Issuu on Google+

September 2013

0


Indhold Side 1: Leder Side 3: Hilsen til Korshæren – Finn Karstenskov, Skraaens venner Side 5: Flaskeindsamling, Skovrock Side 6: Det er formiddag på Natvarmestuen Side 9: Festlig åbning af møbelbutik i Nibe Side 10: Korshærens ildsjæle – Mændene i Fjerritslev Side 13: Sommerudflugt 2013 Side 15: Historisk side – Otman Svendsen. Side 17: Præstens side Bagside: Kalender

Leder af Jonas Jakobsen, Korshærsleder Efteråret har nu meldt sin ankomst, og dermed er tiden ved at være kommet, hvor vores gamle ejendom i Korsgade 44 skal fraflyttes. I mange år har dette sted været et omdrejningspunkt for korshærsarbejdet i Aalborg, og det er derfor lidt specielt, at den tid er ved at være forbi. Vi flytter de aktiviteter, vi i dag har i Korsgade til den nye ejendom i Søndergade 14, hvor vi har mulighed for at benytte baghuset som midlertidig ramme for vores Byarbejde og Familiearbejde, indtil vi

overtager hele ejendommen til oktober 2014. Det vil blive en omvæltende periode, men på sigt vil det være en stor forbedring af Kirkens Korshærs mange forskellige tilbud og aktiviteter i byen. Vores kommende naboer i området omkring Søndergade har udtrykt en bekymring for vores planer, og det er derfor af stor vigtighed, at vi er imødekomne og informative, så der ikke opstår misforståelser om hvad Kirkens Korshær er og står for. Ofte er 1


bekymringer grundet i en uvished og frygt for det ukendte. Vores nuværende tilbud i byen oplever yderst sjældent naboklager, og vi vil gøre, hvad vi kan, for at dette fortsætter ved det kommende Korshærs Fælleshus. Kirkens Korshær skal altid være et værn for mennesker i nød. Udover det direkte hjælpearbejde, er det også vores opgave at medvirke til en øget social retfærdighed, og ikke mindst at gøre opmærksom på tilfælde hvor socialt udsatte borgere bliver brugt som skræmmebilleder eller på anden vis nedgjort. Det gør vi bedst ved hele tiden at oplyse om vores arbejde og gøre den almene befolkning opmærksom på de behov og den nød, vi møder i det daglige arbejde. I dette oplysningsarbejde skal vi fortsat holde fast i et anstændighedsprincip om anonymitet og frivillighed for alle de, der gør brug af vores hjælp. Korshærsarbejdet er et mangfoldigt arbejde, og uanset om det foregår på en varmestue, et herberg eller i en genbrugsbutik, så er vi alle ambassadører

for det arbejde, der hver dag hjælper mennesker på kanten af livet til en bedre tilværelse. Efteråret byder også på et kommunalvalg. I Kirkens Korshær bakker vi op om projektet Stemmer på kanten, der har igangsat flere forskellige initiativer, med det formål at få flere udsatte borgere til stemmeurnerne d. 19. november. Kirkens Korshær opfordrer alle til at stemme med hjertet og til at bringe lydhørhed og omsorg for udsatte mennesker med ind i valgkampen. I denne udgave af Lokalnyt er det muligt at læse mere om Kirkens Korshær i Aalborgs forskelligartede arbejde lige fra en fortælling om vores Natvarmestue til udvidelsen af butiksarbejdet i Nibe, og fra de hårdtarbejdende mænd i Fjerritslev til pantindsamling ved Skovrock koncerterne. God fornøjelse!

Nyhedsbrev fra Kirkens Korshær i Aalborg Ønsker du at følge mere med i Kirkens Korshærs arbejde i Aalborg, så kan du nu tilmelde dig vores mailliste og modtage et nyhedsbrev ca. 4 gange årligt.

Du kan tilmelde dig på www.kkaalborg.dk Ønsker du at modtage vores indsamlingsbrev som udsendes 3 gange årligt, kan du tilmelde dig dette samme sted. 2 Vi ser frem til at holde dig orienteret!


Hilsen til Korshæren af Finn Karstenskov, Skraaens venner Når rock og socialt arbejde går hånd i hånd. Gennem mange år har foreningen Skråens Venner arrangeret koncerter. Mest kendte er vores årlige Skovrock koncerter i Skovdalen, men udover disse laver vi også koncerter i Gigantium sammen med Aalborghallen, Tall Ships Race på havnen m.v. Gennem alle årene har det været et gennemgående princip, at vi som forening har doneret til velgørende formål. De første mange år til de medhjælpende sportsforeninger, det har bl.a. været Gug badmintonklub, KFUM fodbold og brydeklubben Jyden.

få udbetalt kontanter for panten. Det har vi nu i samarbejde med Kirkens korshær og Folkekirkens nødhjælp ændret, således at organisationerne står for al indsamling af flaskepant og naturligvis får den fulde værdi af panten for indsatsen. Det har her i det første år helt overordnet været en fornøjelse at arbejde sammen med frivillige fra Kirkens Korshær og Folkekirkens Nødhjælp. Pantindsamling er hårdt arbejde, så helt naturligt er de frivillige godt trætte efter endt indsats. Heldigvis er der god stemning og masser af snak og sjov mellem frivillige fra Skråens Venner og alle de øvrige involverede foreninger, så dagene er sluttet godt af for alle.

I de senere år har vi endvidere årligt doneret et beløb til Kirkens Korshær i Aalborg samt Folkekirkens Nødhjælp. Kirkens Korshær og Folkekirkens Nødhjælp er valgt på baggrund af, at det begge er organisationer der i hver deres sammenhænge altid har fokus på de svageste og et inkluderende syn på mennesker - uanset om det er i katastrofer ude eller de personlige katastrofer i lokalområdet. I år har vi haft fornøjelsen af at udvide samarbejdet. Hidtil har vi til Skovrock haft en flaskecentral, hvor alle kunne aflevere indsamlet pant og

Vi håber i Skråens Venner at der er mod på at fortsætte, og forhåbentlig udbygge, det gode samarbejde. Et samarbejde vi i Skråens Venner er rigtig glade for - og som forhåbentlig også kaster midler af til jeres flotte indsats igen i år. 3


HØSTMARKED på

Kirkens Korshærs Gårdprojekt Nørkæret 75, Klarup Lørdag den 12. oktober 2013 Kl. 10.00 – 14.00 Salg af hjemmedyrkede grøntsager samt ”sødt og syltet”. Salg af vores produktion af håndarbejde og håndværk; f.eks. glasarbejder, smykker, lys og andet. Tombola, fiskedam, det muntre køkken, lotteri, Café med kaffe og brød eller frokostretter, loppemarked, musikalsk underholdning og meget andet.

Alle indtægter går ubeskåret til Gårdprojektets daglige aktiviteter

4


Flaskeindsamling, Skovrock af Ole Kjærsgaard, Frivilligkoordinator

Kirkens Korshær har i år haft muligheden for at tjene penge, ved at indsamle flasker ved Skovrock koncerterne i Skovdalen. Indsamlingen foregik i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp. Flaskeindsamlingen foregik ved, at frivillige gik iblandt publikum og indsamlede den tomme flasker som publikum efterlod på jorden. Flaskerne samlede vi i store sække som blev båret/transorteret til et indsamlingssted. Her blev flaskerne sorteret op i typer og fyldt i kasser. Der skete så en afregning med Skråen, som står for koncerterne, og dette beløb deler Kirkens korshær med Folkekirkens Nødhjælp.

Der blev på 5 koncerter indsamlet ca. 46.000 kr. til deling. Der blev gået til den af de frivillige. Det var et hårdt arbejde. Man kunne ikke undgå at få diverse sjatter på sig fra flaskerne, så sidst på aftenen var man både beskidt og lugtede af øl. Humøret var højt og når man samtidig nød den gode musik, var det en hyggelig oplevelse at være med til. Tusind takt til de frivillige der hjalp til. I lavede en formidabel indsats.

5


Det er formiddag på Natvarmestuen af Lena Bentsen, Korshærspræst

Det er mandag formiddag på Natvarmestuen; nattens gæster er for længst gået ud i den dag, der venter dem. Kaffen stod og ventede på det dækkede bord, da jeg kom. Her er tændte fyrfadslys og hygge, mens regnen udenfor tager til. Her bliver man taget godt imod. Og nu sidder Ida Morell, der er Natvarmestuens afdelingsleder og jeg og skriver disse linjer om stedet. Om nattens liv og om nogle af de tanker, der ligger bag arbejdet her. I de midlertidige rammer som Markusgården er – fra fugtproblemerne i Korsgade gjorde det nødvendigt at flytte og indtil de nye rammer i Søndergade står parat. Nattens to medarbejdere møder ind kl. 20.30, fortæller Ida. Det går selvfølgelig på skift mellem de fem ansatte, hvoraf Ida selv er den ene. Og så bruger de den næste halve time på at gøre klar: der skal smøres et forsvarligt lager af håndmadder, der skal brygges te og kaffe, madrasserne lægges på gulvet i de to soverum, (som snart bliver til fire, fordi man har fået lov til at bruge også disse rum). Og så skal lysene på bordet tændes, så her er hyggeligt. Når døren åbnes kl. 21, har de første

gæster allerede stået ved døren et stykke tid. Men man er konsekvent med at åbne på klokkeslæt, ellers bliver det svært at nå at få forberedelserne gjort færdige. Og det er vigtigt, for så kan man koncentrere sig om at tage ordentligt imod gæsterne. Man skal ringe på for at komme ind. Dørtelefonens kamera fortæller de ansatte, hvem der ringer på og hvor mange. De fleste præsenterer sig nu også, og så er mange stemmer velkendte af medarbejderne på Natvarmestuen: det er sjældent kun for en enkelt nat, at man har brug for at kunne komme her. Og for alle er det vigtigt at blive taget godt imod; kaldt ved navn og blive budt velkommen. Og så er ikke mindst de gratis håndmadder en vigtig del af en ordentlig velkomst. Appetitten er stor, så de fire halve glider hurtigt ned, nogle gange fulgt af lidt flere, og der bliver sat stor pris på det, når selskaber og restauranter i byen husker stedet og lader festens rester gå til natvarmestuens gæster. Ikke mindst når det handler om varm mad. Natvarmestuen er som Kirkens Korshærs øvrige steder behandlingsfri zone. Men der kan godt falde et par forslag af, om f.eks. at vaske hænder før man spiser for at passe lidt på sit helbred, eller blive mindet om, at det 6


kan lade sig gøre at bade på Natvarmestuen, hvis man nu har glemt den slags det sidste stykke tid. Udstødelse kan forstærkes af mange ting, - lugt og snavs er nogle af dem. Og der kan ligge en beskyttelse af den enkeltes værdighed i at hjælpe med at huske en vis grad af hygiejne. Man kan få vasket sit tøj for en 20er. Eller gratis. Det kommer an på omstændighederne. Betalingen er indført for at dæmme op for, at man bruger Natvarmestuen som vaskeri, selvom man egentlig har andre og bedre muligheder. Med en enkelt maskine er det begrænset, hvor meget der kan vaskes på en nat, og for nogle er det vitterligt den eneste mulighed.

”Vi gør på mange måder forskel mellem dem, der kommer her”, siger Ida ”for mennesker er forskellige”. Sådan er det vist på alle korshærens steder. Man er godt klar over, at det kan være nødvendigt at gøre forskel for at behandle ens. Når håndmadderne er spist, vælger nogle af nattens gæster at se lidt fjernsyn eller gå på internettet på deres egen mobil. De kan bruge natvarmestuens netværk, men her er ingen pc. For det er et natsted og et sovested, så man har ingen intentioner om at understøtte glidningen hen imod at gøre natten til dag. Af og til kan der blive spillet et enkelt spil eller to.

7


Der bliver ved med at dukke nye gæster op, men omkring ved midnatstid har de fleste fået sig et tæppe og er gået hen for at sove. Natvarmestuen bliver stille, bortset fra den fredfyldte snorken der kan liste sig ud fra soverummene. Det er en af de rigtigt gode ting, der er resultatet af, at Natvarmestuen fik mulighed for at åbne kl. 21 mod tidligere kl. 23: der er tid og ro til at få sig en god nats søvn. Og det er afgørende, ikke mindst i en tilværelse hvor der er brug for alle de kræfter, man har, for at få lidt kontrol over kaos. Mere overraskende for mig er det, at det at man indførte rygning alene udenfor i forbindelse med flytningen fra Korsgade, betyder en uafbrudt nattesøvn for flere. Det er nu logisk nok: Tidligere stod mange op og tog sig en smøg om natten, men det er ikke så fristende, når man skal udenfor. Der er 11 sovepladser, som snart bliver til 18 med de to ekstra soverum, hvoraf det ene skal være til kvinder. Der er i en lang periode kommet gennemsnitligt 15 mennesker pr. nat, heraf 1-2 kvinder. Den seneste tid er besøgstallet dog steget, så det er ikke usædvanligt med 26-27 besøgende. Så der er ofte brug for samtlige sovepladser. De er fortrinsvis til dem, der reelt ikke har andre muligheder. Har man egen bolig, må man være indstillet på, at madrassen kan gå til en anden, der har mere brug for den. Og det er der blandt nattens gæster stor forståelse for. Det kan godt være, at man har egen bolig nu, men de

fleste har erindringer om en tid på gaden, og ved, hvor vigtigt det er at få sovet ordentligt igennem. Så er man også udhvilet, når der bliver vækket om morgenen. Ida og jeg snakker lidt om de ”morgenkampe”, der tilbage i tiden måtte kæmpes for at få kaldt de sovende til bevidsthed igen. Det var ikke mindst de gæster, der havde været på værtshus en stor del af natten, det kunne være svært at få liv i. De kommer ikke i så stort tal længere, Korsgade lå mere på ruten, end Markusgården gør. Der har været en del omskiftelighed den seneste tid: flytningen fra Korsgade først til den ene ende af Markusgården og derefter til den anden ende. Og indenfor det næste halvandet år skal der så flyttes endnu en gang til Søndergade. Men gæsterne på Natvarmestuen tager forandringerne uden at kny. De er i høj grad omstillingsparate, hvilket faktisk er imponerende, deres situation taget i betragtning. Og hver flytning har givet sine erfaringer, det er godt at have med sig, når Søndergade skal indrettes. Der er blevet sat fokus på, hvad der skal til, for at en natvarmestue er et sted, hvor det er nemt at komme og godt og trygt at være. Og det er ikke mindst enkle og tydelige rammer og hygge. Det er de rigtigt gode til på Natvarmestuen. Med tak til Ida Morell!

8


Festlig åbning af møbelbutik i Nibe af Ole Kjærsgaard, Frivilligkoordinator Provst Jens Anders Djernes holdt åbningstalen, da Kirkens Korshærs nye møbelbutik blev indviet på Grydstedvej 7.

snakken gik lystigt, mens gæsterne nød kaffen og de flotte møbler, som var udstillet. Røde Kors i Nibe og Kirkens Korshær i Aalborg var også til stede for at ønske tillykke. De forærede butikken to flotte buketter. Tak for Det! I starten vil der være fire til at ekspedere i butikken. Det er Jytte, Henny, Henning og Leif, og de holder åbent torsdag og fredag fra 13.30 – 16.45 og lørdag fra 10 – 12. På sigt ønsker Kirkens Korshær at udvide åbningstiden, så der er et ønske om at hverve lidt flere frivillig. De fire medarbejdere håber at få travlt i dagligdagen. På åbningsdagen var der allerede gang i salget.

Åbningen blev markeret ved at klippe et lilla (Korshærsfarvet) bånd. Provst Jens Anders Djernes holdt en meget fin tale, der var skrevet på vers, før han klippede båndet. Mange var mødt op, for at ønske tillykke med den nye butik. Der blev budt på kaffe og rundstykker til de fremmødte. Den lokale bager havde sponsoreret brødet. Der var en festlig stemning og 9


Korshærens ildsjæle Mændene i Fjerritslev af Ole Kjærsgaard, Frivilligkoordinator En mandag i september havde jeg sat mændene i Fjerritslev stævne, eller i hvert fald nogen af dem. Rundt om kaffebordet er jeg bænket sammen med Poul Børge Frost, Knud Erik Olsen og Jens Kjeldgaard. De har lovet at fortælle mig, om deres og de andre mænds arbejde arbejde i Kirkens Korshærs butik i Fjerritslev. Udover de tre førnævnte er der Jørgen Jensen, Jørgen Nielsen, Erling Kold og Åge Overgaard. Mænd er en mangelvare i mange af korshærens genbrugsbutikker. Butikken i Fjerritslev har nok flere mænd end de fleste. En syv stykker er de. De er vel nok godt kørende, vil mange sikkert tænke. Men selv i Fjerritslev vil de gerne have et par mand mere. Der er mange opgaver der skal løses og en ny opgave er på vej. Butikken har indgået et samarbejde med kommunen. Når kommunens nye genbrugsplads i byen åbner skal personalet (mændene) i butikken passe den container, hvor borgerne hensætter ting til genbrug. Aftalen går ud på, at indholdet skal sorteres og containeren skal renholdes af Fjerritslev butikken. Butikken får så de brugbare effekter, samt adgang til at deponere affald uden beregning.

Fælles for mændene er at de er med på bilen. Derudover har de fleste mænd også andre opgaver såsom vagter og andre praktiske ting i butikken. Der skal blandt andet dagligt tømmes tøjcontainere og genbrugscontainer. Poul Børge ordner derudover butikkens regnskab og er med i Komiteen (Butiksudvalg/bestyrelse). Poul Børge har været med som frivillig i 10 år og Knud Erik og Jens i ca. 5 år Mændene i Fjerritslev deler kørselsdagene. Bilen kører i snit en dag om ugen. Kan den ene dags program ikke helt nås, tager de nogle timer dagen efter. De kører ud og henter dødsboer og andre ting og sager, som bliver tilbudt butikken. 10


Det sker ind imellem, at et dødsbo kun kan hentes f.eks. en lørdag. Så spørges der i blandt mændene, om der er nogen der kan hjælpe. Det lykkedes altid at skaffe folk, så dødsboet kan afhentes. Det fungerer godt blandt mændene er de tre herrer enige om. Kirkens Korshærs genbrug i Fjerritslev startede for godt 30 år siden i Vestergade. Der havde man i mange år en lille Genbrugsbutik. Her var det hovedsaligt tøj der blev solgt. Man havde på en gård et lager i stalden, hvor der ind imellem solgte ting fra. For godt 10 år siden lejede man en nedlagt kartoffelsorteringscentral, hvor man så kunne sælge møbler med mere fra. I 2008 blev de nuværende lokaler

lejet. De nye lokaler gav et stort løft i omsætningen. I forbindelse med butikkens 30 års jubilæum, lavede Poul Børge et billede der viser en graf over butiksomsætning, helt fra starten i Vestergade. Den viser tydelig den fremgang omsætningen fik, hver gang der blev flyttet i større lokaler. De nuværende lokaler blev for ca. tre år siden købt. Jeg spørger mændene om, hvordan de kan sælge så meget som de gør i butikken, selv om de kun kører ud og henter en dag om ugen. De fortæller, at borgerne i området kommer og forærer dem rigtig meget. Det er vi glade for, udtrykker de bestemt. De fortæller videre, at de også har en

11


container, hvor folk kan stille ting ind i, når de lige kommer forbi. Denne container tømmes dagligt og i forbindelse med helligdage, kan det være nødvendig at tømme nogle ekstra gange. Mændene fortæller også, at der kommer mange kunder fra sommerhusområderne. Sommerhusgæsterne er gode kunder og en hel del genbrug kommer fra de selvsamme kunder. I Fjerritslev området er der yderligere fire genbrugsbutikker, men disse er alle privat drevne. Mændene fortæller, at en del kunder direkte giver udtryk for, at de kun vil forære ting til Kirkens Korshær. I mange år klarede mændene, i Fjerritslev, sig med en trailer, når de hentede varer ud ved kunderne. Ønsket om at få et mere egnet køretøj blev med tiden større. En dag blev det nævnt over for Genbrugskonsulent Peter Høyer. De blev så tilbudt hans bil, da han stod for at skulle have en anden. Bilen er de glade for og har meget stor gavn af den. Når man går rundt i butikken er der mange frivillige i aktivitet. Nogle ekspederer, andre stiller nye varer på plads. I et lille rum står to damer og sorterer tøj og i et andet lille rum sidder der yderligere to damer og klipper klude. Kludene afsættes til lokale virksomheder. Hele huset summer af aktivitet.

Tøj er den bedst sælgende varegruppe i butikken efterfulgt af møbler og isenkram. Denne fordeling er anderledes end mange andre genbrugsbutikker, men siger måske noget om, at der er forskel på, hvor i landet butikken ligger. Knap er den sidste mundfuld kaffe drukket, og jeg har sagt tak for i dag, før mændene i Fjerritslev er i aktivitet. Der er lige en container, der skal tømmes og en kommode der skal flyttes. Det mærkes tydeligt! Her er der frivillige der brænder for det de laver. I gør det godt. Tak for det!

12


Sommerudflugt 2013 af Annemarie Krogh, Familiearbejdet

På en dejlig sommerdag, som senere skulle vise sig at blive en af mange i løbet af dette års sommer, drog ca. 120 personer af sted på den traditionelle sommerudflugt, som Kirkens Korshær i Aalborg arrangerer hvert år. En rigtig god tradition, hvor både frivillige og lønnede medarbejdere fra alle arbejdssteder kan deltage. At det er en god tradition fornemmes tydeligt allerede inden start på turen. Denne gang startede vi på Kirkens Korshærs genbrugscenter på Sundsholmen, hvor Jonas Jakobsen veloplagt bød velkommen og fortalte om dagens tur. Jonas skulle tale rigtig højt for at overdøve den hyggelige snak, der allerede var i gang blandt deltagerne, og mens kaffen blev indtaget, fortalte Ole Kjærsgaard om dagligdagen på Sundsholmen. Efterfølgende kørte to fyldte busser videre på turen, som førte os til Sæby Miniby. Mange af bygningerne fra den ældste del af Sæby er opført i målestokken 1:10. Bl.a. er den flotte Sæby kirke opført på stedet, og orgelmusik høres fra kirken. På værkstedet kunne forskellige arbejdsprocesser følges – fremstilling af mursten og teglsten bl.a. Man kunne tydeligt fornemme engagementet hos alle de frivillige,

som arbejder med projektet. Efter besøget, kørte busserne videre til Hotel Viking, hvor en rigtig lækker frokost ventede. Der var både velkendte retter samtidig med ”nye” specialiteter, så der var noget for enhver smag. Efter frokost kørte busserne alle deltagere til Sæby Kirke, hvor der var lejlighed til byvandring i den gamle historiske del af Sæby, inden vi samledes inde i kirken. Her fortalte en veloplagt guide om en del af kirkens interessante historie. Besøget i Sæby kirke sluttede med en kort andagt ved sognepræst Keld Skovgård. På hjemturen blev der tid til kaffe og kage og da klokken var 16, var vi som planlagt tilbage på Sundsholmen efter en rigtig dejlig sommerudflugt.

13


14


Historisk side Otmann Svendsen af Carsten Andersen, Skurbyen Da Allan Olsen i 1996 skrev teksten til sangen ”Lesotho Gonzo” tænkte han vel næppe på Otmann Svendsen. Sangen handler om et rockorkester der en tåget nat er på vej hjem fra et job i Thisted. Da de har passeret Store Vildmose holder de pause et sted mellem Manna og Thise. Måske var det lige i nærheden af Otmann Svendsens barndomshjem at de holdt pause den nat i Allan Olsens tekst. Otmann blev nemlig født i Manna på et lille husmandssted. De var 10 søskende og Otmann var nummer otte i flokken. Det fortælles at forældrene ikke kunne finde på et navn til Otmann da han skulle døbes, måske var de gået tør for navne, men fordi han var nummer otte i børneflokken gav de ham navnet Otmann. Der var ikke megen barndom dengang Otmann var barn, alle skulle give en hånd med for at det kunne fungere. Da Otmann var 7 år gammel kom han ud at tjene på en gård i nærheden. Det kom han fordi de ikke havde råd at give ham mad. Han skulle tjene til føden som man siger. Trods de hårde vilkår Otmanns famile levede under, var familien kendt for at leve længere end gennemsnitsbefolkningen. De var så kendt at man fra universitetet lavede et forskningsprojekt for at undersøge,

hvorfor de blev så gamle. Om forskerne blev klogere på familien Svendsen vides ikke, men 2 af Otmanns brødre lever den dag i dag. De er begge omkring 100 år. Otmann blev ikke ved landbruget. Han blev diakon og fik i 1947 job ved Kirkens Korshær på Vesterbro. Der er lang vej fra Manna til et job blandt samfundets udstødte på Vesterbro i København. I dag ville man nok havde kaldt ham for mønsterbryder. Senere blev Otmann ansat ved Kirkens Korshær i henholdsvis Horsens og Århus, inden han i 1954 blev ansat som bysekretær i Aalborg. Få år tidligere var Herberget flyttet fra nogle gamle barakker til den nuværende adresse på Forchhammersvej. Byarbejdet havde ikke egen adresse dengang. De havde arbejdet ud fra menighedshjemmet i Danmarksgade og Indre Missions hus Bethesda i Jernbanegade. I 1960 var Otmann med til at købe ejendommen i korsgade 44, og Byarbejdet blev for første gang drevet fra egen adresse. I 1966 købte Byarbejdet i Aalborg sammen med Randers og Århus Helligsølejren i Thy. Aalborg Stiftstidende skrev en artikel derom, hvor der var et billede af daværende korshærspræst Carl Lomholt og Otmann, hvor de står foran 15


