Substans 04 2015

MEDLEMSMAGASIN FOR FØDEVAREARBEJDERE

4

2015

Lodkbalaldtet

Ven ider fra 5s g lin din afde

Landsholdspiller

tema

Danmark: Hele verdens spisekammer

AG Nørgaard

»Ingen kan klare sig uden et hold«

Fyret fra fødevarelager Marcipanbrød kostede Brian job og dagpenge

Livet på landevejen

Daniel sørger for mælk til danskerne

Så langt så godt – nu vil vi se arbejdspladser. For alle de gode løsninger regeringen kommer med, er intet værd, hvis de ikke bliver udmøntet i flere arbejdspladser.

Oles leder

Jeg vil se arbejdspladser

Dansk fødevareproduktion er en gavebod, hvis man vil have udvikling, vækst og beskæftigelse i Danmark. Vi kan noget, andre lande kun tør drømme om – OLE WEHLAST, FORBUNDSFORMAND I FØDEVAREFORBUNDET NNF

Man kan klandre regeringen for mangt og meget; sænkning af kontanthjælpsloftet, besparelser på uddannelsesområdet, besparelser på arbejdstilsynet, og ikke mindst de mange besparelser i kommunerne.

Men da landbrugs- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), i november afslørede de første dele af en kommende landbrugs- og fødevarepakke, viste hun, at regeringen er på rette vej.

Dansk fødevareproduktion er en gavebod, hvis man vil have udvikling, vækst og beskæftigelse i Danmark. Vi kan noget, andre lande kun tør drømme om. Som temaet på side 12 viser, så kan danske fødevarevirksomheder eksportere de mest utrolige fødevarer til klodens sultne forbrugere – og i store mængder. Men uden vilje, er der ingen vej.

Jeg har i mange år forsøgt at råbe politikerne op; det duer ikke, at dansk landbrug er ringere stillet end vores naboer. Det duer ikke, at vi med forfejlede miljøtiltag, der ikke har anden effekt end at se pænt ud på et stykke papir, bremser mulighederne for at producere flere og bedre fødevarer.

Det duer ikke at begrave virksomhederne i afgifter og administrativt bøvl.

Det lader til, at vi er blevet hørt. Den nye pakke indeholder blandt andet flere dyre-

Medlem af : Indleveret til Postvæsenet 17. december 2015

Redaktion: Emilia Maria van Gilse, emg@nnf.dk Laurids Hovgaard, lhg@nnf.dk Morten Torbjørn Andersen, man@nnf.dk

enheder pr. hektar, billigere kødkontrol og mere effektiv sagsbehandling i forbindelse med miljøgodkendelser.

Så langt så godt – nu vil vi se arbejdspladser.

For alle de gode løsninger regeringen kommer med er intet værd, hvis de ikke bliver udmøntet i flere arbejdspladser. Jeg har sagt det før; hverken landbruget eller virksomhederne kan blive ved med at få hjælpepakker og vækstplaner, hvis de ikke leverer arbejdspladser. Og jeg har efterhånden svært ved at se, hvilken undskyldning de nu kan komme op med, for at bortforklare tabet af arbejdspladser.

Julen nærmer sig, og vi skal være søde mod hinanden. Derfor vil jeg i al stilfærdighed opfordre virksomhederne til at få gang i udviklingen, så vi næste år har endnu flere arbejdspladser indenfor fødevareområdet.

2015 går på hæld og hvad 2016 gemmer på, er endnu uvist. Dog ved vi, at vi i 2016 skal tage stilling til forbundets fremtid. Fortsætter vi selvstændigt eller fusionerer vi med Dansk Metal?

Det ved vi meget mere om, når vi skriver december 2016.

Med disse ord vil jeg ønske alle medlemmer og deres familier en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Ansvarshavende: Ole Wehlast E-mail substans@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stine Lindborg & Jacob Tesch Tryk KLS Grafisk Hus

2

S U BS TAN S 4 /2 015

Oplag 25.000 ISSN 1903-6663 Telefon 3818 7272 Mail nnf@nnf.dk Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Forsidefoto Rune Evensen

Indhold

Før & Nu: Bagerlærlinge på teknisk skole 9 Mød frontkæmperne Tina og Karsten 10 AG Nørgaard: Fagforening & håndbold 26 Krydsord 28 Se dit kontingent for 2016 29

Tema Danmark: Hele verdens spisekammer Danmark sender fødevarer til hele verden. Sidste år eksporterede Danmark fødevarer for 108 milliarder kroner. Men hvad er hemmeligheden bag eksportsuccessen? Og hvordan sikrer vi fødevareeksporten i fremtiden? Substans har gravet sig ned i den danske fødevareeksport flere. SIDE 12 LI V E T PÅ L A N D E V E J E N /

Daniel sørger for, at danskerne får mælk til morgenkaffen

26-årige Daniel Jordan er Arla-chauffør. Hver morgen klokken 4 starter han lastbilen fra Arlas mejeri i Slagelse og kører mælk ud til hele Sjælland. Tag med ham på arbejde. SIDE 22

8,7 MIO. TONS 108 MIA. KR

I NTE RV I E W /

Lizette Risgaard er ny LO-formand

Læs hvordan LO’s nye formand vil forbedre arbejdsvilkårene og sikre flere job til fødevarearbejderne i Danmark. SIDE 8 A R B E J DS U LYKKE KN U S TE H E N D ES H Æ L /

ISS stak Monika en fyreseddel

Monika fik knust hælen på vej til arbejde på Danish Crown. Nu hjælper hun flygtninge på et asylcenter i Sønderborg. SIDE 20

A- K A SS E /

Se hvad det nye dagpengesystem kommer til at betyde for dig 1. januar træder et nyt dagpengesystem i kraft.

SIDE 24 SU BSTANS 4/2015

3

Chat med a-kassen

Har du spørgsmål til a-kassen, så kan du chatte med en medarbejder direkte på www.nnf.dk/a-kasse

Kort nyt

Aarhusianske ISIS vil skifte navn på grund af terror

ISIS, der producerer fødevarer uden tilsat sukker, har meddelt, at de vil skifte navn ovenpå det store terrorangreb i Paris i november. Virksomheden vil ikke længere forveksles med terrororganisationen af samme navn.

Flere udlændinge arbejder i fødevarebranchen Antallet af udlændinge der arbejder i fødevarebranchen stiger år for år. I 2014 var 7.638 udlændinge beskæftiget i fødevarebranchen. Mange arbejder ikke fuldtid, så hvis man omregner antallet af personer til fuldtidsjob, så svarer det til 4.760 fuldtidsjob. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det er syv procent flere udlændinge i forhold til året før, 2013, og det er det største antal udlændinge, som har arbejdet i fødevarebranchen siden 2008, hvor den økonomiske krise brød ud.

Antallet af udlændinge som ikke bor fast i Danmark, men som arbejder her, er faldet svagt over de seneste år.

4

S U BS TAN S 4 /2 015

Bornholmsk tillidsrepræsentant hædret af LO

Tillidsrepræsentant på Danish Crowns slagteri i Rønne på Bornholm, Thomas L. W, Hansen, modtager LO’s tillidsrepræsentantspris for sin indsats i redningen af slagteriet. Det skete på LO’s kongres i oktober.

Han får prisen for sin indsats, da

Få svar på din smartphone Fødevareforbundet NNFs hjemmeside er lavet, så den nemt kan bruges på en smartphone. Tjek nnf.dk, når det passer dig.

Danish Crown truede med at lukke slagteriet, hvis ikke medarbejderne og den lokale ledelse kunne finde årlige besparelser på 25 millioner kroner.

For Danish Crown lå løsningen lige for; medarbejderne skulle acceptere en lønnedgang. Men Thomas L. W. Hansen og hans kolleger nægtede at acceptere en lønnedgang. I stedet forhandlede Fødevareforbundet NNF og DI sammen med daværende vækst- og erhvervsminister Henrik Sass-Larsen verdens første medarbejderinvesteringsselskab på plads. Dermed blev de knap 200 arbejdspladser på slagteriet reddet.

- Når nogle siger, at det er gammeldags at have et tillidsrepræsentantssystem på arbejdspladserne, så tager de fejl. Der er - måske mere end nogensinde - behov for, at vi lønmodtagere står sammen. Ikke kun fordi det styrker os.

Det styrker også vores arbejdsgivere, siger Thomas L. W. Hansen

MEJERIOMRÅDET RYKKER RUNDT Der er rykket rundt på ansvaret indenfor mejeriområdet i Fødevareforbundet NNF. Her kan du som medlem eller tillidsrepræsentant se hvem du skal kontakte om hvad.

Finn Ladegaard

Karl Ovesen

Tillidsrepræsentant for Arla Foods Hobro Mejericenter, Søren Jakobsen, er indtrådt i Fødevareforbundet NNFs hovedbestyrelse på vegne af mejeriområdet.

Karl Ovesen er kontakt for mejerimedlemmerne i Nordjylland, Midt-Vestjylland og Østjylland, samt ansvarlig for det faglige område, overenskomstforhandlinger og PensionDanmark.

Karl Ovesen og Finn Ladegaard

Finn Ladegaard er kontakt for mejerimedlemmerne i Sydjylland, Lillebælt-Fyn og Sjælland og Øerne, samt ansvarlig for mejeristuddannelsen.

Giv besked

Hvis du skifter arbejde, får nyt telefonnummer, mobilnummer eller mailadresse, vil vi meget gerne vide det.

Ring eller skriv til din afdeling – du finder kontaktinfo på nnf.dk/afdeling

Kvinder mere ramt af arbejdsløshed i fødevarebranchen

KVINDER MÆND

2012

2013

2014

2015

Hedder du Pia og arbejder i fødevarebranchen, så er der større chance for at blive ledig, end hvis du hedder Peter.

Fem procent af de kvindelige fødevarearbejdere stod uden job i uge 40 i år. For mændene var det kun 3,6 procent.

Ledighedsprocenten er højere for kvinder indenfor alle Fødevareforbundet NNFs

brancher, men især inden for fødevareindustrien og på butiksområdet, er andelen af kvinder der er ledige noget større end andelen af mændene.

I september var 4,4 procent af lønmodtagerne i Danmark arbejdsløse. For fødevarearbejdere er det lidt færre. Her står 4,05 procent uden job og er på dagpenge.

Ring på 3818 7272

Fødevareforbundet NNF har ét samlet telefonnummer. Ring på 3818 7272, ligegyldigt hvad du skal have hjælp med – vi står klar ved telefonen.

Vi vil gøre noget særligt for de mange virksomheder, der beskæftiger sig med fødevarer. Danmarks landbrug, mejerier, slagterier - hele den danske fødevaresektor - producerer nogle af verdens sikreste fødevarer.

De er førende på eksportmarkederne. De skaber titusindvis af arbejdspladser over hele landet.

- Lars Løkke Rasmussen i sin tale ved Folketingets åbning i oktober.

Tican: Medarbejdere glade for tysk overtagelse Slagteriarbejderne på Tican kommer for fremtiden til at være en del af den tyske slagterikoncern Tönnies, og ikke en del af den danske koncern Danish Crown.

Og det er de glade for på slagteriet i Thisted.

- Mine kolleger er lettede over den noget overraskende melding. Vi tror på, det her giver os en langt større sikkerhed for vores arbejdspladser, end hvis fusionen med Danish Crown var blevet til noget, siger Peter Uno Andersen, fællestillidsrepræsentant i Tican.

Også hos Fødevareforbundet NNF ser man positivt på opkøbet.

- Det er jo i hvert fald et klokkeklart bevis på, at det kan betale sig at drive slagteri i Danmark. Vi er vant til at høre på klagesangen om, at danske slagteriarbejdere er for dyre, og vilkårene for erhvervslivet for dårlige. Derfor er det positivt, at store, internationale spillere ikke deler den opfattelse, siger forbundssekretær for slagterindustriområdet Jim Jensen.

Men han understreger samtidig, at det er for tidligt at konstatere, at opkøbet

også er en sikring for den samlede danske slagteribranche: - Det betyder jo, at konkurrencesituationen i Danmark bliver skærpet. Men det løser ikke den udfordring, der ligger i, at der mangler slagtesvin. Alt for mange svineprocenter sender deres smågrise til Tyskland i stedet for at fede dem op og slagte dem i Danmark.

Tönnies ejer i forvejen slagteriet SB Pork i Brørup. Tican har en afdeling i Thisted og en i Ansager.

SU BSTANS 4/2015

5

Radio

Få nyhederne læst op.

På nnf.dk/podcast kan du hver 14. dag finde en ny radioudsendelse

På Facebook er der debat mellem medlemmer.

Du kan være med på facebook.com/nnfdk

Håbløse nedskæringer blandet med få lyspunkter

Tobaksdirektiv koster 25 job hos Scandinavian Tobacco Group

Venstre regeringens første finanslov byder på en skønsom blanding af gode, fremadrettede initiativer, og håbløse nedskæringer og forringelser. Det mener forbundsformand i Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast Venstre-regeringen indgik i november en finanslov for 2016 med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Bedre muligheder for vækst og beskæftigelse i landbruget og fødevarebranchen er positivt i følge Fødevareforbundet NNF. Men der er også tidsler: - Det lavere kontanthjælpsloft og besparelserne i kommunerne, vil øge uligheden i Danmark og skabe ny fattigdom. Det borgerlige flertal viser sit sande ansigt, når de vægter skattelettelser til de rigeste højere end omsorg for dem, der har det svært. Et kort sekund håbede jeg, at Dansk Folkeparti ville holde ord og gennemføre den socialt bevidste politik, de gik til valg på. Men med finansloven, er der vist ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti sociale bevidsthed kun gælder de ældre, siger Ole Wehlast, forbundsformand i Fødevareforbundet NNF.

Hver tiende medarbejder i maskinproduktionen mister jobbet hos Scandinavian Tobacco Group, der producerer cigarer og pibetobak. Omkring 25 ansatte mister jobbet i Danmark, af dem arbejder 15 i tobaksproduktionen.

- Det er altid ærgerligt, når der forsvinder danske arbejdspladser, især fordi virksomheden klarer sig godt. Vi har været dialog med virksomheden, og antallet af fyringer er heldigvis endt med at være lavere end først frygtet, siger Flemming Dal Cortivo, forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF og fortsætter: Fyringerne sker som et led i et rationaliseringsprogram, som blandt er sat i værk på grund af det nye EU-tobaksdirektiv, der træder i kraft til maj næste år.

- Vi har haft to store produktionsudfordringer i 2015, så det har været vigtigt for os at vi i tredje kvartal har fået iværksat vores rationaliseringsprogram. For det første skal vi være klar til det nye tobaksdirektiv i EU, som træder i kraft i maj 2016. Det betyder at alle varenumre skal strømlines. Derudover har vi haft behov for at reducere kompleksiteten i produktionen, siger Niels Frederiksen, administrende direktør i Scandinavian Tobacco Group til Berlingske Business.

Kort nyt

Finanslov:

Nytårskonkurrence – vind supergavekort Tip 13 rigtige om året der kommer. De to bedste gæt vinder hver et supergavekort til en værdi af 500,- kroner.

Gæt med på nnf.dk/nytår frem til 25. januar.

6

Mød os på Facebook

S U BS TAN S 4 /2 015

Sig din mening og vind præmier

Tilmeld dig nyhedsbrev

Tilmeld dig vores webpanel, og bliv hørt – nnf.dk/webpanel

Giv din pension vokseværk Vil du gerne spare ekstra op til pension, kan du med fordel indbetale til Industriens Pension. 250 kroner om måneden kan vokse til 140.000 kroner.

- Lige nu er et godt tidspunkt at give sin pension et eftersyn. Året nærmer sig sin afslutning, og der kan være luft i budgettet til at indbetale ekstra, siger Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens Pension.

Beregninger fra Industriens Pension viser, at 250 kroner nemt kan blive til 140.000 kroner, hvis et medlem på 40 år indbetaler 250 kroner hver måned, til vedkommende fylder 67 år.

Hos PensionDanmark, hvor mejeri-ansatte indbetaler til pensionen, viser beregninger, at hvis man indbetaler 100 kroner ekstra om måneden i et helt arbejdsliv, så vil det give mere end 70.000 kroner ekstra i pension.

Få nyheder fra Fødevareforbundet NNF direkte i din indbakke. Du tilmelder dig på nnf.dk/nyhedsbrev

Spar penge på julegaverne med LO Plus

Julen er lige om hjørnet, og det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis du skal ud og købe dine julegaver i sidste øjeblik. Så husk at du kan få rabat på alt fra elektronik til tøj og ferier med dit LO Plus fordels- og rabatkort. Kortet giver dig rabat i mere end 1.300 butikker landet over.

På loplus.dk kan du se i hvilke butikker du kan bruge LO Plus-kortet.

Framelding af partistøtte Medlemmer, der ikke ønsker at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål over medlemskontingentet, skal afgive skriftlig erklæring.

For at sikre, at framelding sker anonymt, skal kuponen udfyldes og sendes til Fødevareforbundet NNFs statsautoriserede revisor.

Kuponen skal sendes senest fredag den 8. januar 2016 for at være gyldig fra 1. januar 2016.

Det samlede antal medlemmer af Fødevareforbundet NNF, som indsender kuponen, vil blive fratrukket den partistøtte, som hovedbestyrelsen eventuelt beslutter at bevillige i 2016. Det beløb, der trækkes fra, går i stedet til forbundets oplysningsarbejde, eksempelvis tillidsrepræsentantsuddannelser o.lign.

Har man tidligere meldt fra, er det ikke nødvendigt at indsende kuponen igen. Ønsker du på et senere tidspunkt at bidrage til politiske partier eller partipolitiske formål, skal du meddele dette til den statsautoriserede revisor.

Navn: Personnummer: Adresse: Postnr.: By: Medlem af afdeling:

Dato

Underskrift

Kuponen sendes senest fredag den 8. januar 2016 til: Revisionsinstituttet Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Postboks 76 2630 Tåstrup Kuverten mærkes ’Fødevareforbundet NNF’.

SU BSTANS 4/2015

7

Ny LO-formand

Fødevarearbejderne stiller spørgsmål

Lizette Risgaard blev valgt til ny formand for LO i oktober. Vi har bedt medlemmerne af Fødevareforbundet NNF komme med deres spørgsmål til den nye LO-formand. Her er hendes svar.

Tusindvis af danske produktionsjob, mange i fødevarebranchen, er forsvundet. Hvordan sikrer vi gode, stabile industrijob i Danmark?

Politikerne har faktisk sørget for, at Danmark er et af verdens bedste lande at drive virksomhed i. Nu er det også op til virksomhederne at sørge for, at deres medarbejdere bliver efteruddannet, og at de investerer i teknologi, så de kan klare sig i konkurrencen.

Trepartsforhandlinger mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne bliver en stor opgave. Hvad håber du, der kommer ud af forhandlingerne?

Trepartsforhandlingerne skal samlet set være med til at skabe flere og bedre jobs til lønmodtagerne. Helt konkret håber jeg for eksempel på flere praktikpladser, bedre arbejdsmiljø, og på at flere får mulighed for uddannelse og efteruddannelse.

Rigtigt mange fødevarearbejdere bliver nedslidte.

Samtidig skal vi blive længere tid på arbejdsmarkedet.

Hvordan sikrer vi et ordentligt arbejdsmarked, hvor alle kan holde til pensionsalderen?

Arbejdsmiljøet skal forbedres. Samtidig må vi se på, hvordan dem, der har behov for det, kan trække sig helt eller delvist tilbage på en værdig måde.

8

S U BS TAN S 4 /2 015

Lizette Risgaard, 55 år, kontoruddannet. Har været næstformand i LO fra 2007-2015.

LO er paraplyorganisationen for 18 fagforbund for primært privatansatte lønmodtagere.

Mange brancher er presset af social dumping, hvor østarbejdere får en lavere løn og har dårligere arbejdsforhold end deres danske kolleger. Det presser vores løn- og ansættelsesforhold. Hvordan kommer vi det til livs?

Langt flere udenlandske kolleger skal organiseres. Den Danske Model fungerer kun, hvis alle er organiseret. Derudover skal myndighederne være langt bedre til at stoppe de farlige arbejdsforhold og skattesnyd, og virksomhederne skal bakke op om Den Danske model.

De gule forretninger lokker med løfter om faglig bistand og service på niveau med den service, OK-forbundene leverer.

Hvordan vil du vende udviklingen, så de gule ikke stjæler flere medlemmer fra LO-fagbevægelsen?

Vi bliver nødt til at gøre det meget klart for folk, at der er en verden til forskel på at være medlem af en gul forretning og så en rigtig fagforening som vores, hvor vi indgår overenskomster. Mange kender desværre ikke forskellen. Derfor skal vi sammen fortsætte vores oplysningsarbejde blandt andet via OK-kampagnen, og I skal også fortælle om det ude på arbejdspladserne.

Mange unge vælger ikke at melde sig ind i en fagforening.

Hvad vil du gøre ved det?

Vi skal være overalt, hvor de unge er og fortælle dem - og vise dem - at gode forhold kommer ved at stå sammen i fagforeningen og ved, at de faglige fællesskaber arbejder 24/7 for lønmodtagernes rettigheder.

FØR& NU

TEKNISK SKOLE

Danmarks første tekniske skole blev startet i år 1800. Faglærer Arndt Pedersen underviser en gruppe bagerlærlinge på Teknologisk Institut i København omkring 1930.

I dag er 1.628 elever i gang med hovedforløb som industrislagter, detailslagter, bager, konditor, tarmrenser eller mejerist. Her øver en gruppe konditorlærlinge sig til svendeprøven på ZBC i Ringsted.

Foto: Rune Evensen / Skovsgaard Bagerimuseum

SU BSTANS 4/2015

9

FRONTKÆMPERNE FORTALT TIL L AURIDS HOVGA ARD / FOTO: RUNE E VENSEN

DE STÅR KLAR, HVIS DET BRÆNDER PÅ I PRIVATEN Tina Brunsgaard OM TINA

[ Har arbejdet hos Tulip i Svenstrup, syd for Aalborg, i 23 år. Blev valgt som tillidsrepræsentant for fire år siden. Tulip Svenstrup beskæftiger omkring 220 produktionsmedarbejdere. ] - Mine arbejdsdage er aldrig ens, selvom jeg møder ind klokken 7 om morgenen og går hjem klokken 15. En gang om ugen prøver jeg at være der til aftenholdet møder ind, så jeg også kan tale med dem. Jeg prøver at bruge så meget tid ude i produktionen som muligt, så jeg har en fornemmelse af, hvordan produktionen fungerer, og så er jeg i kantinen hver dag. Er jeg ude af huset, så har jeg telefonen med, så kolleger altid kan komme i kontakt med mig. Det skal være nemt at få fat i mig. Hvis du er

10

S U BS TAN S 4 /2 015

- Det handler ikke kun om akkorder og samarbejde med ledelsen. Jeg hjælper faktisk kollegerne med alle mulige og umulige opgaver. Har du brug for at få oprettet en e-boks, har fået en træls melding fra lægen, eller hvis man har en sagsbehandler i kommunen som man ikke forstår, så er jeg klar.

- Men jeg kan ikke give en hånd, hvis der ikke er nogen der rækker ud. Jeg synes, mange af mine kolleger har svært ved at få øjnene op for, hvor vigtigt det er at opkvalificere sig, og tænke fem eller 10 år ud i fremtiden. Alle er gode til deres job her på Tulip, men det er ikke sikkert, at det er netop de kompetencer, der er brug for om 10 år, eller om kroppen kan holde til arbejdet de næste 10 eller 20 år. Jeg er også selv en tur på skolebænken med jævne mellemrum, ellers kan jeg heller ikke følge med.

- Jeg har også en engang hjulpet en kollega med at lægge et budget for privatøkonomien. Er man i tvivl om jeg kan hjælpe, så skal man bare spørge. Hvis jeg ikke kan hjælpe, så kan jeg sikkert finde den rigtige, som kan løse problemet. Jeg tror ikke, jeg har stået i en situation, hvor jeg måtte sige nej til at hjælpe endnu. Der er ingen grund til at gå og putte med sine problemer.

- Jeg ville ikke være en ordentlig tillidsrepræsentant, hvis man ikke kan have tillid til mig. Har man et problem, så siger man til, og så lukker vi døren til tillidsrepræsentant-kontoret, og tager den tid der skal til. Det er uanset hvilke problemer man står i - om man skal skilles, har mistet overblikket over sin økonomi eller har problemer med en kollega eller ledelsen.

sygemeldt, så sørger jeg også for at holde kontakten, så man ikke føler sig glemt, selvom man ikke er en del af hverdagen på arbejdspladsen.

Tillidsrepræsentanterne er ikke kun kollegernes repræsentant, når der skal forhandles om løn eller arbejdsvilkår med ledelsen. Mange tillidsrepræsentanter giver også en hånd, når der er problemer i

privatlivet. Det viser en rundspørge blandt Fødevareforbundet NNFs tillidsrepræsentanter. Mød Tina Brunsgaard fra Tulip, og Karsten Thomsen fra Danish Crown. De er vant til at hjælpe med lidt af hvert.

Karsten Thomsen OM KARSTEN

[ Tillidsrepræsentant for omkring 800 slagteriarbejdere hos Danish Crown i Sæby. Karsten blev ansat på slagteriet i 1980. Har været tillidsrepræsentant siden 1995. ]

ud af, hvem der kan svare på spørgsmål om pensioner, privatøkonomi og sådan noget.

- Vi har mange udlændinge ansat, og lige når de starter skal man også stå klar med en ekstra hånd. Men når de først er faldet til, så kører det fint. Men ting tager ekstra lang tid, når vi ikke taler samme sprog.

- Jeg har jo efterhånden været tillidsmand i mange år. I dag går meget mere af tiden med at vejlede og hjælpe folk med personlige og sociale problemer. Det kan være pension, uddannelse, arbejdsskader og alt muligt andet. Akkorder og overenskomster fylder stadig, men ikke det hele.

- For 20 år siden stod de fleste på enkeltmandsakkorder, og der var tid til at hjælpe hinanden i løbet af en arbejdsdag. I dag står vi på et stort bånd, og hastigheden er sat op. Jeg synes nu alligevel at slagteriarbejderne stadig er gode til at passe på hinanden, også selvom det kan være svært, når det hele kører så hurtigt.

- Nogle gange er mit kontor en omstillingscentral. ”Karsten, hvordan er det lige med det her, og det her, og det her?”. Jeg er ikke ekspert i alt, men jeg er god til at finde

- Hvis man har en snak med mig bag lukkede døre, så kommer det ikke videre.

Jeg bruger en del tid på bare at lytte til folks frustrationer. Forleden kom en kollega og

brokkede sig i et kvarter. Jeg endte med at spørge:” Hvad synes du jeg skal gøre ved det?” Han svarede: ”Ingenting”, han skulle bare ud med nogle ting, og så var luften renset. Det sker ret tit.

- Folk kommer nogle gange lidt for sent med deres problemer. For tiden oplever jeg desværre, at nogen er gået med til at bøje akkorden lidt for meget. Det er ikke af ond vilje, men mest af loyalitet overfor virksomheden. Men vores akkord-system fungerer anderledes end en almindelig timeløn, og derfor kan det give problemer for alle, hvis en enkelt accepterer at afvige fra akkorden.

- Jeg møder rimelig tidligt, så der er tid til at man kan stikke hovedet ind til mig, inden arbejdet går i gang. Hver morgen går jeg en tur rundt på hele slagteriet og siger godmorgen. Efter sådan en rundtur, har jeg som regel en god stak spørgsmål med tilbage, som jeg skal finde svar på.

SU BSTANS 4/2015

11

Tema

Danmark: Hele verd AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN

30% 11%

NORDAMERIKA

3,7

27% 14%

14%

MIA. KR.

EUROPA

78,4

MIA. KR.

14%

22% Michelin-restaurant i New York serverer sønderjysk skimmelost SIDE 14

13% Danmark sender fødevarer til hele verden.

Sidste år eksporterede Danmark fødevarer for 108 milliarder. Men hvad er hemmeligheden bag eksportsuccessen? Og hvordan sikrer vi fødevareeksporten i fremtiden?

Substans har gravet sig ned i den danske fødevareeksport.

MELLEM- OG SYDAMERIKA 43%

1,2

MIA. KR.

13%

Så stor var den danske fødevareeksport i 2014

SVINEKØD 30,6 MIA. KR.

12

FISK OG SKALDDYR 20,5 MIA. KR.

S U BS TAN S 4 /2 015

MEJERI

16,9 MIA. KR.

SAMMENSATTE FØDEVARER & FÆRDIGRETTER 7,6 MIA. KR.

KIKS, BRØD & BAGVÆRK 5,4 MIA. KR.

DRIKKEVARER

5,4 MIA. KR.

KORN

3,8 MIA. KR.

6 siders tema

dens spisekammer 38% CENTRALASIEN & RUSLAND MIA. KR.

1,9

15% 53%

36%

ØST- OG SYDASIEN MIA. KR.

12,7

MELLEMØSTEN

4,1

21%

15%

16%

MIA. KR. 31%

AFRIKA

1,9

MIA. KR.

31%

26%

I Thailand er danske so-yvere en delikatesse.

64%

SIDE 16

OCEANIEN MIA. KR.

2,2

15%

SUKKER & SUKKERVARER 3,4 MIA. KR.

OKSEKØD 3,2 MIA. KR.

FJERKRÆKØD 3,0 MIA. KR.

OLIER & FEDTSTOFFER 2,0 MIA. KR.

FRUGT & NØDDER 1,9 MIA. KR.

GRØNTSAGER 1,6 MIA. KR.

ANDRE FØDEVARER 2,3 MIA. KR.

KILDE: LANDBRUG & FØDEVARER – ALLE TAL ER FOR 2014

SU BSTANS 4/2015

13

Danmark: Hele verdens spisekammer

Michelinrestaurant i New York serverer sønderjysk skimmelost

Dessertkokken Tiffany Jones på restaurant Aquavit

En af de mange restauranter der har Unika-oste fra Arla på menukortet, er Aquavit, der ligger midt på Manhattan i New York AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN / FOTO: ROBERT MAASS

Høgelundgaard-osten som den bliver serveret på Restaurant Aquavit

14

Den to-stjernede Michelinrestaurant Aquavit fører fire Unika-oste: Krondill, Gnalling, Havgus og Høgelundgaard.

- Som oste-elsker mener jeg kvaliteten er blandt de bedste i verden, fortæller Emma Bengtsson, der er chefkok på restauranten.

Emma Bengtsson er født og opvokset ved den svenske vestkyst.

- Grundlæggende, så serverer jeg det jeg fik som barn. Alting blev lavet fra bunden med lokale ingredienser. Det er mit fundament.

Jeg laver jo den mad jeg er vokset op med. Men ingredienserne har en højere kvalitet, fortæller den unge chefkok.

S U BS TAN S 4 /2 015

Og her kommer Unika-ostene ind i billedet:

- Folk bliver overraskede over hvor smagfulde og salte ostene er. Men det er en positiv reaktion.

Specielt hvis gæsterne er mere vant til fede, franske oste. Så får de en positiv overraskelse, siger stjernekokken.

Når man driver en verdensklasse restaurant, så er råvarer af høj kvalitet helt afgørende: - Det handler jo også om at finde de bedste produkter, så alt der kommer til restauranten er af højeste kvalitet. Mit liv er meget nemmere, når jeg er sikker på kvaliteten af det der kommer til restauranten.

Høgelund Mejeri er med sin 126-årige historie, et af Danmarks ældste mejerier.

Siden 1949 har man lavet blåskimmeloste

Jeg ser en stor fremtid for dansk fødevareproduktion. Det er kvalitet og smag, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed der skal sælge danske fødevarer. Det er de gamle dyder. Fødevaresikkerheden er i top for danske fødevarer. Man bliver ikke syg af at spise mad fra Danmark. Kineserne går for eksempel meget op i, at vi kan dokumentere vores produktion og vores forarbejdnings- og forædlingsprocesser. Medarbejderne i den danske fødevarebranche er enormt dynamiske og fleksible.

Det styrker den danske fødevareeksport.

- HENRIK ZOBBE INSTITUTLEDER PÅ INSTITUT FOR FØDEVAREOG RESSOURCEØKONOMI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

8.488 TONS 347 MIO. KR SÅ STOR VAR DEN DANSKE EKSPORT AF MEJERIPRODUKTER TIL USA I 2014

Verdensklasseost kræver masser af tid Høgelundgaard-osten bliver produceret på det sønderjyske Høgelund Mejeri, der er en del af Arla Foods. Osten ligger og modner et helt år. Det er nøglen til den karakteristiske smag AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN / FOTO: RUNE EVENSEN

- Det, der er helt unikt ved den her ost er, at den er lagret i rigtig lang tid. Den lagrer over et år. Vores andre skimmeloste ligger kun otte uger, fortæller produktekspert Tove Beck fra Arla Høgelund Mejeri.

Den lange lagringstid giver en helt særlig ost, både når det gælder smag, konsistens og farve: - Den er helt speciel og unik fordi den har den bløde konsistens. Og smager man efter, har den en frugtagtig sødme som vi ikke er vant til. Den har en lækker konsistens og en raffineret smag, der gør sig virkelig godt med noget sødt til, fortæller Tove Beck.

Hun får da også lov til at smage på osten på arbejdet, da hun er med i det panel af smagsdommere, der godkender osten før den forlader mejeriet og bliver kørt ud i den store verden.

64-årige Søren Lindberg er et af de medlemmer af Fødevareforbundet NNF, der arbejder på Høgelund Mejeri.

Han blev uddannet mejerist i 1974 og mejeritekniker i 1975. Siden da har han arbejdet for Arla Foods.

På Høgelund Mejeri er han med til at

indveje mælken og sende den videre til osteriet.

- Vi får fedtprocenten til at passe og tilsætter den rendyrkede blåskimmelkultur, som hedder Penicillium roqueforti, som giver vores ost sit unikke udseende og bidrager til smagen. Vi gør mælken klar, fortæller han.

Det meste af produktionen går til eksport, så det er skrappe krav de skal leve op til på mejeriet: - Flere gange årligt kommer kunderne og går produktionen igennem. De stiller spørgsmål og tjekker. Fra tanken skal vi kunne dokumentere hvad der sker med den mælk der kommer ind, og hvilken ost den går i.

Vi gør mælken klar, siger Søren Lindberg SU BSTANS 4/2015

15

Danmark: Hele verdens spisekammer

I Thailand er danske so-yvere en delikatesse

Aumphai serverer yveret med en stærk chilisauce som dyppelse, og agurkeskiver og kålstrimler til at balancere chilien med

So-yver er et hit i Thailand. Thaierne sætter med glæde tænderne i stegte yvere, der nydes med ris eller som en snack til en kold øl AF RUNE WRIEDT LARSEN, BANGKOK / FOTO: RUNE WRIEDT LARSEN

Udendørsrestauranten ved en af Bangkoks utallige motorvejsafkørsler har alt det sædvanlige på menukortet fra det køkken, Thailand er så kendt for: Fra hele kogte og krydrede fisk, til frisk og stærk papaya-salat.

Og så er der nom moo yang. Stegt so-yver.

- Det er meget populært. Det bliver udsolgt hver eneste dag, fortæller kokken Aumphai ude i betonkøkkenet, der er afskærmet fra spiseområdets solide træborde med ophængte presenninger.

Aumphai deler et hvidligt so-yver i fingertykke skiver på det vakkelvorne bord midt i Velbekomme. Stegt so-yver som det kan købes i Thailand lokalet.

16

S U BS TAN S 4 /2 015

- Jeg kan godt lide dem. De er bløde og lette at tygge, siger Aumphai, mens han tilsætter krydderier: Peber, smagsforstærker og den fiskesauce, som er obligatorisk i de fleste retter i det thailandske køkken.

Traditionen med at spise so-yvere stammer oprindeligt fra de bjergrige egne nær byen Chiang Mai i det nordlige Thailand. Men i hovedstaden Bangkok har restauranten tilpasset de stegte so-yvere til lokal smag, fortæller Aumphai.

De krydrede yverskiver bliver lagt til rette over glødende kul i en urtepotte-grill på betongulvet.

- Det vigtigste er gode råvarer, lyder det fra Aumphai, da han bliver spurgt til køkkentips.

Han går efter bløde yvere, og hvis der stadig er mælk i, er det en særlig delikatesse.

Retten er både god sammen med ris eller som snack ved siden af en kold øl i den thailandske hede, fortæller han.

Overfladestykkerne er knudrede, mens stykkerne fra længere inde i yveret har en fast konsistens.

Smagen har en snert af lever. Og thaierne er ikke i tvivl. Som der står i en anmeldelse af en restaurant, der serverer delikatessen: Når først du har prøvet so-yver, glemmer du bacon.

Der vil opstå en stor global middelklasse, på tværs af kontinenter, hvor folk får flere penge mellem hænderne – ikke mindst i Asien.

De vil være interesserede i fødevarer af høj kvalitet med en god historie. Alle muligheder ligger jo uden for landets grænser og begrænsningerne ligger herhjemme. Danmark et dyrt land at producere i, så det er vigtigt man fra politisk hold er opmærksom på hvilke restriktioner man ligger på produktion af fødevarer. Danmark er heldigvis kendt for at have en super dygtig og højt produktiv arbejdsstyrke.

