Page 1

substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 01 // 2011

Gi’r stadig en hånd med:

Fleksible efterlønnere på Bornholm SIDE 10-11

Fantasi uden grænser ved DM for slagtere, bagere og konditorer

Dyrt for statskassen at vrage ledige til fordel for nye folk udefra

SIDE 30-38

SIDE 22-23

TEMA //


oles // Løkkes nytårsfuser substans

Det var godt nok noget af en nytårsraket, statsministeren der fik fyret af: Efterlønnen skal væk, for at vi så nogenlunde kan bevare vores velfærd!

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 01 // 2011

Det er naturligvis noget, der får os fra Fødevareforbundet NNF op af stolene. Vi er det forbund, hvor relativt flest medlemmer benytter sig af efterlønnen. Næsten to ud af tre af de medlemmer i efterlønsalderen, som betaler til ordningen, gør brug af den. Og svar fra vores webpanel peger i retning af, at der fortsat vil være stor søgning.

Gi’r stadig en hånd med:

Fleksible eFterlønnere på bornholM SIDE 10-11 TEMA //

Fantasi uden grænser ved DM for slagtere, bagere og konditorer

Dyrt for statskassen at vrage ledige til fordel for nye folk udefra

SIDE 30-38

SIDE 22-23

73 år har Leif Sonne Hansen og Keld Erik Tolstrup tilsammen arbejdet på fuld tid på slagteriet i Rønne. Det har slidt godt på legemet, men de klarer stadig nogle timer hver uge på fleksibel efterløn – en ordning, som er ukendt af de fleste, men som rummer store muligheder. (Foto Mads Kristoffersen)

Medlem af

Indleveret til Postvæsenet den 15.02.2011 Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer ­Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvars­havende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stibo Zone Repro og tryk Stibo Graphic A/S Oplag 27.600 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20

2

Så vi kæmper imod den borgerlige regerings attentat mod efterlønnen. Ikke bare fordi det vil ramme vores medlemmer hårdt, men fordi det er et rigtig dårligt træk! Der er brug for efterlønnen for at give lønmodtagere, som har slidt hårdt gennem et langt arbejdsliv, muligheden for et godt otium derefter. Og med velfærdsforliget fra 2006 er der allerede foretaget langtidsholdbare justeringer af efterlønsordningen. Det er næsten trivielt at gentage, at det heller ikke er rimeligt, at lige præcis muligheden for at gå på efterløn – som altså så mange af netop vores hårdt arbejdende medlemmer har brug for – er det, der skal kompensere for, at regeringen har givet skattelettelser, som fortrinsvis er kommet de bedre stillede – dem, der gør mindst brug af efterlønnen – til gode.

Det er naturligvis noget, der får os fra Fødevareforbundet NNF op af stolene. Vi er det forbund, hvor relativt flest medlemmer benytter sig af efterlønnen.

Ligesom det er trist at opsummere den linje, der alt andet lige ligger i Løkke-regeringens forfejlede forsøg på at spare og beskære sig ud af den økonomiske krise: Nedskæring af dagpengeperioden, som rammer langtidsledige; nedskæring på uddannelserne, som bl.a. rammer samme gruppes muligheder for at opkvalificere sig til nyt job; og så beskæringen af fradragsretten for faglige kontingenter, som ud over at ramme almindelige lønmodtagere mærkbart på pengepungen også rammer de fagforeninger, som skal kæmpe for medlemmernes interesser. Helt naturligt at fagbevægelsen går til kamp for efterlønnen. Og til kamp imod en regering, som gennem sine handlinger erklærer krig mod vores medlemmer. Du kan bidrage til kampen, f.eks. ved at bruge de postkort, som udsendes i en sampakning med dette nummer af Substans. Nogle af kortene handler om konsekvensen af en afskaffelse af efterlønnen. Send dem endelig – til venner eller måske allerhelst til fjender af efterlønnen! I hvert fald kan du være forvisset om, at din fagforening, Fødevareforbundet NNF, vil fortsætte kampen for en bevarelse af efterlønnen. Og jeg er overbevist om, at vi vinder det slag! Løkkes nytårsraket vil vise sig at være en fuser.

Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Med venlig hilsen

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er ­miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF

substans // 01 // 2011


TEMA

TEMA Kampen for efterlønnen Side 4-11

Et LØFT til de lavest uddannede Side 14-15

øvrige sider 13 Pinenhus på private

Skills: Ung fantasi uden grænser side 30-38

hænder

16 A jour 20 Nordisk kamp mod social dumping

24 9 nationaliteter på samme arbejdsplads

26 Faglig kamp på Nordsøen 29 Nyt fra a-kassen 39 OBS om begunstigelse og forsikring

42 Rundt om 45 Fri: Frimærker er fascinerende

46 Krydsord 47 Fagligt talt:

Dyrt at foretrække nye udlændinge frem for ledige! Side 22-23

Stadig brug for kampgejsten! Side 18-19

Slå ring om jeres tillidsrepræsentant!

48 Bagsiden: Bageren skal også lave mad

substans // 01 // 2011

3


TEMA //

Til kamp for efterlønnen

Af Poul Damgård // Foto Harry Nielsen og Jens Bach

Fronterne i dansk politik er trukket skarpt op forud for det forventede folketingsvalg. Fødevareforbundet NNF samarbejder med 3F og FOA om aktioner til bevarelse af efterlønnen. Fødevareforbundet NNF er det forbund, der leverer flest efterlønsmodtagere. Næsten to ud af tre af de medlemmer i efterlønsalderen, der betaler til ordningen, benytter sig af den. Næsten samme brug af ordningen er der i to andre LO-forbund, FOA og 3F, og det er baggrunden for en alliance i kampen for bevarelse af efterlønnen. Derfor kunne man sidst i januar se masser af aktive folk fra de tre forbund på gaderne med uddeling af materiale om efterlønnen som led i en landsomfattende aktionsdag. Fælles annoncering i dagspressen og en høring om konsekvenserne af regeringens udradering af efterlønnen var også på de tre forbunds januardagsorden. Og samarbejdet stopper ikke her. Der planlægges nye fælles initiativer i løbet af vinteren og foråret og frem mod det forventede folketingsvalg, der vil markere det politiske slag om efterlønnen.

Fronterne trukket op! – Med regeringens udspil om tilbagetræk-

Tre forbundsformænd på banen – Hovedbanegården i København – til uddeling af materiale om efterlønnen. Fra højre Dennis Kristensen, FOA, Ole Wehlast, Fødevareforbundet NNF, og Poul Erik Skov Christensen, 3F.

4

substans // 01 // 2011

ning fra arbejdsmarkedet er fronterne i 1. Velfærdsforliget fra 2006 har i forvejen dansk politik for alvor trukket op. Regerinlagt en langtidsholdbar linje for eftergen præsenterede det forventede skrækscelønnen. Forliget indebærer, at antalnarium. Nu kan vi bare vente på, at vælgerne let af år, man kan være på pension/ får mulighed for at rense luften ved det folefterløn, holdes nogenlunde konstant, ketingsvalg, som nødvendigvis må komme fordi tidspunktet for tilbagetrækning for snart, siger forbundsformand Ole Wehlast. begge kategorier indretter sig efter den – Angrebet på efterlønnen kommer oven forventede restlevetid. i, at regeringen har halveret dagpengeperioden for ledige, har skåret kraftigt i den ud2. Efterlønnen er en rettighed, som den dannelsesstøtte, der skal kvalificere ledige til enkelte lønmodtager har optjent og nyt job, og har beskåret fradraget for medbetalt for. Den kan ikke erstattes af førlemskab i de fagforeninger, der skal kæmpe tidspension eller regeringens nyeste for lønmodtagernes rettigheder. Og så er der opfindelse, seniorførtidspension, som givet skattelettelser til de velstillede, hvilket næppe vil være relevant for mange af andre grupper så skal undgælde for. dem, der efter et fysisk slidsomt ar– Det er ganske enkelt ikke fair, og derfor bejdsliv vælger efterlønnen. ser jeg frem til et folketingsvalg, så vi kan få en ny regering til magten, siger Ole Wehlast. 3. Det er ikke rimeligt, at almindelige lønmodtagere gennem en afskaffelse Fire hovedargumenter af efterlønnen skal undgælde for, at Fødevareforbundet NNF gør argumentatioVKO-flertallet har givet Overdanmark nen for efterlønnens bevarelse op i fire hoskattelettelser. Efterlønsmodtagerne vedbudskaber: er blandt dem, der har fået mindst del i skattelettelserne.

Aktionsdagen 19. januar havde stort lokalt gennemslag. Her er aktivister fra Fødevareforbundet NNF ude med budskabet om efterlønnens bevarelse i Holstebro.

4. Vi skal arbejde os ud af krisen i stedet for at tro, at vi kan spare os ud af den ved f.eks. at afskaffe efterlønnen. Regeringen har i forvejen skåret på bl.a. uddannelserne. Men vejen frem er på lidt længere sigt at forøge arbejdsudbuddet med, hvad der svarer til 15 milliarder kroner. Mange efterlønnere vil gerne give et nap med og arbejde i et eller andet omfang ved siden af efterlønnen, men det handler først og fremmest om at få langt flere grupper med. Blandt andet skal vi have dem, der under krisen har måttet forlade arbejdsmarkedet, tilbage.


n e t a , e s s K a n de t p a

Illustration Gitte Skov

70-år ig s k a l p a rte re ? g a d r e v h in v s 0 5 2 .7

Hvis efterlønnen afskaffes, må nutidens 25-årige regne med at knokle videre, til de bliver 71, før de kan gå på pension.

substans // 01 // 2011

5


TEMA //

Besparelser er et luftkastel

Af Claus Gjedsig og Pia Rosager // Foto Axel Søgaard

De påståede besparelser ved at afskaffe efterlønnen kan blive nul kroner eller ligefrem koste 8,5 milliarder kr. om året. Hvis ikke vi havde efterlønnen i Danmark, kunne vi blive nødt til at indføre den, mener professor Per H. Jensen. Professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, Per H. Jensen, kalder regeringens forventninger om en besparelse på 16 milliarder kroner ved at afskaffe efterlønnen for »et rent luftkastel«. – Det forudsætter jo, at alle kommer i arbejde, og det kan vi ikke vide noget om. Mange efterlønsmodtagere er syge eller uønskede på arbejdsmarkedet. Derfor er besparelsen i virkeligheden nærmere 6-6,5 milliarder kroner eller måske slet ikke noget, hvis ikke alle de raske efterlønsmodtagere kommer i arbejde. – Sagen er jo, siger Per H. Jensen, at ingen aner, hvad fremtiden bringer. Heller ikke de økonomer, som nu så dristigt giver sig af med at spå både fem og ti år frem i tiden. Hvis de kan det, hvorfor forudså de så ikke for nogle år siden, at vi ville få en finanskrise? Endnu mere kritisk over for regeringens postulat om milliardbesparelser ved at afskaffe efterlønnen er cand.scient.adm. Henrik Herløv Lund. Ifølge ham vil det koste samfundet 8,5 milliarder kr. om året at afskaffe efterlønnen. I det økonomiske ugebrev »Kritiske Analyser« redegør han

for, at de økonomiske vismænds antagelse om, at 20 procent af efterlønnerne vil havne i fleksjob eller på førtidspension, vil koste samfundet 5 milliarder kr. om året. Og at de resterende 110.000 efterlønnere vil koste samfundet 21,5 milliarder kr., fordi der ganske enkelt ikke er job til dem. De vil i stor stil skulle have udbetalt dagpenge, fordi der allerede er 170.000 arbejdsløse. Hertil kommer udgifter til aktivering og bortfald af egenbetaling til efterlønsordningen.

For eller imod Professor Per H. Jensen vil ikke sige, om han er for eller imod afskaffelse af efterlønnen. – Modsat politikerne, der har et standpunkt, til de tager et nyt, og i mange tilfælde ikke har problemer med at omgås sandheden lidt lemfældigt, så er jeg forsker, siger Per H. Jensen, der mener, at hvis vi ikke havde efterlønnen i Danmark, kunne vi blive nødt til at indføre den. – Jeg er klar over, at sådan en udtalelse kan skabe rav i den blandt både politikere og forskere. Men efterlønnen er et centralt

element i en succesfuld dansk samfundsmodel. – Det danske samfund er bygget op over en model, som er kendetegnet ved høj fleksibilitet, herunder begrænsninger i arbejdsgiverens ret til at afskedige. Til gengæld har de ansatte et forholdsvis godt sikkerhedsnet i form af understøttelse. Efterlønnen er en forlængelse af dette sikkerhedsnet. Det er også derfor, at flere lande i Europa misunder os denne model, ligesom man i EU er ved at indføre en række af principperne.

Debatten dræbes Per H. Jensen giver ikke meget for de beregninger, som er foretaget ved afskaffelse af efterlønnen. – Tidligere brugte politikerne økonomernes beregninger som inspiration og pejlemærker. Men det har udviklet sig til, at økonomernes modeller nu bliver anset for skinbarlige sandheder, altså som økonomiske nødvendigheder. Det dræber enhver debat om prioritering. Der er lagt et økonomisk tyranni ned over os alle sammen, mener professor Per H. Jensen.

Kan du få efterløn i fremtiden?

– Regeringens tal om efterlønnen holder ikke, mener professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet.

6

substans // 01 // 2011

>

I en dugfrisk undersøgelse fra Analyse Danmark svarer 10 ud af 11 medlemmer af Fødevareforbundet NNF, at de ønsker at holde muligheden åben for at kunne gå på efterløn. Men hvis regeringens forslag til den såkaldte Tilbagetrækningsreform vedtages, kan en meget stor del af medlemmerne skyde en hvid pind efter deres ret til efterløn. En 43-årig vil for eksempel skulle arbejde, til han fylder 70 år. Der er ingen efterløn, og pensionsalderen vil til den tid være 70 år. På næste side kan du se, hvad Tilbagetrækningsreformen kommer til at betyde for dig, hvis den bliver vedtaget i Folketinget.


Din nuværende ret

Regeringens forslag

Hvis du er født i

kan du gå på efterløn, når du er

kan du gå på folkepension, når du er

Efterlønsperiode

kan du gå på efterløn, når du er

kan du gå på efterløn, når du er

Efterlønsperiode

Før 1954

60,0

65,0

5,0

60,0

65,0

5,0

1. halvår 54

60,0

65,0

5,0

60,5

65,5

5,0

2. halvår 54

60,0

65,0

5,0

61,0

66,0

5,0

1. halvår 55

60,0

65,0

5,0

61,5

66,5

5,0

2. halvår 55

60,0

65,0

5,0

62,0

67,0

5,0

1. halvår 56

60,0

65,0

5,0

62,5

67,0

4,5

2. halvår 56

60,0

65,0

5,0

63,0

67,0

4,0

1. halvår 57

60,0

65,0

5,0

63,5

67,0

3,5

2. halvår 57

60,0

65,0

5,0

64,0

67,0

3,0

1. halvår 58

60,0

65,0

5,0

64,0

67,0

3,0

2. halvår 58

60,0

65,0

5,0

64,0

67,0

3,0

1. halvår 59

60,5

65,5

5,0

64,0

67,0

3,0

2. halvår 59

61,0

66,0

5,0

64,0

67,0

3,0

1. halvår 60

61,5

66,5

5,0

64,5

67,0

2,5

2. halvår 60

62,0

67,0

5,0

65,0

67,0

2,0

1. halvår 61

62,0

67,0

5,0

65,0

67,0

2,0

2. halvår 61

62,0

67,0

5,0

65,0

67,0

2,0

1. halvår 62

62,0

67,0

5,0

65,0

67,0

2,0

2. halvår 62

62,0

67,0

5,0

65,0

67,0

2,0

1. halvår 63

63,0

68,0

5,0

66,0

68,0

2,0

2. halvår 63

63,0

68,0

5,0

66,0

68,0

2,0

1. halvår 64

63,0

68,0

5,0

66,5

68,0

1,5

2. halvår 64

63,0

68,0

5,0

67,0

68,0

1,0

1. halvår 65

63,0

68,0

5,0

67,0

68,0

1,0

2. halvår 65

63,0

68,0

5,0

67,0

68,0

1,0

5,0

Ingen

Efter 1965

0,0

66-67

64,0

69,0

5,0

Ingen

69,0

0,0

68-74

65,0

70,0

5,0

Ingen

70,0

0,0

75-79

65,5

70,5

5,0

Ingen

70,5

0,0

80-84

66,0

71,0

5,0

Ingen

71,0

0,0

85-88

66,5

71,5

5,0

Ingen

71,5

0,0

89-

67,0

72,0

5,0

Ingen

72,0

0,0

Kilde: Regeringens Tilbagetrækningsreform, januar 2011

substans // 01 // 2011

7


TEMA //

Regeringen forkæler akademikere med langt otium

Af Pia Rosager // Foto Harry Nielsen

Regeringen vil give veluddannede ret til arbejdsfri i 45 procent af et arbejdslivs længde med den bebudede efterlønsreform. Helt urimelig behandling af de ufaglærte og faglærte, lyder det fra forbundsformand Ole Wehlast. Hvis det lykkes regeringen at afskaffe efterlønnen, kan højtuddannede se frem til en arbejdsfri pensionisttilværelse i næsten halvdelen af deres arbejdsliv. En 61-årig mandlig akademiker kan helt præcis glæde sig over at slippe for arbejde i 45 procent af sit arbejdsliv, fordi han typisk først kommer på arbejdsmarkedet i en alder af 25 år og samtidig lever længere end lavtuddannede. For jævnaldrende ufaglærte og faglærte ser det knap så rosenrødt ud. Ufaglærte får kun ret til pensionisttilværelse i 30 procent af deres arbejdsliv, fordi de typisk starter på arbejdsmarkedet som 17-årige og dør tidligere end akademikerne.

20 procent længere otium til højtuddannede Lars Løkke Rasmussen planlægger med andre ord at begave akademikere som han selv med et 20 procent længere otium end nedslidte ufaglærte og faglærte. Det viser beregninger, som Fødevareforbundet NNFs økonom Mogens Eliasen har foretaget på baggrund af en opgørelse over restlevetid for forskellige grupper af danskere fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (se tabellen her på siden). Hvis efterlønnen afskaffes, vil en potentiel mandlig efterlønsmodtager på 61 år kun kunne forvente en pensionisttilværelse på 14,5 år. Der kappes nemlig 4 år af hans pensionisttilværelse, når han nu skal blive

Forventet restlevetid for 61-årige mænd Ufaglært

Erhvervsfaglig

VidereI alt gående udd.

Beskæftigelse

20,7 år

20,7 år

22,2 år

21,1 år

Efterløn

18,5 år

19,1 år

20,8 år

18,9 år

Førtidspension

13,3 år

13,8 år

14,9 år

13,5 år

Ledige

18,2 år

18,7 år

19,5 år

18,6 år

Øvrige

18,5 år

18 år

20,6 år

18,9 år

18,6 år 19,5 år 21,5 år 19,5 år I alt Nogle tal om ulighed i Danmark. Udgangspunktet for artiklen er denne tabel fra AE-publikationen: Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere.

