Ã…RSBERETNING
2016
1
Kirkens Korshær i Aalborg har ca. 42 lønnede medarbejdere og 350 frivillige medarbejdere. Kirkens Korshær i Aalborg møder hver dag
til udsatte mennesker, og så længe resultaterne lader vente på sig, fortsætter vi med at gøre opmærksom på de behov, vi ser.
mere end 150 forskellige mennesker, der har misbrug, hjemløshed, psykiske lidelser
Genbrugsbutikkerne er en af vores vigtige
og ensomhed tæt inde på livet.
indtjeningskilder, som bidrager til, at vi kan give hjælp og støtte til udsatte mennesker i Aalborg. Derfor åbnede vi i april 2016 en ny
GIV PLADS
stor butik i Svenstrup. Ikke en genbrugsbutik som vi normalt kender dem, men et
Det seneste års tid har der været en stigning i
genbrugslager med salg af byggematerialer
antallet af hjemløse og socialt udsatte borgere,
og møbler – 1700 kvm, masser af nødvendig
der opholder sig på byens forskellige pladser.
plads til de mange effekter. I butikken er der
Deres ophold kan for nogle virke skræmmende
gode muligheder for at gøre et rigtig godt
og generende, mens det for andre er en
fund, og det er der mange kunder, der har
naturlig del af et større bysamfund. Uanset
taget godt imod. Det nye genbrugslager har
hvordan deres tilstedeværelse virker, så er de
afstedkommet nye interessante samarbejder
en del af byen og har samme ret til at benytte
med håndværkerfirmaer, som udover at kunne
byens bænke og pladser som alle andre.
se det gode i at bidrage til genanvendelse
Når størstedelen af livet leves på gaden, så
samtidig ønsker at støtte Kirkens Korshærs
er det ikke uden omkostninger for krop og
arbejde.
sjæl, og mange af de hjemløse mennesker vi møder i Kirkens Korshær, kan berette om et liv
Kirkens Korshær i Aalborg har i 2016
præget af angst, ensomhed og smerte. Det er
gennemgået en organisationsændring, hvor
mennesker, der ofte har misbrug og psykiske
alle arbejdssteder, Herberget undtaget, nu er
lidelser tæt inde på livet, og derfor har behov
samlet under samme ledelsesstruktur. Dette
for trygge opholdssteder – både inde og ude.
skete som en naturlig følge, af at tidligere
Vi har derfor i løbet af 2016 været en aktiv del
leder for varmestuerne, Eva Lillelund, gik
af dialogen med at skabe og give plads i byen
på pension i sommer. Der er derfor blevet ansat 2 afdelingsledere, som varetager den daglige drift af hhv. Natvarmestuen og Dagvarmestuerne. Vi har haft fokus på at styrke samarbejde og fællesskab på tværs af arbejdsstederne, og derved give bedre plads til intern samhørighed og arbejdsglæde – som derved kommer brugerne af Kirkens Korshær til gavn og glæde. Denne årsberetning fra Kirkens Korshær i Aalborg giver et lille indblik i alt det der er sket i løbet af 2016.
Leder Jonas Jakobsen
2
Skurbyen er et botilbud for 6
og succes, bliver der stadigt misbrugt store
mennesker, der har været hjemløse
mængder alkohol og hash mm. Der er gæster
og ikke kan bo i egen bolig. Skurbyen er behandlingsfri zone og har som formål at skabe hjem og fællesskab.
der skal smides ud, og konflikter der skal løses. Vi ser også at en del af beboerne får nogle fysiske skavanker med en del sygehus og lægebesøg. Vi har da heldigvis stadig ”Kurt” (ham med øldåserne og de gamle madbakker) som
Skurbyen har 3 faste medarbejdere
udefra set mere er en afvikling end en udvikling,
og 3 faste vikarer – som sørger for
men som for os er et dejligt menneske.
personaledækning hele døgnet.
Vi har fået lavet en fælles overdækket terrasse og købt en stor gasgrill. Den bliver brugt flittig og er bl.a. med til at skabe god mad og
SKURBYEN Flaskepant er en kæmperessource i Skurbyen
fællesskab. Vi har også fået lavet et hønsehus, hvor 5 høns og 1 hane er flyttet ind. Så der er jævnligt blødkogte æg til morgenbordet. Udover hønsene, er der flyttet 2 kaniner og en
I Skurbyen er mennesket et mål i sig selv, på
kat ind i årets løb. Og så er der jo hunden Børge
godt og ondt. Nogen gange går vi bogstavelig
som har boet i Skurbyen i mange år.
talt igennem pis, bræk og hundelort, og må rydde en stol for øldåser og gamle madbakker
Vi har været på vores årlige ferietur til Blokhus.
for at kunne sidde og være sammen med det
Alle Skurbyens beboere og 2 gæster var med
andet menneske. Andre gange sidder vi i en
i luksus sommerhus med pool, spa og sauna.
flot hjørnesofa og ser fodbold sammen med
Sommerhusudlejeren er dejlig rummelig, da der
det andet menneske, imens vi drikker kaffe af
både må ryges og drikkes i huset. Vi må også
rene kopper.
have hunde med. Ferieturen er et afbræk fra hverdagen, både fordi beboerne kommer væk
Der kan ske noget paradoksalt, når et
fra byen og dagligdagenes stress og jag, men
menneske bor i Skurbyen. Det kan vokse og
også fordi de bliver forkælet i ”hoved og røv”.
flytte sig, selvom det ikke er målet. Måske netop
Beboerne i Skurbyen er på en måde selv med
derfor vokser mennesker. Dette paradoks har
til at betale, da vi har lavet en feriefond, hvor
vi oplevet en kulmination af det sidste år, idet
bl.a. flaskepant bliver indbetalt. Flaskepant er
en beboer er holdt op med at ryge hash og
en kæmpe ressource i Skurbyen.
er trappet ud af metadon (han drikker dog stadig årgangsøl!) Han har også fået en fast kæreste, smart-tv og internet med wi-fi. En anden beboere har også fået internet, laptop og kæreste. En tredje har købt hjørnesofa, er begyndt at afvikle gammel gæld og ser ”Vild med dans” osv. Vi ser også et stigende fællesskab, hvor beboerne bl.a. laver mad til hinanden. Det er en succes, men også et problem vi diskuterer i personalegruppen. Kan vi tillade os at sige, at de skal flytte i en lejlighed, når de jo allerede har et hjem? Skal vi begynde forfra i en ny Skurby? osv. På trods af ikke planlagt udvikling
3
Afdelingsleder Carsten Andersen
BØRNE- OG FAMILIEARBEJDET Godt på vej – når livsmuligheder gøres tilgængelige Kirkens Korshærs Børne- & Familiearbejde i Aalborg har i 2016 med støtte fra Velux Fonden startet et nyt initiativ, projekt ”Godt på vej”. Projektet er en videreudvikling af de erfaringer, vi har gjort med vores ugentlige Torsdagscafé, som har eksisteret i 17 år. Tilbuddet er til kvinder som mødes til netværksskabende aktiviteter, fælles spisning, støtte og meningsfuldt samvær. Kvinderne er primært enlige forsørgere på kontanthjælp med korte skoleforløb og
gruppesamtaler samt individuelle samtaler på
manglende erfaring fra arbejdsmarkedet, som
skift. Der er en lønnet medarbejder samt en
alle har børn med særlige behov og selv er
frivillig medarbejder tilknyttet hvert gruppeforløb
udfordret af fysisk og/eller psykisk sygdom,
som foregår en gang om ugen
skrøbelig økonomi, misbrugsproblematikker, spinkelt netværk og ensomhed. Blandt
Formålet med projekt ”Godt på vej” er at give
kvinderne i Torsdagscafé oplever vi indimellem
deltagerne støtte i forhold til at tilegne sig
en efterspørgsel på hjælp til at finde nye veje i
færdigheder, viden og selvværd, øve blik for
livet.
ressourcer, træne sociale færdigheder samt åbne livsmuligheder for det enkelte menneske.
Det kan man få i projekt ”Godt på vej”, som er
Erfaringerne viser, at der bliver taget godt imod
et tilbud om samtaleforløb á 13 ugers varighed
projekt ”Godt på vej” blandt de kvinder, der
med 5-8 deltagere, der tilbydes både
indtil nu har været med i samtaleforløbene. Vi er kvindernes fristed, og det værner vi om, også i projekt ”Godt på vej”.
Kirkens Korshærs Børne- & Familiearbejde i Aalborg består af netværksskabende aktiviteter som Torsdagscafé, Familiecafé, Ungdomsklubben ”Klubben” for socialt udsatte unge, rådgivning, støtte og samtaler, tøjhjælp, julehjælp, ferielejre og
Vi arbejder ud fra metoden ”Den motiverende samtale”, som er en anerkendt samtalemetode, der henvender sig til praktikere, som har samtaler med mennesker om forandring indenfor områder som alkohol, stofmisbrug, sundhedsfremme, psykiatrien, kriminalforsorgen
udflugter i alle skoleferier. Juletræsfester og
og aktivering af ledige. Det er en metode, vi
fastelavnsfest samt weekendture.
er optaget af i det familiestøttende arbejde i Aalborg, da metoden er anvendelig i arbejdet
Kirkens Korshærs Børne- & Familiearbejde har på årsbasis kontakt med omkring 300 familier, hvis tilværelse er præget af
med både børn, unge og voksne. Metoden ligger også indenfor rammerne af Kirkens Korshærs visioner om at møde det enkelte menneske med nærvær, omsorg og respekt,
mange forskellige problemstillinger som
ligesom den motiverende samtale altid sker
spinkelt netværk, social isolation, dårlig
i forståelse, empati og ud fra den enkelte
økonomi, fysiske og/eller psykiske lidelser
persons egne ønsker.
samt misbrug.
Afdelingsleder Lene Højland Laursen
4
DAGVARMESTUERNE I AALBORG OG NØRRESUNDBY Fokus på forkælelse og gode øjeblikke
Disse grupper har forskelligartede sociale problemer som hjemløshed, psykiske lidelser, misbrug eller en kombination af alle tre. Vi ser også brugere, som er tidligere misbrugere og hjemløse, men som nu bruger varmestuen som et værested, hvor de har et netværk og socialt
Varmestuen i Aalborg og Nørresundby har i
fællesskab med andre mennesker.
2016 taget imod et stigende antal brugere som alle er kommet med ønsket om at få en pause fra gaden, få noget mad, en varm kop kaffe og en god snak. Vi får besøg af glade og tilfredse brugere, som nyder godt af vores tilbud. Der har i løbet af året været behov for at enkelte brugere er blevet hjulpet videre fra gaden til bolig, her er det lykkedes os at finde pladser på Herberget, Svenstrupgaard og Vibohøj.
Vi holder fast i årets traditioner og fejrer derfor både påske, pinse og jul med de brugere, der har lyst til dette. Arrangementerne er til stor glæde for brugerne og de møder talstærkt op hver gang. I julen 2016 holdte vi juleklippedag, hvor brugerne var med til at lave julepynt og pynte varmestuen op. Vi har ligeledes fokus på forkælelse og gode øjeblikke i Dagvarmestuen, og afholder derfor wellnessdage to gange om året. Her får brugerne mulighed for at blive klippet og få ordnet fødder samt at nyde et gratis måltid mad. Også her møder brugerne talstærkt op. I december 2016 fik vi første gang en flot donation af madvarer fra Netto. Denne Brugerne på dagvarmestuerne er af flere
donation har været til stor fornøjelse og et
forskellige nationaliteter, primært danskere
kæmpe bidrag til, at en masse lækre middage
grønlændere og andre EU borgere. Vi har
er blevet kokkereret og indtaget i varmestuen.
oplevet en generel stigning i alle grupper. Afdelingsleder Lea Juhl Ringstrømm
5
NATVARMESTUEN Alle mennesker skal mødes med ligeværd, anerkendelse og respekt I Natvarmestuen Aalborg arbejder vi ud fra den fælles forståelse: ”at alle mennesker skal mødes med ligeværd, anerkendelse og respekt”. Vi sigter imod at skabe stabilitet, tryghed og forudsigelig for de borgere i samfundet, som af forskellige årsager har mistet deres fodfæste et arbejde som vi i vores personalegruppe er stolte af. Personalet består af 6 medarbejdere der har forskellige faglige baggrunde, og som med deres forskelligheder kan tilbyde både støtte, samtaler og rådgivning i forhold til forbedringer af den enkeltes livsomstændigheder. Andre gange er det personalets blotte tilstedeværelse, der skaber den fornødne ro og tryghed, som størsteparten af vores brugere søger ved os. Vi oplever mange mennesker som lever et sårbart liv i ensomhed og hvis liv er præget af
hele 2016 været velbesøgt og med et stigende antal af brugere, som søger den ro og tryghed som de oplever hos os. Til trods for at tallene igennem 2016 har været stigende, er der en jævn fordeling med ca. 1/3 danske bruger, 1/3 andre EU borgere og 1/3 grønlændere og øvrige brugere. Af de mange besøgende oplever vi et stigende antal brugere, som har behov for at overnatte og som på grund af deres livsomstændigheder, ikke har andre muligheder. De separate soverum i Natvarmestuen er med til at sikre, at de brugere der har behov for søvn, opnår en større mulighed for ro. Det giver samtidig personalet en god mulighed for, at være nærværende og tilbyde samtale med de, der har behov for dette i varmestuens opholdsrums. Afdelingsleder Bo Lykke Vester
misbrug og psykiske vanskeligheder. Mange er blevet tabt i systemet og har derfor behov for at søge vores tilbud. Natvarmestuen har igennem
Natvarmestuen har åbent fra kl. 21.00 – 7.00. Natvarmestuen har i alt 22 sengepladser fordelt på 3 soverum. 4 sengepladser i separat soverum er forbeholdt kvindelige brugere. Natvarmestuen i tal - 2016: 902 brugere i gennemsnit pr. måned. (I januar var der 802 og i december 1003) Antallet af brugere der benyttede muligheden for at sove: Januar: 462 heraf 49 kvinder – december: 566 heraf 113 kvinder.
6
Gården er åbent mandag – torsdag fra kl. 9.30 – 15.00. Gården har 2 minibusser som hver dag hjælper deltagerne med at komme frem og tilbage. Gården besøges af et gennemsnit på 14 deltagere pr. dag - ca. 50 forskellige deltagere på en måned
7
GÅRDEN Alle har brug for et åndehul.
og sit krav om opmærksomhed.
Gårdprojektet er et aktivitetstilbud
Tryghed er en vigtig forudsætning
for mennesker, hvis liv er præget af
for Gårdens deltagere, derfor har
eksisterende og tidligere misbrug
vi skabt forudsigelighed via kendte
samt psykiske og sociale udfordringer.
aktiviteter, dagens opbygning og faste
Mennesker, hvis liv er præget af pres og
medarbejdere. Dagens aktiviteter – dét at
krav fra det offentlige eller det omgivende
gøre noget konkret kan også skabe ro. - At
miljø, de færdes i. Et liv i misbrugsmiljøet
skrælle kartofler, strikke en grydelap, save
kræver sin mand/kvinde. Et liv med
brænde eller plante tomater i drivhuset. -
mange psykiske kampe bag sig eller
At bruge sig selv og sin krop kan skabe ro
oplevelser, som ingen ville ønske sig,
eller pause i de tanker, som farer omkring
kræver sit.
eller det kaos og den uro, som kan bo i én.
