Hjarnø Mandag d. 2. maj
Hjarnø ligger nærmest kun et stenkast fra Jyllands kyst, men det er som om, at den korte tur over vandet på magisk vis får al stress og jag til at forsvinde. Når man går i land på Hjarnø, bliver man mødt af en skøn natur og smilende lokalbefolkning. Selvom den lille ø i Horsens Fjord kun er lidt over 3 km² stor, er der masser af hjerterum. Fra Snaptun tager vi den 5 minutter korte tur med færgen til Hjarnø. Her mødes vi med en lokalguide, der tager os med på en tur fra den ene ende af øen til den anden. Turen foregår i traktorvogne, og undervejs fortæller guiden om naturen, øens historie, levevilkår og færgefart. Vi skal også se og høre om Hjarnø kirke. Hjarnø er en flad moræneø, der kun måler syv meter på sit højeste punkt. Øen blev dannet under den seneste istid, men formes stadig af havstrømmene. Efter traktorturen får vi serveret en 2-retters menu i øens hyggelige café, Den Gamle Smedie. Som afslutning på nogle gode timer i rolighedens tegn kører traktorvognene os tilbage til den lille havn, hvor færgen venter.
Pris inkl. færge, guide, traktortur og frokost
675,-
Opsamling D: Svendborg kl. 06.30, Ringe kl. 06.55, Amtsgården kl. 07.20, Dannebrogsgade kl. 07.30, Årup kl. 08.00, Middelfart kl. 08.15 Hjemkomst i Odense ca. kl. 17:00
49