VISIR #90

Studenterblad for Kasernen • Aarhus Universitet Nr. 90 • December • 2021 ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Cristina Bojesen CHEFREDAKTØR Amalie Bjarnø Rasmussen REDAKTIONEN Benjamin Folkmann Rasmussen Valdemar Lenschow Fabian Lenk Lærke Jennifer Christensen Cecilie Thyrisen Rasmussen Cecilie Bøgh Pedersen Anders Thomsen Emma Reffeldt Lund GRAFISK DESIGN OG LAYOUT Mia Flyvholm FORSIDEILLUSTRATION Cristina Bojesen

ADRESSE VISIR Langelandsgade 139, 4. sal 8000 Aarhus C Facebook:Kasernebladet Visir Instagram: kasernebladetvisir

kasernebladetvisir@gmail.com DEADLINE Deadline for bidrag til næste nummer er d. 14.02.2022 ANMELDELSER Kontakt redaktionen for at anmode om anmeldereksemplarer/billetter m.m. inden deadline

BIDRAG VISIR modtager gerne indlæg og bidrag inden og uden for tema og kan skaffe anmelderadgang til bøger, koncerter eller udstillinger.

Bidrag sendes til kasernebladetvisir@gmail.com VISIR trykkes i 200 eksemplarer på Fællestrykkeriet AUtryk, Aarhus Universitet, og omdeles på Langelandsgades Kaserne. Tak til Institut for Kommunikation og Kultur for støtte til udgivelsen.

2

INDH OLDSFORTE GNE LS E

4

Leder

70

Den kroniske uskyld er trods sine 63 år på bagen, stadig kronisk

STUDIELIV 6

Siden sidst

9

Kasernefestivalen

12

Foreningsportræt: MoveCollective

16

Reportage: MoveCollective

19

Reportage: Kasernebaren

21

Underviserportræt: Back to the Futu-

73

Held og lykke, og god læselyst med Bleg Ild

76

En erindring om fremtiden og et opråb fra fortiden

79

Verden er skøn, men er Sally Rooneys nye bog?

82

Hieronymusdagen 2021:

re med dine forelæsere

Interview med Nanna Kalkar og Kim

32

Efterårssysler

Lembek

34

Reklame for KaserneRevyen 91

Litteratur på scenen

TEMA: 90’ERNE 38

Digte 2019-2021

92

Dit VISIR

40

Redaktionen anbefaler 90’er version

94

Kom og vær med i VISIR!

42

Et gulvtæppe

95

Tema for næste nummer

44

Ode til en lavalampe

46

Arkivguld

BIDRAG 50

Plates for Hands

52

Kragesønnens medgift

KULTUR OG KRITIK 64

I Want To Be A Part of It: New York, New York-(Trilogien)

66

Frygten kommer fra en stemme uden krop

68

Det er ikke altid et kvalitetstegn at være Døgnåben

3 ILLUSTRATION: MIA FLYVHOLM

LE D E R

Gensynets glæde Det var tirsdag den 31. august 2021.

Selvom vi ikke kunne gøre, som de gør

Solen skinnede, og der var smil og glæ-

i Dekameron, og flygte ud på landet og

de i luften. Det var vores første dag på

fortælle hinanden historier til vi segner,

det nye semester, og tilmed med fysisk

så er jeg alligevel glad, og stolt over det

tilstedeværelse på universitetet. Kaser-

sammenhold, som har vist sig rundt

nen emmede af absurd glade menne-

omkring i de små lokale samfund på

sker, og smilene var nærmest brændt

universitetet. Selv i en mørk tid kan

fast i folks ansigter. Efter at have været

det lade sig gøre at få nye oplevelser og

væk fra Kasernen i så lang tid, og kun

nye venner, og det er dæleme bare med

have haft kontakt med medstuderen-

at prøve at se de positive sider i sådan

de via Zoom og sociale medier, var det

en situation.

absolut tiltrængt at se alle i virkelighe-

Tiden går, og nu er vi allerede ved vejs

den igen. Nedlukningen har været hård

ende af dette semester. For mange har

og ubarmhjertig for os alle, studerende

det været dejligt, men også svært, at

som undervisere, og jeg tvivler på, at

være tilbage fysisk på universi-

der er en eneste af os, som har et for-

tetet igen. Man er ude af va-

hold til Zoom nu, som ikke er lettere

nen med at skulle forholde

anstrengt. Men, venner, vi gjorde det!

sig til så mange mennesker

Vi kom igennem, og vi er på den anden

på én gang, og mange dø-

side! Vi lyttede til de daglige forelæs-

jer stadig med træthed,

ninger i det mystiske digitale univers,

tristhed

vi skrev eksamensopgaver helt alene

ubehag efter en lang

derhjemme (personligt har jeg fået et

lockdown.

nyopdaget forhold til min lille sølvfisk

været én lang øvelse i

på badeværelset (nu ikke helt så lille

at give slip og accepte-

mere), Finn, som er navnet han går un-

re ting,

der herhjemme – det var nu rart

man ikke har indflydel-

med en smule selskab), og vi er alle

se på. Vi har skullet lære

blevet en mærkelig livsoplevelse rigere!

at studere igen (nogle af os

4

og

generelt

Det

har

LE D E R har måske aldrig helt oplevet den ’nor-

pusterum, inden julen og eksamener-

male’ måde at studere på, fordi vi star-

ne for alvor banker på!

tede i efteråret 2020), og det skal man

Til slut, vil jeg gerne sige en kæmpe tak

ikke kimse ad. Personligt er jeg glad for

til de tre tidligere chefredaktører: Rebe-

de tiltag, der har været på universitetet

kka, Mikkel-Theis og Benjamin! De har

for at byde os velkommen igen. Jeg kan

gjort VISIR til hvad det er – et spæn-

nævne Kasernefestivalen som en virke-

dende og engagerende blad for alle på

lig vellykket dag, hvor alle på Kasernen

Kasernen, og vi bærer faklen videre og

havde mulighed for at mødes og hilse

håber, at vi kan gøre det lige så godt

på mange af de frivillige foreninger,

som dem!

som er med til at skabe liv i vores grøn-

På falderebet vil jeg ønske alle god læ-

ne smørhul. Kasernefestivalen kan du

selyst med det nye VISIR og en dejlig

læse mere om inde i bladet på side 9!

tid resten af året! I skrivende stund har

Desuden har der været ekstra mulighe-

regeringen netop meddelt, at de vil til

der for udflugter og fagsociale events,

at anbefale mundbind diverse steder

som jeg ved, at mange har været, og er,

igen, så det bliver spændende, om vi

glade for.

skal til at studere hjemmefra én gang

For mange af os er det kulturen, der

til, på et tidspunkt, eller om vi kan få

har hjulpet os igennem det sidste

bugt med denne stædige virus. Hvis

år, og det er netop kulturen, som

ikke, ja, så har vi da prøvet det før, og

VISIR slår et slag for. Selvom vi valgte kun at udgive et enkelt blad dette semester,

ved hvad vi skal.

Jeg trøster mig med, at jeg i det mindste vil have Finn at snakke med.

så står du nu med et blad i hånden, som vi

God læselyst!

alle på redaktionen er meget stolte af.

// Cristina Bojesen, ansvarshavende

Vi har fyldt det med

chefredaktør

interessante anmeldelser, dejlige reportager om dansehold, noveller, digte og meget mere! Vi håber, at I vil nyde denne udgave af VISIR som et lille

5

LESTUDIELIV DER

SIDEN SIDST

Siden sidst...

Af Amalie Bjarnø Rasmussen, Dramaturgi

…er hele samfundet åbnet op igen. Ja,

Halloween. Nåede du ikke at få overført dit

simpelthen. Det er et år siden, du sidst har

indhold, og tripper du nu over ikke at have

stået med et splinternyt og mega lækkert

alle de fede tekster fra Teaterhistorie 1, el-

eksemplar af VISIR i dine dejlige Kaser-

ler hvad I andre har på jeres uddannelser?

nit-hænder. VISIR har som sagt fået nye

Så fortvivl ej. Du kan stadig anmode om at

chefredaktører i form af Cristina Bojesen,

få overført indholdet ca. 9 måneder endnu.

Litteraturhistorie og undertegnede. De tre

Det tager blot lidt ekstra tid, da du skal an-

redaktioner, som de tidligere chefredaktø-

mode om det. Kontakt eventuelt Brights-

rer skabte, står stadig. Studielivssektionen

pacesupporten for hjælp!

byder i denne omgang blandt andet på et dybdegående Underviserportræt, hvor vi

Så mange valgplakater…

kommer tæt på vores forelæseres tanker

Forhåbentligt var du en af de ca. 67% af

om 90’erne og nutiden, samt en ganske og

Danmarks befolkning, der d. 16. novem-

aldeles upartisk reportage af vores alles el-

ber 2021 var nede og udnytte at du bor i

skede fredagsbar, der er back in business.

et demokratisk land. Men hey, er det ikke

Men hvad er der ellers sket af ting og sager,

hypokritisk af mig at sige? For var der ikke

siden vi alle sammen måtte komme tilbage

også valgplakater på selve uni? Fik jeg ikke

og se hinanden i øjnene og trykke hinan-

en masse valg-mails i løbet af semestret?

dens nysprittede hænder?

Hvis du ligesom mig har haft rygende

Tjo, lidt er der sket!

travlt med at skrive artikler og en revy, så er her en kort opsummering på universi-

Blackboard gik på pension

tetsvalget 2021. Der var kun 14.76%, der

Blackboard kom i lovpligtigt udbud, og

stemte i universitetsvalget i år. Det er det

derfor bød AU den nye læringsplatform

laveste nogensinde. Der var 17 valg, hvor

Brightspace indenfor. Brightspace blev

flere kandidater kæmpede om et bestemt

valgt på grund af den enkle brugerflade og

antal pladser. 52 var fredsvalg (som jeg sy-

intuitive design. Du er sikkert blevet spam-

nes burde omdøbes til Putin-valg), da der

met med mails om, at Blackboard lukke-

kun var 1 liste, så det var nemt at finde

de, og at du skulle flytte dit indhold inden

nye. 23 valg var bortfaldne, da ingen stil-

6

STUDIELIV LE D E R

SIDEN SIDST lede op. Men! Til trods for lav stemmepro-

være medlem af de forskellige foreninger.

cent og bortfaldne valg, så skete der ting og sager. Jonathan Rossen (Uddannelses-

Revyen er tilbage!

videnskab) fra Studenterrådet afløser Han-

Jeg tør næsten ikke at sige det, men i skri-

na-Louise Schou Nielsen og bliver studen-

vende stund har jeg banket tre gange på

termedlem i AU’s bestyrelse. Bestyrelsen

noget træ, så jeg tør godt at skrive det. Re-

vedtager blandt andet AU’s strategier og

vyen er tilbage! Titlen på Revyen 2022 er

budget. Bestyrelsen står også for ansættel-

”Tab og Vind med Samfundssind”, og den

se af rektor. Udover Jonathan Rossen, blev

er sprængfyldt af fantastiske sketches (det

der fundet nye studenterrepræsentanter til

ved jeg, fordi jeg er manusansvarlig). Skue-

akademiske råd, lokale studienævn samt i

spillerne er på gulv, danserne koreografe-

ph.d.-udvalgene.

rer, instruktørerne knokler, kapelmestrene skruer op for musikken, hyggetroldene

Kasernefestivalen 2021

hygger om de hårdtarbejdende revy-folk,

Lagde du mærke til en masse lilla plakater

scenograferne scenograferer på livet løs,

med de ovennævnte ord, der lige pludselig

kostumiererne har fat i stofferne. En grup-

var over alt? Tænkte du, ”hvad er det?”. Så

pe på ca. 60 frivillige mennesker arbejder

får du svaret her! Hvis ikke du var så hel-

glædeligt og hårdt på at levere et brag af et

dig at komme forbi og få en gratis kop kaf-

show 31. januar – 5. februar 2022. Har du

fe, lytte med på en forfatter-talk eller lave

lyst til at bidrage er der stadig plads på ko-

kartoffel-tryk, så fortæller jeg nu, hvad du

stume- eller scenografiholdet, så send en-

kan glæde dig til næste år. Kasernefestiva-

delig en mail til mail@kasernerevy.dk, hvis

len er et nyt initiativ, som er skabt for at

du er interesseret!

studerende kan komme ud og møde alle de forskellige foreninger, der findes på Kaser-

Book lokaler online!

nen i afslappede og underholdende ram-

Siden d. 17. november 2021 har du igen

mer. Dagen bød blandt andet på opvisning

kunne booke grupperum og undervis-

fra revyen, forfatter-talk, tarot-kort læs-

ningslokaler via roombooking.au.dk. Du

ning, DJ, gratis kaffe, øller og foodtruck,

kan tidligst booke dem 72 timer før, du

for bare at nævne nogle ting! Kasernefesti-

skal bruge dem, og AU forbeholder sig ret-

valen er skabt, for at du i hyggelige ram-

ten til at afvise eller annullere bookingen

mer kan møde alle foreningerne og få en

i tilfælde af undervisning. Hvis du googler

uforpligtende snak om, hvordan det er at

lokalebooking au, så finder du i det første

7

STU DI E LI V link på studerende.au.dk en vejledning til, hvordan du booker lokalerne.

12,3 millioner til studieforbedring AU fik 12,3 millioner i kølvandet på nedlukningerne til at forbedre studielivet.

ARTS har fået 3,2 millioner bidder af den kage. De forskellige midler fordeles ved, at de forskellige fakulteter er i kontakt med studieledere, studenterrepræsentanter og foreninger i forhold til, hvordan pengene skal fordeles. Forvent masser af gratis kaffe og fede faglige og sociale events! … Med andre ord, så er livet altså kommet tilbage på Kasernen. Og forhåbentligt kommer der kun til at ske endnu mere. Hos VISIR har vi i hvert fald været utroligt glade for at kunne komme ud og møde jer både i rusugen, til foreningsintro og på Kasernefestivalen. Og som man kan se, er der fuld gang i både politikken, det sociale og det faglige på Kasernen, så lad os sammen spritte vore hænder, og gå en mere festlig fremtid i møde!

8

SIDEN SIDST

REPORTAGE

STU DIE LIV

KASERNEFESTIVAL Af Amanda Krogsgaard Timmermann, Trivselskoordinator

En dag dedikeret til Kasernens studiemiljø • Kasernens nye, studenterbårne initiativ Fredag d. 8. oktober 2021 sprudlede Kasernen af musik, teater, kunst, litteratur, mad, hygge og glade studerende, da Kasernefestival for første gang nogensinde løb af stablen.

Festivalen opstod ud fra et ønske om at samle de studerende på Kasernen til en hyggelig festdag, og give dem mulighed for at møde Kasernens mange tilbud. Efter halvandet år med corona-nedlukninger mindede dagen i dén grad de cirka 400 besøgende om, at Kasernens studiemiljø stadig lever.

Den helt nye endagsfestival blev nemlig planlagt og afholdt i fællesskab, af alle de studenterdrevne foreninger, grupper og aktiviteter på Kasernen. På dagen stod de klar til at møde de studerende og præsentere dem for et væld af sjove, hyggelige, faglige og festlige indslag.

9

STU DI E LI V

REPORTAGE

På tværs af scener, stande og oplevelsesrum stod programmet på mini-revy, forfattersamtale, kor-optrædener, open mic, quiz, kartoffeltryk-workshop, stafet, litteratursalon, englekort-læsning, DJ, visuel koncert og fredagsbar. Gæsterne kunne selvfølgelig også stille sulten og slukke tørsten i god (og gratis) kaffe, snacks, lækker streetfood til SU-venlige priser og Kasernebarens udvalg af kolde drikkevarer.

FOTOS: AUGUST VINTHER THOMSEN OG ÆKKO

10

S TU DIE LIV

REPORTAGE

Af studerende for studerende – Kasernefestivalen er Kasernens nye, studenterbårne initiativ, der forhåbentlig er kommet for at blive! Men vi har selvfølgelig brug for dig, når vi næste gang skal stable en festdag på benene for både nye og gamle studerende, foreninger og ildsjæle på Kasernen.

Har du en festivalarrangør i maven? Vil du lære studerende fra andre uddannelser og foreninger at kende? Vil du have fed erfaring til dit CV? Eller drømmer du bare om at komme i gang med noget sjovt og meningsfyldt frivilligt arbejde?

Så kontakt os på vores Facebookside (@kasernefestival) eller på mail (j.juhl@ cc.au.dk). Vi glæder os til at få dig med på holdet!

11

STU DI E LI V

INTERVIEW

Foreningsportræt: MoveCollective Interview med Sidsel Overgaard Af Amalie Bjarnø Rasmussen, Dramaturgi Kasernen er så meget mere end undervisningslokaler og forelæsninger. Derfor sætter VISIR fokus på al det liv, eller rettere sagt foreningsliv, der spirer og lever rundt omkring på Kasernen, så du får et bedre indblik i, hvilke spændende tilbud du kan benytte dig af igennem din studietid. I denne omgang sætter vi fokus på bevægelsesforeningen MoveCollective. I dette interview fortæller MoveCollectives formand og grundlægger Sidsel Overgaard om foreningen, hvor fællesskab, grin og sved er hovedprioriteterne.

Hvad er MoveCollective

Nu sidder jeg og begynder at svede, da jeg

Jamen, helt kort, så er MoveCollective en

er 27 og studerende. Hvad betyder det for

bevægelsesforening, der fungerer på må-

de ”ældre” studerende?

nedsbasis. Vi tilbyder danse- og yogatimer,

Hvis man er studerende og ældre end 27,

og det koster 168 kr. pr. måned for alle

så er det ikke fordi vi siger: ”Nej, du må ikke

studerende under 27 år. Og man kan kom-

være med.” Så finder vi en løsning. Der er

me og gå, som man basically har lyst til.

så mange træningstilbud i Aarhus, som er pisse dyre, og derfor er det enormt vigtigt for os at kunne tilbyde et billigt alternativ.

Hvilke typer træning tilbyder I? Vi tilbyder meditative stretch og hatha yoga. Og så er der dans, selvfølgelig. Vores dansehold hedder Mixed, Groovy og Funky Vibes. Funky Vibes er meget old school hiphop, house, dancehall og lidt girly. Mixed Vibes kan være jazzballet, almindelig ballet eller moderne dans. Det er sådan set alle mulige forskellige dansetyper, som du kan se som et stort, dejligt blandet bolsje.

12

S TU DIE LIV

INTERVIEW Vi skal have lov til at komme ud af vores

sker fra alle mulige studier såsom jura,

bokse og være kreative med dansen. Tors-

Kasernens folk, ingeniører, biologer, stats-

dagstimen [Funky Vibes, red.] er en hurtig

kundskabere. Både drenge og piger. Vi har

time, hvor vi laver alt muligt girly. Funky

over årene skabt et fantastisk fællesskab.

Vibes er bare hygge, det er bare numse, og det er bare at svinge løs med hofterne. Men

Hvordan ser foreningen ud i dag?

for os er typen af dans ikke det vigtige; det

I 2020, da vi stoppede pga. corona, fik jeg

vigtige er at få rørt sig og grint.

den tanke, at det var ærgerligt, at det kun var 1 dag, 1 gang i ugen, at det

Hvem står bag Move-

her fællesskab skulle være der.

Collective?

Derfor gik jeg

Jamen, det gør jeg,

Trine, som også er gammel

sammen med flere af

ÆK’er, og som var med til at

mine venner. Jeg er

starte KaserneYoga op i sin tid.

selv gammel ÆK’er

Jeg fik nogle flere af mine ven-

og blev færdig med

ner med på underviserholdet

min bachelor i 2017.

sammen med

og udvidede med at putte yoga

Jeg startede foreningen op tilbage i 2014,

på programmet. Nu står vi så på 2. sæ-

da jeg i introugen blev spurgt, om jeg hav-

son som MoveCollective, hvor vi udbyder 5

de lyst til at starte et dansehold op. Jeg

hold om ugen i alt, 2 gange yoga og 3 gange

havde allerede på det tidspunkt undervist

dans. Så med et medlemskab hos os får

i en masse år som danse- og gymnasti-

du altså 20 hold om måneden for kun 168

kinstruktør, så jeg tænkte – ja da! Lad os

kr. Og du kan altid få en gratis prøvetime.

prøve. Så jeg spurgte, om jeg måtte låne foyeren, og til første gang kom der faktisk

Hvad er grundtanken bag MoveCollective?

30 piger og drenge, og så har det eskaleret

Der manglede et sportsalternativ, som

derfra.

handlede om at grine og have det sjovt. Et sted, hvor det ikke handlede om, hvilket

Hvordan har det eskaleret?

niveau du var på. Et sted, hvor det ikke

Altså, siden 2014 har vi haft mere end 600

handlede om udtalelser eller stramme reg-

mennesker igennem MoveCollective. Det

ler. Vi ville væk fra det præstationspræ-

er jo ca. 100 personer om året, hvilket er

gede og elitære. Det sker også i kæmpe

ret vildt. Der kommer et hav af menne-

yogastudier, at der er en følelse af kon-

13

STU DI E LI V

INTERVIEW

og der er plads til dans, yoga, grin, til at

hun har det sjovt og nyder fællesskabet.

snakke sammen, til dårlige jokes, til at der kan skriges og hujes. Du skal bare gå hjem

Hvordan fungerer det med koreografier?

med et smil på læben. Vi er pisseligegla-

Hvad hvis jeg joiner midt i en uge eller midt

de med, om du kan det ene trin eller d e t

i en måned?

andet trin, eller om du kan stå

Det er lidt forskelligt afhængigt af instruk-

på hænder – det vigtigste

tørerne. Vores yogainstruktør Anders swit-

er, at du kommer og

cher det up fra gang til gang med fokus

kan mærke, du har

på for eksempel skulder den ene gang og

trænet og er glad.

ryg den anden. Sigrid, hun kører måned

Så ens niveau be-

lange programmer. Så er der Laura, der

tyder ikke så meget?

har Groovy Vibes, hun skifter ofte fra gang

Slet ikke! Du kan være

til gang, men kører også nogle gange ko-

nybegynder, og du kan

reografier over to gange. Personligt kan jeg

være utroligt erfaren. Der er

godt lide, at man får lov til at udforske en

altid udfordring til alle niveauer hos

os.

koreografi, så jeg kører det over tre gange.

Vores mere erfarne dansere kommer også

Men selv hvis du kommer tredje gang hos

for fællesskabets skyld, fordi vi hygger os så

mig eller anden gang hos Laura, så kan du

meget. For eksempel, så kommer der folk,

sagtens følge med. Igen fordi vi gør en dyd

der har danset i 10 år, og folk, der aldrig

ud af at sige, at du kommer for at lære.

har danset før. Det vigtigste er bevægelsen og fællesskabet. Folk kigger ikke på dig, for

Hvor mange er der på holdene?

de er i deres egen zone. Det er en grund-

Vi arbejder med en max kapacitet på 25

filosofi for os, at det tekniske ikke er vig-

per hold. Men i og med at det er fleksibelt,

tigt, det vigtigste er, at du får bevæget dig.

så er vi normalt 10-15 per gang. Vi tager

Et helt konkret eksempel er, at der er

også hensyn til eksamensperioder, og der-

kommet en pige hos mig til dans de sid-

for kører vores sæsoner fra september til

ste år, som studerer nede på Navitas og

start december og fra slut januar til og med

som mest har gået til crossfit. Hun er ble-

april. Det er vigtigt for os, at der er tid til

vet ved med at komme til trods for, hun

eksaminer, og man ikke har dårlig samvit-

aldrig havde danset før. Grunden til hun

tighed over ikke at kunne nå til dans. Vi går

er blevet ved med at komme er fordi,-

op i, at der er tid og rum til at fordybe sig.

14

S TU DIE LIV

INTERVIEW Hvor foregår det henne?

kan danse girly eller dyrke yoga. Alle kan

Det startede på Kasernen, men desværre

komme hos os og nyde godt af fællesskabet.

kan jeg som færdiguddannet ikke længere krejle mig ind på Kasernen, så vi har

Hvornår kan man gå til dans og yoga?

lejet os ind på Frederiksbjerg Skole nu.

Vi tilbyder timer tirsdag, onsdag og torsdag, så det kan passe ind i de flestes ske-

Hvilken rolle har Kasernen spillet i jeres

maer.

historie?

Kasernen har helt klart været springbræt-

Lige på falderebet - hvis du skulle nævne

tet for os. Uden Kasernens støtte og Ivan

tre gode grunde til at joine MoveCollective,

Smidt, som er pedel på Kasernen, så havde

hvad er de så?

vi aldrig kunne søsætte det her. Ivan Smidt

Du skal joine MoveCollective, hvis du

er seriøst my man. Han har altid hjulpet os

1)

savner

med at få adgang til lokalerne.

2)

hvis

Vi havde utroligt meget opbakning fra de stu-

tiv til al anden træning i Aarhus, og

derende og fra Kasernen generelt, fordi det

3) hvis du søger et fællesskab, hvor du

er så vigtig en del af foreningslivet, at der er

møder en masse nye, dejlige mennesker.

garanteret

du

søger

et

glad

bevægelse,

billigt

alterna-

bevægelse på Kasernen. Kasernen har været grobunden for, at vi kunne gøre det her.

Jamen, så siger jeg tusind tak for et dejligt interview!

Det er vel også meget motiverende for andre, der har lyst til at starte en forening op?

Selv tak! Og kom gerne til en prøvetime

Jo, helt bestemt! Bare kom i gang!

denne uge!

Hvordan tilmelder man sig MoveCollective, hvis man er blevet lidt hooked?

Man kan tilmelde sig via vores hjemmeside movecollective.dk, Facebook eller Instagram. På hjemmesiden er der en fin guide til tilmelding. Og rent praktisk, står vi normalt uden for skolen og hjælper folk ind, før timen starter. Der er, som sagt, en gratis første prøvegang, og alle er velkomne hos os. Der er intet stigma med, at drenge ikke

15

REPORTAGE

STU DI E LI V

Reportage: Funky Vibes med MoveCollective Af Amalie Bjarnø Rasmussen, Dramaturgi En chefredaktør, der aldrig har gået til dans, kaster sig ud i en svingom med foreningen MoveCollective en torsdag aften til en omgang Funky Vibes. Kan foreningen virkelig leve op til sit gode ry om at være en afslappet bevægelsesforening, hvor der er plads til alle? Læs med hér, og find svaret!

Det er torsdag aften kl. 16:50, og jeg er

Vi kommer ind i den fine, nybyggede

netop smuttet indenfor i den nye Fre-

gymnastiksal, og Sidsel går i gang med

deriksbjerg Skole efter en lang dag med

at fikse musikken. Der er allerede høj

læsning og arbejde. Jeg er lidt nervøs

stemning, da to andre piger joiner os.

for at skulle danse, da jeg næsten in-

De introducerer sig selv som Celine

gen erfaring har med det udover lidt

og Josephine. Alle er allerede faldet i

bas-arm her og der. Ind ad døren kom-

snak med hinanden, griner og pjat-

mer Sidsel Overgaard gående, som er

ter, og stemningen er helt afslappet.

grundlæggeren og danseinstruktør i

Det tegner allerede godt, synes jeg.

MoveCollective. Vi hilser, og Sidsel siger friskt: ”Kom med mig!” og vi begyn-

Sidsel kalder os over til hende og star-

der at bevæge os op til gymnastiksalen.

ter timen med at spørge, hvordan alle

Sidsel får øje på Ingrid, som kommer

har det, og om vi har haft en god dag.

ind i foyeren og kalder hende op til os.

Uden for gymnastiksalen lærer jeg Ingrid lidt bedre at kende. Hun er tidligere ÆK’er og har åbenbart gået til dans hos Sidsel og MoveCollective i 6 år. Jeg begynder at tænke, om mon ikke der er noget om snakken, hvis medlemmerne hænger ved så længe?

16

MoveCollective tilbyder undervisning tirsdag, onsdag og torsdag i yoga og dans.

Læs mere om tilmelding på www.movecollective.dk

REPORTAGE

S TU DIE LIV

Der bliver delt lidt jokes om hverda-

Hver gang vi har danset en del af ko-

gens sysler, men alle svarer et run-

reografien igennem, er det garante-

gende ’ja’ til, om man har haft en god

ret, at Sidsel råber ”JA, PIGER!”. Vi er

dag. Og hvis man ikke havde haft det,

30 minutter inde i timen, og jeg kan

har jeg på fornemmelsen, man ville få

simpelthen ikke huske sidste gang,

det i løbet af timen. Sidsel har med

jeg følte mig så hypet up af en anden

sin boblende energi og store smil al-

person. Det handler virkelig ikke om,

lerede fået mig til at føle mig velkom-

om jeg fik det halve trin med lige før.

men, men skaber nu også et trygt

Det handler om, at jeg får brugt min

rum for os ved at spørge ind til os.

krop og får smilet og bare at ’føle mu-

De andre piger er utroligt imødekom-

sikken’, hvor kliché det end lyder.

mende og alle bekymringer, jeg måske

Tiden flyver afsted sammen med grine-

havde før, om jeg nu er en ok danser,

ne, og lige pludselig er de 60 minutter

flyver bort. Lige meget hvad, så kan jeg

gået. Da vi sidder og skifter sko, spør-

mærke, at det her bliver en sjov time.

ger jeg ind til de andre piger. Josephine

Som timen skrider frem, lærer vi en

er sygeplejerske og blev hevet med til

del af

en koreografi til Tap Tap Tap

en prøvetime af sin veninde for et par

af Saweetie. Mine koordinationsevner

måneder siden. Celine læser biotek-

kommer helt klart på overarbejde, men

nologi og blev ligeledes taget i hånden

der er plads til, hvis mine arme ikke

af nogle veninder, som fik hende med

kan arbejde sammen med mine fødder

til en prøvetime. Og Ingrid er The OG,

- jamen så gemmer vi armene til næ-

som kender MoveCollective fra den-

ste gang. Det gør heller ikke noget, at

gang, det foregik på Kasernen. Vi er

min hofte klikker hver gang, vi ӌbner

altså en blandet flok, men tilfælles for

skrævet og lukker skrævet”, som Sid-

pigerne er en imødekommenhed og af-

sel kalder danse-movet. En udtalelse

slappethed, som jeg kan mærke er nog-

som får os alle til at grine. Og hvem

le af grundværdierne i MoveCollective.

ville ikke blive glad i låget af en dan-

Josephine siger til mig, da hun for-

serutine, der hedder ”Bam-bam-ned!

klarer, hvorfor hun går til dans hos

Op-langsom-langsom! Ned! Hånd-op-

MoveCollective: ”Altså, man går jo altid

ned-hånd-op-ned. Arme-skyd! Rundt

glad herfra.” Efter en lille snak uden

og, numse! Numse! Numse! Numse!”.

for skolen med pigerne, da jeg er på

17

STU DI E LI V vej hjem, må jeg indrømme, at jeg kun kan være enig med Josephine. Min aften med Funky Vibes var alt det, jeg var blevet lovet, det ville være. Der var plads til alle, der var masser af grin og et fantastisk fællesskab, og så var der fede danse-moves til alle niveauer.

Så, hvis du leder efter et sted, hvor du kan få sjov og dejlig motion enten i form af dans eller yoga til billige penge, og hvor du kan blive en del af et fantastisk fællesskab, så gør dig selv en tjeneste og book en prøvetime hos MoveCollective.

18

REPORTAGE

REPORTAGE

S TU DIE LIV

Kasernebarens genåbning En absolut upartisk reportage om lige præcis det Af Fabian Lenk, Litteraturhistorie

Hvis livet havde undertekster og under-

ragende og nævneværdige præstation

teksterne var audio deskriptive, dvs.

af at have solgt alle øl.

hvis de kun gengav hvad man hørte

Denne reporter var heldig nok til

og forstod, så ville underteksterne un-

selv at kunne deltage i den histori-

der Kasernebarens formand Valdemar

ske begivenhed - fredagsbarens gen-

Lenschows tale til fredagsbaren den

åbning – før øllene blev udsolgt, hvor

03.09. været afbrudt af en del [uforstå-

han var i stand til at interviewe en

elig], [brøl], [bifald], [støj] og [hylende

upartisk deltager. Som bestemt ikke

applaus]. Tilskueren ville til gengæld

var

Valdemar...

[klarer

halsen]

...

nemt nok have forstået det indledende

F: Fredagsbaren er åben igen. Du er ren og hvilket selv de døve ville kun- glad? ”SKÅL!”, som unisont fyldte fredagsba-

ne have fornemmet. Man har lyst til at

V: Ja, jeg er så glad for endelig at kunne

føje til: ... flere kilometre langt væk fra

holde fredagsbar igen efter halvandet år.

baren. Grunden til talen var den frem

19

REPORTAGE

STU DI E LI V

F: Men jeg har hørt at Fabian og ValKasernebaren er bare et skønt sted at demar er specielt gode til deres arbejvære. Vi har næsten solgt alle vores øl de, er det rigtigt?

Der er så mange glade mennesker og

ud, det er jo bare godt! Det er også fan-

V: Ja, uden tvivl! Nu er der ikke no-

tastisk, at der er så mange der dukkede

gen i baren der ikke giver den fuld

op igen. Der var jo lidt bekymring, men

gas, men de to, ja, der er ikke ord til

folk dukkede op, langt flere end jeg

at beskrive hvordan de to accelerer.

regnede med. Man kan jo ikke forvente mere end det man ikke kunne forvente.

F: Noget du vil tilføje før vi fester videre?

V: Alle er velkommen! Hav´en øl, de ko-

F: Hvad synes du der er det bedste ved Kasernebaren?

ster kun 10 kroner!

V: Det er nemt at svare på det: Rus-

end [To Be Continued].

sianDet må vi takke Lis for. Ej, det hele kunne have været gået ned, så takket være også bestyrelsen der holdte det hele sammen under Corona.

F:Hvordan synes du de nye medlemmer klarer sig bagved baren?

V: Virkelig godt! Der er jo to nye der har stået i baren her i aften til en tre timers vagt, hvilket heller ikke er normalt og på trods at de er på overarbejde til deres første oplæringsvagt så har de bare leveret. Der har været meget travlt til tider, men de klarede det.

20

Og med det er der ikke andet at skrive

INTERVIEW

S TU DIE LIV

Underviserportræt: Back to the Future med dine forelæsere Af Amalie Bjarnø Rasmussen, Dramaturgi Interview med Henrik Kaare Nielsen, professor i Æstetik og Kultur, Carsten Madsen, lektor i Retorik, Lis Møller, professor i Litteraturhistorie, Steen Kaargaard Nielsen, lektor i Musikvidenskab og Nina Christensen, professor i Børnelitteratur.

Med underviserportrætter forsøger VISIR at komme tættere på de menne-

Helt indledende, Hvad er tre ting, som definerer 90’erne for dig?

sker, som underviser på Kasernen. I anledningen af dette blads tema, nem-

”90’erne handlede om selvtilstrække-

lig 90’erne, har vi talt med ikke min-

lighed, ironi og apati.”

dre end fem af vores fantastiske un-

- Carsten Madsen, Retorik

dervisere. De æstetiske fag flyttede ind på Kasernen i 90’erne, og med dem

Ӄt, breve fra fa-

flyttede Henrik Kaare Nielsen, Carsten

milie,

Madsen, Lis Møller, Steen Kaargaard

kærester på papir,

Nielsen, og Nina Christensen, hvis

men også de første

undervisning vi stadig

e-mails. To, telefon-

venner

og

samtaler i telefonbokse og på fasthar glæde af i dag. I interviewet kan

nettelefoner og tre,

du høre mere om deres tanker vedrø-

opgaver skrevet på

rende forskellen på kulturen i 90’erne

skrivemaskine

og nu. Har alt ændret sig? Eller bare

afleveret på papir,

nogle ting? Og hvad mon der sker i

men speciale skrevet

fremtiden? Læs med her, hvis du er

på computer og indleveret på papir.”

nysgerrig!

- Nina Christensen, Børnelitteratur

og

”90’erne var post Murens fald, forestil-

21

STU DI E LI V lingen om den kolde krigs afslutning og ’the end of history’.”

INTERVIEW Hvordan opfattede du ungdomskulturen i 90’erne?

- Lis Møller, Litteraturhistorie ”Jeg opfattede ungdomskulturen i ”Internettets opkomst x 3”

90’erne som splittet, ukritisk og uden

- Steen Kaargaard Nielsen, Musikvi-

så klare politiske mål, som det synes

denskab

tilfældet nu. At dømme ud fra me-

Hvad er tre ting, du tror, vores samtid

diebilledet dengang, syntes 90’erne

vil blive husket for?

domineret af unge, der stræbte mod

”Underligt nok er alt i 2020’erne kom-

økonomisk bekvemmelighed og pleje-

met til at handle om moral. Ikke moral

de særinteresser frem for at engagere

som i 1950’erne, men en ny me-too

sig i etiske og politiske spørgsmål.”

eller woke moral. Selv ikke det største

- Carsten Madsen, Retorik.

talent kan redde dig, hvis du træder ved siden af her.”

”Nu skal vi lige være enige om, at det-

- Lis Møller, Litteraturhistorie

te er en grov generalisering, men med det forbehold oplever jeg nogle inte-

”Nye fremtidsudfordringer, primært

ressante forskelle på 90’erne i forhold

klima, der endnu ikke blev taget

til nu.

tiltrækkeligt alvorlige; demokratiets

Ungdomskulturen var i 90erne præ-

skrøbelighed i skyggen af Trump; en

get af en tendens til gruppedannelser,

begyndende dagsorden om fremtid

der vendte ryggen til hinanden og

under ansvar og i balance.”

var uden fælles værdihorisont. Dette

- Steen Kaargaard Nielsen, Musikvi-

resulterede i en tilbøjelighed til indad-

denskab

vendt dyrkelse af gruppefællesskabet og en mere distanceret, til tider nihili-

”Ord som ”klimaskam”, ”flygtningestrømme” og #metoo.”

- Nina Christensen, Børnelitteratur ”Socialt engagement, stress og rodløshed.”

- Carsten Madsen, Retorik

22

INTERVIEW

S TU DIE LIV

stisk eller fandenivoldsk tilgang til

oplevede det, var der mindre fokus på,

bredere offentlige sammenhænge,

at unge skulle præstere på alle fronter

herunder universitetet og fagligheden.

på en gang, som der er i dag.”

Der var en styrke i beredvilligheden til

- Nina Christensen, Børnelitteratur

at underkaste alt en nådesløs, kritisk diskussion, men også en svaghed i en form for orienteringsløshed og usik-

Hvordan opfatter du ungdomskulturen nu?

kerhed ift. hvad man ville med kritikken.”

”Samtiden opfatter ofte sig selv som

- Henrik Kaare Nielsen, Æstetik og

en brydningstid, og store dele af

Kultur

ungdomskulturen i dag kan da også forekomme på mange fronter at bryde

”Alting var i mindre faste rammer,

med fortidens politiske og sociale syn-

hvilket også betød, at mange var stu-

der, nok fordi klimakrisen irreversibelt

derende i rigtig mange år. Magister-

og i flere henseender har bevæget sig

konferencen eksisterede stadig (jeg er selv magister i litteraturvidenskab fra KU); den var normeret til 6 år, men de fleste brugte 8-10 år. Magisterspecialet var 200+ sider, altså ca. som en ph.d.-afhandling. Der var mere

” Der var en styrke i beredvilligheden til at underkaste alt en nådesløs, kritisk diskussion...”

tid til selvstændig fordybelse, og man havde i højeste grad ansvaret for egen læring, men spildprocenten var også

på den forkerte side af et vendepunkt.

høj.”

Derfor virker ungdomskulturen i dag

- Lis Møller, Litteraturhistorie.

mere mobiliseret af et fælles mål, lidt ligesom i slut-60erne og start-70erne.”

”Som i dag, var der jo mange ung-

- Carsten Madsen, Retorik

domskulturer også dengang. Der var stor forskel på, om man var til fest

”I dag er der en højere grad af fælles

med indadvendte, de sortklædte litte-

værdiorientering og problembevidst-

raturstuderende, eller til fest i

hed omkring klima, sexisme, racisme

Amager Ro- og Kajakklub. Som jeg

og andre krænkelser. En styrke i dag

23

STU DI E LI V er et positivt engagement i samtiden, der vender sig klart imod uretfærdig-

INTERVIEW 90’erne i forHold til i dag efter din mening?

hed af enhver art. En svaghed i ungdomskulturen nu, er en moralistisk

”Jeg er overbevist om, at det er en

tendens, der risikerer at lukke pro-

styrke med mere inddragelse og dialog

blemstillinger på de vedtagne moral-

i undervisningen, som der er fokus

ske præmisser i stedet for at undersø-

på i dag. Jeg tænker aldrig tilbage på

ge dem åbent og kritisk – som det jo

90’erne som ’de gode gamle dage’ hvad

ret beset er meningen vi skal gøre på

undervisning angår. Dog mindre lap-

en videnskabelig uddannelsesinstitu-

top-tilstedeværelse i undervisningen

tion.”

ville være godt.”

- Henrik Kaare Nielsen, Æstetik og

- Steen Kaargaard Nielsen, Musikvi-

Kultur

denskab

”Ungdomskulturen i dag virker mere mobiliseret af et fælles mål…” – Carsten Madsen, Retorik ”Jeg tænker umiddelbart ikke, at ungdomskulturen i dag egentlig er så anderledes end i 90’erne udover at 90’erne var tiden før sociale medier, hvor unge ikke levede en pæn del af deres liv online. Men udover det tæn-

”Der var ingen dialog og intet gruppe-

ker jeg ikke, at der er de store forskel-

arbejde - det organiserede vi selv. Jeg

le udover at unge i dag muligvis er en

oplevede det som et stort privilegium,

smule mere distræte, ofte har gang

at vi på overbygningen havde meget

i flere ting ad gangen i stedet for at

stor frihed til selv at vælge, hvad vi

være 100%, hvor de fysisk er. ”

ville skrive om, og hvornår vi ville gøre

- Steen Kaargaard Nielsen, Musikvi-

det. Der var tydeligvis stort fokus på

denskab

at (ud)danne til selvstændig tænkning.

Jeg synes, det er ærgerligt at valgfri-

Hvordan var undervisningskulturen i

24

S TU DIE LIV

INTERVIEW heden i dag er begrænset.”

mindre tid til fordybelse.” – Lis Møller,

- Nina Christensen, Børnelitteratur

Litteraturhistorie

”I dag har vi fået en super god stu-

”Jeg opfattede undervisningen i

dieordning. Især vil jeg fremhæve de

90’erne som præget af en kultur, der

litteraturhistoriske oversigtskurser

endnu tillod eksperimenter, tillod

(lithist 1-4); dem kunne jeg sgu godt

autonomi i undervisningen og i højere

have brugt, da jeg selv var studerende.

grad kunne forlade sig på ansvar for

Fremdriftsreform og dimensionering

egen læring. Lysten til at lære forekom

har muligvis været nødvendige tiltag,

generelt stærkere i 90erne, hvilket

men også gjort universitetet mere sko-

kunne være en styrke i undervisnings-

leagtigt og skabt mere stress og min-

situationen, men ikke nødvendigvis

dre tid til fordybelse.

var lige begunstigende for alle. Nu

Rent praktisk, så flyttede vi jo først

er der i langt højere grad fokus på at

”Ungdomskulturen i dag virker mere mobiliseret af et fælles mål…”

understøtte flere studerende, der af alle mulige legitime grunde kan være udfordret af uddannelsessystemet. Årsagen til de mest afgørende udfordringer for undervisningskulturen i dag skal nok findes i universitetsreformen fra 2003, der har medført en

ind på Kasernen i midt 90’erne. Den-

stærkt øget politisk styring, et mere

gang var der mudder og skurvogne

hierarkisk ledelsessystem præget af

der, hvor vi nu har plæne og sto-

en new public management kultur

re smukke træer. Vi gik på udlagte

samt fraværet af en egentlig vision for,

brædder for at kunne nå tørskoede

hvad det ud fra et uddannelsesfiloso-

over i undervisningsfløjen.”

fisk perspektiv vil sige at undervise

- Lis Møller, Litteraturhistorie

og uddanne. I dag synes motivationen for at undervise politisk styret med

”Fremdriftsreformen og dimensione-

henblik på at målrette uddannelserne

ring har muligvis været nødvendige til-

mod det økonomiske marked. Styr-

tag, men også gjort universitetet mere

ken må være, at vi trods alt nok har

skoleagtigt og skabt mere stress og

fået bredt uddannelserne mere ud til

25

STU DI E LI V

INTERVIEW

en større del af befolkningen, men

gende fare, og at mange studerende

svagheden er, at niveauet samtidig

reelt blev overladt til sig selv, og nogle

er faldet, at kreativiteten er fjernet

faldt i en årelang specialesump – eller

fra undervisningen, og at vi har fået

droppede helt ud.

skabt en undervisningskultur, der i

Styrken i undervisningskulturen i

langt højere grad er præget af stress

dag er, at det er klart, hvad institu-

og skaber et teknokratisk samfund og

tionen forventer af den studerende,

menneskesyn.”

og at der er tilrettelagt et orkestreret

- Carsten Madsen, Retorik

forløb frem mod eksamen og overgang til arbejdsmarkedet. Svagheden er,

”Undervisningskulturen i 90’erne var

at universitetet i den proces er blevet

mere åben for radikale tankeinspira-

skolemæssiggjort, at de tidsmæssige

tioner, end den forekommer at være i

og faglig-indholdsmæssige rammer for

dag. Her spiller det også en væsentlig

studiet er strammet gevaldigt op, og at

rolle, at samfundets greb om univer-

spillerummet for vilde ideer, nørdede

sitetet er blevet langt stærkere: i dag

diskussioner og personlige dannelses-

skal alt, hvad vi foretager os, legitime-

processer er snævret ind.”

res i henhold til autoriserede kompe-

- Henrik Kaare Nielsen, Æstetik og

tencebeskrivelser, målsætningen om

Kultur

optimal fremdrift samt arbejdsmarkedets behov – og evalueres hvert 5. minut. Sådan var det ikke i 90’erne (som det så rigtigt hedder i en gammel

kan du nævne noget bestemt, der Har ændret sig mest siden 90’erne, og er noget forblevet det samme?

revyvise).

Her var styrken, at vi stadig havde et

”Noget der holder ved, er at vores

stort spillerum til at eksperimentere

studerende stadig er intelligente, vi-

og afprøve nye veje; svagheden var, at

debegærlige, konstruktive og gennem-

orienteringsløshed var en overhæn-

sympatiske mennesker, som det er en

26

”Fremdriftsreformen og dimensionering har muligvis været nødvendige tiltag, men også gjort universitetet mere skoleagtigt og skabt mere stress og mindre tid til fordybelse.”

S TU DIE LIV

INTERVIEW fornøjelse at have med at gøre.”

”Til mig selv i 90’erne ville jeg nok

- Henrik Kaare Nielsen, som sco-

sige: Meld din faglige position klart

rer mange point med den udtalelse,

ud – ikke for at indoktrinere de stude-

Æstetik og Kultur

rende, men for at give dem et orienteringspunkt, som de kan tage bestik af,

”Et - fremdriftsreformen har skabt

kritisere og skærpe deres egen udvik-

mere stress og mere fokus på eksa-

ling af en faglighed i dialog med. I dag

men. To - der er meget mere fokus på

ville jeg råde mig selv til at passe på,

værdien af varieret undervisning og

hvad jeg siger. Og forsøg så alligevel

værdien af et godt studiemiljø. Og tre

på en blidere, mere empatisk måde at

- der er meget, meget mere fokus på,

følge rådet fra 90erne.”

at uddannelser skal være erhvervsre-

- Henrik Kaare Nielsen, Æstetik og

levante.”

Kultur

- Nina Christensen, Børnelitteratur ”I 90’erne ville jeg sige til mig selv:

Hvilke råd ville du give dig selv som underviser i 90’erne versus nu?

Det er klogt at forberede sig godt på stoffet, men lige så vigtigt at få skabt et fælles ansvar og en fælles interesse

”Ha, ha. Det bedste råd ville nok være: for stoffet og undervisningen mellem Lad ikke forberedelse fylde mere end

underviser og studerende.

den normerede tid. Men jeg lytter ikke

I dag ville jeg råde mig til at prøve at

altid til det. Undervisning skulle nødig

blive ved med at huske hvordan det

blive kedelig rutine. Det er vigtigt hele

var at være studerende – hvor meget

tiden at inddrage nyt stof.”

der var nyt, som nu er selvfølgeligt for

- Lis Møller, Litteraturhistorie

mig.”

- Nina Christensen, Børnelitteratur

”Det er klogt at forberede sig godt på stoffet, men lige så vigtigt at få skabt

”I 90erne ville jeg råde mig selv til ét,

et fælles ansvar og en fælles interesse

at undgå introduktioner og insistere

for stoffet og undervisningen mellem

på at læse primærtekster, to, at skel-

underviser og studerende.” – Nina

ne skarpere mellem forelæsning og

Christensen, Børnelitteratur

mere dialogbaseret undervisning, og tre, i højere grad at sætte det faglige

27

STU DI E LI V

INTERVIEW

indhold ind i større historiske, filoso-

eksamen! Til studerende i dag, vær

fiske, politiske og etiske sammenhæn-

nysgerrig, stil kritiske spørgsmål til

ge. Nu vil jeg råde mig selv til at lytte

underviser/ tekster og tænk mindre

mere til de studerende og i højere grad

på karakterer. Husk at nyde tiden

opfordre dem til at bidrage aktivt til

som uni-studerende og udnyt de mu-

undervisningen, at øge opmærksom-

ligheder, som et universitet giver. Gå

heden på dannelsesperspektivet i en

gerne til gæsteforelæsninger på andre

uddannelse, og samt at aktualisere de

fag og snak med folk, der læser noget

kritiske potentialer i en humanistisk

helt andet.”

uddannelse.”

- Lis Møller, Litteraturvidenskab

- Carsten Madsen, Retorik ”Lad være med at ryge så mange ciga-

Hvilket råd ville du give studerende i 90’erne versus i dag?

retter og da slet ikke indenfor!

Prøv at holde fast i, hvad det var, der interesserede dig, da du valgte studiet.

”Til begge vil jeg sige: Brug din tid på

Prøv at forme dine studier og dit stu-

studiet, den er knap!”

dieliv, så det passer til dig og ikke til

-Steen Kaargaard Nielsen, Musikvi-

andres forventninger. Gå i dialog med

denskab

medstuderende og undervisere, hvis noget bør laves om.”

”Til studerende i 90’erne, engagér dig i dit fag og din samtid – og skab forbindelser imellem dem. Til studerende nu, bliv ved med at inddrage dit moralske engagement i samtidens uretfærdigheder i den faglige kontekst, men vær villig til at føre diskussionen på videnskabelige præmisser.”

- Henrik Kaare Nielsen, Æstetik og Kultur ”Til studerende i 90’erne, ville jeg sige, få nu skrevet den opgave/taget den

28

- Nina Christensen, Børnelitteratur

S TU DIE LIV

INTERVIEW I dag ville jeg råde mig til at prøve at

kritiske potentialer i en humanistisk

blive ved med at huske hvordan det-

uddannelse.”

var at være studerende – hvor meget

- Carsten Madsen, Retorik

der var nyt, som nu er selvfølgeligt for mig.”

- Nina Christensen, Børnelitteratur

”Det er klogt at forberede sig godt på stoffet, men lige så vigtigt at få skabt et fælles ansvar og en fælles interesse for stoffet og undervisningen mellem underviser og studerende.”

Har du et bud på, hvordan undervisning kommer til at se ud i 2090? ”Jeg tør dårligt tænke tanken til ende. Det kunne blive en dehumaniseret, digitaliseret og stærkt instrumentaliseret undervisning, der udelukkende har jobmarkedet for øje, og udbuddet af humanistiske uddannelser kunne meget vel være stærkt reduceret.”

- Carsten Madsen, Retorik ”Var der ikke noget med, at jorden

”I 90erne ville jeg råde mig selv til ét,

skulle blive ramt af en asteroide i

at undgå introduktioner og insistere

2022?”

på at læse primærtekster, to, at skel-

- Lis Møller, Litteraturhistorie

ne skarpere mellem forelæsning og mere dialogbaseret undervisning, og tre, i højere grad at sætte det faglige indhold ind i større historiske, filosofiske, politiske og etiske sammenhænge. Nu vil jeg råde mig selv til at lytte mere til de studerende og i højere grad opfordre dem til at bidrage aktivt til undervisningen, at øge opmærksomheden på dannelsesperspektivet i en uddannelse, og samt at aktualisere de

29

STU DI E LI V

”Var der ikke noget med, at jorden skulle blive ramt af en asteroide i 2022?” ”Nej, det kan jeg ikke danne mig noget kvalificeret billede af. Jeg kan frygte et teknoidt mareridt, men mon ikke begrænsningerne i det faglige og pædagogiske udbytte af teknologiseringseuforien er blevet klare inden da. Ja, måske er dialogen mellem mennesker ligefrem kommet til ære og værdighed igen.”

- Henrik Kaare Nielsen, Æstetik og Kultur

30

INTERVIEW visir

siger tusind tak til de

medvirkende i interviewet og krydser

fingre

for,

ikke får ret!

at

lis

INTERVIEW

S TU DIE LIV

31

ST UDIDEI ELILIVV STU

OPSKRIFT

Efterårssysler Bagt Karl Johan omelet med grønkål og Pecorino Af Cristina Bojesen, Litteraturhistorie

Karl Johan (Boletus edulis) sæsonen er godt nok slut for i år, men denne opskrift er også god med tørret Karl Johan, som man kan fange i sit lokale supermarked.

Indtil sæsonen starter forfra til næste år, kan man øve sig ved at kigge i svampebøger og lære dem at kende. Når man føler at man kan genkende en Karl Johan, følg da disse trin:

Ingredienser • 1-2 Karl Johan svampe (eller andre svampe), skåret i skiver • 1-2 blade grønkål eller Toscakål, stilken fjernet, skåret i mindre stykker • 4 æg (fra fritgående høns selvfølgelig) • God mængde revet Pecorino (Parmesan kan også bruges) • 1-2 fed hvidløg, presset • Salt & peber • Smør til stegning FOTO: CRISTINA BOJESEN

32

OPSKRIFT

S TU DIE LIV

1 Gå i skoven og find en (eller flere)

5 Riv en god mængde Pecorino i æg-

Karl Johan (dette trin er ret essentielt -

geblandingen, og tilføj salt og peber

du kan finde Karl Johan svampe i skoven, de gror under bøg eller i nåleskov, gerne i lysninger. Du kan kende dem

6 Hæld blandingen i et lille, ildfast

på den hårde, brune, lidt fedtede hat-

fad, og bag i ovnen på ca. 200 grader

hud, hvide/gule rør og det hvide net på

indtil gyldenbrun på toppen

stokken - ikke at forveksle med galderørhat, som har mørkt net på stokken, og gustne, rosa rør - hvis i tvivl, kon-

7 Del med en god ven!

sultér en svampebog. Om alt glipper, og du ikke kan finde en Karl Johan kan der bruges Shiitake eller Champignon til nød. Men det er nu sjovest at bruge svampe man selv har fanget ude i skoven! (Du kan evt. fange en Pokémon eller to, nu du er derude alligevel)

2 Steg Karl Johan i lidt smør og hvidløg. Tilføj hakket, frisk grønkål - enten klassisk, krøllet grønkål eller Toscakål

3 Pisk 4 æg i en skål, så de bliver ‘fluffy’

4 Tilføj svampe-grønkålsblanding til de fluffy æg

ILLUSTRATION: CRISTINA BOJESEN

33

STU DI E LI V

KaserneRevyen 2022

TAB OG VIND MED SAMFUNDSSIND Kort om KaserneRevyen KaserneRevyen er en tværæstetisk revy for alle de kunstneriske fag, som holder til på Kasernen (Dramaturgi, Kunsthistorie, Litteraturhistorie, Musikvidenskab, Retorik og Æstetik og Kultur).

Hvert år afvikles revyen under en spilleuge i slut januar/start februar. Hele showet foregår inde i Store Sal, og hele produk-tionen styres af et produktionshold bestående af frivillige på tværs af studier og årgange på Kasernen.

Tager du del i KaserneRevyen, bliver du således en del af et stort kreativt fælles-skab, og du får noget studierelevant arbej-de at kunne skrive på CV’et!

34

S TU DIE LIV

Tab og vind med samfundssind 2022-Sæsonen for KaserneRevyen er i gang! Alle kræfterne bag er i fuld sving med at sikre, at revyen igen kommer op at stå. Det er især med henblik på sidste års corona-aflysning, at alle medvirkende er sultne efter at give den alt, hvad de har, for at Kasernerevyen 2022 bliver en realitet.

Man kan allerede nu glæde sig til gensynet med sjove sketches, gode grin, mangfoldig musik og en gennemført overvældende op-levelse. Revyen tager i år udgangspunkt i titlen “Tab og vind med samfundssind”, så se frem til alt, hvad dette indbefatter.

KASERNEREVYEN 2020: ER DER EN VOKSEN TIL STEDE? FOTO: ANNIKA CLEMENS JØRGENSEN

35

STU DI E LI V

Du kan stadig nå at være med!

Hvis du nu har fået mod på at være med i KaserneRevyen 2022, men ikke har tilmeldt dig endnu, kommer her kontakten på de poster, som stadigvæk er åbne for nye deltagere: Scenografi: Sceno@kasernerevy.dk Kostumie: kostogmask@kasernerevy.dk

Vil du vide mere?

Sidder du inde med nogle spørgsmål til KaserneRevyen, så tøv ikke med at skrive til vores mail på: mail@kasernerevy.dk Find vores profil på Instagram: au.kasernerevy Se vores Facebookside på: https://www.facebook.com/KaserneRevyen Eller tjek vores hjemmeside ud på: https://www.kasernerevy.dk

36

S TUTEMA DIE LIV

TEMA: 90’ERNE

ILLUSTRATION: BENEDICTE LILHOLT ADELHOLM

37

E MEALI V STUT DI

DIGT

Digte 2019-2021 Af Tobias K. Vogler, Litteraturhistorie

SOL

RIGE

røde sol

lad os leve i et totalitært

gudinde af guld

overvågningssamfund

lad det regne

lad os leve

deres hoveder

i et kommunistisk verdensrige

muren falder på aske og murbrokker

lad os feste

står vi endelig

som var det trediverne det andet dur jo ikke

smil til det nye rige aldrig alene igen aldrig splittet BLOD for evigt bader vi

der er blod under mine

i frihedens lys

fingernegle der er blod i mit spyt der er blod i min krop flydende rødt vi vil aldrig dø blod lever for evigt sandhed til evig tid

38

S TUTEMA DIE LIV

DIGT

KRIG

ROSENRØD

glasmontren splintres

er den unge romantikers

vi hører krig

liv ikke dybt urealistisk?

boblen bristes

banaliteten et mareridt

vi hører krig

rosenrøde drømme om jordbær

forstå mig ret

under rosaguld skyer hvor kun fredsduen

når du hører krig

flyver med sine bobler

har du altid kunnet

og glans banaliteten et

høre den når der går ild

mareridt en overbevis-

i teltet

ning at

når sløret løftes

rigdom er billigt

da hører du endnu krig

og alt der staves på fransk kan gøres på

men uden filtret

dansk

lærer du måske

banaliteten et mareridt

hvem der er fjenden

man ønsker sig blot fred

når vi hører krig

i sind krop liv den bløde seng er en drøm hvori den unge romantiker endnu sover tungt

39

STU TEDI MA E LI V

Ting fra 1990’erne, der godt ku tåle et comeback Pokémon (nå nej, de forsvandt aldrig helt) Spice Girls (Var der nogen, der sagde temafest?)

Beverly Hills 90210 Buffy the Vampire Slayer Dr. Martens sko Hvid eyeliner Buffalo-støvler Trompetbukser Isbjørn drink (ååh, drinks i syntetiske farver) Fastnettelefon Gå på internet via modem (så kan man lige nå at tænke over hvad man egentlig skal derinde, inden man blir lukket ind) Selvlysende stjerner i loftet Snurre Snups Søndagsklub Leje film på VHS Bland-selv-slik for 5 kr 1 krones-poser, der rent faktisk kun koster 1 krone Ironi (Bring back Mandrilaftalen!)

40

Smølfehits

S TU DIE LIV

Ting fra 1990’erne, der IKKE ku tåle et comeback Kogalskab (en sygdom, der langsomt nedbrød hjernevævet. Men det er der jo så meget der efterhånden gør) Rygning i offentlige rum Netstrømpebukser Benvarmere Gå på internet via modem (det var da intet andet end sygt frustrerende at sidde og vente på at komme igennem på linjen… Nogle ville kalde det “mindfulness” og at man lige kan nå at tænke sig om, inden man kommer igennem, men det er mest bare træls) At male sit værelse med en svamp (spørg dine forældre, de har ALLE set dette vanvid ske) Hårmascara (Vi gider ikke amatørbalayage) Delfinsmykker (af uransagelige årsager var smykker med delfiner virkelig in i 1990’erne - og de er jo også søde de dyr) ILLUSTRATION: MIA FLYVHOLM

Dommedagsprofetier (alle troede jo at verden gik under, når vi skiftede til år 2000…)

Tynde øjenbryn…

Smølfehits

41

TEM A

DIGT

ET GULVTÆPPE Af Emma Reffeldt Lund, Litteraturhistorie

Som jeg kører gennem lan-

vores kapitalistiske forbruge-

det, falder mine tanker på

risme. Havet er skiftet fra blåt

et gulvtæppe, jeg havde

til sort, druknet i olie og kvalt

som barn. Det forestillede et

i plastikringe fra de øldåser vi

landskab i alverdens farver,

indtager i litervis, måske for

og på det kunne jeg stille

at glemme hvad der har været

figurer af græssende kvæg,

og ikke er længere. Delfinerne

blomstrende træer og delfi-

er der stadig, men ikke i ha-

ner, der legende boltrede sig i vet. Du finder dem i rækkevis havets bølger. Når jeg nu ser i supermarkederne, pumpet ud af bilruden, ser jeg gulv-

med E-stoffer, pakket på dåse

tæppets landskab udfolde

og stablet op langs hylderne

sig overalt omkring mig, men

i det forløsende og altover-

noget er anderledes. Kvæget

skyggende tilbud: 2 for 1. Og

står græssende på marken,

som jeg kører gennem landet,

i en konstant og uundgåelig

på vores alles gulvtæppe, i en

venten på at blive slagtet.

bil der udstøder NO og CO2

Eksisterende alene i kraft af

i takt med at mit åndedrag

deres forudbestemte død. De

indtager, hvad der burde

blomstrende træer er ej mere. være oxygen, er det svært at Fældet til fordel for andre forestille sig, at gulvtæppet planter, som ligeledes venter

engang har været mere end

på at skulle dø, som brænd-

blot et gulvtæppe.

stof til masseproduktionen af

42

TEMA

DIGT

.

