Velkommen til Strandvejen 57, Bredballe

Page 1


EDC DOMUS FIRST CLASS

07 STRANDVEJEN 57 / ejendommen

09 STRANDVEJEN 57 / boligen

37 SPECIFIKATIONER / plantegning

38 NÆROMRÅDET / geografi, område og historie

46 EDC DOMUS FIRST CLASS / hvem er vi?

Velkommen til Strandvejen 57 og EDC Domus First Class

UNIK HISTORISK

VILLA

MED MODERNE FINESSER OG FANTASTISK BELIGGENHED

Dette hjem er en harmonisk blanding af fortid og nutid. Med sin beliggenhed i det fortryllende Bredballe-kvarter er denne enestående klassiske patriciervilla en sjælden perle, udformet med en håndværksmæssig dygtighed og passion uden sidestykke. Huset blev bygget i 1921 af murermester Einar Mikkelsen som hans egen private bolig, og det udstråler en holdbar charme, der blander historisk stil med moderne finesse. Villaens 255 kvadratmeter boligareal er blevet nænsomt renoveret og forener minimalistiske, rene linjer med de originale, fine detaljer og ejendommen ligger højt over Strandvejen og har dermed masser af privatliv uden nysgerrige blikke fra naboerne. Beliggenheden er simpelthen ideel med nærhed til lokale skoler, en charmende små butikker og naturskønne stier.

Idet du nærmer dig denne unikke ejendom, tårner den majestætiske, hvidkalkede patriciervilla sig op på den højtbeliggende grund, og husets høje sokkel består af synlige kampesten og alt i alt fremstår boligen i en klassisk stil. Selve boligen er tilgængelig via en bred, imponerende trappe, der fører op til hovedindgangen og de omhyggeligt klippede buksbomhække foran er et ekko af husets harmoniske blanding af skarpe vinkler og afrundede former, både inde og ude. Indkørslen, der er belagt med brosten, og leder hen til en stor, muret garage giver rigelig plads til køretøjer, mens det elegante sortglaserede mansardtag bidrager til det majestætiske udseende og supplerer den hvide facade og stenfundamentet helt perfekt.

Når man træder indenfor, omsluttes man straks af en atmosfære af raffineret luksus. Den centrale hall med sit polerede betongulv er en fantastisk blanding af moderne og originale designelementer og lige fra den nederste etage op gennem hjemmets hjerte og hele vejen ovenpå føler man en klar sammenhængende, harmonisk atmosfære og spofistikation. Opholdsrummene udstråler varme og charme med smukke sildebensparketgulve, synlige bjælker og en skøn blanding af moderne og klassiske arkitektoniske elementer. De særligt unikke korspost-vinduer, der går igen overalt, med smårudede rammer øverst og uopdelte nederst, er designet til at sikre en klar og uforstyrret udsigt over de fantastiske omgivelser.

Fra underetagen, der er indrettet med praktiske foranstaltninger og egner sig perfekt til teenage- eller gæsteafdeling, bevæger man sig op i husets hjerte i stueetagen. Her fungerer det åbne, indbydende køkken som det centrale knudepunkt for familiesammenkomster, hvor funktionalitet møder stil, og den vidtstrakte udsigt over fjorden skaber en fredfyldt kulisse. Højt til loftet med hvælvede paneler, elegante gulve og store vinduer indrammer den betagende udsigt og giver et fredfyldt fristed. Følelsen af plads og lys fortsætter, når man går op til de øverste etager, hvor master-suiten tilbyder et sandt fristed af luksus. Ejendommen ligger tæt på flere bemærkelsesværdige vartegn, der øger dens tiltrækningskraft. Den naturskønne indsejling i Vejle bugt giver en fantastisk udsigt, mens det nærliggende Træskohagefyr tilføjer et charmerende maritimt præg. Den betagende udsigt over fjorden til de smukke Munkebjergskove på den modsatte bred er det smukkeste maleri året rundt og skaber en fredfyldt og idyllisk ramme, som gør denne beliggenhed meget eftertragtet.

