2 minute read

De kvindelige mejeripionerer – v. J.M. Buch Kristensen

Next Article
Nye jobs

Nye jobs

De kvindelige mejeripionerer

’Som boblerne i bækken’ af Ulla Fasting giver et spændende indblik i historien og de første mejerskers arbejde med smør og ost. Buch anmelder bogen.

Advertisement

Forlag: Brændpunkt. 448 sider. 249,95 kr.

Ulla Fasting har skrevet en god historisk slægtsroman om Danmark i 1700- og 1800-tallet. ’Som boblerne i bækken’ er Ulla Fastings første skønlitterære bog, og den har rødder i hendes egen slægts fortælling. Romanen er interessant for mejerifolk, fordi vi i fortællingen møder Elise, der bliver uddannet som mejerske. Vi læser om, hvordan hun oplærer andre unge piger som mejerske. Det er udmærket og lærerigt som mejerimand at følge Elise og de overvejelser, hun gør sig i mejeribrugets tidligste barndom, bl.a. om at skaffe den bedste mælk til ostelavning. Elise indskærper sine mejerske-elever, at de skal samle alle oplysninger om mælken, køernes tilstand, staldens hygiejne, og osten, før de kan lave gode oste. Faktorer, der også i dag er vigtige for nutidens mejerister.

Faktorer af betydning

Elise, vores hovedperson, er ganske rigtig overbevist om, at disse faktorer har stor betydning for ostens smag og holdbarhed. Hun observerer bl.a., at det er tydeligt, at man kan smage på osten, om køerne er kommet på græs og også græssets kvalitet. Ligeledes berettes i romanen om, hvordan Elise interesserer sig for lagerforholdene for osten og deres betydning. At det er vigtigt at holde temperaturen på fx 12 grader og fugtighedsprocenten på 80 %, pointerer hun.

Inspiration til dagens mejerister.

Elise får oste hjem fra Holland, som sammen med Holsten var et af de førende mejerilande i verden. Hun får yderligere inspiration til sin osteproduktion fra England, Frankrig og Schweiz, som også var og er betydelige mejerilande. Elise lever fuldt op til nutidens krav til den dygtige mejerist. Også i dag er det vigtig for dagens mejerister, at de holder sig orienteret om, hvad der sker rundt omkring i den store verden. På den måde kan romanen være med til at give inspiration til nutidens mejerister om at holde sig orienterede om nye ostetyper og teknikker.

Et imponerende forskningsarbejde

Ulla Fastrup har udført et imponerende forskningsarbejde for at være så nøjagtig som muligt. Der er dog et enkelt punkt, hvor fakta har svigtet hende, idet hun indfører jerseykvæget til Danmark 60 år for tidligt.

Historien om Elise udgør kun en lille, men interessant del af den store slægtsroman med et stort persongalleri. Romanen fortæller om mange af datidens store historiske begivenheder, herunder englændernes bombardement af København, oplysningstiden og koleraens hærgen. Romanen berører også emner som familien, parforhold, et samfund i udvikling og bøndernes frigørelse

For læseren er der meget viden at hente, kapere og tankevækkende overvejelser om datidens forhold.

AF FHV. FORSTANDER J.M. BUCH KRISTENSEN. E-MAIL: BUCHK@OS.DK

This article is from: