Issuu on Google+

februar 2014

0


Indhold

Side 1: Leder Side 3: Hilsen til Korshæren – Mette Gadesygeplejerske Side 5: Præsten og Kong Hans Side 8: 2 år med genbrug – Reberbansgade og Sundsholmen Side 14: Præstens side Bagside: Kalender

Leder af Jonas Jakobsen, Korshærsleder

I Kirkens Korshær møder vi mange forskellige mennesker. Mødet ansigt til ansigt er noget vi prioriterer højt og er et udtryk for en af vore væsentlige værdier. Vi vil nærværet med den anden. Vi hører mange livshistorier, nogle i brudstykker og andre i lange fortællinger, ofte om liv der har været svære at leve og svære at overleve. Vores arbejde bevæger sig i takt med udviklingen, og de livshistorier vi lægger øre til afspejler den virkelighed, der er lige uden for vores

dør. Vi kan noget ganske særligt i Kirkens Korshær, det har jeg erfaret de seneste år: Vi kan skabe fællesskaber, der udspringer af næstekærlighed, vi kan omfavne uden at omklamre og vi kan løfte mennesker lige såvel som vi kan lade dem løfte os. Vores værdier: nærhed, varme og omsorg kan til tider blive udfordret af omverdens krav til mennesker i nød. Vi må insistere på, at selvom de mange reformer eller de skiftende politiske vinde, forsøger at dikterer definitionen af det gode liv, så 1


må måden udsatte mennesker omtales på, altid være båret af anstændighed og værdighed. Den nyligt vedtagne kontanthjælpsreform vil ganske givet betyde mere arbejde for Kirkens Korshær. At fattiggøre mennesker i troen på at det gør dem selvforsørgende, er der intet belæg for skulle virke - tværtimod, så vil det medvirke til yderligere marginalisering og ensomhed, og dermed vil endnu flere være nødsaget til at søge Kirkens Korshærs hjælp. Vi tager imod alle, der kommer ind ad vores dør, og vi har altid plads til flere. Når vi sidst på året åbner vores nye Fælleshus i Søndergade 14, vil der helt bogstaveligt blive mere rum og plads til Korshærens

arbejde i Aalborg. Dermed vil vi også kunne tilbyde mere nutidige rammer for de mange mennesker, der søger vores hjælp. I denne udgave af Lokalnyt vil der være lidt færre, men mere dybdegående artikler end tidligere. Læs blandt andet om Korshærs- og arresthuspræstens arbejde i Aalborg Arrest, 2 års jubilæum med genbrug på Sundsholmen og i Reberbansgade, samt andre artikler der vedrører Korshærens arbejde i Aalborg. God læselyst.

Nyhedsbrev fra Kirkens Korshær i Aalborg Ønsker du at følge mere med i Kirkens Korshærs arbejde i Aalborg, så kan du nu tilmelde dig vores mailliste og modtage et nyhedsbrev ca. 4 gange årligt.

Du kan tilmelde dig på www.kkaalborg.dk Vi er også at finde og følge på Facebook www.facebook.com/kkaalborg Vi ser frem til at holde dig orienteret!

2


Hilsen til Korshæren af Mette Christensen, Gadesygeplejerske, Aalborg Kommune Næstekærlighed i praksis. Jeg ser ikke mig selv som værende et specielt troende menneske, hvis jeg sådan tænker i kristen forstand. Når jeg bliver spurgt om jeg tror på Gud, svarer jeg at det tror jeg ikke, men at jeg tror på det, jeg mener, er det vigtigste budskab i kristendommen; nemlig budskabet om kærligheden til din næste. Jeg oplever at tendensen i samfundet i dag går mere og mere i retning af, at enhver er sin egen lykkes smed, og at individualismen i højere og højere grad vinder indpas. Dette sker på bekostning af fællesskaber og vigtigheden i at være noget og gøre noget for andre mennesker uden forventning om at få noget igen. Det vil altså, som jeg ser det sige, at kærligheden til én selv vinder indpas og kærligheden til ens næste falder i baggrunden. Dette kan resultere i anfald af pessimisme, men det er der råd for, for der er steder hvor næstekærligheden stadig er i højsædet.

I mit daglige arbejde har jeg fornøjelsen af at samarbejde med mange dele af Korshæren i Aalborg et samarbejde som i høj grad beriger mig og får mig lyst til at gøre mit arbejde endnu bedre end jeg forsøger at gøre det i forvejen. På Korshærens varmestuer, herberg, frivillige aktiveringssteder samt i Skurbyen møder jeg personale som inspirerer mig i mit arbejde med mennesker der er socialt udsatte. Medarbejderne besidder en rummelighed og en evne til at møde mennesker åbent og fordomsfrit der er efterstræbelsesværdig. Netop disse egenskaber gør at de mennesker, der kommer i korshærens tilbud føler sig

3


velkomne og mødt som det menneske de er, fremfor som en diagnose eller en journal i en bunke. Det er medarbejdernes evne til at se mennesket og til at respektere det andet menneske og dennes måde at leve livet på der gør korshæren i stand til at rumme, blandt mange andre, mennesker med alvorlige psykiske problemstillinger. Mennesker som de psykiatriske tilbud til tider ikke engang kan rumme rummes her, fordi her må

man være som man er uden man nødvendigvis skal presses ned i en snæver ramme eller kasse. Denne hilsen til korshæren skal derfor ses som en kæmpe anerkendelse af det utroligt fine arbejde I gør med at vise hvordan næstekærlighed kan udøves i praksis. Tak for et inspirerende og berigende samarbejde. De varmeste hilsner fra Mette Christensen

Afskedsreception for Korshærsleder Finn Christiansen Efter 33 år i Kirkens Korshær har Finn valgt at gå på pension. Finn blev i 1980 ansat ved Varmestuen på Østerbro og har siden 1997 været Korshærsleder i Skurbyen. Vi vil gerne invitere nuværende og tidligere kollegaer, frivillige medarbejdere, brugere og samarbejdspartnere til afskedsreception onsdag d. 19. marts kl. 12.00 – 14.30 i Søndergade 14, Baghuset.

Afskedsreception for Annemarie Krogh, Familiearbejdet Efter 13 år i Kirkens Korshærs Byarbejde og Familiearbejde har Annemarie valgt at gå på Efterløn. Annemarie har siden år 2000 fået etableret og opbygget Kirkens Korshærs Familiearbejde i Aalborg. Vi vil gerne invitere nuværende og tidligere kollegaer, frivillige medarbejdere, brugere og samarbejdspartnere til afskedsreception tirsdag d. 4. marts kl. 12.30 – 14.30 i Søndergade 14, Baghuset. 4


Præsten og Kong Hans af Carsten Andersen, Skurbyen

Præsten og Kong Hans Arresten i Aalborg eller ”Kong Hans” som den hedder i folkemunde, blev bygget i 1919. Dengang blev arresten bygget på åben mark væk fra bygrænsen. I dag ligger den midt i byen. Den markante bygning blev tegnet af arkitekt Ejnar Packness. Han har bl.a. også tegnet stregerne til Svinkløv Badehotel og Hasseris kirke. Tyskerne byggede under besættelsen en fløj mere til, så der i dag er fire fløje med en lukket gård i midten. Det var også under besættelsen at den Aalborgensiske modstandsgruppe Churchill-gruppen blev afsløret og indsat i Aalborg arrest. De sad i celle 6a og 7. Der er 60 celler i arresten. Igennem de snart 100 år Aalborg arrest har eksisteret har der boet mange menneskeskæbner i disse celler. Mange har mistet job, bolig, kontakten til familie og venner og ikke mindst har de mistet friheden. Der er også mange mennesker, som vi i Kirkens korshær kender fra vores arbejdssteder, som har haft ophold i arresten i gennem tiden, nogen af os har også været på besøg i arresten.

Som vi jo nok alle ved er Lena Bentsen ansat som korshærspræst i Aalborg. Hvad alle måske ikke ved er at hun kun er ansat 60 % af hendes tid i korshæren. De resterende 40 % er Lena ansat som arresthuspræst i Aalborg. Kirkens Korshær har på landsplan ansat 3 arresthus medarbejdere som regelmæssigt besøger landets arrester og taler med de indsatte. Der er tilknyttet en præst til alle arresthuse i Danmark, i Aalborg arrest er det altså Lena. Hun er en af de få der går ind i arresten frivilligt. Hun besøger arresten hver onsdag og fredag. Lena er de indsattes præst. 5


Aalborg arrest er ikke et fængsel, men et arresthus, hvor de sigtede er i varetægt mens de venter på afklaring af deres sag. Et ophold i arresten kan varierer fra nogle få dage op til et par år. De indsatte sidder i deres respektive celler 24 timer i døgnet, bortset fra en time om dagen, hvor der er gårdtur, eller der er mulighed for at arbejde på nogle værksteder i kælderen til en 10´er i timen. Der er også mulighed for undervisning. Lena har eksempelvis haft et studieforløb med 4 grupper om kristendom. Et meget succesfuld forløb, der endte op med at hver enkelt deltager fik et diplom. På vejen ud til arrestens gård skal man igennem en smal passage hvor Olsenbanden er malet på den ene væg. Den anden væg er prydet af Dalton brødrene der trækker en bundet Lucky Luke. Lige over døren inden man går ud står der skrevet med store bogstaver ”Kong Hans”. På den ene væg i arrestens bibliotek er der malet en palmestrand med bare damer. Det er en tidligere kreativ indsat der har dekoreret væggene. Med palmestranden som baggrund holder Lena gudstjeneste hver 3. fredag sammen med de indsatte og Leif Tang, som er kirketjener. De fleste gange bliver der holdt to gudstjenester i træk, da der kun må være 10 deltagere af gangen. Derudover holder Lena en gudstjeneste om måneden på engelsk. Gudstjenesten i arresten er det eneste

rum, hvor de indsatte har fællesskab med hinanden. Den øvrige tid besøger Lena de indsatte i deres celler, hvis de ønsker det. Hun har tavshedspligt, så de indsatte kan fortælle det de har brug for uden at frygte for, at det vil blive brugt imod dem eller fortalt videre. Det er lige fra smalltalk til sjælesorg, skriftemål og syndsforladelse. For flere af de indsatte er Lena den eneste kontakt til omverdenen bortset fra arresthusets personale. Lena kan også besøge de indsatte, som sidder i isolation. Mange gange har de indsatte ikke andre at tale med end arresthuspræsten Lena Bentsen. Hun er indenfor murene og blandt de indsatte næsten 100 dage om året.

6


2 år med Genbrug Reberbansgade og Sundsholmen af Teresa Suetta For to år siden, helt nøjagtigt den 22. februar 2012, åbnede de to nye butikker i henholdsvis Reberbansgade 29 og i Sundsholmen 19. Butikkerne udsprang af den dengang meget besøgte butik i Lille Kongensgade i Aalborg centrum. Hvordan mon det går nu i de to butikker? Det er jeg taget ud for at se nærmere på. Jeg begynder mit besøg i Reberbansgade hvor Bodil, lederen af butikken, bogstaveligt talt tager i mod mig med åbne arme, smil og varm kaffe på kanden. Bodil har været i genbrugsbutikken Reberbansgade i halvandet år. Det var samtidigt det år hvor Bodil gik på pension fra sit job som skolesekretær. Bodil syntes efter kort tids lediggang, at der skulle til at ske noget igen. Hun begyndte at gå til gymnastik, men det var ikke nok til at udfylde hverdagens ledige timer. Bodil kendte til Kirkens Korshær, fordi hendes søn er ansat i København ved Maria-tjenesten. Han fik Bodil til at indse, at det var Kirkens Korshær hun skulle bruge sine kræfter på. Det

var da heller ikke en helt fremmed verden for hende, det her med at skulle til at sælge tøj. - Det er faktisk lidt skægt, for jeg er uddannet inden for tøjbranchen. I mine unge dage ville jeg sy og kom ind på Aalborg kjoleakademi, som det hed dengang. Der fra er jeg uddannet som syerske og tilskæerske. Det arbejdede jeg med i nogle år, men så skulle der ske noget nyt, og jeg tog til København og fik ansættelse i Lilys Brudekjoler, hvor jeg var ansat i tre år, fortæller Bodil. Inden Bodil igen vendte retur til Aalborg, nåede hun også lige et par års ansættelse som kassedame i Sparekassen på strøget. - Jeg kendte hverken til debet eller kredit, men blev kraftigt opfordret til at søge stillingen af en god ven, som så at den var ledig. Det gjorde jeg så, 7


og fik den. Det var vist fordi jeg kom fra Jylland, siger bodil og griner. Bodil har således ikke været med til selve flytningen fra Lille Kongens Gade, men hun er alligevel godt orienteret om hvordan det forholdt sig før, og nu, efter flytningen. - Butikken i Lille Kongensgade var meget populær både blandt kunder og medarbejdere. I begyndelsen blev alt sammenlignet med Lille Kongensgade, men det er hørt op. Vi har vænnet os til, at det er her vi er nu. Og det går faktisk rigtigt godt her i Reberbansgade. Heldigvis er en del af kunderne fulgt med hertil, og nye er kommet til. Vi har mange faste kunder. Det er rigtig hyggeligt, for vi har jo et forhold til vores kunder. Vi ved også hvad vores

faste kunder går efter, og kan vise dem de særlige ting vi har fået ind i butikken som netop falder i deres smag, fortæller Bodil. Der er 25 frivillige medarbejdere i butikken som vagterne skal fordeles imellem. Langt de fleste medarbejdere er ældre mennesker, men for nylig er der også kommet et par unge til. - Det er studerende som gerne vil give noget af deres tid her. Det er rigtig dejligt, at vi også har unge mennesker i butikken. De ser tingende på en anden måde og giver ny inspiration til hvordan tingene også kan gøres, siger Bodil. For et år siden stoppede den

8


daværende leder, og der blev nedsat et butiksudvalg. Der skulle udpeges en leder for butiksudvalget, og Bodil blev valgt til posten. En post som Bodil tager meget seriøst, og som hun går op i med liv og sjæl: - Jeg synes det er så spændende og sjovt. Vi føler jo alle sammen, at det er vores egen butik, og Jeg brænder for at det skal gå godt. Men det ligger mig også meget på sinde, at vi skal have det godt her i butikken. Vi er jo meget forskellige mennesker som skal arbejde sammen. Det synes jeg vi har fundet godt ud af. Damerne er søde til at tale med hinanden og nogle har også kendt hinanden igennem mange år. Der er mange andre opgaver forbundet med arbejdet i genrugsbutikken, end selve salget. Der skal sorteres tøj og ting, gøres rent, sættes varer på hylder mm., og kaffemaskinen skal også afkalkes af og til. Bodil har sat opgaverne i system, så alle hjælpes ad med at få tingende gjort. Det er netop fællesskabet som gør det at arbejde i genbrugsbutikken så tiltrækkende for Bodil: - Jeg holder så meget af arbejdet her, og det er både kontakten til kunderne, men især de andre medarbejdere. Det er meget værdifuldt for mig. Selvom man er udenfor det almindelige arbejdsmarked er der stadigvæk noget meningsfuldt at tage sig af. Det gør det bestemt ikke mindre meningsfuldt at arbejde for en rigtig god sag. Har

vi et godt salg, så er det bare ”Yes!”. Her ryger Bodils arm i vejret, og understreger dermed den gode følelse det giver, når hun ved, at så er der de flere penge til Aalborgs trængte mennesker. Sundsholmen Der er et lille stykke vej ud til Sundholmen genbrugsbutik når man, som jeg, kommer fra Aalborg midtby. Men heldigvis kører der busser dertil og der er kun kort vej at gå fra stoppestedet. Da jeg træder ind i den store butik mærker jeg straks at det summer af liv. De frivillige der har dagens vagt er optaget af at ordne tøj og ekspedere butikkens kunder. Per, som leder butikken, må hentes ind fra møbeldepotet hvor han har travlt med et og andet. Snart får vi anbragt os hyggeligt i butikkens køkken og snakken kan begynde. Per har arbejdet som frivillig i Kirkens Korshær i mange år, og var også en

9


del af teamet i Lille Kongensgade. - Det var jo en fantastisk butik! Men så kom der ny havnefront, og den store parkeringsplads op til Lille Kongensgade blev bygget om til det springvand der ligger der nu. Samtidig kom Lille Kongensgade under gågadenettet, og det medførte at der kom nogle ”bomme” op, som vi godt nok havde fjernbetjening til, men vi endte med at være helt lukkede inde. Endelig blev huslejen efterhånden for høj, så det kunne slet ikke hænge sammen. Ole og jeg brugte et halvt års tid på at køre rundt og se på nye lokaler, og ja, så endte vi herovre på Sundsholmen, fortæller Per. Butikken ligger lidt tilbagetrukket, men Per så med det samme de gode muligheder. Med genbrugspladsen som nabo, var det sandsynligt at der ville komme mange mennesker forbi, og forventningen var at de også ville kigge ind i butikken. Det har da også vist sig at holde stik: - Nu har vi været her i to år, og det går bedre og bedre. Her kommer flere og flere kunder til. Når dette år er gået, skulle vi være rimeligt etableret. Erfaringen siger, at det tager 3-4 år før en ny butik sidder i folks bevidsthed. Og når vi så ligger her hvor vi gør, og folk skal køre efter det, så tager det tid før folk husker at vi er her. Der kommer da enkelte kunder fra Lille Kongensgade, men det er primært kørende kunder, siger Per.

Der er ingen tvivl om at medarbejderne har været igennem en omstillingsproces fra det velkendte i Lille Kongensgade til det nye på Sundsholm, men alle har nu fundet sig rigtig godt til rette og trives med det nye. -Jeg synes vi har det godt her. De frivillige har haft en positiv indstilling til flytningen, og vi er glade for den gode plads vi har til møblerne. Vi er lige nu 21 frivillige, men til foråret kunne jeg godt tænke mig at vi blev nogle stykker mere, for vi er lige i underkanten. Så jeg må have sat nogle opslag op i de lokale supermarkeder. Det ville være rart hvis der også meldte sig nogle mænd som kunne tænke sig at være med til at transportere møblerne. Per lægger selv mange timer om ugen i butikken. Det er vist gået hen og blevet en livsstil: -En uge som denne har jeg nok været her 45 timer. Jeg er bidt af det! Jeg brænder for det her arbejde. Det har jeg nok efter min far. Han var ikke i 10


Kirkens Korshær, men han har altid brændt for de svage i samfundet. Den indstilling er jeg vokset op med, og jeg er helt sikkert præget af den. Lige som jeg brænder for salget, og de penge vi kan få ind her til de mennesker der har det dårligt i Aalborg, så brænder jeg også for huset her, og de mennesker der er her. Det er vigtigt at folk lidt op alderen har noget de skal ud til og møder nogle andre mennesker. Per fortæller, at det er blevet tydeligt at der er kommet hård konkurrence på genbrugsmarkedet. Flere store butikker er kommet til. Derfor er det også nødvendigt at tage kampen op og tænke nyt. På den korte bane, fra marts måned, skal åbningstiderne udvides til lørdagsåben to gange om måneden. Men der tænkes også kreativt og der må meget gerne komme andre aktører på banen for at Sundsholmen genbrug kan blive et levende sted at være: - På længere sigt kunne jeg godt tænke mig at udnytte at vi har en kunst og design linje her i Aalborg. Jeg har nogle gange været til deres udstillinger på Utzon museet, og det kunne være helt fantastisk at lave et projekt sammen med dem. De unge mennesker har jo ideerne, og så kan de komme ud og prøve det af, og se om det virker. Det kunne fx være at samle en masse gamle stole og så kunne de male og dekorerer dem lige som de har lyst til. Vi kunne lave det som en event her i butikken, hvor de også selv er med til at sælge stolene. Det ville være en fornøjelse både for dem og os. Det kunne også sagtens være til inspiration for vores

