VISIR #98 VREDE

#98 VREDE

Studenterblad for Kasernen • Aarhus Universitet • Nr. 98 • Dec. 2025

chefredaktion

Christian Holm

Helena Cassøe Fig

Markus Vestergaard Geisler adresse

VISIR

Langelandsgade 139

8000 Aarhus C

Facebook: Kasernebladet VISIR

Instagram: @kasernebladetvisir kasernebladetvisir@gmail.com

anmeldelser

Kontakt redaktionen for at anmode om anmeldereksemplarer/billetter m.m.

redaktion

Agnes Kleberg Andersen

Anton Engelbrecht Nielsen

Bjørn Thomas Nielsen

Daniel Nightingale

Emilie J. Nielsen

Emilie Kjærgaard Lauritsen

Fenja Bolding Lund

Gry Kristensen

Gustav Haarløv

Iben Dresler-Ziersen

Johannes Møberg Thorsen

Julie Klareskov Ottosen

Laura Sofe Vedel

Katrine Duus Mortensen

Magnus Foss-Juul Cavallius

Maja Linderoth

Maria Østergaard Friis

Pernille Lind Andersen

Ronja Victoria Dumont Boesdal

omslag

Emilie Kjærgaard Lauritsen

Sebastian Højen Thorup

Stine Terp Møller

layout

Celie Sølvssøe

Lene Lysdahl Wacherhausen

bidrag

VISIR modtager gerne indlæg og bidrag inden og uden for tema og kan skafe anmelderadgang til bøger, koncerter eller udstillinger.

Bidrag sendes til kasernebladetvisir@gmail.com

VISIR trykkes i 200 eksemplarer på Fællestrykkeriet AUtryk, Aarhus Universitet, og omdeles på Langelandsgades Kaserne. Tak til Institut for Kommunikation og Kultur for støtte til udgivelsen.

I ndholdsfortegnelse

Økologisk eller dansk?: Hvordan du kan blive en bedre grøntsagsforbruger

Endnu en nedskrivning om endnu en eller anden fars vrede

A world that hates you

Mågerne 53 Vil du ændre verden? Vær vred!

En elskende krop

Potteplantepladder 59 Stormen

Vejen

Uønsket kontakt 63 Female rage 65 Jeg har en indre vrede i mig 67 Min jagt på vreden 69 En god samtale med mig selv om mine frustrationer 71 Solhilsner

76 Film med vredes tegn

77 Naglfar

79 Man kan ikke være sur, når man hopper

83 Vreden, et bæst, der skal tæmmes

87 Mure

89 VREDE digte

93 ‘Bandeords betydning for håndtering af vrede – når verden er @#$%!’

100 Bidrag 101 KÆRLIGHED ANNO

103 Hyrdehund

104 MUNDKURV

105 Illustration

106 ripe fruits

107 dagene

108 IGEN

109 Passionfruit med Drake

112 er opløftet i to 114

115 x

116 ubekendt gange x 117 CYKLUS

119 En sommertegning i sort/hvid

124 Stykker

126 Kultur & Kritik

127 Usynlige Kvinder: Skævvredne data i en verden designet til mænd af Caroline Criado Perez

131 Som at læse en drøm: Boganmeldelse af Louise Kjærgaard

135 Filmanmeldelse: Friendship

137 Filmanmeldelse: One Battle After Another

141 Tema for VISIR #99

Hej og velkommen til Visir >:(

Mange tak for at samle dette blad op. Det er vi rigtig VREDE for.

I denne dampende udgave af Visir favner vi bredt og vredt over en række emner, fra familie- og parforhold, til musik og sprog, og hvordan vi forholder os til vores egen vrede.

På tværs af afsnittene fnder du masser af digte og fktionsværker, der spænder over det personlige, eksistentielle og til tider blodige...

Du kan også løbende blive klogere på regenerativt landbrug, musikgenren fashwave, det forløsende ved bandeord og hvad fordelene ved vrede kan være.

Flere har også bidraget med fotte visuelle indslag i form af tegninger, fotografer, collager, en tegneseriestribe og til og med en kurateret playliste.

Til sidst byder vi også på anmeldelser af to bøger og to flm, som man endelig ikke må snyde sig selv for.

Der er meget at være vred over, og der er mange måder at forholde sig til følelsen på, og alt dette omfavner vi denne gang i Visir.

Vi er meget taknemmelige for den fortsatte støtte og opbakning til bladet, og vi håber du får nogle gode læseoplevelser.

God læselyst!

// Markus Geisler, ansvarshavende chefredaktør

Studieliv

Visir anbefaler:

Kastanjejagt

P8

Ingefærshots med gurkemeje og chili

Sudoku

Getting Killed (Album af Geese)

På sporet af det uforglemmelige måltid

Twilight-marathon (Drik når Charlie er en dilf)

Jeg har hørt du lever videre (digtsamling af Victor Lange)

Askepop

ASMR

The Super Natural (bog af Whitley Strieber og Jefrey Kripal)

At sove på teltpladsen ved Kalø Slotsruin

At være der for sine venner, nu hvor det er koldt og mørkt og stressende

En tur i Lille Vildmose ved solopgang

Indse du har fri vilje og gå ud i regnen for hyggens skyld

Smørstegte kantareller på ristet toast

At kigge i tilbudsaviser

At få en surdej og navngive den

At vaske din vandfaske, den er klam, nej vand er ikke rent

Se sære gyserflm med sine venner

Visir anbefaler ikke:

Ringgaden

Alt med Jonathan Spang

Mean Girls: The Musical (2024)

Denim i regnvejr

Regnvejr i denim

At glemme vanter til de kolde cykel morgener

At foretage vigtige, økonomiske beslutninger som det første om morgenen

At date sine klassekammerater

Sko der ikke er vandtætte (og prøve at tørre sin vens sokker med en hårtørrer i ftnesscenteret)

ASMR

At vælge et BA emne hvor alles reaktion er “det lyder svært”

At opdatere din computer midt i forelæsningen

At tage snus (det ender galt, jeg lover jer)

COOP 365 discount

At crushe på en fra sin studiegruppe

At kommenterer på andres høje tindinger (de bliver kede af det, om de viser det eller ej)

Monster: The Ed Gein Story (Netfix)

At lade sine venner overbevise sig om at se Minecraft flmen (det er ikke det værd)

At doomscrolle til kl. 02

Aldrig at fkse sin ramponerede cykel (den bryder sammen på et tidspunkt)

Økologisk eller dansk?: Hvordan du kan blive en bedre grøntsagsforbruger

Af Helena C. Fig, Æstetik & Kultur

Du er i et supermarked, og skal købe ind til din aftensmad. I grøntsagsafdelingen skal du blot have en agurk til at lave tzatziki. Du har to muligheder, måske tre: en økologisk agurk fra Spanien; en dansk agurk, der ikke er økologisk; og en der hverken er dansk eller økologisk, men til gengæld er tre kroner billigere end de to andre. Lige meget hvad forlader du grøntsagsafdelingen med en lille skyld- følelse i maven. Den er der måske over ikke at have valgt den danske. Eller over ikke at have valgt den økologiske. Måske over at have fravalgt begge dele for et lille beløb, der jo løber op til et stort beløb, når man køber grøntsager hver uge. Så er det hele bare tabt, eller er der noget man kan gøre som en lille studerende brik i spillet? Hvad er overhovedet problemet med de grøntsager vi ender med at købe?

Høsteriet

Jeg vidste, som de feste, ikke særligt meget om dette problem for nogle uger siden. Det er jo svært at forholde sig til alt. Vi bliver bom-

barderet med nyheder om verdens tilstand hele tiden, så hvorfor er det lige vores landbrug, jeg tilføjede til min allerede overfyldte problemtallerken? Det er det, fordi jeg med mit fag, Environmental Humanities, var på en tur ud til det regenerative landbrug, Høsteriet.

Høsteriet er et lille bæredygtigt landbrug i Hjortshøj. Stedet ligner mere nogens have, end det ligner et konventionelt landbrug. Der er mange rækker af vidt forskellige grøntsager, der lever side om side med kløver og andre planter. Og der er ingen larm fra store maskiner, blot lyden af syngende fugle og snakkende mennesker.

På besøget mødte vi Marie, som er ejer og stifter af Høsteriet. Hun fortalte om pro- blemerne ved konventionelt landbrug, og hvad hun gør anderledes i sit regenerative landbrug.

Konventionelt landbrug

Der er mange problemer med konven- tionelt landbrug, som er landbruget der fylder langt størstedelen af Danmarks marker. Men det mest

centrale problem er i bund og grund bunden. Jordbunden. Jorden er et økosystem med en masse forskellige næringsstofer og organismer. Og så snart vi begynder at pille ved det ændrer det sig og går ud af balance.

Det konventionelt landbrug gør er at pille ved økosystemet uden at tage hensyn til denne balance. Det gør de således:

1. De har monokultur, altså de planter kun én type afgrøde på fere hektar land. Én type afgrøde har brug for en bestemt type næring og kan udtømme jorden for det. Monokultur gør også meget lidt for biodiversiteten, som bruges til at opbygge planternes forsvar mod sygdomme. Er der monokultur, er der derfor også større risiko for sygdom i en hel høst. Svaret på dét er pesticider, som ender i vores grundvand.

2. De pløjer jorden. Når man pløjer jorden, roder man rundt i jordens økosystem. Man fjerner jordens naturlige struktur, og der vil være kulstoftab fra jorden til atmosfæren.

3. De planter år efter år samme plan- ter i samme jord, uden at give den en pause. Dermed lader de ikke jorden nærme sig en genetablering af balance i økosystemet, og jorden vil til sidst være fuldkommen u-brugelig til opdyrkning. Her bruger de gødning til at fkse problemet. Kunstgødningens største opgave er at bringe kvælstof i jorden, da plant-

erne har brug for meget af det. Men det er igen ikke super for miljøet.

Regenerativt landbrug kigger på disse problemstillinger, og skaber en ny måde at føre landbrug på, som er meget mere skånsomt for jordens økosystem

Regenerativt landbrug

Man kan tilgå regenerativt landbrug på fere måder, men der er nogle grund- principper. Jeg vil her gå ud fra hvordan Marie fortalte at Høsteriet fungerede.

Som nævnt har Høsteriet et væld af for- skellige grøntsager. Det er dermed ikke en monokultur. Dette medfører, at de har svært ved at følge med på markedet, som udelukkende vil have store partier af meget ensartede afgrøder. Høsteriet gør deres bedste for at komme uden om dette problem, blandt andet ved et medlem- skab, som jeg vil komme tilbage til senere.

Ikke nok med at afgrøderne er forskellige, nogle er også plantet sammen med andre typer af planter. For eksempel stod grøn- kålen i bed sammen med kløver. Kløver har nemlig den fkse funktion, at de kan hente kvælstof fra atmosfæren ned i jorden, så grønkålen har mere næring at tage af.

I regenerativt landbrug pløjer man ikke. Man må kun røre ved de øverste jordlag, for at plante og fjerne ukrudt. Dette lader jorden beholde sin strukturelle integritet. Fordi at Høsteriet ikke har monokultur, kan de lave rotation af afgrøderne hvert år. Således at palmekålen ikke tømmer jorden for et næringsstof, en anden plante måske ville have knap så meget brug for. Når de laver rotationen, sørger de også for at lave det, de kalder grøn gødning hver fjerde år. Grøn gødning er når man planter en masse forskellige planter hvis formål er at bringe forskellige nærings- stofer ned i jorden igen, nærmest som et reset af økosystemet.

Det systematiske problem

Det lyder jo meget godt med det der regenerative landbrug. Så hvorfor er alt landbrug ikke bare sådan? Som så ofte ligger problemet i systemet. Som nævnt, er der forespørgsel på store mængder af én afgrøde, der ligner hinanden på en prik. Det kan det regenerative landbrug ikke levere. Ud over det bliver en ny landmand nødt til at tage et utroligt stort lån for at starte sit landbrug. De skal altså tjene en masse penge, og må specialisere sig. Derfor går de monokulturvejen og skalerer landbruget, så de kan gro nok til at komme ordentligt ind på markedet. Når de har meget af én grøntsag, kan de også

nemmere holde priserne nede til et marked, der forventer at en agurk koster omkring 10 kr. Derudover får man også mere støtte fra EU hvis man har en større gård, end hvis man har et lille.

Hvad kan jeg gøre?

Spillet er altså ikke fair for en lille regen- erativ gård. Og hvis det skal lykkes os at have dem kørende, må vi som forbrugere vise, at vi er interesserede. Så hvad kan man egentlig gøre? Vi er jo uni-studer- ende, ikke politikere, eller uddannede i landbrug. Herunder har jeg samlet en liste af handlinger fra mest krævende til mindst krævende (både af din pung og af dig).

Få jord under neglene

Hvis du tilfældigvis er træt af akademi- kerlivet, og bare ønsker at få fngrene i mulden, kan du da bare springe ud i det. Det kunne være en efteruddannelse ved Kalø Økologisk Landbrugsskole, eller et højskoleophold på Kalø højskole med linjen Gro. Her lærer man om økologisk havebrug. Man kan også arbejde frivilligt på en regenerativ gård i ny og næ, blandt andet ved at være medlem af Andels- gaarde, som er det næste forslag.

Hvis du bor et sted med en have, kan du jo også begynde at gro dine egne grønt- sager. Så kan du have det på hobbybasis uden at

fylde hele dit hoved med jord og grøntsager.

Andelsgaarde

Hvis du godt kunne tænke dig at være frivillig på en gård, eller omvendt egentlig bare synes, at det der med at være udenfor er pænt træls, så kan man blive medlem af Andelsgaarde. Det er en andelsforening, der opkøber land og samarbejder med landmænd, der laver regenerativt landbrug. Som medlem kan man kalde sig for gårdejer, arbejde frivilligt på gårdene, og deltage i events såsom fællesspisning. De har sat prisen efter hvad et ftnesscenter medlemskab koster, så for folk over 28 koster det 150 kr. om måneden, og for folk under 28 er det 75 kr. om måneden.

Høsteriet

Høsteriet er en af gårdene under Andelsgaarde, men er du interesseret i at investere mere direkte i Høsteriet, er der også nogle muligheder. Det er dog nem- mest, hvis man har en bil, eller bor i eller omkring Hjortshøj. De har nemlig et sæsonmedlemskab, hvor man får en kasse om ugen med grøntsager i mængder der passer til det specifkke medlemskab, man har valgt. For eksempel kan man få en lille kasse til 100 kr. om ugen, eller en familiekasse til 140 kr. om ugen. Medlemskabet er i 26 uger fra maj til november. Er det lidt for meget at klare på en SU, kan man også

købe Høsteriets grøntsager i Dagli’brugsen i Hjortshøj, eller ved en stand ude ved gården. En anden tjeneste Høsteriet tilbyder er bestilling af blomsterbuketter. Blomster- industrien er nemlig lige så slem. Ofte er de produceret i opvarmede drivhuse langt, langt væk fra dig med en masse pesticider. Om vinteren er der ikke friske buketter, men man kan købe tørrede buketter, der holder langt bedre.

REKO marked

En mere tilgængelig måde at købe grønt- sager fra små lokale landbrug er REKO markedet. Det bliver afholdt en søndag om måneden ved Café Mellemfolk. Markedet foregår således, at man på REKO Aarhus’ Facebook laver en forud- bestilling, så producenterne kan tage lige præcis det med, som bliver købt. Men man kan også bare dukke op og håbe på det bedste.

Køb efter årstiden

REKO foregår kun en gang om måneden, så agurken holder ikke i køleren hele måneden. Og hvor glad man ellers kan være for frysepizza og dåsebønner, er det jo meget rart at få nogle friske grøntsager. Så nu står vi igen i dilemmaet, der hedder Øko eller dansk? Og det trælse svar er begge dele. Hvis man køber grøntsager,

der er i sæson, kan man godt fnde nogle der er danske og økologiske.

Marie fra Høsteriet foreslog en leg, der går ud på, at man render hele grøntsagsafdelingen igennem og ser hvilke grøntsager der checker begge bokse. Herefter kan man lave madplan ud fra disse grøntsager. Men det kan være svært at fnde meget. Særligt om vinteren kan man komme ud for fere måneder kun med grønkål. Det bliver bare lidt uappetitligt til sidst.

Så øko eller dansk?

Sidste udvej, øko eller dansk? Vi spurgte Marie, som tøvede længe, og til sidst sagde dansk. For i sidste ende mente hun, at det er bedre at handle lokalt, end hos de udenlandske økologiske landbrug, hvor migrantarbejdere bliver betalt alt for lidt for deres hårde arbejde, og grønt- sagerne efterlader et stort klimaaftryk, når de skal transporteres hen til vores lokale supermarked. Derudover er der meget, der bliver produceret i opvarmede drivhuse, og meget, der har brug for en masse vand i områder som Spanien, der ikke nødvendigvis har så meget. Det betyder dog ikke, at det danske landbrug er lutter solskin og glade dage, men det er det lidt bedre valg mellem pest og kolera.

Videre læsning

Mange af mine informationer om re- generativt landbrug kommer

fra min rundtur på Høsteriet, hvor jeg skrev noter. Jeg brugte også informationer fra denne hjemmeside https://www.regenerativ.dk/viden

Er du yderligere interesseret i at lære om regenerativt landbrug, er der uden tvivl meget andet, mere dybdegående information om det i diverse kroge af internettet.

Er du til gengæld interesseret i at læse mere om løsningerne, kan man gøre det her: https://videndjurs.dk/kaloe-oekologisk-landbrugsskole https://kalohojskole.dk/gro https://www.andelsgaarde.dk https://www.hoesteriet.dk

REKOs insta er reko_aarhus, og deres facebook hedder REKO Aarhus

Tema VREDE

Babystol

Af Emilie Nielsen, Lingvistik

Endnu en nedskrivning om endnu en eller anden fars vrede

Af Iben Dresler-Ziersen, Kunsthistorie

Min far har en vrede

En medarvet vrede

Som han har givet videre til mig

Jeg er heldig at min mor gav mig kærlighed bundet ind i omsorg

For min far gav mig vrede svøbt ind i sorg

Min fars vrede er en man kan se

Den kan røres

Høres

Hans sorg er en man kan mærke

Hvis man kommer tæt nok på

Min sorg er en man kan se

Den kan aes

Mærkes

Min vrede tilhører mig

Den må Ikke ses Ikke høres

Slet Ikke mærkes

Min far fk ikke lov til at være barn

Så han blev aldrig voksen

Jeg fk ikke lov til at være barn

Så jeg har altid været voksen

Jeg har taget ansvaret for min fars vrede

Den stopper hos mig I mig

Måske den altid var ment for mig

A world that hates you

Af Bjørn Thomas Nielsen, Litteraturhistorie

Majken

Af Anne Mette Elnef, Litteraturhistorie

Der kommer en ny dansk pige til kibbutzen. Vi fk det at vide et par dage før til Volunteer Meeting. På vejen fra mødet i Dining Hall, hvor vi går ad den støvede vej forbi kaktusserne og de hvide bygninger under den bagende sol ned til vores hus, taler alle om det. Det er længe siden, vi sidst har fået en ny frivillig - og så en dansk pige. Når hun kommer, er der mig og Karl, der er fra Danmark. Og selvfølgelig Nanna. Vi slår os ned udenfor blandt de hvide borde-bænkesæt i små grupperinger. Karl lader en hånd glide gennem det røde hår og smiler til mig.

”Det bliver da spændende med en ny,” siger han til mig på dansk, men slår over i engelsk så snart Eva kommer og sætter sig. De kysser hinanden, jeg ser væk, hører ikke hvad de taler om, jeg kigger efter Ben, der kommer ud ad døren med kuferten med jetoner i hånden. Jeg løfter hånden til et vink, men Ben går lige forbi mig, stiler over mod nogle af de andre frivillige, et par af fyrene, der også spiller poker om onsdagen.

Jeg hører ham sige, at han overvejer at score hende den nye dansker. Hvis han lykkes med det, så har han været sammen med alle de danske piger i kibbutzen. Det vil alligevel være noget. Så ler han. Jeg fryser indeni, men prøver at vende mine mundvige opad til et smil, da jeg opdager Eva og Karl, der ser på mig. Eva ryster på hovedet, så de store krøller danser om hendes brune ansigt.

”Frida?” siger Eva.

”Sorry, what were you guys saying?” spørger jeg.

”Vi snakkede om at lave et banner til nytårsaften og spurgte, om du havde en ide til, hvad der skal stå på det,” siger Karl.

“Maybe: Welcome 2010?” foreslår jeg, mens jeg mærker Evas øjne på mig. Jeg fanger hendes blik, der er noget medfølende i de brune øjne.

Hørte hun, hvad Ben sagde? Er det derfor?

Jeg prøver at lade som ingenting, mens jeg mærker solen bage i min nakke. Jeg kan mærke, den er skoldet, nærmest rødglødende, mens jeg prøver at følge med i samtalen om nytårsaften og smile.

“I heard what you said,” siger jeg om aftenen til Ben.

Vi sidder på hans værelse, i sengen ved siden af hinanden. Ben sidder i bar overkrop med sixpacken spændt. T-shirten sidder på dørhåndtaget på gangen, et tegn til Sven om, at han ikke skal komme ind.

“Come on. It was just a joke.”

Ben spørger ikke engang, hvad jeg hørte. Han ved det godt. Det slår mig, han måske gerne ville have, jeg hørte det. At han vidste, jeg hørte det.

“It’s not funny.”

Han svarer ikke.

“Would you think it was funny if I joked about hooking up with Sam?”

“Then I’d say you’re a slut. Besides, Sam’s old.”

Jeg hiver en fjer ud af pudebetrækket, nulrer den mellem mine fngre, så den bliver til en lille, hvid kugle. Jeg kunne godt råbe ad ham nu. Eller jeg kunne prøve at forklare. Jeg trækker vejret dybt ind, før jeg svarer.

“How do you think it makes me feel when you say stuf like that?” Jeg anstrenger mig for at have kontrol over min vejrtrækning, min stemme dirrer en anelse, men jeg er ikke sikker på, at Ben bemærker det.

“For God’s sake, it was a joke,” siger han og rejser sig, slår ud med armene.

“Belittled and humiliated. That’s how it makes me feel.” Jeg prøver at fange hans blik, men han vender ryggen til, ser ud ad vinduet.

“Do you have sand in your vagina?”

“What!?” Nu er det mig, der rejser mig. Ben vender sig om og ser på mig. Et lille smil spiller om hans smalle læber. Nyder han det her?

“I said: Do you have sand in your vagina?” gentager han.

Jeg mærker kinderne, der bliver varme, noget der ulmer i min mave, føler mig rødglødende. Tæller til ti, før jeg svarer: “Why would you say that?” Min stemme er skinger, alt for høj, slet ikke som jeg gerne vil have, at den skal være: dæmpet og kontrolleret.

“It was a joke between guys and you’re making it into a big thing. Like you have sand in your vagina or something. Are you on your period?” Jeg går med hurtige skridt mod døren.

“Wait,” siger Ben og jeg standser i dørkarmen. Ser ind i hans brune øjne. “What?”

“Are we going to have sex or what?” spørger han.

“Seriously?”

“Maybe it’s not a bad idea to keep your man happy.” Han ser på mig med det udfordrende i de dybbrune øjne.

“Maybe you should try to make your woman feel appreciated,” råber jeg og smækker døren bag mig, går med små, hurtige skridt ad den smalle, vinduesløse gang, ned ad trappen, til bålet, hvor Sven, Sam, Karl og Eva sidder, lader mig dumpe ned ved siden af Eva. Sven sender mig et langt blik. Ser på mig med de blå øjne, som det lysende blonde hår dækker halvt. Han retter sig op. “What’s up?” spørger han og rækker mig den faske arak, der går på omgang.

“Ben’s being a douchebag,” svarer jeg. Det er et ord, jeg har lært her i kibbutzen.

“Now what?” spørger Karl, før han kaster et blik mod Eva.

Jeg fortæller om joken.

“Yeah, we all heard,” siger Karl.

“He said it like a million times,” tillægger Eva.

“How can he even think it’s funny?” spørger Karl, forarget på mine vegne.

Jeg ser ind i Karls blå øjne. Han har aldrig brudt sig om Ben, hvilket er gensidigt. Ben er jaloux på ham, særligt når vi taler sammen på dansk, han føler sig udenfor, ekskluderet. Bens jalousi er ikke blevet mindre af, at Karl og Eva er blevet kærester.

“He’s just being a little boy. He never had a girlfriend before. He’s still learning,” siger Sam. “He dated Nanna,” svarer jeg.

“For one week.”

Ben kommer ned ad trappen, samtalen om bålet forstummer. Blikke ind i ilden. Han sætter sig ved siden af Sven, ikke på den tomme plads ved siden af mig. Han fnder papir og tobak frem fra lommen, ruller en cigaret. Tænder den. Han ser på alle andre end mig. Jeg knuger arakfasken mellem mine knoer, ser forbi Bens ansigt, ind i skoven bag kibbutzen, videre mod stjernerne. Eva lægger en arm om mig, jeg lader mit hoved falde ned på hendes skulder.

“What were you guys talking about?” spørger Ben med blikket rettet mod cigaretten. Karl ser på Ben, åbner munden.

”Just the new girl arriving tomorrow,” svarer Sam roligt, før Karl kan nå at sige noget. Karl rejser sig og går, Ben ser efter ham. Sam kører en hånd over sin skaldede isse. Det gør han altid, når han lyver.

Majken. Det er svært at sige både på engelsk og på hebraisk. Ben sætter sig ved siden af hende ved bålet og spørger, hvorfor hun har dreadlocks. Jeg stirrer på Ben, hans hænder, der danser, mens han snakker med Majken. Han har ikke talt til mig siden vores skænderi den anden aften.

Majken svarer ikke. Hun fnyser bare ad ham, tænder en cigaret, inhalerer og puster røg ud af næsen. Jeg prøver at regne ud, om Ben gerne vil score hende. Hun er blond og har blå øjne, men har også piercinger i ansigtet og fere synlige tatoveringer. Ben kan lide naturlige piger, som mig. Og Nanna, der sidder på den anden side af Majken. Nanna og jeg plejer ellers at holde os fra hinanden, men fordi der er kommet en ny dansker, er vi her selvfølgelig begge to i aften.

”Jeg kan godt lide dine dreadlocks,” siger Nanna og smiler med de store, fyldige læber. “What do you guys think of Palestine?” spørger Majken. Ingen har spurgt nogen om dét her. Majken venter ikke på et svar, fortæller, hun er meget pro-Palæstina. Vi nikker alle sammen, men stemningen har ændret sig, folk ser rundt på de andre.

Sam tager ordet, han er jo den ældste, over 30. Han fortæller om den udfugt, vi var på til Jerusalem, hvor vi stoppede i ørkenen, i Palæstina, på vejen. Guiden, en kibbutznik, fortalte, at man i vores kibbutz var for en tostatsløsning og imod bosættelserne.

Majken fnyser. “They all say that,” svarer hun, “but look at the settlements spreading.” Hun fortæller, at hun har været frivillig i Palæstina, før hun var frivillig i kibbutzen.

”Cool,” siger Ben, men smiler på den der ironiske måde, mens han ser rundt på fokken om bålet, søger nogens blik, men undgår mit. Majken ser på ham og smiler tilbage, kender ham selvfølgelig ikke godt nok til at vide, at smilet er ironisk. Måske tror hun bare, at han mener det.

Majken fortæller, at hun oplevede, at det var svært at fnde en kibbutz, der ville acceptere hende, fordi hun har været i Palæstina. Hendes stemme stiger, man kan høre, at hun er vred. “I’m sure they think I’m a

spy,” afslutter hun sin fortælling og ler en underlig, kold latter.

Der er usædvanligt stille rundt om bålet. Alle tøver med at sige noget.

Karl sparker til en småsten, der ligger i sandet ved bålet, klør sig nervøst i det røde hår. Jeg ser på Eva, der nulrer en af sine krøller mellem fngrene.

”Maybe our kibbutz really is pro-Palestine, since they let you in,” indskyder Ben. Han ser på hende med de løftede øjenbryn og det udfordrende i de dybbrune øjne, som jeg elsker, og hader at jeg elsker.

Sam fortæller, at det var svært for mange at få en plads i en kibbutz, uanset deres forhistorie - også for ham, der er jøde.

Majken ser på ham med løftede øjenbryn og tager et hiv af cigaretten.

“Are a lot of you guys Jews?” spørger hun og ser rundt på gruppen om bålet, hvor mere end halvdelen af de frivillige nikker. Majken slukker cigaretten ved at tvære den ud på bænken og kaster skoddet ind i bålet.

“I think, I’m going to bed,” siger hun. ”It’s been a long day.”

“Ja, den første dag er hård for os alle sammen,” svarer Nanna på dansk og smiler til hende med de fyldige læber, mens hun lader sin hånd stryge gennem det lange, krøllede hår. Så læner hun sig fremad. Nanna har så store bryster. Ben kan ikke lade være med at se på dem lige nu.

Jeg følger hans blik, før jeg ser ned ad mig selv på min a-skål og siger

”Godnat,” til Majken, der rejser sig og forsvinder ind i de frivilliges hus.

Der bliver stille rundt om bålet. Jeg tror, de andre tænker på den samtale om Israel-Palæstina, som ingen før har startet. Det eneste jeg tænker på er Ben, og hvad han synes om Majken.

Ben fnder papir og tobak frem og ruller en cigaret, som han sætter bag øret. Ruller endnu en, som han tænder.

“And I thought all Danish girls were pretty. Like I’d ever try to hook up with her” Karl fanger mit blik over bålet.

”She’s ugly,” ler Ben. ”Not like you, Frida. You’re pretty.” Han ser på mig for første gang siden vores skænderi.

Noget ulmer inde i mig. Jeg rejser mig og går. Eva og Karl følger efter mig ind i køkkenet, som mine tro væbnere, der altid holder med mig, når Ben og jeg er uvenner. Jeg ved, at de vil sige noget om, at han er en douchebag, at jeg fortjener bedre. Jeg tager et glas fra skabet.

Eva lægger en arm på min skulder, mens jeg hælder vand op.

”He thinks she’s ugly,” siger jeg og drikker af vandet.

”Frida,” siger Eva, og jeg kan høre, at hun vil sige noget mere, men der kommer ikke mere. Jeg vender mig om.

”He thinks she’s ugly,” gentager jeg og ser på Karl og Eva, der ser på hinanden. Jeg løfter glasset mod læberne igen, men rammer ikke helt min mund, vandet glider ud ad min mundvige, ned over min hals, ned på blusen og videre over mine små bryster, der bliver kolde og våde under stofet.

Ben viser sig i døråbningen til køkkenet.

”Sweetheart, it was just a joke.”

”We are over!” hvæser jeg.

”What?”

”I’m not your girlfriend anymore!” råber jeg og løfter glasset, så vandet løber ud over mig selv. Jeg trækker armen tilbage for at kaste glasset imod ham. Karl og Eva fytter sig fra skudlinjen.

”You crazy bitch!” råber Ben, dækker ansigtet med hænderne, forsvinder fra døråbningen. Hoveddøren smækker. Jeg smækker glasset mod bordpladen.

Evas mund bevæger sig, men det suser for meget om mine ører til, at jeg kan høre, hvad hun siger. Jeg ser Eva kaste et bekymret blik på Karl, der straks efter lægger sin fregnede hånd på min skulder. Det våde stof klæber til min hud. Karl ryster mig blidt.

”Frida, du bløder,” siger han. Først da går det op for mig, at glasset er gået i stykker.

TING AT VÆRE VRED OVER

Af Magnus Foss-Juul Cavallius, Æstetik & Kultur

- Dårlig mad

- Nederen folk

- At miste sine høretelefoner (og studiekort)

- Evnemangel til at gennemskue meningen bag et gammelt maleri af nogle stueplanter

- At man ikke må drikke efter en operation

- At man bliver ved med at komme med dårlige undskyldninger og løgne, da den reelle operation er ret pinlig og privat at snakke om

- Social ulighed

- En fucking stor og fucking dyr dørmåtte

- Kapitalisme

- Den der følelse, når man godt ved, at man burde være produktiv, men man i stedet vælger at bruge utallige timer på irrelevante overspringshandlinger, som på ingen måde bidrager til det endegyldige mål, som du har sat for dig selv

- Tegnsætning,

- Drøftende tanker om at dø alene og uelsket

- Den vedvarende frygt om aldrig at have oplevet et romantisk forhold

- At skulle agere som parterapeut for sine forældre siden 6. klasse

- Sit eget lave selvværd, som godt nok kan selvanalyseres, men ikke ændres, da man kommer for meget i vejen for sig selv

- En meget specifk Rasmus

- Når man glemmer at lave madpakke

- At være vred over alle de ovenstående punkter

DU SÅ FUCKING DUM

Af Nina Johannson, Litteraturhistorie

Du er så dum

Du er som et svin

Din fede vom svulmer når du går forbi

Jeg er uenig i dine idealer og du er uenig med mig

Der er en forskel på os to

Jeg prøver med forklaringer du forkaster dem når du har chancen

Jeg afskyr dit hår du afskyr den måde jeg ser på dig på

Din attitude irriterer mig

Dine kommandoer gør mig arrig

Din manglende autoritet

Som du smider over på andre

Så de pludselig skal være det du ikke er

Jeg vil ønske at dig og dit dumme pagehår ville gå langt væk

Jeg ville ønske at jeg kunne sende dig langt væk

så jeg hverken kan se eller høre dig

Så langt at jeg ikke behøvede at komme i nærheden af dig

Dig og dine mindreværdskomplekser

Du er et kompleks i dig selv

Du er ingenting

Du er så dum

Gid du må rådne op

Selektiv hørelse

Af Nina Johannson, Litteraturhistorie

Du hører ikke hvad jeg siger

Du snakker udenom

Du vil altid have eneret

Og ret i alting

Du vil altid

Have det sidste ord

Du anerkender ikke

Min eksistens

Jeg skal bare tage imod

Og får aldrig lov

Til at give

Du udpeger altid

Mine og andres fejler

Nogle gange

Forstår jeg ikke

Hvordan du har

Kunnet komme igennem

Livet

Uden at

Blive skør

Eller mere mærket

Af dine omgivelser

Din vrede sårer mig

Jeg ved ikke hvad

Jeg skal gøre af min egen

Hvornår har jeg lov

Til at skrige

Dig i hovedet

Så du kommer til at høre efter for en gang skyld

du lader din vrede styre mig

ligesom den styrer dig

jeg ved ikke

hvor jeg skal

gøre af min vrede

når du ikke

giver mig lov vis mig lidt omsorg og lidt medlidenhed

idet du begynder at råbe ad mig og dem omkring dig

din vrede skal fylde mest dine behov er størst altid.

Du lader den styre

Så vi andre

Ikke kan få et ord

Indført i en sætning

Skal sige undskyld

Lave videoer

Der skal sige undskyld

Din vrede er generationel

Din vrede har du

Fra din far

Som fk det fra sin far

Dine bevægelser

Er hårde og bestemte

Det gibber altid i mig

Når du tager hårdt fat i døren

Din kærlighed er meget

Eller ingenting

Jeg har så meget

At jeg ikke ved

Hvor jeg skal gøre af det

Jeg bliver så sur over at du bygger et liv op

men vil væk fra det

bare fordi

der er nogle dårlige ting

tænk på ham du lever sammen med han har jo også en tilknytning til det sted

Af Emilie Kjærgaard Lauritsen, Æstetik og Kultur

Vores krop

Af Emilie J. Nielsen, Lingvistik (Kreativ og

Professionel Skrivning som tilvalg)

Du ser dig selv i spejlet,

og du træder et skridt tættere på.

Du hiver i skindet på min mave,

du trykker på min næse,

du retter på mit hår,

og du er utilfreds.

Du klæder dig på,

og du kæmper dig igennem dit klædeskab.

Du klemmer mine bryster,

du trækker min mave ind,

du dasker til mine lår med bagsiden af hånden,

og du er utilfreds.

Du træder ind på badeværelset

for at lægge sidste hånd på værket.

Du vrænger af mine rynker,

du suger mine kinder ind,

du gemmer mit ansigt i hænderne, og du er utilfreds.

Du hvisker det

Du deler det

Du broadcaster det

Du skriger det

som om det er din egen skyld, som om du bliver strafet, som om din krop ikke er god nok,

som om vi ikke er dig.

Hvad du siger om dig, siger du også om os, og når jeg engang når din alder,

vil jeg have lært at hade vores krop.

SMALLMINDED FUCK

Af Nina Johannson, Litteraturhistorie

JEG ER SÅ FUCKING TRÆT AF FOLK DER ER RACISTER OG

TRANSFOBER

DE KOMMER INGEN VEGNE MED DERES DUMME DISKUSSIONER

HVORFOR KAN DE IKKE INDSE - AT MAN SKAL RESPEKTERE ANDRE

HVORFOR STÅR DE DER MED DERES DUMME FAGTER OG PRÆ-

DIKER OM DERES

EGNE TANKER

HVORFOR SER MAN IKKE OVER SIN EGEN NÆSETIP EN GANG IMELLEM

HVORFOR HAR DE IKKE STYR PÅ DERES FUCKING HJEMMEL

HVORFOR KAN DE IKKE FORSTÅ HVORFOR MAN IKKE FUCKING KAN ACCEPTERE ANDRE

VÆR DIG SELV SIGER DE TIT- MEN HVORFOR KAN DE SÅ IKKE

GØRE DET FOR ANDRE

AHHHHHHHHHHHHHHHHH

JEG BLIVER TRÆT AF MENNESKER

HVORFOR GIVER MAN SÅ IKKE OP??????

DET ER EN KAMP MAN IKKE KAN KÆMPE

DE KÆMPER IKKE - IKKE FORDI DE IKKE VIL - VIL FORDI DE IKKE KÆMPE VIL

HVORFOR KAN VI IKKE BARE BLIVE ENIGE OM IKKE AT VÆRE ENIGE

UENIG - ENIG - JEG ER ENIG MED DIG - NEJ DET ER FORKERTFOR JEG ER

RIGTIG OG DU ER FORKERT

DUM DUM DUM DUM - DU ER DUM

KÆMPE KÆBE KNÆVRE NÆPPE

HVIS MAN BARE KUNNE FÅ DEM TIL AT STOPPE

SIDDER PASSIVT OG TÆNKER PÅ ALLE PACIFISTERNE

PACIFISTER SIDDER HVILELØST FORAN SKÆRMEN

SOM EN PISSEPØL PISSER DU PÅ MINE VÆRDIER SOM MENNESKE

FUCK DIG OG DINE MINDREVÆRDS VÆRDIER

SMALLMINDED MOTHERFUCKER

Fashwave: Når nostalgisk vrede bliver til højreradikal lyd

Af Anton Engelbrecht Nielsen, Musikvidenskab

We must be mad, literally mad, as a nation to be permitting the annual infow of some 50,000 dependents, who are for the most part the material of the future growth of the immigrant-descended population. It is like watching a nation busily engaged in heaping up its own funeral pyre

Sådan starter sangen “Rivers Of Blood” fra musikeren Xurious. Citatet kommer fra Enoch Powells berømte tale “Rivers of Blood”, som han holdt den 20. april 1968 i Birmingham. En tale, hvor Powell kritiserede den daværende immigrations-politik i Storbritannien og advarede imod, hvad han mente ville blive de sociale og politiske konsekvenser af fortsatindvandring. En tale, der hurtigt blev en af de mest kontroversielle i britisk politik og cementerede Powell som et ikon blandt højreorienterede nationalistiske bevægelser.

I sangen “Rivers of Blood” tager musikeren Xurious citatet og placerer det i en elektronisk internetæstetik inspireret af genren vaporwave – en genre, der normalt forbindes med ironisk kitsch, neonfarver og retrofuturistiske lyduniverser. Når dette kombineres med eksplicit politisk indhold og referencer til højreorienteret ideologi, opstår det der kaldes fashwave.

Fashwave er en genre af elektronisk musik, som peger tilbage mod 1980’ernes elektroniske musikæstetik og futuristiske lyd: langsomme, drømmende synthfader, repeterende beats og forvrængede samples. Det er en lyd, der både føles nostalgisk og fremmedgørende på samme tid – en slags soundtrack til en verden, der aldrig helt fandtes, men som stadig føles genkendelig gennem sine kulturelle referencer. Fashwave skaber en hypnotisk stemning, hvor lytteren bliver trukket ind i et univers af neon, glitch-efekter og melankolsk fremtidspop.

Genren er, som sagt, dybt inspireret af internetfænomenet vaporwaves æstetik, men adskiller sig ved at blande fascistisk symbolik og ideologi ind i mixet. En ideologi der her bliver præsenteret i en indpakning, der føles cool, stiliseret og

Fashwave

fængende. De underliggende fascistiske tematikker kommer primært til udtryk i det ekstramusikalske, såsom sangtitler, teksterne, artworket og generelt det visuelle udtryk. Her blandes retrofuturisme, citater fra esoteriske fascister som Julius Evola - eller i dette tilfælde højreorienterede nationalistiske politikere som Powell, samt visuelle referencer til romersk og klassisk kunst i en dybt problematisk forestilling om maskulinitet, hvor der ofte bliver trukket tråde til græske helte og guder. Her repræsenterer billeder af stærke, muskuløse mænd orden, kontrol og moral. Denne heroiske maskulinitet bliver fremstillet som både fysisk og åndelig styrke: den ‘stærke’ mand er ikke blot den, der kan kæmpe, men også den, der står fast på ‘traditionelle’ værdier. Modsat fremstilles den ‘svage’ mand som amoralsk, dekadent og uden identitet – en fgur, der forbindes med modernitetens opløsning, feminisering og multikulturalisme. En dualisme der skaber et idealbillede, som vrede unge mænd kan

spejle sig i, samtidig med at den retfærdiggør udskamningen af alt, der opleves som svagt, feminint eller fremmed – se fx billederne nedenfor.

Propaganda-strategier

To nøglefgurer i genren e førnævnte artist Xurious og artisten

C Y B E R N Δ Z I. Men hvor Xurious er mere subtil i sin fremstilling af budskaberne, der ofte ligger og lurer bag den fængende musik, er C Y B E R N Δ Z I utroligt direkte og konfronterende. Hans musik og visuelle univers gør ingen forsøg på at skjule de ideologiske rødder: nazistisk ikonograf, runer, svastika-lignende symboler og åbne referencer til fascisme og antisemitisme er en integreret del af brandet. Fx i sangen ”Gas the Xenos, Galactic war Now!” (Xenos betyder ”fremmede” på oldgræsk).

Begge strategier har deres virkning: den subtile kan glide under radaren og fnde vej til unge mennesker, der

måske ikke selv opfatter musikken som politisk i første omgang, mens den mere direkte og eksplicitte tilgang tiltaler dem, der allerede identifcerer sig med den yderste højreføjs ideologi.

Genren opstod på 4chan i 2015 og blev populær de efterfølgende år. Her var formålet at være metapolitisk- altså at ændre folks verdenssyn gennem kultur i stedet for partipolitik. Det er som om, at fashwave forsøger at fremstå ‘cool’ og på ‘beatet’ og dermed gøre højreradikal ideologi mere attraktiv, især for unge mænd, der primært opholder sig på internettet. Det er en bølge, der spiller på nostalgi og vrede. Bl.a. ses der en tydelig længsel efter ‘et bedre fortidigt Europa’ og en vrede over nutidens samfundsudvikling.

At Xurious åbner sin sang med Powell-citatet er derfor ikke tilfældigt. Det placerer nemlig musikken direkte i en historisk og ideologisk tradition, hvor immigration fremstilles som en trussel mod nationens overlevelse. En trussel mod, hvad genrens tilhængere mener, er det ‘gode gamle Storbritannien’. Fashwave forsøger altså at fremkalde følelser af vrede og bitterhed over det, der opfattes som samfundsmæssig tilbagegang og kulturelle forandringer, hvilket stemmer overens med kerneprincipperne i den højreekstreme ide-

ologi. I fashwave bliver denne frygt et stærkt værktøj til at udtrykke, forstærke og sprede deres ideologi, ofte sammenfettet med vrede og nostalgi efter en opfattet bedre fortid. Men, som sagt, pakket ind i et internetæstetisk tillokkende univers for unge sårbare mænd.

På trods af ambitionen om at påvirke ‘normies’, har genren en lav rækkevidde og er blevet fjernet fra fere platforme, heriblandt YouTube. Men dette betyder ikke, at det ikke er et problematisk fænomen, som skal tages alvorligt. At fashwave vokser frem netop nu, er særligt problematisk i en tid, hvor rigtig mange mænd er vrede, føler sig ensomme, fravalgte og misforstået. Mænd, der aldrig har lært at håndtere disse følelser, og som internaliserer dem og vender dem til vrede, bl.a. i forskellige online-fællesskaber som manosfæren og incel-miljøerne, som allerede spreder misogyni, vrede og hadforklaringer på komplekse samfundsproblemer.

Humoristiske memes og ironiske ‘shitposts’ på nettet kan måske virke harmløse, men minder i virkeligheden uhyggeligt meget om de propagandastrategier, der blev benyttet i 1930’ernes Tyskland. Propaganda, der har til formål at normalisere ekstremisme gennem gentagelse, humor og tilsyneladende uskyldig kulturproduktion, der langsomt sniger sig ind under

huden på allerede sårbare mænd med dybt problematiske holdninger.

Fashwave placerer sig i dette økosystem af digitale udtryksformer, hvor musikken bliver endnu et redskab til at kanalisere frustrationer over globalisering, feminisme og migration. Det er en æstetik, der lever af nostalgi – en længsel efter en fortid, hvor nationalitet, kønsroller og ‘traditionelle’ værdier opleves som intakte. Bag denne nostalgi gemmer sig frygten for at miste identitet, kultur og magtposition i en foranderlig verden. Samtidig kan man ikke ignorere parallellen til større politiske bevægelser som MAGA i USA, hvor Donald Trump fungerer som en karismatisk lederfgur i en næsten kultisk bevægelse. Her blev slagord, merchandise og masshappenings til både politisk kampagne og identitetsskabende fællesskab. Fashwave fungerer på mange måder som det samme i miniatureformat: en æstetisk ramme, hvor vrede unge mænd kan fnde et fællesskab og projicere deres frygt i et ekkokammer, hvori de kan bekræfte hinanden i at de er under angreb.

Netop derfor er genren mere end blot et nichefænomen på internettet. Den er en del af en bredere kulturkamp, hvor musik, memes og digitale subkulturer bliver værktø-

jer til at rekruttere, radikalisere og fastholde en generation, der søger mening i en verden præget af forandring.

The banality of anger

Jeg vil her byde ind med begrebet the banality of anger. Det er lånt og omformet fra Hannah Arendts formulering the banality of evil, som beskriver hvordan ondskab i sin mest frygtelige form ikke altid udspiller sig gennem dæmoniske skikkelser, men i stedet gennem almindelige mennesker, der blot “gør deres arbejde” uden at stille spørgsmål. På samme måde kan man i dag tale om en banalitet i vreden. I onlinefællesskaber, musik og memes bliver vrede mod kvinder, minoriteter og migranter præsenteret i en form, der virker hverdagslig, humoristisk og næsten uskyldig. Vreden bliver normaliseret, fordi den indgår som baggrundsstøj i digitale ungdomskulturer: et grin over en incel-meme, et beat i en fashwave-sang, et slogan smidt ind i en umiddelbar uskyldig YouTube-video. The banality of anger kan altså pege på, hvordan vrede ikke længere fremstår som en undtagelsestilstand, men som et konstant, lavmælte bagtæppe. Den er der hele tiden – pakket ind i musik, ironi og digital æstetik – og netop derfor bliver den farlig. Den vokser i små doser, uden at man nødvendigvis opdager, hvor langt

væk fra demokratisk samtale eller solidarisk fællesskab man bevæger sig. Hvor Arendt beskrev en ondskab, der kunne fremstå mekanisk og urefekteret, ser vi i dag en vrede, der virker lige så banal og derfor lige så farlig. Fashwave er blot ét eksempel, men dog et af de mere tydelige eksempler: et musikalsk univers, hvor stiliseret nostalgi og elektroniske beats skjuler en grundlæggende vrede og et had, der præsenteres som noget næsten naturligt.

Fashwave illustrerer the banality of anger: hvordan had og frustration kan fremstå harmløst, hverdagsligt og endda cool, mens de gradvist fastholder unge mænd i et ideologisk ekkokammer.

Fashwave er dermed mere end en musikgenre – det er et eksempel på, hvordan kultur, nostalgi og digitale fællesskaber kan blive omskabt til værktøjer for radikalisering i en tid præget af social usikkerhed, identitetsfrygt, digitalisering og ikke mindst vrede.

Tjah

Af Fenja B. Lund, Litteraturhistorie

Af Nina Johannson, Litteraturhistorie

Mågerne

Mågerne skal skydes

Deres skrig piner mig i ørerne

Skingre skrig

Der skærer i hjertet

I en opadgående tone

Som sirener

Flokkes de over os

Og yngler fere af sig

Flere bæster bliver skabt

I en gråtone som aske

Grålig, sort og hvid

Det er ikke til at vide

Når I bærer

Afaldets mange farver

Dit glubske sind

Dit næb

Du fortærer alt

Hvad du kommer i nærheden af

Du er en luftrotte

Som ingen ønsker

Vil du ændre verden? Vær vred!

Af Emilie J. Nielsen, Lingvistik (Kreativ og Professionel Skrivning som tilvalg)

Vrede kan ødelægge, og vrede kan være med til at opbygge; historiens mange revolutioner er sjældent forekommet ved, at nogen har spurgt pænt, og deres modpart har svaret ja da. Nogle gange skal der forhandles; nogle gange skal man deltage i demonstrationer og protester, og nogen skal have ideerne til at planlægge dem. Netop vrede er en følelse, der kan hjælpe dig i alle disse aspekter; så længe du kender din egen vrede, kan du lære at bruge den som et værktøj. Vrede kan nemlig gøre dig mere effektiv i forhandlinger, det kan fremme din fysiske performance, det kan gøre dig mere udholdende og kreativ, og det kan gøre dig proaktiv. Vrede er en følelse med funktion, og dermed også en følelse, der kan byde på fordele; vrede kan benyttes strategisk. Hvad kan din vrede gøre for dig?

Vrede i kommunikation: forhandlinger

En af de strategiske goder ved vrede ses i forhandling. Ved brug af udtryk, der indikerer vrede under en forhandling, kan der være større sandsynlighed for, at man opnår de ønskede resultater. Ifølge Adam og Brett (2018, s. 12, 16–18) udviser ens modpart mere føjelighed i en forhandling, hvis man indikerer vrede undervejs. Der er dog en grænse; viser man for intens vrede, får man mindre føjelighed, end hvis man viser moderat vrede eller ingen vrede overhovedet. Samtidig bliver relationen imellem de to forhandlende parter værre, som mere vrede bliver udtrykt. Studiets resultater indikerer, at højintens vrede er mindre efektivt i en forhandling, da det ses som socialt upassende i konteksten. Derfor gælder det om at kende sin vrede, hvordan man udtrykker den, samt hvilket indtryk det giver andre.

Vrede i kroppen: fysisk performance

Udover at være strategisk efektiv i forhandlinger, kan vrede også forbedre fysisk performance. Ifølge et studie udført af Rathschlag og Memmert (2013, s. 197, 207–209), er følelserne vrede og glæde de to følelser, der leder til den bedste performance i fysisk aktivitet sammenlignet med at være angst, trist eller i en neutral tilstand. Deltagerne blev bedt om selv at generere disse følelser ved at tænke på oplevelser og minder, der frembragte emotionelle responser, og indikerer dermed, at man selv kan frembringe følelser, der er fordelagtige i forskellige situationer. Davis et al. (2010) og Woodman et al. (2009) fandt lignende resultater, der indikerer, at vrede fremmer fysisk performance.

Vrede i sindet: udholdenhed og kreativitet

Mentale fordele ved vrede kan være egenskaber såsom udholdenhed. Lench og Levine (2008, s. 127–129) udførte et studie, hvor deltagerne skulle løse forskellige opgaver. Der opstod vrede, når deltagerne så en forhindring, der afholdt dem fra deres mål, men som de samtidig betragtede som en forhindring, de kunne overkomme, som dermed ledte til mere udholdenhed. Dog

forbinder studiet også mere vrede med, at individet kan have sværere ved at indse, at en given opgave faktisk ikke kan løses; også her er vreden et værktøj, man skal lære at bruge.

Der kan også være sammenhæng mellem kreativitet og vrede. Sammenlignet med tristhed eller en neutral emotionel tilstand, er man mere kreativ, når man er vred, i hvert fald i starten af processen (Baas, De Dreu og Nijstad, 2011, s. 1113). Her skal mere kreativ forstås som at have fere ideer; dog er denne tilgang også mindre struktureret og systematisk end ved de andre emotionelle tilstande.

Vredens kreative ressourcer udløber også hurtigere end de andres, da dens energi hurtigere bliver brugt; dog kan man stadig bruge vrede som et værktøj i kreative processer, og det kan være efektivt alt efter den individuelle proces.

Vrede gør proaktiv

Vrede kan lede til proaktiv opførsel; det vil sige, at vrede over en situation gør det mere sandsynligt, at man forsøger at ændre på den. Derudover kan man have større tendens til at kæmpe end at fygte, og man kan også blive bedre til at udvælge kampe, der leder til fordele end til ulemper. Faktisk kan både vrede og frygt lede til proaktiv

opførsel, da de er typer af signaler, der indikerer, at man bør ændre på den status quo, man lever under (Lebel, 2017, s. 202). Endnu engang handler det om at kende sin vrede, og hvad den kan; man kan gå og brænde inde, eller man kan ændre på sin situation, til man ikke længere er vred.

Revolutionær vrede!

Vrede er en følelse, mennesker har udviklet, fordi den har været brugbar rent evolutionært, og som historien viser, også rent revolutionært. Følelsen spiller en rolle både på det individuelle plan og på det globale plan, og den er med til at ændre på os som mennesker og de omstændigheder og samfund, som vi befnder os i, på godt og på ondt. Vil du ændre verden, kan du benytte din vrede som et redskab; til forhandling, til fysisk aktivitet, til udholdenhed, kreativitet og proaktivitet. Som sagt – hvad kan din vrede gøre for dig? Hvad kan den gøre for os alle?

Usually when people are sad, they don’t do anything. They just cry over their condition. But when they get angry, they bring about a change. —Malcolm X, citeret af Breitman (1990, s. 107).

Kilder

Adam, H. og Brett, J.M. (2018) “Everything in moderation: The social efects of anger depend on its perceived intensity”, Journal of Experimental Social Psychology, 76, s. 12–18. Tilgængelig hos: https://doi.org/10.1016/j.jesp.2017.11.014.

Breitman, G. (1990) Malcolm X speaks: selected speeches and statements. New York: Grove Press.

Baas, M., De Dreu, C.K.W. og Nijstad, B.A. (2011) “Creative production by angry people peaks early on, decreases over time, and is relatively unstructured”, Journal of Experimental Social Psychology, 47(6), s. 1107–1115. Tilgængelig hos: https://doi.org/10.1016/j.jesp.2011.05.009.

Davis, P.A., Woodman, T. og Callow, N. (2010) “Better out than in: The infuence of anger regulation on physical performance”, Personality and Individual Diferences, 49(5), s. 457–460. Tilgængelig hos: https://doi.org/10.1016/j.paid.2010.04.017.

Lebel, R.D. (2017) “Moving Beyond Fight and Flight: A Contingent Model of How the Emotional Regulation of Anger and Fear Sparks Proactivity”, The Academy of Management Review, 42(2), s. 190–206.

Lench, H.C. og Levine, L.J. (2008) “Goals and responses to failure: Knowing when to hold them and when to fold them”, Motivation and Emotion, 32(2), s. 127–140. Tilgængelig

hos: https://doi.org/10.1007/s11031-008-9085-1.

Rathschlag, M. og Memmert, D. (2013) “The Infuence of Self-Generated Emotions on Physical Performance: An Investigation of Happiness, Anger, Anxiety, and Sadness.”, Journal of Sport & Exercise Psychology, 35(2), s. 197–210. Tilgængelig hos: https://doi.org/10.1123/jsep.35.2.197.

Woodman, T. m.f. (2009) “Emotions and sport performance: an exploration of happiness, hope, and anger”, Journal of sport & exercise psychology, 31(2). Tilgængelig hos: https://doi.org/10.1123/jsep.31.2.169.

En elskende krop Af Nina Johannson, Litteraturhistorie

Jeg er frustreret

Jeg vil elskes og jeg vil begæres

Men jeg ville ønske at jeg var en krop der begæres

men

Jeg er bare en elskende krop

En krop der gerne vil elskes

Potteplantepladder

Af

Laura

Sofe Vedel, Lingvistik

om jeg har jord i hovedet?

jeg har lort i hovedet et ekkokammer i rammer af terrakotta keramik

jeg har ikke grønne fngre, men sorte negle jeg bestiller fandme ikke andet end at grave i æblet under øjenlåget og –dræbe sneglen i øregangen og –brænde ukrudtet der rækker gennem sprækkerne og –

jeg har jord i hovedet

det ved du med en udsultet orm i rodet det ved du

DET ER SNART MARTS!

lyder min vårvise, der minder mig om, hvor dejligt det var

jeg tager mig til hovedet med et fast greb knækker det af kyler krukken itu fra 2. sal

jeg gør forårsrent det er åbenbart mig der er gal

men der er jo kun muld tilbage?

Stormen

Af Gustav Haarløv, Litteraturhistorie

Stormen raser over det oprevne hav

Flammer og lyn aner ingen råd

Mørke skyer driver de store bølger

Vandet vælter ind, kaprer min båd

Jeg overgiver mig til højere magter

For selv er jeg magtesløs imod naturens kræfter…

For et kort øjeblik har stormen lagt sig

Havet, blankt og stille – så nydeligt

Nu kan jeg se mit spejlbillede i vandet

Jeg ser mig selv, klart og tydeligt

Vejen Af Gustav Haarløv, Litteraturhistorie

Med et BRAG

Braser en sten gennem mit vindue

Rammer og smadrer

Min kafekop der spilder på dugen

Den kom udefra

Fra vejen

Splintret glas dækker gulvtæppet

I min stue og med sig trækker den

Frustrationer og et spor af mudder

Fra vejen

Hvor mange gange skal man sige at

Man ikke gider

Det her pis mere?

Tænker jeg imens sorte kafepletter

Vokser for mit syn og

Glasskår knuses under min sål

Med et hårdt greb løfter jeg

Stenen op og tyrer den målrettet

Tilbage der hvor den kom fra og

Håber på at den rammer nogen

På vejen

Eller alle

På vejen

Men hvad nu hvis den faktisk rammer

Nogen

På vejen?

Uønsket kontakt

Af Nina Johannson, Litteraturhistorie

Du skal slet ikke kigge på mig

du skal slet ikke med dine begærlige øjne

Lad vær med at kigge på mig

Du skal slet ikke røre mig

Eller holde om mig

Når du ikke har spurgt om lov

Du skal ikke komme i nærheden af mig

Du skal ikke tage fat i min arm

Og prøve at smigre dig ind på mig

Ved at sætte dig ved siden af mig

Du skal ikke sige jeg er smuk

Og så derefter tage dig i skridtet

Jeg er ikke din lyst

Du kunne være nogens bedstefar

Din gamle gris

Jeg vil klippe alt hår af

De lange lokker skal væk

Så du ikke skal objektivisere mig

På lang afstand

Du står og smiler

Er det fordi du griner af mig?

Eller er det dit begær der skinner igennem

Jeg har ikke noget hår

Tilfredsstiller jeg dit begær?

Eller er du en jeg kender

Dig din maskuline i fodboldtrøjen?

Dobbelttjekkede du mig lige?

du kigger på mig

Med dit undersøgende blik

Kigger på min røv

Og derefter smiler

Jeg vil skrige

Og råbe

Dig lige i hovedet

Slå dig i maven

Og i skridtet

Så du ikke

kan reproducere din slags

Og du ligger og forbløder

På jorden

Når du går alene i mørket

Skal du mærke

Den frygt og smerte

Vi går igennem

Når vi får øjenkontakt

Og du går imod os

Du ejer mig ikke

Men der er ikke nogen der tør

At sige noget til det

Sige til dig

Stop

Du ejer hende ikke

Jeg har en indre vrede i mig

Af Nina Johannson, Litteraturhistorie

Jeg har en indre vrede inde i mig

Der ikke vil dø

En indre frustration

Skriger til uendeligheden om det ikke snart ændres

Om der kommer en pludselig forandring der kan ændre alt.

Jeg vil ikke tales ned til

Jeg er ikke en lille uskyldig en

Jeg er et tænkende individ

Der har meninger

Og tanker

Du skal ikke komme her

Med din mansplaining

Og fortælle

Hvordan MIN verden

Hænger sammen

Er det ikke bare almindeligt

Er det ikke bare human decency?

I min jagt på vreden har jeg lavet en playliste med sange, der enten direkte eller passivt udstråler vrede Jeg bliver oftere ked af det end vred, men med de her sange fornemmer jeg en slags ‘fantomvrede’.

De her sange er til, hvis du gerne vil blive i vreden, opleve vreden eller blot vil høre nyt musik.

En god samtale med mig selv om mine frustrationer

Af Magnus Foss-Juul Cavallius, Æstetik & Kultur

Alene?

Er det virkelig sådan jeg er?

Er det det jeg føler mig?

“Det ved jeg ikke, er du det?”

Tit føles det sådan

“Men er du faktisk det?”

Måske… nok ikke

Selvindbildning?

Manglende perspektiv?

“Det er da et godt spørgsmål, har du prøvet at tænke over det objektivt, sådan, hvordan andre ser dig?”

Men jeg kan jo ikke se mig selv udefra

Jeg ved ikke hvordan andre ser mig

Jeg bliver bare bange for, at det jeg frygter er sandt, og at de alle hader mig – at det hele er en løgn, og at de bare er for søde til at fortælle mig, at jeg er uønsket

“Men tror du i al virkelighed, at det er sådan, dem,

du omgiver dig med, opfatter dig?

Tror du virkelig, at de ville fortælle dig, at du er ønsket, hvis de ikke gad dig”

Hmmm det er der jo nok i sidste ende noget om, men jeg kan bare ikke holde fast i en uhåndgribelig tanke som den Er der noget galt med mig?

“Du burde prøve at gøre noget ved den tankegang, du bærer rundt på”

Jaja, det skal jeg nok gøre

I morgen

Solhilsner

Af Laura Sofe Vedel, Lingvistik

Jeg sidder på gulvet ud til min altan og følger nøje Solen og hans nedgang bag fjernvarmecentralen. Efteråret æder sig langsomt frem på Himlen, så det blå lærred må lappe sig selv med vattede Skyer og bløder mørket ud.

Dette resulterer i, at der er mindre næring til Solen, så han bliver naturligvis træt og går tidligere og tidligere i seng.

Det er dog ikke blot Solen, som lider under efterårets edderdolkelige tendenser. Det går bestemt også ud over mennesker. Det mærkes i hvert fald på min krop. Jeg går til gengæld ikke tidligere i seng som Solen. Mine vågne timer bliver gradvist sorte, mit indtag af te stiger med omtrent 42%, og min dagsdosis for D-vitamin går fra én tablet til to.

Mennesker kan så godt lide Solen. De har brug for Solen. Jeg må være mere ligesom Solen.

Jeg vil sige godmorgen til Solen i morgen.

Hvad kunne en større kærlighedserklæring være til ham end at stå klar og tage imod hans vidunderlige lys, når hans arme strækker sig over Skyerne som det første tegn på liv for dagen?

Måske vil det muntre ham nok op til, at han vil være lidt længere på Himlen?

Måske vil vi blive så gode venner, at han vil indgå i dialog med mig, når jeg drikker min aftente, så vi kan evaluere dagens gang?

Måske vil det lette på mit humør at lave Solhilsner.

Jeg har fejlet. Det går først op for mig nu, hvor jeg er stået op til det, at jeg ikke kommer til at kunne se Solen vågne fra min altan. Min altan vender jo mod Vest. Og hvis jeg kan se Solens nedgang, kan jeg ikke se hans opgang. Vinden håner mig for min håbløshed. Den hviner og skubber mig til siden, så jeg spilder min pebermyntete ud over min venstre hånd. En brummen begynder at brede sig i mit svælg. Jeg kigger med sammenbidte øjenbryn og stiller mig bestemt op på tæer og puster al luften ud af mine lunger mod de lavthængende Skyer. Jeg rammer dem ikke. De fortsætter mod Nord, præcis som de har gjort de sidste par minutter. Jeg er vist ikke højt nok oppe.

Det er nogle vattede Skyer efter min mening. De hænger næsten ikke sammen, og det må tyde på, de er arrogante og taberagtige.

Men hvad er det i grunden, jeg står og tænker?

Havde jeg ikke lige besluttet mig for at være mere ligesom Solen? Han er barmhjertig i dag for at række så langt efter nogle Skyer, der er så ligegyldige.

Jeg trækker vejret dybt ind, og denne gang lader jeg min udånding fyve forsigtigt ned i mit tomme tekrus, så den ikke skal terrorisere Skyernes luftbaner.

Jeg vil være mere overbærende med Skyerne.

Jeg vil beundre, at Solen også kan varme dem.

Jeg vil kigge mod Øst i morgen.

Jeg har stillet mig udenfor på den anden side af mit lejlighedskompleks. De lavtliggende Skyer er tykkere i dag, og de har travlt. Så travlt at de har saboteret min plan. De har gemt Solen. Skyerne har valgt at klæde sig gråt på. Sådan en grå, der ville være passende til oversized jakkesæt, der står på rad og række på et transportbånd i en lufthavn. En fok stressede business Skyer. Og de lader deres dårlige stemning gå ud over resten af Morgenen. Der må være noget om det, for duerne ovre ved stadionplænen lyder astmaramte, og menneskerne suser forbi mig på deres elcykler i blændende regnjakker, bilerne skrider og dytter, og mine tænder klaprer.

Det er alt sammen Skyernes skyld. Dette ubehag som giver duerne vejrtrækningsvanskeligheder. Dette postyr som gør vejene farligt glatte, der er til gene for ben og hjul. Denne kløende brummen, der nu er vandret ned til mine lunger, overopheder, og så fordamper ud af ørene på mig.

Bedst som jeg er ved at gå op i røg for forhåbentlig at kunne møde Skyerne i deres overlegne luftlag og skælde dem ud for deres selviske handlinger, udsender Solen en forsigtig, men bestemt spotstråle. Strålen lander på et menneske. Vedkommende er iført en beige islandsk sweater med sorte krummelurer. De stråler fra munden og pufer kærligt til vandpytterne, de passerer. De kigger sågar op på mig med et lille nik. Godmorgen.

Tænk engang, at Solen giver dette menneske sine dyrebare stråler til trods for, at vedkommende går med ryggen til og slet ikke anerkender hans tilstedeværelse. Ja, nu jeg grubler nærmere over det, skinner Solen sikkert også på bagsiden af Skyerne, der fylder det hele. De giver jo slet ikke plads til ham.

Jeg suger kinderne ind som en forlegen fsk og går med hastige skridt tilbage til min opgang, så Solen ikke skal se mig skrumpe. Jeg er vel nok anmassende for at stå her og vente og vente på ham.

Jeg skal være mere ligesom Skyerne.

Jeg skal skafe en islandsk sweater.

Jeg skal være kostbar for Solen i morgen.

Jeg ligger på fiserne ude foran mit barndomshjem, og bliver vækket af Solen, der langt om længe rækker over tæppet af Skyer og smitter atter af med sit gyldne skær. På landet kan man bedre mærke hans tilstedeværelse. Himlen ligner, i hvert fald i dag, man er trådt et skridt tilbage. Jeg har et bredere perspektiv. Man kan også høre duer her på landet. De tager sig god tid mellem hvert kur. Det lyder mere som oprigtig morgensang, end hvad end Aarhus duen havde gang i i går.

Jeg er begyndt at kunne ane Solen titte over hækken ind til Hr. Hansen. Selvom Solen synes mild i sit skær på Skyerne, fanger han mit blik, ja han blænder mig faktisk, og sender en varme gennem mine øjne, som strømmer fra min hals og ned omkring mine bare, kolde arme.

Det er først nu, hvor jeg endelig har hans fulde opmærksomhed, at det går op for mig, at denne relation ikke kan fungere.

Jeg kommer aldrig til at se Solen stå op fra min altan, det var jo dét jeg ville, jeg er ærlig talt ikke desperat nok til at skulle ud for at sige godmorgen hver morgen på den her måde, og det er for koldt til, at jeg kan sove udenfor.

Han er utilregnelig.

Han kommer senere og senere op.

Det bliver svært i længden at tilpasse mine rutiner efter ham.

Film med vredes tegn

Af Emilie Kjærgaard Lauritsen, Æstetik og Kultur

Vrede ser ud på så mange måder, og i lang tid var det tristhed, der styrtede min egentlige vrede!

Vrede kan hjælpe med at sætte grænser overfor sig selv og andre. Jeg har aldrig kunnet lide tanken om vrede. Jeg har været nervøs for, at hvis jeg blev vred, ville jeg ikke kunne styre følelsen – at jeg ikke ville kunne kende mig selv. Men i al den nervøsitet omkring ordet, samt følelsen af vrede, er det gået op for mig, at vrede er mere end bare én ting, og det kan vises på mange forskellige måder. Det behøver ikke være følelsen, hvor du mister synet af dig selv.

Derfor er der her 10 flm der har scener hvor vrede bliver portrætteret forskelligt:

Mean Girls

Little Miss Sunshine

Kill Bill: vol 1

Gone Girl

John Wick Girl, Interrupted

Prisoners

Hereditary

Marriage Story

The Royal Tenenbaums

Naglfar Af Fenja B. Lund, litteraturhistorie

Forleden klippede jeg negle, men nænnede ikke helt at kappe forbindelsen mellem mig, og det stykke af min lillefngernegl, som jeg ellers før havde tænkt skulles skilles fra mig.

Så neglestumpen bliver hængende, og jeg glemmer den hurtigt.

Kun i de øjeblikke, hvor den river hul på mine trøjer, mine handsker og min fornuft, er den tanken værd.

Stumpen er stædig.

Så den sprætter lidt mere af dagligdagen op.

Og når jeg endelig tager mig sammen og fnder neglesaksen, opdager jeg at stumpen er blevet til et stykke.

Større, længere, lidt skarpere.

Jeg husker dog hurtigt, at jeg har andet at tage mig til, end at slibe mine kanter af.

Så neglestykket bliver hængende og ridser lidt i mit tastatur, mine nøgler og min tidsfornemmelse.

Stykket er ikke tilfreds.

Men det gider jeg ikke beskæftige mig med.

Og lige som jeg skal til at bide den af, uden den store eftertanke, opdager jeg, at neglestykket er blevet mindre negl og mere til en klump af lyserødt kød.

Men siden jeg altid lægger vægt på mit håndelag, så er de ekstra gram fra negleklumpen ikke tunge nok til at bekymre sig om.

Så den kommer i klemme med min taske, mine øreringe og min viljestyrke.

Klumpen er ikke længere indstillet på at være ucharmerende.

Så den begynder at efterligne den lillefnger, den sidder fast på.

Nu synes jeg, at den ser lidt absurd ud.

Så for at gøre neglefngeren mere festlig, køber jeg noget neglelak til den.

Den kan bedst lide en hidsig orange farve, selv hvis den piller i lakken.

Folk er forbavsede,

når de ser neglehånden og jeg.

Synes det er lidt underligt, men kan stadig godt grine, hvis jeg nu vinker lidt med den og efterligner dens arrighed.

Men forleden blev jeg spurgt, af hende den skarpe, som jeg ikke kan lide: “Har du bare tænkt dig at lade det blive ved?”

Sikke et dumt spørgsmål.

Man kan ikke være sur, når man hopper

Af Stine Terp Møller, Æstetik & Kultur

En gang for mange år siden udviklede mine forældre en lille munter vise til at lette stemningen hos surmulende børn.

De ville komme listende, når jeg var i det mest giftige humør, trække mig op af sengen og begynde at hoppe rundt i cirkler omkring spisebordet.

Sangen hed:

"Man kan ikke være sur, når man hopper", og det ville, mod alle odds, vise sig faktisk at være sandt. Uanset hvor meget jeg kæmpede imod, ville seancen altid ende med et lille træk på smilebåndet.

Jeg kommer fra en klassisk kernefamilie; mor og far, tre døtre, villa, Volvo og vovse, og sådan har det altid været. Folk, vi møder, udtrykker ofte deres medlidenhed med min far, som ene mandlige medlem af familien. Jeg har altid himlet højt med øjnene over dette, men i vores tilfælde er der en smule sandhed over sagen. Bølgerne går højt med tre piger som føler alting meget dybt. Vores mor udfylder, i kraft af

sit erhverv som pædagog og psykoterapeut, ofte rollen som moderator, og vi har over årene opbygget en form for regelsæt for diskussioner: Man må ikke bruge ordet, ”altid”, om nogens adfærd, man skal helst holde bolden på egen banehalvdel og man hæver ikke stemmen, når man taler til hinanden. Vi havde en periode, hvor det var nødvendigt at indføre en ’tale-ske’, altså en gammel grydeske, som skænkede retten til at tale uden afbrydelser for at undgå, at vi gik i totterne på hinanden. Og så er der selvfølgelig hoppe-sangen. Om det er en fuldkommen pædagogisk korrekt løsning at undertrykke svære følelser med en anden, lidt nemmere følelse, kan man diskutere, men det er trods alt en måde at forholde sig til følelsen på. Man skulle tro, at jeg efterhånden ville have erhvervet mig en veludstyret værktøjskasse til at administrere svære følelser på, men jeg synes fortsat, at især vrede er en yderst kompliceret følelse at forholde mig til.

Vrede er en følelse, jeg historisk set har oplevet mest i forbindelse med mine søstre og vores interne dynamikker. I og med at jeg er den ældste i fokken, har det givet mening at give mig mere ansvar, fere pligter og også have højere forventninger til den måde jeg regulerer mine følelser på. Og som pige har jeg oplevet sociale normer og forventninger til mit følelsesliv, hvor nogle følelser og adfærdsmønstre, såsom vrede og aggression, er mindre værdsat end andre, både derhjemme og ude i samfundet. Jeg må nok også erkende, at det personlighedsmæssigt ligger mig meget fjernt at være højtråbende og give fysisk udtryk for min vrede. At have et såkaldt ’roligt væsen’ og være god til at lytte har altid været mine mest fremhævede og priste personlighedstræk til alverdens skole-hjem-samtaler.

Men dyrkelsen af sådanne træk fra voksne i min opvækst resulterer i en uheldig kollision, hvor det bliver svært at praktisere netop roligt sind og modenhed, når vreden uundgåeligt viser sit grimme ansigt. Jeg har på den måde haft en oplevelse af ikke altid at kunne forholde mig ærligt overfor mine følelser. Og det er her, jeg ofte går galt i byen. For det resulterer i, at jeg forsøger at undertrykke og ignorere følelsen af vrede. Men bare fordi man ignore-

rer en følelse, betyder det ikke, at den ikke er der.

Jeg ved, at der er dårlige måder at håndtere vrede på. Og det er her, at vreden bliver rigtig kompliceret. For hvordan giver man udtryk for sin vrede uden at lade det gå ud over andre? Jeg tror ikke, at der fndes en form for mirakelkur for vreden. En entydig guide til hvordan man, step-for-step, behandler og håndterer den bedst. Men vrede er en følelse ligesom alle andre følelser, og vi kan ikke gå igennem livet uden at møde vreden. Derfor bliver vi nødt til at forholde os til den. I min personlige erfaring har vrede i bund og grund været stemplet som en dårlig og forkert følelse. Det har været noget der skulle kontrolleres, holdes nede og, frem for alt, ikke vises. Og der er noget sandhed i, at vi ikke alle kan løbe rundt og få frit aføb for vores vrede. Vi mennesker er afhængige af at kunne indgå i fællesskaber, og for at det skal kunne lade sig gøre, er det nødvendigt at have nogle sociale normer og retningslinjer. Med det sagt, tror jeg, at vreden har fået et dårligt ry i årenes løb. Hvis der er noget, jeg har erfaret gennem mine oplevelser med vrede, så er det, at den ikke opstår ud af det blå. Den er et signal, som kan spore os ind på,

hvad der rent faktisk er vigtigt for os i livet. Når vi føler os uretfærdigt behandlet, svigtet eller forrådt, er det altså fordi, at vi oplever fraværet af det, som vi værdsætter højest. Vreden udfylder på den måde en yderst vigtig rolle i vores følelsesliv og fortjener at blive behandlet med lidt mere omsorg, end den får på nuværende tidspunkt. For i vreden ligger et legitimt ønske om at få set og hørt de behov, som man har.

Om man udøver omsorg for vreden ved at have lange, grådkvalte samtaler i sofaen, skrige ind i en pude eller bare synge en glad sang og hoppe lidt rundt i køkkenet, er sådan set underordnet. Hvis vi har øje for vreden og dens mønstre, tror jeg på, at man vil opleve en langt større indsigt i vredens funktion, og hvad den egentlig forsøger at sige til os.

Vreden, et bæst, der skal tæmmes

Af Julie Klareskov Ottosen, Musikvidenskab

I mange fktive universer optræder vreden som et monster eller en besættelse, hvor karakterens frie vilje sættes over styr, når en større kraft underlægger dem sin magt. Her ser vi eksempelvis raserende alter-egoer som Hulk, eller varulve, hvis menneskeskikkelse er slave af månens cyklus, og de kan derfor ikke kontrollere og oftest heller ikke erindre, hvilke ugerninger uhyret i dem foretager i fuldmånens skær. Men også Harry Potter, som jeg som så mange andre er vokset op med, er et univers, hvor følelser generelt, men også vreden specifkt, iscenesættes som og udleves gennem et ustyrligt, uhyrligt format. Harry Potter (FYI hvis man ikke har undet sig selv at indtage den... endnu) er en serie af bøger, der følger den omsorgssvigtede, forældreløse dreng, Harry (you guessed it), der især igennem sin tidlige opvækst må lære at undertrykke sine følelser. Harry vokser op hos sin mosters familie, hvor han bliver set som andenrangsborger, og det meste, han føler og gør,bliver tilskrevet som et angreb på hans forkælede fætter, Dudley, og familiens stræben efter normalitet. Når Harry bliver vred, sker der ‘mærkelige’ ting. Ting som han hverken forstår eller kan kontrollere. En kraft går igennem ham og giver ham aføb for de frustrationer eller længsler efter at sige fra overfor de uretfærdigheder, som han oplever. Det viser sig at være magien, der, ligesom hans vrede, ligger latent i ham.

Vreden bliver, igennem disse fktive universer, portrætteret som et eksternt angreb på en karakter, der altså ikke er herre over sine følelser eller reaktioner. Således frisættes karakteren til dels fra det ansvar det er at indvie andre i følelsen, der ellers kan bygge på helt reelle frustrationer, som måske bør luftes på anden vis. Samtidig stilles karakterens miljø i en situation, hvor det er svært at tage stilling til vredesudbruddets underliggende årsager, men let at fokusere på dets voldsomme udformning, hvilket kan blive en ny konfikt i sig selv. Jeg håber virkelig ikke, at det er det man lærer i Konfiktløsning 101.

Selvom Harry Potter tidligt har mistet sine omsorgspersoner, sin barndom og, gang på gang, oplever fere tab, er han “udvalgt” til at skulle redde den verden, der har været ham så utaknemlig. Alligevel formår Harry at bære det åg og vælge ’det gode’ til, men ikke uden en berettermodel med mange midlertidige op/nedsving, hvor det onde, uhyrlige eller – set med andre øjne – hans berettigede vrede og tvivl, overtager hans krop for en stund. I Harry Potter and the Order of the Phoenix begynder Harrys ærkefjende, mørkets herre, Voldemort, i perioder at trænge igennem hans hjerne som en form for besættelse. Voldemort optræder som en

slange indeni ham, hvis bidende vrede retter sig mod karakterer, som Voldemort hader, men også imod karakterer, hvor det er mere uklart, hvilke følelser der tilhører Voldemort, og hvilke Harry i det ubevidste selv nærer. Det ser vi f.eks. med Dumbledore, en form for faderfgur, som Harry igennem serien har idealiseret og undtagelsesvist haft tillid til. Dumbledore begynder i denne bog at trække sig fra Harry følelsesmæssigt. Han bærer tildels skylden for at give Harry det åg at skulle være “den udvalgte” og holder ham samtidig uvidende om omfanget af den ‘pålagte’ skæbne, og tilmed Harrys forbindelse til Voldemort. Måske af kærlighed, men også af ren og skær fejhed. Og af den grund er Harry ude. Ej, af den grund, oplever Harry igen at være magtesløs og at blive svigtet. Følelser som Harry fra sin barndom kender alt for godt, men som han aldrig har lært et sprog for. Derfor bliver en situation i bogen, hvor Harry under Voldemorts besættelse oplever at have lyst til at angribe Dumbledore, et medie, hvorigennem Harrys vrede eksternaliseres. Harry har svært ved at identifcere disse følelser i sig selv, men ved at blive til det monster han hader, får han lov til at udforske dem. Harry formår at undertrykke sit overvældende behov for at slippe vreden løs i situationen, men må senere tage konsekvenserne. Hans midlertidige undertrykkelse udmønter sig nemlig i et kæmpe raserianfald, hvor han lader al sin forvirring, usikkerhed og ikke mindst vrede gå ud over sine intetanende venner, som ikke er de egentlige tilsigtede modtagere for disse følelser.

Også i den sidste bog, Harry Potter and the Deathly Hallows, ser vi et eksempel på en ‘magisk’ distancering til vreden. Her bærer trioen – Harry og sine to bedste venner, Hermione & Ron – en medaljon, hvori en del af Voldemorts sjæl er placeret. De er nødt til at bære den på skift, da dens mørke kraft tynger dem, hver gang de har den på. Under Rons tur bobler hans undertrykte følelser af mindreværd og jalousi op til overfaden, og han giver efter for medaljonens mørke og dermed sit raseri, idet han beskylder Harry og Hermione for at have et forhold. Det medfører et kæmpe opbrud i trioen, og Ron forlader dem i skyld, skam og bærende på rester af sin indestængte harme. Her ser vi igen en form for besættelse i form af et ‘plot-objekt’, medaljonen, der åbner op for de følelser, som Ron ikke mener, han burde føle, men som ikke desto mindre er en del af ham. Den jalousi, Ron føler, kunne måske betragtes som værende barnlig og uretfærdig, og derfor er det lettere at give medaljonen ansvaret for udbruddet. Men kigger man på, at hans usikkerhed kunne stamme fra en hyppig følelse af at blive overskygget af andre (samt det

at være Harrys ven, hvilket meget er at indtage en rolle som bikarakter), åbner det op for en forståelse af karakteren og følelserne, måske mere end af måden, de bliver udtrykt på. Vreden bliver selvfølgelig ikke kun portrætteret som en besættelse i Harry Potter, men den udspiller sig som regel i et magisk rum, der skaber en vis distance mellem følelsen og karakteren. Som om vi som læsere ikke kan håndtere en fktiv, direkte vrede, hvis den kommer fra karakterer, vi identifcerer os med. Men hvorfor bliver vreden fremstillet som noget, der er så svært at tage ejerskab over? Er det, fordi vi ser den som et tegn på noget uciviliseret –noget dyrisk? I en tid hvor individet og dets evne til at realisere sig selv er i højsædet, giver det god mening, at der ikke er plads til det ustyrlige i os. Selvbeherskelse og selvregulering bliver evner, som vi ‘bør’ besidde. Og her forvises vreden til skammekrogen. Var det overdrevet, da Ron forlod sine venner? Ja, måske. Men var det nødvendigt for, at han kunne lære at fnde den tillid frem, han ikke naturligt havde til sine venner. Det samme gælder Harrys nådesløse raserianfald, som endte med at gå ud over nogle andre, end den som vreden ellers var rettet imod. Vreden bliver (selv i monsterform) et værktøj til at pege på nogle følelser vi besidder og ikke ved, hvordan vi skal tøjle.

