Jubilæumsskrift | 125 år i udlejernes tjeneste

INDHOLDSFORTEGNELSE

MEDLEMSTALLET STIGER

BESTYRELSE FOR DANSKE UDLEJERE ANNO 2024

MEDLEMSFORENINGER ANNO 2024

DANSKE UDLEJERE - 125 ÅR

ER DER VOLDSOM GRUND TIL BEKYMRING

FRA FRI UDLEJNING TIL REGULERING & NY FRIHED

DEN GRØNNE OMSTILLING VEDRØRER OS ALLESAMMEN

HUSLEJENÆVNENE - PÅ GODT OG ONDT

LAYOUT: MAIKEN MARK LARSEN

MEDLEMSTALLET STIGER

BESTYRELSE FOR DANSKE UDLEJERE ANNO 2024

KELD FREDERIKSEN

Formand fra 2005 og bestyrelsesmedlem fra maj 1991

MOGENS BROE-ANDERSEN

Næstformand fra 2011 og bestyrelsesmedlem fra maj 1997

OLAV GRØNN HANSEN

Bestyrelsesmedlem fra maj 2007

CONNY LINDHOLT

Kasserer fra 2013 og bestyrelsesmedlem fra maj 2011

LEON VETTER

Bestyrelsesmedlem fra maj 2004

LOUISE KACZOR

Bestyrelsesmedlem fra maj 2019

HANS JØRGEN SVANHOLT

Bestyrelsesmedlem fra maj 2015

OLE SKOVRIDER

Bestyrelsesmedlem fra maj 2023

MEDLEMSFORENINGER ANNO 2024

Brønderslev Grundejerforening

Formand: Svend Andersen

Danske Udlejere Vesthimmerland

Formand: René Borg Vinther

Djurslands Udlejerforening

Formand: Johnny Kjærgaard

Fredericia Grundejerforening

Formand: Christian Viuff

Frederikshavn Grundejerforening

Formand: Adv. Kamilla H. Christiansen

Holstebro Udlejerforening

Formand: Lars Anton Pedersen

Horsens Udlejerforening

Forretningsfører: Hans Kleberg

Kolding Udlejerforening

Formand: Adv. Claus Eland

Lemvig Grundejerforening

Formand: Michael R. Madsen

Nyborg Grundejerforening Formand: Charlotte Pohlmann

Nørresundby Grundejerforening Formand: Anette Valentin

Mariagerfjord Udlejerforening Formand: Lasse Klitgaard Sanderhoff

Nordjyske Udlejere

Formand: Martin Verwohlt

ProDomus Aalborg Grundejerforening Direktør: Britta Jespersgaard

Silkeborg Grundejerforening Formand: Flemming Jespersen

Skanderborg Grundejerforening

Formand: Michael Mossin Juul

Skive Udlejerforening

Formand: Adv. Keld Frederiksen

Struer Grundejerforening

Formand: Helle Pedersen

Sønderborg Udlejerforening

Formand: Claus H. Østergaard

Thisted Udlejerforening

Formand: Louise Rosenkilde

Udlejerforeningen Aarhus

Formand Lars H. Rasmussen

Udlejerforeningen Esbjerg

Forretningsfører: Adv. Søren Ellerbæk

Udlejerforeningen Midt-Vest Formand: Adv. Eigil Pedersen

Udlejerforeningen Nordsjælland Formand: Kurt Ilskov Kristensen

Udlejerforeningen Sjælland Formand: Mikael Jonassen

Udlejerforeningen Storstrømmen

Bestyrelsesmedlem: Jan Yttesen

Udlejerforeningen Svendborg Formand: Adv. Michael Vestergaard

Udlejerforeningen Sønderjylland Forretningsfører: Adv. Mogens Broe-Andersen

Udlejerforeningen Vestfyn Formand: Adv. Martin Justesen

Vejle Grundejerforening

Forretningsfører: Anne-Mette Jensen Dahm

Viborg Udlejerforening

Formand: Adv. Lars Kaasgaard

DANSKE UDLEJERE - 125 ÅR

Tekst: Keld Frederiksen, formand

Grundejere i landets byer har gennem mere end 150 år fundet sammen i lokale foreninger – i første omgang for at have ind ydelse på og sikre, at der blev etableret el, vand og varme til byens borgere – og til lejerne i grundejernes / udlejernes ejendomme. Etablering af gadelys og kloaksystemer og forholdet til offentlige myndigheder generelt, har også været vigtige opgaver for grundejerforeningerne.

I 1899 fandt ere af disse lokalforeninger det nødvendigt at etablere et fællesskab og stiftede derfor den 24. september 1899 Fællesforeningen af Jydske Grundejerforeninger. Sideløbende blev der i andre dele af landet stiftet tilsvarende sammenslutninger, som bl.a. ”Fællesforeningen af Fynske Grundejerforeninger” og ”Fællesforeningen af grundejerforeninger på Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Bornholm.”

Ovennævnte basale krav fra borgernes side er nu, i det alt væsentlige opfyldt – men nye krav fremkommer løbende – dels på grund af vore generelle krav til øget bekvemmelighed og dels på grund af, at der skal tages øget hensyn til naturen / miljøet. Der er her bl.a. tale om kloakseparering, offentlig transport, metroanlæg, kontrol af bygningsmaterialer og meget mere.

På disse områder skal Grundejerne fortsat være en vigtig medspiller, og aktivt involvere sig i beslutningsprocessen.

Lovgiver har – i hvert fald - siden 1887 interesseret sig for området for boligog erhvervsbyggeri, derunder specielt angående huslejens størrelse og regulering. Reglerne er blevet mere og mere

bureaukratiske og formalistiske. Dette har selvsagt resulteret i, at grundejerforeningerne tillige måtte påtage sig de deraf følgende opgaver med at orientere udlejerne om lejelovgivningen og de utallige ændringer der er sket – og fortsat kan ventes at ske…

danske myndigheder omkring bl.a. krav til GPDR, CSR og bæredygtighed m.v. bevirker tillige, at der fortsat vil være behov for Danske Udlejere, som kan argumentere for eller imod, hvorvidt og i hvilket omfang at sådanne nye krav har værdi for udlejerbranchen – og dermed det danske samfund.

Denne væsentlige opgave opfyldes af Danske Udlejere ved at have ind ydelse på lovgivningen, bl.a. ved afgivelse af høringssvar og kontakt i øvrigt til beslutningstagerne. Dertil kommer udgivelse af publikationen, Magasinet Danske Udlejere – hjemmesiden, www.danskeudlejere.dk – og ved en omfattende telefonservice og afholdelse af kurser i hele landet.

Mange grundejerforeninger har som følge af udviklingen og foreningernes øgede opgaver, specielt vedr. lejelovgivningen, ændret navn til Udlejerforeninger. Efter at ”Fællesforeningen af Jydske Grundejerforeninger” i 1998 ændrede navn til Jydske Grundejerforeninger, er denne udvikling forsat, således at vi i 2010 ændrede navn til Danske Udlejere – også foranlediget af, at Svendborg Udlejerforening, som repræsentant for Fyn, meldte sig ind i foreningen og efterfølgende er der indmeldt endnu en fynsk forening og ere sjællandske foreninger er kommet tid.

I de kommende år er det sikkert, at der vil blive pålagt udlejerne en lang række nye forpligtelser, dels i relation til, hvilke oplysninger lejerne skal modtage i forbindelse med indgåelse af lejeaftaler og dels i relation til, hvilke informationer udlejernes samarbejdspartnere skal modtage. De til stadighed kommende krav fra EU og

Danske Udlejere har gennem årene aktivt deltaget ved gennemførelse af lovgivningen, derunder deltaget i udvalgsarbejde under ministerierne – såvel vedr. lejelovgivningen omkring boliger, som lejelovgivningen angående erhverv. Der er også arbejdet meget med beskatningen – specielt vedr. generationsskifte. Dette arbejde vil vi fortsætte med at udføre, alt til bedste for vore medlemmer – og det danske samfund.

Tillykke – og tak - til alle, der gennem disse 125 år har været med til, at holde gang i vor forening og tjene de danske udlejere på bedste måde.

Danske Udlejere vil fortsat arbejde for at gøre det nemmere at være udlejer – og fortsat sikre, at der er gode boliger til rådighed til alle, der opholder sig i Danmark.

ER DER VOLDSOM GRUND TIL BEKYMRING

…I RELATION TIL KVALITETEN I KENDELSER FRA DE LOKALE HUSLEJENÆVN?

Tekst: Michael Preetzmann, direktør

Alle kommuner har beboerklagenævn og huslejenævn, der afgør uenigheder (ofte kaldet: Tvister) mellem lejer og udlejer. Der er 98 kommuner i Danmark. I nogle kommuner er der ere huslejenævn, og i andre kommuner har man valgt at lave et samarbejde med et andet huslejenævn. De este, der læser denne artikel, er bekendt med forskellen mellem et huslejenævn og f.eks. boligretten, men principperne gennemgås alligevel her:

HVAD ER ET HUSLEJENÆVN OG HVILKE PRINCIPPER ARBEJDES

DER EFTER?

Et huslejenævn er et offentligt organ (ofte kaldet et: Tvistløsningsorgan), der er nedsat i henhold til lov om boligforhold (kapitel 9).

Huslejenævnet arbejder efter det såkaldte: Of cialprincip – der ikke er lovbestemt, men følger af almindelige retsgrundsætninger (principper som er udviklet gennem retspraksis). Som følge af of cialprincippet har huslejenævnet en pligt til selv at oplyse sagen i fornødent omfang både for så vidt angår det retlige som det faktiske grundlag.

Huslejenævnet afgør således selv, hvilke nærmere undersøgelser der skal foretages af nævnet i forbindelse med behandlingen af den enkelte sag. Endvidere har nævnet ret til at kræve fornødne oplysninger hos parterne, andre offentlige myndigheder og private. Det koster i dag (2024) kr. 357

at indbringe en sag for huslejenævnet. En sag/tvist rejst hos f.eks. huslejenævnene i Aarhus tager typisk 1-3 måneder (afhængig af kompleksitet og partshøring).

HVAD ER BOLIGRETTEN OG HVILKE PRINCIPPER ARBEJDES DER EFTER?

Boligretten er en særlig del af byretterne, der behandler sager om leje af hus eller husrum. Modsat huslejenævnene – hvor disse populært sagt skal forsøge at nde frem til den objektive rigtige løsning –skal boligretten kun tage stilling til det, parternes advokaterne forelægger retten. Det betyder, at boligretten skal tage stilling til alle de spørgsmål, der forelægges retten – og kun disse spørgsmål. En sag om f.eks. ”det lejedes værdi” koster fra ca. kr. 10.000 + moms (hvis udlejer vinder) til kr. 40.000 – 50.000 + moms hvis udlejer taber. Vinder udlejer, får denne tilkendt advokatudgifter, men som oftest dækker disse ikke hele udlejers udgift til egen advokat. Omvendt – hvis udlejer taber, skal denne dække alle omkostninger til egen advokat –samt tilkendt del af lejers advokatudgifter. Det tager ca. 1-2 år inden der foreligger en dom. Selve sagens behandling i boligretten tager fra 1 til ere dage.

DET ER FOR DÅRLIGT, AT HUSLEJENÆVNSKENDELSER OFTE ÆNDRES I BOLIGRETTEN

årsagen til, at kendelser nogle gange ændres i boligretten:

• De store huslejenævn behandler typisk ca. 20 sager på én dag – alene differencen i forbrugt tid indikerer, at huslejenævnssager skal klares hurtigere end en boligretssag

• Nogle nævn er mere professionelle end andre

• Nogle nævn – Aarhus f.eks. – behandler årligt rigtig mange sager, og opnår derfor stor rutine og træfsikkerhed i kendelserne

• En dom fra boligretten kan ikke sammenlignes med en kendelse fra et huslejenævn, da sagerne føres efter forskellige principper og med forskellige muligheder for vidneforklaringer/ skønsmandsoplysninger og lignende

• Nævnsafgørelser følger of cialprincippet mens boligrettens dom afspejler det af advokaterne fremlagte

Ovennævnte kritik udtales ofte – men –er kritikken reel og retvisende? Hvad er

• De kendelser fra huslejenævnet som ændres (i udlejers favør) i boligretten, vindes ofte vha. vidneførelse/udtalelse fra en skønsmand samt advokatens evner til at nde gode argumenter – og – i sager om det lejedes værdi - muligvis ”kartotek” over gode sammenligningslejemål?

• En huslejenævnskendelse er en hurtig og billig måde at få løst en tvist på. Skulle man ”engang imellem” ramme udenfor skiven, har den tabende part altid mulighed for at anke til boligretten

SKAL VI HAVE ANKENÆVN – SOM KONTROLLERER HUSLEJENÆVNENES KENDELSER?

Det vil naturligvis være godt, men det koster penge – og pengene hænger ikke på træerne hos politikerne. Så – det er formentlig et ”no go”.

SKAL HUSLEJENÆVNENE

NEDLÆGGES – SÅLEDES SAGER STARTES I BOLIGRETTEN?

Dette vil formentlig give ere juridiske korrekte afgørelser, men udgifterne for såvel udlejere som lejere vil eksplodere og samtidig vil sagsbehandlingstiderne stige kraftigt. Advokaterne derimod – vil sikkert ikke protestere.

UTOPI?