Derfor kan det være svært at finde ro – eller finde steder i et hektisk liv, hvor det kan være muligt. For nogle er ”Gården” netop dét – et åndehul. 15 km fra Aalborgs centrum, på en landejendom med højt til himlen, fuglekvidder og ingen støj fra biler og stort menneskemylder. Her bor også Gerda. Gerda er en ged. Sommeren 2016 flyttede hun ind på Gården. Gerda er en glad ged, for hver dag kommer nogle af deltagerne for at fodre og give hende vand. Gerda er rigtig god til sine mennesker. Hun elsker at blive snakket med, blive håndfordret med friske hindbærskud og rugbrød. Men det særlige er, at hun har sine ritualer: Hun skal prøvesmage foderet, inden det puttes i truget, der skal leges gemmeleg og der skal snuses til fingre og skabes god kontakt, inden rugbrødsstykkerne guffes og det skaber ro. En god snak med Gerda er heller ikke at foragte. Hun lægger sine lange ører til enhvers tanke eller tale og skaber glæde med sine spring omkring
Afdelingsleder Annemette Andersen
8
KORSHÆRSPRÆSTEN Dødsfald og bisættelser fylder meget. Ikke kun fordi der i perioder er mange af dem. De efterlader sig sorg og uro i det landskab af mennesker, hvor også Kirkens Korshærs varmestuer, herberg og øvrige steder befinder sig. Sorg over en ven, som pludseligt eller ventet er død, uro over at det har været ens jævnaldrende (langt oftere under end over 50 år), og døden dermed synes at været rykket tættere på en selv. Som flere kan sige det efter en bisættelse: det er mig næste gang. Sorgen betyder, at det for mange er frustrerende og uforløst, når bisættelsen foregår et ukendt sted, og man unddrages muligheden for at være med og på den måde kunne sige farvel. Vi står gerne for bisættelsen i Kirkens Korshærs regi. Ikke fordi vi vil indtage en særlig plads eller betydning i forhold til den døde, men for at sikre, at vennerne har mulighed for at være med. Det er næsten altid ”sociale” bisættelser, hvor kommunen står for økonomien. Men ofte lykkes det alligevel for præsten at komme til at tale med familiemedlemmer – forældre, søskende, børn – om den, de har mistet. Det kan være smerteligt, også fordi de nu for anden gang mister den, de ikke har haft kontakt med i mange år. Det har ofte været år, hvor de har ventet på beskeden om dødsfaldet, og det kan være en stor trøst, når den værste frygt, som mange pårørende har haft, ikke er gået i opfyldelse. Det skete ikke på et offentligt toilet i al ensomhed. Og det kan netop være en vigtig side af samtalen med de pårørende - at
er mennesker, vi kender. Som præsten i flere tilfælde har været tæt på. Og er kommet til at sætte stor pris på. Vi lades ikke uberørte af samtaler og møder ’ansigt til ansigt’. Slet ikke det nøgne ansigt mange af menneskene i Kirkens Korshær har modet til at vise. Måske er det de vigtigste prædikener, korshærspræsten holder. De bliver i hvert fald hørt. Og her giver evangeliet ufattelig meget mening. At Gud ville være menneske. At kærligheden kan rumme det liv, der ikke går op. Og alt det, der går i stykker for os. At vi er Guds elskede og derfor uendeligt meget værd. På kirkebænken til bisættelsen sidder der mennesker med så forskellige relationer og følelser forbundet med det liv, der er slut. Det kan stritte i alle retninger, og jeg tænker ofte: Det er kun her i evangeliets sammenhæng, at der er plads til det hele. Korshærspræsten er ansat som både korshærspræst og arrestpræst med en fordeling på 60/40. Korshærspræsten kommer på alle Kirkens Korshærs arbejdssteder og står til rådighed med samtaler, sjælesorg, dåb, begravelser mm. Den anden tirsdag i hver måned er der korshærsgudstjeneste med spisning i Ansgars Kirken på Vesterbro i Aalborg. En gang om måneden er der korshærs-familiegudstjeneste i Vor Frue kirke. Som noget nyt er vi begyndt at holde ’walk in’ gudstjenester i Vor Frue kirke en gang om måneden.
få fortalt om de år de mangler og de sider af deres slægtning, som vi har mødt. Den betydning de har haft. Bisættelserne kan være de nemmeste og de sværeste for præsten. De nemmeste, fordi vi ofte kender den, vi har mistet, vældig godt, og derfor ikke er helt på bar bund i forhold til, hvad der kan fortælles om ham eller hende. Og de sværeste netop af samme grund: det
9
Korshærspræst Lena Bentsen
10
Kirkens Korshær i Aalborg Søndergade 14, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 94 54 Mail: AALBORG@kIRKENSKORSHAER.dk