2
8. utgave
ISBN: 978-82-05-57230-0
9 788205 572300
Foto: Eirik Barnett Berglund
Per Morten Schiefloe: Norge og oljen – fortid, nåtid og fremtid Petter Holm, Kathrine Tveiterås og Edel O. Elvevoll: Fisk i fellesskap Jon M. Hippe og Kristine Nergaard: Det nordiske arbeidslivet: godt rustet i møte med framtida? Trond Petersen, Are Skeie Hermansen og Gunn Elisabeth Birkelund: Likestilling: kjønn, arbeid og familiepolitikkens gjennombrudd Ragni Hege Kitterød: Mot et symmetrisk foreldreskap? Ådne Cappelen: De nordiske forhandlingssystemene Knut H. Sørensen: Nytenkning og nyskaping. Samfunnsendring gjennom forskning og innovasjon Anders Bakken, Kåre Heggen og Håvard Helland: Utdanning Kristoffer Chelsom Vogt: Yrkesfagene Mette Andersson og Arnfinn H. Midtbøen: Rasisme og diskriminering Ole Andreas Engen og Odd Einar Olsen: Om samfunnssikkerheten i Norge Jostein Gripsrud: Offentlighet: Idealer, realiteter og tilfellet Norge Knut Lundby og Elisabeth Staksrud: Medier og kommunikasjon Per Mangset og Ole Marius Hylland: Kulturpolitikk og kulturproduksjon Fredrik Engelstad: Makt i det norske samfunnet Magne P. Flemmen: Klasse og strukturasjonen av klasseforhold Simen Markussen og Knut Røed: Inntektsulikhet og intergenerasjonell mobilitet
Det norske samfunn
17 18 28 19 29 30 20 31 32 21 33 22 34 23 35 36 24 37 25 38 26 39 27 40 28 41 29 42 30 31 32 33
ivar frønes dr.philos., professor ved Institutt for sosiologi og samfunnsgeografi, Universitetet i Oslo
ivar frønes • lise kjølsrød
(red.)
bind 2
Det norske samfunn 8. utgave
Foto: Per-Olaf Ødegaard
innhold:
ivar frønes • lise kjølsrød (red.)
Standardverket Det norske samfunn utkom for første gang i 1968, og foreligger nå i åttende utgave i tre bind, redigert av Ivar Frønes og Lise Kjølsrød. Ledende samfunnsforskere belyser utviklingen på sentrale samfunnsområder og gir vurderinger av utfordringer landet står overfor.
lise kjølsrød dr.philos., professor ved Institutt for sosiologi og samfunnsgeografi, Universitetet i Oslo
det norske samfunn
Kapitteloversikt BIND 1
BIND 2
BIND 3
1.
Torkild Hovde Lyngstad og Marianne Tønnessen: Befolkningsutviklingen
17. Per Morten Schiefloe: Norge og oljen – fortid, nåtid og fremtid
34. Lise Kjølsrød: Velferdsstaten – et system av delegert og kontrollert autonomi
2.
Grete Brochmann: Innvandring til Skandinavia. Velferdsstater i pluralismens tid
18. Petter Holm, Kathrine Tveiterås og Edel O. Elvevoll: Fisk i fellesskap
35. Olli Kangas and Joakim Palme: The Nordic Welfare State Model
3.
Are Skeie Hermansen og Arnfinn H. Midtbøen: Etterkommere av innvandrere: mellom integrasjon og utenforskap?
19. Jon M. Hippe og Kristine Nergaard: Det nordiske arbeidslivet: godt rustet i møte med framtida?
4.
Kjetil Sørlie: Bosetting, flytting og regional utvikling
5.
Terje Wessel: Urbanisering: mønstre, mekanismer og årsaker
20. Trond Petersen, Are Skeie Hermansen og Gunn Elisabeth Birkelund: Likestilling: kjønn, arbeid og familiepolitikkens gjennombrudd
6.
Nils Aarsæther: Kommune-Norden: Lokaldemokratiets betydning for velferd og samfunnsutvikling
7.
8.
9.
Cecilie Mauritzen: Norge i klimasammenheng – ikke et lite land i verden Lars Mjøset: Nordisk klimabevegelse ved inngangen til en fragmenteringsperiode Niels Gøtke, Mogens Lund og Asbjørn Veidal: Bioøkonomi, bærekraft og sirkularitet som samfunnsvisjon
21. Ragni Hege Kitterød: Mot et symmetrisk foreldreskap? 22. Ådne Cappelen: De nordiske forhandlingssystemene 23. Knut H. Sørensen: Nytenkning og nyskaping. Samfunnsendring gjennom forskning og innovasjon 24. Anders Bakken, Kåre Heggen og Håvard Helland: Utdanning 25. Kristoffer Chelsom Vogt: Yrkesfagene 26. Mette Andersson og Arnfinn H. Midtbøen: Rasisme og diskriminering
10. Tomas Moe Skjølsvold: Mellom «lys i husan» og data til algoritmene
27. Ole Andreas Engen og Odd Einar Olsen: Om samfunnssikkerheten i Norge
11. Merethe Dotterud Leiren og Susanne Nordbakke: Miljøvennlig persontransport: reiseadferd, holdninger og politikkutforming
28. Jostein Gripsrud: Offentlighet: Idealer, realiteter og tilfellet Norge
12. Cathrine Holst og Anne Elizabeth Stie: I takt eller utakt? Europeiseringen av Norge 13. Kristian Berg Harpviken: Stø kurs i møte med globale utfordringer
29. Knut Lundby og Elisabeth Staksrud: Medier og kommunikasjon 30. Per Mangset og Ole Marius Hylland: Kulturpolitikk og kulturproduksjon 31. Fredrik Engelstad: Makt i det norske samfunnet
14. Alf Håkon Hoel og Njord Wegge: Norges politikk overfor Arktis og Antarktis
32. Magne P. Flemmen: Klasse og strukturasjonen av klasseforhold
15. Terje Tvedt: Det humanitær-politiske kompleks og det nasjonale godhetsregimet
33. Simen Markussen og Knut Røed: Inntektsulikhet og intergenerasjonell mobilitet
16. Janne Haaland Matlary: Forsvars- og sikkerhetspolitikk: Keep the Americans in
36. Tone Alm Andreassen og Therese Saltkjel: Det organiserte sivilsamfunnet 37. Jon Ivar Elstad: Det femte stadiet – helse i Norge 38. Ragnhild Bang Nes og Ragnhild Elise Ørstavik: Psykisk helse og livskvalitet 39. Berge Solberg og Dag Erik Undlien: Da genetikken traff Norge 40. Jan Grue: Funksjonshemning – der kropp møter samfunn 41. Willy Pedersen: Rus, ritualer og ruspolitikk 42. Tone Fløtten: Fattigdom – det gjenstridige problemet 43. Ragnhild Brusdal og Ivar Frønes: Forbrukere og forbrukersamfunnet 44. Hans Christian Sandlie, Lena Magnusson Turner og Viggo Nordvik: Boligmarkeder og boligkarrierer 45. Anders Barstad og Lise Kjølsrød: Fritid 46. Hans Erik Næss: Idrett: Makt og mening i skjønn forening? 47. Inger Furseth: Religion i Norden – fra privatisering til religiøs kompleksitet 48. Ottar Hellevik og Tale Hellevik: Verdier og verdiutvikling 49. Torbjørn Skardhamar: Kriminalitet, alder og lovbruddskarrierer 50. Ivar Frønes og Ragnhild Brusdal: Livsløp, generasjoner og sosial forandring
Ivar Frønes og Lise Kjølsrød (red.)
det norske samfunn bind 2
8. utgave
© Gyldendal Norsk Forlag AS 2022 8. utgave, 1. opplag 2022 ISBN 978-82-05-57230-0 Omslagsfoto: © Magnus Reneflot / NN / Samfoto Omslagsdesign: Kristin Berg Johnsen Figurer: Type-it AS Sats: Type-it AS, Trondheim 2022 Brødtekst: 10/14 pkt. Minion Papir: Amber graphic 90 g Trykk: Andvord Grafisk, Norge 2022 Alle henvendelser om boken kan rettes til Gyldendal Akademisk Postboks 6730 St. Olavs plass 0130 Oslo www.gyldendal.no/akademisk akademisk@gyldendal.no Det må ikke kopieres fra denne boken i strid med åndsverkloven eller avtaler om kopiering inngått med KOPINOR, interesseorgan for rettighetshavere til åndsverk. Kopiering i strid med lov eller avtale kan medføre erstatningsansvar og inndragning, og kan straffes med bøter eller fengsel. Alle Gyldendals bøker er produsert i miljøsertifiserte trykkerier. Se www.gyldendal.no/miljo
Innhold
.................................................
11
..........
14
Per Morten Schiefloe Oljeproduksjon og «verdens rikeste land» . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nasjonal kontroll over ressursene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Konsesjoner, leting og funn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Organisering og lokalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Eierskap og fornorsking . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kulturkonflikter og fagorganisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sikkerhet og miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Funn, vekst og reorganisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Utbygging og utvinning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Prisutvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ukonvensjonelle ressurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Moden oljeprovins og teknologisk utvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Konsolidering, internasjonalisering og utviklingen av Statoil . . . . . . . . . . . . . . . . . . Økonomi og sysselsetting . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Petroleumsfond og hollandsk syke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pengerikelighet, velstandsvekst og fallgruver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oljen, gassen og klimaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fornybare energikilder og CO2-fangst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Produksjon, etterspørsel, geopolitikk og usikkerhet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
14 16 17 18 19 20 21 23 24 25 26 27 28 30 31 33 35 37 38
KAPITTEL 18 FISK I FELLESSKAP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
40
Petter Holm, Kathrine Tveiterås og Edel O. Elvevoll Alvorlig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Norsk sjømatnæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sjømat og samfunnsansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fisk som samfunnsbærer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ressurshensynet blir overordnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppdrett: Fra underbruk til vekstmotor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
40 41 42 43 45 49
FORORD
KAPITTEL 17 NORGE OG OLJEN – FORTID, NÅTID OG FREMTID
6
innhold En samfunnskontrakt under press . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En legitim samfunnskontrakt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
52 56
KAPITTEL 19 DET NORDISKE ARBEIDSLIVET: GODT RUSTET I MØTE MED FRAMTIDA? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
60
Jon M. Hippe og Kristine Nergaard Arbeidslivets trender og utfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En arbeidslivsmodell og en samfunnsmodell . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mange i arbeid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Et kollektivt arbeidsliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Et godt arbeidsliv? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Avsluttende kommentarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
60 61 63 69 76 79
KAPITTEL 20 LIKESTILLING: KJØNN, ARBEID OG FAMILIEPOLITIKKENS GJENNOMBRUDD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
85
Trond Petersen, Are Skeie Hermansen og Gunn Elisabeth Birkelund Familiepolitikkens rolle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hva betyr barn for kvinners arbeidsmarkedssuksess? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Offentlig sektor: Likestillingslederen for mødre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Likestilling mellom kvinner med og uten barn – hva skyldes dette? . . . . . . . . . . . . Hva med likestilling mellom kjønnene? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvorfor er det fortsatt ulikestilling? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grådige arbeidsplasser: Et hinder for likestilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dilemmaer og utfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
88 89 92 94 96 98 99 102
KAPITTEL 21 MOT ET SYMMETRISK FORELDRESKAP? . . . . . . . . . . . . . . . . . .
107
Ragni Hege Kitterød Familiepolitikk gir rammebetingelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vekst i mødres yrkesarbeid, men kjønnsdelt arbeidsmarked . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fedre bruker litt mindre tid i yrkeslivet enn før . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kjønnsforskjeller i arbeidstid og lederansvar blant foreldre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mest yrkesarbeid blant mødre med lang utdanning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mindre familiearbeid enn før blant mødre, mer blant fedre . . . . . . . . . . . . . . . . . . To fulle jobber er vanligst når mor har lang utdanning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mor jobber sjelden mer enn far . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Symmetriske foreldreskap? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
109 113 115 116 118 120 123 125 126
KAPITTEL 22 DE NORDISKE FORHANDLINGSSYSTEMENE . . . . . . . . . . . . . . .
132
Ådne Cappelen Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Arbeidslivsorganisering, forhandlingssystem og den nordiske modellen . . . . . . . . Forhandlingssystemene i Skandinavia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
132 133 137
innhold Momenter til en sammenlikning av forhandlingssystemene i Skandinavia . . . . . . .