Denne artikel er et udtryk for forfatterens opfattelse af emnet. Naturligvis ville det være at foretrække, at samtlige kendelser i alle huslejenævn var juridiske 100% korrekte og fuldstændig enslydende og transparente, uagtet at disse var afsagt af det ene eller andet nævn – og uagtet, at alle sager altid indeholder forskellige nuancer.

KONKLUSION

Man kan sige og mene meget om vores huslejenævn. Nogle nævn er meget dygtige, hurtige og kompetente – andre mindre dygtige – måske pga. manglende erfaring, a ønning og uddannelse.

Men, ingen kan vel afvise, at nævnene efter omstændighederne udfører en vigtig funktion, som er billig, hurtig og oftest afgiver korrekt kendelser. Hvis der fra politisk side var vilje, kunne man naturligvis implementere et eller ere af forslagene fra rapporten

”Udvalget for huslejenævnenes organisering” – udgivet februar 2022.

Denne rapport anviste en række tiltag, som generelt og hos ”alle” huslejenævn kunne højne standarden og øge effektiviteten. Det virker desværre som om alle beslutningstagere har glemt denne rapport – måske fordi de este forslag kostede penge? Branchens minister Pernille Rosenkrantz-Theil ofrer ikke megen opmærksomhed på emnet, og derfor kan det undre én, at nogen bruger meget tid på at foreslå styrkelse og ere ressourcer til nævnene – vel vidende, at hverken penge eller vilje pt. er til stede.

Vi har ikke opgivet, men erkendt, at lige for tiden ndes der ikke mange politikere med ind ydelse, der har lyst til at tale om styrkelse af huslejenævnene og boligpolitik generelt. Emner, som enten koster vælgere og/eller penge.

HVAD GØR VI SÅ

– LIGE NU OG HER?

Vi kæmper videre. Vi uddanner og opfordrer de dygtigste af vores udlejere til at melde sig som udlejerrepræsentanter ved de lokale huslejenævn og boligretter. Ikke for pengenes skyld, men for rigtige og retfærdige afgørelser.

Vi uddanner og oplyser vores medlemmer om lejelovens indhold, således de altid overholder gældende regler, og dermed ikke unødigt taber sager/penge. Samtidig indgår vi samarbejdsaftale med en organisation, hvis politiske talerør er særdeles effektivt – nemlig DI Ejendom.

VI GØR DET SVÆRE LETTERE

FIRMAAFTALE MED ALM. BRAND FOR MEDLEMMER AF DANSKE UDLEJERE*

DE KONTANTE FORDELE OG DEM DU FØRST OPDAGER NÅR SKADEN

ER SKET ELLER IKKE ER SKET

• Attraktive priser - det er nemt og hurtigt

• Du får et tilbud indenfor maks. 24 timer

• Ingen aldersafskrivning på rør- og stikledningsskader - heller ikke på følgeskader

• Prisen afhænger af hvilken selvrisiko, du vælger

• Mulighed for tilkøb af retshjælp for udlejere

• Mulighed for tilkøb af udvidet vandskade

DU FÅR EN PROCENTDEL AF DIN PRÆMIE RETUR

Hvis din skadeprocent er mindre end 40 - og:

• Har over 5.000 m2 der tilbagebetales 10% af præmien

• Har over 10.000 m2 der tilbagebetales 15% af præmien

• Har over 20.000 m2 der tilbagebetales 20% af præmien

• Har over 30.000 m2 der tilbagebetales 25% af præmien

• Har over 40.000 m2 der tilbagebetales 40% af præmien

* For at tegne forsikringen skal ejendommen som minimum indeholde tre lejemål

FRA FRI UDLEJNING TIL REGULERING & NY FRIHED

Tekst: Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker, forfatter, konsulent, og Ph.D.

Der er ere lejeboliger i Danmark end nogensinde før. I dag er over 1,4 mio. boliger udlejet, mens lidt færre er beboet af ejeren. Det er et kraftigt skifte på 20 år, hvor ejerboliger tidligere var i overtal. Det er moderne at bo til leje.

Der har været boligudlejere i Danmark langt længere tilbage end 125 år, og vilkårene for at leje boliger ud har ændret sig meget gennem tiden. Det er blevet sværere at være udlejer, især fra 1939 til sidst i 1980erne og for bestemte ejendomme bygget før 1991.

Går vi helt tilbage til år 1900, var der ingen lejelovgivning og heller ikke mange andre regler. Man udlejede en lejlighed i København, Aarhus og andre større byer, og det var sådan set det. Huslejen blev fastsat på markedet for udlejning, og det var lejernes evne til at betale, der dengang var afgørende.

Det var lige efter septemberforliget i 1899 med den første hovedaftale på det danske arbejdsmarked. Det skabte bedre løn- og arbejdsvilkår for den voksende arbejderklasse og øgede evnen til at betale husleje.

Under første verdenskrig kom den første regulering med huslejestop. Det betød, at udlejer ikke kunne sætte lejen op, og dermed måtte nansiere stigende udgifter for egne midler. Huslejestoppet blev delvist ophævet efter krigen, men først endeligt i 1931, og genindført i 1939. To år forinden i 1937 havde vi fået lejeloven med varslingsregler og anden regulering.

REGULERING EFTER REGULERING

Det indvarslede en lang række af reguleringer, som gennem årene har påvirket udlejningsejendomme og udlejere betydeligt. Huslejestoppet medførte et kraftigt fald i boligbyggeriet under anden verdenskrig og var med til at skabe boligmangel efter krigen, hvor de store børnegenerationer fyldte op i de små hjem og efterhånden begyndte at ytte hjemmefra.

Regulering af udlejning var i de følgende år omfattende og indgribende, og det betød, at det var svært at drive en udlejningsejendom og opkræve husleje nok til at dække udgifterne til driften af ejendommen. Derfor blev mange ejendomme ikke vedligeholdt tilstrækkeligt.

Efterhånden blev det politisk klart, at nye regler om vedligeholdelse og istandsættelse af private udlejningsboliger var nødvendige, så boligerne kom til at leve op til de nye krav, der kom med velstandsstigningen efter verdenskrigene. Fremover kunne huslejen fastsættes efter omkostningerne ved at drive bygningen – den omkostningsbestemte husleje. Der er dog stadig 19 kommuner i Danmark, hvor huslejefastsættelsen er friere. Kommunerne har valgt ikke at følge Boligreguleringsloven.

Den omkostningsbestemte husleje har ført til mere vedligeholdelse og istandsættelse af private lejeboliger. Uden dette havde disse boliger fået lov at forfalde. Det er ca. halvdelen af alle private lejeboliger, der i

dag er underlagt denne lovgivning. Der er kommet den undtagelse ind i bestemmelserne, at en gennemrenoveret bolig kan udlejes til lejen i sammenlignelige lejemål i samme område – altså også nye boliger. Derfor er gennemgribende istandsættelse blevet mere udbredt.