ILLUSTRATION: MIA FLYVHOLM

43

TEM A

ODE TIL EN LAVALAMPE Af Cristina Bojesen, Litteraturhistorie O, du store ovale fallos Når jeg ser på dig nu er du som et rumskib Et rumskib, som tager mig tilbage i tid En tid på teenageværelser En tid i hormonernes tåge En tid i menneskehedens ubevidste paradis Dine bølgende former bevæger sig for mit indre øje Du skvulper rundt Uopløselige vandmænd i et evigt akvarium Ufødte fostre i en hermetisk livmoder Jeg taber tid, når jeg kigger på dig Dine former skifter Finder tilbage igen Hvis nogen vover at ryste dig går du i tusind stykker Du samles atter i bløde bobler Giver ro til selv det mest ophidsede sind O, du bløde lampe Hvor er du mon nu?

Jeg gemte dig ikke Nu mærker jeg et savn Et savn til fortiden Et savn til dig

44

DIGT

TEMA

DIGT

.

MONOPRINTILLUSTRATION: CRISTINA BOJESEN

45

TE M A .

ARKIVGULD

A R K IVG ULD VISIR har været i gemmerne og fundet fede artikler fra VISIR blade fra 90’erne.

VISIR har eksisteret i over 25 år, og de næste sider vidner om udviklingen inden for både sprog og teknologi, der har fundet sted fra 90’erne og til nu.

Nyd for eksempel ordene: “Tag et surf på nettet og Litteraturhistories homepage” i en af artiklerne.

I 90’erne skulle du blandt af med en 10’er for et eksemplar af VISIR, og ville du sende dit bidrag ind, jamen, så foregik det med diskette!

Vi håber, du har lyst til at tage et surf på de næste par sider i nostalgiens tegn.

Venlig hilsen Redaktionen

46

TEMA

Ark ivguld

.

47

Arkivg u ld .

48

TEMA

ARK BI D I VG RAG U LD

VINovelle SIR #2

.

49

B ID RAG

NOVELLE

Plates for hands Af Amalie Bjarnø Rasmussen, Dramaturgi

”James, please step up to the desk.”

James made his way through the crowd and walked up to the table, where two scientist-looking men sat in white lab coats. They glared at him through their big square glasses with thin black frames. James looked around. He was in a white room. There didn’t seem to be any doors anywhere. ‘Odd’, he thought to himself. ”What is this place?” James asked and looked at the scientist to the left who looked up from looking at some papers. James didn’t remember how he’d gotten here. ”This is the Consequences of Dilemmas or C.O.D if you like.” one of the men answered. ”What do you mean? James asked. His heart started beating a little faster. He looked at the crowd of people surrounding him. ”And why aren’t they moving?” he added. ”They haven’t been awakened from their slumber. We’re doing some reconstruction in the waiting rooms, so for now we have to put everybody in one room until the carpenters get their shit together.” one of the men explained. ”Language.” the other cautioned. ”Sorry, until the carpenters finish their work.” he said. ”And we can’t have people freaking out during The Process.” the other man explained. ”What process?” James asked. ”Enough.” the other one said and cleared his throat. One of the scientists took out a paper from a drawer and continued in a very official voice: ”Can you confirm that you are in fact James Theodor Johnson?” ”I am. Please, tell me how I got here. You’re freaking me out.” The other scientist shushed James and gave him a grave look. ”James, can you confirm that during a fraternity party on Albany Street 1142 in 2009, you chose Plates for Hands over Wheels for Feet?” the scientist continued. ”Ehm, I honestly can’t remember.” James said and scratched his head. ”You were playing this game with Sarah Wilson and she laughed at your jokes all night.” one of the scientists said. ”Oh yeah! Yes, I chose plates for hands that night.” James giggled at the memory of the good night. ”Great.” the scientist said and ticked a box on the paper. The other scientist took the paper and continued: ”James, can you confirm that at a

50

NOVELLE

B IDRAG TE MA

BBQ night with your family, just before your dad painted the porch blue and it made your mum furious in the year of 2011, you chose to be Deaf rather than Blind?” ”Yeah, yeah I’ve always chosen this. Hold on, is this some kind of freaky survey?” James asked while the scientist ticked another box. ”Sure.” the other scientist answered with a smirk on his face. The other scientist continued. Had James chosen Gummy Bears for Teeth over Testicles for Earlobes? Yes, he had.

Had James chosen Smelly Feet over Bad Breath? Yes, he had. ”Thank you for your cooperation, James. Now, hold on for a minute, James.

This might hurt.” the scientist said and leaned back in his seat. ”What do you, ARGH! WHAT THE FUCK IS HAPPENING?! WHAT IS HAPPENING!? WHAT ARE YOU DOING TO ME!?” An indescribable pain shot through James’ hands. It burned and stung and it felt as if his fingers were being cut open. ”James, you chose this.” one of the scientists said calmly. James fell to his knees and continued screaming in pain as he saw his hands slowly turn into white dinner plates. Tears were streaming down his face and he looked up at the scientists who were leaning over the desk to watch The Process. ”Why... why would you do this?” James asked, petrified as the pain subsided. ”We’re not done.” one of the scientists said calmly. ”What do you mean we’re not done?!” James screamed at them. ”WHY IS THIS HAPPE-” James stopped. Everything had gone completely silent. He saw the scientist talk to each other and smile. He just couldn’t hear them. He’d lost his hearing. Just as he’d chosen. He was about to attack the two scientists when his teeth suddenly started falling out. First one by one and then all at once and he had to spit them out. He felt an excruciating stinging pain in his gums as gummy bears started growing out of them and he once again fell to the ground. As he lay there crying a gut-wrenching smell coming from his feet found its way into his nostrils. The smell was so strong it made him puke right then and there. When he had nothing more left in him, he laid down on his back, tears streaming down his face. Two men dressed in mint green lab coats picked him up on a stretcher and started carrying him out of the room as a door emerged behind the scientists at the desk. James closed his eyes and let the hopelessness and despair roll over him and gave into a deep, deep darkness.

51

B ID RAG TEMA

NOVELLE

Kragesønnens Medgift Af Valdemar Lenschow, Litteraturhistorie

Der var engang en konge, som havde næsten alt, hvad man kunne ønske sig i livet. Et godt hjem, trofaste tjenere, penge i pungen, glade venner, mad på bordet og en elskværdig hustru, som han bedårede mere end alt andet i hele verden.

Han manglede dog den endelige krone på værket, som ville gøre ham til den lykkeligste mand, man kunne forestille sig. Det var dog desværre den ene ting, som fik resten af hans liv til at virke usikkert og midlertidigt, og som forhindrede ham i at nyde, hvad han havde om sig. Den gode konge manglede nemlig en arving.

I mange år havde kongen og dronningen forsøgt sig, men alt der var kommet ud af det, havde været tre dødfødte sønner, og de var begyndt at give op. Begge nærmede sig en alder, hvor det at få børn virkede nærmest umuligt, og blandt kongens landsmænd begyndte flere nu at kigge mod tronen og forestille sig, hvem der ville komme til at arve den. Der blev hvisket på kongens hof og i hans by, og til sidst gik han til sine rådgivere efter svar. Fra nær og fjern blev læger, alkymister og troldmænd tilkaldt, men selvom mange kom med løfter, var der i sidste ende ingen, som havde en løsning på kongens problem. Men da den sidste af de vise lærde forlod kongens slot, trådte en ydmyg kvaksalver frem for kongen.

Ingen kunne rigtigt huske, hvornår han var ankommet, men han havde været der i månedsvis, vidste man, for alle de dygtige læger og troldmænd havde ofte gjort nar af ham, imens han stod og ventede på sin tur til at blive præsenteret for kongen. Den gamle kvaksalver ville nok aldrig have fået et ord med kongen, hvis ikke alle de andre til sidst var blevet smidt på porten, og kongens tjenere desperat havde trukket ham med indenfor, da deres hersker kaldte på at få den næste læge fremvist.

Men da det endelig blev kvaksalverens tur til at stå foran kongen, hverken bukkede eller præsenterede han sig selv. Da man spurgte ham hvorfor, svarede han blot, at han var en gammel mand med en dårlig ryg, og at hvem han var ikke betød noget. ”Jeg kommer ikke for at kurere dig, konge” fortalte kvaksalveren. ”Det går ud over mine ydmyge kundskaber, det kunne selv de tosser, dine rådgivere havde tilkaldt, se. Derimod er jeg kommet for at rådgive dig, hvis du ellers ønsker det.

52

NOVELLE

B IDRAG TE MA

Jeg kan nemlig fortælle dig, hvem der faktisk er i stand til at løse dit problem”.

Dette svar kom noget bag på både kongen og rådgiverne, men selv om de var en smule mistænksomme, så var de samtidigt nysgerrige og så ikke i øjeblikket ikke andre muligheder.

Derfor spurgte de den gamle kvaksalver, hvad han skulle have for denne information. Nogle af dem tog ham for en bedrager, som kun var ude efter penge, og derfor kom svaret bag på dem. ”Det er ikke noget, du kan købe dig til, konge” lød det. ”For navnet er nemlig noget, jeg bringer til dig som en gave. I mange år har jeg boet i dette land, og selvom vi aldrig før har mødt hinanden, konge, så gør det os til landsmænd. Derfor har jeg ondt af dig, da jeg ved, hvad plager dig, og mener, at ingen i verden bør trække det barnløse lod, medmindre selveste skæbnen og gudernes vilje skulle stå imod det. Hør nu på mig, min landsmand, og så vil jeg fortælle dig, hvad du skal gøre, og hvem du må opsøge.

Du skal gå ind i den gamle skov mod øst og vandre ad den krogede sti, indtil du kommer til en lille, åben lysning. Her vil du sætte dig og vente, og på et tidspunkt vil en mørk krage lande foran dig. Den må du ikke jage væk eller gøre noget ved.

Om du drager ind i skoven på egen hånd, det bestemmer du selv, konge, men først når du er alene med kragen, vil den så føre dig til den person, du søger.

Hun vil nemlig kun ønske dit selskab, og du vil ikke modtage hendes, hvis du ikke er villig til at udvise en smule tillid. Denne kvinde er løsningen på dit problem, men jeg advarer dig, for hun kan samtidigt være begyndelsen på et nyt.

Vær på vagt overfor hende, men vis samtidigt respekt, og sørg for at forstå hendes aftale. Hun vil nemlig i modsætning til mig ønske noget til gengæld, og uanset hvad du forsøger dig, så skal hun nok få det”.

Med disse ord vendte kvaksalveren sig om, og han forlod kongen og alle rådgiverne forundrede og tankefulde. Nogle mente endnu, at den gamle mand var en svindler, men kongen troede på, at manden havde ønsket at hjælpe ham. Derfor valgte han også den næste dag at arrangere en jagt i den gamle skov mod øst, hvor han sammen med sit følge begyndte på den krogede sti og ellers arbejdede sig ind mod midten i løbet af dagen.

Omkring middagstid nåede selskabet som forudsagt en lille, åben lysning, hvor kongen besluttede sig for, at de ville tage et lille hvil. Mad blev fundet frem, og imens jagtselskabet spiste, dukkede en mørk krage op og landede foran kongen.

53

B I DRAG TEMA

NOVELLE

En jæger ville drive den bort, men kongen forbød det. ”Er du kommet for at vise mig til hende, som har en løsning på mit problem?” spurgte kongen, og straks fløj fuglen hen mellem nogle nære træer, hvor han nu fik øje på en mørk sti, der ikke tidligere havde været der.

Derfor beordrede kongen straks sine folk, at de måtte videre, og han skulle til at lede dem ad stien, da han opdagede, at den var borte, og det samme var kragen.

Skuffet drog han videre med jagtselskabet, imens han forbandede sig selv for ikke at have fulgt kvaksalverens ord. I stedet fortsatte kongen så jagten i mange timer, og da det endnu en gang blev tid til at holde rast, valgte han en anden plads til størstedelen af jægerne, imens han kun med sin væbner og sin bedste ven tog tilbage til den forrige. Endnu en gang dukkede kragen op efter en lille ventetid, men denne gang tøvede kongen, før han rejste sig op, da han allerede havde på fornemmelsen, hvad der ville komme til at ske.

Til sidst lykkedes det ham at komme på benene, men da han kiggede på den mørke sti, der ligesom kragen var dukket op igen, fejlede hans mod ham. Han kaldte på væbneren og vennen, men akkurat som før forsvandt både fugl og sti af dette, og fortvivlet måtte kongen genoptage sin jagt.

Den varede resten af dagen, og da der ikke var nogen grund til at holde yderligere rast i skoven, satte de kort før solnedgang kursen tilbage mod vest og mod skovens udgang. En efter en forlod de træernes voksende skygger, og snart var kongen den eneste, som ikke havde forladt den gamle skov.

Han stod usikkert på skellet, for inderst inde vidste han godt, at han kun ville få denne ene chance, og da kongens følge kaldte på ham, vendte han i stedet om og red hurtigt tilbage ind i skoven, hvor ingen kunne følge efter. Det tog ham ikke længe at finde den efterhånden velkendte lysning, hvor han for tredje gang satte sig til at vente.

Men denne gang dukkede kragen ikke op kort efter.

Solen gik ned, og mørket omgav snart kongen, men han ventede, for han ville ikke miste denne sidste mulighed. Fra træerne omkring lysningen syntes han at høre sultne rovdyr, og fra tid til anden så han mærkeligt forvredne skikkelser af uhyrer, som hørte til i mørket og her i natten var blevet til jægerne.

Men kongen holdt ud, selv da han efter lang tids venten begyndte at høre sine folk kalde på sig fra vest, og da lyden var kommet ganske nær, og kongen frøs fra top til tå, sad han endnu og ventede tålmodigt.

54

NOVELLE

B IDRAG TE MA

Til sidst blev hans tålmodighed også belønnet, da kragen viste sig for ham en tredje og sidste gang.

Denne gang fulgte han den uden tøven og tog han den mørke sti mellem træerne, der lukkede sig bag ham, så snart han var trådt ud fra lysningen. Skyggerne omfavnede ham, men han fulgte efter kragen, og takket være den forvildede han ikke sig bort og forsvandt for evigt, sådan som nogle har gjort det i det mørke tomrum.

Imens kongen gik, forsøgte han at tænke sagen igennem og holde styr på tid og retning, men han indså snart, at ingen af delene gav nogen mening for ham.

Hvor end han så var, så herskede der ingen forståelige regler, og da kragen endelig stoppede op, vidste han ikke, om han var gået i et øjeblik eller resten af natten. Alt, han forstod, var, at han lidt længere fremme kunne se en lille træhytte, og at det var her, han var ment til at være.

Kongen trådte frem mod hytten, men døren åbnede sig, allerede før han nåede at banke på.

Han trådte indenfor og fik øje på den kvinde, han søgte.

Han havde naturligvis hørt om hende forinden. Længe før kvaksalveren havde fortalt, hvordan han skulle finde hende. Men aldrig havde han forestillet sig, at han ville komme til hende efter hjælp, og ingen af hans rådgivere havde så meget som overvejet at nævne. For alle vidste trods alt, at Kragekonen ikke fandtes. ”Vær hilset, o konge” hilste hun, da han den nat stod ansigt til ansigt med hendes sære, mørke skikkelse. ”Jeg har ventet dig i nogen tid efterhånden og havde ærlig talt håbet på, at du ville være kommet tidligere. Men du kom dog, og jeg vil nu alligevel lade det gælde for noget. Så fortæl mig da: Hvad er det, du ønsker fra mig?”. ”Jeg ønsker mig en søn, som kan arve mit kongerige” svarede kongen med ord, der krævede alt hans mod og al hans styrke. Han var nu engang en konge, og han ville opføre sig som en. ”Du skal blive rigeligt belønnet, hvis du kan hjælpe mig med at opnå en”.

Kragekonen kaglede. ”En søn, en søn, en søn. Selvfølgelig ønsker du en søn, min gode konge. Men en søn kan jeg ikke skaffe dig. Tre gange har skæbnen nægtet dig en, og derfor er det nu ikke længere muligt. Var du kommet til mig tidligere, kunne jeg have fundet ud af noget, men selveste skæbnen kan hverken jeg eller guderne gå imod”.

55

B ID RAG TEMA

NOVELLE

Dette svar skuffede kongen, men han vidste godt, at der var en anden udvej. ”En datter. Hvis du kan skaffe mig en datter i stedet, vil du også blive rigeligt belønnet. Det lover jeg dig”. ”Ja” svarede Kragekonen, og hun nikkede til sig selv, idet hun begyndte at rode sine flasker og kedler igennem. ”Jeg kan brygge dig et middel, som vil hjælpe dig denne ene gang, og din hustru vil give liv til en datter. Men først må du give mig dit ord på, at du vil betale mig, hvad jeg kræver”. ”Du fremsiger bare din pris” sagde kongen lettet, da han vidste, at hans skattekammer indeholdt mere end rigeligt. ”Bronze, sølv, guld, magiske sten. Hvad end du ønsker, skal jeg nok levere”. ”Men du misforstår, min gode konge. For min pris kommer hverken til at være i metaller, ædle sten eller andre genstande. Jeg har brug for en aftale, ser du. Et løfte. Den skønne datter som din hustru om ni måneder vil bringe til verden, hun vil gennem sin opvækst og barndom bringe meget liv og megen lykke med sig, og alle vil elske hende. Men hun vil vokse op og blive en kvinde, og en skønne dag vil tiden komme for hende til at ægte og finde sig en mand, som du finder værdig. Mange af dine venners sønner vil spørge om hendes hånd, men du må afvise dem alle. Først når jeg sender min søn til dig, må du lade hende gifte sig, og gennem deres ægteskab vil dit barn blive min svigerdatter, og min søn vil blive din”. ”Du ønsker, at din egen søn en dag skal sidde på min trone” sagde kongen, og selve tanken forfærdede ham. ”Opdrag ham, som du vil, når han kommer til dig” svarede Kragekonen på dette. ”Giv ham dit navn, hvis du vil. Træn ham til at blive en retfærdig og god hersker som du selv, hvis det er dit ønske. Men tag ham til dig, og vent på hans ankomst. På denne måde vil din efterfølger have min beskyttelse, og dit kongerige vil vinde sig en allieret i mig fremover. Dette er mit krav, hvis jeg skal løse dit problem, o konge. Ellers får du ingen børn, og du kan få lov til at se dit rige styrte sammen i en blodig borgerkrig”.

Da kongen ikke så nogen anden udvej, accepterede han Kragekonens handel, og hun rakte ham en gul mikstur i en lille krystalflaske. Den skulle kongen og dronningen så dele, når han vendte hjem til sit slot, og takket være miksturen ville deres ønske om et barn gå i opfyldelse. Uden yderligere tale tog kongen lettet, men samtidigt tung om hjertet afsked med Kragekonen, og fuglen fra tidligere fulgte ham tilbage gennem skyggerne og mørket.

Det var så blevet morgen, da kongen endelig nåede tilbage til skoven, hvor han

56

NOVELLE

B IDRAG TE MA

fandt sine bekymrede jagtkammerater. De havde søgt hele natten af frygt for, hvad der kunne være hændt ham, men til deres overraskelse var kongen både munter og livlig, da de stødte på ham. Forventningsfuldt og ivrigt skyndte han sig hjem til sin hustru, hvor de delte miksturen som fortalt, og som ved et mirakel kunne hoflægerne nogle få måneder senere konstatere, at dronningen var gravid. Al kongens gamle tvivl og frygt forsvandt med det samme, og for første gange i mange år kunne han nu nyde det gode liv, han havde omkring sig.

