6 minute read

KAPACITETSSTYRING I LÆRING

I Hedensted Kommune ønsker vi at skabe de bedst mulige rammer for et godt og trygt liv for de familier, der allerede bor her og dem, som flytter til. Derfor har vi fokus på kapacitetsstyring på dagtilbudsområdet, så vi kan følge udviklingen i behovet for pasningstilbud, og løbende tilpasse vores kapacitet.

Forældre kan få deres barn i dagtilbud fra det er 26 uger gammel til skolestart. Kommunen har dagtilbud i alle skoledistrikter, og det tilstræbes, at barnet kan få en plads inden for eget eller nærmeste skoledistrikt.

I bestemte områder i kommunen opleves et stadigt stigende pres på den nuværende kapacitet på 0 ­ 6 årsområde. Dels opleves et stigende antal tilflyttere og fødsler, og dels opleves rekrutteringsudfordringer på dagplejeområdet, hvor færre vælger at etablere sig som dagplejer end tidligere.

Initiativer og tiltag på området

• 5 børn hos mange dagplejere

• Udvidelse af vuggestuepladser i flere dagtilbud

• To busgrupper hos to dagtilbud

(Lille Dalby og Stjerneskuddet)

• Opstilling af modulbyggeri ved Lille Dalby (sommer 2023)

• Øget tilskud til pasning af egne børn

• Ændring af visitationsregler således at børn ikke længere er garanteret en plads inden for eget eller nærmeste skoledistrikt, men at der i stedet tilstræbes en plads inden for eget eller nærmeste skoledistrikt

Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Læring, Plan og Vækst og Team Ejendomme og Service, som skal sikre, at vækst og kapacitet hænger sammen. Dagtilbud deltager i en tværfaglig samarbejdsgruppe med repræsentanter fra Plan, Vækst og Klima med henblik på at kvalificere beslutningsgrundlaget ift. fremtidig udvikling og kapacitetsbetragtninger på læringsområdet.

Derudover er der månedlige børnetalsmøder, som sikrer en løbende opdatering og blik på udviklingen af dagplejeområdet.

Graferne viser den historiske og den forventede udvikling i børnetallet i Hedensted Kommune. Der forventes både en stigning i antallet af 1-2 årige samt 3-5 årige for kommunen samlet set.

I Hedensted Kommune har vi fokus på at skabe den rette balance imellem almen­ og specialområdet, så flest muligt børn får mulighed for at blive i et alment dagtilbud/skole samtidig med, at de børn, der har behov for et specialtilbud, får dette.

Både på landsplan og i Hedensted Kommune stiger antallet af folkeskolebørn, som går i specialtilbud, år for år. På landsplan er andelen af elever der i dette skoleår går i et specialtilbud kommet helt op på 6,5%, mens tallet kun lå på 4,8% i 2015/16. I Hedensted Kommune er tallet i dette skoleår 6,7%, mens tallet lå på 4,3% i 2015/2016.

Denne udvikling har en række konsekvenser i forhold til:

• Det enkelte barns tarv

• Alle børns læring, trivsel og udvikling

• De nødvendige økonomiske allokeringer

Som konsekvens af situationen på området i Hedensted Kommune, følger økonomiske udfordringer, der særligt knytter sig til skoleområdet. Et stigende antal børn segregeres dog allerede inden skolestart. Derfor

Indsatser for hele Læring

1. Ledelsesspor med fokus på fælles, ledelsesmæssigt mindset om opgaven

2. Udfoldelse af begrebet stærke børnefællesskaber ind i en styrket og differentieret praksis

3. Aktivering af forældre og lokalsamfund, med fokus på at skabe stærke forældrefællesskaber og lokalsamfundsfællesskaber

4. Styrket visitation på tværs af dagtilbud og skole

5. Styrket brug af de såkaldte understøttende systemer er der udarbejdet en ‘Handleplan for balance imellem almen og special’, der dækker hele 0 ­16 års området. Den indeholder dels en række fokusområder for læringsområdet som helhed, dels en række fokusområder knyttet specifikt til dagtilbudsområdet og til skoleområdet.

6. Fælles udmøntning på tværs af reformen Børnene Først.

Arbejdet med at forbedre børns trivsel og vende den udvikling der ligger til grund for denne handleplan vil kræve et langt udviklingsforløb. Handleplanen forventes således at kunne blive implementeret i perioden 2023 ­2025, og samtidig danne grundlag for budgetlægningen for 2024 og efterfølgende år.

 Figuren viser udvikling i andel elever, der går i specialtilbud.

Indsatser for dagtilbudsområdet

1. Børnesyn i praksis

2. Faglig ledelse

3. Stærke pædagogiske kompetencer

4. Styrket visitation

Indsatser for skoleområdet

1. Kompetenceudvikling

2. Understøttende systemer

3. Differentierede læringsmiljøer

4. Økonomi

Unge bærer fremtiden og har brug for at indgå i fællesskaber, som styrker deres sociale, mentale og faglige kompetencer.

For nogle unge er vejen dog mere udfordrende end for de fleste andre. Derfor arbejder Hedensted Kommune på at understøtte unge i at blive mest muligt selvforvaltende ­ og i at kunne få et godt liv, arbejde og gerne også en uddannelse.

Initiativer og tiltag på området

Ungeenheden i Beskæftigelse har en række tilbud og indsatser målrettet de unges vej mod selvforsørgelse og selvforvaltning. Nedenfor er fremhævet to tilbud, som har vist sig at have særlig god effekt.