kunder til selv at gå i gang med at omskabe de gamle møbler. Det kunne jeg rigtig godt tænke mig at arbejde for blev en realitet, siger Per. I anledning af butikkens to års fødselsdag i år, vil der være et stort marked den 22. februar. Sundsholmen afholder fire store markeder om året. Markederne er hver gang godt besøgt, og afspejler den trend det er gået hen og blevet at købe brugt. -Københavnere er jo altid et par år forud for os, og dér er det en sport at finde de unikke ting. Jeg talte engang med en, og han sagde, at hvis noget bliver moderne i København så går der et år, så er det også moderne i Århus, og to år efter så er det nået til Aalborg, og efter fire år er det også blevet moderne i Nørresundby! Det er en trend, at finde en ting som andre ikke har. Folk kan let bruge halvanden time på at se det hele igennem, i håbet om at finde den helt rigtige ting, som veninden ikke har, fortæller Per. Per har selv en svaghed for ting, og synes det er sjovt at se hvad der kommer ind af møbler og nips - Jeg har fra jeg var stor teenager gået på auktionshuse. Det har givet mig en erfaring, så jeg i dag har en bred viden om, hvad vi får ind af ting. Jeg har den antikke side og den moderne side i mig. Min kone og jeg går meget op i moderne kunst. Vi har et par venner, som har det største galleri for moderne kunst her i Nordjylland, og der har vi arbejdet sammen i mange weekender. Det indebærer at vi er der til ferniseringer og vagter i weekender. Der er dage med 11


ophængninger og dage sammen med kunstnerne hvor vi kommer tæt på dem og lærer dem at kende. Når folk kommer ind i butikken er det både for at handle, men absolut også for det sociale. For at få en lille snak, og det skal der være plads til. Der er nogle der stort set kommer hver dag, hvor de tager en kop kaffe i hånden, og går lidt rundt og kigger, og køber måske for en 5`er eller en 10`er. Per og jeg kommer til at tale om hvordan det for år tilbage var forbundet med en form for skam at handle i en genbrugsbutik. Det var ikke noget man skiltede med: -For mange år siden, i Lille Kongensgade, der skulle man ind igennem en port og om til baghuset hvor butikken lå. Vi har altid haft vores egen

bærepose med logo på. Når kunderne så kom ud i porten tog de en ”Salling” pose frem og puttede tingene i den i stedet for, inden de gik ud på gaden. For der var ikke nogen der skulle se og tænke: ” nå, du har kun råd til at handle i en genbrugsbutik”. Det er heldigvis helt væk i dag. I dag er det er helt modsat. Nu kommer man stolt og viser veninder og venner hvad man har fundet. Der er virkelig sket noget. Fra at man har været flov over at handle i en genbrugsbutik er det vendt til stolthed over at finde gode ting. I dag kommer alle slags mennesker for at gøre et godt fund, siger Per.

_____________________________________________________________

Kirkens Korshærs lokale, sociale arbejde har brug for menighedernes støtte til arbejdet. Og menighederne kan ved et styrket samarbejde med Kirkens Korshær engagere sig dybere i sociale, diakonale emner til gavn for og styrkelse af menighedens liv og vækst. Tegn et fadderskab til et nærliggende socialt korshærsarbejde. Der skabes dermed en gensidig relation mellem en menighed og et socialt arbejde, 12 som kan berige begge parter.


Præstens side af Lena Bentsen, Korshærspræst Jeg elsker at synge. Ikke mindst at synge sammen med andre. Så skal man virkelig anstrenge sig for ikke at blive i godt humør! Og det er herligt at genfinde gamle sange, som man sled på engang, men egentlig havde glemt, og så til sin store overraskelse alligevel kan huske. Jeg er så gammel, at jeg har lært salmevers i skolen. Og det er en bagage, jeg er taknemmelig for, selv om det var svært at se dengang. Vores lærer var nu god til at lade forklaringer og historier følge med salmerne, så de foldede sig ud til andet end remser. Hvor god en bagage det er, har jeg flere gange erfaret, ikke mindst når jeg har besøgt ældre mennesker. Som den gamle mand på plejehjemmet, der var dybt dement og næsten var holdt op med at tale. Han var rigtig trist til mode. Vi sad en stund sammen, mest i tavshed og det har jeg ingenting imod, men så faldt det mig ind at synge. Jeg tror, det var ”Ingen er så tryg i fare”, og jeg vil aldrig glemme det liv, der kom i hans trætte øjne. Han sang tilmed med, kunne versene. Så salmerne blev et trygt lykkeland, vi kunne mødes i. De næste gange jeg kom, så han bare på mig og sagde: Syng! Det er vel også dejligt, fordi nogle af de gamle sange og salmer bringer

minder tæt på - akkurat lige som dufte kan. På et splitsekund er man igen i den stemning, man engang forbandt med netop denne sang. For mig er det f.eks. ”Som en rejselysten flåde”: den var jeg som 18årig med til at øve sammen med de øvrige deltagere i Det danske Missionsselskabs ungdomstur til Tanzania. Vi skulle synge den for vore afrikanske værter. Vi øvede længe for at få den på plads med et par ekstra stemmer, og måtte så imponerede opleve, at vore værter dernede på stedet improviserede endnu et par overstemmer på som den naturligste sag i verden. Det blev en rejse fuld af sang, eller en rejse gennem et land fuldt af sang, snarere. Uomtvisteligt forbundet med glæde. Vi kan synge minder og stemninger med, og sangene kan blive en del af vores selvforståelse eller identitet. Sådan har jeg det med Jens Rosendals ”Du kom med alt det, der var dig” – ikke mindst det sidste vers: ”At livet det er livet værd // på trods af tvivl og stort besvær // på trods af det, der smerter. // Og kærligheden er og bli’r, // og hvad end hele verden si’r // så har den vore hjerter” For mig er det på vers, hvorfor der er noget, der hedder Kirkens Korshær, og hvorfor der skal blive ved med at være det: Kærligheden er fra Gud, den har fat i 13


os lige meget hvad ellers, og hvert eneste menneskeliv er uendeligt dyrebart lige meget hvad, vi ellers vil sige om det. Det var Jens Rosendal, der på et ledertræf i korshæren viste os en sønderjyske sangbog fra før genforeningen. Den var fyldt af blanke sider spredt imellem de trykte sange. Og der manglede numre. F.eks. kunne der stå ”265” og sangens tekst og herefter følge 1½ blank side, og så stod der ”268”. Det var den sangbog, sønderjyderne kendte så godt, og som nu var udkommet i en udgave uden de sange, de tyske myndigheder havde bortcensureret. Man havde lydigt fjernet de sange, myndighederne fandt upassende – og måske opildnende til modstand – men man havde ladet deres plads stå tom. Og sønderjyderne kunne sagtens huske, hvad der havde stået i den gamle udgave af

sangbogen og stadig synge de nu fjernede sange. De tyske myndigheder havde set en fare i sangene, og de havde ret: der var en identitet at kende i dem, og en styrke at finde i dem, og den var ikke sådan at komme til livs. Alt dette her er sådan set skrevet for at gentage den gamle mands opfordring: Syng! Grib ud efter glæden i det. Den glæde, der godt kan ligne den, som er i dette vers af Jens Rosendal. (Jeg ved faktisk ikke, om det har fået en melodi) Lysets og livets Gud. Min glæde stiger som fugle mod daggryets himmel. Mørket tager flugten og jeg glæder mig over lyset. Tænk, at du sender en sådan dag.

14


Kalender 11.3

Korshærsgudstjeneste i Ansgars Kirke kl. 19.30

18.3

Familiegudstjeneste i Ansgar kl. 16.30 – 19.00 med efterfølgende spisning.

8.4

Korshærsgudstjeneste i Ansgars Kirke kl. 19.30

13.5

Korshærsgudstjeneste i Ansgars Kirke kl. 19.30

20.5

Familiegudstjeneste i Ansgar kl. 16.30 – 19.00 med efterfølgende spisning.

10.6

Korshærsgudstjeneste i Ansgars Kirke kl. 19.30

_______________________________________________________________ Dette nummer af Lokalnyt er trykt i 500 eksemplarer. Bladet kan også læses på www.kkaalborg.dk Redaktionsgruppen består af: Lena Bentsen, Carsten Andersen, Annemarie Krogh og Jonas Jakobsen. Gæsteskribent: Mette Christensen, Gadesygeplejerske Aalborg Kommune og Teresa Suetta, Kirkens Korshærs Byarbejde. Lokalnyt udsendes til frivillige og ansatte i Kirkens Korshær i Aalborg, samarbejdspartnere, menighedsråd, samt til andre med interesse for Kirkens Korshærs arbejde i Aalborg.

Kontakt til Kirkens Korshær i Aalborg: Søndergade 14, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 94 54 – mail: aalborg@kirkenskorshaer.dk Gironummer: 101-6393 · Konto. nr.: 7459 0001079574

www.kkaalborg.dk www.facebook.com/kkaalborg 15


Lokalnyt februar 2014