Hans hjem kom til at virke mere hyggeligt end nogensinde, hans tjenere synes at være mere muntre, pengene syntes nu at have et formål, hans venner delte hans lykke, hans mad smagte så meget bedre, og hans kærlighed til dronningen gjorde det umulige og voksede dag for dag.

Ni måneder efter jagten kom hans datter til verden, og det var den smukkeste pige, man nogensinde havde set på de kanter. Hun kom til at blive hele kongerigets hjertenskær, og alle elskede hende, præcis som det var blevet lovet. Dette blev den lykkeligste tid i kongens liv, og for hvert år der gik, voksede datteren sammen med hendes skønhed, og hver gang hun lærte noget nyt, blev han mere stolt af hende.

Hun var snart et livligt barn, som løb rundt i alle slottets korridorer med den samme kraft som en af selveste et uvejr, men selv når hun ødelagde noget, elskede alle hende for det.

Dernæst blev hun en dygtig elev hos hoffets undervisere, og hun lærte hurtigt at skrive og læse så godt som nogen af kongens tjenere. Til sidst blev hun dog en ung voksen og en rigtig prinsesse, og kongen vidste, at tiden snart måtte være inde, selv hvis han forsøgte at trække den ud år for år. Det nåede dog sin ende, da kongen en sen aften blev mødt af en velkendt skikkelse på slottet. ”Det er tid” fortalte Kragekonen ham. ”De kommer snart, hver og en af dem. Alle kongerigets unge mænd ønsker din datter til ægte, men husk nu, hvad du lovede mig. Min søn vil også blive sendt, og du møder ham inden længe. Vent på ham, for kun han kan ægte din smukke datter”.

Med disse ord forsvandt Kragekonen, og kongen så hende aldrig igen.

Allerede den næste dag gik hendes ord i opfyldelse, da et større følge kom til syne foran slottets port. Der var mange skikkelser fra forskellige dele af landet, men alle som én var kommet med det samme formål ”Jeg bringer bud og gaver fra øst” fortalte en ung og beskidt svinedreng kongen,

57

B ID RAG TEMA

NOVELLE

da han fremviste en flok grise til ham. ”Disse tilhører nu Dem, min konge, da de er en gave fra en håbefuld bejler, som er blevet betaget af Deres yndefulde datter”.

Før svinedrengen kunne nå at tale ud, begyndte den næste i rækken at præsentere sin herres sag, idet han knælede og løftede et sværd smedet med magiske runer. ”Jeg tjener en rig og ærefuld prins fra nord, som ønsker at skænke dig denne klinge” sagde tjeneren, hvis klæder var simple, men elegante. ”Han vil selv ankomme om nogle få dage med flere gaver”. Dette fik kongen til at smile, da den nordlige hersker var en gammel ven og trofast allieret. Man kunne næppe tænke sig en bedre ægtemand til hans datter.

Men hans glæde forsvandt, da den næste i rækken trådte frem, og han blev påmindet om sit løfte. Denne tjeners udseende fik ham til at tænke på Kragekonen, da han bar mørke, dystre klæder og desuden talte med tunge, alvorsfulde ord. ”Min herre er en prins af syden” sagde tjeneren, og for kongen præsenterede han et sort skjold. ”Jeg bringer denne gave samt bud om, at han vil være hos dig om ganske få dage”. Med disse ord trådte den mørke tjener indenfor, og kongen blev efterladt med dystre tanker, men ingen tid havde han til dem, for adskillige andre tjenere stod stadigvæk og ventede.

Sådan fortsatte det hele dagen, og først ved aftenstide var alle gaverne blevet bragt indenfor på slottet. Om dem samledes kongen, dronningen og prinsessen, idet de så dem igennem og forsøgte at holde styr på navnene af de mange bejlere, der alle havde lovet at komme til slottet inden for ganske kort tid. ”Disse første gaver er blevet skænket til mig og kongeriget som et tegn på respekt” fortalte kongen dem. ”Men inden længe vil det være din tur, min skønne datter, og du vil være omgivet af disse fremmede mænd langvejs fra”. ”Hvoraf vi vil vælge den bedste til dig” konkluderede dronningen, og prinsessen smilede lykkeligt. Så lykkeligt at det gav kongen dårlig samvittighed.

Ikke mange dage efter dukkede de første bejlere op med deres følger, og snart var slottet fyldt med alverdens adelssønner, mægtige krigere, trubadurer og rige handelsmænd. For hver dag der gik, syntes stedet at blive mere livligt og mere proppet, men ingen af de mange gæster så i denne tid noget til prinsessen.

Kun kongen og dronningen tog høfligt imod dem, men ingen løfter blev givet, og ikke så meget som et kortvarigt glimt blev set af den eftertragtede unge kvinde,

58

NOVELLE

B IDRAG TE MA

de alle var kommet så langt for at møde og gøre kur til. Hver evig eneste dag var der en, som spurgte kongen, hvornår de ville få muligheden for selv at møde hans skønne datter. Til dette faste spørgsmål havde kongen det samme faste svar. ”Prinsessen vil ikke vise sig, før jeg er sikker på at have mødt en værdig mand iblandt jer”.

Men i virkeligheden var kongen i dyb tvivl, da han på den ene side ønskede at overholde sin aftale, samtidigt med at han gerne ville finde en fornuftig ægtemand til sin elskede datter. Derfor var han evigt og altid i dårligt humør, og hver gang han gik gennem gårdspladsen, skyndte han sig bort, før svinedrengen eller de andre tjenere kunne nå at indhente ham og fortælle om deres herrers kærlighed til prinsessen.

Til sidst ankom de to mest ventede bejlere af dem alle; nemlig prinsen af norden og prinsen af syden. De red side om side ind i slotsgården, og dette syn fik kun deres kontraster til at virke endnu tydeligere.

Den nordlige prins, der var søn af kongens gamle ven, var høj og muskuløs som en ægte kriger. Hans hår var gyldent, hans træk ædle, og han fremførte sig selv med værdigheden af en ægte prins. Nej, en konge. Synet af hans skikkelse fik alle til at smile og vækkede latter hos selv den mest triste sjæl.

Den sydlige prins derimod var krumrygget og senet. Hans hår var mørkt, hans træk gustne, og han fremførte sig på mistroisk vis som en med bedrag i sinde.

Synet af ham fik alle til at gyse og vækkede frygt hos selv den braveste sjæl.

Alt ved hans væsen mindede kongen om besøget hos Kragekonen, og han var ikke et eneste øjeblik i tvivl om, at han var den søn, der var blevet lovet.

Sammen med resten af bejlerne førte kongen så disse prinser til sin storsal, hvor de alle opholdt sig i mange dage, så han kunne blive sikker i sin sag af, hvem han skulle vælge som svigersøn og arving. For hver dag der gik, blev han dermed mere sikker på, at den sydlige prins betød forbandelser, krager og råddenskab, imens den nordlige prins måtte betyde velstand, retfærdighed og godhed. Og denne konklusion fik ham i sidste ende til at tage en alvorlig beslutning.

Imens alt dette stod på, sad prinsessen mutters alene i sit tårnværelse med kun en enkelt kammerpige til selskab. Længe havde hun drømt om sit bryllup og om den mand, hun skulle ægte, så da bejlerne endelig ankom, og hun blev nægtet at møde dem, var hun ganske utilfreds.

Hvad, hun ikke vidste, var naturligvis, at kongen havde holdt hende fra bejlerne

59

B ID RAG TEMA

NOVELLE

så længe, da han ikke ønskede, at kragesønnen skulle have en chance for at møde hende og udøve trolddom på hans elskede datter.

Dag for dag ventede prinsessen, men da der fortsat intet svar kom, valgte hun til sidst selv at opsøge svarene. Med sin skrækslagne kammerpige på slæb forklædte hun sig som en tjenerske, og forsigtigt sneg hun sig igennem slottet for til sidst at nå frem til storsalens indgang. Her tøvede hun, da hun vidste, at hendes far ville genkende hende og blive vred, men før hun nåede at tage en beslutning, blev hun genkendt af en anden, som hun dog aldrig i sit liv havde set før.

Det var svinedrengen, som mangen en nat havde betragtet hendes smukke skikkelse fra svinestalden, da hun længselsfuldt havde kigget ud af et vindue fra tårnet i håbet om at finde ud af, hvordan tingene stod til. For at undgå at komme i klemme indviede hun straks svinedrengen i sine gøremål og forbød ham at nævne dem for andre samt at hjælpe hende med at komme uset rundt på slottet.

Til hendes overraskelse tilbød han dog mere end bare, hvad hun krævede. ”Lad mig være dine øjne og ører” sagde svinedrengen. ”Jeg serverer for bejlerne hver eneste dag, og jeg ser mangt og meget. Hvis du vil mødes med mig hver dag i min hytte, så kan jeg berette for dig alt, hvad der er hændt i storsalen i dagens løb”.

Lykkeligt takkede prinsessen ja til dette tilbud, og sådan begyndte en månedlang rutine. Hver dag spionerede svinedrengen for hende, og hver dag rapporterede han det tilbage, da de sammen sad og spiste i hans hytte. Men efterhånden som tiden gik, begyndte nyhederne bare at blive kedelig for hende, for alt hendes fader og bejlerne tilsyneladende talte om var politik, handel og tvekampe. For prinsessen virkede der ikke til at være megen forskel fra den nordlige prins til den sydlige, da hun intet for alvor vidste om dem, og efterhånden begyndte selskabet i stedet at blive årsagen til hendes mange besøg. Han var virkelig, og han var villig til at tale med hende hver eneste dag, og dette kom langsomt til at blive af større interesse for prinsessen end, hvad de bejlere egentligt lavede.

Da måneden var omme, forlod kongen omsider storsalen, og han skyndte sig at opsøge prinsessen i tårnet, fuldstændigt uvidende om hendes mange besøg til svinehytten. ”I morgen” fortalte han muntert sin datter. ”I morgen vil du komme ned og møde vores mange gæster, og så skal jeg nok introducere dig til din kommende ægtemand”. Denne nyhed kom en smule bag på prinsessen, der halvt havde glemt, at de mange bejlere jo var kommet for at bede om hendes hånd. Egentligt ønskede

60

NOVELLE

B IDRAG TE MA

hun ikke længere noget med dem at gøre, men trofast fortalte hun faderen, at hun nok skulle gøre, som der blev sagt.

Den næste morgen vendte livet tilbage til slottet, da nyheden blev kendt af alle, og en forventningsfuld folkemængde stillede ivrigt op for at betragte prinsessen og kongen, der i fællesskab vandrede ned til storsalen, hvor bejlerne ventede.

Hver og en af dem var i sit pæneste tøj, og alle som én knælede de ved synet af kongen, dronningen og deres underskønne datter. Tydeligst i mængden var de to prinser, som begge var glade for endelig at få sagen afgjort, samtidigt med at de hver især troede på, at de nok skulle blive den udvalgte ægtemand.

Denne dag trak kongen heller ikke tiden ud længe, og efter en kort tale bad han nordens prins rejse sig, så han kunne tage plads foran kongen og blive velsignet. ”Dig har jeg fundet ædlest af alle, mit barn” sagde kongen. ”Og det vil være min største fornøjelse at have dig til svigersøn og arving, da jeg ved, at du en skønne dag vil blive en fantastisk konge”.

Der var jubel og klapsalver i få sekunder, men så gennemskar et forfærdeligt skrig storsalen. Røg og ild fyldte rummet, og i kaosset forvandlede kragesønnen sig. En rædselsvækkende drage med sorte skæl, der var hårde som bjerge, og en ånde, der var varm som selveste den første ild, stod nu iblandt dem, og omkring sig spredte den død. Dens skarpe hale huggede hovederne af en lang række af bejlere, og inden den nordlige prins kunne nå at trække sit sværd, greb udyrets klør ham og slyngede ham gennem salen. Den gamle konge blev her lammet af en gammel frygt, da han med det samme indså, at dette var hans egen skyld.

Han nåede netop at tænke, at dette måtte være Kragekonens straf, da drageilden fortærede hans kød og gjorde hans knogler til aske.

Midt i dette kaos og denne røg styrtede prinsessen fortumlet rundt, og der ville hun have endt sine dage, hvis ikke den trofaste svinedreng havde fundet hende og hurtigt ført hende ud derfra. ”Mine forældre” udbrød hun fortvivlet, da han fik sat hende fra sig i slotsgården. ”De er stadigvæk derinde”. Det var dog kun et lille stykke af den fulde sandhed, da svinedrengen, prinsessen og kammerpigen faktisk var de eneste, som var undsluppet dragens vrede. Men da hun forsøgte at rejse sig op og løbe tilbage ind efter sin familie, stoppede kammerpigen hende, da hun havde til ordre at holde sin frøken ude af fare. ”Vent her” fortalte svinedrengen dem begge. ”En sidste gang vil jeg være dine øjne og ører”.

Han løb frem mod storsalens port, men før han trådte ind, knælede han først

61

B ID RAG TEMA

NOVELLE

ned og samlede et gyldent sværd og et mørkt skjold op, som var faldet til jorden og bevæbnet med disse stormede svinedrengen ind i storsalen.

Udefra hørte man nu brølen og buldren, men ingen andre turde komme svinedrengen til hjælp. Storsalen og resten af slottet rystede, og alle forestillede sig, hvordan dragen måtte have endt knægtens liv. Men netop som der lød et sidste skrig, og alle opgav håbet, fløj dragen ud gennem taget på storsalen, og med en lille skikkelse på ryggen bevægede den sig mod øst, mod den gamle skov.

Prinsessen og kammerpigen skyndte sig ind i storsalen, men der var ikke eneste levende sjæl at finde derinde. De genkendte hurtigt resterne af kongen og dronningen sammen med den nordlige prins og de mange andre bejlere. Der var kun to skikkelser, man ikke fandt blandt ødelæggelsen og de mange døde. Det var svinedrengen og den sydlige prins, som de kort forinden havde set flyve afsted mod øst, den ene oven på den anden.

På prinsessens ordre red et kompagni af jægere nu i samme retning, alt imens de døde blev tilset og på respektfuld vis fjernet fra storsalen. Langt blev deres ridt dog ikke, for da de nåede udkanten af den gamle skov, blev jægerne mødt af svinedrengens lille skikkelse. I bæltet havde han det gyldne sværd, på ryggen hang det mørke skjold, og i hans favn lå det afhuggede hoved af den sydlige prins. ”Dragen er død” erklærede svinedrengen, og jægerne jublede.

Sammen red de tilbage til slottet, og da prinsessen fik øje på den unge svinedreng, blev hun lettet og varm om hjertet, selvom sorgen ved forældrenes død endnu hang over hende. Folket var i denne stund lederløse, og da prinsessen erklærede, at hun ville ægte dragedræberen, var der ingen, som stod hende imod.

Alle de andre bejlere var døde, og det ville ikke være rigtigt at benægte en helt hans velfortjente belønning.

Således kom det altså til at ende med, at den tidligere svinedreng og prinsessen nu blev kronet som konge og dronning, og hånd i hånd genopbyggede de riget og herskede sammen i mange år. Deres slægt kom til at blive velsignet og stærk, og mange børn bragte den nye dronning til verden, som tilførte glæde til det hulrum, hendes forældre havde efterladt sig. Svinedrengen blev også en dygtig konge, som regerede med både visdom og tålmodighed, og han blev kendt som en meget ydmyg mand. Mest af alt fordi han altid nægtede at berette om, hvordan han egentligt havde endt dragens liv. ”Det var ikke noget” hørte man ham ofte sige. ”Retfærdigheden sejrede og lod den skyldige tabe”. Selv hans egen hustru

62

NOVELLE

B IDRAG TE MA

fortalte han i mange år ikke den fulde historie, selvom hun ofte spurgte ham, til sidst mere af vane end af nysgerrighed.

Det var først en sen aften, da den unge konge og dronning begge var blevet gamle og havde foruden børn også børnebørn, at hun fik et svar. ”Du har ofte stillet mig det spørgsmål” sagde den tidlige svinedreng alvorligt, da hun den aften spurgte ham for allersidste gang. ”Og jeg har altid nægtet at besvare det. Ikke mere. I aften skal du nok få sandheden at vide”. Kongen tøvede og vendte sit mørke blik mod øst, hvor han netop kunne ane udkanten af den gamle skov. ”Jeg dræbte ikke dragen” fortalte han sin hustru. ”Kun de skyldige faldt foran mig. Edsbryderen og tyvene, der forsøgte at tage det, der retmæssigt var mit. For ser du, min kære; jeg er dragen. Jeg er den, som du blev lovet til allerede før din fødsel. Jeg er kragesønnen, og jeg ankom sammen med de mange indbildske bejlere, men til forskel fra dem, så gjorde jeg krav på, hvad der var mit. Havde blot din far villet lytte til mig og æret sit ord, så ville tingene være endt anderledes. Men da han brød sin ed og trodsede min mor, så trådte skæbnen ind, og jeg var tvunget til at handle. Kongen lovede, at vi skulle blive mand og kone, og Kragekonen får altid, hvad hun bliver lovet”.

63

KTEMA ULT U R OG K RIT I K

ANMELDELSE

I Want To Be A Part of It: New York, New York-(Trilogien) Af Benjamin F. Rasmussen, Litteraturhistorie ”These vagabond shoes / They are longing to stray / Right through the

værelsen, hvilket efterlader dem mere for-

very heart of it / New York, New York”

virret og uforløste, end da de begyndte.

På den måde dekonstruerer Auster, lige-

Sådan sang Frank Sinatra om metropolen,

som så mange andre postmodernister, jeg

’The Big Apple’ – New York, og disse linjer

kigger på dig Pynchon, detektivgenren, ved

kunne lige så godt have beskrevet ama-

at fornægte karaktererne og læserne et

tør-detektiv Daniel Quinns deroute i det

svar, en opklaring, en mening, en sandhed.

første bind i Paul Austers New York-Trilogi, der for nyligt blev genudgivet i dansk oversættelse af Lindhardt og Ringhof.

De tre værker, By af Glas (1987), Gen-

færd (1988) og Det aflåste værelse (1989), er Austers mest kendte værker, og dem der satte ham på det litterære landkort.

Trilogien er en postmodernistisk pastiche over detektivromanen med New York som centralt holdepunkt. Alle tre romaner bærer præg af identitetsforskydninger, labyrintiske

fortællepositioner,

hentydede

dobbeltgængermotiver samt metaelementer i form af Paul Auster som bedrevidende karakter, overvågning af forfattere og subtile hentydninger om, hvorvidt karaktererne er en litterær konstruktion.

Romanerne emmer derfor af ontologisk tvivl. For karaktererne opklarer aldrig mysterierne eller finder mening med tilFOTO: LINDHARDT & RINGHOF

64

KU LTU R OG KRITIK TE MA

ANMELDELSE Ofte fragmenteres hovedpersonerne, især

Kulturhistorikeren Fredric Jameson be-

Quinn i første bind, i og af byen: New

skriver også, i sin kulturhistorisering af

York. Quinn beskriver sin eksistens i New

det postmoderne samfund, hvordan eks.

York som en ”fornemmelse af at være faret

storcentre og magasiner med deres ele-

vild. Ikke blot faret vild i byen, men også

vatorer, eskalatorer, spejlende og fordob-

i sig selv.” Hen mod slutningen af roma-

lende butiksvinduer, både inde i og uden

nen og flere måneders intenst og degene-

på bygningen, fremmedgør subjektet fra

rerende efterforskning i New Yorks gader

sig selv, så det nærmest opløses i et vir-

”var det som om han var smeltet sammen

var af kapitalismens udvekslings ideologi.

med byens mure” og da han ser sit spejl-

Er man ny i postmodernismen, og gru-

billede i et butiksvindue ”genkendte [han]

er man for at læse 600-siders hardco-

faktisk ikke den person han så dér som

re

sig selv”. Jagten på en mening, på op-

man med fordel starte med Auster, der

klaringen af efterforskningen i New York,

kan siges at være en mere light ver-

har fragmenteret og destrueret Quinn.

sion

kanoniske

af

Pynchon

romaner,

postmodernistisk

kan

litteratur.

Den danske oversættelse er særdeles god, fordi den anerkender det sproglige tema, der f.eks. kommer til udtryk gennem rim og remser, som ikke ville fungere i oversættelse. Som når personen Quinn overvåger finder engelske ord der rimer på Quinn – twin,

Paul Auster

sin, quick, quill, quack – de lingvistiske ju-

New York Trilogien

lelege her er en vigtig pointe i By af Glas, og

(Oversat af Bo Green Jensen)

godt det ikke blev unødvendigt fordansket.

Lindhart og Ringhof

De tre romaner er hurtigt læste, en god in-

352 sider

troduktion til postmodernisme, og velegnet

Vejl. Pris: 299,95 kr.

til at tage under armen på en slentretur ned ad Vestergade, hvor man måske kan finde en læsevenlig cafe – men pas på, du kan nemt miste dig selv i processen.

65

KTEMA ULT U R OG K RIT I K

ANMELDELSE

Frygten kommer fra en stemme uden krop Af Rasmus Boelsmand, Æstetik og Kultur Der er noget foruroligende ved Rasmus

Rygtet siger, at du har begravet dit barn et

Daugbjergs debut, Rygtet, der som den

sted i skoven og ikke kan huske hvor.

første bog i Forlaget Møllegades Boghandel bogserie Æra udkom i januar 2021. Det er

Rygtet siger, at din kone fødte et barn,

imidlertid ikke uden besværlighed at for-

som ikke ville holde op med at skri-

søge at forankre det foruroligende i bogens

ge. (…) Du stoppede en klud i munden

handling. Der findes nemlig ingen sikker

på barnet og smed barnet i en brønd.

handling, ikke noget, som man med sikkerhed kan sige sker.

Rygtet siger, at de smed dig ud af din hjemby. De tog dit tøj og solgte dit hus. Rygtet

Kort fortalt drejer bogen sig om en unavn-

siger, at du ikke vidste, hvor du skulle tage

givet landsby omgivet af skov, hvortil en

hen, og de pegede ind i skoven.

mand, bogens du, er rejst til. Det får rygterne til at svirre. Hvad laver denne mand

Sådan løber rygterne gennem bogen, om-

i byen, hvordan er han kommet dertil, og

skiftelige og utilregnelige. Og det ligger

med hvilke intentioner? Bogen handler

i rygtets natur, at det ikke er til at vide,

også om et hul i udkanten af byen, der

hvad der er sandt og falskt. Heraf opstår

hver nat vokser i både diameter og dyb-

det foruroligende ved bogen: Den gen-

de. Den handler om kirken, kirkeklok-

nemgående usikkerhed på, hvad der er

kerne, præsten og den messianske figur,

sket og hvilke retfærdige eller uretfærdi-

Jana. Den handler om dystre og kompli-

ge handlingsforløb, det kan kaste af sig.

cerede familiehistorier og indviklede re-

Det er ikke nødvendigvis overraskende at

lationer blandt landsbysamfundets ind-

konflikterne, som rygterne gennem bo-

byggere. Og den handler om lugten af

gen opridser, kulminerer, men placerin-

liljekonvaller, der breder sig gennem byen.

gen af skyld og den tryghed, der kan op-

Men Rygtet handler mest af alt om alt det

stå deraf, tillader bogen ikke læseren. I

i andet led, for som titlen indikerer, hand-

stedet er rygtet en kropsløs karakter, der

ler den først og fremmest om rygterne:

på en og samme tid er alle landsbyens be-

66

KU LTU R OG KRITIK TE MA

ANMELDELSE boere, dele af beboerne og ingen af dem.

Det virker nærtliggende at drage parallel-

Det kommer også til syne i bogens udsigel-

ler til et eksperiment som ’Stanford Prison

sesposition: ”Efterhånden må vi antage, at

Experiment’, hvor en flok civile fik tildelt

det er dig, der sælger liljekonvallerne. De

roller som henholdsvis indsatte og vagter

fleste af os har set dig stå på torvet med

i en simuleret fængselssituation. Ekspe-

en kasse fyldt af dem” eller ”Der er enkel-

rimentet måtte stoppes efter en uge, pga.

te af os, som ikke tør lære dig at kende.

det magtmisbrug der opstod allerede tid-

De fleste af os vil ikke”. Der findes igen-

ligt i processen. Også eksempler fra kulter

nem bogen intet jeg, ingen konkret krop,

og sekter og de handlinger, genkaldes ef-

hvorfra ordene udtales, men kun rygter-

ter læsning. Men det er også de mest eks-

nes og landsbyens foranderlige udsigelse.

treme eksempler. De tendenser, der rører

Der skiftes mellem absolutte udsagn sagt

sig i Rygtet kan også spores i den politi-

fra landsbyen som en uniform masse, til

ske situation, når vi ser på fremmedhad

udsagn knyttet til grupper af landsbyens

og højrefløjens retorik omkring flygtnin-

beboere med modstridende holdninger, til

ge og indvandrere. I Rygtet er landsby-

udsagn knyttet til konkrete personer. Det

en paranoid, fordi en fremmed er flyttet

skaber en ”he said, she said”-situation, ud

til byen, uden at det står klart af hvilken

fra hvilken det er umuligt at dømme og i fle-

grund. For at værne om trygheden opstår

re tilfælde overhovedet pege på udsigelsens

en kollektiv paranoid tilstand, der for al-

ophav. Man kan sige, at rygterne opstår

vor får utrygheden til at løbe gennem byen.

som en karakter i sig selv, der på effekt-

Lyder det bekendt?

fuld vis udstiller landsbyens dynamik-

FOTO: MØLLEG ADES BOGHANDEL

ker og disse dynamikkers konsekvenser.

Rasmus Daugbjerg

Rygtet Forlaget Møllegades Boghandel 128 sider Vejl. Pris: 199,95,199,95,-

67

KTEMA ULT U R OG K RIT I K

ANMELDELSE

Det er ikke altid et kvalitetstegn at være Døgnåben Af Benjamin F. Rasmussen, Litteraturhistorie

Romanen Døgnåben er den kun 23 år

fået legat til deres dokumentarfilm, hvil-

gamle Cecilie Grønlunds debut, som om-

ket får vennegruppen til at bryde ud i en

handler den 22-årige Lunas storby- og

opremsende sejrsrus over fede karriere-

ungdomsproblemer

og

projekter, indtil de opdager, Luna også

at finde ud af, hvad man vil med sit liv.

er der og patroniserende siger: ”Du skal

Luna er stadig dybt forelsket i sin eks-

jo nok finde din vej, selvfølgelig skal du

kæreste, som igennem romanen veks-

det. Det er så sejt at tage sig god tid”.

ler mellem at være ekskæreste, en flirt

Det er desværre blot et potentiale, da det

og kæreste igen. Sideløbende med den-

står sekundært og nedtones ved siden af

ne

det vagt defineret kærlighedsdrama, der

kaotiske

med

kærlighed

kærlighedsrelation

negli-

gerer Luna sine venskabsrelationer, og

står i centrum.

konfronteres konstant med, hvad hun

Desuden falder hovedkarakteren ned i

vil med sit liv fra omverdenen. Alt sam-

en trættende kliche, hvor nutidens unge,

men spundet ind og ud af sociale medier.

der står i en eksistentiel krise om deres

Den omskiftelige, nærmest dovne, kær-

fremtid, portrætteres som egoistiske og

lighedsrelation,

me-

forkælede. Denne stereotyp – som vi også

ste af romanen, er, trods kærlighedens

finder i eks. tv-serierne Girls (2012-17),

dramatiske natur, desværre ret banal

Limboland (2020-), Doggystyle (2018-),

og kedelig. Man undrer sig over, hvor-

Yes No Maybe (2016-) – portrætterer en

for det er den centrale motor i romanen.

ungdom, der, pga. deres eksistentielle

Hvad der derimod er potentiale i, er det

tvivl, er narcissistiske og nogle røvhuller.

som

driver

det

limbo af eksistentiel tvivl om ens liv, der presser sig på for mange unge. Den hi-

Bare fordi man ikke ved, hvad man vil med

gende og desperate følelse af retningsløs-

sit liv, er man ikke nødvendigvis et dårligt

hed er klart det bedste aspekt af roma-

menneske, som denne uheldige stereotyp

nen. Som når Luna alt for hurtigt drikker

virker til at slå fast. Luna bliver netop en

sig fuld i twister-druk for at undertrykke

dårlig veninde i kraft af hendes lettere ba-

mindreværdet over, at veninderne har

nale kærlighedskvaler, hvor hun neglige-

68

ANMELDELSE

KU LTU R OG KRITIK TE MA

rer veninderne. Det ærgrer mig, at det er et portræt, som unge kunstnere har det med at male af vores generation. For det er på ingen måde de mennesker, jeg ser omkring mig i virkeligheden – tværtimod.

Cecilie Grønlund

Titlen Døgnåben refererer, ifølge forfatte-

Døgnåben

ren, til sociale medier, hvor unge føler, de

Gyldendal

bør være på 24/7 – være døgnåbne. Her

200 sider

finder vi endnu et potentiale, for på trods

Vejl. Pris: 199,95 kr.

af at sociale medier fylder en del i Lunas relationer, så benyttes temaet ikke til fulde, faktisk kun overfladisk. Det ærgrer mig, for metaforen om at ungdommen via SoMe er døgnåben, er spændende og original og ville pryde den ellers billedfattige prosastil.

Da titlens ellers gode metaforiske potentiale ikke helt benyttes til fulde af forfatteren – ligesom man tydeligt fornemmer, at Cecilie Grønlund har noget på hjertet og gode idéer, men ikke formår at føre det til dørs – må jeg afslutningsvis se mig nødsaget til, på en dødirriterende og stereotypisk pseudo-litterær-anmelder-måde, at bruge metaforen som en dumsmart overskrift.

FOTO: GYLDENDAL

69

KTEMA ULT U R OG K RIT I K

ANMELDELSE

Den kroniske uskyld er trods sine 63 år på bagen, stadig kronisk Af Benjamin F. Rasmussen, Litteraturhistorie

Sammen med Hans Scherfigs Det For-

er erstattet af og/eller, samt hans fanden i

sømte Forår (1940) er Klaus Rifbjergs

voldske beskrivelse af sine medstuderende:

Den Kroniske Uskyld (1958) nok det 20. århundredes mest centrale ungdomsroman i dansk litteraturhistorie. I hvert fald i sådan en grad at de begge har ligget på studenternes gavebord til studentergilder i mange år, de er begge blevet filmatiseret i henholdsvis 1993 og 1985, og nu genudgives Den Kroniske Uskyld i en lækker hvid hardbackudgave hos Gyldendal.

Romanen omhandler Tore og Janus’ venskab, deres tid i gymnasiet og Janus’ stormende, platoniske og romantiske forelskelse i Helle Juncker. Alt hvad der hører sig til i ungdomslitteraturen, finder vi også her. Kedelige lektier, druk, seksuel interesse i det modsatte(?) køn, småirriterende voksne – både forældre og lærere.

Romanen er skrevet i et simpelt og letlæseligt sprog, om end man tydeligt fornemmer den dirrende og urolige vrede i fortællerstemmen hos Janus. Dette kommer især til udtryk i Janus’ tendens til at beskrive det samme fænomen med forskellige eksempler ofte i samme sætninger, hvor punktummet

70

Klaus Rifbjerg

Den kroniske uskyld Gyldendal 232 sider Vejl. pris: 249,95 kr.

FOTO: GYLDENDAL

KU LTU R OG KRITIK TE MA

ANMELDELSE

taget i betragtningen, at de begge kom-

”Sådan en samling ori-

mer fra mere ustabile familier, end den

ginaler har man aldrig

kernefamilie som Janus er vokset op i.

set magen til. Sådan

Ud over et kort ophold i Jylland, da mo-

en samling lavbenede

deren havde fundet en, skal det vise sig,

grødædere fulde af

voldelig kæreste, har Tore levet det me-

fjollede ideer om alt

ste af sit liv uden en far. Overklasse-

muligt. Hvad sådan

pigen Helle er også opvokset sammen

en samling rødder

med kun sin strenge mor: Fru Juncker.

kunne få sig selv til at

Netop Fru Junckers strenge, sensuelle

sige, når der er voksne

og pirrende energi opfanger Janus, men

mennesker tilstede,

ikke Tore. Femme fatalen afsløres af Ja-

det forstår man over-

nus på en sommerhustur, hvor Tore og

hovedet ikke. Men

Helle er ude og gå, mens Fru Juncker og

Tore kunne altid sige

Janus vasker op. Måske er det på sin

et eller andet, der var

vis Tore og Helles mangel på Janus’

så skørt og mægtigt,

mere vidende væsen, der medfører den

at det ikke var til at holde ud.”

(femme)

fatale

slutning

på

romanen.

Spørgsmålet bliver så, om denne (kroniske) uskyld er en god eller dårlig ting. Som hen-

Forholdet mellem Janus og Tore er cen-

tydet i forhold til familiekonstellationerne

tralt for romanen. Man fornemmer uskyl-

er der masser af freudiansk guf at tage fat

den svæve over dem i Janus’ kontrast-

på. Man kunne nemt fortolke, at den kro-

fyldte fortællerstemme, der i melankolsk

niske uskyld hos Tore og Helle er et resul-

fortælletid kigger tilbage og beretter om

tat af en fraværende faderfigur, der derfor

Tore og Helles platoniske forhold og nai-

ikke kunne manifestere samfundets nor-

ve eksistens i verden. Janus selv er mere

mer og regler i deres respektive overjeg’er,

skyldig, han både drikker og lever ikke

og de derfor begge lider af en slags naiv

i jomfrueligheden, da han har en æl-

moderbinding. Desuden udspiller romanen

dre kæreste, som han med sin vrede

sig i et trekants-, hvis ikke firkants-dra-

behandler

nedværdigende.

ma, mellem de uskyldige Tore og Helle

At det er Tore og Helle, der skulle være

samt de skyldige Janus og Fru Juncker.

voldeligt

og

de uskyldige, forekommer dog underligt

71

KTEMA ULT U R OG K RIT I K Den

meget

tyngende

ANMELDELSE

psykoanalytiske

neuroser, når Janus tæsker sin kære-

fortolkningsmulighed er måske i nuti-

ste og er så forbandet vred på alt og alle.

dens øjne forældet, men man fornem-

Den unge, vrede mand der var barn under,

mer stadig at handlingen, karaktererne

eller lige efter, anden verdenskrig, hvilket

og sproget er mættet med intens, sensu-

Janus og Tore er, er især blevet portræt-

el og vred betydning. Romanen kan dog

teret i det, man i britisk filmhistorie kal-

sagtens kastes under en mere moder-

der British New Wave fra slutningen af

ne vinkel. En moderne læser vil nok bide

50’erne og ind i 60’erne. Altså samme tid

mærke i Janus’ ualmindelig store fasci-

Den Kroniske Uskyld er fra. I Karel Reisz’

nation i Tore. Både i den mængde af næ-

film fra perioden Saturday Night, Sunday

sten glorificerende beskrivelser af ham,

morning (1960) portrætteres en ung mand,

men også i Janus’ tanker om hvordan

der, ligesom Janus, er vred, går på værts-

Tores liv og forhold til Helle burde være.

hus og slås, scorer piger, og derefter kun bekymrer sig om, hvorvidt de blev gravide

Det er som en mission for Janus, at Tore

af akten. Vreden er dog ubegrundet. Mod

og Helle skal gå i seng med hinanden,

slutningen af filmen beordrer hovedperso-

det er som en mission for Janus, at han

nens kæreste, at han skal lade være med

skal beskytte dem mod Fru Juncker. Ja-

at kaste sten mod de nybyggede huse, de

nus’ overdrevne fokus på Tore og Hel-

måske selv kommer til at bo i om et par

les forhold, kan nemt forstås som både

år, og tilføjer så: Hvorfor er du så vred?

Freuds

forskydning.

Hvilket han forundret ikke kan svare på

Janus’ begær for sex og kærlighed er for-

’The angry young men” var en tendens i den

skudt over på Tore og Helle, dette til trods

socialrealistiske British New Cinema, og

for at Janus selv har muligheden for at

tydeligvis også i Den Kroniske Uskyld, der

indgå i en seksuel og romantisk relation

på den måde også er en roman af sin tid.

til sin kæreste, men som han i stedet tæ-

Ligesom i filmen ved vi ikke hvorfor, Janus

sker og nedgør på det groveste. Måske er

er vred, eller hvordan vi skal forstå skyld og

Janus slet ikke interesseret i piger? For-

uskyld, det er op til os selv, at reflektere over.

skydningen af Janus’ begær over på Tore

Den Kroniske Uskyld emmer dog stadig af

og Helles, uskyldige relation, kunne samti-

universelle temaer om ungdom, uskyld, be-

digt også være fortrængning af et forbudt,

gær og livsmod der stadig, og til alle tider, er

skyldigt, begær. Det homoseksuelle begær.

relevante. På trods af sin alder på 63 år er

Måske er det denne homoseksuelle for-

den kroniske uskyld stadig kronisk relevant.

fortrængning

og

trængning, der kommer til udtryk som

72

KU LTU R OG KRITIK TE MA

ANMELDELSE

Held og lykke, og god læselyst med Bleg Ild Af Benjamin F. Rasmussen, Litteraturhistorie I et fiktivt forord til en fiktiv annoteret udgi-

landsflygtige konges livshistorie.

velse af et fiktivt digt, Bleg Ild, opfordrer en fiktiv redaktør, Charles Kinbote, at man læ-

At benytte kommentarer, eller fodnoter,

ser kommentarerne, før man læser digtet,

som et greb i litteraturen er noget vi især

de kommenterer. Sådan indledes Vladimir

kender fra (post-)postmoderne1 værker

Nabokovs roman Bleg Ild (1962) som for

som eks. David

første gang er oversat til dansk fra Turbines

Foster Wallaces Infinite Jest (1996),

forlag af Niels Lyngsø. Spørgsmålet er nu,

Junot Diaz’ The Brief and Wonderous Life

om I læsere af denne anmeldelse skal følge

of Oscar Wao (2007) og Mark Z. Danielew-

anmelderens råd om at læse det sidste af-

skis House of Leaves (2000). Men allere-

snit i anmeldelsen, før I læser videre herfra?

de før disse nyere romaner, har Nabokov i 1962 foregrebet (og parodieret) dilem-

Nabokovs roman, Bleg Ild, består af føl-

maet, man som læser stilles over for, når

gende: Et forord, af Charles Kinbote, dig-

man møder sådanne slags noter i skøn-

tet Bleg Ild af John Shade, kommentarer

litteratur. Hvordan skal man læse dem?

til digtet og register af Kinbote. Kommen-

Diaz har udformet dem som fodnoter,

tarerne fylder det meste af de 300 sider,

Wallace som slutnoter, hvilket resulte-

og disse består ikke blot af metrik- og refe-

rer i at man konstant skal bladre frem og

renceuddybende noter, men også af et helt

tilbage. Netop denne bladren er Kinbotes

subplot om Kinbote, der hjerteligt fortæller

megalomanske argument for at læse hans

John Shade om sit (opdigtede) hjemland

paratekstuelle kommentarer før selve ho-

Zembla, en revolution mod den siddende

vedteksten: digtet. Herved stilles læseren

konge samt dennes flugt, i håb om at Sha-

over for et eksistentielt dilemma som læ-

des digt skal handle om dette. Plottet ud-

ser, hvordan skal man læse romanen?

folder sig altså fragmentarisk i noterne, og kan siges at omhandle tilblivelsen af digtet,

Man kan efterleve Kinbotes forslag: kom-

digterens død, Kinbotes redaktionelle ar-

mentarer først, så digtet. Man kan også

bejde med digtet, og en, unaturlig indsigts-

1

fuld, beretning om den zemblanske

I øvrigt skrev jeg Bacheloropgave om netop Post-postmodernisme, og har til hensigt at gøre netop det samme i speciale.

73

KTEMA ULT U R OG K RIT I K

ANMELDELSE

læse digtet først, så kommentarer. Eller

Fascinationen virker til ingen ende at tage,

man kan læse digtet og kommentarerne

især ikke når, der, i kraft af Niels Lyngsøs

samtidigt. Efter 50 siders eksperimente-

oversættelse, tilføjes endnu et tekstuelt

ring med læsedilemmaet fastlagde jeg mig

metalag. Niels Lyngsø skriver i sit forord til

den sidste fremgang. Men læsedilemma-

Nabokovs roman, at eftersom Kinbote selv

et stopper ikke her. For i kommentarer-

benytter sig af redaktionelle indskydelser i

ne refereres der hyppigt videre til enten

teksten, kan Lyngsø som oversætter ”hver-

andre linjer i digtet eller andre kommen-

ken ytre mig i kantede paranteser eller

tarer, der uddyber elementer af den kom-

noter” da det ville kunne forveksles med

mentar, man læser i første omgang. Selve

Kinbotes ord.2 Herved tilføjes der endnu et

det, at læse, bliver altså eksplicit temati-

paratekstuelt metalag i læserens bevidst-

seret, og noget man som læser direkte,

hed – det oversatte lag.

skal forholde sig til hele vejen igennem romanen.

