1 minute read

Sandskulptur Festival

Next Article
Cirkusrevyen

Cirkusrevyen

Hundested Sandskulptur Festival

Torsdag d. 14. juli

Vi kan alle forestille os, at det er tidskrævende at lave sandskulpturer – især når de kommer op i den størrelsesorden, vi kan finde på havnen i Hundested. Men vi tænker nok ikke over alle de forberedelser, der skal til, inden arbejdet for alvor kan gå i gang. Sandet skal have det helt rette indhold af ler, fugt og bestemte typer af korn, inden det bliver presset sammen til store blokke. De bliver stablet ligesom store Legoklodser, og så kan sandskulptøren gå i gang med at få bragt sandet til live oppefra og ned. Det er en meget miljøvenlig kunstform, da skulpturerne skabes på stedet, og efterfølgende kan materialet genbruges til nye skulpturer eller igen indgå i naturens kredsløb.

På vej til Hundested holder vi ind ved Gerlev Kro, hvor vi skal have det store ta’ selv-bord, inden vi kører videre. På havnen i Hundested bliver vi taget imod af en af personerne bag festivalen, der fortæller lidt om idéerne bag arrangementet og om arbejdet med sandet. Vi får også tid til at gå rundt på egen hånd og se nærmere på skulpturerne. Inden vi kører retur mod Fyn, mødes vi alle og får serveret kaffe og kage.

Pris pr. person inkl. bro, middag, entré, fortælling og kaffe & kage 745,Opsamling A: Svendborg kl. 08:00, Ringe kl. 08:25, Odense v. gl. Amtsgård kl. 08:50, Odense v. Dannebrogsgade kl. 09:00, Langeskov kl. 09:25, Ullerslev kl. 09:30, Nyborg kl. 09:45

This article is from: