Kronvildttur til Vejers Klitplantage Tirsdag d. 11. oktober Naturelskeren vil nyde at komme med på denne udflugt, der går til Vejers Klitplantages vilde natur. En lokalguide, der til daglig færdes i området og følger dyrenes færden, tager med os og fortæller om området og kronvildtet. Vi starter med at køre til Ho Kro, hvor vi i dagens anledning får serveret vildtragout og isdessert. Med alle maver mætte og glade mødes vi med lokalguiden, som tager os på en tur rundt i det enorme område. Guiden fortæller levende om livet i området, de mange forskellige fugle og ikke mindst de store flokke kronvildt. Kronvildtet går i store rudler (flokke) og i september og oktober opløses disse rudler, og der opstår brunstrudler. Herefter er der i rudlerne én stærk hjort og omkring 30 hinder. Det er Skov- og Naturstyrelsen, der varetager driften af ca. 16.000 ha hede, klit og skov i området, hvis formål er at understøtte og bevare en god bestand af krondyr. Netop i dette område findes store områder med bjergfyr, som krondyrene elsker at opholde sig i.
Pris pr. person inkl. frokost og guide
798,-
Opsamling C: Svendborg kl. 09:30, Ringe kl. 09:55, Ørbæk kl. 10:20, Nyborg kl. 10:35, Ullerslev kl. 10:55, Odense v. gl. Amtsgård kl. 11:15, Odense v. Dannebrogsgade kl. 11:30, Årup kl. 12:00, Middelfart kl. 12:15 Hjemkomst i Odense ca. kl. 21:30
83