5 minute read

REKRUTTERING I SOCIAL OMSORG

For at skabe det gode liv for borgerne tilknyttet Social Omsorg har vi behov for både at rekruttere og ikke mindst fastholde vores medarbejdere. For at det kan lykkes, skal vi være en attraktiv arbejdsplads, hvor vi er sammen om at skabe et godt og udviklende arbejdsmiljø, hvor vi har fokus på kerneopgaven.

På de følgende sider viser vi en lang række specifikke initiativer og tiltag, der er gjort i Social Omsorg for både at rekruttere og fastholde vores medarbejdere.

Baggrund

Mangel på kvalificeret arbejdskraft er en stor udfordring inden for stort alle fagområder i Social Omsorg. Flere gange opleves forgæves rekrutteringsforsøg, og flere stillinger bliver besat af medarbejdere, der ikke har alle de ønskede kvalifikationer. Med de fremtidsprognoser vi ser ind i med større ældreårgange og flere borgere med komplekse problemstillinger samtidig med mindre ungdomsårgange og lavt optag på velfærdsuddannelserne, er der behov for, at vi gør en ekstra og bred indsats for at rekruttere.

Initiativer og tiltag i forhold til rekruttering

• Branding – bl.a. via artikler i Horsens Folkeblad og besøg af TV2 nyhederne. Horsens Folkeblad kørte omkring jul en række artikler med fokus på, hvordan man inden for plejesektoren i Hedensted Kommune forsøger at rekruttere mere personale ved at gøre faget mere attraktivt. Derudover bruges sociale medier til at skabe interesse for jobs fx via Instagram.

• Forløb for to-sprogede – ”godt på vej til SOSU ­uddannelse” for at give mulighed for, at flere to ­sprogede går i gang med og gennemfører en SOSU ­uddannelse. Den 8. februar var TV2nyhederne på besøg på Møllebo Plejehjem for at fortælle historien om to ­sprogsprojektet.

• Ansættelse af unge Spirer i fritidsjob Spirerne er unge folkeskoleelever, der er blevet ansat til at arrangere sociale aktiviteter for beboerne samt løse småopgaver som fx at ordne vasketøj eller vaske op. Initiativet skaber glæde blandt både de unge og ældre, der føler, at de lærer noget af hinanden.

• Job hos os – telefonen. Én indgang til job i Social Omsorg hvor du nemt og hurtig kan få afklaret og tilbudt en samtale med en leder. Særligt op mod sommer ferien er der brug for mange afløsere i ældreplejen.

”I de første uger på skoleskemaet har vi blandt andet lært at skifte sengetøj hos borgerne og om de forskellige højtider i Danmark. Når jeg er færdig her, håber jeg, at jeg kan få arbejde først på et plejehjem og så i hjemmeplejen. Jeg vil bare gerne hjælpe”. To-sproget medarbejder på vej til SOSU

”Vi håber, at Spirerne går ud til deres netværk og fortæller om de gode oplevelser, de har på plejehjemmet. Og så kunne det jo være fantastisk, hvis de kommer tilbage som afløsere og senere tager en uddannelse.” Leder på Birkelund Plejehjem

Gns. antal ansøgere i Social

 Tabellen viser hvor mange jobopslag samt hvor mange ansøgere der gennemsnitlig har været til hvert jobopslag fordelt på jobkategorier. Det ses, at der særligt er udfordringer med at få ansøgere til sygeplejeske og social- og sundhedspersonale stillinger.

 Uddannelsesmesse i Forum Horsens, for at skabe interesse for velfærdsuddannelser. De to SOSU-elever fortæller ‘ung til ung’, hvorfor de har valgt og er glade for Social- og Sundhedsuddannelsen. Messen besøges af 5.000 elever og forældre fra Hedensted og Horsens.

Hver gang arbejdspladsen mister erfaring, skal en ny medarbejder læres op, og borgerne møder igen et nyt ansigt. I løbet af 2022 fratrådte 329 månedslønnede medarbejdere et job i Social Omsorg, derfor har vi sat aktivt ind på styrket arbejdsfastholdelse.

Initiativer og tiltag for arbejdsfastholdelse

• Guide til seniorsamtale. Vi ønsker, at flere af vores ældre medarbejdere, med stor erfaring og viden, får lyst til at fortsætte i jobbet. Eventuelt i færre antal timer og udskydelse af efterløn­ eller pensionstidspunktet. Derfor er der indført Seniorsamtaler, som tager udgangspunkt i medarbejderens ønsker til den sidste del af deres arbejdsliv.

• Introduktionsmaterialer for de større faggrupper og ufaglærte samt et 1 dags intro ­kursus med henblik på at give nyansatte en struktureret og tilstrækkelig viden om arbejdsforhold, opgaver og kultur.

• Sundhedsfagligt kompetenceårshjul, for at styrke de sundhedsfaglige kompetencer for alle i Social

Omsorg. Her er der hver måned er fokus på et fagligt tema, der støttes op med idekatalog, kampagner, lokal undervisning m.m.

• Der arbejdes med at fremme en kultur med tillid og psykologisk tryghed, faglighed og læring samt synergi på tværs

• Ansættelse af teamledere for at understøtte nærværende ledelse med mulighed for større faglig støtte til medarbejderne

Tværgående samarbejde

”Fordelen ved at være her i Hedensted Kommune er helt sikkert, at den ikke er større, end at vi er tæt på hinanden. Vi har Hjemmehjælperne lige ved siden af også. Vi har vores planlægger tæt på. Vi har en ledelse, der er tæt på. Så er der nogle problemer, er der noget, vi skal have snakket om, så er vi tæt på hinanden.” Sygeplejerske. Sygeplejen Midt.

I 2022 blev der uddannet 24 SOSU-hjælpere i Hedensted Kommune. Desværre fratrådte 60 SOSU-hjælpere i samme periode.

Fleksibilitet i arbejdstid 

”Pusleplanen gør, at vi har en meget større indflydelse på vores egen planlægning af timer. Vi planlægger otte uger frem, og det gør, at hvis vi ved, at vi skal noget, f.eks. en stor fødselsdag, så kan vi skrive ‘Veto’ ved den dag, og så bliver der ikke rykket ved den. Jeg synes, det fungerer rigtig godt, og det gør, at vi kan få en større frihed i vores privatliv.”

Social- og sundhedsassistent og tillidsrepræsentant

 ‘Mød en medarbejder’ fra Social Omsorg på medarbejdernet og Facebook

“Det er vigtigt for mig at have styr på mine opgaver. Uanset hvilken opgave, jeg sidder med, skal alle andre kunne stole på, at opgaven bliver løst som forventet og til tiden, så borgeren kan få den bedste hjælp.” Marlene Andersen, medarbejder på Hjælpemiddeldepotet

Sagsbehandling T T P Borgeren

I Hedensted Kommune har vi en ambition om, at vores sagsbehandling skal foregå tæt på borgeren. Derfor arbejdes der både på Sundhed­ og Ældreområdet samt Området for voksne med handicap med flere tiltag for at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, øge samarbejdet mellem medarbejderne og styrke borgernes tillid og samarbejde.

Projekt ‘Borgeren i centrum’ Voksenhandicap 2023-2025: Voksenhandicap har modtaget puljemidler fra Socialstyrelsen til afprøvning af en model for øget samarbejde med borgeren i perioden 2023 ­2025.

Projektet involverer borgere, der har brug for socialpædagogisk støtte i eget hjem (Servicelovens §§ 82 og 85). Denne gruppe borgere er valgt, fordi de har potentiale for at blive helt eller delvist selvhjulpne, via målrettede, rehabiliterende tiltag ud fra recovery tankegangen.

Der arbejdes ud fra et værdigrundlag om, at:

• borgeren er ekspert i eget liv,

• borgeren har ressourcer og

• sagsbehandleren er borgerens sagspartner.

Figuren viser andel sager, hvor der er sket sagsbehandling indenfor tidsfristen, når borgere søger om støtte til personlig, praktisk hjælp og madservice (§83) samt om hjælpemidler (§112). Det er håbet, at flere sager med tiden kan behandles indenfor tidsfristen. Det primære mål er dog en smidigere proces med færre involverede medarbejdere.

I projektet afprøves en model for bedre kommunikation, tættere kontakt, forventningsafstemning og systematisk feedback. Projektet bliver fulgt af VIVE og Socialstyrelsen, som ud fra erfaringerne vurderer om modellen er en omkostningseffektiv måde at hjælpe borgerne på.

Sundhed & Ældre: Samling af flere enheder med visitationsopgaver samt visitation tættere på borgerne og i tæt samarbejde med driftsmedarbejderne

For at give borgerne en oplevelse af smidig sagsbehandling, samt reducere antallet af involverede medarbejdere, benyttes i højere grad en udvidet fremskudt visitations­funktion. Det betyder, at der i juni 2022 blev flyttet myndighedskompetence fra sagsbehandler til rehabiliterings­terapeuterne og udskrivningstemaet.

Konkret kan de nu selvstændigt færdiggøre en sag helt, når der er enighed med borger om afgørelsen, og indsatsen ligger indenfor serviceniveauet. Dette styrker den faglige dømmekraft og nærhedsprincippet omkring borgeren.

I foråret 2023 arbejder vi med, at sagsbehandlere arbejder fysisk tættere på driften med henblik på relationel koordinering omkring borgersager for yderligere at lette sagsgange og sammenhængende borgerforløb.

”Jeg har oplevet en langt større smidighed i sagsgangen, fordi dialogen er kommet meget tættere på ved at rådgiver, specialvejlederne og ledelsen i Mestringsenheden, i Voksen Handicap fysisk har været i samme hus 2 dage om ugen. Vi har fået et tættere samarbejde om vores sager, tættere opfølgning med formøder, for at være helt afklarede på indsatserne hos borger og løbende vurderinger, om vi er i mål med bestillingen.” Teamleder i Mestringsenheden