1. Løn Motiverende Indsats

Ungeenheden i Beskæftigelse har fra 2019 til udgangen af 2021 med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond gennemført projekt Løn Motiverende Indsats for unge mellem 18 og 30 år. I forbindelse med projektet blev unge med udsat baggrund ansat med lønindkomst fra første dag i en lokal virksomhed uden først at have været i virksomhedspraktik.

Der er kontinuerligt mellem 220 og 250 unge, som modtager uddannelseshjælp i Hedensted Kommune, flest i vinterhalvåret.

Cirka 58% af de unge som deltager i forløb ved Ungeeheden bliver ansat i almindeligt lønnet job efter endt forløb, og yderligere 14% kommer i uddannelse. Generelt har Hedensted Kommune en lidt større succes med at få unge hurtigt ud af offentlig forsørgelse og ind på en vej med selvforsørgelse end gennemsnittet af de østjyske kommuner.

Kilde: Jobindsats.dk

3 ud af 4 unge i projektet kom enten i job og/eller uddannelse. Lønmotiverende Indsats er nu blevet en fast del af indsatsen i Ungeenheden.

2. SKUB

SKUB (Styrkelse af Kompetencer, Uddannelse og Bevidsthed) er en indsats for unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser som ADHD, ADD, Autisme mv. De unge har ofte haft det svært i såvel skolen som i opvæksten i øvrigt. De har haft kontakt til skolepsykologer, har deltaget i specialundervisning og nogle har fået en oplevelse af at være ”forkerte”. Mange af dem er gået ud af folkeskolen uden at bestå afgangsprøven, ligesom en del af dem har måttet opgive mindst én ungdomsuddannelse.

Formålet med SKUB er at støtte disse unge i at deltage i undervisning for herved at blive tilstrækkelig ”klædt på” til at kunne opnå ordinær beskæftigelse og/eller uddannelse. SKUB har fokus på tillæring af anderledes tanke ­ og handlemønstre, og den arbejdsmarkedsmæssige inklusion er for den unge et springbræt til at blive selvforvaltende og selvforsørgende.

SKUB blev Alberts vej til job

Albert har Autisme og har gået i specialklasse i det meste af sin skoletid. Han blev efter folkeskolen visteret til STU (Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse), men efter to år flyttede forløbet til SKUB.

Albert fik i SKUB personlig støtte og faglig uddannelse i dansk, matematik og samfundsfag, og han lærte nogle anderledes tanke ­ og handlemønstre, så han kunne se sin forskellighed som en positiv ressource.

Dette gav ham mod på at komme i praktik, hvor han med støtte fra sin underviser fra SKUB blev godt inkluderet på arbejdspladsen. Albert blev i praktikforløbet ordinært ansat i virksomheden og har nu været der siden august 2022.

Et Trygt Og V Rdigt Liv Med Demens

Ved budgetvedtagelse for 2019 besluttede Byrådet at afsætte penge til byggeri af et nyt demensplejehjem i Hedensted Kommune. Nu står Kærminde plejehjem klar. Plejehjemmet åbnede for de første 10 beboere den 1. april 2023, hvorefter flere boliger gradvist vil blive åbnet. Udover plejeboligerne åbner et daghjem de 1. august.

Målet med etableringen af et nyt demenscenter er, at stedet bliver et videnscenter for demens, hvor dygtige medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund vil sikre høj demensfaglig omsorg både i plejeboligerne, i daghjemmet, på aflastningspladserne og i de udekørende funktioner, som tjener borgerne i hele kommunen. Det faste personale bliver uddannet inden for demens. Med det nye Demenscenter samles den største ekspertise om demens i kommunen ét sted.

Kærminde Plejehjem er en del af Demenscenter Hedensted og er med sine værdier, sin arkitektur, medarbejdertænkning og faglighed en helt ny måde at skabe rammer for mennesker med demens. Demenskonsulenterne vil også komme til at holde til på matriklen.

Status på opstart af Kærminde Plejehjem 10 borgere flyttede 1. april ind på Kærminde i Hus 1. Primo juni er Hus 1 og 2 fyldt op, dvs. 20 borgere er flyttet ind. Der står forventlig 5 borgere på venteliste til åbning af Hus 3.

1. april var Kærminde også klar til at modtage de første borgere til de midlertidige pladser. Det er et tilbud, som blandt andet skal være med til at aflaste ægtefæller med hjemmeboende demente eller borgere med demens, der kommer direkte fra sygehus.

Rekruttering af medarbejdere har været meget positiv med betydelig flere ansøgere og mere bred faglighed, end vi ser andre steder. Samtidig er der mange flere uopfordrede ansøgninger. Det er dog også på Kærminde svært at rekruttere SOSU ­assistenter, og særlig nogle der har lyst til at arbejde om natten.

Jeg har boet og arbejdet i Silkeborg Kommune i mange år, men tanken om at få mulighed for at være med til at starte et nyt demenscenter op og være med til at skabe de bedste rammer for borgere ramt af demens og deres pårørende tiltrak mig. Men også det at være på en arbejdsplads hvor der er stor faglighed indenfor demens og med tanken om et videnscenter indenfor området, var også årsagen til, at jeg valgte at søge en stilling på Kærminde Plejehjem.

Ergoterapeut, Hedensted Demenscenter

”Fleksibel indretning har været et af vores fokusområder under byggeriet. Får vi beboere ind, der gerne vil sidde sammen, kan vi det med de borde, vi har indkøbt. Er der en eller flere der har behov for at blive skærmet, er det også muligt. Muligheden for at flytte rundt på møbler og borde kan vi på den måde hele tiden tilpasse de enkeltes behov.”

Leder af Hedensted Demenscenter