At bygge et hjem er en proces, der ikke blot handler om at vælge materialer og planløsning, men om at skabe et sted, der afspejler ens liv og værdier. Juliehøj 7 er et perfekt eksempel på denne skabelsesproces, hvor intet er overladt til tilfældighederne, hvor alle tilvalg er realiseret og hvor hver beslutning er blevet truffet med omtanke. Bygget i 2023 af de velrenommerede Uldum Huse, der er kendt for deres kompromisløse fokus på kvalitet og håndværk, står dette hjem som en smuk symfoni af moderne design og tidløs elegance. Her får du ikke bare et hus – du får muligheden for at forme dit liv i omgivelser, hvor funktion og æstetik mødes.
Huset er bygget med omtanke for både nutidens og fremtidens behov. Det rummer hele 220 m² bolig og en 84 m² garage, som giver dig mulighed for at tilpasse og udnytte pladsen præcis som du ønsker – hvad end du har behov for ekstra opbevaring, et hobbyrum eller et fitnessområde som i dag. Med så god plads til både liv og leg er dette et hjem, der tilbyder uanede muligheder for at tilpasse sig din livsstil og dine ønsker.
Den smukke grund på 1.080 m² beliggende i en blind lomme, er omhyggeligt udvalgt for sin placering i Tirsbæk Bakker, et område, hvor naturens skønhed og den rolige atmosfære skaber den perfekte ramme for familieliv. Der er noget helt særligt ved at finde et sted, der er så tæt på både naturen og byens liv, men samtidig tilbyder den fred og ro, som gør, at man føler sig hjemme. Uanset om du ser på den storslåede udsigt over den nærliggende sø eller nyder de rolige gåture gennem skov og strand, er det et sted, der indbyder til at leve langsomt og opmærksomt, hvor årstidernes skiften giver liv til dagene. Beliggenheden er ikke kun attraktiv for dens naturskønne omgivelser, men også for den korte afstand til hverdagens destinationer. Motorvejstilkørslen til E45 er lige i nærheden, hvilket giver nem adgang til både Vejle og resten af Jylland. Her får du det bedste af begge verdener: et hjem, der ligger i et børnevenligt og naturskønt område, men samtidig er tæt på byens faciliteter.
Her er et hjem, hvor der er tænkt på alt – fra de smukke sorte vinduer, der skaber et flot visuelt spil mellem husets indre og ydre, til de varme, brune og røde facader, der giver en indbydende og hyggelig følelse. Det er et hus, der ikke kun er funktionelt, men også et sted, hvor du kan føle dig inspireret og forbundet med både din familie og naturen omkring dig. Her er der lagt vægt på materialernes kvalitet – fra de klassiske sildebensgulve til de rå vægge og mange fine detaljer. Huset opvarmes via et moderne jordvarmeanlæg, som sikrer både lavt energiforbrug og et behageligt indeklima året rundt. På taget er der installeret et omfattende solcelleanlæg, som ikke alene dækker husets strømforbrug i 7-8 måneder om året, men også producerer nok energi til opladning af to elbiler. Overskudsstrøm lagres effektivt i husets batteripakke, så energien kan bruges, når solen ikke skinner. Husets avancerede energisystem er udstyret med smartstyring, der intelligent håndterer overskudsproduktionen fra solcellerne. Når der genereres mere strøm, end huset og elbilerne kræver, sørger systemet automatisk for, at energien udnyttes optimalt. Eksempelvis anvendes den overskydende strøm til at opvarme vandet i både spaen og husets brugsvand, hvilket yderligere reducerer behovet for ekstern energi. Systemet prioriterer løbende, hvor strømmen gør mest nytte –det kan være til opvarmning af gulve, buffertanke eller at fylde batteripakken, så energien lagres til brug i aftentimerne.
Et hjem der tænker selv – og tænker på dig.
VELKOMMEN IND
Når du træder ind i villaen, bliver du straks mødt af en indbydende entré, der giver et flot førsteindtryk af hjemmet.
Entréen åbner op til husets forskellige sektioner og skaber en smuk overgang mellem de private og de sociale rum. Det første, du bemærker, er loftshøjden, som spænder fra imponerende 2,8 og helt op til 3,5 meter i køkkenalrummet.
De store vinduer, der slipper solens stråler ind og giver et fantastisk kig ned gennem boligen. Fra entréen er der adgang til både det praktiske bryggers, der tilbyder masser af opbevaringsplads, og videre til de lyse og rummelige opholdsrum, der naturligt forbinder huset med de udendørs terrasser. Denne store, åbne indgang er den perfekte introduktion til et hjem, der er lige så funktionelt som stilfuldt.
DET FANTASTISKE KØKKEN ALRUM
MASTERBEDROOM
Villaens mastersuite er et luksuriøst og rummeligt retreat, hvor privatliv og komfort går hånd i hånd. Det store soveværelse er indrettet med fokus på både funktionalitet og æstetik, og har et stort vindue, der lukker naturligt lys ind og giver en smuk udsigt til haven. Det tilhørende badeværelse er intet mindre end imponerende – her finder du et fritstående badekar fra Rimini, perfekt placeret under et stort ovenlysvindue, som med sin integrerede LED-belysning skaber en stemningsfuld og rolig atmosfære, både dag og nat. Her kan du læne dig tilbage, kigge op mod himlen og lade tankerne vandre. Den store bruseniche fuldender oplevelsen og bidrager til det spa-lignende miljø. Fliserne i badeværelset matcher nuancerne i resten af boligen og sikrer en harmonisk og stilren helhed. Et rummeligt walk-in closet giver masser af opbevaringsplads og fuldender denne private oase. Fra badeværelset er der direkte adgang til terrassen, hvor du kan nyde udsigten, udebruseren og den smukke have.
VÆRELSERNE
Villaen byder på tre rummelige værelser, der alle er placeret i en afdeling for sig, hvilket giver både privatliv og funktionalitet. Værelserne er lyse og regulære, med fine udkig til haven, og gulvene er belagt med smukt sildeben, der harmonerer med boligens øvrige stil. I tilknytning til værelserne finder du et stilfuldt badeværelse, designet med samme sans for kvalitet og æstetik som resten af hjemmet. Badeværelset har blåt inventar fra Svane og lyse, varme klinker, som skaber en rolig og indbydende atmosfære. I husets modsatte ende, sammen med soveværelset, ligger et mindre værelse, ideelt til kontor eller krearum, som giver ekstra fleksibilitet til hjemmet. Værelserne er placeret på en måde, der sikrer både privatliv og funktionalitet.
SKØN UDSIGTSVILLA
FACILITETER
Villaen er udstyret med en række moderne faciliteter, der øger både komfort og funktionalitet. Den store garage på 84 m² er ikke kun ideel til parkering, men rummer også et fitnessrum, hvilket giver mulighed for træning hjemme. Huset opvarmes effektivt med jordvarme og der er installeret aircondition i det store køkkenalrum og i master bedroom. Solceller af højeste kvalitet på taget sikrer, at villaen er næsten selvforsynende med strøm i 7-8 måneder om året, hvilket gør det økonomisk fordelagtigt og energieffektivt at bo her. Der er også installeret et avanceret alarmsystem og fuld videoovervågning rundt om huset, hvilket giver ekstra tryghed. Den private indkørsel, flisekanten som er lagt hele vejen rundt om græsplænen, så robotten ubesværet kan klippe kanterne pænt og de praktiske udendørs vandhaner, der kan bruges hele vejen rundt om huset, gør det nemt at vedligeholde både haven og ejendommen.
PLANTEGNING
VEJLEDENDE TEGNING UDEN ANSVAR.
NÆROMRÅDET
TIRSBÆK BAKKER
Tirsbæk Bakker – hvor hverdagen bliver et frirum
Tirsbæk Bakker er et unikt boligområde ved Bredballe i Vejle, hvor moderne arkitektur møder naturskønne omgivelser. Her bor du i et kuperet landskab omgivet af skov og åbne vidder, med kort afstand til Tirsbæk Strand og det smukke Tirsbæk Gods. Området byder på et gennemført stisystem, grønne fællesområder, legepladser og trygge rammer, der gør det til et sandt paradis for både børnefamilier og naturelskere.
Tirsbæk Bakker er kendetegnet ved de mange grønne områder, hvor både eksisterende natur og nye beplantninger smelter harmonisk sammen. I tæt samarbejde med Vejle Kommunes miljøafdeling er de grønne arealer udviklet med fokus på at styrke både naturværdien og den rekreative oplevelse, så området indbyder til leg, fællesskab og naturoplevelser for alle beboere.
Midt i området ligger også Tirsbækgård, en nyopført og imponerende institution, der stråler af lys, rummelighed og moderne arkitektur. Her skabes de bedste rammer for leg, læring og fællesskab for områdets børn, og både indendørs og udendørs faciliteter er gennemtænkt til at inspirere og stimulere.
Her får du en sjælden kombination af natur og nærhed til byen, med alle dagligdagens bekvemmeligheder inden for rækkevidde.
BØRNEVENLIG T
OMRÅDE
Med 2 store folkeskoler tæt ved: Hældagerskolen og Kirkebakkeskolen, samt den nyere Privatskole, er her alle muligheder for at give dine børn den bedste uddannelse. De gode stisystemer i hele Bredballe gør området trygt; du behøver aldrig bekymre dig om, at lade børnene gå eller cykle i skole eller til fritidsaktivitet.
Apropos fritidsaktiviteter, så kan Bredballe bryste sig af, at byde på et væld af sportsaktiviteter for alle aldre. Fra fodbold, badminton og håndbold i den lokale klub Bredballe IF, til svømning og amerikansk fodbold - det hele er tilgængeligt inden for gåafstand.
KULTUR OG SHOPPING
Smukt beliggende i bunden af Vejle Fjord, er Vejle i dag Danmarks 9. største by og et blomstrende eksempel på et område i fremdrift. Her står de moderne arkitektoniske perler side om side med byens smukke historiske bygninger. Vejle har masser af kulturelle aktiviteter at byde på og byen har bl.a. eget kunst- og kulturmuseum foruden symfoniorkester, musikteater og gode spillesteder.
Vejles havnefront er de seneste år forvandlet til en spændende moderne bydel og et stort rekreativt område med et hyggeligt kanal- og havnemiljø, et levende maritimt klubliv, prisbelønnet arkitektur og bæredygtige boliger.
SHOPPING TÆT VED
Fra Tirsbæk bakker, Bredballe Center det naturlige sted at handle. Her er både frisør, cykelhandler, bager og adskillige dagligvarebutikker samt spisesteder. Centeret gør din dagligdag lettere, i stedet for at køre ned til Vejle bymidte. Det er her alle mødes, uanset hvilken type bolig de vælger. Bredballe og Tirsbæk bakker er nemlig for alle, unge som ældre.
BELIGGENHED, NATUR OG FJORDEN KENDETEGNER BREDBALLE OG TIRSBÆK BAKKER
VELKOMMEN HOS EDC DOMUS FIRST CLASS
Johs Andersen startede EDC Domus tilbage i 2005 ud fra et ønske om at skabe en mæglervirksomhed, der dækkede hele Trekantområdet. EDC Domus First Class som varetager salg af liebhaverejendomme i hele Trekantområdet, var blandt pionererne der etablerede sig og blev partner hos My Garage.
I dag er EDC Domus repræsenteret i alle Trekantområdets byer med 7 afdelinger og er dermed den eneste ejendomsmægler som kan servicere kunder i hele området. EDC Domus First Class har formået på ganske få år at blive områdets mest sælgende liebhavermægler og den position agter indehaver Johs Andersen at cementere yderligere de kommende år.
EDC Domus First Class er en del af landets største mæglerkæde. Det betyder f.eks. adgang til landets største mæglersite, edc.dk. I de sidste år er det lykkedes EDC Domus First Class at formidle nogle af Trekantsområdets dyreste ejendomme. Flere af dem alene via deres stærke køberkartotek.
INDEHAVER
AF EDC DOMUS FIRST CLASS JOHS ANDERSEN UDDYBER
OG PRÆCISERER SAMTIDIGT EN VIGTIG
TING OM ÅBENHED
Mæglerforretningen EDC Domus First Class er specialiseret i det, du kan kalde, det eksklusive markedssegment. Ligesom bilerne her i MY GARAGE. Det er en meget fin sammenhæng. Alle er velkomne til at lade deres drømme få vinger ved at kigge på hus, når man alligevel er hos MY GARAGE for at se på biler. Hos MY GARAGE er vi blot specialiserede inden for liebhaveri og har alene fokus på boliger i trekantområdet.
EDC Domus First Class har alle segmenter fra villaer, sommerhuse, landejendomme, lejligheder mv. Kendetegnede for alle boligerne er, at de skal have liebhaverpræg og skille sig ud af mængden.
På få år er EDC Domus First Class, blevet den bedst sælgende liebhavermægler i hele Trekantområdet. EDC Domus First Class blev i 2021 kåret som den bedste ejendomsmægler forretning i hele Danmark, blandt alle EDC butikker.
EDC Domus First Class er den eneste ejendomsmæglerforretning i Trekantområdet som har specialiseret sig i liebhaverejendomme og er en af trekantområdets største ejendomsmæglerkæder med seks butikker stratetisk placeret, både ift. kystlinjen, Vejle, Brejning, Fredericia og ned til syd for Kolding, centralt i området, dermed i nærhed til kunder og de villaer og sommerhuse som skal finde nye ejere.