1 minute read

Eremitageslottet

Next Article
Cirkusrevyen

Cirkusrevyen

Onsdag d. 27. april

Kong Christian 6. var en byggeglad konge, der opførte storslåede slotte i sin regeringstid. Det prægtige jagtslot, Eremitageslottet, er det eneste, der stadig står.

Det var her, i den eventyrlige spisesal, at kongen inviterede sine fortrolige på en intim middag efter en jagt. Der er ikke sparet på udsmykningen i den overdådige sal, og kronen på værket var det fantastiske elevatorbord. Fra køkkenet i kælderen kunne tjenestefolkene sende et fuldt dækket bord op gennem gulvet, så maden kunne spises en eremitage – i ensomhed. For intet er som bekendt mere irriterende, end når éns tjenestefolk lytter til de intime samtaler.

Vi får en rundvisning på slottet, hvor vi bl.a. hører om de vilde jagter og den dyrebare arkitektur. Herefter går turen videre til Bakken, hvor vi skal spise en frokostbuffet på Bakkens Perle. Vi runder af med tid på egen hånd, inden vi kører hjem ud på eftermiddagen.

Pris pr. person inkl. bro, rundvisning og frokost 785,Opsamling A: Svendborg kl. 07:00, Ringe kl. 07:25, Odense v. gl. Amtsgård kl. 07:50, Odense v. Dannebrogsgade kl. 08:00, Langeskov kl. 08:25, Ullerslev kl. 08:30, Nyborg kl. 08:45

This article is from: