Det myldrer med mennesker – både ude og inde – og avisens udsendte må hurtigt sande, at mange kender nummeret på Svend Brodersens mobil.
Han byder på kaffe ved de rød- og hvidternede duge i den store rummelige café, som i år er indrettet i avlsgårdens gamle hestestald, der også huser slottets nye gårdbutik. Han undskylder ere gange, når et opkald er så vigtigt, at han er nødt til at svare.
- Ja, det er lige os. Vi er med, siger Svend Brodersen og parkerer mobilen på bordet mellem bloklyset og en vase med en lille buket af sankthansurt.
- Det var en professor fra Roskilde, som ville have os med i et projekt. Der er hele tiden nogen, der vil lave noget samme med os.
Dialog og åbenhed Dialog og åbenhed er vigtige nøgleord på Gram Slot, og Svend Brodersen bruger megen tid på at dele sin viden med andre via foredrag, rundvisninger og netværk.
- Alle undersøgeler viser, at den, der er åben, også er den, der får mest viden fra andre. Det udvikler min virksomhed enormt, at jeg er i dialog med nogle af de bedste fra forskellige brancher, siger den jyske økolog.
Han håber, at han kan inspirere andre til at forfølge deres livsdrøm. - Jeg har været med i udviklingsprojekter for mange herregårde, og det virker logisk for mange at kopiere det, vi gør. Efterspørgslen efter lokale fødevarer har aldrig været større, men det handler om at skære ind til benet og nde ud af, hvad det er, du vil. Jeg ser gerne, at Gram Slot bliver for Danmark, hvad Danmark skal være for Kina.
Mellem slottet og avlsgården løber Gram Å, hvor et stort EU-støttet projekt er ved at genskabe fri passage for åens gamle laksestamme. Typisk for Svend Brodersen sørger han for, at Gram Slot får mest muligt ud af projektet.
- Vi får fjernet 40.000 kubikmeter jord fra slotssøen. Jorden bruger vi til at danne en stor udendørs amscene, så vi i 2015 kan lave store udendørs koncerter for op til 50.000 gæster, siger Svend Brodersen, inden han lægger an til en rundvisning af en håndfuld ansatte fra det eventrma, som skal stå for en del af underholdningen dagen efter.
Lige nu er hans fokus rettet mod morgendagens arrangement. Mens håndværkerne arbejder med at lægge nyt tag på den imponerende ladebygning, bakser lys- og lydfolk med at få lysbroer og højttalere på plads under de højtliggende stålspær. Alt skal helst klappe, når Rema 1000’s norske topfolk lander i Gram dagen efter. Uden den tætte alliance med den fremgangsrige discountkæde havde det næppe været muligt for Svend og Sanne at realisere så meget af deres fælles drøm på så kort tid.
- Den tillid, som Remas kunder viser os ved at købe så meget, gør mig stolt.
AF ERIK KRISTENSEN
PLANTEAVLSKONSULENT I ØKOLOGISK LANDSFORENING
At forestille sig dyrkning af jorden uden gødning er en absurditet for en planteavler. Men gødningsressourcer er mange ting og kan ikke altid tælles i tons husdyrgødning. En tur hen over markerne, her i det gode efterårsvejr fortæller, hvordan en gødningsplan kunne skrues sammen. Efterafgrøder og forfrugtsværdi skal bedømmes: Har efterafgrøden etableret sig tilfredsstillende? Hvor stor er bælgplanteandelen? Og kan jeg regne med en fornuftig forfrugtsværdi?
ske gartnerier. Målet er at kunne gødske præcist og øge produktionen
AF KAREN MUNK NIELSEN
der dyrker økologiske tomater på 18.000 kvm.
Direktør Mads Pedersen er blandt dem, der efterspørger et større udvalg af ydende økologiske gødninger.
Også gartnerier, der dyrker i bundjord, har behov for at kunne gødske mere præcist.
Energien til det
Biologisk gødning kan være vanskelig at værdisætte, men det betyder ikke, at værdien skal sættes til nul, når gødningsplanen skal udarbejdes. Efterafgrøder som olieræddike, gul sennep og raps omsættes forholdsvis hurtigt efter nedvisning eller nedmuldning men kan naturligvis ikke levere ere næringsstoffer, end de har samlet op. Gødningseffekten ligger typisk omkring 20 kg/ha på kvælstof. Kløvergræs etableret som efterafgrøde er noget helt andet, og her er en effekt på mellem 40 og 80 kg kvælstof pr. ha ikke unormalt. I dag, hvor de lovpligtige efterafgrøder kan erstattes af en kvotereduktion, er det ikke et problem at nde egnede steder i sædskiftet til kserende efterafgrøder. Alle døre er for mig at se åbne på det lovgivningsmæssige felt.
Organiske gødninger, hvad enten der er tale om husdyreller grøngødninger, kræver, at de omsættes af jordens organismer, før de bliver tilgængelige for selve afgrøden. Energien til det ndes i kulstoffet. Populært sagt taler vi om jordens gamle strøm. Des større kulstofpuljen er, des mere kvælstof kan bindes (C:N-forholdet) og frigives via mineralisering i dyrkningssæsonen, hvor temperaturen er høj, og mikroorganismerne arbejder. Normalt mineraliseres og optages mellem 25 og 65 kg kvælstof pr. ha fra jordens pulje på økologiske jorder, der jævnligt har fået tildelt husdyrgødning. En pulje som altså øges ved at tilføre maksimale mængder af organisk stof f.eks. via efterafgrøder.
Men hvorfor ikke give puljen et skub og importere komposteret have-parkaffald direkte fra genbrugspladserne, affald som tilmed ikke er omfattet af reglen om import af maksimalt 70 kg kvælstof i konventionel gødning pr. hektar?
Aarhus Universitet skal lede et nyt projekt målrettet økologiske gartnerier. I løbet af de kommende re år vil forskere, rådgivere og partnere fra erhvervet udvikle nye ydende øko-gødninger til væksthuskulturer, så gartnerierne kan sammensætte økologisk gødevand med et optimalt forhold mellem de enkelte næringsstoffer og med en højere tilgængelighed. De ydende gødninger er tænkt som supplement til den almindelige tilførsel af fast gødning til jord og voksemedier.
- Gødevand kan medvirke til højere udbytter, fordi planternes gødningsbehov mere præcist tilgodeses, samtidig med at man opnår en bedre ressourceudnyttelse og undgår ophobning og udvaskning, forklarer seniorforsker Karen Koefoed Petersen, der leder projektet.
Ønsker konkurrence
En af de virksomheder, der deltager i projektet, er gartneriet Økogaarden på Fyn,
- Vi er udfordret på både voksemedier og gødning og har i høj grad brug for, at der bliver fundet nogle alternativer. Økologisk gødning er en begrænset ressource, og pris, kvalitet og tilgængeligheden af næringsstofferne i de nuværende gødninger varierer, siger Mads Pedersen, der i øjeblikket anvender en kombination af pelleteret hønsegødning og ydende gødning til sin økologiske produktion. Udbyttet ligger ca. 40 procent under udbyttet i den konventionelle søstervirksomhed
Katrine & Alfred, som han også er direktør for.
Han håber, projektet kan føre til større konkurrence på gødningsmarkedet og en mere stabil, høj produktion i gartneriet.
Ifølge Karen Petersen er de nye og mere præcise gødninger tiltænkt væksthusog tunnelkulturer med gødevanding af planterne, men ikke nødvendigvis kun til produktion i potter og afgrænsede bede.
Der går dog formentlig et stykke tid, før de fynske tomater kan stikke rødderne i de nye gødninger. Først skal de produceres og testes, og her er persille valgt som modelplante.
- Den er velegnet, fordi det er en hurtig kultur, og fordi man nemt kan se effekt på den. Væksthusjordbær vil formentlig være næste afgrøde, vi tester i, og til sidst tomater, vurderer Karen Petersen.
Grønne gødninger
Råvarerne til gødningsproduktionen kan være hestebønner og andre bælgplanter og grøngødninger, så behandles og forarbejdes på forskellig vis. Fermentering er en af dem. Her bidrager rmaet GreenFarm med ekspertise og gødningsprodukt.
Afgasning i biogasanlæg er en anden mulighed.
- Udgangspunktet er plantebaseret gødning, men husdyrgødning er ikke udelukket. Det kan for eksempel være et nødvendigt supplement i forbindelse med bioforgasning, siger Karen Petersen.
Økologiske gartnere har brug for gode, robuste og højtydende sorter, der kan klare sig under økologiske dyrkningsbetingelser. Det kniber imidlertid med afprøvninger, der kan belyse, om økologiske sorter lever op til almindelig dyrkningskvalitet. Det er forskere fra Aarhus Universitet og gartnerierhvervet i færd med at gøre noget ved.
En række sorter af løg, kål og gulerødder bliver afprøvet hos avlere og hos AU Årslev. Nogle sorter er kommercielle, andre fra genbanker.
Sorter af økologiske løg og gulerødder var de første afgrøder, som blev afprøvet i projektet. Løgene er høstet tidligere på sensommeren, mens gulerødderne først er taget op her midt i oktober. De næste afgrøder bliver hovedkål, det vil sige spidskål, rødkål og hvidkål. De bliver sået næste forår.
De foreløbige resultater fra løghøsten tyder på, at sorterne Hylander og Firmo er særligt resistente mod løgskimmel og har de bedste udbytter. De gode udbytter blev
opnået med både 70 og 140 kg N/ha. De gamle sorter fra NordGen gav lavt udbytte og havde ikke nogen god resistens mod skadevoldere.
- Gulerødderne er kun lige netop blevet høstet, men allerede i marken var det tydeligt, at nogle sorter vejer mere end andre, og at et par af sorterne var mere resistente mod virus og svamp, fortæller Jørn Nygaard Sørensen på universitetets hjemmeside.
kmn@okologi.dk
Mælkeproducenter, der presses til tilbagelægning af banken, skal huske at tage en evt. kvoteudvidelse med i beregningen af økonomien med og uden økologi. En af forudsætningerne for en bedre økonomi som konventionel mælkeproducent er ofte, at man kan hæve ydelsen. Men hvis det forudsætter en større mælkekvote, er det vigtigt at have denne faktor med i beregningen, understreger Videncentret for Landbrug, Økologi på LandbrugsInfo. Med blot halvandet år til kvotesystemets udløb er det generelt ikke et godt tidspunkt at købe kvote på.
Velfærdsgris vil kile sig ind
Danish Crown, Tican, Videncenter for Svineproduktion og Dyrenes Venner er blevet enige om at lancere en såkaldt ’velfærdsgris’, der skal kile sig ind mellem det traditionelle svinekød og frilands- og øko-kød. Velfærdsgrisen blev lanceret på svinebranchens netop afviklede kongres. Grisene får mere halm, bliver ikke halekuperede og går løse.
Slagterierne vurderer, at der kan blive en to-krone mere pr. kg til producenterne.
Initiativet bliver mødt med modstand af Dyrenes Beskyttelse, der ikke mener, der er tale om virkelig velfærd.
Mange økologer har høstet for lidt græs i år og mangler derfor grovfoder til vinteren. Manglen rammer især malkekvægsbesætninger, som ifølge reglerne skal have 60 pct. grovfoder i den daglige ration.
Nu dispenserer NaturErhvervstyrelsen fra denne regel. Frem til 15. maj 2014 er det nok at give 55 procent grovfoder til malkekøerne og de kvier, der skal indgå i besætningen.
Styrelsen gør opmærksom på, at også ribbehøstede afgrøder kan bruges som grovfoder. Hvis dette ikke løser situationen med grovfodermangel, eller man har problemer med grovfodermangel i en anden produktionsform end malkekvæg, skal man henvende dig til NaturErhvervstyrelsen.
Fødevareminister Karen Hækkerup vil tage spørgsmålet om for store medicinpakninger op med sin kollega i Sundhedsministeriet, Astrid Krag. Det fremgår af et svar på et §20-spørgsmål, som Per Clausen (EL) har stillet. Han spurgte direkte, om ministeren vil tage initiativ til at ændre lovgivningen, så dyrlæger kan udlevere afmålte doser medicin til efterbehandling af økologers kalve og grise. Det vil Karen Hækkerup ikke love. Og det kan hun heller ikke, eftersom området er reguleret af Sundhedsministeriet. Men ministeren lover i sit svar, at hun vil ’gå i dialog med sundhedsministeren om, hvorvidt man kan imødekomme det problem, som de økologiske producenter oplever med for store lægemiddelpakningsstørrelser’, som det hedder i svaret.
Der er 50 pct. strandsvingel i en ny økologisk græsblanding til slæt og afgræsning på tørre eller fugtige jorder. Blandingen, der har fået nummeret Ø36, er målrettet slæt og afgræsning, på især fugtige arealer men også tørre arealer pga. et højt indhold af strandsvingel. Strandsvingel har normalt en dybere rodudvikling end de øvrige græsser. Blandingen indeholder 50 pct. strandsvingel, 15 pct. sildig alm. rajgræs, 10 pct. timote, 10 pct. engsvingel og fem pct. rødsvingel samt 10 pct. hvidkløver. Den har meget høj persistens men kræver en omhyggelig og rettidig etablering, oplyser Det Permanente Frøblandingsudvalg, der har lavet opskriften.
Forsøg med radrensning i vårbyg har givet merudbytte på op til 7-8 hkg/ha sammenlignet med almindelig ukrudtsstrategi
AF KAREN MUNK NIELSEN
Cameleons radrenser har god effekt, viser resultatet af et ukrudtsforsøg hos Thomas Kjærsgaard ved Herning. Ud over at være økologisk landmand med en rig ukrudtsbestand i markerne, er han dansk eneforhandler af Cameleon, der både er såmaskine og radrenser. Det er baggrunden for forsøget, som skulle dokumentere redskabets effekt.
Og effekt er der. Forsøget sammenligner rækkedyrkning/radrensning med almindelig etablering og renholdelse med ukrudtsstrigle. Radrensningsstrategien øger udbyttet fra 28,5 hkg/ha ved 12,5 cm rækkeafstand og blindstrigling til 35,9 hkg/ha ved 25 cm rækkeafstand, blindstrigling og to radrensninger, viser forsøget, der er gennemført af AgroTech. Målt i protein er merudbyttet endnu større.
En ukrudtsharvning har ikke givet merudbytte i det traditionelle system.
I de to ubehandlede led blev der høstet godt 16 hkg/ha, uanset om kornet var sået på 12,5 eller 25 cm rækkeafstand.
Kan betale sig
Thomas Kjærsgaard lægger ikke skjul på, at han er godt tilfreds med forsøgsresultatet. Han tilbyder såning og to radrensninger med Cameleon for 1.000 kr./ ha, og gevinsten ved systemet kan derfor godt opveje omkostningerne, mener han.
Foruden merudbyttet er der andre gevinster. I forsøget er vandprocenten
Cameleon er ikke kun en radrenser. Den kan også så og placere gødning.
noget lavere i det radrensede system, og frarensningen betydeligt mindre.
- Og så har man altså en renere jord året efter. Det skal man heller ikke undervurdere, siger Thomas Kjærsgaard, der ikke vil bruge forsøgsresultaterne til at slå evt. kunder i hovedet med.
- Jeg vil ikke oversælge Cameleon, men det er rart at vide, at den holder, hvad den lover, siger han.
En ’tand’ bedre Planteavlskonsulent Christian Thormann Nielsen, Heden & Fjorden kender ukrudtsproblemerne på Kjærsgaards marker og har fulgt forsøget gennem sommeren. Cameleons effekt overrasker ham ikke.
- Men vi har til gode at se Cameleon på andre jordtyper end denne og med andre ukrudtsproblemer, siger han.
- Der kører 12 Cameleoner i landet nu, og vi har også Thyregods radrensere i gang. Det ville være interessant med for eksempel en FarmTest, der kunne belyse deres værd. Personligt tror jeg nu, Cameleon er en tand bedre end andre radrensere med hensyn til præcision - både horisontalt og vertikalt, siger han.
Resultaterne af forsøget kan ses på AgroTechs hjemmeside.
Udbytte i vårbyg 25
Blindstrigling øger udbyttet især i det traditionelle dyrkningssystem, mens radrenseren gør den store forskel ved rækkedyrkning.
Temadag for frilands- og økologiske svineproducenter
Kom til spændende temadag, hvor der bl.a. vil blive mulighed for at høre om hyttedesign, spædgrises optimale nærmiljø, nye projekter m.m.
Tid: Torsdag den 21. november 2013 kl. 9.30–15.50
Sted: Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro Pris: Frilands svineleverandør: Gratis. Ikke leverandør: kr. 1.500,Program: Program for dagen kan ses her: www.landbrugsinfo.dk/oko-detsker
Tilmelding: Senest mandag den 11. november 2013 til Friland A/S, Ina Nielsen, E: inan@friland.dk eller T: 8919 2763
Tilmelding er bindende (dvs. gebyr opkræves også ved afbud).
Temadagen arrangeres af Videncentret for Landbrug i samarbejde med Friland A/S
Uanmeldt kontrol hos
NaturErhvervstyrelsens økologikontrollører sætter denne vinter særligt fokus på dyrevelfærden i økologiske fjerkræbesætninger. Derfor vil en del af de økologiske fjerkræbedrifter blive kontrolleret uanmeldt.
Baggrunden for ere uanmeldte kontroller er, at der i regeringens Økologisk Handlingsplan 2020 er et ønske om at højne dyrevelfærden.
NaturErhvervstyrelsen har tidligere konstateret, at uanmeldte kontroller afslører ere overtrædelser end anmeldte.
11.000
kg mælk
Det er målet for malkekøers gennemsnitlige ydelse i 2018 ifølge en ny -
dencentret for Landbrug, Kvæg.
Produktionen af økologiske æg kan ikke følge med efterspørgslen. Importen af økologiske æg stiger fortsat og udgjorde 229 ton i andet kvartal 2013. Det er 46 ton mere end i første kvartal og 210 ton mere end samme tid 2012. Indvejningen af æg er konstant men salget var i første halvår 2013 otte procent højere end året før.
Tallene er opgjort af Danske Æg.
Aske renser biogas
Det er muligt at rense biogas til brændstofkvalitet ved at lede det gennem træaske. Det viser erfaringer fra Sverige, hvor man i højere grad end herhjemme har fokus på lokal opgradering af biogas. Det er en dyr proces at foretage i små anlæg, men træasken halverede omkostningerne fra 50 til 24 svenske øre pr. kWh, skriver www.lantbruksforskning.se. Asken virker ved at binde kuldioxid i gassen. Bedst resultat opnåede forskerne med aske fra træpiller.
Frankrig producerer nu mere økologisk mælk end Danmark og indtager andenpladsen i EU efter Tyskland. Rangskiftet skyldes et lille fald i produktionen herhjemme og en stigning på 3,8 pct. Frankrig, skriver Økologisk Nyhedsbrev.
AF KAREN MUNK NIELSEN
Økologisk foder er dyrt og til tider svært at skaffe, men når økologiske lam i disse måneder sendes til slagteren, afregnes mange af dem til konventionel pris. Det er ikke nogen god forretning, og ofte kommer der en stor transportregning oven i, fordi der er langt mellem slagtere, der slagter økologiske lam. Det er ikke let at få økonomi i den økologiske lammeproduktion, selv om der tilsyneladende er efterspørgsel efter lammene. Det fortæller økologisk lammeproducent og næstformand i Dansk Får, Anders Sørensen, Hjørring??
- Hver eneste gang jeg sår en mark, er der ekstraomkostninger, fordi den er økologisk. Foderet er dyrere, og jeg kan ikke bare sige ja tak, når jeg får tilbudt billige foderenheder på andres frøgræsmarker. Får og lam må kun græsse på økologiske marker, og der er ingen økologiske frøgræsmarker i nærheden af mig, forklarer han.
Anders Sørensen producerer 700 økologiske lam om året. Han får ca. 40 kr. pr. kg slagtet vægt hos en slagter på Mors. Alternativet er at få dem slagtet på Sjælland. Det gjorde han tidligere.
- Men det er 500 km i en lastbil, siger han. Situationen er uholdbar, mener Anders Sørensen. Han har været økolog i fem år og står over for at beslutte, om han skal fortsætte eller stoppe nu.
- Du kan tro, jeg regner på det. Der er meget, der taler for at stoppe - ikke kun økonomien. Der er
for økologiske lam er for lille i forhold til meromkostningerne ved at producere dem, mener nordjysk producent, der nu overvejer at stoppe som økolog.
også mange restriktioner i det daglige. Et år som i år, hvor der er tørke, og vi mangler foder, er det svært at skulle takke nej til billigt afgræsningsfoder, fordi vi er økologer, siger han og tilføjer:
- I praksis er der jo også kun marginal forskel på økologisk og konventionel lammeproduktion. I forbrugernes bevidsthed er alt lammekød grønt og miljørigtigt, siger Anders Sørensen.
