Høng Samfundets Årsskrift 2018 by Høng Gymnasium og HF

HÃ¸ng-Samfundet

2018

Årsskrift for Høng-samfundet 2018

”Gennem grundtonen i skolens arbejde søger man at minde om, at den oprindeligt er udgået fra en folkehøjskole” Fra skolens formålsparagraf

Indholdsfortegnelse Forord ............................................................................................. 5 Rektors dimensionstale ................................................................... 6 Lærertalen .....................................................................................10 Elevtalen ........................................................................................13 Set med formandens briller ............................................................15

Årets gang i billeder .......................................................................16 EUX og Høng Gymnasium og HF ......................................................27 Filmfestival ....................................................................................29 Høng Gymnasium og HF—status fra rektor .....................................30 Hjernegymnastik på Høng Ældrecenter med filosofiholdet ..............31 Når eleverne skriver kreativt. Årets Skrivekonkurrence ..................32 Gøm Gazette—de nye skolemagasin ...............................................35 Høng Fonden..................................................................................37

Høng Fondens sponsorer ................................................................38 Hans Bagges Mindelegat—midler til møbler og udelokale...............39 1. hf’erne i Dublin ..........................................................................40 2. g’erne i Edinburgh ......................................................................41 Dimittenter 2018 ............................................................................43 Boggaver 2018 ...............................................................................46 Personale .......................................................................................47 Formandens beretning ...................................................................50

Jubilardag ......................................................................................51 Tale ved jubilardagen .....................................................................53 Højdepunkter siden 1968 ...............................................................55 Uddrag af Plovfugelægen ...............................................................57 Jubilarbilleder ................................................................................58

Forord fra redaktionen Det er omstillingernes tid, og det er det også for Høng-Samfundets Årsskrift. I mange år er årsskriftet kommet som et trykt hæfte, som blev sendt ud til alle medlemmer af Høng Samfundet samt delt ud til venner af og besøgende på skolen. Det er imidlertid blevet rigtigt dyrt at sende den slags publikationer med posten. Det koster det samme at udsende årsskriftet, som det koster at trykke det. Høng Samfundet har derfor sammen med skolens ledelse og redaktionen besluttet at ændre formatet, således årsskriftet fra og med dette nummer kommer i en elektronisk version i en såkaldt bladre-pdf, som alle har adgang til via skolens hjemmeside. Derudover kommer der som tidligere et forårsskrift, som bl.a. indeholde informationer om den kommende jubilardag og med-

Birger Jensen

lemslisten. Høng Samfundets regnskab samt kassererens beretning kan findes på skolens hjemmeside (www.hoeng-gymhf.dk), Fra redaktionens side har vi forsøgt at få indholdet til at ligne det gammelkendte. I årets nummer finder du således artikler fra og om skolens hverdag, artikler om de nye tiltag, der har set dagens lys og artikler om ledelsens tanker om den retning, skolen skal udvikle sig i gennem de næste år. Med andre ord: vi ser både frem og tilbage i tiden, ganske som vi plejer. Vi ønsker alle god læselyst. Birger Jensen & Jeppe Guldager

Jeppe Guldager

Rektors dimissionstale Af Mads Skrubbeltrang Kære unge, fornuftige, kloge og utroligt smukke studenter – tillykke med jeres eksamen! I dag fejrer vi hver enkelt af jer; jeres individuelle sejr og glæde over eksamen. I har nu taget et stort skridt med en uddannelse, der kan bringe jer videre i livet mht. videreuddannelse, karriere og det generelle voksenliv. Hjertelig tillykke. Jeg er utroligt stolt over, specielt i dag, at være rektor på Høng Gymnasium og HF og stå foran jer, for I repræsenterer noget at det smukkeste ved ungdommen: nysgerrighed, mangfoldighed og tvivl.

Nysgerrighed. For at blive student så skal man være nysgerrig. I har brugt 2, 3 eller 4 år på at undersøge, eksperimentere, analysere og fortolke faglige fænomener. I har haft utroligt spændende fag – I har haft timer, som har gjort indtryk, fordi I på gymnasiet har mødt en ny og anderledes verden – som I selv har været med til at gøre meningsfuld. Det er en af pointerne angående jeres nysgerrighed: det er i jeres interesse i fagligheden og i mødet med læreren og jeres medstuderende, at læringen har fundet sted. Når der har været ting, som ikke umiddelbart gav mening, så har I stillet spørgsmål og krævet svar fra læreren. For at kunne finde løsningen har I ofte skullet prøve igen, og igen og igen … og igen. Jeg håber, at I kan bibeholde denne nysgerrighed, denne søgen efter viden. Det er ikke altid meningen af komme i mål. Det kan være meningen at blive ved med at stille spørgsmål, at forblive nysgerrig og sulten efter viden og kompetencer. Jeg vil våge at påstå, at det er evnen til at stille

kritiske spørgsmål og det at undre sig, der ofte gør forskellen. Det er ikke nok bare at tage imod og lære udenad. I har med jeres nysgerrighed involveret jer i en undervisning, der har givet jer medspil og modspil og faglige såvel som sociale kompetencer. Det lyder stort, og det er det - det er STORT! Jeg håber inderligt, at jeres nysgerrighed vil følge jer i fremtiden, for der er i den grad brug for unge mennesker, der kan stille spørgsmålstegn ved de beslutninger, politikerne tager på borgernes vegne. Der er i dag et politisk fokus på uddannelsesmæssig ensretning og på, fra politisk hold, at opsætte rammer, der begrænser individets ret til at vælge uddannelse efter interesse. Gør mig den tjeneste at stille spørgsmål ved alt, hvad der fra politisk side begrænser ungdommens muligheder. Brug jeres nysgerrighed konstruktivt. Jeg har i skoleåret, der nu er gået med stor glæde læst 3. g’ernes elevavis, da den indeholdt artikler, der var skrevet på baggrund af grundig research. Her var et eksempel på et elevprodukt, der levede op til, hvad man kunne forvente af journalistisk arbejde. Så heldig kan man ikke altid være i den professionelle

medieverden. Fake news og et massivt fokus på sensationer og konflikter præger mediebilledet. Vi har jo selv her på gymnasiet været udsat for en præsentation af vores situation, som vi ikke selv kunne genkende. Lov mig, at I ikke gentager den fejl – om I så bliver forskere, undervisere, dyrepassere, politimænd, landmænd, sygeplejersker eller pædagoger – bliv ved med at gøre et grundigt forarbejde, og husk altid at se en konflikt fra mere end én side. Og når det så er sagt, hvorfor ikke vende dette fokus på det negative til noget positivt? Måske er det naivt at tro, at medierne kan skabe en mere positiv dagsorden ved at fremhæve de ting, der fungerer frem for dem, der ikke gør, for de negative og sensationelle nyheder huskes bedst og sælger mest. Men lov mig, at I nedtoner det negative og ser på fremtiden i et positivt lys. I bliver en del af fremtiden, og det giver ro i sjælen. Når jeg har mødt jer på gangene, til morgensamling, når jeg set jer i undervisningen og selv undervist jer i engelsk, så har jeg mødt en masse engagerede unge mennesker. Så med hensyn til fremtiden kan jeg kun være for-

trøstningsfuld - med jer ved roret kan det ikke gå galt!

Mangfoldighed. I er en meget mangfoldig gruppe af unge mennesker med vidt forskellige drømme og håb for fremtiden. Nogle af jer skal ud at arbejde, nogle skal læse videre på korte og mellemlange uddannelser, og nogle skal på universitetet. Jeg ser mangfoldighed som en styrke, og jeg tror, at I har lært meget af at læse i et mangfoldigt miljø. I har gennemført en uddannelse, hvor I har mødt jævnaldrende, som er meget anderledes end jer selv. I har arbejdet i grupper, som I ikke selv har valgt, og I har diskuteret med medstuderende, som ikke har den samme politiske eller religiøse overbevisning som jer, og I er i de fleste tilfælde forblevet uenige. Og sådan skal det være. En vigtig del af det at gå i gymnasiet handler om at prøve sine egne ideer af, at gå mod strømmen og skulle argumentere for sine holdninger. Samtidig med at I har prøvet dette, har I lært at respektere andres holdninger og værdier, selv-

om I ikke nødvendigvis deler dem. Det er en vigtig lære, som kommer jer til gavn i fremtiden. På gymnasiet har I underskrevet en usynlig kontrakt, der handler om, at I skal respektere hinanden, som de mennesker I nu er. Her er jeg enig med chefredaktør Christian Jensen, der i Politiken skriver, at det eneste råd han vil give til sommerens studenter er, at fællesskabet altid er stærkere end det stærkeste individ. Det er en sætning, man kan bruge i mange sammenhænge, men måske den passer bedst på det liv, der er blevet levet på skolens kostafdeling. Her har I skullet fungere i sociale sammenhænge hver dag i ugen og set skolen som jeres hjem i den tid, I også har læst. På kosten oplever jeg en gruppe unge, som indgår i et stærkt fællesskab, hvor man hjælper hinanden – både fagligt og socialt. Der hersker en helt speciel stemning på gymnasiet efter skoletid, da det her i høj

grad er det sociale og kreative liv, der gør sig gældende. Jeg har været glad for at opleve dette liv i hverdagene og på weekend-vagt. Det føltes næsten, næsten ikke som arbejde at være kostvagt.

Så kom vi til tvivlen. I er studenter, og I er på vej videre ud i det voksne liv. Måske er det første gang, at I skal træffe egentlige selvstændige valg for fremtiden. Indtil nu har I gået i folkeskole og måske valgt gymnasiet som en selvfølge. Men hva’ så nu? Er det tid til et sabbatår? Er det videre uddannelse allerede fra september 2018? Eller skal der arbejdes og tjenes penge? Det kan være svært som nybagt student at svare sikkert på dette spørgsmål. Selvfølgelig vil tvivlen snige sig ind og gøre den måske forventede snorlige vej mod karriere til en vej med adskillige omveje. Mit eneste simple råd er, at I ikke må være bange for at vælge forkert eller frygte, at I kommer til at spilde et år, inden I når drømmeuddannelsen eller karrieren. Omfavn tvivlen og nyd den frihed, I nu har fået. Jeg synes ikke, at man kan forvente, at man som 19- eller 20-årig skal vide præcis, hvad man vil med resten af livet. Derfor er det også rimeligt, at I som unge mennesker får prøvet for-

skellige ting, inden I går i gang med den videre uddannelse. Et sabbatår kan give jer oplevelser, der sætter livet i et nyt perspektiv. Jeg råder jer til at komme ud i verden, at komme ud i friheden og prøve at se hverdagen fra forskellige vinkler og perspektiver. Prøv at se verden fra skæve fugle- og frøperspektiver, så I kan få afprøvet jer selv. Få nye oplevelser ind under huden uden at være desperat for at komme for sent til drømmeuddannelsen eller drømmejobbet. Husk nu – der er intet der er spildt. I kan bruge disse livserfaringer senere i livet. En vigtig pointe ligger i at vælge selv – måske for første gang i jeres liv. I gymnasietiden, og det her gælder over hele landet og måske også i de fleste af den vestlige verdens kulturer, er der blandt de unge et utroligt præstationspres og krav om at være på. Som rektor kunne man ønske sig, at noget af dette pres ville forsvinde, da det er vigtigt, også i gymnasietiden, at man ikke konstant skal føle, at man skal præstere det perfekte. Man skal kunne eksperimentere og lave fejl for at udvikle sig. Drop derfor ideen om, at man altid skal være på for at kunne følge med. I kan ikke få det hele med alligevel. Her

vil jeg citere psykologiprofessor Svend Brinkmann, da han er inde på noget af det rigtige med hensyn til vores aktuelle fokus på at opleve så meget som muligt og det helst så hurtigt som muligt. Han siger: ”Måske skal vi erkende, at livet i det hele taget ikke bare handler om at opleve så meget som muligt, men også om at leve op til mellemmenneskelige fordringer, og at det sidste forudsætter en villighed til at gå glip af noget. Erkendelsen af at ’Du skal ikke ville det hele’ får vi brug for nu og i al overskuelig fremtid. Lad os kultivere begrænsningens kunst.” Her skal begrænsningens kunst ses som en hjælp til at udvælge få men vigtige ting at fordybe sig i. Og det må være mit råd til jer: træf selvstændige valg, fordyb jer i de ting, I finder vigtige, brug tid på at udforske jer selv og verden. Gymnasietiden har klædt jer fagligt og socialt på til det voksne liv. Gå nu ud og lev det og tro på, at I nok skal nå jeres mål - også selv om det tager lidt tid. I dag skal I nyde at blive fejret – det har I fortjent. Tillykke til jer

Lærertalen Af Christine Eie Eriksen Kære studenter! I onsdags var vi til glædesfest sammen for at fejre, at I nu har taget jeres eksamen. Glædesfest: Det er en rigtig god overskrift på det, der foregår i jeres liv i disse dage: Fest og glæde! Og vi skal huske at markere det, når vi har noget at glæde os over. Måske er det muligt at leve, som om hver dag er en fest, men for de fleste af os går det op og ned, og for jer, der lige har været igennem en hård eksamensperiode efter 2, 3 eller 4 udfordrende år på HF, STX eller EUX, er der særlig grund til feststemning i dag. Det samme gælder for jeres forældre, familie og venner, som også har meget at glædes over netop nu, selvom de måske har været vidner til mindre festlige stunder i den seneste tid. Jeg står her på vegne af alle jeres lærere, og vi tager også del i jeres glæde. Ordet glæde kan oversættes til joy eller happiness på engelsk. Joy betyder glæde som fornøjelse eller fryd, mens happiness også betyder lykke. Vi kender følelsen af fornøjelse og fryd, for vi har alle oplevet det. I følte det nok, da I stod med huen på for første gang. Det giver et sug af lykke i kroppen. Men lykke er også noget mere og større end en flygtig følelse, ligesom en studentereksamen er noget mere og større end en hue. I det gamle Grækenland kaldte man lykken for eudaimonia, og for de gamle filsoffer handler lykke ikke blot om en følelse, men om det gode liv. Hvad vil det sige? Hvordan lykkes man i sit liv? Der er jo ingen af os, der lykkes med alt, hvad vi foretager os. Nogle gange mislykkes vores projekter, og vi kommer ikke frem til det planlagte mål. Betyder det så, at vores liv er mislykket?

Nogle af jer har set filmen Into the Wild, hvor den unge Chris McCandles bryder op fra sin familie for at rejse hele vejen på tværs af USA og op til Alaska, hvor han vil prøve kræfter med sig selv og den vilde natur. Undervejs møder han en lang række mennesker, som får betydning for ham, og han får betydning for dem. Mod slutningen når han frem til erkendelsen af, at lykken kun er ægte, når vi deler den med andre: ”Happiness is only real when shared”. Men da er det for sent, og Chris går til grunde i vildmarken. Hans projekt mislykkes. Han er ikke i stand til at vende tilbage. Så kan man vel sige, at hans liv ikke lykkedes; at han var et ulykkeligt menneske? Nej, for der var meget, der lykkedes for ham i hans korte liv, og han kom frem til en forståelse af, hvad der virkelig havde betydning for ham: Livet sammen med andre, det at dele lykken igennem fælles oplevelser og meningsfulde samtaler – ”Happiness is only real when shared.” Det, tror jeg, I ved rigtig meget om efter jeres tid

på Høng Gymnasium. Her går vi op i, at der skal være plads til jer hver især, og at I skal give hinanden plads til at være dem, I er, og blive dem, I bliver. I har fået mulighed for at øve jer i at bruge hovedet og tage aktiv del i hinandens liv i og uden for skolen, mens I har gået her. Skolen har været med til at udvikle jer igennem et væld af aktiviteter og oplevelser: I har været på faglige ekskursioner og studietur, nogle af jer har lavet skoleforestilling, deltaget i Langt-Ude festival, eller lavet Kahoot på morgensamlingen - ja, og Kahoot i timerne, for den sags skyld. I har været til alternativ idrætsdag, volleydag og kostfodbold, I har holdt fester og caféarrangementer, og måske har I lært at danse Lanciers? I har også deltaget i innovative forløb og styrket jeres kreativitet og evner til at kommunikere med andre. I december var filosofiholdet for eksempel på besøg hos dagbrugerne på ældrecentret i Høng for at hjælpe dem med lidt hjernegymnastik. Her fik vi diskuteret etik på tværs af generationerne til gavn og glæde for både gamle og unge. Hvis vi tæller sammen, har I været udsat for mange udviklende aktiviteter og fælles oplevelser igennem jeres tid på Høng Gymnasium. Men mest af alt har I delt hverdagen med hinanden. Det gælder især for jer, der har været kostelever, men det gælder for jer alle sammen. For det er jo i hverdagen, at det allermeste sker. Det er i hver-

dagen, at det kan være svært at komme op om morgenen, det er i hverdagen, at lektiemonstret bider fra sig, og det kan føles uoverkommeligt at nå alle sine afleveringer til tiden. Det er i hverdagen, at humøret kan svigte og tålmodigheden med kammeraterne og lærerne kommer på prøve. Og hvad er der så glædeligt og lykkeligt ved det? Hvad har I dog fået ud af alt det slid og al den dårlige samvittighed? Ja, I har jo fået en adgangsbillet til at komme videre i uddannelsessystemet. Det er et privillegium, som mange unge ude i verden ikke kan tage for givet. I er blevet X antal procent bedre til matematik og til at sætte kommaer. I er blevet super-brugere af lectio, særlig når det gælder fraværsopgørelsen, hvilket man forstår på landets uddannelsesminister, er meget vigtigt at gå op i. Nu er der jo mange måder at være fraværende på, og ikke alt kan måles i en statistik. I er muligvis blevet et vist antal procent mere stressede, end I var, før I begyndte på jeres ungdomsuddannelse, og et ikke ringe antal timer fattigere, tabt til Facebook, Snapchat og Instagram, eller hvor I nu sælger jeres opmærksomhed på de hungrende ”sociale” medier. Eller hvad med Netflix, HBO, Fifa-spil eller World of Warcraft? Flere af jer er sikkert også blevet et væsentligt antal hjerneceller fattigere efter talrige drukture, som efter al sandsynlighed fortsætter et par dage endnu … Når den værste rus letter, vil I mærke, at I har fået noget mere solidt og langtidsholdbart med herfra: Faglighed, færdigheder, almen dannelse – også i matematik for nogles vedkommende! Evnen til refleksion og fordybelse og til at være vedholdende nysgerrige og mentalt til stede. Måske er det bare et fromt håb hos en lærer, men vi har det lidt, som man har det i landbruget eller på gartnerierne: Vi sår en masse frø; nogle spirer og blomstrer med det samme, andre frø er længere om at bryde frem. I har i hvert fald fået erfaring med, hvad det

vil sige at lære sammen med andre, at løfte hinanden og nå mere i fællesskab, end I kunne have nået hver for sig. Det er noget, som I har været rigtig gode til, og som kendetegner studenter fra Høng Gymnasium. Jeg bliver gang på gang rørt over at opleve, hvordan I er der for hinanden, hjælper og udfordrer hinanden på tværs af uddannelsesretninger, klasser og årgange, hvad enten I er kostelever eller dagelever. Det er en sand glæde at være vidne til!

Den danske teolog og filosof Knud Ejler Løgstrup har skrevet om den betydning, vi har for hinanden. Jeg vil slutte med at læse op fra en vigtig bog, som han har skrevet. Den hedder Den etiske fordring, og her siger han blandt andet: ”Vort liv er nu engang hen over hovedet på os skabt sådan, at det ikke kan leves på anden måde end ved at det ene menneske […] udleverer sig og giver mer eller min-

dre af sit liv i det andet menneskes hånd.” Og han siger videre: ”Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden dens skikkelse. Hvilken vidde og farve den andens verden får for ham selv, er jeg med til at bestemme med min holdning til ham. Jeg er med til at gøre den vid eller snæver, lys eller mørk, mangfoldig eller kedelig – og ikke mindst er jeg med til at gøre den truende eller tryg.” Jeg vil bare tilføje, at den erfaring har I haft gode muligheder for at få her på Høng Gymnasium, og så er der ikke langt til et godt og vellykket liv. Og med disse ord vil jeg på vegne af lærerne sige til lykke til jer alle sammen med jeres eksamen. Held og lykke i tiden, der kommer, pas godt på jer selv og på de mennesker, I møder, giv frøene lov til at spire og gro, og på lykkeligt gensyn, når I vender tilbage på besøg.

Elevtalen Af Iben Vejsnæs og Nadia Pedersen

Kære alle afgangselever. Først og fremmest vil vi ønske jer alle et stort tillykke med jeres hue - hver og én. Om du sidder med en rød, blå eller grå hue på hovedet lige nu, har ingen betydning, for så længe du sidder herinde og er stolt af dig selv, så er alt andet overflødigt. Vi har alle været en del af hinandens rejse, og rejsen har været lang. Henholdsvis 2,3 og for nogle 4 år er nu gået, og vi kan forhåbentlig alle se tilbage på tiden, som værende det hele værd.

Mottoet på Høng Gymnasium & HF er som bekendt “Plads til den enkelte.” Dette må man sige, at skolen har levet op til. Det, at der er plads til den enkelte, kan tolkes på mange måder, da vi som mennesker er forskellige. Der er nemlig plads til udvikling, til grin og til masser af oplevelser. Dog er der også plads til tårer, stress og fejl. Men man skal også huske på, at en regnbue ikke opstår uden regn. Med det in mente vil vi blot påpege, at der både er positive og mindre positive ting ved denne rejse, men at de i sidste ende er nødvendige for at kunne skabe balance.

I dette øjeblik hvor vi står foran jer, mærker vi både en følelse af glæde og nervøsitet, men også angst og uvished - for hvad nu? For nogle er dette et spørgsmål, som stadig står ubesvaret, alt imens andre har fundet svaret for længst. Men lige meget hvilken kategori du tilhører, så er det vigtigt at huske på, at der ikke findes en specifik facitliste. Nu er det vores eget ansvar at finde vores egne

veje - der vil ikke længere være nogen til at holde os i ørene, og vores evne til at kunne charmere os ind på lærerne vil nok ikke være lige så brugbar på vores videre rejse.

Selvom Høng Gymnasium & HF er et af de mindste gymnasier i Danmark, er det rigt på mange områder. Kostafdelingen og de ansatte er to elementer, der begge udgør en stor del af skolen. For mange elever er skolen deres andet hjem, og for andre deres eneste hjem. Derfor er det også et stort skridt at skulle forlade gymnasiet. Ikke kun for kosteleverne, men også for dageleverne. Denne skole har for mange været et samlingspunkt, og selvom den er lille, så er fællesskabet på stedet enormt.

Man kan på mange måder sammenligne vores gymnasietid med et eventyr. Vi startede alle som fremmede, der både sammen og hver for sig blev sat overfor forskellige prøvelser. Første prøvelse var, at vi skulle lære hinanden at kende, lære at

disponere vores tid, og vi skulle finde os selv. Da alt dette var til at overkomme, kom de næste store prøvelser, nemlig SSO og SRP. Dette overvandt vi også. Til sidst kom den endelige prøvelse - eksamen. Og se os nu. Vi sidder her i dag med alle vores fine huer.

Dette er et godt bevis på, at vi klarede alle vores prøvelser, og at eventyret er ved at nå til vejs ende. Vi startede alle som grimme ællinger, der endelig er blevet forvandlede til smukke svaner. Man skal blot huske på, at alt er muligt for den, der bærer viljen i hjertet.

Vores tale er, ligesom eventyret, også ved at være slut. Vi vil her til sidst slutte af med at sige en stor tak til lærerne, for at de har kunnet holde os ud i alle de år. Tak til ledelsen og vores rektor, Mads, som har hjulpet os igennem svære valg og holdt hånden over os. Derudover et endeligt tak til alle afgangseleverne, der har gjort skolen, til det den er, og samtidig gjort vores rejse uforglemmelig. Vi burde alle kigge tilbage på de seneste år som værende uundværlige, og huske på, at dette ikke er et farvel, men et på gensyn. Held og lykke til alle i fremtiden, og må solen altid skinne på jeres veje. Endnu en gang stort tillykke med huerne! We did it! - Tak for denne rejse og på gensyn.

Set med formandens briller Af Søren Raunsø Weensgaard, bestyrelsesformand Redaktionen havde sat overskriften, da jeg blev anmodet om at bidrage med et lille indlæg til årsskriftet. Indledningsvis vil jeg sige, at skolen i en årrække har været, og fortsat er, i en god udvikling. Høng Gymnasium er en institution, der har som en del af sin opgave at forme og uddanne unge mennesker til ansvarsbevidste og engagerede samfundsborgere. Vi er jo en meget lille størrelse i de store sammenhænge. Det betyder, at vi økonomisk set er mere sårbare, men også, at vi oplever langt større mulighed for nærvær og ”plads til den enkelte”. Nogle kunne mene vor størrelse giver begrænsninger, men andre - herunder bestyrelsen – mener, at det giver muligheder. Det kræver dog, at vi selvfølgelig i respekt for vor historie og vore værdier tænker innovativt og udviklingsorienteret hele vejen rundt i vor organisation. Udfordringer er jo på ingen måde en ny størrelse for os. Det har nærmest været en del af dagligdagen alle de år, skolen har eksisteret. Men vilje, forandringsparathed og kreativitet har båret igennem og vil også gøre det fremadrettet. Dette gælder også for de udfordringer, der ligger i at have faciliteter og kultur til at tiltrække engagerede medarbejdere og magte at leve op til gældende lovgivning. En vedvarende og påtrængende opgave er, at rekruttere det ønskede antal elever. Vi er i en periode med faldende ungdomsårgange, og det gør jo ikke opgaven nemmere. Men modsat de fleste andre uddannelsesinstitutioner landet rundt, oplevede Høng Gymnasium og HF i 2018 fremgang i elevoptag. En fremgang der skal bruges som afsæt for de kommende år, og det er en opgave, alle kan bidrage til. Tidligere på året blev Høng Gymnasium og HF dømt lukningstruet af TV ØST. Dette skete uden, at TV ØST på noget tidspunkt havde rettet henvendelse til skolen. Man antog blot, at dette måtte være tilfældet, når stort set alle omkringliggende tilsvarende uddannelsesinstitutioner var utilfredse med

elevoptaget for kommende skoleår. Så måtte dette jo som en selvfølge også gælde for Høng Gymnasium og HF. Det mindste, man kunne gøre/burde gøre, var at få en udtalelse fra den berørte part. Skolen har selvfølgelig rettet henvendelse til TVØ for at rette op på fejltagelsen, og det er min klare formodning, at dette ikke vil gentage sig fremadrettet. Set igennem bestyrelsens briller, er vi kommet rigtig godt fra start med det nye skoleår. Den ”næsten” nye ledelse er virkelig kommet i arbejdstøjet, der er nye såvel som erfarne engagerede medarbejdere, og ikke mindst en masse flittige elever. Alt sammen en nødvendighed for, at vi i fællesskab - ledelse, ansatte, elever og bestyrelse - hver med sine muligheder og kompetencer, kan komme med input såvel til dagligdagen som strategien for fremtiden. Intelligens er meget større end intellekt, for det er integrationen af fornuft og kærlighed. Men der kan kun være intelligens, hvor der er den dybe forståelse for ens udvikling.

Årets gang i billeder

Forårskoncert

Tilskuere til kostfodbold

3xy pĂĽ ekskursion til Aarhus

UdklĂŚdte elever sidste skoledag

Glade elever sidste skoledag

KĂĽde elever sidste skoledag

Huen sættes på efter den sidste eksamen

Rektor ønsker tillykke

Klar til glĂŚdesfest

GlĂŚdesfest: god mad og taler

GlĂŚdesfest med glade elever

Dimission: Der gĂ¸res klar til indmarch

Dimission: klar til at modtaget beviset

Introtur: hygge med nye venner

Introtur: nye opgaver venter

Alternativ idrætsdag: nye udfordringer venter

Alternativ idrætsdag: samarbejdet sættes på en prøve

Ekskursion til Tude Å

Elever på Høng Gymnasium og HF

EUX og Høng Gymnasium og HF Af Ole Christensen, klasselærer og koordinator for EUX på Landbrugsskolen. I august 2012 startede de første EUX-elever her på Landbrugsskolen i Høng i samarbejde med Høng Gymnasium og HF. Mange landbrugs- eller dyrepasser-interesserede unge vælger i dag en EUX-uddannelse, hvor de både får en praktisk uddannelse og opnår kompetencer til at kunne læse videre på en videregående uddannelse. Motivationen for at vælge EUX er

EUX-eleverne udgør i dag en rigtig stor procentdel af Landbrugsskolens og Høns Gymnasiums elever, og i foråret går der op mod 90 EUX elever på en gang - fordelt på 3 årgange – det, synes jeg, er et imponerende antal. Jeg har som klasselærer for alle elever fra 1.e og 3.e fået mange forskellige tilbagemeldinger omkring det at gå på to forskellige uddannelsesinstitutioner.

ofte, at de unge ønsker en praktisk uddannelse, hvor de har med dyr og/eller mark og maskiner at gøre - og deres forældre ønsker, at deres datter eller søn får en erhvervsfaglig studentereksamen. De fleste af eleverne synes dog også, at det er fint at have noget at kunne ”falde tilbage på”, hvis, de får lyst til at videreuddanne sig. EUX-uddannelsen er en vekseluddannelse så eleverne skiftevis går i skole og kommer i praktik. EUX uddannelsens opbygning:

belt så mange idræts-arrangementer. På et undervisningssted, hvor der også er kostskole, er forplejningen en vigtig del af dagligdagen for eleverne. Her er meningerne delte omkring middagsmaden på de to skoler – hvor menu- sammensætning og mængden af mad på Landbrugs-

Generelt er eleverne rigtigt glade for kombinationen. Eleverne synes, at lærerne på begge uddannelsesinstitutioner er meget engagerede og brænder for deres fag – selvom de nogen gange kan blive forvirrede over flere digitale platforme som Lectio, Elevplan, og LMS! De er også glade for, at de har muligheden for at deltage i dobbelt så mange skolefester, og de sportsinteresserede klasser kan være med til dob-

skolen i højere grand tiltaler EUX drengene, mens flere af pigerne foretrækker det mere minimalistiske og feminine islæt i gymnasiets kantine.

skal etableres tværfaglighed mellem fagene, såvel gymnasiefag som landbrugsfag, for at kompensere for de reducerede timetal.

At EUX-eleverne er stolte af at være bonderøve, viser sig f.eks, når både drenge og piger vender sig om, når der kører en traktor forbi på hovedgaden. ”Skulle lige se, om det var en John Deere eller en Fendt”.

Lærerkollegierne på de to skoler har indtil videre haft et begrænset samarbejde omkring integration af gymnasiefag og landbrugsfag, men de står for i den kommende tid at øge samarbejdet og tværfagligheden mellem lærere og fag på de to skoler. Det bliver uden tvivl en spændende og lærerig proces.

For at EUX-eleverne kan nå at få både tilstrækkelig med gymnasiefag og landbrugsfag på de knap 2½ år, de går i skole, har de fleste af fagene reducerede timetal i forhold til de ordinære uddannelser. Det er intentionen med EUX-uddannelsen, at der

Jeg ser frem til, at tilgangen af elever til EUXuddannelsen fortsætter – og at vi kan udbygge det gode samarbejde skolerne imellem!

Filmfestival

Af Janus Kofoed Filmfestivalen på Høng Gymnasium og HF er årets største begivenhed for mediefaget. Vi ser elevernes produktioner og belønner de bedste indenfor forskellige kategorier fx bedste film, skuespiller og manuskript. Juryen er en blanding af lokale fagfolk og professionelle filmskabere.

I år var temaet for filmfestivalen de lokale superhelte i Høng. Vi så helten ”Copy Paste” kæmpe mod ”Det sorte får”. En pige, der kunne gå gennem vægge, og skurken ”Paradox”, der har komplet kontrol over tiden.

Høng Gymnasium og HF – status fra rektor Af Mads Skrubbeltrang, rektor På Høng Gymnasium og Hf er det nære forhold mellem elev og underviser ofte grunden til, at eleven vælger at tage sin ungdomsuddannelse netop her. I et lilleskole-miljø er det muligt for eleven at blive set af medstuderende og undervisere, og dermed er det også sværere at forsvinde i mængden. Her er det muligt at få studenterhuen samtidig med, at man kan udvikle sig socialt og kreativt. Sådan har det været længe, og det skal det blive ved med – vi vil også i fremtiden leve op til sloganet ’plads til den enkelte’, da vi hermed sikrer et trygt studiemiljø for alle typer af unge.

Samtidig er det vigtigt, at man på et gymnasium udfordrer den enkelte elev og tilbyder oplevelser, der kan åbne elevens øjne for nye perspektiver. På Høng Gymnasium og Hf vil vi gerne træne elevene i at tænke selvstændigt og igennem elevprodukter vise, at de er handledygtige. Vi har i en tid haft innovation og kreativitet som indsatsområder, da disse to kompetencer er vigtige for unge nu og bliver det i fremtiden. Vi skal skabe en ungdomsuddannelse, hvor der er plads til at tænke vildt, hvor det er ok at lave fejl – så længe man altid grundigt evaluerer elevarbejdet og herved muliggør individets faglige progression. Derfor arbejder vi på at skabe et miljø, hvor elevernes ideer er tydelige i hverdagen, et miljø hvor der bliver debatteret ud fra et elevperspektiv, et miljø der rækker ud til omverdenen – lokalt og globalt. Det er vores mission at skrue op for elevinddragelsen, så eleverne føler, at de bliver hørt og taget

alvorligt. I dette skoleår er der søsat en del aktiviteter, der tilgodeser elevernes selvstændighed og kreativitet. Bl.a. er skoleavisen, Gøm Gazetten, kommet op at køre, hvor elevredaktionen skriver om, hvad der rører sig på og omkring skolen. Der er lanceret en litterær skrivekonkurrencen, hvor det poetiske talent bliver træne,t og vindernes bidrag læses op. Vi har sendt både stx- og eux-elever til Malawi for at fortælle om den danske velfærdsstat og det danske landbrug, hvorefter eleverne i samarbejde med nødhjælpsorganisationen ADRA formidler deres oplevelse til unge hjemme i Danmark. Elever, lærere og ledelse har designet og fået bygget et udendørs klasselokale, der gerne skulle styrke motivationen ved at tilbyde undervisning i grønne omgivelser i rektorhaven. Morgensamlingerne kører igen med en ny form, der giver mulighed for længere oplæg og debat – planlagt og gennemført af både elever og undervisere. Samtidig har vi stadig forårskoncert, frivillig musik og billedkunst, skoleforestilling og filmfestival som vigtige aktiviteter, der viser elevernes kreativitet. Det er vores afsæt ind i fremtiden, hvor Høng gymnasium skal værne om de stærke traditioner om tryghed og mangfoldighed, samtidig med at der tænkes nyt med eleverne som handlekraftige og idérige.

Hjernegymnastik på Høng Ældrecenter med filosofiholdet Af Christine Eie Eriksen, lektor

I november 2017 var skolens filosofihold gæster hos dagbrugerne på Høng Ældrecenter. Vi havde arbejdet med etik, og i den forbindelse havde vi blandt andet diskuteret mange forskellige etiske dilemmaer. Vi syntes, det kunne være interessant at finde ud af, om ældre og yngre mennesker tænker på samme måde om etiske spørgsmål, så vi begav os afsted med nogle konkrete problemstillinger i tasken for at undersøge sagen. Eleverne havde valgt at tale med de ældre om alt fra prioritering i sundhedsvæsenet til aktiv dødshjælp, og til spørgsmål som: Er nogle mennesker mere værd end an-

dre? Er det muligt at handle etisk, når man er presset til det yderste, fx som fange i en nazistisk koncentrationslejr? Må man gerne stjæle, hvis det gælder familiens overlevelse? Eleverne fordelte sig mellem dagbrugerne, og der blev diskuteret ivrigt. Måske tænker ældre og yngre mennesker ikke så grundlæggende forskelligt, når det kommer til stykket? Måske hænger vores opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert mere sammen med, hvilken kultur vi er vokset op med, hvor meget tillid vi har til hinanden og til landets myndigheder. Det var noget af det, vi talte om, da vi kom hjem.

Når elever skriver kreativt årets skrivekonkurrence Af Inger Brøgger, Lektor Lige før eksamenstiden begyndte, kom kulminationen på en længere kreativ skriveproces på Høng Gymnasium & HF: vinderne af vores skrivekonkurrence blev udråbt, hyldet og fik overrakt præmier. I januar udskrev vi en konkurrence om den bedste novelle på dansk, den bedste novelle på engelsk, det bedste digt på dansk og det bedste digt på engelsk - hvert bidrag på 100 ord (cirka). D. 23. marts var flere hundrede elev-bidrag blevet afleveret. De blev først læst af deres lærere, og de bedste blandt dem blev igen læst af et mindre dommerpanel og to eksterne dommere - en romanforfatter og en ung digter. Og fire måneder senere holdt vi så fællestime. Her begyndte de to eksterne dommere med at præsentere sig selv og læse lidt op af deres egne værker. Derpå blev de tre bedste bidrag i hver af konkurrencens kategorier læst højt af de eksterne dommere (og samtidig vist på en PowerPoint), mens en fuld sal lyttede og læste intenst og spændt - det kunne jo være dem selv eller en kammerat, der havde vundet. Og da så spændingen blev udløst, hyldede hele salen vinderne. Alle vindere fik et diplom og en stor eller lille præmie. Førstepladserne fik ikke blot en signeret roman af den eksterne novelle-dommer og 500 kr til sig selv; men også 500 kr til at bruge på klassen det vakte derfor ekstra begejstring, når en klassekammerat vandt!

Den ene af de eksterne dommere, Catharina Lærkeholm Madsen, er en tidligere elev, som siden sin eksamen for to år siden har arbejdet med at skrive digte og også fået udgivet en del. Hun skrev til mig efter konkurrencen: "Jeg vil blot sige tak for et rigtig fint lille arrangement på gymnasiet. Konceptet er virkelig godt og kan give det ekstra skub, man som menneske nogle gange behøver, før man kaster sig ud i noget nyt som fx. litteratur og at skrive dette. Selvfølgelig interesserer det ikke alle at skrive, men alle har en historie at fortælle, inklusivt gymnasieelever, så jeg håber virkelig, I vil kreere en lignende konkurrence igen på gymnasiet. Det har litteraturen brug for, og det har eleverne også, så de opdager, at det ikke kun er gamle afdøde mænd og kvinder som Blixen og Blicher, der skriver. Stor ros for denne konkur-

rence. Jeg er ligeledes meget taknemlig for at måtte læse mine digte op. Det var en stor oplevelse, og I er altid velkomne til at hive fat i mig, skulle I mangle en tidligere elev eller bare en litteraturelsker." Også romanforfatteren, Ditte Wiese, som lige har udgivet en ungdomsroman, "Provinspis", var fuld af lovord om konkurrencen og imponeret af niveauet og den begejstring, hun mødte.

Selv tror jeg, konkurrencen gavner eleverne på mange måder: de har arbejdet seriøst med selve det at skrive, og med at skrive kreativt - og de fandt det overkommeligt, men ikke nødvendigvis let, fordi det kun var 100 ord. Det, at de selv har skabt litteratur, får dem til at se med nye og skarpere øjne på den litteratur, de læser i undervisningen. Og så har de set, at kreative evner også kan præmieres og hyldes på en skole, hvor det ellers er det analytiske, der er i højsædet.

Vinder af dansk novelle på 100 ord, Nanna Hegelund, 1p: Fulde. Høje. Musikken kørte på fuld knald. Alligevel lød det, som et tv der kører i baggrunden. Fjernt. De var gået døde; sad med ryggen til, i mens de tjekkede mobiler; de eneste der svagt oplyste det mørke rum. Duften af hash. En tyk lugt af chips, øl, sved og hash. Kigger ud. Mørkt. Trykken i brystet, vil rive huden af; åbne til lungerne. Øjenæblerne sunket i kraniet. Skyklapper. Åbner hasperne. Kold luft slår mod mit ansigt. Vægtløs. Alligevel tung; suget til jorden. Vinden suser. Føles uendeligt. Men etagerne flyver hurtigere forbi, end jeg kan tælle dem. 7 4 ...1

Vinder af dansk digt på 100 ord, Krestine Haugaard, 2a: Tid Man håber og man beder til at tiden aldrig kommer, til at sige farvel til det man kender Langsomt bliver man trukket nedad, men luften der omringer dig bliver lettere At række hånden håbefuldt ud efter noget, der ikke længere eksisterer Som at gribe fat i den hvide tåge og håbe på at du kan holde den Mærke hvordan det hele forsvinder mellem dine fingre Uret der tikker i baggrunden og fylder tomrummet Lyden af tiden der langsomt rinder ud En forbindelse der falder bort Livet der føles tomt Sådan er det Altid

Vinder af engelsk digt på 100 ord, Christian Simon Hulbæk Skovlund, 3b Devastated To her subjects the queen said “To you I will come and visit” To the queen her subjects said “Do not worry, we will not miss it” And everybody was happy To her subjects the queen later said “I am sorry, but I will not come today” To her subjects the queen said “But do not worry, I will make it up someday” And everybody was happy To her subjects the queen said “I am sorry, but I cannot come as stated” To her subjects the queen at last said “I am sorry. I am devastated” And everybody was devastated

Vinder af engelsk novelle på 100 ord, Alfrida Fadel, 3x: Today was the day Today was going to be the day I did it. I had been dreading it for too long. I had it all planned out in my head. When we walked past each other, I should just smile and say hi. Start a conversation. It should not be too difficult. The bus stopped, and I got off. My stomach started aching on the walk up to school, but I pretended, that I did not notice. Today was the day. My cheeks suddenly felt hot and I knew I was blushing. It was now. Our eyes quickly met, but I pretended I did not notice and we walked right past each other.

