KLIMAPLAN 2050

På FN’s Klimakonference i december 2015 vedtog 196 af verdens lande Parisaftalen og forpligtede sig til at begrænse den globale temperaturstigning til under 2°C samt at arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5° C. Danmark er med, og det betyder, at vi vil være klimaneutrale senest i 2050. Det kræver aktiv handling – ikke mindst fra kommunerne.

Hedensted Kommune er derfor indgået i DK2020 projektet, som forpligter kommuner til at arbejde målrettet mod de nationale mål omkring reduktion af CO2 udledninger med 70% i 2030 og neutralitet i 2050. Klimaplan 2050 udspringer således af DK2020 projektet.

Klimaplan 2050 beskriver de delmål og handlinger, som Hedensted Kommune vil drive fremad for at nå målet. Klimaplanen skal ses som et levende styringsdokument, hvor nye handlinger vil blive tilføjet i takt med øget viden, etablering af nye partnerskaber og ny teknologi udvikles. Planens mål og handlinger er dog ikke tilstrækkelige, hvorfor der er et gab, der løbende skal arbejdes for at lukke.

Kommunalbestyrelsen har yderligere en vision om, at Hedensted Kommune skal være det mest klimavenlige samfund, hvorfor klima og bæredygtighed er centrale elementer i kommunens strategier og planer.

Væsentlige igangsatte initiativer, der vil påvirke de største udledninger:

• Strategisk energiplan. Med planen sætter Kommunalbestyrelsen en politisk dagsorden for omstillingen til bæredygtig energiproduktion

• Omstilling til bæredygtig varmeforsyning jfr. Danmark kan mere II

• Klima-Lavbund. Udtagning af lavbundsjorde i samarbejde med Miljø ­ og Naturstyrelsen til gavn for klima, natur og drikkevandsbeskyttelse

• Deltagelse i Grøn Jyllandskorridor, et EU Interreg samarbejde, der skaber grundlaget for mere bæredygtig tung transport i fremtiden med Exit 57 som et vigtigt knudepunkt

• Bæredygtigt indkøb i kommunen via anvendelse af KMD Sustainious CarbonKey, der beregner CO2 udledningen på kommunens indkøb og forbrug.

Fremadrettede planer og initiativer

• Etablering af vindmøller, energiparker, biogas (retningslinjer og udpegning)

• En målrettet erhvervsindsats med fokus på energiledelse, ressourceanvendelse, klimarapportering med mere, der skal hjælpe erhvervet til at kickstarte egne initiativer

• Fyrtårnsprojekter inden for natur og landbrug med fokus på symbioser og synergi til erhverv og turisme

• Udbygning af el­ladestandere i kommunen til gavn for borgere og turister

• Fokus på ressourceanvendelse / cirkulær økonomi hos borgere og erhverv

• Partnerskab og deltagelse i Kattegatsamarbejdet, et tværkommunalt samarbejde, der skal genoprette og styrke naturen i hav og fjorde omkring Kattegat til gavn for alle interessenter

Data

 I forhold til Hedensted Kommunes mål om 70% CO2 reduktioner inden 2030 viser figuren, hvor meget vi endnu mangler at reducere CO2e emissioner med, for at nå 2030 målet. Konkret er der yderligere reduktionsbehov på 240.737 ton CO2e for at nå 2030 målet.

Klimakampagne

 Både store og små initiativer skal bidrage til, at vi når vores klimamål om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. inden 2030. Det sætter vi fokus på med en klimakampagne, hvor en række helt almindelige borgere fortæller om, hvad de gør for at reducere udledningen af CO2.

 Tabellen opsummerer på de samlede udledninger fra Hedensted Kommune, og viser, at der samlet set er sket en reduktion i klimaudledningen på ca. 19,5% fra 2018 til 2020.

Klimakampagne Støtte til landsbyer til varmeplanlægning

ESGreen tool (ESG-rapportering i landbruget)

Omlægning til økologisk landbrug

Bæredygtighedsprisen

Hedensted Kommune vil være Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. I 2021 blev Hedensted Kommunes Erhvervspolitik vedtaget. Det er en ambitiøs erhvervspolitik, som er blevet til i et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem Hedensted Erhverv og flere hundrede involverede virksomheder.

Vores unikke geografiske placering lige i hjertet af det Østjyske Vækstbånd stiller os i udgangspunktet i en uhyre stærk position. De mange virksomheder tilbyder spændende, udfordrende og varierede jobs, og vi vil som kommune gøre, hvad der står i vores magt, for til stadighed at sikre dem kvalificeret arbejdskraft.

Politikkens 5 indsatsområder, med henblik på tiltrækning af nye virksomheder:

1. Lager og logistik

2. Webshops

3. Produktion og automation

4. Fødevarer (primær­produktion og forædling – herunder af protein)

5. Byggebranchen

Initiativer og tiltag på området Erhvervspolitikken beskriver den overordnede vision og retning. Eegentlige handlingsplaner vil løbende blive udmøntet igennem Hedensted Erhvervs arbejde med afsæt i Erhvervspolitikken.

Eksempler på konkrete initiativer og tiltag:

Erhvervspolitikken sætter fokus på fire områder

1. Det gode erhvervsliv

2. Det gode arbejdsliv

3. De gode rammer

4. Det bæredygtige

• Iværksættere og tilflyttere (CVR#) bliver systematisk kontaktet af Hedensted Erhverv

• Der sker udrulning af et digitalt dialogværktøj, som skal hjælpe virksomheder i gang med grøn omstilling

• Seminarrække i 2023 om grøn omstilling

• Netværksaktiviteter for lokale virksomheder og iværksættere. Relevante emner tages op, og der skabes rum for netværk virksomhederne imellem

Hedensted Kommune er en kommune i vækst. Det er vigtigt, at kommunen fortsat vækster, for det er med til at styrke kommunens økonomi og sikre, at vi fortsat kan yde borgerne god velfærd og de bedste rammer for det gode liv. Med det afsæt godkendte Kommunalbestyrelsen den 25. januar 2023 Bosætningsstrategien: Bosætning i balance.

Bosætningsstrategien sætter retningen for den fremtidige bosætning i Hedensted Kommune, så kommunen kan fastholde positionen som vækstkommune og samtidig skabe det bedst mulige fundament for, at man kan bo og leve det gode liv i Hedensted Kommune. I Bosætningsstrategien er visionen udtrykt gennem 7 udsagn, som uddybes i strategien. Blandt andet arbejdes der med flere bundlinjer.

Bosætning er således ikke kun et politisk ønske om en god økonomisk bundlinje, men også en menneskelig og miljømæssig bundlinje, så kommunen får gode vækstbetingelser for alle.

Initiativer og tiltag på området Bosætningshjulet beskriver hvad der menes, når der tales om bosætning, og det trækker tråde rundt til stort set hele organisationen. Derfor ligger der både en kommunikationsopgave i at få bosætningsstrategien gjort tilgængelig for alle men også i at skabe en organisering for, hvordan det giver mening at arbejde med strategien rundt i organisationen.

Det sker blandt andet ved: Samtaler med alle direktører for at finde mulige organiseringer på de respektive områder. Det har frembragt en række muligheder, som nu undersøges nærmere. F.eks. deltagelse i kommende fællesmøder i kerneområderne hen over året.

Oprettelse af et område på medarbejdernettet der skal fungere som fast base for bosætningsstrategien. Her kan alle i organisationen tilgå strategien. Den vil også udkomme i en trykt udgave.

Bosætningsstrategien offentliggøres på hedensted.dk under ‘planer og politikker’, hvor alle interessenter kan tilgå strategien.

Udvalget for Vækst & Klima har efter godkendelse af Bosætningsstrategien bestilt et handlingskatalog, som i skrivende stund er ved at blive udarbejdet.

I Hedensted Kommune er trafiksikkerhedsarbejdet vigtigt, og det er et langsigtet arbejde. Arbejdet med trafiksikkerhed foregår på mange niveauer og via mange initiativer og indsatsområder. Trafiksikkerhedsplan

2020 ­2023 har fokus på trafiksikkerhed og borgernes tryghed og tager udgangspunkt i de politiregistrerede uheld, skolevejene samt input fra borgere og lokalråd.

Kampagner og trafikantadfærd er en del af trafiksikkerhedsarbejdet. Trafiksikkerhed indgår i kommunens arbejde gennem planer, prioriteringer og samarbejder hver eneste dag.

Visionen kan kun nås ved en fælles indsats, hvor også den enkelte tager ansvar.

Hedensted Kommune vil mere trafiksikkerhed Målet er, at der hvert år skal være et tydeligt fald i antallet af tilskadekomne og dræbte i trafikken. Ofte følger kommunerne Færdselssikkerhedskommissionens målsætning, der ved planens tilblivelse kun var defineret frem til 2020. Hedensted Kommune har derfor selv sat standarden for, hvor ambitiøs målsætningen skal være, og Trafiksikkerhedsplan 2020 ­2023 har et højt ambitionsniveau.

Planen tager udgangspunkt i den daværende nationale målsætning, der gjaldt til 2020. I Hedensted Kommune betyder det, at der i 2020 ikke må være over 14 dræbte og tilskadekomne, og det betyder en lokal målsætning om, at antallet af dræbte og tilskadekomne i 2023 skal være under 10.

I grafen (øverst) ses den historiske udvikling i antallet af dræbte og tilskadekomne på vejene i Hedensted Kommune, samt målsætning om max 10 i 2023.

Løbende aktiviteter

• Trafiktællinger og hastighedsmålinger gennemføres løbende og sikrer overblik over trafikkens udvikling og hastighedsniveauet på vejene

• Samarbejde med politi, skoler, Vejdirektoratet og Sikker Trafik m.fl.

• Trafiksikkerhedsrevision på alle større anlægsprojekter der medvirker til at sikre de rigtige løsninger

• Forbedringer af vejnettet i forbindelse med drift og vedligeholdelse

• Dialog med interessenter f.eks. borgere, lokalråd og handicapråd

• Deltagelse i kampagneaktiviteter

Eksempel på udført projekt fra Trafiksikkerhedsplanens projektliste: Ombygning af uheldsbelastet kryds, projekt nr. 40 Hedevej/Nørrehedevej. Krydset er ændret fra almindeligt firevejskryds med ubetinget vigepligt på sidevejene til et forsat kryds med forskydning af tilslutningerne, samt etablering af klumpheller og fuld stop fra sidevejene. I en 5 ­årig periode før ændringen var der sket 4 færdselsuheld på stedet. Siden ændringen af krydset i 2021 har politiet ikke registeret færdselsuheld

I Hedensted Kommune er der fokus på at skabe gode forhold for vækst, både ift. nye borgere og virksomheder, samt for detailhandlen i kommunen. Et af de forhold som er meget vigtige, er en god infrastruktur så man kan komme rundt i kommunen og for at sikre adgangen til de mange arbejdspladser, som ligger i pendlerafstand fra kommunen. Der skal være god mobilitet til både korte og lange turer, og der skal være mulighed for at færdes med både bil, kollektiv trafik og på cykel.

Hedensted Kommune ønsker derfor med Vej­ og trafikplanen at skabe gode forhold for alle – også i fremtiden. Planen omhandler Hedensted Kommunens overordnede trafikstruktur og forslag til vejprojekter, og fokuserer på den fremtidige overordnede trafikstruktur omkring og mellem centerbyerne.

Initiativer og tiltag på området Vej­ og Trafikplanen er et dynamisk planredskab, hvor de beskrevne projekter som led i den løbende planlægning, vil blive revideret og specificeret. Årligt vil vejprojekterne som del af fastlæggelsen af kommunens anlægsbudget blive gennemgået og eventuelt efterfølgende opdateret.

Formålet med Vej- og trafikplanen er:

• at være med til at opfylde kommunens overordnede visioner og målsætninger med fokus på erhvervsudvikling, bosætning og detailhandel i centerbyerne, ved at forbedre det overordnede vej­ og stinet.

• at tydeliggøre og begrunde behovet for fremtidige investeringer i infrastruktur

• at fungere som en investeringsplan der indeholder forslag til de fremtidige større kommunale anlægsprojekter

Eksempler på Vejprojekter fra trafikplanen: Ringvej Øst, Vej syd om Hedensted, Motorvejstilslutning syd for Hedensted, Midtbyplan Tørring.

Kommunen udfører også andre større projekter, som ikke indgår direkte i trafikplanprojekter. Dette skyldes, at trafikplanen alene varetager den overordnede trafikstruktur.

