Ejendom 3 september 2020 "Ligestilling"

Page 20

KLIMA

Spar penge og energi med klimavenlige løsninger Både din ejendom, dine lejere og miljøet nyder godt af nye, klimavenlige løsninger. EjendomDanmark giver dig her et overblik over en række forskellige typer renoveringer, der aflaster klimaet og samtidig sænker energiforbruget i din ejendom. Tekst Stine Rud Skov

Sænk varmeregningen med nye døre og vinduer Nye vinduer og yderdøre er generelt mere energivenlige end de ældre modeller, og derfor er der mange penge at spare på lejernes varmeregning, hvis du vælger at udskifte. Samtidig vil nye døre og vinduer mindske træk og kulde i ejendommen.

Grønne tage nedbringer energiforbruget Grønne tage kan bruges på huse med fladt tag eller lav taghældning. Om sommeren vil et grønt tag beskytte mod høj varme og reducere behovet for afkøling. Om vinteren isolerer taget mod varmetab. Vælger du fx et grønt tag med stenurter, også kaldet sedumtage, er det CO2-reducerende og kan optage op mod 60-70 % af regnvandet. Det betyder mindre belastning på afløbssystemerne og minimerer risikoen for oversvømmelser efter et skybrud. Grønne tage er i øvrigt gode til at dæmpe støj i byområder og reducerer mængden af skadelige partikler i luften.

Bedre indeklima med hulmursisolering Mange ældre huse har ikke hulmursisolering, og det giver et stort varmetab gennem ydermurene. Det er nemt og billigt at udføre hulmursisolering, og investeringen tjener sig ind på et par år. Både indeklima og komfort bliver bedre, når ejendommen får en tættere klimaskærm. Samtidig bliver både ejendommens varmeregning og energiforbrug nedsat.

20

Så mange forslag indeholder det klimakatalog som EjendomDanmark udgav i april. Så mange procent af det danske energiforbrug står bygninger for.

EJENDOM

3


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Ejendom 3 september 2020 "Ligestilling" by EjendomDanmark - Issuu