Gøm Gazette – det nye skolemagasin Af Julie Thygesen, Adjunkt Siden skolestarten i august er der blevet knoklet for gøre drømme til virkelighed – nemlig at få skabt et månedligt skolemagasin, som indtil videre er døbt Gøm Gazette

Gøm Gazette – fra elever til elever Gøm Gazette er et skolemagasin, som er skrevet og udgivet af skolens nyhedsredaktion, der udelukkende består af elever. Skolemagasinet giver eleverne mulighed for at have en finger på pulsen og udtrykke sig kreativt. Skolemagasinet udgøres blandt andet af underholdende og informerende artikler om, hvad der for eksempel rører sig på skolen. Men det er ikke kun artikler, der skrives. Skolemagasinet rummer også digte, noveller, tegneserier, konkurrencer – og der går også rygter om, at nogle på redaktionen er i gang med at lave podcasts, som skal udgives på vores Facebook-hjemmeside.

Tankerne bag Gøm Gazette På skolen vægtes både kreativitet og innovation højt. Vi har for eksempel både elevaktiviteter som frivillig musik og billedkunst, og alle lærerne er dygtige til at lave undervisningsforløb, hvor eleverne indgår i et innovativt læringsmiljø, hvor de er med til at skabe produkter, der har værdi for andre end dem selv. Det er med god grund, at kreativitet og innovation vægtes højt, idet eleverne motiveres på en helt anden måde – for en stund kan eleverne

opleve at slippe væk fra præstationskulturen, med tanker som ”hvordan klarer jeg mig mon bedre end de andre?”, og i stedet bevæge sig ind i en mestringskultur, hvor det handler om spørgsmål som, ”hvordan løser jeg denne opgave?”. Vigtigheden i kreative og innovative aktiviteter bør ikke undervurderes, da det styrker elevernes evne til at koncentrere sig, fordybe sig og holde fokus. Derudover er det med til at udvikle deres fantasi, som har en betydning i forhold til alternative løsningsmuligheder. Christian Kronow og jeg mener, at en nyhedsredaktion og en månedlig udgivelse af et skolemagasin taler direkte ind i ovenstående. Vores formål med nyhedsredaktionen og skolemagasinet er først og fremmest af udfolde den enkelte elevs potentiale og skabe et lærerigt, kreativt og trygt fællesskab, hvor tilgangen er åben, undersøgende og innovativ. Skolemagasinet skaber ikke kun værdi for dem – skolemagasinet skaber værdi for andre! Christian og jeg forsøger at skabe nogle rammer, som understøtter elevernes interesse. Det er vigtigt for os, at eleverne er drevet af en indre motivation – vi har været meget tydelige omkring, at det er lysten, der skal drive værket. Vi vil gerne have eleverne væk fra karakterræset, hvor man motiveres af karakterer. For os er det vigtigt, at eleverne gør en indsats, fordi de rent faktisk har lyst til det. Måden, vi forsøger at fastholde denne indre motivation, som vi oplever, at alle på redaktionen har, er blandt andet ved at sørge for, at eleverne har medbestemmelse, indflydelse og autonomi. Med andre ord er elever-

ne medskabere, og de vælger for eksempel selv, hvad de ønsker at skrive om – der har blandt andet været en elev, der gerne ville sætte fokus på unges forbrug af alkohol, og eleven ville gerne lave en guide til, hvordan man kunne drikke med omhu. En sådan idé skal der da bakkes op om, og det er der mulighed for at gøre på nyhedsredaktionen. Eleven får en oplevelse af autonomi, men i den grad også en oplevelse af at være kompetent. Endvidere er der her en usynlig bonus, idet eleven dannes og trænes i at være en ansvarlig og indsigtsfuld borger.

Skrivningens glæder Foruden at bakke op om skolens kreative og innovative profil er vores formål også at give eleverne lysten til at skrive. At lade eleverne opleve glæden ved at skrive! At skrive er at skabe, og det kan væ-

re en hård proces at gå fra den første idé til det sidste punktum. Men intet er mere forløsende end at komme i mål. Mange vil måske mene, at eleverne lærer at skrive i dansk, og at de jo skriver mange stile i løbet af de år, de går på skolen – og det er til dels rigtigt. Men jeg tror ikke, at der er mange elever, som synes, at dét at skrive en dansk stil er underholdende! Danske stile er underlagt nogle faglige krav, som elevernes tekster i skolemagasinet ikke er. Når eleverne skriver til skolemagasinet er noget af det vigtigste jo, at teksten underholder! Bonussen ved elevernes selvproducerede tekster er selvfølgelig, at de, uden de selv er bevidste om det, træner dét at skrive – og skrivning er blandt andet end nødvendig studie - og erhvervskompetence, men skrivning fungerer også som et vigtigt redskab til tankeudvikling og læring. Denne bonus tror jeg ikke, vi hører nogen lærere klage over.

Høng Fonden Af Birger Jensen, lektor Til skolen er der knyttet en lille fond, Høng Fonden. Fonden stammer tilbage fra 1980. I 1984 havde den en formue på kr. 100.000. Denne er i dag vokset til godt og vel kr. 500.000.

Skolens elevers økonomi kan være meget forskellig. Der er nogle, der sidder godt i det, men der er også nogle, der virkelig har det hårdt. Her kan fonden gå ind og hjælpe.

Fonden får sine indtægter, dels fra afkast af grundkapitalen, dels fra bidrag og gaver, der gives til fonden. En del af skolens ansatte giver et månedligt bidrag til fonden. Nogle af de tidligere ansatte har endda fortsat denne praksis, også efter at de er stoppet på skolen. Endvidere giver nogle af skolens samarbejdspartnere bidrag.

Med det nuværende renteniveau er afkastet fra fondens midler desværre ikke så stort, det har derfor ekstra stor betydning, hvor mange bidrag den modtager. Det har i mange år været en tradition, at ”hatten gik rundt” ved jubilarmiddagen. På denne måde har tidligere elever, der nu har fået en bedre økonomi, end da de selv var elever eller kursister på skolen, hjulpet dagens elever. En smuk tradition.

Fondens formål er at yde støtte til skolens elever og skolens virke. Således har mange elever gennem årene fået en lettere skolegang, ved at fonden har kunnet levere nogle delvise fripladser. Tidligere, da skolen var privat, kunne fonden donere midler, så skolepengene blev reduceret. I dag bruger fonden bl.a. sine udlodninger til at oprette delvise fripladser på studieture, og til at skolen kan indkøbe udstyr, som den kan stille til rådighed for eleverne.

Hvis du som læser skulle være blevet inspireret til at støtte Høng Fonden, er det meget let. Tag mobiltelefonen, brug MobilePay og tast 23 82 56 77, så går dit bidrag direkte til Høng Fonden, eller indsæt et beløb på skolens konto: 0519 0000226075. Husk at angive, at pengene er til Høng Fonden.

Høng Fondens sponsorer Laura Amelia Petersen

Lasse Olsen

Lykke Samuelsen

Christine Eie Eriksen

Allan A. Jensen

Birger Jensen

Nina Kiærskou

Peter Kristiansen

Grænseforeningen

Jakob Lystrup

Niels Jørgen Hede-Jørgensen

Mads Skrubbeltrang

JP Storkøkken

Erling Jensen

Bøje Larsen - lokalhist. Forening

Inger Brøgger

Jørgen Arman-Olsen

Maryam Azadegan

Hans Gustav Christensen

Carsten Abildgaard

H. Andersen `68 (via Bertel Stenbæk)

Lise Boeskov Andersen

Bent Frandsen

Jeppe Guldager

HS rådgivning

Kurt Frederiksen

Den Lille Legepladsfabrik

John Lansner

Jørgen Arnam-Olsen

Anne Højgaard Christiansen

Erling Skovdal Rasmus Hansen Janus Kofoed Niels Kristian Kragh Christian Kronow Anne-Bente Mylsted

ARV - Lisbeth Schnack Jørgensen - Hans Bagge

Hans Bagges Mindelegat – midler til møbler og udelokale Af Mads Skruppeltrang, Rektor Vi har været så heldige på Høng Gymnasium og Hf at modtage et beløb fra Hans Bagges Mindelegat. Hans Bagge var bestyrelsesformand for gymnasiet fra 1961 til 1985. Efter Hans Bagges død i 1986 blev der oprettet et mindelegat, som blev brugt til uddeling til elever, salmebøger, videorum etc. Dette legat blev afsluttet i 1997. Dog besluttede Lisbeth Schack Bagge, Hans Bagges enke, i sit testamente, at der skulle oprettes et nyt mindelegat med midler, der skulle komme alle elever til gode. Det er dette beløb, som vi nu har fået frigivet. I beslutningsprocessen valgte vi at dele beløbet op i to dele, hvor den ene del skulle gå til forbedring af studiemiljøet indenfor på skolen og den anden del til et løft af vores udemiljø. Derfor aftalte ledelsen i samarbejde med elevrådet at udvælge møbler, der passede til de nye vægmalerier, der bl.a. er kommet op i salen. Hermed har vi fået møbler, der matcher de malerier som kunstneren HUSKMITNAVN har pyntet vores vægge med. Samtidig blev der givet et beløb til møbler i lokale 4, hvor der i høj grad var brug for nye stole og borde.

Processen med udemiljøet foregik på en lidt anden måde, da en gruppe bestående af både elever, lærere og ledelse har været med til at designe udelokalet fra ’scratch’. Vi designede udelokalet i samarbejde med Den Lille Legepladsfabrik og Peter Houkjær, som faktisk er tidligere underviser på gymnasiet og er manden bag de Tin-Tin-tegninger der findes i Tin-Tin-salen, hvilket var en inspirerende og konstruktiv proces. Udelokalet giver en positiv mulighed for afveksling i undervisningen, da man som elev nu har mulighed for at modtage undervisningen i grønne omgivelser. Som elev tilbringer man mange timer indenfor i ensartede lokaler, men med udelokalet har underviseren nu mulighed for at tilbyde eleven at være ude i den friske luft, mens man studerer. Udelokalet er tænkt som trin et i en proces, hvor vi på sigt gerne vil bruge udemiljøet noget mere i vores hverdag. Derfor håber vi, at elever og undervisere har mod på at bruge f.eks. rektorhaven til at få plantet frugt, grøntsager mm. som kan berige vores hverdag og sætte fokus på bæredygtighed og det at være udenfor i grønne omgivelser.

1. hf’erne i Dublin Af Maja Thymann Gabrielsen Hansen, elev Vores studietur i 1. hf gik til Dublin i Irland. Alt var parat, og programmet var sat. Det hele ændrede sig dog, da snestormen Emma rasede over Storbritannien og Irland. Dublins lufthavn indstillede, på grund af vejret, alle flyvninger fra torsdag d. 1. marts 2018. Usikkerheden spredte sig hos klasserne, og vi var meget bekymrede for, om vi nu kunne komme af sted. Til vores held blev vejrsituationen bede, og Dublins lufthavn åbnede i løbet af lørdagen og søndagen (vi skulle afsted mandag). Om morgenen mandag d. 5. marts mødtes nogle af os på Slagelse Station for at tage toget til lufthavnen, mens andre stødte til os derinde. Det viste sig dog, at det fly vi skulle have været med, havde en fejl, så vi måtte køres i minibus ud til et andet fly. Landingsbanen og det nye fly var dog fyldt med is, så flyet skulle afises først. Efter omkring en times ventetid i flyet på landingsbanen kom vi endelig af sted. Fra Dublins lufthavn blev vi kørt i bus ude til Hostel The Four Courts, hvor vi skulle bo under vores ophold. Senere samme aften havde vi alle sammen fællesspisning på The Porterhouse Temple Bar, hvor vi bl.a. fik traditionel irsk mad. Tirsdag var vi på Dublinia & The Viking World, som er et museum. Her gik vi rundt i mindre grupper og studerede museets indhold på egen hånd. Vi skulle egentlig også have besøgt et fængsel, men det kunne ikke lade sig gøre, så i stedet var vi på en guidet tur rundt i byen med en lokal guide. Guiden fortalte historier om Dublin, og han forsøgte endda også at lære os lidt irsk.

Om onsdagen ventede os en heldagstur ud af byen. Vi skulle til Wicklow Mountains i Glendalough, der ligger 1 time og 20 minutters kørsel fra Dublin. På busturen derud fortalte vores chauffør om områderne, vi kørte igennem, og om Dublin generelt. Wicklow Mountains bød på et enormt flot naturområde, som flere skulle forevige med et par billeder. Egentlig skulle vi også have været på en SelfGuided Tour of Glendalough Visitor Centre with Extreme Ireland, men der var desværre lukket på grund af den store mængde sne, som var faldet. I stedet tog vores chauffør os forbi Bray Head, hvor man enten kunne hygge sig på en cafe eller tage turen op af bjerget og nyde den fantastiske udsigt. Inden vi tog af sted til Dublin, havde vi i grupper valgt emner om Irland, som vi skulle undersøge. I løbet af ugen skulle vi derfor fremlægge vores oplæg for de andre, og om torsdagen skulle vi desuden interviewe lokale om deres holdning til vores emner. Det viste sig at være en udfordrende opgave, som krævede mod hos flere af os elever. Efter arbejdet med interviewene var vi på Jeanie Johnston, der er et skibsmuseum, som formidler historien om de mange, som udvandrede fra Irland til USA efter kartoffelpesten. Her var der en guide på, som fortalte os om livet på skibet. Om eftermiddagen var vi på Guinness Storehouse, hvor vi på toppen fik muligheden for at smage på en ægte Guinness med udsigt over byen. Vi afsluttede torsdagen med fællesspisning, inden vi fredag morgen skulle mod København igen.

2.g’erne i Edinburgh Af Freya Leschly Jørgensen og Krestine Haugaard I foråret 2018 rejste 2. årgang på studietur til Edinburgh i Skotland. Vi var indkvarterede på et youth hostel lige uden for centrum i gåafstand til alle byens seværdigheder.

Første dag besøgte vi Edinburgh Castle. Det var en kold og blæsende dag, men det afholdt ikke vores guide fra at dukke op i en traditionel skotsk kilt. Dog med pænt blå knæ og ret så store luffer. Han fortalte om slottets historie og dets strategiske placering. Herefter skulle vi, trods det fortsat kolde vejr, på den store ‘Edinburgh Quest’ med formålet at gøre os bekendt med byen. “En spadseretur til at varme sig på” som den gode Inger Brøgger formulerede det. ‘Questen’ ledte os

blandt andet forbi St Giles’ Cathedral, Princes Street Gardens, Parlamentet og Calton Hill, og selvom vi nødigt indrømmede det over for Inger, var vi efterfølgende noget mere familiære med byen. Om aftenen blev vi guidet igennem Edinburghs undergrund på en autentisk spøgelsestur, hvor sande historier om mordere og genfærd gav et indblik i Edinburghs skumle, og til tider uhygiejniske fortid. Tirsdag besøgte vi den store gotisk udseende kirke, St Giles’ Cathedral og kunstmuseet the Scottish National Gallery. Dagens hovedattraktion lå dog om aftenen da vi skulle opleve traditionel skotsk Ceilidh. Med traditionel skotsk musik og folkedans havde vi en fest med vaskeægte skotter i kilt. Selv-

om det siges, at en rigtig skotsk gentleman ikke afslører, hvad han gemmer under kilten, var der dog flere dansende herrer, der gjorde det alligevel, da flere danse krævede høje spark og snurren rundt. Onsdag kørte vi op i højlandet og oplevede slagmarken ved Culloden, høje bjerge i Glencoe og naturligvis Loch Ness. Halvdelen af os kørte med en ganske munter guide, der talte om sine yndlingswhiskyer, den rigtige måde at servere haggis på, og, til overraskelse for ham selv, også om hans syn på Brexit og spørgsmålet om skotsk uafhængighed. Sidstnævnte var på programmet, da vi torsdag besøgte det skotske parlament og snakkede med repræsentanter fra SNP, det største parti i Skotland. Om aftenen var der så at sige fri leg, og lærerne inviterede de interesserede på middag.

Ud over de mange planlagte aktiviteter og seværdigheder fik vi også lov til at opleve byen på egen hånd og fandt plads til blandt andet Nationalmuseet, Edinburgh Dungeon, shopping og diverse pubber. Skotterne var meget imødekommende, og accenten i byen voldte ikke megen forvirring. Bortset fra om mandagen var det famøse engelske vejr bedre end forventet. Alt i alt var det en rigtig god tur.

Dimittenter 2018 Første række fra venstre Sandra J. Petersen Louise Asta Skov Nielsen Hatice Soyak Sophie Yasmin Kronborg Amalie Josefine Mejlgård Anden række fra venstre Lea Skovgaard Jessen Vysaly Thombo Trine Dragsbæk Weitman Klaus Bromberg Leah Prehn Strandberg Larsen, Freja Duedal Pedersen Rebecca Schack Simonsen

3.a Første række fra venstre Nina M. Kønicke Mechernsee Lisbeth Seidelin Jessen Isabella M. Sejr Christoffersen Nadia Pico Gottlieb Pedersen Iben Bernstorff Vejsnæs Anden række fra venstre Timur Shah Said Alefi Sarah Vogtmann Lund Asxtrid Mølgaard Sørensen Bibi Amanda Barchager Falkner Sara Andrea Boes Lorenze Cathrine Broe Julie Wittrock

3.b

Tredje række fra venstre Hassan Ahmad Ali Simon Blach Yussef Bilal Ali Jonas Victor Kirk Christian S.Hulbæk Skovlund Mikkel Elmkvist Vestergaard

Dimittenter 2018 Første række fra venstre Bolette Niemann Kongsbak Alfrida Fadel Katharina Jónhild Ellingsgaard Melina Rohde Simone Elkjær Larsen Anden række fra venstre Tobias Edelberg Axelsen Jarl Ejsing-Duun Sebastian Svanekjær Pedersen Mia Andersen Emma Nikoline Kærshøj Melin Frederik Dam Andersen

3.cx Første række til venstre Isabella Østerbye Frederikke Olsen Anna Henriksen Astrid Andersen Simone Bertelsen Mie Christiansen Anden række til venstre Mie Christiansen Jens Jessen Emilia Gadebusch Frederik Fogh Thyge Skotte Laura Olsen Christoffer Larsen Christina Haagensen

4.e

Tredje række til venstre Christian Sommer Frederik Slorup Casper Christensen Ulrik Specht Lasse Israelsen Laurits Bærentsen

Dimittenter 2018 Første række fra venstre Emilie Guldbrand Larsen Cecilie Bossov Westerdahlter Hanan Hassan Theresa D. Syska Anne Sofie Rasmussen Sarah Christine Holmbo Hansen Anden række fra venstre Amalie Würtz Kristensen Hussein Naim El-Habet Laura Bjerge Christensen Siv Skovbo Johan Bjarnø Vittrup Lucas Vang Sæther Johan Oliver Olsen Julie Lander Jensen

2.p Første række fra venstre Kirstine Færch Rasmussen Sarah Sandberg Olsen Freya Grøsfjeld Bitsch Emma-Sofie Fausø Luna Dinesen S. Nielsen Louise Ådal Henriksen Anden række fra venstre Magnus Flaskjær Frederik Bohne Nobel Sabrina Kathleen H. Macspurren Maria Eskehøj Hansen Mads Larsen Augusta Morgen

2.q

Tredje række fra venstre Sarah Düring, Axel John Qvistgaard Sabine Louise Christiansen Mads Hemmingsen Emil Busck Vinter Nikolai Poulsen

Boggaver 2018 Skolens boggaver Klaus Bromberg, 3a Bibi Amanda Barchager Falkner, 3b Melina Rohde, 3cx Julie Lander Jensen, 2p Frederik Bohne Nobel, 2q Emilia Kortbech Gadebusch, 4e Kostenafdelingens boggave Emil Busck Vinter, 2q Høng-Samfundet Jarl Ejsing-Duun, 3cx Gunnar Lannungs Legat Johan Bjarnø Vittrup, 2p Sparekassen Sjælland Sebastian Svanekjær Pedersen, 3cx Rotary Sebastian Svanekjær Pedersen, 3cx Frederik Dam Andersen, 3cx Hussein Naim El-Habet, 2p

Personale

AH Anne Højgaard Christiansen Spansk

AB Anne– Bente Mylsted Spansk/stvjl.

BI Birger Jensen Dansk/kemi

CA Carina Kronvold Køkkenmedarbejder

CE Christine Eie Eriksen Engelsk/filosofi

CK Christian Kronow Dansk/mediefag

DI Ditte Henriksø Idræt/tillidsmand

EJ Erling Jensen Matematik/fysik

EO Emil Olsen Pedelmedhjælper

FJ Freya Munk Jørgensen Sekretær

HE Helle Havbro Køkkenmedarbejder

IB Inger Krarup Brøgger Engelsk/oldtidsk.

JE Joan Egede Rather Socialpæd./stvjl.

JG Jeppe Guldager Fysik

JK Janus Kofoed Mediefag/historie

JL Jakob Lystrup Historie/samfundsfag

JO John Lansner Matematik

JT Jørn Toft Matematik/ samfundsfag

JU Julie Thygesen Dansk/psykologi

KB Karen Kirstine Bengtson Dansk/historie

Personale

KP Karen Poppel Tysk

LI Lisbeth Samuttis Medarbejder i bogkælderen

LK Lone Krause Køkkenleder

LO Lasse Olsen Musik/historie

LP Lene Pfeiffer Petersen Naturgeografi

LY Lykke Grønbech Andersen Biologi/samfundsfag

MB Marie Breumsø Dansk/engelsk

MC Mette Cantby Engelsk/fransk Læsevejleder

MF Martin Fotel Kemi/naturgeografi

MI Mie Schytte Dansk/psykologi

MIA Mia Bitsch Oldtidskundskab

ML Malene Lund Sekretær

MS Mads Skrubbeltrang Rektor

NK Niels Kristian Kragh Samfundsf./religion

PK Peter Kristiansen Billedkunst/religion

PL Peter Dybdal Larsen Engelsk

RA Rasmus Hansen Samfundsfag/ erhvervsøkonomi

RH Rene Hansen Pedel

RL Rikke Lücking Larsen Vicerektor

RS Rasmus Spangsberg Engelsk/historie

Personale

SA Susanne Arends Økonomisekretær

SN Sanne Nør Nielsen Køkkenmedarbejder

UF Uffe A. Fredens Fysik/psykologi

VI Vinni Kristensen Køkkenmedarbejder

PO Patricia Weber Brinch Olsen Køkkenelev

OH Oliver Holm Dansk/engelsk

SO Søren Olsen Pedelmedhjælper

CN Conni Lund Nielsen Økonomisekretær

SS Sabine Strauss Kemi/biologi

SAE Susanne Æbelø Matematik/religion

KK Karen Kraul Jensen Matematik

JS Jesper Stubberup Idræt/historie

Formandens beretning Af: Lene Jensen, formand for Høng Samfundet. Formandens beretning blev fremlagt og godkendt af generalforsamlingen. Foreningsåret startede traditionen tro med Jubilardagen i september, og som altid var det en meget hyggelig dag med masser af snak fra den tid, man selv gik på skolen. 55 deltagere havde valgt at komme til Jubilardagen på Høng Gymnasium 2017 Der kommer altid et pænt beløb ind til Høng Fonden, som støtter nuværende elever økonomisk til f.eks. studierejser, studenter-huer, computere, tilskud til betaling af kostophold på skolen og andet, der måtte være relevant for at kunne klare undervisningen på skolen. Det blev også foreningsåret, hvor der var rektorskifte. Da Susanne Tellerup havde fået nyt job, blev Mads Skrubbeltrang, der var konstitueret rektor, ny rektor for Høng Gymnasium. Høng Samfundet vil gerne sige tillykke. Høng Samfundet glæder sig til samarbejdet, som er startet. Rektor støtter op om Høng Samfundet, og det er en vigtig ting, for at Høng Samfundet kan fortsætte med at være en aktiv del af Høng Gymnasium.

Høng Samfundets Boggave gik i år til Jarl EjsingDuun fra 3 CX. Boggaven i år var “ Det ensomme hjerte” af Tom- Buk-Swienty. Høng Gymnasium har fået nye vægmalerier fra Ny Carlsberg Fondet. De er lavet af kunstneren HuskMitNavn Ved Jubilarmiddagen kører der er PowerPoint-show

i baggrunden med skolens historie. Det fungerer godt. Lene Jensen genvalgt som formand for Høng Samfundet, og Niels Eriksen blev genvalgt som bestyrelsesmedlem. Erling Skovdal blev valgt som suppleant. Årsskriftet for 2017 udkom i en printet udgave. Dette skyldtes, at der var sket nogle misforståelser mellem Høng Gymnasium og Høng Samfundet, og der var et rektorskifte imellem også. Men Årsskriftet var en printet udgave, og det var Forårshilsenen også. Dette har medført et stort fald i omkostningerne. Det vil kassereren fortælle mere om i sin beretning. Jeg vil gerne slutte denne beretning med at sige tak til Høng Samfundets bestyrelse for godt samarbejde i det foreningsår, som er gået, og til skolen og køkkenet, der hvert år stiller op og støtter op om jubilardagen i september på skolen. Det er med til at gøre Høng Samfundet til en aktiv del af skolen. Der er mange gamle elever, der ser frem til denne dag på skolen, hvor de kan genopfriske gamle minder fra deres Gymnasie- og HF- tid.

Jubilardag Af Bertel Stenbæk, student fra 1968 Som 50-års jubilar havde jeg jo haft store forventninger til denne dag, og det blev en god dag. I alt godt 70 deltog i middagen, hvor køkkenet som sædvanlig kræsede for os. For mig er snakken ved bordet og især talerne det væsentlige. Og i år var der fire gode og velforberedte talere, som alle havde noget på hjerte. Poul Erik Jensen, speciallæge fra Kalundborg og eneste 70 års jubilar, fortalte levende om sit ophold på skolen sidst i 1940’erne, og hvad det havde betydet for ham. 60 års var ikke repræsenteret. De foregående år har ellers budt på godt sammenhold og mange deltagere. Håber at det kommer igen.

Tina fra 1968 havde medbragt facts i form af nøjagtig plan for vækning, timer, måltider og lektielæsning. Og Peder kunne referere til sin nye bog, Plovfurelægen, hvor et helt kapitel omhandler vores tid i Høng fra 1966-68. Endelig kunne rektor Mads Lyngby Skrubbeltrang holde sin første tale for jubilarerne om skolen i dag: Om Husk Mit Navn’s geniale udsmykning af skolens vægge, om det nye ude-undervisningslokale og om Høng Fonden. Det sidste indbragte meget klækkelige bidrag. Erania-sangen og et par sange fra højskolesangbogen blev der også tid til. Fotografering og efterfølgende en god snak i en times tid, hvor vi kort og effektivt fik udvekslet billeder og livshistorier for 50 år. Tak til alle for en god dag.

40 års jubilarer, årgang 1978 i festligt gensyn i Høng

Tale ved jubilardagen Af: Peder Olesgaard, Årgangsrepræsentant for mat.fys. 1968

Som 50 års jubilar ved man jo godt, at 50 år er lang tid. Ja, set i et menneskeliv- perspektiv er det endda meget lang tid. Det mærkes da også, når vi møder hinanden. Vi genkender ikke hinanden straks. Men når vi så finder ud af, hvem det er, vi står overfor og får øjenkontakt, får man den fantastiske oplevelse, at man genkender personen fuldstændig – ja, man synes nærmest, at tiden har stået stille. Der er intet forandret. Man går direkte ind på Høng-tiden, som den var. Jeg skrev mine erindringer for et år siden ”Plovfurelægen”. Deri er der selvfølgelig også et kapitel med Høng tiden. Da jeg skrev det kapitel, var jeg helt tilbage med fuld opmærksomhed. Jeg mærkede igen stemningen og følelserne, som de var. De nærmest rislede ned ad rygraden. Jeg mærkede, hvor meget de to år har betydet i mit liv. Der var morsomme hændelser. Og selv om jeg godt ved, at anekdoterne er sjovest for dem, som var med, så skal I alligevel have et par stykker her. Jeg boede ovenpå skolen sammen med 9 andre unge mænd, fordi vi var de yngste. Halvdelen af os ses stadig årligt. En nat fik Rene voldsomt ondt i maven. Vi måtte have fat i lægen. Men skolen blev jo aflåst klokken 23. Så lægen måtte bakses ind ad vinduet. Vi trak og skubbede den korpulente læge ind og bar hans taske op ad trappen til anden sal. Lægen virkede noget mistænksom og gik og sagde hele vejen op: ”Der er sku noget muggent ved det her”. Han virkede nærmest oplivet, da han fandt Rene lidende i sengen. Der var mistanke om blindtarmsbetændelse, så Rene måtte indlægges på

Sæby sygehus. Så gik den ikke længere. Vi måtte vække Fransklærer Krogsgaard, så dørene kunne låses op. Rene kom af sted og blev opereret. Dagen efter fik vi at vide af Rektor Monrad, at vi godt måtte vække Krogsgaard lidt tidligere i forløbet. Om aftenen drak vi kaffe sammen på Ivers værelse. En aften da seancen var ovre, og vi skulle forlade værelset, forlod Iver sit værelse for at træde af på naturens vegne. Da han kom tilbage, var vi alle væk. Han kunne imidlertid ikke finde sin dyne og råbte ud på gangen – hvem har taget min dyne? Svaret tilbage var: Den ligger nede i gården – prøv at se ud af vinduet. Vi havde hængt dynen ud af vinduet og sat en snip af dynen i klemme i vinduet. Så da Iver åbnede vinduet for at se efter, forsvandt dynen nedad med en blød susen og landede i gården med et blødt pust. Iver skumlede og var så vred, at Rene blev nødt til hente den. Men dørene var jo låst. Så han måtte ud af gavlvinduet og ud på taget af fysiklokalet og hen over rygningen af spisesalen og hen over taget på en tilbygning for derefter at kravle over i et træ for at komme ned på jorden til dynen. Da turen gik samme vej tilbage, kunne man se Rene i måneskæret med en dyne under armen spadsere hen over spisesalens tagrygning. Det morede vi os over længe. Dagen var jo skemalagt. Vi stod op klokken syv. Spiste morgenmad klokken 7.30 og startede i skolen klokken otte, spiste middag klokken tolv og sluttede i skolen ved tretiden, hvor vi så drak kaffe eller saftevand i spisesalen, indtil vi skred op på værelserne. Vi brugte dog en time på at høre ”efter skoletid” med Jørgen Mylius på Aages værelse. Han havde radio. Jørgen Mylius var nystartet i DR og spillede den musik, der sagde os noget, The Beatles, Beach Boys og alle de andre. Derefter

var det tid til lektier indtil aftensmaden klokken 18. Derefter igen lektier måske efter en ”strøgtur”. Herefter igen lektier indtil vi drak kaffe på Ivers værelse. Det, at dagen var så struktureret, og det, at vi boede på skolen, gjorde skolen ideel som trinbræt fra tidlig ungdom til mere voksenliv. Da jeg kom til skolen fra Vestjylland, fik jeg selvfølgelig hjemve. Men da jeg havde været hjemme på efterårsferie, glædede jeg mig til at komme tilbage til skolen i Høng igen. Det var en fantastisk måde at træde et vigtigt skridt videre i livet. Det var også en fin kom-

bination at forene introduktionen til det akademiske miljø med højskoleånden. Så kære Mads. Som ny rektor på skolen så har du en vigtig plads nu. Du får lov at præge unge mennesker på et rigtig vigtigt tidspunkt i deres liv. Vi gamle ønsker dig held og lykke med det. Pas godt på Høng Gymnasium. Den repræsenterer noget vigtigt og er med til at gøre en forskel i mange unge menneskers liv, som den gjorde for os – i hvert fald for mig.

