Lokalnyt februar 2014

Page 11

del af teamet i Lille Kongensgade. - Det var jo en fantastisk butik! Men så kom der ny havnefront, og den store parkeringsplads op til Lille Kongensgade blev bygget om til det springvand der ligger der nu. Samtidig kom Lille Kongensgade under gågadenettet, og det medførte at der kom nogle ”bomme” op, som vi godt nok havde fjernbetjening til, men vi endte med at være helt lukkede inde. Endelig blev huslejen efterhånden for høj, så det kunne slet ikke hænge sammen. Ole og jeg brugte et halvt års tid på at køre rundt og se på nye lokaler, og ja, så endte vi herovre på Sundsholmen, fortæller Per. Butikken ligger lidt tilbagetrukket, men Per så med det samme de gode muligheder. Med genbrugspladsen som nabo, var det sandsynligt at der ville komme mange mennesker forbi, og forventningen var at de også ville kigge ind i butikken. Det har da også vist sig at holde stik: - Nu har vi været her i to år, og det går bedre og bedre. Her kommer flere og flere kunder til. Når dette år er gået, skulle vi være rimeligt etableret. Erfaringen siger, at det tager 3-4 år før en ny butik sidder i folks bevidsthed. Og når vi så ligger her hvor vi gør, og folk skal køre efter det, så tager det tid før folk husker at vi er her. Der kommer da enkelte kunder fra Lille Kongensgade, men det er primært kørende kunder, siger Per.

Der er ingen tvivl om at medarbejderne har været igennem en omstillingsproces fra det velkendte i Lille Kongensgade til det nye på Sundsholm, men alle har nu fundet sig rigtig godt til rette og trives med det nye. -Jeg synes vi har det godt her. De frivillige har haft en positiv indstilling til flytningen, og vi er glade for den gode plads vi har til møblerne. Vi er lige nu 21 frivillige, men til foråret kunne jeg godt tænke mig at vi blev nogle stykker mere, for vi er lige i underkanten. Så jeg må have sat nogle opslag op i de lokale supermarkeder. Det ville være rart hvis der også meldte sig nogle mænd som kunne tænke sig at være med til at transportere møblerne. Per lægger selv mange timer om ugen i butikken. Det er vist gået hen og blevet en livsstil: -En uge som denne har jeg nok været her 45 timer. Jeg er bidt af det! Jeg brænder for det her arbejde. Det har jeg nok efter min far. Han var ikke i 10


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.