Jeg er af den overbevisning, at den ori-

Når Kinbote så viser sig at være en, klas-

ginale engelske version er bedre end den

sisk Nabokovsk, upålidelig fortæller, sæt-

danske, men Lyngsø har gjort et godt styk-

ter det yderligere to fede streger under

ke arbejde, og hvis selve det at oversætte

det faktum, at romanen handler om, og

skulle bidrage tematisk til et værk, er Bleg

stiller spørgsmålstegn ved, det at læse.

Ild værket, der passer bedst til dette.

Hvordan vi læser, hvem der læser, hvem der har skabt det vi læser? Og hvem/

Bleg Ild er altså uden tvivl metabevidst

hvor mange der tillægger det betydning?

og postmodernistisk. Hvad jeg især finder interessant3, er, at det er redaktøren, der

Jeg kan ikke lade være med at tænke på

blotlægges og ikke, som vi ser i det meste

Gerad Genettes teori om paratekster, og

metafiktion, forfatteren eller læseren. Me-

hvordan de fungerer som dørtærskler til

tafiktionen kommer til udtryk gennem en

hovedteksterne, og påvirker forståelsen

lettere underbelyst betydningsskabende

og betydningen af disse. Kinbotes for-

instans i litteraturen: redaktøren (og over-

ord og kommentarer er netop paratekster rundt om en hovedtekst, Shades digt.

Dog blot i diegesen, for alle tre er jo Nabokovs værk. Denne fordobling, kombineret med den fragmenteret læsemåde, var dybt fascinerende og dragende for mig.

74

2 Lad mig her kommentere, at Lyngsøs oversættelse er aldeles god og velskreven. Han har netop prioriteret rim og rytme, der for Nabokov, Shade og Kinbote er aldeles vigtigt. Til tider måtte kompromiser indtræffe, men trods dette fremstår formsproget stort set intakt, og prosaen flyder på behagelig Nabokovsk stil.

3 Jeg vil selv vove den påstand, i al ydmyghed, at jeg er en slags metafiktions connoisseur!

ANMELDELSE

KU LTU R OG KRITIK TE MA

sætteren må man tilføje4).

Hvordan Bleg Ild skal læses, aner jeg ikke.

Både rækkefølgen i læsningen, det knudFOTO: TURBINE

rede (upålidelige) fortælleforhold, tematiseringen af redaktørrollen og (para)tekstualitet har blot fascineret og gjort mig mere nysgerrig, men det er, tror jeg, meningen.

Afslutningsvis kan jeg spørge hvorvidt min anmeldelse her, på paratekstuel vis, også fungerer som et led i betydningsdannelsen i læsningen af Bleg Ild? Hvordan vil du nu, kære læser, med min anmeldelse in mente, læse romanen? Har jeg påvirket din til- og indgang til den? Kan jeg nu krediteres som paratekstuel medskaber til Bleg Ild, ligesom Lyngsø, Kinbote og Shade? Er jeg da, i en eller anden grad, også forfatter til Nabokovs værk? Hvis du har fulgt min indledende opfordring om at læse slutningen her først, hvordan vil du nu læse resten af anmeldelsen? Oven på denne postmoderne implodering, har jeg ikke andet tilbage at sige end:

Vladimir Nabokov

Bleg ild Turbine Forlaget Aps 344 sider Vejl. Pris: 299,95 kr.

God læselyst.5

4

Måske endda anmelderen (undertegnede)

5 Læg her mærke til det finurlige ordspil som skribenten, undertegnede, bidrager med.

75

TEMA K ULTU R OG K RIT I K

ANMELDELSE

En erindring om fremtiden og et opråb fra fortiden Af Anders Rod Thomsen, Litteraturhistorie Sådan skriver Søren Ulrik Thomsen om

“Når jeg så hende sid-

mødet med sin mors tiltagende Parkin-

de forkrøblet i køresto-

sons sygdom, hvad den gjorde ved hen-

len og på trods af sin

de, og hvilke tanker den igangsatte hos

slørede parkinsonud-

ham selv. I erindringsessayet Store Kon-

tale af ordene, som

gensgade 23 er det netop dette møde med

hun stadigt hyppigere

hans højtelskede moders sygdom og sene-

måtte lede efter, talte

re død, der danner grundlag for en erin-

begejstret om, hvad

dringsproces, som fører både åndelige, så-

hun læste, måtte jeg

vel som sanselige genoplevelser med sig,

igen undres over den

og ikke mindst selve det at skrive om det.

paradoksale skæbne, som er menneskets -

Essayet tager afsæt i tiden omkring mode-

at være udstyret med

rens talrige indlæggelser på diverse psyki-

en ånd, der uden vide-

atriske afdelinger og

re kan bevæge sig hvor

behandlingssteder, der på mange måder

som helst gennem

er med til at rammesætte fortællingen om

tid og rum, mens det

det år, “hvor passerens spids kan placeres,

samtidigt er lænket til

fordi alt tidligere drømmeagtigt peger ind

et stykke kød, vi stort

mod det…”, som Thomsen selv formule-

set er afmægtige over

rer det. Året strækker sig fra d. 12. august

for.”

1972 og et års tid frem, hvilket markerer den periode, hvor forfatteren som ung og pubertets-præget teenager bor på Store Kongensgade nr. 23 på 4. sal i København. Familien er flyttet fra Stevns i provinsen, og den unge Søren kan for første gang i sit liv kalde sig byboer (en titel der om nogen har hængt ved). Mindet om flyt-

76

KU LTU ARKIVGU R OG KRITIK LD ningen fra land til by er noget, der optager en stor del af hans erindring om denne tid.

Både det svære i form af udviskede venskaber og at stå på bar bund som den nye

Søren Ulrik Thomsen

Store Kongensgade 23 FOTO: GYLDENDAL

Gyldendal 96 sider Ve j l . P r i s 19 5 ,9 5 k r.

dreng i klassen, men også alt det gode,

åndens frie bevægelighed, via skriften,

forunderlige og drømmeagtige, som over-

føres tilbage hertil. Det er blandt andet

gangen kommer til at repræsentere. De

mødet med den smukke og selvbevid-

følelsesmæssige erindringer, der opstår

ste Jane, hvis tiltrækningskraft var så

i Thomsens indre, mens han skriver om

stor, at nogle af de stærkeste erindrin-

denne tid og dette sted, skaber en beru-

ger og følelser går igennem hende. For

sende effekt af både lysende glade minder

ikke at tale om musikken, kulturen, ga-

samt genkaldelsen af den allermørkeste

dens lys, larmende trafik og ikke mindst

fortabthedsfølelse.

ungdommens

følelse

af

udødelighed.

Det er dog ikke blot de gode minder og føDen strålende, og nærmest altopslugende

lelsen af frihed, der gør netop Store Kon-

fornemmelse af fremtid, som den dengang

gensgade 23 til noget særligt i forfatterens

16-17-årige unge mand oplevede, genska-

liv, men derimod en dyster og indtil nu

bes på ny i al sin kraftfuldhed hos den nu

hengemt historie om en mor med svære

ca. 50 år ældre forfatter. Når han gennem

psykiske lidelser og en familie, der må kla-

77 77

KTEMA ULT U R OG K RIT I K

ANMELDELSE

re sig på trods. Der er intet bebrejdende

sonlig erindringsfortælling om et bestemt

over Thomsens essay, snarere tværtimod.

sted på et bestemt tidspunkt. Det er et

Han beskriver en tid fyldt med sorg og

eksistentialistisk og filosofisk værk, der

evindelige kampe mod en depression, der

beskæftiger sig med de store og de små

af datidens behandlere betegnes mere som

spørgsmål i tilværelsen på tværs af tid og

en klinisk og ukompliceret sygdom end

rum. Det er det skrevnes beretning om

som noget, der har med personlige oplevel-

den skrivendes proces, som via sproget

ser eller følelser at gøre. Fortællingen om

skaber ny mening, og det er ikke mindst

hans egen moders sygdomsforløb er no-

manifestationen af et begær efter mere

get, der altid har eksisteret i ham som no-

- efter fremtiden og hvad den bringer.

get uforløst. Af respekt for hendes ønske om ikke at ville mindes om denne tid har

NB: I 2021 er det 40 år siden, at Søren

Thomsen først nu, efter hendes død, givet

Ulrik Thomsen debuterede med digtsam-

sig til at skrive om det. Denne uforløste fø-

lingen City Slang. Der er i denne anled-

lelse bygger nemlig ikke blot på en indre

ning udkommet en jubilæumsudgave, som

søgen efter svar på, hvorfor det gik, som

varmt kan anbefales.

det gik (at hun efter flere års kamp med det psykiatriske system endelig fik den behandling, der rent faktisk hjalp i form af samtaleterapi i stedet for diverse psykofarmaka og elektrochok). Den handler derimod også om at gøre den omkringliggende verden opmærksom på de problemer, som han via egne og andre bekendtes oplevelser ønsker at gøre noget ved.

Værket er præget af et sprogligt overskud, der kommer til udtryk på ægte ‘Thomsensk’ manér. Om man har læst Søren Ulrik Thomsen før eller ej er ikke så essentielt, da essayet formår at skabe en form for forbindelse mellem forfatter og læser, som virker både inkluderende og fængende.

Store Kongensgade 23 er ikke blot en per-

78

ANMELDELSE

KU LTU R OG KRITIK TE MA

Verden er skøn, men er Sally Rooneys nye bog?

Af Cecilie Bøgh Pedersen, Litteraturhistorie Hvis der er nogen tilbage, som ikke allere-

til sin veninde Eileen. Eileen arbejder på

de har hørt det, så er Sally Rooney tilbage

et litterært magasin til en meget dårlig løn.

med en ny bog: Skønne verden, hvor er du

Når Eileen ikke arbejder eller svarer på

og det virker som om alle anmelderne er

Alices e-mails, så hænger hun ud med sin

meget begejstrede. Den har fået 5 stjerner

barndomsven Simon – som hun også nogle

i Berlingske og Jyllands-Posten og 5 hjer-

gange har sex med. Men det kan jo ske.

ter i Politiken, og det regner med rosende

Simon har et godt job, tjener gode penge

ord til Sally Rooneys tredje roman. Det

og er meget religiøs. Det er disse fire unge

kan måske virke spøjst at starte en anmel-

mennesker, som romanen følger. Fokusset

delse med at sige, hvad andre anmeldere

er primært på Alice og Eileen. I starten af

har givet bogen, men i det her tilfælde er

romanen har de travlt med deres forskel-

det næsten nødvendigt, for min anmel-

lige liv, og den eneste måde de tilsynela-

delse kommer ikke til at være fyldt med

dende kommunikerer på, er gennem de

lige så mange rosende ord og stjernedrys.

førnævnte lange e-mails. Jeg nævner disse

Så derfor er det måske meget godt lige at

e-mails igen, fordi de fylder utrolig meget

have for øje, at resten af Danmark tilsyne-

i romanen. Ikke nok med at de er lange,

ladende ikke kan få nok af Sally Rooney.

så er de også utroligt prætentiøse. Faktisk så prætentiøse at jeg fandt dem næsten

Skønne verden, hvor er du følger fire unge

umulige at komme igennem. De er lange og

mennesker – Simon, Felix, Eileen og Alice –

højtflyvende og fyldt med ord, som jeg al-

som alle er omkring tredive år gamle. Alice

drig har hørt mennesker bruge i en samta-

er en succesfuld forfatter, som har haft nog-

le med deres venner. De snakker også om

le psykiske problemer og nu er flyttet til en

mere almindelige ting – som f.eks. hvem de

lille by for at få noget fred og ro. Her møder

hver især har sex med for tiden – og er-

hun Felix, som arbejder på et lager, og har

klærer deres store kærlighed til hinanden.

sine egne problemer at slås med. Når Alice

Men selvom de elsker hinanden, så er det

ikke bruger sin tid sammen med Felix – som

åbenbart ikke nok til, at de hver især kan

hun også inviterer med på en smuttur til

finde tid til at besøge hinanden. Generelt

Rom – så skriver hun meget lange e-mails

er forholdet mellem Alice og Eileen lidt af

79

KTEMA ULT U R OG K RIT I K

ANMELDELSE

et mysterium, som bygger sig op gennem

egne familier, venner, elskere og så videre.”

romanens handling og kulminerer til sidst,

Hvilket altid er et kæmpe plus i min bog.

da de fire unge mennesker endelig mødes.

Romanen er flot skrevet, og Sally Rooneys

Felix og Simon fylder langt mindre i ro-

oprindelige skrivestil skinner stadig igen-

manen og virker langt hen ad vejen mere

nem i Karen Fastrups smukke oversættel-

som sidekarakterer. Hvilket ærlig talt er en

se. Romanen har ikke noget umiddelbart

skam, for især Felix er langt mere interes-

plot, andet end at den bevæger sig hen

sant end både Alice og Eileen. Og så sender

imod at de fire venner mødes, hvilket også

hverken Simon eller Felix e-mails til hinan-

fungerer som et godt klimaks for histori-

den, hvor de snakker om, hvorvidt de skal

en. Men hvad Sally Rooney virkelig kan,

”hæve [sig] op mod et højere stadie af væren,

hvad hun brillerer med, er at skrive men-

hvor vi begynder at rette alle vores menta-

nesker. Da jeg læste romanen, fortalte jeg

le og materielle ressourcer mod eksisten-

en af mine veninder om den. Da jeg var

tielle spørgsmål og ikke længere på vores

færdig, så min veninde på mig og sagde, at

80

ANMELDELSE

KU LTU R OG KRITIK TE MA

det virkede som om, jeg talte om mine egne venner, når jeg fortalte om karaktererne i bogen. Min veninde sagde: ”det lyder som om du kender dem”. Og det satte sig i mig, for hun havde helt ret. Jeg talte om dem – Alice, Eileen, Felix og Simon – som om jeg kendte dem, fordi jeg følte, at jeg kendte dem. Historien har ikke noget overordnet plot, som styrer alting benhårdt i en bestemt retning, fordi livet ikke har noget plot. Ting sker og mennesker lever og tager beslutninger og har følelser, som de nogle gange ikke engang selv helt forstår. Og de sårer hinanden og de elsker hinanden og tit gør de begge dele på én gang. Og det gør Sally Rooneys karakterer også. De er prætentiøse og irriterende og elskelige og sjove og sårbare. Og frem for alt, så er de bare mennesker. Og hvis der er én ting, som Sally Rooney virkelig kan, så er det at (be)skrive mennesker, så de ikke længere virker som karakterer i en bog, men som lyslevende. Måske er det derfor, man kan blive så irriteret på dem? Fordi man

Sally Rooney

inderst inde bare gerne vil dem det bedste.

Skønne verden, hvor er du

Jeg kommer ikke til at genlæse Skønne

(Oversat af Karen Fastrup)

verden hvor er du lige foreløbig, men hvis man skal tro på alverdens aviser og bog-

Gutkind

bloggere, så er det en helt vidunderlig bog

358 sider

– og det har de sikkert ret i. Hvis man alt-

Vejl. pris 249,95 kr.

så lige kan se bort fra de lange e-mails.

81

KTEMA ULT U R OG K RIT I K

INTERVIEW

Hieronymusdagen 2021

Interview med Nanna Kalkar og Kim Lembek Af Cristina Bojesen, Litteraturhistorie

VISIR var den 30. september 2021 blevet inviteret til Hieronymusdagen – en eftermiddag i litteraturens og oversættelsens tegn, som blev afholdt af oversætterne Trine Søndergaard og Sidse Laugesen samt Aarhus Litteraturcenter. Det var en eftermiddag med foredrag og oplæg om oversættelsen som litteraturens mellemled og repræsentation og ret til egen stemme i forbindelse med oversættelser. En spændende dag med en masse nye input!

Efter programmet var vel overstået, fik vi lov til at interviewe de to oversættere, Nanna Kalkar og Kim Lembek, som begge oversætter fra islandsk til dansk.

VISIR inviterede Nanna og Kim til et interview om det at oversætte fra islandsk, og hvordan det er at oversætte islandske sagaer i forhold til moderne islandsk litteratur, og det kom der en masse spændende svar ud af!

Hvordan bærer I jer ad med at starte på en oversættelse? Skaber I en fornemmelse for stemningen i hele bogen først, eller starter I bare fra side ét og dykker ned i det?

ret over det. Og der snyder man lidt som oversætter kan man sige, ved allerede at have læst det hele, og så begynder man forfra. Men så kan man bedre forholde sig til, hvordan det her skal oversættes, uden at der bliver afsløret for meget - man ken-

Jeg vil sige, at det for mit vedkommende er

der det ud og ind. Men generelt, synes jeg

ideelt at have læst bogen. Det er dog ikke

det er rart at have læst bogen først, for-

altid givet, fordi man har en ret stram ka-

di det har noget at gøre med stemningen.

lender, så nogle gange kan man simpelt-

- Kim Lembek

hen ikke nå det. Så der har man allerede fjernet sig fra en helt ideel produktion.

Ja, jeg er helt enig i det med krimi. Nogle

Især med en krimi kan det betale sig, for-

gange bliver der lagt nogle spor ud, som

di der ligger nogle spor igennem en krimi,

Kim siger, eller nogle mystificerende sæt-

som fører frem til noget til sidst, og nogle

ninger, hvor man ikke rigtig ved, hvad er

gange kan der være noget lidt mystifice-

det for et instrument, han bliver myrdet

82

KU LTU R OG KRITIK TE MA

INTERVIEW

med, og det ved man jo så, når man har mer mere af sig selv, at man bliver mere læst resten af bogen, og så kan man bed- og mere ’indfødt’ i hvad det er, der forere beskrive det, fordi det er meget svært går, og hvilket sprog man så skal bruge. at beskrive noget, som man ikke ved hvad - Nanna Kalkar er. Jeg skulle for eksempel beskrive en sømpistol, som jeg ikke vidste var en sømpistol, og så bliver det godt

”Jeg skulle for eksempel beskrive en sømpistol, som jeg

nok svært at beskrive, hvad det er

ikke vidste var en sømpistol, og så bliver det godt nok

for en stikkende smerte for eksem- svært at beskrive, hvad det er for en stikkende smerte [...]” pel. Så det er helt klart en fordel at have læst bogen først, og de gange jeg ikke har kunnet nå det, har jeg prøvet at læse lidt, oversætte, og så om aftenen læse videre, så jeg var klar til næste dag. Jeg synes, det er et helt relevant spørgs- Nanna Kalkar

mål faktisk, fordi jeg kommer tit til at tænke på oversættelser som et stykke musik

Når man sidder med en tekst, kan man så lade være med at tolke den?

Der er jo mange måder at oversætte på, med forskellige ord – så man kan komme til at bruge nogle ord, som giver en lidt anden betydning. Tager man sig selv i det, at man så tænker at det kommer til at give en anden betydning, og at man hellere må trække det lidt tilbage?

eller et maleri. Forestil dig, at du står og ser på en maler, så putter de lidt skygge og lidt lys, og så ændrer udtrykket sig, eller hvis man laver et halvtonetrin i et stykke musik, eller skifter toneart. Det er små, små nuancer der gør det. Sådan fungerer det faktisk også i sproget, og en forudsætning for den her tanke er også det, at der er ikke synonymer til. Og det ved Nanna garanteret også godt. Forstået på den måde, at selvfølgelig er der syno-

Ja, jeg tror igen, der er noget med det der nymer til som arbejdsredskaber for dem, med at finde stemmen først. Fordi hvis man der løser krydsord, men for oversættere er ikke har den, så kan det godt blive under- der i princippet ikke. Fordi det kan godt ligt. Eller i hvert fald sådan lidt neutralt på være at to ord næsten betyder det samme – en måde, det man skriver, men hvis man - Kim Lembek trænger ind i bogen, og trænger ind i den stemme der nu er, så tror jeg, at det kom- Men det gør de alligevel ikke helt –

83

KTEMA ULT U R OG K RIT I K - Nanna Kalkar

INTERVIEW der også mange andre der er, og det skal man virkelig have ’sprogøre- og øje’ for at

Nej, fordi ord betyder jo også noget andet

se, at her er der noget, som faktisk minder

end det semantiske, det har også noget med

om et gammelt rim, så man får det med.

rytmen at gøre, åbnede og lukkede vokaler

- Nanna Kalkar

– og især lyrik – og faktisk også i prosa.

Men det har meget med rytme at gøre. For eksempel, bare ’der’ og ’som’, der skal man sidde og lytte efter hvad der faktisk passer.

Og så er vi inde i noget der hedder sprog-

følelse, som er et meget fint instrument.

Men det er jo også noget, som islændingene har som en del af deres kultur, så det er vel ekstra relevant, når det kommer til præcis islandsk litteratur?

- Kim Lembek Jo jo, det er en meget integreret del af litJa, og noget vi jo faktisk ikke nåede at

teraturen.

komme ind på i vores oplæg var, med hen-

- Nanna Kalkar

syn til det med at den middelalderlige litteratur trækker tråde op til den moderne

Men det er forholdsvis nemt at eksem-

litteratur, låner fra den og lader sig inspire-

plificere det der med at skifte imellem

re af den. Der er jo masser af gamle skjal-

sprogbrugen. Nu kom jeg til at tænke på

dekvad, og Eddadigte, som er skrevet efter

for eksempel ’ryste’, ’dirre’, ’sitre’, ’skæl-

nogle bestemte former og versemål, og det

ve’ – de er selvfølgelig forskellige de ord,

er der jo enormt mange moderne forfatte-

men nogle gange er der nogle sætninger,

re, der låner fra, på den måde at de måske

hvor de faktisk fungerer alle fire. Og så

netop direkte skriver vers, men det kan jo

alligevel ikke, fordi ’æ’ er en anden vo-

også være i andre former. For eksempel, har jeg lagt mærke til, at de er enormt glade for allitterationer. Og det skal man jo så også forsøge at ramme på dansk, men det kan man først gøre hvis man har blik for hvor der er allitterationer, og hvor det lyder godt. For eksempel, her er der assonans, og det skal jeg også på en eller anden måde have med. Hallgrímur Helgason er for eksempel god til de ting, og det er

84

INTERVIEW kal end ’i’, så sådan noget kan spille ind,

KU LTU R OG KRITIK TE MA vælger at bruge?

så på den baggrund er der ikke ens ord.

- Kim Lembek

Jeg tror, det kommer meget an på stilen i teksten. Det bedste eksempel jeg nok kan

Nej, og der vil man jo også som oversæt-

komme til at tænke på, det er, når det er

ter tænke, hvis det nu for eksempel er

direkte tale. Det kan godt være, at folk si-

hænder, hvad skal jeg så skrive? At hæn-

ger de samme ting på islandsk, men alt ef-

derne ryster? Hænderne skælver, kunne

ter hvilken bog det er, og hvem der taler,

jeg også skrive, og det lyder egentlig fedt

så vil jeg skrive det på forskellige måder

med de to æ’er, og så kan det godt være

på dansk. Jeg har for eksempel oversat

at den assonans ikke er der i det island-

en del krimier, og der er rigtig tit nogen,

ske, men fordi jeg synes, den er flot, så

der siger ’Jesus Christ’, og det siger man

vælger jeg ordet ’skælver’. Nogle gange så

altså ikke så meget på dansk på samme

lander man jo på det vi snakkede om med

måde. Jeg har lige siddet med en, hvor der

at vælge et bestemt ord, fordi det passer

er en, der siger: ’Jesus. Jesus Christ.’ Og

godt ind, rent ortografisk eller lydmæssigt.

der sagde min redaktør, at det ikke lød så

- Nanna Kalkar

godt med det første ’Jesus’, fordi så læser man det som Jesus og så går det direkte

Hvordan prioriterer I, hvis der er flere måder at oversætte noget på? Det taler måske også lidt ind i det, som vi lige har snakket om, det med at vælge ordene – føler I, at der er stor forskel fra tekst til tekst, hvilke slags ord I

over til Jesus Christ, og så bliver man lidt forvirret. Og der havde jeg overvejet, men var usikker på om det blev for profant bare at skrive ’hvad satan’. Fordi det er faktisk det, der ville svare til, hvad en dansker ville sige i den situation, hvor de graver i sneen, og finder et lig. Så siger man ikke ’Jesus Christ’, så siger man ’hvad satan’. Så sådan nogle overvejelser må man gøre sig.

- Nanna Kalkar

Ja, og det er også lidt kulturelt, og har noget at gøre med mit næste spørgsmål. Hvordan tackler man at oversætte kulturelle ting? Altså ting såsom humor, slang, specifik mad og andre

85

KTEMA ULT U R OG K RIT I K lokale ting?

INTERVIEW vigtigt er det for sammenhængen? Man kan risikere som oversætter, at man bli-

Der er jo i hvert fald forskel på reelle ting,

ver meget overforklarende, fordi man ger-

fysiske ting, og så på humor. Humor og iro-

ne vil have det helt præcist. Så bliver der

ni er jo bare på ens eget sprog vanskeligt

en risiko for at ødelægge sætningen. Der

nok. Både det at kunne aflæse humor og

er man nogle gange nødt til bare at simp-

ironi, men så også at gengive det, er meget

lificere det, eller oversætte det med noget

svært. Der vil jeg sige, at for mit vedkom-

helt andet. Men det er helt sikkert noget af

mende, er det jo endnu sværere i tekster,

det rigtigt svære, som jeg sidder og bøvler

der er 800 år gamle, altså de islandske

med hver gang i de konkrete situationer.

sagaer. Fordi dét som jeg tror er humor,

- Nanna Kalkar

behøver jo ikke at være det. Det er kulturelt bestemt. Man har også nogle gange for-

Så er der jo også nogle ord, som man slet

nemmelsen af, at vi griner ad det samme

ikke behøver at oversætte, som bare bli-

som de nok også grinede af, da sagaen blev

ver overført fra islandsk, som for eksempel

læst op for 800 år siden. Man kan forestil-

Skyr. Det er jo vidunderligt, at man nogle

le sig det, men man kan ikke være sikker.

gange får det foræret.

For humor og ironi er selvfølgelig meget

- Kim Lembek

tids- og kulturelt bundet. Men der kan man jo så sige, at i moderne tid minder vi

Bortset fra at de ofte får det som dessert,

meget om hinanden trods alt, i norden. Så

og det gør man ikke så meget i Danmark.

langt ligger vi ikke fra hinanden, som an-

- Nanna Kalkar

dre kulturer måske gør. Det gør det måske lettere, men man er da hele tiden i tvivl.

Nej, det er rigtigt, omstændighederne hvor

- Kim Lembek

det bliver indtaget på, er forskellige, men heldigvis kan man bare overføre ordet.

Men det er klart, at det du siger med mad,

- Kim Lembek

det er nogle af de ting, der er svære at oversætte. For hvor vigtigt det er for sam-

Jeg har nogle gange siddet med tekster,

menhængen, er det første man er nødt til

hvor de får Skyr med is, eller flødeskum,

at tage stilling til. Er det vigtigt at få for-

hvor man kan blive i tvivl om man skal

klaret, at det er præcist den her fermen-

skrive det, og om folk vil tænke, at det er

terede haj de spiser, eller spiser de bare et

mærkeligt.

eller andet der smager af ammoniak? Hvor

- Nanna Kalkar

86

INTERVIEW

KU LTU R OG KRITIK TE MA gør den store forskel. Der er mange ting,

Er det sværere eller lettere at oversætte fra et sprog dansk deler mange ord med? Der er jo nogle islandske ord, som man godt kan genkende på dansk.

som opstår som jeg ikke kan. For eksempel har de nogle mærkelige ordstillinger, og kan lege mere med syntaks og så videre, end man kan på dansk. Så der hjælper det mig ikke ret meget at en hest hedder

hestur, eller at en mand hedder maður.

Selvfølgelig bliver man hjulpet på vej med

- Nanna Kalkar

nogle ting.

- Nanna Kalkar

[...]niðurgangur betyder ikke nedgang, selvom det lyder sådan. Det

Ja, altså nogle ting oversætter man bare

betyder diarré.

helt automatisk, som for eksempel ég segi, jeg siger, den tænker vi jo ikke ret meget over. Måske siger vi jeg fortæller, fordi det passer bedre. På den måde er det

Men man kan måske også blive snydt

lettere, men der er jo ikke noget oversæt-

lidt nogle gange? Med ord der lig-

telse, der er nemt. Man kan virkelig kom-

ner de danske, men som i virkelighe-

me ud i nogle dårlige oversættelser, selv-

den faktisk betyder noget helt andet?

om sproget er meget beslægtet. Det kan man også komme fra dansk til svensk.

Ja, især hvis man er søvnig, det har jeg ta-

Jeg læser den nye Håkan Nesser bog, og

get mig selv i nogle gange. Jeg sad med en

jeg er glad for, at jeg ikke skal oversætte

tekst, hvor der var nogle børn på en lege-

den, for der er mange ord, jeg ikke kender

plads, og de nævner nogle gynger. Der var

- og jeg synes jeg har læst meget svensk.

et ord, der hed vegur salt, og så tænkte jeg

- Kim Lembek

bare helt automatisk at vej er vegur og salt er salt, og så var der vejsalt. Så læste jeg

Det er både lettere og sværere, vil jeg sige.

sætningen fem minutter efter og tænkte,

Det er selvfølgelig rart, at der er nogle ord,

okay, der var gynger og en sandkasse, hvor

der minder om hinanden. På den anden

kommer vejsalt ind i det, nej, det betyder

side kan man sige, at der hvor jeg er nået

sgu da en vippe, fordi det er noget, der står

til nu som oversætter, efter at have oversat

og vejer salt. Men sådan nogle ting gør man

i 10 år, det er at de ord, hvor jeg bliver hjul-

bare nogle gange, når man er lidt træt.

pet på vej, fordi de ligner hinanden, ikke

- Nanna Kalkar

87

KTEMA ULT U R OG K RIT I K

INTERVIEW

Ej, men der er deciderede fælder. Jeg kan huske en historie, hvor jeg arbejdede som guide i mange år på Island, og så havde jeg en gruppe med ud til den gård, hvor man mener, at Erik den Røde voksede op, og Leif den Lykkelige var, og Vinland osv., og så kom de ind, og så var der en der kom og fortalte om det, og så siger vedkommende: ’Ja, og derovre pissede de’. Jeg kunne se, at hele gruppen stivnede, og tænkte okay, det

- Kim Lembek

var da lidt mærkeligt. Og grunden til at der lige opstod noget dér, var at pis-

sa på islandsk betyder tisse, mens míga betyder at pisse, så vedkommende, som talte dansk, oversatte fra islandsk, men til pisse, og så blev det lidt mere grimt, og det var bare sjovt, hvordan gruppen reagerede. Men der er helt klart sådan

Det sidste spørgsmål jeg har er nok mest til dig Kim, eftersom du har arbejdet både med at oversætte islandske sagaer og moderne islandsk litteratur. Hvad er den største forskel på at oversætte gammel islandsk litteratur og ny islandsk litteratur?

nogle fælder, man kan gå i nogle gange.

- Kim Lembek

Ja, det er et godt spørgsmål, og svært at gøre kort. Jeg vil sige, ordforrådet er jo

Ja, for eksempel, niðurgangur betyder

meget, meget mindre i islandske sagaer.

ikke nedgang, selvom det lyder sådan.

Der er færre ord. Men den mest afgørende

Det betyder diarré. Så der skal man også

forskel er nok, at man jo er nærmere sin

lige passe på med, hvad man er i gang

egen tid, hvis det er en moderne roman.

med.

Med den gamle tekst er man hele tiden på

- Nanna Kalkar

en knivsæg, hvor man mister betydningen i sagaen, fordi man har den historiske af-

Ja, og det er jo fordi islandsk har det der

stand, eller at man overfortolker. Så den

beskrivende, som Nanna også har talt

balance er meget, meget svær. Der føler

om, så når noget går ned, så er det tynd-

man sig mere på hjemmebane, når det

skid. Bogstaveligt talt.

er en roman, der er tæt på. Og så er der

88

INTERVIEW

KU LTU R OG KRITIK TE MA - Nanna Kalkar Ja, der er en fremmedhed og en afstand, som er trist på en måde, men jo flere man har læst, jo mere kommer man ind i universet.

Og det gælder jo egentlig også moderne litteratur, som jo også har sin egen sværhed, selvom den er tættere på, og vi kulturelt er mere beslægtet med islændinge end så mange andre. Men det er også fascinerende at få lov til at oversætte gammel litteratur.

- Kim Lembek

den lille, afgørende forskel, at jeg ikke kan sende en e-mail til en sagaforfatter, fordi

Og så er det jo meget interessant at opda-

vedkommende ikke lever mere. Mens til

ge, når man oversætter og har oversat flere

en islandsk forfatter kan man sende dem

bøger, om der er et mønster i de ting, man

en e-mail og spørge ind til et specifikt pro

stejler over, som man altid har svært ved.

Uanset hvad, har jeg opdaget, at jeg for ek-

blem. Man er meget mere usikker, når

sempel altid har svært ved beskrivelser af

man oversætter sagaer, men det giver jo

bevægelser der bliver udført. For eksempel

på den anden side også en større frihed.

at tage sin telefon og holde den, mens man

- Kim Lembek

snakker i den. Så bliver det sådan noget underligt med, at ’hun tog telefonen, og

Men det går også op for én, hvor mange ting

holdt den op til øret, hvor hun holdt den

der er i en moderne roman, hvor man kig-

med skulderen’, og lige pludselig lyder alt

ger på en sætning og umiddelbart tænker

bare mærkeligt – alle kan se bevægelsen

at den bliver svær at oversætte. Fordi man

for sig, men jeg skal få dem til at se den

ikke forstår alle ord, selvom man jo kan

bevægelse for sig, med et ordentligt dansk.

regne rigtig mange ting ud fra sammen-

Og det kan være rigtig svært, også med ge-

hængen. Og hvis det så er en saga, så kan

stik. På islandsk nikker de for eksempel

der jo ske de mærkeligste ting nogle gan-

meget tit med hagen, og det har jeg også

ge, hvor man tænker: ’Er det virkelig det

set på Island at de gør, når de hilser. Og

der står, eller er det mig der er helt afspo-

hvad skal man beskrive det med på dansk?

ret’. Så det må gøre det svært, tænker jeg.

Nikke med hagen? Det lyder jo ukendt på

89

KTEMA ULT U R OG K RIT I K

INTERVIEW

dansk, så måske man hellere skulle sige

wet med de to dygtige islandskoversættere,

’hilse med et nik’. Så der er nogle ting, som

som var søde at sætte tid af til at dele nogle

man studser over hver gang og er nødt til

af deres guldkorn med os efter deres fore-

at overveje, hvordan man skal skrive så

drag på Hieronymus-dagen. Tak til Nanna

det lyder normalt. Og så opdager man først

og Kim!

bagefter, når man læser bogen igennem, at der er steder, hvor det ikke lyder godt.

Nanna Kalkar er oversætter af moderne is-

Men så kommer man også nemmere i tan-

landsk skønlitteratur og nonfiktion og har

ke om det, når man har oversat hele bogen.

oversat en lang række bøger igennem hen-

Altså, den der med at sjúga upp í nefið,

des virke. Nanna har arbejdet som over-

som direkte oversat betyder at snøfte eller

sætter i 10 år og hun har desuden mod-

at ’suge op i næsen’, det er simpelthen mit

taget Statens Kunstfonds arbejdslegat.

yndlingsudtryk, fordi det kan ikke oversættes til dansk, fordi det er en lyd, som

Kim Lembek oversætter både middelalde-

de alle sammen laver, mænd, kvinder og

rens islandske sagaer og moderne islandsk

børn (Nanna demonstrerer en snøftelyd

litteratur og han har modtaget Dansk

med næsen, som ja, ikke kan oversæt-

Oversætterforbunds Ærespris for sit arbej-

tes til skrift), og man kan bruge den i alle

de med islandske oversættelser.

mulige mærkelige sammenhænge, og den kan udtrykke både foragt og anerkendelse, det kan være en pause – det kan være alt muligt. Og jeg ved bare ikke, hvad jeg skal skrive. Jeg ender altid med at bruge ’snøfter’ eller lignende. Det er bare en lyd, som er kulturelt bestemt.

- Nanna Kalkar ”Altså, den der med at sjúga

upp í nefið, som direkte oversat betyder at snøfte eller at ’suge op i næsen’, det er simpelthen mit yndlingsudtryk [...]”

Og med den snøftelyd afslutter vi intervie-

90

K ULT U R OG K RIT I K

TE MA

91

DIT Jeg hedder Cristina, jeg er ansvarshavende chefredaktør på VISIR, og jeg studerer Litteraturhistorie på 3. semester. Når

Jeg hedder Ama-

jeg ikke læser til studiet eller arbejder

lie, og jeg er den ik-

(eller laver VISIR!), kan jeg godt lide

ke-ansvarshavende

chef-

at tegne, skrive mærkelige historier

redaktør på VISIR. Jeg læser

og lede efter svampe i skoven. Jeg

Dramaturgi på 3. semester, og

er afhængig af pebermyntete.

når jeg ikke er stolt af mit vaske-

Og KinderBueno.

tøj, så læser jeg selvfølgelig ALT materiale til mine forelæsninger og har generelt mange kreative bolde i luften såsom revyskrivning og at hækle en baby Yoda!

Jeg hedder Benjamin og studerer litteraturhistorie på 9. semester. En af de forhenværende chefredaktører, som trygt har overdraget det ansvar til Cristina og Amalie. Udover at være

Mit navn er Anders,

litteraturinteresseret er jeg også film-

og jeg læser litteratur-

nørd. Jeg skrevet bredt om kulturstof

historie på 3. semester. Jeg

for VISIR, samt et par kreative

interesserer mig både for littera-

bidrag gennem tiden.

tur og journalistik, så det at blive en del af VISIR har været meget given-

92

de

for

mig.

TE MA

Jeg hedder Mia, læser æstetik og kultur og laver grafisk design på VISIR. Det er sjovt Mit navn

og godt - og jeg håber, I synes

er Cecilie (men bare kald mig

det er dejligt og pænt at bladre i! <3 Og så kunne jeg forresten bruge

Sille), og jeg studerer Litteraturhisto-

halvdelen af livet på at se platte seri-

rie på 1. semester. Når jeg skal slappe af efter en forelæsning, er det med en

er med en varm kop i hånden.

kop kaffe og nogle afsnit af den gamle, rigtig sjove, serie M*A*S*H, og når jeg løber en tur, lytter jeg enten til glad 80’er musik eller Five Finger Death Punch.

Jeg hedder

Jeg hedder Fabian. I min fritid beskæftiger jeg mig mest med min eksistentielle krise, hygger med venner, spilder tid på nettet og (som man kan se på billedet) stirrer ud i en uvis fremtid.

Lærke og er lige startet på Æstetik og kultur. Når jeg ikke er begravet i studiebøger, finder jeg typisk andre bøger frem. Ellers går fritiden med at strikke, lufte hund eller hvad, jeg nu lige finder på af projekter.

Valdemar er

Mit navn er Emma Lund, og jeg læser Litteraturhistorie på Aarhus Universitet.

Ligesom cirka alle andre på studiet elsker jeg litteratur og formidling derfor er arbejdet på VISIR helt

ved at tage kandidaten i litteraturhistorie, hvor han forsøger at navigere mellem fredagsbaren, undervisning og at skrive små historier om rumvæsner eller

ideelt, da det giver muligheden

andre mærkelige skabninger.

for at prøve kræfter med at

Ellers bruger han tiden på at

være del af en redaktion.

spille rollespil og sælge tegneserier hos Faraos Cigarer.

93

VISIR har brug for dig!

TEMA

Er der en forfatter gemt i dig? Eller en spirende forsker? En journalist i skjul? Eller måske en billedkunstner? Så er VISIR det perfekte sted, hvor du kan publicere dine tekster og din kunst.

VISIR er Kasernens blad, og vi er derfor altid interesserede i, hvad I har på hjerte.

Derfor modtager vores redaktion alle former for bidrag: anmeldelser, artikler, billeder, tegneseriestriber, skønlitteratur, akademiske artikler, etc., hvad enten de knytter sig til temaet eller ej.

Har du for eksempel lyst til at skrive en anmeldelse af en bog eller en koncert, så har vi ofte mulighed for at skaffe anmeldereksemplarer eller anmelderbilletter.

Hvis du er interesseret i at bidrage eller har lyst til at blive en del af redaktionen, og få ’redaktør’ på CV’et samt lære en masse i hyggelige rammer, så skriv en mail til kasernebladet@visir.com.

Vi ser frem til at høre fra dig!

94

TE MA

FRIHED Tema for VISIR #91 Frihed. Kært barn har mange betydninger.

Men hvad er frihed egentlig for en størrelse?

Kigger man på etymologien, er ordet frihed beslægtet med betydninger såsom fred og ven. Frihed var altså noget, man havde, hvis man var i harmoni, og hvis man var vellidt. Men for George Michael, i hans sang ‘Freedom!’90’, betyder frihed, at give hvad man tager. Den Franske Revolution var også ret glad for ordet frihed; en begejstring Amerikanerne har videreført. Men handler frihed om altid fællesskab? Er frihed altid positivt? Kan frihed være en hindring? Hvad frihed er for mig behøver jo ikke at være frihed for dig?

Kæft, det bliver da mere og mere filosofisk jo mere, man tænker over det.

Og derfor er FRIHED temaet for det næste nummer af VISIR. Så føl dig endelig fri til at sende dit bidrag ind til os på kasernebladetvisir@gmail.com

95 ILLUSTRATION: MIA FLYVHOLM