mosaikk #10 monster

Page 73

Bæst Af Markus Kloppenborg Vellev Hjorte kigger ud ad panoramavinduet inde fra sommerhuset iklædt jakkesæt og seriøse miner med blanke øjne fulde af afsky sidder de ved det gamle spisebord på plasticstole blandt bambusmøbler og retro magasiner med store gevirer vokset ud af deres kranier chokerende er det for alvor da vi finder ud af at vi står på alle fire med snuderne mod den fugtige efterårsmuld de store regnormearters bladning af råjord og omsatte organiske rester onkel werner kravler intenst rundt og græsser med stive nervøse hår strittende ud fra lænden han plejer ellers at være en høj rank og respektabel mand men ser nu ud til at leve sig ind i rollen som firbenet ormeæder frådende og tom i blikket smasker far også løs med frisk insektsaft løbende ned ad hagen mens han blotter sig for bedstemor ved at pisse uhæmmet op ad hegnet til naboen med løftede bagben der viser hans behårede udposninger bedstemor bevæger sig langsommere end normalt i den uvante stilling kanten af hendes øjne er fulde af enkelte tårer bag brilleglassene lige ved siden af bedstemor og far slubrer mor jordfarvede indvolde i sig fra havens slimede småkryb med ansigtet begravet i de gyldenbrune blade der dækker græsplænen smagen af jern blod og syreholdige sorte væsker bader vores tunger oplevelsen er cremet men klam

ved netop denne erkendelse opdager vi at muldvarpene også er rykket ind i huset op af deres kulsorte jordgange gennem græsplænens skud og ind i udestuens vindruehygge vi beslutter os for i stedet at afsøge bunden af den nærliggende skov for flere gode proteinkilder dyrene kigger forundret og nysgerrigt inde fra den varme stue imens vi forlader sommerhusets grund i flok og kaster os ud i den vilde natur med et sandt mål for øje at holde en pause fra byens stress og jag og komme lidt ud under åben himmel blandt vand skov og strand her begynder et mindeværdigt efterår med blikket mod den knitrende levende skovbund smattet vild og regnvåd med en sødlig duft af spirende råddenskab side om side med de femhundredetusind rådyr de rå skadedyr med tunnelsyn og skyklapper kort efter parringssæsonen sammen løber hele vores karavane af firbenede mennesker raskt ind i den danske jungle med lyserøde rygge mod trætoppene under den kølige efterårshimmel klar til at blive indtaget af flåter famle i flagermusenes mørke og kæmpe for livet på dyrenes uberørte legeplads før den første nattefrost 71


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.