1 minute read

Friedrichstadt

Next Article
Cirkusrevyen

Cirkusrevyen

Tirsdag d. 28. juni

Friedrichstadt er noget nær den mest romantiske by, man kan forestille sig. Det er en sand perle, der rejser sig midt i det flade marskland. Maleriske trappegavle i renæssancestil spejler sig i kanalerne, og husenes døre og vinduer er fyldt med udskæringer. Byen er anlagt med helt lige gader, der skærer hinanden i rette vinkler, og over de smukke gamle døre kan man mange steder finde de gamle husmærker, der blev brugt, inden man indførte husnumre.

Ved ankomst til Friedrichstadt skal vi ind på Holsteinisches Haus, der serverer en 2-retters menu for os. Om eftermiddagen skal vi på en sejltur på kanalerne. Det er en smuk tur, hvor man ser de charmerende huse fra en helt ny vinkel. Herefter kan vi tage en rundtur i byen med fortællinger fra chaufføren eller vælge at gå rundt på egen hånd. Friedrichstadt blev grundlagt i 1621 af Hertug Frederik III og hollandske flygtninge, som her fandt et fristed. Overalt i byen finder man spor efter hollænderne – derfor har byen også fået kælenavnet ”Lille Amsterdam”.

På vejen tilbage til Danmark gør vi holdt ved grænsen, så vi kan få handlet lidt lækkerier med hjem.

HUSK PAS & EURO

Pris pr. person inkl. frokost og sejltur 645,Opsamling D: Svendborg kl. 07:00, Ringe kl. 07:25, Odense v. gl. Amtsgård kl. 07:50, Odense v. Dannebrogsgade kl. 08:00, Årup kl. 08:30, Middelfart kl. 08:45

This article is from: