I CORONAENS SKYGGE
C rona vender op og ned på verden
Men hvor meget og hvor længe? Coronakrisen har store konsekvenser for det samfund, vi kender, og også for ejendomsbranchen. Tekst Anders Gade Jeppesen og Christian Deichmann Haagerup
På lidt længere sigt På kort sigt Husleje i bero giver tab Henstand eller huslejenedsættelse til de eksisterende erhvervslejere vil give både tab, et øget behov for likviditet og øget administration. Men uden aktivitet, omsætning og indtjening, har mange erhvervslejere svært ved at betale huslejen. Regeringens hjælpepakker adresserer dette direkte ved at yde støtte til virksomhedernes faste omkostninger, mens coronakrisen forårsager store tab. Mange steder har lejer og udlejer indgået aftaler om henstand, men selv den sundeste virksomhed med langsigtet god indtjening, kan knække halsen på en kortvarig likviditetskrise. Det er virkeligheden for både udlejere og erhvervslejere i øjeblikket. Med hjælpepakken og statslige garantier for øget bankudlån er ingredienserne for en fornuftig overgang til stede, men der vil mangle mange penge i lang tid, og konkurser, manglende betalinger og store tab vil også forekomme.
24
Længere mellem genudlejninger Mellem fem og 15 procent af alle erhvervslejemål får ny lejer hvert år. Det er den naturlige dynamik i et sundt ejendomsmarked. I en krisetid ændres denne dynamik, hvor genudlejningsraten i første omgang falder markant. Den store usikkerhed gør det meget lidt attraktivt at åbne en ny café eller butik. Derudover vil udlejere med lokaler under ombygning, eller hvor nuværende lejer allerede har opsagt, få noget sværere ved at få genudlejet kvadratmeterne. Ved et positivt scenarie, hvor vi vender tilbage til højere genudlejningsrater allerede efter få måneder, opgøres tabet herfra til to mia. kr. for 2020. Bliver krisen hårdere og længere, kan tabet stige til fire mia. kr. Den afgørende joker er i denne sammenhæng, om forbrugerne vender tilbage til deres tidligere vaner med hensyn til fx indkøb og restaurantbesøg, når restriktionerne lempes. Ligesom behovet for hjælpepakker løbende skal justeres efter den aktuelle situation. Risiko for flere opsigelser Der er også en risiko for, at opsigelsesraten stiger under krisen. Mange erhvervslejere, der før kørte på pumperne, må formentlig sande, at coronakrisen blev den berømte dråbe i bægeret. Samlet betyder disse effekter, at ejendomsbranchen kan se frem til et øget omfang af tomme lokaler og manglende indtægter. Læren fra finanskrisen er, at det tager rigtig mange år, før de negative kriseeffekter for ejendomsbranchen udligner sig. Ti år efter finanskrisen var tomgangen fortsat dobbelt så høj som før krisen for kontor- og butikslokaler. Risikoen er, at selv en kortvarig økonomisk krise vil sætte langsigtede spor i ejendomsbranchen.
EJENDOM
2
