
1 minute read
Ud i det blå
Lørdag d. 14. maj og søndag d. 23. oktober
Tag med en tur ud i det blå og lad dig overraske over, hvor turen går hen. I år har vi som noget nyt både en udflugt, hvor vi kan nyde synet af de spirende skove og mærke forårssolens lune, og en udflugt hvor vi kan beundre efterårets glødende farver.
Vi kommer til at opleve romantiske fynske herregårde og flotte panoramaudsigter.
Det er altid spændende, hvad chaufføren kan finde på at vise frem. Undervejs gør vi holdt et hyggeligt sted, hvor der serveres lækre madpakker. Kom og være med på en udflugt som i ”de gode gamle dage”.


Pris pr. person inkl. madpakke og 1 øl/vand 435,-