Hedensted Kommune vil fremme færdsel til fods og på cykel – både til hverdag og på fritidsture. Stiplanens vision er et sammenhængende og sikkert stinet i kommunen for både lokale borgere og besøgende.

Stiplanen omhandler de overordnede trafikstier og tydeliggør Hedensted Kommunes indsats for flere stier og bedre forhold for fodgængere og cyklister.

Stinettet i Hedensted Kommune skal sikre gode rammer for cyklister og fodgængere. Cyklen skal på korte ture være et enkelt og attraktivt alternativ til bilen.

Det er målet at binde kommunens byer sammen og skabe et velfungerende stinet til nabokommunerne. Et stinet, der kan være med til at fremme sundhed, gavne miljøet og reducere trængsel.

Hedensted Kommune har hvert år et stort antal besøgende, og ønsket er, at de besøgende sammen med kommunens borgere har mulighed for at opleve kommunen på cykel eller til fods.

Initiativer og tiltag på området

Der er fokus på at søge statslige puljer til medfinansiering af stiprojekter. I 2023 søges Cykelpuljen, der administreres af Vejdirektoratet til en strækning langs

Gludvej mellem kommunegrænsen til Horsens Kom mune og frem til Glud. Såfremt stiprojektet realiseres, bliver der mulighed for sammenhængende cykelsti mellem Horsens og Juelsminde.

Øvrige igangsatte indsatser:

• Projekt nr. 17: Dobbeltrettet cykelsti langs Daugaardvej

• Projekt nr. 31: 2 minus 1­vej på Fælledvej i Tørring

• Projekt nr. 32: Krydsning af Viborg Hovedvej via stibro udføres af VD i 2023/2024

• Projekt nr. 15: 2 minus 1­vej med videre på en delstrækning af Ørumvej og Hornumkærvej

Kommuneplan, Spildevandsplan m.v.

Politisk behandling af evt. dilemmaer.

Drøftelse med udvikler, herunder afstemning i forhold til politiske ønsker, vedtagne politiker, kommuneplan mv.. Indledende drøftelser med myndigheder. Ansøger udarbejder de første skitser.

- Svært e ektivt at indkøbe ekstern hjælp til.

Kommunalbestyrelsen har med Budget 2023 og Bosætningsstrategien et ønske om at sætte fokus på lokalplanlægning for at styrke grundlaget for flere boliger. Det betyder, at der skal vedtages nogle lokalplaner, så der kan bygges flere boliger og skabes vækst. Det er private, der skal drive næste bølge af udviklingen, hvilket betyder, at forvaltningen skal omstille arbejdet med lokalplaner til at kunne understøtte det private initiativ bedst muligt.

Der arbejdes med lokalplaner på to fronter:

1. Gøre processen omkring lokalplaner så effektiv og smidig som muligt ved blandt andet at standardisere de forskellige elementer i lokalplanlægningen samt blive skarpere på de krav kommunen stiller som myndighed.

2. Indrette processen så det er nemt at lægge dele af processen ud til de private udviklere og/eller indkøbe hjælp i spidsbelastningssituationer.

Myndighedsarbejde

Realitetsbehandling af projektforslag. Tilretning i forhold til myndighedskrav til for eksempel: overfladevand, vejlov, støj. Plandisponeringen låses og formål samt krav i lokalplanen fastlægges.

- Muligt med dyrt at købe ekstern hjælp til.

Produktion af planforslag

Tekst, kort og illustrationer udarbejdes. Planen sendes til politisk behandling.

- Man kan bede udvikler levere planforslag (svarer i gennemsnit til cirka 40 af 200 timers produktionstid for planlæggeren per lokalplanproces)

– 20 % af produktionstiden.

- Ofte e ektivt at indkøbe ekstern hjælp til (kvalitet af det leverede kan variere; ved dårlig kvalitet stort ekstra resourseforbrug).

Lokalplanprocessen består af tre forskellige opgaver, der overlapper hinanden: forhandling om indhold af planen, myndighedsarbejder samt produktion af planforslag. Af illustrationen fremgår det, hvordan opgaverne overlapper hinanden.

Forvaltningen har nu uddelegeret produktionsopgaven. Næste skridt mod at skaffe flere resurser er ved at se på om eksterne resurser kan indkøbes til myndighedsopgaven i spidsbelastningsperioder.