Fra 1991 er huslejefastsættelsen fri i nybyggeri, men er dog stadig underlagt reguleringen fra Lejeloven. Huslejen må reguleres med nettoprisindekset og kan derfor følge in ationen. Det vil dog sige, at lige i 2023 og 2024 må man netop på grund af in ationen i samfundet kun lade husleje stige med max. 4%. Så udlejer skal igen selv betale for stigende omkostninger ud over de 4%.

HVORFOR SÅ MANGE REGLER?

Der er ikke regler for, hvor meget man må tjene på aktier, der skal blot betales skat af afkastet. Der er heller ikke regler for, hvor meget man må tjene på at sælge sin bolig, når man ejer en ejerbolig. Man må også godt sælge en udlejningsejendom til en høj pris, men hvem vil betale ekstra for en ejendom med et lavt, lovmæssigt fastsat krav til maksimalt afkast af driften.

Når privat udlejning er underlagt så mange regler, er det for at beskytte lejerne. Hele lovkomplekset skal ses som en beskyttelseslovgivning. Men der er blot ikke taget højde for at beskytte udlejerne. Mange ejer en eller måske 2-3 ejendomme, og det er uhørt kompliceret for dem at følge med i

lovgivningen. Samtidig er det deres ejendomme, der ikke må give ret meget i afkast.

Beskyttelseslovgivningen var også med til at skabe slumbebyggelserne i årene efter verdenskrigene. Bygninger forfaldt, da man ikke måtte sætte huslejen tilstrækkeligt op til at vedligeholde og modernisere ejendommen. Vi har meget få boliger tilbage i dag uden bad og uden toilet, men det ville være gået hurtige efter 2. Verdenskrig, hvis

reguleringen ikke havde været så stram. Måske kunne vi helt havde sparet den dyre byfornyelse, der pågik med offentlige støtte fra 1980 til ca. 2010

Skal vi som samfund beskytte lejerne, er det sandsynligvis langt bedre at give tilskud til lejen frem for at regulere udlejning og husleje. Det mener de økonomiske vismænd også i deres seneste rapport fra efteråret 2023 . Hvis huslejen fulgte den

markedsbestemte leje, ville det give et bedre match på lejemarkedet.

Mennesker med lav indkomst kunne man i stedet give en højere boligsikring og boligydelse, så de k råd til at bo i de bedre boliger, der ville komme ud af denne ændring. Vi ville også kunne slippe for huslejetilskud til de bedrestillede, ifølge Vismændene.

FIGUR IV.3 PRIVATE LEJEBOLIGER FIGUR IV.4 PRIVATE LEJEBOLIGER OPFØRT EFTER 1991

Mange private lejeboliger i større bykommuner.

Mange nye private lejeboliger i Aarhus og nærliggende kommuner samt Region Hovedstaden

Anm.: Figur IV.3 viser andelen af private lejeboliger ud af samtlige boliger, hvilket omfatter leje-, andels- og ejerboliger. Figur IV.4 viser private udlejningsboliger opført efter 1991 som andel af alle private udlejningsboliger. Data er for 2018.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Kildehenvisning: https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-efteraar-2023.

DØRS, Dansk økonomi efterår 2023, KAPITEL IV REGULERING AF PRIVATE LEJEBOLIGER

FÅ RABAT

FIRMAAFTALE MED

DESIGNA KØKKEN

FIRMAAFTALE MED DESIGNA KØKKEN FOR MEDLEMMER AF DANSKE UDLEJERE

Som medlem hos Danske Udlejere er du berettiget til nedenstående attraktive rabatter hos DESIGNA KØKKEN i hele Danmark

1. 35%

På køkken og bad (samlede og udsamlede elementer)

2. 30% På bordplader

3. 35% På skydedørsgarderobe

4. 20% På andre produkter

5.

SPECIALPRIS På hvidevarer i vores sortiment

DEN GRØNNE OMSTILLING VEDRØRER OS ALLESAMMEN

Tekst: Susanne Borenhoff , Administrerende direktør Grundejernes Investeringsfond

Ligegyldig hvordan man vender og drejer sig, så er den grønne omstilling og bæredygtighed på dagsordenen i hele samfundet. Det gælder også i forhold til ejendomme, hvor drift, vedligeholdelse og renovering rummer et stort potentiale for at bidrage til den grønne omstilling. For bare 10 år siden var der ikke mange udenfor ejendomsbranchen som interesserede sig for renovering, og nu er der jævnligt artikler i medier og fagblade, som stiller spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er rimeligt at rive ned og bygge nyt.

Nogen ejendomsejere spørger måske sig selv: ”Hvad kan jeg gøre for den grønne omstilling?”. Det kan være svært at nde svar på det spørgsmål og omsætte regler, viden og gode intentioner til praktik i hverdagen.

STORT POTENTIALE I EJENDOMSBRANCHEN

Den grønne omstilling er et mål for både den danske regering, EU og FN. Danmark skal i 2030 have reduceret sin udledning af drivhusgasser med 70 % i forhold til 1990.

Ejendoms- og byggebranchen spiller en vigtig rolle i at nå den målsætning. I Danmark stammer 30 % af det samlede CO2 aftryk fra bygge- og anlægssektoren, 40 % af energiforbruget fra bygninger, og 35 % af al affald kommer fra byggeri og renovering. Det angiver et oplagt potentiale for mindre CO2 udledning, samt mindre energiforbrug, og affald.

Der kan være mange spørgsmål og temaer at forholde sig til, hvis man ønsker at renovere bæredygtigt. Hvordan undgår man skadelige stoffer i materialerne - eksempelvis PFAS. Hvilke muligheder er der for at genbruge materialer eller anvende materialer med en god miljøpro l, og hvordan minimeres og håndteres byggeaffald bedst muligt?

I DANMARK

STAMMER 30 %

AF DET SAMLEDE

CO2 AFTRYK FRA

BYGGE- OG ANLÆGS-

SEKTOREN, 40 % AF

ENERGIFORBRUGET

FRA BYGNINGER, OG

35 % AF AL AFFALD

KOMMER FRA BYGGERI

OG RENOVERING

VIDEN TIL DIG

For GI er den grønne omstilling en vigtig dagsorden. I de seneste 5 år har GI støttet mere end 50 projekter, som relaterer sig til bæredygtighed og den grønne omstilling. Ganske mange af disse projekter er relevant for Danske Udlejeres medlemmer.

Ved mange aspekter af den grønne omstilling, er det ikke så let for ejendomsejere at træffe de gode bæredygtige valg. Der mangler endnu klarhed og information på en række områder. En del af de projekter, som GI har støttet, handler derfor også om at gøre uddannelse og nyttig viden mere tilgængelig. Her er et par eksempler.