I den anden ende af landet - ved Skærbæk i det vestligste Sønderjylland - tager kollegaen Hans Christian Hansen også livtag med udfordringerne på markedet. Han organiserer i stigende grad selv afsætningen og kan på denne måde holde en lidt højere kg-pris end ved at sælge til slagtermeste-
ren på Mors. Til gengæld er der en del arbejde i opgaven.
Foruden salg til private afsætter Hans Chr. Hansen lam til en række forskellige aftagere, bl.a. Kødbilen i København, som han er meget tilfreds med samarbejdet med.
- Jeg kan holde en pris på 45 kr./kg afhentet. Jeg vil selvfølgelig gerne have mere for dem og ville også gerne kunne leve af at sælge Vadehavslam som et specialprodukt, men det er acceptabelt, siger Hans Chr. Hansen, der også afsætter slagtefår til Tyskland.
Han overvejer ikke at skippe økologien.
- Når bedriften er i harmoni, og de forskellige driftsgrene passer sammen, skal man ikke kaste det overbord, siger han.
mørt
AF KAREN MUNK NIELSEN
Vækst er den helt grundlæggende forudsætning for mørt kød. Det gælder uanset dyreart. Går slagtedyret i stå i væksten af en eller anden grund – parasitter, græsmangel eller andet – får man ikke mørt kød ud af det, før dyret igen er i vækst og har været det et stykke tid.
Det var en af pointerne i et oplæg om kødkvalitet, som lektor Margrethe Therkildsen, Aarhus Universitet, i sidste uge holdt på et afsætningsmøde for lammeproducenter i Skørping.
Mørhed er en kompliceret størrelse, og ere forskellige faktorer – stress for eksempel – kan gøre kødet hårdt. Men skal kødet overhovedet have muligheden for at blive mørt efter slagtning, skal dyret være i vækst op til.
Forklaringen er, at det er de samme enzymer,
som bidrager til omsætningen af protein i det levende dyr, som skal nedbryde bindingerne mellem muskelcellerne i det slagtede dyr. Er enzymerne ’i god form’ – og det er de hos dyr, der vokser godt – vil omsætningen også foregå i større grad efter slagtning, og kødet blive mørt.
Køl langsomt ned Margrethe Therkildsen kom med ere gode tips til de fremmødte lammeproducenter. Når det gælder modning af slagtekroppen, anbefaler hun en skånsom nedkøling, indtil dødsstivheden er indtruffet.
- Helst ikke under 10 grader, lød anbefalingen fra Margrethe Therkildsen, der opfordrede til at tage en snak med slagtehuset om nedkølingen.
- Desværre har mange mindre slagtehuse kun ét kølerum med meget lav temperatur, hvor lammene hænger sammen med de store slagtekroppe, men har I mulighed for det, så bed om en mere skånsom nedkøling, lød det fra forskeren.
Nedkøling i intervallet 10-20 grader har i forsøg givet et lavere pH og markant mindre sammentrækning af muskulaturen og dermed også mere mørt kød.
Fodringens betydning for kvaliteten er primært relateret til smagen. Her var Margrethe Therkildsens budskab mindre populært - i hvert fald hvis man satser på ekstensiv drift og færdigfedning på grovfoder.
Smagspaneler vurderer, at græsfodrede lam smager mere af stald og gødning end lam fodret med kraftfoder.
- Og det er ikke positivt ment. Men smag handler også om, hvad man er vant til. Jeg er sikker på, resultatet ville falde anderledes ud andre steder i verden. Så I har en opgave i at overbevise kunderne om, at græslam smager godt, siger Margrethe Therkildsen.
Spisekvaliteten af lammekød afhænger af mange faktorer, bl.a. køn, alder, tilvækst samt nedkøling og modning af kødet.
Undgå stress før slagtning
Slagt kun lam i god vækst Store lam har højere slagteprocent end små
Ensartede slagtelam giver ensartet kvalitet
Græsfodring kan smages
Græsfodring giver ere gode fedtsyrer i kødet – men effekten forsvinder, hvis lammene slutfedes med korn
Skånsom køling af slagtekroppen de første timer = lavere pH
Gimmere er mere møre end væddere. Kan udjævnes med forskellig modningstid
Den danske gruppe besøgte bl.a. John Meuhlenberg (siddende). Han har ca. 140 krydsningskøer og forklarer her, hvordan han styrer afgræsningen og forebygger sygdom gennem foldskifte.
Foto: Kirstine Lauridsen
Økologisk mælkeproduktion i USA er antibiotikafri, men det er vanskeligt at overføre erfaringer og praksis til danske besætninger
ANTIBIOTIKA
AF KAREN MUNK NIELSEN
Økologiske mælkeproducenter er herhjemme nået langt med at udfase antibiotika gennem forebyggende indsatser i besætningerne. Men måske kan forbruget bringes endnu længere ned. I USA er der nultolerance over for antibiotika i økologiske besætninger. Hvad gør landmændene i den situation, og kan vi lære noget af det?
Ja, de vaccinerer blandt andet massivt. Det kan være mod lidelser som for eksempel mastitis, lungebetændelse, Salmonella og diarré.
Nogle gør det konsekvent, andre fokuserer på de problemer, de aktuelt og erfaringsmæssigt slås med. Op til 15 forskellige vaccinationer har kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening, noteret sig på et studiebesøg i september. Hun leder projektet ’Håndtering af sygdom hos kvæg uden brug af antibiotika’, og sammen med andre konsulenter, dyrlæger og økologiske landmænd besøgte hun 12 mælkeproducenter i Pennsylvania og staten New York for at lære og hente inspiration til en dansk indsats.
Velassorteret husapotek
Men det er svært at overføre amerikansk praksis til danske forhold, erkender hun. Dertil er vilkår og regler for forskellige. Vaccinationerne er ét eksempel. Dansk kvægbrug fokuserer i langt højere grad på sanering end vaccination.
Ifølge Kirstine Lauridsen har de amerikanske mælkeproducenter generelt et større husapotek at ty til, hvis de i hverdagen står med skran-
Skræpper etablerer sig i udlægsåret
Der skal være maksimal konkurrence fra en dækafgrøde, hvis man vil gøre livet svært for skræpper i græsmarkerne. Forsøg i Sverige viser, at de kun kan etablere sig fra frø i udlægsåret. Senere har skræpperne ikke nogen chance i den etablerede græsmark uanset hvilken græsblanding, der blev brugt. I udlægsåret er dæksæd til modenhed mere effektiv til at holde skræpperne væk end helsæd eller westerwoldisk rajgræs, skriver Stiftelsen Lantbruksforskning.
Ukrudt koster 3,7 hkg/ha
Ukrudt i kornmarkerne koster udbytte. Landsforsøg med økologisk vårsæd viser, at ukrudt koster 18 kg kerne for hver procent ukrudtet dækker i marken. Spørgsmålet er, hvor meget ukrudt, der er i de økologiske marker. Det er der ikke rigtig nogen, der har undersøgt, men planteavlskonsulenterne i Videncentret for Landbrug, Økologi, anslår på baggrund af undersøgelser i Finland og Tyskland et niveau omkring 20 procent ukrudtsdækning. I så fald koster ukrudtet 3,7 hkg kerne i vårsæd, skriver de i Mark.
tende køer eller kalve: vaccine, homøopatiske midler, urtepræparater og smertelindring, og de må for eksempel også give calcium-injektioner ved kælvningsfeber. De este af de besøgte landmænd var tilknyttet veterinær rådgivning gennem deres økologiske mejeri og havde via besætningsdiagnoser adgang til selv at indlede forskellige behandlinger.
Sukker mod bylder
Men Kirstine Lauridsen peger også på områder, hvor danske mælkeproducenter måske kan hente inspiration uden at komme i karambolage med veterinær- og økologiregler.
- Deres behandlinger af betændelser som for eksempel klovbrandbylder er interessant. Nogle brugte omslag med en sukkeropløsning. Kloven blev skåret ren, og en blanding af honning og jod lagt på under en forbinding, som k lov at sidde i tre dage. Det lyder specielt, men det kunne være interessant at afprøve metoden, siger hun.
Generelt oplevede hun, at mælke-
producenterne var meget optaget af at iagttage deres dyrs velbe ndende og at reagere prompte, når der var optræk til problemer. Konsekvente foldskiftestrategier til kalve er også almindeligt, og mange anvender homøopatiske behandlinger. Det burde også kunne lade sig gøre herhjemme, men gældende lovgivning forhindrer det i praksis.
- I Tyskland kan man, og det er uforståeligt og uholdbart, at det ikke også er muligt herhjemme. Vi må bearbejde Sundhedsstyrelsen og se, om problemet kan løses, siger Kirstine Lauridsen.
Moderat ydelse
De besætninger, som den danske gruppe besøgte, varierede fra 28 køer hos en Amish-farmer til 700 køer i den største besætning. Ydelsen lå i intervallet 6000 til 9000 kg mælk. Høj ydelse var generelt ikke et mål i sig selv, når blot køerne var sunde. Der var stort fokus på celletal, da det påvirker afregningen. Bedrifterne var omlagt i perioden
2005 til 2009. Bevæggrunden var primært, at den økologiske mælkepris er meget mere stabil end den konventionelle.
Udover at vaccinere massivt sætter amerikanske mælkeproducenter en lang række støttende foranstaltninger i værk over for syge dyr. Her er et par eksempler:
Klovbrandbyld: Kloven skæres ren, en blanding af dextrose (eller honning) og jodopløsning smøres på, og kloven forbindes. Smertelindring.
Parasitter: ’black walnut’. Et middel fremstillet af grønne frugtskaller. Indeholder tanniner og giftstoffet juglone.
Lungebetændelse: Vaccine samt stimulering af immunsystem med Aloe Vera, hvidløgsprodukter m.m.
Svin
Basisnotering (70,0-86,9) uge 44 11,90 kr.
Friland A/S giver i uge 44 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 44: 3,95 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 44: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 781,37 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 13,63 kr. 25-30 kg: 11,58 kr. 30-40 kg: 18,12 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 44: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,25 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.121 kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.105 kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
Det naturligt opståede vandhul ser rodet og uplejet ud, men det har værdi i sin nuværende form og bliver ikke nødvendigvis bedre af at blive uddybet og trimmet.
Der er varm kaffe på kanden og snak om vandhuller, mødes i deres naturpleje-erfagruppe
Lad det ligge
NATUR
AF KAREN MUNK NIELSEN
Skal vandhullet graves større? Skal der plantes hyld og hvidtjørn omkring? Og hvordan kan mosen blive mere interessant? Det er nogle af de spørgsmål, der kommer på bordet en onsdag eftermiddag i oktober, hvor en håndfuld naboer mødes i deres natur-erfa-gruppe hos Erene og Evald Vestergaard i Hinge. De er mælkeproducenter med masser af køer og græsmarker – ere af dem lejet netop hos naboerne, der er fritidsøkologer. Derfor giver det god mening at mødes og diskutere, hvordan arealerne, der rummer gamle diger, skov, mose, søer og vandhuller, skal udvikle sig.
Evald Vestergaard vil gerne diskutere et par lave pletter, som med årene er blevet mere og mere våde og er i færd med at udvikle sig til vandhuller. Om vinteren er der blankt vandspejl, men om sommeren tørrer de næsten ud. Han overvejer at uddybe dem og evt. kappe dræn, så der er vandspejl året rundt.
Lad dem ligge, som de er, lyder Marie-Louise Simonsens råd. Hun er tovholder i erfa-gruppen og er til daglig planteavlskonsulent i Økologisk Landsforening.
- Det er en fantastisk biotop, netop fordi den tørrer ud. Du kan evt. forbedre den ved at lægge en stor bunke sten her. De kan trække endnu ere dyr til ud over de frøer, der allerede er her. Visuelt kan jeg godt forstå, at du gerne vil have et vandspejl, og det kan selvfølgelig også godt lade sig gøre, men prøv
i så fald at udforme det, så vandet stadig varierer og tørrer ud nogen steder, siger hun.
Hun anbefaler også fortsat afgræsning omkring hullerne. Optrædning og tuedannelse forøger levemulighederne for dyr og planter.
Gør det nemt for maskinerne Evald Vestergaard har også plantet popler langs markvejen, der passerer vandhullerne – dog ikke med den helt store succes. Tanken var, at de skulle være ammetræer for et kønt, blomstrende læbælte, men de færreste er slået an. Så hvad gør han nu, og hvad skal han egentlig plante i hegnet?
Det svarer Marie-Louise Simonsen ikke i første omgang på. Hun henleder i stedet gruppens opmærksomhed på et par fritstående træer længere oppe på marken. Dem ser man efterhånden ikke mange af.
- Næ, maskinstationen har da også spurgt, om ikke jeg snart fælder dem, siger Evald Vestergaard.
Det har han nu ikke tænkt sig. I stedet vil han tippe nogle dynger marksten af omkring dem, så kvæget ikke slider barken af.
Marie-Louise Simonsen bakker strategien op.
- Sten giver varme og er godt for mange dyr og insekter. Hvis du vil gøre det lettere for maskinstationen, kan du lave en oval eller a ang biotop omkring. Den er nemmere at køre omkring end en rkantet, siger hun.
Vand, føde, skjul og varme Men hvad med hegnet?
- Det kommer an på, hvad du vil med det og hvilke dyr, du gerne vil fremme. Høje træer trækker rovfugle
til, og de skygger vandhullerne. Det er vigtigt, der kan komme sol til. Måske skal du tænke mere i buske –nødder, bær og den slags og kun få træer med krone. Der må også meget gerne være huller i hegnet med mellemrum, anbefaler Marie-Louise Simonsen, som også fremhæver kvaliteten ved markvejen, vi står på. - Vi har vandet, vi har bevoksning at gemme sig i og en tør vej med sol. Vi skal bare have nogle ere bare pletter i kornmarkerne. Så kommer lærkerne tilbage, siger hun.
Enkle, billige løsninger Tilbage i kaffestuen kommer papirerne på bordet. De re naboer i erfagruppen har alle fået en beskrivelse af naturen på netop deres ejendom. Den har Marie-Louise Simonsen udarbejdet, og i dag skal de gennemgå rapporterne.
