2 minute read

Indledning

Med denne afrapportering kaster vi os som organisation ud i noget nyt. En ny måde at vise den bevægelse der foregår hver dag i – og på tværs af – kerneområderne i kommunen. Rapporten er tænkt som en årligt tilbagevendende temperaturmåling på udvalgte fokusområder, tiltag og indsatser, som understøtter bevægelsen fra strategi til praksis. Ambitionen er, at den bliver et værktøj I som Kommunalbestyrelse kan bruge til at følge udviklingen, og som inviterer til dialog om, hvorvidt vi er på rette vej – og til at rette til der, hvor det viser sig nødvendigt.

I de enkelte fagudvalg sker der hen over året en løben–de afrapportering på alle udvalgets fokusområder som en del af udvalgenes årshjul. Det skal de fortsætte med. Nogle af de fokusområder, der ligger i udvalgene har dog interesse for den samlede Kommunalbestyrelse. I januar 2023 pegede fagudvalgene derfor på en række fokusområder som de ønskede skulle indgå i en samlet, årlig afrapportering til hele Kommunalbestyrelsen. Det er de udvalgte fokusområder, vi som organisation giver en status på nu.

Vi har i direktionen lagt stor vægt på at bringe såvel kvalitative som kvantitative data til bordet i rapporten. Det gør vi ud fra et ønske om at give plads til både de fokusområder, hvor status kan læses ind i ét eller flere præcise måltal og de fokusområder, hvor beskrivelser, billeder og fortællinger er den bedste måde at vise udviklingen på. Derfor vil I opleve nogle meget forskelligartede rapportsider, som viser bredden i den organisation, I bestyrer.

Rapporten er blevet til i et tæt samarbejde imellem en central arbejdsgruppe og repræsentanter fra områderne. Det er derfor de fagpersoner, som er ansvarlige for fokusområderne, der med egne ord har beskrevet baggrunden for fokusområdet samt konkrete initiativer og tiltag på området og relevant datamateriale. For mange har det været en positiv oplevelse at få lov til at sætte ord på deres daglige arbejde og koble det på den samlede retning, I som Kommunalbestyrelse har sat for organisationen.

Selve afrapporteringen står i år på to ben; rapporten I har foran jer og en temadrøftelse den 21. juni, hvor I får mulighed for at besøge en række stande bemandet af fagpersoner fra kerneområderne. De fortæller på hver sin måde om organisationens arbejde med sigtepunkterne og er en invitation til dialog. Afrapporteringen her er rettet mod Kommunalbestyrelsen, næste skridt er implementering i organisationen, som vi starter op efter sommer.

QR-koder

Rapporten indeholder flere QR koder, som giver adgang til yderligere information om rapportsidens emne. QR koderne tilgås således:

Åbn kameraet på din telefon eller iPad. Hold enheden, så QR­koden vises i søgeren i appen Kamera. Enheden genkender QR­koden og viser en notifikation. Tryk på notifikationen for at åbne det link, der er tilknyttet QR­koden.

Marianne Berthelsen Kommunaldirektør

Læsevejledning

Rapporten er bygget op om de tre strategiske sigtepunkter: Vækst i balance, Smidige og effektive processer og Forpligtende fællesskaber.

For hver sigtepunkt er der række rapportsider hvor de udvalgte fokusområder, som understøtter omsætningen af sigtepunktet i praksis, er beskrevet. Det kan fx være ’Bosætningsstrategien’, ’Projekt Nærhed i Omsorg’ eller ’Partnerskaber med virksomheder’.

V Kst I Balance

Vækst i balance bygger på tanken om at for at kunne levere en tilfredsstillende velfærd de kommende år, så kræver det, at Hedensted Kommune fortsat vækster.

Som Kommunalbestyrelse er det derfor vigtigt for os, at vi tiltrækker både flere borgere og flere arbejdspladser. Men vi skal som Kommunalbestyrelse arbejde for en vækst i balance, hvor vi har flere bundlinjer.

• Vi skal sikre en økonomi i balance

• Vi skal sikre en bosætning i balance

• Vi skal sikre en kapacitet i balance

• Vi skal sikre et klima i balance

• Vi skal sikre et erhvervsliv og en arbejdskraft i balance

Udvalgte fokusområder fra de politiske udvalg

• Klimaplan 2050 (DK2020)

• Erhvervsstrategien

• Bosætningsstrategi

• Trafiksikkerhedsplan 2020 ­23

• Vej og trafikplan 2020 ­2030

• Stiplan 2020 ­2030

• Lokalplaner

• Varmeplanlægning

• Ladestandere

• Kloge kommunale kvadratmeter

• Kapacitetsstyring i Læring

• Den nødvendige balance imellem almen – og specialområdet

• Unge med fremtid i uddannelse og job

• Et trygt og værdigt liv med demens