DET KLOGE MATERIALEVALG

Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet – VCØB – samler, udvikler og formidler viden om cirkulært byggeri. Det handler om, hvordan man bygger, så der hverken tabes kostbare ressourcer undervejs eller i fremtiden, når en bygning eller en del af den har udtjent sit formål. Vigtige overvejelser er eksempelvis håndtering af byggeaffald og mulighederne for at genanvende materialer. Alle kan nde gratis råd og vejledning på hjemmesiden vcob.dk . Fx om bortskaffelse, farlige stoffer, nedrivning, udbud og en masse andet.

Hvis en bygherre ønsker at anvende de mest bæredygtige byggematerialer, hvordan kan man så træffe det bedste valg? Det kan være vanskeligt at overskue, men ere GI-støttede projekter er mundet ud i et materialepas for byggevarer. Det gør det muligt at se, hvad en byggevare indeholder svarende til en varedeklaration på madvarer. Det kan man læse mere om på hjemmesiden materialepass.org. Et andet GI-støttet projekt er på vej med et materialepas for genanvendelige byggematerialer.

UDDANNELSE ER VIGTIG

En ny læringsplatform for ejendomsbranchen, som skal hjælpe med at gøre den grønne omstilling mere konkret og tilgængelig, er stillet til rådighed for branchen

NY LÆRINGSPLATFORM FOR EJENDOMSBRANCHEN: PLATFORMEN FINDES

VIA APP.INCEPTSUSTAINABILITY.COM/SIGNUP

med støtte fra blandt andet GI. Platformen, som er åben for alle, skal give læring, inspiration og handlekompetencer samt gøre bæredygtige valg mere konkrete og relaterbare. Platformen giver introduktion til bæredygtighedsbegreber som fx ESG og EU-taksonomi, samt ny- og kommende lovgivning som påvirker branchens bæredygtige udvikling mm. Det svirrer med begreber og forkortelser, og der er meget at blive klogere på!

Platformen ndes via app.inceptsustainability.com/signup

TILLYKKE MED JUBILÆET

Ejendomsbranchen er en vigtig hjørnesten i det danske samfund – det har den været historisk - og det vil den være i fremtiden. Jeg ønsker Danske Udlejere og alle medlemmer et stort tillykke med 125-års jubilæet, og held og lykke med den grønne omstilling – et stort ansvar og en vigtig opgave ligger forude.

HUSLEJENÆVNENE - PÅ GODT OG ONDT

Tekst: Hans Henrik Edlund, professor og huslejenævnsformand

Mange udlejere og lejere har gennem tiden modtaget en afgørelse fra et huslejenævn, som vedkommende ikke har været tilfreds med. Utilfredsheden kan bunde i mange forskellige forhold, som jeg vil omtale i det følgende.

Indledningsvist dog først lidt statistik. Landets huslejenævn træffer hvert år ca. 5.000 - 6.000 afgørelser i sager af vidt forskellig karakter. F.eks. blev der i 2023 registreret 1768 sager vedrørende lejelovens kapitel 3 om lejefastsættelse i regulerede lejemål. I 1330 af disse sager (ca. 75%) k udlejer medhold, men det må antages at en stor del af afgørelserne var forhåndstilkendegivelser efter lejelovens § 19, stk. 3, hvor der ikke er en tvist. Lejerne k medhold i 265 sager og 141 endte ”delt, dvs. at ingen af parterne k fuldt medhold. Sagsantallet registreret under etiketten lejers fra ytning var i samme år 1060, hvoraf lejerne k medhold i 407 sager (ca. 38%), udlejerne k medhold i 227 (ca. 21%), mens 412 ca. 39%) endte ”delt”. Resten af sagerne (14) blev afvist fra nævnsbehandling

Overordnet set forekommer det berettiget at sige, at det faktisk er forbavsende få sager, der indbringes for nævnene, når det tages i betragtning, at der på landsplan vurderes at være mindst ca. 682.000 private lejemål. De este uoverensstemmelser, der opstår mellem lejere og udlejere, må derfor antages at blive løst på mindelig vis, måske også på baggrund af kyndig rådgivning fra udlejer- og lejerorganisationer eller andre rådgivere.

Kan man ikke snakke sig til rette, bliver indbringelse for nævnet aktuelt. Udlejer har jo i en række situationer endda pligt til at indbringe sag for nævnet, nemlig hvor

DET ER FAKTISK

FORBAVSENDE FÅ

SAGER, DER INDBRINGES FOR NÆVNENE, NÅR DET TAGES I

BETRAGTNING, AT DER PÅ LANDSPLAN

VURDERES AT VÆRE

MINDST CA. 682.000

PRIVATE LEJEMÅL

GRUNDPRÆMISSER

- FASTSAT VED LOV

En af grundene til, at især udlejere ikke altid bryder sig om nævnsafgørelser, må formodes være, at lovens grundpræmisser set med en udlejers øjne ikke er udlejer venligt stemt. Dette gælder især de mange regler, der lægger et loft over, hvor høj en leje der kan opkræves, samt de i dag meget komplekse regler for fremsættelse af istandsættelseskrav efter lejeres fra ytning. Selv om en nævnsafgørelse korrekt nedsætter lejen – måske endda ganske betydeligt –eller fritager lejer for at betale en stor og i øvrigt fuldt berettiget istandsættelsesregning, er afgørelsen jo helt efter bogen. Nævnet har blot fulgt lovens bogstav og nået frem til en afgørelse, som vil blive den samme, hvis sagen efterfølgende indbringes for boligretten.

Med andre ord: Selv om man som udlejer ikke får medhold, er det således ikke nødvendigvis nævnet, der er grund til at rette utilfredshed mod.

lejere gør indsigelse mod varslede lejeforhøjelser og mod forbrugsregnskaber.

Nævnsafgørelser kan indbringes for domstolene (og i København for Huslejeankenævnet). Ankenævnet behandler årligt ca. 500 sager, mens der ikke ndes tilgængelige tal for, hvor mange nævnsafgørelser truffet af nævn uden for Københavns Kommune, der indbringes for domstolene. Mit personlige gæt herpå er, at det drejer sig om højst ca. 10-15%.

I den sammenhæng er det relevant at bemærke, at et huslejenævn efter min opfattelse altid bør tilstræbe at nå til et resultat, som man med al sandsynlighed kan forvente en domstols stadfæstelse af, hvis nævnets afgørelse efterfølgende indbringes for boligretten. Dette forudsætter naturligvis, at nævnet og dets sekretariat til stadighed er fuldt opdateret på retspraksis, hvad alle nævn selvsagt bør have en ambition om.

LEJEVÆRDIFASTSÆTTELSE

Især i en bestemt sagstype kommer nævnene dog til kort, når de skal træffe en afgørelse, som kan forventes stadfæstet. I sager om fastsættelse af det lejedes værdi vedrørende gennemgribende moderniserede lejemål og småhuslejemål er retsstillingen efter min opfattelse uheldig. Nævnet skal naturligvis i sådanne sager efter klager fra lejer eller (for så vidt angår småhusene) efter udlejers varsling af en lejeforhøjelse fastsætte den lejeværdi, som nævnet vurderer som den korrekte. Er en part uenig i nævnets afgørelse, må sagen indbringes for boligretten, der imidlertid efter fast praksis alene forholder sig til oplysninger om de sammenligningslejemål, som det lykkes parterne at fremskaffe oplysninger om.

Samtidig forholder det sig således, at det er den part, der ønsker en afgørelse, hvor lejen fastsættes til et andet (højere eller mindre) beløb end aftalt mellem parterne, der bærer bevisbyrden. For gennemgribende moderniserede lejemål er det dog udtrykkeligt anført i lovteksten, at bevisbyrden altid påhviler udlejer. For så vidt angår småhuslejemålene er det lejer, der har bevisbyrden, hvis lejen ønskes nedsat, og udlejer, hvis lejen ønskes forhøjet – uanset hvilket resultat nævnet er nået frem til.

Derfor ser vi til tider, at nævnets afgørelse tilsidesættes. Ikke fordi den nødvendigvis er urigtig i sin vurdering af lejens størrelse, men fordi den part, der bærer bevisbyrden, ikke er lykkedes med at fremskaffe oplysninger om et tilstrækkeligt repræsentativt antal sammenligningslejemål. Nævnsafgørelsen tillægges ikke betydning i så henseende.

For småhusene er problemet størst i de små og mellemstore byer, hvor der muligvis slet ikke ndes sammenligningslejemål, for hvilke der er varslet omkostningsbestemt lejeforhøjelse, men hvor det samtidigt ikke klart på forhånd kan udelukkes, at sådanne

ndes, således lejen alternativt kunne fastlægges ud fra et såkaldt skyggebudget.

PROBLEMFELTER

Visse forhold vedrørende nævnenes virke må siges at være kritisable. For det første kan det konstateres, at ikke alle nævn har samme holdning til, hvad der kan anses for at være gældende ret. Udlejere kan derfor opleve, at sager af samme art afgøres forskelligt fra kommune til kommune, og det er naturligvis ikke ideelt for retssikkerheden. Selvfølgelig kan de uafhængige nævn – som det også er tilfældet med dom-

UDLEJERE KAN

OPLEVE, AT SAGER

AF

SAMME ART

AFGØRES FORSKEL-

LIGT FRA KOMMUNE

TIL KOMMUNE, OG DET

ER NATURLIGVIS IKKE

IDEELT FOR RETSSIKKERHEDEN

praksis i retning af det, som der er udbredt enighed om mellem nævnene.

I den sammenhæng er det også relevant at påpege, at visse nævn – hvis de er i tvivl om udfaldet af en tvist – synes at have en lidt uheldig tendens til at lade tvivlen komme lejeren til gode, selv om det næppe kan siges altid at være et korrekt, overordnet princip at træffe sine afgørelser ud fra.

Og så er der den i visse kommuner meget lange sagsbehandlingstid for huslejenævnssagerne. Parterne oplever det naturligvis meget utilfredsstillende, at de må vente længe på at få afgjort tvisterne. Hvor sagens udfald bliver en afvisning, eller hvor en varsling kendes ugyldig, er det ekstra frustrerende, for så kunne man jo have taget de relevante tvisteløsningsskridt på et langt tidligere tidspunkt. Også hos nævnsmedlemmerne og sekretariatsmedarbejderne opleves det meget negativt, når sagsbehandlingstiden måles i halve år eller hele år, uden at dette kan siges at skyldes parternes forhold eller sagernes kompleksitet.

stolene og dommere indbyrdes - med rette have forskellige opfattelser af, hvad der er retsstillingen, hvor lov og retspraksis ikke giver utvetydige svar, men der ses desværre også eksempler på, hvad der kan betegnes som ”forkerte” nævnsafgørelser, altså hvor nævnene ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på, at retsstillingen faktisk er relativt entydig. Hvert andet år afholdes i regi af Husleje- og beboerklagenævnsforeningen en huslejenævnskonference bl.a. med det formål at bibringe nævnene kendskab til andre nævns praksis, således at man får mulighed for at justere sin fremtidige

Således er der basis for at forsøge at styrke kvaliteten og effektiviteten i nævnenes sagsbehandling. Det daværende ministerium nedsatte for nogle år siden et sagkyndigt udvalg, der i februar 2022 a agde en rapport i form af et idékatalog til politikerne, såfremt de ønskede at ”professionalisere arbejdet i huslejenævnene, sikre kortere og mere ensartet sagsbehandling på tværs af landet og styrke lejernes retssikkerhed”.

Udvalget foreslog bl.a. indførelse af ere ankenævn, mere centraliseret sekretariatsbistand, systematiseret vidensdeling og kompetenceudvikling af nævnsmedlemmer og sekretariatsmedarbejdere, bedre digitale sagsbehandlingsværktøjer samt sammenlægning af nævn i mindre kommuner med forholdsvis få sager.

Af disse forslag er jeg størst tilhænger af mere centraliseret sagsbehandling (med bevarelse af det lokale islæt i nævnene), sammenlægning af mindre nævn og introduktion af bedre muligheder for erfaringsudveksling og kompetenceudvikling, herunder ikke mindst ved en forbedring af hjemmesiden www.huslejenævn.dk, frem for at etablere landsdækkende ankenævn.

Politisk synes der ikke at være sket meget, siden udvalget a agde rapport. Regeringen indgik dog den 15. maj sidste år aftale med SF, Danmarksdemokraterne, de konservative, Enhedslisten, de radikale, Dansk Folkeparti og Alternativet om inden udgangen af 2024 at gennemføre og afslutte en analyse af, hvordan der skabes en mere ensartet sagsbehandling med kortere sagsbehandlingstider ved huslejenævnene. Ministeriet har for nyligt oplyst, at man er i gang med dette arbejde, så det bliver spændende at se, om det vil udmønte sig et forslag til konkrete lovændringer og – i givet fald - hvilke.

BEVAR OG STYRK HUSLEJENÆVNENE!

Nævnene løser – trods de påpegede problemer – i almindelighed deres opgaver relativt hurtigt, på tilfredsstillende vis og med få omkostninger for parterne. Baseret på mine personlige erfaringer som nævnsformand siden 1996 træffes afgørelserne også normalt af velforberedte og kompetente nævnsmedlemmer i en atmosfære af gensidig respekt og på baggrund af solidt forarbejde fra nævnssekretariaterne.