8

substans // 01 // 2011

på arbejdsmarkedet, til han kan gå på pension som 65-årig. Omvendt vil den 61-årige akademiker i beskæftigelse have 22,2-4 år – 18,2 år som pensionist.

Ufaglærte skal arbejde i 48 år – akademikere kun i 40 Hvis en ufaglært kommer på arbejdsmarkedet som 17-årig og går på folkepension som 65-årig, skal han med andre ord være 48 år på arbejdsmarkedet – ofte med hårdt og opslidende fysisk arbejde. Akademikeren med den videregående uddannelse, der kommer på arbejdsmarkedet som 25-årig og går på pension som 65årig, nøjes derimod med 40 aktive år på arbejdsmarkedet. Pensionisttilværelsen vil med andre ord udgøre 14,5/48 = 30 procent af arbejdslivets længde for en potentiel ufaglært efterlønsmodtager. Men for en mand med videregående uddannelse er den samme andel 18,2/40 = 45 procent af arbejdslivets længde. En ufaglært potentiel efterlønsmodtager vil derfor have 48/40 = 20 procent længere tid på arbejdsmarkedet og 14,5/18,2 – 20 procent kortere tid som pensionist.

Usolidarisk hetz mod de dårligst uddannede Fødevareforbundet NNFs formand, Ole Wehlast, finder det direkte usympatisk, at


Efterlønnere vil gerne gi’ en hånd med

– Regeringen fører en hetz mod de lavest uddannede, siger forbundsformand Ole Wehlast, der her deler efterlønsmateriale ud på Hoved-banegården i København.

Mere end syv ud af ti af de adspurgte medlemmer af Fødevareforbundet NNF vil enten »sikkert« eller »helt sikkert« være interesserede i en ordning med deres arbejdsgiver, hvor de fortsætter i virksomheden på nedsat tid, samtidig med at de er på efterløn. Næsten alle adspurgte holder muligheden åben for selv at gå på efterløn. På spørgsmålet om, hvorvidt de regner med at gøre brug af ordningen, hvis det ellers er en mulighed, når de rammer efterlønsalderen, svarer hele 66,2 % »ja« og 28,2 % »måske«. Det viser undersøgelsen, som Analyse Danmark har gennemført med Fødevareforbundet NNFs webpanel.

Af Morten Torbjørn Andersen

regeringen på den måde lægger et særligt pres på de dårligst uddannede. – Regeringens hetz mod de ufaglærte og faglærte, der har brug for efterlønnen efter et langt opslidende arbejdsliv, er dybt usolidarisk og uklædelig for et velfærdssamfund. Vi ved, at efterlønnerne typisk har dårligere helbred og kortere levetid end gennemsnittet. Tror regeringen virkelig selv på, at arbejdsgiverne står i kø for at ansætte nedslidte i 60’erne, når der i forvejen er 170.000 arbejdsløse, og arbejdsgiverne i stigende grad henter lavtlønnede 30-årige i Polen og andre østlande? Ifølge økonom Mogens Eliasen er regeringens såkaldte tilbagetrækningsreform derfor heller ikke den rigtige medicin til at sikre tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft i fremtiden: – Mange ufaglærte må på grund af sygdom forlade arbejdsmarkedet, allerede før de når 61 år. Akademikere arbejder set over et helt arbejdsliv faktisk i længere tid, fordi de ikke er udsat for sygdom i samme grad som ufaglærte. Hvis man vil øge arbejdsstyrken, så er den mest intelligente måde at satse på uddannelse og sikre et markant bedre arbejdsmiljø, så skader og nedslidning undgås. – Det vil øge arbejdsstyrken og samtidig give flere en mulighed for et godt liv efter arbejdslivet. Det er dem, der i en ung alder må forlade arbejdsmarkedet f.eks. på grund af dårligt arbejdsmiljø, der virkelig nedbringer den samlede arbejdsstyrke, siger Mogens Eliasen.

Fødevareforbundet NNFs medlemmer vil gerne bruge efterlønsordningen, men er også klar til at arbejde ved siden af, viser svar fra forbundets webpanel.

Kender ikke fleksibel efterløn At så mange gerne vil på efterløn, men samtidig er klar til at arbejde ved siden af, mener forbundsformand Ole Wehlast, at der er grund til at lægge meget mærke til. – Det viser, at de nok er slidte efter et langt arbejdsliv, men ikke nødvendigvis så nedslidte, at de kan få førtidspension. Samtidig med spørgsmålet om en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet blev medlemmerne spurgt, om de kender til mulighederne med den fleksible efterløn. En ordning, der netop giver muligheder for gradvist at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Kun knap fire ud af ti kender til muligheden (læs også artiklen på næste side om fleksible efterlønnere, red.).

Forventer nedslidning Svarene fra webpanelet viser i øvrigt, at de, der satser på at gå på efterløn, gør det af følgende hovedårsager: • Seks ud af ti har til den tid været mere end 40 år på arbejdsmarkedet. • Næsten lige så mange forventer at være nedslidte. • Tre ud af ti forventer ikke at kunne holde til arbejdspresset. • Næsten lige så mange opgiver, at de gerne vil være friske til deres otium. • Én ud af ti vil på efterløn af hensyn til familien.

substans // 01 // 2011

9


TEMA //

Kombi

Den fleksible efterløn

For mange over 60 år står valget om at gå på efterløn knivskarpt; enten fortsætter man med at arbejde, eller også holder man op. Men rent faktisk giver efterlønnen udpræget adgang til, at man kombinerer de to muligheder. Man har nemlig mulighed for at gå ned i timer og få suppleret op med efterløn. Det kræver bare, at ens arbejdsgiver er med på ideen. Rent praktisk skal man blot indgå en aftale med sin arbejdsgiver om, at man arbejder x antal timer om ugen, og så bliver det antal timer modregnet i efterlønnen time for time. Og for at gøre det endnu mere attraktivt at fortsætte med at arbejde, selv om man er gået på efterløn, så får man et lempeligere fradrag for de første 33.632 kroner, man tjener i 2011.

Af Emilia Maria van Gilse // Foto Mads Kristoffersen

Spørg i din a-kasse De præcise tal for, hvor meget man får udbetalt i løn og efterløn, afhænger af den aftale, man har indgået med sin arbejdsgiver, og ens timeløn. Hvis man er interesseret i at benytte de fleksible regler for efterløn, er det bedste, man kan gøre, at spørge sin lokale a-kasse til råds: – Mit råd er, at hvis folk har lyst til at fortsætte med at arbejde, så skal de gøre det. Så skal vi i a-kassen nok sørge for, at reglerne bliver overholdt, så man får det ud af arbejdet, man kan, lover vicekasserer i Fødevareforbundet NNF Esben Birkesholm. Du kan også læse mere om muligheden for at arbejde, mens man er på efterløn, på forbundets hjemmeside www.nnf.dk/akassen

10

reserve

En ordning med muligheder

154 efterlønnere fra Fødevareforbundet NNF har som de to bornholmske slagteriarbejdere en ordning med fleksibel efterløn. Det er færre end hver tidende efterlønner i forbundet. Samtidig viser en dugfrisk undersøgelse, at kun 4 ud af 10 medlemmer af forbundets webpanel kender ordningen om fleksibel efterløn. – Vi ved, at mange efterlønnere gerne vil arbejde lidt ved siden af efterlønnen. Der er givetvis mange flere, der ville benytte sig af den fleksible ordning, hvis de fik muligheden, siger forbundsformand Ole Wehlast. – Det er i sig selv et argument imod regeringens ambition om helt at fjerne efterlønnen. Der ligger en uudnyttet arbejdskraftreserve her, som der vil være brug for, når vi skal arbejde os ud af krisen, tilføjer forbundsformanden.

substans // 01 // 2011

– Vi bliver ved, så længe det er sjovt, og vi kan følge med, siger Keld Erik Tolstrup, til venstre, og Leif Sonne Hansen.

Fleksible efter Debatten handler om for eller imod efterløn. Men faktisk eksisterer muligheden for fleksibel efterløn. To bornholmske slagteriarbejdere har valgt denne mulighed, og det fortryder de ikke et sekund. – Jeg har stadig brug for mine kollegaer. Sådan forklarer 64-årige Keld Erik Tolstrup, at han har valgt at udnytte muligheden for fleksibel efterløn.

Han har ellers flere gange overvejet at træde helt ud af arbejdsmarkedet, ikke mindst da han i 2009 blev ramt af en blodprop. Men efter en længere sygeperiode fandt han ud


at han måtte sygemelde sig. Sygeperioden faldt ham dog lang, og han frygtede, at han ikke ville kunne vende tilbage til hverdagen på slagteriet. Heldigvis hjalp nogle øjendråber, og med inspiration fra Fødevareforbundet NNFs klub Bornholm aftalte han med slagteriets fabrikschef, at han kunne starte på fleksibel efterløn.

En følelse af frihed

lønnere af, at han ikke kunne undvære arbejdet på Danish Crowns slagteri i Rønne på Bornholm, hvor han har været de sidste 30 år. Han fortsatte derfor sit arbejde, indtil han igen blev ramt af sygdom i november 2010. Mens han var syg, nåede han frem til, at selv om han ikke kunne forestille sig at vende tilbage til et fuldtidsjob, så kunne han heller ikke forestille sig at lægge arbejdsmarkedet bag sig og gå på fuldtidsefterløn.

Løsningen blev en fleksibel ordning, hvor slagteriet garanterer ham 7,4 timers arbejde om ugen som minimum – men det bliver gerne til et par dage om ugen. Behovet for socialt samvær Ideen om at forsøge sig med fleksibel efterløn fik han af sin kollega, 60-årige Leif Sonne Hansen. Efter 43 år på slagteriet fik Leif Sonne Hansen sidste år problemer med slidgigt i nakken. Smerterne satte sig også i øjnene, og blandet med grøn stær betød det,

Både Keld Erik Tolstrup og Leif Sonne Hansen er glade for deres ordning med slagteriet. Selv om der for dem ikke er en kæmpestor økonomisk gevinst i at arbejde et par dage om ugen, så er den sociale gevinst stor: – Man har jo en helt særlig jargon på slagteriet. Selv om tonen er hård, er den også meget kærlig, og jeg vil virkelig savne det, hvis jeg ikke længere kunne komme på slagteriet, forklarer Keld Erik Tolstrup. Leif Sonne Hansen fremhæver også den frihed, der ligger i ordningen: – Vi aftaler uge for uge, hvor meget vi skal være på slagteriet. Ifølge ordningen skal vi have mindst 7,4 timer om ugen, men der er næsten altid nogen, der er syge eller har ferie, og så kalder de os ind. Men vi kan altid sige nej, hvis det bliver for meget. Jeg kan hurtigt mærke på mine øjne, om det bliver for meget, og så kan jeg bare sige nej, hvis de tilbyder mig en vagt. Kollegaerne på slagteriet er også godt tilfredse med stadig at have Keld Erik Tolstrup og Leif Sonne Hansen gående: – Vi har jo været på slagteriet i så mange år, at vi ved en masse ting, der ikke står i nogen papirer. Så de unge kommer tit hen og spørger os. Men der har også været lidt murren i krogene: – Der er nogen, der har antydet, at vi tager jobbet fra nogle unge. Og det er selvfølgelig rigtigt, at så længe vi er der, er der brug for et par vikarer mindre. Men det er jo ikke en fuldtidsstilling, vi har, og vi har altså stadig noget at bidrage med, selv om vi har rundet de 60 år, forklarer Leif Sonne Hansen. Og på spørgsmålet om, hvor længe de har tænkt sig at blive ved, er de helt enige: – Så længe det er sjovt, og vi kan følge med!

substans // 01 // 2011

11


Nu gør vi det lidt lettere at løfte udgifterne til forsikring Hvorfor betale dine forsikringer forud for et helt år af gangen? Nu tilbyder Alka månedlig betaling, uden at det koster ekstra. Det synes vi, er det mest enkle. Se mere på alka.dk eller ring 70 12 14 16.

12


Forsiden af det daværende medlemsblad, NNF-arbejderen, da Pinenhus markerede en større om- og tilbygning i foråret 1985.

Masser af medlemmer har gennem årene været på kursus eller konference eller holdt ferie på Pinenhus. Men forbundets underskud på aktiviteterne var stigende, og nu er den gamle færgekro overtaget af private.

l e t o h e v i r d t a d e m g i d r Fæ

Så i foråret 2010 satte forbundet stedet til salg, og fra årsskiftet trådte der en ny ejer til i skikkelse af restauratør Peder Mikkelsen, som blandt andet driver restaurant Skovbakken i Randers. – Det er med vemod, vi skiller os af med Pinenhus. Det er et rigtig dejligt sted, som gennem årene har givet masser af medlemmer store glæder og oplevelser, siger forbundets hovedkasserer Niels Sørensen, som frem til salget var formand for Pinenhus’ bestyrelse. Fødevareforbundet NNF har alligevel valgt at sælge Pinenhus, som har stået for et stigende driftsunderskud de senere år. – Ud over det økonomiske aspekt så sælger vi, fordi vi som faglig organisation ikke vil favne så bredt. Vi koncentrerer os

om vores kerneaktiviteter, og her hører drift af hotelvirksomhed ikke med, siger Niels Sørensen.

Fortsat tilbud til forbundets medlemmer

Af Poul Damgård

I 1941 købte Mælkeindustriarbejderforbundet den tidligere færgekro Pinenhus, der blev kongelig privilegeret kro tilbage i 1726. Da forbundet i 1984 sluttede sig sammen med NNF, nu Fødevareforbundet NNF, blev kroen videreført som kursus- og feriecenter. Gennem årene har Pinenhus lagt lokaliteter til masser af kurser og konferencer for forbundets tillidsfolk og andre aktive, ligesom mange medlemmer og deres familier i årenes løb har benyttet sig af Pinenhus’ ferietilbud. Medlemsinteressen har imidlertid været dalende i de senere år, og konkurrencen for kursuscentre er hård. Det har givet røde tal på bundlinjen, og det har underbygget forbundets ambition om at samle sig om en faglig organisations kerneværdier.

Salget er sket som en virksomhedsoverdragelse. Personalet fortsatte. Den hidtidige restaurationschef Kent Bak, der også indtrådte som medejer, og hans hustru Annemarie er nu ansvarlige for den daglige ledelse af Pinenhus. Selv om Fødevareforbundet NNF ikke længere ejer Pinenhus, så vil medlemmerne også i år få mulighed for at benytte sig af stedet med særlige rabatter. Det har forbundet og den nye ejer indgået aftale om, i første omgang gældende for 2011.

substans // 01 // 2011

13


løft

Et til de lavest uddannede

Alle timelønnede medarbejdere i Arla skal kunne beherske dansk og matematik på et vist niveau og kan se frem til at få deres kundskaber testet og efterfølgende få tilbudt efteruddannelse, hvis der er behov for det. Det hele startede, da underskrifterne blev sat i forbindelse med indgåelsen af mejerioverenskomsten i 2008. Her blev parterne enige om at oprette Mejeribrugets Uddannelsesfond, som arbejdsgiverne indbetaler til for alle medarbejdere. Fondens midler skal bruges til opkvalificering af medarbejderne. Og her knap tre år efter er der nu så mange penge i fonden, at arbejdet for alvor kan gå i gang. I Arla har man valgt at oprette et koncernuddannelsesudvalg, hvor ledelsen og medarbejderne i samarbejde beslutter, hvordan opkvalificeringen skal foregå. Og nu ligger planen klar. I løbet af de næste tre år skal alle timelønnede medarbejdere gennemgå en Forberedende Voksenundervisning-test for at få afklaret, hvor de ligger henne, og de medarbejdere, der ikke kan dansk og matematik på et vist niveau, skal tilbydes Forberedende Voksenundervisning (FVU).

Fokus på FVU Jane Hansen (Fødevareforbundet NNF), der er tillidsrepræsentant på Korsvejens

14

Jane Hansen og Else Marie Pettersen står skulder ved skulder, når det drejer sig om at sikre alle timelønnede medarbejdere i Arla et uddannelsesløft. Efter at have forberedt processen i flere år glæder de sig sammen med deres kollegaer til at komme i gang.


Trippen og sommerfugle i maven Siden overenskomsten blev indgået for tre år siden, er Jane Hansen og Else Marie Pettersen med jævne mellemrum blevet spurgt af deres kollegaer, om der ikke snart sker noget. Men det er ikke alle, der glæder sig lige meget: – Jeg ved, at der går kollegaer rundt og næsten har ondt i maven ved tanken om at skulle gennemgå en test i noget, de ved, de er svage til. Men vores erfaring er, at langt de fleste oplever det som en stor personlig sejr, når de kommer i gang med FVU og pludselig føler, at de rykker sig. Og forhåbentlig kommer kollegaerne også til at inspirere hinanden, så de får hul på bylden, siger Jane Hansen. Også Else Marie Pettersen har mødt ængstelige kollegaer: – Nogle føler det som et pres, og nogle glæder sig. Det er måske primært de yngre medarbejdere, der ser frem til at komme i gang. De kan tydeligt se guleroden ved at få betalt en opkvalificering. De første medarbejdere har allerede gennemgået FVU-testen, og i løbet af de kommende tre år vil alle medarbejdere løbende blive testet og eventuelt tilbudt FVU-kurser.

Af Emilia Maria van Gilse // Foto Palle Peter Skov

Mejeri i Fredericia, og Else Marie Petsom muligt takker ja. Men det kræver god tersen (3F), der er tillidsrepræsentant på information – ikke mindst fordi det for Christiansfeld Mejericenter, sidder begge nogen kan være grænseoverskridende at i Arlas koncernuddannelsesudvalg, og de gå i gang med FVU, når man godt ved, at ser frem til, at der kommer gang i opkvaman har vanskeligheder med dansk og lificeringen: matematik. – Vi har rigtig mange ufaglærte kolleDerfor har koncernuddannelsesudvalgaer rundt omkring på driftsstederne, og get besluttet at udpege to uddannelsesoverordnet set har vi et efterslæb på udambassadører på hvert driftssted. Den dannelsesområdet. ene er en repræsenVi har derfor i flere år tant for ledelsen og arbejdet for at sikre den anden for medarVores erfaring er, en opkvalificering af bejderne. at langt de fleste medarbejderne. På Disse to får ansvaoplever det som en længere sigt er det ret for at rådgive og planen, at alle medstor personlig sejr, støtte medarbejderne, arbejdere skal tilbymen det bliver også når de kommer i des opkvalificering, dem, der skal sørge gang med FVU og men det er hensigtsfor de praktiske opgamæssigt at starte ver i forbindelse med pludselig føler, at med dem, der har den obligatoriske test de rykker sig. behov for FVU, foraf alle medarbejdere Jane Hansen klarer Jane Hansen. og sidenhen samHun understreger mensætte uddansamtidig, at dette nelsesforløb i samprojekt ikke skal erstatte den videre- og arbejde med de lokale udbydere af FVUefteruddannelse, der finder sted i dag. Opkurser. kvalificeringen er derimod et supplement En win-win-situation til de eksisterende muligheder for uddanDet er på alle måder en stor proces, Arla nelse. nu sætter gang i. Men det hjælper, at Og der venter en gulerod til de medarbåde medarbejderne og koncernen har bejdere, der tager imod tilbuddet om FVU. noget at vinde ved at satse på opkvalificeFor fremtiden er det nemlig kun de medring og uddannelse af de ansatte. arbejdere, der har dansk og matematik – Næsten alle medarbejdere arbejder på et vist niveau, der kan få lov til at tage med pc’er i dag, og så er det altså en foryderligere efteruddannelse. del at kunne skrive og læse dansk. Jeg Viser FVU-testen, at en medarbejder har tror, de fleste medarbejdere, der i dag behov for undervisning, og vælger medhar vanskeligheder med basal dansk og arbejderen herefter at afvise tilbuddet om matematik, vil føle sig bedre klædt på til FVU, siger medarbejderen altså samtidig deres arbejde, efter at de har gennemgånej til på et senere tidspunkt at kunne tage et FVU. Og for koncernens vedkommende en uddannelse, der placerer vedkommenkan det kun være en fordel i forhold til de på et faglært niveau. Og det betyder noeffektiviteten og kvaliteten, at medarbejget for størrelsen på lønsedlen ... derne har et godt fagligt niveau, mener Uddannelsesambassadører Else Marie Pettersen. Netop fordi det har vidtrækkende konseDer er da også bred opbakning til prokvenser at takke nej til tilbuddet om FVU, jektet – hos både ledelsen og medarbejer det vigtigt, at så mange medarbejdere derne.

lø ft

Mejerioverenskomsten er en fælles overenskomst mellem Fødevareforbundet NNF, 3F og Dansk Mejeriforening. Arbejdet omkring kompetenceløftet ligger i forlængelse af overenskomsten, og derfor foregår alt arbejdet med processen i tæt samarbejde mellem de tre forbund. Arla udgør den største arbejdsgiver inden for overenskomstområdet, men herudover er der en række private mejerier og mindre andelsmejerier. Disse deltager ikke i Arlas kompetenceløft, men har samme mulighed for at iværksætte egne projekter finansieret af Mejeribruget Uddannelsesfond.

substans // 01 // 2011

15


// ajour

madx I strafferetssagen mod lederen af Fødevareforbundet NNFs tyske søsterforbund NGGs afdeling i Oldenburg, Matthias Brümmer, har overlandsretten ophævet tidligere domme for injurier og en bødestraf på 9.600 euro. Efter næsten tre års strafferetsligt tovtrækkeri har overlandsretten i Oldenburg nu ophævet tidligere domme mod den tyske fagforeningsleder, Matthias Brümmer, for injurier og for at have videregivet urigtige oplysninger til pressen. Denne dom kan ikke ankes. Amtsretten og landsretten i Oldenburg havde ellers tidligere dømt Brümmer for injurier med en bøde på 9.600 euro (ca. 72.000 kr.). Begge domstole havde været overbevist om, at Brümmer i sommeren 2007 uprøvet havde videregivet oplysninger om en kødskandale hos kalkunkødproducenten Heidemark i Garrel i delstaten Niedersachsen. Tre tidligere Heidemarkansatte havde i 2007 afgivet edsvorne erklæringer om, at der hos Heidemark var blevet renvasket og ompakket fordærvet, importeret kal-

kunkød. Kødet skulle siden være blevet videredistribueret til grossister eller detailhandelen. Det havde dog på det tidspunkt ikke været muligt for politiet og statsadvokaten at bevise, at der faktisk havde fundet renvaskning og ompakning af fordærvet kalkunkød sted, da kødet ikke længere kunne spores. Heidemark måtte som følge af skandalen trække sine produkter fra markedet ikke bare i Tyskland, men også i Danmark og en række andre europæiske lande. Overlandsretten siger i sin dom, at dette ikke kunne anses at være Brümmers ansvar. Brümmer havde bevisligt fået de tre edsvorne vidneforklaringer bekræftet og efterfølgende fået dem korrigeret. Retten anså det desuden for at være berettiget, at Brümmer havde videregivet informationer om problemerne hos Heidemark til tyske journalister. Retten begrundede det med, at offentligheden havde krav på at blive informeret om fødevaresikkerhedsproblemer i en virksomhed, der netop med denne begrundelse – produktionsnedgang på grund af hygiejneproblemer – havde fyret 200 medarbejdere. I sin rolle som lokal forretningsfører for fagforbundet NGG var det legitimt at gøre denne offentlige interesse gældende, hedder det. Sven Fechner Matthias Brümmer måtte godt fortælle offentligheden om problemer med fødevaresikkerheden.

16

substans // 01 // 2011

Foto: Harry Nielsen

Frifundet for injurier

Brænder for madkvalitet Opvokset på en stor sydsjællandsk gård med heste, grise og køer. Direktør i supermarkedskæden ISO, hvor hun sørgede for, at bornholmske producenter kom ud i butikkerne i København og på Sjælland for at møde kunderne, som til gengæld på én dag købte flere af deres produkter, end de normalt gjorde på tre uger. Medejer af Svaneke Is, der fremstiller is uden tilsætningsstoffer og med nordiske bær og frugter. Det er blot et beskedent udsnit af generaliebladet for Fie Hansen-Hoeck, 45-årig erhvervskvinde, der er udpeget som bestyrelsesformand for MadX. Det er en institution, som er trådt i stedet for Måltidets Hus, og som simpelt hen skal sætte fokus på kvalitet i vores mad. Og det er noget, den nye bestyrelsesformand er dybt engageret i. Og som Fie Hansen-Hoeck siger til Politiken: – Jeg brænder helt vildt for fødevareområdet og arbejdet med danske fødevareproducenter om at højne kvaliteten.

vandskade Smeltevand ødelagde grubeost De tøende is- og snemasser tog midt i januar livet af 15 tons Arla-ost, da vandet trængte ned i Mønsted Kalkgruber. Her lagrer og udvikler Arla en række oste, som får en karakteristisk smag på grund af grubernes særlige temperatur, luftfugtighed og klima. Størstedelen af gruberne forblev uberørt af smeltevandet, men Arla måtte kassere en tiendedel af lageret. Vandet trængte ind i en af gangene i Mønsted Kalkgruber natten mellem 15. og 16. januar, hvilket betød, at en række Arla-oste i den pågældende gang kom i kontakt med smeltevand og jord og derfor måtte kasseres.


// ajour

aflastning Kom igen – også i slagteribranchen

K

Fra slutningen af april er der hjælp at hente for medarbejdere på DC Esbjerg, der har været sygemeldte på grund af såkaldt muskelskeletbesvær. Slagteriet har nemlig fået bevilget midler fra Forebyggelsesfonden til at oprette to aflastningspladser. Aflastningspladserne skal fungere som en form for blid tilbagevenden til arbejdslivet. Målet er at nedbringe sygefraværet ved at give medarbejderne mulighed for at vende tilbage til arbejdspladsen, selv om de ikke kan arbejde på fuld tid. Ud over de to aflastningspladser

indeholder projektet også udviklingen af en visiteringsprocedure og individuel ergonomisk vejledning, og projektet har fået titlen »Kom igen – også i slagteribranchen«. Slagteriet i Esbjerg bliver det første slagteri i Danmark, der tilbyder denne type løsning for medarbejderne. Jens Peter Høy Feddersen, der er miljø- og arbejdsmiljømedarbejder på virksomheden, har været med til at beskrive projektet. Og han er nu spændt på at følge processen: – Vores håb er naturligvis, at vi på den her måde kan nedbringe sygefraværet. Vi

ved, at mange medarbejdere, der oplever muskelskeletbesvær, faktisk gerne vil vende tilbage til arbejdet. Som det er nu, er det bare sjældent muligt, fordi medarbejderne ikke nødvendigvis kan følge med tempoet på deres normale arbejdsstation. Ved at oprette disse aflastningspladser sikrer vi medarbejdernes tilknytning til arbejdspladsen – både fysisk og socialt, forklarer Jens Peter Høy Feddersen. Projektet skal køre frem til d. 31. marts 2013 og koster 2,6 millioner kroner. emg

Ny bagerkonsulent Det Faglige Fællesudvalg for bagere og konditorer (DFFU) skal have ny uddannelseskonsulent. Det bliver Erik Jensen, 32årig faglærer på EUC i Ringsted. Han tiltræder 1. marts og erstatter Charles Larsen, der går på efterløn, men i øvrigt lige forbliver en periode i sekretariatet i København for at hjælpe sin afløser på plads.

B L UD I T N O N på A Hotel Pinenhus

Valgfri ankomst i hele 2011 Gældende i perioden februar til og med april 2011.

• Overnatning på dobbeltværelse • Morgencomplet Pris kun kr.

GRAFIKK.DK

499,-

Prøv vores store fiskebuffet alle fredage og lørdage fra marts til september. Pris kr. 198,- pr. person Værelser/Suiter/Juniorsuite Wellness/Fitness Minigolf/Legeplads/ Strand A la carte Restaurant Konferencefaciliteter

Pinen 3 · 7870 Roslev Tlf. 97 73 18 99 Fax 97 73 20 50 Mail: pin@pinenhus.dk

www.pinenhus.dk

substans // 01 // 2011

17


Søgaard og Mose:

Lad os stĂĽ endnu tĂŚttere sammen i 2011!

Der er stadig store udfordringer for tillidsmandskollegiet, og vi er klar til fortsat kamp, siger Lars Mose og Hans Søgaard.

18

substans // 01 // 2011


Det er over 10 år siden, tillidsmandskollegiet i Danish Crown så dagens lys. Og behovet for at stå sammen på tværs af koncernen er ikke blevet mindre – og bliver det heller ikke næste år, mener to af kollegiets medlemmer, formanden Hans Søgaard og tillidsrepræsentant på Danmarks største slagteri i Horsens Lars Mose. De mødtes en tåget januar formiddag til en snak om året, der er gået, og tiden, der kommer.

Sammenhold gør stærk Hans Søgaard: – Og der skal vi nok forsøge at stå endnu tættere sammen. For ledelsen gør, hvad den kan for at indføre strammere regler. Og hvis ledelsen fornemmer, at vi tillidsrepræsentanter ikke står sammen, så vil man selvfølgelig forsøge at udnytte det. Lars Mose: – Problemet er jo også, at vores kollegaer er pressede. Mange er blevet bange for at råbe op, for man ved aldrig, hvem der ryger næste gang. I gamle dage, da man kunne få arbejde overalt, da turde folk konflikte, hvis de følte sig urimeligt behandlet. Det værste, der kunne ske, var, at de skulle ud at finde et nyt arbejde – sådan er det jo

desværre ikke i dag. Jeg hører tit folk sige: »Jeg er utilfreds med ditten eller datten, men du skal ikke gøre noget ved det«. Det er jo næsten ikke til at holde ud … Hans Søgaard: – I mange år har vi tillidsrepræsentanter kæmpet for at afskaffe konflikter, og i dag har vi næsten ingen konflikter. Men nu er det, som om ledelsen prøver at indføre dem igen – i hvert fald lægger de ofte op til konflikt. Lars Mose: – I bund og grund handler det vel om at finde en middelvej. I gamle dage gik man i konflikt for hvad som helst – i dag går man ikke i konflikt, uanset hvor urimeligt ledelsen opfører sig. Vi skulle gerne komme ind og køre på midten af de to yderpunkter. For det nytter ikke noget, hvis ledelsen bare kan koste rundt med medarbejderne, som den har lyst til, uden at møde modstand.

DC Future – hvilken fremtid? Lars Mose: – Og ledelsen har været meget fremme med kostene de sidste par år. Ikke mindst når det kommer til den forkromede plan DC Future. Hans Søgaard: – Hvor reduceringen af lønomkostningerne er det eneste mål, der ikke er blevet nået. Og det skyldes måske, at målet var sat alt, alt for højt! Lars Mose: – Man kan i hvert fald undre sig over, at de havde meget nemt ved at nå de andre mål. I bund og grund burde de være glade for at have sparet 300 ud af 600 millioner kroner. Det er rigtig mange penge, de har sparet, og de har efterfølgende haft et rekordoverskud. Så jeg kan ikke have ondt af, at målet ikke er nået – tværtimod! Det har aldrig været os tillidsfolk, der har sat de mål. Hans Søgaard: – Til gengæld synes jeg godt nok, at ledelsen udnytter chancen for at spare på det groveste. Vi har oplevet forringelser på næsten alle områder. Det er, som om de slet ikke kan stoppe, efter at de er kommet i gang. Og det har vi ikke mindst oplevet efter overenskomstforhandlingerne, der ikke ligefrem endte, som ledelsen havde håbet. Lars Mose: – Det er, som om det har givet dem anledning til at udnytte overenskomsten

på det groveste. Vi har hjulpet dem med at benytte overenskomsten til at finde besparelser, men ledelsen går skridtet videre til at udnytte overenskomsten. Hans Søgaard: – Vores mål i 2011 bliver at stå fast på overenskomsten, inden for de rammer og principper vi kender. Besparelserne har ramt bunden – der er ikke mere at komme efter, og ledelsen skal forstå, at vi ikke accepterer mere!

En del af den store verden Lars Mose: – Jeg tror også, at vi kommer til at bruge mere tid på den store verden næste år. Fx skal vi være med til at presse på for, at DC får ordentligt styr på forholdene for slagteriarbejderne på sit nye slagteri i Tyskland (red.: D&S Fleisch). Hans Søgaard: – Og vi har også stadig udfordringer inden for landets grænser. Selv om der vist ikke er nogen tvivl om, at det taler til kollegiets ære, at de udenlandske kollegaer, DC har trukket til landet, er blevet ansat på samme overenskomstmæssige vilkår som alle andre. Lars Mose: – Men det giver nogle udfordringer, når så mange nationaliteter skal arbejde sammen – faktisk 63 nationaliteter rundt omkring i Danmark! Hans Søgaard: – Især i forhold til sproget. DC burde afsætte midler til at sikre, at alle medarbejdere taler og forstår godt dansk. Og så burde man sørge for, at alle sikkerhedsskrivelser og arbejdsbeskrivelser bliver oversat til de sprog, der bliver talt på virksomheden. Lars Mose: – Ja, lige nu er det en stor opgave for tillidsrepræsentanterne at sørge for, at der ikke opstår gnidninger. Hans Søgaard: – I det hele taget er der stadig store opgaver for tillidsrepræsentanterne at løse. Lars Mose: – Og så er det godt, at vi har et tillidsmandskollegium, der kan være en støtte i hverdagen. Vi må holde fast i solidariteten og sørge for, at den bliver endnu stærkere i det kommende år! Vi er i hvert fald fortsat klar til kamp – men vi vil allerhelst samarbejde!

substans // 01 // 2011

Af Emilia Maria van Gilse // Foto Alex Tran

Lars Mose: – 2010 beviste i hvert fald igen, at det er godt, vi har et tillidsmandskollegium. Men nogle tror nok, at vi kan mere, end vi egentlig kan. I hvert fald når det kommer til overenskomstforhandlingerne. Både ledelsen og nogle af vores kollegaer tog en gang imellem fejl af vores rolle. Hans Søgaard: – Vi er først og fremmest et redskab for Fødevareforbundet NNF – og ikke DC. Og det er ikke og bliver heller aldrig kollegiet, der forhandler overenskomst. Der gør forbundets forhandlingsudvalg! Og det er afdelingerne, der udtager krav, ikke kollegiet. Ligesom kollegiet heller ikke kan komme med minimumskrav. Hvis man har ønsker til en kommende overenskomst, skal man gå gennem sin afdeling. Lars Mose: – Det er til gengæld vores opgave at sørge for, at overenskomsten bliver overholdt ude på virksomhederne. Dér kan kollegiet hjælpe, hvis en tillidsrepræsentant bliver mødt med urimelige krav. For vi ved jo, at hvis ledelsen kommer igennem med noget, der går imod tanken bag overenskomsten, ét sted, så er der stor sandsynlighed for, at det også vil ramme alle andre. Derfor er det en rigtig god idé, at tillidsrepræsentanterne rådfører sig med kollegiet og bruger deres netværk, inden de skriver under på en aftale. På den måde kan vi undgå situationer som på Tulip Nord i Vejle, hvor nyansatte får en permanent lavere løn.

19


Til nordisk kamp mod social dumping

Af Poul Damgård // Arkivfoto Chili

De nordiske fødevareforbund i Nordisk Union (NU) arbejder sammen for at finde en strategi mod undermineringen af løn- og arbejdsvilkår i den europæiske kødindustri. Hen ved halvdelen af de ansatte i den vesteuropæiske kødindustri arbejder på atypiske vilkår. Hyret af bureau eller en underleverandør, eventuelt som falske selvstændige eller endog som illegale indvandrere. Under alle omstændigheder som underbetalt og uorganiseret arbejdskraft. Selv om de nordiske fødevareforbund indtil nu under ét stort set har formået at holde fast i anstændige løn- og arbejdsvilkår og en høj procentdel af organiserede, så lider også Norden under racet mod bunden i den vesteuropæiske kødindustri. Ikke mindst fra Danmark kendes problematikken med, at arbejdet flyttes syd for grænsen, så danske slagteriarbejdere mister jobbet, mens østeuropæiske kolonnearbejdere slagter eller forarbejder danske svin.

Grænseoverskridende offensiv

søsterforbund er enige om sammen at arbejde mod den sociale dumping på arbejdsmarkedet. Nordisk Samarbejde (NU), som er samarbejdets formelle navn, har derfor fået udarbejdet en rapport af Tina Møller Kristensen, tidligere valgt faglig medarbejder i forbundet og i LO. Hun har samlet en række relevante data og leverer bidrag til en strategi for de nordiske fødevareforbund. Med det formål »at vende nuværende, defensive nationale positioner til en grænseoverskridende faglig og politisk offensiv fra fagforeningernes side«. I rapporten anbefales de nordiske forbund bl.a. at arbejde for en vis koordinering af overenskomstforhandlinger på europæisk plan og for sikring af en mindsteløn i alle landene gennem enten lov eller aftaler.

Fødevareforbundet NNF og dets nordiske

Ni konklusioner 1. Øget liberalisering af EUs indre marked og det globale marked har åbnet op for fri konkurrence på laveste fællesnævner i europæisk kødindustri. 2. Racet mod bunden i europæisk kødindustri er præget af relativt få store, ofte multinationale virksomheder. 3. Arbejdsgiverne i kødindustrien bevæger sig hastigt væk fra tidligere tiders nationale kompromiser og aftalemodeller. 4. Investeringer og arbejdspladser flyttes derhen, hvor udbuddet af billig arbejdskraft er størst. 5. Nationale arbejderbeskyttelsesforanstaltninger (aftaler og lovgivning) undermineres grundet deregulering af de nationale arbejdsmarkeder. 6. De nordiske modeller (Flexicurity) er under pres, manglende velfærd og tryghed øger udbuddet af billig arbejdskraft. 7. Det er et åbent spørgsmål, om der er politisk vilje og kraft til at løse EUs grundlæggende »trilemma« mellem fri bevægelighed, ligebehandling og arbejdstagerrettigheder. 8. Resultatet af racet mod bunden er faldende lønninger og øget utryghed for alle slagteriarbejdere i Europa. 9. Fagforeningerne svækkes, organisationsprocenten falder, og over 200.000 ud af ca. 500.000 arbejdere er i dag »precarious workers« (ansat på atypiske vilkår).  ra rapporten Løn-dumping i europæisk F kødindustri

Den vesteuropæiske kødindustri er præget af underbetalt og uorganiseret arbejdskraft.

20

substans // 01 // 2011


Jens Peter Bostrup ser fælles nordiske overenskomstkrav foran sig.

Vi rykker sammen I tre dage satte de nordiske fagforeninger inden for fødevareindustrien fokus på de udfordringer, den nordiske og europæiske kødindustri står over for. Det helt store emne var, hvordan de nordiske fagforeninger kan stå sammen i kampen mod løndumping. felag, hvordan man kan stå sammen mod de fælles udfordringer.

Målet er fælleskrav Næstformand i Fødevareforbundet NNF Jens Peter Bostrup er ikke i tvivl om, at fremtiden kræver, at de nordiske fagforeninger rykker tættere sammen: – Det skal for eksempel ikke kunne betale sig for arbejdsgiverne at flytte rundt på arbejdspladserne internt i Norden. Lige nu er  der forskel på, hvilke forhold fødevarearbejderne inden for den samme koncern har, alt efter hvilket land de arbejder i. Det er klart, at arbejdsgiverne spekulerer i det og flytter virksomhederne derhen, hvor de kan få det billigst. Vi har sammen med vores søsterforbund i de andre nordiske lande en fælles interesse i at sikre, at det ikke sker. Jens Peter Bostrup ser derfor gerne, at de nordiske lande i langt højere grad end hidtil koordinerer krav til overenskomstforhandlingerne:

– Første skridt er naturligvis, at vi bliver klogere på hinandens arbejdsmarkeder. Det er det, vi bruger den her konference til. Når vi ved, hvordan forholdene er i de nordiske lande, kan vi tage næste skridt; nemlig at udtage de samme krav til overenskomstforhandlingerne. Det er vores måde at kæmpe for, at vi ikke underbyder hinanden internt i Norden. Den strategi håber Jens Peter Bostrup på længere sigt vil have vidtrækkende konsekvenser: – Hvis vi i Norden kan sikre os mod intern løndumping, så kan vi også stå stærkere over for det pres, der kommer fra resten af Europa. Vi kan ikke acceptere, at det internationale arbejdsmarked bliver presset ned til laveste fællesnævner. Vi skal i stedet kæmpe for, at alle fødevarearbejdere – uanset hvilket land de arbejder i – får en acceptabel løn og arbejder under acceptable arbejdsforhold.

substans // 01 // 2011

Af Emilia Maria van Gilse // Arkivfoto Jens Bach

På internationalt plan skelner man sjældent mellem de nordiske lande. Holdningen synes at være, at forskellene på fødevarearbejdernes forhold i de forskellige lande er så små, at det ikke er værd at beskæftige sig med. Samtidig deler fødevarearbejderne i de forskellige lande også samme arbejdsgivere; Arla, Danish Crown og Lantmännen er eksempler på store fødevarevirksomheder, der opererer på kryds og tværs i de nordiske lande. Men når man går lidt ned i detaljerne, så er der store forskelle – som arbejdsgiverne gerne vil udnytte. For at imødegå den udfordring, og ikke mindst stå sammen mod den helt store udfordring, nemlig den løndumping, der i stigende grad hærger i store dele af Europa, mødtes de nordiske landes fagforeninger inden for fødevareindustrien til en konference i Helsinki i Finland. Fødevareforbundet NNF diskuterede sammen med svenske Livs, norske NNN, finske SEL og færøske Føroya Arbeidara-

21


Arbejde uden grænser

155 millioner kroner for udenlandsk arbejdskraft

Af Emilia Maria van Gilse // Illustration Lars-Ole Nejstgaard

Hver gang en arbejdsgiver vælger at hyre udenlandsk arbejdskraft frem for at hyre en af de mange ledige, koster det samfundet dyrt. Meget dyrt, viser beregninger, Fødevareforbundet NNF har fået foretaget.

Hver gang en virksomhed går uden om køen af ledige i Danmark og i stedet ansætter en fra udlandet, koster det det offentlige 155.000 kr. om året! Og mens køen af ledige i Danmark vokser dag for dag, vælger flere og flere arbejdsgivere at gå til udlandet, når de skal have nye folk ind på virksomhederne. Flere danske slagterier siger åbent, at de foretrækker udenlandsk arbejdskraft frem for at ansætte dem, der står i de dan-

ske ledighedskøer. Og det selv om det faktisk ikke er billigere for virksomhederne at ansætte udenlandsk arbejdskraft frem for danske ledige. På slagterierne bliver alle nemlig ansat på overenskomstmæssige vilkår, så en udenlandsk medarbejder får det samme i løn som en medarbejder bosat i Danmark. Til gengæld koster det samfundet dyrt, hver gang en virksomhed hyrer udenlandsk arbejdskraft.

155.000 kr. for udenlandsk arbejder Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet på, hvad forskellen er for dansk økonomi, alt efter hvilken type medarbejder en virksomhed hyrer ind. Et eksempel: Et slagteri har brug for en ny medarbejder. Hvis slagteriet hyrer en fra køen af ledige, sparer det offentlige udgifter til den lediges dagpenge. Det drejer sig i runde tal om 140.000 kr. om året. Vælger slagteriet derimod at hyre en ind fra udlandet, har det offentlige fortsat udgifter til den lediges dagpenge, samtidig med at den udenlandske medarbejder får et ligningsfradrag for kost og logi på maks. 50.000 kr. om året. Samlet set koster det det danske samfund omkring 155.000 kr. om året, at slagteriet går uden om den danske kø af ledige og i stedet kigger til udlandet. Fødevareforbundet NNF anslår, at der cirka er 1.000 slagteriarbejdere, der arbejder i Danmark, men bor i udlandet – fortrinsvis i de østeuropæiske lande. Det bliver i alt en regning til det danske samfund på 155 millioner kroner om året.

Uacceptabelt Forbundsformand Ole Wehlast er rystet over tallene og kalder virksomhedernes valg af udenlandsk arbejdskraft for helt uacceptabelt: – Det er forkasteligt, at virksomhederne ved deres handlinger i den udstrækning

22

substans // 01 // 2011


Det multikulturelle stiller krav Tre af Fødevareforbundet NNFs lokalafdelinger går nu sammen for at forbedre kontakten med de udenlandske kollegaer på arbejdspladsen.

Det er forkasteligt, at virksomhederne ved deres handlinger i den udstrækning vælter omkostninger over på samfundet. 

Ole Wehlast

vælter omkostninger over på samfundet. Det har vi simpelthen ikke råd til. Der skal handling til nu, hvis vi skal bremse den udvikling, fastslår Ole Wehlast. Han appellerer derfor til danske virksomheders sunde fornuft: – Jeg mener faktisk, at de danske arbejdsgivere har et medansvar for at nedbringe ledigheden i Danmark. Og det gælder selvfølgelig både de ledige, der har dansk oprindelse, og dem, der er kommet til Danmark fra udlandet og efterfølgende har slået sig ned her. – Jeg kan sagtens forstå, at virksomhederne kigger til udlandet, når der er mangel på arbejdskraft, men det er altså ikke den situation, vi står i i øjeblikket. Når vi nu har så mange ledige i Danmark, så ansæt dog dem, lyder den klare opfordring fra forbundsformanden for Fødevareforbundet NNF.

Når flere og flere arbejdspladser har medarbejdere med forskellige etniske baggrunde, stiller det helt nye krav til fagforeningerne. Det er nemlig ikke kun medarbejdernes og ledelsens ansvar at sikre, at det multikulturelle arbejdsmarked ikke bliver en kæp i hjulet for livet på arbejdspladserne. Det er også en opgave for fagforeningerne. Og ifølge afdelingsformand i Fødevareforbundet NNF Østjylland Flemming Hansen er det på høje tid, at både arbejdsgivere, arbejdstagere og fagforeninger gør sig tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked skal fungere: – Hvis folk ikke kan snakke sammen, så er det et stort problem. Man risikerer, at folk grupperer sig, og det er ødelæggende for kulturen på virksomhederne. Dermed ikke sagt, at vi skal have et 100 procent dansk arbejdsmarked. Slet ikke. Men vi skal sørge for, at fordelingen mellem danske og udenlandske kollegaer afspejler den generelle etniske sammensætning i samfundet. Ellers ender vi med et A- og et B-arbejdsmarked, slår Flemming Hansen fast.

Afdelingerne går sammen Fagforeningerne har en åbenlys mulighed for at tage aktiv del i arbejdet med at sikre den gode arbejdsplads. Ikke mindst fordi mange af de udenlandske kollegaer vælger at melde sig ind i fagforeningerne på lige vil-

Afdelingsformand Flemming Hansen: – Det er en lang proces, men fagforeningerne må tage ansvar.

kår med de danske kollegaer. Derfor har de også krav på at få samme behandling – og det kan være en udfordring: – Vi ved, at nogle tillidsrepræsentanter har svært ved at give de udenlandske kollegaer samme service som de danske. Derfor er de tre afdelinger i Østjylland, Midt Vestjylland og Horsens-Vejle gået sammen for at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe både tillidsrepræsentanterne og de udenlandske kollegaer. Første skridt er at lære dem bedre at kende, og den proces tager vi nu hul på, forklarer Flemming Hansen. Han erkender, at det er en lang proces, men mener samtidig, at fagforeningerne må tage det ansvar på sig og være med til at skabe en levedygtig struktur på arbejdsmarkedet.

substans // 01 // 2011

23


Arbejde uden grænser

Kodeord: respekt og forståelse

Af Emilia Maria van Gilse // Foto Palle Peter Skov

9 forskellige nationaliteter på en arbejdsplads med 60 ansatte kræver respekt og forståelse, men så er en multikulturel arbejdsplads ikke et dårligt sted at være. Det mener man i hvert fald på Lantmännen Unibakes fabrik i Hasselager. På Lantmännen Unibakes fabrik i Hasselager siges der godmorgen på mange sprog; vietnamesisk, israelsk, libanesisk, polsk med flere. Ud af de 45 personer i produktionen har omkring 15 procent en anden etnisk baggrund end dansk, men det volder ikke de store vanskeligheder i hverdagen. Og det skyldes ikke mindst, at virksomheden har en aktiv tilgang til, hvilke krav der stilles til medarbejderne – danske såvel som udenlandske. Det er for eksempel et krav, at medarbejderne kan tale og forstå dansk. Det er ikke et uomtvisteligt krav, når der skal ansættes nye personer, men hvis en ansøger har de rigtige kvalifikationer og ikke er god nok til dansk, sendes vedkommende på kursus – på virksomhedens regning. Det krav har bund i flere forskellige forhold: – Helt konkret udgør det en arbejdsmiljørisiko, hvis alle medarbejdere ikke kan kommunikere med hinanden og forstå og videregive information. Det er et problem både for de udenlandske kollegaer, der ikke forstår beskeden, og for de danske kollegaer, der skal bruge tid og kræfter på at forklare beskeden ved hjælp af fagter og fingersprog. Det forklarer tillidsrepræsentant på virksomheden Claus Skytte. Dertil kommer det sociale aspekt. Der er nemlig større sandsynlighed for, at de udenlandske kollegaer engagerer sig i det sociale liv på arbejdspladsen, hvis de taler dansk. I dag er der ikke problemer med de udenlandske kollegaer på Lantmännen Unibake, men sådan har det ikke altid været.

Spredning er vigtig Virksomheden har nemlig tidligere oplevet, at samspillet mellem danske og udenland-

24

substans // 01 // 2011

ske medarbejdere har givet anledning til – Jeg har i andre job mødt alle mulige småkonflikter. Claus Skytte tog derfor initiaformer for racisme. Det gør jeg ikke her. tiv til at se, om problemerne kunne løses: Hvis jeg har et problem, så står der altid – En af de ting, vi fandt frem til, var, at det nogen klar til at hjælpe mig. Og mine kolvar en god ide at fordele de udenlandske legaer er meget tålmodige og bliver ikke medarbejdere ud over hele linjen. Det løste sure, selvom de skal bruge tid på at hjælpe rigtig mange af de småproblemer, der en mig. Til gengæld hjælper jeg også dem, gang imellem opstod. hvis de har probleSamtidig overvejede mer, forklarer Walid man på virksomheOrfil. Alle medarbejdere den at lave en politik Og det er et fælles er jo forskellige for, hvordan man kan projekt at få en multisikre en ordentlig inkulturel arbejdsplads – uanset deres tegration på virksomtil at fungere: etniske baggrund. heden. Men den ide er – Det handler jo  Sten Hansen, fabrikschef nu foreløbig parkeret, også om de udenlandda problemerne efske medarbejderes terhånden løste sig af facon. Hvis de udviser sig selv. åbenhed og nysgerrighed, så er det nemt at Fabrikschef Sten Hansen vil dog ikke afmøde dem med samme udgangspunkt, mevise, at man på et tidspunkt vil tage ideen ner Sten Hansen. med en decideret integrationspolitik op I dagligdagen oplever han ikke de store igen: forskelle mellem de etniske medarbejder– Selv om det naturligvis kan være en grupper. Dog har han skullet vænne sig til god ide at have helt rene linjer, så udgør én ting; det sydlandske temperament kan nedskrevne politikker altid en fare for, at være en del mere farverigt end det nordiske. systemerne bliver for stive. Alle medarbejMen det er ikke et problem, blot en interesdere er jo forskellige – uanset deres etniske sant forskel, mener han. baggrund – og det kan derfor være farligt at Som tillidsrepræsentant har Claus Skytte putte medarbejderne ned i nogle lukkede et tæt forhold til alle virksomhedens medarkasser. bejdere, og han oplever heller ikke de store Samtidig mener han helt overordnet, at problemer i forhold til de udenlandske kolden slags overordnede personalepolitikker legaer: bør komme fra Lantmännens koncernle– Nogle gange skal man forklare dem delse. tingene lidt tydeligere. Og så kan man også godt mærke, at de ikke har reglerne for det Gode kollegaer det vigtigste danske arbejdsmarked på rygraden. De er Walid Orfil kom fra Libanon til Danmark for ikke opvokset med overenskomster, tillids24 år siden og har siden 1989 arbejdet på repræsentanter og et tæt samarbejde melfabrikken i Hasselager. Han er utrolig glad lem medarbejderne og ledelsen. Men det er for sit arbejde og for den forståelse, der er ikke værre, end at man kan snakke om det, blandt kollegaerne: siger Claus Skytte.


CLAUS OG WALID: Så længe kollegaerne respekterer hinanden og giver hinanden den plads, de har brug for, så er det ikke noget stort problem at arbejde på en virksomhed med mange forskellige nationaliter, mener tillidsrepræsentant Claus Skytte og kollega Walid Orlid.

STEN HANSEN: Fabrikschef på virksomheden i Hasselager Sten Hansen kigger ikke på medarbejdernes etniske baggrund, når han ansætter nye folk. Men de skal kunne tale og forstå dansk, og hvis ikke de kan det, bliver de sendt på kursus.

substans // 01 // 2011

25


Arbejde uden grænser

Faglig kamp for danske værdier

Af Claus Gjedsig

Afdelingsformand Peder Pedersen: - Tidligere har man forsøgt at indføre irske overenskomster for vores medlemmer på Nordsøen.

Bagere beholdt dansk overenskomst Da den verdensomspændende amerikanske koncern Aramark, der har hovedsæde i Skotland, 1. juli overtog al catering på Mærsks boreplatforme og rigge i Nordsøen, ville man have indført skotske overenskomster. Men det blev forpurret af Fødevareforbundet NNF og 3F, der har overenskomsterne på forplejningsområdet. Cateringen har i flere år været varetaget af det danske firma ESS Services. – Overenskomsterne for folk, der arbejder på olieboreplatforme, er specielle. Fødevareforbundet NNF har således en del bagere, der arbejder på Nordsøen. Aramark ønskede skotske overenskomster, og planen var vel også, at de danske ansatte skulle erstattes med skotske. Men det blev stoppet, siger afdelingsformand Peder Pedersen, Fødevareforbundet NNF Sydjylland. Det er faglig konsulent hos 3F, Carsten Brøner, der har været chefforhandler. – Fødevareforbundet NNF sidder i forhandlingsudvalget. Vi er altså med ved bordet og gik selvfølgelig kraftigt imod en forringelse af overenskomsten for bagerne. Det er imidlertid ikke første gang, vi løber ind i sådanne problemer. Tidligere har man forsøgt at indføre irske overenskomster for vores medlemmer på Nordsøen, siger Peder Pedersen. Omkring 250 medlemmer af Fødevareforbundet NNF og 3F arbejder på Mærsks 14 olieboreplatforme eller rigge i Nordsøen.

26

substans // 01 // 2011

Bager Karsten Vestergaard blev kastet hovedkulds ind i rollen som fællestillidsmand for catering-personalet på Mærsks boreplatforme og rigge. havde man en måned til at få stablet alt Den nye fællestillidsmand for catepå benene, men jeg synes, det lykkedes ring-personalet på Mærsks boreplatet godt stykke hen ad vejen. Vi arbejdede forme og rigge i Nordsøen, 42-årige bameget tæt sammen, men skulle selvger Karsten Vestergaard, fik noget af en følgelig også lære hinanden at kende. ilddåb, da han blev valgt i forsommeren. Aramark havde på Det verdensomdet tidspunkt ikke spændende firma et kontor i Danmark Johnson Controls – Vi har danske og problemer med vandt 1. juni licitatiat få det stablet på onen på catering og overenskomster. benene. Lokalerne entrerede herefter Det kan volde fandt man, men der med det amerikannogle problemer, var flere måneders ske firma Aramark, ventetid på noget som fik ansvaret for når arbejdsgiveså simpelt som en bl.a. forplejningen ren er internatiotelefon. Derfor blev allerede fra 1. juli. nal, i dette tilfælstyringen lagt i hæn– Vi har danske derne på den skotoverenskomster. de amerikansk. ske afdeling. Det kan volde Karsten Vestergaard  Man havde pronogle problemer, blemer med den når arbejdsgiveren tidligere arbejdsgier international, ver med en lang række sager om løn, der i dette tilfælde amerikansk. De danske ikke blev udbetalt, uberettigede fyringer, overenskomster adskiller sig på nogle at der ikke blev indbetalt til pension og så punkter meget fra andre landes, og det videre. kan give nogle problemer at forklare arbejdsgiverne. Kommunikationen skal ske Spøgelserne på engelsk og på skrift, og det kan være – Jeg frygtede, at alle spøgelserne fra problematisk at forklare tekniske detaljer den tidligere arbejdsgiver ville følge i en overenskomst, siger Karsten Vestermed, men Aramark sætter en helt angaard. den dagsorden. De lytter og vil have styr Hovedsproget på boreplatformene og på det fagpolitiske. Og det føler jeg, at vi riggene er også dansk, selv om en del har fået. Det skabte dog problemer, da kommunikation foregår på engelsk, bl.a. der skulle udbetales løn første gang efter en del teknisk. overtagelsen. Pengene blev overført fra Arbejder sammen Skotland til Den Danske Bank, men det – Da Aramark overtog cateringen, der var kun medarbejdere, der var kunder består af bagere, kokke og stewardesser, i banken, der fik deres løn til tiden. Alle


– Der er en del mere arbejde ved at være fællestillidsmand, end jeg havde regnet med. Karsten Vestergaard  andre måtte vente weekenden over. Det skabte en del uro. Men det var bankens og ikke Aramarks skyld. Det viste sig også, at en del havde fået dobbeltløn. Karsten Vestergaard er fællestillidsmand for omkring 180 medlemmer af Fødevareforbundet NNF og 3F. – Det er fagforeningerne i land, der sidder med ved bordet, når overenskomsterne diskuteres. Afdelingerne i land er altid godt med og bliver taget med på råd, inden vi kører sager.

Få tillidsmænd Mens der er meget få tillidsmænd på boreplatformene og riggene, så er der mange sikkerhedsrepræsentanter. – Sikkerheden er noget af det væsentligste, når man arbejder offshore. Vi arbejder offshore 14 dage og har så fire uger fri, så hvert hold har en sikkerhedsrepræsentant. – Vi arbejder meget tæt sammen, også på kryds og tværs af fagskel. Får man et tillidshverv, er man således automatisk med i Catering Fællesklubben Offshore. Overenskomsten for folk, der arbejder offshore, er indgået for de kommende to år. Den følger således overenskomsten på land. – Der er en del mere arbejde med at være fællestillidsmand, end jeg havde regnet med. Derfor er jeg også tvunget til at bruge meget af min fritid på land på det fagpolitiske, siger Karsten Vestergaard.

substans // 01 // 2011

27


Forrygende tilbud til medlemmer af Fødevareforbundet NNF

Vælg TelePlus Mobil og kom godt fra start for kun 2 timers fri tale + Fri SMS + Fri MMS 98 kr./md. 1 kr.

Første måned kun

Du sparer 97 kr. den første måned.

5 timers fri tale + Fri SMS + Fri MMS 148 kr./md. 1 kr.

Første måned kun

Du sparer 147 kr. den første måned.

1 kr. Vælg frit mellem tre abonnementer, og betal 1 kr. for oprettelse og abonnement den første måned. Hvis du hellere vil betale efter forbrug kommer du også godt fra start for 1 kr.

10 timers fri tale + Fri SMS + Fri MMS 198 kr./md. 1 kr.

Første måned kun

Du sparer 197 kr. den første måned.

Efter forbrug For kun 1 kr. får du 200 kr. taletid eller en Nokia 1800 mobil, når du opretter dig som kunde. Herefter taler du til lave priser og 0 kr. i abonnement. Abonnement: Opkaldsafgift: Sms: Minutpris:

0 kr. 0 kr. 0,20 kr. 0,58 kr.

Vælg mobil eller taletid

1 kr.

Bestil på 70 22 67 15 eller på www.teleplus.dk Tilbuddene er gældende til 1. april 2011


Tast selv a-kassen fortsætter udviklingen Fødevareforbundet NNFs a-kasse fortsætter med at forbedre og udvikle den digitale a-kasse Tast selv a-kassen. Nyt ydelseskort giver dig bedre overblik I løbet af foråret vil Tast selv a-kassen blive forbedret på flere punkter. Som medlem vil du opleve, at det elektroniske ydelseskort får nyt udseende og nye funktioner. Som noget nyt vil det nye ydelseskort være til rådighed i hele den periode, kortet dækker. Du får dermed mulighed for løbende at skrive arbejdstimer, ferie, sygdom og lignende på kortet, i stedet for at det hele skal skrives på kortet i Tast selv a-kassen

den sidste dag i perioden (næstsidste søndag i måneden). Det gør det lettere at holde regnskab med de ting, du skal huske at skrive på kortet, inden du sender det elektronisk i Tast selv a-kassen.

Hvis du bliver ledig Hvis du bliver ledig og skal have dagpenge, bliver der nu også mulighed for at udfylde og aflevere dine ledighedspapirer i Tast selv a-kassen. Den elektroniske ledighedserklæring er koblet sammen

Feriedagpengeændringer fra 1. januar 2011 Regeringens og Dansk Folkepartis spareplan (genopretningspakken) har nu fået konsekvenser for retten til feriedagpenge. Fra den 1. januar 2011 optjener medlemmer af en a-kasse ikke længere ret til feriedagpenge, når de deltager i voksen- og efteruddannelse med statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller VEU-godtgørelse. Medlemmer af en a-kasse optjener nu kun ret til feriedagpenge på baggrund af: • dagpenge • EØS-dagpenge • feriedagpenge • uddannelsesydelse • sygedagpenge • barselsdagpenge • orlovsydelse

Nyuddannede mister retten til feriedagpenge Nyuddannede medlemmer (dimittender), som er optaget i eller overflyttet til en a-kasse med dimittendrettigheder på baggrund af en erhvervsmæssig uddannelse, har hidtil haft ret til et antal dage med feriedagpenge efter en særlig ferieordning for dimittender. Men fra den 1. maj 2011 afskaffes retten til feriedagpenge for de nyuddannede medlemmer (dimittender). Medlemmer, som dimitterer før 1. maj 2011, bevarer dog retten til feriedagpenge efter de hidtidige regler, hvor en dimittend kunne få feriedagpenge i op til 15 dage pr. år de 2 første ferieår.

med a-kassens medlemssystem og indkomstregistret, så din elektroniske ansøgning om dagpenge kan behandles hurtigt og effektivt. Du kan selvfølgelig fortsat henvende dig på dit afdelingskontor for at udfylde ledighedspapirerne. Men også her skal du udfylde papirerne elektronisk i Tast selv akassen. A-kassens medarbejdere vil være klar til at hjælpe dig med det. De nye ting frigives i Tast selv a-kassen i midten af april måned.

veu Ny sats på VEU Folketinget har ændret satsen for godtgørelse ved deltagelse i voksen- og efteruddannelse (VEU). Ydelsen kan udbetales til forskellige typer uddannelse som f.eks. enkeltfag i dansk, erhvervsrettet VEU (f.eks. arbejdsmarkedsuddannelser) og videregående VEU (f.eks. diplomuddannelser). Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) kan søges af lønmodtagere i arbejde og til ledige i dagpengeperioden med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Med virkning fra den 7. februar 2011 nedsættes satsen for VEU-godtgørelse. Påbegyndes uddannelse den 7. februar eller senere, vil der udbetales 628,00 kroner pr. dag. Er uddannelse påbegyndt før den 7. februar, vil der udbetales 766 kroner pr. dag.

substans // 01 // 2011

29


TEMA // DM i skills 2011 DM i skills 2011 ... … er første gang nogensinde, at erhvervsuddannelserne går sammen om at afholde et fælles Danmarksmesterskab. Inden for 23 forskellige fag har mere end 200 elever dystet om titlen som Danmarks bedste. Fødevareforbundet NNF havde elever med i tre konkurrencer; bager, konditor og detailslagter. For vinderen af konditorkonkurrencen er sejren samtidig adgangsbillet til WorldSkills, der afholdes i London til oktober. De to andre fag er endnu ikke en del af WorldSkills.

30

substans // 01 // 2011


Fantasi uden grænser Det var til at se det, hvis man ikke lige vidste det. At det rent faktisk var sukkermasse, konditoreleverne havde brugt til at fremstille de mest fantasifulde blikfang. I det hele taget var det imponerende, hvad de tre konkurrerende konditorelever fik fremstillet i løbet af de tre dages DM for konditorelever.

Internationalt niveau Konditorfaget har været en del af WorldSkills (VM i erhvervsuddannelser) i flere år. Men Danmark har generelt haft svært ved at matche de andre landes niveau. Den æra er dog slut nu, mener forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF Flemming

Mogensen. Ifølge ham har de andre lande grund til at frygte danskernes deltagelse: – Alle tre deltagere arbejder på virkelig højt niveau. Jeg er ikke i tvivl om, at vi sagtens kan gøre os gældende internationalt. Deltagerne har virkelig arbejdet med detaljerne, og deres produkter fremstår knivskarpt, mener Flemming Mogensen.

En rigtig vinder Lørdag eftermiddag, efter tre dages benhård konkurrence, blev spændingen endelig udløst, da nationalbankdirektør Nils Bernstein kårede Danmarks bedste konditorelev. Og Camilla Winther – der rent faktisk allerede har udstået sin elevtid og er udlært – blev glad, da hun kunne træde et skridt frem og modtage vinderstatuetten. Nu venter WorldSkills om otte måneder: – Jeg ved faktisk ikke, hvor jeg ligger henne i det internationale felt, så det bliver rigtig spændende, siger Camilla Winther. Flemming Mogensen er ikke i tvivl om, at Camilla Winther er den helt rigtige vinder: – Hun leverede nogle utroligt smukke produkter på et langt højere niveau, end vi har været vant til at se. Hun er en ualmindelig god ambassadør for faget, og jeg er stolt af at kunne sende hende videre til WorldSkills.

substans // 01 // 2011

Af Emilia Maria van Gilse // Foto Alex Tran

Der blev pisket, smeltet, pustet og formet til den helt store guldmedalje, da Mark Nicolaj Hermann fra Gistrup Bageri, Camilla Winther fra Torvekonditoriet og Henriette Lund Andersen fra Conditori & Cafe H.C. Andersen i tre dage konkurrerede om titlen som Danmarks bedste konditor. Konkurrencen tiltrak en masse besøgende, der stod målløse og så på, hvordan de lækreste petit fours, tærter og ikke mindst de tre blikfang blev lavet. Men de tre deltagere havde ikke tid til at sole sig i gæsternes begejstrede udbrud. De var stærkt koncentrerede om at yde det bedste. For én ting er at vinde titlen som Danmarks bedste konditorelev, noget ganske andet er at sikre sig en billet til verdensmesterskaberne, der afholdes i London til oktober. Og det er lige præcis, hvad vinderen i DM gør. Derfor er koncentrationen i top, og kun det bedste er godt nok.

31


TEMA // DM i skills 2011

32

substans // 01 // 2011


Betagende bjerge af brød og boller Stakkevis af wienerbrød, bunker af sødt gærbrød og formidable opstillinger. Der var nok at kigge på og forbløffes over, da seks bagerelever konkurrerede om, hvem der er Danmarks bedste bagerelev.

Og vinderen er … Da konkurrencen var overstået, var det seks fremragende borde, der stod tilbage. Og det var dommernes hårde lod at skulle udvælge én af deltagerne som værdig modtager af titlen som Danmark bedste bagerelev. Men én af deltagerne skilte sig ud; nemlig Natasja Tornbjerg fra Den helt rigtige bager. Hun kunne lørdag eftermiddag, med et lidt genert smil, modtage prisen som Danmarks bedste bagerelev 2011. Og dét valg overrasker ikke forbundsse-

kretær i Fødevareforbundet NNF Flemming Mogensen. Natasja Tornbjerg viste sig nemlig som en dygtig og alsidig bagerelev: – Det er tydeligt, at hun har helt styr på de traditionelle discipliner inden for faget. Både hendes brød, wienerbrød og søde brød var utroligt veltillavet. Og så lavede hun et blikfang, som var dybt imponerende. Søen med den grimme ælling er simpelthen helt fantastisk, konstaterer Flemming Mogensen. I det hele taget var han imponeret over at se, hvor meget alle deltagerne gjorde ud af produkternes udseende. I mange tilfælde mindede det næsten om konditorernes arbejde, og der er ikke nogen tvivl om, at bagereleverne denne gang har gjort rigtig meget ud af konditordelen i bagerfaget. Natasja Tornbjerg er velfortjent stolt over sin statuette: – Vi har trænet rigtig meget, og jeg har stor ros til min lærer, som har holdt os ud. Og så er det jo helt fantastisk at vinde i et mandefag, siger hun med et glimt i øjet. I modsætning til konditorfaget deltager bagerfaget ikke i WorldSkills i oktober. Så for Natasja Tornbjerg stopper konkurrencen her. Og det ærgrer Flemming Mogensen, for han havde gerne set hende give de andre lande tørt på! – Jeg er krafteddermame stolt! Både konditoreleverne og bagereleverne leverede topklasse. Det tegner godt for bager/konditorfagets fremtid, siger en tydeligt stolt og tilfreds Flemming Mogensen.

Af Emilia Maria van Gilse // Foto Alex Tran

En salig duft ledte gæsterne ved DM i Skills hen til området, hvor Rasmus Pape Selsing fra Lejre Bageri, Natasja Tornbjerg fra Den helt rigtige bager, Peter Vang Høyer Grau fra Nordborg Bageri, Esben Duus fra Nybøl Bageri Aps, Malene Nielsen fra Centerbageriet Hånbæk, og Keven Amtoft Christensen fra Bavinchi Vejen gjorde deres yderste for at gøre sig fortjent til titlen som Danmarks bedste bagerelev. Og mange af gæsterne måtte kæmpe for at holde styr på mundvandet, mens de kiggede på de smukke stykker wienerbrød, lækre boller og imponerende rækker af brød, der var linet op. De seks deltagere skulle inden for en række forskellige discipliner vise, hvad de har lært. I løbet af de tre konkurrencedage skulle de blandt andet fremstille et blikfang, almindeligt brød og sødt brød.

substans // 01 // 2011

33


TEMA // DM i skills 2011

Med mormor på besøg Af Morten Torbjørn Andersen // Foto Alex Tran

Tre dages hård og alsidig konkurrence blandt detailslagterne; med Dagný Björk Örlygsdóttir fra Bilka i Tilst som stolt vinder. – Det er helt vildt. Jeg er rigtig glad, siger Dagný Björk Örlygsdóttir, der netop er blevet kåret til Danmarks bedste detailslagterelev. Der er også god grund til at være stolt. Der var benhård konkurrence om de øverste pladser på skamlen. – Der var rigtig mange gode i år. Niveauet var megahøjt. Jeg er meget overrasket, fortæller Dagný Björk Örlygsdóttir selv.

godt for fremtiden, konstaterer Birger Pedersen.

Tegner godt for fremtiden

Mad til mormor

Konsulent i Fødevareforbundet NNF, Birger Pedersen, er meget tilfreds med det, eleverne har leveret. – Jeg er først og fremmest rigtig stolt over deres resultater. Det er nogle utroligt flotte ting, vi har set, og der er ikke nogen tvivl om, at de unge elever nok skal bringe detailhandlen fremad. Det tegner rigtig

Dommerne begrundede Dagný Björk Örlygsdóttirs sejr med, at hun havde et højt niveau hele konkurrencen igennem. Hun kom dog på en ekstraordinær udfordring midt i konkurrencen. De ti deltagere fik en opgave udleveret, de ikke kendte på forhånd. Opgaven lød, at deres mormor kom på besøg om fire timer.

Vi kan være stolte af de elever, der er med. 

Birger Pedersen

Nationalbankdirektør Nils Bernstein overrakte pokalen til vinderen Dagný Björk Örlygsdóttir.

34

substans // 01 // 2011

Så var det ellers bare om at komme i gang og få lavet en trerettersmenu. – Jeg kender ikke så meget til gammeldags dansk mad på den måde, siger Dagný Björk Örlygsdóttir, der er islænding. Det lykkedes hende alligevel at komme helskindet gennem konkurrencen.

DM er godt for cv’et Dagný håber, at titlen som Danmarks bedste detailslagterelev kan gavne karrieren: – Jeg kan bruge det, når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet. Det ser jo rigtig godt ud på mit cv. Også Lisa Kjer, der sikrede sig andenpladsen, er både stolt og overrasket. – Jeg har stadigvæk ikke helt forstået det, fortæller hun, umiddelbart efter at andenpladsen er kommet i hus. Også hun håber, at topplaceringen kan gavne cv’et og karrieren på sigt.

Den store middag anrettes.


Jeg kender ikke så meget til gammeldags dansk mad. 

Dagný Björk Örlygsdóttir

Top tre blev hyldet på podiet. Med Dagný Björk Örlygsdóttir, Bilka Tilst, som vinder foran Lisa Kjer, Føtex Viborg, og Camilla Ihler Sørensen, Bilka Tilst, som hermed stillede med to medaljevindere.

Det dystede detailslagterne i Detailslagterne dystede i en række udfordrende discipliner: • Pålægskagemand/kone • Flæskestegssandwich • Sylte • Disk med convenience og take away • Opskæring og diskpyntning • Jokeren: Mormor kommer på besøg • Rullepølse • Scoremiddag Der skal arbejdes hurtigt til DM i Skills.

substans // 01 // 2011

35


TEMA // DM i skills 2011

Af Morten Torbjørn Andersen // Foto Emilia Maria van Gilse

»Hendes snøringer er vanvittigt pæne«, sagde Kim Mikkelsen om kollegaens håndværk.

Fokus på disken En af disciplinerne, som de ti detailslagterelever skulle igennem, var opskæring og diskpyntning. De ti slagterdiske trak stor opmærksomhed fra publikum til DM i Skills. Vi lader tre sagkyndige give et par kommentarer ved diskene. Maj Pedersen fra Løvbjerg i Viborg har lavet en disk, der har tiltrukket sig meget opmærksomhed over de tre Skills-dage. Vores tre fagfolk er også imponerede. – Det er vanvittigt flot, siger Kim Mikkelsen. Birger Pedersen mener også, at Maj Pedersens disk er af høj kvalitet: – Det er unikt og personligt. Det her er sådan noget, kunderne kan lide. Kim Mikkelsen er enig: – Det er helt klart tilskuernes favorit – det er der ingen tvivl om.

Kreativ med salg Særligt den store kreativitet fremhæver de tre fagfolk ved Maj Pedersens disk. – Der er meget nytænkning i den her, som man ikke har set før, siger Mette Bisgaard Larsen. Kim Mikkelsen mener, at Maj Pedersen formår at være kreativ, samtidig med at det i disken kan sælges:

36

substans // 01 // 2011

– Den er drøngod, og der er flot økonomi. Fordi det er delikatesse af så høj klasse, kan du sælge det lidt dyrere. Det er faktisk det helt afgørende for konkurrencen, siger Birger Pedersen: – Det er nemt at gå til, og det sælger. Det er det, det handler om. At fremstille en kvalitetsvare, du samtidig kan sælge.

Vandt på håndværket Den samlede vinder Dagný Björk Örlygsdóttirs disk vakte også begejstring blandt de tre skarpe hoveder. – Den er enkel og fin, fortæller Birger Pedersen. Der er også ros til Dagný Björk Örlygsdóttir for hendes snøringer: – Hendes snøringer er vanvittigt pæne. Det viser, at du har en god akuratesse, at du kan finde ud af at snøre, siger Kim Mikkelsen, der faktisk arbejder med

Dagný Björk Örlygsdóttir til hverdag i Bilka i Tilst.

Lam med blåbær Kim Mikkelsen synes særligt, at Dagný Björk Örlygsdóttirs lam gør sig godt i disken: – Hun fremhæver lammet, som lidt er hendes speciale. Dagny er islænding. Det er super flot. På en helt anderledes måde end vi er vant til at se. Mette Bisgaard Larsen er også begejstret for Dagný Björk Örlygsdóttirs lam: – Blåbærrene er søde, når de bliver bagt. Det er rigtig godt sat sammen med pesto og hvidløg. Jeg synes, det er sjovt, at hun vælger blåbær, for det ser man bare ikke særlig tit.

»Det ligner jo en blomst« Mette Bisgaard Larsen er også vild med den måde, Dagný Björk Örlygsdóttir har brugt kalvekødet på.


Stort rykind Den 27.-29. januar løb de første samlede Danmarksmesterskaber i håndværk af stablen. Mesterskaberne var en bragende succes, hvor erhvervsuddannelserne fik præsenteret sig fra deres flotteste side. Dagný Björk Örlygsdóttirs kalveblomster fik stor ros fra sidste års Danmarksmester.

De tre fagfolk Mette Bisgaard Larsen vandt Danmarksmesterskabet for detailslagtere sidste år og var med Fødevareforbundet NNF til DM i Skills. Birger Pedersen er konsulent i Fødevareforbundet NNF. Kim Mikkelsen blev nummer to til Dansk Supermarkeds mesterskaber, men kunne ikke komme til DM i Skills, da han faldt for aldersgrænsen.

36 fag dystede over de tre dage i kommer ind her hos os, hvor der er noOdense. Fødevareforbundet NNF havde get mad. Alle har jo et forhold til det, de tre fag med: konditor, bager og detailputter i munden. slagter. Mesterskaber skal tiltrække unge Cirka 14.500 lagde turen forbi DM Mesterskaberne er sat i værk for at i Skills. Det er imponerende, mener skabe respekt om de 36 fag, der er reSvend Blankholm, der er uddannelsespræsenteret, og samtidig skal de åbne konsulent i Fødevareforbundet NNF. øjnene hos mange besøgende folkesko– Jeg er meget overrasket over, hvor leelever. mange der er kom– Vi skal vise de met. Det havde jeg unge mennesker, slet ikke forestillet Vi kan vise de unge at der sgu er nomig. Dagen før DM get fremtid i at gå i Skills lå jeg søvnmennesker, at der i lære som bager, løs om natten og sgu er noget fremkonditor og slagtænkte: Gud, hvis tid i at gå i lære ter. For hvis de gør der nu slet ikke det, så har de jo kommer nogen. som bager, kondiarbejde bagefter, Men jeg skal da tor og slagter. forklarer Svend lige love for, at der  Svend Blankholm Blankholm. er kommet mange, Den pointe er siger han. der bred opbakBager, konditor ning til. og detailslagter lå Jesper Juhl Sørensen, der er fori et samlet område, hvor også ernæmand for SkillsDenmark, der står bag ringsassistenter, social- og sundhedsDM i Skills: hjælpere, frisører og kosmetikere dy– Det hele går ud på at vise, at erstede på deres fag. hvervsuddannelserne ikke bare er et tilOmrådet, hvor Fødevareforbundet bud, når du ikke kan blive andet, men et NNFs fag var placeret, var noget af et attraktivt uddannelsesvalg på linje med tilløbsstykke, og publikum tog godt de gymnasiale uddannelser. imod fagene, fortæller Svend: Ejner K. Holst, LO-sekretær, mener – De smiler alle sammen og er hamogså, at respekten for erhvervsuddanmer interesserede – specielt når de

substans // 01 // 2011

Af Morten Torbjørn Andersen // Foto Alex Tran

– Mit øje fanger helt klart de der kalveblomster. Det ligner jo en blomst, det ser pissegodt ud, siger hun. Birger Pedersem er enig: – Hvis du får den stegt rigtigt, så får du noget, der bare smelter på tungen. De er alle tre imponerede over Dagný Björk Örlygsdóttirs flotte håndværk. – Superflotte skæreflader. Prøv at se skærefladerne på yderlåret. Det er drønflot, siger Kim Mikkelsen, mens han peger ind i boksen. De to andre nikker.

37


TEMA // DM i skills 2011

Af Morten Torbjørn Andersen // Foto Alex Tran

Der kom rigtig mange forbi Fødevareforbundet NNFs stand.

38

nelserne er noget af det vigtigste, der kommer ud af DM i Skills. – Her behøver man ikke at sige »kan du ikke blive andet, så kan du få en erhvervsuddannelse«, fortæller han.

Mesterskaberne giver sammenhold på tværs af fag.

Fødevareforbundet NNF til stede

I de tre dage, konkurrencerne varede, havde Fødevareforbundet NNF en stand, hvor besøgende kunne vinde biografbilletter ved at svare på spørgsmål som »Hvad er Fødevareforbundet NNF?« og Bedre end glittede brochurer »Hvad er mindstelønnen i Danmark for Den utraditionelle måde at vise erhvervsunge under 18 ifølge lovgivningen?« Det uddannelserne på tror Svend Blankholm var de færreste, der gættede, at svaret er noget, der virkelig rykker: på det sidste er nul kroner, og det udlø– Jeg har været ste masser af debat på mange uddanog diskussion om nelsesmesser, overenskomster og Det her kan du hvor det altid er vigtigheden af en fagikke erstatte med papir, man får med forening. hjem. Her får du Bemandet af både kilovis af glittede jo oplevelsen – du erfarne fagfolk og brochurer. Det kan se, hvad faunge talenter var der lugter af fag alle gene er. Det er da godt gang i standen. den bedste måde – Når jeg går rundt steder. Ejner K. Holst at sælge erhvervsog kigger, så er Fø uddannelserne på, devareforbundet konstaterer han. NNFs stand suveEjner K. Holst er rænt den, der har enig: haft de fleste besøg – det er der slet in– Det her kan du ikke erstatte med kilogen tvivl om, fortæller Svend Blankholm. vis af glittede brochurer. Det lugter af fag Han er mere end tilfreds med indsatalle steder. Stoltheden lyser ud af både sen. deltagerne og alle ildsjælene bagved. Jeg – Jeg er vildt imponeret over dem, vi tror, DM i Skills er kommet for at blive. har stående på standen. De er fandme så – I og med at det er håndværk, så kan engagerede. Og de unge, vi har med – de du kun se det, når det bliver gjort, uddycharmer sig jo igennem. De er fantastiber han. ske eksponenter for fagene.

substans // 01 // 2011

Det, det hele går ud på, er, at erhvervsuddannelserne ikke er tilbud, når du ikke kan blive andet, men et attraktivt uddannelsesvalg på linje med de gymnasiale uddannelser. 

Jesper Juhl Sørensen


BEGUN ST IG E LS ESREG LER PÅ FØDEV AREFO RBUND ET NN Fs G

OBS om begunstigelse og forsikring VIGTIGT FOR ALLE MEDLEMMER! Fødevareforbundet NNFs ulykkes- og gruppelivsforsikring i Alka følger reglerne i forsikringsaftaleloven om, hvem der er dine »nærmeste pårørende«. Det betyder blandt andet, at en samlever, i visse situationer, vil få forsikringssummen udbetalt. Disse regler kaldes begunstigelsesbestemmelser, og dem kan du læse mere om på de følgende sider. Det er meget vigtigt, at du vurderer din egen private situation, og om du skal foretage dig noget i forhold til de udbetalingsregler, der gælder for dine forsikringer i Fødevareforbundet NNF.

RUPPE

L IVS F O

R S IK R IN

G OG F

R IT ID S U LY K K Kære m ESFOR edlem a S IK R IN G f Fødeva reforbun det NNF TIL DAG LIG er noget, ER DER IKKE M ANGE, d de er men såd r rammer os se lv. Det er går og tænker p an er de å, at død t bare ik jo altid nog ke altid. og ulykk et, der r e ammer Så derfo naboen r bør du – stille dig skal så h selv spø ave min rgsmåle forsikrin du skyld t: »Hvis g u er dine n jeg dør i ærmeste dbetalt?« Det er morge ikke et r at tage s art spørg n, hvem tilling – Hvis du før det m smål, m ikke selv e åske er gør noge Men hvis for sent! n t, gælde de regle r d e r r ikke lige for dine efterlad passer ti nogle faste regle te. l din situ r om ud betaling ation, ka . n det få På de næ s to re følger ste sider kan du læ gerne, h vis du ik se mere ke selv g om, hve har sær ør noget. m der få lige øns r udbeta Og om h ker, der lt forsikr vordan d skal res inp u e k k an sikre te res. Gruppeli dig, hvis vsforsik du r in I Fødeva g refo ring i Alk rbundet NNF e r du auto a, hvis d matisk d u er me du er ov dlem og ækket a er 65 år er under f en grup og ikke h ordninge p 65 år. De ar fået u n. t samme elivsforsikdbetalt in gælder, validesu hvis m eller u Fritidsu dløbssu lykkesfo m fra r s ik Hvis du ring sammen med dit fritidsuly kontinge kke nt til Fød Ønsker d sforsikringen, e evarefor r du ogs uy bundet N å her om chure i d derligere oplysn NF beta fattet af inger om in lokale ler til en dækn afdeling fo r s ik ing ved d ringerne . ød. , k a n du hente Venlig h ilsen en broFødevare forbund et NNF

Niels Sø rensen, hovedka sserer

substans // 01 // 2011

39


OBS om begunstigelse og forsikring

Alle medlemmer, der er dækket af Fødevareforbundet NNFs gruppelivs- og fritidsulykkesforsikring, bør overveje, hvem forsikringssummen ved død skal udbetales til. Er du først død, er der ingen, som kan ændre udbetalingsbestemmelsen. Gruppelivsforsikringen indeholder også en særlig børnesum, som udbetales sammen med hovedsummen, hvis du efterlader børn under 21 år – læs mere i afsnittet om børnesummer.

Dine »nærmeste pårørende« er automatisk begunstiget For forsikringerne gælder det, at hvis du ikke selv gør noget, er det dine »nærmeste pårørende«, der er begunstiget og dermed får den samlede forsikringssum udbetalt. I skemaet nedenfor kan du se, hvem der er dine »nærmeste pårørende« fra den 1. januar 2008. Den samlede forsikringssum udbetales til den eller de personer, som du efterlader, og som er nævnt først ud fra denne rækkefølge:

»Nærmeste pårørende«

Bemærkninger til udbetaling efter »nærmeste pårørende«

1. Ægtefælle/registreret partner, ellers

Der må ikke foreligge separation eller skilsmisse ved dødsfaldet.

2. samlever, ellers

Hvis samleveren skal have udbetalingen efter »nærmeste pårørende«, skal mindst én af følgende betingelser være opfyldt: 1) at du og din samlever har fælles bopæl og venter, har eller har haft barn sammen, eller 2) at du og din samlever har levet sammen på den fælles bopæl i de sidste 2 år før dødsfaldet.

3. livsarvinger, ellers

Livsarvinger er dine børn, børnebørn og deres børn.

4. efter testamente og ellers

Hvis du har oprettet et testamente.

5. efter arveloven

Dine forældre eller disses efterkommere (søskende og søskendebørn) og derefter dine bedsteforældre eller disses børn.

For mange medlemmer passer udbetalingsreglerne efter »nærmeste pårørende« til deres private situation, og de behøver derfor ikke at gøre noget. Men hvis »nærmeste pårørende« ikke passer til din situation, og du for eksempel ønsker, at summen skal udbetales til andre eller skal deles mellem flere personer, skal du selv indsende en begunstigelseserklæring. I næste afsnit kan du læse om de regler, der gælder for ordningen.

40

substans // 01 // 2011

Begunstigelseserklæring En begunstigelseserklæring er et juridisk dokument, hvori du bestemmer, hvem der skal have forsikringen udbetalt ved død. Alka skal have modtaget erklæringen før dødsfaldet, for at den gælder. Du har mulighed for at indsætte enhver som særlig begunstiget. Du ønsker måske, at din samlever skal have udbetalingen, men vedkommende opfylder ikke bestemmelsen for udbetaling efter »nærmeste pårørende«. Det kan også være, at du har en ægtefælle, men ønsker, at det er dine børn, der skal have del i forsikringssummen. Eller måske er det noget helt tredje. I alle tilfælde skal du, hvor standardbegunstigelsen »nærmeste pårørende« ikke opfylder dit ønske, selv indsende en begunstigelseserklæring til Alka, hvori du skriver, hvem der skal have udbetalingen. Hvis du indsender en begunstigelseserklæring på gruppelivsforsikringen, omfatter den både hovedsummen og børnesummer, som eventuelt udbetales ved din død. Ved dødsfald efter det 65. år udbetales hovedsummen dog altid til den person fra familien eller omgangskredsen, der har fået boet udlagt til begravelsesudgifter, og ellers til boet. Du skal være opmærksom på, at selvom du har indsat en særlig begunstiget, og du efterlader ægtefælle og/eller livsarvinger (børn, børnebørn og deres børn), kan disse gøre indsigelse mod begunstigelsen. Det betyder, at udbetalingen til den/dem, som du har indsat som særlig begunstigede, kan blive reduceret. Hvis du ønsker at ændre en tidligere indsendt genkaldelig begunstigelse, skal du indsende en ny begunstigelseserklæring til Alka. Du kan få en begunstigelseserklæring hos din lokale NNF-afdeling. Du skal bruge en til fritidsulykkesforsikringen og en til gruppelivsforsikringen. Er du i tvivl om udfyldelsen, er du velkommen til at kontakte Alka på telefon 4358 5758. Den udfyldte begunstigelseserklæring skal sendes til: Alka Forsikring Engelholm Allé 1 2630 Taastrup Alka noterer begunstigelsen og bekræfter det over for dig.


Hvornår og hvor længe gælder begunstigelsen? Indsender du en begunstigelseserklæring til Alka, gælder den, så længe du er medlem af Fødevareforbundet NNF, eller til du eventuelt indsender en ny. Hvis du i en periode er udmeldt af Fødevareforbundet NNF og senere bliver medlem igen, træder din begunstigelseserklæring også i kraft igen.

Begunstigelseserklæringer fra 1. januar 2008 Alle begunstigelseserklæringer, som Alka modtager fra den 1. januar 2008, følger automatisk med dig, hvis du senere bliver medlem af andre LO-forbund, som også har eller får gruppelivsforsikring og/eller ulykkesforsikring i Alka. Det gælder på nuværende tidspunkt, hvis du skifter mellem disse forbund:

Gruppelivsforsikring:

Ulykkesforsikring:

3F

3F

BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET

DANSK EL-FORBUND

DANSK EL-FORBUND

DANSK METAL

DANSK FRISØR & KOSMETIKER FORBUND

FØDEVAREFORBUNDET NNF

DANSK METAL

HK/DANMARK

FØDEVAREFORBUNDET NNF

SERVICEFORBUNDET

MALERFORBUNDET SERVICEFORBUNDET

Du behøver derfor ikke gøre noget, hvis du fortsat vil have din begunstigelseserklæring til at gælde, når du flytter mellem de nævnte forbund. Hvis du er medlem af flere af forbundene samtidig, gælder erklæringen alle disse gruppelivsforsikringer og/eller ulykkesforsikringer.

Begunstigelseserklæringer afgivet før 1. januar 2008

Der gælder samme regler, uanset om udbetalingen sker ud fra begunstigelsen »nærmeste pårørende«, eller du har indsendt en særlig begunstigelseserklæring.

Børnesummer Fødevareforbundet NNFs gruppelivsforsikring i Alka består af en hovedsum og en børnesum. Hvis du ikke selv gør noget, udbetales børnesummen sammen med hovedsummen til modtageren af hovedsummen. Børnesummen er derfor som udgangspunkt ikke til børnene, men derimod et tillæg, der udbetales afhængigt af barnets alder. For mange medlemmer er denne udbetalingsbestemmelse også den mest hensigtsmæssige, da det ofte er den ægtefælle eller samlever, der står tilbage med gælden, der også har brug for forsikringssummerne. Hvis du ønsker, at børnesummen skal udbetales på en anden måde, skal du indsende en begunstigelseserklæring. Ved en begunstigelseserklæring kan du for eksempel bestemme, at børnesummen skal udbetales til dine børn. Du skal være opmærksom på, at det så kun er dine børn under 21 år (alder, hvor børnesummen bortfalder), der vil få et beløb udbetalt. Ønsker du derimod, at alle dine børn – også dem over 21 år – skal have det samme beløb udbetalt, skal du indsætte børnene med navns nævnelse og beløbets størrelse på begunstigelseserklæringen – beløbet vil så blive fratrukket udbetalingen af hovedsummen. Som tidligere nævnt skal du være opmærksom på, at hvis du efterlader ægtefælle og/eller andre livsarvinger, kan disse gøre indsigelse mod sådan en begunstigelse. Det betyder, at udbetalingen til den/ dem, som du har indsat som særlig begunstigede, kan blive reduceret.

Er du i tvivl? Er du i tvivl om, hvad der er bedst for dig, og hvordan du bør disponere, kan det altid anbefales, at du kontakter en advokat eller anden juridisk rådgiver for råd og vejledning omkring forsikringer og øvrige arveforhold, da det kun er hovedlinjerne, der er nævnt ovenfor.

Hvis Alka har modtaget din begunstigelseserklæring før 1. januar 2008, gælder den kun for den gruppelivsforsikring og/eller ulykkesforsikring, som du var dækket af, da du indsendte erklæringerne. Hvis du skifter forbund, skal du derfor huske at indsende en ny begunstigelseserklæring for hver forsikring.