Helligsølejren. Otmann blev fængselssekretær i 1969 og det var han frem til 1982, hvor han, efter længere tids sygdom, endte sit arbejdsliv efter 35 års ansættelse ved Kirkens Korshær. På et tidspunkt købte Otmann og hans kone en sommerhusgrund ved Hals. Grunden lå i øvrigt ikke så lang fra Martha og Torben Billes sommerhus. Da de havde betalt grunden var der ikke penge nok til at bygge huset. Otmann var kreativ, så han byggede et sommerhus af træ fra gamle paller. Men da huset var rejst var det meget skævt. Det blev rettet så nogenlunde ved at spænde en rem om hele huset. Med årene, når der var råd til det, blev det gamle palletræ udskiftet med nye blokhusbrædder.

Når Otmann slappede af, sad han ved sit staffeli. Han malede meget og han holdt især af at male landskabsmalerier. Otmann var et meget ydmygt menneske, og gjorde ikke meget væsen af sig selv. Han talte heller ikke meget om sit arbejde. Han gik med det for sig selv.

I Allan Olsens tekst beskriver han den stilhed der møder dem da de står ud af bilen. ”…det eneste vi kunne høre var et får der stod og gumlede på resterne fra en tysk paraply. Et sted ude i vildmosen galpede en køter- og så blev der stille igen” Der er langt fra stilheden en tåget nat mellem Manna og Thise og til et job ved Kirkens Korshær og dog, måske har netop den stilhed fulgt Otmann i hans arbejde. _____________________________________________________________

Kirkens Korshærs lokale, sociale arbejde har brug for menighedernes støtte til arbejdet. Og menighederne kan ved et styrket samarbejde med Kirkens Korshær engagere sig dybere i sociale, diakonale emner til gavn for og styrkelse af menighedens liv og vækst. Tegn et fadderskab til et nærliggende socialt korshærsarbejde. Der skabes dermed en gensidig relation mellem en menighed og et socialt arbejde, som kan berige begge parter. 16


Præstens side af Lena Bentsen, Korshærspræst ”Man skal høre meget,…” Efter snart 16 år som præst i Kirkens Korshær og i Aalborg Arrest bilder jeg mig sommetider ind, at der ikke længere er noget, der kan ryste mig. Man bliver som præst vist stor tillid i begge sammenhænge, og lægger øre til sider af livet, som kan være barskere og tilmed mere underfundige, end man har fantasi til at forestille sig. Tilliden bunder ikke mindst i, at såvel korshærens folk som de indsatte i arresten udmærket er klar over, at det værste en præst kan gøre sig skyldig i, er at fortælle videre af det, der er sagt i fortrolighed. Men nu oplevede jeg alligevel at blive rystet. Og nu fortæller jeg alligevel videre. Jeg har spurgt, om jeg måtte. Det fik jeg lov til. Og jeg mener, det er vigtigt, at så mange som muligt får det at vide. Det eneste, du behøver at vide om ham, er, at han kommer fra et andet sted på kloden. Og det kan man tydeligt se. Han læste et par år på universitetet og det var i den sammenhæng, følgende episode fandt sted. Der var fest blandt de studerende. Vores hovedperson og nogle flere studerende med anden etnisk baggrund havde fundet

sammen; sådan var det som regel, sagde han. Det gik ikke så nemt at snakke med danskerne. Ved bordet ved siden af blev der spillet ”Meyer”, og engang imellem kom en af de spillende over og sad i nogle minutter sammen med gruppen af studerende med anden etnisk baggrund. ”Gæsten” sad der lidt, sagde ikke så meget, men smilede bredt og vendte så tilbage til sin plads ved bordet, hvor der blev spillet. Det vakte nogen undren hos vores hovedperson og til sidst spurgte han den, som nu var kommet fra terningspillet og havde taget plads ved siden af ham: ”Er der nogen bestemt grund til, at I kommer på den måde?” Han gættede på, at det var endnu en af de uskrevne regler for rigtig opførsel, det var svært for ham at gennemskue og huske. ”Ja!”, lød svaret frimodigt. ”Hver gang en af os taber, skal vi gå herover og sætte os i fem minutter.” Det var straffen: at skulle sidde med de fremmede. Megen mobning og megen ringeagt sker ”bare for sjov”. Og så synes man måske ikke, den betyder så meget? Men for den, mobningen rammer, er det svært at le med. Og jeg må indrømme, at denne lille episode fra 17


universitetsmiljøet fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Ikke at jeg forventer, at man nødvendigvis bliver et bedre menneske af at studere, men man skulle gerne blive mere bevidst. Kunne de unge mennesker virkelig ikke se, hvor ondt de gjorde? Når jeg gerne vil sprede denne fortælling til så mange som muligt, er det, fordi vi som Kirkens Korshær og som kirke i det hele taget, må få pudset brillerne, så vi kan hjælpe med at se. Se de små og store tegn på, at grænserne flytter sig for, hvad vi som samfundsborgere i al almindelighed synes er i orden i forhold til de anderledes. Hvori det anderledes nu end måtte bestå.

De anderledes kommer blandt andet til Kirkens Korshær for at finde et fristed. Og det er fuldstændigt rigtigt forstået. Det bør alle vore steder være. De er jo funderet på kristen grund. Og jeg tror også, det lykkes at være fristeder. Hvor man kan være anderledes uden at være forkert. Vi skal blive ved med at tage godt imod. Og så må vi hjertens gerne se os omkring og sætte vort præg på det, der sker. Den skal ikke have det for nemt, den lille mobning, og den skal ikke få lov til at gemme sig bag, at det ”bare er for sjov”. Det er livet for dyrebart til.

Genbrugsbutikker tilknyttet Kirkens Korshær i Aalborg Hals: Torvet 13 – Tlf: 98 25 25 60 Nibe: Genboløsgade 6 – Tlf: 98 35 35 43 Fjerritslev: Søgade 11 – Tlf: 98 21 14 22 Vodskov: Vodskovvej 57 – Tlf: 98 29 23 33 Aalborg: Reberbansgade 29 – Tlf: 98 31 74 53 Nørresundby: Sundsholmen 19 – Tlf: 98 12 07 37 V. Varmestuen, Aalborg: Østerbro 20 – tlf. 98 13 94 37 Børnehjørnet, Aalborg: Danmarksgade 21 – Tlf. 98 11 02 98 Overskuddet fra salg i ovenstående butikker går til Kirkens Korshærs arbejde i Aalborg 18


Kalender 8.10

Korshærsgudstjeneste i Ansgars Kirke kl. 19.30

12.10

Høstmarked på Gårdprojektet kl. 10.00 – 14.00

5.11

Familiegudstjeneste i Ansgar kl. 16.30 – 19.00 med efterfølgende spisning.

12.11

Korshærsgudstjeneste i Ansgars Kirke kl. 19.30

10.12

Korshærsgudstjeneste i Ansgars Kirke kl. 19.30

14.1

Korshærsgudstjeneste i Ansgars Kirke kl. 19.30

Vi har valgt ikke at deltage i julehytteudstillingen i Nordkraft i år og derfor er dette ikke at finde i kalenderen. _______________________________________________________________ Dette nummer af Lokalnyt er trykt i 500 eksemplarer. Bladet kan også læses på www.kkaalborg.dk Redaktionsgruppen består af: Lena Bentsen, Carsten Andersen, Annemarie Krogh, Ole Kjærsgaard og Jonas Jakobsen. Gæsteskribent: Finn Karstenskov. Lokalnyt udsendes til frivillige og ansatte i Kirkens Korshær i Aalborg, samarbejdspartnere, menighedsråd, samt til andre med interesse for Kirkens Korshærs arbejde i Aalborg.

Kontakt til Kirkens Korshær i Aalborg: Korsgade 44, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 94 54 – mail: aalborg@kirkenskorshaer.dk Gironummer: 101-6393 · Konto. nr.: 7459 0001079574

www.kkaalborg.dk Bemærk! Pr. 1.11.2013 flytter Kirkens Korshærs Byarbejde fra Korsgade 44 til Søndergade 14. Her vil vi midlertidigt være at finde i Baghuset. 19


Lokalnyt september 2013