Derfor nder jeg det afslutningsvis berettiget at slå fast, at huslejenævnene er en glimrende institution, som der er al mulig grund til at bevare, styrke og bakke op om, selv om nævnenes virke – ligesom alt andet i dette samfund – ikke i hvert eneste tilfælde leverer den helt optimale sagsbehandling og afgørelser, der ikke bliver ændret af højere instanser. I den forbindelse må

det haves in mente, at hvis ikke nævnene fandtes, ville parterne i alle tvister, der ikke kan løses i mindelighed, være nødsaget til at indbringe sagerne for domstolene, hvor

AF DISSE FORSLAG

ER JEG STØRST TIL-

HÆNGER AF MERE

CENTRALISERET

SAGSBEHANDLING

(MED BEVARELSE AF

DET LOKALE ISLÆT I NÆVNENE), SAMMENLÆGNING AF MINDRE

NÆVN OG INTRODUKTION AF BEDRE

MULIGHEDER FOR ERFARINGSUDVEKSLING

OG KOMPETENCEUD-

VIKLING, HERUNDER

IKKE MINDST VED EN FORBEDRING AF

HJEMMESIDEN WWW.

HUSLEJENÆVN.DK, FREM FOR AT ETABLERE

LANDSDÆKKENDE

ANKENÆVN

sagsbehandlingen (reelt foretaget af parternes advokater) gennemsnitligt muligvis er mere grundig, men hvor kon iktløsningen også indebærer langt højere omkostninger og almindeligvis klart længere sagsbehandlingstid.

TILBAGEBLIK

Tekst: Gert Sauer, tidl. formand hos Danske Udlejere

Fællesforeningen af Jydske Grundejerforeninger, var den oprindelige betegnelse for vores forening, der i år fylder 125 år.

Først da en aktiv bestyrelse i 2010, efter ere opfordringer fra andre landsdele, besluttede, at vi også kunne optage foreninger fra Sjælland og Fyn, opstod navnet som vi kender det i dag, Danske Udlejere!

Foreningen har igennem årene, altid været præget af en god tilslutning og et vældigt godt sammenhold blandt områdets udlejere. Det startede i det små, med en mindre bestyrelse, og med en formand, som oftest en advokat, som drev foreningsarbejdet fra sit eget kontor.

Min egen tilknytning til foreningen startede i 1985, hvor jeg ved delegeretmøde i Aalborg blev valgt som ny formand. Formandsposten blev således yttet til Aarhus, hvor vi indgik en aftale med Aarhus Grundejerforening om, at vi lejede os ind i en del af deres lokaler i Fredensgade. Vi ansatte samtidigt en daglig forretningsfører.

Man har altid tilstræbt at sammensætte bestyrelsen, så der var medlemmer fordelt geogra sk retfærdigt over vores område, og det har naturligvis betydet, at et bestyrelsesmøde i foreningen, for ere af bestyrelsens medlemmer, betød en længere køretur, så de måtte afse en hel dag, fordi møderne afholdtes hos formanden, og derfor skulle der naturligvis også gerne være noget fornuftigt at komme efter, så tiden ikke skulle gå med løs snak!

På et af de førte møder med mig som ny formand, drøftede vi foreningens økonomi.

Den var god, så god, at den gav anledning til en længere diskussion om det rimelige i, at vi som forening skulle opbygge en formue eller, om vi dog ikke kunne nde en fornuftig og aktiv måde at disponere en sådan formue. Der var forslag om køb af obligationer, nedsættelse af et i forvejen rimeligt kontingent m.v.

og vi må nok erkende, at det magasin der i dag udsendes til vore medlemmer, har nået en meget høj professionel standard, som foreningen og bestyrelsen kan være meget stolte af!

Fornuften sejrede, for vi blev enige om, at lade kontingentmidlerne arbejde til gavn for medlemskredsen! For det første blev vi enige om at nystarte en kursusrække i forskellige byer, hvor 2 personer pr. medlemskab gratis kunne deltage. Vi ville sikre, at der blev hyret professionelle som undervisere, Advokater, ejendomsadministratorer eller ejendomsmæglere.

Vi aftalte med disse lærere, at de ved deres honorarfastsættelse, gerne måtte være så venlige at medregne den mulighed kurserne kunne give dem, for et senere kundeforhold til kursusdeltagerne! Dernæst blev det aftalt, at vi ville tilbyde medlemmerne gratis telefonisk rådgivning fra nogle at bestyrelsens medlemmer. Endeligt ville vi tilbyde en hel eller delvis gratis retshjælp til at føre retssager, der havde interesse for en større kreds af medlemmer!

Vi besluttede, at visse sager kunne være så principielle, og en afgørelse have så stor en interesse for medlemskredsen, at den skulle føres, selvom vi som forening, måtte påtage os den fulde omkostningsrisiko!

Bladet har altid været et af foreningens største aktiver, med gode artikler fra kompetente branchekyndige fagfolk, og med gode råd og vejledninger til medlemmerne,

Også foreningens sekretariat har fungeret dygtigt, og til alles tilfredshed, og særligt de seneste år har kontoret med stor indsigt, dygtigt udnyttet den digitales verdens nye muligheder for en direkte kontakt til medlemskredsen, og med stor succes.

Ingen har nogensinde kunnet være i tvivl om, at lejelovgivningen aldrig har haft den store interesse for vores landspolitikere. Tænk blot på loven fra 1939, ”lov om MIDLERTIDIG regulering af boligforholdene”. Den levede MIDLERTIDIG i bedste velgående, og med gentagne ændringer, i mere end en menneskealder! Hvor var det egentlig ovt.

Til gengæld har vi kunnet glæde os over, at medlemsforeningerne igennem årene trofast har fulgt og støttet bestyrelsernes initiativer, og det ses ikke mindst på de årlige delegeretmøder, som har været afholdt hvert år siden foreningens start, med undtagelse af et kort afbræk under 2. Verdenskrig, hvor den frie bevægelighed var blevet begrænset! Disse møder samler hvert år mere end 100 aktive deltagere, og udover afvikling af den årlige generalforsamling, byder eftermiddagen på indlæg om et eller ere aktuelle emner, med særlig interesse for en grundejers daglige virke!

Jeg ønsker foreningen tillykke med de 125 år, og endnu en lang og aktiv tjeneste i de Danske udlejeres interesse!

Tekst: James Andersen, tidl. bestyrelsesmedlem

Danske Udlejere har mange fantastiske bolde i luften og her griber jeg een, nemlig: FORSIKRINGSORDNINGEN. Her i jubilæumsåret vil jeg gerne omtale det historiske forløb, af denne for medlemmerne så succesfulde ordning. I år er det præcis 35 år siden, at police nr. 1 blev oprettet.

DET ER BLEVET TIL GRUNDEJERNES FLAGSKIB.