Initiativer og tiltag på området

I 2022 besluttede Kommunalbestyrelsen at investere i et nyt fagsystem, der gør det let for private at lave et udkast til en lokalplan og let for forvaltningen at kvalitetssikre de privates udkast.

Fra medio 2022 har forvaltningen derfor krævet, at de private udviklere leverer et planudkast.

Disse to beslutninger betyder tilsammen i teorien, at Planafdelingen kan hæve lokalplankapaciteten fra 16 til 20 planer om året. De første erfaringer viser sig, her et år efter, at det også holder i virkeligheden.

I Hedensted Kommune ønsker vi at styrke grundlaget for, at både boliger og erhverv opnår en stabil, bæredygtig og CO2 neutral opvarmning af bygningerne. Dette er også et mål i kommunens Klimaplan. Forvaltningen samarbejder derfor med lokale borgergrupper og de etablerede varmeværker om at få afklaret muligheden for at etablere kollektiv varmeforsyning i de enkelte lokalområder.

Kommunens rolle er primært at understøtte de lokale initiativtagere med viden, vejledning, sparring og økonomisk støtte til at få indhentet de nødvendige beregninger hos eksterne rådgivere. Midlerne hertil kommer fra det ekstraordinære bloktilskud, som er en del af den politiske aftale mellem KL og regeringen fra juni 2022 om fremskyndet plan for udfasning af gas til opvarmning og klar besked til borgere.

Initiativer og tiltag på området

• Klima, Miljø & Byg har indenfor de seneste 3 ­ 4 år arbejdet med fjernvarme i Ølholm, Hornsyld, Bråskov, Daugård, Juelsminde, Lindved, Øster Snede/ Kragelund erhverv nord Løsning, Hornborg, Rårup, Aale, Ølsted, Glud/Snaptun og Korning i samspil med Exit 57.

• Derudover arbejdes der med varmefællesskaber i de mindre landsbyer i regi af Vækst & Udvikling.

• Fjernvarmeværkerne har været i gang med at konvertere store bydelsområder inden for deres naturlige opland fra gas til fjernvarme. Eksempelvis har Løsning Fjernvarme konverteret hele Stjernevejskvarteret.

• Endelig er der arbejdet med udskiftning af varmekilder hos varmeværkerne i en mere bæredygtig retning.

Initiativer fremadrettet

• Der skal fortsat arbejdes ad det spor, der er lagt, så projekterne bæres helt i mål.

• Der skal i 2023 internt kigges på, hvordan kommunens egen rolle som bygningsejer, udstykker og planlægger skal varetages.

• Det skal i 2023 beskrives, hvordan forvaltningen sikrer den nødvendige dialog om etablering af fjernvarme i opstarten af processen, når en privat udstykker har det første møde med kommunen med henblik på at få lavet en lokalplan.

Udviklingen i antal boliger fordelt efter varmekilde

Den positive udvikling mod mere bæredygtige varmekilder (fjernvarme og varmepumpe), som grafen viser, skyldes dels vækst i kommunen, hvor nye boliger tilgår bæredygtige kilder og dels overgangen fra fossile varmekilder til bæredygtige varmekilder.

Valg af varmeløsning

I skiftet fra naturgas til mere bæredygtige varmekilder vil den kollektive varmeløsning være det bedste alternativ. Det kræver, at byen står sammen om at etablere en fælles løsning, og at projektforslaget er økonomisk rentabelt på samfunds­, virksomheds­ og borgerniveau og dermed kan godkendes af kommunen. Dersom grundlaget for at vælge traditionel fjernvarme ikke er tilstede – enten fordi byen er for lille, der ikke er tilstrækkelig opbakning, eller det ikke er økonomisk rentabelt at etablere fjernvarmerør ­ så kan andre fælles varmeløsninger såsom jordvarmenet (termonet) eller en fælles varmepumpeløsning bringes i spil. Endelig kan den enkelte borger vælge at installere en individuel varmpumpe.

Det er borgerne selv, der skal drive initiativerne. Kommunen står til rådighed med sparring og rådgivning.

I Hedensted Kommune har vi en ambition om øget tilgængelighed for elbiler via både normale og højeffekt ladepunkter. Kommunerne har en vigtig indflydelse på den grønne omstilling af transportsektoren til el og har flere roller, der kan fremme el­bilismen.