Men bør vi være anarkistiske? Slippe bæstet løs?

Selvbeherskelse er jo også en nøgle til at skabe et socialt rum, hvis rammer vi kan læne os op ad og fnde tryghed i. Et sted hvor det er let at omgås, så længe vi ikke overskrider hinandens grænser. Og det er da meget rart. Men hvis det sociale, ‘trygge’ rum bryder sammen, så snart vi bryder vores ‘peace, love and harmony’-konsensus ved at slippe vreden løs, så er det måske også en falsk og ret så skrøbelig tryghed, som vi måske burde sætte spørgsmålstegn ved. Og ligeledes bør vi overveje, om vi, ved at fængsle vreden for at kontrollere den, bør være overraskede over, hvor eksplosiv den så bliver, idet den (uundgåeligt) springer vores selvopførte hængsler. Anyway, en rant, som jeg inderligt håber, ikke er en slange i mig, der vil bide:)

Jeg har altid haft skabertrang, og noget af det første, som jeg kreerede, må have været mure.

Det føltes som om, det faldt mig naturligt, selvom jeg ikke nødvendigvis var god til det i starten. Min første mur har formentlig været bygget af legoklodser – et dårligt valg, du var på hjemmebane, og klodserne lå hurtigt spredt for mine fødder.

Til næste mur og næste lag fandt jeg alle byens opvaskesvampe; de ville kunne suge de overvældende følelser væk, så dine råb ikke længere fremprovokerede gråd, og så der ikke var gråd til at fremprovokere dine råb. Men de gennemvåde svampe var for bløde og bøjede sig nemt under din vægt.

Jeg gik derfor i gang med et tredje lag, lavet af skolens sorte tavler. Omgivet af deres rammer skrev jeg alt det, du gerne ville høre. Jeg må vel trives, når jeg kan tænke? Det var en af de mest efektive mure, jeg har bygget, og alligevel dækkede den ikke alt; jeg kunne se ud, så du måtte også kunne se ind.

I et forsøg på at forvrænge dit syn, foldede jeg tusindvis af papirmasker, så du ikke kunne se hvilket blege fjæs, der var mit. Men papir er blot papir, og fra den rette vinkel var mit ansigt lige så godt som i et rampelys.

Der var intet andet valg end at dække maskerne i et lag af hud. Nu måtte jeg være i sikkerhed, for alvor, for altid. Mængden af slid gjorde huden hård og helt uigennemtrængelig. Var det ikke det, jeg gerne ville have?

I dag ved ingen, hvordan jeg ser ud, heller ikke jeg. Ser jeg i et spejl, er det kun et hårdhudet monstrum iført masker, mislykkede forsøg på mure, rester af tavler, opvaskesvampe og legoklodser, min refeksion byder på. Muren er blevet højere, end jeg selv er, og jeg kan ikke længere se, hvor den ender. Materialet er blevet så hårdt, at jeg ikke kan bryde det ned; så tæt og fast, at min stemme ikke engang trænger igennem.

Jeg kalder og kalder, men du hører mig ikke; det eneste, jeg er nu, er et skrækkeligt syn.

Du er i gang med at bygge en mur om mig, så du aldrig behøver at se det igen.

Mure

Af Emilie J. Nielsen, Lingvistik (Kreativ og Professionel Skrivning som tilvalg)

Af Tobias K. Vogler, Litteraturhistorie VREDE digte

unavngivet, juni

døden virker så fjern noget at se og fornemme men intet at få sand føling med har jeg mon købt dette liv på en art af afbetaling og blot udskudt de største sorger til senere

i kontrasten er alt og alle undervejs med at indkassere og understrege det allermægtigste den store erklæring og endegyldige opgivelse

disse ord i desperation og afmagt fordi intet fra min mund i sandhed kan sige noget som helst til frelse for enhver uretfærdigt frarøvet sjæl som ofer for folket det fordomsfuldt forhadte aldeles menneskelige forfærdeligt forbrændte forsømte

unavngivet, juni

spytter i bruseren hvert femtende sekund masserer mit røvhul for at søge fred signalerer forsoning

vasker mig som om at det gør en forskel spytter ukontrollerbart rammer forhænget og dvæler et øjeblik ved tanken

unavngivet, februar

man må glemme at drømme det er spild af tid at lave aftaler og holde møder ethvert løfte holdt er overbevisning om det modsatte

der er intet at følge ingen poesi at mestre fattigt på sprog og alt der ellers er noget værd

kamin

kamin

kamin

kamin

unavngivet, oktober

mintpastil både før og efter kafen så det hele smager skidt

munden bliver et grotesk orgie af usammenhæng hadefuld tilværelse selvforskyldt

unavngivet, april

bristende brusende brisende a’ hvabehar har i lyst til at læse lyst til at lytte til fere banale rim og bananskrællede rim på ord jeg selv har fundet på ord der selv kommer op at stå ord man kan læse selv på skrå vi sejler op ad åen vi sejler nedad igen

unavngivet, februar

det der er galt er vel lige præcis at der intet er i vejen

at alting er helt og aldeles fnt – og alligevel sådan her er jeg bare det er mig om jeg vil det eller ej klagesangen er en evig utaknemmelighed overfor det så skønne liv jeg ikke kan værne om eller i nogen som helst grad har gjort mig fortjent til

så derfor er jeg vred ikke på livet eller dem som har budt mig det men på mig selv for at vildlede enhver tro for at spilde de gyldne dråber for at skufe alle og enhver for vel at være som jeg nu engang er den største og mest utilgivelige fejl åbenbart

unavngivet, juli

mine sportsdigte

lad mig plagiere et øjeblik

mine sportsdigte

ser på to unge amatører får to minutter for ikke at kende reglerne målvogteren er helt ude af feltet for at jage spøgelser

ydmygelsen er enorm sådan havde jeg det også i din alder sparkede stolpen og græd får du mon lyst til det samme arme over øjne

unavngivet, august

ribben skæv skæv for fremtrædende puster brystet op alt for meget ribben

hofte skæv skæv låst eller stiv eller sidder forkert ude af sig selv

ondt ondt altid spænd op spænd op tag fødderne af få rygsøjlen ud

‘Bandeords betydning for håndtering af vrede – når verden er @#$%!’

Af Laura Sofe Vedel, Lingvistik

Jeg forelægger generaliseringen, at alle har et forhold til bandeord – alt fra at bruge dem mange gange på daglig basis, som en del af ens legesyge hverdags- jargon, til at tysse på sig selv, når den nedladende tone sniger sig frem som resultatet af at slå storetåen ind i bordbenet. Som wannabe-lingvist har jeg derfor den mission at sprede det glædelige budskab om bandeord til at håndtere den åh så magtfulde, men til tider ukontrollerede følelse: vrede. Så på med cykelhjelmen, kære læser, og lad mig guide dig gennem det lingvistiske landskab af meningen med bandeord.

Hvorfor satan i helvede bruger vi fucking bandeord?

Ord er ikke neutrale: Vi bruger dem, når vi skal videregive informationer til andre mennesker – dette gælder naturligvis også bandeord. Waqar Husain m.f. peger på, at bandeords primære funktion er at udtrykke og bearbejde negativt ladede følelser.

I deres studie (2023) kon- kluderer de, at det at bande kan agere som en ubevidst selvforsvarsmekanisme til at reducere negative virkninger af daglige stressfaktorer. Studiet viser nemlig inverse korrelationer mellem aktivt brug af bandeord og niveauer af

stress, angst og depression. Det vil sige, at deltagerne i forsøget havde signifkant lavere niveauer og depression og stress, hvis de ofte benyttede bandeord, når de blev udsat for stressende situationer (Husain, Wasif og Fatima, 2023).

Udover at bandeord kan bruges som en selvforsvarsmekanisme, kan de også give højere smertetolerance og udholdenhed, da der bliver udløst en autonom kropslig reaktion, for eksempel forhøjet puls, og det kan føre til en kortvarig tilstand af øget kognitiv ophidselse.

En slags booster til at være vred, der får den givne person til at føle sig stærkere og mere i stand til at handle (Stephens og Umland, 2011; Stapleton m.f., 2022). Bandeord er således et ofte anvendt værktøj, når det kommer til at udtrykke vrede, og det kan ligefrem virke lindrende på faktorer, der kan skade både fysisk og psykisk.

Bandeord – en nøgtern defnition

Det var godt nok en lang og alvorlig smøre, der lå uden for mit primære faglige kompetenceområde (jeg skulle jo nødigt skabe misinformation!), så lad mig gå lige til sagen med det lingvistiske aspekt: hvad flan er et bandeord?

der i en kulturel kontekst kan blive anset som værende upassende, grimme eller deci- deret forbudte (McGregor, 2015).

Det er ikke fordi, at ordet pik reelt ser grimmere ud end ordet elg (eller gør det?). Den grimme betydning er noget, vi har tillagt det. Derudover falder bandeord typisk under en af følgende semantiske kategorier: religion (fanden), sygdom (kraftedeme), kropslige funktioner (pis, fuck) (Rathje og Jensen, 2022; Stapleton m.f., 2022). Og for præcisionens skyld skal det også påpeges, at der skelnes mellem bandeord og skældsord: bande- ord kan være et udråb for at udtrykke den talendes følelser, hvorimod skældsord er rettet mod en bestemt person (idiot, skøgefjæs eller betonkusse) (Smits, 2022). Da jeg ikke vil opfordre til at udøve verbale angreb mod dine med- mennesker, kører vi lige så stille uden om skældsord og vinker farvel til dem i svinget.

Lyden af bandeord

Bandeord falder under paraplytermen tabuord, som er en række af ord,

Der er dog mere, der kendetegner bandeord end blot semantiske kategorier. Der kan nemlig fndes ideofonetiske associationer til bandeord, altså at sproglydene i bandeord kan lyde ”hårdere” end andre ord. Her kan jeg dog ikke understrege nok, at der er tale om tendenser, da forholdet mellem de feste ords form og mening er og bliver arbitrære! Tag det med et

gran salt. I den følgende sektion vil jeg benytte lingvistiske termer for artikulations- måder, specifkt klusiler, frikativer, nasaler og approksimanter. Du kan eventuelt slå op i en interaktiv IPA (International Phonetic Alphabet, IKKE øllen) for at få et overblik over disse sproglyde. Her vil jeg anbefale at lave en internetsøgning på Interactive IPA Chart og scroll ned til Pulmonic consonants.

En række studier viser, at ord med negativ valens, herunder særligt bandeord, har tendenser til at bestå af konsonanter, der klassifceres som henholdsvis klusiler, som er spyttende konsonanter ([p], [b], [t], [k]), og frikativer, der bedst kan beskrives som friktionslyde ([f], [s]). Dette er blandt andet evident på engelsk shit og fuck, spansk joder (at knalde/det var satans) (Zubicaray og Hinojosa, 2024), fransk con (testikel) og sacre dieu (hellige Gud), tysk Scheiße (lort) (Smits, 2022).

Der er således mange eksempler på tilstedeværelse af klusiler og frikativer i bandeord, men der fndes da også bandeord uden disse konsonanter. For at komme dette til livs, viser et studie af Lev-Ari og McKay, at bandeords hårdhedkan gradbøjes (2023). De udførte en tværsproglig undersøgelse, hvor en række forsøgsdeltagere med forskellige første-sprog skulle

bedømme fremmedord for, hvor meget ordene lignede bandeord. Resultaterne fra undersøgelsen viser, at ord der indeholdt fere konsonanter, som var klusiler og frikativer, havde en højere score til at være bedømt som bandeord, end ord, der ikke indeholdte disse. Derudover viste resultaterne, at sonorant- konsonanter, specifkt nasaler ([n], [m]) og approksimanter ([ʋ], [ɹ]), blev beskrevet som svagere eller mere høfige, og var en evident fællesnævner for samtlige ord, der var bedømt som værende ikke-bandeord (Lev-Ari og McKay, 2023). Til slut kan vi ikke komme udenom, at prosodien, altså måden vi taler på, også spiller en rolle for at kendetegne den vrede stemme. Dette er blandt andet evident ved at tale højere, som kan ses ved en større amplitude, hurtigere tale med færre pauser, mindre pitch rækkevidde og en mere hård stemme, der lyder lettere anstrengt og undgår en åndet stemme (Xu, 2023).

Sådan bander du mest efektivt på dansk

Med denne lingvistiske gennemgang, kan vi nu endelig kigge frem til, hvordan du, kære læser, kan anvende dit mundtøj på den mest hensigtsmæssige måde og blot bruge de bandeord med den største umph og power for at bakke op om fremtidige, hypotetiske vredesudbrud.

Du skal bruge bandeord der:

1. har en semantisk kategori anset som værende tabuiseret

2. består af ”hårde” konsonanter (gerne fere!) som klusiler og frikativer

3. tal højere, hurtigere samt undgå at trække vejret for meget

Med denne yderst videnskabelige formular kan du bande efektivt som forsvarsmekanisme for stressende faktorer. Derudover kan jeg anbefale følgende bandeord som værende de 3 mest efektive på dansk, med baggrund fra en totalt professionel korpus- og stikprøveundersøgelse som inspirations- kilde: pik, satan og fuck (Tråst Mih, 2025).

Men legen stopper ikke her! Du kan nemt fnde på dine egne bandeord med højt udbytte, hvad angår at reducere negative virkninger af daglige stressfaktorer. Hvis der er et semantisk emne, du har stærke negative associationer med, og derved manifesteres som tabuiseret og ick i din underbevidsthed, kan det sagtens udgøre punkt 1 fra listen ovenover.

Lad os nu antage, at jeg havde beef med rododendronbusken i min mormor og morfars have, så ville jeg rent subjektivt (og hypotetisk) få stor gavn af at råbe rododendron.

Så, når du i eksamenskulden sidder og bliver overvældet af frustrationer om manglende tid til at fejre jul og nytår, så kan du lindre på de sure miner ved at bande lidt af væggen. Men overvej at holde igen inde til den mundtlige eksamen eller den skriftlige stedsprøve, da det muligvis kan gøre mere skade end gavn.

Fuck-fuck da!

Referencer:

Husain, W., Wasif, S. og Fatima, I. (2023) “Profanity as a Self-Defense Mechanism and an Outlet for Emotional Catharsis in Stress, Anxiety, and Depression”, Depression Research and Treatment, 2023, s. 8821517. Tilgængelig hos: https:// doi.org/10.1155/2023/8821517.

Lev-Ari, S. og McKay, R. (2023) “The sound of swearing: Are there universal patterns in profanity?”, Psychonomic Bulletin & Review, 30(3), s. 1103–1114. Tilgængelig hos: https://doi.org/10.3758/ s13423-022-02202- 0.

McGregor, W.B. (2015) “4. Lexicon”, i Linguistics: An Introduction. 2nd Edition. Bloomsbury Academic.

Rathje, M. og Jensen, J.N. (2022)

“Generationernes holdninger til bandeord – 10 år senere - Dansk Sprognævn”, Dansk Sprognævn. Tilgængelig hos: https:// dsn.dk/nyt-fra-sprognaevnet/ maj-20 22/generationernes-holdninger-til-bandeord- 10-aar-senere/ (Set: 5. oktober 2025). Smits, R. (2022) “Infuxation and Other Miracles of Language”, i The Art of Verbal Warfare. United Kingdom: Reaktion Books. Stapleton, Karyn. m.f. (2022)

“The power of swearing: What we know and what we don’t”, Lingua, 277, s. 103406. Tilgængelig hos: https://doi.org/10.1016/j.lingua.2022.10340 6.

Stephens, R. og Umland, C. (2011) “Swearing as a Response to Pain— Efect of Daily Swearing Frequency”, The Journal of Pain, 12(12), s. 1274–1281. Tilgængelig hos: https://doi.org/10.1016/j. jpain.2011.09.004.

Tråst Mih, B. (2025) “Kærlighed til Startkommaet”, i Grundtvig Is The Supreme Daddy. 1st Edition. Aarhus: Vedel Library.