Udbetaling af forsikringssummen Den/de begunstigede personer får forsikringssummen udbetalt uden om boet, og uden at dine eventuelle kreditorer kan gøre krav i beløbet. Udbetalingen er fritaget for indkomstskat og statsafgift. Der betales eventuelt boafgift i henhold til gældende lovgivning.

substans // 01 // 2011

41


rundt om // BORNHOLM Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur med 8 afdelinger og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte afdelingerne for at få oplyst adresser på områdekontorerne og åbningstider, eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk

Her finder du Fødevareforbundet NNF Fødevareforbundet NNF SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 Østre Parkvej 2G, 4100 Ringsted Tel. 3818 6900 Fax a-kassen: 3818 6912 Fax faglig afdeling: 3818 6913 Kontortid Man. 09.00-16.00 Tirs. 09.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-16.00 Fre. 09.00-14.00 Lukket 12.00-13.00 Fødevareforbundet NNF LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 Lisesmindevej 1, 5230 Odense M Tel. 3818 6980, fax 3818 6994 Kontortid Man. 09.30-17.00 Tirs. 09.30-13.00 Ons. lukket Tors. 13.00-16.00 Fre. 09.30-13.00 Fødevareforbundet NNF SYDJYLLAND, AFD. 03 Borgergade 2-4, Postboks 286 6700 Esbjerg Tel. 3818 7079, fax 3818 7088 Kontortid Man.-tors. 09.00-15.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF HORSENS-VEJLE, AFD. 04 Fælledvej 30, 8700 Horsens Tel. 3818 7142, fax 3818 7149 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 (telefonerne lukket mandag formiddag) Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

42

substans // 01 // 2011

Fødevareforbundet NNF ØSTJYLLAND, AFD. 05 Paludan-Müllers Vej 227 8200 Århus N Tel. 3818 7049, fax 3818 7057 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 Struervej 31, 7500 Holstebro Tel. 3818 7170, fax 3818 7179 Åbningstider for personligt fremmøde Man. 09.00-12.00 Tirs. 09.00-12.00 Tors. 14.30-16.30 Fre. 09.00-12.00 Derudover efter aftale

Fødevareforbundet NNF NORDJYLLAND, AFD. 07 Hjørringvej 156, Postboks 99 9400 Nørresundby Tel. 3818 7000, fax 3818 7026 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF KLUB BORNHOLM, AFD. 08 Slagtergade 1, 3700 Rønne Tel. 3818 6976, fax 3818 6977 Kontortid Man. 10.00-13.00 Tirs. og tors. lukket Ons. 14.00-18.00 Fre. 10.30-14.00

Indkaldelse til generalforsamling fredag d. 25. februar 2011 kl. 19.00 på Hotel Herold, Vestergade 65, 3790 Hasle. Dagsorden i henhold til afdelingens love. På klub Bornholms vegne Benno Rasmussen Gøtterup

HORSENSVEJLE Generalforsamling for Fødevareforbundet NNF Horsens-Vejle. Der afholdes ordinær generalforsamling lørdag den 26. marts kl. 10.00 i NNF-Huset, Fælledvej 30, Horsens. Der vil være kaffe og rundstykke fra kl. 9.30, og efter generalforsamlingen vil der være en bid brød. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Regnskabet. 4. Indkomne forslag. 5. Valg af formand – for 4 år. På valg er Kjeld Nielsen. 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer. På valg for 2 år er: Irene Olsen, Dancake. John Elvin Jensen, Gumlink. Anette S. Larsen, Kelsen. Valg af 1 bestyrelsesmedlem for 1 år: Lillian D. Larsen, 3-Stjernet. 7. Valg af en revisor – for 2 år. På valg er: Lars Due Madsen. 8. Valg af en revisorsuppleant – for 1 år. På valg er: Anders D. Hansen. 9. Eventuelt. Forslag til behandling under punkterne 4 og 5 skal skriftligt, motiveret og underskrevet være afdelingskontoret på Fælledvej i hænde senest fredag den 18. marts kl. 12.00. Forslagsstilleren skal være til stede på generalforsamlingen. På bestyrelsens vegne Kjeld Nielsen, formand

LILLEBÆLTFYN Afdelingen har lukket fredag d. 4 marts. På bestyrelsens vegne Paul F. Sørensen, formand

Ordinær generalforsamling. Fødevareforbundet NNF, afd. 2 Lillebælt-Fyn, afholder ordinær generalforsamling lørdag d. 26. marts 2011 kl. 12.00, jf. lovene i afdelingens lokalkontor Grønningen 41, Kolding. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning. 3. Regnskab og budget. 4. Indkomne forslag. 5. Valg ifl. afdelingens love og fusionsprotokollatet. 6. Eventuelt. Indkomne forslag, som ønskes behandlet, skal skriftligt motiveret og underskrevet være afdelingskontoret i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Alle indkomne forslag offentliggøres på afdelingens hjemmeside senest 8 dage før generalforsamlingen. På afdelingens vegne Paul Fruergaard Sørensen Bager/Møllerbranchen indkalder hermed til årsmøde mandag den 28. februar 2011 kl. 19.00 på Lisesmindevej 1 i Odense. Dagordenen efter vedtægterne. Eventuelle forslag skal være afdelingen skriftligt i hænde senest den 14. februar. På dagsordenen er der punktet valg af brancheformand. Eventuelle forslag skal være afdelingen i hænde senest den 14. februar. Frank Knudsen, brancheformand/ Bager/Møller Nye åbningstider. Afdelingen får nye åbningstider pr. 1. april 2011. Kontortid: Odense: Mandag kl. 09.30-16.00. Tirsdag kl. 09.30-16.00 – Ændret. Onsdag lukket (møder efter aftale). Torsdag kl. 09.30-16.00. Fredag kl. 09.30-13.00. Svendborg: Tirsdag kl. 13.00-16.00 – Ændret. Faaborg: Tirsdag kl. 09.30-12.00 Ændret. Kolding: Mandag kl. 09.30-12.00 og kl. 13.00-15.00 – Ændret. Tirsdag kl. 09.30-12.00 og kl. 13.00-15.00 – Ændret. Onsdag lukket (møder efter aftale). Torsdag kl. 13.00-16.00 – Ændret. Fredag kl. 09.30-12.00. Fredericia: Mandag kl. 09.30-12.00 og kl. 13.00-15.00. Tirsdag lukket (møder efter aftale). Onsdag lukket (møder efter aftale). Torsdag kl. 09.30-12.00. Fredag lukket (møder efter aftale). På afdelingens vegne Paul F. Sørensen, formand


// rundt om MIDT VESTJYLLAND Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland afholder ordinær generalforsamling torsdag den 28. april 2011 kl. 19.00 i NNF-Huset, Struervej 31, 7500 Holstebro. PS. Der serveres et let traktement kl. 18.00. Ønsker man at deltage i traktementet, skal man tilmelde sig på afdelingskontoret, tlf. 3818 7170, eller hos sin tillidsmand senest dagen før. Dagsorden jævnfør lovene: 1. Velkomst ved formanden, herunder godkendelse af forretningsorden. 2. Valg af dirigenter. 3. Godkendelse af generalforsamlingens lovlighed samt godkendelse af dagsorden. 4. Bestyrelsens beretning og godkendelse. 5. Forelæggelse af årsregnskab og godkendelse. 6. Orientering om budget 2011. 7. Indkomne forslag. 8. Valg: Afdelingskasserer for 4 år. På valg: Henning Hedegaard Andersen. b. Valg til bestyrelsen for 2 år: Per Lund Nielsen, Slagterindustri. Ole Hedegaard Christensen. DSM og øvrige slagterier. Jørn Møller Jacobsen, Mejeri. Niels Jørgen Fonnesbæk, Butik/Bagerindustri. 9. Valg af statsautoriseret revisorfirma. 10. Valg af revisor. På valg for 2 år: Kurt Høj. 11. Valg af revisorsuppleant for 1 år. 12. Eventuelt. Indkomne forslag, som ønskes behandlet, skal skriftligt, motiveret og underskrevet være afdelingskontoret i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. På bestyrelsens vegne Steen Hartmann, afdelingsformand NNFs Efterløns- & Pensionistklub i Holstebro. Der afholdes ordinær generalforsamling i NNF-Huset, Struervej 31, 7500 Holstebro, tirsdag den 1. marts 2011 kl. 13.00. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde, skriftligt og underskrevet, senest 8 dage før generalforsamlingen. På klubbens vegne Arne Kjærgaard, Ole Worms Vej 3, 7500 Holstebro, tlf. 9742 3942, mobil 4013 3942. Bemærk: Klubmødet tirsdag den 5. april er flyttet til tirsdag den 12. april, på grund af at afdelingen skal

bruge lokalerne. Den 12. april kommer Sonja Hessellund. Hun vil demonstrere pulserende magnetfelt – terapi – madrasser m.m., der er naturligvis ingen købetvang – mød talstærkt op, tag jeres mand/kone/ samlever med, de er altid velkomne til vore arrangementer. Hilsen bestyrelsen. P.k.v. Orla A. Pedersen

NORDJYLLAND NNF Nordjylland indkalder til branchegeneralforsamlinger og afdelingsgeneralforsamling lørdag d. 16. april på Hjørringvej 156, Nørresundby. Dagens program vil være: Morgenkaffe kl. 08.00-09.00. Branchegeneralforsamlinger kl. 09.0010.30. Afdelingsgeneralforsamling kl. 11.00. Forventet frokost kl. 12.30. Dagsorden: 1. Velkomst ved formand. 2. Valg af dirigenter. 3. Godkendelse af generalforsamlingens lovlighed og godkendelse af dagsorden. 4. Bestyrelsens beretning. 4a. Arbejdsskader. 5. Forelæggelse af årsregnskab. 6. Orientering omkring budget 2011. 7. Indkomne forslag. 8. Valg af næstformand, afgående Svend E. Andersen modtager genvalg. 9. Indstilling fra brancherne til bestyrelsen. 10. Valg af statsautoriseret revisor. 11. Valg af bilagskontrollant. Afgående Karsten Høgh modtager genvalg. Indkomne forslag, som ønskes behandlet, skal skriftligt, motiveret og underskrevet være afdelingskontoret i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Ved indstilling af kandidater til posten som næstformand skal motiveret forslag være afdelingskontoret i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. P.b.v. John Christiansen Af hensyn til traktementet er tilmelding nødvendig senest 11. april til brancherne på følgende telefoner: Butiksområdet, Henrik Fredensborg, telefon 3818 7010, mail hf@ nnf.dk

Mejeriområdet, Ejnar Poulsen, telefon 3818 7035, mail epo@nnf.dk Slagterområdet, Kent Jensen, telefon 3818 7111, mail ksj@nnf.dk Aktivitetskalender. Vi mødes hver den 1. onsdag i måneden kl. 13.00 på Odinsvej 1, hvor der er muligheder for bankospil, kortspil, udflugter o.l. Planlagte aktiviteter på nuværende tidspunkt: Onsdag d. 2. marts 2011: Lysbilledforedrag v/Dorthe Larsen, Arizona, USA. Klubben giver kaffe og kage. 6. april 2011 kl. 8.30: Vi mødes på Bowlingcentret i Hjørring. Klubben giver kaffe og brød. Tilmelding senest den 30. marts. 4. maj 2011 kl. 10.15: Tur til Læsø – medbring selv kaffe og brød til frokost. Klubben giver aftensmad. Vi kører med bus kl. 10.15 fra Hjørring – pris 200 kr. Tilmelding senest den 22. april. 1. juni 2011: Besøg på Veras Vine i Harken og evt. Bageriet Aurion. Vi kører selv – medbring selv kaffe, klubben giver kage. Tilmelding senest den 25. maj. 6. juli 2011: Besøg på NNFs afdelingskontor, Hjørringvej 158, 9400 Nørresundby. Vi kører selv. Afdelingen giver kaffe og brød. Tilmelding senest den 29. juni. 3. august 2011: Spisning af ål på Fårup Skovhus – medbring selv kaffe og brød. Vi kører med bus – pris 200 kr. Tilmelding senest den 22. juli. 7. september 2011: Auktion over Lars Nielsens billeder fra slagteriet. Klubben giver kaffe og kage. 5. oktober 2011 kl. 7.00: Indkøbstur til Tyskland. Vi kører fra Hjørring kl. 7.00. Klubben giver morgenkaffe og aftensmad. Pris 200 kr. Tilmelding senest den 22. sept. Husk at det er altid med ledsager, det Seniorklubben holder. Gem denne seddel, så I husker datoerne. På klubbens vegne Svend Christensen

SJÆLLAND OG ØERNE Den 12. maj 2011 afholdes udflugt til en af de små haver, derefter besøger vi Nationalmuseet med af-

gang fra Spånnebæk 10 kl. 11.00. Pris 200 kr. – gæster 250 kr. NNF Sjælland og Øerne, Seniorklubben Holbæk. Program forår 2011: Torsdag den 17. marts kl. 13.00: Bankospil. Torsdag den 7. april kl. 13.00: Bankospil. Torsdag den 28. april kl. 12.00: Påskefrokost, pris 65 kr. Tilmelding senest 17. marts 2011. Den 12. maj 2011 afholdes udflugt til en af de små haver, derefter besøger vi Nationalmuseet med afgang fra Spånnebæk 10 kl. 11.00. Pris 200 kr. – gæster 250 kr. Torsdag den 26. maj kl. 12.00: Afslutning med spisning. Pris 65 kr. Tilmelding senest den 28. april 2011. Hilsen fra seniorklubben Holbæk-Kalundborg Flemming Gjøg Sommerhuse: Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne har 6 sommerhuse ved Marielyst på Falster til udlejning i 2011. Der kan hverken tilbydes spa eller pool, men til gengæld en pragtfuld natur og en dejlig badestrand. Husene indeholder 4 sovepladser. Der er enkelte huse, hvor der hverken forefindes tv eller radio. Har ovenstående din interesse, kan du kontakte Lone Poulsen eller Henrik Tonnesen på tlf. 3818 6900 eller på mobil 2016 4202 for yderligere information.

SYDJYLLAND Ordinær generalforsamling i Fødevareforbundet NNF Sydjylland lørdag den 16. april 2011 på Hotel Rødding, Torvet 8, 6630 Rødding, kl. 10.00. Dagsorden: 1. Velkomst ved afdelingsformanden. 2. Valg af 2 dirigenter. 3. Godkendelse af mødets lovlighed, dagsorden samt valg af stemmetællere og referent. 4. Afdelingsbestyrelsens beretning og fremtidsplaner til godkendelse. 5. Forelæggelse af årsregnskab til godkendelse.

substans // 01 // 2011

>

43


rundt om // Forelæggelse af budget for indevæ-

genkaffe er nødvendig på mail peh@

chebestyrelsen (på branchemødet

hav kl. 17.55. Forventet hjemkomst

rende år til orientering. 7. Indkom-

nnf.dk eller tlf. 3818 7079, dog se-

vælges til branchens brancheudvalg,

Aabenraa kl. 20.00 og Haderslev

ne forslag. 8. Valg af afdelingsnæst-

nest den 1. marts 2011.

for en 2-årig periode, op til 3 med-

kl. 20.30.

lemmer samt en 1.- og en 2.-sup-

Egenbetalingen er på 300 kr. for

pleant, som vælges for 1 år ad gan-

medlemmer af Haderslev-klubben.

gen). På valg er Kurt Sand, Esbjerg

Sidste tilmelding er den 26. april

formand for en 4-årig periode, Per

På brancheudvalgets vegne

Hansen modtager genvalg. Valg af

Per Hansen, brancheansvarlig

bilagskontrollør for en 2-årig periode, John Bertelsen modtager gen-

Brancheudvalgsmøde for Bager- og

Mejeri. 7. Eventuelt. Under punktet

2011.

valg. Valg af en bilagskontrollørsup-

Møllerbranchen i Fødevareforbun-

vil der være debat om OK 2011.

Telefonnumre, som I bruger ved alle

pleant for 1 år. 9. Valg af et eksternt

det NNF Sydjylland onsdag d. 16.

Indkomne forslag til punkt 5 og kan-

tilmeldinger: Walter, 7454 3606, el.

revisionsfirma for 1 år. 10. Eventuelt.

marts 2011 kl. 16.00 på Agerskov

didater til punkt 6 skal være afde-

Lauritz, 7452 7916.

Under dette punkt vil forbundsfor-

Kro, Hovedgaden 3, 6534 Agerskov.

lingen i hænde senest 8 dage før

NB. Du eller konen/samlever skal

mand Ole Wehlast være gæstetaler.

Dagsorden:

mødet.

være medlem af klubben for at kun-

Indkomne forslag, som ønskes be-

1. Velkomst ved formanden. 2. Valg

handlet under punkt 7 og 8, skal

af 2 dirigenter. 3. Godkendelse af

skriftligt, motiveret og underskrevet

mødets lovlighed, dagsorden samt

være afdelingen i hænde senest 8

valg af stemmetællere og referent.

Program for NNFs Pensionist- og

dage før generalforsamlingen.

4. Brancheudvalgets orientering ved

Efterlønsklub i Haderslev:

Der er morgenkaffe fra kl. 09.15, og

formanden (skal ikke til afstemning).

Generalforsamling onsdag den 23.

der vil være frokost fra kl. 12.30. Af

5. Indkomne forslag. 6. Valg af 3

februar kl. 14.00 på Bispen i Ha-

hensyn til bespisning er tilmelding

branchemedlemmer til udvalget. På

derslev, Lokale 12, 1 sal.

nødvendig senest den 12. april 2011.

branchemødet vælges til branchens

Dagsorden: Ifølge lovene. Indkomne

Fødevareforbundet NNF Østjylland

Tilmelding til frokost og morgen-

brancheudvalg 3 medlemmer for en

forslag skal være formanden i hæn-

afholder ordinær generalforsamling

kaffe på tlf. 3818 7079.

2-årig periode samt mindst en 1.- og

de senest 8 dage før. Efter general-

mandag d. 28. marts 2011 kl. 17.00

På afdelingsbestyrelsens vegne

en 2.-suppleant, som vælges for 1 år

forsamlingen er klubben vært ved et

på Restaurant Skovbakken, Øster-

Peder Pedersen, afdelingsformand

ad gangen. På valg til brancheudval-

par stykker smørrebrød. Tilmelding

vangsvej 1, 8900 Randers. Dagsor-

get er: Kim Nielsen, Erving Lund og

er derfor nødvendig senest mandag

den ifølge lovene. Indkomne forslag,

Branchemøde for slagtere i Føde-

1 vakant. 7. Eventuelt.

den 14. februar.

som ønskes behandlet på general-

vareforbundet NNF Sydjylland lør-

Indkomne forslag til punkt 5 og 6,

Besøg hos Brødrene Grams Mu-

forsamlingen, skal være formanden

dag den 5. marts 2011 på Agerskov

som ønskes behandlet på bran-

seum, Danmarksgade 16 i Vojens,

i hænde senest 8 dage før general-

Kro, Hovedgaden 3, 6534 Agerskov,

chemødet, skal skriftligt, motiveret

onsdag den 13. april kl. 13.00. Det

forsamlingen.

kl. 10.00.

og underskrevet være afdelingen i

starter med en orientering om Brdr.

Efter generalforsamlingen vil afde-

Dagsorden:

hænde senest 8 dage før mødet. Til-

Grams virke i 100 år. Derefter går

lingen være vært ved spisning.

1. Velkomst ved formanden. 2. Valg

melding til spisning kl. 18.00 er nød-

vi gennem udstillingerne sammen

Tilmelding til spisning senest tors-

af 2 dirigenter. 3. Godkendelse af

vendig på jtj@nnf.dk eller tlf. 3818

med en medarbejder fra museet.

dag d. 17. marts 2011 til afdelingen.

mødets lovlighed, dagsorden samt

7079 senest d. 11. marts 2011.

Efter rundvisningen er der kaffe og

valg af stemmetællere og referent. 4. Brancheudvalgets orientering ved

På brancheudvalgets vegne Jan Toft Jensen, brancheansvarlig

brancheudvalgsformand

ne deltage i vore aktiviteter. Kontingentet er på kun 125 kr. pr. år.

P.k.v. Walter Rostermund

ØSTJYLLAND

P.b.v. Flemming Hansen,

kage. Egenbetalingen er på 25 kr.

afdelingsformand

Tilmelding er senest onsdag den 6. april. Afgang fra Hertug Hans Plads

formanden. 5. Indkomne forslag. 6.

44

Carsten Hjort,

Valg af 3 branchemedlemmer til ud-

Indkaldelse til det årlige branche-

kl. 12.30. Mangler du kørelejlighed,

Fødevareforbundet NNFs Efterløns-

valget for en 2-årig periode. På valg

møde for Mejeri lørdag den 26.

så sig det ved tilmelding.

og Pensionistklub Randers:

er Frank Riis Pedersen, DC Esbjerg,

marts 2011 kl. 10.00.

Udflugt til Ærø fredag den 27.

Torsdag den 11. marts kl. 14.00 i Fri-

Jann Jensen, DC Esbjerg, og Pe-

Sted: Hotel Ansgar, Skolegade 36,

maj 2011. Afgang fra Hertug Hans

tidscentret, Vestergade 15, Randers:

ter Keller, DC Skærbæk. Og valg af

6700 Esbjerg. Der serveres morgen-

Plads, Haderslev, kl. 08.30 og fra

HIB Trio. Musikalsk samvær og un-

en 1.-suppleant og en 2.-suppleant

kaffe fra kl. 09.30, og der afsluttes

Madevejs p-plads i Aabenraa kl.

derholdning med HIB Trio fra Grenaa.

for en 1-årig periode. På valg er Git-

med frokost kl. 12.30, så tilmelding

09.00. Vi sejler fra Fynshav til Sø-

Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest

te Bossen, DAT-Schaub, den anden

er nødvendig og skal ske til afdelin-

by på Ærø.

den 4. marts.

plads er vakant. 7. Eventuelt.

gen på tlf. 3818 7079.

Ærø er en af vore smukkeste øer i

Torsdag den 14. april kl. 13.00 i Fri-

Indkomne forslag til punkt 5 og 6,

Dagsorden:

det sydfynske øhav med meget na-

tidscentret, Vestergade 15, Randers:

som ønsket behandlet på bran-

1. Velkomst ved formanden. 2. Valg

tur og mange kulturoplevelser.

Generalforsamling. Dagsorden iflg.

chemødet, skal skriftligt, motive-

af 2 dirigenter. 3. Godkendelse af

Vi besøger Marstal, Ærøskøbing,

lovene. Efter mødet serveres fro-

ret og underskrevet være afdelin-

mødets lovlighed, dagsorden samt

Flaske Peters Hus og meget, me-

kostanretning med øl og snaps. Del-

gen i hænde senest 8 dage før bran-

valg af stemmetællere og referent.

get mere. Vi nyder en dejlig middag

tagerpris kr. 75. Tilmelding til frokost

chemødet. Der er morgenkaffe fra

4. Brancheudvalgets orientering ved

i Søby, vi drikker kaffen på Det lil-

på tlf. 8643 5766 senest den 7. april.

kl. 09.30, og der vil være frokost kl.

formanden (skal ikke til afstemning).

le Hotel i Ærøskøbing. Efter kaffen

P.k.v.

12.00. Tilmelding til frokost og mor-

5. Indkomne forslag. 6. Valg til bran-

kører vi til Søby for at sejle til Fyns-

Bøggild Christensen

substans // 01 // 2011


Fri Af Claus Gjedsig // Foto Henrik Bjerg

Blodhunden er på mærkerne Der går ikke en dag, uden at Henning har fat i sine elskede frimærker.

For slagteriarbejder Henning Hedegaard Frederiksen, 59, er det ikke en rigtig dag, hvis han ikke har været i gang med sin helt store hobby: frimærker. Henning er ansat på Danish Crown i Horsens i blodanlægget. Derfor har han også kælenavnet »Blodhunden« eller »Blod-Henning«. Som alle andre friske børn begyndte Henning allerede som barn i slutningen af 1950erne at samle på frimærker. Men han havde den fordel frem for kammeraterne, at hans far var landpost i den lille by Vrigsted ved Juelsminde og havde kendskab til de små stykker papir med takker og lim på bagsiden. – En dag kom far hjem med nogle polske frimærker til mig. Han havde fået dem foræret af nogle polakker, som boede i området. Frimærkerne var utroligt flotte. Jeg kan stadig se dem for mig. Og jeg kan fortsat føle den glæde, jeg havde langt ind i min krop, når jeg meget nøje studerede dem. De polske frimærker blev begyndelsen til et langt livs interesse for de takkede mærker, kun afbrudt af tiden, hvor Hennings børn var små.

Historie og kultur – Frimærker er fascinerende. De fortæller historie og kultur. I frimærkeverdenen taler vi om, at et ustemplet mærke er stumt, et stemplet hvisker, og et brev eller et postkort med mærker fortæller historie, siger Henning og viser nogle gamle kuverter. – Den helt nøjagtige adresse er skrevet med fyldepen, og man gjorde sig umage med at placere frimærket det helt rigtige sted i øverste højre hjørne få millimeter fra kanten. Og de skulle se godt ud, fortæller Henning, der i mange år har koncentreret sig om at samle frimærker fra Danmark, Norge og Sverige. En gang om året er Henning og hans hustru Inger i Sverige for at købe og sælge frimærker, ligesom han har en »bytteven« i Norge. Ellers køber han nogle af de frimærker, han mangler i sine samlinger, på auktioner eller i frimærkehandler.

Unikke og spændende – Jeg føler, at alle frimærker er unikke og spændende. Derfor får jeg også en del frimærker af venner og bekendte og fra kontoret på Danish Crown. Her dukker der

også spændende kuverter op, hvor frimærket er flot stemplet. Det betyder rigtig meget for en samler. Og så er Henning aktiv i Danmarks Filatelist Forbund. Han står for dubletsalget til lokalforeningerne. Det er frimærker i små mapper, der sendes til foreningerne, hvor medlemmerne så kan plukke dem ud, de vil købe. Mapperne cirkulerer rundt i hele landet. – Der går ikke en dag, uden at jeg er i gang med mine frimærker, fortæller Henning, der har indrettet et af værelserne i hjemmet til sin »hule«. Så er det ikke nødvendigt at pakke dem sammen hver dag. Hennings samlinger er langtfra komplette. – Det er selvfølgelig de dyreste frimærker, jeg mangler. Og mange af dem, jeg ikke har, får jeg nok aldrig. Men det vigtigste for mig er også glæden over de frimærker, jeg har i dag. At tage dem frem og studere dem. Nyde synet under luppen. Så er jeg i min helt egen verden, siger Henning. Man kan læse mere om frimærker på Danmarks Filatelist Forbunds hjemmeside: www.danfil.dk

substans // 01 // 2011

45


EDDIKETYPE

BLOMST PINE

SKRUBTUDSE

OMGÅS LITER

SLÆGTSTRÆ MOTIONSFORM EARL GREY GRÆSK BOGSTAV ANBEFALET LØBER KAN EN KO VÆRE TALENTER KLOKKEN VENTE BLEV RØGET ANKERPLADS

S V I N E S L A G T E R I S E K T O R

T I R A D E

E N I G

S K N E5 Å T E T A G L E O R V N L Ø V S E E D ATTER NØD

PERSON FORBRYDERE

SANGER HANNE ANER

G T E G R Ø A I G R E S A N E E P3 E B R A S P B S T A D E E P I U R T A V L E U R U6 R D I G E N E E N D E R Æ S T L I R E G E T8 B R O G E E R P I L B O E L I E S E A T D E S B E L E G E

FORVALTORFUPPE STRAKS NINGS- VÆGT STORMFULDT GANER SLIDE GRENE

BEMYNDIGE SYNKER

GRØNSAG TIL SUPPE OG TARTELETTER

BRØDKRUMMER HÆNDT

MILIT. KASKET RAKT

1

FLOT MØBEL- ITAL. NYVAFJER- KARAKKRÆ TRÆ BRÆNDETER VIN SKEDE

SLÆGTNINGE

HUNDEDYRT BERUSET

NAVNGIVER FUGLE

NIVEAU FODERAL

LANDSBY SKOV

PC-TAST

DEL AF DK SØRGESANG

HAVNER HAVEDEL

DRAM FLYUDGANGE

PÅ SAMME MÅDE VANDMAND

IDRÆTSMAND TOPHOLD

ROBÅD OVERGANG

PRYDTRÆ ILDSTED

KØKKENINVENTAR BAVIAN

BILMÆRKE STRØM

G A T E9 S

FNYSERI GRIBE

CHARMEREDE

SPILLE

U R E N

MEJERIVARERNE

T Y

N E T U2 T O A N E T T E G A R L P4 A E J S L Ø B I T E S Å T L E A N E G S K A R10 A S O G M E R

FODDELE CYKELRACET

MEJERIKONCERN NUSSET

DROG AF STED PÅ DET PUNKT

LOD

N A R R E

BINDEORD VINDUE

RESPEKTERER

NEDKOLD KØLEDE DESSERT MED NODER PYNT YDERDELEN

JULEMAD OST

Kodeord blad nr. 6/2010: toastmaster Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 15. marts. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet. Udtrukne vindere blad nr. 6/2010: Birte Marie Blichfeldt, Idræts Alle 3, 9800 Hjørring. Kim Sørensen, Kildevænget 1, 9280 Storvorde. Tage Kjær Lauridsen, Kalvehavegårdsvej 18, 7000 Fredericia.

46

substans // 01 // 2011

Kodeord:

Indsendt af:

Gade:

Postnr. og by:

Fødselsdato:

O R K A N A G T I G T

M I L T E

KÆFERT TØNDE (FORK.)

STAT I AFRIKA YNK

T D E L B E E N A D N E

GÆTTEDE TVODIN MISTER

VIA

RADIUS

SYD

TUGTE

MØRK TID FODER

AK OG JYSK LANDSBY

KRYDDERDEL FILTRE

T E S I E R

simmer.dk

BIKSEFIRKANT FINDES MAD ?

A T E R S E R E E R S N A T R V E O V E R E R E A L T E D E S S E R R7 T O U S L M A L I S T E G Ø S T E GRINET HØJT

HELE DANSK VAND

ADSTADIGE

TIPSTEGN TAKST

NEMT

Løsning på opgave 6

x-ord

SÆRLIGT OVEROMRÅDE INDEN FOR FØDEVARE- SVADA ENS INDUSTRIEN FILMTITEL OG MADRET 1

TAGDANMARKALVORLIGT OVERREAGERE.OLIETØJ BEN..GLADE.FRISE.DA ANE..LETTERE.VATTET KURSTED.ERE.GEL.ÆRT SETTEREN.EGENNAVN.E IN.ENO.OSTENE.MODER N.AN.DÅRE.LEDSAGES. DANBO.EMNER..TNT.PP URVISER.DIE..IDET.Æ SMIDER.DESTILLERIER TESE.FAER.TRÆL.ELLE R.ERLAGT.MESSES.LUV IOS.URETTE.KØ.TEORI AD.ODE.EUNUK.RANDEN NEDTONE.SERA.OV.... SNUT.TVIS.OFRER.... ASNER.IRER.FØRE.... TE.RING.ROTERER....


Illustration Lars-Ole Nejstgaard

// fagligt talt

Slå ring om jeres tillidsrepræsentant Flere af vores tillidsrepræsentanter her i Horsens-Vejle oplever helt andre vilkår og reaktioner fra den lokale ledelse end tidligere. Bevares, ikke alle tillidsrepræsentanter, men nogle gør det. Det er tydeligt på flere af vores virksomheder, at især her efter overenskomsterne i 2010 opfører den daglige ledelse sig helt anderledes – og negativt – over for medarbejdernes valgte repræsentanter end før, idet man flere steder gør alt, hvad man kan for at få modregnet de – få – overenskomststigninger, som OK 2010 gav, i de forskellige lokalaftaler. Vi kan tydeligt se i en af koncernerne – der ejes af landmænd i et andet nordisk land – at her er der »udgået besked« fra toppen om, at OK 2010 som minimum skal være omkostningsneutral – eller endda mindre! Og det i sig selv viser en klar mangel på respekt over for egen organisations forhandling og aftalesystemet i det hele taget. Lokale forhandlinger har været – nogle steder – rene skinmanøvrer, hvor tillidsrepræsentanten, når man – efter svære forhandlinger – er nået frem til ét resultat, straks får smasket andre krav lige i hovedet. Det er på ingen måde seriøs eller ansvarlig virksomhedsledelse! På en anden virksomhed har vi oplevet, at vores tillidsrepræsentanter direkte er blevet pålagt ikke at orientere vores medlemmer om, hvad der forhandles om. Og det er jo da helt galt. En tillidsrepræsentant skal til enhver tid have retten og muligheden for at tale med de medlemmer, som han/hun repræsenterer, om, hvilket mandat man har. Altså hvor langt kan man gå. Også her en helt igennem uværdig optræden af en lokal ledelse. Og den slags skal vi omgående sig fra over for. Derfor opfordringen til jer – at I slår ring om og forsvarer jeres tillidsrepræsentanter og de aftaler og vilkår, der er gældende,

og fastholder vores traditionelle aftalesystem og sædvanlige respekt herfor. Og som faglig organisation skal vi – Fødevareforbundet NNF – også være oppe på mærkerne og via de faglige kanaler forsvare disse forsøg på overgreb over for vores tillidsrepræsentanter. Reelt er det jo medlemmernes vilkår, vi taler om. Mellemlederne er heller ikke alle for fine i kanten. Jo, mange er heldigvis reelle nok, som vi kender dem; men der er ingen tvivl om, kan vi høre, at en del af de mestre og mellemledere, der er på vores virksomheder, ikke er upåvirkede, når de hører om, hvordan man andre steder – læs: syd for grænsen – inden for f.eks. kødområdet, kan opføre sig på mere eller mindre herremandsmaner. Det mærker en del af vores medlemmer tydeligt i det daglige – altså en klart ændret tone og manglende respekt for dem som ansatte. Også her skal vi alle være oppe på mærkerne og sige klart fra, når den slags sker. Så det der med det daglige og naturlige samarbejde går slet ikke alle steder som vanligt, desværre, og er typisk udtryk for den konkurrence, som vores arbejdspladser oplever i disse kriseår. Men det skal ikke være nogen undskyldning for at opføre sig dårligt over for vores medlemmer. Heldigvis er der fortsat mange steder, hvor man på trods af alle fortrædelighederne fortsat udviser den fornødne respekt over for hinanden og det daglige samarbejde. Men den slags kommer ikke af sig selv. Det skal der arbejdes for! Med disse ord et godt nytår til alle.

Af afdelingsformand Kjeld Nielsen, Fødevareforbundet NNF Horsens-Vejle

substans // 01 // 2011

47


Al henvendelse til: Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Bageren skal også lave mad

Af Claus Gjedsig

Karsten Vestergaard har i 20 år arbejdet som bager på boreplatforme, hvor maden, kagerne og brødet er omdrejningspunktet i hverdagen. Da Karsten Vestergaard for over 20 år siden fik arbejde som bager på en boreplatform i Gormfeltet, var han ikke helt klar over, hvad han gik ind til. Han er uddannet på et bageri i Give, men i jagten på nye udfordringer søgte han arbejde både i Grønland, på luksuslinere – og på boreplatforme. – Det kom som en kæmpe overraskelse for mig, at jeg også skulle stå for maden. Da jeg første gang skulle lave en citronfromage, anede jeg ikke, hvad jeg skulle gøre. Og jeg tror heller ikke, at den helt faldt i de andres smag. Det er jo ikke en del af bageruddannelsen at lære at lave mad. Men det er en fordel at have kendskab til, hvis man vil arbejde med catering på en boreplatform, siger Karsten.

Arbejder om natten Han har også arbejdet på Tyra Øst, Siri og siden 2001 på Tyra Vest. Det er kun på de største boreplatforme og rigge, der er ansat bagere. De arbejder 14 dage ad gangen og har så fire uger fri.

Bagerne på Tyra Vest arbejder fast om natten for – sammen med kokken – at servicere de omkring 80 ombordværende. Der serveres mad fire gange i døgnet: klokken 06, 12, 18 og 24. Karsten Vestergaard, der arbejder fra klokken 19 til 07, begynder sit arbejde med at lave dej og bage brød til holdet, der har pause klokken 21. Kokken har forberedt den varme mad til midnat, men det er Karsten, der skal gøre den færdig.

Ikke store udfordringer – Indrømmet. Der er ikke de store faglige udfordringer i at være bager på en boreplatform. Det er meget traditionelt. Men vi har også langtfra alt, der skal bruges, hvis man skulle være kreativ med brødet og kagerne. Jeg bager omkring 80 rundstykker, ti til 15 franskbrød og rugbrød hver dag. – Og så er der kagerne. Tidligere blev de serveret døgnet rundt. Nu er det på bestemte tidspunkter. Søndag bliver der kræset ekstra for folk, ligesom man gør hjemme. Der serveres flødekager eller lagkage

om eftermiddagen. Søndag aften serveres hjemmelavet is eller kagedessert. De daglige måltider er »fixet« for mandskabet, som Karsten udtrykker det. Man ser frem til at få noget at spise. – Eksempelvis har man mulighed for – hver dag – at få risalamande. For nogle er det som at holde juleaften året rundt, for det er en meget populær dessert. Lørdag aften serveres pølser, ligesom man hjemme får lørdagsslik. Karsten er meget glad for sit job, selv om han arbejder meget alene. Og selv om der ikke er meget at give sig til, når man har fri fra arbejdet på en boreplatform. – Man skal være af en bestemt støbning, hvis man vil arbejde på en boreplatform. Man må ikke lide at hverken højdeskræk eller hjemve. Man skal være glad for at komme på arbejde. Og glad for at tage helikopteren hjem for at holde fri, siger Karsten, der er single og bruger en del af sin fritid på at være aktiv i basketballklubben i Esbjerg. Læs også på side 26-27 om Karsten Vestergaards udfordringer som fællestillidsmand.

Profile for Fødevareforbundet NNF

Substans 01 2011  

Substans 01 2011  

Profile for nnfdk