
1 minute read
Hjernegymnastik på Høng Ældrecenter for filosofiholdet

Hjernegymnastik på HøngÆldrecenter med filosofiholdet
Advertisement
Af Christine Eie Eriksen, lektor
I november 2017 var skolens filosofihold gæster hos dagbrugerne på Høng Ældrecenter. Vi havde arbejdet med etik, og i den forbindelse havde vi blandt andet diskuteret mange forskellige etiske dilemmaer. Vi syntes, det kunne være interessant at finde ud af, om ældre og yngre mennesker tænker på samme måde om etiske spørgsmål, så vi begav os afsted med nogle konkrete problemstillinger i tasken for at undersøge sagen. Eleverne havde valgt at tale med de ældre om alt fra prioritering i sundhedsvæsenet til aktiv dødshjælp, og til spørgsmål som: Er nogle mennesker mere værd end andre?
Er det muligt at handle etisk, når man er presset til det yderste, fx som fange i en nazistisk koncentrationslejr? Må man gerne stjæle, hvis det gælder familiens overlevelse?
Eleverne fordelte sig mellem dagbrugerne, og der blev diskuteret ivrigt. Måske tænker ældre og yngre mennesker ikke så grundlæggende forskelligt, når det kommer til stykket? Måske hænger vores opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert mere sammen med, hvilken kultur vi er vokset op med, hvor meget tillid vi har til hinanden og til landets myndigheder. Det var noget af det, vi talte om, da vi kom hjem.
