Mælkeritidende nr. 4 2021 - Skummesalen

Page 14

[ MEJERIFOLK UDEN GRÆNSER ]

Projekter under Mejerifolk uden Grænser i flot fremdrift Organisationens projekter er på vej til at sikre udvikling og mejeriproduktion i en række af verdens fattigste områder. Kenya: Jette Hansen fra Kenya-gruppen tog d. 8. marts til Kenya og var på en uges vellykket besøg hos to mejerier sammen med teamet dernede. De første tilbagemeldinger lyder på, at et af mejerierne er nået rigtig langt med deres HACCP-planer og egenkontrol. Et andet mejeri er først så småt i gang med at få overblik over standarderne, og der skal noget mere træning til. Den gode case er, at den øgede fokus på hygiejne og fødevaresikkerhed har haft afsmittende effekt på forretningen (effektivisering) og på kvalitet og sikkerhed. Den anden uge af mission er aflyst, da dele af teamet blev Covid19-smittede. Dog ser det heldigvis ud til, at Jette er gået fri, og ingen er alvorligt syge. Tanzania: Tanzania-gruppen er i første stadie af et fremtidigt mikro-mejeri i den lille Masai-landsby Lesoit. Der skal i første omgang findes vand, og så skal der bygges brønde, så befolkningen ikke skal gå de fire kilometer, de går i dag for at hente vand til husholdningen. Når der er sikret vand, vil de første skridt mod at få skabt et lille kooperativ omkring mejeriproduktion blive taget. Masai-folket i Tanza-

nia har lang tradition for at være kvægdrivere, og en stor del af deres kost er baseret på mælkeprodukter. Lesoit Dairy Project skal hjælpe dem til at samarbejde omkring produktionen, skabe en bæredygtig forretning og ikke mindst lave nogle gode kvalitetsprodukter baseret på de produkter, de i forvejen bruger. Vandprojektet er et samarbejde med en lille dansk organisation, der hedder Love Spring, som blandt andet samler penge ind ved at sælge vand på Roskilde Festivalen og ved at lave motionsløb med skolebørn. De har stor erfaring med at lave brønd-projekter forskellige steder i verden og har i en længere periode også arbejdet i Tanzania. Vanddelen i Tanzania-projektet er indledningsvist finansieret af et legat fra Asmussens Mindelegat, samt en del af de midler, som Mejerifolk uden Grænser modtog fra Chr. Hansen sidste år i forbindelse med lanceringen af deres nye produkt CHY-MAX. Nepal: Nepal-gruppen har netop indsendt en ansøgning om midler til Danidas underafdeling CISU. Nepalprojektet ligger i dal-området i den østlige del af Nepal med grænse mod Indien. Projektet hedder Belhi Integrated Rural Development og har til for-

Frivillig Jette Hansen i Kenya sammen med teamet på et af mejerierne.

14  Mælkeritidende 4 / 2021

AF ISABEL SANDE FRANDSEN, PROGRAMKOORDINATOR.

Produktion af traditionelle mejeriprodukter i det nye mejeri i Mongoliet.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Mælkeritidende nr. 4 2021 - Skummesalen by Mælkeritidende - Issuu