I hele huset har hvert niveau sin egen unikke charme, fra mange alsidige opholdsrum og til overdådige private gemakker. Håndlavede detaljer tilføjer et strejf af raffinement, og der er kælet for detaljerne i hvert eneste hjørne, hvilket gør denne villa til en perfekt blanding af historisk elegance og moderne luksus.

Velkommen indenfor i en helt unik liebhaverejendom!

VELKOMMEN IND

Gennem hovedindgangen bliver man budt velkommen i en hall af imponerende størrelse med et poleret betongulv, der afspejler den perfekte blanding af modernitet og historisk charme. Hallen leder elegant vej til stuerne og køkkenet og giver et direkte kig tværs gennem huset. Til venstre går en smukt udskåret trappe med tæppebelagte trin op til den øverste etage. Entréen slår tonen an for resten af hjemmet og viser den glidende overgang mellem moderne design og originale arkitektoniske træk.

ENESTÅENDE PANORAMAUDSIGT OVER FJORDEN

Villaens opholdsrum er et vidnesbyrd om boligens rige historie og lækre opdateringer, med tre sammenhængende stuer, der alle tilbyder en betagende udsigt over fjorden. De to første stuer adskilles af en elegant gaspejs, mens den bagerste stue har direkte adgang til et imponerende vinrum samt udgang til træterrassen. Den første stue, som er åben mod køkkenet, fungerer som spiseplads. Med synlige bjælker, hvælvede lofter og sildebensparket, tilføres rummene både varme og karakter, mens de store vinduer sikrer et overflod af naturligt lys. Hver af stuerne byder på sit eget hyggelige og intime miljø, hvor man kan tænde op i pejsen for at skabe en endnu mere indbydende atmosfære. Den herskabelige stemning forstærkes af de høje hvælvede lofter, som giver rummene en ekstra dimension af elegance og charme.

DET FANTASTISKE KØKKEN ALRUM

FJORDUDSIGT PÅ MENUEN

Køkkenet er hjemmets hjerte og en harmonisk blanding af moderne funktionalitet og tidløs elegance, hvor en stor ø i mørkt træ dominerer rummet, suppleret af glatte, hvide skabselementer. Køkkenet er udstyret med topmoderne apparater, herunder tre indbyggede ovne samt en indbygget kaffemaskine, alle fra Miele. De høje lofter og skarpe moderne linjer suppleres af hvælvede loftspaneler og smukt hvidmalede fyldningsdøre, der tilføjer en klassisk charme. Køkkenet ligger i åben forbindelse med det store spiseområde, hvor familiens måltider kan nydes med en fantastisk udsigt over fjorden, hvilket skaber en perfekt ramme for både hverdagsliv og festlige sammenkomster. Det er et sted, hvor madlavning og samvær smelter sammen i en harmonisk atmosfære.

MASTERBEDROOM

Master-suiten på første sal er et lækkert refugium, der byder på en skøn blanding af komfort og luksus. Det store soveværelse har sildebensparketgulv og loft til kip med synlige, mørkbejdsede træbjælker, mens høje vinduer giver en betagende udsigt over fjorden og lader naturligt lys strømme ind i rummet. Soveværelset har åben forbindelse til et rummeligt walk-in-closet samt et overdådigt stort master bathroom. Dette badeværelse er et sandt wellnessparadis med et fritstående badekar, der er placeret, så man kan nyde udsigten, skulpturel sanitet fra italienske Alessi med to håndvaske og en stort kabine med dobbeltbruser. De store grå skiferfliser tilføjer et strejf af elegance, og badeværelset har udgang til en stor tagterrasse, som udgør et privat uderum blandt trætoppene.

PRIVAT SPA OPLEVELSE

Dette badeværelse i mastersuiten, er et sandt wellnessparadis med et fritstående badekar, der er placeret, så man kan nyde udsigten, skulpturel sanitet fra italienske Alessi med to håndvaske og en stort kabine med dobbeltbruser. De store grå skiferfliser tilføjer et strejf af elegance, og badeværelset har udgang til en stor tagterrasse, som udgør et privat uderum blandt trætoppene.

VÆRELSERNE

De mange ekstra værelser i boligen er lige så spændende og byder på fleksibilitet og stil. Stueetagen har et fint værelse, der fungerer som kontor eller gæstesoveværelse. På første sal er der også et ekstra børneværelse med eget tilknyttet badeværelse, som sikrer integritet og komfort. Det betyder, at der er to badeværelser på øverste etage - et til master-suiten og et til det ekstra værelse, hvilket gør det til et perfekt setup til den store familie.

Underetagen, der er designet som et ideelt miljø for teenagere eller gæster, omfatter to meget fine værelser med meget højt til loftet, skifergulve og masser af naturligt lys. Hvert værelse er alsidigt, ideelt til brug som værelser, kreative rum, motionsrum eller lignende. I underetagen er der også et badeværelse i samme elegante stil som i resten af huset, hvilket sikrer både praktisk og veludstyret funktionalitet på alle etager.

MODERNE UDSIGTSVILLA

Velkommen til denne helt unikke bolig, en absolut sjælden perle.

Villaen ligger højt hævet over en lille håndfuld villaer, og derfor har Vejle fjord som den altovervejende udsigt fra boligens sydside hvor villaens leverum vender sig mod det glimtende vand.

DRØMMEHAVEN

Udearealerne til denne ejendom er anlagt med henblik på både at kunne nyde den smukke udsigt og samtidig være helt private. På siden af huset er der en nordøstvendt terrasse, som byder på et hyggeligt sted til morgenkaffen, omgivet af frodigt grønt og en charmerende stenmur.

Terrassen fortsætter ned til forsiden af huset med en stor kombineret sten- og træterrasse, der strækker sig over hele villaens bredde. En glasvæg sikrer uhindret udsigt over fjorden, hvilket gør dette rum perfekt til selskaber eller blot til at nyde det betagende landskab i ro og fred.

Ønskes endnu mere udsigt skal du op på den næsten skjulte tagterrasse. Den minimalt vedligeholdte have med sine sirligt trimmede buske, hække og træer bidrager til ejendommens charme og atmosfære.

FACILITETER

Villaen er udstyret med en imponerende række faciliteter, der både tilføjer funktionalitet og komfort. En stor dobbeltgarage giver rigelig parkeringsplads og opbevaringsmuligheder og i stueetagen finder man endda et charmerende mørkt vinrum med indbyggede reoler, der skaber optimale forhold for opbevaring af vin. Blandt de moderne opdateringer er et stort og praktisk bryggers med plads til vaskefaciliteter og opbevaring, hvilket gør dagligdagen lettere og alle installationer i villaen er moderne og opdaterede, hvilket opgraderer boligen til nutidige standarder. Derudover er der et rummeligt teknikrum, hvor alle tekniske installationer er samlet. Opmærksomheden på detaljer i både design og funktionalitet gør denne villa til en perfekt blanding af historie og moderne luksus.

PLANTEGNING

STUEPLAN FØRSTESAL

NEDERSTE ETAGE

STUEPLAN

NÆROMRÅDET

BREDBALLE

Bredballe i Vejle er helt sin egen, og på mange måder en helt unik bydel... unik i den forstand, at den har nogle af Vejles - ja faktisk nogle af Jyllands bedst beliggende, og dermed også dyreste, ejendomme. Tæt på byen men med naturen lige udenfor døren. Det kuperede terræn, der skråner ned mod fjorden, byder på fremragende udsigter og gør, at naboerne føles langt væk pga. niveauforskellene.

Bredballe byder på en hel palet af forskellige boligtyper, så uanset om du er til moderne byggeri eller klassiske patriciervillaer, vil du føle dig hjemme!

B REDBALLE ER BØRNEVENLIG

Med 2 store folkeskoler: Hældagerskolen og Kirkebakkeskolen, samt den nyere Privatskole, er her alle muligheder for at give dine børn den bedste uddannelse. De gode stisystemer i hele Bredballe gør området trygt; du behøver aldrig bekymre dig om, at lade børnene gå eller cykle i skole eller til fritidsaktivitet.

