Grønne elementer i form af baggårde, alléer og taghaver integreres som små lommer, så bygninger og landskab smelter sammen, ligesom der lægges meget energi og økonomi i kantzonerne, dvs. hvordan huset møder byen. Opmærksomheden mod dette område udspringer af studier, der viser, at det netop er kantzonerne, der giver mulighed for ophold og dermed liv og aktivitet. Som modstykket til de to kommende bydele står Ørestad, som er blevet sablet ned for at være menneskefjendsk, identitetsløs og blæsende og derfor for mange står som et skræmmeeksempel inden for byplanlægning. Mellem Ørestad og de to nye byudviklingsprojekter ligger ikke kun 20 år, men et sporskifte. Det er som om, arkitekterne bag Nordhavnen og Carlsberg Byen har taget samtlige kritikpunkter af Ørestad til sig og vendt dem om. Mens Ørestad domineres af fritliggende boligblokke i alle størrelser, får Nordhavnen og Carlsberg Byen primært en lav underskov af rødbrune klassiske københavnske karreer og byhuse. Når Ørestad har berygtede vindtunneler, sørger de for forskudte planer og læ i Nordhavnen. Når Ørestad sælger kæmpe grunde, opererer de med små i Carlsberg Byen. Og sådan er det hele vejen igennem. Der er virkelig tale om en læringsproces. Byer for mennesker Siden Ørestad og 00’ernes bekymringsløse byggeboom, hvor prestigefyldte kulturbyggerier skød op som solsikker på en sommereng, har man fået øje på mennesket
og den menneskelige skala som målebånd. Det skyldes især den danske arkitekt og byplanlægger Jan Gehl. I en menneskealder har Jan Gehl gået rundt med en geigertæller og talt folk i gaderne og målt dagslys. Gehl Architects arbejder på at skabe ’byer for mennesker’ og offentlige byrum, som inviterer til ophold. I mange år syntes man, at Jan Gehl var en forfærdelig hyggeonkel, men i dag er han en af verdens mest brugte byplanlæggere. Flere nyere kritikere har forstået betydningen af offentlige byrum for at sikre byens og samfundets sammenhængskraft, og der er i dag mere end nogensinde fokus på, at befolkningen skal trives i byen, at byerne skal være bæredygtige og at transportsystemerne skal nytænkes. Jan Gehls humanistiske principper har slået igennem, og de kommer meget stærkt til udtryk i de aktuelle byplanlægningsprojekter. Det selvgroede princip Når Jan Gehl beskriver den velfungerende by, henviser han ofte til lave og tætte byområder som Kartoffelrækkerne og Christiania eller europæiske middelalderbyer med torve, byparker, akser og karreer. Jan Gehl hævder, at torve og pladser fra præ-moderne europæiske byer kan tilskynde den levende atmosfære, som er gået tabt i mange byer. Middelalderbyernes bystruktur er kendetegnede ved, at de ikke er skabt ud fra en overordnet byplanlægning. Gader og torve blev konstrueret i en proces, der tog
97 .