Konsulentens gennemgående råd er at passe på den natur, der er, og sætte ind med forbedringer. Ofte er det enkle, billige løsninger. At tippe et læs sten af. At lade være med at tage slæt på hele græsmarken men lade nogle felter stå, hvor græsset kan vokse sig langt. Eller at rydde åbninger ind i kanten af skov og bevoksninger, fordi en ujævn kant både giver sol- og skyggesider og dermed mange ere forskellige levesteder end en lige.
- Man stirrer sig let blind på at ville lave noget forkromet i stedet for at lade det, der allerede er, vokse sig til noget. Jeg troede, et læhegn var en god ting, men du fortæller en anden historie. Måske skal vi gribe det anderledes an og begynde med de små tiltag, opsummerer Evald Vestergaard dagens diskussioner.
Mange vil gerne fremme naturen på deres bedrift med vildtstriber, hegn og vandhuller, men det kan virke som en jungle at begive sig ind i. Samarbejde med andre er her en god ide, viser erfaprojekter
NATUR
AF KAREN MUNK NIELSEN
- Det er ligesom, når man skal ud at løbe. Man føler sig mere forpligtet, når man har en aftale med naboen om at gøre det sammen.
Marie-Louise Simonsen bruger motionsbilledet til at beskrive, hvorfor det er en god ide at gøre landmænds indsats for naturen til et fælles anliggende.
Hun er konsulent og projektleder for to natur-projekter. ’Fælles naturfremme’, hvor landmænd i et område etablerer sammenhængende naturelementer, og ’Mere natur gennem erfa-grupper’, hvor landmænd i erfa-grupper har fokus på naturfremme på hver deres ejendomme.
Man kan hjælpe hinanden Erfaringerne fra tidligere og aktuelle projekter er, at fællesskabet løfter indsatsen til et højere niveau.
- Både viden, regler og den prak-
tiske gennemførelse kan opleves som barrierer. På alle tre områder kan samarbejde med andre bidrage positivt. Der er ingen tvivl om, at diskussioner med andre løfter vidensniveauet, og når det kommer til udførelsen, er der meget at hente i et samarbejde. Man kan simpelthen aftale, hvem der gør hvad. n har måske en såmaskine i den helt rigtige bredde til en naturstribe og tilbyder at anlægge alle striberne, en anden har måske tiden til at passe dem, og lejer man jagten ud, kan jægerne måske inddrages. Mulighederne for at gøre det praktisk og effektivt er mange, siger Marie-Louise Simonsen.
Naboer giver nyt perspektiv
Det er også Evald Vestergaards oplevelse. Han har sammen med tre naboer i Hinge dannet en erfa-gruppe, hvor de diskuterer tiltag, der kan forbedre naturen på deres respektive ejendomme. De skal ikke nødvendigvis blive enige om noget, men erfagruppen gør, at de kender hinandens planer.
- Det geniale er jo, at det, de andre vil på deres ejendomme, sætter mine egne ideer i et nyt perspektiv.
Entreprenørmodellen kan være god nok, men sandsynligheden for at gøre det rigtige bliver større, når man diskuterer det med andre, konstaterer Evald Vestergaard.
- Og så er det jo sjovt at være sammen om at sætte noget i gang. Vi har jord op ad hinanden og kan følge med i, hvordan det går, tilføjer han.
Ejerskab er centralt
De to projekter adskiller sig på et meget centralt punkt, pointerer Marie-Louise Simonsen. Landmændene i Fælles naturfremme har fået udarbejdet detaljerede naturplaner, hvor eksperter har vurderet hvor, der er størst naturpotentiale og derfor bør gøres en indsats.
I erfa-gruppe-projektet har landmændene selv udvalgt fem steder på deres bedrift, som de får input til at forbedre.
- Det gør, at engagementet og ejerskabet er stort, og det er vigtigt for den praktiske gennemførelse, konstaterer Marie-Louise Simonsen, der tillige påpeger, at den landmandsdrevne model har den fordel, at processen er kort.
- Her udvælger landmændene stederne, de får en naturbeskrivelse af dem, og vi laver en hurtig opfølgning, så de kan komme i gang. Det er med til at fastholde motivationen. Det er muligt, man ikke begynder der, hvor natureksperter ville have valgt det, men hellere starte i det små og så blive grebet af det og ville mere, end at knække nakken på en stor, forkromet indsats, siger projektlederen.
Arbejder for bedre regler
Hun sætter iøvrigt sin lid til, at det kommende Landdistriktsprogram vil gøre det nemmere at lave naturfremme på ejendommene. Økologisk Landsforening arbejder for, at naturtiltag som naturstriber, insektvolde etc. skal omfattes af det økologiske arealtilskud og dermed være berettiget til støtte.
OM PROJEKTERNE
Økologisk Landsforening gennemfører i 2013 to projekter med relation til naturfremme og søger penge til et opfølgende projekt i 2014.
Fælles naturfremme i agerlandet
Formål: at skabe bedre overlevelse for agerlandets dyr ved at facilitere samarbejdet mellem landmænd i et lokalområde, så de i fællesskab kan arbejde for at bevare og skabe mere natur og biodiversitet.
To grupper er etableret.
Mere natur og vildtpleje i agerlandet gennem erfa-grupper
Formål: øge biodiversiteten og fremme biotoper og levesteder for agerlandets truede dyre- og plantearter ved at samle og gennemføre møder i fem natur-erfa-grupper.
Skabe inspiration og motivation hos andre landmænd til at lave naturtiltag på deres egen bedrift og til samarbejde med naboer om fælles tiltag.
Tre grupper er etableret og yderligere to på vej.
Organic Eprints er et omfattende elektronisk arkiv med artikler, der omhandler forskning i økologisk jordbrug og fødevaresystemer
Organic Eprints blev oprettet af det daværende FØJO her i Danmark i 2002. Alle forskningsprojekter, som er koordineret af FØJO/ICROFS, er forpligtet til at lægge deres publikationer i Organic Eprints. Der er pr. 1. oktober 2013 i alt 1.285 publikationer på dansk, og 3.213 publikationer fra Danmark i Organic Eprints. Det betyder, at det er muligt at nde publikationer om alt det, der er forsket i via FØJO/ICROFS i de sidste 11 år – og også en del fra tidligere samt fra andre nansieringskilder. Publikationerne er enten offentligt tilgængelige eller, hvis der er copyright, bestilles ved at trykke på en
knap og sende en email til forfatteren og bede om en kopi.
Mange typer artikler og søgemuligheder
Det er ikke kun videnskabelige publikationer på engelsk, du kan nde i Organic Eprints. Her ndes fx også klummer, artikler til andre landbrugsblade, bidrag til kongresser og meget mere. Ofte lægger forfatterne deres kongrespræsentationer ind, så det er muligt at se både artiklen og kongrespræsentationen i sammenhæng. Mange af denne type artikler kan være svære at nde igen senere, men når de er lagt i Organic Eprints, kan de altid ndes her. Du kan søge på mange måder i arkivet – du kan ‘browse’, altså ‘bladre’ imellem emner, søge på nøgleord eller forfattere, eller kigge under ‘Latest’ – hvor du får de publikationer at se, som er lagt i Organic Eprints inden for den sidste uge.