Årgang 1968, 50 årsjubilarer, diskuterer livligt.

Højdepunkter siden 1968 Af: Kristian Laubjerg, årgang 1968 Det er vel nok en umulig opgave at redegøre for selv de vigtigste begivenheder gennem de sidste 50 år. Skal vægten ligge på personlige og familiemæssige højdepunkter og nedture, eller er det mere interessant at høre om de mere professionelle elementer. Det hele er jo nok I ens bevidsthed blandet godt sammen. Foran mit kontor I Libreville havde jeg sat et citat op til almindelig reflektion for dem, som kom I ‘audiens’. Citatets ordlyd har jeg glemt, men meningen var, at når man ligger på sit dødsleje, så er det ikke uløste og ufærdige arbejdsopgaver, som kommer først I ens tanker, men snarere de relationer med venner og familie, som man ikke gjorde nok ud af. Dermed også være sagt, at de største højdepunkter I ens tilværelse jo drejer sig om de personlige relationer, man har dannet sig i denne lange periode – og mange af dem er jo også udviklet i kraft af arbejdsrelationer. Min første kone mødte jeg under en udveksling til USA gennem min studietid ved Københavns Universitet. Hun var fra Jamaica og vores forhold varede næsten indtil sølvbrylluppet, men det blev det dog aldrig til. Vi har en søn sammen, som nu er 44 år og selv har stiftet familie med barn. Dernæst havde jeg et forhold til en kollega fra Senegal. Efter at det var blevet kendt for systemet, at vi var sammen, blev vi aldrig placeret i det samme land, hvilket i en periode medførte mange rejser rundt i Afrika og helt til Sydamerika. Men forholdet til hende varede heller ikke evigt, selv om der skulle gå mere end 10 år. I mellemtiden gik mit navn til tops i det hvide hus, og jeg fik det gyldne håndtryk, som gav mig ressourcer til at tænke over fremtiden uden at have andet at lave i to år. Dernæst forlod jeg for-

melt UNICEF efter at have tjent organisationen i Nigeria, Guinea-Bissau, New York, Elfenbenskysten, Gabon, Sao Tome og Principé, samt Equatorial Guinea. Da borgerkrigen I Guinea Bissau stod på, måtte vi flygte til Senegal via Cap Verde. Mit kendskab til landet, som jeg allerede havde besøgt, medens jeg arbejdede for Udenrigsministeriets Danida, samt mit kendskab til dets befolkning, ikke mindst den kvindelige del, fik mig til at slå mig ned I Senegal, efter min formelle afgang fra UNICEF I 2008. Det var da 40 siden, at jeg blev færdig med min studentereksamen og påbegyndte et studium i Teoretisk Pædagogik ved det humanistiske fakultet i København. Jeg afsluttede mine studier med en forskningsgrad, lic.phil., hvor den empiriske del fandt sted I Tanzania og Jamaica. Det var på denne uddannelsesbaggrund, at jeg fik ansættelse på Center for Udviklingsstudier, det som senere kom til at hedde DIIS, Danish Instititue for International Studies. Det førte mig ind I Danida, hvor jeg først arbejdede på projekter i Tanzania og Bangladesh og senere som konsulent i Udenrigsministeriet. Over en periode på fem år ledede jeg 41 missioner til forskellige lande i Asien og Afrika, men nok mest Indien og Sri Lanka. Da rejserne var mange og lange bad jeg Danmarks repræsentant i UNICEF’s styrelse om at lægge mit navn ind her. Det skete, og så gik de næste små 20 år med FN. Nu bliver man jo ikke leder at et FN landekontor, uden at de forskellige sikkerhedstjenester, de franske i Vestafrika, CIA og andre, ligesom jo også PET spørger naboerne ud inden man rykker ind I idenrigsministeriet. USA er jo den egentlige grundlægger af FN, og intet foregår her, uden at det noteres af grundlæggeren. Af en eller

anden grund røg mit navn til tops i Det hvide Hus, ifølge ambassadøren I Cameroun. Herefter måtte jeg finde udgangen. Hjemkommet, til Senegal – hvor jeg senere fik statsborgerskab på grund af mit arbejde der – grundlagde jeg måske Vestafrikas første hjemmeplejevirksomhed. Vi har p.t. ansat små 50 sygeplejersker. Det er et non-profit foretagende. Gennem denne virksomhed mødte jeg min kone, som takket være min alder, helt sikkert bliver min sidste og bedste hustru. Vi har tre døtre sammen, 8,6 og 4 år. De går i den franske skole i København med henblik på at forberede sig på vores retur til Senegal, som jeg besøger rent arbejdsmæssigt ca. 4 gange årligt, medens vi tilbringer den lange skoleferie der med børnene.

Mine børn og kone er mine prioriteringer og også grunden til at jeg ikke deltager I festlighederne I Høng I anledning af 50års jubilarerne. Hav mig und-

Uddrag af Plovfugelægen Følgende er et kort uddrag af bogen Plovfugelægen af Peder Olesgaard. Han startede på skolen i 1966 og her han beskriver bl.a. sin tid på skolen og sit møde med rektor Monrad således: Høng Studenterkursus var startet omkring 1913 tror jeg. Det står i fundatsen, at skolen skal drives på basis af højskoletanken, og sådan er det stadig.

Vi skulle altid have højskolesangbogen med i tasken i timerne, og hvis der blev foreslået en sang derfra, så blev den sunget. Vi sang også en del i elevforeningen Erania, hvor vi mødtes til foredrag og fest. På skolen var der to mat.-fys. og to sproglige klasser på hver årgang. Andet års klasserne var skrumpet til omkring 75% af første års størrelsen. Nogle havde opgivet og nogle var dumpet og måtte gå første år om igen. Det var med andre ord hårdt at flytte hjemmefra, og samtidigt var det faglige niveau højt. Der var omkring 160 elever på skolen. Jeg selv var hverken blandt de skarpeste eller de svageste. Jeg passede mine lektier nogenlunde, men det var ikke fordi, jeg nød det. Jeg har faktisk aldrig kunnet lide at studere, og det er nu ikke særlig praktisk, når man vælger en løbebane med et langt studium. Jeg har derimod været god til at holde ud og holde ved, og det har båret mig igennem både studenterkurset og lægestudiet. Rektor Monrad var en personlighed i ordets bedste forstand. Han er den rektor, der har siddet på posten længst, og den der har præget skolen mest. Der står en statue af ham i gården. Da jeg var på skolen fra 1966 – 1968, stod Monrad midt i sin glansperiode. Han var skoleleder på en god måde, og vi følte os meget trygge ved ham. Han styrede lærerne, så de ikke kørte for meget deres eget spor, og der var ellers mange originaler

som undervisere. Det blev de nu ikke ringere af. Han var virksomhedsleder både hvad det pædagogiske, det boligmæssige, det kostmæssige og det bygningsmæssige angik. Monrad var med i alt. Vi kunne sagtens komme til ham og tale med ham om både personlige og skolemæssige sager, og vi blev altid taget alvorligt. Til gengæld kiggede han ulm på os, hvis vi faldt uden for rammerne i en forsamling eller ved bordet. Et blik var som regel nok. Der foregik selvfølgelig meget, der ikke skulle komme til hans kendskab, men jeg tror nu, at han vidste en del mere, end vi regnede med. Jeg tror også, at han ofte lod som om, at han ikke vidste noget. Monrad var venstremand, og blev den første amtsborgmester i Vestsjællands Amt efter kommunalreformen i 1970. Jeg havde et fint og afslappet forhold til ham. Når der var valg, repræsenterede jeg Venstre på skolen. Vi lavede et vælgermøde i Erania regi. Socialdemokratiet havde statsministerposten ved Jens Otto Krag. I min tale slog jeg på, at nu måtte der noget nyt til. Ham der repræsenterede Socialdemokratiet på skolen var en meget usynlig person. Jeg husker, at jeg fik ret stor bifald da talen var overstået. Det blev jeg lidt forundret over. Det var ikke ligefrem hot i 1967 at være venstremand. Men jeg tolkede det derhen, at det, at jeg havde slået på, at vi trængte til fornyelse, jo gav genlyd i alle andre partier end lige Socialdemokratiet. Siden har jeg lært, at det ofte giver bonus at slå på fornyelse. Jeg ved ikke om det gav lidt point hos Morad, at jeg var venstremand, men jeg tror det ikke. Det var første gang jeg rigtig var på en talerstol. Det skulle absolut ikke blive sidste gang. Jeg kan huske endnu at jeg faktisk tændte lidt på det. Jeg tror, det er det at fange et publikum og få responset med det samme. Bogen kan købes ved henvendelse til Peter Olesgaard på tlf.: 2078 5706

Jubilarer

10 ĂĽrs-jubilarer

25 ĂĽrs-jubilarer

40 ĂĽrs-jubilarer

50 ĂĽrs-jubilarer

Unge jubilarer (5 år og derunder)

”Gamle” lærere

Hele personalet fotograferet den 9. august 2018

HĂ¸ng Gymnasium og HF, fotograferet den 1. maj 2018

Høng Samfundets Årsskrift 2018

Articles inside

Hjernegymnastik på Høng Ældrecenter for filosofiholdet