2 minute read

Samsø

Next Article
Cirkusrevyen

Cirkusrevyen

2 dage, afrejse torsdag d. 4. august 2022

På dejlige Samsø skal vi opleve unik natur, idylliske små landsbyer - og den slags fred og ro man mærker, når man befinder sig på en ø midt i bølgen blå. Vi bor på det charmerende Flinchs Hotel i Tranebjerg, som byder på hyggelig stemning og god mad.

Prisen inkluderer følgende: Færge, hotel m. halvpension, guide 1. dag og madpakke 2. dag.

% Ikke inkluderet i prisen:

Drikkevarer, frokost 1. dag og evt. entréer.

Program

Dag 1 - Vi kører mod Hou Havn - væk fra byens mylder og ud i det blå, hvor fuglene kvidrer og tempoet er sat helt ned. Vi sejler med færgen til Samsø, hvor der er en pause til en lille bid mad, før vi mødes med vores søde lokalguide. Vi bliver vist rundt på Sydøen, hvor vi ser nogle af øens største attraktioner: Vi skal bl.a. besøge Vesborg Fyr, som findes på Samsøs sydvestligste punkt. Fyret står højt oppe på en bakke og har derfor en utrolig udsigt over Kattegat samt en historisk baggrund, der er værd at udforske. På sydspidsen finder vi også Brattingsborg Gods, som stammer helt tilbage fra 1200-tallet og er omgivet af marker, skov og hav. Efter en hyggelig eftermiddag med vores guide tager vi til Balle, hvor der er tid på egen hånd til at finde en lækker frokost, før vi kører videre til Gårdbutik Svanegården, hvor der kan shoppes og spises smagsprøver af de lokale goder.

Dag 2 - I dag fungerer chaufføren som rejseleder, og han vil tage os med på en flot rundtur på den nordlige del af Samsø. Vi kører langs kysten forbi Stavns Fjord, hvor vi stopper ved Kanhavekanalen, som byder på flot natur. Vi skal også besøge Nordby, hvor vi på egen hånd har tid til at udforske Gadekæret, Samsø Bryghus, madsteder samt byens vartegn, Klokketårnet i Nordby. Vi fortsætter til Ballebjerg, som byder på en fantastisk udsigt fra udkigstårnet. Vi slutter vores hyggelige rejse af med at besøge Issehoved, som findes på Nordspidsen af Samsø – i klart vejr kan man herfra se helt til Århus! Vi tager færgen tilbage til fastlandet og kører hjem til Fyn efter nogle dejlige dage på Samsø.

This article is from: