Møns Klint Søndag d. 21. august
Når man står ved Møns Klint, tager det ikke mange øjeblikke, før man forstår, hvorfor det er et af de mest populære udflugtsmål, vi har i Danmark. De majestætiske hvide klinter strækker sig over en kystlinje på syv km, og de rejser sig 128 meter over havet – dermed er den Danmarks højeste klint. Vi får serveret en 2-retters frokost på Damme Kro, inden vi kører videre til GeoCenter Møns Klint. Her kan vi lære mere om dengang for 70 millioner år siden, hvor landet var dækket af tropisk hav. Om hvordan 2/3 af alt liv uddøde, og hvordan det vilde landskab senere hen blev dannet. En guide tager os med rundt i udstillingerne og fortæller os om Danmarks vilde fortid. Bagefter er der tid på egen hånd i udstillingerne eller uden for ved kanten af klinten. Man kan gå en tur på en træbelagt sti med flere udkigsposter, hvor man kan beundre den imponerende udsigt. Man kan også vælge at gå en tur til stranden, hvor man får den store oplevelse at se klintens lodrette vægge nedefra. Det kræver kun en tur ned af 497 trappetrin – og hele vejen op igen, selvfølgelig.
Pris pr. person inkl. bro, frokost, entré og rundvisning
795,-
Opsamling A: Svendborg kl. 08:00, Ringe kl. 08:25, Odense v. gl. Amtsgård kl. 08:50, Odense v. Dannebrogsgade kl. 09:00, Langeskov kl. 09:25, Ullerslev kl. 09:30, Nyborg kl. 09:45
72
Hjemkomst i Odense ca. kl. 19:30