Den danske klimalov fra 2020 fastsætter en række mål på transportområdet, herunder en 30% reduktion på CO2 udledning fra transport i 2030 ift. 2005 tallene.

Initiativer og tiltag på området

• Offentligt tilgængelige ladestandere opstillet ved 7 kommunale bygninger.

• Offentligt tilgængelige ladestandere og hurtigladere opstillet ved: Rousthøjs Alle Juelsminde, Gludvej, købmanden i AS

• Hedensted Kommune råder over ca. 250 biler, heraf er 81 elbiler allerede i drift, og der er bestilt yderligere ca. 15 elbiler.

• Der er dedikeret et ladepunkt til hver kommunal elbil

Fremadrettede planer og initiativer

- ladestanderstrategi

I sammenhæng med udarbejdelsen af en ladestanderstrategi vil nedenstående initiativer kunne indgå og inspirere til strategien.

• Udbud af ladestandere ved kommunale bygninger iht. ladestanderbekendtgørelsen (Bygninger med mere end 20 parkeringspladser, der ikke er beboelsesbygninger, skal inden udgangen af 2024 etablere en ladestander)

• Analyse af behov for yderligere ladestandere i bymæssig bebyggelse hvor kantstensparkering er nødvendig.

Hedensted Kommune ønsker med sit fokus på kloge kommunale kvadratmeter at understøtte en bevægelse mod færre og bedre anvendte kvadratmeter. Det handler om at have de rette bygninger på det rette sted i den rette stand.

De seneste år har der været fokus på, hvordan ejendomsporteføljen i Hedensted Kommune sammensættes, udvikles og vedligeholdes gennem arbejdet med principperne for ”Kloge kommunale kvadratmeter (kkm²)”. I den forbindelse er der blandt andet tidligere gennemført en bygningsanalyse, som forholder sig til ejede og lejede bygninger på de enkelte kerneområder og hvilken strategi, der følges på området for på sigt at sikre kloge kommunale kvadratmeter. Det arbejde har været forankret i Ejendomme og Service.

Det arbejde er der nu sat yderligere strøm til i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2023. Her besluttede Kommunalbestyrelsen, at der skal være et fortsat fokus på at sikre kloge kommunale kvadratmeter. Dette for at minimere udgifterne til driften af kommunens bygninger og for at understøtte energi­ og klimavenlige kvadratmetre.

Der er nedsat et Kapacitetsudvalg, hvis primære arbejde består i at analysere og anbefale en udvikling i sammensætning af kommunens bygninger for at opnå kloge kommunale kvadratmetre. Analysen blev præsenteret i april 2023 på et temamøde for Kommunalbestyrelsen og behandles efterfølgende i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Herefter skal der arbejdes med en udmøntning af de principper og beslutninger, Kommunalbestyrelsen træffer på baggrund af Kapacitetsudvalgets anbefalinger.

Målepunkter

• Omkostninger for driften af hver ejendom og bygningsmassen samlet

• Sparede omkostninger efter udmøntning af kkm² principper

• Antal kvadratmeter pr. borger/medarbejder/elev

• Antal administrative enheder

• Bygningernes stand og kommende omkostninger til vedligehold

Formål og principper for kloge kommunale kvadratmeter, kkm²

• Det aktive areal for de kommunale aktiviteter til borgerne skal udvides, mens ”tomgangsarealet” (det samlede bruttoareal) skal nedbringes, så de ressourcer, der er til rådighed, anvendes bedre.

• Der skal være en større grad af bygningsfællesskab, hvor flere aktiviteter på tværs af sektorer og velfærdsområder samarbejder om pladsen frem for, at hver aktivitet har ”hegn om sit eget”. Fokus lægges på funktionen i lokalområdet og ikke på antallet af bygninger.

• Ejendomsporteføljen skal bidrage til at understøtte bosætningsstrategien og tilpasses den demografiske udvikling: ’Ikke for meget – ikke for lidt’.

• Ejendomsporteføljen skal betragtes som et fælles aktiv, hvis værdi ikke må forringes.

• Principperne skal indtænkes strategisk ved nybygning eller ombygninger, og i den løbende vedligeholdelse, så vi fremadrettet bygger og vedligeholder klogt.