Fra dansk til internationalt Selvom Organic Eprints blev startet i Danmark, blev arkivet meget hurtigt internationalt – ud over de godt 3.000 artikler fra Danmark er der over 11.000 artikler fra resten af verden – og der ndes publikationer på mange sprog. Hvis man søger viden om økologisk jordbrug via Google, vil man ofte støde på artikler, der ligger i Organic Eprints. Har du brug for hjælp til at bruge Organic Eprints, er der lavet en manual med screenshots, som kan vejlede om de forskellige muligheder. Den nder man på ICROFS’s hjemmeside: www.icrofs.dk under publikationer – men foreløbig ndes den kun på engelsk og spansk.
Godt arkiv for kongresser
Organic Eprints bruges netop i øjeblikket til at opsamle indlæg til Organic World Congress, som IFOAM afholder sammen med ISOFAR i Tyrkiet næste år. Da kongressen i 2008 blev afholdt i Italien, blev Or-
NYT FRA
INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I
ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Af Ilse A. Rasmussen, Internationalt center for forskning i økologisk jordbrug og fødevaresystemer (ICROFS)
ganic Eprints ligeledes brugt, og nu ligger der over 400 publikationer fra den kongres – mens der fra kongressen i 2011 i Korea kun ligger 18 – og den resterende viden kan være svær at gen nde!
Verdens største øko-arkiv Faktisk er Organic Eprints verdens største arkiv om økologisk landbrug – og det sjettestørste om landbrug i
det hele taget! Sammen med mange andre arkiver om landbrug, akvakultur, miljø m.m. er Organic Eprints en del af portalen VOA3R.org. Her er der mulighed for at diskutere de artikler, man nder – og mange andre emner. Prøv evt. at besøge den gruppe (community) der hedder ‘Organic Agriculture’. Du nder arkivet her: www.orgprints.org
Tjek
6. november kl. 14-16.30. Lav yoghurt og ost sammen med børnene. Kombiner pædagogik og madlavning i institutionen. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Oplysninger på tlf. 4090 9109 eller via www. okologi.dk/kalender. Arr: Københavns Madhus.
9. november kl. 17-22. Økoevent og nyeste viden om gmo. Oplev økosamfundet Hallingelille, snak med beboerne og deltag i debat om gmo. Se nærmere på www.okologi.dk/kalender eller ring 7022 4888. Arr.Q Living.
13. november kl. 15-19 Økologisk slagteworkshop – Kvæg, ved slagter Peter Steen på Gourmandiet. Rosenvængets Allé 7, København Ø. Pris: 250 kr. inkl. middag på Gourmandiet. For information mail tbn@ okologi.dk. Tilmelding senest 7 dage før på mje@ okologi.dk eller 8732 2700. Arr: Økologisk Landsforening.
20. november kl. 14-16,30. Brød og kærlighed. MarieLouise Risgaard fra Skærtoft Mølle deler ud af den viden om de økologiske produkter, som hun har ”med hjemmefra” . Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Oplysninger på tlf. 4090 9109 eller via www.okologi.dk/ kalender. Arr: Københavns Madhus.
26. november kl. 14-16. Pædagoger og sunde børn. Det er vigtigt at sikre den rette ernæring i dagens måltider. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Oplysninger på tlf. 4090 9109 eller via www.okologi.dk/ kalender. Arr: Københavns Madhus.
27. november kl. 9 – 28. november kl. 16. ØkologiKongres 2013 – med fokus på ’Økologi og ægte bæredygtighed’. Vingsted Hotel & konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, Bredsten. Se nærmere på www. okologi.dk/kalender. Arr: Kongressen organiseres af Videnscentret for Landbrug, Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening m.fl.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
økologi i Københavns Madhus
Københavns Madhus
Bastbygningen
Ingerslevsgade 44
1705 København V
Efter sommerens sol og efterårets klarhed er det tid til de økologiske vitaminer fra Drivhusets grønsager.
Det er muligt at bestille plads til Drivhusets julebuffet 15.11.13 og 6.12.13
Julemarkedet er søndag d. 15.12.13 fra 11-16 med åben cafe.
Vareturen til Ålborg og Himmerland med levering onsdag med bestilling mandag.
Vareturen til Viborg, Skive og Salling med levering torsdag og bestilling tirsdag.
Der er stadig pladser på madlavningskurset 9.3.14. og yogakurset 25.-27.4.14.
Drivhuset, Korsholmvej 178, 9631 Gedsted
Tlf: 9864 5655 mail: jylland@post12.tele.dk
Foderplanlægning er i fuld gang
Markplanen presser sig også på
Bjarne Hansen 21 15 87 06
Carsten Markussen 30 62 72 15
Christian Petersen 21 60 11 60
Claus Østergaard 20 45 74 65
Erik Kristensen 30 62 75 45
Irene Fisker 20 92 68 24
Jens Christian Skov 23 44 65 57
Kirstine Lauridsen 20 43 61 04
Mads S. Vinther 30 62 90 16
Marie-Louise Simonsen 30 62 58 52
Martin Beck 23 42 49 80
Michael Tersbøl 51 53 27 11
Sven Hermansen 29 43 75 50
Thorkild Nissen 40 25 60 47
Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?
Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mænden.
Køb Salg Bytte
Arbejde
Udkommer Deadline Nr.
15. november 05. november 533
29. november 19. november 534
13. december 03. december 535 10. januar 19. december 536
Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk Annonceoplysningerne finder du på www.oekologiogerhverv.dk
Lakrids i maden. Johan Bülow. 202 s. 300 kr. Politikens Forlag.
Hvad er det nu for noget nymodens pjat med, at man skal komme lakrids i maden?
Hvis man prøver opskrifterne i denne bog, vil man sikkert nde ud af, at det slet ikke er nogen tosset ide at bruge lakrids som krydderi. Det kan bringe helt nye smagsnuancer frem – vel at mærke uden at maden smager af lakridskonfekt eller på anden vis bliver ’barnlig’. Der er mange muligheder, og det er billigt at prøve, så det er vel bare at komme i gang. Samtidig kan man så også lære meget mere om, hvad lakrids egentlig er.
Naturglæde. Søren Ryge Petersen. 256 s. 349,95 kr. Lindhardt og Ringhof.
Nogle bøger passer rigtigt godt til en god lænestol med en velplaceret lampe – og fred og ro. Naturglæde er afgjort sådan en bog.
Søren Ryge Petersen har som bekendt både naturglæde og fortællerglæde, og inspireret af bogens mange illustrationer af den fynske maler Johannes Larsen hentes mange gode minder frem og formidles smukt videre til læseren.
Bogen er inddelt i så korte afsnit, at man aldrig behøver
stoppe midt i en beretning –men nok nærmere lige tager den næste med.
Timm Vladimirs køkken. Timm Vladimir. 240 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Timm Vladimir er en mand med mange talenter, og at han ikke er ue en eller nybegynder i et køkken ses tydeligt af bogen, hvor han da også skriver, at hans passion er god hjemmelavet mad. Her er samlet en række af hans allerbedste opskrifter fra det moderne hverdagskøkken – fra det enkle til det mere ambitiøse.