Xu, Y. (2023) “Phonetics of Emotion”, i Oxford Research Encyclopedia of Linguistics. Tilgængelig hos: https://doi.org/10.1093/acrefore/978019938 4655.013.743.

Zubicaray, G.I. de og Hinojosa, J.A. (2024) “Statistical Relationships Between Phonological Form, Emotional Valence and Arousal of Spanish Words”, Journal of Cognition, 7(1), s. 42–42. Tilgængelig hos: https://doi.org/10.5334/joc.366.

Bidrag

KÆRLIGHED ANNO DET ENOGTYVENDE

ÅRHUNDREDE

Af Daniel Nightingale, Æstetik & Kultur

MÅDEN HVORPÅ

STILHED FØLES TAMMERE

END STRIBER PÅ SOFAEN

OG FRYNSEDE GARDINER

HVORDAN JEG VILLE ØNSKE

AT ORD DRYPPEDE AF MIG

SOM BLOD

FRA SKAMPISKEDE

MARKEDSKAMELER

AT DIT AFSAVN

IKKE AFFØDTE

SKYGGEBØRN, SKAMLØSHED

ØMHED I MINE VENER

SYNINGER I ØJNE

LEDGIGT, TARMPROBLEMER

MÉN, GENER

RADIKALISME

RADIKALER I MINE GENER

MEN KÆRLIGHEDEN

SÅ CLICHÈFYLDT OG PLASTISK

FORMÅR ALLIGEVEL

AT FORVANDLE

SELV DE HÅBLØST FORKAST-

EDE

TIL HÅBEFULDE OPTIMISTER

DER HOVEDKULDS

FÅR HOLD I NAKKEN

AF ALT DET HOVEDLØSE

HOLDSPLILLERI

SÅ JEG GRIBER EN MOBIL

OG LÆGGER DEN IGEN

DENNE UAFBRUDTE GENTA-

GELSE

ET TEKNOLOGISK PIKSPILLERI

NEDERST I HJERNEN

EN UAFBRUDT MODERNITETSFANTASI

OM OPMÆRKSOMHED KRÆVES

IND

REKVIRER LIDT CYBERIDIOTI

TIL LOMMEN IGEN

ET BLIDT SPARK I SKRIDTET

GNIDNINGSFRIT, FEDTET

BANEN ER KRIDTET

TIL LEWD LURENDREJERI

MED REJER OG BANANER

TUSIND ÅBNE FANER

FANEBÆRERE FOR KÆRLIGHED

ANNO DET ENOGTYVENDE

ÅRHUNDREDE

Hyrdehund Af

Gry Kristensen, Litteraturhistorie

Og hunden vil beskytte dig fra det – den kan spejle sig i –ører, tænder, bid

Og hunden fødes i en rød dragt af snask og fostervand –vaskes ren af hurtigt glemt familie bonden kører den hjem aldrig længere end bryggerset varme kan fndes i laden og hunden er født i maj

hunden er kridhvid – lidt endnu –fltret pels går i et med din egen –næse, øjne, tunge

den første ræv går efter hønsene og fndes af bonden brækket hals – åben mund mod himlen –bonden ved nu hunden har det der skal til

Og hunden sidder på marken –spilder røde tårer ud i pelsen i et sprog I ikke forstår –I omkranser den slikker blodet af bliver selv farvede i akten

I varmer vogterne op –bliver siddende hele natten

MUNDKURV

Af Daniel Nightingale, Æstetik & kultur

UNDSKYLD

AT JEG IKKE ALTID

KAN VÆRE ALT FOR DIG

OG KUN ET FÅTAL AF GANGE

KAN VÆRE MIG FOR DIG

EFTER TO FOR MEGET

AF HVAD END LIGGER NÆRMEST

MIN VIDDE MIT LIV

DIN RADAR

MIN RÆKKEVIDDE

UNDSKYLD

AT INTET NOGLE GANGE

ER ALT HVAD JEG KAN GIVE

UNDSKYLD

SÅDAN ET LETSINDIGT

ORD AT SIGE, BEGRIBE

Af Lene Lysdahl Wacherhausen, Æstetik & Kultur

ripe fruits

Af Ronja Victoria Dumont Boesdal, Æstetik & Kultur

in the heat of summer

im eating ripe fruits

juice dripping down on my summer dress

sticky skin on a warm plastic chair

my face buried in your thick hair

your name is soft, your voice is dear

my love is solid. you can take it and ruin it with your dirty fngers

loving you is like trying to squeeze the juice out of an unripe fruit

i still run to you and let you use me as a weapon

i can’t compete with money

dagene

Af Ronja Victoria Dumont Boesdal, Æstetik og Kultur

dagene glider væk, som sand mellem mine fngre

jeg vågner op på samme måde, som jeg falder i søvn.

så ligger jeg der med mit tøj spredt rundt i sengen

og jeg har aldrig følt, at min krop har været så meget min, som lige nu

nogle dage vil jeg kun gå rundt i en tåge

jeg udsætter og fortrænger

drømmer stadig

(men det er fantasi, og det har ingenting at gøre med virkeligheden)

Passionfruit med Drake

Af Pernille Lind Andersen, Litteraturhistorie

Du er lige fyldt fjorten og tager skolebussen ud til gartneriet to gange om ugen. Du skifter tøj på det lille toilet sammen med fre andre piger på din alder. Jeres arme og ben danser en underlig dans for at få plads til skiftevis at strække og bøje sig, så arbejdstøjet kommer på plads. I kan aldrig nå det til tiden. Sonny er sur, og han vrisser, at I ikke får jeres løn for at sludre om drenge. Han fortæller, hvilken plante, I skal klippe til stiklinger og plante i bakker i dag. I bruger de latinske navne, så det føles vigtigere. Lepismium er din favorit, Epiphyllum stinker.

Der er grønt og mørkebrunt overalt. Fra loftet hænger planter med lange ranker, der piller dig i nakken, og på bordene står bakkevis af potter med våd jord klar til at tage imod afskårne stiklinger fra din hånd. Det er første gang, du har fået sådan en ven. Astrid hedder hun, og hun spiller klaver. Hun har en kæreste, og det irriterer dig grænseløst, men du ved ikke hvorfor. Radioen spiller for det meste P3, men når Sonny er der, skifter han til Classic.fm. Han minder jer om, at I skal spritte jeres sakse af efter hver plante, ellers går der sygdom i hele lortet. Året forinden mistede han en tredjedel af sin omsætning, fordi sygdommene blev spredt gennem safterne fra de klippede stængler. Når han går, fniser I og sprøjter vand på hinanden med vandslangen. Noget hvidt drypper fra Ceropegiaen over dig. Der siver ukendte væsker ud overalt.

I sommerferien kan du godt komme til at besvime efter at have stået op i den fugtige luft i fem timer. Det sker aldrig på nogen dramatisk måde, det er bare fristende at give efter for trangen til at kollapse under den tunge luft, at lade sig opsluge fuldstændigt. Sonny spørger dig, om du er spiseforstyrret. Det tror du ikke, at du er, men du er stolt over at blive spurgt. Du har sikkert bare ikke fået nok væske eller sukker, så du nipper til en juicebrik, Sonny har hentet til dig. Han har dem på lager, der er mange der ikke kan stå op i det klima en hel eftermiddag. Du og Astrid falder ofte om mellem de dugvåde ruder. Hun kan godt lide din humor, selvom du holder igen, og når hendes hånd strejfer din, trækker I følelsen ud. Der er jord under jeres negle. Hun ved godt, hvad hun gør, og du stopper hende ikke. Hvad der sker i drivhuset, bliver i drivhuset, siger hun. Du kalder det for drivhusefekten, og hun griner, men bliver ved med at være kærester med Mark.

Pløjemark kalder du ham, men Astrid ignorerer øgenavnet. Mark har familie i Sydfrankrig. Mark kan spille Hotline Bling på klaver. Lyden af hans navn giver dig lyst til at mase den våde, sorte jord mellem fngrene. At klippe alle planterankerne til småstykker og sprede sygdommen overalt. Du tømmer den lyseblå spritfaske ud i toilettet. Skyller ud fre gange. Du river de gule klisterfælder til insekter ned fra hylderne og gemmer dem under arbejdsbordene. Du er fjorten år, og verden har vist sig befængt af våde sygdomme, der ikke er til at slippe af med. Hvor skal du gøre af denne syge fornemmelse, der ingen retning har? Hvordan skal den tage form, når de matterede ruder samler sig så frkantet foroven? Planterne virker upåvirket af hele den verden, de har bygget op omkring dig. Hvor våd og stinkende den er. Mere larmende end alle foders udløb. Du er fjorten år, og du står overfor noget så urgammelt, at de største, tungeste planter i regnskoven ligner teenagere til sammenligning.

Radioen spiller Passionfruit med Drake. Du har lavet tolv bakker i dag. Det er over akkorden, det svarer til en løn på næsten hundrede kroner i timen. Sonny er tilfreds. Senere bliver du hentet af din far, der ikke ved noget om Astrid og de der hænder. Hvis det er vinter, har han tændt for sædevarmen på forhånd. I kører hjem uden at sige noget, bilradioen er slukket.

er opløftet i to Af Sebastian Højen, Æstetik og Kultur

cherenkovsommernætter

lige hurtig lige lys lige så

sidder side om side sidste

to passagerer i et optog

klokken 02:20 passerer

alle endestationerne så

luk dine trætte øjne luk dem nu nu

er vi der vi skal være

Af Sebastian Højen, Æstetik og Kultur

til synet af gråtonede dage sidder jeg

og drikker kamillete af ka ekopper

vil du en dag vende hjem

hvis du vender hjem

vil vi sidde her sammen

og drikke kamillete af ka ekopper

til vi til vi til vi falder i søvn

x Af Sebastian Højen, Æstetik og Kultur

eksklaver

langt fra færgelinjer

grænseovergange lufthavne

ser dig når parabler

kalkuleret krydser

du går op og

jeg går ned

i kiosken

køber morgenmad nu er du væk

men der er intet jeg hellere vil i krydset end at se dig

selv hvis en modkørende tager dig mod fjerne egne imens jeg venter

for rødt

ubekendt gange x

Af Sebastian Højen, Æstetik og Kultur

CYKLUS

Af Daniel Nightingale, Æstetik & Kultur

SOM ØJNE

I NATTELIV

KRAVLER DU HENSYNSLØST

OVER, IMELLEM MIG

SÅ DET KRIBLER

SITRER

I HELE MIT VÆSEN

OG MERE TIL

SÅ VIDT

AT DET HVIDE VENDES UD

MIN VIDE VERDEN

BRÆKKES PÅ MIDTEN

SOM EN VAGTEL

PÅ MIDDAGSBORDET

TIL FRIT SKUE FOR DIG OG DINE

VASKEBJØRNSØJENÆBLER

GULE SOM PISSET

DER FLYDER UD MED

GLEMSLEN

TYNDE BESKEDER

LADET MED LADEN SOM OM

I DAGENE EFTER

INDTIL KOLLAPSET

DIN DØRMÅTTE

PÅ KNÆ

MÅ JEG IKKE NOK

GÅ I RING?

En sommertegning i sort/hvid

Af Helena C. Fig, Æstetik & Kultur

Sommerdagen kogte os til suppe, og mine sko lugter af kloak. Stranden er kun sten, tang og hunde.

Vi fyder ved siden af åen, som er foden, og pufer blidt til hinanden for at holde os på en kurs, der er vores.

Alt vand var indekset af regnen i sandet på stierne i klitterne.

Ud over når vandet var alt.

Vi byggede himmelen og holdt den oppe med kæppe, teltstænger, og skrækken for at den måtte falde.

Vi byggede den og sprættede den op igen, da den havde opfyldt sit formål.

Vi byggede kærligheden, og talte om den uden at kalde den ved navn.

Af Helena C. Fig, Æstetik & Kultur

Stykker

Af Johannes Møberg Thorsen, Litteraturhistorie

Skylden forlader mig

Stille

Blodet skylles ud

Falder

Store, tykke supper

Solen

Du knuste den

Til

Kun et pulver

Ro

En pincet erner

Små, utætte åndedræt

Sku er og skabe

Syder

Som en bjørn

Og

Min eneste ven

Koger

Vores tusinde glasskår

Stråler

På kolde køkkengulve

Skrigende

Flyder og yder

Rødbrunt

Sår og sovs

Med

Og uden den

Skylden

Kultur & Kritik

Usynlige Kvinder: Skævvredne data i en verden designet til mænd af Caroline Criado Perez

Af Maria Østergaard Friis, Musikvidenskab

Læs kun, hvis du har stabilt blodtryk...

Afspil gerne ‘Female Rage’

soundtracket for rigtigt at komme i stemning:

Swan Lake, Op. 20, Act 1: No. 9, Finale

“Forestillingen om verden såvel som verden selv er mændenes værk. De beskriver den ud fra deres synsvinkel og forveksler denne med den absolutte sandhed”

- Simone de Beauvoir

Vi lever i en verden, hvor manden er standard. Hele verden er bygget på data om mænd, der behandler kvinder som en minoritet i en verden med 50/50 fordeling. Halvdelen af verdens befolkning bliver dømt irrelevant i alt fra medicin, transport, musik og meget mere. Indledningen rammer hovedet på sømmet:

“Når store data korrumperes af store tavsheder, får vi i bedste fald halve sandheder.” Og netop de halve sandheder afslører Perez. For hver side man vender, bliver man mere og mere forarget! Og det behøver man altså hverken være en

kvinde eller feminist for at føle. I stort set alt data brugt til at forme verden, som vi kender den, er kvinder underrepræsenteret, hvis overhovedet repræsenteret. Bogen er fyldt med konkrete eksempler, data og verdensdele berørt af dette faktum.

Et eksempel, der ramte mig særligt personligt, var i kapitel 8

“One-size-fts-men”. Selv i den musikalske verden, hvor der i forvejen er skævvredet fordeling af kvinderepræsentation i musikbranchen, så er selv instrumenterne favoriserende for mænd.

“Der er masser af data, der viser, at kvinder i gennemsnit har mindre hænder end mænd, men alligevel bliver vi ved med at designe vores udstyr efter den gennemsnitlige mandlige hånd, som om one-size-fts-men er det samme som one-size-fts-all.” (side 183).

Kvinder har en mindre spændvidde på i gennemsnit 17-20 cm, som ligger under de anerkendte pianisters spændvidde på 20,3 cm.

Resultat: Kvinder slider deres

hænder op, pådrager sig skader og får sværere ved at opnå anerkendelse i en allerede mandsdomineret branche. Hvad nu hvis det ikke er hænderne, der er for små, men klaveret, der er for stort?

Dette opfangede Christopher Donison - som selv oplevede problemer ved klaveret, da hans hænder også var for små til det 122 cm standardklaviatur vi alle kender - og udviklede 7/8 DS klaviaturet, som har vist sig at fjerne de musikalske og helbredsmæssige problemer. Alligevel er der en underliggende sexistisk modvilje i at tilpasse sig denne viden, fordi ‘sådan har det altid været’. Eller rettere: fordi mænd har bestemt standarden.

Jeg kunne blive ved med at remse eksempler op fra bogen (få mig ikke startet om kø til kvindetoiletter!), men pointen er klar: OVERALT I SAMFUNDET er mænd udgangspunktet - i stort og småt. Hele vores verden er bygget til mændog kvinder på tværs af samfundslag og kulturer betaler prisen.

Dette er ikke en bog, man læser for at hygge sig med en kop kafe. Det er en bog, der får dig til at bande højt i bussen, stoppe midt i et afsnit

for at fortælle din ven, kæreste eller studiegruppe om den seneste vanvittige statistik, og til at tænke: Hvordan kan vi stadig fnde os i det her?!

Usynlige Kvinder er benzin på bålet af berettiget vrede. Den er tankevækkende, men nødvendig for alle, der ønsker en forståelse af, hvordan vi stadig er langt fra en ligestilling.

Caroline Criado Perez Usynlige kvinder

Oversat af Morten Visby

Svane & Bilgrav

376 sider

Vejl. pris: 149,95 kr.

Som at læse en drøm Boganmeldelse af Louise Kjærgaard: Baseret på uvirkelige hændelser (2025)

Af Maja Linderoth, Litteraturhistorie

Louise Kjærgaards debutroman er en fnurlig skildring af mødet mellem drøm og virkelighed, hvor det hverdagslige og fktive sammenfettes. En bog, der vender verden på vrangen og åbner op for en vigtig, aktuel samtale.

Jeg har modtaget et anmeldereksemplar fra forlaget Fiktioner af Baseret på uvirkelige hændelser. At læse den ramler for mig tæt sammen med at have besøgt forlaget Turbine, som del af introdagene til kandidatuddannelsen i litteraturhistorie, hvor vi hørte om skønlitteratur- afdelingen på forlaget. Kort efter blev skønlitteraturafdelingen nedlagt. Det kunne ikke betale sig at udgive skønlitteratur.

Baseret på uvirkelige hændelser taler på fn og fnurlig vis ind i netop den samtale, der kontinuerligt og måske i stigende grad, sker mellem et forlags drøm om at udgive meningsfuld, god litteratur og forlagets markedsmæssige og

økonom- iske interesser, der bliver nødt til at indgå i deres logik, fordi et forlag også er en business – men hvad er et forlag primært, og hvad er det litteraturen er, kan, skal, vil og bør?

Hvor og hvordan kan fortællingerne få plads; det fertydige, mellemrummene i verden, åndehullerne, øjeblikket lige inden søvnen, hvor man næsten allerede drømmer; hvornår har man sidst samlet en bog op uden andet formål end at læse den for læsningens skyld; hvornår fordybede man sig sidst oprigtigt; er det virkelig en evne, vi er ved at miste og hvad skal en forfatter stille op med alt det rundt om teksten?

Baseret på uvirkelige hændelser sætter, på sin helt egen underfundige måde, fokus på forholdet mellem litteratur, forfatter, forlag, drømme og markedsmekanismer. I værket fremstår det som om alt kan tænkes ind i markedets tanke- måde. Mødet med systemet er i fokus – om det er hos en forlægger, på apoteket eller på jobcenteret.

Fortællingen starter med, hvad der viser sig at være en fortælling inde i selve fortællingen. Det starter med en virus, der spreder sig, som får folk til at sove. Der er kærestepar og kondiløbere, der er dejset om rundt omkring. Denne lille fortælling har hovedkarakteren i Baseret på uvirkelige hændelser, med til sin forlægger.

En af mine yndlingsscener i værket er dette møde mellem forlæggeren og hovedkarakteren. Forlæggeren lægger vægt på, at det handler om at skrive det som læserne gerne vil have, det handler om netværk og om salg. Selv forfatter- inden ses som en salgsvare, der kan bidrage til bogsalget, fordi hun er ”pleasing on the eye” (s.27). Baseret på uvirkelige hændelser bliver en dejlig provokation i forbindelse med salgs- tankegangen. Da forlæggeren siger, at han ikke bryder sig om fodnoter, er der en fodnote til

det. I fodnoten står der: ”Fodnote. Besynderligt ord, tænker jeg og får lyst til at oversvømme teksten med alverdens randbemærkninger” (s.25).

Forlæggeren svæver højt over sin stol og bordet, højt hævet over hovedkarakteren, i kraft af sin magt som forlægger, men også uden jordforbindelse. På den måde gøres forfatteren og teksten til det mest virkelige, mens markedslogikken og forlæggerens insisteren på det proftable kommer til at fremstå som noget, der egentlig ikke har hold i det væsentlige.

Hovedkarakteren forklarer til sin forlægger, hvad dyrene i hendes tekst er til for, hvilket for mit vedkommende var en overforklaring i forhold til at dyrene i Baseret på uvirkelige hændelser, i det hele taget optræder som sådan gennem værket. Der fnder både en rygdækning af karaktererne som karikaturer og en overforklaring af dyrene sted i hoved- karakterens samtale med forlæggeren, der kommer til at fremstå som en nervøs trækning i værket.

Det er meningen at karaktererne skal være karikaturer, men det kan godt tippe lidt over for mig at se, så noget af den indlevelse, man ellers kan have med og i fktive karakteer, går tabt.

Hovedkarakterens bofælle er en karikatur i den helt anden ende end forlæggeren: En kunstnertype, der slet ikke vil tage stilling til økonomi, marked, salg og som egentlig heller ikke laver kunst, men bare altid er i ”proces”.

Til tider bliver værket for mit vedkommende lidt for lommeflosofsk. Det er ikke den allerbedste bog jeg længe har læst, men den er virkelig aktuel, tankevækkende og sjov. Selvom jeg har nogle kritikpunkter, er den primært en forunderlig og fnurlig fortælling, der både er sjov, dyster, smuk og vigtig. Den er fyldt med smukke vendinger, sammensmeltninger og sammenbindinger, hvor forskellige tråde i fortællingen fettes sammen.

Værket er både en svævende og fydende læseoplevelse, hvor vandet driver gennem fortællingen, i form af for eksempel en ”tsunami af mænd i jakkesæt” (s.31). Vandet løber som en blå tråd gennem værket, hvor blandt andet klimakrisen inddrages på en nærmest stille og rolig, og samtidig foruroligende, måde.

Værket er både parodisk, morsomt og mareridtsagtig. Dystopisk og eventyrligt. Hverdagsligt og bristefærdigt af drømme.

Hovedkarakteren sendes af jobcenteret hen til et mærkværdigt re-

jsebureau, hvor døden er en business. Her kan hendes kreativitet bruges til at skrive farvel scener, og til at tjene penge på skils- misser, fyringer, break-ups og bortgang. Og det er her, det hele tager fart.

Jeg vil klart anbefale at man læser værket, der sætter gang i tanker om både døden, drømme, virkelighed, fantasi, fktion, markedet og hvad der er vigtigt, og parodierer, som jeg læser det, over hvordan man går til det at løse alvorlige problemer i nutiden.

Værket har ikke en entydig konklusion eller budskab, og læseren fastholdes i en tøven omkring, hvad der er virkeligt og om fortælleren er troværdig. Bogen er ikke et svar eller en påstand, men nærmere et spørgsmål og en åbning til at tøve, tænke og samtale.

Nogle gange er der brug for at verden vendes på vrangen, så man kan se den og tale om den på nye måder – Baseret på uvirkelige hændelser kan være et godt udgangspunkt for den samtale.

Det føles mere som at have drømt en drøm, end læst en bog, når man har vendt den sidste side. Det er den form for drøm, man har lyst til at fortælle om, efter man er vågnet. Den åbner op for forskellige måder at være i og tale om verden, og for samtalen om litteraturens

plads i en verden, der drives af markedets logik.

I værket er et indbygget håb, som jeg deler: Håbet om at vi lever i en verden, hvor der stadig er og altid vil være plads til fktionen, og til at drømme.

Filmanmeldelse: Friendship

Af Christian Holm, Æstetik & Kultur

Viral sketchkomiker prøver kræfterne af i spilleflmsformat, hvor akavetheden når nye højder

Du er meget muligt stødt på en af Tim Robinsons sketches i short form format på Tiktok eller Reels, og hvis det er tilfældet, fanger man hurtigt, hvad hans shtick er, og om man er med på galskaben. Er man med på den – ligesom jeg – har man måske gjort brug af sit Netfix abonnement og kastet sig over hans sketckomedieserie

I Think You Should Leave. Har man ikke haft fornøjelsen af Robinsons absurde og umodne humor endnu, kan man lægge ud med at gøre det samme.

Friendship er i bund og grund en I Think You Should Leave sketch i spilleflmslængde, der i hele gestaltningen har fået et stilistisk pift. Tim Robinson bevæger sig ikke langt fra tidligere personaer i hans portrættering af den sociale taber Craig, en karikatur af en forstadsfar, der afnder sig med en eksistens i et uengageret ægteskab og en indholdsløs hverdag, der er tom for venner, hobbyer og impulsive eventyr. Craig største indsats for at få mere liv ind i familiens hverdag er hans forslag om at se den nyeste Marvel-flm: ’’There’s a new Marvel out, that’s supposed to be nuts!’’. Da naboens post en dag ender på dørtrinnet hos Craig og hans kone Tami (Kate Mara), hundser Tami ham over med

den til sin rette adressat og insisterer på, at Craig skal prøve at socialisere med ham. For Craig bliver det kærlighed ved første blik, og før han har set sig om, har han snublet sig ind i et venskab med sin nabo Austin, spillet af Paul Rudd, der øjensynligt er og har alt, hvad Craig mangler. Craig forsøger at genopfnde sig selv ved at efterligne Austins mange særegne facetter og eventyrlystne tilgang til livet, og han bliver hurtigt klæbrig og afhængig af venskabet. Craigs mangelfulde forståelse af sociale signaler ender dog, lettere forudsigeligt, med at gøre ham til en parasitisk pestilens for Austin, der derfor ’’slår op’’ med Craig, hvorfor han desperat jager samme rus som Pauls venskab gav ham.

Filmen har et ret simpelt set-up, der åbner døren for ubegrænset akavethed, men latteren nåede for mig ikke helt de niveauer, som den har gjort med de stærkeste sketches, han har lavet (se: “Ghost Tour”, “Hot Dog Car” og “King of the Slams”), og flmens komiske øjeblikke er mere sporadiske grundet historiens mere tragikomiske tone.

Man får mere fra den samme skufe, som man efterhånden forventer at få fra, når man sætter noget med Tim Robinson på. Forskellen i format udmunder til gengæld i et mere nøjsomt karakterstudie ved bl.a. at sætte Robinsons karakter i forskellige scenarier, der udfolder de besyn-

derlige lag i karakteren, herunder et psykedelisk trip på frøer.

Craigs rejse i flmen går til tider forbi det sørgmuntre til decideret sørgelige lavpunkter, hvor man når at have empati med ham, og det er på trods af, hvor ynkelig han egentlig er. Man skal ergo ikke klargøre sig til uafbrudte lårklaskende grinefip, hvis man svinger kortet og lejer flmen, men den er alligevel dybest set en rendyrket (tåkrummende) komedie, og endda en ret vellykket en af slagsen – og de vokser ikke ligefrem på træerne.

Friendship (A24)

Udgivelsesår: 2025

Instruktør: Andrew DeYoung

Medvirkende: Tim Robinson, Paul Rudd, Kate Mara, Jack Dylan Grazer, Rick Worthy, Connor O’Malley, Eric Rahill, Daniel London

Genre: Sort Komedie

Varighed: 100 min.

Filmanmeldelse: One Battle After Another

Af Christian Holm, Æstetik & Kultur

Den mytologiserede frelserskikkelse blandt flmbros, Paul Thomas Anderson, vender omsider tilbage til sin samtid i sin nye flm, og han har mere på hjerte end nogensinde før.

Århundredets mest navnkundige flmstjerne over dem alle, Leonardo DiCaprio, indtager rollen som den afdankede revolutionær Bob Ferguson i Paul Thomas Andersons mest generøst fnansierede og ambitiøse flm til dato. Leos hoved fylder det meste af plakaten, formodentligt for at lokke gængse biografgængere ind i biografsale verden over. Men han er ikke flmens helt, og historien handler

som sådan ikke om Ferguson, selvom han er protagonisten og den med fest minutter på skærmen.

For 16 år siden var Bob og hans kæreste, en dreven frihedskæmper med ild i øjnene, ved navn Perfdia Beverly Hills (hvis komplekse karakterark eminent bliver gjort til live af Teyana Taylor), forelskede - i hinanden og i missionen om at bekrige fascisme. Parret var kohorter tilknyttet oprørsgruppen French-75 (hvor Perfdia de facto var gruppens primus motor). Gruppens primære slag blev udkæmpet mod en korrumperet og overmægtig militær organisation ledet af Oberst Steve Lockjaw (spillet som værende lige dele ynke-

lig, uforudsigelig og magtbegærlig i en meget fysisk præstation af Sean Penn), der driver detentionscentre, der umiskendeligt minder om dem, der styres af virkelighedens ICE.

De to revolutionærer bliver forældre til flmens egentlige helt, deres datter Willa, (Chase Infniti), der bliver kastet ind i konfikter, som startede længe før hun blev født. Men den uskyldige Willa er ft for fght og kommer på en rejse, der ubarmhjertigt hærder hende i hastigt tempo.

Willa er en gen-z teenagepige, som er moden for sin alder og må holde sin pinlige far ud, der selvmedicinerer med rusmidler og kæmper med moderne teknologi og normer. Infniti formår at udstråle komplekse og modarbejdende følelser på én og samme tid i sine scener, og udvikler sig til en gedigen hårdkogt actionhelt, hvilket manifesteres i en næsten Hitchcock-agtig spændingsfyldt bil- jagtsekvens, der simpelthen er blandt de bedste, jeg har set. Sekvensen kendetegner flmens mestring af det visuelle sprog.

Generelt demonstrerer Anderson og det resterende flmhold en overlegen beherskning af det flmiske sprog, og hvordan flmmediets multimodale kommunikative kapaciteter kan sammensmelte orkestralt i en symfoni og i bed-

ste tilfælde gøre seerne investeret i værket i en grad, hvor vi forlader biografsalen med svedige håndfader. Dette kan eksemplifceres i, hvordan flmens tempo opildnes og intensiveres af musik lavet til flmen af Radioheads Johnny Greenwood, hvis minimalistiske men insisterende musikstykker ofte forsvinder ind i flmen og bliver symbiotisk med det, der foregår på skærmen.

Ikke alle er på bølgelængde med den mørke og tørre humor, der er præ- valent i de feste af Andersons flm.

Denne signatur er også fremherskende i denne flm, dog med en bredere appel, sammenlignet med andre flm af ham.

Humoristisk afveksling får især plads til at fylde i sekvenser centreret om den fumlende protagonist Bob Ferguson og den fattede Sensei Sergio St. Carlos (Benicio Del Toro i fuld zen). Her excellerer DiCaprio med sin timing og sit intense fysiske skuespil, hvor han gennem momenter af slapstick og sjove udbrud står i slående kontrast til den lavmælte og organiserede Del Toro - energierne fra de to skuespilleres præstationer bliver synergetiske i en pærevælling af replikker, der, med tiden, har potentiale til at blive ikoniske.

Dog bliver de komiske scener aldrig helt et betryggende pusterum

for flmens frembrusende tempo og de forløber, uden at flmens hjerte og alvor går tabt undervejs.

Trods flmens fandenivoldske udtryk, formår den at være åndsopløftende, og dens ultimative knude på historien er forhåbningsfuld, - flmen opbygger en tese, om at undertrykkende energier bedst besejres, hvis man er bevæbnet med mod og håb.

Det er desuden en flm, der elsker sit medie, og som imødekommer sit narrativs ambitiøse skala ved at billedliggøre den med VistaVision flm: et format velegnet til store eposser med store landskaber.

Filmen bliver i sin reception kaldt ‘’generationsdefnerende’’, hvilket måske kan synes forudindtaget, men jeg må stille mig enig i den beskrivelse efter at have set den to gange. Den fuldfører sin mission om at være en tidsindkapslende satirisk fortælling, der tager fat i ideologiske kampe og eksistentielle vilkår for mindre privilegerede eksistenser i Amerika, hvor især syn på - og oplevelser som, sorte kvinder i Amerika, er brændpunkter i flmen, samtidigt med, at den udstiller magthavere med bramfri satire. Andersons almen- gyldige forståelse af menneskelig psykologi og vores afvigende tendenser skinner igennem i alle karaktererne. Adskillige aspekter af flmen,

der også bør granskes og lovprises, bliver negligeret, ved at jeg ender min anmeldelse her. Men for at undgå at spolere for meget, vil jeg i stedet kortfattet konkludere, at jeg emfatisk opfordrer enhver person at se flmen.

One Battle After Another (Warner Bros.)

Udgivelsesår: 2025

Instruktør: Paul Thomas Anderson

Medvirkende: Leonardo DiCaprio,

Sean Penn, Chase Infniti, Teyana Taylor, Benicio Del Toro, Regina Hall,

Tony Goldwyn, Dijon

Genre: Satirisk Actiondrama

Varighed: 161 min.

Tema for VISIR #99: OVERGANG

Tak for at læse med om vrede – det sætter vi stor pris på!

Hver udgivelse af VISIR gennemgår et forløb fra at et tema bliver valgt til at du får bladet i hænderne. Nu er et nyt tema blevet valgt, hvilket betyder at vi er klar til at overgå til et nyt forløb. Overgangen mellem blade er spændende, da der kan ske store ændringer. Det kan være, at vi har lært af vores fejl; at vi har fået nye idéer; eller måske er der kommet nye studerende ved roret, som selv skal fnde ud af, hvordan de har lyst til at lave VISIR.

Hvordan ser overgangene ud i dit liv? Eller er der en særlig overgang som har fyldt meget for dig?

Vi befnder os på en eller anden måde altid i tiden mellem to forskellige ting, så der er nok at tage fat i, når vi i næste udgave af VISIR kaster os over temaet “Overgang”.

Har du noget på hjerte inden for emnet, så send det til os på kasernebladetvisir@gmail.com. Det kan være en tekst, en illustration eller noget helt tredje. Alt der kan trykkes i et bald er kærkomment. Hvis du har noget, du gerne vil have med i den næste udgivelse, men som ikke passer under temaet, så bare rolig – vi tager med glæde imod det!

Yderligere info:

Tekstlige bidrag sendes som redigerbare dokumenter (word eller docs).

Grafske bidrag sendes i PDF-format. Inkluder gerne dit navn og studie i det bidrag du indsender (ved grafske bidrag kan det bare være i mailen).

Vi glæder os til at høre fra dig<3