
1 minute read
Juletorv på Gisselfeld Kloster
Lørdag d. 26. november
Forberedelserne har stået på i månedsvis, når dørene bliver åbnet til Juletorvet på Gisselfeld Kloster. Det er årets største begivenhed på den flere hundrede år gamle borg. Der går ikke lang tid, før julehyggen breder sig ud i hver en krog – de røde nisser, julemelodierne og duften af brændte mandler.
Både ude og inde kan man få inspiration og købe lidt med hjem fra de mange boder. Her finder man virkelig alt; smykker, julepynt, håndværk… udvalget er bredt, og kvaliteten er høj. Der er både musik og underholdning i løbet af dagen, og har man ikke nået at få skrevet alle sine ønsker på ønskesedlen, kan man besøge Julemanden i hans hule under slottet.

Vi får ca. 4 timer på egen hånd til at se nærmere på omgivelserne og købe frokost i en af boderne.


Pris pr. person inkl. bro og entré 575,Opsamling A: Svendborg kl. 07:00, Ringe kl. 07:25, Odense v. gl. Amtsgård kl. 07:50, Odense v. Dannebrogsgade kl. 08:00, Langeskov kl. 08:25, Ullerslev kl. 08:30, Nyborg kl. 08:45