Privat – Varmende vintermad fra stjernekokkens egne gryder. Paul Cunningham. 232 s. 300 kr. Politikens Forlag. Hvad har en stjernekok i de hjemlige gryder, når han har fri?
Det kan man få et svar på her, hvor der er opskrifter på mere end 80 af Paul Cunninghams favorit-vinterretter, som ikke kræver mere af kokken, end at en god amatør nt kan være med, ingredienslisten er kort, og tidsforbruget er holdt nede på et niveau, så der også er tid til et liv uden for køkkenet. AB
Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk
De næste numre Deadline Udkommer 5. november 15. november 19. november 29. november
Annoncer: Få en snak med Arne Bjerre på tlf. 87 32 27 23 eller send en mail til ab@okologi.dk
Få nyhedsbreve fra Økologisk Landsforening om klima og økologi på www.okologi.dk/klima om økologisk biogas på www.okologi.dk/biogas
Find oplysninger om annoncering via hjemmesiden www.økologiogerhverv.dk
Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk
Nyt fra mark og stald Fagligt Team Sustaingas
Larver i hønsemøg
Sen fravænning af kalve
Afgræsningsmarkerne lige nu
Hvordan ser det ud med grovfoderbeholdningerne?
Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/
Mandag den 11. november 2013 kl. 18.00 i Jysk landbrugscenter i Billund Majsmarken 1, 7190 Billund
Der startes med økologisk middag. Generalforsamling ifølge vedtægterne.
Efter generalforsamling vil Henrik Biilmann ny direktør i Friland A/S give et oplæg til debat, om salg af økologisk kød.
Tilmelding til spisning nødvendigt senest den 4. november til Ina Nielsen på mail: inan@friland.dk eller tlf. 89 19 27 63.
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Sælges: 600 tdr. økologisk korn (400 tdr. byg og 200 tdr. havre) samt 15 rundballer økologisk ensilagewrap a ca. 800 kg. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.
Fjerkræinventar sælges p.g.a. ophør: Rendefoderanlæg med kæde, trækstation og styring. Nippel vandingsanlæg med hejs. 1 stk medicinblander. Maywick gasvarmer, 3 stk, 91 cm i diameter. Fodersnegl 7 m. Ring 23 30 63 62.
Angus sælges. 8 unge dyr, løbet med stambogsregistreret tyr. Kæl-
ver januar, februar. Øko nr. 20731 Chr.81930 Tlf. 4088 1218.
SDM-stude fra ca. 3/4 til ca. 1½ år sælges. Henning Carlsen, Klovborg. Tlf. 2081 1385.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
Økologiske praktikpladser søges.
hilsen
Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk
Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk
Gartnere, der dyrker bundjord, har imidlertid også brug for hurtigtvirkende gødning i vækstsæsonen. Gødevand er ikke en erstatning men et supplement, fastslår seniorforsker Karen Petersen andetsteds i avisen.
det nemmere at få dyrkning i afgrænsede bede til at lykkes.
enkelte plante i væksthuset. Bedre mulighed for gødevanding vil alt andet lige gøre
Dyrkningsmedier i kummer er langt fra forestillingen om en frugtbar jord, og gødevanding også. Gødevanding er en kontinuerlig tilførsel af næringsstoffer til den
bar. Man gødsker ikke planten men jorden, som nogen udtrykker det.
Modstanden skyldes bl.a. det økologiske princip om at holde dyrkningsjorden frugt-
EU-lande.
Men projektet aktualiserer også en gammel diskussion om, hvor vidt det er god økologi at dyrke grøntsager i afgrænsede bede og kummer med ’jord’ blandet af sphagnum, ler, kompost etc., eller om planterne skal have lov at have rødderne ned i den rigtige jord i bunden af drivhusene. Begge dele er lovligt i Danmark, men beddyrkningen har sine modstandere herhjemme og er heller ikke tilladt i mange andre
kvalitet og i næste omgang gartnernes konkurrenceevne. Set i det lys er det et relevant og fornuftigt projekt.
huse –plantebaseret gylle, kunne man også kalde det. Flydende gødning virker hurtigere end fast og er efterspurgt i gartnerierne, der i dag kun har få muligheder for at gødske tomater, agurker, jordbær osv. meget præcist. Får planterne ikke den rette mængde næring på rette tidspunkt, går det i første omgang ud over udbytte og
og designe forskellige ydende gødninger, som kan vandes ud økologiske vækst-
GARTNERI: Forskere, gartnere og rådgivere vil de næste re år forsøge at udtænke
Synes du, rubrikken lyder som en udokumenteret påstand fra det økologiske overdrev, så hæng alligevel på. Franske forskere konstaterer, at overvægt og fedme er mindre udbredt blandt storforbrugere af økologiske fødevarer
MADVANER
AF KAREN MUNK NIELSEN
54.311 voksne forbrugere har deltaget i en fransk internetbaseret undersøgelse af deres madvaner og forbrug af økologiske fødevarer, og forskerne bag undersøgelsen konstaterer på den baggrund, at der er sammenhæng mellem økologiforbrug og fedme. De deltagere, der jævnligt eller ofte spiser økologisk, viste sig sjældnere at være fede eller overvægtige.
Karakteristisk for undersøgelsens storforbrugere af økologi er, at de spiser mere grønt og mindre forar-
bejdet kød og mælk og drikker mindre sodavand og alkohol. Eller sagt på en anden måde: de følger kostrådene i højere grad end andre. De er også bedre uddannede og motionerer mere end gennemsnittet, men selv når forskerne renser data og justerer for alder, indkomst og særlige diætforhold, er der sammenhæng mellem økologisk kost og overvægt, skriver EPOK, Sveriges Lantbruksuniversitet i en omtale af undersøgelsen.
Markant forskel for mænd
Blandt kvinderne, der regelmæssigt spiser økologisk, var 14 procent overvægtige mod 19 procent i kontrolgruppen. For fedme var tallene hhv. 5,3 procent og ni procent. Omregnet betyder det, at øko-spiserne havde 28 procent lavere risiko for overvægt og 41 procent lavere risiko for fedme.
Hos mændene er billedet det samme dog endnu mere udtalt. Risikoen for overvægt var 27 procent lavere for øko-spiserne og risikoen for fedme hele 57 pct. lavere. Årsagssammenhænge giver undersøgelsen ikke direkte svar på, men forskerne spekulerer på, om fraværet af sprøjtemiddelrester kan
være blandt forklaringerne og ser gerne mere forskning på dette felt.
Ti-årigt projekt
Deltagerne har blandt andet svaret på, hvor ofte de vælger økologiske varer inden for 18 forskellige varegrupper og årsager til ikke at vælge økologi.
På den baggrund er de blevet inddelt i fem grupper: spiser ofte økologisk, spiser økologisk en gang imellem og tre grupper, der ikke spiser økologisk af forskellige grunde. Undersøgelsen er en del af en større kost- og sundhedsundersøgelse, som løber over ti år.
Man kan læse mere om undersøgelsen og resultaterne på www.plosone. org.
Selv når forskerne renser data og justerer for alder, indkomst og særlige diætforhold, er der sammenhæng mellem økologisk kost og overvægt. Der er altså al mulig god grund til at kostråd.
