Lokalnyt september 2012 by J J

September 2012

Indhold Forside: Foto fra projekt i Hinnerup i forbindelse med 100 års jubilæet. Side 1: Leder Side 3: Hilsen til Korshæren – fra Korshærschef Helle Christiansen Side 5: Korshærens Ildsjæle – besøg i butikken i Vodskov Side 9: Hjemløsedag i Aalborg Side 12: Frivilligmarked 2012 Side 13: Historisk side – Et hjem Side 17: Lys i sommernatten Side 19: Præstens side Bagside: Kalender

Leder af Jonas Jakobsen, Korshærsleder ”Vi

har en forpligtigelse til at tage os af hinanden her og nu” – Ordene er ikke mine, men Korshærschef Helle Christiansens, givet i et interview med Kristeligt Dagblad i forbindelse med det netop afholdte årsmøde. Et årsmøde der, i dette jubilæumsår, bar præg af en stadig indignation mod de offentlige besparelsers

konsekvenser for mennesker i nød. Kirkens Korshær skal fortsat være en konstruktiv og seriøs samarbejdspartner med de offentlige instanser, men vi skal stille krav om, at der er tale om et reelt samarbejde. Vi kan ikke acceptere en politisk afstandstagen fra det fælles ansvar for at hjælpe 1

mennesker i nød og derfor er det trist at erkende, at det til stadighed er de udsatte grupper, der står først i køen, når der skal findes besparelser på budgetterne. Kirkens Korshær i Aalborg står stadig som et godt eksempel blandt vores andre korshærsbyer, når snakken falder på samarbejde med kommunerne. Lige så vel som jeg glædes over vores samarbejde med Aalborg Kommune og over at vores arbejde her i byen, bærer præg af en fælles ansvarsfølelse og forpligtigelse til at hjælpe mennesker i nød, så kan jeg forarges over de historier, jeg hører fra vores kollegaer rundt om i landet. At det lykkes så godt i Aalborg, tillægger jeg en lokal politisk ansvarlighed samt i høj grad det gode arbejde, der udføres af lønnede og frivillige medarbejdere i vores butikker, varmestuer, gårdprojekt, herberg, skurby, familie- og byarbejde. Et arbejde der bliver bemærket og værdsat. Det er mit håb, at den førte socialpolitik fra Christiansborg snart vil vise sig fra den mere humane side og påtage sig sin del af den fælles forpligtigelse til at sikre, at omsorg og næstekærlighed bliver en naturlig del af vores samfund.

og stadig udfordres på sin definition og sin relevans i vores møde med andre mennesker. Kirkens Korshær er og skal altid være baseret på en inkluderende tilgang, der ikke begrænser menneskers adgang til os, uanset livsførelse, etnisk oprindelse, seksuel orientering eller politisk og religiøs overbevisning. Kirkens Korshærs 100 års jubilæum er lige om hjørnet og det skal også markeres i Aalborg. I forbindelse med jubilæet afholder vi en festgudstjeneste i Budolfi Kirke fredag d. 12. oktober kl. 10.30 med efterfølgende reception. Onsdag d. 10. oktober fra kl. 12.00 – 15.00 er vi at finde på Gammel Torv, hvor vi vil uddele Merrild kaffe og suppe i samarbejde med Fandanko. Vi vil denne dag informere interesserede forbipasserende om vores arbejde i Aalborg og omegn. Alle er velkomne til begge arrangementer. God læselyst med denne udgave af Lokalnyt. Jonas Jakobsen Korshærsleder

Næstekærligheden er et vægtigt begreb i diakonalt og socialt arbejde. Det er et begreb, der er under pres 2

Hilsen til Korshæren af Helle Christiansen, Chef for Kirkens Korshær

Kirkens Korshær i Aalborg - altid i bevægelse I år fejrer Kirkens Korshær sin 100 års fødselsdag. Det begyndte i København d. 12. oktober 1912, men der gik ikke mange år, før Kirkens Korshær også var at finde i Aalborg. En 90 års fødselsdag nærmer sig og skal også fejres. Kirkens Korshærs arbejde i Aalborg er et af de største korshærsarbejder uden for København. Med byarbejde og gårdprojekt, varmestuer både dag og nat, botilbud med Skurby og herberg fremtræder Kirkens Korshærs arbejde vidt forgrenet og udviklet med tanke på de mange socialt udsatte mennesker i Aalborg og Nørresundby. Alt dette kan lade sig gøre, takket være mange gaver og frivillige medarbejdere. I butikkerne rundt omkring sørger medarbejderne for, at der skaffes et økonomisk grundlag til veje for arbejdet, og ved at være lokale ambassadører for Kirkens Korshærs arbejde skaber de også opmærksomhed på de socialt udsatte i Danmark og deres vanskeligheder. Senest er der åbnet ny butik på Sundsholmen nord for fjorden. Dermed følger Aalborg den erfaring,

Korshærschef Helle Christiansen ved det netop afholdte årsmøde Kirkens Korshær har af, at store butikker, hvor man kan komme til med bil og trailer, er tiltrækkende. Det skaber hurtig omsætning og dermed nye ting til nye kunder kom forbi, der er altid noget nyt at se. Den nordjyske flid og foretagsomhed fornægter sig ikke. Det er en utrolig flot arbejdsindsats, der gøres. En særlig karakteristisk ting ved organiseringen af Kirkens Korshær i Aalborg er den tætte forbindelse til menighederne i byen. Der er repræsentanter fra menighedsrådene knyttet til korshærsrådet og de udvalg, som særligt følger den enkelte arbejdsgren. Det giver en 3

helt særlig tæt forbindelse, som også udbygges ved at der sendes information om arbejdet ud til alle menighedsrådsmedlemmer i Aalborg. Et andet glædeligt partnerskab er den gode dialog med Aalborg kommune. Aalborg kommune har en meget aktiv socialpolitik med vilje til at sikre forholdene for de mest udsatte, blandt andet i samarbejde med Kirkens Korshær. Kirkens Korshærs landsstyrelse var i foråret på besøg i Aalborg. Her var medlemmerne på en hæsblæsende tur for på den korte tid at nå at se så meget som muligt. Det var meget inspirerende, så meget, at ægtefællerne hjemme blev overdænget med begejstrede rapporter, så de til sidst protesterede: "Enten må du holde op med at tale om Kirkens Korshær i Aalborg, eller også må du tage mig med, så jeg selv kan se det fantastiske arbejde." Kirkens Korshær i Aalborg rækker ud med tilbud til udsatte mennesker, i stadig dialog med det lokale samfund. Sådan er og forbliver det en livskraftig del af Kirkens Korshærs store arbejdsfællesskab.

Kirkens Korshær fylder 100 år Det fejrer vi med uddeling af suppe fra Fandanko og Merrild kaffe på Gammel Torv onsdag d. 10. oktober 2012 kl. 12.00 – 15.00 På selve jubilæumsdagen, fredag d. 12. oktober 2012, er der festgudstjeneste i Budolfi Kirke kl. 10.30 ved Biskop Henning Toft Bro med efterfølgende reception i salen under kirken. Alle er velkomne

Helle Christiansen Chef for Kirkens Korshær

Korshærens ildsjæle Genbrugsbutikken i Vodskov af Ole Kjærsgaard

En af Korshærens mange Ildsjæle er Ruth Jakobsen, fra Vodskov. Ruth har været med fra butikkens start. Ruth er et fantastiks eksempel på, at selv om hun har været mærket af sygdom, har hun bevaret sin positive og stilfærdige tilgang til livet og arbejdet i butikken. Hun er, i en Udvalgsformand Ruth alder på 76, i gang med sin anden Jakobsen foran butikken i valgperiode som udvalgsformand, Vodskov. eller ”Formandinden” som der humoristisk står på hendes på det. Det endte dog med, at Finn brevbakke. Jeg møder Ruth en sammen med Visti Nygaard afholdte mandag i august, bænket om møder i sognegården, for at samle kaffebordet sammen med resten af frivillige til projektet. Det lykkedes, og i ”mandagsholdet”. Dagens kage, en maj 2003 åbnede butikken, på den squash kage, hjemmebagt nuværende adresse, med ca. 10 – 12 selvfølgelig. Denne opgave skiftes frivillige. de til. Kaffen er skænket, og hyggesnakken er der. Man mærker Ruth var, som før nævnt, med i tydelig, at her er en flok der har det butikken fra starten. Ruths datter godt sammen. Der fortælles og Solveig og Finn, syntes vist hun grines, samtidig skottes der ud i trængte til at få noget at lave, fortæller butikken, for kunderne skal Ruth med et lunt glimt i øjet, ”Og jeg selvfølgelig passes samtidig. har været her lige siden” tilføjer hun. Lysten til, at være med til at sætte Butikken i Vodskov blev startet på noget i gang og gøre en forskel, var initiativ af Finn Christiansen, med i Ruths tanker, da hun startede Kirkens Korshær. Initiativet blev som frivillig. Ruth stoppede på mødt med bekymring. Kunne det nu arbejdsmarkedet som 63 åring. Hun var gå? Kunne Korshæren tjene penge ansat på Vodskov skole i 31 år, og var 5

her beskæftiget med kantinedrift og rengøring. De første mange år, som frivillig, var hun medarbejder i butikken. For to og et halvt år siden, blev hun valgt som Butiksudvalgsformand. Hun er valgt Tingene der foræres til for to år ad gangen. Så jeg er i gang butikken ses efter, med min anden regeringsperiode, vurderes og prises før de fortæller hun og griner. Ruth er glad får lov til at komme ind i for den måde butikken kører på. Der butikken. er en medarbejder med i faste pligter i butikken. I kaffestuen butiksudvalget fra hvert dagshold. hænger en plan for arbejdsopgaver af ”Det er det enkelte dagshold, der enhver art, i butikken. vælger deres repræsentant, og det Arbejdsopgaverne er, så fordelt ud på virker godt” udtaler hun. Valgene foregår på en årlig generalforsamling i de enkelte dage. Det er en god måde at gøre det på, kommenterer de februar. Ruth lægger meget vægt på, frivillige, så bliver det hele lavet! En at der skal være et godt samarbejde i enkelt dag om ugen, tirsdag, bliver butikken. ”Det er meget vigtigt, at vi der afhentet og bragt varer ude ved har det godt sammen” siger hun med kunderne. bestemthed i stemmen, men alligevel på sin egen stille og rolige facon. Ruth er på mange måder en aktiv kvinde, Hun tager sin tørn i butikken I dag er der 28 frivillige i butikken. Vi med sortering og ekspedition samt kunne dog godt bruge lidt flere ønsker rengøring. Vaske gulv i kælderen er flere af medarbejderne. Dagligdagen hendes opgave. Andre opgaver i i butikken starter gerne med, at Kirkens Korshær får hun også tid til. container tømmes. Indholdet skal gås Hun hjælper meget gerne på igennem og sorteres. Der bliver også Gårdprojektets høstmarked i oktober. afleveret rigtig meget forskelligt, som Der er hun i køkkenet og bager skal tjekkes, afprøves og prises, før de speltboller og muffins. Det vil hun nye varer kan komme ind i butikken. ikke ret gerne undvære. ”Det er sådan Efter weekenden, er der sædvanligvis en hyggelig en dag” siger hun. Ruth ekstra meget, at gå igennem idet har også været aktiv omkring Kirkens containerne gerne er fyldt op. Holdet Korshærs Julehytte i Nordkraft. Ruth har, udover de indkomne ting, andre

Mandagsholdet: fra venstre: Ritha Pedersen, Leif Jakobsen, Edith Dannevig, John Hein, Helene Larsen og Ruth Jakobsen.

har sammen med andre frivillige fra Vodskov strikket strømper til at sælge i Julehytten. De frivillige har et klart indtryk af, at borgerne i Vodskov er glade for butikken. Dette giver kunder udtryk for både i butikken og ude i byen. Særligt har kunderne givet udtryk for, at de er glade for butikkens ”Stor pige” tøjafdeling. Mange kunder finder også glæde ved, at gå i kælderen og finde en god bog til ferien eller weekendhyggen. Når man møder de frivillige i butikken, føler man at de er glade for og stolte af deres butik. Hvert år i maj inviteres alle frivillige i Aktivhuset, så holdes der fødselsdagsfest. ”Der får vi vores løn, som er noget godt at spise” siger Ruth. Hvis de frivillige skulle udtrykke et

fælles ønske for fremtiden, skulle det nok være nogle større lokaler med blandt andet mere lagerplads. Ruth har ikke sådan nogle særlige ønsker for fremtiden. ”Jeg er ikke så meget for de store arrangementer i Kirkens Korshær”. ”Jeg vil hellere arbejde her i det nære miljø og Aalborg” fortæller Ruth. ”Jeg vil gerne tage det stille og roligt og hygge mig med det” fortsætter hun. ”Jeg deltager dog meget gerne i Korshærens udflugter og julefest” afslutter Ruth. Ole Kjærsgaard Frivilligkoordinator

HØSTMARKED på

Kirkens Korshærs Gårdprojekt Nørkæret 75, Klarup Lørdag den 6. oktober 2012 Kl. 10.00 – 14.00 Salg af grøntsager fra Gården samt ”sødt og syltet” Salg af Gårdens øvrige produktion; smykker, håndarbejde og håndværk Tombola, fiskedam, det muntre køkken, lotteri Café med ”Alt godt fra Gården” Loppemarked, musikalsk underholdning og meget andet.

Alle indtægter går ubeskåret til Gårdprojektets daglige aktiviteter

Hjemløsedag i Aalborg Af Lena Bentsen, Korshærspræst ”Lad dem lege i Livstræets krone, lad dem føle at livet er stort!” synger Baggårdsbandet fra Kirkens Korshær i Odense. Og lige nu er det, som hjælper de os præcis med det: at føle at livet er stort, når vi under hinanden plads i ”Livstræets krone”. Det er Hjemløsedag på Gammeltorv i Aalborg. Solen er brudt igennem skyerne, og som denne 1. september skrider frem, stiger temperaturen. Med Baggårdsbandet på scenen er det blevet direkte varmt og smilene brede. Hjemløsedagen er arrangeret af Brobyggerselskabet og de hjemløses egen organisation, SAND, i forbindelse med 'Aalborg i Rødt' – dagene. Og her medvirker en del af de forskellige kommunale og private organisationers væresteder og tilbud indenfor udsatteområdet. Man forsøger at sætte de hjemløse i fokus og dermed også de steder, som arbejder for at give de hjemløse brugbare og trygge tilbud. Her er Parasollen, KFUMs sociale arbejdes café; her er Den sociale Skadestue; her er gadesygeplejersken, her er

nogle af de sociale viceværter fra byens opgangsfællesskaber, her er Hjerterummet: den frivilligt- og brugerstyrede varmestue, der åbnede for at dække de aften- og weekendtimer der går, fra de øvrige af byens tilbud lukker og Kirkens Korshærs Natvarmestue åbner kl. 22; her er SAND og Brobyggerselskabet og mange andre, og selvfølgelig er Kirkens Korshær også med. Korshærspræsten har fået sit eget telt på pladsen og inviterer indenfor til ro og eftertanke. Det med roen viser det sig dog lidt svært at tilbyde med velvoksne højtalere og volumenbegejstrede bands på den anden side af teltdugen. Men tænkes kan der godt, når musikken spiller. Denne dag fokuseres ikke i Korshærens telt på at skaffe frivillige, selvom det ingen hemmelighed er, at vi sagtens kan bruge dem. Men vi vil gerne invitere de forbipasserende, de nysgerrige, de engagerede til at gøre sig tanker om hjemløshed: Hvad vil det egentlig sige for os at have et hjem? At være hjemme? Og hvad vil det for os sige at mangle et sted, hvor vi kan være hjemme? 9

Vi vil også gerne pille lidt ved de alt for unuancerede opfattelser af hjemløshed. Ikke mindst de lokale. I Aalborg er der ikke så mange hjemløse uden en adresse. De er der, på deres egne så vidt muligt hemmeligholdte steder, eller låner en sofa for en tid hos en kammerat. Mange bor på Kirkens Korshærs herberg eller på forsorgshjemmet Svenstrupgård. Der har de deres midlertidige adresse og finder forhåbentlig en tryghed og ro, der kan give en vis grad af hjemlighed. Men eget hjem er det jo ikke, og kan vi gøre os nogen forestilling om, hvad det betyder for den enkelte? Der er den store gruppe, der - ofte mod hårde odds - kæmper for at gøre deres bolig til et hjem. Der er gruppen af de tilrejsende, som søger et hjem, der sjældent undes dem. Der er rigeligt at tænke over og prøve at forstå lidt af vilkårene i. I Korshærens eftertanketelt kan man

skrive sine tanker om at være hjemme ned på en bogs blanke sider. Det er der ikke så mange, der har modet til. Men mange vil gerne tænke med. Og tankerne går i retningen af, at det må være hårdt ikke at have sin egen dør at lukke, og at ”hjemme” ikke kun er et spørgsmål om fire vægge, men nok så meget om tryghed og nære relationer. Og jeg tænker i løbet af samtalerne, der ind imellem bevæger sig tæt ind på sjælesorg, at hjemløsheden har mange ansigter og findes i mange liv – selvom de ikke ser sådan ud. Nogle vælger at runde besøget i teltet af med at tænde et lys for dem, der leder efter et hjem, eller at læse nogle af de mange sentenser om at være hjemme, som hænger rundt om på teltdugen. Andre fordyber sig i de tankevækkende fotografier, som en gruppe hjemløse i Aalborg selv har taget. Midt på teltets bagvæg er Arne Haugen Sørensens billede ”Hjemkomst” og sammen med korset, der er lavet af tråd til minkbur-låger af indsatte i Aalborg arrest, er det også med til at sætte snakken i gang. Det er ikke så mange, jeg kan lokke til at slå sig ned på den korshærsfarvede bænk, som jeg købte i korshærens genbrugsbutik i Skive. Den står ellers og ser meget indbydende ud! Og i øvrigt har vores egen genbrugsbutik

”Hjemkomst”. af Arne Haugen Sørensen

på Sundsholmen hjulpet med at indrette teltet fint og hyggeligt. Musikken på Gammeltorv er høj og intens og festlig. Og da Baggårdsbandet træder op på scenen, må den lilla bænk ud på pladsen. Nu skal er nydes. Bandet er startet af Peder, som er korshærspræst i Odense og dets medlemmer er korshærsbrugere, som alt for godt kender til hjemløshed og udsathed. De brager igennem med velsunget og velspillet

musik. Og punkterer et par eventuelle fordomme om, hvordan det ser ud med evner og talenter, når man har problemer med at fastholde et hjem. Vi lader os gerne invitere med en tur i Livstræets krone i solen på Gammeltorv. Lena Bentsen Korshærspræst

_____________________________________________________________

Frivillige medarbejdere søges til Kirkens Korshærs Varmestuer i Nørresundby og Aalborg. Vi har behov for hjælp til rengøring, madlavning og kartoffelskrælning, opvask, indkøb og ikke mindst samtale med varmestuernes brugere. Kontakt Varmestuerne og lav en aftale om et besøg og en samtale. Varmestuen i Nørresundby på tlf. 98 18 94 37 og Varmestuen i Aalborg på tlf. 98 13 94 37

Frivilligmarked 2012 af Ole Kjærsgaard, Frivilligkoordinator

Lørdag den 25. august, var der frivilligmarked, på Gammeltorv i Aalborg. Frivilligmarkedet arrangeres af ”De frivilliges hus”, Aalborg. Hovedbudskabet for organisationerne og foreninger, der deltager er, at de i et eller andet omfang benytter frivillig arbejdskraft. Frivilligmarkedet er også foreninger og organisationers mulighed for, at profilere sig med, hvad deres forening/organisation står for og arbejder med. Kirkens Korshær var repræsenteret på markedet, sammen med 34 andre foreninger og organisationer. Interessen for frivilligmarkedet var større end det plejer. Vi fik uddelt betydelig flere brocurer end forventet, og talte med flere, som viste interesse for frivilligt arbejde. I byen afholdtes der samtidig ”Den blå festival”. Det bevirkede, at rigtig mange mennesker nød svingende jazz musik, samtidig med de kiggede på de fine stande på markedet. Når man nysgerrigt, tog turen rundt om de to store tipier der husede frivilligmarkedet, var det helt sikkert, at man stødte på én eller

Jane, Sundsholmen og Grethe, Reberbansgade i Korshærens stand.

anden forening som man ikke kendte. Mangfoldigheden i, hvordan man rundt om på markedet, profilerede sig var stor. Der var brugt meget fantasi for, at gøre opmærksom på sig selv. En ting, alle havde, var noget sødt, det være sig kage af enhver art, slik bolcher o.m.a. Der var lagt op til, at publikum kunne nyde en gratis kop kaffe og forsyne sig med smagsprøver rundt om på standene. Det var første gang vi tre, fra Kirkens Korshær, var på frivilligmarkedet. Men det var helt sikkert en positiv oplevelse. Stor ros til ”De frivilliges hus” for en fin dag. Ole Kjærsgaard Frivilligkoordinator 12

Historisk side Et hjem Af Carsten Andersen, Skurbyen Et hjem I juni besøgte jeg Torben og Martha Bilde i deres hjem i Nibe. Det var et dejligt besøg. Jeg følte mig straks velkommen. Torben og Martha er meget gæstfrie og hjertevarme. Deres hjem bærer præg af et langt liv og en masse historie. Vi talte lidt om de mange billeder og malerier. Otmann Svendsen, den tidligere sekretær i korsgade, havde malet et af malerierne. Historie var også mit ærinde den dag i juni. Nemlig Herbergets historie. Torben var forstander på herberget i Aalborg fra 1971-1981. Jeg blev placeret på en stol ved et lille bord, på den anden side satte Torben sig. Martha sad ikke stille så længe af gangen, lige som den bibelske Martha vartede hun op. Hun serverede kaffe og kage, og havde andre gøremål, men hun var alligevel med i hele samtalen. Torben ville også gerne at Martha var med i samtalen. Når hun var væk i længere tid spurgte Torben flere gange med høj stemme: “Er det ikke også rigtig Martha?” Hun fulgte med og hun svarede ham altid. Det var egentlig kun Torben, der var ansat som forstander, men når man siger Torben, så siger man også Martha. De hænger uløseligt sammen.

Selvom Martha dengang havde et job som sygehjælper på sygehus nord i Aalborg, tog hun også del i dagligdagen på herberget. Flere gange under samtalen kiggede de på hinanden og sagde ”ja de 10 år på Herberget har været de 10 bedste år i vores liv”. Det siger ret meget, for de har været gift i 59 år! Vi skal tilbage til 1971. Jens Otto Krag var statsminister og arbejdede ihærdigt på at få Danmark med i EF. I Aalborg var Marius Andersen året før blevet borgmester. Kommunalreformen var lige blevet gennemført og Aalborg Kommune var blevet meget større. Dengang kunne man få en fabriksny 2cv til 16.000 kr. og en liter benzin kostede 1,32 kr., en overnatning på Herberget kostede 8 kr. pr døgn. Kirkens Korshærs i Aalborg var ikke så stor dengang. Foruden Herberget var der børnehaven, 2 sekretærer i Korsgade og en Korshærspræst. Torben overtog stillingen som forstander på Herberget i Aalborg efter Jens Peter Jensen. Torben er uddannet plejer. Foruden lejligheden hvor Martha og Torben boede med deres 4 børn, var der plads til 30 mænd på herberget, men nogen gange boede der flere. Torben skriver i 1974 i 13

Et nyligt taget billede af Torben og Martha.

”Kredsbrevet fra Kirkens Korshær” ”vi har plads til 30 mand, men somme tider er vi oppe på 36 mand, så må vi rede op på gulvet og på sofaer” Der var nok at se til dengang på herberget. I de første år var det jo reelt kun Torben der var ansat, selvom han jo havde Martha. Under samtalen talte Martha og Torben om mange spændende mennesker, der dengang boede på Herberget. Mange af dem havde mere eller mindre kærlige øgenavne, man kunne også kalde dem identitetsskabende navne, såsom Kurt Kok, Fiskeren, Smukke, Københavneren, Texas, lange Jensen osv. Kun en enkelt gang kom ordet spritter frem, men det var kun fordi jeg spurgte om der var nogen der havde et misbrug. Når de benævnte dem der boede på Herberget, var det som ”mændene” eller ”vennerne”

at Herberget var et hjem for de mænd der boede der. Døren til deres lejlighed var altid åben. Mændene kunne komme og gå. Der var altid tid til en snak. En dag lå Martha og sov i soveværelset. Hun havde haft nattevagt på sygehus nord. Fiskeren kom fuld hjem. Han vidste godt, at Martha lå og sov. Han havde brug for at snakke med hende, så han gik ind i soveværelset for at vække Martha. Hun vågnede ved, at han stod ved siden af sengen. ”Martha kan du så vågne op jeg vil snakke med dig!” Når Martha og Torben skulle i byen en aften og børnene lå og sov passede mændene børnene. En aften de kom hjem sad en der hed Thomas i deres stue. ”sidder du her?” spurgte Martha. ”ja jeg passer på børnene” svarede Thomas. ”De var nu altid så søde” sagde Martha flere gange om mændene under samtalen. Det var nu ikke kun fred og idyl dengang. Der var også ballade og konflikter der skulle løses.