Det er vigtigt arbejdsgiverne spiller en positiv rolle ved at tage lærlinge og sikre videreuddannelse af medarbejderne.

- THOMAS SØBY CHEFØKONOM I LANDBRUG & FØDEVARER

1.707 TONS 23 MIO. KR SÅ STOR VAR DEN DANSKE EKSPORT AF SVINEKØD TIL THAILAND I 2014

Hvis der er mælk i soens yver, kan de sælges til Thailand

»Vi skærer yverne af søerne – det har vi jo alle dage gjort« I Skærbæk var yveret bare et restprodukt. Men det var kun indtil man fik øjnene op for, at thaierne betaler gode penge for soens yver AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN / FOTO: RUNE EVENSEN

Man slagter søer i Skærbæk. Indtil for få år siden røg alle yverne til dyrefoder.

Men er der mælk i, kan de sælges til gode penge i Thailand.

- Vi skærer yverne af søerne – det har vi jo alle dage gjort. Men de er jo bare røget til minkfoder og i gamle dage røg de til destruktion. Men så fandt en sælger ud af, at de kan bruges i Thailand, siger Paul Sejer, der er tillidsrepræsentant hos Danish Crown i Skærbæk.

Kiloprisen for de mælkeholdige so-yvere, er på linje med de bedre udskæringer på soen. Det er cirka halvdelen af so-yverne der er mælk i.

- Det er nemt at se, for de er fyldige, hvis der er mælk i og det drypper fra dem. Ellers er det bare sådan nogen slaskede nogen, fortæller Paul Sejer.

Det er nyt, at Danish Crown kan sende so-yvere til Thailand. Og det hænger sammen med, at Thailand har udviklet sig med høj fart, så man i dag har køle- og fryseskabe og supermarkeder, der kan afsætte yverne.

Hver måned sender Danish Crown

flere containere med so-yvere afsted til Thailand.

Den ekstra håndtering af yverne giver arbejde til mellem en og to medarbejdere.

Så vidt Paul Sejer ved, er der ikke nogen af kollegerne i Skærbæk, der selv har sat tænderne i stegt so-yver endnu: - Men flere siger, at hvis de kommer til Thailand, skal de da prøve det.

Tillidsrepræsentant Paul Sejer er glad for man fandt noget at bruge so-yverne til, så de ikke bare går til dyrefoder SU BSTANS 4/2015

17

Det ku’ ske for dig

Marcipanbrød kostede Brian job og dagpenge Brian Frederiksen blev dømt for tyveri af et stykke kasseret marcipanbrød. Tyveridommen på straffeattesten har gjort det umuligt at finde et nyt job. Om lidt havner han på kontanthjælp AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

D

en slagteruddannede Brian Frederiksen var glad for sit arbejde på lageret hos engros-supermarkedet Dagrofa på Amager i København.

Han var også god til sit arbejde og var ansvarlig for øl- og vandafdelingen i engros-supermarkedet, som sælger fødevarer og drikkevarer til kiosker, restauranter og andre butikker.

Men tre års ansættelse i Dagrofa endte brat en aprildag i 2013.

Brian Frederiksen blev kaldt ind på kontoret, og her fik han en kæmpe overraskelse. Beskeden var kort og kontant. Du er blevet taget i tyveri og er bortvist og fyret med det samme.

Brians forbrydelse bestod i, at han havde spist nogle kasserede marcipan18

S U BS TAN S 4 /2 015

brød fra Anthon Berg.

- Vi havde et hjørne til varer, der skulle kasseres, enten fordi datoen var overskredet, eller hvis varerne var gået i stykker. Alt blev sendt retur til producenterne, men det skete, at folk snuppede et stykke slik eller lignende.

En dag stod der en pakke med marcipanbrød, og jeg var lækkersulten, så jeg tog et enkelt. Det skete et par gange i løbet af den næste måned. Det var forkert og dumt, fortæller Brian Frederiksen.

Efter den korte samtale på kontoret, blev Brian Frederiksen bedt om at underskrive og acceptere sin bortvisning. Han var chokeret og skrev under.

Han ville ikke efterlade for meget arbejde til den ungarbejder, han havde

ansvar for, og derfor bestilte han varer inden han forlod supermarkedet for sidste gang.

- Da jeg kom hjem, begyndte jeg at græde og var helt rundt på gulvet. Jeg har aldrig tidligere fået advarsler eller kritik for mit arbejde. Jeg vidste godt, at det var forkert at spise de kasserede varer, men jeg havde ikke fantasi til at tro, at det ville få mig fyret eller anmeldt for tyveri, fortæller Brian Frederiksen.

Straffeattesten koster dagpengene

To måneder efter fyringen ringede politiet. Brian var meldt for tyveri af hele kassen med 24 marcipanbrød til en værdi af 404 kroner. Retssagen endte med en betinget dom for tyveri og en regning på flere tusinde kroner for sagens omkostninger. Men pletten på straffeattesten er den værste.

- Jeg har betalt for chokoladen, så ingen er blevet snydt. Nu er jeg stemplet som gemen tyv, og så er det altså svært at få arbejde på et lager eller

Slagteruddannede Brian Frederiksen blev bortvist og politianmeldt for at spise kasseret marcipanbrød.

Vi havde et hjørne til varer, der skulle kasseres, enten fordi datoen var overskredet, eller hvis varerne var gået i stykker. Alt blev sendt retur til producenterne, men det skete, at folk snuppede et stykke slik eller lignende. En dag stod der en pakke med marcipanbrød, og jeg var lækkersulten...

– BRIAN FREDERIKSEN

andre steder, hvor man håndterer mange varer, siger Brian Frederiksen.

Brian Frederiksen har været ledig, siden han blev fyret hos Dagrofa i 2013. For et halvt år siden mistede han retten til dagpenge, og lige om lidt forsvinder også den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Når det sker, skal han på kontanthjælp.

- Langt de fleste virksomheder spørger efter en straffeattest. Når jeg søger et sted, og de ser min straffeattest, så hører jeg aldrig fra dem igen.

Dommen bliver slettet fra min straffeattest om et lille år, og så håber jeg, at mine chancer for at få arbejde bliver bedre igen, fortæller Brian Frederiksen.

»Jeg skulle have været med i fagforeningen«

Brian Frederiksen var kun medlem af Fødevareforbundet NNFs a-kasse, og ikke fagforeningen. Han kontaktede først fagforeningen efter dommen i byretten, og derfor har Fødevareforbundet NNF ikke kunnet hjælpe ham.

- Set i bakspejlet, så skulle jeg have været med i fagforeningen og henvendt mig noget tidligere. Jeg var glad for mit arbejde, og jeg tænkte ikke på, at jeg kunne havne i en situation, hvor jeg ville få brug for fagforeningens hjælp, siger Brian Frederiksen.

Reglerne om tyveri på arbejdspladsen er ret klare, men ofte kan Fødevareforbundet NNF fungere som en tredjepart, der er med til at finde en fornuftig løsning på den slags sager.

- Det er en rigtig træls sag, hvor arbejdsgiveren har overreageret ved at politianmelde sagen. Vi vil normalt indlede en dialog med virksomheden, og se om vi vil kunne finde et kom-

promis, så sagen ikke ender i retten, og dermed får store personlige konsekvenser for medarbejderen, fortæller Lone Krydsfeldt, faglig konsulent i Fødevareforbundet NNF. Hun understreger, at det er vigtigt, at man har helt klare aftaler om, hvad man som ansat må spise, eller tage med hjem fra arbejde.

- Som udgangspunkt må man selvfølgelig ikke tage noget, uden man har aftalt det direkte. Hvis der er tale om faste aftaler, så sørg for at få dem på skrift. For hvis chefen bliver skiftet ud, så har man stadig aftalen på papir, siger Lone Krydsfeldt.

SU BSTANS 4/2015

19

Arbejdsulykke

Monika fik knust hælen: ISS stak hende en fyreseddel Monika Johannsen fik knust hælen da hun mødte ind på Danish Crown i Blans. Da hun ikke kunne starte igen på fuldtid, gav ISS hende en fyreseddel fra kantinen på slagteriet. Nu har hun fået erstatning og er kommet videre i nyt arbejde AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

D

et første, der møder de tusindvis af ansatte på landets slagterier, er karrusel-indgangen. Med et plastikkort bipper man sig igennem den runde karrusel, inden man træder ind på slagteriet.

Hvad der skulle have været starten på en helt almindelig arbejdsdag i kantinen på slagteriet i Blans i Sønderjylland tilbage i 2009, endte som et mareridt for 36-årige Monika Johannsen.

- Da jeg træder ind i karrusellen, får den nederste metalstang fat i min sko, og min hæl bliver knust mellem to stykker metal, fortæller Monika Johannsen.

Efter ulykken bliver den nederste metalstang fjernet, og Danish Crown får ansvaret for ulykken.

Hælknoglen blev smadret og akilleshælen er ødelagt. Monika blev sygemeldt i 14 dage, men håbede, at hun kunne være hurtigt tilbage. Men sådan gik det desværre ikke. Først næsten fire år senere, i 2013, var hun klar til at vende tilbage til arbejdet efter fem operationer i hælen. Smerterne kæmper hun stadig med, da flere af operationerne ikke gik som hun og lægerne håbede.

Monikas job blev udliciteret: ISS tog ikke hensyn til ulykken

Lige inden Monika var ved at være klar til at vende tilbage til slagteri20

S U BS TAN S 4 /2 015

et, fik hun ny arbejdsgiver. Danish Crowns kantine var nemlig blevet udliciteret til rengørings- og kantinegiganten ISS. De var klare i mælet.

Hvis du ikke kan vende tilbage på fuldtid 37 timer om ugen, så er du ikke længere ansat her.

Monika havde stadig store smerter i hælen og kunne ikke klare at stå op otte timer om dagen på arbejde. Så hun fik en fyreseddel fra ISS. - Jeg gik på tåen og kunne ikke have en almindelig sko på. Jeg kommer nok aldrig til at kunne have et almindeligt produktionsarbejde, hvor jeg skal stå op hele arbejdsdagen.

Men hvis jeg fik lov til at sidde ved kassen et par timer om dagen, tror jeg godt jeg kunne klare det. Men det fik jeg aldrig lov til at forsøge hos ISS, siger fortæller Monika Johannsen.

Men fyresedlen var ulovlig. En forholdsvis ny EU-dom siger nemlig, at hvis man er kommet til skade på arbejdet og har nedsat arbejdsevne, så skal arbejdsgiveren tage særlige hensyn til medarbejderen. Det gjorde ISS ikke, da de gav Monika Johannsen ultimatummet; 37 timer eller forsvind.

- Selvom lovgivningen er ret ny, så er sagen klar. ISS skulle have taget særlige hensyn til Monikas arbejdsskade, i stedet for at give hende valget mellem en fyreseddel eller at komme tilbage på fuld tid. De forsøgte slet ingen ting, og det siger loven man skal, fortæller Claus Gaarde, arbejdsskade-

konsulent i Fødevareforbundet NNF. Udover en erstatning for nedsat erhvervsevne, har ISS indgået et forlig og givet Monika Johannsen løn for en længere opsigelsesperiode, end de oprindeligt ville.

- Pengene var ikke vigtige for mig, men det er rart at få en anerkendelse af den skade jeg har. Nu vil jeg gerne bare videre. Jeg kommer måske til at leve med smerterne hele mit liv, men det får mig ikke til at give op og blive hjemme i sofaen, fortæller Monika Johannsen.

Langsom kan man ikke beskylde Monika for at være. I dag har hun fået arbejde på asylcenteret på Sønderborg Kaserne, hvor hun arbejder med flygtninge. Her foregår en del af arbejdet bag et skrivebord, hvor hun har mulighed for at hvile hælen. Hun sidder dog ikke stille hele dagen, men er også ude og hjælpe asylansøgerne med deres praktikker rundt om på kasernen.

- Jeg var noget nervøs for, om jeg overhovedet kunne finde ud af at sidde stille flere timer ad gangen.

Men med lidt øvelse går det rigtig godt. Lige nu er jeg meget glad for mit arbejde med flygtninge, men på sigt tror jeg gerne, at jeg vil uddanne mig til finansøkonom. Men hvem ved hvad fremtiden bringer, siger Monika Johannsen.

På nnf.dk/substans kan du læse hele historien om, hvordan Monika skiftede fra slagteribranchen til at arbejde med flygtninge på et asylcenter.

Monikas sag viser, at arbejdsgiveren er forpligtet til at tage hensyn til en medarbejder, der har fået nedsat sin erhvervsevne på grund af en arbejdsskade. Det gjorde ISS ikke, da de krævede, at Monika startede op på fuldtid, da hun kom tilbage fra sin sygemelding - CLAUS GAARDE, ARBEJDSSKADEKONSULENT I FØDEVAREFORBUNDET NNF

SU BSTANS 4/2015

21

Livet på landevejen

I regn og slud, mælken skal ud

26-årige Daniel Jordan er Arla-chauffør. Han kører mejeriprodukter ud til grossister og supermarkeder på hele Sjælland. Livet på landevejen kan være ensomt, men Daniel er glad for at passe sig selv Af Morten Torbjørn Andersen / Foto: Rune Evensen

Det er en råkold november morgen og helt mørkt udenfor. Daniel møder klokken 4. Heldigvis bor han 500 meter fra mejeriet i Slagelse.

Vognen er pakket da han møder ind, og efter få minutter triller han ud af terminalen. I dag er der 16 stop på ruten.

Første stop er grossisten Dagrofa i Slagelse. Daniel bevæger sig hjemmevant rundt med burene pakket med mælk, smør, yoghurt og alverdens andre mejeriprodukter.

- Det er et af de steder man helst ikke skal misse alarmen – så kommer der røgkanoner, griner han.

Turen i dag går nord på og snor sig igennem halvøen Hornsherred mellem 22

S U BS TAN S 4 /2 015

Roskilde Fjord og Isefjorden. »Det er det samme som en Ferrari« Trækket vejer i dag små 25 tons. Når vognen er fuldt læsset til en tur til butikker og grossister, kan det komme op på 30 tons. Og når Daniel kører turen mellem to Arla-terminaler, kan trækket komme helt op på 40 tons, og så skal der ikke flyttes rundt på burene undervejs.

Men den MAN TGS 26.440 lastbil som Daniel kører, har også 440 hestekræfter under hjelmen.

- Det er det samme som en Ferrari, siger chaufføren med et smil.

Hver gang Daniel har været ved et stop, skal de tomme bure med hjem.

Det kan godt sætte de små grå i gang.

Specielt sidst på turen, kan arbejdet i den kolde trailer minde om et spil Tetris.

- Det er et puslespil at få burene ind og ud af traileren, fortæller Daniel, mens han hiver og slider for at få plads til det hele.

Husk at blinke af i rundkørslen Det er lidt af hvert man får set, når man kører så mange timer på landevejene.

- Det sker engang i mellem at man ser ulykker. Men det er heldigvis sjældent, siger han.

Men der er også respekt fra medtrafikanterne, når man kører en bil der

Klokken er fire og Daniel er klar til dagens arbejde.

”Det er et puslespil at få burene ind og ud af traileren”, fortæller Daniel.

Køreevnerne bliver sat på prøve, når der skal bakkes ind ad smalle passager.

Der er ikke mange medtrafikanter på vejene, når Daniel kører ud klokken fire om morgenen.

er 16,5 meter lang: - Folk er flinke til at vise hensyn.

Men de kunne godt blive bedre til at blinke – specielt i rundkørslerne. Hvis jeg ender med at holde stille, skal der jo meget til at komme op i fart igen.

Når man kører flere hundrede kilometer på en arbejdsdag, lærer man også at få pulsen ned: - Du lærer at tage det stille og roligt og tage tingene med et gran salt.

Man bliver mere forudseende.

Udlændinge under kummerlige vilkår Daniel er, udover at være chauffør, også nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant for omkring 70 chauffør-kolleger i Slagelse.

Chaufførjobbet kan være slidsomt, og man sidder meget stille. Men de har godt styr på arbejdsmiljøet hos Arla.

Et sted hvor arbejdsmiljøet til gengæld er helt i bund, er hos de mange udenlandske kolleger Daniel møder på landeveje og rastepladser.

- På rastepladser ser jeg tit kolleger fra udlandet der arbejder under kummerlige vilkår. Det kan være nedslidte biler, der mangler vedligeholdelse. Jeg har sågar hørt historier om vognmænd, der ikke vil betale for at oliefyret kører en kold vinternat, fortæller chaufføren og kommer med en opsang: - Det er forkert, at en nærig

speditør udnytter billig arbejdskraft og ser højt på køre- og hviletider og cabotagekørsel.

Daniel har været hos Arla i 4½år.

Han er egentlig udlært industritekniker hos DONG, men han søgte hurtigt nye græsgange, da det var svært at få job på grund af krisen.

- Jeg er glad for mit arbejde. Du passer dig selv og der er ikke nogen der ånder dig i nakken så længe du passer dit arbejde, siger Daniel.

SU BSTANS 4/2015

23

A-kasse

Nyt dagpengesystem:

Hvad betyder det for dig?

Regeringen har indgået en aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om et nyt dagpengesystem. Aftalen træder i kraft 1. januar 2017.

Se hvad det betyder for dig, hvis du er uden arbejde fra 1. januar 2017.

Af Laurids Hovgaard / Foto: Rune Evensen

1.924 timer Ret til dagpenge: fra timer til indkomst

I dag optjener man ret til dagpenge, hvis man har arbejdet 1.924 timer. Fremover er det indkomsten der afgør, hvornår man har optjent ret til dagpenge.

Man skal tjene 212.400 kroner for at få ret til dagpenge. Det svarer til 17.700 kroner om måneden i et år.

Man kan dog tidligst optjene ret til dagpenge efter et års arbejde.

JAN

FEB

JAN

MAR

FEB

APRIL

MAJ

JUNI

JULI

AUG

Sådan genoptjener du ret til dagpenge:

Den to-årige dagpengeperiode kan forlænges med et år, hvis man har arbejde undervejs, eksempelvis småjobs eller vikariater. Én dags arbejde giver ret til yderligere to dages dagpenge. For at genoptjene retten til to års dagpenge, skal man dog have en indkomst på mindst 212.400 kroner i løbet af tre år.

MAR

APRIL

JAN

FEB SEP

MAJ MAR

OKT

MAJ

JUNI APRIL

JULI

NOV

DEC

JUNI

JULI

AUG

IL

APR R

MA JAN

FEB

Fra uger til timer: Sådan tælles dit forbrug af dagpenge

I dag bliver dine dagpenge beregnet i uger. Er du ledig en dag, så koster det en uges dagpenge.

Fremover bliver din ledighed målt i timer. Det betyder, at dagpengeperioden vil være 3.848 timer i stedet for 104 uger. 15 timers ledighed vil medføre et forbrug på 15 timer i stedet for en hel uges dagpengeret (37 timer).

24

S U BS TAN S 4 /2 015

Karensdage: Tre dage uden dagpenge om året

Hvis man er ledig, vil man en dag hver fjerde måned ikke modtage dagpenge, det kaldes en karensdag. Du kan have op til tre karensdage om året uden dagpenge. Det svarer i alt til 2.481 kroner mindre i dagpenge, hvis man er ledig et helt år.

Har man 20 fuldtidsarbejdsdage i løbet af fire måneder, får man ikke en karensdag.

AU

Det nye dagpengesystem gør det nemmere at genoptjene retten til dagpenge for langt de fleste, og det vil forhåbentlig også betyde, at færre falder ud af dagpengesystemet.

Men det er uforståeligt, at det er de nyuddannede faglærte, som skal betale prisen med lavere dagpenge, siger Esben Birkesholm, forsikringschef i Fødevareforbundet NNFs a-kasse.

Nye kurser skal få ledige tilbage i arbejde Sammen med AOF lancerer Fødevareforbundet NNF et nyt kursus for ledige medlemmer af a-kassen. Fokus er at få ledige godt i job.

Sammen med AOF, afholder Fødevareforbundet NNFs a-kasse heldagskurser for ledige medlemmer, hvor de bliver klædt på til at komme hurtigt i job.

- Jeg er stolt over det samarbejde vi her lancerer. Det vil ruste vores medlemmer til at komme hurtigere i job, siger Esben Birkesholm, forsikringschef i Fødevareforbundet NNFs a-kasse og fortsætter: - Det vil styrke vores ledige medlemmers jobmuligheder, fordi der er fokus på arbejdsmarkedet lige nu, uddannelsesmuligheder og idéer til hvordan de kan forbedre deres CV.

Kort om kurset Nyuddannet?

En nyuddannet faglært slagter eller bager vil kun få udbetalt 71,5 procent af den højeste dagpengesats, hvis man bliver ledig umiddelbart efter svendebrevet er i hus.

Det svarer til, at nyuddannede går fra kr.

14.690,- kroner om måneden i dagpenge til kr.

12.811,- kroner.

Har du børn og er forsørger, så vil du få dog fortsat have ret til 82 procent af den højeste dagpengesats.

• • • • • •

Det aktuelle arbejdsmarked Ideer til et forbedret CV Brug af joblog Uddannelsesmuligheder som ledig Afklaring af dansk- og matematikfærdigheder Præsentation af kursusmuligheder i danskog matematik

På nnf.dk/aof kan du læse mere om kurserne og tilmelde dig.

SU BSTANS 4/2015

25

Portræt

Af Ann Grete Nørgaard

»Ingen kan klare sig Som barn skulle AG hjælpe til og tage fat, hvor hun kunne. Det har hun taget med sig i sit voksenliv, hvor hun som næstformand i Håndbold Spiller Foreningen er med til at sikre ordentlige forhold for de professionelle spillere. Selv har hun været medlem af fagforeningen, siden hun var 17-18 år, og har fået hjælp af den flere gange.

Ann Grete Nørgaard spiller venstrefløj på det danske kvindelandshold i håndbold og er næstformand i Håndbold Spiller Foreningen Af Emilia Maria van Gilse / Foto: Rune Evensen

FAKTA

AG Nørgaard er 32 år gammel.

Til hverdag spiller hun venstrefløj i Viborg HK. Hun har tidligere spillet for Team Tvis Holstebro og Randers.

Hun fik debut på A-landsholdet i 2007, og blev første gang udtaget til en slutrunde ved EM i 2010.

Siden har hun spillet med i alle slutrunder.

Hun er uddannet folkeskolelærer og underviser på en idrætsefterskole.

Derudover er hun næstformand i Håndbold Spiller Foreningen, der er medlem af LO. 26

S U BS TAN S 4 /2 015

H

un er egentlig døbt Ann Grete Nørgaard, men er altid blevet kaldet AG, og det kalder hun også sig selv.

Så det kalder vi hende også her.

Når du sidder med dette blad i hånden, er du klogere end AG var den kedelige gråvejrsdag i november, hvor Substans snakkede med hende om det kommende VM i kvindehåndbold. Du ved nemlig, hvor langt det danske kvindelandshold i håndbold er kommet ved VM-slutrunden.

AG var ikke i tvivl om ambitionen: - Når vi går på banen, er det for at vinde. Og når

slutrunden endda spilles på hjemmebane, er ønsket om at nå helt til tops endnu højere, siger fløjspilleren.

AG er ikke bare håndboldspiller og en af de fremtrædende profiler i dansk kvindehåndbold; hun er også næstformand i Håndbold Spiller Foreningen, der er en del af LO.

Det handler om solidaritet

Fagforeningen har været en del af AGs professionelle liv, siden hun meldte sig ind i Håndbold Spiller Foreningen som 17-18årig.

- For mig handlede det om solidaritet. Noget at stå sammen om. Jeg syntes, at

det var vigtigt at bakke om det arbejde, spillerforeningen laver. Håndbold er jo også et fag, forklarer hun.

Men medlemskabet af en fagforening gav hende også nogle afgørende fordele: - Det er langt billigere at være medlem af fagforeningen, end at få en agent. Jeg brugte spillerforeningen til at kigge min kontrakt igennem og sikre mig, at jeg ikke blev snydt.

Da hun pludselig havnede i en konflikt i sin daværende klub, og måtte ophæve sin kontrakt, var det Spillerforeningen, der kørte sagen for hende og sikrede hende en økonomisk kompensation.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden spillerforeningen. De hjalp mig, da lokummet brændte og fik mig godt ud på den anden side, siger hun.

uden et hold« December måned står i VMs tegn. Spillerne skal være i topform, så de kan sikre danske medaljer på hjemmebane. Det betyder mindre familiehygge, julegaveindkøb og andre former for juleforberedelser. Men AG vil ikke bytte: ”Det er pissefedt at være til slutrunde!”

»Selv den dygtigste håndboldspiller har brug for et bagland«

Når det for AG var helt indlysende, at hun skulle melde sig ind i spillerforeningen, da hun startede som professionel håndboldspiller, skyldtes det ikke, at hun har fået fagforeninger ind med modermælken. Til gengæld voksede hun op på landet, hvor hun skulle hjælpe til på sine bedsteforældres gård.

Og allerede som 7-8-årig blev hun sat i arbejde, og skulle hjælpe til i kostalden: - Vi har altid haft et tæt fællesskab, hvor alle hjalp til og bidrog med det, de kunne.

Jeg lærte at være en del af et større fællesskab, hvor man måtte sætte sig selv i anden række. Man kan altid gøre noget, uanset hvem man er, forklarer hun.

Den grundholdning har

ikke kun haft betydning for AGs tilknytning til fagforeningen. Den tager hun også med sig på håndboldbanen: - Ingen kan klare sig alene.

Alle har brug for et hold. Selv den dygtigste håndboldspiller har brug for et bagland og nogle spillere, der kan skabe de gode muligheder.

Spiller for at vinde – hver gang

Mens december for de fleste danskere er lig med familiehygge og god mad, så handler december om noget helt andet for AG og hendes landsholdskammerater: - I tiden op til slutrunden kæmper vi for at komme i bedst mulig form – både fysisk og mentalt. Det vigtige er, at lægge den rigtige plan, så man peaker lige præcis, når slutrunden starter.

At VM denne gang bliver

spillet på dansk grund, giver spillerne ekstra motivation.

- Vi spiller for at vinde hver eneste gang, vi går på banen.

Med VM på hjemmebane er drømmen selvfølgelig at få guld omkring halsen, men når det er sagt, så tager vi en kamp gang ad gangen. Chancen for at spille den bedst mulige kamp, er markant bedre, når man har 100 % fokus på den kamp, man står overfor, siger hun.

På spørgsmålet om, hvorvidt AG ikke savner at varme op til julen, griner hun højt: - Det er pissefedt at være til slutrunde! Det er 100 procent det, jeg lever for. På et tidspunkt er det jo slut, og så skal jeg selvfølgelig julehygge og nyde december ligesom alle andre. Men lige nu er det eneste jeg glæder mig til i december, at gå på banen og vinde guld for Danmark.

KONKURRENCE

Kan du svare rigtigt på et enkelt spørgsmål om håndboldspilleren AG, så kan du deltage i lodtrækningen om to gavekort til en håndboldlandskamp.

Gavekortet gælder til både dame- og herrelandsholdet.

Hvert gavekort har en værdi af 500,- kroner.

Deltag i konkurrencen på nnf.dk/substans.

SU BSTANS 4/2015

27

4

LISTE BILLI- SINGAFVIGES USBILAFGÅ 5.

EVIGUDBORD- HEDSDER GERE LEBEN SMART FRA BINDETRÆNE LINGE BLEVET LARD- GOD OM BOG- TANGO KLÆDE GRINTE LE GIVER VARER KURSEN ORD SIGTER (GLDS) HVIDT UDSTYR SERV FÆRGE STAV BLOMST SVAR PÅ MANGE DRØMME 1 MED HUNDEBIL ALKOHOL TRÆNING FRÆKKE BUKSER BESAD NAPMØRE MÆLKEATOM BEMYNPER OKSE- BØTTE DIGE 2 HØJREBS- PJALT JUSTERE HØFLIG MISSY KOTETILTALE HAGSLINLETTER YTRING UKOGT LYDE DRING FUT BØJIVRER KLÆDENING STOF GNED PUKLE 3 4 5 SNAKKEN HIP SUPER RÆKKE RASMØRREMUSIK MEJERIDIUS VIA BRØD FOR TO VARE 6 ÅBNING FIBRE EKVIJULETRAFIKOPRØRSPERES MAD GENE HÆR AKTIV FREMOXIGANGEN FUGL PÅ DETTE DERE STED PIGGE 7 VARM USA-SØ ALKOHOL GENE GRIS VÅBENFORTOILETSYSTEM BUND ARTIKEL JAZZLYKKETRÆF PÅ DET FORFRA SANGART PUNKT START FØDEVAREJULEPLUS DUFT SOLO 8 PYNTEN PROJEKTIL SPIDS VARM DRIK TONER TYSK BALDIGTER LADE RIGTIG 9 BLANKE OMGÅS GÆRDE LODDER VOKSE GRÆSK BRAG KLÆDE GUD VORES HJORT TROSVÆR VERDEN NER TALJE PADLE MEN EN HEL SIRENE ANTADEL RUMGELSER PER 10 KOBRØL KUJONTRÆ NYT ITAAGTIG FORSØG GRÆSK LIEN SOT BOGST. PRIST 11 VANDET LEVNEDSMIDDELFORRÅD SLYNGFORDEL ARIERE.IDEALER.EURO PLANBABYKIND.VEN..GUDER.SEN TER BARE REDELIGE..EREMIT.TE UDSTYR ISE.USERIØS.ROSITA. BEPRIVAT TON DØRGREB.SV.REV.PIGE KVITTEFIN- MÆRK SE.AE.AMMEDE.ESSE.N STEDTILKNIV.GRUE.EGERN.RAT RING DES O.SLANK.JULEN.UVEJR UJÆVN ORD SAGN NOTERE.KED.REDDE.LE LANDSFRA.AJOUR.SERIE.SEC DESTO

BY PÅ DESEMNE.SKRIDER.GRØN.O K.DUG.SEERE.ÆT.HAST LOLSERT ANB. TUS.ØRE.RÅDER.MAPPE 12 LAND PRANGERE.BEN.SOVSER

J U L E G A V E Ø N S K E S E D D E L A G I L I T Y U F

E J E D E

G E A R E

A T L A S K R

I N

S O A

M E D

D E R I

G A T

H E G N

T E O R I E R

B O N D A

STRÆKNING

S C A T

Å E N

O B S

SKETE

P L U S

I S

S U BS TAN S 4 /2 015

T

J O LiaXord

Kodeord:

Indsendt af: Gade: Postnr. Og by: Fødselsdato:

28

T

M A N G E

I N13 D T R A F

Dette blads løsning sendes til: Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg C senest 1. februar 2016. Løsningen kan også sendes på mail til substans@nnf.dk. Skriv ”Krydsord” i emnefeltet.

Tre præmier af ’250 kroner sendes direkte til vinderne. Gavekortet kan indløses i Coops butikker landet over. Løsning og vindere offentliggøres i næste nummer af Substans.

S E S

U M A N D I G

E G E T

Løsningen på krydsordet i Substans nr.3 2015: Lammeragout Vinderne af krydsord nr.3 2015: Ingrid Andersen, Nykøbing Falster Kim Hjorth, Kolding

T E

E U R O P A

O M M E R

R U T E

H E L D

T A K

A L A R M

A

G I N

N I T T E R

U T T E R S L E V

DENGANG

T A L E N

E R I E

E L G

L I A N E R

K N O

S I S A L

T O R P E D O

R Ø N

R I

B E D R I N G E N

O M

S I D D E R I

N Å

H E D E T U R

G R O

L A S

A G I T E R E R

K A N O N

L A E R

J U N G E

D E

U D S T Y R E S D U E

A U T O

Løsning på opgave 2

N I V E R

V I N Ø S E

OTTIEN.MIE.EFOR....

SETE.SKUR.OBO.T....

ETERNEL.MADÆBLE....

RE.EUROPAFERIER....

Kontingent 2016 Her kan du se dit kontingent til Fødevareforbundet NNF i 2016.

Kontingent til forbund og a-kasse medlemskab Fuldtidsforsikring Deltidsforsikring

Pr. måned 900,32 786,32

Pr. uge 207,77 181,46

Kontingent til medlemskab af a-kassen uden forbund Fuldtidsforsikring Deltidsforsikring

Pr. måned 496,52 382,52

Pr. uge 114,58 88,27

Kontingent til medlemsskab af forbund uden a-kasse Forbundsmedlemsskab

Pr. måned 403,80

Pr. uge 93,18

Kontingent til unge, militær, lærlinge og elever Lærling forbund uden a-kasse Ungarbejder, uden a-kasse Lærling med a-kasse Lærling med fri a-kasse Voksenlærling med efterlønsbidrag og fri a-kasse Militær med forbund og a-kasse

Pr. måned 30,00 50,00 438,77 30,00 1.046,32 594,58

Pr. uge 6,92 11,54 101,25 6,92 241,46 137,21

Efterlønsbidrag Fuldtidsforsikring Deltidsforsikring

Pr. måned 488,00 325,00

Pr. uge 112,62 75,00

Fleksibel efterløn Overgået som 60-årig Fuldtidsforsikring Deltidsforsikring Overgået som 62-årig Fuldtidsforsikring Deltidsforsikring

Pr. måned

Pr. uge

864,41 753,40

199,48 173,86

892,32 781,32

205,92 180,30

Pr. måned

Pr. uge

480,79 369,79

110,95 85,34

488,52 377,52

112,74 87,12

Fleksibel efterløn, a-kassemedlemsskab uden forbund Overgået som 60-årig Fuldtidsforsikring Deltidsforsikring Overgået som 62-årig Fuldtidsforsikring Deltidsforsikring

Medlemsbidrag til staten koster 334,00 kroner pr. måned og bidrag til ATP koster 8,00 kroner pr. måned i 2016 for fuldtidsforsikring.

Alle kontingentpriser er opgivet uden bidrag til Alkas kollektive Fritidsulykkesforsikring.

Hvis du har Fritidsulykkesforsikring, skal der lægges 47,78 kroner pr. måned eller 11,03 kroner pr. uge til kontingentprisen.

Bemærk at der kan være et klubkontingent på din arbejdsplads.

Kontingent til klub er ikke taget med i de viste priser.

På www.nnf.dk/kontingent kan du se hvordan dine kontingentkroner bliver brugt.

SU BSTANS 4/2015

29

To af livets mysterier 1

2

Danmark vandt EM i 1992

Der er stadig medlemmer af Fødevareforbundet NNF, som ikke sparer op til 40% på indboforsikringen

SÅDAN LØSER DU MYSTERIET Som medlem af Fødevareforbundet NNF får du Alkas nye indboforsikring med rabat. Faktisk sparer du op til 40% på markedets måske bedste indboforsikring.

7 ud af 10 sparer ved at fl ytte indboforsikrin gen til Alka

Sådan gør du: 1: Start med et forsikringstjek på 70 12 14 16 eller læs mere om Alkas Forbunds Indboforsikring på alka.dk/nnf.

2: Det var alt. Så snart du har bestilt Alkas Forbunds Indbo­ forsikring, tager vi os af resten.

30

S U BS TAN S 4 /2 015

NYE RABATTER TIL DIG SOM MEDLEM AF FØDEVAREFORBUNDET NNF NYD FAMILIEFERIEN I SIDE

DAGBLADET ARBEJDEREN

FÅ INSPIRATION TIL DEN PERSONLIGE JULEGAVE

4%

RABAT

20 % RABAT Bo på Hane Family Resort – 1 uge m/ All Inclusive.

Rejs 28. april 2016 fra kr. 3.498 pr. person.

25 % RABAT

Abonnér på Danmarks sidste landsdækkende dagblad med rødder i arbejderbevægelsen.

Rabat på alle smykker – også kampagnevarer.

Læs mere på loplus.dk/arbejderen

Læs mere på loplus.dk/bravotours

Læs mere på loplus.dk/ulrichdesign

TABLET SÆRTILBUD

DET ER TID TIL VINTERDÆK

10 % RABAT Køb dæk online fra 399 kr.. Bestil tid og betal først ved den GRATIS montering.

FÅ INSPIRATION TIL DIN VINTERFERIE

19 % RABAT Ekstra rabat på Danmarks billigste 10,1” Windows tablet. Få den til kun 1.099 kr.*

19 % RABAT Rabat på over 4.000 Best Western hoteller – rundt om i hele verden.

* Wupti.com er ikke en ny partner i LO Plus, men udbyder blot dette unikke tilbud for LO Plus.

Læs mere på loplus.dk/sds

Læs mere på loplus.dk/tablet

Læs mere på loplus.dk/bestwestern

Sådan får du dit medlemskort:

Der tages forbehold for trykfejl, ændrede og ophørte aftaler.

Send en SMS med teksten "kort" til 1999 eller scan QR-koden

HENT LO PLUS’ MEDLEMSKORT APP OG FÅ DIT MEDLEMSKORT PÅ MOBILEN Vi har kombineret dine to trofaste følgesvende.

Din fagforening og din smartphone. Med app’en får du direkte adgang til din fagforening samt et nemt overblik over alle dine medlemsrabatter.

Send en SMS med teksten "KORT" til 1999 så modtager du et link til download af app’en med dit medlemskort. Det koster alm.

SMS-takst.

DIT NAVN

TJEK LOPLUS.DK FØR DU HANDLER SU BSTANS 4/2015

31