Apropos fritidsaktiviteter, så kan Bredballe bryste sig af, at byde på et væld af sportsaktiviteter for alle aldre. Fra fodbold, badminton og håndbold i den lokale klub Bredballe IF, til svømning og amerikansk fodbold - det hele er tilgængeligt inden for gåafstand.

NATUREN ER ET KAPITEL FOR SIG

Naturen er og bliver en af de største attraktioner i Bredballe. Udsigten over fjorden tager rent ud sagt pusten fra de fleste!

Til områdets naturperler hører de særdeles kuperede Tirsbæk Bakker, der indbyder til løb og ture på mountainbike. Er du til strandtur eller vinterbadning, byder området på hele to populære strande, nemlig den bynære Albuen Strand og Tirsbæk Strand, der er omgivet af skovdækkede kystskrænter. Hver sommer lokker de mange tusinde bade- og solglade Vejlensere til. Vejle og ådalene omkring Vejle er fortællingen om vandets kraft. De dybe dale og den smukke fjord stammer fra isens og smeltevandets bevægelse tilbage i istiden. Isen fra fjeldene i Norge og Sverige bevægede sig fremad og formede de karakteristiske bakker og højdedrag. Da isen endelig smeltede løb smeltevandet mod vest, under isen og skar hele dalbunden ud. Sådan kom Vejle til verden.

I dag er området omkring Vejle grønt og blåt - grønt af de smukke løvskove, der præger hele området, og blåt fra fjordens blik. Vejle - og Bredballe - er med andre ord et mekka for naturelskere.

KULTUR OG SHOPPING

Smukt beliggende i bunden af Vejle Fjord, er Vejle i dag Danmarks 9. største by og et blomstrende eksempel på et område i fremdrift. Her står de moderne arkitektoniske perler side om side med byens smukke historiske bygninger. Vejle har masser af kulturelle aktiviteter at byde på og byen har bl.a. eget kunst- og kulturmuseum foruden symfoniorkester, musikteater og gode spillesteder.

Vejles havnefront er de seneste år forvandlet til en spændende moderne bydel og et stort rekreativt område med et hyggeligt kanal- og havnemiljø, et levende maritimt klubliv, prisbelønnet arkitektur og bæredygtige boliger.

BREDBALLE HAR SIT EGET CENTER

I din egen bydel er Bredballe Center det naturlige samlingspunkt. Her er både frisør, cykelhandler, bager og adskillige dagligvarebutikker samt spisesteder. Centeret gør din dagligdag lettere, i stedet for at køre ned til Vejle bymidte. Det er her alle mødes, uanset hvilken type bolig de vælger. Bredballe er nemlig for alle, unge som ældre.

BREDBALLE - FJORDENS PERLE

BELIGGENHED, NATUR OG FJORDEN KENDETEGNER BREDBALLE

VELKOMMEN HOS EDC DOMUS FIRST CLASS

Johs Andersen startede EDC Domus tilbage i 2005 ud fra et ønske om at skabe en mæglervirksomhed, der dækkede hele Trekantområdet. EDC Domus First Class som varetager salg af liebhaverejendomme i hele Trekantområdet, var blandt pionererne der etablerede sig og blev partner hos My Garage.

I dag er EDC Domus repræsenteret i alle Trekantområdets byer med 7 afdelinger og er dermed den eneste ejendomsmægler som kan servicere kunder i hele området. EDC Domus First Class har formået på ganske få år at blive områdets mest sælgende liebhavermægler og den position agter indehaver Johs Andersen at cementere yderligere de kommende år.

EDC Domus First Class er en del af landets største mæglerkæde. Det betyder f.eks. adgang til landets største mæglersite, edc.dk. I de sidste år er det lykkedes EDC Domus First Class at formidle nogle af Trekantsområdets dyreste ejendomme. Flere af dem alene via deres stærke køberkartotek.

INDEHAVER

AF EDC DOMUS FIRST CLASS JOHS ANDERSEN UDDYBER

OG PRÆCISERER SAMTIDIGT EN VIGTIG

TING OM ÅBENHED

Mæglerforretningen EDC Domus First Class er specialiseret i det, du kan kalde, det eksklusive markedssegment. Ligesom bilerne her i MY GARAGE. Det er en meget fin sammenhæng. Alle er velkomne til at lade deres drømme få vinger ved at kigge på hus, når man alligevel er hos MY GARAGE for at se på biler. Hos MY GARAGE er vi blot specialiserede inden for liebhaveri og har alene fokus på boliger i trekantområdet.

EDC Domus First Class har alle segmenter fra villaer, sommerhuse, landejendomme, lejligheder mv. Kendetegnede for alle boligerne er, at de skal have liebhaverpræg og skille sig ud af mængden.

På få år er EDC Domus First Class, blevet den bedst sælgende liebhavermægler i hele Trekantområdet. EDC Domus First Class blev i 2021 kåret som den bedste ejendomsmægler forretning i hele Danmark, blandt alle EDC butikker.

EDC Domus First Class er den eneste ejendomsmæglerforretning i Trekantområdet som har specialiseret sig i liebhaverejendomme og er en af trekantområdets største ejendomsmæglerkæder med seks butikker stratetisk placeret, både ift. kystlinjen, Vejle, Brejning, Fredericia og ned til syd for Kolding, centralt i området, dermed i nærhed til kunder og de villaer og sommerhuse som skal finde nye ejere.

TREKANTOMRÅDETS

LOKALE

LIEBHAVERMÆGLER

FÅ STEDER ER VIGTIGERE END HJEMMET VI FORSTÅR OG ER ENIGE!

JOHS ANDERSEN INDEHAVER, EJENDOMSMÆGLER, MDE CAND.JUR, HD, VALUAR TELEFON 40947172 johs@edc.dk www.edc.dk/717

THOMAS BORGVARDT EJENDOMSMÆGLER, MDE TELEFON +45 7511 7120

MOBIL +45 4029 0914 thbor@edc.dk www.edc.dk/717

STEPHEN HØEGH MORTENSEN INDEHAVER, EJENDOMSMÆGLER, MDE TELEFON 75117120 MOBIL 40429441 stmor@edc.dk www.edc.dk/717

MAIKEN MARIA VIBEDE BOLIGSTYLIST & CMO, CAND.MAG DESIGNLEDER TELEFON 75117120

MOBIL 20578501 maiken@edc.dk www.edc.dk/717

HOS EDC DOMUS FIRST CLASS FÅR DU

EDC Domus First Class er svaret på den moderne liebhavermægler – vi sikrer et optimalt hussalg.

Vi er en del af EDC Domus, som er en af Trekantområdets største ejendomsmæglerkæder. Dette giver os et unikt udgangspunkt og kompetencerne til at løfte dit boligsalg til nye højder.

Hos os er hver bolig unik, og netop det er vigtigt i salgsfasen. Liebhaveri kan ikke sættes i boks – det kan være mange ting. Fredelige omgivelser i smuk natur, en smuk udsigt over fjorden eller en sjælden bevaringsværdig arkitektur kan alle betegnes som liebhaveri. Vi gør en dyd ud af at fremhæve det unikke ved lige netop jeres bolig. Vores overbevisning er, at enhver bolig er enestående og fortjener at blive vist frem på den helt rigtige måde, så potentielle købere nemt forelsker sig i den.

VI TROR PÅ, AT VI KAN SÆLGE

DIN BOLIG FORDI VI:

• Bruger intelligent og prisvindende markedsføring

• Afholder arrangementer for den enkelte bolig

• Tør tænke nyt, og forsøge ting der endnu ikke er afprøvet

• Ved at pris og kvalitet hænger sammen.

• Er engagerede og lokale ejendomsmæglere

• Bruger vores netværk til formidling af boliger

Liebhavermægler med lokalt kendskab

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.