For Martha og Torben var det vigtig 14

Torben fortalte om at han både var blevet truet med en skruetrækker og en kniv. På stuerne var der jernkøjesenge, de var tunge at flytte rundt med, når der skulle gøres rent bagved. Det gjorde Martha. En mand ved navn Bent Ove kom fuld hjem. Han kunne ikke komme op i den øverste køje. Martha kom forbi, hun tog fat i benene og svingede ham op i køjen. Det syntes de andre mænd på stuen var vældigt sjovt. Måske er det ikke uden grund, at hun døjer med slidgigt i ryggen i dag. Arbejdskollektiver. I 1974 var der oliekrise med bilfrie søndage. Årets bil det år var en Fiat 126. På Rådhuspladsen i København demonstreres mod atomkraft. Arbejdsløsheden er stor. Fodlisterne i de danske hjem bliver malet brune, grønne eller orange. Martha og Torben købte det år et husmandssted med 3 tønder land, ved Lørslev i Vendsyssel. Husmandsstedet var tænkt som en mellemstation mellem Herberget og samfundet. Der var mange af mændene på herberget der ikke umiddelbart kunne fungere i egen lejlighed. De købte husmandsstedet for egen regning, ved at låne penge i deres sommerhus til udbetalingen. Senere lejede de 2 andre husmandssteder henholdsvis i Øster Hurup og Østerby på Øland. Den 24. oktober 1974 kan man læse en artikel i BT med overskriften ”Laver arbejdskollektiv for sprittere, 15 blev

alkoholfri på et halvt år” nedenunder var der et billede af Martha og Torben. Alle de landsdækkende aviser samt de lokale aviser her i Nordjylland skrev artikler om Martha og Torbens Arbejdskollektiver det år. Der boede 45 mænd i hvert kollektiv. De klarede selv mad, rengøring, høns, får og køkkenhaven. Martha og Torben besøgte kollektiverne en gang om ugen. I artiklen fa BT bliver Torben citeret: “Hver gang jeg besøger vores venner bliver jeg forbløffet over, hvordan de retter sig op. Selv om vi kommer uanmeldt, er der ryddeligt og pænt alle steder. I stue, køkken stald og have. Og vi bliver budt på frokost med spegesild, frikadeller og hjemmesmeltet fedt, som de selv har lavet. De går sådan op i den tilværelse, at de næsten glemmer at drikke” Mange fra kollektiverne flyttede i egen lejlighed, andre flyttede tilbage til Herberget. Selvom hovedkontoret med Korshærschef Ole Jensen i spidsen støttede projektet økonomisk, var det svært at få til at hænge sammen. Efter nogle år blev Martha og Torben nødt til at lukke kollektiverne. Naboprotester Anker Jørgensen er statsminister, året er 1976. Bistandsloven træder i kraft det år. Appelcomputeren skabes af Steve Jobs og Steve Wozniak. På Forchhammersvej i Aalborg har naboerne samlet sig imod Herberget. På forsiden af Aalborg Stiftstidende lød overskriften “Naboer vil have herberg for hjemløse væk” Naboerne havde 15

klaget til kommunen, de vil have Herberget flyttet. i en anden artikel bliver en nabo citeret: “Den skamplet på kvarteret må væk. Så enkelt er det. Vi beboere vil ikke mere finde os i det tiltagende drikkeri og svineri for ikke at tale om uroen, og vi har ikke mere tålmodighed til at vente på et svar fra kommunen.” Ja der var hårde ord dengang. Martha og Torben fortalte, at det handlede om, at beboerne kom højtrystende og beruset hjem. At de smed flasker, og pissede i hækkene på Forchhammersvej. Martha og Torben vaskede mændenes tøj. De hang tøjet til tørre mellem husene. Forbipasserende kunne se vasketøjet fra gaden. Naboerne mente ikke, at de kunne være bekendt at hænge møgbeskidt vasketøj op, men tøjet var bestemt ikke beskidt. Torben døjede med at klare det, han flyttede til noget familie i Frederikshavn i nogle dage, for at komme væk og ovenpå igen. Rådmand Tage Due gik i pressen og sagde at Herberget skulle bestå. Det viste sig, at det kun var et par enkelte beboere på Forchhammersvej, der ville have Herberget flyttet. 25 andre beboere ville have at Herberget skulle bestå. De lavede en underskriftindsamling som de afleverede til Martha og Torben sammen med en sammenplantning. Driftsoverenskomst I 1978 indgik Nordjyllands Amt og Kirkens Korshær en driftsoverenskomst. Man kan sige at

Herberget da blev til en § 105 institution. Aalborg Kommune havde indtil da betalt det meste af driften. Der var også kommet flere medarbejdere bl.a. en assistent, en militærnægter og en diakonelev. Amtet rettede henvendelse til Kirkens Korshær, da de kunne se at det var et godt stykke arbejde kirkens korshær lavede. Det var kommunen der ejede bygningerne og de var meget nedslidte. Amtet forlangte at bygningerne blev renoveret inden aftalen trådte i kraft. Kommunen renoverede bygningerne for en halv million. Sengepladserne blev næsten halveret til 18 senge. Herbergets drift var dengang budgetteret til 400.000 kr. I 1981 bliver Torben, af Korshærschef Ole Jensen, opfordret til at søge stillingen som fængselssekretær. Han fik stillingen, som han besatte i 10 år. Året forinden var Torben med til at starte varmestuen på Østerbro. Som tidligere herbergsmedarbejder kan jeg se, at Martha og Torben har præget Korshæren i Aalborg helt op i vores tid. Selvom alle dørene i dag ikke står åbne, findes åbenheden og rummeligheden der stadig. Projekter og begreber som vi senere har tænkt på som nye, fandtes allerede dengang. Jeg kunne nævne frivillig social aktivering, skæve huse, efterværn, udslusningsboliger, halvvejshuse, skæve huse, nabo-samarbejde og mange flere. Martha og Torben brugte ikke disse begreber, de gjorde det bare, fordi de fulgte deres hjerte. 16

Carsten Andersen Skurbyen

Lys i sommernatten af Jane Jakobsen Frivillig på Sundsholmen og på Gården Torsdag d. 28. juni deltog jeg i et kreativt projekt i anledningen af Kirkens Korshærs 100 års jubilæum. Det var Birthe Rasmussen, der i samarbejde med Kirkens Korshærs Genbrugsbutik i Hinnerup (lidt nord for Århus), der havde arrangeret det. Torsdag d. 24. maj, mødtes interesserede hjemme hos Birthe. Her gav hun et oplæg til projektet, og en fra genbrugsbutikken supplerede hende. De fortalte bl.a. at Kirkens Korshær har 100 års jubilæum i år. Birthe forklarede lidt om hvad K. K. står for og hvilke værdigrundlag, der ligger bag.

have lov til at opleve lidt glæde og sorgfrihed i deres liv. Uanset om man er rig eller fattig, født i Danmark eller et U-land, lever i fred eller krig, kommer fra en mønster familie eller en familie med alkohol, stoffer, vold og/eller incest osv. Derefter gik vi hen i K. K. Genbrugsbutikken og fandt os en lampe. Vi havde alle betalt et deltagergebyr, der bl.a. dækkede betalingen af lampen. K. K. Genbrugsbutikken var vært ved en kop kaffe og the. Hvis nogle af os fandt noget spændende i butikken, hvilket jo let kan ske, kunne vi selvfølgelig købe det.

Herudfra skulle vi finde et ord, der betød meget for én selv, hvad man ville ønske for andre mennesker. Det kunne være Frihed – Sundhed – Kærlighed osv. Projektet gik ud på, at vi skulle købe en lampe i K. K. genbrugsbutik og lave noget kreativt ud af den. Og det ord vi tænkte på, skulle lampen så afspejle. Samtidig skulle vi have en lille ting ved siden af, hvorpå vi skrev vores ord. Så alle andre ikke var i tvivl om, hvad vores lampe skulle symbolisere. Jeg valgte 2 ord Glæde og Sorgfrihed. Da jeg mener, at alle bør

Jane med sin kreation 17

Derefter var det hjem og finde på noget kreativt. Torsdag d. 28. juni mødtes vi hjemme hos Birthe igen. Alle vores sjove og kreative lamper skulle stilles op i én lang række hjemme fra Birthe og hen til K. K. Genbrugsbutik. Der er ca. 500 – 800 meter. Derefter tog vi alle hinanden i hænderne, så ingen skulle føle sig alene, og gik sammen de 500 – 800 meter. Vi var 38 deltagere, så der var mange ret forskellige lamper at se på. Det var meget spændende at se, hvad alle de andre havde fået ud af deres lamper. Da vi nåede frem til K. K. Genbrugsbutik, var der stillet en masse stole og borde op. Der blev budt velkommen, og vi sang en fællessang. K. K. Genbrugsbutikken havde en masse frivillige ”på arbejde”. Butikken var åben. Der var gratis kaffe og the med hjemmebagte kager til. Desuden havde Birthe arrangeret, at nogle af hendes frivillige solgte pølser og sodavand. K. K. havde lige fået en ny salgsvogn, hvor man kunne købe forskellige K. K. produkter, som fx stearinlys, korshærssmykker, kort, paraplyer og net. Vi skulle så hente vores lamper hen til Genbrugsbutikken, hvor de blev stillet op og tændt. Derefter var der spillemandsmusik med mulighed for en lille dans. Der var også fællessang omkring bålet.

Èn af de mange lamper der blev fremstillet ved arrangementet Birthes mand, der er tømrer, og en anden ”træmand” havde lavet et kæmpe K. K. logo i træ. Som sidste punkt på aftenen kunne man heri tænde et lys for K. K. eller andre, som man ønskede at sende en tanke. Jeg var dog kørt hjem, inden vi nåede dertil. Der er jo lidt vej fra Hinnerup til Aalborg. De fleste deltagere havde taget deres familier med. Da det også havde været omtalt i den lokale ugeavis, i kirkebladet og der var delt løbesedler ud, så der var mange mennesker, der lagde aftenturen forbi alle de udstillede lamper, og de sluttede selvfølgeligt også turen af ved Genbrugsbutikken. Så der var rigtig mange mennesker, der blev samlet i Hinnerup til en god og hyggelig aften, i anledningen af Kirkens Korshærs 100 års jubilæum. Jane K. Jakobsen Frivillig på Sundsholmen og på Gården 18