151
KAPITTEL 23 NYTENKNING OG NYSKAPING. SAMFUNNSENDRING GJENNOM FORSKNING OG INNOVASJON . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
156
Knut H. Sørensen Det norske forskningssystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forskning og samfunn: Forventninger og kunnskapsreiser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hva er innovasjon? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forskningsdrevet eller forskningsbasert innovasjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sosial læring og evolusjonære innovasjonsprosesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Innovasjonssystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Handlingsperspektiver på innovasjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Statlig innovasjonspolitikk: Tilretteleggelse eller deltakelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forankring av innovasjoner i samfunnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det norske forsknings- og innovasjonssamfunnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
157 159 162 163 165 167 169 172 173 175
KAPITTEL 24 UTDANNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
179
Anders Bakken, Kåre Heggen og Håvard Helland Reformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kunnskapsløftet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Endringer i høyere utdanning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fordeling av utdanningsveksten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sosiale forskjeller i læringsresultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gjennomføring i videregående opplæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Reformer i yrkesfag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ulikheter i høyere utdanning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ulike forklaringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
180 181 183 184 188 191 193 194 199
KAPITTEL 25 YRKESFAGENE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
206
Kristoffer Chelsom Vogt Praktisk arbeid og utdanningsvekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Variasjon og endring de siste tiårene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Veier inn i yrkesfag – før og nå . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Veier til fagbrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Livsløp etter fagbrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Avslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
206 207 210 212 216 223
KAPITTEL 26 RASISME OG DISKRIMINERING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
230
Mette Andersson og Arnfinn H. Midtbøen Et sosiologisk bakteppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Raseteorier og kategoriseringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Amerikansk rasismeforskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
231 232 234
7
8
innhold Britisk og fransk rasismeforskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Komparative perspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rasisme og diskriminering i Norge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Konklusjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
235 237 238 244
KAPITTEL 27 OM SAMFUNNSSIKKERHETEN I NORGE . . . . . . . . . . . . . . . . . .
252
Ole Andreas Engen og Odd Einar Olsen Staten og forvaltningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sivil og militær sikkerhet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ansvar, styring og legitimitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Risikostyring og beredskap . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Samfunnssikkerhet og globale risikoer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Samfunnssikkerhet og verdier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Avslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
253 254 255 256 261 265 271
KAPITTEL 28 OFFENTLIGHET: IDEALER, REALITETER OG TILFELLET NORGE . . .
274
Jostein Gripsrud Historien om skillet mellom det offentlige og det private . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Habermas og tesen om offentlighetens strukturforvandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . Habermas’ selvkritikk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Offentlighet, demokrati, ytringsfrihet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Demokrati som livsform – lufta vi puster i: Den kulturelle offentligheten . . . . . . . Offentligheten som politisk prosjekt: Medie- og kulturpolitikk . . . . . . . . . . . . . . . Offentlighetens historie i Norge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
274 277 280 282 288 289 291
KAPITTEL 29 MEDIER OG KOMMUNIKASJON . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
296
Knut Lundby og Elisabeth Staksrud «Medier» er mellomledd i sosial kommunikasjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fra medieskepsis fram til den digitale fronten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Digital dominans med verdifulle data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dyp medialisering i utsatt demokrati . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Demokratisk kommunikasjon under press . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Konklusjon: egne valg og overvåket liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
296 297 304 306 309 312
KAPITTEL 30 KULTURPOLITIKK OG KULTURPRODUKSJON . . . . . . . . . . . . . .
317
Per Mangset og Ole Marius Hylland Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kulturproduksjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kulturformidling og demokrati . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kulturpolitiske virkemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppsummering og avslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
317 320 326 331 335
innhold KAPITTEL 31 MAKT I DET NORSKE SAMFUNNET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
341
Fredrik Engelstad Makt som begrep . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Makt, demokrati og eliter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Makt hos befolkningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Offentlighet og sivilsamfunn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Profesjoner og ekspertise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Makt og demokrati i endring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
342 347 350 355 358 360
KAPITTEL 32 KLASSE OG STRUKTURASJONEN AV KLASSEFORHOLD . . . . . . .
365
Magne P. Flemmen Klasseskillenes grunnlag i kapitalismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Strukturasjonen av klasseforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det sosiale rommet: Et konkret klassebegrep . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Strukturasjonen av klasseforhold i Norge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppsummerende diskusjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
365 368 370 372 378
KAPITTEL 33 INNTEKTSULIKHET OG INTERGENERASJONELL MOBILITET . . . .
383
Simen Markussen og Knut Røed Yrkesinntekt som indikator for økonomisk og sosial posisjon . . . . . . . . . . . . . . . . . Utvikling av inntektsulikhet i Norge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Identifikasjon av sosial bakgrunn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Intergenerasjonell inntektsmobilitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Betydningen av sosial bakgrunn for andre levekårsindikatorer . . . . . . . . . . . . . . . . Konklusjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
386 388 391 392 398 406
OM FORFATTERNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
409
9