I min egenskab af at være formand for Herning Grundejerforening, k jeg i 1989 den tanke, at der kunne tages nogle forsikringsmæssige initiativer til gavn for medlemmerne i vores lokale forening.

Jeg k kontakt til forsikringsmægler Erik Bækmark fra Aalborg. Dialogen med ham og de mange møder gav mig troen på, at der var langt større potentiale i det udkast, vi nåede frem til med en modulopbygning af de forskellige delrater i udvalgte dækningsmuligheder og med fokus på enhedspriser pr. m2, nøjagtig som vi kender det i dag.

Som bestyrelsesmedlem i Jydske Grundejerforeninger syntes jeg, det var oplagt at medbringe udkastet og høre bestyrelsens mening herom. Det blev godt modtaget af en enig bestyrelse, og forelagt på et formandsmøde med fuld anerkendelse af initiativet. Der blev nedsat et forsikringsudvalg bestående af Hans Jespersen og undertegnede, klar til at søsætte projektet, der k en effektiv implementering. Vi k bl.a. til opgave, at introducere ordningen ved formandsmøder og ude i lokalforeningerne.

Vi startede med at indhente tilbud fra 7 forskellige forsikringsselskaber, og valgte at starte med Kgl. Brand, som vi havde glæde af de første år. Vi hentede nye tilbud og overgik til Skandia, derefter IF, og til sidst i 1999 endte vi hos Alm. Brand, som vi til dato har haft et godt samarbejde med i

25 år, og det lever i bedste velgående, og der har været en sand knopskydning gennem årene, og det har styrket vores platform for rådgivning af medlemmerne.

Vi lavede en målrettet strategi og tanken var at udarbejde et forsikringsprodukt, som skulle fremstå som medlemmernes helt eget produkt og hvis sigte var at tilgodese medlemmerne i såvel forsikringsdækning, som prismæssig henseende, og det skulle være en bæredygtig udvikling på lang sigt.

Den store volumen har således betydet, at vi har nogle af landets bedste betingelser og priser på ejendomsforsikringer. Man skal bemærke, at rør, - og stikledningsskader er uden aldersnedskrivning, det er der ikke mange selskaber, der kan tilbyde. Samt at årlig bonus for medlemmer med mange lejemål er på op til 40% ved en lav skadesprocent. Det har alt sammen betydet, at man taler med en vis vægt, når der skal forhandles vilkår og priser på vegne af medlemmerne. En af hemmelighederne bag den store succes er en stor grad af interessefællesskab med de medlemmer, der værdsættes så højt af foreningen.

FÆLLESSKAB GIVER RESULTATER

betingelser hos forsikringsselskaberne. Danske udlejeres forsikringskoncept skal leve længe endnu, det er markedets bedste tilbud til medlemmerne og med god gennemsigtighed .

Ordningen er i dag en stor succes med en årlig præmieindtægt på omkring 56 mio. og med ca. 4.500 policer (ved seneste hovedforfald: 30/9-2023). Virkelig godt gået, og med stor ros til nuværende forsikringsudvalg.

Forsikringsudvalget består i dag af Michael Preetzmann, Leon Vetter og Keld Frederiksen, der gør et stort og vellykket arbejde, og mange tak for det. Mange af landets lokalforeninger har opnået betydelig medlemsfremgang på grund af ordningen.

Forsikringsudvalgets primære opgave er at sørge for konkurrencedygtige priser, betingelser som hele tiden er optimalte for medlemmerne, og ligeledes løbende at overvåge og justere ordningen og behandle forsikringssager, hvis klager opstår i relation hertil.

Ja, det skal stadig være attraktivt, at investere i ejendomme og holde omkostningerne så lave som muligt, det er Danske Udlejere og forsikringsordningen medvirkende til. Jeg er både stolt og ydmyg over, at se den udvikling dette forsikringskoncept, som har været mit hjertebarn, har opnået til dato.

Vi skal også værdsætte, at i et interessefællesskab skal de gode medlemmer ikke være med til at betale for de knap så gode. Hvis man får en tagskade, hver gang det blæser, må der være noget galt, og det kan fællesskabet heller ikke være tjent med, for man har naturligvis en forpligtelse til at vedligeholde sine ejendomme. Vi skal fortsat have en sund og god forsikringsordning, til glæde for medlemmer og for at opnå de bedste

Vi er gennemgående, som forbrugere, så trofaste overfor det selskab, vi i det daglige har, at vi automatisk fortsætter år efter år, med det resultat, at man ofte er for dyrt forsikret. Fra opstarten, og I en periode på 25 år har jeg siddet i forsikringsudvalget og det har været spændende år med gode og store udfordringer.

Jeg kan kun opfordre medlemmer, der ikke er med i ordningen til at få lavet et forsikringstjek. Danske Udlejere er bannerfører og har en af landets bedste storkundeordninger for ejendomsforsikringer. Der er medlemmer, der er udgået ud af ordningen, og som bejler for at komme ind igen, men deres skadesprocent er blevet for højt.

VI GØR DET SVÆRE LETTERE...

Danske Udlejere kan i år fejre 125 års jubilæum. Vi har siden 1899 arbejdet for at gøre det lettere at være udlejer af fast ejendom i Danmark. Vi har i dag 31 lokale medlemsforeninger fordelt over hele Danmark. Vores lokale udlejerforeninger har tilsammen 5.907 medlemmer (opgjort pr. maj 2024). Som medlem af Danske Udlejere har du altid følgende fordele:

• Gratis hotline. Telefonisk rådgivning, hvis du har spørgsmål eller udfordringer i forhold til lejeloven

• Gratis medlemsmagasin. Magasinet Danske Udlejere bliver sendt direkte til din postkasse 10 gange årligt

• Gratis deltagelse på kurser. Vi udbyder ca. 60 kurser hvert år, hvor vi gennemgår forskellige relevante emner, som f.eks. ind- og fra ytningssyn samt udfyldning af lejekontrakten

• Meget attraktive præmier på ejendomsforsikringer ved Alm. Brand

• Gratis adgang til et bredt udvalgt af formularer og kontrakter

• Gratis adgang til www.leje-portalen.dk , hvor vores medlemmer frit kan oprette lejeannoncer

• Stor rabat på køb hos DESIGNA

• Attraktive priser på energimærke og vedligeholdelsesplaner ved Energihuset Danmark

KONTAKT SEKRETARIATET

Michael Preetzmann

Direktør

Mobil: 50 40 36 88 mp@d-u.dk

Lone Kragh Økonomiansvarlig

Mobil: 22 55 72 55 lk@d-u.dk

Maiken Mark Larsen Kommunikationsmedarbejder

Mobil: 22 57 57 86 mml@d-u.dk

Danske udlejere | Fredensgade 30 | 8000 Aarhus C | www.d-u.dk | 86 18 51 55 | kontakt@d-u.dk