Fælleskøkkenet genopstår

Nyt kollegie Fælleskøkkenet genopstår

Martin Staal, driftschef i UBSBOLIG, viser PFAkollegiet frem.

Store fælleskøkkener, studierum, sofahjørner og attraktive udendørsarealer. Der er skruet ekstra op for at styrke fællesskabet i det nyopførte PFA-kollegie i Odense. De første beboere er flyttet ind og er begyndt at lægge grundstenene for det fællesskab og liv, der skal fylde kollegiegangene de næste mange år.

Tekst Stine Rud Skov Foto Hung Tien Vu

Potteplanter, puder og bøger har fundet vej til enkelte af de mange nye kollegieværelser på PFA-kollegiet i Odense, mens andre stadig står tomme hen og venter på et nyt stort rykind efter sommerferien. Kollegiet er det første ud af fire, som PFA opfører. Tre andre kollegier vil i løbet af de næste par år slå dørene op i Aarhus, Aalborg og København for at imødekomme den boligmangel, som rammer mange studerende. Kollegiet i Odense slog dørene op i januar 2020. På de fire kollegier er der et stort fokus på at udvikle fællesarealer både inde og ude, som kan opveje de forholdsvis få kvadratmeter, hver enkelt studerende bor på. Det skal være nemt at møde hinanden i hverdagen. Mødet mellem de studerende er endda tænkt ind i selve formen på byggeriet. Set fra oven ligner PFA-kollegiet i Odense et ottetal. Det gør det nemt for de studerende at møde hinanden på kryds og tværs, når de færdes på gangene. værelser på hver 20 m 2 . Med i værelsesprisen, der ligger på 3.300 kr./md. ekskl. forbrug, har de studerende blandt andet adgang til store fælleskøkkener, studierum, fredagsbar og fitnesscenter. For de kreative er der et værksted og et musikrum med lydtætte vægge. Der er også adgang til en stor indendørs cykelparkering og et fælles vaskeri. Og så er der et selskabslokale, som beboerne kan booke sig ind på, hvis de skal holde stor fest. To store gårdområder med bl.a. hængekøje, bordtennisbord, gasgrill og havemøbler bidrager til et udendørs fællesskab, når vejret tillader det. ”Det sociale miljø er en prioritet på kollegiet. De unge skal ud og bruge fælleskøkkenet eller få sig en snak i sofahjørnerne. Den daglige kontakt er vigtig. Det forebygger den ensomhed, mange unge oplever, når de skal ud og stå på egne ben,” forklarer Martin Staal, der er driftschef i UBSBOLIG A/S, som administrerer kollegiet.

For at sikre, at de unge hurtigt bliver en del af fællesskabet, er de enkelte kollegieværelser ikke opført med tekøkken, som der ellers har været en tendens til i mange år. ”De seneste år har studieboliger været meget individuelt

De udendørs fællesarealer er gjort klar med bordtennisbord, en stor bred hængekøje og en gasgrill. Snart vil de nyindkøbte havemøbler blive trukket frem.

orienterede. Denne tendens er brudt her, hvor der er 100 % fokus på fællesskab. Som beboer har man eget værelse og tilhørende bad, men derudover er resten fælles,” pointerer Martin Staal.

Stor gennemsigtighed

Den gennemgående byggestil er rå og industriel med blotlagt beton og synlige rør i loftet på gangene og i køkkenerne. ”Det rå look er en trend inden for byggeriet i øjeblikket. Derfor kan man se områder med beton på både fællesarealerne og de studerendes værelser,” siger Martin Staal.

For at opveje den rå stil er fællesarealerne hyggeligt indrettet med møbler og puder fra danske designere som Holmris og Hay. Hver kollegiegang har sit eget farvetema, hvor grafiske tapeter flasher ord som fællesskab, udvikling og verden. Ord, der siger noget om, hvor de unge bevæger sig hen gennem deres forskellige uddannelser. Ud over et køkken har hver gang sit eget sofahjørne og et par studierum. Fælles for områderne er, at de enten er helt åbne eller opført med transparente glaspartier. ”Rummene skulle gerne invitere til, at de unge får lyst til at slå sig ned, fordi de kan se, at der er nogen, de kan tale med,” siger Martin Staal.

For at sikre, at fællesarealerne fremstår pæne og indbydende, er der et par rengøringsfolk ansat til at tage det værste snavs på gangarealer og trapperne. ”De studerende får lov til at koncentrere sig om deres studier, og samtidig tror vi også, at de passer bedre på det, hvis der bliver holdt orden løbende,” forklarer Martin Staal.

Fællesskab – også med lokalområdet

De nuværende beboere er spredt ud over et par gange på kollegiet. Der er allerede ved at opstå små og store fællesskaber på kryds og tværs, og de unge er ivrige efter at få gang i kollegielivet. I et af fælleskøkkenerne hænger der sedler med forslag til kommende events, og hvornår det er tid til at fejre hinandens fødselsdage. Men også administrator hjælper gerne de unge lidt i gang. ”Vi har lige arrangeret et beboermøde for de første beboere, og her har vi prøvet at etablere forskellige udvalg. Det var der rigtig god opbakning til. Det er godt at få gang i nogle aktiviteter som motion, cafe- og barudvalg med mere. Vi hjælper de unge i gang, og så skal de selv køre det videre”, siger Martin Staal.

På sigt er det også planen, at der kan opstå nogle fællesskaber med lokalområdet. ”PFA-kollegiet ligger nær Odense Havn, så det ville være oplagt at indgå lokale aftaler med for eksempel kajakklubben,” siger Martin Staal.

Lokalområdet har faktisk allerede en finger med i spillet på kollegiet. I fredagsbaren serveres øl fra det lokale bryggeri Albani.

sts@ejd.dk

Bæredygtigt byggeri

I hele byggeriet er der tænkt på bæredygtige løsninger. Kollegiet har fået en DGNB-certificering på Guldniveau og er et af de mest bæredygtige byggerier i Odense. Bæredygtigheden stopper ikke ved byggeriet. Alle beboerne har adgang til en app, hvor de kan følge deres el-, vand- og varmeforbrug, og i vaskeriet er der installeret et miljøbesparende, computerstyret vaskesystem.

Derfor har vi valgt at bo småt, men godt

Emma, Lasse og Mathias er blandt de tre første kollegianere på PFA-kollegiet. Ejendom har spurgt dem om deres forventninger til kollegielivet og udsigten til at bo på få kvadratmeter.

Tekst Stine Rud Skov Foto Hung Tien Vu

”Imponerende med bæredygtigt kollegie”

Lasse Bennetsen Pedersen Læser idræt og sundhed på Syddansk Universitet

Hvordan er jeres gang?

Vi bor kun fem på gangen i øjeblikket, men det er hyggeligt at være her, og jeg er blevet taget godt imod. Lige nu handler det om at få styr på, hvordan vi skal få en rutine op at stå. Hvordan spiser vi sammen, holder styr på vores affald, rengøring osv.

Hvorfor lige PFA-kollegiet?

Der er et åbent fælleskøkken, og det er efterhånden ret unikt. Her har vi det sociale fællesskab, hvor vi kan være sammen med andre. Vi går ikke bare ind i hver vores lejlighed og er der resten af tiden.

Du har gjort dig nogle tanker om et bæredygtigt kollegieliv?

Jeg fik idéen til et beboermøde. Vi fik fortalt, at kollegiet er bygget med fokus på bæredygtighed. Det synes jeg er meget imponerende. Det kunne være fint, hvis beboerne kom med på bæredygtighedstanken, så de ikke bliver en modpol til det, byggeriet står for.

Hvilke tiltag kan støtte det?

Måske tager vi en dag ud af kalenderen og samler skrald i naturen, tager cyklen til studiet frem for at køre eller bliver vegetar for en dag.

Det kan også være en tøjbyttedag, hvor de studerende får genbrugt tøjet frem for at købe nyt. Både for at spare penge, men og for at gøre noget godt for miljøet.

Det kunne også være en konkurrence, hvor vi dyster køkken mod køkken om at opnå flest point – for eksempel en dyst om, hvem der kan spare mest på energien i løbet af en uge.

”Fede faciliteter, og det hele er nyt”

Mathias Duhn Læser journalistik på Syddansk Universitet

Hvad synes du om kollegiet?

Det er lækkert, der er fede faciliteter, og det hele er nyt. Der er desværre ikke så mange studerende, så på den måde er her lidt tomt en gang imellem, men det skal nok komme.

Jeg er begyndt at træne på regelmæssig basis for første gang i mit liv i vores fitnesscenter.

Jeg har tidligere boet på Landbrugsskolen, hvor der også var et fint fællesskab.

Hvad forventer du dig?

Jeg tager det lidt, som det kommer, men jeg håber, at der kommer en masse sjove aktiviteter. Det var der i hvert fald stemning for på det beboermøde, vi havde for et par uger siden.

Hvordan har du det med at bo på så få kvadratmeter?

Det har jeg det fint med. Det er stort nok til de ting, jeg skal bruge.

”Del af et fællesskab”

Emma Elisabeth Grud Lund Medicinstuderende på Syddansk Universitet

Hvorfor har du valgt at bo på kollegie?

Jeg har altid gerne villet bo på kollegie for at prøve at være en del af et større fællesskab. Da jeg hørte om det nye kollegie, skyndte jeg mig at skrive mig op. De få kollegier i Odense, der ellers har fælleskøkkener, ligger alle sammen uden for byen, og de ungdomsboliger, der ligger i centrum, er typisk lejligheder. Det var jeg ikke interesseret i.

Kan man allerede nu sige noget om stemningen?

Især i januar måned var vi virkelig ikke særligt mange. Vi holdt to fester, hvor alle fra kollegiet festede i hinandens køkkener på kryds og tværs. Det var sjovt, fordi vi var så få. Vi har en Snapchat-gruppe nu, hvor vi kan skrive til hinanden om stort og småt.

Hvordan er det at bo på få kvadratmeter?

Det er ikke et problem, fordi der er store skabe, hvor jeg kan have alle mine ting.

Og så er der fine fællesarealer. Blandt andet kan vi sidde ude i køkkenet. Vi bruger køkkenet hver dag, og så har vi nogle gange set fodbold og film sammen ude i fællesstuen.

Jeg glæder mig til, at det bliver sommer. Vi har en udendørs grill, og måske anskaffer vi os et bålfad.