Præstens side af Lena Bentsen, Korshærspræst ”Jeg lod ham få Paradisets Have for en 50’er. Er det ikke i orden?” Ordene lød inde fra genbrugsbutikken på Østerbro, da jeg en torsdag som vanligt var en tur på varmestuen og som vanligt også kiggede indenfor i dens genbrugsbutik, der altid ligger inde med fine varer af slagsen: sådanen-har-jeg-da-vist-brug-for-at-købemed-hjem. ”Jeg lod ham få Paradisets Have for en 50’er.” Det viste sig at være en af varmestuens faste gæster, der havde købt et ophæng af kobber med Paradiset som motiv. Og det har sikkert været en pris, der var helt i orden for begge parter. Men en præst kan ikke alene more sig over sådan en melding; man kommer

uvilkårligt til at tænke billedet videre. Hvad er det i orden, vi får Paradisets Have for? Hvad koster det, at døren til Guds rige står åben? Og gør den det i det hele taget, eller har vi fortsat betalt for lidt, for at det kunne ske? Nogle gange kommer vi på den ulykkelige tanke, at det koster et ordentligt liv, en uantastelig moral, en gængs seksualitet, en vis grad af vellykkethed at holde sig i det mindste tæt på indgangen. Og når vi på den måde står og vender vort eget livs (eller endnu mere betænkeligt, når vi synes det er i orden at vende andre livs) lommer, så syner det sjældent af meget, det vi kan få fisket op.

Og glæden er, at billedet er forkert. Gud spørger ikke efter, hvad vi betaler. Han har selv betalt. Ikke som man betaler en regning eller et fint kobberophæng i genbrugsbutikken. Han har betalt prisen for sin kærlighed. Og kærlighedens pris er, at man ikke kan lade være med at gå hele vejen og endnu længere for at hente og beskytte og bevare sin elskede hos sig. Det kan være dyrt at gå hele vejen. For Gud kostede det det hele. Fra han kom til verden i sin søn i Betlehem, til det liv han levede, hvor han uden ophør talte dem, der absolut intet havde at betale med, lukt ind i Guds rige; mens han lod farisæerne og de skriftkloge, rige på viden og overskud til at leve rigtigt og lovlydigt få øje på deres grænseløse

fattigdom, når det kom til det afgørende. Og endelig til det kostede hans liv, og han blev henrettet som forbryder og gudsbespotter. Der blev intet sted tilbage, han ikke nåede. Intet mørke og ingen fattigdom som undslap hans kærlighed. For den er større end alt andet. I den forstand er alt betalt. Så vi får det hele gratis, hvilket betyder ”af nåde”. Vi skal ikke betale noget for Paradis, eller for Guds nærvær, Guds kærlighed og Guds håb. Og det synes Gud åbenbart, er helt i orden. Måske fordi det er ham, der har indrettet det sådan, at de allervigtigste ting imellem os og imellem os og Gud, dem kan vi kun tage imod. Lena Bentsen Korshærspræst

Har du lyst til at være frivillig i Varmestuens genbrugsbutik på Østerbro 20 i Aalborg? Vores genbrugsbutik på Østerbro er lille, men rigtig hyggelig! Her sælger vi tøj, småmøbler og masser af ting og sager. Overskuddet fra genbrugsbutikken går direkte til vores arbejde på varmestuen, som ligger lige ved siden af genbrugsbutikken. Som frivillig i butikken kommer du til at arbejde sammen med varmestuens medarbejdere og bliver en del af deres fællesskab. Du bestemmer selv, hvor meget og hvor tit du vil arbejde, vi har vagter à 3 – 5 timer. Ring til Eva Lillelund eller Niels Christiansen på tlf. 98 13 94 37. 20

Genbrugsbutikker tilknyttet Kirkens Korshær i Aalborg

Hals: Torvet 13 – Tlf: 98 25 25 60 Nibe: Genboløsgade 6 – Tlf: 98 35 35 43 Fjerritslev: Søgade 11 – Tlf: 98 21 14 22 Vodskov: Vodskovvej 57 – Tlf: 98 29 23 33 Aalborg: Reberbansgade 29 – Tlf: 98 31 74 53 Nørresundby: Sundsholmen 19 – Tlf: 98 12 07 37 V. Varmestuen, Aalborg: Østerbro 20 – tlf. 98 13 94 37 Børnehjørnet, Aalborg: Danmarksgade 21 – Tlf. 98 11 02 98

Overskuddet fra salg i ovenstående butikker går til Kirkens Korshærs arbejde i Aalborg

Kirkens Korshær fylder 100 år I år er det 100 år siden Kirkens Korshær for første gang begyndte arbejdet i København blandt nødstedte mennesker. I Aalborg fejrer vi jubilæet med flere arrangementer i uge 41:

_______________________________________________________________ Dette nummer af Lokalnyt er trykt i 500 eksemplarer. Redaktionsgruppen består af: Lena Bentsen, Carsten Andersen, Annemarie Krogh, Ole Kjærsgaard og Jonas Jakobsen. Gæsteskribent: Jane Jacobsen og Helle Christiansen Lokalnyt udsendes til frivillige og ansatte i Kirkens Korshær i Aalborg, samarbejdspartnere, menighedsråd, samt til andre med interesse for Kirkens Korshærs arbejde i Aalborg.

Kontakt til Kirkens Korshær i Aalborg: Korsgade 44, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 94 54 – mail: aalborg@kirkenskorshaer.dk Gironummer: 101-6393 · Konto. nr.: 7459 0001079574

Kalender 2012 6.10

Høstmarked på Gården kl. 10 - 14

9.10